SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

det sJ'I1es almindelig antaget, at den afsltrift, der er tilfpjjet erlcebjsp Birger Gunnarssons Eleemosyna, og_ som er fra 0111

ved 15009 ikke er e11 selvstzendig afskrift efter originalen, har haft I,uildebogens afskrift til _{1, bliver altsaa} Johanssons afskrift vor hidtil eneste kilde til viden. om telisten af Valdemar 3.s haandfxstning. Overleveringen af \ralde-

3,s l l a a n d f ~ s t n i n g er da saa svag, at det _Ban

om

overleveringen af Valdemar

3,s

haandfzstning og

a t der er rejst alTTorlig tvivl, om tekste11 ni1 ogsaa er helt rigtig

om

kirketienden i Danmark

i 13.

og

1 4 . 9

aarhundredeE

Sp0rgsmaalet faar for dansli historie-

forskning sili store interesse ved, at dets besirarelse bliver af- Af de danske Boligers 12 haandfzstninger fra tideii 1282 @rende for et vigtigtpunkt i hvad der i 19. aarh. harrEret hoved-

1648 er de ti bel7aret i original, medens to $ ~ i i i lcelldes gelien' _{temaet i dansk historieforskning: Slesvigs for]lold til Danmarl;.}

afskrifter l. Den Unge grev Christiern af Oldeilburg afgav, da dei.

Den farste, ~ ~5,s haandfnstning af i k 1282, 29- juli2 er _{yar blevet alvorlig tale Om, at det danske rigsraad kunde tpnjte} i en dansk oversxttelse overleh7eret i fire sig at vælge ham til Danniarlts konge, 14.18 28. j u n i til sin af llvill<e den d d s t e er fra o m ved 13i5; O m _{m.orhroder, hert~lg Adolf 8. af Slesvig, greve af Holsten, eli}

ilike udeil en og anden iliteressant variant er de fire afskrifter erltlzring om, at d a der nu var ham forebragt og aabenbaret dog saa ganslie overensstemme~ide, at teksten

mas

siges at beseglede breve og gamle skrifter og haandfzstninger af lcong

aflijellllet, og der er da heller aldrig rejst _{Valdemar og rigens raad i Danmarl<, givne og beskrevne i} aaret 1326, hvori indeholdtes deil bestemmelse:

~ ~ ~forholder det sig derimod nied \'aldemar d ~ ~ l ~ d ~ ~ _{item d ~ l c a t u s Sunder-Jucie r e g n 0 e l c o r o n e Dacie n o n vnietu,.} liaandfZstning af 1326 7. juni. Dennes original en a n n e c t e t u r ita, C I U O ~ u n u s sit doillinus u t r i ~ l s q ~ ~ ~ ,

Lidfzrdigelse lieraf- fandtes i 15. aarh. i Lulldekapitlets

saa lovede han sin morbroder, at hvis han blev taget til konge livor deli er blevet registreret 1423 og 1494 men denne _{i D a n m a r l ~ vilde han og hans livsarvinger ubrydeligt over-}

original eller Lidfa.rdigelse er gaaet tabt, formentlig

denne bestemnlelse, paa det at der kunde blive en evig indeil 1600 4. ~ ~ ~ d ~ l ~ ~ ~ i t l e t s kantor, magister Bo J0liansson, fred mellem Danmark, Slesvig og Holsten,

der llar registreret dets breve 1494, h a r imidlertid ogsaa taget

Dette brev las i det desvig-holstel~sl<~ ridderskabs arliiy en afsitrift af deli som af alle andre for Lu1ldekapitlet vigtige

i Preets '3 og allerede, da Christian 5 . 1684 bemægtigede sig

breve i den saakaldte Lundebog, Regisirum ecclesie

et foliollaandskrift

pas

p r g a m e n t , nu i det svenske Kilcsarkiv de t llert~lgelige Slesvig, blev Co~istitiitio V ~ [ d e ~ ~ i n r i a i l c i , som bestemmelsen om S~nderjylland kaldes, citeret i et gottorpsl-

,

Trylct i larib. fra arcli. II, I-ISU. P. Jolls. J0rgensen: Dalls" stridsskrift 1797 blev det hele brev aftrykt 4. .le@n da saa Ketsllist. Is, iU-8j. d e t i v a ] g h a a n d f z s t i ~ i ~ l g e r medregner jeg Iiaana-

af geIlsidig~ledsbrevet af 1:360, d e r hetegiier sig se'v 'Om en _I I>ai1S1r liist. Tskr. (i H. VI, 230, a n m . 1. I liep. dipl. regili D ~ined. ~ ~ .

l i i . 1434 ailf@res d e n n e afskrift mrr.rlteligt ilolc

liaaiidfiestning. _{"lanslc Iiist. T s k i . (i 13. VI, 209, alirn. 1.}

? ,\arsb. f r a Geh. a r c h . II, 5-5).

dallslCe Arcllivreg. v, 137. S c r i l ~ t . Ker. Dall. VI1, 230. Dansl< hist. Tslci. (i li. V I , 240.

r , ~ ~liist. T s k r . G ~ ~ l R. VI, 232, ; slim, 1. _{scliaft 21-28.} Jensen u n d Hegeniscli: Privilegieii d e r sclilesnig-lio~steiiiiscllen ~ i t ~ ~ ~

E r i k Arup. Valdemar 3 , s liaandfestning. 261

den dansli-tyske natioilalitetsstrid blussede op i 19. aarh., Denne forklaring, livortil Erslev naar under visse be- vilde TVerlauff 1848 bevise, al grev Christierns revers, der da tznlieligheder, har sine store vanskeligheder og kan iioli ikke var kendt i original, var et falsum; en saadan bestem- synes noget dristig. Det er dog ikke almindeligt, at af- inelse liunde, skant Iiofod Ancher allerede havde gennem- skriveren af celdre dokumenter bevidst falger den frem- d r ~ f t e t mulighederne derfor, lieller ikke have staaet i Valdemar gailgsniaade deraf at udelade de bestemmelser, der pas

3.s haandfuistniiig l. ]lans tid ilike mere er gzldende. Tanken om, at man i Lund

Hele I$rerlauffs argumentation er imidlertid forlzngst e r gaaet saaledes frem ved afskrivningen af dette eller flere sunket sammen. Matzen skaffede sikker viden om, at grev af Lundebogens dokumenter, vil stattes, hvis det lian paavises, Christierns revers endnu befandt sig i original i ridder- .at man ogsaa i andet tilffelde lian have f~ilgt samme frenl- skabets arkiv ?. Allerede forinden, i 1896, havde Erslev gen-

drevet IVerlauffs betragtninger; han lioin til det resultat, at Gertz, hvem danske historikere er saa niegen tali sli.l- constitutio Valdemariana passede naje ind i hele den dige for hans glimrende nyudgaver af de middelalderlige kilder situation 1326, og at den, som den blev citeret i grev Christierns til Danmarks historie, har oplyst, at der til et af de l-iaalid- revers, var i en ægte haandfzstningsartiliels form. Erslev skrifter, hvori Jyske krsnilie er overleveret, af Gertz betegliet forklarede, hvorledes hertug Adolf 8. ved sit samarbejde med med signaturen S, fordi det nu findes i Svenska Riksarkivet, det danske rigsraad kunde v z r e blevet bekendt med denne er fajet et udtog af en h a a n d f a t n i n g l, livilliet, eftersom Jyske artikel af Valdemar 3.s h a a n d f a t n i n g , medens lian saa lidt kranike standser 1340, og ogsaa ellers efter sammenhzngen som hans bradre ltendte den under deres store proces med skulde synes at inaatte henfares til Valdemar 4. (1340-1373). kong Erili 7. (1412-1439). Erslev fremh;evede, at historikeren Tilknytningen er nemlig denne: efterat J'aldeinar havde op- maatte vzlge mellem at sigte den hzderlige hertug Adolf for holdt sig mere end et aar paa Sjzlland, ltom lian atter til at have forelagt sin sastersan falske dokumenter, eller at antage, Jylland og d z r forhandlede han i Viborg ined rigets bedste at Bo Johanssons afskrift af Valdemar 3. s h a a n d f ~ s t n i n g var m ~ n d om en l-iaandfzstning, der da udstedtes sabbat0 proxi- ilrigtig forsaavidt, at denne szrlige paragraf, constitutio Valde- mo ante festum sanctorum Primi et Feliciani

',

hvorefter inariana, var udgaaet. Erslev fandt en forklaring for artiklens dateringen bliver 1342 8. juni. Gertz er dog selv i tvivl om udeladelse deri, at da Bo Johansson 1494 afskrev Valdemar denne forlilarings rigtighed og henskyder domnien derom til 3.s liaandfzstning, var siden 1460 Danmark og Slesvig forenet historikerne, sikkert nok fordi Erslev har gjort ham o p m z r k - rietop under samme herre, Cliristiern 1.; constit~ztionen var som paa, at dateringen er aldeles overensstemmende med ajensynligt da blevet ugyldig, og Ho Joliansson udelod den i Valdemar 3.s h a a n d f a t n i n g af 1326 3. Oin Valdemar 4.s be-

sin afskrift, maaske fordi den allerede tidligere af en anden vzgelser i sommeren 1342 kan vi ganske vist ililie konstatere var blevet overstreget eller udprikket i originalen, eller den var andet, end at han 24. maj i Viborg gav kannikerne dær sit inaaske helt udeladt i en afskrift deraf, der var l-ians forlaeg

'.

beskyttelsebrev og 10. aug. ved Kalundborg stadfæstede Stral- sundernes privilegier i Danmark

',

hvad ikke udelukker, at 1 \Trerlauff: Antislesvig~iolstenslie Fragmenter VII, 1-16. Kofod hllcher:

Saml. jurid. Slir. III, 426.

hlatzen: Retshist. Indl. 293-291.

'

Gertz: Scriptores minores liist. Dan. medii e v i I, 197-215.

3 Iir. Erslev: Den saakaldte »Constitutio VaIdemariaiia)) af 1326. Dansk Gertz: S M I, -157-458.

Ilist. Tskr. 6 R VI, ",,j-218. Cf. Danm. Kig. Hist. II, 288, a n m . 1. Gertz: S M I, 214.

Erik Arup. Valdemar 3,s liaandfzestning. 263

>len e n s a a d a n V a l d e m a r 4.s handfcestning k e n d e r v i ellers nullam ecclesiam presentet, nisi ricum ad aliqunrn ecc~esicrm~ pre- aldeles intet til, og afgorende er, a t d e t udtog a f den, s o m in ea merum jus patronatus sentaret, nisi sibi nnerum _{habuerat a b antiquo.} j u s

haandskriftet S af Jyske l i r s n i k e meddeler, e r i k k e blot i sin in dicta ecclesia competeret a b

antiquo.

datering, i n e n ogsaa i s i n telist i deri g r a d o ~ e r e ~ ~ ~ s t e r n n l e n d e _{6. Item a sacerdotibus par- Item quod a sacerdotibus}

med Valdemar 3,s haaiidfzstning af 1326 7 . juni, a t d e r al- rochialibus de terris suis curie ruralibus de terris vni[uscuius-

deles i k k e k a n v m e nogen tvivl o m , a t udtoget e r taget netop sue adiacentibus nullum serui- qne] curie adiacentibus ilullum

lierfra. 'Til bevis lierfor e r det tilstrceklreligt a t aftrykke a e t o eium regium exigatur. seruicium regium exigeretur.

telister, saavidt d e falder s a m m e n , side o m side; deres over- _{/. Item n011 grauentur clau-}

Item quod non grauarelltur

vejende verbalo\erensstemmelse e r d a ganslie afg@rende* _{stra seu clerus per eqrios et claustra per equos vel} caries

canes regis pascendos. regis pascendos.

Lundeafskriften. Jyske KrGnikes Afskrift.

1. Inprimis, quod arcliiepi- Quod persone ecclesiastice 8. Item quod c a s t r ~ i m in terra Item quod terra Borendholm

scopus et episcopi a c ecclesia- iuribus,iurisdictionibus et liher- Boi.endlioln~ C U aliis bonis cum aIiis bonis archiepiscopali- ~

stice persone juribus, jurisdic- tatibiis bonorum suorum a e f a - a r c h i e p i s c ~ ~ a l i b u s ad ecclesiam bus ad ecclesiam Lundensem

tionibus ac libertatibus suis, milie sue libere gatidere debe- Lundensem redeant, quantum redirent. Et, c~ualltum in e0 fuit,

b o n o r u ~ i ~ suorurn et familie rent. in e0 es[, r e s pro posse suo r e s eciam a d hoc fide]iter la-

gaudere debeant libere, prout ex laboret fideliter et procuret. boraret.

antiquo liberius consueuerunt.

14. Item pro morte regis Erici _{Item quod pro morte Erici}

2. ~ t e m cyuod decitlle eccle-

-

Item c~uod decinle ecclesia- interfecti incausatis, qui eius regis incausatis, qui eius morti

siarum per regem seu alicpe~il ruril a rege Iion peterentur, nisi morti preselltialiter facto vel presencialitei. facto vel opere

aliuln non petantur liec reci- vrgens ilecessitas incubuisset. opere non interfuerunt et qui non interfuerunt, et qui non

piantur, llec aret-iiepiscopus siue Et ad hoc consensus e ~ i s c o ~ o - non su1lt legittiine conuicti, cete- fuerui-it legitinle conuicti, tete-

alicIuis facultatem liabeat r u m et melioruiil regili adllibe- risclue expulsis et eorum here- risque expulsis et eorum liere-

ipsas decimas alienandi. retur. E t tuncprelatis et ecelesie dibus ac cyuibuscumque aliis, tlibus ac quibuscunque aliis

sufficiens fieret caucio pro eis- bonis suis iniuste priuatis, bona bonis suis minus iuste priuatis

dem. sus, Yeluti inuenta fuerint, libere bona sua, vbi inuenta fuerint,

3. Item clerici et ecclesiastice Item q ~ i o d clerici et persone restituantur. restituerentur.

persone ad placitum seculare eeclesiastice ad placitunl secu-

vel coram judice seculari non lare vel coram iudicr seculari 16. Item quod burgenses et Item quod burgerises et iller-

citentur vel t r a h a n t ~ i r , nec ta- 11011 citarentur, neC talliarentur, mercatores libere vtantur suis catores libere yterentur suis

lieiltur, net contra eos littere nec coiitra eos littere regie im- mereaturis absque aliquibus mercimoniis absque grauamilli-

regie quacuillque e s causa ini- petrarentur seii darentur q ~ i a - grauaminibus ac nouis tlieoio- bus et variis tlleololliis impo-

petrentiir, sed quicumque contra cunclue de causa, sed for0 ecc- niis inlponendis et absque qua- nendis. E t absque quacuiique

cos agere habeat, coram judice lesie contra eos agere tenerentur. cumque cluota mercimoniorurn quota nlercimonioruni suorum

suo ecclesiastico in foro ecclesie suorum ducan1 extra regnum, ducerent quocunclue vellent.

que vendenda liabuerint vel agere teneatur.

emenda, nisi

.

.

. .

4. Itenl niillus extraneus ig- Item quod niillus e s t r a ~ l e u s

note lillgue vel imperfecte etatis et ignote lil-igue vel imperfecte Man liunde n u sige, a t e n v e r b a l o v e r e ~ l s s t e m m e l s ~ ikke ad aliquain ecclesiam presente- etatis ad aliquam ecclesianl h a r s a m m e beviskraft, n a a r d e r e r tale o m doklimenter af tur. et rex elicluem clericum ad [ p ~ ~ e s e n t a r e t ~ i r , nec r e z ul!iijli cl?- d e n n e h j e statsretslige liarakter, h v o r m a n g e n bestemmelse

Erik Arnp. Valdemar 3.s liaaildfzestniiig. 265 gaar temmelig uforandret over fra det ene dokument til det priina eller ikke meget yngre, snart at den dog vist maa andet l, og da særlig henvise til, at der ogsaa er en gailske tilhare slutn. af 15. aarh. Afskriften er da hvad tiden angaar udstrakt verbaloverensstemmelse mellem Valdemar 3.s haand- fuldt saa god som Lundeafskriften l.

frestning af 1326 7. juni og Kristoffer 2.s af 1320 23. febr.

',

Det er nu ogsaa ganske karakteristisk, at Gertz, naar der helt igennem naturligt nok har tjent til forlæg for han finder det nadvendigt at indfare en star;-e rettelse i Jyslie dem, der konciperede Valdeniar 3.s haandfzst~iing. Denne kranilces afskrift, henter denne netop fra Valdemar 3.s haand- kunde paa samme maade have tjent som forlæg for en fzstning. Det er i

S

4 hvor der altfor Lydeligt er to subjekter, Valdemar 4.s haandfæstning af 1342 8. juni. hlen dels er liemlig ilullus extraneus og det i presentaret liggende res; verbaloverenssteminelsen mellenl haandfæstilingerne 1320 og Gertz indskyder derfor: pl*esenfaretur, net rex:

.

. . .

.

pre- 1326 alligevel ikke saa store, som de vilde være imellem dem sentaret, fordi han kender Lundeafskriften af Valdemar 3.s af 1326 og 1312, dels er det ganske givet, at bestemnielserrie h a a n d f ~ s t n i n g , skont det, hvis han vilde fastholde tanken om i 8 og 14 aldrig kan vEre indsat i en haandfæstning af e11 Valdemar 3.s haaandfæstning, havde været mere nærlig-

1342. Da havde nemlig erkebispen forlxngst faaet sit Born- gende at rette nullus extraneus til nulluni estraneum. ?tlzr- liolm tilbage og behovede mindst af alt den nyindsatte danske lreligt rioli har Gertz overset, at en rettelse af ganske samme Iionges hjrelp dertil, og da var de fredlsse og deres barn art er ligesaa nadvendig i 3. Thi ogsaa her skifter subjek-

og barnebarn forlængst vendt hjem til Darimark, havde faaet terne, clerici et persone ecclesiastice er rigtigt subjelit til deres godser igen, saavidt det var muligt, og den store marsks non citarentur og nec talliarentur, og littere regie til impe- saranesan af samme navn Stig Andersen var da en af de mæg- trarentur seu darentur; men ingen af disse kan være subjekt tigste godsejere og ledende politikere i Danmark. til tenerentur. Her har Lundeafskriften da ogsaa rigtigere:

Jyslie kranilies haandfrestningsbestemmelser er da en

1

sed quicumque contra eos agere habeat

. . . .

in foro ecclesie afskrift af Valdemar 3.s haandfæstning, som vi altsaa for en agere teneatur. I

5

6 har Gertz ganske sikkert grebet fejl ræklie vigtige bestemmelsers vedkommende lian sammen- ved sin rettelse af Jyske kranilies vni til vniuscuiusque, hvor holde med den hidtil alene kendte Lundeafskrift deraf. Naar Lundeafskriften i stedet for vni har sue. Hertil har Gertz vi slial fastslaa den rette tekst af Valdemar 3.s l-iaandfæstriing, ikke villet rette rni, vel af den grund, att dette ord staar maa vi tage hensyn ogsaa til Jyske liranikes afskrift, og det altfor tydeligt i S. Selve bestemmelsen er imidlertid 1326 saa meget mere, som deri efter alt at d a m m e er nok saa et hundredaar gammel i Danmark; allerede i Jyslie lov III, gammel som Lundeafskriften. Om haandskriftet S af Jyske 10 faar de sognepræster, der vil leve renligt, det vil sige i lirsnike siger Gertz, at dettes tekst er skrevet af en manus coelibat, skattefrihed for deres præstegaard, hvad enten denne prima fra midten af 15. aarh., og at haandfæstningsafskriften tilhorer kirken eller er deres ejendom

'.

Men skattefriheden er tilfajet af en manus secunda, der skriver med lidt blegere gjaldt ogsaa liun præstegaarden, og ikke andre gaarde, som blæli og ikke former bogstaverne fuldt saa smlilit; Gertz an- s o g n e p r ~ s t e n muligvis maatte eje. Dette er endnu fastholdt givelse af dens tid er, som det er naturligt, noget vaklende, i haandfæstningen af 1320, der udtrykkelig giver sognepr=- idet lian siger om den, snart at den er samtidig med manus sterne skattefrihed de terris vni curie sue, in qua personaliter

- _{residat, adjacentibus, altsaa for jord, der ligger til den przste-}

1 Sammenfaldet i dateringen kunde ogsaa forklares udfra, a t .Jysl~e

landstings tingdag r a r lordag, saa et dets fnrste tiiigdag i juiii 1342 meget vel gaard, hvori han bor. Det er stadig tanken, at liun den lian liave iizsten samme dato som dets fmrste tiiigdag i juiii 1326. l Gertz S hi I, 213-214.

"arsb. fra Geh. arcli. II, 9-11. Dailmarks gamle Landsliabslove ed. Brondum-Nielseii I I .

Erik Arup. Valdemar 3.s I i a a i i d f ~ s t i l i n ~ . 267

beboede prnstegaard slral v a r e skattefri; Gertz tekstrettelse _{fra farst af organiseret paa en hajst selvstnlldig maade af} fil vniuscuiLlsque vilde udvide skattefriheden til enhver sogne- dens store f ~ r s t e erkebisp Asser, der sad i Lulla _bislCop prZstegaard; sikkert nok har der i haandfastnillgen af 1326 _{fra 1089-1104 og som erkebiskop fra 1104-1137. Som fBlge} som i den af 1320 staaet vni curie, rnaaske tilf0jet sue, in _{deraf blev ogsaa tiendeordningen i Danmark gallslie forskellig} qua personaliter residat. Xaar da Lundeafsltriften 1494 stV- fra, hvad der var brug i _{andre lande. Den liellige alminde-} ger vili, men bellolder sue, kali man ikke helt afvise den _{lige kirkes ho~edregel otn tiendens fordeliilg var, at}

_li4

_skulde tanlLe, at er teksten rettet saaledes, at den koln bedre tilfalde præsten, '14 kirken, '14 bislioppen og _{de fattige, og} i overensstemmelse med afskriftens tid.

I

alt fald var der saaledes genilemfartes regelen ogsaa i Sverige og Norge. Deil

1494 pr;esiegaarde, hvori der ingen sognel?'zstcr fra zldgammel tid mere selvst~ndige engelske kirke havde

residerede, fordi gudstjenesten bes~rgedes ved vikarer for de _{en tredeling:} ' / 3 fil p r ~ s t e n , ' 1 3 til kirken, _{til de fattige.} prElater, der liarde embedets indtzegter, men præstegaarden _{I Danmark holdt Inan ogsaa paa den engelske tredeling,} slculde alligevel \.ære skattefri. Og forholdet har _{men her gili den sidste tredjedel ikke til de fattige, men til} i 1394 desuden vzret, at en sogneprast, der ~llaaske ejede _{biskopllen, og det varede Izenge, inden boilderne overalt be-}

flere gaarde, da var skattefri for dem alle. _{kvemmede sig til at give ham den i kzrven. Tiendeydelsen}

En formodning om, at Lundeafskriften af Valdemar 3.s _{var en naturalydelse; af hvert hov paa 30 neg, hvori}

Ilaandfxstning allerede i denne paragraf har taget 11ensJ'n til en _{den i hasteil opstilledes til tsrring, skulde przsten kunne} senere tids forhold, synes at bestgrkes, naar vi betragter _{tage et, kirken et og til slut ogsaa bispen et.}

den store forskel i teksten, der forekonlmer i dennes 2 . I _{Det var store indtzgter i liornmzngder, przsten og} Lundeafskriften lyder denne paragraf i dansk o v e r s ~ t t e l s e : _{kirken fik ved tienden siden beg. af 12. aarh. De kirketiender,} kirketienderne slcal ikke forlanges eller oppebxres af l;ongell der i det farste aarhundrede ydedes af bOnderne, har vi eller nogen anden, og heller ikke skal erkebispen eller nogell _{endnu den dag i dag i behold omsat i de 2000 stenlrirker,} ]lave mulighed for at overdrage dem til andre. I _{der da blev bygget i Danmark. Men k u n 11 % af dem er} Jyske krpjnikes afskrift: kirketienderne skal ikke forlanges af _{tegelstenskirker, bygget efter l160} l, og da d enne store kirke-

kongen, der er tvingende nrnd\rendighed derfor. b~gningstid var forbi, maatte der Bomme en tid, da det blev Dertil skal hail saa have samtykke af bisperile og rigets _{vanskeligt nok at finde anvendelse for de meget store ind-} bedste rnznd. Og saa skal der for dem stilles p r ~ s t e r n e og k g t e r , der hvert eneste aar tilfaldt kirkerIle gennem deres kirken tilstrxkl<elig kaution. De to teksters iloverensstem- _{tredjedel af tienden. Kun en ringe del deraf behsvedes til} rnelse er pas dette punkt saa stor, at der ingen millighed er _{kirkernes vedligehold, en del er vel anjiendt til sognets fat-} for at forlige dem; een af dem maa vzere urigtig,

mas

gen- _{ti@, men alligevel samlede sig dog aar for sar store i n d t ~ g t e r} give deli fzlles original p a s en urigtig maade. Men hvilken? _{OP til kirkerne, som kirkeværgerne, udvalgte sogneb~nder,} Til fuld belysning af dette sprnrgsnlaal krxves en lidt _{krlap nok vidste at afsætte, endsige at finde anrendelse for.} \lidere gaaende redegarelse for lovgivningen om statsnlagtens _{Hvorledes sltulde de udnyttes? Det r a r da ikke:}

forhold til liirketienderne. _{at den verdslige statsmagt, der var vokset op i Danmark}

Det er bekendt, at tienden indfartes solli den f@rste _{siden slutn. af 11. aarh. og som op til midten af 13, aarh.} offentlige byrde, de danske h ~ n d e r paatog sig til en @\righed _{\'ar blevet s t ~ r k t lidvidet og bedre organiseret, ]clillde komme} i landet, ilemlig til kirken, i tiden nxrmest efter sar 1100, i

alt fald inden 113,;. Den danske lrirke blev i det hele taget l Erili l i r u p : Dailmarlis Historie 1, 193-198.

E r i k A r u p . I r a l d e m a r 3.s liaandfzstiliiig. 269

ind pas den tanke, at kirketienderne passende kunde anvendes vens beslutning l. _{Om nu kongen og regeringen har faaet} til statens og rigets almindelige f o r m a d . noget videre ud af pavebrevet er meget tvivlsomt. _F~~ det

Farste gang denne tanke korn frem, var i kong Erik4.s f@rste kunde kongen ikke uden videre beslaglægge kirketien- tid (1211-1250) 1 og da i den form, at regeringen vilde ind- derne landet over hverken i hovene eller i ];irkeladen, tlli drage kirketienderne som en slags e k s t r a o r d i n ~ r skat. Saa- paven havde udtryklieIigt sagt, at da det var hans bestemte ledes fremsat maatte tanken rejse en heftig modstand ikke @ n s k at llæderlighed og orden skulde iagttages i alle kirke- blot hos banderne, men ogsaa hos kirken selv. I-Ierimod lige anliggender, havde han givet erkebispen i Lurid besked udseildte da

ogsaa

kirkemadet i Odense 12.13 22. febr. om at sarge for, at kirketienderne opkr=vedes ved paalide- voldsom protest, hvori den danske kirke med banlysning lige gejstlige mæild, som efter at have fradraget, hvad der var truede alle dem, der ondsliabsfuldt tiltog sig for ~'indillgs nmdveildigt til kirkernes forlilaal, skulde overgive resten til skyld eller af nogen anden grund at skille kirken eller kir- kongell. Denne ordre lod erkebisp uffe gas videre ti] bispeme, kelis personer f r a deres ret, og alle dem, som med vold og og det er indlysende, at der alierede gennem hele denne magt rover og bem;egtiger sig, hvad der harer kirken til

'-

ordning lian vxre ydet en sejg modstand, hvis maal liar Beslutningen synes at vEre blevet aarsag til den kongelige Ke~-et at give regeringen saa lidt som muligt. Men dernaest kanslers, bisp Niels Stigsen af Roskildes fald og flugt 3, men var motiveringen for pauen naturligvis ogsaa en betingelse;

dell lcongelige regering maa have haft gode forbindelser i det hedder i pavebrevet: naar du blot med vzldig arm for- R ~ thi t~ dage far Odensebeslutningen fattedes, 124.5 ~ , f@@r troens sag niod de n:evnte hedninger, N u havde kan- febr. Ilavde pave Innocens 4. (1243-1254) tilstaaet lcolig Erik og hans broder hertug Abel ganske vist i 1244, efter ret til for en tid af ilidtil tre aar at tiltage sig den tredjedel hvad de sagde, villet fare korstog mod Estland; men de var af tjenden, der r a r bestemt for kirkebygningerne, dog med rigtignok ikke nanet laengere end til ystad

"

_{Senere blev} fradrag af, hvad der var nadvendigt til kirkebygningens drift, deres indbyrdes forliold ikke netop præget af fzlles korstogs- reparation og belysning o g tilbagebetaliiig af giela

'.

Notiveri11- stemning, og det er naturligt at antage, at da lcong Eril< gen for deline anmodning havde vzret, at koilgen vilde benytte heller ikke selv 1248 eller seriere gik paa korstog, har de de store indtxgter heraf til korstog mod de hedninger, som ~aalidelige gejstlige tiendekollektorer ogsaa tilbageholdt kirke- mange rnaader undertrykte de n y o m ~ e n d t e i Estland. tienden dertil. 1249 greb regeringen jo ogsaa til plovskatten Dellne fandt Innocens 4. saa fyldestgorende, at

han senere 12.17 26. novbr. f o r l ~ n g e d e den danske konges ret Men i det hele taget - - med hvillien ret kunde paveil til at oppel~;ere 1;ii.ketienderne i dette ojemed endnu for 6 sar ' - ~ a a l z g g e de danske Birker at udlevere deres tiender til stats-

Erkebisp uffe, der som den danske kirkes overhovede havde magten, selvom det var til daekning af udgifterne ved et korstog? udstedt Odensebeslutiiingeil, maatte meddele sine bisper Pa- Paven kunde forlange horstogstiende af den danske gejst-

1 H ~0lril<: Bidrag t i l belysnilig afValdeinarssmiiiierneS tidsalder. Dansk , ~ ~

lighed, llien de danske bmnder og sognenaeiliglleder _sik-

liist. Ssitr. 6 R . V1, 611-648.

z Rep. regni Dan. m e d . I, lir. 163. Pavens b r e v t i l e r k e b i s p e n 1215 2. iiovI>r. Reg. d3~ii11. IV, I, 515

3 il^

x

~

D a n m . ~ i ~ t .

~

~

:

1, 29,?-20(i. D a n s l ~ liist. TsBr. (i R. VI, 342(j3 f r ~ l ~ t Dip]. S ~ C . I. 321 n r . 313. 13ep. I, 153. ~ ~ ]

uffes

~ brev ~ b j ~ ~

(j21;-627. t i l l)isp G u n n e r af Viborg Rep. I, 398-:i99 u d a t , ilr. 85.

i ~ ~d ' ~ ~ ~ ~ ~ o ~ ~ l ~ t ~ IV ed. i E. Berger ~ I, tl i 1 lir 1088. NY kirkteh. ~ ~ ~ A1llli I ~ u n d . E. Jlrrgensen: Ailiiales Danici 111. Dansk liist. G

Saml. 111, 90-31, dog d a t . 2. i n a r t s . 1%. 1'1, 619.

s d 7 ~ n l i . IV, I, 515 ilr. 3426, t r y k i Dipl. Svec. 1, 322 nr. 34.5. Ann. D a n 113. Eril< A r u p : Ijaiim, Hist. 1, 2$)(j,

I

B

I

E r i k Arup. Valdemar 3.s haandf;estni~ig. 27 1

kert aldeles ikke finde sig i, at han tiltog sig en saadan skatte- bevilgende myndighed i Danmark, og statsmagtens forsag paa ad denne vej at skaffe sig kirketienden gratis, som skat til et bestemt formaal, blev da karakteristisli nok heller aldrig gentaget. Havde staten brug for det i Irirkeladerne opsanl- lede tiendekorn, maatte den derom henvende sig til dettes ejere, sognemeilighederne og kirkevzrgerne, og forhandle med dem derom. De var heller ikke uvillige til at overlade koneen tiendekornet, hvis riget havde det nodigt, men natur- i den falgende tid gik; allerede i 1230erne gaar Jakob Er- landsens Biage mod kong Kristoffer paa dette punkt kun ud paa, at liongen skal betale kabeprisen for de tiender, som lian har faaet i Jakob Erlandsens og andre bispedammer l.

Naar m a n k u n læser de spredte notitser i de fattige aarbager om, at den og den konge tog kirltetienderne, for- tolker man dem udfra de romantiske forestillinger om inid- delalderen, der trods alt endnu behersker opfattelsen af Dan- marks historie i 13. og 14. aarh., gerne derhen, at det vil naturligvis sige, at paa kongens egenmægtige befaling brod en skare af hans strenge jernklædte riddere en skanne dag pludselig under skænden og brznden ind i et velstaaende sogns store kirkelade og slaebte tiendekornet bort for ojnene af de forfærdede bander. Men heldigvis har vi dokumenterne;

giver man sig tid til at studere dem, bliver billedet et

i

af 1284 23. maj, der sikkert nok er et v z r k af den regering, hvis ledende mand var marsken Stig Andersen, og som havde den hajeste politiske magt i landet fra slutn. af 1283 til noget svagt overleveret, kun i danske redaktioner; det er vel rimeligt at antage, skant ilike sikkert, at dens originaler har været affattet paa latin. I l e n den har i alt fald vzret affattet i tre redaktioner, en for hver af landets tre retskredse,

den skaanske, sjzllandske og jyske, og forskellig for hver retskreds, saa at dens bestemmelser direkte kunde passes ind i den forud herskende retstilstand i hvert af de tre lande l. Den sjællandske udfærdigelses 13 bestemmer: kongen skal ilike kabe eller paa anden maade lade tage kirketienden, medmindre rigets store nod paalægger hani det, og da saa- ledes, at de kirltetiender er blevet betalt, som tidligere var taget. Og hvis n~dvendigheden er saa, da skal de tages med rigets raad, og tages hver for saa haj pris. som den maa mest gzlde, og kongen skal give kirken f ~ ~ l d sikkerhed derfor. Skaanske ~idfzrdigelses 11 er ganske overensstemmende, kun tilfajer den: Birkeværgerne sltal szlge kongen den. Jyske udfærdigelses to redaktioner har begge bestemmelsen som

S

1 : liirkevzrgerne skal sælge kirketienden saaledes som de bliver overens der- om med deres sognemænd, og den skal betales senest pinse- dag eller ligge for kirkens dom. Saavidt er de to redaktioner enslydende, dog at den ene har: for dens rette værdi, medens den anden har: kirkevzrgerne sltal szelge kirke tienden som de kan dyrest uden vild og svig; i virkeligheden mener de begge det samme, thi den enes rette v a d i er sikkert nok det samme som den andens: hajeste pris. Denne anden redali- tion gaar saa videre med: liongen eller nogen mand paa hans vegne skal ilike tage tiende11 uden for landets tarv og med biskops og bedste mænds raad i riget, og han skal d a stille sikkerhed derfor med deres raad. Ingen mand skal heller tage eller kabe tiende, som fra tidligere tid er kirken penge skyldig.

Rigsloven af 1284 26. maj og da særlig dens jyske ud- formning giver os saaledes de dengang i hele riget uden stor forskel almindeligt gzldende regler o m kirketiendens frugtbar- garelse for kirken. De af sognet valgte ltirkeværger har at frugtbargare kirketienden, naturligvis ved salg, hvorved de almindeligvis skal beraade sig med de andre sognebander. De skal sælge den uden vild, det vil sige, at de ikke ved salget inaa foretrække en eller anden kober, der staar i et personligt

d a r s b . fra Geh. arcli. T', 20-30. P. Jolis. Jsrgensen: Dansk Hetsli. Id, 83-84. I,. Hotberg: I<oiige og Daneliof 163-163, 175-183.

272 E r i k Arup.

forliold til en af dem, og uden svig, det vil sige, at de ikke maa optraede som kaber deraf gennem en eller anden mellem- mand og saaledes gare sig personlig fordel af salget, enten direkte ved selv senere at sælge den dyrere eller indirekte ved hvad man i r o r tid vilde kalde en returlionimissio~i fra Bmberen til kirkevaergen. Den i efteraaret indsamlede kirlietiende kan af kirkeværgerne sælges paa kredit, men ikke længere end til nzste aars pinsedag; kaberen maa acceptere kirkelig domstol, hvis lian til pinsedag ikke liar betalt. Ingen mand maa antages som kaber af kirketienden, der ikke har betalt det tiendekorn, han tidligere har kabt. Prisen for kirketienden er, derom er i virkeligheden alle redak- tioner enige, den hajeste opnaaelige pris, en regel, der maatte fastholdes allerede for at sikre, at kirlievaergerne ikke solgte den ined vild og svig.

Under disse almindelige og strenge, men i og for sig naturlige og nsdvendige regler vil rigsloven nu ogsaa indordne det tilfaelde, at kongen, statsmagten kunde anslie at indtræde som liaber af kirketienden og da i langt starre omfang end nogen privat kaber. Hertil kunde dengang let alvorlige stats- liensyn opfordre eller tvinge regeringen. Det farste og vigtigste var, at befolkningens forsyning med brmdliorn til rimelig pris var en opgave, der dengang langt oftere end i vore dage frem- stillede sig for regeringen; rriisvcelist eller blot daarlig hast i visse dele af landet vilde under de da lidet udviklede haildels- forliold let fremkalde lokal eller almindelig hungersnad. For- budet mod eksport af bradkorn var i saadanne tilfzlde en almindelig, nu raæsten ukendt forholdsregel af regeringen, og saaledes kunde denne ogsaa anske ved kmb af ltirlietienderne til en rimelig pris at skaffe bradkorn til den nadlidende be- folkning, saerlig i byerne. Dernaest kunde liensynet til1 liærens proviantering i krigstilfælde, der gerne forefaldt i vintertiden, gmre det anskeligt. Og endelig kunde regeringen naturligvis i en tid, da statsindtægterne i det hele svigtede, ikke se bort fra den fordel, den kunde have af at erhverve store korn- mængder til en af den selv fastsat maksimalpris, der gav ud- sigt til god fort*jeneste ved salg til markedspris.

Valdemar 3.s iiaandfæstning. 273

Rfeii overfor disse krav fra statens side stillede banderne, som rigsloven af 1284 viser os, sig hajst afvisende. De vilde kun meget nodigt indramme, at kongen kunde have en ret til at fremstille sig som privilegeret ksber af kirketienderne. Det skulde i alt fald kun være i det tilfælde, at rigets store n s d tvang hani dertil, og saa skulde kravet derom være aner- kendt af bisperne og rigets bedste mænd, af hoffet, som da, i 1284, forlængst var blevet rigets repræsentation overfor kongen og hans regering. Og kongen maatte endda underkaste sig de bestemmelser, der gjaldt alle andre kabere af kirketierider; han skulde have betalt de kirketiender, han tidligere havde kabt, inden han igen kunde optrnde som liober; han skulde som andre kmbere stille fyldestgarende kaution for betalingen; den jyske redaktion synes endog at forlange, at ogsaa hoffet skal kautionere derfor. Meii ganske særligt stiller rigsloven af 1284 ogsaa i den henseende kongen paa lige fod ined alle andre kabere af kirketiende, at den af ham som af dem for- lariger, at laildets regering, selv om rigets store nad risd- vendiggsr kab af kirketienden, skal betale hajeste marlieds- pris derfor. Den sjællandske udfærdigelse stiller udtryklie- ligt dette lirav, og de andre mener naturligvis det samme. Her var der da et punkt, hvor regeringens og kirkeværger- nes, Jandernes synspunkter ikke paa nogen niaade liunde forliges. Regeringen maatte forlange i rigets store n a d at kunne overtage kirkernes tiendekorn til en rimelig pris, en malisimalpris, som man liar sagt i vor og verdenskrigens tid; men banderne forlangte i 13. som i 20. aarh. hsjeste markedspris for deres korn, naar de nadtvungent, det vil sige tvungne af rigets store nsd, skulde saelge det til regeringen. I,aerde, men romantiske liistoriliere advarer ofte i nieget be- stemte udtryk mod at anlægge for moderne synspunkter paa 13. aarh.s forhold. Jeg kan ikke nægte, at bestemmelserne i rigsloven af 1254 forekommer mig at fremvise ganske den saiiime opfattelse hos deil tids bander som den, de danske

i banders bedste t a l s n i ~ n d fremfarte ogsaa i verdenskrigens aar

mod maksimalpriseriie.

I.:ril< Arup. Valdemar 3.s liaandfrestniiig.

og regering i 13. aarh. var stridens genstand ikke, o m kongen men vi tar af udtalelserne slutte, at kong Erik 6. iridtil 1296 havde ret til vilkaarligt og uden betaling at bemzgtige sig ltiin havde taget kirketienden i Danmark med kirlievzrgernes kirltetienderne, men alene om, paa huillte betingelser banderne, samtykke og mod betaling og kaution, at regeringen indtil reprxsenterede af kirkevzergerne, vilde indramme kongeil en da overholdt rigsloven af 1284. Rlaaslie blev det senere an- fortrinsret som kaber af kirketienderile. Saaledes bliver for- derledes. Naar Ribeaarbogen under 1313 meddeler, at da ErikG. Iloldet ogsaa fremstillet i 1296 urider den store proces i Rom liavde besejret de oprarske norrejyslie bander, maatte de give for pavens domstol mellem erkebisp Jens Grand og kong Erik ham deres kirketiender, er det muligt, at en gratis udlevering 6. (1286-1319). Akterne i denne proces, der fartes for den af kirketienderne til kongen var en del af sejrens pris - kristne verdens fornemste og kyndigste domstol, er, hvad man men det er dog ogsaa muligt, at kongen vel tog dem, men til en hidtil ilclte synes f ~ i l d t at have forstaaet, den vigtigste liilde til af ham fastsat iliaksinlalpris. Naar de sjzllandske bander 1317 dansk historie i sidste halvdel af 13. aarh. af den grund, at afkaber Erik 6. deres kirketjender, er det ogsaa rimeligt at ingen af sagfarerne for denne doiilstol vovede at freinsxtte antage, at kongen 1iar beslaglagt dem til en saa lav pris, at nogeil paastand eller forklaring, der med lethed kunde gen- banderile saa deres fordel ved at ksbe dern igen af l-iam, drives af modparten som urigtig. Begge parter, erkebispeils fordi der endnu var en avance at hente paa forsltellen mel- sagfarer som koligens, er her nadt til at falge sandheden i alt lem kongens maksimalpris og markedsprisen l. Det er i alt

fald saa vidt, .at inodparten ililte ved at kunne paavise en aaben- fald givet, at i Kristoffer 2.s haandfzstning af 1320 25. jan. bar usandhed g0r et alt for stzrkt i n d t r ~ k paa dommerne. Da forudszttes atter hele den samme retstilstand som i rigsloven Jens Grands sagfarer har beskyldt den danske regering for, at af 1284. Her bestemmer ,$ 2: kirketienderne skal ikke k r z - kongen og hans ombudsmænd efter deres forgodtbefindende ves eller tages, uden der er givet tilstrzlikelig sikkerhed for har ravet liirkernes tiende, svarer kongens dertil: den unge betalingen til praesterne og sognebanderne, som de har er- konge h a r hverken ravet kirkernes tiende og godser eller givet Iilzret sig tilfreds med og faaet sikkerhed for. Denne be- befaling dertil. Men nu og da har han paa grund af sit riges nad stemmelse udvider blot retstilstanden, som vi kender deIl eller til dets forsvar ladet sine ombudsiilzild gare laan i liirke- fra 1284, derved, at den henskyder det til sognebandernes tienderne. R a n har givet befaling til, at man skulde ssge egen afgarelse, om kautionen er god nok

'.

liirkevzrgerne derom, og han har gentagne gange, fordi hans For at kunne endelig afgore, hvilken af de to versioner krav var rimeligt og billigt, med god vilje fra kirkevaergernes, af Valdemar 3.s haandfzstning 2 der er den rigtige, maa przslernes eller tiendekollektorernes side faaet kirketienderne, vi endnu undersage, hvorledes retstilstanden paa dette punkt livilke han dels har betalt, dels givet sikkerhed for deres var i tiden efter 1326. Herom oplyses ri ved ,$ 7 i ]tong

betaling. Og hvis der i hans faders tid er blevet taget liirlie- klagnus Erilissons privilegium til Skaaningerne af 1340 28. tieilder og disse ikke er blevet betalt, saa er det hans faders juni, der sikkert nok kun er en bekrzeftelse af, hvad han drabsmznd, der har beslaglagt dem og vendt dem til deres allerede harde tilsagt dem 1332, da de tog ham til konge. egen fordel, fordi de dengang var de liersliende i hele riget Bestemmelsen lyder: kirketienderne skal ikke forlanges eller og ordnede alt efter deres egen vilje l. Den sidste besliyldning beslaglxgges i vort navn eller af vore ombudsmznd, meii mod Stig Andersen og hans parti lian vi lier se bort fra; den szlges frit til liajest mulige pris til kirkernes fordel, med- lrar et staaende led i den kongelige sagfarers argumeritation; mindre rigets hajeste nad tvinger os dertil, og selv saa skal

P

--

-1 Script. Rer. Dan. T71, 282, 288. Cf. Iir. Erslev: Akterne i processen

'

Ann. Dan. 155, 169.

mellem Erik blenved og Jens Grand. Iiirkeh. Saml. 1 R . III, 276-304. ? Aarsb. fra Geli. arcli. II, 9.

i

1

Erik Arup. Valdemar 3.s Iiaandfzstniilg. 277

vi ikke overtage dem uden at give tilstraelikelig sikkerhed for tingelser faa laan deri. Da 1336 30. oktbr, den unge kong deres betaling, efterat tidligere tiender er fuldstaendigt betalt l. Erik Alagnusson gav Skaaningerne sit frihedsbrev, var dettes

Her inader vi da ganske samme bestemmelser, ganske samme 7 ganske enslydende med hans faders af 1340 28. juni l , retstilstand paa dette omraade som den, der far var herskende Skaane synes da i tiden 6332-1360, da det virkelig var i Danmark; hvilket ogsaa er let forstaaeligt, eftersom Sliaa- et selvstzndigt kongerige og som saadant optaget i den ilingerne gav sig under den svenske lionge netop for at be- s ~ e n s l i e konges titel, at have fastholdt sin frihed og ret paa vare den gamle retstilstand uforandret, hvorunder de hidtil dette som paa andre punkter. Det er muligt, at det i det

havde levet. egentlige Danmark er gaaet anderledes; Valdemar 4,s volds-

Forbindelsen med Sverige sikrede dette af den simple herredamine har maaske gjort sig gaeldende ogsaa her. Sjzl- grund, at ganske samme retstilstand da ogsaa herskede i landslie kranilie har i alt fald under 1339 en notits, der synes Sverige selv. I et brev af 1333 16. jan. siger kong hlagnus, at tyde paa, at Valdemar 4. voldeligt tiltog sig kirketienderne, at for at kunne betale den store pantesum for Sliaane maa her som overalt trzdende gammel ret og frihed under fode han i denne rigets nad forlange halvdelen af alle liirlietien- At dette virkelig har vceïet tilfzldet, lian man vel ogsaa se der i Sverige som et laan for derined at betale af paa gzlden, deraf, at kong Oluf 3,s haandfzstning al' 1376 3. maj i sin hvorved lian synes at paaberaabe sig et lafte af praesterne,

s

3 for farste gang indeholder et absolut forbud mod, at forsaavidt de har bestemmelsesret derover, hvilliet vel vil kongen under nogensomlielst form gjorde krav paa kirke- sige: forsaavidt de er kirkevcerger og kan skaffe de andre tienden; den bestemmer kort nok: kirketienderne skal ikke k i r l i e v ~ r g e ~ s , bandernes samtykke dertil. Dette laan forpligter forlanges eller oppebavres af kongen eller hans ombudsmznd kong Magnus sig til fuldstaeiidigt at tilbagebetale kirkerne i paa nogensomhelst maade 3. Dette kategorislie forbiid tyder

labet af et aar, og han forpligter sig yderligere til ikke paany paa, at en tidligere tids dog venskabelige forhandlinger om at ville gare laan i liirlietienderne, helt eller delvis, f ~ r e n d kongens laan i kirketienderne er blevet aflost af overgreb dette laan er helt tilbagebetalt. Hvis nogen kirke er saa fra kongens side, som der nu sættes en endelig stopper for. fattig, at den ikke lian davlilie sine udgifter til belysning, Virkelig harer man derefter heller ikke tale om, at stats- bygningsvedligeholdelse eller gudstjeneste af den halvdel af magten har forsagt at tiltage sig liirketienden. Den fandt kirketienden, der bliver tilbage til den, skal det manglende i 13. aarh. anvendelse bl. a. til opfarelse af klolikestabler og fradrages i laanet til kongen. Endvidere skal saerligt valgte kirketaarrie.

gejstlige tiendekollelitorer overtage hele o p p e b ~ r s l e n af kirke- Det vil heraf ses, at ind i denne udvikling passer langt tienden, og de skal til szerligt udnævnte kongelige befuld- bedre formuleringen af

#

2 i Valdemar 3.s haandfzstning mzgtigede indbetale den del af liirlietienden, der efter disse saaledes, som den lyder i Jyske kranilies afskrift end saaledes,

regler liunde tilfalde kongen som laan. som den lyder i Lundeafskriftens, der har det absolute for-

Dette brev viser meget klart, at kirkevaergerne, p r ~ s t e r bud, som det fmst indfares 1376. Man lian her som for og valgte sognebander, har i Sverige ganske som i Danmark udeladelsen af constitutio Valdemariana sage den samme vidst at hzvde deres ret til at disponere over kirketienden, forklaring; da Eo Johansson afskrev 1494, var det allerede i og at regeringen, at kongen d z r som her kun ved forhand- _{Aarsb. fra Geli. arcli. 5', 50.}

ling med dem har kunnet nu og da paa meget haarde be- "nn. Dan. 187: rex autem Sialandiam reuersus ecclesiarum decimas, Anrsb. f r a Geli. arch. V, 46.

I

< p a s in eundo gratanter demisit ecclesiis, in redeundo acrins reparanit.

2 Dip!. Svec. IV, 297-298. Barsb. fra Geli. arcll. II, 21.

l

- -

Valdemar 3,s 1iaandf:estiiing. ₂₇₉

et hundred aar liongen forbudt at tage kirketiende, ligesom I

constitutio Valdemariaria da siden 1460 var falrtisI< ophævet; derfor har han givet siil formulering af ,$ 2 i Valdemar 3.s haandfzstning dens urigtige form. Men denne forklaring er dog ilike helt tilstrækkelig. Thi Lundeafskriftens

S

2 har

den mzrkelige tilfajelse: heller ikke skal erkebispen eller l i

dermed liar taget sigte paa forholdene i Lunde erkebispe-

domme saaledes som de var, da han i494 tog siil afskrift.

i

Da var Jens Brostrup erkebisp (1472-1497), en mand, der

l

l

i sin erkebispetid

pas-den

mest skandalnse maade tilfarte sine sli~gtninge, szrlig sin broder, alle mulige kirkelige indtægter og len ' J

',

. og som i den l-ienseeilde var ei-i v ~ r d i g samtidig af de store paver, der da styrede kirken, en Alexander G., en Julius 2. Det er vel tænkeligt, at han ogsaa uden at have ret dertil har bortgivet lrirlietiender til sine slxgtninge, skont der intet bevis er derfor, og at Bo Johansson har protesteret derimod ved sin affattelse af

3

2 i Valdemar 3.s liaandfzst- ning i bedste overensstemnlelse med sit kapitel, der 1497 valgte den renlivede lcirlietjener Birger Gunnarsson til Jens Brostrups efterfalger.

Dog er denne forklaring meget dristig og heller ilike nwdvendig. Xaar det maa antages, at Lundebogens afskrift af Valdemar 3.s haandfzstning er urigtig ikke blot derved, at den har udeladt constitutio Valden-iariana, men ogsaa ved sin formulering af

#

2, rejser sig det sporgsinaal, 0111 da Lunde-

bogens afskrifter af de danske Irongers liaandf~stilinger i det hele taget er ganske paalidelige. Ved Svenska Riksarliivets velvilje, hvorfor jeg her bringer min tak, har jeg haft Lunde- bogen udlaant til stiidiuin i det danske rigsarliiv og har collatioileret dens afskrifter af haandfzstningerne 1320, 13GO iiovereilsstemmelser. De fleste af disse er blot omstillinger a1 ord eller betydningslose udeladelser af ord, men afskriften af

Oluf 3.s haandfaestning af 1376 viser tillige udeladelser, som ikke kan forlilares ved de ;-eiidrede forhold paa afskriftens tid. H dens 1 er i det almindelige tilsagn om kongens overlioldelse af alle kirkelige privilegier udeladt monasteria, som orn kongens tilsagn ikke skulde gzlde ogsaa lilostrene. I dens

9

9 er udeladt vel ordinarlj, som om kun en afdad klerks arvinger, ikke ogsaa den gejstlige skifteforvalter, som regel hans bi- skop, havde at give samtykke til, at andre skiftede hans efterladenskab. Vigtigst for Iror betragtning er dog, at i af- skriften af Oluf 3.s l-iaaildfxstning er udeladt ikke mindre end to af haandfzestningens artikler, nemlig 32 og 33, af hvilke den farste indel-iolder tilsagn om straffrihed for klager over administrationen, den anden en straffebestemmelse for udvist grov mangel paa respelit for domstolene. At finde en tilfredsslillende szrforklariilg af udeladelsen af disse to paragrafer vil naeppe vaere muligt; i alt fald ikke for udeladel- sen af

5

33, der sliulde synes at have en szrlig interesse for kirlien, fordi de gejstlige don-istole netop var indfwjet her ild over teksten i den tilsvarende

5

1s

i haandfæstningen af 1360 l.

Af denne sidste er afskriften i 1,undebogei-i meget fejlfuld. Mellem

S>

2 og 3 synes udraderet en artikel, nien aarsagen

til rasuren er, al Bo Johansson er Itommet til at skrive begyndelsen af

C,

3 indtil sicut alicjuis to gange og derfor har udraderet den farste;

C,

4 o m bispernes rettigheder er oversprunget, ganske simpelt fordi

#

4 som

s

3 ender med ab antiquo; i

8

22 er det forste punktum udfaldet, vel fordi baade farste og andet punlitun~ begynder ined et nos; ogsaa i ilavnelisten er del. en del forvirring. Denne haandfzst- iling kender Bo Johansson ganske vist liiin fra en vidisse af 1363 22. marts, saa at vel dennes udfcerdiger maa bære ansvaret for nogle af fejleile; men det gar ikke Lundebogens afskrift bedre. Ogsaa sine afskrifter af Valdemar 3.s og Oluf 3.s liaandfxstiiinger lian Bo Johansson have indfort i Lunde- bogen efter forlzg, hvis mangler lian henfores til en tendens

---

l lfatzeii: Daiiske koiigers l i a a i ~ d f . 92, 138-139.

.leg s k y l d e r a r k i v a r i d e t daiislre ripsarkiv E. AIarquard og s.erlig u n d e r a r l , i ~ a r , f r ~ k e n Hetiiiy Glarbo tal< f o r lCvsiiiiigen af d e t udraderede.

De medeltida kalendarierna från Skara.

(Tryclit okt. 1928).

Den kalendariska traditionen i Skara h a r forut icke beaktats. Grotefend h a r i sitt arbete Zeitrechnung des deutschen Mittel- alters u n d der Neuzeit upptagit det tryckta kalendariet från medeltidens slut, men detta kan icke anses galla tidigare år- hundraden I. I G. Lindbergs arbete Die schwedischen Missalien

l-iar den kalendariska traditionen icke kommit i betraktande, d å det stgmpade missale h a n tillskriver Skara saknar kalendarium

Forkortningar:

BS = Brev. Scarense 1198 KC

-

Kalendarium Colbazense BU = Brev. Upsaliense 1496 LD = Liber daticus Lundensis BL = Brev. Lundense 1.517 NL = Necrologium Lundense BStr = Brev. Strengnense 149.5

BA = Brey. Arosiense 1.513 RA = Riksarkivet i Stockholm BLinc = Brev. Lincopense 1493 K b = Kammararkivet i Stocliholm HK = Brev. Romanum 1174 l = lektier

Man kan icke, som Grotefend sager i Zeitrechniing II, Vormort IV, rekonstruera e t t aldre kalendarium genom a t t stryka nytillkomna fester. I ett medeltida stift vinna ej endast nya helgon dyrlian. Dar försviniia aven gamla, och med nyingångna brodraskap, andrade politislia synpunkter, vigning av nya altaren och forvarvande av nya reliker kan helgonlangden ölias eller festgraden hojas, Det framgår till exempel av Lechners undersokning av ka- lendarierna i Bayern, av en jamforelse mellan helgonlangderna från Lund under olika tider, av ett bevarat birgittinskt kalendarium med många overstrulrna fester (I<A Ralrensli. og. 1604: 1, 1605: G; jamfor Collijn, Redogörelse för p& uppdrag av Kungl. AIaj:t i Kammararkivet ocli Rilisarkivet verkstalld under- sökning angående aldre arkivalieomslag, Stockliolin 1914, sid. 18, 49) ocli icke minst av Skarakalendariets utveckling.

G. Lindberg, Die schwedisclien Blissalien, Cppsala 1923, sid. 17, 29, Iianfor missalet MS AG i KB till H ~ i s a b y nara Skara. Katalogen i I<B tillskriver

AG Husby i Låiighuiidra harad (Uppsala stift) ocli detta med ratta, ty i detta harad återfiniias alla de i deri 1422 iiiforda anteckningen i A6 namnda orterna Husby, Stenby, Ovike ocli Tible. Canon missae motsvarar icke heller