SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Niels

Peter Stilling

TreBBeborg-hypoteser,

Om,

de danske v i k l n g e b r k j s funktion

og

historislie betydning.

D e 4 danske trePaleborge

-

oplsaldt efter den forst fundne og udgravede vikingetidsborg - har efterhinden vundet status i forskningen som knndepunk- ter B vurderingen af Danmarks skonorniske og politiske situation omkring 5stusindskiftet.

Det forekommer relevant B dette tusindir for Trelleborgs mlmggelse og med en stadig stigende international interesse for vikingetidens Skaaadinavien at give e n oversigt over forskningen omkring disse levn, der for de fleste historikere fundamentalt has ai!ndret billedet af vikingetiden. Forskningens udvikling fra Poul NsrErands f@rsle publiceringer af resultaterne fra udgravningen af Trelle- borg2 til idag har i vidt omfang v-ret optaget af teorien om trelieborgene som

udgangspunkt for erobringen af England under Svend Tveskzg. Man synes at have f@lt sig forpligtet ti1 det kildeltritisk altid betzenkelage at knytte et levn til en konkret historisk sarnmenhzng.

Hensigten med dette arbejde er dels at diskutere borgenes betydning som

vidnesbyrd om Skandinaviens ~konomisk-politiske potentiel i vikia-igetiden set i internatitsnal perspektiv dels at fa sat styr

p i

den efterhånden uoverskuelige litteratur om trelleborgene. 4 arbejdets f ~ r s t e del vil borgenes placering i den internationale sammenhzng kort Mive belyst gennem en diskussion af nogle A d r e teorier om Nordens europziske centrumspiacering i sidste del af det forsee irteisind. Qernzst vi4 teorien om borgene som trzningslejre for'Svend Tveskcegs erobringshzr blive mer indgAende behandlet, og sluttelig vil denne teori blive konfronteret med den opponerende tolkning af borgenes funktion som Knudepunkter i kongemagtens

centralise~iwgsbestrcebelser~

Arbejdet v91 t i l s t r ~ b e en sammenfatning og diskussion af den foreliggende viden om trelleborgene. E lyset af en historiografislr przsentation bliver de forskellige teoriers bzredygtighed siBedes narmere afprovet og tolkningsfor- slag opstillet. Det drejer sig ikke her om at finde frem til den "endegyldige sandhed", men derimod om a: vurdere og konfrontere fremsatte hypoteser med ievnenes vidnesbyrd. Det skal pointeres, at artililen ikke vil behandle t r e k -

(2)

30 Niels Peter Stilling

borgene ark-ologisk; men de arlczo8ogiske data vil naturiigvrs bhve udnyttet

:I$ at se borgene n, histonsit s a m r n e n l r ~ n g . ~ Del skal tdfojes. at en k o ~ k r e t

beskrivelse a l borgene her er udeladt

Et Lnternationait perspektiv

""abe background of the Viking exjedltions to tlhe ~ e s t which cu!rninated

En

large-scale enterprises and conquests.

.

. is not at a12 ebak

OS

an lmpoverished nouthern land ewtended to a bursting point by over-population". Saledes konkluderede Sture Bolin en afhandling fra

1949

med den sigende titel "Pvbhammed, Karl den store oeh ~ u r i l c " . ~ Hermed var udgangspunkt givet for den secere revision af den kraditlone4Ie forklaring p i vikingetidens ekspansion som en folge af overbefolkning, eventyrlyst etc. Men hvad var da baggrunden for ekspansionen? Det var, fastslog Bolin "a change.

. .

in the relations between the North and western Europe and thls change should be regarded against tbe background of developments in international trade", %O-tallets "great reorientation of international trade mearat that the North became its centre". ""The pslitico-commercial position In wl.aich the Norsemen found themselves is without paralel in bheir g d l s i l ~ r ~ ~ ~ . ~ Grundlaget for tesen var en komparativ undersogelse af arabisk og frankisk rnont, hvis udvikling Bolin pfiaiiste var n a t forbundne. 1 afhandlingen, der er et indlzg i disiiassionen om PHsenne-tesen, accepteredes Pirennes hovedsyn, at den direkte forbindelse mellem Vesteuropa og Orienten gennem Middelhavet (mare nostrnm) havde mistet sin betydning med arabernes ek~pansiolm.~ N5r der alligevel kunne konstateres en livlig forbindelse meljern Orienten og "desteuropa, som Bolin mente at kunne fasrsl5 ved sine montanalyser, var irsagen den, at kapitaludvekslingen mellem @st og Vest nu s@gte andre veje, nemlig gennem det russiske flodnet. Det bet@d, at Norden pludseiig befandt sig i en centrumsposition for ~~erdenshandlers med dertil horende politiske og @konorniske konsekvenser.

n

diskussionen om hvornar skellet mellem oldtid og middelalder slcsalle k g g e s fremsatte Piïenne sin tese i bogen "Mahomet et Charlernagne" (1935) (eng. udg. 1974): Asaberrigets ybre v-kst i 4-700-tallet, der så at sige Lukkede Middelhavet og gjorde det tib "a Musu8wan lake" med dcn Aconsekvens at Vesteuropas handel med Orienten afvikledes. og @konornien istedet blev baseret p& es feudalt agrarsamfund - "the Enevibeble sequel of ehe economic regaession"

-,

var for PQrenne el langt storre brud knlfnreit, ~kooornisk og politisk end germanernes invasion Y Italien 200 i r tidligere. des Slot betad nye herskere indenfor den gamle romerske K ~ l t u r . ~ Tesen E@rte til en stzrk Intensivering i Interessen for den tidlige middelalders @lconornIske og sociale historie. Resultatet af denne forskning har Anne Riising ~ i d m ~ r k e t sammen- fattet siledes: ""The Is1arn.k e~agansion did not bring ruin, for the Arabs neither wanted nor could destroy the comrnerce", og videre set 1 lyse': af b1 a Bolins undersogelse, "the Immense prosperity within the Caliphate created a demtand

(3)

f a r Occidental corfi~nod?ries. and by a surpBus of errposts "Western E ~ r o p e acquired .Arabian gold and s i l ~ e r ' ~ . ~

Uden ae drage nogen egentlig konsekvens deraf havde Firenne selv tidligere behandlet, det vi med Bolin kan ltalde Skandinaviens centr~impIacering. 1

bidraget tit ""Histoire du Moyen Age" (1933) (eng. udg. 1972) frewhcbvede han isordkoer~aes rolle som mcricantiie formidlere mellem @s( og Vest og betyd-

ningen af den @stvendte handel gennem Rusland til Orienten, som han med den A d r e forsknings skel me9Iem sca~enskere pi den ene side og nordmznd og danslteire

pi

den anden tillagde svensloerne hovedmen for, Tvlen han konsta- terede og&, at danskerne og n o r d r n ~ n d e n e i -@bet af det

10

årh ""cased to be pirates and became mercáants after the example of theié- Swedlsh b r ~ t h e r s ' ~ . ~ ~ )

I

"IMahoinet et Chariernagne" iagde Pireone stor vagt

pi

Erserhandlens betydning1', enen i labet af 300-tallet overtog nordboerne denne handel. Sltandinaviens rnagtfukde positio~i mellem @st och Vest var dermed sikret, og "the relations which the Scandinavians malntained ~ Q t h Islam by v/ay of Russia must have given their trade a pov~eëful impetus".12

Nyere forskning ha: s@gt at vise, at der

m2

foretages visse modifikationer

af Bolins neebntteorl og dermed af nordboemes formidierro18e.13 Det zndre;: dog ikke ved den realitet, at det vr i lyset af dl<snomisk vzkst, vi

m5

analysere og forklare fznornener som trelleborgene, I<orfimwnikationsne's'rets udbygning og bydannelserne ! vikingetiden.l"Z9ui; med baggrund i de internationale aláonsa- miske strukturer bliver vikingeines ekspansion fosst5eiig. Johs Brandsted s@gte som en af de ieirste at placere vikingetiden i dette @konorniske perspektiv ved at benytte Piressne-tesen som udgangspunkt i bogen om "Vikingerne"

(1960).'j

Nan: vzrláet alligevel fremstiir som korholdsa~is traditiorhel vikingetidshistorie. skcy!des det, at hovedparten af de levn, der idag fori~zlle~- om vikingernes potentiel, endnu i

k960

var ukendte eller ucder udgravning.

1 1980 er sirr,ai?oner; anderkedes gunstig for synteser med udgangspunkt ?: vor ny viden o'm de levn, der p5 afgorende vis har skabt basis for nyvurdering ak vikingetiden. D e vigtigste komplekser og deres armiddelbare wdinesbyrd Ban opstilles i 5 grupper:

arelleborge~e: Organisation og teknik.

Eydannelser (handelspladser): "BBJiktrsr" og ~konornisk specialisering. -

v ej- bro- og kanalankg (Xavning EngelICanhave): Kommunikationssys-iem~ Eandelssltbe (Skuideievskibene): Hiandel og teknik.

?h.adruter (S kittefund

j:

internationale handelsforbindelser.

lidover skattefund, Daneviike og Jel?inganlagget havde vikingeeidshistori- b x n e far sidste verdenskrig ikke omfattende levn som disse til deres rádighed. Eee traditionelle skel mellem arkaologi og historie medf~rke ei~dvidere, ae d x e s Irerr!stiilinger

I

vidt omfang ble11 baseret p i de sizïifti'ige kilderi de ex.~rop~iske annaler og EevnedsskiPdringer og den sene nordiske tradition.

T

erved blev det billede, der skabtes af vikingetiden: en genf~einsti1Eing af den r Prrowe kei.tehtterat~~r ogleiler de angelsaxiske beretningers kriger- og r@ver-

(4)

verden med de nuancer, som en sammenligning af kilderne og historikernes egen baggrund nu matte bringe."

En

r i , men tapper nordisk s@r@ver, andeligt ensrettet sammenlignet med den kristne k.ulturs Vesteuropa udgjorde essensen I opfatkelsen av ~ i k i n ~ e n . ~ ~ Jordanangel 13% eventyrlyst var baggrunden for, at

plyndring s& at sige blev Skandinaviens nationalerhverv og hovedindt~gtskilde. Disse ""bindsgerniwgerq' blev samtidig afgerende for den inkernationale fossk- nings vurdering af Norden i et verdenskistoris%< perspektiv. Det er en opfattelse: som stadig ligger E baghovedet, og som endnu genfindes mere eller mindre modificeret 4 mere almene vzrker. E n del af avisdebatten R England O

forbindelse med den store vikingeudstillinsg i London (sommeren 1980) har

således v ~ r e t przget af pamindelser om, at udstillingens ledere tilsq~neladende havde glemt "roverierne" til fordel for Yorks og Dublins fredelige skcandina- viske erhvervsud@vere.

Myten om det primitive vjlaingetidssan-efund har samtidig haft vidtr-kkende konsekvenser for vurderingen af Norden i perioden efter vikingetiden. Specielt har den tyske hanseforskning fremhzvet Hanseaternes og den tyske kulturs betydning for den nordiske udvikling. Det var saledes den hanseatiske kebmand, der bragte fremskridtet til et kulturelt isoleret og @konornisk underudviklet Norden.18 En tese, der overfort til den almene @konorniske historie er blevet til, at Norden til langt 3e1d i 1200-tallet udgjorde et Gkasnornisk tomrum. l9

I de senere i r er denne opfattelse blevet kraftigt revideret i takt med de nye resultater fra vlkingetidsforsknl~ngen~ Set p i baggrund af de indvundne arkzohogiske vidnesbyrd om den sene viPlngetids ~P<oasomiske ressourcer lade-[ "den W6rigqske skoles opfattelse af Norden som et uudvilileh barbarområde far den tyske k@bmands ankomst9' sig ikke opretholde." 0 stedet tvinges vi til at se den "romanske tid" (som den afspejler sig i kirkekunsten og arkitekturen)

i Danmark (@a

1100-1250)

som en direkte viderefarelse af vikingetidens Enternationalisering, bort sagt en kontinuerlig udvikling fra vikingetiden a94

VaSdemaa-s~iden~~~ Forst i slutningen af 1200-tallet begynder den ""gotiske indsnavring" i form af begrzwsningen til groft taget tysk-dansk kapital- og kulturudveksling.

En mere konkret vurdering af Hanseateranes rolle i og betydning for de nordiske Eande 9 h@jmidde4alderen k r ~ v e r s5ledes Porstaelse for vikingetidens oksnomiske og kulturelle biomstring. Hermed er vi tilbage ved udgawgspunk- tet: vidnesbyrdene om den pistaede blomstring. Herhjemme har nyvurde- ringen af vikingetiden siden 50erne vzret Bidt af en mzrkesag for Aksel E Clristensen. T r e k b o r g e n e udgor et kernepunkt i denne vurdering, kulmine- rende med TrelBebsrg

p2

omslag og titelvignet af "Vikingetidens Danmark"

(1969).

% en stort anlagt tese s@ger A E Christensen as Rzve vikingerne op p& den verdenshistoriske arena ikke som sdr@vere, men som de kulturelle og merkantile formidlere mellem @st og Vest, en centrumspSacering der gjorde nordboerne mllitzr:, okonomisk og teknisk oelerlegne i forhold til

(5)

Danmark i vikingetiden, e ï det fordi, som A E Christenserr udtri~kker det. ""eelkeborgenes blotte e!tsistens tvinger os til inden far arldre dansk historie at tolke kilderne og vurdere sammenhz;ngen anderledes end forhen."'"

Trelleborgernes umiddelbare vidnesbyrd og deses mulige tokknhng kan anskueliggsres 1 skematisk ferm:

Vidnesbyrd: Mullglzisrorisii to1k:iiiig:

P . Organisation og pracision. Englands erobring forst2rlig. 2. Anlag med disciplinml prLzg. StzrB magtkonceiltration bagved 5 Teknik, geometrisk iilretoelagr grundplan. Tre!leSorgkultui~IRifosbiirdeise

4. Stor-projekt. @!tonorniske resoiircer.

5. Beliggenhed, n a r land- og sarnier. Strategisk funiiiioniRigssamiing. 6. A n l q med v ~ g t p5 de defensive eleixiencer. Indre og.'ei l d ï e fjerider.

Uden at vi behaver at give tolkningen andet end hypoheseforw. vi med baggrund i disse vidnesbyrd se

p5

vikingetidens Dau~maik som el samfund sned vzrldige @konorniske ressourcer, der

i

organisatorisk og teknisk henseende va.r

pi

et ganske avanceret niveau.

. . <

Det zndrer ikke sagen, attreknikinen mu?igvis ikke er nordisk, og at arkitekten bag ankggene ikke var nordbo. iévzrïimod at m a s som peget p2 miske skal ssge bygmesteren i Orienten ibner et interessant percjektiv: ,3ea es historisk rimeligt, at kapitaludvekslingen mellem Osienten og Norden ogsi blev fulgt af en vis kulturradveksling. Denne udveksling er da ogc5 ofte beskrevet E de arabiske beretninger om aordboernes fzrd gennem Rusland -g i den svensk-russiske Nestorkr@nike.;" Nosdboernes merkantile og rnenaske- lige ydelser (C ex som krigere i Byzants tjeneste) hlev bet& Iltka blot i n e d v a ~ e r og penge. men ogsa ined kulturelle Yndsj~@jtni~ger.74

H

P

L'Oranges studier over evt f,jernorier,tale forlzg rii <:o::: boiga has kiart p%visi; den geometriske lighed mellem trelleborgene g de persiske og arabiske byer og bastninger. Her findes vi den samme matern~iIske p r ~ c i s á o i ~ i rundborgsanl~g. der som treileborgene har gader og porte oiienieret efter de fire verdenslrj~sner." LE:Oranges teori, baseret som den er vzsentligst i g i ikke-arkzologiske data fra Orienten? som f ex sI,riveb~rdstegnk~a.ger af den ideale by, er blevet kraftigt afvist dels udfra en mere nario^ral*r betinger argumentation

(V-Yh

La Cosar). dels fordi man har savnet forbindelseled som

d ex ligende anlzg i Rusiand (Johs Brrs~iadseed).

I en lang excurs til "Danslie voldsieder" (1963) sagte La Cou; pi i;eHkendl vis at jzvne L'Oranges teori med jorden for i stedet at fremhzve. at der var en rig nordvesteurspzisk tradition for ringvolde. Men det aigsrende ;pui?kt: trelieborgenes geometriske n@jagti.ghed, som jo nelop er det, der gpr dzm exceptionelle i forhold til de tllfalldig.! konstruerede Illflugtsborge. lykkedes det ikke La Cour overbeviseride at bortforklare. Mans teori s t i i og falder med tilskrivelsen af trelleborgene til Svend Tvecl~zeg- som skulle vzre b!el,ret Inspireret af de frisiske ringvolde

p-sa

sirle (af P.a Cour formrdede) ,GEzri::gëer

(6)

31 Nieis Peter Siiiiing

tig Frisland i 983.'7 1 der hele .taget hal- Svend 'Tvesk~gs hzrtogeer Efig La Cour bragt kongen megen S~irdom, siledes k r t e S.vend i v e s k z g spjdsgraven., som v3 iiadeï

p5

TrelIeborg. et kende fra kampene i En~Band.'~ og tikmed den ror12erske lejrtradition '"entede kong Svend med hjelm fra togterne til

~ ~ ~"'1" l ~ ~ d .

. . . .

Savner af gesgafiske forbindelsesled bor ~k:ce r sig selv f w e til en afvisning

7 C

af evt Orientale f o r i ~ g . ~ ~ ~ ?da[ borgene vzrel "'ssi~atloarsbesáemte'~~ det vare

sig ndrrsrigs- som indeno.igspdiiisFc, og ai borgene k1111 er fuoldet i Danmark lagt sammen med deres korte funktionsiid tyder umiddelbar: p% det, behover vi ikke at s@ge efter nmmere f50c3rRzg. Der er ~~Irnindelig mighed cm? at

~~~~~~~~~&s-

haasene (ogsi riden ds-n i 1942 M~lpstrueil-ede s-$!anlegang p5 modelhuset p i Trellebsrg) afspejieï n~rdislc SyggeoraUition.31 Del er ei,dda blesret hzvdct. at

n~ileenbeders, som del ellers blev betyagtet sorya givet var romerfoden, er af nordisk oprindelse,j2 Det f i s vzre, h i e d del viT: men del er vigtigt at klarg@rv sig, at tre%ieborgen,a afspejler. en bhanding af nrcrdlsk tiadiri,on og fremmed teknik. Det m5 ikke gienirnes, a i nordboerne serv Delaeiskede omfattende teBllske ku~~dsicaben, som vi

t

ex ser i slribsbvggeriet. d d 3 e r l r a at slutte. at

krclleborgenes kele konshrnlation er scdsprungee a l en hjemlig genial hjerne, er

13

dog nok a t g i et slclridt for langt:

1 Nesiorkr@nlken meldes udfor gi 989. sr Klevfyrstea: efter at han med si:;

fork

var blevet kristnet? hidkaldte byzaetinske arltitektrr til at bygge ham eir Háilike.j4

ett te

har 12e1 3ohs Bri~ndsrrad til at pege p5 ~ar;l~gI~edea for en

Liisvarende hidkaldelse af bygnesi-re til m i d i t z ~ r i g g e n e Ganske, vist savper vi ikke

pi

byzantinsk larii~tuuomr~de samtidige przense geometriske bygl~ings- v ~ r k e r , som f ex I del mzgtige byanlzg Fliska i Bulgariear, men p i intet tidspunkt optrcrder der cirltelkonstnuktiocer som

i

fjernorlenteri , j 6 Sell;n intet

siklcert: kan siges om irelleborgenes f o r k g . ligger det centrale dog E, ar vi er

1

shana ti! at konstatere en ostvesdn ku!%urforbkndels-, i borgem, der i paranles b e z z r k e t ogsi afspejler sig kvank:itativt i Eund~nxngdern fra Trelleborg og F$/;:!ca,r .37

1 31970'erne er endnul el aspekt bl.eva% !i,nyetet t11 diskussionen om borgenes lorlzg. Efter udgravningen a i en af de mange vestboliandske tilil'lugtsborge

Crc.

. ~

omkring 900 kunne projeiceets leder meddele. at ringborgen So;~'burg ved S-,l-,~,!deP~oes ~ d ~ ~ a n d i ~ g , bkde hvad angar gabemes vinkelrette anlzg, 13 pence, en ggvomearEckp19~~cEs ringvold og

p2

trods af en tilsyneladende tiifzldig bebyggelse, f r e ~ ~ ~ s t a r so111 en ;idlig hollandsk t r e l l e i i ~ r ~ . ~ ~ Selvom der saledes er tale om en +is afstand i tid og kilometer i:ii Couburg og de andre rnulige geolrretrisk konstraesede a n k g p5 den hollandske kyst, EG det samme gores gzlde-de her som ved de eventudle @salige f o r k g : nemlig at trelleborgenes prasisicn ikke er nogen en.kellstaeode forreelse i slutningen af de-: fsrcre artusind; men at pa~a.ileller ~ G C cis1 og vest 5:1:1?1391-~2od er sizrla~e indicier for vikingetidens ilatrrnationaliseiircgR L?Iaf ,Disen: der iigesorn L,aGnur altid har A a _ ~ en vis fol-K~riigi!ei! for de i~rJérii?sbeg&ige viiciager. p2 plynd:ingstog,

b P

_-

(7)

\- -

i 880- og

-

ggo'ernp,, C D ~ I ,4~n;j?ajes :/edascJni

(S[,

Vaastj heretjer o m 3 og

lolcalbef01kcingens tilfl~&e~~y0f-'_.7>:is~ L,arser~en~~ne som de var disse grulTme

i r r , ;'c-Pnp:i., I 'jrznciie de nok r~sgeru af biirgene af. n e n 'aragre ramtidig kendskabet

.I L;] . geolllet-i&e koni;t~u!,&ks~~er med hiem ti3.rre-u ef:er%<onmerz. Sel.!orrz de anair, t i ~ f ~ ~ ~ g t s b o ~ ~ e

a

Fiaxdzra sl,<u?le i~a,.:e sz.ml:l: g e ~ ~ ~ e ~ ~ i s i l i _ e lc3astrcktiol1,

. .

&k"= vedl ~g shiecies kan sofaeces son3 rigrai,iigge~-~;,i-e". _- _. s]<al jxa!~ aog vzre xJ,zrsom -L.,%&

"'al:

izgge aiZersttars~e ~ ~ z g ~ & i71diiesbyrdenr fra

",~ubkjrg'' ,"O

- .

Pi

den her si<it.jeri.de .~aggru=,d :-fra 3' forstg og liurdere iiegleborgenes historiske fun?.:iloa: og forrn.2l. Villngetiae~x @konoxicBe, i-~neckanU?e, k-x?ta-

.. .

rel?e, pslitislce og n - x h ~ z r e icssourcer ! i r kun rnenii,g I s a s r i r ~ e n h ~ n r , i l a d den - -.

ii2terfiationak ka~ijtal- og kulturud:le~s,!~rng~~ Ckand~naviens geogralisj<e beliggenhed be.[@d LHa nliri6;ei; E.: '?Og-ta]le;. h:/sr @!con~rfiisk~ og deimed politjslie

stiruk"Luree i @st og Vest ' j a r ináe Y en o ~ ~ d a n n e l s e s p r o m , at disse noi-dlige lande

- %

fra e n i~arginal positPori_ ef-lerraanacr: koii,

:

centrum ffr~r sam~ivemmei rfie21ex Orienten ~og Occidentec: ei noiii-sh og @kon.sicisk magtyrositioc f@:§[ bles/

. ' .p,. . <

(8)

for

C

G SchuRnz var aog borgens pastaede buJi~rkskonst3-~1ctaon. ""Dette Ir& ?eger afgjort frem mod 1nnddela/derenq var konklusionen

I d96b~eane var dater~agssatuatiionen a d k i l e d e s gunstag, der % a r nu frembragt

et sammenlignangsgrundlag mellem Xnre ensai tede borgankg Y Arene 1951- i963 blev Fyrkat ~ d g r a a r e t . ~ ~ og ved prt-vvegsavmnger

p5

Nonnebakken i 1953

pavistes endnu en ai disse speseelle borgtyper En Ecortfattet gennemgang af det arkazologlslce datenngsg~aundlagg ble\ gwee af Olaf Olsen I 1962.j1 Han afvginste her Schultz' pastand om m ~ d d e l a j d e r t ~ i z ~ p i Aggersborg ved p i v ~ s n n ~ g af overensstemmelse mellem Fyrkuts og Aggerborgs t~zkonstruktnoner 5 2 De senere Ars ~dg:avw~nger af va2clngetiaewc bopladser har godtgjort. at bulmrlc og oeskgtede Bonstruktsonsl6urmer var almnndelng? benyttet ihvertfald r 3511- land j3 Forskellen mellem irelle5oaghusesres b;<ggeski;c og de jyske vahnge-

borges er ~ l e s ~ e t folklaret med lokale traditioner n de respektrve ~andsdele 'j Olaf O l s e ~ s datermg rnafse n@dllend~gvis bygge p i el uhyre sparsomt s n m e r t d a t e r ~ a r ~ foïhdmater~ale Des drejer sig om de &o nmrpte monter plus el h~wgesrnylcl~e og et bnovzesp~nde (datelet tzl omkrang ar

1000)

fra Fyrkat Enalelag blev tre slcatfefund, der irdl~gere var gjort

p2

IhJonne~akkens omrade, hdragt vrklngeborgens funktionspenode @e er p ~ b l ~ c e r e t I Roar Skovmands ufiandi~ng om aansiae skaiteils~nd 55 40 af fundene andeholdt

23

brudstgikiaer af kufisk m @ r l , 9 Medebyhal\Drulcteater og en Otto d I m@nt (936-974). sammen med Enladel a l e c aimrnng og et I~Iig~ant-spznde peger disse pa tiden efter 979 og falder saledes fi~al, i "sAd med Norlunds aaternng 1 1942 blev konklus~onen da, aa en "arkzojogisk datering af deres [borgenes] grundkg- gelse t11 trden m-,e!ler~ 970 og 1023 ikke karl v-re urors\arllg "j6

;F@rst i 197'7 er denne dateiingsrarme blevet anizgtet af Zlse Roesdabl, der

p2

basas af en icdgaende analyse MI ~Idsagsmaternalet p i Fyricat og en prns.uasdng komparatla7 sawders~gelse af pasalleller og oprandelsessrtuatnon. konkluderer, at 6aborgen mz vzze bjgget mellem ca 950 og 990, og intet tvder pa, at den var

n brug efter i s 1000" 57 Udover den lypologaske bestem7neIse af smykker. perler

og ewKelte viben (ekser og spydspidser) samt en konstatering df den totale "mangel pa pund. der helt d i e r Iontnfisrr~s i l l h @ r e ~ t ~ d e n lage cmkring i a 1000

og frerne.,eBer9',j"eror hendes datermg p5 et ~nontfund, som 84af Olsen riisyneiauende ikke kendte i

1962,

nemlng en dans^ mon? af yngre karo1,nsk tqpe benyttet I der meste af det BO

2rh

(s3utmoat ca 990) Hendes daterang ha;

§&edes betydet3 at borgenses ~enytielsespeaiode er blevet yderligere and- skrznket, '"en

om

det f ex es. 5 , 10 eller

SO

år er uv,st'~

Pi

Fyrkat er det endnu ~ k k e lykkedes at fmQe t r z , der egner sag tal en dendroFcl-onslsg~sk datermg Det har derfor "/=ret r m ~ d e s e t med s p z n d ~ n g . hvad Tage E Clrrastnansens dendrolcronolog~s! daferangsfois@g af bsot@mrnen fca Irelleborg valle bringe af nyi Ikke uden triumf kunne CP-~rastnansen a

efteraret 1979 pa et symposium 1 anlednlng af S@benhavnc unrversitets 500-irs jubil~utrz meddele at I § alralt 36 i r ~ f u n d nu var daterer Alle stykker stammede fra Ir-er fzldet meliem augusi 980 og apral Med andre ord anl~ggelsen af Trel~eborg kan med stoi sandcl. clighed fastsattes trl 980-981.

(9)

Der er god grund tii at sl& fast. at 'ved dendrokro~;ologlens IiJaFp er det raei

afsioret, at der 3 .!daïalds regeringstid er foreggel eim byggeaktkvitet af heát

forbloffende omfang": Store dele af ilai~nevirlie, broen o~:e:- Ravcsing Enge. Manhave 1canalen p i Sams@. leiling kornpieicset samt No~rnebakken;, Fvritat. Aggersbojrg og Trelleborg." 3 e t m5. dog ilclte gIe~n,~n~rs, at der p i borgenes anal~ggelsestidspunlct levede en al-,ten driftig herre. de; miske allerede da

. -

havde faet eller til~iagee sig Kongenavn: Hal-aids §@n. S7-~er,d k ~ ; e s l c : e ~ ~ ~ ~

Svend Tveskaeg9 England og Bejrtw-~-~e'i

Den arkamlogiske datering er basis for det metodiske studium a f borgene. For

,

at kunne czetie dem Ind i en historisk sarnmenhxng nna en ;~izicls 5ztering krzves, der har vaeret en udprzger teladens blandt rxrnge hiskere 'd et g@re det- omvendte: at lade den historiske varderil-p besterna?~, <ateringen. Histo- riografisk

mi?

vi arbejde med 3 p: hinanden faj.gende iateringsrxiri-aeri l . Den af NQriund B 1948 foïslaede datering af borgenes r'rnnktion ti1 m~;idern

9513

og

1050. 2. 04af Olsens redulttion til tiden ~reSLem 370 og

11120.

og endelig 3 . 6en

dendrolcronologiske pivisning af, at trzf~ldlï-ingen med henii!ik

p i

aralzggelisen af irelleborg var begyndt 980481.fi L x g g e ~ rna-r: til sjdstnzvnte datering Else Roesdahls

pi

oldsagsmao-eriake: baserede datering af lyrical, bliver borgeges YunPttionstid her begrznsea til ca. 980-1000.

Sp@rgsmaEet man

mi

stille sig biiver da: hvjlie historiske begivenheder og udviidingstendencer inden for dateringsra~nmen lian med nogen rimelig begrundelse k-des til besgene? Alts2 e s pavisnlng a1 de i~i~digheder, der Endgir i den centrale problemstilling: 7flverA aniayde borgene og hvad var deres formil?

En del historikere har 9;'asócBiee borgenes funktion og rllhsrsforhnld .s.&fra en bestemt historis1< begivenhed. som tidligere har vzrrit en gåde for dem. der opfattede Norden som et fattigt s@r@geisamfund. remlig Svend Fveskzgs erobring af England i 4013. Erobringen 5lev af de3 zldre forsknirng beslcrwei som

en

f&ge af der, eggelske konges rida/i,ldhed" og "angelseraernes exernpel- !@se fejghe~i''.~' Det var den eneste ïimelige forE.iiariaog, man knnne give p2 de ""spredte og isorgaa~iserede vikingeskaress erobring af England". Erik Arup b r ~ d afgarende med denne forklaring: Det var stadig s@r@vere og udvandrere, men organiseret i en h u , ""en selvst~ndig. levende organisme. uakzngig af land og nationa2iiet". Kong Svend var ""den store organisator, der forstod sin

tid og hzrens mal", kost sagt. .'Svend Satte ~;i!cingelcrige~7 i ~ ~ s t e r n " * ~ ~ ~ Umiddelbart syntes tre!lehrgene skabt tii at underbygge Arups tese om

- .

organisationen bag Ennglanbs erobricg. N ~ r I u n d s varrder~ng af Telleborgs formål er da ogsA en Ulrekie vEdeief@reise af Arups *'digri%.ng over kilderne'.. I redegorelsen for Treileborgs miiiia-re formal ai~riser Narlund. aa det va.; en forsvarsborg eller en erebrers tvmgsbosg: og han peger i stede: borgen som et ""H-igsanliggende". "en uddannelseslejr og vinterkvarter for i/estsj~iiands

(10)

38 Niels Pcïer Stilling

eventyrlystne ungdom", og bag dette ces organisaloshand~,n. der ledede erobringen af England, Svend T ~ e s k a g . ~ ~

En meget stor del af den senene forskning, der s n s k e d kongenavn

p5

anlzggene, har haft uhyre svz8-t ved at lasrive sig Ira denne ~rsagssemrnenhzng. Der har v-ret en magisk tiltrakningskraft ved kong Svend, den organiserede embring af England og sorgenes formal. Nar Vilh La Cour i sine ""Danevir- lcestradier9'

(1951)

przciserer, at formalet med disse studier er et undersoge "sammenbzngen mellem de historisk kendte begivenheder. .

. og de b e v a r d e

monumenter" ,70

mi

Tselleborg us~zgerSigt blive et anlzg, kong Svend er blevet inspireret ti1 under sine kampe i ~ n g l a n d . ~ ~ Dette er ganske visi en Eidi omvendt vurdering af forbindelsen m e l e n Englands erobring og irelleborg; men i hans

a

senere vzrker bliver tesen skarpere forn~uleret: 1 "Danske voldsteder"

(1963): "Typen var skabt under- en magthid konge - Svend ~ v e s l a i z g " , ~ ~ og borgene har "fungeret som kaserner ng trzningslejre; indtil malet hinsides havet var Endelig i a,fsa,ittet om trellekorgene i '"anske borgs-nl~g"

(1972)

Byder overskriften kori og god-: "Kong Svends lejrborgeo'.'"n overskrift der fastclir b i d e funktion, bygherre og datering. 1 dag er nappe mange historikere - som EaCsur i 1951 - besjalet af den faste sverbevisni.ng

o m , at det lykkedes? "at sejle den endelige sandhed s i n z r som der s a d e d e materiale g@r det muligt".45 Ret beset er han n z r n e s t sejlet ~ O e n o m .

1 kontrast til den positivistiske optimisme s"sr den mere moderne kildekri- tiske historiker, der advarer mod ariczeologens "temptation to make precise what shosrld be left Irnpreclse and to present tentative l?):potheses as ehough

i-l c.i were esfablished facts".76 Kritisk orienterede historikere som P H Saivyer og Lauritz Vdeibull var de fdnste til at veonde sig mod Svend Ivesiczg-teorien og den deraf f~sjlgewde historiske datering af t~elleborgene, men Etsnfronteret

m d de arkzologiske resultater har deres standpunkter ikke vundet den store

~ ~ d b r e d e l s e .

"li

har en sjmlben lejlighed til at se betydningen af indsnavwringesr, i dateringen hos Sav-lyer. 1 sin f o r s e udgave af ~ ' T n e Age ol the Vikings" (196%)

nzgter han principieit at h-bie nogen bestemt historisk datering endsige noget navn og dermed formal p& b ~ r g e n e . ~ ~ Baggrunden for ikke at aatere borgene nzrnaere end intervaller 950-1050 synes dog at vEre mere end et kildekritisk farbehoYd. Det har tvzrtimod w x e t el sp~rgsm2l om at opretho!de eo af bogens hovedsyn, nemlig nedvurderingen af nordboernes styrke og kulirureile betydning i E~igland. Denne idé kunne let blive svzkkef, hvis t~elYeborgerre blev k-det sammen med Englands erobring, som en datering til Svends regeringstid jo havde vist sig at betyde. I andeas udgave af bogera (1971) accepterer han Olaf Oksens snzvrere arkmolcgksk baserede og det betyder da for Sawyer ""rportanf changes in th.: d1scussio~:i of the armies rho,t at':ac?ied EtheIred's England3' .79

Ligeledes

L

P&reábuPTs Iase datering af Trelleborg i anmeoddsen af Nariunds

VC-ITIC synes mere Seringet af hans hypotese end ak !i41dekritiske henlsyn. N & haár pAstSr, at funden-e '6biin~lsar ganska siilteri lii? irhundradet

$59-4

050

eilernagot s i er de? for at Iare borgene hen ri1 pistaede s?orh@v.dinge:, der

(11)

(12)

selvfuzilgelrg ogsa vcere den Svend belejrede ved Wedeby, efter Barse at vzre blevet angrebet og fordrevet fra Treileborg og Fyrkat). 2 Igngen df runestenene

medcleler ulveipdrgt, at Svend selv '"sad" ved Hedeby, og kan den ene (Baddeby 3) benarner ham som konge."

l.

13ildekrratisk set kan iret 983 kun forbk~ve kn blandt flere ky$otet~ske rnd~glzedeë Sor Sverzds angreb på byen Man kan siiledes nkke a samme indedrag afvase mhskagheden for, at Svend senere u n a x den ngangvarende erobring af England vendte hjem (hvad han jo

rhvertfald gJerde f@r Swcald-slaget) og uderlagde s:g et frafaldent Hedeby i

rrummedes a " y ~ a d e r , ~ b ~ samrsd~g med Blaf Oisen fasesli, at det var Sveiad 'aeskzg, den E 983 erobrede Wedeoyi' 53

Det foreghende skal kan tjene t k 4 at v s e , hvor harkagt diskuss~onew om 'rreTleboïgenes datermg og funkt~asn er blevet afsporet, nar man har taget cdgaïsg5punkt 1 vor la@gsr mangelfulde vnden om 900-rallets polatiskr historne F~emgangsm5den ved etterpravelsen af Svend Te~eskzg-teonen b@r vzre en systematisk overvejelse a1 de trak, dea peger for og snnod den, tre overordnede aspekter m5 indrages I varderengen. S~rgeaies Ryghesre, borgenes geografiske

placersng og deaes zrndre przg.

9nihialfvet h g trelBeborgene: Bygherren

Med enkelte undtagelser rr den i dag udfra den betragtning, af de fire anlags ensartethed ki-in karl slcyides samme bygherre, opaaaet enighed om: at den eneste sandsynlige magi, der havde midier til at opf@re et sidant storprojekt, var k ~ n g e r n a g i e n . ~ "

NarSund havde ikke mulighed for sammenligning mellem flere borge; alligevel ansi han allerede under udgravningen Tre4Beborg som vidnesbyrd om disciplin og Hirdtugt, et byggeforetagende skabt "under een mands

Dette standpunkt idd dybe de han I den endelige Tlellekorgpublikationo Borg- ankgget var alt for omfattende til at vzre en dansk eller fremmed h@vdings r@verborg. Manden bag anizgget mitte vzre Svend T v e s k ~ g , Englands erobrer, og Trellaborg fsernsiir som ','en statsaktion, et led i en storre

L

'VVeaieibukn forsagte som n m n t a; anlzgge et andet syn p% bygherreprobie- matikkeaz.

T

en tvedelt hypotese pistod han, at borgene harte hjemme i brydningstiden mellem kongemagt og hGvdingeduzimme. Det var muligt. at danerkongen stod bag anlzggeisen, men mest sandsynligt var borgene vidnesbyrd, e m '"e hövdingar som med sina flottor oah sitt manskap annu i Svend Estridseaus t 4 dominerade de danske farvatt~aen".~"Aed de fise borge som en realitet ug en datering, der peger p5tt"den for Svend Estridsen, må man vende det om og, k o ~ ~ s t a t e r e ~ at det er mere sandsynligt, at det var kongemagten, der byggede borgene, og anse hGvdingetesen som supposition. H

1959:

da alle fire boage var kendt, gav Johan karsen denne Rfivdingeteori navne ved af hzfte tre Icendte itormandsslzg.ser 1 hajmiddelalderen fra hver sin Sandsdel p& de t i ~ s ~ a i e r ~ d e borge j men 'Udasse synspunk1:er

mi",

som J Larsen selv udtrykker

(13)

Det er ?chart, at det ii-~itiativ, der har stået bag ankggene, n@dvendigvls har behersket omradet om,Ici~ir"ig de fire borge på opforelsestldspunlctet. Denne magt

n3

have radet over en betydelig kapital. arbejdskraft og rekniske eksperter, forudsztningen for byggeriet har endvidere vzret bygherrens besiddelse af ret udstrakte skovomrAder, der af transporthensyn

m2

have ligget nogenlunde n ~ r v e d . ? ~ ~ BpPi@relsen af disse a n h g mi 17zre gennemfort i :@bet af ganske f& &.lo1 Anlzggenes dimensioner vidner om en stor arbejdskrafas- r e s e n e og den geometriske plan om ridighed over en eller flere professionelie arlcitekter.

Kun

kongemagten=centra!magten enten etableret eller i erable- ringsbasen has besiddet disse for ankggene s5 a i g ~ r e n d e ressourcer.

4 1962 pegede Olaf Olsen pa danegzlden som den fil~ansielle forudszening for borgene ud fra den betragtning, at kongemagten ikke under normale omstarndigheder havde de enornae midler tid opsfm-eisen af horgene til sin radighed. BI'urde~ingen er en ganske typisk folge af den gamle tese om et fattigt Norden uden egne midler blandet sammen med teorien om Zngiands erobring

i konk%usicprien, at '"England s i at sige kom til at betade sin egen erobringq?. '-De fire Soi-ge star da som vidnesbyrd om den vsldige magt, som de heldige togter gav kong

Pi

engelsk es det blevet til, a's "the four canaps wese the product of a known and consistent policy ok' warfare and profit overseas.

. . to

attack tlre unhappy country was to be paid lo go away, and to be paid to go away kept your army in being ti11 you attacked aga?n".i03

Disse hypoteser m2 vendes o n : TreTPeborgene er produkter: af den &sno- miske vzksc der przgede vikingetidens Norden og ikke omvendt. Anlzg som det tidlige Dannevirke og tre'ileborgene er tegn

pi

henholdsvis laadledningen og kukmin.ationen p2 denne Priztjkonjunktee~, og de konltrete vidnesbyrd om kapital, disciplin og organisation er igen en forudsztning for forstielsen af Englands Undtage§ nomadefolkene gives der vist heller ikke mange historiske eksempier p&, at et kapitalfattige !and has vzret istand %il at underlanye sig omrader. der som England. hvis vi skal tro kr~nilcerne, havde ret betydelige midler. A t esike den angel-saxkske kronikes meddelser om Svends systematiske plyndring af England som den @konorniske baggrund for ~relleborgesre, n15 nsk siges a? vzre en noget vilkarlig sammenblanding af asags- og vkrkningsfsrholdee~ Io5

Niir borgenes finansielle foruds~tninger altid har voldt Olaf Olsen problemer, skyldes det netop negligeringen af det internationale kon nor ni ske

perspektiv om en mere fredelig @konsrnis# vórkst. Endnu i

1974

drages '6den konklusion, at o p f ~ r e l s e n af borgene skete

B

en periode, hvor kongemagten h w d e ekstraordinzrt store i n d t ~ g t e r ' " . ~ ~ ~ Nu er "periode9' jo et relativt begreb, men når det samtidigt fastslias, at kongens indtzgter var begrznset ti1 sm5 faste afgifter fra de fa eksisterende byer samt indtagterne fra kongens ejendom> biiver trellebosgenes vidnesbyrd om ;.,lsonomisk potentiel stillet i alt for sitarp kontrast e91 et decentraliseret, @konomisk svagt udviklet vikingetidssarnfund med f5 kongelig indtjeningsinulig1zeder~ Der var givetvis en profiftabel mulighed under l~$j!aonj.unlctureri> som kongemagten meget neidigt lod sin nzse g i

(14)

forbi, nemlig voldsmonspolet, ogsa kaldet beskyttelse. uden hvilken en i forvejen farefuld fjernhandel ikke kurnne trives, her kunne kongemagten hente betgidelige indszgter.lW Opnielse af dette voldsmonopol krzvede bide aktiv kamp mod eventuelle konkurres-nde monopoler sisom tlaonprattender~terne og anlzggelse a l strategisk beliggende tvangs-, service- og administra'sionssentre.

Ser vi p i borgene enkeltvis, er der flere er&. der peger p"oongemagtens geografisiae tilknytning til om~adekne omkring borgene d 1006-tallet. Kii~id cl

stores deee,ntrakiscrede m ~ n t p r z g n i n g fandt sned bade i Odense, Slagejse og i Limfjordsomridet (@ïbzk) plus ti andre pindser rhondoorn 1 rlget.lU Alle m@znntcentiene synes at have vzcret vigtige ~tiY"rshovedsteder.~ Tvlen for de tre nzvnte Bobaiitetes gadder, imodsmtraing ti8

f

ex Lund, Roskilde, Ribe og, A b o r g , at de tilsyneladende igen ophorte med m@ntpr;egningen ved udgangen af 1000-taHlet.l10 Det forbigiendg opsving i disse steders betydning svarer til borganlaeggenes f r e m v ~ k s t og Borte levetid, uden ar der dog er nogen krono%ogisk forbindelse ,mellem de to ting, andet end at man kan papege, at eidnesbyrdene oun ufred og en vis ustabilitet (trelleborgene) f@lges af vidnesbyrd om stibilitet (maatpriegning) i de samme landsdele.211 At rn@ntprzgnings- stederne kan fodres hen til de sall,me omridel- som borgene (Fyskat undtaget) er selv sagt ikke noget bevis p5 kongeniagtens besiddelse af dem. Betydni~gea ligger i pivisningen af 1000-talHets centralmagts forbindelse med stederne.

For Aggersboigs vedlcommen.de besidder vi den eneste sicriftfiige k41de fra

tidlig middelalder, der direkte omtaier

in

af horgene. nenlig Elnoths beretning

fra 1128-erne o a vendelboernes angreb p5 og odelzggelse af kongsiaorgen Aggersborg i 108Q.L12 Det er langt fra nogen beretning, man kan izgge ti1 grund for en tolkning af borgens udseende p3 trods af mange enkeltheder. Seskri- velsen af Aggersborg e i da og§& nzrmane et alment billede af kongsgardene

p&

kong Niels9 tid, der omtales f ex en 6iL&~ngsha119 (Atria). ales;. er1 bygning der udskiller sig fra de avrige ved en eller anden form for szupr-g, og saledes dirligt stemmer overens med vikleageborgens ensartesCe bygniriger. EInoths fremhzvelse

af

borgen, som '%ad locnm, qui ntrnc ucqne secundum ueteïes Acresbuih (id esf: Urbs-agri) d i ~ i t u r " , " ~ viser maske en elPer anden foran fer tradition tilknyttet ti1 borgen. Aggersborg er under alle omsizndkgheder den eneste %f borgene. vi i dag med nogerolnnde sikkerhed kan sige besidder ::I

oprindelige navn. Det er med rette blevet fremhzvet., at Elnoths borganlug nzppe v a vikingelejren, men en tidlig kongelig rniddeEaiderborg. 114

Den senere kongemages tilknytning rili borgoma5deine er som bevisforeise ikke meget vzrd; men szt sammen sled de fire ensartede anlzg fortzoler d r l

entydigt hvilken magt, der stod bag disse a n k g . Dette kan dog ikPce 9 sig selv forklare os ti1 hvilken historisk situation, borgeni var bestemt.

Det relevante spergsmal bliver da. b v i l k ~ n forbindelse er der meIlem borgenes placering og deres formil? - Alle fire borge ligger E umiddebbar nzahed 2f

(15)

s@en. 3e.t laar faet ,de varmeste f o r t a e r e for lejiteorfen t i b i Ysrudsztre, at man kunne sejle frem til borgene med Engiandsfl5den.

Den geologiske undersQbgelse af ~.n_attlrfoirhaildene omkring Sselieborg giver et udgangspunkt for en nzrmere vurdering af besejiingsmcligbedepne ti!

borgen,l1"relle$org er placeret med vestsiden "skubbel'" ud 1 e-urnpet moseareal. det bar deufoï vzre: n@dvendigt for a n l ~ g g e r n e at apfylde og

A= ~t-niddelbart pianere under borgens vestside. li6 Omradet geirnemskares af b, ;i

"

u d e ~ f o r vestporren sari~imeni@'o;in,de aer, 4 udes og V i r b y i , der derlra samlnen

i en idal I ~ b e i - ud i S:o.rebzLt, oprindelig en bugtet srrzkning

p2

ca 5 km. Star man pi iiojd,nkzg~i.ï b V og ser ard over det s u m p d e m ~ s e a ~ e a i . c ~ r n idalen vese

for Treileborg i: dag besr5.r af, er det ganske vanskeligt a:. foresttlie sig viltingetidens laiegskibe ankre op ved L reileborg; men historikerens maxgel

p2

geclogkke Ii~~lrdsIcaber g@i detvianskeiigt at sige noget bestemt om, hvoriedes f o r h o l d e ~ ~ e -]ar f r 1000 i r siden. iJet er vel ogsá det, der er baggrunden fos, at s i mange villigii har accepteret og endda u~.lvidet mulighederne for direkte besej'rhrrag 'si! borgene, efter Knud Sessen antog, "at dalen op til vold stede^, der ridligere 2 ' ~ . fjord, har vzret sejlbar. da Trekleborg blev aialagt og var i ~ r l l g 6 c ~ l ~ ~

Ristorikernes brug af denne antagelse er el ndmzrlaet eksempel

p&,

a":

6 L f o T n ; ~ s ~ c e r e fra ein disciplin verifice-er mul.ig&eder fra egzn forskning n e d

opfattelser fra andre korslcaingsgrern;-, der godtages som sikre resulta~er. sknine de fal~~tisic kun er ~ r " s j d s h ~ r p r a t s s e r " . ~ ~ ~ Fd@rhnd kugle Sessen

op

ved at konstatere.. a; man. ad de fra erosinsrender dannede i e r , kunne sejle B mindre bide og slzbe langskibe op til boigen.'19 randst sted g&r er skridt videre ved at kalde brcrgen 3Adebase".120 H a r s begrundelse hvilel ibenbart p& den fra N~~rlursd linrev axlageise, at hver husbygning svarede til en skibsbeszt- ning.?'%et ville jo vzre praktisk :ned princippet: hvert hus sit skib, men noget arB~sEcagisls. b e k g derfor kan ilclte a.ji'@res; t-~zrtinzoc!, har udgravningerne

p&

-

r yrkat .vist, at iáun fi (2-4) L-' af husene déii bar ~ ~ z r e t brugbare ti; beboelse i starre

'Jille en fornyet ildgravning af Lielleborg give et iignende re- suilal? 123

TreiKeborgs placering ved ierne n z r Storebzlt indicerer zaturligvis en eller anden sammenrhzir,g, meii at konstatere, at borgens forbindelse med havet n d g ~ r e s af "R:VO ~allagable st r e a ~ n s ' " ~ " og al: man kunnet sejle frem til d e ~ c

"'umiddelbaire ~ i ~ r h e d ; , " ! ~ ~ , er dog for laiipt at g i p i de foreliggende oplysniager, som cgsi Tage E Christiansens behandling a l de geologiske vidnesbyrd lmr vist: Man fastsli~r. a r Jessens spredte stikpróvei- af vanddybden i T u d e i , der 'oven i Pcr;j.bel kun viste en ringe ~ ~ a r ~ d d y b d e . ilske kan danne basis for en vurdering af sejimuhghedeene. En sxjste,mathsk r.mnders@geise a! Rele ilobet

n$

k s ~ v e s , for

~,

vi 1ca-n s.ge en klar stilling eii dette s g @ r g ~ r n 5 l . ~ ~ "

PJo.n-,ebakkeg og @;/ilkat eg ip1zc:~,r:.et ved bplnden af dybe fj,r&,,e3

i- en dog be:ggc si langt fra fjoráetï, at selve foibidelsen adg@r.-,s af smaIie,

1, ou,g;e,de som ved Trelieborg. Qdei,s:;'s la$ !]:a Nsnneb;-sl<&ce-, ud ti, fjor,den

(16)

44

Niels Peter Stilling

forholdene var s2 vanskelage. at et st@rre antal skibe nkke p i eengang kunne indlede et overraskende angreb pi. borgvn9',lz7 men det er ligesi evldasnt, at ingen skapper

p5

et normalt sagaende f a r t ~ j ville fors0ge as sejle Izngere end ti% bunden af Odense fjord, med eller uden overraskelser

FyrBsats placer~ng pii et n z s A. en sumpet idal svarer ret naje til arelleborgs ' 2 8

Belaggenheaen b e t ~ d , at heller ikke Fyrkat var ""i fare for overraskelsesangreb Era s@en9' 12%om ved TreEBeborg har det vzret n~dvendigt at opfylde og planere jorden f@r anPzggeBsen "Bygmesterens pedanteri" ogieller defensive hensyn synes afgjort at have spiilet storre rolle end aggressove maritime formal Olaf Olsen mente t ~ d l ~ g e r e , at "det smalle, lavvandede al@b nok lod sig anvende af trafikken tal og "a borgen" 131 Et syfispunkt han senere har revaderet td, at

""skibe fra borgene (hvis [ierne] overhovedet kunne besejles) iFclce kunne na frem t ~ 1 de vigeage seglled oden beeydelng forsinkeBse9'

Aggersborg aaslcaaler sig jo bekendt 1 storrejse fra de tre andre borge, men ogs5 dens piacerang ca 300 m fra den nssvzrende Lamfjordsbred gnver en anden prof~8. O~sbsadec: ca 50 m syd for borgen og ned til kysten u d g ~ r e s n dag af en sump. Dette &te tgl, at

P

Hauberg ved en opm5I~ng i

1904

ansa anizgget for

at vzae en halvkredsvold (som Hedebyvolden) ud mod fjorden, som altsE s k d e have l@bet langs borgen 133 Der sku&le qs saden vlse sag, ae ankggel %ar '"et nvt TneXleborg9' Det zndrede dog ikke muligheden for, at de ca 253 m sump n

vlklngetlden var en del af fjorden. og at man saledes har kunnet sejle Inge op til borgen A t der has: vza-et et bestemt formal med 21 placere Aggersborg

n@jagtigt

p5

dette sted. bevises: fundene fra en bebyggelse, som er blevet nealagr for at gwe plads t11 borgen I3%et kunne v-re el spsrgsrnal om beskytteise ab skrbene, der Rar dikteret placeringen, den direkte udfor Aggessborg belaggende

0 , Boraeholm, giver s hvert fald noget

B

z

for sklke ankret op vea borgen Den

samme beslcyttelse som sksbe 1 bunden a i Mariager- og Odensefjord har h a k ,

og som den forsvundne Skibholm-havn kunne tznkes at have yde: ved Trelleborg 13j

EIelhedsbilledet der tegner sig er en ?clar forb~ndelse med havet og vandlo- bene; men sp@rgsmalet er,

om

piace~rngen al' bosgene a forhold t11 soen k k e er rent defensnvt betanget Var det virlilehgt nodvendage at riedlzgge en hel landsby for at anlaegge Aggersborg - og maske ogs5 T r e l T e b ~ r g l ~ ~

-

p& netop dette sted? E n "&r-nnangslejr" kunne vel IngesA godt placeres 30G m lzngese oppe eller nede ad Lnmfjorden Bade p2 Fyrkat og SreEleborg bar anlsiggerwe matte opfylde og planere terrznet fos bygmngen af borgene. Ved Treileborg kunne man have anlagt borgen ca 50-130

m

mere OstIngt og dervea sluppet for det l~anskelige opfyldnangsarbejde Intet 1 dnsse anlzg tyder p;, at man har vr%let gmre de's nzrnmere for s ~ g selv

Trelleborgs hovedodgang, forbosg og voldgrra\ er vendt mod landseden (ligesom den faste "ekstra" 3ro mellem @st og sydporten) Man m i foresiille sig, at de to Ser ved Treileborg har udgjort de defensive elementer I nord- og

vestssden som en slags ekstra voldgrav. Odensea's forhold s13 Nonnebahtrten, Aggersborgs placeïsng I l- af @en Borreholm og endelig Fyrkat m ~ d t n et

(17)

vanskeligt tilgzngeiigi sumpomr&de, med voldgrav og vestporten. i trafkaj henseende den eneste amendelige udgang. orienteret mod landsiden137. kan forklares p i lignende made. At borgene Iigger i nzrheden af vandet er naturligt, uden at de behover at vare 'Y4adebaser9': hvilke vikingetidsanbag 15 ikke i nmrheden af §@en? - Skulle man undre sig over borgenes placering, m i det snarere va-re, at Trelleborg, Fyrkat og Nonnebakken jigger s2 langt fra det a S ~ i e , farbare vand. Borgenes beliggenhed synes LtlaaL dikteret af defensive krav.

Hermed. kan koniuderes, at borgenes placering ikke vidner om noget aggressivt formal rettet mod seben, $5 den anden side m i helle: ikke overses, at fjordafmene efter den norrane tradition var samiingsstedeo forledingsfl&den, om Limfjorden ved vi, at den mere end en gang- senest 1085 - var sarnEBngcsted for en ledningsflide. At r7,a.n ikke har kunnet sejle hePt op til de tre borge b e h ~ v e r altsi ikke at betyde, al man

m2

afvise lejrteorien. Nien under alle omsrzndigheder har det nEppe vzret muligt at sejle op til borgene med skibe af den s t ~ r r e l s e , vi b ex ser i Skuldelevfundets vrag 1,

L,

3 og 5 . Vrag 6 derimod, det ubesteimmelige fart@; af ringe st@rrelse, har sikkert nok kunne fungere som transportsltib p i i e r n e ti1 og fra Sargene. Som påvist, har det sandsynligvis vôrret beregnet li4 at stage frem og som sgdant egnet til sejlads pi s m a l e , lavvandede 2 l ~ b . l ~ ~

Borgenes indre pmeg

Ved en umiddelbar befragtning synes borgene at Rave et klart rniSitzrisk p z ~ g og dermed form2.l. De er vidnesbyrd om en velndviklet organisation, disciplin og teknik.

P5

den baggrund ielltede N@rlund Trelleborg som et sjzllandsk 2omsborg, "mmagelebst befzstet, hvor den raske ungdom under tnsgt og faste ordensregler uddannedes til lárigeih&ndvarrket og elmi de barske farter over havene9'. 139

Olaf Olsen og Vilh EaGour har siden uddybet Nniirlunds velformulerede tollcning narmere ved at hzvde, at horgene fungerede som '"kaserner og trzningslejre, indtil rraiiet hinsides havet va.r ni.et"130, og at disse borge var ""ntankelige uden de 20 3x5 krig i England".141 Men billedet a-f .Jo&borgs

professisnelie Pigestillede krlgerveraen. uden plads til kvinder og bebrn. forstyrres af flere arkzologiske vidnes'sjrrd.

N@rlund antog. at hvert hus var beregnet til at rumme en skibsbec~tning p i 75 mand.""2Siden da er adsltillige mere eller mindre dsabi@se beregninger af borgenes samlede mandskabskapacitet f ~ e r n k o m r n e t . ~ ' ~ Efter at vikingeski- bene i Roskiide fjord var blevet fremdraget, blev trellebo~genes sovepiadser saledes i takt n e d vor nye viden om datidens skibskapacitet reduceret til '.ca 50 mand pr hus, hviikea svarer nogenlunde til hvad et krigsskib kunne rumme". 14-1 At bestemme husenes indbyggeild rndfia borgenes pasticde

(18)

46 Niels Pete: StiJnng

funktion er dog metodisk set en lidet frugtbar vej. Som nzvnt har Else Roesdah! palvist, at langt fra alle husere p i Fyrkat kars. have tjent til b e b o e i ~ e . ~ " 1 d af de udgravede huse er der ikke fundet spor af ildsteder, g selv oral a n e n mAske er blevet fjernet,lh har de dog noget af deres levetid tjent et aradet f o r m 3 end beboelse. Man har t-nkt sig, at deres funktion svarede til forborghusenes

p2

Trelkeboig, arts5 magasiner eller lign. Af de 8 resterende huse med arnesteder,

rnA mindst 3/4 af dem have fungeret som vzalcs6eder med et dertil afpasse1 anhal beboere. 2\P) andre huses formall har ikke v-aet bestemmeligt, men bzrer iflg Roesdahl ikke przg af at skulle have tjm"tt'l beboelse i siosre omfang."%kai vi fore dette billede over

pi

den

BI4

af borgen, der ikke er ndgravet, kan vi altsi k g g e 1 beboelseshus til de udgravede 3.

Det er klart, at en beregning af borgenes beboerantal,

pi

grundlag af des materride vi besidder,

mi

k r o p5 et meget usikkert sicon. Et absolat rnaiksimesmta8

på

60 personer pr hus m i vzre realistisk. Det I J ~ ] aks; sige, at

Fyrkats 4 beboelseshuse kan have hafi ca 240 beboere. Vziicstederne lian mdigvis have rummet 20 individer pr hus, hvilket - medregnet den ikke udgravede dei og de ubestemrnehge huse - giver iall

160

b e b o e r . Altså en samlet beszetning p5 ca

400

mennesker. F@rer vi i e t t e tal over p i de andre borge (stadig som et illustrerende eksperlwnent) kan vi, efter udregniagsprimcipper der er opstillet af Olaf Olsen og viderefGrá af mange andse,la3ni h e m til et

esn ni sat^

der er ganske anderledes end deres; nemlig en sarnilet b e s ~ t n i n g for de fire borge p& 2400 eller snarere mindre. SeEliom Olaf Olsen ikke Izngere x ~ i 1

g6

ind

pA

numeriske kalkulationer omkring borgenes beboerantal* ea hans hoveder- gument for iejïteosien dog stadig, "at den umiddcjbarr forklarer

d n

store milandskabsstyrke i borgenei9

Disse dildlvider var dog langt fra ajle lcampduelige rneend. N@rlund fastslog.

LRP Trellebsrgfundet er et typisk bopladsfund, og dette har siden kunne overfares tHB de to andre udgravede Det er ikke her pladsen at

gi

i enkeltheder om de! arkzslogiske o1dsagsmaterEaEe. V-rlct~j, hostredskaber, brzwdt korn, I-msgerAd, kvindesager, sarnmm med vidaesbyrdeae fra pravp- ladserne p& TrelEeborg og Fyrkat om zdskillige kvinde- og S ~ r n e g r a v e taler deres tydelige sprog om et civilt hiv inden for ran~merne af e! miEitzrhanPzg. Dette er vel ikke overraskenda; men det reducerer Svend T v e s k ~ g s ' T n g - lands-h-r" yderligere. Nar s i tilmed oldsagcrnateriakt -

i,

stedet for at vidne

om forbindelse med England - viser stor sarnhorlghed med den bahaske omride,15"orsvinder den arkzologiske fo-rudsztning for lejr- og Englands- teorien.

Else Roesdahl har p i det seneste, I modsztning ti1 hendes %969-artikl, hvor "uddannelse til kriger-hindvzrket var selve borgenes besternmelse~','" draget konsekalensen af si6 m,ateriade: Borgene kan nu

(2974)

"finde en naturlig plads 4 det politi.ske billede som baser fos et nyt magtapperat i bredere forstand".153 Med andre ord: disse "presligeprojekter" skulle tjene báde som admiazisr:ratia7e: erkver~is~azssige og Bcongeiige "'magtcen.tre".'j"~ LErsdres verbet til, at korgene kunne anvendes til disse $~~n.snkfioner, .men ikke n@dv,endigvis .var bygget med

(19)

disse fii.;&i for @Je, er ;7i p5 kilde.kritis~x mere sikker grg~ud. Unijer- alle

vmsbzodigheder er G>!.af Olsers a.'visniag ef leorivn 01711 en kongelig eenliaiad-

ministratiaz, ;3ccis -f va~~:;?ceF?gh~eï \/ed at ioreciilie si0 C - 'bi kongefamilien

,tiiiie .:age takke med i t x ~ , de: var som alle 3e avionre'' l'5 ganske

uach-;.:,pe[abci, uda.vei at .J.; :kke 'sesGe~ meget *:i' O:ide;~s k!assesymbolc-r.

mi

deni-- krit:i:c i c , j faid ovezf@res til z"se l e o z j e ~ , der Binytler kongemagren ti? 'bargene.

Pa

der fo?-e!iggri_G.e grnnr",lzg kan irii sarrimil,nfatiendr kocs~ateres: 1.

0 .,

Bygherren ma k w e var:rrt lruirgemagterb, - ?,. Boi;genes p l a c r r i n ~ er defensivt betinget. -- 3 . Bcrgenes indre 1'3-g er vh?:~esby:d c m efi naturlig b a l a ~ c e n-;.?lem

: n ~ i l i t ~ h t og ci\:id: !iv. - 3isse ïesukaier mieedf@rer, 1. kongen bag udnyttelsen af anlzggerie ha: v&:.r;-e; ro1

z!,

d i e r begge de eo regenter mcllem 980 og 1Q00.

- 2~ Eorgenes defe!~ri.<~:: karakter ade?ukfaer ikke, 2.t de h5.r kunnet lungere som opsaiiifing,sieji for miradre rlidestyrixee. i fjordene, eljer et vineeriivartea, - 3. De a r k - s l o g s k ~:id3p,soyi;d ka;i ikke iore~l9e os, til hvilket formah borgene var

. .

bestemt, kun 21.; ae ha;.. elmret rf~ir!iiitz~anlag.

sv~rn($ ~ ~ ; . ~ ~ ~ ~ ~ g - ~ ~ d S f [ ~ ~ i ~ ~ : g

Nar de] af his"itT<e~~i, ud fra detie ~;inaie:-laie ai:ige.~el he,i 12elvap_t3 a, .

:r~,":ebo~.geï;e var s7er-Q Ttie~lcelg~ :rzn~ngs:ejre for mandskabet t-1 den h z r og

-7 . .,

li;&, som &.s;Ue angribe j-.ng!arao. slivldec detre séledes el: bestemt ;olknifig af rielleborgenes !.nage tvety$g* vllnesbvrd. Zagr cezcme", med e;l psvlooloefsk -k.urdering a! S~,;eqd hve"zgs jeic;oniigl,ed. ?,Lzi, lyar meE1 at finde beviset for $.ven& perssniigc; IV~^P,Y.

i

ireiileb~rgene.

. . , .

1.808- sg0O-tai;ets hiceorilcer,a h;nr altid jc:rt:si<e oa.erfor bAdajT af

-2 boemens skildriilg . zf S v ~ n . 3 S'veskzg: !~:edni3gein, der f o r d ~ i ~ ~ e r - sin fader. og

derefter se?;i far derk l;@-i, a;er svarede til hans gerningar*': fordrivelse fra land

,c- , 3 .

rige* og eaci<i:lg e k e i 2x7 árs FandsrLygtlgl~ed Si;eilds sibagevenden til

h L

krisrrndonln;en og %,Bn;aern herfor, Norges og Englands u ~ d e r i z c ~ ~ e l s e . " ~ Det

m- i 7,-

.,

I1,b.e pladsen i ~ e ~ at koonq~r ii-d p& de kil*dekriïlcke problemer, der knyerer

,:

z.

:

hi1 de h i ~ s i ~ r i s k e b e r e l ~ i c g e ~ S v e ~ d T~eska;.~:'"' Inec som Inge ~ : A o v g a a r ~ - . ~ e ~ e r ~ e ~ i fa,;.ás& cm Ic-TlfiO-ial?eis his;oriecj<rivere har der "":~zei-et

-,i:! &-a;roauslc a - ~ p e l i sven?d Pveckzgs l,w.;fo~l@b'..lj~ For vc~r :i& h&to:&re hak

appe<lep vzhet mii>cjie &zmai&i:: S e t billede de har skabt ef kong ij~lend.

. .

cq som t r e i ? e t o s ~ e r e tiRcvne!aden,de har b e k r ~ f i i g e t , er "*en dygtig hzrf@:er og P C .. ;,,..,J-+. ,Io.ri~,g s?;rerq" del p& det oei-ae e d s p n k i forstod, ah- i e t ""si-ore n181 mitte

7

y , -> ,,-le

-

selve -1lgl3.nts e r e b ~ i n ? " _t _.1" '13ejq~- ,

.

,, orobrá~g kiztvrde, a: kxan havde '-en c7~e1-k ag st;;biF koiigen-izgt i. Daaxaric torn basis ioz Gno fi5deang:eb~'.lb1 Det %I- ikke uzdeoli~t ae fo:skeii,e lix betragtet trei!eborgece co3> de:: gïddoan-

" .

-

0 '

1 . ~ i i g u ~ r ~ ~ / ~ s anske 0;-3 ei verificere v~lrderingen af Svrnd Tx:eskzg.

. . 2 forspil;.[ ;ii erobiifiger-

zf

Englan(2 &:i&ps 2: "'Geska C ~ r i ~ o n l c " . bvoldi.il;, ,-efid af i;;,ie 1.5dgiyere ;nili;~oi.e~ ti.; ?.figu-j:be Enri,lai-:d, en terike han

(20)

48

Niels Peter Stiiling

selv havde syslet med, sag hvordan han med s:ort organisationsta4ent og discipjin samler en slagkraftig hzr.I6"et billede vi i Gesea CnuuonEs far af kongen, kunne vzre billedet af en sådan Ecraft og rnagtandfoidelse, der ogsa har stiet bag irelleborgenes opfarelse. P i denne rilide kan borgene forkiares, ikke som Svends heinwelige viben ved Englands erobring, men som vidnesbyrd om den effektive organisation og militzre kultur, som England stod overfor

i

s4utnlngen af 900-tallet, og som er baggrunden for erobringen 3 1013.3orgenes a~idnesbyrd

o m den magt, disciplin og teknik, centralmagten i Danmark radede over ved vikingetidens slutning, skar i skzrende kowrast til de-t biilede, vi far af den engelske h m i den angel-saxiske kr~ni'aae: en decentraliseret, uorganiseret h z r

m e d svage ledere: 'Ywhen the leader gives way, rhe whoHe armgi will be much hindered". 163

Den A d r e araditions karakteristikker af Svend Tveskzg bzrer. i haj gradpió-g af at v z r e ""adelogiske ~ k a b e I o n e r ' " . l ~ ~ Mian skal saiedes v-re yderst varsom med at bygge for meget pA? ae én historiker (Thietmar af Merseburg) omkring

1098

skildrer Svend som en voldsdaersker. der lod riget ""sta Abens"'' for fjender;l6j medens en anden

(Ss

Omer munken) omkring 1040 beskriver kong Svend, som den lyklrelige konge, der "'denigue cam nulls hostkm incursu trepidus panem in securitahe a-geret. periculi sernjer [mernor] ac uelut inseantis netuens id castris rnunlebat, quod hostibrris, si adessenty nullatenns fortasse r e s i s t e ~ e t " . ~ ~ ~ Medens Thietn~ars udsagn vanskeligt Forenes med trelleborgenes vidnesbyrd* har sidstnzvnte beslcrivelse ufte ledt tanken Ren

p6

borgene: Pe,jren der befastes p i ethvert punkt, den prsfessioraelle h a , der ikke tillades slaphed, og hvis pligt er hengivenhed og troskab. Munkens ordvalg peger p2 en allerede eksisterende lejr, som Svend overtager og styrkes mod en ikke navngivet fjende, for sk@nt Svend levede 1 fred, truede en fjende hans lejr. Er det mori den samme fjende, der har overdznget Trelleborgvoiden sned pileskud og sandsynligvis s g s i brzndt borgen af'?

Trelleborgs defensive f~~nkekon har vi IconPcret arkzo8ogick b e k g fon. W@rT%snd piviste ved udgravningen. at a14e fire porte havde vmret udsat for én eller flere brande, der tilsidst lukkede dem for bestandige. At disse brande var vidnesbyrd om angreb p3 borgen, mente han pilespidserne i voldens frontside var bevis Ligeledes 'FyrEsat er giet til grunde ved en brand, uden ae den dog arkzoisgisk kan forbindes med et angreb.16%@riund inddrog ikke angrebet B sin vurdering af borgens fanlttion. Tage

E

Christiansen har aiE gengzld lagt angrebet (ne) til grund for sin tese

om

Gesta Cnutonis fjende: "Fjenden var oa~eralt.

. . den danske kongemagts fjende var selve det danske

folk9'.16%ermed bliver trelleboïgenes till~gsord mndret fra *'trzningsEejr7' til "tvangsborg".

E r der en sarnrnenhzng mellem borgene og en rigssamling under en central- magt? - ""Den Harald der vandt sig al iDanm~-~erk".l~~

(21)

rikere, hvor stort et omrade des horte under dets f ~ r s t e konger. Gorm og Harald, er blandt de mange omddiskuterede sjai-gsrn2El der icnytter sig til dynastier.p71 Traditionelt er Hedeby og Daaevirkeanl~gget, k~voraL storre dele

nu er blevet dateret til 96&.172 samt ha~rvejen op t", Viborg blevet betragtet som dynastiets magtomride.

Haralds Jellingseen har. som rimeligt er, Izenge stiet á czntrar~i for viking- etidsforskningen. I~ndskriften frembyder som bekendt utroligt mange kildepr@ blemer og et tilsvarende antal diskussioner og t~lkninger.~~"idds- og indholds- mzssigt er det ikke urimeligt at s@ge en forbindelse mellem den store Jellingstens ordlyd og trelleborgene. En foacsdsztning for denne sammenknzd- ning e r , at trelkeborge~ne r n A v z r e nogenlunude samtidige med (eller enddz have eksisteret E&) Harald lsd sit eftermzcle ~ ~ d f z r d i g e .

D e fleste forskere, der har vurderet realiteterne bag ordlyden, har vendt blikket mod syd og konstateret, at vendingen "vandt sig al D~,assnark9' hentyder til sejren over tyskerne i 983, der beldd den endelige fsigarelse fra den tyske dominans i 900-tallet, en politisk indflydelse som forskningen ganske vist Ikke kan blive enige om omfanget af end sige datere varigheden. Passagen p3.

Jeliingstenen skaktle s5Eedes hdre hjemme efter 983.""MetociisRc ragel berzn- keHigt har Vilh k a l o u r sagt at datere Haralcis meddelser til et tidspurnkc, h.vor der ifgl LasZour har varet realiteter bag alie tre pastande p$ stenen. 1 skarp polemik med den fornzvnte datering placerer han indskriften ti,l 9óO'erne, hvor der sad en norsk lydkonge, I-awor Harald havde modtaget daben. og hvor kongen havde I6srevet sig fra tysk iinda'BydeEse.

I

980'erne derimod var Norge g2et ;ab:, Harald truedes af en konflikt fra sin hedninges@n, og sejren cver tysicerrke og generhvervelsen af Hedeby 983 skyldtes Svend og ikke M a r a L ~ i . ' ~ ~ Selvom stenen som aanf@rt af Curt Weil-ouUi var placeret ved alfar 11,e,j og derfor ikke kunne vzre rent praleri.17s behoven den dog ikke n@dvendig.i,is af melde om realiteter i s~edf~idningstlljebllkket, men blot papege mindelsesvzrdage h@jde- punkter i Xaralds liv. Mangen en god hedning biandt Svend Fveskiegs "drenge" har sikkert siden passeret stenen uden at bekymre sig n ~ v n e v z r d i g t o m

danernes pilstiede kristendoni. Under alle omstzndigheder er der mindst lige så meget, der taler for realiteter e l e r hAb bag ordlyden i 980'eïne: Treile- bsrgene og norske Hakon Jar1s mulige deltagelse i 983-kampene faider udrnzrkee 1 trad med stenens to farst tilskrevne xitribóieer tik Harsid, og dqnerne var sikkert laverhen mere eller mindie kristne B 99(P5erne end i 96U9erne, men derfor kunne man jo godt h5be for deres

Hvad enten man med A E Christensen og P P"J610b liil anse den stcre

Jelliasgséen som affattet i to tempi og alts5 se Haralds attl-ibutter som en senere tilf@jelse,17%eller med E. Molkte anse stenen affattet i en fase som en kristen konges mindesmzrke over sig selv og sine nre kislent begravede f c ~ r z i d r e , ~ ~ ~ sglt~es den kogiske konsekvens under alle omstzndigheder at v z r e en henforing af stenens Ernskrlption og icriséeadomssyrnbols3r til HaraEds senere on-dcririg

$80,

Den sandsyarlige ovel-i@relse af for~hdrenes lig fra gravhajen (i det geometrisk konstruerede gravanlzgj ti1 kirken. som nyEPgt p&.;lsr ved udgrao-

(22)

50 ~ i e i s Peter Stikling

ningeraae i Jelling kirke taler for en sidsf~sfelse af den store Jellingsten til denne begive~shed."~ Harald selv blev ikke begravet B SelYing, men 4 Roskilde: endnu et vidnesbyrd om "'en udvidelse af dynastiets r n a g t s f ~ a e " ? ' ~ ~

Arup ansi det for givet, at Karalds vindere sig al Danmark betod en irigssamling under HaaaHd. Sejve midlet og baggrunden for, at denne centrali- sering lykkedes, melder Harald ogsa om, nemlig at han ""gjorde danerne kristne". Kongens nye gud var nemlig stzrkere end havdingenes guder, og det $et@d, at kongen var sta2rl~'ere end R~svdingene. Arup mener, at hele denne ""ilte blot religionszndring men ogsi Haaleaarzndring" er foregae2 fredeligt.la2 Men en sal total omvzltïsing af det bestiende, som rigssamling og kristendom har betgidet (selvom det kun ,es blevet ved f o r s ~ g e t ) , kan ikke vzret foregiet uden konfliltrer m e l e m modstridende interesser.

D e senere skriftlige kilders tavshed om en sidan religionsstrid (Sven Aggesen undtaget) kan skyldes, at forfatterne - alle gejstlige ?@nmodtagere - kun onskede at give udtryk for kristendommens fredelige sejr. dette Iáan også forklare, hvorfor treH8eborgene ikke har fcndet vej til beretningerne. Bag ved disse kibders fortzliinger om Svend Tveskzgs opror mod faderen? skimtes de store mods~tninger mellem den gamle og den nye tro og kampen for en ny

samfundsstruktu~ Den skriftlige tradition hal: i trad med samtidens tendens beskrevet baggrunden for kampen forskelligt. I den overfor Svend positive kilde, Gesta Cnutonis, er det es oprar Harald ved sit had ti1 sin pr-gtige s@n selv har forvoidt. I de over for Svend negative kildes er det lzngere nemesisteorier om forholdet hed.enskab/krisrendomm der ska8 be- k r ~ f t e s , Adam af Bremen, Roskildeks@nlken og Saxos fortuna-betragt- ninger

.

lu3

Kun Sven Aggesen, der jo i rnodsztning til de andre historikere ikke erar gejst4Pg,ig4 giver en mindre personcentreret forklaring

pa

oproret, som viser sammenhzng med Maralds kristning af danerne og rigssamlisag. Han omtaler farst draben (ejler daben), der fil.: bregeret til at flyde over, og konstaterer dernast, at oproret bradd ud, ""tum propter noue religionis ri'saem, tum propter sernitutis iugum

in to ler ab il^".^^^

Svend T v e s k ~ g beskrives af Sven Aggesen ikke som leder af revolten, men som, et alternativ til Harald for oprGrene. Nedskrevet 200 år efter begivenhederne har denne iremstilling naturligvis ikke stor vidnevzrdi; men dens perspektiviserinsg af opr@ret er utvivlsom mere korrekt end en personlig tvekamp nxllern far og s@n: Pitvunget kristendom i forbindelse med magtcentralisering er stridens egentlige kernepunkt "as Sven Aggesen, og det er ikke nogen urimelig tolkning.

Tesen om forbindelsen melEem Irelleborgene og et rigssamlingsinitiativ med baggrund 4 JeiRingdynastiet er oprindelig udkastet af Aksel E Christensen, og det er i denne sanamenhzng, at Tage E Christiansen har givet borgene betegnelsen ""&angsborgeH. 18"

Hermed er vi over i vurderir:gen af trehleborgenes mulige his.toriske funktion i brydningstiden mellem kopgemagt og h@vdlngev~lde. El.idnu engang m& vi vende tilbage si3 Blaf Olsen, hans tr~nlngslejr-teori haa naturligt nok faet ham