SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

Samtidens Syn paa den danske stavnsbundne Bonde,

Hvad ved vi om den dansite Bonde i de8

4s.

,%árhrnnd- rede, og hvi8k.e Midler has vi ti8 af bsontrol1e.e de fssellggeplde Beretninger ona Bonden og hans Liv?

\'i k a n for det farsle genneixj FxsieprotoEaoller~~e se, at hans Stilling har v ~ r e t alt andet end m i s u n d e l s e s \ c ~ ~ d l g D Mellem

l5

og 35 36 af Fzsteboeadernc er. blevet sat fva deres Gaarde paa Grund af Armod, Edueiighed, ofte i ForJsindeBse med Alder, eller e r stukket af. Det e r i k k e nogen god

Illustration biE Bandernes muntre kir, disse S a l girer as, og de tegner endda Siiiaablonen i alf for lyse Farver. RLaas ];an d Eks. ved Gennesx~gangcn af I<~Bhygaards Fzste- og SBiftepiotokol%er ikke undg:aa at se, hvor l-r-age de fattige Havboere paa de elendige Klit- og Sandflugisgaarde i Vest- jylland bliver hzngende. Her er sjzekdeat T a k e m Xfszltelse

- fordi det ganske simpelt ikke vil a7=re anomligt med Fordel a t faa Stederne besat gsaanp, Paa den anden Side er det ubestrideligt, at der paa det benlficeïede Gods, i de fede Egne og paa de smaa @er med Sejlads og Fiskeri fandtes mange velstillede B ~ n d e r , medens Forloo%dene v a r mindst stabile paa de Godses, der havde halvgod Jord, elXer naax- Movedgaardsjorden var stor n Forhold til B~ndergodset. Hvor der ellers fandtes '6;elstand, \,ar denne gereae skahk ved

H m -

clel, Xager eller Raandvm-k. Ired en Gesanen~garag af Rets- sager mellen 3onde og Herrennand frerargaar dei ganske A<lai.i, at Bonderne paa det af borgerlige Godsejere og af enk.elfe *Toskere ejede Gods has-de dir daarligste h a r .

E

'

!

ved endvi- dere, at der

I

det 18. harhiindrede uden an1 C~aardrnzndene oksede en ialrig Klasse af Rusnazwd og, indester- op. I%;

100 Aibert Olsen.

Ban gennem Skifterne koaeslatese, a$ disse "011; havde mere end usle Kaa-, naar bortses fra adskillige, der supplerede deres E ~ h r e r v med I n d k g t e r af ikke Bassdbrengsmzssig Art, og at Skiadringeane af Rusm,-ndene, der blev fede og rige paa G a a r d m ~ n d e n e s BeHiostliing, er S k r m e r . 17% kan fast- slaa, at B o ~ e r i e t Diee. foroget s t ~ r l s t adskillige Steder i Labet af Aarhnndredet, og gennem Retssager og BestemmeBser %

nye F ~ s t e b r e v e se, hvorledes man omgik alle ho~~erisegule- rende BesSemn~edser. Vzrst var det, kpvor Bonden var fattig og Herremandes1 losrig for at forbedre sit 1,andbrug. Det er ikke noget daarligt Billede, den jyske Degn Rerlof DalhoE giver, naar han siger: »Hoarbonden, som levnes slet ingen Tid og Evne t11 a t forbedre og raffinere paa sin egen A ~ l i n ~ g , ser Ingen anden Syite af de ?L AHmenakken anbragre BAand- vzsenss-egler, end at hans Rokiarbejde bliver ham utacrleligt, 4szer hos de B e s s e m ~ n d , som .aled Bondens 00 hans Bzsless

?

S l z b vedblive ved a$ sztte disse Regler i 3ldwve'sse>~, Der fandt med andre Ord en Forvzzrririg Sted af Bonaens Fsa- hold, baade hvad sangaar h a n s personlige Frihed og hans okonomiske Ind"hgenii,gsevne. B'i ved aindvieiere, at Herreman- den ved Skiften. i JIasser af TilfzYde foretog en Vaardering i sin Favar, saa han blev ene Arving i Boet. Det fremgaar af Retssager, af Sbiffeprotoko1Perné.s OpsailBinger over AQativer og Passiver, og dat kommer for Dagen, hvor det lykkes Arvingerne af faa ge~ra11e121trtsmfe en A4kiion.

Jeg skal i1HusDre-e det sidste med et Par Elcsempler hented fra Godset Sejse.

Fra 1 7 2 4 . V u a d e r i n g s s a n ~ 9 ndl 5 Mk. 8 Sk. h a s h i ~ o n s s n n ~ l13 1 0 1 . 2 hib 4 Sb. 1110: )1 18 4 N 11 )P D 2 1 ~ 1 ) ) 2 s N 1 7 1 0 : N 2: D 3 1) 14 D 30 a 1 1) 2 ) ) 1) 1141 >> 1 2 > 2 1 D 5 ) P l 7 )> 0 j> O » n 1751: )) 854 B 3 I: 1 2 6 6 1 n 6 a i, 1752. 1) 37 B 3 P) 1 % ) ) E 6 i » O » 0 3 n 1 7 3 6 : D 14 >t 3 3 1 2 >> 1) 1 9 O 1) 17 » 1) 19.58: )j 5 J> O j1 5 )P j) (i O >i O » 1) : R 6 u 2 ~ 7 1 ) D 1 4 I> 2 n 2 ) ) » . P) 9 N 2 D 6 ) ) >) 1 2 ~ 2 ) ) 5 » » l i 6 0 1) S O » 5 ) ) 9 » 52 3 )) 12 ?> B 1762: 11 18 (1 s 5 x 1) 30 » 5 1) 1 9 ) )

Samtidens Syn paa &en danske stavnsbundne Bonde. .

101

Fra 1 7 6 2 . Vuiaerangssunx 15 sdi O 311, l 0 Sk Xukrzoylssaiaz 32 ;a9 3 Xkh. 1% $h

)I » B S n 2 J> 10 a )I 1 3 ) 1 » : D i) l i b 3 ) ? ! > i ) 1 4 ) 1 5 » O P) 7 ) ) I) 1) -F > l i h J) -E B 7 J, 1) &:l j 5 u 9 a > 1 7 6 4 . ) 3 b ,I 5 N 1 » i i 2 1 5 )i 1 2 P) d )) . I) E; > 4 ) ) I » 1

ar

N r n l o n 1767 B 24 n 1 B !j» ) 48 i f / i ) 5 R I ) 1'768. >I 32 3 J) i > ) 5 9 1) 2 )) 2 1) 1 7 6 $ ~ 1 ) 60 J) O i> 1 > b 111 >r 1 ?> 3 >)

Som Forbaoidet laa paa Selsa, var det de fleste a ~ d r e Steder, Nogen Garanti fos, al Boiadens opsamlede Formue gila videre bi1 hans Arvinger, havde han ikke, derimod nzslen det n~odsafte. Eaa Del af d<apitalopsparingen 3ndean for Bonde- bruger gik saaledes gennem Skifterne i Rerremzndens Lom- mer, i n s g k 'rE1fzld.e fik en fiemmeeb Efterhiger Andel a Rovet.

En aradep Part tog han gennem Indf~sla-8ingei.a~ Del er et karakierlsiisk Trzl;, at Sn~nmeru herfor ikke be- s t e m t e ~ efter Gaardens Hartkorn eller Godhed, men efter Fzsterens Foz m u e s o m s t ~ n d i g h e d e r ~ En Gaard E Rsadme ( E g e s k o ~ , Fyn) gav '"1

1691

Eerremanden

48.

rdi, i

Hndfsbjstninp, l",a f698 50 r&., f b a r - d i I < v ~ r r - ~ d r a p (Ege-

skor) 11/13 60 rdE. Indi'r~stnEng, P733 for den halve @-,r$ 100 rdl. Der a-;kr I Skiftet efter Opprelsen T40 d l , La1 .iruPriger-ne, og den ny Fnstes sar en Svigerson. '6698 gav en G a a r d f ~ s t e r i istogerop \Egesksa.\

50

rdl,

1716

betakke hans Efieifaiger 180 rdl. 'i/i3 1755 var Indfcstningen for

en Gaard i Ylby $ic,larselisborg) 16 rdl., i J i 9 $764 for den

samme i80 rdH., '/c 1748 for en $hard i Brabrand (3Iarselis- borg) 20 rdl,,

'5

,776 belalte Ssnnerr, 50 idB. d,:~1731 og

~2~~ l--- faar Sssen Xlejsen 1 Vejlby (llarselisborg) et Par

de Gaal-dspladser uden Hndf~srning,

'

1 2 1769 anaa Ssniaen

betale 50 rdl, $111

1741

betsales i Indfzsanisag for en Gaard

3 Peflby (PiIarselisborg) 20 rdH., 3 ~ 1 176-8 maa S~nnen give

100

-dl., medens den meste Faasser 1 7 / 3 1/74 betaler 2% rdl. eta,

P--

--Selscl Shifiegrotohol SjaiE; E a ~ ~ d s a r l i i a , og S g u d Jensen > > F ~ s t : d

b Y u t i d ) S I 6 p. 159-72.

- Skifiepsotohok for Egeskor e d e n s e Z,aakdsaiki%, og for ;biarse! s- borg Gods Aarlrrrs Raadstrreark~t

1 02 A l b e r t Olsen.

Godsejerens Skifteret og Wel til Sndf~stniing gav Bon- d e n s LEV et Csikker81eëasmsment og vanskellgdsrde en Ka- pita90psparing9 der kunde v z r e brugt til ar rationalisere Drif-

"hen. Men hertil korn, n$ ProprieG~ren B Kraft af sin Hus- bandret kunde ehikanese en Bonde ud af Gaarden, selv 01x1

han P Realiteten ikke hayde forbrudk sig. Det er sandt, a4 Bonden undertideii fik Retfens Hjzlp mod Husbonden, men eia aftvang denne Bonden saadanne Inda.na;ri~rnelser, af han tabte sin Ret. Hajesteret tale- Ik/a_e s j d d e n f om, at Pro- prietxren h a r nrnlsbrugt Bondens Enfoldighed, A

1/84,

d a Bajesferets Dommere i deres Voteringer talte friere end tid- 4%gme, bliver en af Etalsraad Xeergaards Bander paa Svens- trup GOCIS fradaendt sin Fx!sbegciard, m e n Godsejeren h a r »anmassein sig noget Indbo, som han m a a tilbagelevere. M~jesteretsdomnzen. Feddersen omfraler Bondens Enfoldighed og a n f ~ r e r at Vurderingen af Gaardem Besztning og Indbo er sket aldejes i Favar af Etakmaden. Hans Kollega Graae gar o p m z r k s a m par,, hvor urimeligt det vilde v z r e , ha-rs en Propriekzer, hvilket ajebkik han vilde, kunde krc-eve en Bonde for Skatter og Restancer, i saa '~ilf:B$e vilde iac@s%en en- laven. Fzsaer blive sat fra G a a r d e ~ , men cler kunde intet Eksempel statueses paa Grund af Bondens Tikstaaelse ved Birketinget. Denne Sag, siger H ~ j e s t e r e T s d o m n ~ e ~ e n ~ kaaa véiere eS beklageligt Bevis paa, hvorledes P r o p s i e t z r e ~ H s ~ r 3 Henseende til Udszettelse paa Gaarden, kan forarette deres Bander, endog med Rettens Assistance I.

Selve Laaad$oforfatnbnge~a, jeg mener hermed de SE- riwgskaar, der bodes Bonden i Forbindelse med den etab- lerede Retstilstand, var saaledes alt andet end betryggende. Selv om der natun-HlglvPs fandtes h u m a n e Godsejere og store ForslielIigheder i Kaarene fra det ene Gods til det anadet, dia^ dette ikke forrykke Biiledet af haass. Stilling i Samfundet, --T _{~trygk-aedea~ nraafite prmge hans Sind og s ~ ~ k k e hans}

Lyst til at give sig i Kast med tekniske Fremskridt,

Et

omend s ~ ~ a g k V,aern mod Propriet-ren havde han i den kollektive Scarnfalelse, - s o m hele det gamle Landsbyfzlleskab skabte.

Samtidens S - a pan den clanske starinsbiiridwe Bonde. 603 AIPdPerrse var n ~ h - m e s t af passi\- Art, en Slags Sabotage mod en for vidt dreven Cdbyi-nirag. Det es kun s j ~ % d e n t Sam- laoldet gaas over til direkte Aktion, men det sker dog, der findes adsltlllige Elnse~rzp8es paa »SammenroRnIrmger>a og )>Og-- rar» og det sker, at

en

Bonde har truet Herremanden paa Livet. Gen $ugkelsesret, som denne i Henhold til Danske Lov havde over Gaardmande~z, bidrog til at andjaprne Skellet melJean G a a r d m ~ n d , Karle og Husrrnznd og gjorde Solidari- teten stc~rkere, Det gav ogsna en blidere Isidstilling over for de Skarer af Betlere, der h ~ r g e d e Landet. hhlm tog sig natbirdigvis h r s t og fremmest af Sognets egne efter meget ringe E~:ne, men ht~nktbi ogsaa paa de andreg blandt hvilke befandt sig adskillige Ireilige-e Gaardf~stere.

For den rnand8kge Cngdorn korn, forkaden de ikke alt for straalende Fre~ntidsudsigter, Spargsmsaiet om Soldater- tjenesten, De mest velstillede Bonbessnner liunde som Regel kobe sig fri, medens de fattige var saa godt som sikre paa af skulle gaa Sotdat.

0gsaa i Landsbyernes Tty,'idea og Yedlzgler sporer si det 18. Aarhu~adredes s2rsernmere Kaaï for Bondestanden. H den af B<aneelPiet 1724 for1attede Bylov er Westenamelserne o m Gilderne bkeret strsget. Deit h a a g e r avatagelig sammen med den clkonorniske og moralske álpfatteise, at Bonden burde forhindres 4. a t forfalde "o1 Drikkeri ag Udskejelseq paa Linle herrned Ilggër Beclr~belseriae for at udrydde Tobaksrsgere og )>Kaffedrankere)> blandt Bander~ae. Vi Basn i Bese 'Viden. fastslaa e 3 GdvikcWiiag B Retning af at age He~reeosandens Ind- flydelse. Uasdertiden spores P r ~ s l e r a s Deltagelse S i4fTattelsvaz9 saaledes i Rostrup, Aalborg Amt, l.

Den idelige Opfordring til flittig at sag% Guds MLIS, som

--p

Poul Bjerge og Th. Soegaard: Danske Vide]: og V e d t u g t e r I--TV, sidste Mii:d ved P. Bjerge og Ailgusi F. Sclrinidt. 49Crl-32. Cit. Tlaiislse T'idsr.

Iler li' p. 232. Ca-lid. mag. Riise Haiosca: gor n i g op~mrerksom paa, a t Tieis- besternnelseine i Udgaven af Viderne e r Inojst problematiske og P flere TilfzPde urigtige? saaledes f. Eks. med Ko~fgsi:~rris Sliraa, d e r i k k e e r fra 1680, nien f r u

o. 1 7 1 0 , ligesom den IbBe er fra Fredel-iltsborg Amt, som a.aifacrrt, men f r a Hol-

b d r Arnr. Epaalideligheders ~ a n s k e l i g g o r E Iaoj Grad en videregaaende Binnklaa-

104 Albert Olsen.

findes i flere BT4der og Y e d t ~ g l e r , kunde jo foravrigt godt v z k k e Mistanke om, at P r ~ s t e n Ikke altid havde saa stor el1 TiIPmarerskare, hana kunde ~ n s k e sig. Idad mig I den For- bindelse gare spm:~ierkssna pas, at det i Yirkellgheden er ret sparsomt Stof9 vi har til Bed~nnmelse af Bondens religiase T ~

Lav, saaledes er det efter min Erfzirirag n z p p e anuligt at give en dybere gaaende Skildring af Pietismens Udbi-edelse. De mange fortr~faellge Praster, der skrev om det 18. Acirhuradrede, besk-ftigede sig Illere med Boildens rendslige end hans aande- Pige Liar. Heller ikke Iiirkebogerne viser os meget derom. Hvad der her anfares er JIeddelelser saa som at en 73-aarlg Skovfoged elskede Brzeride~rin mere end tilbarligt, og at en Si-aarlg Bsdker blev begravet uden Preedlken og Sang, ikke af Faftlqdorn eller Karrighed, men formetlels hans Exikes Xidskhed og Fortrædelighed mod Kirkens Tjener etc. l. Ogsaa

Pressexas Gnderretninger er sparsomme.

En

Meddelelse om, at esi Nand dade paa Gisselfeld Gods 104 Xar gammel, og a t han var overmaade hengiven til Vellyst og Letsindighed indtil det sidste I-aalve Xaa. af sit »da h a n blev opsa%tt og viste sig rillig til as lasre Prcestens Formaaningern

"

giver os ikke JIaterbsale til a% drage vtderegstaende Slutninger,

&len for at laornme tilbage til Tiderne: E del store og hele hviler de paa det Behov for et LovkoilapYeks, s o n ~ F~llessliabet skabte. Det var af Hensyn til dette n ~ d v c n d l g t at I ~ g g e en stram Spcendetroje o m det enkelle Individs per- sonlige Fribied, et Fznornen, som oprindelig var dikteret af Bensynm bil den rent landbrugsteknslsk DrHfisform, m e n som mange Steder udvidedes til selve ISésgI~gll~~ets intimeste Srnaa- ting. 1'1 kan 1 dem alle spore et Faellesprôeg, Hraret om den Enighed og Pr=cisBon, som var nadvendig, naaa store L%r"ojdsstyrkea paa Grund af d e komplicerede Drifts- og Bri~gsforhskd skulde szttes ind samtidig. Staevnel afgjorde qyens Anliggei~der -c.ed simpel Stemmealertal, og der eadagzern- ies Embedsmznd med en Oldermand E Spidsen til at udfore d e lobende Forretaiakger. \'i ved, at det til '%'ider kunde

---p

Skelby Kirkelaog 1 7 2 2 og Iialherup Kirkebog Sjail. Landsask.

S a m t i d e n s S-;; paa den d z n s l ~ e stavrisbundne Bonde. %t%

falde haardt a t bolde Gemytterne i T ~ m m e , hvorfor del paa det strengeste var forbudt at forr~lempe, endslizlde eller prygle Gldermundeia og paa Graradestrevaiet n ~ d e op med lyaaben, hraerge eller Lumkniv, »for at forhindre Blodsudgydelsen Her har Bonden udfoldet ah sin Menaaeskellghed i godt og ondt, Hvad vi e ~ a t ~ r l i g ~ i s iorst og fremmest ser, er hans aheldige Egenskaber, Det, der wa~aaX1g claar een, er den Lrlm3ti~Etet, der er et F ~ l l e s m x r k e for hele Bondestanden. Der er ingen TvivL om, al Bonden drikker. Vzrst synes det at have \.=ret i YestjyIlands fattige Sogne, h ~ o r Livs- mulighederne r a r knappest

',

Mern ogsaa P federe Egne er man paa Yagt over for Drilikeriet. ,li og til ser vi Forbud mod feirargelige Optrin Ibnneage bmel%em ikke mindst ved d e Fester, hvor Roaden slog sig jas, ved Julestuer, og Fasbe- "evnsrendera

'.

FmsB og fremmest rarssrker man dog an enorm indskrza~kniszg i den personlige Frihed, omfattende Forhold L-edrmrende Bedriften, d e r n ~ s f hele Befollrningens Li~sfarelse lig"& ti% de mest persoc%ige Smaating, fra det Mundebuldes, som iz Bcirken sker undal Pr~~i-diken og Gucls~eneste, om Fol-bud mod uforsigtig T o b a k s r ~ g n i n g ved Gildertil Straf for den, der Saa i Klammeri eller SBagsmaal med sin Ihone.

I hvilket Tikfzlcke Parret fars-& sktilde formanes til Ikrlighred

0g

Enighed af Saboea, og hvis dette ikke hjalp, meldes til Prrs~sten. Man h a r levet sammen i godt og ondt som en skor Familie med de deraf nodvendigt falgende H<Lammei-jer, der af og kil udartede til voldsomme Olabjer paa Bystsier- nesne

"

F ~ l l e s s k a b e t var udspmidt langt a r e r det arbejds- tekniske og socialpolitiske, der hl. a. gav sig Udtr~Bn. i Funk- tioner som gensidig Syge- og Brandforsikring. Det maatte g v e stor Styrlie og stor Svaghed. - for d e n , der ikke kunde

finde sig tII Rette, var det dobbelt trykkenade. og Edsigterne :naabl~se, fordi loan paa Grrrnd af SPavnsbaandet ikke kunde slippe bort fra ForbandeEsen.

Danske 7'ider. Bd, II. p. ,714 og 495. :.l( Brc5ndessle~ og "rc3rrParg). "bid,

D a n s k e Vider 1. p, b i l og Il p. 5 3 1 samt Airgrist E'. Schrnidt: Fra Ribe Amt 1952 p. 204.

806 Albert Olsen.

Hvad Oplysningen i Bondestanden angaai, kan det under alle Omst~ndigkeden siges, at den ikke stod szr2igt halt, hl. a,

manglede man E ~ r e r l á r z f r e r , og Godsejerne slog i 1739 en vigtig Skolereform i Stykker paa Grund af de dermed for- bearadne Omkostrxlnger,

I

$'Eder og Vedtargter iinder 1 7 f

ofte Paabud om at lade Bmnderne flittigt besoge Degnen,

$5

ti-&er sine Steder T7adaeshyrd o m en 6 s Opl>rsnHng, og w"I7 fra e n Redeegn som Sander Omme meddeles det

1'130, ak sa:este~ able Banndesne Bunde Bzse og skrive. 1 Bonde- skifterne forekommer ikke sjglden'i Bager, farst og fremmest af religias Kar:akier, saasom Salmebog, Bibel og Andagk- b ~ g e r , S j ~ l e n e s asrndelige Apotek, Paradisets Ertegasard et@, samt enl;e%te Steder Hegnebager, politiske Skriftes og frem- anede Ordbuger. Fra Reformtiden ed vi, at Banderne %og land til Byeraoe og kobte de

ny

Forordninger, som de ofte udlagde paa er8 Maade, der ikke helt rar i O v e r e n s s t e m n ~ e k med Lovens stril<!e JIening. Bgsaa Skrifter om Landbossrger var yndei Lekture, men i det store og Ilele kan man af Retssagel* se, at Yinkehskrirere og » f o r I ~ b n e » Personer i mange T'iTfzide var deres IGIder til Oplysning om Tidens brzendeende Problemer,

Foruden F ~ l l e s p r ~ g e t kan ri sgsaa Z Vader og Ved- tzgter udskil8e Ioliale S ~ r p r z g ~ Sataar og Levevill~aar rnaatte naturligvis p m g e det daglige Livs Kaar, og Millieo- hrskelligheder har ikke kunnet eandgaa at eRerBade Spor 9 selve Folkets Psyke. hIed a& Forbehold mener jeg a$ kunne sige, at main 1 de fynske og dele.as K de sjz1PandsBáe Vider og a ' e d t ~ g t e r kan m z r k e en blidere Katni og et mindre primi- tivt kuRtareH6. Stade hos B~raderne,

Gaar vi til det 18. Xarhuaadredes danske %,Ptteratur, sker del- en kendelig Stigning i OpfaiSeHsen af Bonderne som

e% vzerdiPaPdt og ligeberettiget ;?k%ediem ab Samfundet, Bagen har vel bidraget mere hertil end Hoilkjerg, hvis europzlske Indstilling gar, at Ilan i s a b ~ haj @"d kommer b i l at pravge mange af sit eget og det falgende S1~egtleds bedste M,?ind.

Samtidens SYLI paa deil danske sfarri~sbuiicine Borade.

101'

Det mere forstaaende Syn paa Bonden og de forsBel%ilge Faser i denne BdvikEing, saaledes soan det fiernbrzeder kaos H o b e r g og senere Forfattere, er et internatissialt F:~iromen, noje knyttet scarnmm med den Opfattelse, a % hvad der var til Gavn for Bonden ogsaa a.ar det for Berresoi~andea-a og FzdrePanCget. Omsorg med Banden begrundedes oprindelig hid fra Sensynet til Statens s1ionomEsBe Tarv op BcfclBnEngs- tilvzkstew. Tydeligst ta-=dels dette frem 7 fransk Litteratur, hvor vi allerede B det 17. Xarlzundredes S l t ~ t n i ~ i g hos

Le

Brnyeire fifider en Opkitetse af Boriden, som i mangt og meget er den samme som Hslhergs. )Ken de samme -$ro- biemer rejstes allevegne i Europa. % asteuropa r a r Draftelsen af Bonderss Stilling ogsaa paavirlcet af Forbisadelseas med det frie Bondeliv a Sverige. De polske Pslihilnere, der s3a Polens Fremtid a FoaabPndelse nzed Sverige, s ~ g t e deres Stottc hos

Esnderne mod Adelen, en Politik paa kinke med deaz, SORI

B u s l a t ~ d med Held g e n r s e ~ n f ~ r t e ved B~nderefoimea-nc i Po- len 1864. Den polske Bsndellbterarur var 4zngca.e fremme end den danske, Der fremkom saaledes e% sliaapt l n d l z g 831 Fordel for Boulden ab SIanBslav Lesz~ry~l~lcP, SOIII stzrict

angreb Tornedslaabets odeIaggende Yiï8tninger og fremhwxede Frihedens Betydning for den personlige Dygtigg~relse. Lesz- crynski lcrrcvede Stas-nsbaandefs O p h ~ ~ e l s e og 1ifskaEelse 2f Hoveri samt Ejendomret for Bonden. K m t e n samtidig med danske ,%lagasineas hlraftelser om Landborefonnlerrae rejstes Spsrgsrnaalet paa tilsvarende Jlaade i Polen % Tids- riliriftet Irlonitor l,

Alle Aarhusidredets stsrste Permrne havde »Humanitet» paa Programmet.. ligegyldigt- hvor forslnei"ligL de stillede sig ti4 Opilyseoiosgsfi%osofie~'as hIaterHallsme. Et efter min Xenlssg godt Elisempel et- Boaadever;neaz Se~hrn, der v2sen"alag paa Grund af Angrebene paa den aabenbarede Religion raser mod S88oantescqu!eu, Voltalre, Helretibas og Wsusseau, Han mener dog nok, at satte Fs%ia k a n I ~ s e Lettres persannes Jeg lner~vlser Iiei- til mag. a r t \iristis Besvase!se af Bartlus Universitets Prisopgave »Boirdeproblemet i deru poislie Skwniitieratur>), der med Forfat- terens og Uliiwersitetets Tllladeise velrdlligst e r stillet til mira Dispositioli.

1

08 A l b e r t Olsen.

og Emile, som Baan ellers regner til slette Bmger. Men, siger han, hvor onde og slette de end ere, saa laerer man ofte mere af dem, der kaeaaker frit, end af deral, der t ~ n l n e r efter en Snor og ej tor -vige fra deres %aaadsm:~i~ds Sxtnitager. Naar man forst er fast i Principerne, saa slsader det ej at ]=.;e slige Bager. Thi baade foreliomn-rer en og anden arlig

r 7

lanke, saa og lian man erfare, hvad Argumenter de% er muligt at frembringe mod Sandl-sederne, og hvor svage de er. Desuden, slutter han, er &%se alle disse Slirlbenter lige dristige og skamgose l. Trods alle Bet;eimke!lgheder gik Op-

fattelsen af Bon~deii som et misagtet Lem af Sarniundet og Laeren om de naturlige Rettigi-reder sin Sejrsgang ogsaa i ikke rationalistisk PndstilHede Kredse.

E

sidste Halvdel af ,?sarhiandrede% virkede BSotissea~a og 34yten o m den norske Odelsbonde 1 slcon E'orening 111 a t skabe en Bondeforgudelse, der ofte gav sig besynderlige Udslag. Det er foravrigt morsomt, at samtidig med den danske Forgudelse af Odelsbonden, saettes der i Xorge Byaf- tige liberalistisk przegede Angreb ind paa Odelsretten, »denne den norske XBrnues Afgud, hvis Tilbede4se har foraarsaget mangen e n paa dens alltei. ofrende Fanailies Gdebzggel- se» 3. Odelsbaraderne fik Ret til Opdeling a% deres Gziai.de

ved Forordning af ' $ 4 1469 og under Strtaense kom der en

falelig Srrdskrclenkning af Odelsretten. Allerede Holberg og Pontoppidan havde f r e m h ~ v e t , at denne var genererade for Bomdens Selvbesiddease, Oeder indberettede fra sine Rejser i Karge: at den, der s ~ y t e d e norske Indbyggeres Frihed og Fortrin

i

Odelsretten tog Fejl, deres sande For- trin bestod

a,

at de r a r umiddelbare Cndersaatter af Staten eller Kongen 3. Dette forhindrede dog ikke, at Edvard Storm

i $7'78 launde synge:

Ja Odel, Sorges Liir og elslite Skitsgudinde,

Esor er em .Edelsten a f dens V ~ r d l at finde,

--p-

I' F. SuRms Skrifter 10-14 p 369, 393, 393, 395, 402,103. Iibhvn 1793

'

H. Areratz: Grundlegrnrng af den fornuftige norske Patriotisme. p 44 fF Bergen l781

Samtidens Syn paa dein danske staviacbundne Bolide. 109 eller at Tyge Rothe 1788 docerede, at Odelsret ikke rnaatte opgires for Finaras l, samtidig med at ilan fordrede det danske

Bcriadergsds udleveret til fri Disposition for Godsherrerne! Fori~ilen den Litteratur. der BnyZrer sig til den politiske Lanie, so111 har sit Iidsprriag i engelsk Statsret, fransk Oplys- ningsfalosofi og Wot~sseau, Isehandledes Bondens Stilling irnid- lertid ogsaa af en Wzlake Forfattere, som nxrmede sig Bonde- s13o~smaalet fra et rent okonomisb eller landbrugslek~iisk Synspunkf. Til disse 1ra11 sgsaa henregnes Bolberg, der er det 18. Aarhundredes forsie danske natloraal~Yionomisk Forfatter. Det er- her, VI finder de v ~ g t i g s t e Inadlq,, Hertil kommer end1111 en Gruppe, som reprresenteser en afgjorte Reaktion; i den Gcdes Otto Li~tken, Andreas Schytte, saml en WzBke Godceje~*slisi$enter med megen Skrlvelycx, men lidet Indhold. Det er HoBberg, der introducerer Bonden H den danske I,ltterat~ar, - jeg ser bort fra de sargmodige Ski%%ingsvlser, sorx florerede fra sidste Halvdel af det l/. ,Iarhubadrede. Hvo der elsker sig selt., siger Holberg, haaidlei vel mod sIrs Bonde Han h a r hermed pr,-eciseret, at. Interesse for Kondens Vel sarritidig var til Godsejerens og Statens Fordel, 6 Epistel 49 %'ramder han, af. en af Satsnren slet Jsrrd, der drives af en duelig Bonde. e r bedre end en gocl, som besiddes a f en slet

og forsommelig. Sammesteds karalcteriserer laan Xgerbr~iget

som det na%~árligste og eneste ubetingede nyttige Arbejde, der har r x r e t anset som saadant i alle sunde

sg

naturlige Tidsaldre. Derfor skal man hjzlpe Bonden, men ikke for-

r z e i n e ham, Det er en afgjort skonomisk fysio8;reitisk Be- tragtr~iaag. Holbergs Grundsyn er, hvad der er til Gaval for

kandbrtrget, hvortii saa knytter sig el humant S?n paa den Befolkr~lngskilasse~ som oprelhoéd~ Landets ITelsfand.

I

Dan- mark-Sorges Beslirivelse Kap. /, hvor han kalder Ophzvelse af Torasedskabet for den strarste ZPraB i Frederik IY's lirone, frenilii:ever hen, hvor anegen saadan Trzldom stred mod kristen k,~erc%or~. Bos ham er en vis Bo~~de~enHLgl-Ped ikke

--p

-L 1 3 g e Rothe: Ona nogle Danmarks og Yarges Fordringer til hrnandeA3

p, 32.

118 Albert Olseli.

kayttef sammen med @odse,jees$ada I X4e%s Klirns Rejse giver han kun dem, der h a r fast Landegods, S ~ d e i Regentens Raad - den, der intet saadank ejel-, anser ikke H,aa~det som et Fzds-eneland, men ligesom Bcjseaade anser en liro, siger Holberg. Hans 'givilje er a a ~ r n i e s t rettet mod dem, der paa

E-nrbeds \'egne og som Herskabets R e p r ~ s e n f a n t e r rnishand- lede Ronderr, seler om h a n gaur ind for dennes Fribed s y e r for Herskabet inden for visse Grzenser. H Jeppe pea Bjerget e r jo &Josalen ak:

af dette Eventyr \,H Bzse Dorn Ban k e r e

at ringe Folih i Hast at c z t L e 1 s t o r X r e

ej i n i n d r e farligt er e n d soin a t fry1iEré" ned.

Holberg var som Godsejer eller som Unbwersi2etsprofessor ikke b8a;xdsaden .axVer for sine Bander. Man stemte ikke P sine Tota for at give m d o n d e k a r k fra Uni\rersSfetsgodset Fr~hedsbrev, hvis der ikke forelaa et absolut akcceptabeh Grundlag. Men han maskede, at Bsnderne skulde have det godt, og has, fzrdedes blandt dem, I Dora Ranedo de COPY- brados ski%db-er han den sunde l?vskraft$e Bonde, hvis stsrsle Fornzajelse e r at se Jorden b z r e Frugter, Hustruen faa B ~ r n og disse okse op. 3 et Epigram (164) fortzeller han o m Boirderares Glcaider. De arbejder ikke mere end Raand- vzrksfolk, gifler sig tidligere end Formrrende »hvor~sdsver Frugterne af Bandemes Gifterliaual ere

Bom,

saa @re tit Frugterne af fornexnnme J3gteskab Horn», Bowdernmes Her- ligheder er store og h a r deres Oprindelse i negle af Clig- hedesne saassm Bondens bestandige Arbejde, som Inan kalder Tri~Hdorar. Man Iáan roligt raden at gaa Molberg for naea sige, at dette Lysmaleri mere er Udtryk for en Stemning eller et Mnske end et virkeligt BiIIede af Baaadesnes Liv paa et Gods, heller Ikke Holbergs eget, I l e n af sisi-st Betydning hal- vel de% H~ndtayEa r z r e f , Holberg gav sin Samtid E KornedHerne, hvor h a n tegnede en RzkBie Bondetyper, der viste Bonden som paa sin Tis enfoldig og iiiopPysl, men i Besiddelse af baade sund Fornuft og Intelligens, fuldt ud vzrdig til at betragtes som

Samtidens Syil paa den dailske staviisb~aiadne Boizcie. % l (4

et menneske'eigt Vzsen med %<rav paa eia a~stzaadig Bea~syn- bagen fra de k;svrige Stlender.

Det er et karakteristisk T r z k hos Xarhundredets Skri- benter, at de med Bekymring ser paa Boa~ciiens rnaraglei~de F ~ d r e i a n d s f ~ l e l s e . Molherg siger i D a n m a r k Korges Re- sbriyelse san lToineds&abet, at de a r m e Mander aslader saadant Aag tabte al Lysi bh1 larbejde og Hjerte til at kzempe for Fndrelandet. Det er pnaktislr talt en l%fs8;riii

~f

OL-dea~e i For- ordninger o m 1"aTornedskabets Op%2;.v\7zOse.0. D. Lnfkeiz gav Ud- tryk for n ~ j a g t l g det samme, naar h a n anfarer, at Bondens ~ f - gifter skal p a a l ~ g g e s saaledes, at han er 4 SBai~zd til al di-i.ie Gaardefi, beholde Lyst og Jlslnterhed El1 sPi Arbejde og IkerIig- hed tal si& Fsedrehand ', Oeder mener, at Bonrderi ikke kan ven- tes at blive ea: god Soldat, saa Bzz-sge Haaais Stand er Gernstai-rd for hans Had og Foragt-. Andr-eas Sehytte f r e r i r h 2 ~ e i Religi- onen som Statens sikreste Grundrkald, fordi dcn bolder d e n s e Stand, der 3aa kidet faler, hvad Z r e n er og mindre for-staaa, hkad d e l vil sige a h e l s k e det almindelige, tHB sine Pligaer 3. Sneedorf anfarer, at Fahelse ,af 3 a - e og f01"nuAigere Egennytte var Xaasag til de h ~ j e r e S b ~ n d e r s Foririn, og Religioneio alene det, der beskytsede og regerede Bondeïna. )>Hvad sEiuSde trssie dem i deres Trang og i deres Lidelsei-, hais d e akke

troede paa Straf og Belanniinger i et kommende

1

Danmarks og Norges oeconorniske islagasin ban. Beitnaar~n oga~l-ezrksstn ppaa, a"kta8ens Sdlskerhed ikke blot hestaar i Mzngden af Falk alene, Inen forneinrnelig i behjertede og deres FzdreZand tro og elskende Folk

'.

Joh. Chr, Fabri- cius siger, at man maa sage bibragt Endlsyggerne en sarid Iczrlighed til "drela~~det. E n Englaender s\=rger paa, a l der ilalte findes noget bedre Land under Solen end England. Det er ganske visk i og for sig ern Dumhed og en Fordsnr, O. D, Eiitken: Oplnsniiig air t r e n d e f r a G e n e ï a i i n i i d v ~ s e n e t s Coiiegium udsatte Problen~rrata p. 55. Rblavn. 17'41.

Oeder: Bedenken fiber die Frage: Wie dein Bauerlastande Freyheit

urid Eigeiitlium.. ,verscbaife"l.i-esdein iiönne. p. 39. Frar1BCui-t u n d Leipzig 1691.

Andreas Sctaytte: S t a t e i n e s indvortes Regering IBT p. 165. K b l i r c . 4 1 7 3 ,

Sileedorf: Samlede Skrifter No. 1 3 'i3 1761. kiblivn. 1776.

f 12 Albert Olsen.

mener Fabrlcius, men det er dog Andbildn~ingea, der giver Mennesket et indre hIod. For a t det skal ske i Danmark k r ~ r e s fuld borgerlig Frihed l, Charlofle Borothea Biehl

hzerder, at Bondens Hjerte paa Grund af manglende Frihed er lultltet for i<aer%ig%~ed t31 Gud, S k g t og Fzdrekand, Fer Bondefriheden h z v e r rist

kun

en enkelt Rast sig for ai bersmn-ae Bondens Fxdreiandsf(3leBse. Det es- Tyskeren Schke- gel, der o m Bonden skriver: Geb Ilara?. n u ï Gewehr i ~ n d fëahrl i h n lirns Fekd, so darf er sich ~ v s h l einbilden, sein Gesehlecht skamme von ICUraig Dan ". Kaburlig\,is Faar Piben en anden E j ~ d efter FrPgorePse~s, saaledes i Thorups H ~ s t g i l d e 1990, hvor en Bondedreng synger:

e n d n u kan jeg k u n Ploven kure og m a a i Slrnlen gaa

riren Landsoldat det a-il jeg v p r e og Eksersltsen l z r e ,

s a a sltai jeg engang \'zsget fnre og under Fredesilis F a n e staa.

HOS Holberg og O.

D.

L8atkega e r dct fmsl og frern~a?esk Samfundets onde Samvilrnghed og akononaiske OvervqjeIser der taler, hos de @\.rige er det tillige Agitation for Borade- fïigsrelse, ovenikmbet en megeb effektiv. P a s et Tidspusakt, hvo1 man stadig opererede med Tanken om en Gd%idelce af den nationale H z r paa den lmarervedes Bekos"aing, k u n d e en saadan Xsgnmehntahio~-a ikke undlade at gore Indtryk paa h ~ j e r e Sked - hermed sli;el dog ikke forstaas de mililzre KoSlegfeherrer, der oftest - naar undtagcs St. GerrnaHn

- gjorde sig til Talsmznd for reaktiosazre Godsejersstand- p u ~ ~ k t e r .

AE denne Litteraterr faar v1 sadedes el Supplement li1 I<araliQeaistlben af Bonden som Menneske, Tyge Rolhe sigei. i a>'JCanker om Iizrlighed li1 Fadrelaradetx

"

at Bondens Tanlter ikke gaar uden for de hp%ar&er, liaeas Sved gar

frugtbare - ilan er altsaa bundet til Hjemstavnen, Inen I k k e til Staten, til F ~ d r e l a n d e t . Det var en af de Ting, som --P

Joh. Chr. Fabricins. Von der "s'olks-T'ermelrrung in SonadesEie~l !n Danemark, Elamhnrg u n d Kiel 1761.

'

Der Fremde I 39 Stk. & , I l7.r-6. Copeilhagen. 1 7 4 5 .

Samtidens Syn paa d e n daisi,e sta\nsl>ir;id~ie Kondc. I13

voldte Patriotersse Bekyansinger og bevirkede, at forslcel- "sige Krzfter krak i samme HasnmeB. Der s k d d e , som Rolberg og O,

D.

Leitken sagde, skabes Lyst

til

Arbejde og Kaerlighed til FzdreEandet. Der ligger heri Programmes for deli Gerning, der maatte gares, og som deler sig E to Grene, den ene af nkonomislc iá-teknislc, den anden af social po1itisB Xarakier; begge maatte nndveadigvis have Bondens personlige Stilling 4 Samfundet sonn Udgasagspunkt.

Det skulde tage sin Tid inden DrofGeBse~o af Bondens Stil- ling fik et mere hrnnsant og )>moderne» P r ~ g inden for Koilegi- erne. *Allerede 1736 ha%-de dog

0,

Thoti i sine »euforgribeiige Tan- ker om I[iammercSens 'Filstand i DananarZ; og Norge)> E~ze~deii, at B Bondens Velstand iaa unsenllig Grundvolden til e& Lands Yelfamd sarni Borgerens la'zring og Rsbmandens Handel. baken for af besrarge sit for Landeok saa nndvendige ,Arbejde, rnaatte Boimcien have err vis 'Velstand, d a han i

I;u~a arbejdede med U1ysk og Lunkenlued. S h o i t foreslog blandt andet forskellige SicattePernpelser for Bonden. Ti1 K<ommerce- kollegiet indkom desudeil adskiljige Forslag ti% Forbedring af Bondens Tilstand, hvoraf návailig et i 1136 fra »en for- dreven Foged» Sicolai Qdstorff, er a'd a:eriig Paaferesse, idet de& Bzer~rei alge de PrsnBáter, som senere blev fundamentale i Refornoioargirningen. hlen Kollegiet stillede sig imod alle Reformforslag, d e r karakleriseredes som skadelige og uden RaPson. Bonden, siges det,

hmr

holdes i bestandig Ave og szttes i idelig Arbejde, »saavel for Proprietaeren som sig selv d Scerdeleshed», m a n frernlazver dear haardnakkede og dovrre Bondes onde Natur og holder s t a b e paa Husbondens Rev- selsesret. I<ara%aterisBisk for det reaktáonzre Syej, der gennem- Brznger Kollegiet er bl. a. fl~Bges~de Beaaa,?isknings Forarrigt er det n u saa vidt naed Skolerne, at Bonderriies Barn PX_LJ mere end i forrige Sider skal l z r e at regne og skrive, -

vecl man ikke at Ban nytle Ti& noget andet end at v z n n e dem efterliaanden mere og mere fra Bondegerning, hvorled man iklae kan finde, at Landgodset forbedres, men k a n

,'

1: 1733 I i o m m e ~ ~ i e k o l i e g i e i s AArl-ir K. d

114 Albert Olsen:.

snarere % ~ j z l - e til dets Aftagelse l. Det val- farst 1 874OVrsne,

at Forslaaelse af, at P,andbrugel ililae forbedredes ved a t holde Bonden i Evidenhed og Fattigdom, tmrsgte frem inden

aserne. for KsHSe,'

FrigareBsesbev~geIsen sejrede i sidste Halvdel ad Xar- hundredet, da Forands~iningermae forelaa gennem den Haj- konjui-aktur for B,andbruget, som fra ca

i740

satte ind -

her som andelsteds i Europa. Jeg gsr o p m z r k s o n ~ paa, at Savoyen hayde sin »Fr~gmi.else» allerede P iT66B9er8se, ab %i~~egens%iahet oplace~~edes E, Baden 1783, a9 Josef 41's Re- former, der giorde Bonden frj, faldt paa samme Tid som i Dan~~:c?ir%~, at mat sam18dig f Preussen naaede freaaz til FsigsreHse af Bonden paa Domznegodseriie, aa enelosure- Berzgelsen i Easgliand farst satte i n d med s t o r IhraR

1

SBait- nfngen af XrprSaandredet, og a t n~s,is~mortabie Forholdet i Frankrig afskaffedes

1777.

Herkil

k o m

ssaa Hensynet til dela Fos-agelse af Befokkáoingeil, der fandt Sted j. Zuropa, godt

58

;ilillisner i det 68, Aarhnndrede, og soru B r ~ ~ e d e Skilbel- sen af 3Htrligheder for Prodaalciionens V~3bst.

I Danmark begyndte desine Linie med &Jol!kes 1'B.tn

af

1746,

hvori h a n omtaler Larsdbsugels slette 'n"ilsiarmd og

a n b r e r , at LandeB med en bedre Dyrkning Biaan~de give det dobbelte Cdbytte.

175%

nedsattes deia farste Landbokom- mission, hvis Resultat var tre Forordr~inger om FziIes- skabets BphaveBse. Derpaa fulgte Fdg. af l' 5 1166, der,

hvis den var blevel realiseret, praktiski talt vilde have gjort det af med Oprettelsen af SeIvejergaarcRe. Del skete Imidlertid ikke, idet Krorien for a& skaffe Penge %i1 d e St* Gesnaainske Bzrrefosmer naaatte sxige Eos ak HBrongodset, ise-oraf eia Del netop kobfes af Bander. Derlmcesb faager Reverdils Krav om Retormer og F r l g ~ r e l s e , Stampes Betznkning ;af

'lno

1/67, hvori han f r e m h z v e r Betydimingen af mere Frihed for Bon-

l Danske og Xosske Dellberatio1aspsotoku1 li? ProjeitLprotoicoE L. ,\. Kom~nercekollegiets Arkiv R. .A. p. 121 ff ug 175 ?F.

Samtidens Syn paa deei dailsIae s r a \ n s b u ~ i d n e Bonde.

11.5

den i Relation %i1 F o l k e m z ~ a g d e ~ ~ ; i 175% havde han gjort o p m z r k s s m paa den seIvsf,-endlge Bondes langt s t ~ r r e Snd- tjenlngsevne end Fzstebonde~as.

En

Iiommission af 1/67 viser store Divergenser med H e l a s p hil Maal og JiYidler for Reform- arbejdef. 4 Genernlland~~iesensI1014egiets fnslrnks af 11'4 1768

bersres fsrudens driftstekniske Sporgsmaal tillige Bondens Forhold til Gasarden. Del hedder bl. a: Intet kan give en Bonde mere hiod og Lys% til at strzbe end den Visned, ai hans Arbejcle ogsaa inommer ham selv og Iiar-as Arvinger Li% Gade, Wavorfor man skal ' h ~ ~ ~ d e r s b ~ g e Ale~llghederne fdr at gare ham til hrvefzester eller Selvejea-. I3aggrunden Haerfo~ maá ses i dei alderede paa adskillige Godser heldigt paabegyndte Reformarbejde og i den BpretbeSse af Selvejergasrde, s o a ~ fandt Sked ved B o r f s ~ I g af I<rongodsel, Ved Fdg. 6 1 n

1769-

hvorved der BrglfiGes Besten~rnelser oin friia.1BHig Fastszttelse af Horeriet, a n f ~ r e s , at derred forbedres Ea~advaeseriet og hgerdyrl:aingen, )>der for en stor Del er Grund til Rigets ovrlge Fordele)), og Fdg af 1/69 onx Selvejerbonder przges af samme - Qsiokraaiske - Tankegang. Som en naturlig

Konsekvens fralgle Fdg. af

b / i ~

$769, d e r fastsalte Siraf for den?, der de lagde eller havde odeBag",~sndergaarde.

Der gaar genlnen-! ddeiine I,ovglvning -

B

Traad med Bestemmelsen fra

IC48

-,

som ophzvede en 1731 given %%R- E~ldelse til under visse Bwsst~ndigheder al nedl:~gge Bander- gaarde, e n ganske bestemt Linie, zenslig OpretbakdeSsen a f Wondegaarden sonu et fast Led 1 det daasske Landbrugs Drift; det er vel ikke mindst Stampe, som har givet dette Synspunkt en mere prxgnant Tdformni iag. Men under Stroensepeiiodec kam det ud for dens ara.,eshe rn%arorlige Rystelse, d a Beder blev Medlem af GeneraHvzsensEáoI1egiet af

1770,

I ea; Opsals a f 1% December 1/70 siger Oeder, at der rlmke bar gires e n n y Forordning, da Alaalet er Bondens Frigorelse, og n a a r h a 2 staar som fri Kontrahenat, behmrer hail ingen Beskytielse, indtie dette var sket, skulde Roue~iforholderre ordnes gennem Xn~%skommissnoner- I , :Men allerede 19, December. fastsiog

116 Albert Olseia.

Sekretnren, Hajer, at e11 hurtig Lov var nndvendlg, da det var umuligt at skabe Enighed mellem Bonde og Herresnand l.

Resriitatei blev Fdg. af ' O l 2 l/", der satte meget stramme Rammer for H o ~ e r l e t og v a r afpasset, ikke efter Pro- prietzrernes X ~ d ~ ~ e n d i g b e d , som Hajer siger, men efter Bon- dens Evne. Jeg f r e m h z v e r dette for a t gore opmzrksom paa det bondeyenlige Synspunkt H en I\srnmdssion, hvis IizerSEghed til det engelske Fsrpagtningssystem var e-vi- dent. Det er en hI;isforstaae$se a t fremstille dettes Til- iszengere som »bondeQendsl;e», og mange troede paa dets Velsignelser.

Naar L a r a d b o l o ~ g i v i i i r a p under Strue~mse ikke naaede ridere, skyldes det ikke blot hans kortvarige )>Regering)), men ogsaa den I<s.Pse, som stzkkede Yzans BevzgeSsesfriPaed Ted Fdg. af ''/s 1113 gik m a n et Skridt tilbage, idet man atter gae. Lejlighed ti1 at utvide Hoveriet. 4174 giordes Slavnsbaandet mere trykkende, end det hidtil havde vzret, derefter fortsatte m a n med Forordningerne o m UdsEciftningen. af 13, 5 f

776

og "3,/ 178%. Saasom Agerdyrkningene er Grund-

sfotten i Danmarks \'elstand, hedder det, har m a n sidea Frederik V's Tid sagt at s&te Vndersaatferne i Stand ti9 ))at kunne bidrage ti1 Agerbrugets for dem selv og Staten nyttige Forbedring». Som man ser, skiller den sig ikke i sin Begrundelse ud fra tidligere b,ovgia.ning, den h a r oveni- Icobea en vis Z'ilje fil at realisere de Formaai, den tjener, idet den* ydes Belab gaa fra 30 til 100 rdE. Til HjzBp %il Boader- gaardenes Udflytning. Men da Guldbergtldezn var forbi, blev SpsrgsmaaSet om HAandhoforbo%deiae atter rejst paa den Basis, m a n havde forladt i "I72, nemlig med Bondens Frlgsrelse

som et H o ~ e d l e d i Ibndesr af Reformer, men naturligvis ikke

som det eneste. Baggrunden herfor var dels de heldige Res~nIlaier paa de reformerede Godser, dels det stae~nsb~nndsae Eandbraags Jdangel paa Stabilitet og den Opfattelse af Bondens MenrnesIteret, som n u r a r t r z n g t helt igennem. Kravet om

Samtidens S\ a l paa der1 danslie stavnshunctlie Bonde.

11-7

Frihed var aned Kraft rejst fro borgerlag Side, Det havde ikke blot en etisli BegsunldeIse, men et solidt cakonomisk

Fundament. De borgerlige Erhverv, Handel og Industri,

Baalxdrzrk og Skibsfari, anskede navnlig den unge Arbqjds- kraft frigjort for ,at skaffe Lzrli~lge, unge Arbejdere og

S ~ m x n d ti% Byeshyervene. Ilan a~askede endvidere en Re- form af Skattevzsenet og ha-i-de O p m c ~ r k s o m h e d e ~ : hen~eamdt paa dela )>net p r o d a i t ~ , Landbruget gay Godsejerne, som et passende Skatteobjekt. Hertil korn saa yderligere den Inter- esse, Byerhsrersene harde Igennem en Opblomstring a i Laao- dets vigtigste Erhverr.

Fdg. af ','G

1787

begdnder med at anfare, at F\ongeir

betragler Landvzeseimets Forlremmelse s o m den ilateer8igste og wrlgste KiEde til Landets Teistand, og Raandhzvelsera af de Rettigileder, der tilkommer enhver af hans k'nder- saatter efter sin Forfatning s o m ejen tryggeste Grundvold for den borgerlige Fril-sed og SikEterhed. Forordningenfast- .palte derefter den RetstlPsiand, som er en iaadvendig Forsi6- sxtning for et blomstrende Landbrug, sadedes sons Etable- ringen af en ordentiig Retstilstarad i sin Tid var en1 absolut Forracisztaiing iss. Randelenas Opkomsb. Det er ikke en social- politisli. men en ren siatsakonoroaisk Bekaagkliir~g, der er I/dganwgsp~rnliiet. Del samme er 'I'lflfieEdet med BesteinmeI- serne om, at Bandergods ikke maa k g g e s under Hoved- gaardsjord, Det er eflea min Mening en Iáamp mod Yejrmaailer, man farer ved saa st-rkt at fremlazve Forijenestei, ved ikke at have i n d f ~ r t det engelslie F o r p a g i n i n g s s y ~ t e ~ P Danmark. I England v a r BefoBkningstilvat1iste11 meget stor, og de indu- strialiserede Byerhverv - og Ihlonierne - i Starad ti1 at optage en meget star Del af den Befolkning, som enclosure Bevzgelsen gjorde rodlas; i Daa-imark, hvor m a n stod oa-er for en Opgivelse af den merlcaaatilistiske Mandelis- og Industri- politik, vilde det has-e vzret GaHxaaai~dsv:erk samtidig a l skahe AsSejdsIasl-red i

By

og

paa Lasnd. Jyi hwrer da ogsaa i den store Landboksmmissiow Rsstea-, der rned Be%.aymn.ing peger. hen paa det Befo%&nia1gsprob1em i Byerne, som Frigorelsen ;ej ser,

118 Albert Olseli.

6 1788 fulgte Sbavsssbaaaadsl~snia7ge11~

H

Iiommbssionen ' anfmsfe Friscb, at den lyar nadrendig af Mensyn Bil Hzvdelsen af Reforriiloarene Forordningen siger selv, at den er udstedt, fordi Bondesta~lden indbefattep. den talrigste Del af Landets Indbyggere, og Statens Styrke, saavel 1 Henseende ti1 For- s v a r s v ~ s e n e t som den aImindelige ave%stand, foraaaentPig beror paa denne betydelige Nzringsstands VáadskibelEglaeeB, Ilod s-; F~dre%andskza.IigL~ed~ hvorfor disse Dyder &)BI- opmuntres

og beskzrines. Det er n-tsten som om man harer Holberg tale. 1,ysteaa til Arbejde og l<ar%ighedeai_ ti% FxdveHandet er stadig de to Cresndpliler, hvorom Landbospsrgmaalet drejer sig. Hertil Irom saa Hensynet til Befo8,BxiingstiB~bit3ks%en.

E

sine For93andlinger ona Bondegaal-des Xedl:egge%se i visse Tilfaelde, antog Ilommissio~aen 1/90, al Hovedsynspunlnke% maatte e 7 ~ r e OprekhsPdeYse af Gaardenes Antal for a% silire Folkeforrne~elsen.

De Synspur~kter, der har \';?ret afgorende for dansk kandbolovgl.s.ning, kaaa ikke x e r e vanskelige at fas bat B for deir, der kan B ~ s e med Eftertanke, Hans Jensens Problem- stillinmg af Eaaadbospergsmaa1et som et »soclalpoli%iskL F z n o - men» er mlsforslaaet j~

Yender vi os Bili den Draftehse af Forho%dene, som f a n d t Sked uden for Iion~missionerne, ses, at der pra8atiskt talt Intet nyt Gi~des I de Tanker, som frenifclres ))inden for I<s~~~missioneaas fire Vzgge» kiris man kan bruge det Vdtryb, da jo en De% af *Platerlalet ~Eentligglordes, og d e r fartes drabelige Pennefeider mellem den store EandhoB~ommlssions

-w.--

Hans Yeiaseim: Daiisk ,Jordpolitik 11.51-1919. Kblirii 1936. B Bis- gaards: Deii datisiie Nationalcliroi~ornk Iibhrs* 1902. fylder Skildriaigeri af Ager- brugets Stilling 1 Danirnark e t Par Sider og der] f r e m s z t t e i efter Edv. Edolm: Iiampeia okil La~iciboreformerime deil besynderlige Opfatte!se, a t Paavirknirag f r a fysioltratislie Forfattere furst viser sig i 1770'eriie.

Samtidens Syn paa deal danske stavnsbundne Boiacle.

199

JBedlemmer og 31odstanderrse af Reformerne. Der er dog en Kilde, jeg vil pege paa, som ikke h a r vzl-et uden Betgd- nia-ng, nemlig Hwjesterets XIstee..

4 h ~ o d s ~ t n l n g til, hvad Tilf@eiidet h a ~ d e ~ ; ~ n - e t tidli- gere, indeholde- Dommene eAer 1781, ikke blor i r s ~ m i s - ser af mere objelativ Karakter, men tillige en steerk Stil- %i~-igta;esa 1 bondrvenalig Retning. Jeg h a r allerede anfmk et Eksempel h a 1784. h ~ o r denne Domstol beklager den bestaaencje Retstilsiands JEaragBer, De farste mere bondie- venlige 3 o m m e r e er Frisels, Cortsen, Graae, Sporona og Jacobi. Graae giver i e% '"a'ot~sm en Isel Udredniiag a f Bondestandeas Historie. Historien \.isen., siger han, at de forrige danske Bander var frie l % z n d . Det s a r derfor étk s n s k e , al den n:i\wrende Tilstand Yainnde p r e s lykkellgeee, saa =eget mere som Voriaedrekllghederrie r e d balisbrug have indsareget sig l. II era Sag o m en B o ~ ~ d e s Glydighed, afsagt ved et Baronis Birketing, siger Jaeobio D o m ~ s ~ e r e n h a r r x r e t F ~ r v a l t e r og alle har jaget efter Bouden:, derfor $ar Straffens nedszttec

'.

Graae taler andensteds ved en Cldpankningsforreinlng om ))den s:edvan~Wige ved JBishrvg indsnegne b,Iaa$e» etc Lol- bj@raaseao deltog i

f787

E selve Domsforhandlingen og Izgger ikke Fsngrene irnejlern. Kaar han stod srta s t z r k t over for Godsejersme, r a r det fordi, han Hiavde nok af slynge dem i Ansigtet

og

desuden ikke ~ 3 a . ukendt med tre af d e a leak- tlsxizre Gsdsejerflojs ivrigste Pennefarere, d ' x e r r e r liunthe- AIorgenstjeane, Elias Fleiseher og Brabrand. IIoa de Liiisnrag, h a n Beanaie dokumentere, arejede eaa Baron I,ehns Tale om

Embedsmzsad soni Lejesvende ikke tungt i Vzgtskaalen.

Munathe av Morgeirsijerne, d e r selv var Godsejer, har bl. a. begaaet et Skrift, hvoi. han drager skeráit tiE Pel'is mod de overdrevaie Beretninger atm Bondens Armod. De horfrie Bonder forte et ssa7nagkBgt, riaageligi og arbejdslast Liv i LPlodsztnieag til Bo\~bmnderee, hvis Likp han belyser med

Hnjestereks VoLeriargspro:okoI 1 7 8 4 X. 74.

V o j e s t e r e t s T'oterii~gsprotokoi 1788 N. 221.

120

Albert Olsen.

Eksempler hentet fra sii. eget Gods

'.

148%

fik h a n en Bsde- straf x~ed Hojesteret for med &re%te at h a r e tklfojet en af sine egne Bander voldelig Iledfart og for at have be- byrdet disse med u&P1Eadeligt Arbejde

"

1787 blev han ved W~jesteret Idamt Reparation til 4 Wgsiader for en 1 1/84 u l s ~ l i g

- 7

foretagen ~dpantningsforretla11sg~ Det er atter Hoveri, det drejer sig om, Graae karakteriserer hans Forhold som »ehl- eaneaas» og Co8,bj~rnsen siger ligesom vendt mod Skribenten 3Iorgenstjerne: »Fzslebsradersae frz~irigen- til DomsloEenes Be- skyttelse for de dem forundte s w g e og smaa Rettigheder j,

Ellas FBeischer, der m i typisk P<rah.r~ala~st, ynkede Pro- prietcerernes haarde Lod, gysle for 1,aladets Skaebne og talte o m vore Spradebasser, nymodige Reformatorer og takyndige 49rojekt~sagere, Skulde T'gsrnedsliabet opka~ves,

Bunde

det fmst ske, naar Bonden havde naaet aen myndige Alder, ellers vilde Ladhed, Tyreri og Mord blive Fslgerne. Inden

der kunde tznkes paa Ejendom og Frihed for Bonden,

maa"_e hans Tilstand forbedres - e& Synspunk", der skob- bede Refor~nerne ud i en azrls Fremtid

'.

$'ed Hajesteret blev han som Godsadministrator d ~ m t for fortsah.81ig vrang LTTd1,leggePse af FororanPngen af "/u

1187

i den Rensig% paa

formastelig \'is at gare de 13ye Skifteregler forhadte blandt Bondeine j.

Fr. Brabrand var Landsdommer og Ejer af Sonnerup- gaard.

'

3 f 787 $lev han ved SjzlHands 1,anadsting d ~ m t til

at betale en Bonde 100 rd%. plus Procesomkosininge~ for a i have foretaget en s>nksvlig og lovstridig» e ' d s ~ t i e ~ s e s f o s r e t n i n g ~ hvortil knytiede sig en s k a n d a l r ~ %'srderingsfcrretn~ng, >>som aldeles bliver at anse uden fos al Troïcerdlghed 6. Brabrand radgav i

1787'

en BetzenBaninp over Bangs Afhandling, hvor han gik Ind fos Puld I<orm%rakthihed mellem Herremand cg

"et da:islie E a n d v z s e n s f o r f a t i ~ i l ~ g . p. 29-35, Sosi) l i S 3 . "i.)jesfesets Voteriiigsprotoliol 178;. N. 58.

"qesterets Voteringspsotokol 1 7 8 7 . X. 103.

J Breve angaaende deii danske Proprietirr og öoiide. I<bhvi~ 1 7 8 6 ~

j H ~ j e s l e r e l s I'oteringsproioliol 3 9 8 8 . S. 105 og IOij.

Samtidetis Syri paa deri dailske sta\~iisliriildrie Borade. 128 Bonde, medeams han foraara-ig% tidligere Rsarde gjort sig til Talsmand

10s

Begrreonsrsirag og Kegrrlering af Horerleh.

Det var saaledes dtke sizrke K r z f t e i der, godsejerlige Reaktion Iauaode f ~ r e B Jfarken. De iaa andre Godsejer Penne, man sporer hist og her, er knap Omtale T ~ r d .

En

111~erke1ig SbiSBing indtager Professor Andreas Schytte, der slrrlver i Gu2dbergtideaa. Ban priser fmst Bondens gamle Frihed og siger derefter. »og hvor stor er ikke den Frihed, de (Kot~gerne)

nave skcrnket B ~ n d e r n e P dette harhundrede, er han skarir rkke saa fri som Borgeren, har han ikke Xde'Bsmandens Rettigheder. man har dog i det mindste forl;~nget ham Icca'den og giret han., saa meget af Frihed, som R e g e r i n g s f ~ r m e n ~ hans Stand og Forretninger u c i b r i ~ ~ ~ e ~ » l. Sul-r~aa b a r si11

Schvtte sagt, at han c,dm:crisede sig red arnialrage og muntre ~ n d f a i d - m a a s k e gm im-ramn bedst 1 at se l ~ a n s Uddtale%sei- E( rider denne Synsvinkel

E ~ I Stilling for sig selv indtager Otto Lutlten, Laan aszrer den d ~ b e s t e Xilstlllid "ii Bondens fulde Frihed og mener, ae blev B~nderaie hel: frie, viltie de szHge deres Gaarde til d e rigere, og Tingene vilde udynkle sig ti8 det gamle igen. » E n

vis Frihedsgrad og en sis Forn-sssesgrad for Bonden, nemlig den, der holder ham bedst t?! deil tilbsrllge Flittighed og Tarvelighed, er Staten ráorng@engelig den forde%agtlgste~>, Han i?Iener, at Yppigheden hlandl de hojere HiEasser k g g e r et urnsd~endigt TlyHc paa deii a r h e j d e ~ d e Refolltniamg - E 9;irk.e-

!inheden en skarp Liritik af RoEeZs glade Liv. Weformar bar h a n ikke meget Tillid il%, fordi han mener, Agerbruget nsgel n ; ~ r har ~saaek sin FrnBdkos~an~enhed i Danmarlt, SeEv o m E~nglzndern-ee har skrevet mere. tvivler Lutken om, at de Rar bragt det videre end vi, 1 Oveaensstemniaebse med denne Opfattelse, opstiler han det aftagende Udbyttes Lov, Idet han siger: Hvis 6 tdr Land t~lborlig d r i ~ e s 2i 5 Jland,

og der Biommen. en sjette til, saa kan denne red sis Arbejde mulig eamdnu udbringe Ilden mere Interesse af Grunden, dog Ikke saa a-aegel, som hans V~nderhold kuride i7xre, den ~ v r i g e

- -

f i Sciiyfte. Danmarks ug Norges r-raturlige poiittshe Forfatlaarrg L

4 22 Albert Bisen.

Arapsart af hans LnderhoEd, kommer aItsaa paa Afdrag lsaa d e andre 5. Det er klart, at h m ud fra saadranne Forud- sztaninger maafte v x r e mod PndliaPdelse af Fremmede og enhver giorm for Befo~bami~zgss~~~~rn~erP. l. Ilen hans Opfattelse

af Laaidbrugets bluligheder er alt for pessin1a7astiske~ og derfor blev Ilan ret hsarkigt praktisk talt sat rudehm for Diskrnssionmen o m Landbrugets og B o n d e ~ ~ s Forhold.

Lad os se, hvad d e agrartekniske Skribenter, som Regeringen opmuntrede ti9 ak skrive, mener o m Bondens Stilling randen. en 1,anadboreform. De er alle klare over, at m a n m a a begynde med Fat.lilesskabets Ophzuelse, og at det n~anaatfe bestemmes fra O Y ~ E S mod Bondens Vilje, idet denne

vilde k z r n p e imod b%. a, pas Greand af Egensirndlglled, Ond- skab, Ladhed, TTedhs%den ved gamle Ys'edtzgter etc.

'.

Hove- siets Vxkst h.ar v z r e t han11 ti1 Skade og Fordzrv, m e n k u n de fzrreste foreslaar Opl-s~relse, derimod Begrzensnlng 0. D. Lutlien er ikke ivrig for FielHesskabeks Oph~ierelse og en bestemt Tilhzenger af Hoveriet, det samme er Hofmaa~, som hze~rder, a t e n Tszlbonde e r bedre H Stand efter sin h a d e end en F r i b o n d e " . Y1 $r:eEea. dog ogsaa mange forskaaewde Bemzrkninger ona harsagen ti6 Bondens CLyst t11 Reformer. F. C. L~atken siger, at de: er de Vise og de Rige, som

ved deres \'lsdom og Formue, mas gaa i Spldsea~, Bon- dens Tid er for knap og hans Opmrantriaig for slet, Han forstaar Bo~ideiis Ladhed - den a4leslSlitligste af os skulde kanske ikkc gore det bedre, dersom vi havde hans T'JBkaar ", Pihl mener, 3 a T ~ a n g og Nmd i k k e g~jn. duelig og dygtig, men skaber ta.zre, ryggeslose og ugudelige Folk h , Foa omkring

-P-

-'

Danmasli Sorgea oeconmomishe Magasin II. p. 187 ff og L n d e r s ~ g i i ~ n g e r aiigaaeride Statens aim, Oeconomie. H p. 157 ff og IE 11. 1 0 8 fi Soru 1760

Dailrna7.k Norges oeconomishe i\lagas:n H p 5 ff VI 119 f f , 159 If,

181 ff

Danrnark Norges o e c o n o m ~ s i e Riagasiz, VK 135

Bofnmail Oeconorniske Belragfn:iige~, over Aarhus Stlft. p. 28-50

Kbl-i~rn 3757.

F. C. L u l i r e ~ : Oecoi~omislae T a n k e r 9 34-35.

kilal: Ringe T a n k e r om Eandrresenets T s r ~ e l i g l a e d etc. p. 4-5

Samtidens S-n p a a deas cianslce stavnsbuiadlie Bonde. f25

liar de nemlig ogsaa. Selv en IHand som Professon Hans Gram bar Ingen Tvl%-1 om Spsgeriernes 3lulighed. »Alene dette siger jeg, og h a s for Ixwge siden resoIveret derved at blive, atsssaa Izepige det behager Gud saa megen sjelden og sparsommelig a t tillade deslige Genifs et Dxmonzlls at f o r m e deres Spil, saa lzenge er det ogsaa bedst, a t vi andre beholde vores Troe og RaPssnnements for os selv» l. Man var naaet

til Erkendelsen af AIilkie~aefs Betydning for Boraden, der var e% Menneske som ajle andrie. I Oeconomisk Magasin Hrr~ver Meitmairan friere Bander, og Frederik Ei~kken fastslaar, at der uden Tari~1 ingen anden Fonskce% es. mellem JJemnesker og ii"iennes%aer end den, Bmstaendig%~ederme og koyen gm- Og

endelig kommer 1/59 Tyge Rothes: Kongeras og Byrdens

San e r hiaranden Iig i det GJjeblik, da de fmst ser Lyset. Opdragelsen alene go9 dear ene sbiltkeh til ScepYret Snee- dorff fortsztter med lBen~~eske%lggsrelsen af Bonden. Nan staai- liun filsynsladeemde paa samme Stade som Bolberg, naar han ikke k r z v e r fuldkommen Frihed for Bonden, idet han kun nnsker si; en Begrznsning saa lznge, ail Bonden er komanet til at eEsHre den Stand, han tillasrer 4e cstandselig

docerer han, der er s t ~ r k f fysiokratisk grzget- Bondens

Betydning. Saalznge Bonden ikke bar Frihed og sikret

Ejendom, siger Sneedorff, kali han ikke blive det, Iman bar vxre. Lyksalige Lande, hvor main ikke hsres de falske

Gruarde, med hvilke ildesindede Folk prswer at srerla8e Prin-

ser og AIlnistre ti1 a t tro, at A 4 ~ m o d og Trang opm~antrer til Arbejdsomhed j.

Men ogsaa 9 Tidens Ikke-Fagkifterat~~r bebsand%es Bonden nu som Menneske. 'Thura indfarer h a m ved Hoffet med eaa Gndskyldning 1721 n

d ~ g mit @ r e inxatte hare

B:me sig, hvad Breiils dig stak

Rrexe f r a I l a n s Gram 1685-1718 p. 280 ICbYarii 1 9 0 7 Danmarli Koiges oeconon~islte 1Iegas:n I p 35 og I V p. 21.

Tyge Rotiler Tanker om R,epl~gired til F ~ d r e l a n d e t p. 127. KbPa\n. 1759.

'

Sneedorff p. SS ff Y 3 / 1 og I I , 1 i b S .

j Se bi a ar,f Skr 139-70, 197, 274, 3 0 1 ; for y d e r l i g e r e I-Ie;avlsninger

n i d u farde gaa fra Borde

m e d gemeen og Bonde-Snak

Konge-sale saadan Tale

byde flus paa Dor at gaa

etc.

Imidlertid \'ar BoEet ude for en Icrassere Pr=sentatlébw, da den Pzrde Rostgaard & r ~ s . e d e Holberg sat paa JlankP-noIm, fordi ilan mente, denne havde sigtet til ham med Fogden Valdemar i Peder Paars. Frederik

IV

lod sig farekese hele Vzrket, morede sig kosteligt og afviste Klagen. 1/38 har TI CBitaus s.;@c%self~~karde Hyrdevers r

0, srnulike Spektakel, aainaodige Skikke

huar g l z d e r jeg mig, naar sein Bende P a i ~ staar og gir sine BuliSe og Geder at drikke

da Palos imidlertid klipper h a n s Faar

etc.

f 714 ser vi i den danske Speetator et hadefult Angreb paa Herrema~ade~a af den As&, der skulde blive meget almindelig i harhundi-edets sidste Halvdel Lykláens Gudinde siger her: Jlangen Jorddrot er saa Indtagen af min Dejlighed, at han for at nyde min X ~ r v z r e l s e leder efter mig i sine B~nzders Sved og finder mig ofte i deres Blod l. Paa Linie hermed

ligger EiPschov i sit Fsrsrjg til en F1-oientimnaergl1iB.oso~~%aie 2, hvor han slasives-, at Xatusen ofte har skilt sig bedre ved Bonden end ved Prinsen, og at en almindelig Herremand ser sig vel for at tro, a$ en af hans Bmader has Forstand nok til at bestride hans vigtige Forretninger, nemlig a t fraadse, drikke og jage samt tage mod Penge af Forgag%ere og Regn- skab af fog der^, ScklegeL priser Bonden, som ban kalder »ein Feeaerstein, den niemand in die Band

zu

smehmen ~vtirdi- get

',

og R%ops'sock forl,.e%Per begejstret om et Besag hos en fortriailig Bande, ),selv om mange %.ilde rynke paa Panden»

'.

----

l Anf. Skr. p. 148.

Anf. Skr. p. 60 Z<binvra. 1749.

Der Fremde. Copenliageri 1745. 9 Stk. 39.

Samtidens Syli paa rienz dalaske stavnsbundne Bonade.

124

Efter $760 przeges fysiolaraklslre og libea alistiske Xnasliuel- ser i h ~ j Grad dansk social og wkonomisk Elter,abknr, ligesom

desi stadig refelerer ilil NarrarrelZen og Jderxneskereatigk4e-

derne, landboproblemet litedes sammen med Sporgsrnaalet om BefoHka?ingsmxngden, Udvidelsen af den borgerlige W ~ r i n g og Forsvaret, Oeder gor sig i d769 E sine »Bedenken>t kil Talsmand for Frihed for Bonden og e n O r d ~ i n g , der ikke er tik ,'8fhrzk for Godsejeren, det h a n mener, a t Godseje- rens Ret ti1 Godset og Bksndernes J o r d er ~rbeslridelig. Mos Oedes knrade de Godsejere, der Yarzvede lige Frihed for Gods- e.jer og Bonde k E<o~lrakiforholdef, hente ikke saa lidt Straite. Densa- L ~ r e blev d a ogsaa grebet af store Godsejerbiedse som Srraaet af den druknende Det var nl.: ikke blot Bon- dens Frihed, men Jorden, m a n kampede om, 1zx~ill;et ikke gjorde Striden mindre skarp, og naturligvis blev d e t ikke bedre

ved

at adsláil'sige ksaardhzndede ,40rddrotiea- harte til denne )aFrlhedsfl~j)):, saaledes bl. a, Jens Lange %il Rodkilde. En anden af Fzrserne, C. X, TheiPnlan var lieller ingen Belgerm, baade Herredsting og Landsret nngrede at v z r e h a m f d g - agtig i "kdsztte8sen af h a n s Fnstebmader, 1772 bo~az bl. a. N-esteisholkz's Skrift om Fo%kemzemgden P Danmark, 1lr.01- hara %irz.srede F ~ i l i e d , Ejendom eller i det mindste .Irve- k s i e fos hver hgerrnaard.

I

Yryklaefi-ihedsper1cde1~ in~rRes adskiliige skrappe Edfald m o d Godsejerire. 1/70 udsatte de sliwamage Videnskabers Selskab en Piisopgave om Frihed

og Ejendom som Kilde til Jorddyrkernes %,yiasciiiighed, Skraeb- somhed og KxrBHghed tlr F ~ d r e i a n d e t . Besvarelser a f Hanas Bnll og

C.

D,

Biehl offentliggjortes ,karet efter. Den forsae sammenligner den clanske Bondes Stilling med Segereas, medea~s den frie norske Bonde prises til Skyerne. Forfatteren angriber Jorddrotten, der raner B~sken, hvorefter, n a a r h a n er d s d 2% Overflod, Retten "61 sh rane Ri[ biiharer Sonasesm.

SlrjirF Tavshed den: der fnrsk for T r z l d o m L o r e soil-er

og nied sit Hjernespind N a t u r og Slielffordrev,

s i a r c s b u n d e t losned Mand b l a n d t Arbejdsdyr n u talre,

Albert Olsen

saa h a n sin Ecenkes T'iegt at finde taalelig

nied Xegsen, Terdens Ynk, maa sammenligne sig,

Charlotte Dorothea Biehl siger, a t det e r Suhms Paa- virkning, der giver hende Held og Lyst ti% »at male frit

og

staerkt den haasde S\ToldsomB-aed, som Agerdyrkeren I TrzIdom kasted ned». H u n taler strenge Ord tiE. Hearenaarndene og bebrejder dem de grumme Iiaar, so111 deres 17el%yst og Mdsel- hed h e n s ~ t t e r Banderne

P:

Korn Cndestrykker, cln som fader dig af Plages,

k o m g I z d dig ved den I l ~ d , (lin Graadighed aarsager,

se h e r den Slaveflok a f Mangel at forgaa,

paa det (lin Ddselheci, din Vellyst kildaes maa.

I

Hyznejagien, en Iiomedie fra

1-71,

angribes Herre- mgnderm ligeledes kraftigt, Fyrsten siger her bil ham, ak Bsndersae er af lige saa =del Oprindelse som Godsejeren og er skabt. til lige saa hmje Hensigter som denne, Der er ingen Tvivl om, at den almindelige Opfattelse fra 1760'rne gik ud paa, at Bondefrigsrelseai var umiddelbart forestaa- ende. Mern stzske I<rzfter Inden for Regeringen s a r mod en O p h ~ v e l s e af Starnsbandet, deriblandt J.

B.

E,

Bern- slorfi", og i Sfrsiensetideai naaede man Ikke videre.

-

?'/T l 7 6 9 udgik e n Kabinetsordre til Danske Kancelli om Staviisbaan-

dets Zi~dskrrenknilig ti3 k a 14-36 Aar. Samtidig eller kort efter blev a e r - sekretreren 0, Thott og KancsIliet spurgt, om man burde give Bowdei~ ind- s k r æ i ~ k e t Fritied. IianceiYiet frarandede det sidste, men anbefalede Frihed for Soldater ol-er 36 Aan, dog paa den Betingelse, a t de ikke forlod Ager- dyrkning. Karicelliets to Inzdlreg sendtes til General Landvtesens Iiollegiet, hvis Beslotrililg forlangtes hurtigst mulig:, Det kom da pas Tale a t indiaente Generalitets og Kommissariats Iiollegiets Erklresing. Resultatet blev a t man

% / j indgav en Forestillilig til Kongen, hvori man h a d o m Cdsrettelse med

Afgivelse af Betrerikning, til en Folket:elliilg havde f ~ n d e t Sted, og der var korresponderet med So og Earrde%aéen. Af en udateret Skrivelse fra Stemann i April 1469 fremgaar det, a t han r a r mod er8 Korrespondance med Iárigs- kollegierrae og imod eller meget betzenkelig r e d en Losning af Stavncbaiaeldef. Den 20. April sendte Beriislorff h a m et usigneret Brev, hvoraf Irans Stilling mod e n mjeblilákelig 1,osziing frerntrreder ganske li1ap.t. H a n sksi7;ea: Ieh glaube Eu. Boclsavolilgeb. haben Reclit auf die Frage, die Hiinen vorge!egi a~erdens wird, negative z n stlmwesr. SolBte Sie deanosh per plurima aflimla-

4 a,

Samtidens So-n paa den danske sravrisb~iiidiie Bonde. 131

selr ForvaPteren, for hvem Borsderrae f ~ r kun syrates stumme Lastdyr, udfaales. a u , at han elsker dem, (Vor Baron has 1zrt mig, at de kan elskes irden Tab) Ogsaa EystspiBleE ~jBsladedyd» (1782) af 'BTedel Jarlsberg er karakterlstiskt for Tiden. Bonden blivem. iler placeret som el Yzsen, Herren prygler f o r a t gii'e Lejlighed til Efterraaike.

Pifed Guldbergperiodens O p h s r 1/84 vz8der det ind med Skrifter om Boi~desporgsmaalet. De fleste Forfattere wzr Df%e'stanler eller icteresserede Godsejere, dog fandtes der ogsaa en Del natisnalokonomiske Skrifter af noget bedre Sávalitet. G~eride fremfareer, at det vilde a70ere til Proprie%:~rernes egeE Fordel, livis de aaddelte Brmderne's Agre og gjorde dern kil Selvejese, og henvises til de gode Resulrater paa de konge- lige, Ber~aslorEske og Haolsternsiáe Godser. Han er ellers s%cerk% 49beralisiisB p r ~ g e t , 'H'iYh~nger af fri Hásrnhandeb og Bav hr$ejds%iarz l. Hennings skriver, af fornuftige Statsma~nd ikke

mere ~ s ~ g i e r , at man ikke kan k n k e paa Velstand i et Land, saa Image der endnu er Spor af Livegenskab tilbage, 3 ô n

ansker som Fabricius og Goede en langeon~ Reformeren,

men er i hIodsztnP~ig %.il disse ikke TjHhznger af for biIIage Iáolasumvarer T ~ g e Rothe reproesenterer en underlig BEaa- ding af Romantik, IJontesquieusk Lerdorn, Fysiokratisme og kras Gsdsejesrealisnae. Ringe Mane% i Staten, skriver han, skal Daglejere og Folk uden Husstand vzre, men Bonden, lad ham blive enken Odeasmand eller Odelsbonde eller lad ham blive Pagter. Ja, min .Mand, d u Bonde! %'el skal du leve, have tilovers for rejsende G a t , anstille vakBiert Vzrtskab ued Barsel og Bryllup, holde Julen hsjt j, Han vil bevae,e

Godsesnes store Jordlod, som »vi eller ~ o r e Bsrn» sk~alde se dyrket ved Forpagtere eller hans lejede ,$rbejdere, hvori-

-

-L F. J. 68;ede Patriotiske OpPgsi~inges om Haaldelexis og alle Xzrinqs-

v g e r n e s Hinder og Forfremmeise B E p 407-3. Hihb~,ii 1787.

h i g . Heainsngr . Cber die M ahreii QuelPen des I\ ationaln ohlstaaides

etc. p. 46 Ef. Copeiihagen nrid Leipzig 1783

Tyge Kothe: v o r t Zandrreseriss~stern som det \ a r 1483 I p 88-89