4 Sven Sødring Jensen og Bernard Eric Jensen.
5 Historie med samfundskundskab i det almene gymnasium 2001:54.
Det gennemgående kundskabsbegreb var ’kendskab’, ’færdighed’, ’indsigt’ og ’forståelse’. Kun i forbindelse med målet for kombina- tionen af samtidshistorie og samfundskundskab blev der talt om ’viden’. Hvad er da forskellen? Kendskab kan naturligvis være enten indgående eller overfladisk, men må under alle omstændigheder byg- ge på erhvervelse af viden. Færdighed forudsætter også viden, nemlig viden om hvordan noget skal håndteres på en bestemt måde. For- ståelse forudsætter ligeledes viden, men også en mere sofistikeret kom- bination af viden, end når talen er om kendskab. I kommissoriet til læreplansgrupperne i historie for stx og hhx var det understreget, at der skulle stilles krav til elevernes videnstilegnelse. Selv fandt jeg inspiration i den danske vidensteoretiker, Lars Qvortrups overvejelser over vidensbegrebet. Han tog udgangspunkt i Gregory Batsons fire videnskategorier, hvor af de tre første havde relevans for skolen:
Faktuel viden
Situeret viden
Systemisk viden
Undervisningens udgangspunkt måtte være ’viden om’, det som ofte af reformpædagoger blev betegnet som paratviden, og som blev forbundet med den gamle skoles krav til eleverne om at kunne repro- ducere det indlærte uden refleksion. Men viden om, faktuel viden, er ikke desto mindre den mindste byggesten i huset, og uden erhvervel- se af konkret viden, vil eleven ikke være i stand til at bevæge sig over i situeret viden, dvs. viden om viden. Det kunne være spørgsmålet om Tordenskjold. Hvornår slog han svenskerne i Dynekilden? Hvis ikke eleven ved det helt præcist, vil han eller hun ikke kunne reflektere over hvorfor det er vigtigt at vide, idet sejren i Dynekilden kun kan forklares, hvis eleven har mulighed for at forstå timingens betydning, og dermed forholdet mellem tid og sted. Men naturligvis standser elevens refleksioner ikke altid her, og under gunstige undervisnings- betingelser, kan han eller hun derefter overveje, om det overhovedet er vigtigt at vide noget om Tordenskjold; måske er hans militære be- drifter stærkt opreklamerede og bliver fremstillet i et fortegnet billede i forbindelse med 1800-tallets danske lærebøger, der også var midler i nationsbyning. De tre vidensniveauer kunne ud over faktuel viden, som begrebsmæssigt kunne kaldes kvalifikationer, dernæst gøre det muligt at udvikle kompetencer, nemlig viden om hvad man skal
bruge sin viden til, og endelig almendannelse som udtryk for, hvordan kompetencerne skal praktiseres.6
Læreplansudvalget for stx, bestod af fire personer, nemlig ministe- riets fagkonsulent i historie, formanden for historielærerforeningen, en fra debatten kendt historielærer og en repræsentant for det histo- riedidaktiske miljø på universiteterne. Vi drøftede indgående videns- og kundskabsbegrebet, og nåede frem til en formålsparagraf, der lød så således:
Historiefaget tjener på en gang et dannelsesmæssigt og et studieforberedende formål med vægt på elevernes ud- vikling af personlig myndighed. Faget udvikler elevernes historiske viden, bevidsthed og identitet, samt stimulerer deres interesse for at nå forståelse af den komplekse verden, de lever i. Eleverne opnår viden og indsigt i centrale begivenheder og udviklingslinjer i Danmarks historie, Europas historie og verdenshistorie, om egen kulturel baggrund og andre kulturer. Faget giver red- skaber til at vurdere forskelligartet historisk materiale og sætter eleverne i stand til at bearbejde og strukturere mange former for historieformidling og historiebrug, som de stifter bekendtskab med i og uden for skolen. Gennem arbejdet med det historiske stof opøves elever- nes kritisk-analytiske og kreative evner.
Hvis man sammenligner formuleringen fra 1999 med den fra 2003, fremgår det tydeligt, at historiebevidsthed har fået en mere tilbage- trukken placering, mens viden er blevet markeret stærkere. I udvalget var vi naturligvis ikke i tvivl om, at kvalificering af elevernes historie- bevidsthed er det centrale i undervisningen, men vi havde god grund til at være i tvivl om, hvorvidt dette begreb kunne være et retnings- visende formål. Det var grunden til at der kom til at stå: ’viden, bevidsthed og identitet’.
KERNESTOF
Kommissoriet for læreplanernes udformning indeholdt for alle fag et krav om, at der skulle ske en formulering af fagets kernestof, nemlig det stof, der skal læses for at der kan være tale om et fag. Hidtil havde lærer og elever haft ret frie hænder med hensyn til at vælge emner og temaer for undervisningen, men nu skulle omkring halvdelen af
6 Qvortrup 2001:135.
undervisningstiden bruges på kernestoffet. Der var heller ikke noget krav om kronologisk indsigt, og vægten kunne lægges efter interesse, og der kunne bruges megen tid på at arbejde med f.eks. indianerkul- turer og mødet med den hvide mand. At opstille en liste over kernefag- lige punkter i historie var synonymt med en ’mild’ kanon. Vi nåede frem til 21 punkter, som vandt bred tilslutning blandt lærerne.7
Kombinationen af accentueringen af viden og opstilling af de nye kernestofsområder, virkede i retning af at styrke fagets materiale sider. Dertil bidrog også en ny opdeling af det historiske forløb i fem tids- faser, mod tidligere kun tre. De fem faser var:
Tiden indtil 1453
1453-1776
1776-1914
1914-1989
Tiden efter 1989
Dermed blev der stillet krav til en bredere kronologisk læsning, der hidtil havde været nedtonet, da der kun var krav om, at der skulle læses noget før 1750, dvs. at undervisningen ikke behøvede at be- skæftige sig med hverken oldtid eller middelalder, men blot emner fra 1500-1750. Vejledningen indeholdt dog en bemærkning om, at eleverne burde kende til antikken og middelalderen, men det var ikke noget bekendtgørelseskrav, og det var derfor op til læreren, om de ville følge de vejledende bemærkninger.
Men det er vigtigt at understrege, at der med 2005-læreplanen ikke er noget krav om at eleverne skal læse et bestemt pensum. Kerne- stoffet f.eks. renæssancen kan behandles frit, og holdet kan selv vælge afgrænsning, problemstilling, accentuering og stof. Undervisningen skal i sin helhed over de tre år sætte eleven i stand til at demonstrere, at han eller hun havde erhvervet sig 10 opstillede kompetencemål.8
Den afsluttende eksamen, studentereksamen, er for historiefagets ved- kommende mundtligt, og eleven får udleveret et antal bilag og skal i løbet af 24 timer udforme sin egen problemstilling til besvarelsen.