SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

Tabeller over Skibsfart Siden miii recension af S~indtoPd- o g Varetransport gennena _{t:ibelleri~e og mine samlilel;ligueiidieae1ig1ede d u -}

Oresnird 1497-1660- %. dier oyes iauildtobdregnsh:tber~~es kilde-

Skibsfarten. R n b e n h a r n ~ r z y d i f ï e l i l k ~ ~ ~ n i 1925 '. h a r der

B

lang 4906, IH. Varetrensporten ticl \ p r e t stille om de hertil Biiiyttede

Bd. 4. I ~ ~ ~ e n i ~ a ~ n 6922. s p m ~ s r n ~ a l . ?deli netop samtidig naed a &

B&. B. Kobenham 1933. det al'slaittend+ bind af tabellerne lor 13- den indtil 1660 er ptalsiiceret (1933'1 er de

Tabeller over Skibsfart til Sundtoldregnskabem hiayttecte pro-

o g B a r e t r a n s p o r t gennem _{blemer paa n y taget op til drmftelse fra} @resand 1661-1783 ~"ndeli side, nemlig i en :iilieindlilag af

gennem Btorebelt 1701- der1 tinge cian\be I~ishorikeï céio~d. mag. 1748, J. Skibsfarten. I b - Akcje8 &hristerisen

'.

Det er karakteri-

henlial n 1930 stisk for den Loliglaed Bavorr~~ed Qse- seindstolidkomplehs~ omfattes i Dan- ~ n a r L , at d e n r ~ e afhandlings fremlliomst i korste raekke s l i y l d e ~ professor Eli HeclLscliers og professor \lTaHler jTogels initiativ og levende in tercsse f o r de &id Uresunds toldregnasliabernc linyklede problemer. Griindlaget for Aksel Cliriskelasens samo~~e~xlignende sludier er dels materiale. lian selv Biar fsemslkaffel tirider et op- hold i SiocBl-boIin. som deltager i en ep1 prof. Heclisclaer arrangeret studielires over Ostersmlandenes ~rkonolnislie historie, dels mate- riale - endda til dels upnhliceret - soin prof. %'ogel har stillet til dispoiitioni.

Alisel Christensens undersngelse supplerer paa en laeldig maade riiin tidligere studie, Denne \ a r i tid begrcenset &il aarene 1606-24 og i omfang ti2 Eriglarads chbsport til Oshersolandene, lavoraf hlzdc udgjorde B~oredbestarnddeleri. Da b l z d e T a r Hangt

den kigtipte iriiportartihel til [3stersolandene, og Englands :fradel i eksporten heraf k a n anaslaas kil gerinemsnillig 74 % i narene

Dansk Hist. Sskr. 9 R 1T'. S. 109-182.

Narrs. Geschiclitshl. 59. Jahrg. 1933> S. 28~-142.

130 Astrid Friis.

1606-17 og 50

O

i aarene 1618-24 l, freizigaar det heraf, ak det drejer sig 0111 eii ikke ririge procentdel af den totale import t11

DstersoBandeile. Ogsaa samrnenlignei med korn, liovedvaren E elisporten f r a I-5stersolaiidene hzvdede k l ~ d e t sig smuht. F, eks. er totalvardiera af den engelske kl~deelisport efter QJresundstold- regnskaberne i 1615 - et af den engelske klxdeekspon-ts gode aar: 526538 d., medens ~zerdien af den totale liornehsport kali anslaas til e. 1400000 cl. ! Resultatet af min undersogelse kan oyresuriimeres derhen: at Por 33

40

;tf de11 engelske Iilbrdeeksport (London) el. uoverenssten~rnelserne hun 5nnaa j' ,-l5

O

) f o r 1 7 ,06 (Ipswicli) noget varierende rnebi for 58 70 (Hul1 og Xew- castlei katastrofale (c. 45-63 allsammen i disfa\or af Ore- sundstoldregnskaberne. Endelig vises mine samnienslillinger, at der efter den af mig pa:ipegede indf~relse af den systematiske visitation i 1618 er n~stenn fuldstrrndic overeiissleminelse mellem b

C?resiindstoldregns1iaberne _{og de engelske toldregnskalher. Dog} omfatter sammenstillingerne for disse aar dkhe den sidstnzevnte gruppe paa 50 90 ; men andre ting tyder paa, at Oresundstold-

regnskaberne ogsaa for denne gruppe nu er langt mere at lide paa. For hiider og skind, deil eneste anden engelske udforsels- artikel til C3stersnlandene af virkelig betydning, t a r proeentfor-

skelleil i tiden kor E618 for eksporten fra Eondora. la\orfra hored- parlen af skindene elisporteredes, noget stnrre end for klzcle 3 . Det maa b e i i i ~ r k e s , at af totalelisporten af cIenlie vare til C3ster- solandene udgjorde den engelske ckspcrrt era meget vzesentlig del, Alisel Christensens undersoeclse laar. modsat min. u ikke sin styrke red de skore v a r e m ~ n g d e r , den omfatter; men derirliod ved en stwrre udstrzk~iiiig i lid, geograiisk omraade og varearter. Vigtigst foreliornmer mig hans sammenstillinger af Bresundstold- seglisliaberne riied det ia~ateriale, sona prof, S'ogel har stillet til disposition, riemlig hans udskrifter af regmlsliaber over de saa- kaldte »Spaniscbe Gollekten» d, v, s. en afgift, der i forskellige Halisestarder fra 1606 aflirzevedes al eksport til og import fra den pyrenziske halv0 ifra i655 ogsaa Frankrig)

*.

Materialet om-

l Udcrpuiilcterilc e r henholdsvis 1612: 65,s % og 1615: c. 81.5 %; 1621: 43;s % o g 1619: 53,7 %. Forhold'et beregnet efter stykailtal. Sai~clsynligvi., udgjorde Englands andel beregnet efter r ~ r d i e n e n s t ~ r r e procenidel; jfr J. A. Goris: Etlide sur les Colonies hlarchandes Méridionales i A n r e r s de 1488 5 1507, S. 276 f .

'' Beregnet efier prisansættelserrie i 0resundstolclregnskaberne f o r dette a a r .

I l a r i s k hisi. T s k r . 9 R. PIT, S. 16-49.

fatter bl. a. Dari~igs eksport hertil

4

?arene 1606-18 l. Ligesom de erigel5he foltlreqnsl\aber har l)anzigregrssbaI~erne med Ii~ria la a rirndtagelser Iiojere opgi\ elser end Pres~~ndstoBdregnsii:~E~ea"ne. has- lecdes er der en forshell paa genneinsniklig 15 % i disfaror af Die- surad~toldreqnsB~a13erne lor born. Og sel\ olen nlan nu IbAe I á a n seneralisere iicd kr:i saa ringe en procentdel uf clen totale horai- ehsport f r a Dsirzig -- ge~inemsniitligl. rrmdrager det samllaeristillede materiale hun 1.i

ó

lieraf (knapt d *c, af deti tokale hornehsgsorl

fra @sters~mlaiicle~iei - saa er result:rtet af disse sa~nrnenstlllinger dog en indihalnr :ir betydning. Dertil ar cler enbelte aar, R-nror det

samiiienstillecle materiale ligger langt orer gennemsnittet nemhg 1606 og 1607, Bivor det ucXg61-r herihold5iis 5.9 og 5.2 O af total- udforslen f r a Danzig. Det er to for Bïestindstof d r e g ~ a s l ~ a k ~ e r ~ ~ i e gunstige aar, hvor opgirelserrae kun ligger henlôoldsvás c. 6

"i

og

d0 % under Danzigerregnskabets. Endda l-rar MrehuaidstoFdregn- skabet 1606 eri ringe post paa c, 31 IESL, soni niangler i DanzPger regiisliabet I IBPI saiier derimod en for ánresundstoldregnslnba berne sort periode and. For dette aar er der i Danzigeraegrasbabet opgilet 9 ladninger med i alt O23 l a k iileri k u n e. 60

O

deraf 1

0resundsLoldregnsl;ulset Interessant es lier Aksel Christensens paavlsning af, 2t for 5 ar' ladniniger~ie har bes~igelserlie furadet

sted l e d ral hamouilere en del af Bornindningen ined et parti ilro.. Interessaral er ogsaa hans paavisning n i , at h.iede for en betydelig de8 er fortoldet som rug (toldsatsear for dette a a r kun det lialve). Dette gzlder for hele den inndersclgte periode. De l a ~ e tal i @re- sur?dsloldregnskaber~ie for f 611 oq de f ~ l g e n d e aar forklarer Aksel Christenserm ved en slappet korslrol under ICalmarbrigen. Sisal-ere tror jeg dog

-

om m a n k ~ a n giie e1hi111 \idere gyldighed

-

a t incitamentet til i hujere grad end k ~ r ;tL onagaa tolden har ligget i forliojelsen af varetolderi under hrigeas

"

For trze taget sori1 hel- hed er lorshellera melleln opgirelrerile i Danzigregisskabet 0%

@resuaadskcldregnskaIserne ikke naeget forskellige i r a de for korns. hien tager m a n de enbelte t r ~ s o r t e r for sig er forskellighederne betydelige

f

Ogsaa for Irae omfatter sarn~nenistillingerne kun en ringe procentclel af tot~ludf@rsleai fra Danzig. For varer soni Bsl?,

Hans. Geschichtsbl. 57. Jalirg. 1933, S. 78

l otalhelohet er beregnet p a a grundlag af Oresundstoldregnskai~erni:. der jo (10: iiiaa antages = t ligge noget under det virkelige.

'i Seclier: Corp. Coiist. III, S. 313-34.

"Aksel Chrisleriseii regner her fejlagtigt 100 klal~holt i Bresundstold- regiis1;aberiie for 120 stlir, i sletlet f o r 2880 5 t h . (se iidfr. S. 14.5); inen d a jeg formoder, a t den samine fejl er begaaet r e d beregninger1 af Danzigerregnska- !>erile5 opgixeiser forrghkcs procentforholdet ikke.

132 Astrid fri is^

Jirudt og \aks er opgivelserne i h3resundstoldregnskaberne i over- vejende grad langt lavere end i Darizigerregnskaberne.

Sztmmenstilliriger o\er saltiinporten f r a Pyrenzerhalvaen i ciarene 4637-14 giver ogsaa de IIavesr~ tal for Oresuiiclstoldregn- skaberne. Genneliisnitlig 30 under Danzigerregnslraberaies op- givelser.

Da

differencen er dobbelt saa stor som ior en anden gro\,are soni korn i det samme tidsrum, opkaster Alisel Christen- sen spmrgsmaalet o111 ikke saltlzsten i de to regnskaber kan diffe- rere. Saridsynlig\is har ilan ret: thi

B

fmlge Hirsch regnedes

i

Danzig 16 tdr. paa lzesten af alle saltsorter, rilen i fmlge 0resunds- toldernes liaandbog fra midten af 1640erne, regnedes der 18 tdr. paa en l ~ s t spunsli salt ved fortoldnirigen i @resund l. Forudsat a t tkindemaalet er nogenluncte ensartet reduceres forskellen Iler- hed med 42

'

%.

Det skal Ibem~rhes, at det sammenstillede Ina- teriale omfatter geilnemsnitlig 3.3

%

af den totale saltiriipork til @sterselarndene. Et Piell modsat resultat giver Alisel Chrisbensens sammenstillinger over saltimporten t61 Lybæk i tiden 1655-40 paa grinndlag af samme lalateriale. For saltimporten fra Pyre- n ~ e r h a l v ~ e n , er der gariske ~ i s t liun 10 af de B Oressrndstold- regnskaberne opgivne antal saltlester, soin ikke gerifindes i Ey- bzkkerregnskabet, mod 5 % i dette, sona i i k e er opgivet i @re- suradskoldre~nskaheriie, nien dilferei~cen for opgivelserne over saltimporten fra Frankrig er c. 26 9 disfavoi. at Lybaelikerregn- skabet. Selv om Aksel Christensen sandsyalig\.is ogsaa her har ret i% at den store difference holedsaglig maa forlilares l e d forskel i s a l t l ~ s t e n s storrelse -, saa giver disse saniiiienslillinger dog et tydeligt fingerpeg om, at @resundstoldregnskabesnes oplysninger nu er lanbt niere at lide pau end l e d aarlmundredets begyiidellse

F r a den melleinliggende tid daterer sig en sanimenstilling af

@resundstoldregnskaberne ined et regnskab oler den s\eiislie told

i Stettin fra 1631 [nu i Stocklmolnn). I dette tilfzlde har Oresuradc- toldregns1,aberne vel nok i overvejende grad de hojesie opgirelser, men alligelel er der for nzsten alle larearter poster i Siettiiler- regnsliabet, som Ikbe genfindes i OresundstoldregnsI;ahet. F. eks, har L4resundstoldregns1iahet 87.5 og Stettinerregnskabet 62-3 af tokalinaengden af hlede registreret i hegge negnslialber, D. v. s. at kun 50

/O

af opgivelserne dzlilier hinallden. For faareskind er tallene heailiolds\is 12.2 % og 88.a ? O . medt.ns der for trzvarer

er en difference paa 65

O

i cli5favor ab Stettinerregnskabet 3. For i Th. IIirsch. Danzigs IIanclels- und Gewerbsgeschichte, 1858, S. 258; RA Bicsu~idstold. D i ~ e r s e Dokimenter incltil 1660.

"ans. Geschichtsbl. 59. Jahrg. 1935. S. 89-101. For lilapholt jfr. o ~ f r S. 131 11

Pmporteil cr opgivelserne snart beds& t det ene regnskab sriast i det andet l. To tilig tror jeg inan mcia holde sig for oje til TUT-

dering af denne sammenstilliiig: 1, a l den svenske hold i Steitin, ermelnu \-ar af saa ny dato, a t administr:?i%ionen vel eridnu ikke h a r vzret helt fast udbygget. Hvortil lioin, at denne nye told sikkert hos Steltirneriie Iinr vakt ganske den samme rr~odvilje: soni den valite hos Kostockerae

"

2. At Stettin horle til c1ei-i lille gruppe af streder. der var fritagne Sor at yde den egentlige varetold. laste- penge, Fnlgelig Iiuiade Steiiineriie liilir h a r e ringe interesse L at hegaa toldsvig i Suridet. Dette gjaldt dog k u n :ned rnodifili~fio~x for 1631, thi d a var nye afgifter koinne tiP. F r a P627 der1 saa- t.raldie ~7~efeilsion, der dog kuli androg gennemsnitlig l;, af laske- perigerae. Dertil den saalialdte foarhojelsestold, der f r a 20sy-10,'12

1529 og I r a ICi3P-10/, 4632aflirm-edes af alle varer med satser, den: var indtil dobbelt saa hc~je soin Baslepengene (for nogle trcsorter og :ikrigsmunition» endda langt h ~ j ' e r e ) hbleni for tiden indtil Ioiliojelsectoldens nypaalzggelse 1631, altsaa indtil l o f ' , p r

S-éettinernes privilegerede stillilig det sandsynligt, a t de h ~ j e r e op- givelser i Oresundstoldreg~askahet netop onifatter Si-ettinergodsd. Muligvis ogsaa for den resterende del af uarel, tlml nogen garanti for opgivelsernes rigtiglied v'ed fortoldningen i Helsingny imaatte vel det certifikat, for at godset virkelig var stettinsk. yde, des skulde forevises som forudsa~tning for at slippe for a t betale laste- penge

'.

Eigesaa lidt interesse i at begaa toldsvig havde de med SteBlin, ligestillede byer. Om ved denne tid: i'iTismar, Rostock og Haril- busg. Og d a der af alt gods importeret til og elisposteret f r a Dan- mark og Xorge, uanset hvem det tilhnrte: ImeBler ikke skulde svases

Hans. Geschicbtsbl. 59. Jahrg. 1935, S. 84-89.

"A. Pries: Der sehxvedische Loll i n ITarnemiinde, 191-1. S. 5---38. "en ret l i i ~ e told, so111 i den rinelleiniiggende did r a r afkræret af visse varer var stelliiisk gods fritaget for; Secher: Corp. Const. II7, S. 500 f.. 575 o. 748-54: lianc. Brevb. 1625-29, S. 62; 1629-32, S, 14'0 o. 822; Kblir11.s Dipl. V;

S. 99; RA. Oresui~dstoldregi~sliaher 1627: S. 807 f.; 3629, S. 3-15; 1631, S. 7-35.

'

D e s r z r r e er det steltinslie gods iklie udsliilt f r a det freili~nede. Et gelillenisyn af Oresiindstoldregriskaherne for den ubgaaende trafik fra Stetlir, synes dog a t belirzfte iniii opfattelse, Det e? for ~ v r i g t iiiteressaiil at iagt- tage virliiiinger~ie af forlinjclsestoldeiis paalzggelse paa deli stettiiislie Tare, der ramtes liiaardest heraf: Ltlapliolt. Satsen herfor var 10 d r . af » 1 0 0 ~ eller I0 gange lasteprngeiies sats. Heraf udi'ortes i tiden 19/4-l1,'5 1631: 63 3 , 4 iiundrede for siettiilsk regning, men i den efterfnlgencle lid indtil anrets slut- ning kcii 27 Iiundrede. Det maa yderligere benlærlies, at af vin svaredes den 30te pendiug uanset hvem vinen t i I h ~ r t e .

134

Astrid Friis.

lastepenge, galder det sainiiie herfor. Resultatet af en af niig paabegyiidt sainiiitnialilling ah Oresundstoldregnshaberne iiied andre danske toldregnskaber for hornekspor8eii f r a cle lo hoved- eksportha.iIie s]-d for Helsinpr: Koge og R I a l m ~ - Eorelebig for en rzklre aar li tidsrurrimet 1600-b630 - bliver d a ogsaa, for Kage néesieii iuldstxndig o.i~erenssteli~~iielse og for 3Palmo \ e l i nogle tiHfa3lde o\ereaisste~iimebse, men i de fleste en stnrre eller mindi e difference i d i s f a ~ ns af h1alrnoioldregnskaberne (x ari- elende Fra gennemsnitligt e. i

O

(1611-12) til c. 28 (1613-14)

i de enkelte a a r ) . Derimod \ irker Huknlikusers saminenstilling af

clet svenslr-meclrlenburgslce 1 I T a r n e ~ n i i r i d e r e g ~ ~ s ~ ~ u b (Rostochi iiled BresiandstoEc3regn\iiaherne tPlsy~iePadende soni en afkrzeftelse af clen her fremsatte opfattelw. men mon ikke differencesne tor 6.11

delforlilares ved, at Rostocbershibelie i stor uclstr~hriing Imar losset og radet undervejs? Ililre mindst hvad angaur deil ~igkige Korges- fart

'.

Endelig har Aksel Christensen i Stochliolnz taget udskrifter a i eia rzBBie StoekholmerregnsLa43er uver eksporten f r a Stock- h o I ~ n , men da han i sine ridskrilter - h i a d han ogsaa selv he- klager

-

desva~rre ikke has udskilt det ireinrnede gods fra det svenske og da dette sidste r Oresund ar toldfrit og derfor ikke altid speciliceref, har de kra forshellige aar i tiden 1374-1600 foretagne samr~ienstillinger for T arespgi1 elserne relati\ riage

a ~ r c l n Dog er de& nhsel C liristenselis indtryli, at der ret h ~ p p i g t i 8resuiid er opgivet for lidt ireniinetl gods. Fos en yderligere sa~limersstil3Png for aarek 1648, bevirbci en ntrjagtigere b o g f ~ r i n g P Bresundstoidregt1skaberne et hedre resultat, idet disse, der nu er delt H tre ife-lrPingerr, for de tos Jedkomsnende irideholder nojztgtig specifihation af det s~enslce gods. Begge disse \iser en ineget smuk o l erensstenimelse med Stoclihoimerrepaiskabet. hvorimod den tredie afdeling, hvor det s e n s k e gods slet ikke er specificeret, har den slettest mulige oiesensstennmelse med Stoclrholmerregn- skabet Xaturlig.ils fordi svenske bwbn-nii~lid nu i overvejende grad selv hakde eksporten 3 deres haender. Det nnaa endvidere frenzhzeves, at Stocl\holrnerregnisIi413erne Bestaar samnnei~stilling- erne lige sau godt som de engelsk toldregrishaher, og i det hele taget er af samme hnje hvalatet"

P

-I Huhnhauser Rostocks Seehandel 1635-48, S 132-39, Hans Ge-

schichishl 59 Jahig 193.5, S 81-84

'

Deile firmlirerer Aksel Chiistensen na ogsaa selv Det har deifor Lincllet mig, at han h m d e r at @iesunclsioldiegns%abesne, naar blot deres ;laalldeiighedsgrad ban faslslaac, kan erstatte regnskaber af en staridard scm de eiigelske og sxerisbe (Bailb Geschlchtsbl 59 Jahig 1935, S 80 o 100-

Af aihandlingeá~s arrige indliolcl m a a irelnlizves: sammen- stillinges for chllsrrie, en udfcirlig redegarelse for bzeltlrafPBen, samt eri videreforclse af niliri uraders~gelse over -cirl;ningernc. af deri system::lisi;e risitations i n d f ~ r e l s e i 1618. Endelig har ,'aksel (,lirisiermscrr paabcgyiidt en uiufleirswgelse os er anyendelsen af cer- tifih:iter i c d rortoldiiingen B Osesand. Her er 1i3n dog, som lian ogsaa sel-c I r e i i l l i ~ i er, langt f r a iiaaet !il busads. P a a dette punht tror je; ~ i o h , nran iorst og Bresiimest skal liolde sig kor oje, at brugen aI cerlifihaler folst sent lod sig geriareiiafore for den inegei store gruppe, som oiniattede Nederl:a~lderae og Bstfrisland l.

,'alle de fora-ainn.~ aite samrneiiliglaerrde u~iclerscigelser lmas hun

T =ret mulige T ed at gaa tilbage til Glresunclstoldregnskaberne s e l ~ .

Hvad niu anig:iaï labellerrie, san giler der. i l933 Ireriahomne ah- slutteride FP;rxd ad laretabellerne ios tiaeri indtil 1660 et szrdeles s ~ r d i t u l d t supplement. idet Ilevi er ops tillei tabeller over o %'ares fork L-ieillioldsvi\ ost og vestpaai fordelt inidenior aiga~agshavnie efter skibenes hjemsted. 'S'zrdien af disse tabeller kun ikke om tvistes. Jct saadarine tabeller \ilde, om de s ar gjort til holecl- tabeller, og deri T. ar indarbejdet tie oplysninger oin s Larerneh e,jen-

domsfordeling. som i rigt man2 lincles i w3resurrdstoldregnska- berne h a t e gjort alle zaimclre tabeller orerfloclige for sarernes ved- kommende. og \,Bide kanli i nogen grad liave nodveridiggjort s ~ r - statistiher orer skibene. ?*Ben det nptter lidet. n u Iizermere drofte dette s p ~ r g s m a a l . &lige nyttisere er det at optage ti8 ra.11- dersogelse, h ~ ~ o r v i d t det er mojeti varrd niu bagelter at udarbejde statistiker orer varernes ejeiadoinsfordeling.

Vi bed a t oprindeli2 var redeslerll~ervet last sania1iieril;raytlet med h~binandserhvervet, inlen a l man i NederBauidene allerede tidligt s n r godt paa veje lil ab udskille de to erliver% f r a Eiinana%era. 3Eeci grundlag i deres store overlegernhec! paa sl~ibsbp-grii~igeads om- raadc d r e ~ Xederleiidern~e GLP oriilattende iragtfart. Slrgcn airden

107.) Det k a n de ilemlig slet ikke, fordi \-i af disse ikke I ~ l o t k a n uddrage statislili over eiispori og impori, m e n ligefr'en~ rekonstruere Iiancleleiis hele strulilui- og f . elcs. herige~iiiein ude illeget vigtige hidrag til belysning af Ba- ~ ~ i t a l i s i ~ i e n s frenivzlcsi indenfor denne gren af det okonoiniske liv; jfr R. Il. Tal\-iieys artikel: AIodcrii Capitalism > i . the Ecoiioiiiic Hislory Reviem,, Tol. I\', S. 343 f .

I.ksel Christensen synes a t overse, a t dci krav oin gei~eralcertifikat'er,

:,om den dansk'e regering i 1618 fremsalte under forliandlinger nied '\Tederlail- dene, maatte den atler Inde falde, d a de nederlandske forhandiere e r k l ~ r r d e det f o r uigeiiiieicfnrligi; L. Laurseil: Dli. I'orges Tralit. 119. S. 393 og 396; Hans.

$36 Astrid Friis.

nation undgik at m z r h e den nederlaiidshe bonhurrerice paa dette omraade, ililce mindst da der i de riordlige hederlande i slut. af 16. og beg. af 17. aarli. opstod en helt ny shibstype ab- stor s0- dygtiglied og saa billig i drift, at al lioiilrurrence med den var udelukket l. Ililidlertid gik deiiiie staerhe udvikling af Hollands skibs- og kragtfarr jmnsides nied en maegtig ehspansion af hol- landsk handel. idet dette land blev den store forniidler mellein G3stersolanclenes rige 1iorni;aanmer og Sydeuropa, der fra slut. af 16. aarh. r a r ude af stand til at brmdfode sig selv. Dertil var Holland allerede Izengst storimportor af korn til eget forbrug, soin ogsaa dets andel i den osrige Dsters~haiidel var betydende

'.

I Iletragtning l-ieraf er clet selrfolgelig af den storste interesse noje at hunne konstatere, h ~ o r stor en anpart af den hollanclske tonnage, der gik i tremined fragtfart, og h l o r stor en del Hollznderne selv beslaglagde.

I de liidfil foreliggende tabeller J der alene de smaa tabeller

for l i ~ e r t tiende aar i det fnrste bind af raretabellerne oplysning herom. Af disse frerngaar alatallet af skibe, der inedforte gods for fremmed regning. Waar det liar vzeret inulige at udskille skibene, der m e d f ~ r t e gods for fremmed regning, i en szerlig ta- bel 3 , beror det paa, at saadanne slalbe r a r pligtige a t erlzgge en s ~ r t o l d paa en rosenobel. Dog ihke naar der af de& fremmede gods nederlandske. emder og bremerskibe rnedfsrte skulde svares den hundrede pendingestol6 (engelsli, skotsk. fransk, italiensk etc.). Men i dette tilfcelde er skibet forst opfmrt, I-ivor det hmer hjexnme "ned opgivelse af for hvilkeli fremmed nations

B. IIagedorn: Die Entwlcklung der ~vichtigsien Schiffstypen. 1914,

S. 102 ff.; Erik Arup: Varehanclelens Historie i Hages Haandbog. 1926, S.

388; the Econoinic I-Iistory Reriew II, S. 261-9'0.

'

Hans. Gescliichtsbl. XXV, 1920, S. 335 f . og 53. Jahrg. 1929, S. 9'7 ff. F r u Bang giver iiiletst~eds oplysning oin paa hvilket grundlag hun h a r o ~ s a t tabellen.

Xaar jeg i o\-enstaaende tii stadighed taler om skibenes hjemsted og ikke oin skippernes, er det ikke af ukendskab li1 S. v. Brakels og E. C. G. Briinners skarpsindige afhaildliilger (Hans. Geschichisbl. XX1 (1915j, S. 211 f f . o. Bijdr. v. raderl. Gesch. eii Oudlieidk. 5. R. IX, S. 269 ff.), hvori de har paa- rist, at hjemstedsbetegnelsen i Oresunctstoldregiiskaberne gaar paa skipperen, ikke paa skibet; thmi re1 kan k u n skipperen ikke skibet lokaliseres indenfor dme forskellige nationale oinraacler, Inen d'et a f g ~ r e n d e red fortoldningen i Ore- sund var dog ikke skipperens men skibsets nationalitet, d. r . s. i hvilket land piler by (d. v. s. de frie byer Hamburg etc.), det R ~ r t e hjemme. Dette frem- gnar af forordningen om skibstolclens erlæggelse og de hermed overensstein- rnende grupperinger i regnskaberne. A t skibeis nationalitet blev angiret for

regning, det inedfurte gods, og dernzsl atter registreiet hilliqenaed godset i éItn nideling. Iisor dette hmea Imjemi~~e. I sirl\elPgheeScir glipper L3resundsloPdregnshnl3er11e iier kun paa et punkt, neiillig nzaar shibe hjemmelinrernde i era ak de ienidisbe siader meclforle qods Iijemianehoreiide P en af de :iridre sendishe stzder: thi i san *tl:clde % a r de fritagrne for saertolden, men da, i h ~ e r t fald i beg af l i . aarli, Ramburg. Rnstock og ITisiliar var fritagne for at erlzgge Ilastepenge. medens der. shulde svares af lybsk og stral- sundsk gods, \ i l del ses. a l det ogsaa laer i mange lilfzlde fremgik af den. godset paaligilede saretold. oni slcibet medkmte gods for fremriled regning. Herfra inaa dog vndtages a % eksport fra og import ti1 Daninark og 3orge. Heraf skulde B I U ~ csares fyr- penge uanset 1iiwer-n godset tilliarte

'.

Endelig shulde skibe. del medkorte dansk, norsh eller s ~ e r i s h gods heller Pkhe s%are s z r - tolden: men da detke s a r toldfrit sil man altid finde det angivet, hbor det drejer sig om en fuld ?:adnilig, hvad enten godset er speciiiceret eller ikke. Derimod er det siblLcrt mere ililfzldigt, om der oplyses om der er rnedfm-t clansb. norsk eller srerish parts- Badraiiag.

HracP nu godset aligaar. saa er der i de fzrreste iilf~liae blot angiset: fart for fremmed regning. E larigt de fleste tiBfzlde er godsets nationalitet n ~ j e angivet. K u n l-avor det clrejer sig oan

tolderen i Helsingor. freingaar yclerligere af eii i det dailske rigsarkiv endni; bevaret konceptformular til en toldklareringssecldel fra tideli e. 1560-71 af folgeilde ordlyd: > J e g Jens 3Iogeixsenn Boil: anatt:s tollere w d j Helsingnr hien- des ocli giot m-itlerligtt, att tlienne breffuisere N. haffuer nu strogitl oc satt for Orekrogeri oc hcuist iier, a l l handl er hienle w d j ';:och hans skib oc gotz !:affuer hieilirne iher och tlier etc.. (RA. Danslie Kane.: Diverse (1481-1571) Nr. 80 c.). Aksel Christensen synes n-rri~est a! dele min opfattelse paa dette puiilit, nier1 liar clog niisforstael eii beiii~rli1iii:g af rilig 01x1 s1;ibeiies Iijenisted

i niin g z ~ ~ n l e atliniidling. Da jeg s k r e ~ denne, kendte jeg Brakels afhandling selt o111 en omtale af clen gled a d \ e d den endelige redaktion. E n anden sag er, at der undertiden xed udarbejdelsen af tabellerne fejlagtigt er bletet 0111- grupperet skil~e, lix-is nationalitet har v e r e t en anden end skipperens. Dog iiEppe i saa stor udstrzkning; som Aksel Christensen syiles a t inene. Jeg mas ogsaa gore opmrerhso~ii paa, a t ved o p g i ~ c l s e r n e for de xendiske slzder er det n z p p e angilet, om skibet e \ t . bolte hjenime i cn anden vendisl, stad end \hipperen da satsen for shibstoldeil forblev den sanxn~e. Dansk Hizi. Tshr. 9 R. IS'. S 168 o. 10 R III. S 118-21.

L Det maa i denne sammenbzcng b e r n ~ r h e s , a t alle shibe og gods til og

fra Sorge i Oresui~dsioldregnskaberne er udsondrede i en særlig gruppe, 533-

Iedcs, at det paa grundlag Iieraf havde v e r e t muligt. a t uclsondre Norgesfarteil far sig. Nu kan m a n af -iabellerne k u n se h ~ i l k e skibe, der kom f r a Sorge.

P38

Astrid Friis.

en partsladnii-ig, hvor boldsatsen for det for freiiiined regning i n e d f ~ r t e gods er den saiiime, som det for egen regning m e d i ~ r t e , lizender det, at dette ikke er s ~ r l i g t specificeret. A t det hvad ara- gaar \arer fra Osters~landerie ic-rrt ~ e s t p a t i huil drejer sig 0x11

ubetydendc inxngcier. sylies en geliaiemgang ak Oresuridstold- regnskabet for 1615 at \ise. For at nu I iil el1 n ~ j e r e t urdering af,

h t o r ineget godsrt fork for tremlned regning aridrager, har jeg nei~ilig qennenigaaet Oresu~idsioIdregiisIiabet ior E l 5 og deraf iidsLilt godset fmrt vestpaa lor fremnnied regriing. Samii~e~aholdt nied tabellerne ot er t arer f ~ r t t eskpatr fordelt indenior algangs-

havne citer shiberles l-ijemsted Isliver resultatet dette.

ITo!qc~~de tabelleriles inddeling begyndes ined de vendiske skeder: Eylb~Ii. Rostocb V'isiliar og Stralsund. Egenliandelen t ar i :~lle kdre byer domiraereracie. og i n g w at clern 9i:ir fragtet gods

1 neclerlandske skibe. Derimod bar fremanede i nogen grad frag- teE gocls i stzdernes skihe.

L ~ b z l i s eksaork senriem @resund car forbat sende A u lille. B t or- imod dets i m p ~ r t samme vej var adsliiliigt starre. Forlilaringen herpaa er sikkert, at tyngdep~~nlitet i dets handel lan P selre Bsters~omraadet, hvortil det bl. a . reelislmrterede de fra P'est- eliropa importerede varer, E y b z k viste da ogsaa flaget selv i de fjernieste Mslersmhavne l : men fra disc-c som fra L y h ~ k var det

ikke alene egne varer, cie lybske skibe fmrte men lige saa \el fremmed gods.

Af de 2 i 0 ' , ' z I z s l rug "ksporterel fra L ~ b æ l ; 1615 r a r saaledes 146 'r'o

l ~ s t for hollandsk, spailsl; og liamhurgsli regililig. AT de 328 Izest hvede, der fragtedes paa lybske skibe, r a r dcriiiiod kuri 51 ''2 lzest for fremined regning.

Endridere rricdfnrte F lybske Bergenfarere p:trisladi~iiig af Eiarnbiirgslr gods, Dette er Iiuii for de to sliihes vecllioinmende boltit ude fra det lybske og andrager 11 ' / z 1-st mel og 25 l z s t 01 af en tcrtairnaingcie paa beiiholdsvis 213 og 278 l ~ s l - . Endvidere nina det bernzïlies, a1 ct lybsk sIiiIs niedfnrte noget fremnied gods, der ilrlce er holdt ude f r a det lyhslie. Det maa ogsaa noteres,

at et 1j-hsk skib indtog en frailsli ladning af el Iinjst broget iiidliold til en samlet r z r d i af 1909 d.

Fraset seks norske skibe ~ i i e d norsk og derfor tispecificeret gods og ti Rostoclrersliibe ined det bamnie bestred Ros-iockerne selv ined iihetydende undtagelser al eksport fra deres by, der gik vejen genriem Sundet.

Helt anderledes laa forholdene i Siettin den m e ~ i betydende af de pommerske havne, livi'iket freingaar af fmlgeride tabel:

l .Ur. Hans. Gesciiiclitshl. 5 3 . Jalirg. 1920, S. 027 ff.: 57. Jahrg. 1933.

S. 78 o. 91.

Her er en fejl i tabellerne, idet der baade I Varelabeller A, S. 295, og i B, S. 230, staar 208 l ~ s t rug i stedet for 270 ' 1 2 I m t .

v

p -p -- -- -- - - -

l l

R u g I l \ ede Byg o. SS,iit Alt Iiorla

'

Wjemstecl

S h i l ~ e Ejer

1

Skibe Ejer Sliibe Q e r l Sliibe Ejer L:u\L L z \ t I l L r r t L e s i L'ust i : i r i i.rii

l

Ogsaa for :ilmdre \arer finder nogen forskydiaiiig sted, men del I, il fnie for I, id[ a i gaa i enhelhhedea. For det ol rige Poinirnein

dn.lliIier shibels og skipperens nationalitet med nhetydenmde ro~rnd- fagelser godset.

%'id& iorsliellige lierIra ar forholdene i de preussiske bym. 1;orst og freriimest i Daiaaig deligang cL af de storste knudepunkter for Europas handelssumhvern. Her domllrnerede Sederl~nderloe Fnrst og frlenrimiest i korn- oq trzekspcsrtri~; men at de dog ikke ejede alb det korn o g traf, der inrte.; p:ia nederlandske shibe. frem- gaaï af f~lgencle label, der onifatter totaleksporten af korn saml

a f de bigi-igste trzsorter fra Danrig Ib15

For nndre liobedtarer er procenttordelingen folgende for de vigtig5tc elisporanrer: "L aske (og potaske) udf@rtes 86.8

6

'

paa nederlandshe sLi14e og 82.2 I ar p:ia iiederlarrdshe Piznder. 8.1,

tories paa danske shibe saa al Gge altiammeir for nreiiainned ïeg- ning (lieraf 16 j

O

uden nojere aragil elsel. 5.4

O

ar nskeiidfnraken t a r paa eiapeiishe I-izaader men hun 1 . 2 paa enge%sLe skibe. beg tidfortes 60.6 paa nederlandske skibe inesn kun 47.5 % r a r iieclei~:radsb gods. 7

%

udfortes paa danske skibe altsammeri for frciriiaied regning iheral 4.5

U

uden nzrnrere angivelse), Endelig \ a r 23.3

9;

af eksporten af beg pan engelske hzrider. naen kun 5.5 var fragtet paa engelske skibe. l 5 iidlorkes for fransk reyiirn. Ii:.oraf de '14 ppa lranshe skibe. A! den dog

S"

lang[ xnlnclre tjzreehsport var Plilhe mindre end 58 paa engelske h ~ a i d e r mrdens hun 3 l ,

/U

var fragtet paa eagekslie skibe. IBeiai

18 af hjzreel;sporten \ a r paa nederlandske lrziidea ~nera 45.7 ?, aar Pragtet paa hollandske skibe. P7 udfortes for lraaasl,. reg- ning, iiroral 14

5 paa franske shibe.

l 4

76

lortes paa Daaiziger- sliibe allsammen for frem~imed regning.

'

Rubïi1;en k o r n omfatter 1 denne og nedensiaaende tabeller liiril: Rug,

840

Astrid Friis

Eksport fro Daniig af K o r n og d e uigtiqsfe Trcesorter 1615.

P

-

-P--- ---

l

I Korn 1 I Iilall-, Fad- o Pibiioll

1

T'ogi~sliiid, Deler o.

1

1 l Plaiiláer.

- - -

Hjemsted

'P

Skibe Shibe Ejer Skibe l q e r

1

26853 (SO i 2 1 9 2 1 (66 1 46856 ( 8 i . 9 , 38904 ( 7 3 Ostfriesl. ...i 2465 1 1 . 4 ) I 2464 ( 7.4'1 l 9 8 0 ( 3 . i j l 1980 ( 3 , ~ ) Bremeii ... : 9 2 8 ( 2~81 9 1 1 ( 2.8) 732 ( 1.3) 540 ( 1

n.

sv. r y s k i ô i ( 0.2)

l

12s i 0.4) Skotland ... 1 1 6 ( 0 . 3 295 ( 0.9) 294 ( 0.5) , 814 ( l.:) EngIanid ...' 1020 ( 3.1) 3829 \ll.ji b5(j0 ( 2.9) Frankrig ... ... 26 132 ( 0 . 4 ) 24 264 ( 0.2) Dunkerk ... ... l _! 24 Italien ... l 1 4 1 [~ 0.4) 1 2 0 ( 0.2) Harnburg ... ...

~

371 ( 1.1) : 2488 ( 7.5) LubecB ... 319 (, 1 ) 20 216 ( 0.4) 21G ( 0.4) Rostock ... 40 2 8 IVismar .

. .

.

. .

l 288.5 ( 0.8:' Pommerii ... Danzig' ... 285 ( 0.8) 172 ( 0.5)

i

496 ( i ) 4152 ( 7.8) Danmark ... 1019 ( 3.3) 120.5 ( 0.3) 1052 ( 2 ) 48 ( 0.i) Fremmer! ... ... 3 7 3 ( 1.1) _-.

i

1104 ( ?.i) P -T o t a l s ~ i m ... ... 1 3 3 2 8 i I l 53394

Da rubrilien det ovrige Vestpreussen faktidi er identisk med Elbing, Englzndernes stapelhy siger det sig selv, at her er den

Xaar de forskellige t r ~ s o r t e r i ovenstaaende tabel er oinregnecle til skok, er det dels fordi tabelleil derved direkte kan sammenstilles med Prof. Vogels tabel over trzelisport f r a Daiizig 1732 (Hans. Geschichtsbl. 5i. Jahrg. 1933, S. 9 8 n. o. 1311, dels for a t undgaa »hundredet., der dækker over vidt forskellige tilstorrelser (Se ridfr. S. 145).

? Her foreligger en fejl i tabellerne, idet der saauel i Varetabeller A, S. 292, som i Varetabeller B., S. 210 k u n e r opgivet 1 5 ringe klapholt fort paa pominerske skibe, medens der i virke1ig;heden fortes l 5 $ 3 ringe pan to sliibe i begge tilfælde for skotsk regning.

F o r samme skibe staar i tabellerne io hundrede vognskud (1 skokj i stedet for et hundrede t 1880 stkr. ( 5 skokj.

F o r et lybsk skib fragtet ined en part danzigergocPs er delte ikke ud skilt fra den svrige ladning.

nederlandshe aildei i eksporleli ilCBie n z r $33 stor so111 tor Danzig.

For kornet fremgaar forlioldet af nedensttiaenade kabel:

Rug 1 Hvede I3yg o. Alalt A l t I i n r n

- -

Hjemsted

Skibe Ejer Sl.ibe Ejer Shibe

i

Sliibe

l

S h i h Ejer

l

l

L z s l & r e s t L z s t L z s t L m t L z s t I,I~-sT &:es:

P ... i S e d c r i i i ~ d 1178 4 0 1 . 3 315 England . . ~~. ~ . . l i U i 1 5 5 5 ~ : 149 ' 185 2 I l a n m a r k ... 1'2 3' ! l -_ p P- r' , . c " - alt ...

:

*.)a i

1

4 9 7 73G 3190 1 l Ogsaa til elisporten al' beg og aske fra stapelb~eri benyttede E n s l ~ r ~ d e l i i e nederlalidsh o-, ariden frcinmed tonnage. hk de 275

k s t beg. de i ~ d f ~ r t e herfra var biaapt h a l ~ d e l e n fragtet paa egne skibe og aI de 1114 l:~si aske opsaa knapt IiaHvdele~~. Tallene for Sederlailcberie er: 588 izst beg paa nedtrlandske sbihe og 436 I ~ s t Por ~ i c d r r l a n d s l ~ regning. Og for aske Pieiihoidsris 79.u laest og

I 6 . b Iresk. Fraset et ringe kvaxatuin i r z fragtede E i l g l ~ n d e r n e naeslen akt deres olrige gods paa egne skihe. Af 365 l ~ s t hor fragtedes snaledes kun 2 Icesf paa et riederlandsk skib. 126 k s t hamp bortes allle paa engelslie shibe.

For P<<inigsherg er de rigtigste tal sein f ~ l g e r .

AI de 6111 liest horri, der u d f ~ r t e s herfra, f@i.tes 4745 l ~ s t

I 7 7 . 7

O

) paa neclerlandihe qkibe og ,l

O

for nederlandsk aeg-

nirig. 1052.5 l ~ s t (li.? ) for engelsk regning, heraf 677 B ~ s t paa cngelsLe skibe. I iïzelisporten fra Kginigsherg, der Piunde muale >ig med Dalazigs, dominerede Nederkenderne nzsten ganske. C. 95

U

udftrrtes paa n e d e r i a n d ~ l ~ e skibe, der paa n z r r~ogle faa procent var nederlandsli gocls. For asbie var procenttallene Inen- holdsais 8 7

y3

og 82

%

; for 1ior lieliholdsuis 68 og 50 T; og for hamp he~ilicaldsvis 3 1 . 8 og 25.r

z .

hvorimod Englands andel 4 ehsporteii af hamp udgjorde 67.1 naed 61.5

/g

paa ei~gelslie ikiljc og af Ii~reksporleii lienholds~is 35.2 og 30.9 % . Yderligere \ a r hele el;sporteri af ~cevecbe stoffer paa esigelslie hznider. Det maa Ireriih~ves at det for alle varer g ~ l d e r , at nederlandske skibe kun i ringe grad mcdfnrte varer for fremmed regning fra Koaiigs- berg. Endvidere rnaa det l s e m ~ r k e s , at i nederlandshe skibe med- fmrte gods for Iiönigshergsk regning, uden at det med fuld sikker- hed lian konstateres, ona det drejer sig om partslacixiin~g eller fuld ladning. Jeg har valgt at regne det altsammen 4'or Königsherger- gods idet drejes sig ibke om store n i ~ n g c l e r ) . Endlidere alaa det bemzïkes. at aler i Wresuiidstolclregiisb\aben~e er aiifart. at 3 ne-

derlandske skibe medforte noget humle ostersk gods. men 4 iivilke skibe er ikke I-izrmere angivet.

Frir Riga faiidt ikke alene nzsteii al udforslen sted paa nederlandshe skibe men ojisaa %lovedsaglig for nederlandsli reg- iling.

Hvad endelig angaar Sverige. er det svenske toldfri gods Phke altid speclliceset. hlaii er saaledes ikke i stand til at kori- stntere den svenske andel i elisporlera. men deriinod hvor meget iremn~ecles eksport decimeres, naar det s ~ e n s k e opgivne gods fra- drager, h\ ilket fremgaar af iiedenstaaencle tabel o\ er liovedvareriie:

-

l

1 Iiorii Deler o. Plaiiiter I j z r e .i:~rii

Hjemsted -- -

-Sl,ihe ~ j e r s l ~ l l > e 8 7 ~ e i Shibe Fjei S h i l ~ c Cjei ~ l i i h e l Eje, 1

1 L ~ s t l ~ a s t l ~ ,

t

~

L z s t

~

l I ~ \ t SLpcI.

l

ISl.pd 5kpci

~

Skpd

x

P-

-

Shotland . Hnnlbuig . 1 U58 113 Daizzig

.

.. 600 Sverige .. . l 932 DarimarPr . l I Halt . . -1-59 l 1 3 0 T l r t . ~ 1 1 9 7 ? S f l i r 598 Ib07 l 2 8 5

I

Ogsaa for Finland finder nogle forskydriinger sted. da ogsaa finsk toldfrit gods for en del er speciiiceret. Deriinod er 1 @re- sundstsldsegnskaherrae i dette aar eksporten fra Danmarli Run registreret kor saa vidt den var paa fremmede l-iznder. Dai-isii gocl., hvad cnteii f@rt paa danske eller fremmede skibe er aldrig specificeret, der er blot anfort, at skibet er ladek med borgergods. En f u l d s t ~ n d i g statistik over varernes ejer-idomsforhold vilde gi\e mange interessante detaljer. som jeg l-ier har maattet forbigaa. men jeg tror dog, at de her fremdragne tal tilstrapkkeligt klart kiser, at det vilde have betydelig interesse at faa udarbejdet saadanne statistiker i hvert fald for hvert tieride aar. Deres om- fang vilde vel omtrent svare til de nri foreliggende tabeller for hvert tiende aar over varer f m t herilzoldsvis ~ s t og xestpaa fordelt

Heri indregnet 1490 tdr. m g og hvede fart p a a nederlandske s h i l ~ e f o r ~ v e n s k regning. Disse er aabeiibart ihke kommet m e d i tabellerne; jfr. Vare- tabeller X, S. 290 c. 303; B, S. 236.

'

Dciuden 56 fade, alle s ~ e n s k gods.

inclenfor aIgangslmx~ire efter sliibclies hjemsted. Helst sk~ilde saa- danne tabeller suppleres med smaa tabeller over antallet af skibe rnedfnreride fremmed gods for de mellemliggende acar.

Det var stillet i udsigk. at andet Lind a l \arerabeklerne vilde bringe en1 prissiatistih. Denne er udeladt. Men mon del alligevel iB.;?ce shulde \ = r e ~ z r d at ~tdairbejcle en ~ a a d a n , om materialet foreligger i Iei tilgieligelig form9 Kalui-ligvis Iiar dette prismate- r i d e ililre samme ~ z r c l i , som materiale. der I-iar sit grundlag 1 frie markedspriser. nien benyttet med lorsngtiglicd ban man ilihe ai- lise brugbarhadeal herah-, riaar daxl Icontroleres 1,ed saizimenlig~aing med a n d r ~ &ilder. Man tor sihhert gaa ud fra, at de& er en gros -,rI\er der her er lale om l, P a a nogle punkter kan @resundstolcl- regnsl:aber~ies priser vzerc meget oplysende. F. eks. fos rnrer som beg og B j ~ r e . II Ore.iundstsldreignskaberrie er iri~sien altid slielnet n-ielleiii groflmnd og lileinband (ikke i Zahcllernej. og af prisnnszektelsen lrerngaar, at rzerdien af grofband beg og t j ~ r e vair noget iizr dobbelt saa stor som af klelnband, T z r d i a n i ~ ~ t t e l s e n

H clen engcllske toidrulle )booh of rates > fra 1604 viser noy'ngtlg det samme forliold

-.

Paa andire punleter kan BresundstoBdregaa- skaberne v z r e inindre oplysende. som f . eks. for engelsk k l ~ c f e . Her findes ganske vist to.; hver ladning inegel varierende pris- ans~?rklelser, som nieget muligt er baildt korrekte, men da alt h l ~ d e liuir baerc-r e~iiredsbetegnelsen ) engelsk ) . es det klart, at dette pris-

nialeriale pas ingen maade lian sidestilles f. eks. rned det af Elirenberg frenadi-agne, der girer nojez e oplysninger onr kvalitet,

i:engde og f a r l e , der tilsaniinea betingede prisen

'.

Freiirfor Btraiet oin nye tabeller og prisstatistili ma:a dog naturligvis gan braxet om. af gore de nea foreliggende tabeller silere brugbare. Jeg har i min tidligere omtale ak forste bind af

T aretahellerne pnapeget, at dets oplysninger om T a~-earter og Jfr. I\'. S. B. Gras: l'he Early Englisli Gustorns Sysieni. 1918. S. 121 --29.

'

_{>Pitch: smnle band ihe Insi coiltaining XII barrelis..}

_.

_.

_.

_XLs.

: gre:lt l i a ~ i d the last conhinilig XII bnrrells

.

% I I I VIS. V I l l d ,

T a i i c . .. . siiinle Iland ihe last coniairiiiig XII barrells

.

. .

. . XEs.

: grent Imnd the last contairiirig XII I~arrells

.

f 111 VIS. Y'IIId.» Record Office. E x c h e v e r , liing's Kememhrancer. Custoriis Ii3/3.

H. Ehrc~iberg: 1i"nnlburg u. Englnncl im Zeitaller iler lionigin Elisa- Ileih, 1896. S. 268-88.

krantitetsangivelser er utilstr~kkelige l. Antagelig havde andet hind af varetabellerne indel-ioldt udforligere oplysninger herom, o m ikke doden l-iavde afbrudt f r u Bangs arbejde ined dette hind. Supplerende oplysninger er ganske riod~endige. Der inaa til vej- ledning for de historikere, der \-il benytte tabelv~erket, udarbejdes oversigter over varetolidens d. v. s. lastepengelies og fyrpengenes satser. I en saadan oversigt inaa redegores for toldrullernes til at begynde nied ret primitive karakter: deres systematisering og stadigt nojagtigere kvantitetslpesteinmelser, soin naturligvis k a n overfores paa regnsliaberne. Endvidere iiiaa der gives udtmn- rnencle oplysninger oin toldernes forskellige optegnelser oni maal og v ~ g t . Forst og frenin~est saadanne der indel-ioldes, i hvad m a n k a n beliegize soin Oresundstoldernes haandbog. der niaa da- teres til midten af 1640erne

'.

Det er saaIedes ikke uden bet>-d- ning, riaar det kali konstateres, at de i denne Imaandbog indforte optegnelser om maai pcia korn og paa salt svarer til en lignende optegnelse loran i Oresundstolciregnskabet for 1621 og i enkelte senere, men vistnok i intet tidligere, Medens m a n altsaa k a n for- u d s ~ t t e a t oinregniiiger paa basis af denne tabel h a r fundet sted fra dette tidspunkt, er det et aabent spnrgsinaal hvor nejagtige omregninger har v ~ r e t for tideri forud. Sandsynligvis viQ det vise sig Pormaalstjerillgt til eii s i a d a n oversigt at linytte et vareregister eller et1 varebeslirivelse nied fyldestgorende oplysniriger o m de for den enkelte vare anvendte kvantitetsbeiegnelser. Aksel Christensen liar allerede paany rejst kravet om fyldjgere oplysninger paa dette omraade

"

saaledes soni det vil paatrzeaage sig enliver, der optager sammenlignende studier nied aridre toldregnskaber.

P

-i Daiisk hist. T s l ~ r . S. R. IV, S. 172 ff.

Hans. Geschichlshl. 59. Jahrg. 1935, S. 141. Naar Alisel Ghristensei~ tillzgger mig en plan oni, .at tabellerne sltulde iildelioide d e til enhecis- nmaal og v z g t oniiegriede vareiiiaengder:) (Dalisli Iiist. Sslir. 10 R. III, S. 124i, gor lian sig slyldig i e n I~esynnerlig inisforsiaaelse; idet jeg for at :inskueliggore, hvor langt man kunde naa i retning af nojere kvantitetshestern- melser i specifikaiioiierne til grupperne H (vzevede stoffer) og K (Iialonial- varer etc.) tilfejede den iiojere krantitetsangivelse, so111 jeg niente. a t man kuncle n a a iil red at drage nytte af opll-sniiigerne i toldrullerne etc.. ~ n e n risse- lig gav jeg ingen anvisning paa a t saette de oriiregnede tal i selve tabellen. De oniregnede tal er ogsaa hypotetiske i den forstand, at selv om f. eks. en dobbelt balle pseher i Oresund f'ortolcledes efter samme sats som 300 pd. peber, saa er det naeppe sandsynligt; a t dmen i alinindelighed har vejet nojag:igt 300 pd., men re1 snart noget over snart ringet under. De helt eksakte tal kan i dette tilfe!cle i!ike uddrages af Bresundstoldregris1iaberne. Disse bcmaerk- iiiriger iinplicerer eii niodifiliation af e11 tidiigere opfattelse ifolge hvillien jeg

lind1 endigheden 1iei-a-F indskzrpes yderligere, naar dej ses, a t ~ized liror stor forsigtighed Aksel Cliristerisen end har navigere% paa Iil antitetsbeteg~ielser~~es 1 anskeligc omraade, er han dog stucit

paa enkelte s k r . i registret til varetabeller

A

gives den luldstzen- dige rigtige oplysning for Irlaphole. fad- og piksholl, at et Fiunidrede er = 48 skoli- = 2880 stkr. laen d a n u - li\ ilbtet ogsaa oplyses 4

registret - 100 ~ o g u s k u d Inanri er 130 & t h . , har Aksel Christe~~sen Iierai ladet sig forlede ti1 at tro, af saa Ban 8100 klapholl etc, i Q?;resunidstolcireg115iL~1ber11e ogsaa ka1-a Isetyde 120 stkr, l. For- modentlig Iiai lian badet sig i o n i r r e

;IS

at bastepengenes qats for ,100 j v.sgnshud og )100» IPlaplioEt etc. er den sariiliie: 1 dr. Han

m:ia ikke l i a ~ e hernærhel, a l der ofte i toldrullerne slaar »et stort Iiundrede lilapholl i etc. Forklariligeti parr armxendebscn a l de

J r ~ j s t forskellige Iiiindreder side oiam side er. at saa .i el raerdien soam.

stnrrelsen :rf klapholt og pibhobt var en laligt ringere exad for x ognshud, hvilliel bl. a. SI enigaar af den ermgelske » booh o1 rates )

f r a 1604. Heri er nemlig x ~ r d i e n at et stort Istindrede kPapl-ioBt paa 2880 stkr. sat lig xzrdien af et Hauradrede rognskeid paa 120 stRr,: 2 8 Heri oplyses yderligere, at 24 srnaa hundreder paa P20 stkr. udgmr ct stort hundrede. samt at cler gazr 1 2 ringe p:la et storl huridrede, 111 ilket noje s1 arer til oplysninger i Oresearids- tolderiies Iiaanidbog, hvor det af oplegnelserne: »Forklaring paa iiiaall och \wgt adscliillige steder) kr~ningaar, al 58 sSioPs er lig et hundrede :pi IsPapliolt etc. sarilt at I2 ringe er et stort huridrede, og Irxer ring er dirz skoli

'

,ilisel Christensen griber ogsaa fejl

regnede med de forskellige kvnntitetsbelegnelser sonz i hvert Fald te!mibke regriirigsen:ieder (Dansk Iiist. S ~ l i r . 9. R. IV, S. 173-'i71.

Meget niiilaït skriver hail, at ganske l-is: e r registïets ogiysniiiger o m a t 1 huildrede = 48 skok = "880 stkr. ~ ~ v o b ; ioïiiiell und znhleninassig ricii- Lig. t2~isacblich aller w~irdei-k diese Nolzscrteil doc1.r deil ubrigen Hoizsorters eiitsprecliend gerechriei: 1 Huaid~ert 2 Scliock (13 Ringe) = 120 Stiick ,. (Hans. Geschichtsbl. 59, Jalirg. 4935. S. 9 4 ) . Om storreiseli af en ring si. ovcristaaende i e k s t

'

Rrcord Office. Exchequer, iiiilg's R'eniemhrancer, Custoins. li3!3. Der kaii saal-el i xjille hook of rates) som i ,@resundsloldregriskaI>erne liun v z r e tale 0111 de b a ~ l i a l d t e .i.ainseoi!ogc.; jfr. Th. Hirscb: Haildcls- u. Gem-erbe-

geschiclite Danzigs. 1838, S, 213 11.; 861: jir. ogsaa prof, Vogels oplysninger i Iiaiis sfliandiing: >.Beitrage zur Sialistili der deutscherr Seescliiff:iYiii, in1 17. unsi IX. J a h r h t , » (Hans. Geschichtslrl. 57. Jahrg. 1933, S. 98 c.). livoraf fserngaar h v o r mange skok (60 stkr.) af de forsk'eilige Irzsorl-er ninn efter vngten gen- nemsnitlig lian regne Iiaa e n I z s i . Vognskxd nEvIies dog i k k e i oversigien.

QLk. Oresundsioldeïl. Dil-erse D o k ~ i ~ l e n t e r indiil ',6BO.

naar liall - om end uden at fole sig helt sikker

-

sætter b r ~ d - og inellzsteir lig kornlzesteii til 24 tdr.'. Den var kun paa 12 tdr.'.

Naar Aksel Christensen videre rejser kravet om, at der b@r fremskaffes oversigter over de forskellige afgafters art, og i Prvil- lien udstrækning de forskellige lailde og byer var pligtige at yde dem, samt over fremgaagsanaaden ved fortoldningen i Helsingur

',

kan jeg naturligvis kun give dette krav min oprigtigste tilslutning. Farst naar disse krav er sket fyldest og Oresundstoldregnskaber- nes paalideligsliedsgrad ved videre sammenlignende undersogelser er blevet nwjere fastslaaet, kan man med tryghed og fuldt udbytte gare brug af tabeliernes inangfoldighed af tal.

Astrid Friis.

Hans. Geschichtsbl. 59. Jabrg. 1935, S. 83.

'

Dette fremgaar bl. a. af den i Oresunclsloldernes haanclbog indfarte ~Zollrull iin Orisundt .

. .

1645)); Rh. @resui~dstolden. Diverse Dokumenter ind- til 1660.

"alari Geschiclitsbl. 59. Jahrg. 6935, S. 141.