Syntetisering af forskning

En del af den forskning, som bedrives om dagtilbuddets betydning, handler om at synte- tisere og sammenstille eksisterende forskning for at uddrage en samlet viden om feltet. Der findes et relativt stort antal nationale og internationale oversigter om dagtilbuddets betydning for børns læring, udvikling og trivsel. I år er der to skandinaviske studier, som har karakter af forsknings- og litteraturoversigter. Begge disse bidrager til viden ved at sammenstille forskning om områder, som ikke er så godt belyste; det gælder dagtilbud- dets betydning for de alleryngste børn (1-3 år) og betydningen af samlet viden om dag- tilbuddets fysiske miljø.

I Moser & Olsens studie er formålet først og fremmest at opbygge en litteraturdatabase, der omhandler temaet ”dagtilbuddets rum”, og som er omkostningsfri og tilgængelig for alle. Det er forskningsnetværket ”Barn og rom”, der står bag hjemmesiden. Derudover har studiet til formål at illustrere, hvordan man gennemfører en tematisk litteratursøg- ning, samt at præsentere udvalgte resultater af søgningen. Forskerne har søgt efter re- levante studier, dvs. studier, der omhandler dagtilbuddets fysiske miljø, rum og mate- rialitet. Søgningen er tidsbegrænset til studier fra perioden 2000-2010, og alle typer ud- givelser, undtaget studiearbejder under kandidatniveau, er inkluderet. De fire hoved- emner er: 1) Arkitekturfagligt perspektiv, 2) Pædagogisk/didaktisk begrundede bidrag om det fysiske miljø, 3) Sundhed, miljø og sikkerhed samt 4) Fysisk miljø ud fra specifik- ke fagområder i dagtilbuddet. Forskerne kommer med udvalgte eksempler på resultater fra de fire hovedemner. Forskerne konstaterer, at de gennem kortlægningen også kan se områder, hvor de ikke finder forskning, fx mangler der forskning om opgradering og re- stauration af eksisterende dagtilbud og udendørsarealer. Andre eksempler på områder, hvor forskerne ikke har fundet forskning, er børns konkrete anvendelse af det fysiske miljø, hvordan miljøet påvirker deres hverdag, samt hvordan de bliver støttet eller for- hindret i legen og hverdagsaktiviteter.

Bjørnestad & Samuelsson (2012) kortlægger dagtilbudsforskningen fra Norge og de andre nordiske lande. Derudover henviser kortlægningen til forskning, som er hentet fra New Zealand, England, Nederlandene og USA. Spørgsmålet, der søges svar på, er: Hvad bety- der livet i et dagtilbud for børn under tre år? Det gælder både effekter af at være i dag- tilbud, men også hvilke faktorer som er positive for børn i dagtilbud og for deres udvik- ling og trivsel. Der er tale om en norsk forskningskortlægning, der har gennemgået pri- mærforskning publiceret i årene 2000 til 2011. Forskningen, der henvises til i kortlæg- ningen, er først og fremmest hentet fra de nordiske lande, New Zealand, England, Ne- derlandene og USA. Derudover har forskerne benyttet sig en del af tidligere forsknings- oversigter. Studiet viser, at det er vigtigt, at der er gode relationer i dagtilbuddet, for at der kan opnås positive virkninger på barnet. Studiet pointerer interaktionen mellem det pædagogiske personale og det enkelte barn samt gruppen af børn som vigtig i for- hold til barnets positive udvikling. I den forbindelse fremhæves specifikt indfølingsevnen hos det pædagogiske personale, men også at pædagogerne er opmærksomme og lydhø- re. Studiets resultater viser, at der ifølge de kvantitative længdesnitsstudier er klare fordele ved dagtilbud. Disse længdesnitsstudier finder, at når børn kommer i højkvali-

83

tetsdagtilbud i en tidlig alder, ses flere positive virkninger på børnene uanset deres so- cioøkonomiske baggrund, dog størst på socialt udsatte børn. De positive virkninger ses på børnenes sproglige kompetencer, deres kognitive og sociale udvikling samt deres sko- leparathed. Det er en betingelse for at opnå disse virkninger, at dagtilbuddet er af høj kvalitet. På tværs af andre undersøgelser finder studiet, at dagtilbud af høj kvalitet er karakteriseret ved en god normering med en begrænset udskiftning i personalegruppen og et veluddannet personale.

4.5.5 Opsummering

De studier om dagtilbuddets betydning, der her er redegjort for, spænder over adskilte områder. Forskerne anvender forskellige metoder og teoretiske begreber for at belyse dagtilbuddets betydning, men det er alligevel muligt at finde nogle fælles mønstre. Fle- re af forskerne har været interesserede i at skabe mere viden om dagtilbuddets betyd- ning for de børn, som kan betegnes som udsatte børn; det gælder dagtilbuddets betyd- ning for børn fra udsatte sociale miljøer, hvor etnicitet og socioøkonomisk status bliver vigtige variable, men her findes også et studie om skilsmissebørn. Et fælles resultat er, at et dagtilbud af god kvalitet har positive effekter på børns kognitive og sociale udvik- ling. Dagtilbud af høj kvalitet karakteriseres bl.a. ved en god normering med begrænset udskiftning i personalegruppen samt et veluddannet personale. Dagtilbuddets positive effekter viser sig særligt for udsatte børn og børn fra familier med lav økonomisk ind- komst. Den konklusion bekræftes desuden af forskningsoversigten om små børn i dagtil- buddet og er helt på linje med international forskning om dagtilbuddets betydning for disse børn.

Spørgsmål om dagtilbuddets opdragelsesopgave handler om, hvilke værdier der formid- les, og om ansvarsfordeling mellem dagtilbud og hjem. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvilket menneske dagtilbuddet vil skabe, og hvordan dette sker. Det individualise- rede og fleksible barn bliver synligt i studierne, men også det disciplinerede og civilise- rede. Hvilket barn, forskerne får øje på, afhænger af de teoretiske perspektiver, som anvendes. I de her refererede studier har forskerne gjort brug af forskellige teoretiske begreber for at forstå, hvordan opdragelsesopgaven kommer til udtryk i sociale praksis- ser og fortællinger. Studierne belyser også på interessant vis, hvordan teoretiske begre- ber kan anvendes. At se på opdragelsen som civiliserings- og disciplineringsprocesser åb- ner for et nyt blik på det, som synes at være velkendte fænomener.

84

5 Perspektiver

Denne syvende rapport om forskningskortlægning og forskervurdering af skandinavisk forskning i dagtilbud for de 0-6-årige har betydet, at vi i dag har overblik over 416 viden- skabelige publikationer, publiceret i Skandinavien eller af skandinaviske forskere i tids- rummet 2006-2012. Heraf er i alt 357 studier vurderet til at have middel eller høj evi- densvægt. I det følgende vil vi sammenfatte og perspektivere de væsentligste træk fra analysen af publikationer, som er udkommet i 2012, og se på disse nyeste fund i lyset af de seks foregående år. Der ses på forskningen i tal, forskningens design og metode samt forskningens indhold. Et syvårigt kortlægningsforløb giver et solidt grundlag for at re- flektere over både stabile forhold og ændringer i den skandinaviske forskningsvirksom- hed på dagtilbudsfeltet.