»Kongens riger og
Bands»
under
den tidligste
danske
enevzlde,
Paa et hajtideligt made paa Kabeiil-iavns slot den 17. okt.
I660
fik
Frederik III tilbageleveret sin valghaandfaestning fra 1648 l, Den var nu forsynet med en paaslirift om, at rags-raadet, adelen og deputerede fra gejstlig og verdslig stand havde annulleret den og g.jort den magtesliss, og at de udeni iaogen indskraenkniing havde lase ham fra hans ed '. - Der- med var haandfzstningernes overleverede rigsraadsstyre stedet tin hvile.
Den f ~ l g e n d e dag, den 18. okt., fandt saa arvehyldingens
praegtige optog sled. H kongens navn proklamerede hans
Biansler, ah siznderne havde overdraget Frederik III riget »som et frit arverige)), og kongean lovede nu, at han med det alilerf~rste vilde oprette eni ny »regeringsforin» i sine »kongeriger» 3. Derefter aflagde s t ~ n d e r n e som »asveuinder-
Forelesning ved professorkoilkurrenceil I historic ved Iiobenliavns uili-
versitet i oktober 1945. Det opgiolie emne lad: »Hvorledes var efter suverae- iiitetsakterne 1661-1862, forhalidlingerne med de s~inderborgslie lierfinger 1663-1665 og Kongeloveil 1665 de landes statsretslige stilling, der linrle under den danske krone».
J. A. Fridericia, Adelsvælde~is sidsle Dage, 1894, s. 536; C. O. Boggild Aliderseil, Statso~i~vælti~ingen i 1660, 1936, s. 99, d01 f. og 115 f .
"en tilfojede Irassation af Raaildfastningeli, dat. 16. oktober 1660: Aarsberetninger fra Geheiineareliivet PI s. 122; gentaget 17. ~ioveinber: Clir. Bruuii. Enevzldens Pildiorelse i Danmark og Kongclovcns Tilblivelse, 1887, s. 11 f. og 62.
N. D. Riegels, Forsog til Feinte Cliristiaris Historie, 1792, s. 49 ff.; Chr. Bruui~ s. 10; Fridericia s. 536 ff.; Boggild Andersen s. i86 if.
62 Aksel E. Christensen.
saatter)) arvehyldingsederi til deres »ai.ve&onge og herre)): Frederik III og hans hus paa s v z r d - og spindesiden l. - Hermed var det nye statsstyre konstitueret.
Stzndermsdets indestængte h a r m e mod adelsregimentet havde faaet I ~ i f t , og den koalition, der paa rnmdersie den 13,
og 14. olit. havde tvunget rigsraad og adel til a t kapitulere, havde naaet sit maal 2. At Frederilr I11 var blevet gjort til
arvekonge betsd mere end en simpel fastlaeggelse af sueces- slonen i hans slzgt; den stadig herskende modstillir~g af
arvelcongedsrnme og valgkongedomme, og ikke mindst d e
forudgaaende politiske begivenheder gmr det klart, at suve- raeniteten samtidig liavde skiflet haender - fra rigsraad til konge. Kongen havde ikke blot inagt, men ogsaa retsgyldig bemyndigelse til selv alene at bestemme grænserne fos sin suverznitet i den nye regeringsform 3. Det fremgaar af noti-
fikationerne til udlandet, og i s ~ r af fyrslernes svarskrivelser 4.
Derfor gik Itongen ogsaa straks igang med a t omdanne hele regeringssystemet 1 overensstemmelse med hans egne og h a n s kongelige raaders tanker o m den nye forfatning5.
Et'ler gentagne draftelser i det nye slatskollegium ord- iledes forfatningsspmrgsmaalet saa ved den saakaldte suve- rzriitetsakt (eller arveenevoldsakt) af 10. jan. 1661 'j. Ved
denne akt, s o m kongen selv blot kaldte »instrument eller pragmatisk sanktion om vor arverettiglied til1 Danmarks og Norges riger» 7, overdrog det endnu stznderdelte folk kongen
l Aarsberetilinger II s. 125. - Hyldingen gentoges paa el serligt s l m -
derinndc deil 15. ilovembcr 1660.
'
Vigtigsle litteralur om eile17seldens i n d f ~ r e l s e hos Poul .Jolis. Swrgen- sen, Dailsk Retshistorie, 1940, s. 563.Det kongelige standpunkt umiddelbart efter arvehyldningeil fremgaar al »Helalioii alf I<inbeiiliaffri», se: Clir. Bruuri i Hist. Tdskr. 5. R. 11, 1886
-82, s. 688 if. og Usggild Andersen s. 147 og 156 ff. V C r . B r u m i Hist. Tdsltr. 5. R. II s. 681 ff.
"Cllud Fabricius i Deri dailske Centraladniiilistralioii, 1923, s. 169 ff. og Bnggild Ariderseil s. 102 ff.
Aarsberetilji~ger II s. 125 ff.; jfr. Alrtstylilrer og Oplysiiiriger til Stats- kollegiets Historie 1660-1676, udg. af' J. Lindbzek I. 1903, s. P o; 3.
ICongclig Iiistruks for Erik Krag 14. jan. 1661; 2. jan. ItaIdt ninslru- niieill om vor og vort kongelige huses arverettighed» (Chr. Bruuu, Ellevældens
Iiongeims riger og lalide. 63 og hans hus ikke blot arvereltighederne, m e n ogsaa »alle nnajestztsreltlgheder, absolut regering og alle regalier». Sam-
tidig frltog folket h a m for alle tidligere lovhjemlede forpliig- telser, der stred mod disse nye attributter: majestaelsrettig- heder, arverettighed, seiveraenitet og absolut regering. Det e r aktens egen forklaring paa, hvad der tilkommer e n konge, n a a r han e r hyldet som »en absolut s u v e r z n arveherre)).
A.
D.
Jorgeiisen h a r kaldt denne handling for >>et ple- biscit som sladfzsielse paa et fuldhyrdet statscoup»'.
De f d g e n d e forskere h a r i s t ~ r r e eller mindre grad taget afstand fra denne vurdering',
men dog i k k e tilstrzkkeligt. Selv o m mange af staeradermadets deltagere mnligvis e r blevet s t z r k t overraskede, d a de blev klar over rzklievidden af fulclmagten til kongen, e r der absolut ikke isoget b r u d i forhold til efter- aarets bestemmelser - k u n e n naerrnere przcisesing. Xaarder, s o m paavist af Fabricius 3, ikke skelnes mellem ene-
vaelde
og
arveret i seaveraenitetsallilela, anen begge dele be- tragtes som e n direkte f d g e af valgreltens ophar, sker deti fuld samklang med tidens statsret.
Heller ikke betegnelseri ))plebiscit)), d e r h a r vundet s l ~ r r e tilslutning, kan m a n kalde heldig. Ligesaa analirasnisiisk soni ordet h e r e r brugt, ligesaa ulaislorisk e r selve begrebet for denne tid. - »En ny tilkendegivelse fra folket)) h a r Poul Jobs. J ~ r g e n s e i i sagt4, men hvorfor ikke anvende tidens egen ternminologi og kalde den en herskerpagt. Det e s folkets fuldgyldige overdragelse af den udelelige seaveraenitet til kongen,
---p
Indl'orelse s. 75 ff. eiter S j ~ l l . 'regn.). - Som i alrtstylrkerne fra efteraaret 1660 laler disse salutidige officielle betegnelser altsaa kiiii om »arverettighed»,
skont suverenitetsakten beslrriver en klart udtrykt absolutistisk regeringsform. Kangeloven og dens Forhistorie. Aktstykker udg. af Rigsarkivet, 1886, s. Z.
Især Chr. Bruun, Eneveldens Indf@relse, passim (jfr. Hist. Tdslrr. 5.
R. II. s. 696 f.) og Knud Fabricius i Det danske Folks Historie V s. 111 =
Schultz' Darimarkshistorie III s. 354, ogsaa Poul Johs. Jwrgensen, Dansk Retshistorie s. 550 ff., inindsl J. A. Fridericia, Adelsv. s. 547 og Bwggild An- dersen s. 109.
Iiongeloven, 1920, s. 196.
64 Aksel E. Cliristensen.
det folkeretslige grundlag for majestavtens og hans arvingers frenitidige enevoldssiyre.
Men forfatr~ingen var endnu ikke bygget Fardig, B suve- raenitetsakten havde folket bemyndiget kongen til naermere at bestemme, hvordan regeringsformen skulde varre, og hvor- ledes arvesuccessionen og et eventuelt formyndeistyre skulde ordnes. Det forpligtigede sig til at efterkonime kongens »sidste vilje» herom - som en f~~ndainentallov, der ogsaa bandt efterkommerne.
Det havde været Fro 111:s hensigt at ordne sgsrgsrnaalet ved et kongeligt testamente til brug for efterkommerne, men de lavrde regeringsraader i Gliiclastadt oplyste ham om, at en arvestatut eller lcongelov var ganske anderledes bindende for eftertiden.
Et
testamente var af privatretslig natur og liunde o m s t ~ d e s af efierfdgerne, mens en arvestatut var ukrænkelig l. Efter forskellige ret uheldige udkast kronedesanstrengelserne med held. Kongeloven af 114. novbr. 166% blev til '. Den er forfattet af den unge Schumacher, der med fuld beherskelse af tidens raadende statsretsfilosofi, fra Bodin til HoQbes, paa ypperlig maade forstod at o m s t ~ b e de stals- retslige teorier og begreber til praktiske lovbestemmelser, der daelikede enevoldskoragens hensigter; navnlig Arnisartis og Grotius blev benyttet. Saaledes staar Kongeloven soni abso- lutismens mest konsekvent gennemfsrte fosfatningssysiem.
Enevoldsl.;ongen var bundet af tre forpligtelser: han skulde opretholde den lutherske kirke, respektere kongedmn- mets udeleliglied og lade kormgeloveris bestemmelser uki-arnliet; men ellers stod han ubundet som lovens, terriboriets og un- dersaatternes uindskrænkede lierre. Det er i faa ord det statsretslige forl-iold niellem kongemagt og aindessaatter inden- for det omraade, hvor kongeloven var raadende.
ICoilgelovei~ og dens Forliistoric b. 13 k f . ; jfr. Fnbricius, Iioiigeloveil s.
197 ff. og 311 ff.
Iioilgeloveii og dens Forliislorie s. 38 ff.; jlr. Fabricius, Iioiigeloven s. 221 ff., 248 ff. og 289 if. samt Arups ailiiieldelse P Nist. Tdslrr. 9. R. II
Kongens riger ocb lande.
II.
Men hvorledes var de enkelte deles statsretslige stilling under det nye styre? Hvorledes havde enevaeldews i n d f ~ r e l s e omformet den? Og hvad forstod i det Biele tagek Frederik III
og hans raader ved den danske Irrone? F a r vi gaar ind paa disse s p ~ r g s m a a l , maa vi f ~ r s t opholde os ved et par grund- forhold ved enevaeldens vzsen. Det ene er lioriigens absolutte Baerred~mme over Boven, det andet enevzldeais stzrke sam- lings- og enl-aedsbeslraebelser. Begge dele kommer t i l orde i seaveraenltetsakteia og faar sit tydelige udtryk i KongeBoven. Som navnlig den engelske statssetsBaeres Figgis har un- derstreget, er den a f g ~ r e n d e forskel melilem den middelalder- lige stat og absolutisnaens stat den, ak i middelalderen be- tragtedes Boven som statens grundvold, hvor fyrsten var bundet af Boveni, i hvert fald af den nforc~nderlige naturrel. Men under absolutismen er det blevet vendt om: statsmyndig- heden beror ikke paa loven selv, anen paa »lovens vogter)). Fyrsteais personlige magt er blevetlovens herre og statens grundvold, og er derfor uden grznses. Det er denne tanke- gang der kommer %i1 orde i suveraenitetsakteaas bestemmelser o m , at arvekongela skal have ret til al é~ndae de Bove, der strider mod hans erhvervede cuverznitet, en opgave, des umiddelbart efter overdroges eia saxlig lovkommissioaa og
i ~ v r i g t resulterede i Danslie lov af 1683 Og det er den samme tankegang, der gentages
E.
fortalen til Kongeloven og finder sit praegnante udtryk i dens art. 2 om, at ewevolds- kongen er i i ~ s k G~ad »det ypperste og hajesae hoved paa jorden, over alle menneskelige Bove», og i art. 3, der naermereudformer den prakhiske betydninig heraf; retten til at give, ophzve og aendre love og tili at dispensere fra dem 3. Det
er en saadan maglfuldBommen11ed~ at den nzppe ban taenkes J. Neville Iiiggis i The Garnbridge h/8odcrii Hislory TII, 1907, s. 745 f f .
'
Forarb~.Jderiie til Iioiig Pirislia~i T7.s Dailske Lov, udg. vccl V. A. Secber og Chr. S t ~ e h e l I, 1894, s . 7, 10, 11 osv.I<oeigelovcii og dens Forhistorie s. 42 og 44. 5
66 Aksel E. Christensen.
indfsrt uden kendskab til Hobbes, der som den fsrste ud- formede denne teori i sin fulde kraft
'.
Enhedstanken findes allerede udtrykt i Iiongelovens
fortale, der bestemmer regeringsformen som »et enevoldsarve- kongedermme og regimente)) og g@r Kongeloven bil ))konge-
dsmrnets rette og uforanderlige fundamentallov» Men Især
indeholdes den i art. 89, der opstiller den almindelige saet-
ning, »at een samlet og sammenknyttet magt er langt stærkere og af slsrse kraft og fynd end den, som er adskilt og ad- s p r e d t ~ 3. Her har absolutismens eentripedale princip fundet
et yderst przgnant udtryk.
Spsrger man for tiden f ~ r svenskekrigene 1658-60 om, hvad den danske krone ornfaltede, e r det forholdsvis let at formulere et klart og definitivt svar. Kronen var udtryli for rigets .averste suveraenitet, og den laa efter den herskende forfatning i rigsraadets haerider. Det var rigsraadet, der »paa
kronens vegne» valgte den nye konge og bogstaveligt over- farte kronen til ham 4, efter at l-man forud ved I-iaandfzest- niilgen havde bundet sig overfor rigsraadet, og stadig rnaatte "elv om art. 3 naje folger Arniszeus's skema (Fabricius. Kongeloven s. 50 f.) ligger der i arl. 2 en langt stel-re magtfuldlroi1iineiil1ed end hoc Arnisæus, hvor herskeren i sin lo\-givilirig endnu er bundet af ilaturretten. Nobbes er deii farste, der gmr herskeren [ri for naturretiens slrranlter som ogsaa i Koilgeloveil; men det maa dog indramines, a t denne - modsat Hobbes - sætter Gud over Iroiigeii i gejctligc og verdslige sager. Jfr. C. E. Vaugham, Studies in the History of Political Philosophy I, 1925, s. 40 ff.
Kongelovei~ og dens Forhistorie s. 42; jfr. arl. 29 (s. 60 T.): w.
. .
da skal Danmarlrs og Norges og alle vore IanJes fuldliomiie, ubundne, hojstfuld- mægtige enevolds-lronged~inme og herskab.. .» og art. 30 (s. 61): \>vore rigers og landes envolds-liongedainmes inagt». Se ogsaa art. 3 og 34 (s. 44 og 63).Iiongeloveii og delis Forliistorie s. 52.
Forordiiinger, Recesser og andre Itoiigelige Breve 1558-1660, udg. af V. A. Secher V nr. 341 og 439 (rigsraadeis valgbreve af 1648 4/5 og f650 ''/e til Frederilr III og den udvalgte prins Christian) samt nr. 342 og 346 (Fre- deriks 111,s forsikringsbrev af 1648 og indledningen til hans haandfæstninger af $15 og 6 / 7 1648). Jfr. Poul Sohs, Jargenseil, Dailslr Retshistorie s. 497.
Iioiigeiis riger och lande. 67 han liave rigsraadef ved sin side som garant for alle vigtige statshandlinges. Den da~islie lisone var altsaa det omraade, hvor det danske irigssaad havde myndighed, og vi skal se, at det vanskelig kan bestemrales anderledes end som kongeriget Danmark i sncevrese forstand, Norge med ui~derliggende skatlande samt hert~agdammet Slesvig, fos saavi'dt det $-ider den lensherrelige magt (dominium directu~m) l.
Saasnart enevadden er indfart es forlioldene imidlertid ganaske anderledes. Ordet krone som statsretslig begreb, der ~rndei. rigsraadsstyret i saa h ~ j grad havde przegek statsaliterne, forsvinder nu pralihisk talt. H seaver~nltetsakten rncievnes det
kixn om den forbigangne tid, i Kongeloven forekommer det
overhovedet Plikez, og P traktaterile, hvor kronen tidligere sideordnedes n-med kongen, figurerer iiea ku~n kgl. majestat og hans arvehus 3.
Men det e - ikke blot ordet der er forsvunadet, samtidig er ogsaa begrebet faldet bort. De enkelte territorier er gaaet o p i en hmjere dynastisk erihed »kongens riger og lande)), hvor Danmarks rige (eller liroarne) saalidt som andre dele lian udskilles szrsiitilt. »DyriastPets ret var den konstiberende statsmagt, og alle historis!; overleverede former sank iled ti8 underortlnede provii1dsafskygr7iinger)>~ siger P. Lauridseni med rette i den Ilille bog fra 1906, som han alligevel, ganske in- Isorasekvent, laalder »Slesvig og Kronen» &. Sit ypperste ud- tryk fik denne opfattelse dog B tiden selv, i Koiigelovens art. 19, der hesteminer at »disse vore arvekongeriger Danmark
d
Mccl denne defiiiilioii udelulrlres ililre blot det tyske len Holsteil, rneii ogsaa del ak Cliristian I V erhervede Pinneberg, hvad enten det opfattes som et Irongeligl allodi~im, e! 1yslr rigsleil eller efter tidens egen opfattelse som et stylilie ak FIolste~i (jtr. Kr. Erslev. hugusteilborgeriies Arvekrav, 1915, s. 9 1 ) .
Art. 16 og 20 (I<o~~geloven og dens Forliistorie s. 50 og 60) ilideholder nok orclet krone, inrii i eii gaiislte aiideii hetydiling: henlioldsvis selve deli
kolikrete kongekrone og Irronen som symbol for kongemagten i almindelighed
S Fremgaar af indledningerne lir traktaterne under Frederilr III, dcr viser
dette pludselige skel i beiizviielseii paa den danske-norslre lroiitraherende park umiddelbart efter suverzilileteils iildfnrelse (Se L. P,aursens udgave af Dan- niark-Norges Traktater 1623-1750 bd. \ J ) .
og Norge samt alle de dertil harende provinser og lande»
m.m. »saavel som ogsaa alt hvad vi nu med serejers ret besidder, eller herefter enten af os eller af vore efterkommere med svaerdet vindes eller ved arv og nogen aniden lovlig titel og middel forhverves lian, altsammen, intet undtaget, skal uskiftet og udelt v e r e og bllve under een Danmarks og Nor- ges Enevoldsarvekonge)) l.
Det vil sige, at Danmark-Norge, personificeret P monar- ken, udgjorde den Izaerne, som andre nuvzrende og fremtidige besiddelser iklie blot Itunde, inen ogsaa skulde slntte sig til. At selve laoilgeriget Danmark var en fast integrerende de8 i kronen er jo selvindlysende. Kun maa det nzvnes, at lI3ornliolm Indtog en saerstillirig. Dermne O var ved Roskllde-
freden 1658 afstaaet til Sverige, men inden overdragelsen naaede at finde sted, var krigen brudt ~ n d paany, og ved frederi i Kabenhavn 8660 afstod Sverige retten til Den, dog ikke ti1 den danske krone, nien til Frederik
IH1
og hans arvinger alene Det var altsaa som et szreje i kongens haand, at Bornholm kom ind under suvereniteten og Kongeloven.Anderledes stilller det sig ined Norge.
Norges forhold til den danske krone har, generation efter generation, v ~ r e t genstand for de mest modstridende meninger. Udgangspei~iktet for diskussionen er stadig forstaa- elseii af den saakaldte Norgesartikel,
S
3 i Christian I1H.shaandfzstning 1536. Heri bestemrnies det, at Norge aherefter skal v e r e og blive under Danmarks lirone, ligesom et af de andre lande, Jylland, Fyn, Sjzlland eller Skaane er, og her- efter ikke v e r e eller hedde intet kongerige for sig, men et
I I<oilgeloveii og dens Forliistorie s. 52 f.
Roslrildefredeil art. 5 og 16 (Laurseil, Tralrtaler s. 233 og 237; jfr. s.
219 ff.) og freden i ICobenliavn art. 5 og speciel bireces (Sinstds. s. 364 og
377 ff.; jfr. s. 347 ff.). - Sml. Bori~holins drage som s ~ r l i g t i n ~ r k e i Fre- derik 1II.s vaaben (P. B. Grandjean, Det daliske Rigsvaaben, 1926, s. 153).
Iiongeils riger og Iaridr. 69 ledemod af Danmarks krone ti% evig tid» l. Hvorledes skal
dette forstaas? Indlemmedes Norge P Danmarks krone og
forblev det der'? Efter at Sebreiner i 1941 har fremlagt et nyt brev, fra 11552, maa s p ~ r g s m a a l e t dog siges at vEre afgjort Det dokumenterer, at Daii~narPi og Norge Irar »eet rige og een regering under een konge)), Idet Norge »er kommet til Dan- marks rige og indleni%aii%et i dette (demselben ingeleibt)))
'.
Ogsaa Ifalge en herredagsdom i 1639 oppfattes Norges rigesom ~ i n l i o r p o r e r e t ~ til eet med Danmarlts rige 3.
Herefter lian der ingen tvivl vaere. Ikke blot administsa- tivl var det underlagt det danske rlgsraad og den danske regering, men ogsaa statsretsligt indgik det -I den danske krone. Der :eiadres intet heri ved at Norges rige lejligheds- vis optrceder som el selvstzaidigt begreb, eller ved at Frede- rili 111 i lighed med de holstenske hertuger tilegner sig kitelen »arving til1 Norge»
<
SSlatsretsligB omfattede de danske rigsraaders konagevalg ogsaa Norge. Endnu i Fredsil; denm I1H.s haandáavsksaing var det rigsraadet, der »pas kronens regne» valgte ham til ))Danmarks og Xorges konge)), og heller ikke for Frederili III lykkedes det at faa rigsraadet t 3 at ailerlaienade, al Norge var et arverige for den udvalgte prins Christian3. Traktater nmed udlandet indgik Danmarks og Norges riger altid 1 fzllesbab, og B disse anvendtes ud- trykkene »Daiimarks krone», »Danmarks og Norges krone»Deil senesle ciisliussioi~ inellein Halvdaii Iiohl og .Johali Schreiiler I
(Norsk) Ilisi. Ldsbr. 30. bd. 1934-36, s. 1 ft., 185 Li., 206 i4. og 312 fl.; hertil Beggild Anidersen i (Daiislr) Ilaal. Sdslir. 10. R. III, 1935, s. 242 f l .
'
jil'oish) P-Iial. Ldslcr. 32. bd. 1941, s. 369 il'. (isaer s. 371 f.) inod Erling Oyern smstcls. s. 285 f l .IIenniiig hIalzen i Tidsslcrill tor KelavideiisLals XIV, 19011, s. 67. "Jiielerici:~, Adelsv~ldeiis siclste Dage s. $ 2 og 25; Sverre Steen i Det norshe follis liv og liistorie V s. 100. - Allerede sideil hyldingsbrevet IBOS (Aarsberelni~iger I I s. 109) Iiaude Christiaii 1V.s s ~ i i , deii udvalgte prins Christia~i, »arvirig til i\rorge» i siil litel, ligeledes Frederik 1Il.s snii, denn ud- valgte prins Christiaii (V) (Secller, Forordniliger V nr. 440-42 og Norsl, Iligs-Registratur XI s. 472 og 474).
harslserelniiiger BI s. I l 1 og 120; Aledclelelser fra det iiorslre Rigs- archiv I s. 267 kl.; O. A. Jolinseii, De aaorslre Stænder 1537-6661, 1906, s. 247, 254 f. og 284-90; Sverre Sieen anS. st. s. 126 I.
70 Aksel E. Christensen.
eller »Danmarks og Norges li;roner» fuldstaendig i ffaeng l.
Endnu i fredstraktaterne med Sverige 1658 og 1660 sluttes freden efter ordlyden »mellem begge disse lovlige nordiske kroner og kongeriger)), ja, de norske provinser Baahuslen og Trondlmjen-is len disponeres endog udtrylikeligt af »kongelig Majestaet og Danmarks Ii;rone» alene
'.
Hvad sker der saa ved suverznitetsabteil i 1661, der iavrigt selv anvender »kronen» soni betegnelse for helheden? Intet, eller rettere absolut Intet, der direkte bersrte det stats- lige baand til Danmark, men kun hvad der indirelrte zendre- des gennem det nye forhold til arvedynastiet 3. IL november
d660 var Norge blevet underrettet om regeringsforandriilgen ved en simpel k u n d g ~ r e l s e »til efterretning for alle)) 4 . I de
danske staenders suverænitetsakt af 10. januar 1661 udtryk- kes det ogsaa tydeligt, at »dette riges stzender)), d. v. s. de danske stxnder, har overdraget Frederik III og hans Imus arveret og majestaetsrettigheder m. m. til Danmarks og Norges riger. Men de norske stzender blev jo indkaldt og under- tegnede selv en tilsvarende suverznitetsakt i august 1661 '?
er der atter og atter blevet indvendt. Ja, ganske rigtigt. Men det skete ililre ved nogen ny retsstiftende akt, men kun som en stadfaestelse af den asvehylding, der allerede havde fundet sted og var belirzeftet i Danmark. Det hedder udtrykkeligt, at de norske stxnder »stadfzster og bekrzefter)) den »arverel- tiglied og absolutte suverzenitet)~, som forud var »givet og over- draget» Frederili; III af de danske. Bandlingeil betad da blot, at n o r d m ~ n d e n e blev medoptaget i den stadfzstende hersber- pagt mellem kongen og hans arve~indersaatter, og alt skete i Elrseinpler fra Larirseii, Dailiiiarlr-Norges Traktater V, IieiiIioldsvis s. 165, 213, 216, 229, 254, 331, 333, 341, 359 f., 366 og 368; - s. 209, 329, 332 f., 341 og 344; - og s. 37, 131 og 233.
Laiirseil, Tralrlater s. 215 f., 240 og 359 ff.
Sverre Steeii anf. SI. s. 166.
* Juridisk Archiv udg. a1 Clir. ICïogh P, 1803, s. $1 ff.; Clir. Urut111, Eiie- vzeldeiis Indfnrelse s. 12; 0. A. doliliseil, s. 314.
Kongens riger ocPi lande.
7
1 henhold til den Instruks l, som Frederik HBI havde givet sin norske delegation aned.Men arveenevoldsforfatningen gav alligevel samtidig
Norge og nordmaeiidene en anden skilling. Abso'Butismens lighedsprincip satte de to f o k i sainrne niveau tander maje- staeten, og dens enhedsprincip gav ikke plads for noget lyd- sige. Formelt jaevnbyrdigt med Danmark indgik kongesiget Norge som et integrerende Iled i det tiadskillelige belstats- system, som Frederik III selv, i Mongeloven, gav den autori- tative b e n ~ v n e l s e »vore kongeriger och lande»
"
1 sta%s- styret skete der derimod ingen zndring; Norge styredes som forud fra centralregeringen i den kongelige residensstad Bisben- havn 3.Det bliver saaledes k u n ved en seabtil fortolkning - n ~ e d lyldrigestillingen som hvilennde tinder enev~lldeag - at man kan give ScBireiner ret i hans paastand om, at Norges- astikeleli fra 1536 »siod ved magt lige til oplssningen af det
dansk-norske monarki» ved Kielertraktaten i 1814 % Man
maa ikke overse, at Frederik III og B-aans raader aaasasa enae- vaeldeordningen for evig og uforanderlig.
Aaset efter, P 1662, kom turen ti% de tidligere norske skatlaride, Island og Fzrserne. Ogsaa her stadfaestede man ved saerlige akter herskerpagten med den nye enevoldskonge j,
disse suverc@nitetsalitek, der har haft aktuel betydning i dis- kussionen om Granlands statsretslige stilling helt op til Gran- Bandsprocesseri med Norge B 1932. Hvad betsd de nu for
oerrnes umiddelbare statsretslige stilling?
Farst Island, Garnli sAttmAli, denne gamle traktat fra Juridislr Archiv I s. P 1 if.; jfr. O. A. Johilsen s. 3L4 if.
"'iongeloven og dens Forliistorie s. 38 og 42 (fortaleii) saml artilileiiie
15, 19, 20, 27, 30, 34, 39 og 40.
Sv. Steen aiif. st. s. 168 i f .
(Norsk) Hist. Ldslrr. bd. 30 s. 204 T.
72 Aksel E. Christensen.
8262, hvorved Island som skattelaild gav sig i personaiunion ind iander den norske konge, stod eridnu ved magt, da Frede- rik III i 400-aars-aaret sendte brev om, at islaenderne paa altinget skulde aflciegge arvehyldingsed til den kongelige be- falingsmand
5
Ganslie vist havde altinget stadigvaeli bevaret et vist selvstyre, men forfatningen var efterhaanden temme-Ilg gennemhiillet., og da Norge i 1536 blev dansk lydrige, ophorte det at blive styret fra Norge; det blev lagt ind under det danske rigssaad ved siden af liongen,
Begivenhederne paa Island forlsb mere dramatisk end andetsteds. Da 'igsadmirallen Henrik Bjelbe kom for sent til den fastsatte terinin, brod tiingmxndene op og slirev en erltlaering i altingsbogen heroin; og de tilfrjede, at deres lov- bog bestemte successionen til kongen af Norges aeldste legi- time ssn, og at de jo allerede havde aflagt eden ilil Frederik III, saa de bad sig undskyldt for denne gang. Men admiralen
kom og trommede dem sammen paany. H KOpavqgur ved
Reykjavik tvang han dem den 28. juli 6662 til at under- skrive den islandske siiveraenitetsakt; den var nresten ens- lydende med den norske. Det meddeles, at islaenderne sann- tidig kraevede og forventede, at liongen skulde garantere dein landets love, meia nogen beslutning herom findes ikke i altingsbogern, hvor Iovrigt suvercienitetsakten heller ikke ind- fortes; heller ikke i selve den originale akt udtryklies nogen reservation Statsretsligt bandtes Islaaid altsaa ligesaa staerkt under enevoldsmagten som de tidligere underskrivere.
Hvad betml saa dette for Islands statsretslige stilling? Det forekommer mig vanskeligt at omstode Knud Berlins konklusioner, der ogsaa har vundet tilsJufning af Aage Gre- gersen i hans samfattende vaerk om Islands statsret fra 1937 3,
Magiius Iielilssoii, 17orordnii1ger og aabile Breve soin Li1 Islaiid ere udgivile.. .III, 1787, s. 85 P.
Sinslds. s. 87; jfr. Aagc Gregerseii, L'Islaiide. Soli slalul a travers les $ges, Paris 1937, s. 219 L
Bilud Berlin, Daiiinai.lis Re1 li1 Graiilai~d, 1932, i s z r s. 61-75; jfr. sainme, Det iiorslre og dariske liigsi'aads Stillilig til Islaiid, 1913, s. 150 og
Iiongeils riger och lande. 73 FOB- det farste skabtes der lier en aay grundlov til aflasning af Garnli shttmABi, der maaite hare til de vedtagelser, der stred mod enevoldskongens majestaet~retiigheder~ og som is- laernderne maatte renoncere paa ved deres underskrift. Der- naest lastes Island fra sin gamle statsretslige forbindelse med Norge. (Raesiads opfattelse, at den islandske akt var iwd- ordiiet under den norske som denne tander den danske, er ren konstruktion l; deil aaorsiie akt indeholder intet om, at
den binder ogsaa Island og Fzrmerne; d e er rent sideord- nede). Ved at laegges ind under den -Faelles arvekonge knytte- des Island formelt til centralstyret i Hobenhavn, hvorfra det i praksis havde vxret styret saa Pznge.
Paa sarnnae maade overfartes det andet gamle norske skatteland, Reraerne, fra Norges krone til enevoldskongen
- ved Bayldingsabten paa lagtinget i Thorshavn den 14. august 1662. Men Fzroerrie blev i langt hajere grad end Island behandlet som dansk koloni. Her fik lensmar-iden Fr. Gabel, kongens naere medarbejder ved statsomvzltni~agena, sin lens- inagt ~ g e f , og navnlig fik hail et nindskraenliiet moaaopo8 paa handelen; paa Island var kompagniets monspolhandeP ikke slet saa egenm~egtig, og her fortsatte altinget, Baurisst nok, sin virksomhed lige til 1800, ganske vist meget indskr~iaket,
men dog den eneste hllseforsamling indenfor monarkeaas
omraade.
I Ibngeloven razvnes Island og F z r a e ï a ~ e ikke specielt, men det maa fortrinsvis v z r e disse vBande», der fznkes paa i det sidste led af fornnelen »kongeriger og lande)). Maaske hei-iregnes ogsaa Granland hertil, nneaa af naturlige grunde fik det jngeia seiveraenitetsalit, og det nzvnes Bigesaa lidt i andre statsretslige dokumenter fra tiden. Derimod indgaar Gronlands vaaben sideordnet med Norges, Islands og F z r - mernes vaaben paa det pr:~gtige rnajestaetssegl, %avormed Konge- loven forseglledes i 1669
---
Arilold Kaestad, Daiii~larl,, Norgc og iollrerettcii, 1933, s. 64.
Se gengivclsen i Daiiiilaslrs Rigcs Historie IV s. 507; jlr. 1). 1%.
74 Aksel E. Cliristensen.
Saaledes var Norge og dets t i l h ~ r e n d e skatlande som sideordnede led draget ind under arvekongen og hans hus.
VI.
Vi vender os nu fra det haje iaord til1 kongens lande mod syd, hvor vi i s z r skal opholde os ved hertugdamn~et Slesvig og dets indvikrede statsretslige forhold, der blev yder- ligere brogede i kong Frederik 111,s regeringstid l.
Da han blev konge, stod det uomtvisteligt fast, at Slesvig var et len af den danske krone, statsretsligt uafhængigt af det tyske rige og Holsten. Det stod ogsaa fast, at det var
et arvelen i den oldenborgske slaegt, og trods de gentagne arvedelinger udgjorde hertugdmmmet en statsretslig enhed, saaledes som det tydeligt var blevet bestemt ved Odense- forliget 1579. Efter dette skulde kongen ved en fællesfor- Bening overdrage hertugdmmmet til alle l~ertiager af Holsten
af den oldenborgske stamme »som et oldefædrene fra Dan- marks rige nedarvet fanelen». Samtidig havde de desuden gensidig arveret til hinandens len.
Administrativt deltes Blertugdanimet op rnellena forsbel- lige arvelinier, indtil man i Isbet af farste halvdel af det 16. aaihundrede fik genilemfart farstef~dselsretten, sidst i den kongelige linie, hvor Frederik Hl1 fil< den indfart i 1630. Paa denne tid Bmar vi altsaa det kendte skema over hertuglinierne: Kongelig linie, Gottorperne og Sonderborgerne (med deres underafdelinger: Nordborg, Sonderborg, Glucksborg samt Ploen (for 1Era)). Af disse Indtog Soilderborgerne en saer- stilling, fordi staenderne stadig naegtede at hylde dem, saa- ledes at den kongelige linie og Gottorperne alene var »re-
0111Soiiderjyllai~ds sialsrelslige forhold i almiildeliglied, se: S ~ i i d e r - jyllands Hislorie II og III, 1937-42 (doliailne Slrovgaard og Holger HjelhoIt). Af specialværker især P. Lauridseil, Slesvig og Kronen 1660-1671, 1906; Ih.
Erslev, Augiistenborgeriies Arvelrrav, 1915, med t i l h ~ r e n d e Forlegiielse over Alrier oin deil senderborgslre fIertugliilies statsretslige Stilling i SIesvig og Hofsteii, 1915; Holger Hjelholt, Inlrorporationeii af den gotlorpslte Del af S~nderjyllarid i Kronen 1 721, 1945.
Iiongeiis riger og lailde. 75
gesende» hertuger, og som saadanne alene havde del i fzlles- regeringen over ridderskabet og kabsfaederne.
H disse forBmoPd skete der en afgorende ~ n d r l n g i 1658. Gottorperne havde stattet Sverige i krigen mod Danmark og som belaniling fik svenskerne nu g e n n e m f ~ r t , at den gottorp- ske hertug og hans nnanadslinie ved en s ~ r l i g traktat af 12. maj 1635 blev fritaget for at tage l i e s t u g d ~ m m e t til %en og fik tillagt suvesznitet og lensherrelig ret oa7er det
'.
F o r at kongen kunde slaa lige med hertugen i faellesregeringen gik rigsraadet samtidig ind paa, at lian forlenede sig selv som slesvigsk hertug med de samaiie rettighederI
det danske andkast fandtes et udtrykkeligt forbehold om, at den danske krones hojhed i BilfelcBe af, at Gottorperens nnandslinie ud- dsde, skulde traede i kraft igen i overensstemnae%se med Odenseforliget 1579, Denne passus gled ganske vist uda
den endelige traktat; samtidig bevaredes der dog klausuler om, at laert~igdammet ikke nilaatte afl-izndes, helt eller del- vis, til skade for kongen eller kronei-i, men s8;ulde forblive»i sin n u v ~ r e n d e suveraene tilstand og i sin konsistensu, saa- h n g e kongens mandsliiiie var i live. De var af en saadan karakter, at man ikke kan sige, at kronen havde mistet al hajliedsret; men clen var gjort hvilende 3, eller for at anvende
et niere specifikt statsretsligt udtryk fra eai anonym forfabter fra 18-27: hertugd@lalmet var blevet et ~tenaporaert allodifi- eeret lien» 4.
Det vil ilnidlertid vaere mere hensigtmcessigt - i stedet for at f o r s ~ g e at pejle den rigtige position mellem de mange stridende vurderlniger - at se lidt naerrnere paa, hvorledes Frederik III og haris raader selv opfattede Slesvjgs statsrets- lige stiillang, og hvorledes den afspejledes i det falctiske styre. At Slesvigs forhold til den nye danske enevoldsstat straks Laurseil, Danmark-Norges Traktater V s. S59 fl.; jlr. P-ljellioll, Iiilaor-
goralioiieii s. 23 ff.
"a-urseii, 'J'rrilcLaler V s. 286 f1. : jfr. s. 266. Mjelhalt s. 23 1.1.
Saaledes P. Lauridsen i Hist. Tdskr. 7. R. V, 1904, s. 98, geailaget P
Slesvig og Hiroileil s. 156.
76 Aksel E. Christense~i.
stod som et alvorligt probleii~ for Frederik III og hans raader, bar vi et uomst~deligl bevis for 1 e n notits om, at »suver=- niteten for liertugdomrnet Slesvig)), endnu f ~ r suverznitets- aliterne udsendtes, havde vxret gjort til genstand for over- vejelser i kongens hajeste raad, det nyoprettede statslioPlegium. Men desvaerre kender vi intetsomhelst til indholdet af deia n u tabte memorial, den 4. P kollegiets virksoml-ied l. For-
handlingerne har dog resulteret i, at Slesvig ikke blev med- inddraget i suveraenltetsaliterne. Der hentydes ikke til det i teksten, og belir~ftelsen udstraktes ikke til Slesvig, naar bort- ses fra nogle praester, isaer fra Als og
,Em,
der gejstligt tilharte kongeriget Man maa altsaa have anset det for raadeligst ikke umiddelbart at aendre noget ved B-iertugdsrnmets stats- retslige stilling, og man maa sikkert med Hjell-iolt se aar- sagerne hertil dels i hensynet til det fortsalle regeririgsfaelles- skab med Gottorp, og dels P det slesvig-holstenske ridder- skabs falitiske magtstilling.Men efterhaanden rnaatte regeringsforandringen 1 konge- riget selvfslgelig ogsaa saette sine spor 1 styret af den konge- lige del af Iierlugdammet. Meils en bestalling fra begyndelsen af 1661 endnu tydeligt giver iidtryk for skillet i kongens myndiglmed i kongeriget overfor den i herteigdammeraae - i kongeriget har Ilan ~s~iveraenitet og arverettighed)), mens han
i hertrrgdsinmerne er udstyret rned »WegaBia, geist- innd weldt-
liche Oberherrlichn~itzbahr Reeht und Gerechtigkeiten)) -
saa er forholdet ganske anderledes i slutningen af Frederik 111,s regeriiigsfid. Saaledes vinder udtrykket »seiverzn arve- konge», der siden 1666 anvendes 9 de kongerigske bestallinger, allerede i 1668 indpas i kongens hertugelige omraader
5
og saaledes finder vi, at kongen allerede 1 1664 afhender her- tugeligt gods »fra os og vore kongelige arvesuccessorer i'
Aliistylrlrer og Oplysiiiilger til Stalsliollegiets Historie 1660-1676 udg.af .J. LincEbzB I s. 3.
q .
.
a~shereliliiiger 11 s. 132 og Hjelholt s. 32. I-Ijelholl s. 31.Iioiigens riger ocli lande. 77' regeringen i vore arveriger Danmcark og Norge» Det her- tugelige gods opfattedes altsaa som eiievoldsmsnarkeaas saireje. Denne rent faktiske underordi-aiiig af Piertugdsmmets forhold urider det samlede enevoldsstyre kulilminerede med forosdiaingen af 29. december 1669, der lagde styret af de slesvigslie sager fra Tyske lianceli ind iander Danslre kancelli
Det var dog ikke blot rent faktisk, a t herteagd~nramet Iiom under dynastisk styre. Forhandlinger med de »afdelte» ssnderborgslie hertuger g o d t g ~ r , at det ogsaa var Boi-ngens retsstandpunkt, at hans del af h e r t n g d ~ m m e t var indgaaek i det smraade, lavoii- Kongelovens regeringsform og arvefalge gjaldt. Man maa give Erslev ret i, at hverken det slesvigske skivesaenitefsdoli~~ment fra B658 eller det koi-agerigske fra 1660 ukniddelbart. aeodrede disse smaa danske Bensnaa.lxnds stats- retslige stilling; de allfaegtedes ikke formelt af, at medher- tugen blev suvcraen og valgkongeil arvelionge. Man inaa ogsaa give Erslev ret, naar han over for
P.
Lauridsen h z v - der, at de danske rettelser i dokuanenterne ved Sanderborg- herteagens krav om forlening i 1663 ikke ~ n d r e r retsfor- lioldet 3. At ordet »krone» forsviilder fra lensanmodningeai,og at edsfsrmm8aren i stedet for at Isinde hertugen til »kongen og Danmarks rige» nu skal hinde hanhi til »kongen og hans kongelige arvelius» er rent formelle rettelser som f d g e af Frederik 1HI.s z n d r e d e stilliaig iildenfsr moi~arkiet. Men naar hertugens udseridingle aizgfede at modtage Bensbrevet, fordi det ikke som hidtil var skrevet paa tysk, men paa dansk, og fordi den sa.lxdvaaalige henvisning til Odensehrliget 8579
var forsvundet
',
ja, saa kan man trygt regne med, at der Haar ligget alvorlige realiteter bag disse rettelser.P
-I P. Lauridsen, Slesvig og Iiroiieii s. 93. Aarsheretninger II s. B76 f.
J bir. Erslev, tlugusteiiborgernes Arvckrav s. 77 ined Fortegnelse over Aliler s. 7 i. ($r. Hist. Sdskr. 8. R. I s. 96 og 8. R. V s. 33 f.) oierfor 1".
Latiridsen, Slesvig og Iironeii s. 56 ff.
IRongeloven og dens Forhistorie s. 52 f. - Den kongelige iilstrults for forhandlerne med smderborgerile indeholder f ~ l g e n d e retsslai~dpunlrt for Slesvig: arveretten for Frederik 1IL.s liiindeliiiie fastslaact, >zumahl wir das-
78 Aksel E. Christetisen.
Da hertugen af Ploen to aar senere, i 1665, forhandlede med kongen om arvehylding
',
faar man endelig klar besked om denne kongelige politili, Den gaar sicl paa, at de sander- borgske linier skal anerkende den kongelige kvindelåiiies arveret forud for hertugernes lenssuccessorer, og det endda ikke blot i Slesvig, men ogsaa i Holsten. Den unge Hans AdoJf, der farte forhai.idlingerne, protesterede kraftigt og fraraadede paa det bestemteste faderen ah gaa ind berpaa, Men den gamle J o a k i ~ n Ernst var tilh~jelig til at tage de ~jeblikliellge store fordele paa beltostning af en fjern arvemulighed og udtrykte sin villighed paa dette punltt. Alligevel strandede forliget; hertugen af Ploen modkog alligevel ikke de kongelige forligsudkast - hverken det, hvor han skulde give afkald for samtlige sanderborgske linier, eller det af 4. novbr., Iivon- han k u n sltulde resignere fos sin egen Binie. Sliaiit under- skrevet og beseglet af kongen vendle ogsrza dette sidste tilbage til det kongelige arkiv - tiden retskraft, Ilen stadige mod- stilling af Slesvig som del paa forhaand retsligt sikre overfor Holsten som det problematiske er meget talende for kongens standpunkt. Det finder sit realistiske udtrylt i den kongelige instruks til forhandlerne: For Slesvig sliulde de frerilho%de den allodiale besiddelsesret siden 1658, mens de, naar det gjaldt Holsten, isaer skulde henvise til Jliongens staerlie fæsl- nirige-. Kongen veg allsaa Ikke tilbage for at true med magten; - det var blot ikke nsidvendigf for SBesvigs vedlroni- mende.Det er vaerd al Izgge rnarrlie til, at det netop var i samme efleraar Schumacher var ved at redigere Koilgeloven fzrdig. Og her laar vi art. 19 med dens autoritative fast- slaaen af de allodiale erbvervelsers inddragelse under Konge- loven: »alt hvad vi nu med særejers ret besidder, eller her- efter af os med svaerdet vindes eller ved arv eller nogen selbe [fyrsteild0rnmet Slesvig] erhlich bcseszer;, vndt per vim maiorern durch
den Rotschildischen friedenschlusz [l6581 allodial were gemachet worden».
(P. Lauridse11 s. 111 1'. note 2).
I Laursen, Traktater VI s. 345-51 med henv.; jfr. P. Lauridsen s. 97 ff.
Iiongens riger ocli lande. 7'9 anden Hovlig titel og middel forhverves lian» skal - hedder det - »altsanimei~, intet undtaget, uskiftet og udelt vaere og blive under een Danmarks og Norges enevolclsarvekonge)j*
Det lian umuligt v a r e anderledes, end at der er forbindelse mellem Konagelovens eadformning og de samtidige forhand- linger med Sanderborgerne; den nastean verbale ovesens- stemmelse i den ensartede opfattelse af realiteterne er et af- p r e n d e bevis for, at Slesvig var den akluelje baggrund for denne statsretslige maxiine i l<ongeloveil.
Men var nu det kongelige standpunlit juridisk holdbart? Og navnlig: havde Gottorperne mistet deres arveret til den kongelige del af Slesvig i tilfaelde af den kongelige mands-
stammes uddseia?
P.
Lauridsen svarede i 1906 ubetingetja, men det er Bigesaa sikkert, at Erslevs kritik fra 11914 fealdstaendig har o m s t ~ d t hans bevis, selv o m afvisningen sker noget for haandfast l. Det er rimeligere med EBjelholt
i 1915 at vende tilbage ti8 A. D. Jairgensens gamle opfattelse, der gaar ud paa, at man fra dansk side bevidst holdt rels- standpunktet »svævende», samtidig med at man l~ointerede kongeh~asets formgede og langt mere umiddelbare ret efter
l658 og 1660
F o r Frederik 1II.s absolutistisPie tankegang drejede det sig imidlertid ikke o m berettigelsen af et historisk-juridisk standpeankt; det var et rent politisir sp@rgsanaal, som E-iami sagte Isst. - NavliIig den store tyske statsreasforsker .iielPjne%
"
har ui~derstseget, at kampen mod den feudale splittelse var noget vaeserntligt ved absolutismen. Det var den samme mission, der fyldte Frederik III i hans dyilastiske politik i Slesvig. Sikkert af laensyaa ti1 Gottorp og ridderskabet turde man ildie her sonn i Island lade en seiveszniletsakt o m s t ~ d e alle gamle love og traktater. Man maatke lempe sig fremP. Lauridscn s. G f., 56 If., 145 f. og 650 ff. (s. 156: Slesvig blev en
del af dyilastiets »riger og laride))) ; Kr. Erslev i Nist. Sdskr. 8. R. V s. 20 ff.
og 427 ff.
Q. D. J@rgeiiseii, Peder Schuinacher Griffenfeld I, 1893, s. 353 f.;
Hjelholt s. 36 f.
80 Aksel E. Cliristenseil.
og sage at naa maalet i smaa skridt ad forhandlingens vej. Og man var naaet langt ved Frederik 1HI.s dod.
Ved aegteskabet med Frederik 1II.s datter i 1667 havde Gottorpl-nertugen - trods Erslev - tadtrylskelig givet afkald paa alle arvekrav, der stred mod MongePovens arvefolge, og dertil specielt afstaaet alle sine rettigheder Bil Sonderborger- nes lensgodser
<
Ved sekvæstratisnsdommene af 1668 og 1669 over S ~ n d e r b s r g og Nordborg havde kongen endvidere erhvervet fyrsterettighedel-ne hertil, og derefter faaet disse ornraader lagt ind under dynastisk styre, ja, i selve Sander- borg, som han havde opnaaet som saereje, fandt des i marts 1668 en asvehylding sted, hvorved befolkiningen som arve- ~ ~ n d e r s a a t t e r edeligt bandt sig til »deres arvekonge og herre og hans liongelige arvesuccessorer i den kongelige regering)) Tilbage stod endnu Glucksborgernes og Plöenernes smaa af- delte omraader, og saa selvfalgelig Gottorp-delen og de faelles- regerede omraader. Men Frederik III laavde dog naaet store resultater med sin foihandllingspolitik i Isbet af kun 10 aar. Hans politik var bragt til en fai-elabig afslutning, og derfor inddrog han naturligt noli sit slesvigske styre kinder Danske kancelli for at markere dets till-iar til arvedynastiets helhed. Hvorfor har det da vaeret saa vanskeligt at erkende den dynastiske karakter af den unge eiae~aeldes slesvigske politili? Svaret er ganske simpelt det, at Frederik III selv dade i be- gyndelsen af 1670, 3. febr., endnu f ~ r det nye system var bragt til virkelig udf~relse. Kongeskiftet medfarte et system- skifte i regeringen, der i s ~ r gav sig udslag 1 holdningen over-- -.
Lilursen, Tralitaler VI s. 253 ff. og 236 art. 3. lir. Erslevs bevis i Hisl. Tdslir. 8. R. V s. 27 1'. og 37 If. imod P. Lauridseil s. 33 f. og P58 f. - Fre- derilr III kasserede den forsie original til arveailraldet, ojeiisyillig iordi deii forudeil aflialdet paa krav ifoIge Koilgeloven indeholdt en klausul fra den gottorpske liertiigs side: njedoch inil ausdriiclrlichcm vorhehall uriser vorhili habenden und angeerbelen hocli- uild gerechtiglreiten)) (Tralrtaler VI s. 257; jfr. s. 233). AL delte forbeliold forliastedes Iran ikke opretholldes sainiileu ined Erslevs Iorlolliiiing, 3t arveailraldet ilrlie omfattede »de retliglieder, soin han [den gottorpske hertug] havde f0r sit =gtesLab».
P. Lauridsei, s. 83 fl., 87 If., 01 ff., 94 og 140 If.; Kr. Erslev, For- Legilelse over Alrler s. 32 T.
Roiigens riger og lande. 81 for fyrstendonanierine. Endnu 1 februar farles de slesvigske sager atter tilbage til Tyslie kancelli l, og i de i samme aar genoptagne forhandlinger med Plkiern sejrede ridderslaabets historisk-juridislre synspunliler. Paany paaberaabtes Consti- tutis 7rValdemarianas gamle forbud mod at Smndedylland forenaedes med Danmarks rige og krone og den evige riwiow med Holsten siden 6460. A f g ~ r e n d e var det, at ridderskabet vaiidt den nu saa mzgtige statliolder Fr. Ahlefeldt som til- ki~enger af denne slesvigholstenske enhedspolitib. Ved for- Piget med Plöen i marts 167% opgav liongen saa den tidligere dynastiske politik og prisgav saavel de erhvervede arveafkald som dele af de Inddragne ssniderborgslie Ben for selv at opnaa Plöens arveret til Oldenburg
Seilere vendte Christian V rask ved forskellige lejlighe- der tilbage til faderens syrispuai8zter. De kommer Bil orde under de mislykliede gottorpske reuiiiorier 3, og de finder
deres teoretiske udtryk i kongens politiske testamente fra 1683. Her indslizïpes det efterf~lgerne: ikke som Biidti1 er sket at gme forslrel »mellen1 kongen og riget», »thi rigerne h m e r kongen til soin sit patrimonium og ejendom)), Og
specielt anbefales det at straebe efter, at fj~rstea~c~amraaemine Slesvig og Holsten »kunde vorde Prikoirporeret i vort konge- rige Daramarli)) 4. Saa absolinlistislie disse udtryk end er, saa er de dog et tilbagefald fra Frederik 1I1.s dynastislie enheds- politik; det kongelige arvehus er blevet erstattet med »konge- riget Danmark)) - e n deli af lielliederi.
Som paa saa mange andre punkter Biar Essliev ogsaz ved udforskningen af Slesvlgs stalsrelskiistorie vaeret bane-
'
Barsberelniiiger II s. 176 note 1.%ausseii, Sralitnler VI s. 365 fl., 386 ff. og 413 if.; .irr. IIjeIiloIt
s . 50 f .
IIjellioll s. 54 f f .
I s z r arl. XII og XXX (.J. J. A. Worsaae, Korig Clarislinii deli Vles Testamenter soin Tillaeg til I~ongcloven, 1860, s. 20 og 33).
82 Aksel E. Christenseii.
brydende i metodisk henseende. Han forlod den tidligere
j~zridisk-dedeiktive metode, hvor man vurderede den enkelte statsakt ud fra et forudfattet helhedsbillede, og han satte i stedet en historisk-irrdulitiv metode, lavor han ud fra akterne selv »sagte at forstaa deres mening uden nogei~sonihelst ude fra hentet forudsztning)) - som Ilan selv siger l . Men ren
kildekritisk metode viste sig ikke at vaere nok. Erslev saa for meget paa detaljen, derfor blev hans res~iliiater ofte for- kerte, som ved inlrorpsrationen 1721. filelbolt har fortsat Erslevs strengt kritisk-historiske metode, men med sin stosre sans for realiteter har han stadig ladet sig liontrollere af hensyntagen til den aktuelle politiske situation og isaer af den administrative virkelighed.
Det er dog et sporgsmaal om v9 ikke kan riaa et slrridt videre i forstaaelsen. Man har hidtil betragtet den slesvigske statsret altfor isoleret. Men den rnaa ses i sammenhxng - med deli saadende regeringspraksis til alle sider og med tidens hele statsretslige opfattelse. Vi har set hvorledes Fre- derik III i enevzldeais forste tiaar indenfor alle territorier domineredes af rent doktrinzre absoliltistiske maximer, ud- krystalliseret i Kongelovens art. 19 med dens stzrlie betoning af enheden under majestzten. Trods reunioner og testa- menter er det aabenlyst, at juridisk-historiske synspunkter siden Christian V.s regeringstillr~den mere og mere aflaser de rent absolutistiske. Begrebet »Danmarks krone» vender tilbage
',
ganske vist i en ny enevaeldig betydning, nien dog kun som et szrled i enevoldskongens tvilliligerige, Dalirnarli- Norge, og samtidig sat i rnodscelning til jrstendommerne.Kr. Erslev, Frederilr I V og Slesvig, 1901, s. 106 og Augusleiiborgeriies Arvekrav, Forord.
V o r u d e n inlrorparationsaliterne og de foregaaeiide i n d k g og betænk- ninger, bl. a. Amlhor 1715 og Breileiiau 1720 (A. D. J~rgeiiseil i Ilist. Tdslir. 5. R. V, 1885, s. 156, 207 ff. og 230 ff.; jfr. Erslev, Frederiir I V og Slesvig 1721, passim og Hjellioll, Inlcorporationeii s. 69 og 80 ff.). Allerede aiivendt i et dansk stridsslrriit inod Gottorp fra 1696 (A. D. J ~ r g e i i s e i ~ , aiif. afli. s. 163 f.) og begrebet tangeret i Christian V.s testamente af 1683 art. XXX
Iiongeiis riger og lande. 83
E n d n u i 1721 lian m a n i den gamle Breitenaus hetztak- ning finde reminiscenser af det rene absolutistiske synspeankt,
der herskede far han traadte ti% i 8670. Han indrsmmer
aabent, at B<ongelsven Bsziewer hertugdamme8 inkorporeret B
Danmarks krone (lex Regia es also haben mil); men hans juridisk-historiske syil slaar derefter straks igennem, naar h a n begrunder det med, at »Schles~vig r o r uhralters schsra ein stiick Dennemarck gewesen)). Og derfor lian Biaam uminligt fsrstaa, a t Fr. 111 i sin Bid kunde anse Slesvig for »incorpo- rabel)) - trods Constifutis RTalidemariana l~ Men det var synspunkler, der ikke elisiskerede for l[<ongelovens ophavs-
rnznd. Frederik III og Sehumacher has nok kendt disse
gamle akter, men de h a r aldrig villet tage hensyn hili dem.
De harte Pi1 de fortidens feudale baand, som det var den absolutistiske konges ret og f ~ r s t e pligt at tilintetgere,
--p
