Rammer for dagtilbuddet

4.1.2.1 Effektstudier

Lekhals studie skiller sig ud som den eneste longitudinale kvantitative undersøgelse af de 0-2-årige. Studiets formål er at undersøge, hvorvidt det at være i dagtilbud eller fa- miliedagpleje i løbet af de første tre leveår er relateret til adfærdsproblemer, når bar- net er tre år. Adfærdsproblemer er i undersøgelsen kategoriseret som enten eksterne (problemer med opmærksomhed og aggression) eller interne (ængstelse og uro). Desu- den undersøges mulige sammenhænge mellem på den ene side type af dagtilbud, bar- nets alder ved start i dagtilbud, barnets køn, forældres uddannelsesniveau og familiens indkomst og på den anden side adfærdsproblemer rapporteret af moderen. Studiet be- nytter data fra Den norske mor og barn-undersøgelse (MoBa). MoBa samlede data fra 108.000 børn og deres mødre i perioden 1999-2008 og blev iværksat ved, at gravide kvinder, der fik foretaget en rutinemæssig scanning i 17.uge, blev inviteret til at deltage i studiet via en spørgeskemaundersøgelse. Data blev indsamlet ved 17., 22. og 30. uge af graviditeten, og da barnet var hhv. seks, 18 og 36 måneder gammelt. Dette datasæt bli- ver i studiet sammenholdt med registerdata fra det norske medicinske fødselsregister. I den konkrete undersøgelse deltog i alt 73.068 børn, hvoraf 42.669 havde besvaret alle seks spørgeskemaer, det vil sige til og med spørgeskemaet, der besvares, når barnet er 36 måneder gammelt.

Lekhals studie finder ingen signifikant sammenhæng mellem barnets køn, forældrenes uddannelsesniveau og indkomst (uafhængige variable) og adfærdsproblemer (afhængig variabel). Forskeren konkluderer, at studiet ikke kan bekræfte antagelsen om, at der er ufordelagtige adfærdsrelaterede konsekvenser for børn ved at være i dagtilbud i de før- ste tre leveår – i hvert fald ikke i en norsk kontekst, hvor offentlige dagtilbud er af gene- relt høj kvalitet. Studiet viser, at børn, der ved etårsalderen går i familiedagpleje, har større risiko for at have både eksterne og interne adfærdsproblemer, når de er tre år gamle sammenlignet med børn, der bliver passet hjemme eller i dagtilbud. Derudover viser studiet, at børn, der er i dagtilbud, når de er halvandet år, har en lavere risiko for interne adfærdsproblemer sammenlignet med børn, der bliver passet hjemme.

44

4.1.2.2 Uddannelse og normering

Et andet studie undersøger dagtilbuddets uddannelse og normering. Moser & Martinsen er et deskriptivt surveybaseret studie af aspekter af kvaliteten i norske dagtilbud. Insti- tutionernes specifikke småbørnskompetencer samt deres normering og brug af kontakt- eller tilknytningspersoner til børnene er undersøgt. Studiet rejser spørgsmålet, om børn i dagtilbud møder pædagoger med tilstrækkelige kompetencer inden for småbørnspæda- gogik. I alt 145 dagtilbudsledere har besvaret et elektronisk spørgeskema. Data er ind- hentet over to perioder; 117 ledere besvarede skemaet i 2008, mens 28 andre ledere besvarede skemaet i 2010. Alle respondenter var med i det norske projekt BONDS (Barns Sosiale Utvikling). Frafald er ikke analyseret. Det er angivet, at institutionerne antages på en tilstrækkelig måde at repræsentere mangfoldigheden blandt norske dagtilbud, og at de giver et nogenlunde repræsentativt billede.

Studiet af Moser & Martinsen viser, at der i gennemsnit er 4,9 pædagoger pr. dagtilbud, samt at 0,8 af pædagoger pr. dagtilbud har speciale i småbørnspædagogik. Studiet viser endvidere, at over en fjerdedel af dagtilbuddene slet ikke eller kun i en meget kort pe- riode (mindre end en måned) gør brug af kontaktpersoner eller tilknytningspersoner. Forskerne konkluderer, at brugen af kontaktpersoner eller tilknytningspersoner ikke er den eneste måde at sikre børns behov på. Sociale relationer og venskaber mellem små børn og det at bruge et kropsligt perspektiv på de yngste børns handlinger ses som vigti- ge betingelser for at skabe et godt pædagogisk miljø for denne gruppe. Alligevel opfat- ter forskerne kontaktpersoner eller tilknytningspersoner som et godt udgangspunkt i for- hold til at sikre pædagogernes sensitive og empatiske relation til børnene. Næsten to tredjedele af dagtilbuddene organiserer de yngste børn i et- til toårs-grupper eller i småbørnsgrupper med børn under tre år. 15 % af lederne beskriver personalestabiliteten som mindre god eller ikke god.

4.1.2.3 Indskrivningsalder og daglig varighed

Der foreligger to norske studier, der begge vedrører holdninger til indskrivningsalder og daglig varighed af børns ophold i daginstitution. Den ene undersøgelse (Undheim & Drug- li) henter informationer fra både forældre og pædagogisk personale, mens den anden (Løvgren & Gulbrandsen) kun vedrører pædagogisk personale.

Studiet af Løvgren & Gulbrandsen undersøger pædagogisk personales syn på tidspunktet for børns debut i dagtilbud, start og optimal varighed af dagligt ophold. Studiet er de- signet som en spørgeskemaundersøgelse, hvor spørgeskemaer i 2009 blev udsendt til 1.000 tilfældigt udvalgte dagtilbud i hele Norge med forespørgsel om, at 1-3 uddannede og 1-3 ikke-uddannede personaler i hver institution besvarede skemaet. I alt deltog næ- sten 60 % af de udvalgte dagtilbud i studiet. I alt 1.357 pædagogmedhjælpere og 1.192 pædagoger har besvaret det udsendte spørgeskema. Undersøgelsen kombinerer to spørgsmål. I første del af spørgeskemaet blev det pædagogiske personale spurgt, hvad de anser for at være en passende alder for indskrivning i et dagtilbud. I anden del af spørgeskemaet blev personalet spurgt, hvad de anser for at være en passende varighed af ophold i et dagtilbud for børn i forskellige aldre.

Resultaterne viser, at et stort flertal af det pædagogiske personale mener, at børn bør starte senere end ved etårsalderen, og at de bør have en kortere dag i dagtilbuddet, end det store flertal af de mindste børn rent faktisk har. Kun en tredjedel af det pædagogi- ske personale er af den mening, at små børn kan starte i dagtilbud, når de er et år gam-

45

le, og at de må deltage i dagtilbud på fuldtid i den alder. Studiet har analyseret sam- menhængen mellem pædagogernes holdninger og følgende baggrundsvariable hos pæda- gogerne: alder, hvorvidt de selv har børn, social baggrund, uddannelse, erfaring, dagtil- buddets størrelse, dagtilbuddets organisering og normering. Disse baggrundsvariable kan dog kun signifikant forklare en meget lille del af variationen i det pædagogiske persona- les holdninger.

Formålet med studiet af Undheim & Drugli er at undersøge forældres og det pædagogi- ske personales syn på forskellige aspekter af fuldtidspasning af små børn i dagtilbud. Studiet undersøger, hvilken alder forældre og personale anser som optimal for pasning i dagtilbud. Derudover undersøges forældres og personalets oplevelser af småbørns pas- ning i dagtilbud, herunder navnlig oplevelser af børns træthed efter pasning i dagtilbud. Desforuden undersøger studiet, i hvilket omfang forældre og det pædagogiske personale deler forventninger og opererer med samme udviklingsmål for barnets tidlige udvikling. I alt deltog 35 norske dagtilbud i studiet. Datamaterialet består af kvalitative semistruk- turerede, åbne interviews, som blev udført med 35 personalemedlemmer og 41 forældre fra de inkluderede dagtilbud. Interviewene blev optaget på bånd og senere transskribe- ret. Forældrene er interviewet om deres eget barn, men det fremgår ikke, om pædago- gerne er interviewet om de samme specifikke børn eller børn generelt. Herefter blev materialet analyseret ud fra en Grounded Theory tilgang.

Studiet konkluderer, at der er enighed blandt forældre og det pædagogiske personale om, at der er fordele ved dagtilbud. Ydermere viser studiet, at både forældre og perso- nale har svært ved at svare på, hvad den ideelle alder for pasning i dagtilbud er, da der kan være individuelle forskelle mellem børnene. Overordnet set synes forældre og per- sonale at finde 12-18 måneder som en passende alder for start på dagtilbudspasning, idet nogle forældre (men ingen pædagoger) dog mener, at 9-10 måneder er en passende alder. Derudover finder studiet, at både forældre og personale er bekymrede for det antal timer, børnene tilbringer i dagtilbud. Ifølge forældre og personale er det tydeligt, at de fleste af børnene er trætte efter en dag i dagtilbud. Børnene er kræsne, klynker, er mindre tålmodige og klamrer sig til deres forældre. Ifølge forældrene er det svært for barnet at forholde sig til så mange andre børn hele dagen, og at aktivitetsniveauet i dag- tilbuddet er for højt. På den anden side sætter mange forældre pris på institutionens aktiviteter, da de medvirker til, at børnene får mange spændende oplevelser i dagtil- buddet, og at de ikke føler et pres til selv at igangsætte forskellige aktiviteter der- hjemme. Studiet peger på, at det pædagogiske personale har en høj grad af indføling overfor børnenes individuelle behov.

4.1.2.4 Dokumentation

Et studie af Emilsson & Samuelsson omhandler dokumentation. Studiet har til formål at undersøge, hvad der er i fokus ved pædagogisk dokumentation i dagtilbud, og hvad der karakteriserer kommunikationen mellem pædagogerne og børnene, når der samtidig fin- der dokumentation sted. Artiklen diskuterer, hvad det indebærer, at perspektivet er forandret fra observation til dokumentation. Som baggrund for dokumentationens cen- trale betydning peges på den aktuelle optagethed af Reggio Emilia-pædagogikken. Un- dersøgelsens data er videoobservationer gennemført i to svenske dagtilbud, der jævnligt gennemfører pædagogisk dokumentation. 30 børn mellem et og tre år samt syv pædago- ger er videofilmet, og videooptagelserne er efterfølgende transskriberet. Der fokuseres på, hvad pædagogerne dokumenterer, og på karakteristika i kommunikationen mellem

46

pædagoger og børn. Såvel den verbale som den nonverbale kommunikation i form af emotionelle udtryk, blik, gestik og attituder er noteret, ligesom variationer og ligheder i materialet er registreret.

Emilsson & Samuelssons studie identificerer analytisk fire mønstre for kommunikation mellem pædagog og barn, der kædes sammen med pædagogisk dokumentation. Det før- ste mønster (1) handler om barnet som initiativtageren, hvor der næsten ikke finder no- gen kommunikation sted mellem pædagog og barn, men hvor pædagogen i stedet for er tavs iagttager af barnets handlinger og kun giver korte instrukser eller stiller få spørgs- mål. Det næste mønster (2) handler om, at pædagogen alene fokuserer på barnets præ- stationer. Det tredje mønster (3) handler om, at pædagogen interagerer med barnet som et studieobjekt udelukkende i forhold til opfyldelsen af egne specifikke læringsmål. Det fjerde og sidste mønster (4) går på at få børnene til at gøre helt bestemte og kon- krete opdagelser fx at få børnene til at lege med legoklodser. Studiet pointerer, at også når pædagoger undlader at kommunikere med børn, er der tale om en læringsproces for børnene. Der konkluderes med reference til Habermas’ kommunikationsteori og Emils- sons tidligere arbejde, at dokumentation i høj grad medfører, at pædagoger handler strategisk i stedet for kommunikativt (tilnærmelse til børneperspektiv, emotionelt nær- vær, legesyg tilgang) i forhold til børn.