SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Uffe

Ostergard

Begrundelser

for

nationalitet

To definitioner af nationen

i det 19. arhundredes

politiske tenkning.

I teorihistorien har det aldrig veret mulig$ at opn& enighed om, hvordan stat og nation skulle defineres og da slet ikke til forskel fra hinanden. Det misforhold er egentlig ikke blevet afhjulpet af den moderne historisk-sociologiske forskning. 1 almindelig sprogbrug er nationer lig med staterne. Stater omtales rask vaek som nationer, statslige indte@sregnskaber kaldes nationalprodukt. FN er en organisation af Juridisk definerede, suveraene stater, hvor nation betegner summen af statsborgere indenfor den statslige myndigheds geografiske grEnser. Det er sadan set helt i orden, men det tilslarer betydningen af den nationalistiske ideologi, dvs. den bevidste konstruktion af en fadles forhistorie, der i 1800-tallets Europa og i den tredje verden i dag for mange kom til at u d g ~ r e legitimeringen af netop de statslige enheder, som sejrede. Selve pointen i nationalismen~ pastand om eksistensen af en felles kulturel identitet i 'folket' som forudsætning for den statslige enhed g8r denved let tabt. Den 'tyske nation' p&- stiis ofte a t vere et sprogligt feiilesskab, den schweiziske et historisk, den pa- kistanske et religiast og den indianske et skebnefeaellesskab. Men hvordan henger det sammen med pastanden om nationen som bærer af staten, den p&- stand som er basis for den internationale retsorden med De forenede Nationer, - der ganske vist besthr af stater?

Den tyske oplysningstenker, som samtidig med a t udfolde oplysningspro- grammet kom til at indlede den tyske romantiks historiske reaktion mod den samme franske oplysningst~nkning, Johann Gottfried Herder (1704-1803), formulerede i sidste del af 1700-tallet de nationale forskelligheder som det berende verdenshistoriske princip. Han var ikke en stortysk nationalist og anerkendte uden videre savel slavernes som skandinavernes, franskmendenes og italiener- nes ret (og pligt) til at udfolde deres egen nationale bestemmelse. Han var ikke selv interesseret i nationalitet men i kulturelle forskelligheder, det der blev hi- storismens erkendelseteoretiske program. Men begrebet VoEFzsgeist, der duk- kede op i hans skrifter fra 1774, viste sig at skulle f& omfattende og skaebne- svangre konsekvenser. P& en made váderef~rte han blot Montesquieus (1689-1955) l e r e om de serlige omstaendigheder for ethvert folks liv og insti- tutioner. Men han radikaliserede den så meget, a t enhver forestilling om alment- gyldige love og regler blev umulig. Intet kan gaelde ud over de forskellige kollek- tive bevidstheders grense. Intet åndsprodukt kan I~srives fra sine lokale oprin-

(2)

80 Uffe festergård

delsesbetingelser og vurderes i forhold til almene verdier som det gode, det sande og det s k ~ n n e . Herder og den romantiske historisme furte alt det tilbage til historien, som oplysningsfilosofferne havde antaget var felPes og uforander- ligt hos menneskene. For Herder var det ikke historien, det er muligt at gme rationel (som for Voltaire 1694-IV$), men rationaliteten, der er historisk.

Dette oprindeligt progressive program fmte direkte frem til en antirevolutio- n ~ r , subjektivistisk 'objektiv' definition af nationen, som den man f.eks. finder hos den reaktionere franske tenker Joseph de Maistre (1753-%82P), bl.a. ge- sandt for kongeriget Sardinien (Piemonte) i Sct. Petersborg, i et skrift fra 31814 med titeln Considératioas s u d a France:

Forfatningen af 1795 er Pige som alle sine forgsngere Pavet for mennesket. Men der

er ikke ét bestemt menneske i verden. Jeg h a r i mit liv set franskmend, italienere og russere, jeg ved takket v e r e Montesquieu, at man kan vcere perser: men hvad mennesket angår, erklferer jeg, a t jeg aldrig i mit liv har modt det; hvis det findes,

er jeg uvidende om det.2

Dette historiesyn indebar, at nation stod mod nation, og a t disse ikke skabtes ved medlemmernes vilje, men t v ~ r t i m o d at medlemmernes vilje bestemmes af, at de t i l h ~ r e r nationens totalitet. Mennesket er et produkt af omstarndighederne og ikke omvendt, som opEysniaags-filosofferne troede

-

en teori allerede Holberg (1684-1754) havde hitiseret Montesquieui for. For hvordan forklare forskelle p& g r ~ k e r e , romere og israelitter ud fra klimaet. H stedet brugte Holberg forr- skellene p& regenterne som forklaring p& nationale forskelle.

Den klassiske formulering af det objektivt kuPturePPe nationalitetsprincips ab- solutte forrang blev givet af den radikale, italienske, nationale demokrat Giu- seppe Mazzini (1885-72) i 31857.

P&

tersklen ti9 den invasion af Sicilien, som Garibaldi foretog i 1859, formulerede Mazzini en utopisk inddeling af Europa i 'nationale9 enheder. Ban forestillede sig elleve enheder, der alle

-

med Italien som en meget sigende undtagelse

-

efter vore begreber, men ogsA efter 1800-tallets. vilile vaere multinationale:

Spanien og Portugal forenet: Den iberiske halvo. Sverige, Danmark og Norge forenede: Den skandinaviske halvo. England, Scotland og Irland: det forenede Stor- britanien. Italien, fra det yderste Sicilien til Alperne, inklusive det italienske Tyrol, Sieino, Corsica etc.: forenet til én stat. Schweiz med Savoyen, det tyske Tyrol, Kiirn- ten og f i a i n (del af det nuverende Slovenien u.@.) omdannet til en 'alpin k o n b - deration'. 'Helleniet' (Grekenland) med Epiros, Thessalien, Albanien, Makedonien, RumelPen helt ti1 Balkanbjergene, inklusive Konstantinopel. Konstantinopel bor v s r e hooedby, under g r e s k overhajhed, i en konfoderation af racer (europeiske og kristne) som i dag udgor det tyrkiske Imperium - dvs. det ostlige Ostrig - Bos- nien, Serbien og Bulgarien (det vil f& Deres briter til a t fare i flint). Ostrig b ~ r forsvinde; e n stor Donau-konfaderatiion: Ungarn, den rumznske race (Valaehiet, Moldavien, Transsylvanien, Hercegovina etc.) B ~ h m e n etc. Tyskland inklusive Ne- derlandene og en del af Belgien (Flandern u.@.). Frankrig inklusive den franske del af Belgen (Walloonie u . ~ . ) . Rusland og Polen: resten delt mellem dem: to adskilte nationaliteter i forbund. Alt dette min k e r e vil v e r e en bog, som efterkommerne må skrive, for jeg er s& optaget d det serlige italienske, a t jeg ikke har tid.3

(3)

Begrundelser for nationalitet 8 1

Som man kan se e t program, der ikke tog meget hensyn til de forskellige nationale bevzegelsers brav, men mere tog sigte p& a t skabe 'levedygtige' stater. Bag- grunden for a t Mazzini i den grad kunne tillade sig a t skalte og valte med de formulerede interesser var selvfalgelig farst og fremmest, a t det var et rent skri- vebordsprojekt, som ingen forsagte a t fore ud i praksis. Alligevel er forsaget repraesentativt for meget af det, der blev s ~ g t omsat i politisk handling af andre. Mazzinis teoretiske begrundelse var en bestemt opfattelse af, hvad der konsti- tuerer en nation. For ham var en nation skabt af politiske loyaliteter. Men disse var ikke vilkarligt valgte. Kollektivet kunne kun finde sit udtryk i én, uafkengig nationstat med ét sprog. Staten var for Mazzini ikke i sig selv målet - som den var det for s å mange andre nationalitetsteoretikere

-

men

middel

ti1 a t reaPP- sere det egalitaei-e demokrati. Som verden s& ud, kunne h a n kun forestille sig dette demokrati overleve i relativt store stater. Derfor dette program, som trods sin hypotetiske karakter alligevel rummer en del ligheder med det, der faktisk kom ud af fredsforhandlingerm efter farste verdenskrig, baseret p& den ame- rikanske president WiPsons nationale selvbe~temmelsedoktrin~ Det var i s e r tilf~aeldet i Ost- og Centraleuropa, hvor alle de nyoprettede stater, undtagen ta- berne Dstrig og Ungarn, i praksis blev Elernationale stater, selv om de kaldte sig selv nationale stater. Det har som bekendt f m t til undertrykkelse af store nationale mindretal i den 'nationale enheds' navn lige siden.

Det h a r altså vist sig umuligt a t enes om en 'objektiv' definition af nation. Faktisk e r de fleste krige siden den franske revolution blevet fart med henvis- ning til stridende udgaver af national og historisk 'ret'. Derfor e r man ofte faldet tilbage på den operationelle og tilsyneladende simple formulering, a t enhver folkegruppe, som definerer sig selv som en nation eller som opfattes sådan af andre, er e n nation.

Sådan argumenterede den franske orientalist og religionshistoriker Joseph Ernest Renan (1823-1892) i B882 1 det, der siden er blivet en af de b e r ~ m t e s t e tekster i nationalisme-forskningen: Qu'est-ce qu'une nation?Gonférence faite en

Sorbonne 'hl mars 1882. Hans anliggende var 'videnskabeligt' a t bevise, a t den franske befolkning i Alsace-Eorraine havde 'ret' til sin egen, franske nationalitet, ogsh efter a t provinserne var afstAet til Tyskland i 1874. Franskmændene havde ellers hidtil vaeret t i l h ~ n g e r e af en objektiv definition, men efter nederlaget i den fransk-tyske krig fik de selv skoene på og aendrede opfattelse, akkurat som danskerne efter nederlaget i 1864, og isaer 1867, d a Preussen indlemmede hele Slesvig som en preussisk provins. Renan spurgte retorisk, men ganske prze- o s t :

Men hvad er da e n nation? Hvorfor er Holland e n nation, nar Hannover eller stor- h e d u g d ~ m m e t Parrna ikke er det? Hvordan k a n det v e r e , at Frankrig fodssetder med at v e r e e n nation, nar det princip, som skabte det (monarkiet u.@.) er forsvun- det? Hvorfor er Schweiz med sine tre sprog, sine t o religioner og sine tre eller fire racer é n nation, mens Toscana f.eks., som er sA homogent, ikke er det? Hvorfor er Ostrig e n stat og i k k e e n nation? O g hvorved adskiller nationalitetsprincippet sig fra r a c e p r i n ~ i p p e t . ~

(4)

82 U f f e Ostergard

Bortset fra, at vi i dag efter anden verdenskrig og nazismen ikke sparger om raceprincippet, er dette relevante og langt fra fuldt opklarede spargsmål. Anled- ningen til Renans overvejelser var, a t velmeriterede, liberale, tyske historikere som oldtidsforskeren Theodor Mommsen (1819-1903) og den venstrehegelian- ske, Feuerbachinspirerede religionshistorikeren David Friedrich Strauss (1808- 74) havde givet deres 'videnskabelige' bidrag til den tyske krigsindsats og riks- samlingen under Preussen ved at begrunde erobringen af Alsace-Lorrainel Elsass-kothringen med, at befolkningen t i l h ~ r t e den tyske Volhsgeist. Derved s k r w de sig ind i den lange diskussion om forskellen p& nationalitet bestemt ved And og nationalitet bestemt ved kontrakt, som havde vzeret fart siden Montes- quieu, Herder, VoBtaire og de tyske befrielsekrige mod Napoleon. De tyske historikere retf~rdiggjorde erobringen ved at henvise til de ubevidste krzefter, som bag om ryggen p& individet styrer det og er udtryk for dets sande vaeren: sproget, racen og den historiske tradition. Folk i Alsace talte tysk og var af tysk kultur, derfor var erobringen legitim. Historikeren Heinrich von Treitschke (1834-1896), hvis lzerebog P Qsklands historie blev udgangspunkt for den nye, nationalstatslige indokt-innering, formulerede det tyske synspunkt shledes:

Hvem vover endnu, stillet over for pligten til a t bevare freden P verden, a t pasta, a t folkene i Alsace og Lorraine ikke ~ n s k e r a t h ~ r e til Tyskland? Den hellige forplig- telse i disse store tider vil tilintetg~re teorien om selvbestemmelseretten for hver enkelt gren af den tyske race - dette f o r f ~ r e n d e krigsrab fra landflygtige dema- goger - p& det ynkePigsB. Disse provinser er vores ved s v ~ r d e t s red, og vi vi1 regere dem i h a f t af en hejere ret, i kraft af den tyske nations ret til forhindre a t de tabte b m n for evigt holdes v ~ k fra det tyske rige. Vi tyske, som kender savel Tyskland som Frankrig, ved bedre, hvad der er godt for alsaeiennerne, end disse ulykkelige mennesker selv gar, da de under den perverse franske indflydelse er blevet n s g t e t enhver virkelig viden om det moderne Qskland. Vi ~ n s k e r at gengive dem deres virkelige identitet om fornadent mod deres egen

Franske videnskabsmiaemad besvarede naturllevis denne udfordring ved at 'bevise' alsaciennernes 'ret' ti8 a t forblive franske. Det mest overbevisende svar blev givet af Rewan i den f~rciterede tale, "Hvad er en nation?", der bevidst spiller på Abbé Sieyes' beramte tale fra 2789, "Hvad er Tredje~tanda".~ Renans og den historiske sociolog FusteB de @oulanges9 (1830-89) vanskelighed i diskussionen med tyskerne var, a t de i tiden op til 1870 havde v e r s t fortalere for en objektiv nationsbestemmelse i stil med Berders Volksgeist - Fuste1 de Couiange havde varret professor i historie ved universitetet 4 Strasbourg 1861-70. Men den gik jo ikke i dette tilfarlde, hvor det drejede sig om en tysktalende befolkning som sang " O Tanraenbaud p& tysk ti1 jul og samtidig krzevede ret til at synge "Mar-

seillaisen" pai fransk den 14 juli. Hvordan Base denne modsigelse mellem defi-

nitionsprineipperne?

Efter en grundig afpravning af a r ~ m e n t e r n e for og imod de forskellige bestemmelser - det der stadig gDr Renans tekst tal en af de centrale i nationalis- mens teorihistorle

-

opgav han a t henvise til befolkningens urgamle keltiske radder, dens 'race'. fizertimod indrammede han uden forbehold, a t alsaeien-

(5)

Begrundelser for nationalitet 83

nerne var tyske af sprog og af race - men på trods af det, franske af indstilling. Sadan havde det ikke altid veret. 1 1589 var Frankrigs graenser hverken logiske eller indvendige. Det franske monarki havde i århundredet efter den westphal- ske fred i 1648 erobret store landomrader i nordast, som tidligere havde tilhart Det tysk-romerske Rige. Men forbindelsen mellem provinserne udgjordes kun af det felles dynastiske tilh~rsforhold, på samme måde som det engelske konge- hus' erobring af Irland og Scatland kun afstedkom en dynastisk forening. H slutningen af 1700-tallet frigjorde nationen sig fra sin konge og realiserede de ha- Qeste, politiske oplysningsideer i s t nyt "andeligt faellesskab" inden for de grenser, som det fora@ede dynasti h a d e skabt gennem en ottehundredårig konti- nuerlig ekspansions- og magtkonsolideringspr~ees~ På den måde blev Frankrig en nation uden det dynasti, der havde skabt fonadsetningerne, lige som USA og Schweiz, der har opnaet samme status på hver sin måde. Efter den franske revolution definerede den franske nation sig som et politisk (valg)fzellesskab med de styrker og svagheder, det har f ~ r t med sig. Flertallet af de tysktalende ind- byggere i provinsen Alsace havde tilsluttet sig det nye, revolutionere fzelellesskab under revolutionskrigene i 17909erne (i modsaetning ti1 de tyske Rhinprovinser, der var blevet indlemmet i Frankrig under Napoleon, men aldrig spurgt). Renan Bagde i sin argumentation vegt på, at de ikke selv anskede at vzere en del af det tyske rige, at de f d t e sig undertrykte og foretrak det franske politiske fellesskab symboliseret ved den republikanske tricolore, Marseillaisen. og Marianne- figuren. Som han selv p& et andet tidspunkt udtrykte det:

Man taler om Frankrigs ret og Tysklands ret, men burde tale om alsaciennernes ret til ikke a t adlyde andre ma@er end dem, de selv har indvilliget i a t adlyde.7 Det farte ham frem til f~lgende beromte definition af nationalt tilhar:

En Zollverein er intet fadreland (...) En nation er en s j ~ l , et åndeligt princip (...) En nation er en stor solidaritet, formet af erfaringen med de ofre den har bragt i fortiden, og dem der er villig til a t bringe i fremtiden (..J En nations eksistens er en daglig f~lkeafsternning.~

Denne 'subjektive' definition af nationalitet er, hvad der er blevet stiiende fra den PejBighedsbestemte, 'videnskabelige9 debat i slutningen af 1800-tallet. Men det er faktisk ogsh ganske meget. Den legger vegt pii vilje, ss%idaritet og falelse i befolkningen, hvordan det s& end afgares, og, hvad der E denne sammenheng er det vigtigste, den organiserede politiske ramme inden for hvilken denne sub- jektivitet udtrykkes - staten.

Den logiske f d g e af Renans subjektive nationsopfattelse matte v e r e at accep- tere kulturel autonomi ogsh inden for de eksisterende stater, hvadenten disse var nationalt definerede eller ej. Den konsekvens drog Renan naturligvis ikke for Frankrigs vedkommende, tvertimod var han en ivrig tilhamger af Den tredje Republiks systematiske centraliserings- og nationaPiseringsproces med Jules Ferrys skolereformer, den tmngne v ~ r n e p l i & og alle de andre moderniseringer.

(6)

84 Uffe ~stergarci

Det forste alvorlige forsag p& a t omsætte den subjektive definition af nationen til praktisk politik blev foretaget af de ostrigske socialister (eller skulle man sige sociaPdemokrater), Karl Renner og Otto Bauer P et forsag p& at redde deres socialistiske enhedsparti gennem den krise, som den nationalistiske opposition fra l s e r de ezechiske fagforeninger havde kastet det ud i. 1897 havde enheds- partiet delt sig op i seks nationale faderationer, en tysk, en czechisk, en polsk, en rutkensk, en italiensk og en jugoslavisk (sydslavisk).

H

1899 vedtog det et vidghende omend vagt formuleret program for indre selvstaewdlghed for de enkelte nationaliteter i det ostrig-ungerske dobbeltmonarki, det sakaldte B s n n e r

1VationaEitiaten-programm (efter den czechiske by Brno). Heri anbefaledes det at

omdanne riget til en forbundsstat med garantier for kulturel autonomi til alle mindretal. Kompromisset holdt ikke, og trods paleg fra 2. Internationale, der madtes i Kobenhavn 1910, dannede czecherne deres eget parti i 1911, efter at den faelles, multinationale fagforening allerede var blevet oplast i 1905. Men under de politiske diskussioner havde de tyske ostrigere Karl Renner og Otto Bauer foretaget en fundamental gennemtaenkning af nationalitets-sporgsmhlet og revideret de ret ugennemtznkte stortyske formuleringer fra i s e r Marx' h i n d 1848-49, som indtil da havde udgjort den marxistiske 'teori' om nationalitet.

Karl Renner (18'70-1950),9 der var uddannet jurist, beskæftigede sig efter 1899 grundigt med nationalitetsspargsm&let og mulighederne for en reform af det ostrigungarsk rige

-

en beskegtigelse der blev mulig, fordi han efter so- cialisternes valgsejre i 1890'erne havde fhet arbejdsro som bibliotekar i det ast- rigsbe parlament. P902 udsendte han under pseudonymet Rudolf Springer v e r - ket Der Kampf der östemeichischen Nationen um den Staat. Teil li: Das nationale Problem als Verfassungs- und Vemaltungsfrage. Sammen med to senere værker fra P904 og 1906 er der tale om stadig aktuelle s t a n d a r d v ~ r k e r til forsthelsen af dobbelt-monarkiets indenrigspolitik og efterfalgerstaterms vanskeligheder med deres nationale mindretal.

Den grundleggende præmis for Renners statslige reorganiseringsforslag var, a t staten var et indeligt kulturelt og ikke materielt ~konornisk fellesskab. Ved at adskille kulturelle spargsmhl fra f~llesstatslige opgaver isaer eakonomi, for- svar og udenrigspolitik PiAbede han at kunne reducerede "det nationale magt- sporgsmr%lq9 ti1 dets kulturelle kerne. Renners forslag, der senere fandt anven- delse i det mahriske og det mthenske kompromis B 1905 og

i

1925 i Estland, kombinerede suQektid politiske og objektivt kulturelle bestemmelser. De n@- Jere detaljer virker i dag uhyre komplicerede, men hovedtanken er egentlig enkel. Han skelnede mellem personlig tilknytning til en kulturnation, som var rapre- senteret p l tværs af provinsgrenser og te~loP"iaE repraesentation for alle ind- byggere i et omrade, uanset nationalitet. Det blev kritiseret af Stalin i en bog, der senere er blevet det officielle gundlag for Sovjetunionens nationalitetspolitnk. kenin sendte i 1912 den ugne georgiske opkomling p i studieophold i Wien hos austromarxisterm for at f& ammunition til de teoretiske diskussioner i 2. Hnter- nationale. H bogen, der blev oversatti4 dansk i 1939, kRtiserede Stalin Renner og isaer Bauer for at have ignoreret det territoriale grundlag for nationen. Men

(7)

Begrundelser for nationalitet 85

det er h n ri&@, hvis man udelukkende k a n forestille sig é n form for territoriel eksistens for e n nation, den borgerlige nationalstat. Efter at have afvist Bauers definition a f nationen ud fra nationalkarakteren fortsatte Stalin saledes:

Nationen er ikke simpelthen en historisk Kategori, men en historisk Kategori fra e n bestemt Epoke, den opadstigende Kapitalismens Epoke. Den Proces, der likvi- derer Feudalismen og udvikler Kapitalismen, slutter samtidig Menneskene sammen til Nationer. Saaledes forholder Sagen sig f.eks. i Vesteuropa. E n g l ~ n d e r n e , Franck- insendene, Tyskerne, Italienerne o.a. sluttede sig sammen til1 Nationer, da den sejr- rige kapitalisme triumferende nykkede frem over Feudalismens Splittelse (s. 17). (...) Bourgeoisiet spillede Hovedrollen (i skabelsen af nationen u.0.). Det vigtigste Spargsmaal for det unge Bourgeoisi er Markedet. Dets Maal er a t a f s ~ t t e sine Varer og a t sejre i Konkurrencen med andre Nationaliteters Bourgeoisi. Derfra stammer dets anske om a t sikre sig sit "eget", "hjemlige" Marked. Markedet er den farste Skole, hvor Bourgeoisiet Iserer Nationalisme. (s. 19) (..J Nationen har Ret til frit a t bestemme sin Skæbne. Den har Ret til a t indrette sig efter Behag, naturligvis uden a t beg& Overgreb mod andre Nationer (s. 24).1°

Bolchevikkernes kritik a f austromarxisterne var dobbelt. På den ene side blev de kritiseret for at indskraenke nationernes selvbestemmelseret ved at g& ind for e n overordnet multi-national stat. På den anden side blev de angrebet for at fastfryse uanskelige nationale falelser gennem deres f ~ d e r a t i v e arrangementer. Hvis Lenin ikke kunne

fa

dem med det ene areuament, s& kunne Stalin med det andet. Med den viden i bagagen er det ikke let at undlade at hovere over de

problemer den sovjetiske statsdannelse n u er Pabet ind i med sine u l ~ s t e natio- nale modsaetninger. Det er dog ilok uretfei-digl. I a1 harme over den totalt usag- Pige debatform

i

anden og tredje internationale m& det ikke glemmes, at Sovjet- unionen faktisk har forvaltet den multinationale arv fra zarriget mere respekt- fuldt overfor nationale og kulturelle forskelle bedre end de fleste andre regimer har formået at forvalte deres. Det er bare ikke n o k , når akonomien ikke fun- gerer.

Med sit program håbede Renner

-

måske lidt naivt - at kunne forvandle ~ k o n o m i s k begrundede modssetninger ti1 juridisk kulturelle diskussioner blandt dannede borgerlige, saledes at tyskheden kunne bevare sin indflydelse i Sydast- europa blot uden den undertnykkelse, den byggede på under habsburgerne. Der-

for var det helt konsekvent, at hajresocialdemokraten Renner under farste ver- denskrig tilsluttede sig den liberale tyske politiker Friedrich Naumanns

(1860- 1919) planer for oprettelse a f e n tysk domineret f ~ d e r a t i o n i Centraleu- ropa og bekaernpede venstreflajen under Otto Bauer, der gik ind for et nationalt frigarelsesprogram.

Otto Bauer (1881-1938), der hele sit liv tilharte den ikke-kommunistiske v e n s t r e f l ~ j a f SPO og er e n a f de mest originale marxistiske teoretikere nogen-

sinde, forfattede det andet banebrydende vaerk o m nationalitets-spargsmA1et,

Die Nationalitatenfrage und die Sozialdemokratie, Marx-Studien I I , W i e n 1907.

(8)

86 Uffe Bstergard

Ostrig-Ungarn som at skabe e t teoretisk fundament for det ~ s t r i g s k e social- demokratis nationalitets-politik. H modsetning til Karl Kautsky (1854-1938),

der gik ind for de nationalstatslige principper, bekendte Bauer, at h a n "indrem- mede det nationale faellesskabs realiteter" netop for "at kunne aflede n ~ d v e n - digheden a f vores internationale politik". Bauer opfattede det multinationale Ostrig-Ungarn som e n undtagelse i nationalstaternes tidsalder, men en undta- gelse der var livskrafiig, fordi de enkelte folkeslags interesse i det felles marked overskyggede deres nationale selvstendighedstraaag. A f samme grund tilsluttede h a n sig Rosa Euxemburgs (1870-1919) synspunkt - f r e m f ~ r t mod hajresocia- listen, den senere polske praesident, statsminister og diktator Józef Pilsudski

(1867-1935) - at Polen skulle forblive i unionen med Rusland. Men i m o d s e t - ning til Luxemburg gik h a n ind for princippet o m kulturel autonomi og§& under socialismen

-

mens h u n ville a f s k a f f e alt, hvad der gjorde forskel p& mennes- her, ogs& deres nationalitet. I modszetning til Lenin, der kun gik ind for national f r i g ~ r e l s e a f taktiske grunde for at fremme revolutionen, og derfor hurtigt opgav kravet, da bolchevkkkerne selv var kommet til magten, troede Bauer virkelig p&,

hvad han sagde o m kulturel autonomi ogsin efter ophasningen a f kapitalismen. Han argumenterede for anskeligheden a f en socialistisk stat over staterne, et rind der kunne blive til Europas Forenede Stater. Den teoretiske begrundelse for alle disse gode tanker fandt Bauer i den tyske sociolog Ferdinand Tönnies9

(1855-1936) modstilling a f Gerneinschafi og GesekEschafl ti8 erstatning a f den vesteuropaeiske identificering a f stat og nation.

Man kan anklage sinvel Bauer som Renner for manglende realitetssans, og det er ofte blevet gjort b h . a f de 'superrealistiske' kommunister, som de var uenige med og a f senere 'realistiske', ikke-socialistiske historikere og sociologer. Men deres arbejder repraesenterer faktisk et a f de eneste f o r s ~ g p& alvorligt at sam- m e n t e n k e den subjektive og den objektive nationsbestemmelse, og det endda gjort a f folk med e n vis politisk magt og deraf falgende risiko for, at de ville blive n ~ d t ti1 selv at leve med resultaterne a f deres tanker.

Den yderste, logiske konsekvens a f de forskellige nationsbegreber mpides i rendyrket form i henholdsvis det fascistiske Italien og det nazistiske Tyskland. Den tyske racetankegangs objektive bestemmelse a f nationalitet og 'race' i Mein Kampf og konsekvenserne i NiBrnberglovgivningen er pinligt velkendt. Derimod er det mindre kendt, at den italienske fascisme i hvert fald til overtagelsen a f e n nazistisk racelovgivning i P938 byggede p& det modsatte nationalitetsprincnp, det politisk subjektive.

Iflg. den italienske fascistiske ideologi kunne kroater, slovener, tyskere, j ~ d e r ja endda arabere og etiopiere assimileres a f den italienske kultur i Mussolinis nye imperium, som det i sin tid havde v e r e t tilfaeldet i det romerske imperium.

Politisk-'moralsk' tilslutning baseret p& faelles historisk identitet, ikke 'blodets renhed' var det fascistiske kriterium p& nationalt tilhar. Deae stod

-

i

hvert fald i teorien - P den krassest mulige modsaetning til de raceprincipper, som Hitlers stat efter 1933 byggede p&. Der blev da ogsh fort e n heftig propaganda- k i g mellem de to regimer til 1936, fra Italiensk side gennem foreningen Societei

(9)

Begrundelser for nationalitet

87

per I'~niversalit& di Roma, grundlagt i sommeren 1933. Gennem denne forening sagte italienerne at udbrede deres kultur til ikke-italienere især i middelhavs- verdenen. Denne bestraebelse stod i modsætningsforho1d til racistiske tendenser indenfor det fascistiske parti og tabte på langt sigt til dem, dog isaer fordi Mus- solini fik brug for s t ~ t t e n fra den 'ideologiske' fælle nord for Alperne for at klare den embargo, der fulgte efter invasionen i. Etiopien i 1935. Indtil 1938, hvor antisemitiske (og anti-hamistiske) racelove blev indfart i Italien, og staten s&- ledes skiftede fra en poiitisk-historisk til en kulturelt biologisk nationsbestemmelse, latterliggjorde Mussolini de nazistiske raceteorier med udsagn om, at efter dem matte laplænderne vel være de hajeststaende af alle racer

-

og noget dummere og mere urimeligt udsagn kunne middelhavsboen Mussolini ikke forestille sig.

Dette er arven fra det 19. arhundredes politiserede teoretiske diskussioner. Den er ganske tung og har f ~ r t til, a t staters selvst~ndighed er blevet begrundet p& ganske forskellige og i grunden hinanden udelukkende måder. Det kan illustre- res ved selv en ganske kort gennemgang af Folkeforbundets og FNs vilkårlige kriterier p& en selvstaendig stat. Vanskelighederne med a t afveje de to principper overfor hinanden i den moderne israelske stat springer i ajnene

-

er en "jade" en tilhamger af det mosaiske trossamfund, en som er opdraget inden for den Jadiske kulturtradition, en som opfatter sig selv som j ~ d e , eller, som nazis- terne og de j ~ d i s k e fundamentalisteer mener, alle med et tilharsforhold til den j ~ d i s k e 'nation' gennem afstamning, slægsskab, biologiske band? Komplikatio- neme og intensiteten i debatten om dette ene tilfælde viser ganske klart, at der på ingen m&de er tale om et overstået kapitel. a'v~rtimod vil debatterne blomstre op igen i @steuropa, Sovjetunionen og resten af verden. Om det så er den sidste opblomstring f0r nationalismen forsvinder, sadan som det var tilfaeldet med marxismen i 1970'erne, vil frenntiden vise.

(10)

Uffe Ostergard

Noter

1. Indlæg p& konferencen Tjódskaparr~rsla og Sjódskaparkensla i Nordurlondum, Nor- durlandahhsid i F a r o p m . Sórshavn 25 januar 1989 (Nationalisme og national iden- tifikation i Norden) og Forelæsning ved Institut for &onomisk historie, K b h . Univer- sitet, Forskningsgruppen for dansk identitetshistorie 10 maj 1989.

2. "La constitution de 1795, tout comme ses ainées, est faite pour P'homrne. Or, il n'y a point d'homme dans le monde. J'ai w, dans ma vie, des Francais, des Italiens, des Russes, etc., je sais méme, grace Montesquieu, qu'on peut ktre Persan: mais quant ?i l'homrne, je déclare ne I'avoir rencontre de m a vie; s'il existe, c'est bien ii m o n insu." J . de Maistre, Oeuures Completes H , Lille 1891 s. 74.

3. Brev til Jessie W k i t e Marie 2313 1857, citeret efter Denis Mack Srnith, Il Risorgimenlo H H , Bari 1968 s. 422.

4. Renan, Oeuures Completes H , B947 s. 893.

5. Heinrich von Treitschke, Zehn Jahre deutscher KCimpfe I , Berlin 1897 s. 326ff. At al- saciennerne, trods deres tyske sprog og kultur faktisk ~ n s k e d e tilknytning til Frankrig så sent som i 1912 erkendte e n s& overbevist tysk nationalist som Max Weber

(1864-1920) med b i g e n d e ord: "In solchen Erinnerungen ist der Grund zu suchen, warum der Elsasser sich als nicht der demtschen Nationalitiit zugehörig empfindet: seine politischen Sckicksale sind zu lange i n ausserdeutschen Zusammenhangen ver- Paufen. Seine HePden sind Helden der französichen Geschichte. W e n n Ihnen der Kas- tePPan des Kolrnarer Museums zeigen wiil, was i h m v o n seinen Schiitzen besonders teuer ist, so fiihrt er Sie von Griinewalds Altar fort i n ein Zimmer mit Trikoloren, Pompier- und andre Helmen, und solchen Erinnerungen scheinbar nichtigster Art aus einer Zeit, die i h m ein BePdenzeitalter bedeutet." (firhandlungen des Deulschen So- ziologentags, 1913 s. 50).

6. At det ikke bare er eftertiden, der tillegger denne tale så stor betydning, m e n ogsa Renan selv, fremgar at forordet til hans Discours el Confkrences, 1887: " L e morceau de ce volume auquel j'attache le plus d'importance. est la conférence Qu'est-ce qu'une nation? ... C'est m a profession de foi e n ce qui touche les choses humaines, e t , quand la civilisation moderne aura sombré par suite de l'équivoque funeste de ces mots: na- tion, nationalité, race, je désire qim'on se souvienne de ses vin@ pages 1a."

7 . Renan i brev til den tyske historiker David Friedrich Strauss, citeret efter Alain Fin- Prielhaut, La défaite de la pensée, B987 s. 40.

8. Renan 1882 P Beuwres Completes I , 1947 s. 902, 903 och 904.

9. Fmdt i Mahren, valgt til parlamentet i W i e n 1907. Kansler i den f ~ r s t e ~ s t r i g s k e re- publik 1919-1920, fzengslet februar 1934. Stemte for Anschluss til Tyskland, i kon- centrationslejr under 2. v . h . Forbundspresident i den 2. ostrigske republik 1945 ti1 sin d0d i 1950.

10. J.V. Stalin, Marxismus und nationale B a g e (1913), Werke 2, 1953 s. 266-333, Citeret efter den danske overszeltelse, P939 s. 17, P9 og 24. Artiklen blev skrevet i W i e n i slutningen a f 1912 og begyndelsen a f 1913 og trykt 1913 i nr. 3-5 a f det bolchevikiske tidsskrift fiosuesjtsjeaije (Oplyssni~zg). 1914 udsendt som selvstendig pjece. 1920 ud- givet i StaPins "Artikle? o m det nationale speirgsm&l, der fastlagde partiets officielle politik overfor minoriteterne i Sovjetunionen. Jvfr. E.H. Carr, The BoEcheuik Revolu-