SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Werne%x%dskrifte~y~e~

vidnesbyrd

om

kampene

omkring Hedeby,

Fra Harald Gsrmssgn til Sven Estkidson.

Tre runestene kommer. i betragtning ved behandling af uorl emne: den store Jellir~g-sten, ii7edeby-stenen og %)ane- uirke-stenen. I Seaaidia I l y og V h a r jeg udforligi diskule- ret den Biisborislae tolkailng af disse indskrifter; p6 de folgende sider skal der gives nogle supplereride bemzerkninger hertil l.

P5 Jelling-stenen Hovpriser kong Harald sig som den, es sCéx ruann Dcsnniirrk alla; det m& anses for sandsynligt, at dette udtryk lienriser ti% en bestemt begivenhed, og at denne h a r \.:eret af e n sådan betydning, a t den - trods de

l i t t e r a e kilders risselig store ufuldPnommenl-med - h a r fun-

det vej Bil en af disse. I Jelling&I~ pp. 238

f.fs

Rar jeg sagt at p5vke, at den hos Thietmari af bderse%s~~rg givne

nneddelelse o m Danernies tilhageerobring af Hedeby 953

sprogligt og historisk vilde passe fortrinligt t41 Jelling-stenens sejrs-ord; det I;an ti'lfajes, at der ikke findes aradre i de historiske kilder omtalte begia~eriheder, som kong Harald hermed kan have sigtet til. - Til s a m m e resultaf er dr. S l u m

Bolin n5el (Scagdia I$', pp. 184 ff.) uafkazngig af min rander- sagelse og aci anden vej 2.

'

Afliandlirigen o m )).Jellliig-Llo~lumentet)~~ Scandia IV (1931) pp. 231-

69, betegnes iidf. som JellingM., afli, om »S7ilringetideils liistoriske Rtirieind- skrifter», Scaiidia 1' (1932) pp. 103-47, betegnes soni HlstRun.

")r. Bolins lier fremsatte opfattelse af Darimark som e t tysk lydrige indtil 983 f o r e l ~ o m m e r mig ikke overbevisende, Jfr. miii antegning Jellii~gJI. p,

(2)

Kaaneiiidsiarifternes vidnesbyrd orr, kampene onk..riaig Hedeby. 63

1 en omfatteride fremstilling af kong Haralds fil Jel- ling-stenen knyttede bedrifter har dr. S'ilh. icd Coltr ima- degået denne antagelse l. Dr. la C o a ~ udtaler al Jel-

ding-monunnentet iIi%<e kan - \ m - e rejst s i serat, i de& m a n »Ilar sikre Tadnesbyrd orrn stigende Uro i Landet» i de i r ,

der ligger mellem geaiersbrii~gern 953 og kongens dud, og

»Arbejdet med Rune-&Isnumentel m a a have krzcvet

. .

ufos-

s t y r e t Ro», »k'ds~griXngen af Sterien, dens S r a ~ r s p o r t , dens

Aaibri~geEse, Ornarnenternes og Jnskriptloncns Indhiagning,

alt)) - bedder det - )>synes at have Lirzvet en Kraft og en RerslrcrtrygBled, som disse ,%ar Skláe kan have sEiapnkeL Ha- raPd)a. Det el- in~idlertid ibilce rigtigt, a t vi B-sar » s ~ k r e Vid- i i e s b y r d ~ om en stigeiide uro fra 983 til Baralds $?ad, 9 ' 6 laar fra Adam af Breraien oplysning om, at der E 2rl;ebisH~op Adaldags »seireste kid)) (novisslmls arcY-4ieplscopP temporibus)

af kong 'rilarakds so- Sven3 Otto lagdes rad op anod kongen, og at dette endte med, at Danerrae »~~l~idseTigtb> (subito) salla- mensTor sig, udråbte Sven ti"iionge og ei.l;l,-rede Harald

* ~

iár~g. Besejret flygtede Harald til Jumne, hvor h a n [lude af sine sar. Anderledes farvet, men P sealfteilen ikke megel forskellig herfra, r r beretningen I Gesla Cr-iutoagis, dei. dog ikke giver nogen lidsbestenimelse, si'nedes a l TI SOM eneste kilde for. dateringen af opraret h a r den citerede splysnang

hos Adam.

Om

ttidspianktet for Elaralds dod ved vi fra

Adam, at han d s d e il%Beheigerisdag ( 3 : 1, nov.>; aret med-

deles ikke; en tilfajet beraazrkning o m ah han havde rege- r e t i 58 a r er ni1 alle forskere enige om at opfatte som en trbestera~t angivelse af et langt Arer1i5l. D a zrkebiskop ~1da.l- dag d s d e i april 988, og da oprsret iôneit sted E h a n s >>seneste ild», men jo f ~ r Haïalds d s d

1.

n o r , synes det ililie urimeligt at datere opraret t11 oktober 987 og Haralds dad til 236 fodii. til Ottos brev af 26, juni 965, og d r . Ix Cours iiritisiie bemicrli- niliger i d a r h . S. iiord. Oldk. 1334, pp. U0 ff. Det vilde v z i e onskeligt, om der f r a k o m p e t e n t dansk side (prof, J. Osliur Anderseri, dr. Hul Kocli) bles,

givet et ind1:r.g i dette rigtige spmrgsmål.

Afliandlingeri »Kong Haralds t r e s t o r r ~ r k e r ) ) i harb. f. nord. Oldli. 1931, p11. 5 5 - 8 7 , citeres i d e t flg. som AarR.

(3)

6 6 Lis Jacobseil.

1.

nov. s a. Dr. la Cour y19 sikkert niedgive, at der i s2 fald h a r a7zset endda meget rummelig tid tor kongen til a t h a r e ladet Jelling-stenen sejse, Men selv om opraret h a r fundet sted et 5 s eller 90 for (hvad ikke er uile$ubket, m e n efter !exten mindre saradsyiahlgi), I;an der n n p p e h a r e u=-

ret nogen hindring for bade at W stez-reaa udsagt, trans- porteret, anbragt, og udstyret med alle runer og ornameiz- ter - fra foraret 83, da generobringen skele, fik 6. efteraret

83 eller 86, da opruret efter denne datering udbrad. Der er derfor inlet L-iistorisla grundlag for dr. Pa Cours Hmoa.edlnd- vending.

Dr.,

la Cotlr v11 dernzsa- h a d e (Xarb. p.

59

f.), at min argusaaeaitution litler af den brist, af den ikke godtsar 'ad- \reridigheden af. ah deri på stenen omtalte Bilbageerobring ikke bunde hare fundet sted

fmr

983: niir (efter min fremstilling) Danriiarii e.ar liristnet og Xorge erobret far 970, og når k o ~ i g Harald p5 dette tidspunkt havde sit laa~d »frit og udelt», så s9i~lBde der intet vEre til hinder for, at »Stenen kunde \.=re r e ~ s t i Begyndelsen cif 970'erne», s e j - ildie andet, end a t d e r 1 Indskriften ster, at Harald »vandt sig Dailmark hel», og at der Ikke e r blot det svageste holdepsrnkt for, at en sadaaa genvinding (af Isvad?) dengang h a r fundet sled.

E n d n u en betnnlielighed frernszttes i Aarb.: den at indskrifte11 vilde fa ena for r~ineindskrffter freinsned nilibage- slauende)? karakter, hvis den henviste til tre s5 adskilte bedrifter som indfarelsen af kristendoinmen (ca. 960), Sorges erobring (ca. 970) og Danmarks heling 983. Der er Ingen gr~arid til at komme razrmere ind p& dette rzsonnemel.at, da det modbevises af selve indskriftens ord i forbindelse nied d e iaistsrlske kendsgernirrger, Desenderi es- jo njiindestewene netop efter deres art retrospektive; jeg slial blot n e m e indslts-iften p i den bersmte Brkestasien, der besliar 2 en opregning af de11 afdades deltagelse i tre forskellige EiigYanclstogier.

Imidlertid nojes d r , la Cour ikke med en negativ imw- degielse af den fremsatte tolkning; laan stiller et nyt og posi- t i v t folliningsforslag : den bedrift Jelling-sfeilen hentyder fik

(4)

R~anein<lsl;riWer?res vidriesbyrd o m Iiariipenie omlirilig Hedeby.

6'7

med de anfarte lovord er - I-ltrrald G B I ' I ~ S S ~ R S iiIhligeeaob~-i~zg

alf" Sjalland jkcr ,Yortln-9cendeiie, Det gLar n o k siges? at dette

virI'er overraskende. Ingen l ~ i l d e , hserken samtidig eller eftertidig, indeholder antydning af en sadan bedrift. Dr. 12 C s n r gar heller intet forsag p5 al ualderb-ygge der-ane kilde- nazssigt; meii idet %man er kiar over, at n1812 a1tl;e kan hil- bageerohre, hvad Inan ikke h a r tabt, gar hans hypotese e ~ d

pi

at vise, a t Harald har tabt Sj;~llaald. Grundlaget for denne dristige formodraia-ig er f ~ l g e n d e strofer i Gubhorm Sindres drapa - et hofpsern af %?pisk a r t -- om Hakon A d e l s t e ~ ~ s -

fostre ('fr. Jóoessons udg. af S3ijaPdedlgt~li~lge11 I p, 62): 1, »Aded bavl~kens gyngende lieste [sliibene]

t r i d t e lroiigeii [IIakon] i r e r n e s 1115 h ej [havet];

dezi bnjtsliattede fyrste nedlagde Jyclerrie

i vali;yrjekviiideris s t o r m [ka~ilpeii].

2, Bilekvindens ilarnmes storiiilrir [lirigeren]

f6r sydfra

med 1iu11 t o tingl-lieste [illiil>e] til de gronne SceE-niéns V r y n e [odde;,

dengang da val-vindens c ~ i n g e r [la-igeien] rasende rycldede Danernes

elleve s1aii)e fuIdlsomme;it, v i d t b e r o n ~ t derved siden. 3. Sjellarrtl riåede derefter

aiagrebs-liirggen [krigereal] a t Irtigge u n d e r sig og . . .

.

S1cGne.s kyst 3.

Si;atsli?-ldige gjorde s t y r e r e n af s c j l s ~ i c ? d - ~ ~ ~ c l r i i e [skibet] Goterne;

den gavmildeste guld-uder

f i k spyd-vejr p5 den facrd

J f r E r n s t A. iiockc; Sotaliones norroirre g 1923.

S ~ I ~ O T I - I I I for sel-lzrzd »Sjrella~id»; i i l i . 1 1 , anein = r i ~ t d ? sar.

De t o sidste linjer lyder efter hss'lie: u t r k ok viridu frelsi oi8 S c n ~ i - egiai. sibo. A1Ie historikere og filologer fra Snorre (Hakoni cien godes Saga, kap. S) til E. A. iiocls (Notationes S O T ~ ~ ~ I E L ~ ,

s

1930) liar f o r s t i e t textens vinda

som geni. p l ~ i r . af u i ~ ~ d i . (uiszdr), ~T'eiider)~, Irleil iiigeri liar v:cret i sliiiid til at forl<l,are, h v z d \'enderne liavde at gore i denne sammenhrrng - p21 et togt, der gili fra Jylland over Sjzllaiid Eaaigs Slifinekyste~i til G6taland. Det syiitzs

(5)

68 Lis Jacobseii.

Jeg tror, at enhver, der e r kendt med oldoorsk hof- digtning, vil slutte sig til den almiiidellge opfattelse af foget som et renl. hzrgraingstogf, se f. ex. Haaksil Sheteaigs fremstilling i Det norske folks lilstorie

T,

1930, p. 239 $ det e r vist for dristigt at antage, at korig Hakon med sine to skibe (i Aarh, kaldes det ,)et stort anlagt Xnigreb~l) skulde have erobret qöelland, skatlagt dets befolkning og afbrudt dets forbirsdelse med det avrige rige; dr. la Csiar tilfajer endda, at hani »vilde finde det ganske ~ i l k a a r l l g t , Pivis man ikke forstod Gutlaorms i sig fuldkonnrnera klare Ord yaa denne Maade»! (Aarb. p. 8 % ) . hlen selv om Guthorrns sklldriadg mindre klart elid tilfzldet er, viste, at det drejede sig om et plyndringslog2, matte man af indre grtrnde slutte, at talen

---h

-mig' derfor rimeligere a t opfatte uirltlu som gen. pl. af ui~iclr »viild, s t o r m » . Prob J611 Helgasori, med lirem jeg rådforte mig om stedet, h a r i brev til mig af 29. iaov. 1934 fremsat folgende betragtninger herom, 3QSI lian venligst h a r

tilladt mig a-t meddele: »Deres forslag om a t opfatte oiilcla som clel s t a r (og

ikke rendre d e t til VinBa) i forhiindelse med ordet uuls, h a r fort min tanke hen p k d e - t lieinclte sted i ~ r ~ ~ ~ a a n i c i l (GrAgás v. V . Firiscn H. 1852 s. 206): u u l i fPfgr cArlangan dag, stexidr Iionum byri. h e i n n ulidir b i d a rrcoigi. Mon

Guthorrn i k k e slialde mene, a t Håkon lrar underkastet sig Siiiiies liyst, s% r i d t so111 faHBeni n y r e r og vinderi bileser f r i t ; den lange frie strreknil~g, so m falkemi og vinden farer lienover, er da betegnet som tiid frelsi oals ok uincla,

Overbevist om rigtighederi heraf e r jeg ikke, m e n clet v a r maske v z r d a t o ~ e r r e j e

muliglieden.)) - Ired delte tiltalende tolkniii~gsforslag bliver d e r e n natairlig ud- vikling i Haralds viliiilgetogt; h a n e r da begyndt m e d en sokamp ved Jyllands kyst, lirorfra h a n e r g i e t n s t p i (ridtrr1il;e-l »sydfra» e r efter tidens hirielite- r i n g a t forsta sona » r e s t f r a » ) til S j d l a r i d s O d d e ; h e r inar lian i eii tr;efaliaig r y d d e t de fjendtlige clanske skibe og Iiar fortsat r i d e r e n o r d om Sjrellaiid3 hvorefter lian h a r haft erni ny trrefning ved Sltiiles k y s t for endelig a t fare op til Götalaild.

d meddelelsen om, hvilke landsdele kong Hiltoni Iiar plyndret, sfem- r i e r Sheteligs gengivelse med Finzaur Jbnssoia. Ileiine oa7ersietter strofe 3 :

»Krigeren opnåde da a t uiiderkaste sig Srellaracl og Sliånes kyst, de ridtslralate tililugtssteder for t'enderaies ildvalgte riaaiidskab,> (Skj. B. 1 p. 5.3)~ Professor E. A. Iiocb metier derinlod (i overei~sstemmelse med Snorre), a t »l-iar 5i

fr&a om bre laild: Selaiid, Sliaile och Venderi)). S i r prof. Iiocla tilfojer, a t d e t e r ~ J b n s s o n s k historla)), at S j ~ e l l a n d og Skåne skulde liave r ~ r e t tilflangts- steder f o r Venderne, h a r hail - som ogs% la Coiir gblr opnlit'rksonlpå (Aarb. p. SO fodil.) - overset, a t opfindelsen går tilbage til Konrad Gislasori (Aarb, f. nord. Oldia. 1866 p. 346, jfr. sa. Oidriord. SI~Jaldekvad. 1892 p. 63).

(6)

R r a a ~ e i i i d s k r i f t e r m vidnesbyrd om kampene omirring Iledel-,'.

69

ikke k u n d e v z r e OIBI en egent%ig erobring; skulde kong HI5Scorre Iiave o p l i s ~ ~ e t skatter i fjendens Band, matte haaa have haft s k a t t e o p k r ~ v e r e og er1 besztning til at stofte dem, men forholdet var jo det, a t dem norske konge dengang havde s v ~ r f . nok ved af bevare magter1 i sit eget rige, og at aet derfor m: betragtes som d de lukket, at han skulde h a r e haft midler fil at opretho%de et effeIiiisrt regimente udenfor Xsrge. Det er vanskeligt at forsti, at dr. la Gorir - med de[ kendskab vi har ti% forholdene - tor sammenfs~tte sin tolkning af Guihorms poesi med den udtalelse, a t kvadet viser. a% >:Sjsclllarads Erobring

. .

d a har vcrref era Realilel» l.

R2

i~x--lli~et tidspunkt den tznkte tilbage~brobs-ing af S i d - land bar f ~ ~ n d e t sted - den dad, som sliuBde haug dikteret

Harald de stolte ord p i Jelling-monaumeilief: es s c e ~ wcrlan

Dcrr~nxiJs-k crUa - ved dr. Ia Cour ikke. Men, hedder der, >>varig har denne Rigets Splittelse ikke sceret; om ikke h r . ,

s.O. er den ophort ved Hakon deti Godes Fald paa Fltjaa->~l, Det er lidet troligt, at det er til denne kamp - hvor kong Hakon sejrende faldt og efterlod sit rige 611 Harald Grafeld, der nu endelig Isler Norges konge - at Harald Gorrnssan

sigter med sin forkyndelse af9 at han »har ili~ndet Danmark fulds-lxndlg»; nar dr. la Conir -uidere c der, at indslia-if- teaos ord om, at Harald erobrede Norge slculde henrise $il Darimarlis indflydelse i Xorge efter Ralions fald, fol-ekom- mer dette crsdnu anindre plausibelt. Den lanke, at k o ~ g Harald skulde laave rejst sit sejrsmonument omkr. 960 efter slaget ved Fitjar, for - just som Harald Grafeld var blevet

~ i d r a b t til konge i Xorge - at siste ordene om, a t n u havde den danske Iisnge ~ u n d e t sig

Karge,

kan jeg ikke tro, dr. la Coeir t-i% fastholde. Xssrges ersbriaig m 3 efter de historiske alitsfylcker szttes, Ililoe til Harald Grafelds tron- bestigelse, men til hans [ald. Som Shetelig i sin ovenn-unte fremsti19ing ad: Korges laistorle s k r i ~ e r (p. 242). »Haaald Grafelcl slii~lde ryddes a.i vejen, og gjensde~n Hakon Jarl sliulde hans rilce Iegges under D a ~ l m a r k . S& skjedde det sgsA». hleia det var ikke 960,

(7)

II.

9 ntec tilkngul~iing ti1 hypotesen om Jelling-s%enens historiske fosudsztninger star Ba Cours betragtninger over He- debry- og Dctrzeuirke-stenene. Den gamle hypotese olal, at den på Hedeby-steiiea~ on12a1te belejring henviste til de danskes befrielse af byen (ca. 996) fra svenske vikingers plyndring og erobring af deiine, havde sit vigtigste holdeptrnkt i Thang- mars beretning om, at biskop Eckehard af Slesvig p i et s k m e I Gandersheim slaulde have klaget sig over harba- riske plyndrlrager L sit bispedomme. ilJan havde menL at denne klage matte referere sig til Hedeby ( S l e s ~ i g ) ; men i 1927 hal- SoE-is. Sfeenstrug (1. Festskr, til Kr, Ersle.i7) ssgt %t vise, at klagen lige så godt eller sriarere kaiiade henvise ti9

plyndriisger af hldenburg i. Wagrleu. Derved matte den RzVd-

vnndne runestens-hypotese niiste sit gruridlag. Sfeenstrup tog %ionsekrensen og foreslog, at den p5 Hedeby-stenen omtalte belejring r a r ideniask med de danslces filbageerobring

af Hedeby 983: de daimslres hreu- skulde da have vzret den senere konge Ss~eol Tveskzeg.

Denne hypotese er taget op. af' die. la Cour, der har ud- videt den fil et helt stykke indre slesvigsIi historie i;-a sbd- ste fjerdedel af 10. arla, »Den Opposition» - hedder det i

Aarh. (pp. '74 - »ssln Sven rejsfe nilod Harald P hans

sidste &-r, udsprang delvis af Forbitrelse orea den Politik, der var indledet 1 974, og som havde kostet IAandet dets %.i-

taleste Omraade». Samme opposition mStte (ifdge ds, la

Coair) i farste linje sage at fordrive tyskerne, Lnder disse omstzndighedeï skulde det ,;Ligge meget n z r a l B n ~ t t e de to Runestene over Erik, Syeras Hirdmand, og Skarde, hvis Ilin- desmzerke rejstes af Kong S ~ e n , til Kampene i 983)). Ueai-

ser for- Hedeby- og Daneuirice-sieazeiies h e r ~ f ~ r e i s e ti! Hedebgs

1EZbclgeerobril1g 983 bggger alfs& pil Ergpoles~~i o m korag Svens

opposifioaz mod ESCrralds polilik E 97$* Men hvorp~a bygger deizne

hypotese? Dr. la Cour henviser (Aarb, 1. c.) 111 sin Fremstilbirag heraf i ~Soraderjyllands HislorGe» 8930

(H

p. 21'8). Her hedder det: »Neaar Harald BSaatands sidste L e ~ e a a r pr~gecles af en sti-

(8)

eeiide Uro, der mundede ud

L

aaben Strid mellem ham og L,

hans Son Sven, og n a a r de% netop ble\ Sien, d e r - endnu f ~ r Faderens D@d - afkastede de frenimedes hag, ligger den Tarzlie n z r , at I3aralds Holdning over for Otto I og

Otto II har ~ ~ r e t af de 1;raAigst virkende Aarsagen. til den lijernlige Splittelse», Det vil ses, a6 h p o i e s e r i oari Svelas oyposllion her bygger pfieretnitageui oan, alt »det ~zetop blev Suerl, tier aflicrsiede de fienrnredes ,lag», d 4." s. p i d r la Gours ucllzgnlng af de bo r~lneindsEirifler'

Man forstar nsi, hvorfor Sj:~llaiids tilbageerobring duk- liel op S O P ~ Kong Karalds tredje s t o r v ~ r l n . Til$sageeiaob- rlngeri uf Medeby OS3 h u d e dr. la Coeir i i930 lagt heslag

p5

til brug for koni2 Svrras Hedebysten: 1931 d i o s ~ ~ dr. Bolins og mili alhandling, h ~ o r kong Haralds tredje bedrift henlag- des til Bedebys befrielse. $'ilde dr. la Cour fastholde san teori onz Sveric Hedeby-erobring i opposzfiorm til Harald, matte han tilbagevise vor tolkning, d. v, s. han matte u d - finde en n v siordad til kong Harald; - edcr opstod hjpote- sen o n ~ »Sj:eYliands Tilbageerobrinig)).

Mein nar denne hypotese, hvad Jeg tror at h a l e gocl[- g*joa-l, Yltke kan z n d r e den opfattelse, at JelPIa~g-stenens ord 0111 Iaorag Hnralds ~ h e l i n - a g ~ ~ af Daramarlr med sandsyailig4ied snS siges a i henvise til de danslies tilbageerobring aSHedcSy 983, s& ka-zver det s p ~ r g s m a l hcsrarelse: hvortik sigter Hede- by-steneli d a ?

Som udfr~rlig om%all i HlsBKui~. ("p. 117 f,) star Bedeby- steiieli sprogligt og reinolsgisk p5 et yngre udvi8ilingstr*ial end Yellibig-riauriunmei7tetg Det s.aesemtilgste szrláende ved deir nye ud\ ilililig e r i~adf«relse af puiiktes-ede runer. Disse ruiiefor- mer, der I-inr deres udspring i Eamgland, er g;anssIie ukendie

for deri store Jelling-sten og de Laermed sarnhorermde and-

skrifter trods den s t z r k e ar-igelsia-iisláe Indilydelse, der przges ornanrentiklcen

p5

kong Haralds ~aaanumesrQ (se 3ellingN. pp. 242 ff~). Jlan

1x5

heraf sluiie, at de nye resneforrner ~GF-SI. e r b l e ~ e t blegnet af danske rainen~estre s.ed den fortsatle og

livlige forbindelse med Eeaglalmd under Sven 'Ilveskcvg og Iin-bad d, Store, men det il alher sigr, ar. det Par betragtes

(9)

F

-/ 2 Eis .Tacobsen.

som udelukket, at den på Hedeby-stenen omtalte belejring

henviser til kampene ved Hedeby 983. Hvis n u Eckehards

klage bortfalder som brugeligt vidnesbyrd om plyndring af Hedeby i slutningen af 10. arli. (et meget omtvisteligt bevis er det i alle tilfzlde), findes der i de bevarede Bilder intet holdepunkt for antagelsen af kampe oa7aBring byen far I' begyndelsen af 10409erne -- ved slaget paa kpssliov-hede, fyr nordari Neiiluhce ((Thoileik Fagres flok onl Sven Estridssn, stk. f ) , i efterare% 1043. K m t e gang 1;ilderne melder o m uroligheder ved Hedeby er omkr. 1050, da Haraid Hårde- råde overfalder byen og s-tter ild p5 den, for derpa at stikke til sas med byttet, Eorf~dgt og indheiitei af kong Sven (se ndf.).

Yderst Ivivlso~nt er det derimod, o m m a n kan bygge g5 et forvirret ScH-ao%ion (82) hos Adam, hvor der berettes oan en barbarisk ~delreggelse (106G) af Slesvig, »de transalblnglske Sachseres by». Man gor visst rigtigst P a% laolde sig til de vel

afhjemlede kampe omkring Hedeby 10-13 og 5051. Spargs-

m i l e t bliver da, o m den p2 Hedeby-stenen omtalte belejring m e d saaidsynlighed kan Identificeres med en af disse begivenheder, eller o m m a n m2 antage, at runesteraenns belqjring ikke h a r givet sig iiogel udtryk i de bevarede litteraere kilder, 1 alle hidtidige iollininger af Hedeby-stenen er m a n g5ef ud fra, at de drenge, der absade o m » byen, var dnnskr drenge, hvilket forudsatte, a% Hedeby havde vaeret i fjendevold og n u ble^ tilbageerobret. Dette vilde J o passe meget godt p&

forholdene i 983; blot sliulde jeg tro, at m a n ikke her, lavor det endte med en endelig tilbagevinding, vilde have brugt det for lianrapens udfald lidet sigende s.erbum ))sitjti eern»;

det vil liadsarnrnes, at Jelling-stenens wlnncd er et mere pcis- sende udtryk i en sejrherres mund. På kampene I043 og 4051 k a n imidlertid, som d r , Ba Cous rigtigt bemrerker (Aarh. s. 75 fodn.), deli giurie toliinin-, ikke anvendes, d a det dengang vitterligt ikke d r e ~ e d e sig o m nogen belejring af byen fra dansk side, Som de% v19 ses, tlSspidses n u problemet:

(10)

Ralaeiaidskriftetmes vidnesbyrd om Irarnpeiie omk;ii~g HctIeby.

43

for derefter at blive tilbageerobret af Daaaerne, eller - er de

»drenge» som omtales paa steraeri, ikke dariske?

Jeg h a r tidligere 1 anledning af

NT

Earsker stenens beretnirag ona pi1 andetsteds fra ukendt kamp udtalt, a t detfe belarzefter, a% der er mere i historien end i d e historiske akbi-

stykker; Inen szlniaigen n15 anvendes med skyldigt hetasyl~ til de konkrete forho8d i P~vesl enkelt tilfzlde mindet om en trxfmrig mellem nogle vilanngeskibe ed eri lille a ved Ble- kinges kyst ikke er ble.ayet fzstnet I de iitterza-e kilder, kan ikke berettige os li% f. ea. den sluiaaing, al kong Marahds frnld- sszendlggorelse af Dannlarli. sigler til era for kilderne ganske fremmed begivenhed (som Sjzllands filbageerobring),

P5

lig- nende made fore1;onamer det mig Bidet sandsynligt, af hver- ken aiormne eBIea tyske eller senere danske kilder skulde n z r i i e en besnttelse af Redeby i sslulningen af 10. eller 1 halvdel af Id. 5r8-n. n e d pifolgende tilbageerobnng,, hvis Hedeby ~ i s k e l i g havde aizn-et i Qenderold: der er jo n z p p e nogen sbaa i norden, som på den tid var genstand for mere lerende in- teresse. Bet n12 derfor synes meget bet:ienkeligt a l lade indskriften %menvise til sadansme f a r de lai4torislie Hr_blder helt takeladte forhold. - Lad os da prsve at se Ild[ n n r m e r e p5 den hzvdv~andne tolkniizg, d. v. s.

p5

betydningen af ordel: t)GJrenge~~.

I danske resneindskrifter bruges d r t e a ~ g ~ som bekendt som en sEags ~ r e s t l t e l IawyYtet til den dsdes navn til beteg-. nelse af hans stand - soan ( p g r e ) medlean af en kongeilg eller »adelig)> hird I. %'ed siden af denne specielle anvendelse

findes ordet i plur. á friere forbindelser om h i r d r n z i ~ d som deltagere

L

kamp; således hedder det i strofen p& Hallestad- stenen 6:

Satin d r i ~ n g a n

z f t i I < s i n n brOdïir stén i biargi st8i)an runiina.

"e ~ e l d r e medlemmer havde titlen bcegn, se § \ e n d hakjzer, BLd danislr tliegns a n d drrrigs, i Acta phil. scand. HI, 1 9 2 7 28, pp. 4-30.

(11)

74 Lis Jacobsen

1% ganske s a m m e m i d e e r »drenge» brugt g i Hedeby- sterieil. 0 g i denne anvendelse kan ordet, som den norsk-ds- Handske slijalbedlgtiilng is er, ogsa betegne medlemmer af den

fiendtlige hird. Saledes d Egil% Skallegrimsans skildring af

Xord~nôendenes angreb på de danske ved Jyllands vestkyst

(Slajaldedlgti~.

R.

1 p. 44):

\'i gjorde e t voldsomt ai?greb tecl Jyllands k ~ s t ; t a p p e r t hfeiilped den ~ i l i i i i g som v z r g e d ilanerlies rige,

fol. x eci saiidstraird m t p a s n a r r a p ined drengelies skare

1 scn fra br3igeais hest s p r a n g Oy\l:idr Skrclyja.

At »dïengeskareim» - drengja Iid --- Laer betegner mod-

standerens Strigersliare, er jo sikkel-t. Samme anvenidelse har ordet i et lille digt ( S k j ~

B.

I. p. %1,5) af I'igfiiss '6'iga- Gleannsoam, des ligeledes skildrer Nordrn~ends kamp mod darislae; det hedder laer: ))der gik a7i i kamp mod de danske

drenges (tl«arskl*n d r e l ~ g j u ) skib)), d. v. s. et skib, bemandet ined danske hlrdm,-nd.

Der syrses d a ikke at v z r e nogen a f g ~ r e n d e sproglig betznkelighed ved p& Eedeby-stenen at tolke »drenge>) som medlemmer af en Seaidtlig, del vil 1 nazïvzre~ide tllfzlde sige ilike-dansl; as~gribers hird; - men om m a n prlide have

brugt ordet om en ikke-nordisk kragerskare er ta.ivlsomt,

Star valget ~laelleiiz henvisningen til vendislce eller norske aragribere, taler sanc~so.a~Blgheden for, a t de omtalte s)dseimge» t i l h ~ r e r en naorsli Iilrd. Dette bestyrkes heit af3 hvad vi ared

o m de reale forhold. Kainpeiz med Venderne I043 var et regbalm-t slag pi sletteane laord for Hedehy: P de udfarlige ski%dslnger, der er $eraret herom. filades Intet, som passer

p; en belejn.inmg. Derimod fonudsxtter Xordm=ildenes ind-

tagelse af Hedeby 1051 en bekjring af borgen. Efter at have erobret denrae, fraengte de riorslre a7iBinger ind

a

byen, som de plyndrede og - Inden de forlad den - stak ild g;. Her-

(12)

o m kvad eia af FIaraki Barderides skjalde, der \::ir ajen~isd- ne bil begirerihederne (Slij. X. II. p. 426):

Er:r.i~clt ble\- f r a e~icbe

til amdeia - og d e l slcanlde jeg nner-ie

maii t u r k a l d e eii g a . ~ b e d r i f t - H e d e b y i vrede.

S'enteligt e r det, \-i vi1 4,rine;e Suerz l i a r i n : v a r jeg i n a t f u r gry

oppe 11% I ~ o r g e n s f l o j --

l u e r n e s k a d sin lairgt iid af liusene.

Er

samlet laensyn til de syrogdige og historiske forhold synes mig at give gizaiidlag for en identificering af den be- Sej!-ing, der omtales p i Hedeby-stenen, med Idel i skjalde- Btradene slailcirede narske angreb

p2

byen.

Ted Harald Harderades overfald p5 Redeby

1051

har

da styresmanden Erik, err fornem dreng, fundet doden,

Senere Ilar hans %':elle 'Folk - $vens Balrci~mand - rejst ~ a ~ l e -

dcsienen efter ham. Hvis denne tolkning har irmffet det rette, uiP del v z r e nat~arligl at opfatte den Sven, hos hvem Tolv \.ar Iiirdnnand, som identisk med skjakde1;~adeis Saye~~, den daamsbe konge Sven Estiidssn l,

Derimod k a n det rnasltc far niitidens betragter ..virke p i - faldende, al iaadskriftre~ ikke, hvis Salerr e r om en fjencillig krrgerskase, n z r m e r e anar betegnet denne; ud fra sanalidens synsptlnkt er det dog forsraeligt, at en nationaliletsbereg- ~iePse Ilur syntes erpaBr,rie.et; t111 - tolkningens rigtighed for- udsat - Ilar det for den, der an"2itede indskrifiera, v z r e t en sadan selvfolge, at den ki~lgerskas,e, der belejrede og plyncl- rede og satte rTd p5 Hedeby, ikke bestod af 6ial~skr drenge,

a l de1 ikke er faldet %iasa~ insd, a l e n ukyndig eftersl:egt

kunde opFatte indslnriftetn p& deraase nasde. run em es re re^:

har ill let forkynde, at Erik faldá ved Hedebys belejring, liviIBea han har menr tiistrziakelig lclarh a t h:t\ e udtrykt ed »han h n d c d a d e n , d a dl-enge sade o m BedeEy». Bertil kom-

'

Jfr. T h o r i e i k Fagres heretriing om, Livordan Bolig Sven forf~>'I,lger

(13)

'i6 Lis Jacobsen.

mer, at slutsatsens prosarytme, der er s% ejendommelig for mange af de egentlige r ~ a n e m i n t i e s m ~ r B e r , vilde n e r e g5et tabt, hvis el a q e k t i v .-ar blevet anbragt foran i i r ~ w g j a r . Man j z a r r ~ f ~ r e del kraftigt formnede: @i drcrngjnr- satfsr

unz

Hceidaby aned det stillase »pd n o r r ~ n i f - d m n g j a s etc.». Det er da Rade af formelPe og reelle grunde i sin orden, at Ind- skriftsle~tnaingen -- ogsa nas »drenge» henviser til den fjendt-

lige hird - e r i ~ r n n e t , s o m den er.

Det fremsatte tolkniilgsforslag, der bringen. s5 god over- enssternnaelse mellem stenindskriften og d e Ilfteraxe kilder, tiarde derfor v z r e v x r d at tage under overvejelse,

Deii sidste af de tre slene, des kommer i betragtiling ved kampene omkring Hedeby, er Dctnevirke-steraena, som »Sven. konge satte efter sial inirdaaland Slmarde, der var faren ~ e s t p ; , inen iiea fandt dadeia ved Hedeby» (se HlstRunr, p. 113). Rune- og sprogformer viser i alt -irlaisealtligt samme

udviklingstrin som på Hedeby-stenen; denne 11ar vel det

yngre liors-skilletegn og en noget liyppigere brug af strangnae runer, men ingen af delene er afgavende for tidsfestelsen; ad epigrafisk vej kan man derfor ikke bestemme, oni stenene er samtidige - og om falgelig den kong Suen, der h a r rejst

Danevlrke-stenenn, es s a m m e Sven, hos hvem So%v, Hedeby- stenens rejser, var hirdmand - eller om der ligger f. ex.

nogIe artier lmeilean de to stene, så Baneerlske-stenesas kong Sven er Sven T\yeskxg, Det s%iaB a-nu pn-mes om Indhol- det af indskriften kan bringe spsrgsmiIeil n e m a e r e til en SasnPng.

Jeg h a r i HlstRenn. (p. 113) ciiskuteret betydningen af

»suerdn dhdr' at Neaabzj» og nåede her til det rest~ltaf, a l dette udtryk ikke gav noget holdepunkt for, »at Skarde a.ar faldet i kamp». Det er ogsi sikkert, at »weraa CaaCir» Ikke b e h ~ v e r at betegne en voldelig d s d , og det f ~ r e k o n z m e r mig heller ikke at kunne belvivles, at en dertil knyttet stedsan-

(14)

P-

-

Runeindslirifternes v i d a i e s b ~ r d om l-anlpene omkring Eedeby. / i

gis.else som >»a% Héaahf)) ikke uden sidere Ban endlzegges som ~laarnpen \.ed Hedeby» eS1, lign. ,$len der er et forhold, jeg iklie lidligere har vzn-et opmzritsorn p i , og som fortje-

ner at fremdrages: d e t er, a1 p å s a m t l i g e clanske r u n e m i n - desmzrker, der angiver dodsstedek. som s i d a n i , st6r sierwn

fJer11l

F a

deffe sted l, saledes ab der er god mening i at bc-

rette, ~ U O T helten har fnndel doden. Nar eaa indskrift - s o n : ~ hllfzldet er med Danevirke-stenen - i m o d s ~ t n i n g kzeïtP'8 med-

deler, a t helten er alad der hvor stenen starp i s s man forvente,

i Se fx Slesvig-stenen, cler meddeler, a t deil d s d e »liviles i England, i

Sltian, .l~ejZb~j-slerien (N. Jylland) d e r meddeler a t »Aske! fandt sioiier~ i @re-

sund^). Tirsted-st. (Loilaiid) med beretning o m , a t lielteri »failde d(?den i Svitjod)), S. Iiirkeby-st. (Falster), d e r beretter o m Asguaiie, som »fandt d ~ d e a r p5 (Ic.jtlniid]», Q p i i k r a - s t . (Si~alie) rejst efter Toke, der »fandt dodeii restpa)),

Tálleberga-st. (Sliiiie), p i 1ivill;eii det meddeles, a t de dode »ligge i Lolidoi?»

o. s. v. Hertil Iran bl. a. fnjes deri svensi:e Björkli~tge-st., rejst i Wpplai~d ti! minde oin e n ung mand, der » d ~ > d e i Hedeby». - 1 forbiildelse m e d de a n - forte indskrifter skal jeg omltale eiidiirr en svensk s i e n : Ejudby-st. i Söderman- laiiU, p5 hvilken flg. udsagn fiades (Söderrnanlailds runiilskrifter ilr 55:) o a R t i l e n i i l a n s u l i r t r e n k r f a r i r i u a r p Ija l i a i ~ i ~ a a t h a r m i t a r i p r . Delle geilgives i det svenske r u n e r z r k (efter gcengs opfattelse): »Til1 England v a r dela unge 1a:impeea faren. blev seclarn Iiemmu tiiI sorg dijd~). e'dtryl;het: a t v:ere dod »til liarm» synes mig pifa1dei:de barle formelt cg iiidlioldsmzs- sigt, De riprmeste s>-11taIitiske parallelier findes i vestiiordisl; iliglniiig: ))Linve noget a t garrini)) (Egil;, Insvers n r . 45), »sliaffe sig iioget af yremi)) iLo!;aseilrra str. 21); disse ctzloker jo ikke brugen p5 Bjudb~y-stenen; fcle.1- sesutil~reiddet »til sorg» falder helle;. ikke rinnieiigt. Eii naturligere folklaing

vilde Inan f;, Piris at h a r m i opfatiecles som stedsaiigivelse. Iildsiiriften r i i d e d a lyde: iuuri fil Eriglands ring?. rlrceiigr fa?ini?, rucrra b á I i ~ i i - i i a ctt Harlili d6dr3 hvilket danner eii fuldkommen parailei til Danerirlie-steaielis: es mas

f a r i n n iuestr, e12 :iii ioard clbdr af Nidablj, E t fra mi~iiddeialderen hjemlet

sveiislc stednavn I l a r m ( i Helsiiiglarid) findes i et Diplom fra beg. af 1300-

tallet (Bipi. Cvec. 111, 430). O m »Harni» i svenske stediinvtie se isvrigt J ö r a n Saliigreil, i Sasons hok, 1 0 3 1 pp. 21 ff. Det Sorekoin~sae~ mig saridsynligt? a6

~ i l e c i i e r » - efter hrern sterien e r rejst - h a s haft 5117 gard ved H a r m og h a r fundet d s d e i ~ lier, efter a t vrere vendt tilbage fra England. Hans far, . _{Iliorsteii, d e r liar rejst steneii »efter}

.

_{sig selr. og sin sari Hevner)) i Bjlidhy f} Södermainland, h a r re1 haft sin g i r d h e r . [Er denr;e tolknilig rigtig, afgiver d e 3 samtidig bevis p i , a t udtrykket wez.da dbdr m e d efterf6)igend.e stedsan- givelse ikke behover a t Ineilvise til er; B a a p eil. ligri,]

(15)

i8

Lis *iacousen.

at meddelelseri r u m m e r mere end den blotte angivelse afdads- stedet. Drt m; derfor synes rlmeligst at tolke Hndsla-iftens » \ ~ a r b doBr at Héaabjv i overesisstemme8se med den gzngse opfattelse: » h a n faldt 1 liaaáapen ved Hedeby)). Men i s5 fala vilde del, da ilzdskrifáerne p5 fledehy- og Danevirlcestenesse epigrafisk og sprogligt star p$ s a m m e nda,akllngstsiii, vcere na- turligt ak her-ifore deni på de t s stene omtalte Hedeby-kamp til samme begivenhed. Dette srilde passe meget godt til, cif Hedeby- sieneia omlmandaede belejringeil 103.1 d Sven E s t r i d s ~ n s konge- tid, idet Dane~irke-stenen jo betegner sig, som rejst af »Sven konge». - Det slid dug imvees, at Sven også deltog i k a m - pen ed Bedeby 10-83 (slaget p i I,ysskoa.hede, se Thorleik Fagres kvad om Syen); det er akke urimeligt, at haia ved deil %e~liglaed Man have rejst mindesten syer eaa afsiaae faldne bairdna:end, men hail vilde ve8 nzeppe dengang have helegnet sig soin »Sven %;oiage». - Det togt vestpa, Danerirke-stene11 omtaler, m$ efter deai her givne tolkning B;?ave fkondet sted engang ved midten af 11.51-h; e n nanrrnere bestemmelse af toglet eller dettes karakter tdlIader kilderne os Ikke,

SpsrgsmåBet om, til harilke historiske begivenheder der sigtes med den store Jelling-steiis beretning om kong Haralds

»heling» af Danmark og med Bedeby-stenens beretning om

belejringen af Hedeby, horer til de oftest disliuterede og d e vaiaskellgst hesa.arl,gc. Efter de historiske Biilders art lian vi ikke vente nogensinde at n: til absolut sikkerhed. Merm e r den opfattelse rigtig, d e r l Jel%ing-monumentets fork-yntlelse af rigets fasldstznd3ggerelce ser en henvlsniiig til kong Haralds tilbageerobring af Hedehy 983, s5 turde det hermed vEre

givet, at Hedeby-stenen m5 omhandle e n senere begiven-

hed. %'il m a n nu fastholde desi hidtidige tolkning a f ind- siirlftens »drenge» solai danske clienge, blirer konsekvensen,

ab Bedeby i sininingen af 10. eller i 1. halvdel af i f . Trh. ni2 have urn-ret p& fremmede h;~aider, for derefter Ted e n belejring fra dansk side at v z r e %,levet tllbagevumdettia riget,

(16)

Kui~eilidsi;rifteriles vidnesbyrd om 1;ampeiie omliriirg Hedeby, 7%' t U

Et sidari% forhold er som freinhzvei ukncnidt for de bevarede lilterzre kilder; fuld orerea3sstemmelse med disse r11 derimod o~x"4es"9hvls »drenge» toIltes som giende p i de norske airelage, der i

1051

iiidtsg byen.

Lis Jacobsen,