SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Gunnar Karlsson

Folk og nation p i Island

I et festdigt skrevet i anledning af oprettelsen af en republik på Island i 1944 har en islandsk digter beskrevet hvordan landnamsmzndene i vikingetiden

fundu ey og urau bjóa uti i gulhum sznurn.'

Eller, i en ikke szrlig poetisk overszttelse: fandt en 6 og blev til et folk

ude i det gyldne hav.

Engang så opkomsten af et folk eller en nation på Island ikke rneget rnere kom- pliceret ud i historikesnes eijne. Den gzngse opfatielse på Island var vel, at med oprettelsen af et ting for hele Island, Albing, omkring Ar 930, har man opretret

en nationalstat. Det blev b1.a. sagt direkte af 9011 J . Adils i hans nationalroman- tiske bog, ~ u l l ö l d blendinga (Islands Guidaider), i 1 9 0 6 . ~ Endog i feirsre bind af det nyeste store oversigtsvzrk om Islands historie, i 1974, pastår man at oprettelsen af en forsamling for hele landet var en skeiszttende begivenhed, uden direkte forbilleder i Skandinavien, fordi der intetsteds fandtes en forsamling for et land som beboedes af et helt folkeslag qfyrir h e i l b j o a l ö n d ) , men kun for enkelte

l a n d ~ d e l e . ~ Cirkelslutningen ligger her meget n z r . Hvis islznderne ikke bliver betragtet som et folk, men kun (de fleste af dem) som en del af de norske udflyt- tere, som spredte sig over de Nordatlantiske @er i vikingetiden, sa var Island ikke et land beboet af et helt Eolkeslag. Så kan man sige at Island var en del af det norske folks iande. Ganske vist har isiand formodentiig vzret et siort lovområ- de, sammenlignet med (andre) norske lovområder i vikingeiiden. Mest nzrlig- gende er at sammenligne det med Gulatingslag i Vest-Norge, hvor starste parten af de islandske landnamsmznd kom fra, ifGlge sagaerne, men problemet er her at kilderne ikke er enige om Gulatingslags omfang. Hvis vi bygger på den kilde som giver det den mindste udstrzkning i vikingetiden, Egils saga Skallagrims- sonar, så er Island tre-fire gange storre. Hvis vi bygger pA Historia !%iorvegiae,

(2)

(3)

Folk og nation på Island 131

er Island kun en tredjedel s t ~ r r e . ~ Det kan således nzppe opfattes som nogen skelsmttende begivenhed at opreite ét ting med én lov for et omrade som Island.

Det har sikkert hjulpet med til at skabe den enkle forestilling om en islandsk nationalstat i vikingetiden, at islandsk sprog ikke skelner rnellem folk og nation, ikke mellem etnisk og national. Begrebet b j d a , og tilsvarende adjektiver, daek- ker begge dele. Nu består al videnskab delvis af forenkling af virkeligkeden, og jeg er derfor slet ikke overbevist om at vi er dårligere stillet med det isiandske begrebsapparat end andre. Ikke desto mindre volder denne forskel i sprogbru- get visse vanskeligheder, når én som tznker p i islandsk og bygger på kilder på islandsk skal skrive om disse ting på andre sprog.

Det er nemlig langtfra klart hvad man rnener med begreberne nation, natio- nalfdelse, national bevidsthed og nationalisme. il Scandinaviarz Journal of Hi- story, 1984, skriver den finske historiker Aira Kemilainen en afhandling om "the

Idea of Nationalism". Hun siger at nationalismen er en idé som indebzrer to be- greber. Det ene er hvad hun på engelsk kaider "the nationalist idea" og define- rer som "an attitude which considers the individuality and peculiarity of a human group called a nation or nationality very important." Det andet hovedmoment er "the national principle" som "comprises the tendency to establish a nation state or at least to obtain a u t ~ n o m ~ . " ~ Definitionen af det f@rste begreb er ikke szrlig anvendelig når man sysler med folk som ikke har begrebet "nation or nationality" eller noget som man kan vzre rimelig sikker på svarer nogenlunde til det.

Den tjekkislte forsker Miroslav Hroch arbejder med tre faser, når han stude- rer nationalismens udvikling blandt Europas mindre folk (Island dog ikke ind- befattet). l[ A-fasen er det kun en gruppe intellektuelle som inleresserer sig for folkets sprog, kultur og historie. 1 B-fasen udbredes nationalismen gennem agi- tation og bliver politisk. C-fasen er siden det samlede folks kamp for frihed6 Hrochs A-fase kan svare nogenlunde til Memilainens "nationalist idea", og lider begrebsmzssigt af samme svaghed. Det er f ~ r s t bagefter let at besternrne hvad der var A-fasen af nationalisme, blandt folk som også ]<om til at gå over i B-fasen. Men fra et samtidssynspunkt set giver det intet v ~ r k t @ j i-il at skelne imellem patriotisme og lokalpatriotisme.

Den engelske filosof Ernest Gellner undgår deéte problem ved udeiukkende at holde sig til det som svarer til Hrochs B- og C-fase og Kernilainens "national principle". Han begynder sin bog, Nations and Nationalism, ved at sige, kort og

godt: "Nationalism is primarily a political principle, which holds that the political and the national unit should be congïuent." Og hvad er så en nation? Gellner begynder med to forudsztninger:

1 Two men are of the same nation if and only if they share the same culture, where culture in turn means a system of ideas and signs and associations and ways of behaving and communicating.

2 Two men are of the same nation if and only if they recognize each other as be-

(4)

Nu er vi alligevel ikke kommet Icengere end Kemilainen bragte os; vi har endnu ikke fået svar på sporgsmålet om hvad vi skal g@re med folk som iltke kender be- grebet nation. Men, senere fuldforer Gellner sin definition og siger: '"t is natio- nalism which engenders nations, and not the other way round." Med andre ord: Kun mennesker som synes det er anskvzrdigt at leve i en nationalstat danner en nation.7

Normalt ligger dannelsen af folltesiag så langl tilbage i menneskehedens fortid at den er udenfor historikernes rcekkevidde, i hvert fald blandt dem som stude- rer europzisk kultur. Men i nybyggersamfund, opseået i historisk tid, som det is- landske, synes det hensigtsmzssigt at begynde tldligere end Kemilainen og Hroch og under ét behandle udviklingen af et folk tal og med dannelsen af en po- litisk nation. Det forste trin i udviklingen er da ikke den kulturelle nationalisme som Kemilainen og Hroch ser som fsrste fase, men en etnisk identifikation, det at enkeltindivider ser sig som medlemrner a f det folk man vil studere. S å kan man dele udvikiingen i tre trin som på f ~ l g e n d e måde groft svarer til den allerede a n f ~ r t e terminologi:

I I I III

Etnisk K ~ ~ l t u r e l Politisk

identifikalion nationalisme naiionalisme

Kernikiiinen Nationalist idea National principle

Mroch A-fase B- og C-fase

Gellner Nationalism

Hvornår begyndte islzenderne at identificere sig etnisk som islzendere? 4800-tal- lets norske historikere var af den opfattelse at de så på sig selv som nordrncend, fosrnsdentlig hele rniddelalderen igennem. En islandsk historiker, Bogi T h . MelsterP, vendte sig s t a k t imod denne opfattelse i en afiandling i 1914, inspire- ret af den tids romantiske nationalisme.

En de8 af de vidnesbyrd Bogi brin~ger for scerlig islandsk identitet er af tvivlsorn vzrdi. Han nmvner således flere eksernpler fra sagalitteraturen, hvor en islam- der bruger adjektivet utbndr om en nordmand, eller ~ r n v e n d t . ~ li nyere islandsk betyder utlendur "én der tilhorer en aisden nation9', nmen kan man vmre absolut sikkeï på at ordet har den samme betydning i det gamle sprog? Jeg kender ikke eksempler som beviser det modsatte, men et tilsyneladende antonym, samlendr (som Bogi også bruger i sin argumentation), kan have betydningen " i n der opholder sig indenlands". En mand som er fodt og bosat på Island er saledes sk- ke samlendr med andre islmndere, mens han opholder sig i

org ge.^

Andre af Bogis vidnesbyrd har stzrkere udsagnskraft. Snorri Sturluson beret- ter i HeimskringPa om ufred mellem kong 81af Haraldsson i Norge og kong Olaf

(5)

FolIc og natioti p i Island 133

i Sverige. E n islandsk bonde ved det norske hof frernb@d sig tiE at tage til Sverige med et fredstilbud. Han siger: "Ek ern eklti norrznn maar. Munu Sviar mer eng- ar sakir gefa."" "Jeg er ikke en norsk rnand. Svenskerne vi1 ikke finde mig skyl- dig i noget." Om islandere bruger man ogsa betegnelsen hjdd.

K

en saga siger en nordmand tiI sin bror som vi1 iage ell Island: "Ok ek veit eigi, hvi pér sinisk at fara til innar verstu bjóaar. .

.

" l 1 "Jeg forstår ikke hvorfor du vi1 rejse til det var-

ste folk.

. ."

I den tids stzrke tro p i sagaernes sandhedsvzrdi benyttede Bogi Th. Melstei) disse eksempler som vidnesbyrd om den tid begivenhederne skal have fundet sted i. i 1000- og 900-tallet. Nu opfatter man dem snarere som kilder om 1200-tallet, hvor beretningerne blev nedskrevet. Derfor har det st@rre vzrdi for os end Bogi, nar den norske historieskriver Theodoricus i 1100-tallets sidste halvdel bruger den latinske beiegneIsepopulus, som normalt betyder nogenlunde det samme som nation: om islzndeïne.'"

Det er såiedes klart at islernderne kunne kaldeshjbd i h~jiiriddelalderen og at begrebet bjód kunne oversattes med yopulus pa latin. Ellers kan der vzre tviv1

om hvor n ~ j a g t i g t betegnelsen hjód svarer tdl det vi kalder etnisk identitet nu. Den danske etnolog Mirsten Hastrup har for nylig analyseret, i s m med hjzlp af den islandske rnidde?alderlov, hvordan islznderne identificerede sig overfor andre folk. Hun icom til det resultat at de identificerede sig pi tre forskellige ni- veauer. D e brugte tre forskellige kriterier for at sltelne meilern dem som var vi

og dem som var de andre. På det fdrsee niveau skelnede man meilern os som taler

dqnsk tunga og de andre som talei- andre sprog. Dqnsk tunga var den almindelige

fz!lesbetegnelse for alle nordiske dialekter. Vi har altså her en skillelinje rnellem nordiske og ikke-nordiske folk.

Pi

nzste niveau skelnede man mellem os som var. i eller fra Norge og de andre som kom fra de Ovrige nordiske kongedam-

mer. Og tilsidst, p i det tredje nivezu, skelnede man meliem islzndere og nord- rnznd.

Efter Kirsten Hastsups mening var rnodsztnirigen p i det tredje niveau til a6 begyirde med forst og fremmesi af geografisk art. Der inanglede endnu en fzlles islandsk identitet soin kunne tillade os ai definere islznderne som et szrligt folk. Del sker fórst i 1108-tallet. og d-et er iszr to bedrifter som indleder det nye for- hold. Det ene er kistorievzrket hkndiqgabók, en kort oversigf over Islands be-

byggelse og historie, ism forfatnings- og kirkehistorie. Med Kirsten Hastrups ord. Ari, forfatteren kil ~ s l e ~ d t n ~ a b ó i c , "nmade the first step towards the declara- lien of a separate identity." Det unde"ckelc~3-tende v a p i i 1400-tallet er den sa- Icaldte forste grarn~natiske afiar~dling, hvor era ukendt hrfatter tog sig for at ud- vikle et alfabet, ikke for dqizsk u n g a eller nordisk sprog, men for i s l ~ n d e r n e . "In this most rernarliable piese sf lingulstic scholarship," siger Karsten Hastrug, "the notion of 7cellanders9 was, possibiy for the firs: time, used as a means of a conscious self-identification of the jeeple of Iceland as distincr from other peoples. The First Grammarian not oniy speaks expliciily about "s, the IceYan- ders,' he also msre generally speaks of different peoples @@dir) speaking diffe-

(6)

komponenter tal at skabe en kulturel identitet, en szrlig historie og et szrligt sprog. l3

For de zldre Pslandske historikere var den slags folkelag identifikation, sammen med en selvstzndig politisk organisation, et bevis for tilstedevzrelsen af en nation med politisk nationalisme på Island i vikingetiden og middelalderen. Derfor blev Islands underkastelse under Norges konge i 1262-64 et uforstheligl historisk problem. Jón J. ABils kom til den konklusion i 11903, at der blev en fean- damental omvzltaiing i islznderaies moral rnellem sagatiden, 930-1030, og Stur- Iungetiden, ca 1200-1264. 1 sagatiden var nationalf@lelsen @jbdevnistilfinning- in) stzrkere end enkeltindividers lidenskaber, men i Sturlungetiden var det om- vendt.14 Det var alts5 de enkelte h@vdingers egoisme som odelagde den islandske fristat. Forst i 1964 har den islandske retshistoriker S i g u r h r Lindal gjort oprnzrksom p i , at man ikke kan vente politisk nationalisme blandt 1200-tallets islzndere. Idéen om den selvstzndige nationalstat var nzppe eksisterende i Eu- ropa i 1208-tallet. Den internationale, katolske kirke og feudalvzsenets person- lige troskabsband var R@jmiddelalderens dominerende organisationer. Natio- nalstaterne begyndte f@rst at vokse frem i 1300-tallet. Gawske vist finder man udtrykkelig en vis modstand mod underkastelsen blandt islzndere. Men den kan, siger SigurBur, forklares som modstand mod skattepligten, som ikke kun var en @konornisk byrde men ogsa et tegn på personlig ufrihed."

Denne fortolkning synes at st@de an mod noget man plejer at kalde islznder- nes rettighedskamp i 1300-tallets begyndelse.16 D a stillede islznderne, eller deres reprzsentanter pa Althinget, gang på gang krav tal kongen. Det gzlder blandt andet klart praktiske ting som skibsfart tili Island, men de krzver også at kun islandere beklzder de verdsllge embeder på Island. Det star da tilbage at ennders~ge denne rettighedskamp med vor tids skepsis over for en tilsyneladende middelalderlig nationalisme. Her kan kun peges på at islznderne i det mindste en gang tilfojer et krav om, at disse islandske embedsmzsad skal vzre af de slagter som opgav godedGmmerne, de gamle Pslandske h@vdinged@mmer, da Ps- land blev uriderkast-et Norges konge.17 Det tyder p5 at der her er tale om stands- interesser snarere end nationale interesser.

Klare tegn p& kulturel nationalisme p5 Island finder man forst P 4500-tallet, hvor den opstår i n z r tilknytning til den tids europziske humanisme. H 1500-tallets ge- ografiske litteratur fandtes der adskallige beretninger om Island, Pavor landets indbyggere blev beskrevet som meget primitive og exotiske mennesker. H P593 udgav rektoren ved en af de to islandske katedralskoler, Arngrimur Sbnsson, et svar på disse skrifter i bogfoam, Brevis commentarius de Islandia (En kort af-

handling orPi Island). H 1609 fulgte Arngrimur sit svar op med en Islandshistorie,

C ï y m o g ~ a (en grzsk overszttelse af navnet Island, selvom bogen er skrevet på latin). Allerede her Paessker den europziske humanisme i islandsk udgave, med

(7)

Folk og nation pa Island 135

stzrk forherlagelse af landets fortid og forkzrlighed for det islandslte sprog. Arngrimur h ~ v d e r at islznderne har bevaret det gamle nordiske sprog stort set uforandret og skildrer fristatstiden med g l ~ d e n d e begejstrlrag. Samtidig viser han absolut troskab mod den danske konge i samtiden."

Mer kar vi altså en ganske klar kulturel, men på ingen made politisk, nationalisme. Dette stadium bestar p i Island i to århundreder. Ganske vist findes der ret anti-nationale meninger blandt islzndere i enevoldstiden. Rektoren for ka- tedralskolen i Skalholt anså det for direkte skadeligt, i 1771, at beholde det islandske ~ p r o g . ' ~ Men hans samtidige, den fGQiisoinme digter Eggert Olafsson, er beramt for sin dyrkelse af Pslands fortid, islandsk sprog, folkelige skikke, - og sin danske e n e v ~ l d s h e r r e . ~ "

Man kan naturligvis ikke bestemme nöj agtig, hvornår politisk nationalisme slog igennem på Island, hvornår islznderne fik den idé at det var bedre at vzre styret af deres egne landsmznd end danskere. Men vi har her forholdsvis gode termi- ner post quem og ante quem med 42 ars rnellernrurn.

Som terminuspost quem kan man se era begivenhed som fandt sted i 1809. D a

var forbindelsen melliem Danmark og Island praktisk talt brudt på grund af Na- poleonskrigene og Islands eneste handelsforbindelse var England. En dansk eventyrer, Jorgen Jongensen, kom til Island i en engelsk k ~ b m a n d s tjeneste. Han benyttede lejligheder-i til at arrestere den danske stiftamtmand i Reykjavik og erklzre al dansk myndighed over Island for ophzvet. Derpå gav han et Iafte om at indfare demokratisk styreform i landet. Det ser ud som om de fleste islzndere var tilfredse med dette, og starsie parten af de islandske embedsmznd fort- satte i deres embeder under Jorgensen. Men, da han, to mineder senere, blev arresteret af en engelsk admiral og dansk herredomme over Island blev genoprettet, så M e d e ingen en finger for at forsvare den unge islandske selvstzndighed. Jorgensens revolutionzre idéer havde ikke funder nogen genklang p3 ils- land. Man var simpelthen ligeglad.21

Der findes ingen spor af politisk r@re blandt islzndere mere end tyve år efter Jorgensens kup. F@rst i 1830rne, da Danmarks konge begyndte at planlzgge oprettelsen af rådgivende stznderforsamlinger i sit rige, rejsée islandske intellektuelle i Kobenhavn kravet om genoprettelse af det islandske Albing som en rådgivende forsamling for Island. Dermed skabtes en politisk islandsk front, og den vandt sin forste store sejr da Althinget blev genoprettet i Reykjavik tidligt i 1840rne. Omtrent på samme tid blev Jón Siguri)sson, en filolog med bopzl i Kobenhavn, bevzgelsens anerkendte leder. D a kongen, i 1848, ophzvede sin egen enevcelde, fremsaete Jón Sigurasson straks den laxe, at magten over Island ikke kunne overdrages til det danske folk, kun til det islandske. Allerede i revo- lutionens år blev denne l z r e anerkendt på den vis at kongen lovede at Islands forfatningsm~ssige stilling i riget ikke kunne "endeligen vedtages, fiárend efter

(8)

at Islaenderne i en egen Forsamling i Landet derover ere hörte

. .

."22 Island blev

heller ikke nzvnt i den danske grundlov i 1849, og det blev aldrig reprmsenteret i den danske rigsdag.

For at opfylde konagens l@fte fra P848 blev der sammenkaldt en nationalfor- samling @jóoifundur) i Reykjavik i 1851. Men da var revolutionsb@lgen gået over, og den danske regering kunne ikke

$-a

med tiP noget andet end landets ind- lemmelse P den danske stat. Da flertallet af forsamlingens medlemmer, under J6n Sigurassons ledelse, fremlagde et alternativt forslag som indebar et vidtgå- ende sellvstyre for Island, nmrmest en personalunion med Danmark, blev for- samlingen opl@st uden at v z r e kommet til noget resultat.

Der var 43 reprzsentanter på nationalforsamlingen, 37 "folkevalgte" (dvs. valgt af nogenlunde velstillede b@nder og få andre) og seks kongevalgte. Efter forsamlingens afslutning protesterede 35 folkevalgte og en kongevalgt aktivt mod forsamlingens ophzvelse. På den anden side m@dte kun fem kongevalgte medlemmer og ingen folkevalgt tiB en festmiddag som stiftamtmanden indbod til efter forsamlingens afslutning. Man kan saledes sige at 35 folkevalgte reprzsentanter sluttede sig tal 90n Sigur~ssons nationalistiske fl@J, mens de to andre må anses for

Dette er et klart vidnesbyrd om, at allerede i midten af 1800-tallet havde en nationalistisk bevzgelse sliet igennem blandt den politisk aktive del af Islands befolkning. Det er en ierminus ante quem for den politiske nationalismes gen-

nembrud gå Island. Dette vidnesbyrd blev ogsi konstateret i fremtiden. Islands politik gik for det meste ud på stadigt st@rre politisk selvstyre i de kommende 67 år. Kampen f@ïte til Povgivningsmagt for det islandske Albing i 1874, hjemme- styre (indenlandsk minister og parlamentarisme) i P904 og oprettelsen af en selvstzndig islandsk stat i personalunion med Danmark i 1918. Forst efter at det stadium var nhet taådte forholdet til Danmark P baggrunden i islandsk politik; ophzvelsen af unionen og oprettelsen af en republik i 1944 var en mindre politisk sag. Der var ofte partistnidigheder blandt i s l ~ n d e r n e i selvstzndighedskam- pen, men de gik altid ud på uenighed om hvor langt man skulle g8 i kravene på et bestenat tidspunkt. Om retningen herskede der altid enighed. Islzndenne fik aldrig noget sambandsparti som fzringerne.

B ishandsk historieskrivning bliver det vanligvis betragtet som en selvfolge at Is- lmnderne satte kursen mod selvstandighed, da enevaelden blev ophzvet i Dan- mark. Fra et videre synspunltt set er det måske ikke lige sa oplagt. Hvorfor slog nationalismen Bgennem p i Island men Ikke i Sltotland, Wales, Hebriderne, Skå- ne, Sameland eller Gronland? Hvorfor opstod den politiske nationalisme tredi- ve år senere blandt fmringerne og hvorfor blev den aldrig naer så gennemgående som p i Island? Vi kan altså se både staïre og mindre folkeslag (eller befolkning- er som kunne have dannet folkeslag) omkring os som viste sig at v z r e forholds-

(9)

Folk og nation på Island ₁₃₇

vis immune over for 1800-tallets nationalisme, ogsi folk som er b i d e nzrmere og fjernere metropolen, også folk som står på hdjere og lavere kulturelt trin, set fra vort moderne, etnocentriske synspunkt. Man kan naturligvis påstå at Island havde den rigtige blanding af det hele, at det var tilstrzkkelig stort, tilstrzkkelig langt fra KGbenhavn, på et passende kulturell niveau. Det kan endogsa v ~ r e rigtigt, men fejlen er blot at på den måde kan man forklare hvad som helst.

Der findes to typer forklaringer af de11 politiske nationalismes vzsen og opkomst. Den ene går ud fra at den er naturlig, at viljen til at styre sig selv ligger i hvert folks and. Hvis folkeånden er vågen, er man bevidst om denne vilje. Hvis folk finder sig i at v z r e styret af fremmede magter eller at ens folk er splittet op i flere politiske enheder, så skyldes det at folkeånden sover. Dette er 1800-taliets nationalismes selvforståelse og den gfir tilbage til tyske filosofer som Johann Gottfried Herder og Wilhelm von Humboldt. Den anden type forklaring går ud på at nationalismen er historisk besternt, at politisk nationalisme er en fase i eu- ropzeisk historie og at dens fremvzkse på en eller anden made hzenger sammen med industrialiseringen og borgerskabeis fremmarch. Denne opfattelse er ve1 temmelig enerådig i vort århundredes teoretiske litteratur om emnet.

En fremragende eksponent for den s i d s t n ~ v n t e type forklaring er den allerede nzevnte engelske filosof Ernest Gellner. Han pistår at folk i agrarsamfund normalt slet ikke strzber efter et sannmenfald af kulturområder og politiske om- råder. MGjkulturen tilhorer en lille del af befolkningen og strzkker sig ofte over kzempestore områder (middelalderens katolske kirke med latinen som fzlies- sprog ville v z r e et godt eksempel). kavkulturen er for det meste illitterzr og tri- ves i små lokalsamfl~nd, og der hersker en tendens til at overdrive forskellen mellem de to kulturer. Det industrielle samfund, på den anden side, krzver en stor og stadig mobilitet; folk må kunne bevzge sig il el lem klasser og sociale grupper. Derfor, blandt andet, må alle kunne Lzse, og alle m% kunne izse det samme sprog. Alle må tilegne sig h ~ j k u l t u r . Dette forudsztter et homogent og standardiseret uddannelsessystem, og den politiske organisation. staten, er den eneste som kan sikre dette systems standardisering. Derfor må kulturen have samme grznser som staten, og onsket om samnienfald af disse to grznser var netop selve nationalismen i Gellners d e f i n i t i ~ n . ' ~

En nzrbeslzegtet teori er blevet fremsat af den engelske marxist Tom Nairn. Han ser den politiske nationalisme som en reaktion mod den ujzvne udvikiing i verdens @konorni siden 1700-tallet. H forste fase griber periferiernes elitegrup- per til folkelige vzrdier for at mobilisere deres folk til udvikling. Det fmer uund- gaeligt til en reaktion fra centrets side. De rnere udviklede områder svarer med deres egen nationalisme. Der ligger således en vis modsztning i nationalismens natur, i f ~ l g e Nairn: samtidigt med at man sigter mod udvikling, modernisering, fremskridt, s i appellerer man ii1 det folkelige, gamle og undertiden reaktionz- re. Det synes at vzre hans idé at denne dobbelte natur. som er indkygget i nationalismen, forklarer hvor hejst forskellige udtryksformer den kan få og hvor modsatte sociale mål den kan strzbe mod, set fra et normativt ~ y n s ~ u n k t . ~ '

(10)

fiktivt eksemgel Gellner bringer for at illustrere sammenhzngen mellem indu- strialisering og nationalisme. Agrarsamfundet Ruritania tilhorer storstaten Me- galomania. Siden sker det at dele af Megalomania Pndustrialiseres. E n del af den ruritanske landbobefolkning flyteer ?il industribyerne og nedkgger sit sprog, mens en anden del begynder at dyrlte, og delvis opfinde, nationale vzrdier og kampe for politisk selvstzndighed. Det g@r de ikke for at bevare det ruritanske samfund, men tvaxtirnod for at få del i industrialiseringens g ~ d e r . ~ ~

Disse fortolkninger, som knytter nationalismen tal industrialiseringen, sztter kaistorikerne i et vist dilemma. Den vanlige mening blandt dem er ve1 at frem- vzksten af nationalstater begyndte i senmiddelalderen, hvis iklce tidligere. Aira Kemilainen nzvwer som elcsempler på tidlig politisk nationalisme det franske kongedomme, tjekkisk modseand mod tysk herredomme i Praha og svenskernes modstand mod m almar unionen.^^ Et tilsvarende problem har vi med 1300-tal- Pets rettighedskamp i islandsk historie. Man kan eznke sig tre forskellige udveje for at Iose dette problem: 4) at forkaste GePlners og Nairns forklaringer; 2) at se

på senmiddelaldeaens nationalisme som en szrlig bolge som må forklares på en anden made end den moderne nationalisme; 3) at påsta at man slet ikke har med nationalisme at gore i senmiddelalderen, men anakronistiske skildringer af hi- storikeae som ikke kan se ud over nationalismens venden. Det er ikke min opgave her at vzlge mejlem disse losninger. Kun er jeg n ~ d t til at fastslå at Gellners og Nairns fortoPkwinger ikke kan forkastes med pastande om politisk nationalisme i senmiddelalderen. Istedet vi1 jeg nu se gå hvordan disse fortolkninger pas- ser med den politiske nationalismes opkomst på Island omkring 1800-tallets midte.*'

Ved f@rste ojekast, i det mindste, synes Islands politik at stå i en provokerende modsztning tal alle teorier som knytter nationalisme samrnen med industrialise- ring. Der fandtes endnu ingen navnevzrdige spor af teknisk eller industriel modernisering på Island i 1800-tallets midte. Århundredets forste halvdel var ganske vist for det meste en vzkstperiode, men vaksten

B5

helt indenfor det gamle samfunds granser, og den fmte tiP overbefolkning i Iandbruget, Pangvarig kriise og betydelig udvandring til Amerika 1 århundredets sidste halvdel. Her star Hs- land i klar modsztning tll Faraerne, hvor nationalbevzgelsen kan ses som en folge af og reaktion mod en sezrk okonsmisk omvzltning af samfundet i 1800- Man kan heller ikke sige at nationalismens forkzmpere pA Island lagde stor vaegt på det mål nationalismen skulle tjene ifolge Gellner. Almindelig sko- BegBigt blev fmsr indf@re i 1907, nzsten et århundrede senere end i Danmark. Ganske vist havde forzldre haft undervisningspligt i lasning og kristendom, under przsternes hilsyn, siden 1700-tallet, og i 1880-tallet blev skrivning og regning tilfojet. Men det var, foruden understottelse til privat undervisning, den eneste forbedring af folkeuddannelsen fra offentlig side hele 1808-tallet igenne~lm.~'

(11)

Derimod oprettede man en przsteskole i Reykjavik i 1847, en medicinsk skole i 1876, en juridisk skole i 1908 og et uni\iersitet, hvor et filosofisk fakultet blev tilf@jet de @vrige institutioner, i 1911. Det var tydeligvis mindst lige så vigtigt for islznderne at reproducere deres egen kulturelle elite som at sprede dens hejkul- tur til de Iavere klasser gennern et standardiseret skolevzsen.

Der står endnu en udvej tilbage for at fa Gellners og Nairns teorier til al gzlde om Island. Man kan se nationalismen på Island som en reaktion på udviklingen i Danmark. Hsland er da en slags Ruritania i danskerkongens Megalomania. Men også her kommer Island forbl~ffende tidligt med. Den var ganske vist i@- jnefaldende h r s k e l rnellem levestandard og ydre kultur på Island og i Danmark, en forskel som må have virket stzrkt p5 islandske studenter da de kom til K@- benhavn. Men et virkeligt industrielt gennembrud kommer i Danmark farst efter århundredets ~ n i d t e . ~ ' Forskellen i levestandard er ogsa meget utilstrzkkelig som forklaring, fordi enhver islandsk student lettese kunne overvinde den ved at blive boende i Danmark og blive så dansk som han kunne.

Man behover altså andre forklaringer for at klargare, hvor sezrkt og hurtigt nationalismen slog igennem p2 Island. Der kan her, efter min mening, vzre tale om tre forskellige forklaringsfaktorer.

Den såkaldte islandske fristat, fra tidligt i 900-tallet indtil 1200-tallets sidste halvdel, og dens sagalitteratur, var velkendt og oph@jet af de kulturelle nationa- Pister hele tiden siden 1500-tallet. Jeg har tidligere fremsat den mening at det f@rst og frernrnest var bevidstheden om fristaten, cagaerne og den h@je anseelse de nod i Skandinavien i 1700- og 1800-tallet, som gav islznderne den n~dvendige selvtillid til at tilegne sig politisk n a t i ~ n a l i s r n e . ~ ~ Jeg er endnu af den mening at dette har haft en stor betydning. Men det er nzppe en tilstrzkkelig forklaring. Man kan t z n k e sig at den islandske nationalisme var vedblevet at vzre fortids- vendt og begramset til dyrkelse af sprog og litteratur, efterhanden stadigt mere nostalgisk, mens politisk og industriel modernisering banede vejen for indf@rel- se af en fremmed kultur. På den vis blev for eksempel udviklingen i Wales i 1800- tallet. 33

Den anden forklaring fsrer os lidt nzrmere malet. Selvom der nzppe kunne v z r e tale om noget formel? selvstyre for enkelte dele af det danske monarki i enevoldstiden, var islznderne i denne tid maske i virkeligheden temmelig selvstzndige. H denne sarnmenhzng er det ikke det vigtigste at Island var et szrligt lovområde og at det gamle islandske Alki~g blev sarnPet arlig ti1 år 1800. kovgiv- ningen blev i I@bet af enevoldstiden mere og mere dansk eller dansk-norsk, og af den tidligere nationalforsamling var der stort set ikke mere tilbage end en domstol. Det vigtige var at embedsmandsstanden p5 Island hele tiden for den st@rste del var islandsk. Af 78 sysselmznd som beklzdte et embede pA Island i

(12)

mznd, landfogeder, arntmarnd og stiftamtmznd (de sidstnzvnte var f ~ r s t fra år 1770 bosat på Island), var vel over halvdelen islandskfadte.j4 Alle biskopper efter reforrnaéioiien, og praktisk talt alle przster, var af islandsk oprindelse. Wig- tignok havde embedsrnzndene den opgave at udfare kongens vilje, som den blev formedlet gennem danske embedsrnznd i renteltammer og kancelli i KO- benhavn. Men, ifalge Harald Gustafsson, en svensk historiker som for nylig har skrevet en doktorakandling om embedsmzndenes magt på Island i enevoldstiden, var det i de Reste tilfzlde de islandske embedsrnznds vilje som blev gen- n e r n f ~ r t . Hvis de var nogenlunde enige om at sige: "Det kan ikke lade sig gare," så var det ikke Pet for danske ernbedsmznd. som aldrig havde varret på Island, at bevlse det m ~ d s a t t e . ~ '

Fra dette synspunkt kan man se på Islands selvstzndighedskarng som en slags forsvarskamp for at bevare Islands selvstyre under en ny styreform. I 1848 faldt enevzlden i Danmark, og danskerne begyndte at opbygge en ny styreform, ba- seret på reprarsentativt demokrati. Islarndernes Itrav gik for det meste ud på at forhindre at Island blev indlemmet i den nye danske styreform. De krzvede kun at Island fik sit eget demokratiske styrelsesapparat, i steder for sit eget embeds- mandsvzlde, og, ligesom det, knyrter ïil det danske gennem kongens person og eventuelt hans m r m e s t e radgivere.

VIII

Men den islandske nationalisme i 1800-tailet var langt mere end et taktisk politisk cpil om magt. Man må se dybere ind i samfundsstrukturen for at forklare hvor let det var for selvsiandighedens forkarrnpere at samle st@tte på Island. Derrned kommer jeg til den tredje forklaring, og den som Qeg vi1 Iargge siorst vzgt på.

Som Ernest Gellner siger, kenderega~es industrieile samfund af al de tilbyder deres indbyggere h@jst forskellige muligheder, nogle af dem mange gange mere tiltrzklcende end andre, men alle disse forskeilige rnuligheder danner et sam- menhzngende hele, og der findes en udbrede tro, sikltei-t overdreven men ikke helt uden grund, at det er muligt at bevage sig op og ned ad den sociale skala.36 Så urimeligt som det rniske lyder, minder denne beskrivelse sezrkt om del gamle islandske bondesamfund. Der var enorme forskelle i rigdom og muligheder melPem de bedst og dårligst stillede. Men intet sled p5 den lange linje rnellern dem var der et absolut skel: der var ingen barrierer som delte samfundet op i ad- skilte grupper.

Mvis vi begynder nederst, SA var arbejderkfassen, over 40% af den arbejds- dygtige del af befolkningen, nzsten udelukkende tyende som boede i deres hus- bonds hjem og var ugifte. Nogle af disse havde barn, men stort set var klassen "socialt ufrugtbar", den var af sociale forhoid damt fra at have barn, og måtte derfor reproduceres fra bondesfanden. D e fles're arbejdera van: således bonde- sannen: og bonded@tre, og for dem var der altid en mulighed, i det mindste teore-

(13)

F O I ~ og nation pa Tsiand 141

tislc og i mange tilfz!de reell, for at bevzge sig op i bondestanden. Man beheive- de for eksempei ikke andet eird at gifte sig med en mand elIer en kvinde som havde adgang til en jordejendom. Der var siledes ingen skarp skillelinje mellem ar- bejdsfolk og bciinder, og formodentlig var en vzsentlig del af tyendei unge mennesker som i frerniiden ville komme til at s t i f e deres egne I-ijem.

Indenfor bondestanden var der en enorm forskel mejlem de fattigste og de ri- geste. Orntrent halvdelen af Ianclets jordejendom var i privateje, resten var ejet af Icirken og kronen. Omkring Ar 1700 var privatejendommen opdelt mellem ca 1300 ejere, nEsten alle islandske folk. Det betyder at én af hver seks bondefami- lier ejede et stGrre eller mindre stykke Jord. Men halvdelen af denne ejendorn var ejet af 80 jordejere (6 %), mens resten, ca 1220 (94 '/O) delte den anden halvdel inellem sig.37 Dette bet8d imidlertid ikke at bondestanden blev opdelt i to klasser, de rige jordejere og de fattige som ejede ingen eller nzsten ingen jord. Hele bondestanden fordelte sig p i en u a k r u d t skala fra dem som intet ejede til dem som ejede op til60 garde. Der var ingen a f g ~ r e n d e skillelinje mellem dem som ikke ejede jord og de 400 rnennesker som ejede fra en tyvendedel til en tredjedel af en almindelig gård. Der var heller ikke nogen afgciirende skillelinje mellem dem som ejede en tredjedel

d

en gard og dem som ejede en halv gard eller en lille og fattig gard, eller en middelgod gard, eller to smågarde og sa videre op langs hele skaiaen. 1 praltsis var naturligvis sf~rstedelen af bondestanden d@mt til livsvarig fattigdom, men i teorien fandtes der ikke noget skel mellem de fattige og de rige, fordi der aitid var en teoretisk mulighed for at hzve sig en smule hojere i ejendomsskalaen.

E n stor del af de store jordejere var samtidigt embedsrnznd. Blandt de 80 store som besad halvdelen af privatejendonilmen omkring 1700, var der 21 verdslige embedsmzend og 22 prcecter (provster og biskopper iberegnaet) .3S Dette

var landets virkelige overklasse, og for en stor dels vedkommer.ide reproducere- de den sig seiv. X4en7 igen fandtes der en reel mulighed for at komme fra bondestanden ind i deiine overklasse. I 1700-tallet var omkring 40% af de verdslige ernbedsrnznd s@nner af islandske b ~ n d e r . ~ ~ Ganske vist var de flesle s@nner af velstaende bonder sorn ejede vzseniligt jordegods (og for sin del var mange sein- ner af embedsmand). Det er netop denne jordejende bondeklasse som dannede et forbindelsesled 1nelEem bondeklassen og embedsmandsstanden og saledes sikrede at heller ikke der kunne man opfatte et absolut skel.

Denne mangel p i afg@rende sliillelinjer i det gamle islandske samfund har f@rt til opstielsen af den myte at dette var et samfund uden klassemods~tninger, en myte sorn blev e r m r e t af nationalistiske historieskrivere i dette århundredes Eeirste ha!~deI.'~ Det er naturligvis forkert. Men, ikke helt forskelligt fra rnoder- ne, industrielle, kapitalistiske samfund, var disse modsztninger skjulte, ufor- mePle og bevzgelige.

Jeg tror man kan antage at denne mangel p i standsm~ssige og klassemzssige granser har skabt en forholdsvis homogen kultur på Island. P i den ene side var 1zesef~rdighedei-i forholdsvis stor, fornrodentiig omkring 50 % blandl voksne, inden pietismen kom med sin indsats for at forciige lzsefzrdigheden omkring

(14)

(15)

Folk og nation p i Island

NOTER

Jóhannes ur Mötlum: Ljoi)asafn V (Reykjavik, Heimskringla, 1974), 1 I l .

Jon Jónsson [Aails]: Gullöld islendinga. ltlenning og ivshattir fedra vorra a söguöldinni. Al- ~$d~lf)~rirlestrar med rnyndum (Reykjavik, Siguraur Kristjansson, 1906), 29.

Jakob Benediktsson: .'Landrdm og upphaf allsherjarrikis." Saga Islands I (Reykjavik, Bók- menntafelag, 19741, 170.

Knudsen, Trygve: "Gulating." Kulturhistorisk leksikon fornordiskrniddelalder V (1960). 557. Kemilainen, Aira: "The Idea of Nationalism."Scartdinavian Journal ofHistory IX (1984), 31. Mroch, Miroslav: Die Vorkampfer der nationalen Bewegung bei den kleinen Völkern Europas. Eine vergleichende Analyse zur gesellschaftlichen Schichtung der patriotischen Gruppen (Pra- ha, Universita Karlova, 1968), 24-25.

Gellner, Ernest: Nations and Nationalism (Oxford, Basil Blackwell, 1983), 1, 7, 55. Bogi Th. Melstea: "Töldu islendingar sig a dögum 'pjóaveldisins vera Noramenn?" Afmcelisrit til dr. phil. Kr. Kålunds (Kaupmannahöfn 1914); 16-25. - Flere eksempler er anf0rt af Her- mann Palsson: "Utlendir rnenn." Tfmarit Mals og menningar XVII (1956), 179-81.

Fritzner, Johan: Ordbog over Det gamle norske Sprog. Omarbeidet, foroget og forbedret Ud- gave III (Kristiania, Den norske Forlagsforening, 1896), 174.

Bogi Th. Melste8: "Töldu islendingar sig Noramenn?". 23. - Islenzk fornrit XXVII. Snorri Sturluson: Heimskringla II (Reykjavik, Fornritafelag, 1945), 91.

Bogi Th. Melstea: "Töldu islendingar sig Noramenn?", 21. - Islenzk fornrit IX. Eyfirainga sqgur (Reykjavik, Fornritafelag, 1956), 7-8 (Viga-Glums saga).

Bogi Th. Melstea: "Töldu islendingar sig Noramenn?". 27. - 12.Ponumertta historica Norvegia. Lntinske kildeskrifter til Norges historie i middelalderen. Udgivne ved Gustav Storm (Kristiania 1880), 6.

Hastrup, Kirsten: "Defining a Society: the Icelandic Free State Between two Worlds." Scandi- navian Studies LV1 (1984), 235-40.

Jon Jónsson [Aails]: fslenzktpjbjóaerni. Alj?jdufyrirlestrar (Reykjavik, Siguraur Kristjansson, 1903), 103-04.

Siguraur Lindal: "Utanrikisstefna Islendinga á 13. öld og aadragandi sittmalans 1262-64." oljljótur XVI (1964),5-36.

Jon Jóhannesson: R$tindabarátta Islendinga i upphafi 14. aldar (Reykjavik,,Bókmenntafélag, 1956. Safn fil sögu Islands 2. fl. 1:3). - Genoprrykt i Jon Jóhannesson: Islendinga saga II

(Reykjavik, Almenna bókafelagia. 1958), 226-301. J611 Jóhannesson: Islendinga saga 11,248.

Arngrimur Jonsson: Crymogcea. Pcettir kr sögu Islands (Reykjavik, Sögufélag, 1985), i s a Jakob Benediktssons indiedning. -Jakob Benediktsson: "Den vagnende interesse for sagalitteraturen på Island i 1600-tallet." .Maal og minne (1981), 157-70.

(16)

Saga fslendinga V I I . Timabiliil1770-1830. Uppljsingaröld. Sarnia hefir Porkell Jóhannesson (Reykjavik, Menntamálaraa og Pjó?~vinafelag, 1950), 413-14.

Saga islendinga V I . Timabilid 1701-1770. Sarnia hafa P611 Eggert blason og Porkeil Jóhannes- son (Reykjavik, Menntamálaráa og Pjóavinafelag, 1943), 428-31. -Saga islendinga V I I . 490- 93. - Vilhjálrnur P. Gislason: Eggert b~afsson (Reykjavik, Bókaverzlun Porsteins Gislasonar, 19261,216-22,

Der findes ret omfangsrig litteratur om J0rgensens statskup. Hovedvzrket er Helgi P. Briem: Sjalfst~di islands 1809 (Reykjavik; E . P. Briem, 1936). -Hans fortolkning er på mange punk- ter korrigeret af Anna Agnarsdotiir: "Riaagerair um innlimun Islands i Bhetaveldi á arunum 1785-1815." Saga XVIP (19791,s-58.

Lovsamling for Island. Samlet og udgivet af Oddgeir Stephensen og 96n Sigurasson X I V . 1848-1850 (I<j@benhavn, Andr. Fred. Höst, 18681, 185.

Pá11 Eggert Olason: JON Sigurasson II (Reykjavik. PjóFsvinafélag, 1930), 464-66,475; I11 (Re- ykjavik, Pjóavinafélag. 19311, 11-12.

Geliner: Nations and Nationalism, 8-38.

Nairn, Tom: "The Modern Janus." New Left Review XCIV (1975), 3-29. Gellner: Nations and Nationalism, 58-62

Kemilainen: "The Idea of Nationalism", 39-41

Dette sp@rgsmål er også diskuteret i min rapport til den 20. Nordiske historilterkongres i Reyk- javik 1987. Gunnar Karlsson og Hans Jacob Debes: "Island -Fzr#erne- Grgnland." Nationa- le og etniske minoriteler i Norden i 1800- og 1900-tallet (Reykjavik, Sagnfrzaistofnun, 1987. Ritsafn Sugnfredistofnunar XIX), 17-24.

Debes, Hans Jacob: Nu er tunn stundin. . . Tjóilskaparr@rsla og sjalvstjrispolitikkur till906 - via s@guligum baksjni (Tórshavn, !?@roya skfilabókagrunnur, 1982),100-110.

G u h u n d u r Finnbogason: Alpingi og menntamálin (Reykjavik, AP@ingissöguneEnd, 1947. Saga Albingis V), 97-104.

Olsen, Erling: Danmarks ekonomiske historie siden 1750 (K~lbenhavn, G. E . G. Gad, 1967), 120-21.

Gunnar Karlssoil: "Ycelandic Nationalism and the Inspiration of History." The Roots of Natio- nalism: Studies in Northern Europe. Ed. by Rosalind Mitchison (Edinburgh, John Donald, 1980),77-89.

Williams, Glanmor: "Wales - the cultural Bases of Nineteenth and Twentieth Century Natio- nalism." The Roots of Nationalism, 119-29.

Gustefsson, Harald: Mellan kung och allmoge - ämbetsmän, beslutsprocess och inflytande på 1700-talets Island (Stockholm, Almqvist & Wiksell, 1985), 78-79,290-93,295-96.

Gustafsson: Mellan kung och allmoge, 161,168-69; 208,237-40,274-77,278-82. Gellner: Nations and Nationalism, 67.

Bragi Gua?undsson: Efnamenn og eignirbeirra um 1700. Athugun á islenskum gósseigendum ijardabok Arna og Pals ogfleiri heimildum (Reykjavik, Sagnfrzaistofnun, 1985. Ritsafn Sagn- freaistofnunar X I V ) , 31-35.

Bragi Gu3mundsson: Efnamenn og eignir peirra, 49-51 Gustafsson: Mellan kung och allmoge, 78.

(17)

40. Det er ikke let at dokumentere myten 0111 det klassel0se samfund på Island, fordi den mere viser sig ved det som historikerne undlader at sige end det som de siger. Dog kan peges på Gus- tafssons påstand i Mellan kung och allmoge, 33, om at en doktorakandling udkommet i 1983 er det f0rste vzrk hvor det islandske samfund i enevoldstiden bliver beskrevet som klassedelt. I en anmeldelse har jeg indr0mmet at dette er rigtigt, måske foruden en dokumentarroman, tidgivet i 1975. - Gunnar Karlsson: "Ritfregnir. Harald Gustafsson: MELLAN KUNG OCH ALLMOGE . . ." Saga XXIII (1985), 274.

41. Hallgrimur Hallgrimsson: islensk alpj8umentz~n ci 18. öld (Reykjavik 1925), 70. -Loftur Gutt- ormsson: "Island. Lzesefzerdighed og folkeuddannelse 1540-1800." Ur nordisk kulturhistoria. Laskunnighet och folkbildning före folkskolevasendet. X V I I I Nordiska historikermötet, Jyvas- kyla 1981. Mötesrapport I I I (Jyvaskyla 1981. Studia Historica Jyväskylensia XXII:3), 141-48, 158, 169.

42. Dahlstedt, Karl-Hampus: "1slenzk malljkkulandafr~ei3i. Nokkrar athuganir." Skirnir CXXXII (1958), 29-31.