I vurderingen af årets forskning er sædvanlig videnskabelig praksis anvendt, hvilket in- debærer, at vurderingen af forskningskvaliteten alene er baseret på stillingtagen til det, der er offentliggjort om årets 83 studier. Blandt kriterierne for inklusion i denne forsk- ningskortlægning er, at studierne har en klar rapportering af forskningsdesign og forsk- ningsmetode, herunder dataanalyse. Det, der ses nøjere på her, er kvaliteten af denne rapportering.
I vurdering af forskningskvalitet indgår visse almene momenter, der er uafhængige af det i forskningen konkret valgte design. Et eksempel herpå er vurderingen af selve ar- gumentationsgrundlaget for valg af design til undersøgelsen. Forskningskvalitet kan imid- lertid ikke betragtes uafhængigt af forskningsdesign. Her vurderes om det valgte design er rapporteret på bedst mulige måde, samt om designet understøtter studiets konklusio- ner. Studiernes fordeling på forskningsdesign, som findes i tabel 3.5, giver derfor væ- sentlig baggrundsinformation til dette afsnit.
Tabel 3.12 på næste side viser svarene på spørgsmålene i EPPI-spørgerammen, som di- rekte anvendes til at vurdere studiernes forskningskvalitet.
38
Spørgsmål Ja, antal stu-dier Nej, antal studier
Er kontekst for studiet adækvat beskrevet? 78 5 Er studiets mål klart rapporteret? 79 4 Er der en adækvat beskrivelse af samplet anvendt i
studiet, samt af hvordan samplet blev identificeret
og rekrutteret? 52 31
Er der en adækvat beskrivelse af metoder brugt til
dataindsamling? 74 9
Er der en adækvat beskrivelse af metoder anvendt
til dataanalyse? 64 19
Er studiet rapporteret med tilstrækkelig transpa-
rens? 66 17
Beskriver forskerne, hvor studiets originale data er
tilgængelige? 4 79
Undgår forfatterne selektiv rapporteringsbias? (rapporteres der om alle variable fra forsknings-
spørgsmålet?) 66 17
Gør forfatterne sig etiske overvejelser i forbindelse
med studiets udførelse? 27 56 Finder revieweren af studiet, at der er etiske pro-
blemer forbundet med studiets fremgangsmåde? 18 65 Var det valgte forskningsdesign passende for besva-
relse af studiets forskningsspørgsmål? 82 1 Er der gjort forsøg på at skabe gentagelighed eller
reliabilitet af dataindsamlingsmetoder og -
redskaber? 78 5
Er der gjort forsøg på at etablere validitet eller troværdighed af dataindsamlingsmetoder og –
redskaber? 78 5
Er der gjort forsøg på at etablere gentagelighed
eller reliabilitet af dataanalysen? 75 8 Er der gjort forsøg på at etablere validitet eller
troværdighed af dataanalysen? 75 8 Kan anvendt forskningsdesign og undersøgelsesme-
tode udelukke fejl/tendensiøsitet, som kunne føre
til alternative forklaringer på studiets resultater? 79 4 Behandles generaliserbarhed i studiet? 47 36 I lyset af de ovenstående forhold er revieweren af
studiet uenig med forfatteren om studiets fund og
konklusioner? 8 75
39
Tabel 3.12 viser en samlet oversigt over de mange forskellige forhold, der indgår i kvali- tetsvurderingen. De fleste svar peger i retning af, at årets forskningsrapportering er af en meget tilfredsstillende karakter. For de fleste spørgsmåls vedkommende viser svar- fordelingen, at der kun kan peges på problemer med få af studierne. Det er ofte de samme studier, som har kvalitetsproblemer på flere områder. Enkelte forhold er dog forbundet med lidt mere udbredte problemer. Det gælder særligt for samples, hvor 31 (37 %) af studierne ikke giver en adækvat beskrivelse af samplet, eller hvordan samplet blev identificeret og rekrutteret. 19 (23 %) giver ikke en adækvat beskrivelse af metoden anvendt til dataanalyse, mens 17 (20 %) har problemer i rapporteringen, hvad angår se- lektiv rapporteringsbias. 17 (20 %) af studierne er ikke rapporteret med tilstrækkelig transparens.
Et centralt aspekt af forskning er generaliserbarhed, som i kvalitetsvurderingen adresse- res i spørgsmålet: ”Behandles generaliserbarhed i studiet?”. Her kan det konstateres, at en stor del af studierne, 36 (43 %), slet ikke adresserer dette. De resterende 47 forhol- der sig til generaliserbarhed på forskellig vis. I 16 studier (19 %) konstateres det, at der ikke kan generaliseres på baggrund af studiet. De resterende svar herpå er, at der kan generaliseres kontekstuelt eller begrebsmæssigt i 16 studier (19 %), at der kan generali- seres til andre grupper med lignende karakteristika i 10 studier (12 %), samt at der kan generaliseres til undersøgelsens population i seks studier (7 %).15 Over halvdelen af stu- dierne, 52 (63 %), behandler således overhovedet ikke generaliserbarhed eller kan ikke generalisere på baggrund af studiets resultater. At så stor en andel af forskningen i årets kortlægning ikke er generaliserbar, er bemærkelsesværdigt. Dette kan ikke alene forkla- res ved det store antal kvalitative studier i materialet, da generalisering også kan give mening i kvalitativt orienteret forskning. At forskningskortlægningen kan ende med en så stor mængde af ikke generaliserbar forskning er således en kilde til nogen undren.
Kun fire (5 %) af undersøgelserne giver information om, hvor undersøgelsens originaldata er tilgængelige. Den åbenhed og transparens, som forskning sædvanligvis er forbundet med, viser sig således ikke på dette punkt.
Samtlige af årets 83 studier er vurderet på dette grundlag i en systematisk og transpa- rent reviewproces med dialog om hvert enkelt studie mellem en medarbejder fra Clea- ringhouse og et medlem af reviewgruppen. Hvert studie er derefter tildelt én samlet evidensvægt.
Tabel 3.13 viser fordelingen af den samlede evidensvægt på årets forskning:
Studier totalt
Høj evidensvægt 27
Middel evidensvægt 40
Lav evidensvægt 16
Tabel 3.13: Studiernes samlede evidensvægt (N=83)
15 Bemærk, at et enkelt studie er kodet for to svar. Det skyldes, at dele af studiets resultater er generali-
serbare til undersøgelsens population, mens andre dele af studiets resultater er generaliserbare på en kontekstuel eller begrebsmæssig måde.
40
Årets skandinaviske forskning om dagtilbud har 27 (33 %) studier med høj evidensvægt, 40 (48 %) studier med middel evidensvægt og 16 (19 %) med lav evidensvægt. Det er udelukkende de 67 studier med høj eller middel evidensvægt, der indgår i analysen i kapitel 4 herefter.
41
4 Udvalgte temaer fra forskningen i 2012
I dette kapitel er der fokus på indholdet af årets skandinaviske forskning. Kun de 67 stu- dier, der har fået middel eller høj evidensvægt, indgår i denne redegørelse. Temaerne i dette kapitel er udvalgt i et samarbejde mellem EVA, Utdanningsdirektoratet, Skolver- ket og Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning. I valg af temaer har der både væ- ret opmærksomhed på, hvad der for praksis og policy på feltet er forbundet med store udfordringer og stor opmærksomhed, samt på hvad årets forskning kan bidrage med svar på. De valgte temaer berøres i 44 af årets studier. Enkelte studier berører flere af te- maerne og optræder derfor i flere afsnit16. Alle årets 67 studier er i øvrigt bredere be- skrevet med abstract mv. i kapitel 7, Appendiks 2.17 Studierne er sorteret i de temaer, som mest prægnant rammer studiernes hovedsigte. Der er desuden foretaget afsøgning af tidligere års kortlægninger i forhold til de fem temaer, og referencerne fra studier i årene 2006-2011, som beskæftiger sig med de fem temaer, er anført i kapitel 9.
De fem valgte temaer er disse:
1. DE YNGSTE BØRN:
Temaet ’De yngste børn’ omfatter forskning om de 0-2-årige børn i dagtilbud. Når hele dagtilbuddet er genstand for undersøgelsen, er det et krav, at der skal være specifikke resultater for de 0-2-årige børn (10 studier).
2. SPROGUDVIKLING:
Temaet ’Sprogudvikling’ omfatter forskning om børnenes sproglige udvikling i dagtilbud, herunder flersprogethed (fire studier).
3. DAGTILBUDDETS STRUKTURELLE OG FYSISKE RAMMER SOM LÆRINGSMILJØ:
Dette tema omhandler dagtilbuddets strukturelle og fysiske rammer som lærings- miljø. De fysiske rammer i dagtilbuddet forstås som fx den arkitektoniske udform- ning og indretning af rummene i dagtilbuddet (indendørs og udendørs) samt arte- fakter i dagtilbuddet. De strukturelle rammer skal forstås socialt, der er fx tale om forhold som dagtilbuddets normering, brugen af kontaktpersoner eller tilknyt- ningspersoner, rutiner og fastlagte aktiviteter i dagtilbuddet samt dokumentati- ons- og vurderingspraksis i dagtilbuddet (22 studier).
4. UDVIKLING AF DAGTILBUD:
Dette tema omfatter forskning om innovative tiltag og fornyelsesprocesser i for- hold til at kvalificere dagtilbuddet. Derudover indgår forskning om pædagogisk
16 Studierne, der indgår under flere temaer, er: Bjørnestad & Samuelsson; Ehrlin; Emilsson & Samuelsson;
Greve & Løndal; Johansson; Kultti; Lekhal; Moser & Martinsen; Moser & Olsen; Nilsen (2012a); Vallberg- Roth.
17 De studier, der emnemæssigt ikke rammer de valgte temaer, er: Ärlemalm-Hagsér; Bae; Dahlbeck; Er-
fjord, Hundeland & Carlsen; Gitz-Johansen; Gjems, Jansen & Tholin; Grindheim; Hammer; Holmberg; Kirkhaug, Drugli, Mørch & Handegård; Moss; Olausson; Reikerås, Løge & Knivsberg; Rescorla et al.; Ross- holt; Sandberg; Skoog; Solheim, Berg-Nielsen & Wichstrøm; Svinth; Tveit & Cameron; Van Laere, Peeters & Vandenbroeck; Vatne; Øverland, Størksen, Bru & Thorsen).
42
ledelse af dagtilbuddet. Endelig behandles her også forskning om koblingen mel- lem pædagogisk praksis og pædagogisk forskning (11 studier).
5. DAGTILBUDDETS BETYDNING:
Temaet ’Dagtilbuddets betydning’ omfatter forskning, som angår betydningen af, at der findes dagtilbud som fænomen i samfundet. Det kan fx handle om dagtil- buddets civiliserende rolle, eller hvad dagtilbuddet betyder for børns udvikling (ni studier).
Kapitlet er bygget op om de fem temaer. Under hvert af temaerne gennemgås alle de studier, som omhandler temaerne, således at der først gives en mere generel karakteri- stik af studierne, herunder deres metode og tema. Efterfølgende beskrives de enkelte studier mere detaljeret på grundlag af deres tema. Hvert temaafsnit afsluttes med op- summering af årets forskning, som omhandler pågældende tema.