SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

HANS SODE-MADSEN

Den

%janske

Eappobev~ge1i;gl1929-~932

1 Ernst Noltes ,>Die Krise des liberalen Systerlns

rind

die FascBai- stisshen Bewegenngen«, hfGnchen 1968, omtales 1" sidste Paalvdel de enkelte eaaropeiske landes fascistiske bevaegelser, herbiilder

den finske Lappobevegelse. Et detailstudium af en tidlig h ~ j -

reekstremistisk bev~gelse ville for det fsrste komplementere

det

brede f~8lesezl1-op~iske billede, Nolte havde efterladt, og for det andet ville en gennemgang af 1,appobevaegeBsen give lejlighed k i l at efterprave og komlentere Noltes tyg?oBogiske forskni~~gsmetod@, anvendt til at delinere og placere fascisnnen idehistorisk og tidshis torish som et fznornen af

))epokal

karak- ter«.' Det

skulle

vise sig, at e m e t ogsa p& andre mider var interessant. &;baland var fsrst

P

1918

blevet selvstendigt, og fsdslen forlgb

ikke

uden kompi&ationer.

En

frihedskrig mod Rusland

faldt

sammen med en borgerkrag mellem nr~de<c og »l~vBde« finner. Udgangen ToEev en »Invid(( sejr, men hermed var den nationale enhed ikke genskabt. Striden fortsattes i de konn- mende år mellem de tilsyneladende overvundne og de sejrende i Rigsdagen, ved domstolene og p& arbejdspladserne. Soin konsekvens heraf fortsatte %n~jreekstsemastiske foreninger med a t spille eii ikke ubetydelig rolle i finsk indeá~rigspolitik, og Lappo- beveiegelsen var en tidsindstillet bombe gemt fra borgerkragens dage, men samtidig den fsrste alvorlige fare for det finske demo-

(2)

204 Hans Sode-Madsen

krati. Det har vaeret et af u~~dersagelsens formål at vise, hvordan dette reagerede på t r ~ s e l e n . ~

1

umiddelbar tidsmesslg forbindelse med Lappobevegelsens fremkomst og kuPminatioïi november 1949 ti! juli 1930 står to mindre skrifter, Ossian Karstens ~kapporörelsen och dess inot- ståndare«, Helsingfors ICJ~Q, og Eauri Ingmans ))The Lapua

u~iist Movement in Finland«, Bigeledes Helsangfors for begge forfattere er deres klare stillir~gtagen for EappobevegeBsen, tydeligt afspejlet i den måde skrifterne er disponeret. Som udgangspunkt tages

k

unlstfareia og borgerkrigen I 9 E 8. I sin omtale af de to farste Internationaler og dan-

azelsen af det russiske kommunistiske parti P~gger Karsten vaegt

p i sidstnaevntes verdensrevolutionôere formal, proletariatets dik- tatur og rådssystemets indf~relse 1 stedet for parlamentarismen, at der kort sagt er sket en radikaliseriisg af

mål

og midler, så.

snart bolchevikerne blev ideologisk toneangivende. Og han fort- s ~ t t e r :

Da

kenin

a

19 a7 befandt sig i Finland, indgad han disse tanker blandt finske arbejdere, og da grupper af disse

P

begyndelsen af r g I 8 med v$benrnagt ville omdanne landet til en kom-

munistisk stat, fik de kjaelp af russiske soldater. Selv om op- rmet blev sPå.et ned, fortsattes den undergravende virksomhed af de finske k o m m i s t e r .

I

en partibeslutning af 7. januar 3i 922

bed det, at partiet ikke måtte indtrede i et borgerligt parlament for at udfare et skabende arbejde, men for at n d e l ~ g g e det borgerlige statsinaskineri og parlamentet. Det finske kommwsi- stiske parti havde adopteret det russiske forbillede og blev ved Hajesteret i marts -1925 dami: for landsforraederisk virke og op-

' Deil benyttede litteratur Iiar veret begreilset til v ~ i - k e r skrevet på engelsk, tysk og svensk, en klar omend i ~ ~ d v e n d i g begrensniilg. Alle benyttede citater er oversat.

(3)

Den fiizske Eappobev~gelse 1929-1932

205

losi, men fortsatte under forskellige navile de fslgende år. Dette gav I. juli 1930 årsag

til,

at Rigsdagen af regeringen fik forelagt

forslag til en beskyttelseslov for republikken samt ~ndringer i

trykkefriheds-, straffe- og valglovene, n.

.

nahendiggjort af kommeinismen, som var en al: de farligste politiske yderliggaen- de retninger, fordi den under'gravede grundvoldene for kultur og retstilstand og fornargtede alle nationale, religi~se og a h e n - rnemeskelige vaerdier.cc3 Men disse forslag kom efter Karstens mening for sent. Regering og Rigsdag havde ikke vaeret til-

straiikkeligt vågne og opmaerksomme på, at kommunisterne i årevis havde nedbrudt staten iizdefra, nemlig som medlemimer af Rigsdagen.

))Det

komm~inistiske parti, eller den dermed syno- nyme III. Interizatioilale, har saledes veret repraesenteret i Fin-

lands Rigsdag og har kunnet fslge arbejdet i så omtilelige spsrgsrnål som forsvaret af riget, lwilket på ingen måde stemmer overens med vore grundloves ånd og mening eller rned rigets fordel.«4 En folge af denne efterladenhed var, at kommunisterne optrådte mere og mere fraikt, og endda udstrakte deres virksomhed til bmnene

C!),

som de i deres aviser og blade eggede til had mod Gud og samfundet, for at gare dem modne ti1 den komanistiske stat.

Efter således at have tegnet et billede af de finske kornmeini- sters arbejde siden 1918, går Karsten i anden halvdel af skriftet over

til

at redeg~re for LappobevegePsei~s fremkomst og

mål.

Vecl at disponere pi denne måde lader forfatteren ikke én i tvivl om, at Lappobevaegelsen var en reaktion mod kommunismen og intet andet: ))Nogle lappobsnder gjorde sig

nu

til tolk for folkets kraedede faleHser.cc5 Karsten ser

a

bevegelsen eil naturlig og seind reaktion i folket

mod,

hvad han kalder det kommeiriistiske forgiftnningsarbejde. Den folkelage spontaneitet

OSSIAN KARSTEN, Lappororelcen och dess inotstindare. Helsingfors 1930,

S. 14.

KARSTEN, S. 18. KARSTEN? S. 18.

(4)

206 Hans Sode-Madsen

stilles over for den siave og Pigegyldige Rigsdag, og kappos ofte voldspregede aktivitet var et memento

til regering og Rigsdag

om at skride ind mod ko ismen. Nar dette s i var sket, amderstrreger han at »Lappomaendene havde saledes i deres strzben efter at bevare s a d u n d e t hele tiden stolet p& regeringen«.6 Lappobevege%sen og Rigsdagen beskrives ikke som antagonister, men bevzgelsen skal efter forfatterens mening ses som et af ornstmdighederne (komunismen) opstaet krav om fjernelse af politisk skadelige elementer fra det offentlige liv)

og hertil skal Rigsdagen medvirke.

En lignende

f oklaring p i og forsvar for Leippobevaegelsens

f r e d o m s t treffer man i Lauri Sngmans »The Eapua Anti-Com- nmnaist Movemenzt in Finland((. Den mest markante forskel mellemram de to forfattere ligger i, at Bngsrnan betragter ~sdvikllngen fra politikerside, som fremtredende reprmentant for Det nationale Samlingsparti.

I

beskrivelsen af komunistfar@8n siger han, at fra statsmagtens side blev der omhyggeligt holdt mje m d denne aktivitet mod samfundet og alle m~~ligkaeder u h y t t e t ti1

ianisterne til livs.' Dette betyder dog ikke, at han holder sig tilbage fra at rette et angreb mod Rigsdagen: istiske Lappobevegelse havde siledes gå

kort rad vundet en klart udtrykt sympati hos myndigl~ederne og

enorm ststte i hele Bandet, anen

a

Rigsdagen rn~dtes initiativet

tal

at bekaempe komme~nismen ikke med den forventede sus- ces. <c8 Skylden herfor tillcegges soeiaBldemokrater~~e. For Ingman

bestar kommunistfaren ikke s5 meget P en revolution på hjemlig grund

-

hertil er partiet for lille

-

som i Ruslands n;?erhed og mulige s t ~ t t e til et opror startet af finske kommnister. Hermed f ~ r e r forfatteren os tibage ti1 borgerkrigen: x11 den finske frihedskrig,

P

hvilken landbefolkningen udgjorde det overvaelde~ide

O MARSTEN? S . 24.

LAURI PNGMAN? The Lapua Anti-Comm~uiist Movemeilt iil Fiillaild. Helsing- fors 1930, s. 4 f .

(5)

Deil finske Lagpobevzegeise I gny-rgg2

207 flertal iraden for den sejrrige I - i ~ r , ofrede deil meget k ~ r t blod, og fdgelig har den Abenlyse fare fra k isterne

.

sat b ~ n d e r i ~ e s patriotiske instinkter p& en sl-nertelig prsve.«g

Karstens og Ingmaaas angreb på det parlamentariske system virker ~lernatast l a v m ~ l t e , nar man når frem til general Manner- heinas erindringer ))Mlnneiic(

I,

Stockholm 195 I. De regerendes

vilje og evne til at bremse kommunismen strandede efter Man- nerbeims mening på den Hinde partiegolsme, iratrigerne og kom- promiserne. Denne eidvikllng var fzPBeseurop~isk, men de ultrademokratiske styreformer

(11

oplsste de samfundsbevaren- de krzfter og fnrte folkene nzrmere anarki.

I

Finland fik ro

års eftergivenlied og lad-stå-til-politik ti1 flalge, at statsmagten mistede sin autoritet og farerne truede inde- og udefra. Men så kom reaktionen i efteraret r929 i form af Lappobevaegelseaa. Regeringen overharte i starten bev~gelsen~s forslag tal Issning af farerne, men det stor is det og

mod

Helsingfors juli ir930 gav resultat, idet det

k

unlstlske misbrug af borgerrettip- Rederne standsedes. Mannerheh beklager, at Lappobevzgelsen matte gribe til voldelige og éaderaomsparlamentaristlske metoder :

))Men dette kan

ikke

tilslmre det faktum, at den yderste arsag

"El

folkebev~gePsen var at finde i statsrnagtei~s rådviidhed.

g.

.

.j

Takket vzre kappobevaogeisen blev det ixu%lgt at skabe et parlamentarisk gri~ndlag for en regering med anden Iivskraft og vilje til at handle end under ~ g ~ o e r n e s forfaldsperiode.«'0

Et

tyde- ligere mistillidsvotum til politikerne og den ~)uKtrademokratnske styreform« kan naepge taenkes. Kun folkets sunde reaktion kan

bringe Iiv i den sovende Rigsdag.

Et

f ~ % l e s t r & for de ovenia~vnte tre skrifter er deres

klare

tendens 1 pro-lappo retning. Karsten og Bngman adskiller sig fra Maianaerheim ved at videregive en ret detailleret beskrivelse af

TNGMAN, C. 4 f.

(6)

208 Hans Sode-Madsen

Eappobevegelsens udvikling indtil s eren I 930. Men netop

i tendensen har de deres store v a d i . Sammen giver de udtryk for den overeksponerede komeinistfrygt, der parret med antiparlamentariske str~minger var gr~indlaget for Eappobevsgel- sen.

Eirik Hornborgs ))Det Gria Finland((, Helsingfors 1957, Mar- vin WintaPas »Three Generations. The Extreme Right Wing in Finnish Politics((, BPoomington n962 og Krister Wahlbacks ))Från Mannerheim

til1 Kekkonen, huvudlinjer

i finlaiidsk politik I 9 1-7-1967((, Stockholm n 967, forsager atfremdrage og

analysere de faktorer, der i starre eller mindre grad betingede Lapgobevzgelsens fremkomst november 1929. Mens Horilborg og Wahlback arbejder inden for ra erne af »normale((

f

in- landshistorier, er Rintalas v ~ r k specielt viet studiet af hmjre- radikale bevaegelser i Finland i tiden 1918 til 1939.

Af

hensyn til denne undersagelses sidste afsnit, der tager pro"oemstil1inger- ne i ~ e v n t af disse forfattere op til fornyet debat, skal de tre vaerker nzrmere omtales.

Hornborgs kapitel »EapgorCirelsenc< ii~dsaetter begivenhederne

a

en stmre historisk sammenheng. I stedet for at give en krono- logisk fremstilling gir forfatteren bag om denne og prsver at besvare spsrgsmål som: hvorfor kom den antlkommunistlske reaktion fsrst 1 2 ar efter borgerkrigens afslutning, fra hvilke partier hentede bevegelsen sin s t ~ t t e , hvem Pedede bevaegelsen, om den akonomiske krise spillede nogen v~sentlig rolle etc. Hornborg beskeftiger sig med emnet ud fra, hvad han i indled- ningen kalder interessen for de f oikepsykollogisk og socialpol- tiske aspekter. Herved undgis den ellers almindelige og noget ensidige k g g e n vzgt

p5 kommua~isbaren

som altafgareilde driv- krak.

Tidsgunlstet for kaggobevaegelsens opdukken er bemzrkeP- sesverdigt. Borgerkrigei~s »hvide« part reagerede over for sin tilsyneladende slagne fjende n2 år efter, Var reaktionen kommet

(7)

Den finske Lappobevzgelse rgzg-193'

209

logisk begribelig tid fra teorien om aktion-reaktion. Men dette skete ikke.

En mulighed, siger Hornborg, ville da vere den skonorniske krise som katalysator, men Lappobevegelsens fsrste ytringer skete allerede i slutningen af 1929, et tidspunkt hvor depressionen endnu ikke havde sat sig merkbare spor i Finland. Mere logisk ville i denne forbindelse forekomme uro blandt arbej- derne, men Lappos tilhengere kom fortrinsvis fra jordejere med ~konomisk stratte i industrien, mens småbrugerne, da krisen slog igennem og ramte dem, i storre tal tilsluttede sig i forventning om, at bev~gelsen kunne hjdpe. Når Lappobevegelsen dsde hen med de bedre tider, finder Hornborg ikke den primaere årsag heri, men derimod i den opinionsforandring, der fandt sted i befolkningen.

I

forlengelse af spsrgsmålet om hvem, der stattede bevaegelsen, behandler forfatteren forholdet mellem de politiske partier og kappo og påpeger, at sidstnaevnte sprengte de partipolitiske rammer fra centrum og udefter mod hsjre. Tilhaengerne fandtes blandt alle borgerlige partier, dog fsrst og fremmest inden for det staerkt konservative samlingspartl. Hvad der har virket til- lokkende på dele af hrajrepartierne, var utvivlsomt Lappos krav om lov og orden, selv om det skabte samvittighedskvaler, at midlerne var ulovlige og konsekvenserne uorden.

At Vihtori Kosola kun formelt var bevaegelsens leder, mens direktiver og akonomisk ststte kom fra en sammenslutning, der aldrig trådte offentlig frem, harer med til Hornborgs mere overraskende oplysninger.

Som n ~ v n t er Horilborgs kapitel analyserende fremfor kro- nologisk beskrivende. Forfatteren har herved undgået den per- spektivforskyd~~ing, der i så h ~ j grad har praeget behandlingen af Lappobevegelsen hos andre historikere.

B

1962 udkom den farste dyberegående fremstilling af finsk bajreekstremiisme i tiden I 9 r 8-1 939, Marvin biintalas )>Three

Generations. 'Fhe Extreme Right Wing in Finnisb Politiss«, og

(8)

2 I 0 Hans Sode-Madsen

et af kapitlerne er naturligt viet Lappobevaegelsen. Kapitelover-

skriften: War Continues: The Lapua Movement« angiver

tydeligt Rintaias udgaizgspunkt: de ant&ommunistiske stram- ninger foreneti LaggobevaegePsen var en udsat forts~ttelse af borgerkrigen. Rintala hevder, at P studiet af politik er genera- tionernes betydning almindeligvis overset i forhold tal katego- rierne klasse og nation. I Sigrn~iaid Neumanns ))Permanent Revo- lution: The Total State

in

a World of Warcc, New York 1942, har Rintala hentet sin defia~ition af en politisk genera-taon, nemlig alle d e q der har haft P al vaesentllghed det sa

historiske erfaringer

a

de modtagelige ar, d.v.s. fra 17 til 25. Forfatteren anser dette generationsaspekt for vigtigt ved studiet af de tothalitaere bevaegelser: k isme og fascisme, Idet sidanne ville hente deres statt enerationer, der havde oplevet social og okonomisk uro fremfor stabilitet, i det konkrete finske "clfaelde : borgerkrigsgenerationen.

Begivenhederne mellem oktoberrevolutionen r g I 7 og den finske borgerkrigs afsliu~ing maj I g r 8 var af fundamental betydning for sive1 finsk kommunisme som h~jreekstremisme. Rintala påpeger, at parlamentsleden og den dermed forbunclne aktivisme bidavet af begge grupper, direkte kan fmes tilbage til naevnte tidsrsrm. Kommunisterne fortsatte deres arbejde frem til n929

under mere eller mindre legale former, og hajrebevegejserne så heri deres eksistensberettigelse som naitlonens forkaempere og beskyttere. Xldst af disse var de s.k. Jagere, finske frivillige uddamet 1 Tyskland siden 1995 1 et antal af ca. 2000. Hertil

kom lokalt trenede beskptelseskorps, greindstamen i Man- nerbeárnis ))hvide(( b o n d e h ~ r , ogsa ben~ovnmt Civilgarden. Hertil sluttede sig det sterkt nationalistiske Akademiske Kareliasam- fund, h i s baerende i r mijet om et Stor-Finland, udvidet mod wst gennem

indB

Pse af Rls&arePen? den finske kulturs pastaede vugge og s k ~ n d i g t rovet af Rusland.

Som n x m t tabte ingen af disse bevaegelser deres betydning efter krigens ophar. Opbygningstiaret I k) E 9- i 929 var efter det

(9)

Den finske Lappobevægelse 199-1932 ₂₁₁

ekstreme hajres opfattelse przeget af dekadence, og opkomsten af et parlan~ei~tarisk system et svaghedstegn [jfr. Ma~merheUnis omtalle ovenfor). Rigsdagens kornpromispolitik styrkede Sam- menholdet inden for de kompromislase foreninger, og tropperne holdtes klar mod de »r~decc, for Civilgardens vedkommende ganske bogstaveligt.

På

denne inide forlee~lgedes borgerkrigs- problennatifien ud i hverdagen.

Rigsdagel1 og dens partisameiasetning var efter RintaBas mening lidet egnet til at irnadega dette tryk fra h ~ j r e . Lovgiv- niaagsarbejdet sinkedes af hyppige regerii~gskiráser, og selv om eentraladmi~~istrationen og presidentens udstrakte befsjelser virkede staKiiserende, var Mannerheims ord om den blinde partiegoisme, intrigerile og kompromlseraie lederide B den antiparlamentariske holdning.

P: forliengelse af RYi~talas arkejde har Krister WahBbkck pla- seret kappobevegelsen i et afsnit om finsk hajre.

P i

lignende måde er paralleliei~ til Hornborg tydelig, idet ogsa Wahlback går bag om h~ndelisesforlsbet og i stedet besk~ftiger sig ana- Byserende

med

de k r ~ f t e r , der sineltede s e11

tal

Eappobe- vegelsen, men uddyber emnerne mere og er med sin klare frem- stillingsform mere informativ. Faelles for de to forfattere er en beklagelig mangel på noter og ljneratbnrhenvisninger. De disku- terende afsnit indledes ~izesten altid med »det er blevet haevdet« eller »som forklaring pa dette Tiar man ofte henvist tiltr.

Det

havde vzret rart om leseren kunne se, hvem der havde haevdei hvad, eller hvem denne ))man(( er. Wahlbacks litteraturliste er derimod, sin lidehed til trods, meget representativ for den

nyeste Biistorieskri~~ning.

En sA kortfattet Ibtteraturgeni~erngang som den ovenfor givne

må nsdvendigvls blive skematisk og gm da heller Ikke krav på

(10)

>)Lappoloven, der er dagens slagord, har vakt vort selvopholdel- sesinstinkt til det punkt, hvor det er rede til at virke. Opvagnin- gen er sket ved den frarkhed, kornmui~isterne har vovet at udvise. QJsterbottens folk har samlet sig i Lapgo for at udkrystalisere deres vilje til, hvad der går under navnet ))%agpo-loven«. Kom- munisternes virke har atter åbnet vort folks ojne. Der er aje- blikke

a

historien, hvor den skrevne Bov må tilsidesaettes; man m i fdge den vej, folkets sunde, patriotiske selvopholdelses- instinkt anviser, uden at standse op for at studere lovparagraffer. h d r e steder i landet laar folket allerede sluttet op om kappoer- ne, og nu er tiden inde for Satakunta (kommunen).

Vi

rni fortzlle regeringen, at hvis den ikke er i stand til at knuse kommunismen, så vil vi selv gare det. Lad vort slagord vaere: Ned med det russiske slaveri.«'

Med den slags hindfaste udtalelser fra begyndelsen af december 1929 fremtrådte den folkelige bev~geise, der senere skulle

fa

navn efter oprlndelsesstedet: byen Lappo [Lapua] i

Syd~sterbotten. Håndfast i fysisk forstand havde bev~gelsen for farste gang manifesteret sig week-enden %3.-25. november samme år. Vrede indbyggere stormede et made arrangeret af

»De unge Eappo-arbejderes uddannelsesforene<( og afstraffede deltagerne PaorgorB~gt.~ Haendeisen var i sig selv ikke bemaerkel- sesvaerdig, men den kom til at tjene som udgangspudt for rno- biliseringen af alle h~jreekstremistiske kraefter i en bevaegelse, hvis erklaerede m i l var udryddelsen af kommunismen, med eller uden regeringens samtykke. De dgde love skulle erstattes af det levende folks vilje, og med stor konsekvens efterlevede man dette krav, idet alle former for selvtaegt blev taget i brug for at n; den store hensigt.

MARVIN RINTALA, Three Generations. The Extreme Right Wing in Fiiliiisli Politics. Bloomingtoii 1962, s. 165.

(11)

Den finske Lappobev~gelse 1929-1932 2-13

H

E~lrste r ~ k k e udmede man pres på deil siddeilde regering Kallio og Rigsdagen som

1

en resolution udsendt kort efter samrnenst~det i Lappo by airnodede man regeringen om, at den Ikke måtte tillade, nat fedrelandets og den lovlige ordens fjender optrôeder som lovgivere i Rigsdagen og tager del d be- slutninger om rigets forsvar; at de 1 pressen og på m ~ d e r banede og vanaerede alt, som det finske folk skattede h ~ j t og udgjorde den szdelige ordens og samfhiiidets gru~idvold; samt at kom- ~nuniswartiet opstod

p5

ny og fremtrådte mere utilslmret end tidligere

.

Det man ~ n s k e d e var kort sagt, at koirnuilisterne sk~ille fjernes fra Rigsdagen og den forfatningsgaranterede presse- og forsamlingsfrihed ophaeves for deres vedkommende, et tema der i de kommetide år atter og atter spilledes ude11 stsrre variationer. For at bevise ))ronskernescc folkelige opbakning de- moiistrerede lokale Lappotilhengere nôesteii dagligt over for rigsdagsrnedleimer eller -repr~seiitatio~ier indkaldt til mmde.

Ministeriel: KaBlio reagerede meget hurtigt på den af Lappo, en del af deal borgerlige presse og 1 Rigsdagen fra det sterkt iiationale og konservative sarnliiigcparti ~idmvede p r e s s i ~ n . ~

AZ-

lerede i begyn~delsen af december forelagde det for Rigsdagen et forslag til ophevelse af kommunisternes fri forsamlingsret. Lovforslaget indebar, at indenrigsministeren midlertidigt og

a~-id-

til dommerkendelse forelå kunne oplose foreninger og disses evel-ituelle datterforenii~ger.' Forslaget skabte voldsomt rsre i Rigsdagen, men to tilig van- afgsrende for dets vedtagelse: til- strapkkelig stor borgerlig enighed, bl.a. motiveret af frygt for yderligere vekst i antiparlamentariske frolelser eller direkte sympati med Eappobev~gelseiis krav, og for det andet at social- deinokratiet ikke formåede at oyretl-iolde partidisciplinen.' For-

(12)

slag om fjernelse af kommunister fra Rigsdagen og lokaladmini- si-rationen samt forbud mod kommistaviserc udgivelse, fremsat i marts 1930, gik ikke igenilem. For Lappobev~gelsen var det imidlertid af stor psykologisk betydning, at regeringen havde fremsat dens krav; at ikke alle var blevet g e m e d a r t straks virkede langt fra neddysseilde. Ben aktive pression matte tages

i anvendelse. Natten til d. 28. marts delagdes trykkeriet TyBn Aanls [Arbejdets Stemme) i Vasa. ))Herigennem umuliggjordes udgivelsen. af Eáonm~nistor~anet i Sydosterbotten og %eravede komunisterne i det mindste i nogen tid mulighede11 for at be- spotte

Gud, hille og gmre grin med gudsfrygten og samfunds-

ordningen samt forherlige rådsrep~blakB<;en.«~ Gernlngsrnôtonde- ne var p2 ubegribelig vis ikke til at spore, et forhold hvis dybere forklaring var, at politifolk fra såvel Vasa som Lappo by var blandt ~delaeggerne.'

I

Rigsdagen viste debatten stor utilfreds- hed med politiets bedravelige detektiviske evner, og selv om Pndenrigswnhisteren forklarede, at Lappobevzgelsen som hellzed nkke brugte ulovlige midler,

lod

flertallet sig ikke asmges med tagede afvigemansvrer, og i en dagsordenresolution udtryktes forventning om, at ministeriet i fremtiden ville smrge for opret- Bioldelsen af lov og orden

P

landet. Den 2. april afsendtes fra et

made i Lapps by et telegram ti% statsminister KaBlio, hvori for- kiaredes at odelegge%sen var sket p i tilskpdelse af ))sydoster- bottenske rnend«, og at afsenderne godkendte motiverne, der nu havde fmt til overgrebet p i Työn Asnis." Lappo valgte i den foreliggende situation at inelde sig selv og g- april bndfaildt der sig hos 1ensmande11 P Vasa en skare på 72 skyldige Lappotil- h~ngere." Petssageiz var berammet til 4. juni ved radstueretten P Vasa, og p a g ~ l d e n d e dag samledes i byen et par tusind sym- patismer. Ved gravene for de faldne »hvide(( i borgerkrigen ud-

' KARSTEN, s. 19 f .

RINTALA, S. 168.

l o KARSTEN, S. 20.

(13)

Den finske Lappobev~gelse 1929-1932

_2x5

taltes, at deres blod dcke var udgydt f o r g ~ v e s .

Den

sarrafuá~ds- orden frihedsk~mperne havde stridt for, ville de forsamlede forsvare til sidste blodsdrabe. Fra gravene fortsattes til pladsen foran retsbygningen, ))ikke for at hindre domstoPe~a i ud~velsen af sit kald, men for gennem fre odet at vise, at man godkendte de beveeggrmde, der havde foranlediget maendene Foran retsskrankel-1 til den gerning, de iiti var anklaget for«." Den

opildriende itaPe foran gravene forblev 1 laengden ikke uden virkning. En del af maeilgden stormede retsbygningen og forpurrede sagens genriennfwïelse. Kommunisternes forsvarer, Asser Salo, blev kidnappet og fsrt til deil finsk-russiske grznse, mens Jens- manden blev tvmget til at t m d e tilbage. Den 5. juni afsendtes fmigende meddelelse til det finske folk:

))P

a~iledi~ing af I-i~ndel- sen. k Syd~sterbotten d. 4. juni meddeler vir efter at vi her en gang for alle ikke

vil

tile reissiske håndlangere i vores egn, vil der ikke mere blive udgivet

k

nistiske aviser. Eappo d, 9. juni I 930. Sydmsterbottenske m m ~ d . « I 3 Den Povgivelide,

d ~ m -

mende og udmende magt havde nu a l e erfaret Lappos »Bov((. Af frygt for borgerkrig iv~rksattes ingen hurtige og effektive modforholdsregler. Indenrigsminister LinturP udtalte i Ragsda- geni ))Der er ingen ret til at fremtvinge risikoen for borgerkrig s; Baeiige strideil ikke drejer sig om selve sagen, men1 blot om

metoder og icakt!k.«l4 Retssagen udsattes

ri1

9. juli, men gemem- fmrtes aldrig. »En administrativ l a m e l s e

k r ~ b

fra Vasa til Hel- siilgf ors. «''

I P . 3~111 samledes Eappo-depéitatioi~en- fra hele lalidet i Wel-

singfors, og dagen efter fik graesident Relaiader overrakt en r ~ k k e krav: forbud mod udgivelse af ko~~nnati~~istiske aviser, ilildstilling af al virksomliled på komua~istiske trykkerier, op- 1~snii1g af kommunistiske organisationer i hvilken form de end

l" KARSTEN, S. 22. RINTALA, S. 169 f .

13 KARSTEN, S. 23.

"

RINTALA, S. 170.

(14)

216

Hans Sode-Madsen

måtte forekorne, anholdelse af kommunistiske funktionerer og agitatorer samt deres mest kendte meningsfeller, og sluttelig

-

efter renselsen var gennemf~rt - sammenkaldelse af en ny Rigsdag til at udvirke love mod komt1nisterne.16 Relander hen- viste til, at kravene skulle forelzgges regeringen, men dette afslog man, fordi man ikke nerede nogen tillid til denne. En anden og nzrliggende årsag var at finde i praesideiltens velvil- lige holdning over for Lappobevegelsen. Denne var efter hans mening en velsignelse for det finske folk og nationen, der ville vågne op til et nyt, mere smukt og lykkeligt liv.17

14.

juni så regeringen Kallio sig tvunget til at udstede forbud mod udgivelse af alle kommunistiske aviser og publikationer, en handling man erkendte var uden hjemmel i loven.18 Dagen efter kunne aviser- ne meddele, at Rigsdagen på regeringens anmodning var blevet indkaldt til ekstraordinær samling d. I . juli. Baggrunden var

Lappos tryk.

Kallio forelagde straks forslag til ~ndringer 1 trykkefriheds-, straffe- og valglovene. Farlige skrifter skulle kunne beslaglaegges straks anmeldelse forelå, og straffen for udgivelse af samme hzves betydeligt. Straffelovens bestemmelser om s.k. ansvars- luse gerninger skulle ligeledes skaerpes, og kandidater med sam- fundsomveltning på p r o g r a m e t skulle ikke kunne blive opstillet til kommunal- og rigsdagsvalg.lg Herudover skulle de presiden- tieile befajelser udvides. Denne s.k. republikkens beskyttelseslov betad, at pr~sidenten kunne udstede forordninger i nnrdsituatio- ner uden om Rigsdagen.20

Såvel inden- som udenfor Rigsdagen gav lovforslagene anled- ning til heftig debat, Indenfor fik Kallios regering et uldent

til-

la KARSTEN, s. 23 f. RINTALA, S. 174.

Tale holdt af præsident Relander i Vasa d. 29. juni 1930. RINTALA, S . 174i

note 6.

18 _RINTALA,

S. 175. l

' KARSTEN, S. 14 ff.

(15)

Deil finske Lappobevzgelse 1929-1932 2-17

lidsvotum - debatten havde vist, at en stmrre borgerlig samlings- regering ville blive dannet

-

og udenfor fartes en diskussion med Lappobevegelsens ledere om nedskzring af rigsdagsmed- leinnaernes antal og indfnrelse af et nyt valgsystein. Kallio trak sig tilbage samme dag - 4. juli - og efterfulgtes af Svinbufvud. Lovforslagene henvistes til forfatningsudvalget. Ved dettes mede d. 5. juli fjernede Lappo to kommuaiistiske m e d l e m e r . ))Det var tydeligvis nwdvendigt at bringe regeringen i saiaklarig med masserne. (fz1

Ca. 14 dage for disse begivenheder besogte Finlands fnrste statsminister I 8. maj I g X

8-1

2. december X 9 I 8) og estimerede

))hvide« patriot

P.

E.

Svinhufvt~d lederne af kappobev~gellsen. Mnrdet viste at Lappo anskede Svinhtafvud som statsininister efter Kallio, og ornveildt bragte Svinhufvud sig i ))samklai~g med masserne(( ved at betegne bevcegelsen soin en velsignelse for

fedrelandet og et Guds redskab."

Svinhufvuds initiativ var bem~rrkelsesverddgt i flere hense- ender. For $let fwrste havde liaii vzret politisk pensionist siden december I 91 8, og for det andet var regeringen Kallio endnu ikke trådt tilbage, endsige fået et mistillidsvotum. Endelig ud-

pegede ban sig selv til statsminister og sammensatte sit mini- sterium uden om Rigsdagen og partigrupperne, men med disses tilsyneladende accept. Som kompensation for kappostmtten var det på tale, at to af bevzgelsens forere, Vibtori Kosola og

K. R.

Kares, skulle i n d t r ~ d e i den komnaeilde regering soan hhv. social- og undervisn~iilgsmii~ister. Ueiligl-ied mellem de naevnte ledere og Svinbtafv'vud om regeringens ovrige sammensaetnhg lagde sig imidlertid hindrende i vejen for tankens gennemf~relse.

I

stedet erkla-rede bevzgelse~a, at deti ktii~ ville statte den ny regering, for så vidt den geiineinfarte Lappos krav.23

(16)

218 Haiis Sode-Madsen

Da Rigsdagen tradte s a m e n I .

juli

viste det sig, at adskillige

kommunister indtog deres pladser i salen; kapgobev~gelsea~ så heri et tegn på, at Rigsdagen behsvede

hjaelp til

at fjerne de formastelige, og et stort demo~~strationstog

mod

HePsi~agfors planlagdes med dette for~nål for eje til 7. juli- Den 5. Juli skete iannPdBertid to afg~rende begivenlaeder. Ved grámdlovsudvaágets made kidnappede som n z m t Lappo de to ko

er, og i forbandelse herned forordnede indenrigsministeren, atbestemte kom~nunister, bl.a. rigsdag~medlernmerne~ skulle arresteres, en haeidling kun socialdemokratiet modsatte sig. Og

for det andet tidferdigede Lappobeva3geáseaas ledere et foranals- program:P4

))Hovedformålet er IFidands statslige og samfe~ndsmessige indre styrkelse. Derfor bsr :

e) Den af kommunisterne fra Moskva Bedede kristendomsfjendtlige og f~drelandsfjei1dt1ig.e virksoinhed ubetinget k o r n e ti1 ophwr. 2) Mens erfaringerne har vist, at den i Rigsdagen ridende partiand har umuliggjort en effektiv b e k e q e l s e af koinmunlsmeia, for- giftet vort statsliv og hinidret dannelsen af en staerk regering, bar vor folkerepr~se~alatim reformeres p i eti sådan inade, at arbejdet P Rigsdagen i stwrst anenligt omfang frigwres fra partiernes sv~kkende indflydelse.

3 ) I overensstemmelse med den af vore forfaedre arvede sunde rets- opfattelse bsr tiB bevillingen af fdde medborgerrettigheder Eord- res opfyldelsen af medborgedorpligtelser.

Ti1 opnåelse af disse

mål

b ~ r :

1) Kommunisterne udelukkes fra statslige og kornnnunale organer. Lovgivilingen angående forenii~ger~ ffosainlings- og trykkefrihed bwr i overensstemmePse hermed zndres, og for at s ~ t t e en stopper for kommriisternes forbryderiske vialtsomhed desuden gives effektive straffebestenmelser.

(17)

opgivelsen af den proportisi~ale valgmide og brugeil af systemet med enkeltmandsvalghedse v m e et formålstjedigt middel. Dette system var egnet til at bringe direkte koi~takt mellem rigs- dagskandidaterne og v~lgerne, Erigsre de enkelte rigsdagsmznd fra afhôerigigheden af partierne, hindre Rigsdagezis oplssniaeg i sma partierJ af hvilke iiztet kan opni absolut majoritet, og saledes fremme dannelsen af e11 s t ~ r k regering.Z5

3) Statslig og kommunal stemnneret "osr bevilges til de medborgele, der betaler direkte skat ti1 stat og kommune. O g gennem lempe- lige bestemmelser bar det hindres, at gennemfsrelsei~ af dette princip fratager de retsskafne medborgere stemmeret, der af acceptable årsager ikke kan opgive epile i~idt~egter til skatte- nevnem. K

Med dette program som banner og i den ))faste hensigt at formi Rigsdagen

til

kraftig 1sb Marchen mod Helsingfors af stabelen

d.

7.

juli. Karsten har beskrevet den store dag siledes r »Dets deltagere gennemsyredes af f~drela~idsaiid, og dets fjender ktinne ikke b e n ~ g t e , at de 12.000 mand udgjorde eii del af sainfimndets marv og samfarndskroppem rygrad. Deres opfnrsel var przget af den mest n2cirnstergyldPge orden.«27 Skaren forsamlede sig foran rigsdagsbygningen.

»Nu

tradte den jevne

bonde fra Lappo, Vbhtori Kosola, frem, han der sar blevet et redskab i forsynets

hand

at vekke ti1 live i sit folk

de

slumrende andelige j k r ~ f t e r og fmlelser af

f=dreland~kôerliglned.{<~~

Han

udtalte

bl.a.,

at striden Ikke ville hsre op far kappoirnaendeiaes ord var blevet genneinfsrt til punkt og prikke.

Svinhufwds reaktion p i denao~isitrationen var overraskende for Lappobe~rôege%sen.

P i

et m d e n e d lederne om morgenen skulle velade tilbage, og senere p i dagen udsendte regeringen en erklering om, at ywbelv~ldet matte o p h ~ r e til fedrelandets

'j Se nede~lifor, s. 244.

'"ARSTEN, S . 28.

KARSTEN, s. 31 ff. 'S KARSTEN, S. 31 ff.

(18)

290 Hai~s Sode-Madsen

bedste. Proklamationen var vlrkningslms, men viste at kapgo havde bedmrnt ))deres(( kandidat forkert. Hans regering ville gesinernf~re

de af Kallio stillede lovaendrlnger til komunisrnens

bekaempelse, men han frabad sig Lappos pression. Arbejdet skulle gwes inden for rammerne af det parlamentariske system.

Til dette formål havde Svinhiufvud som naevnt allerede inden

Kaliios afgang set sig om efter medlemmer til sili regering. En bred borgerlig regering med repraesentanter for agrarer, samlingspartiet, fremskradtspartiet, svenske folkeparti og tre fag- ministre blev resultatet. Hermed var der lagt og til en enigt arbejdende regering efter bedste kappo-krav.

We%shgfors-Marchen havde imidlertid ikke bragt Rigsdagen helt ud af fatning. Fra flere sider var der betaenkeligheder ved at gennernfmre antiko unistlovene å den skikkelse, KallPo Bzavde fremlagt dem og Svinhufvud overtaget dem, og man var isaer bange for, at de myndigheder, der skulle admliiistrere dem, fwrst og fremmest politi og domstole, viPle få for megen magt. Svinhufvuds politiske opfattelse af Bodsrslagene som et tillids- votum udeBuQtkede dog wnskede modifikationer, og

da tiden ikke

var inde tal ministerkrise, var der Ingen anden udvej end at e for. Et procedurem~ssigt sgmgsmål lagde sig P mellem- tiden i vejen for en umiddelbar vedtagelse. Da forslagene Inde- bar grmdlovsaendringer, kunne to fremgangsmåder benyttes: Kunne der blive enighed

om,

at lovene skulle behandles som hastesag, kunne deil siddende Rigsdag med 5/6 majoritet gen- nearaf~re dem.

I modsat fald kraevedes der

2 / 3 flertal i en efter nyvalg in&aIdt Rigsdag, i det foreliggende tilfaelde 134 ud af 200 s t e m e r . Den socialdemokratiske gruppe p i rnedle modsatte sig hastesagsprocedwen?, og graesident Relander op- Imste herefter i enighed ined Svi~ihufvuds regering Rigsdagen, og valg blev udskrevet til I . og 2. oktober. Fra Lappos side afslog

man at deltage i valget som parti; lederne ville ikke lade sig opstille som kandidater, men gav mindre fremtrandelide Lappo- medlemmer tilladelse hertil. Bevzgelsens selvbestaltede formål

(19)

under valgkampen var at holde de borgerlige partiers tienighed nede på et minimum, så de udadtil fremstod som det valgfor- bund, der ikke havde vaeret muligt at oprette. Koarunu~~isterne var allerede på dette tidspuilkt ude af billedef, Idet indenrigsministeren havde forbudt al valgaktivitet fra den kant - man havde taget forskud på kommu~aPstPovenuh. Hånd i hånd med patriotiske organisationer som Bet akademiske Kareliasamfund, ëiafha'ngighedsligaen og Ligaen af krigsveteraner arbejdede Lappobev~gelsen for gennem ydre tryk at sikre det naclvendige flertal. ))Partiernes ledere og rådgivere ved sandsynligvis, at nu g ~ r e s det sidste forsag på ved dette valg at afgsre, om det er

muligt for os ved lovlige midler at udrydde kommeinismen, eller om det vil. va're nsdvendigt at gribe til mere effektive metoder end det at stemme.

Nu vil

det blive forssgt, men senere ikke!«2g Man bernaerker at truselen ogsii gjalt partierne, ja, hele det parlamentariske system, en dobbeltbundethed, der også kan a f l ~ s e s 1 p r o g r a m e t af 5. juli. Stemmesedlen stilles over fos

»mere effektive metoder«.

Valget gav det onskede resultat. For f ~ r s t e og eneste gang opnåede de borgerlige partier Itvalificeret flertal i Rigsdagen, og lovene gennemf~rtes

d.

I I. november s a m e ara3' Lovgiverne

havde håbet, at Lappobev~geBsen herefter ville vaere pacificeret, men heri tog man s~rgeligt fejl. Nar kommunisterne havde for- pestet samfundet og det politiske liv, måtte rense8sesprocessen fmes videre, hvor den nu var pakrevet: soeialdernokcratiet stod for tur!

Thi

også dette parti havde hentet uomtvistelig inspira- tion fra Karl Marx' laere. Hertil kom at det parlamentariske system fortsatte uden nogen a'ndringer 1 hverken rigsdagsmed- ernes antal eller den måde, hvorpå de var blevet valgt. Men d dette andet korstog var man ved at rejse Lappobeva'gelsens politiske gravsten.

S

Rigsdagen smuldrede den borgerlige

(20)

2 2 2 Hans Sode-Madseil

enighed31 og i befolkningen s i n-ian med s t ~ r r e og stmrre ubehag p2 Ilapp~bevae~elsens uformindskede anvendelse af voldelige metoder. Bordarelsen af tidligere pr~sidenit StåhBberg kort efter valget vakte således enorm opsigt. Dette stemn~ingsskred blev tydeligt ved presldentvalget i februar I 93 I .

Efter en normal ededsperiode p5 6 år trak %auri Kr. Relan- der sig tilbage fra przstdentembedet farst p i Aret 1 ~ ~ 1 . " Den

16. februar rn~dtes valgkollegiets 300 medle valgrmde var stemmerne samlet o d r i n g S

Stihlberg. I etinterview i Lappoavlsen Ajan Sana [Tidens Bud- skab) $. 4. februar havde Vlhtori Kosola udtalt, at StiihIberg som prôesádea~t ville betyde en udfordring til det »hvldecc Fán- land, det Finland der alene var i stand til at anvise frerratiden og landets

forsvar^

Og han tilfnjede, at StihPbergs politik [som president 25. jtali 1919-a. marts 19251 havde givet stmdet

til

Lappobevegelsen1, og en genoptagelse ville ende med samme resultat, som lige var hsndt. Deme ))fikse(< h e n ~ d n i n g blev gentaget i adskP1Bigt mere ~ i t i l s l ~ r e t

f

orm H 6.

f elruar. Civilgar-

dens Peder, generahajor LaearB Malmberg, meddelte et frem- t r ~ d e n d e medlem af agrarpartiet, at han

ikke s2 sag

a

stand tli at garantere ro og orden, hvis Stihlberg blev valgt. Agrarpartiet, des ved valghandlingen var tua-igen

p5

v~gtskålen, bsjede sig for dette pres, og alle partiets stemmer tilfaldt P. E, Svinhufvud. Valgresultatet: I

49

for Ståhlberg og H 5 I for Svinhufvud, viser

to ting. For det fmrste var Lappobevacgelseaa atter B stand til at fremtvinge et bestemt reseáltat inden for folkerepr~sentatio~~ens

er, denne gang aberratlyst ststtet af la~jre-elementer inden for hacren og Ci~iriP~arden.'~ Men for det andet var forskellen mellem den liberale StiMberg og den konservative Svinhufvud så lille, at den borgerlige enhedsfronts sg%ittelse og opinions-

31 RINTALA~ S. 189

Jfr NOUSIAINEN, S. 212-%23. Se nedenfor, s . 226 f .

(21)

omsvinget klart fremtridte. Lappos mligheder for at ead~ve lignende pression i fremtiden var knapt s5 lysende.

Skriften

p5

veggen var enten

ikke

tydelig nok, eller ogsa rnei~te kappobev~gelsens ledere, ak politiske forhiildringer var til at B~se ved at radikalisere bevegelsens mil og organisere erne fastere. Allerede Y zg30 havde der vsret planer et vebnet statskup, men disse var blevet udskudt 3Qrsagen til forsi&elseii kunne vzere bev~gelcens mangel p i tilstr~kkelig orgariisationsgrad, og i Isbet af det kommende Ar rådede man bod herpi.

De

s u ~ d e , folkelige fedre- landsf~lelser skulle kanaliseres

ind

i en storstilet nationak organisation, der kunne tage kampen op med det foragtede parti- vssen. Med Clvi%gar$en som forbillede og s t ~ t t e blev Eappo- bev~gelsen lagt om efter rniilitzere retnir-igslinjer. Mod slutningen af februar 1932 syntes situatloa~en at vaere moden til det planlagte kup. Statsministeren var syg, og flere af de liedeilde ministre var bortrejst fra Helsingfors. De menige Lappotil- laengere var opilidnet af en tale holdt af froreren Kosola, hvoraf det fremgik, at regeringen var helt i P o m ~ e n p i marxisterne

C

=socla8demokraternt.

11.

Renselseskampeia vilile blive hard, men ))vort f ~ d r e l a n d m2 reddes fra marxismen. Og vi vil gsre det eller - vi vil falde(< .'"et sidste skulle blive ti1-l-Idet.

I

Wlantssla, en lille sydfinsk by) skeille det socialdemokratiske rigsdagsmedlem Mikko Erich holde foredrag

d.

aq. februar. Erlch havde tidilgere v e r s t medlem af det sterkt konservative nationale samlingsparti, og overgangen

til

socialdemokratem var forraderi set med Lappos ojne. P i g ~ l d e n d e aften blev for- samlingshuset beskud t af et antal kappofolk. MyndPghedernaes forssg p& at cSae e op for uroen var virhingcl+as, s i meget mere som skarer af civilgardister og Lappo"e1hzngen.e s t r ~ m - mede

ind

i byen. De fslgende to dage forlangte man dels inden-

(22)

224 Haiis Sode-Madseii

rigsrninisterens afgang, og dels blev Svinhufvud og statsministeren informeret om, at med mindre regeringen gik af og landets politiske kurs lagt om, ville man ikke garantere fred i landet.

))I

stedet for den nuverende regering må der k o r n e en ny, der er fri for partibundethed, og som i sin virksomhed stoler på folkets patriotiske

elementer.^^^

For at legge vegt bag kravet opfordre-

des alle Lappotilhengere til bevaibnet og ifkïrt civilgardeunlform at forsamle sig i strategisk vigtige byer. Tropperne skulle an- fnres af generalmajor Wallenius, der havde koqromitleret sig ved at stå bag bortfmrelsen af Ståhlberg, og herefter var blevet afskediget fra h ~ r e a z . ~ ~

Regeringens stilling var kritisk. De senere dages begivenheder bavde vist, hvad man nok tidligere havde haft sterke anelser om, at hverken heren eller Civilgarden var helt pålidelige magt- midler i myndighedernes hender. Hertil kom at to medlemmer af regeringen forlod denne i sympati med Eappos krav, og at en del borgerlige rigsdagsmedlemmer åbentlyst stattede demissions- opfordringen.38

P

sidste ende

i$

regeringens politiske skaebne i

praesidentens hånd; han kunne, som det var sket

a

1930, oplnse Rigsdagen og udskrive valg, hvis han mente situationen krzvede det. Men havde man fra Eappos side troet, at succesen fra Kal- Iios afgang kunne gentages, og at Svinhufvud ville acceptere et kup fra hajre, tog man fejl. Praisidenten arbejdede hurtigt og effektivt på at få standset den truende revolte i starten. Da han erfarede, at Eappobevegelsen ville marchere mod Helsingfors, sammenkaldte

han

regeringen, h ~ r e n s og Civilgardens chefer, og instruerede dem om deres pligter over for republikken. Ind- faldsvejene til hovedstaden blev afspzrret og et udtagelses- dekret udfaerdigedes. 1 fkïlge dette ophaevedes forsamlings- og pressefriheden, arrestationer og ransagninger kunne gennemfn-

36

RINTALA, S. ISI.

Jfr HARTVIG FRISCH, S. 281

3s _RINTALA,

(23)

Deil finske Lappobevaigelse 1929-1932

225

res uden domerkendelse, og sléuttelig indfartes censur på post, telegraf, telefon og radio. Dette var den ))repriblikkens beskyt- telses8ovcc, som Lappobevegelsen s i -<armt havde s t ~ t t e t - og som

nu

ramte dem selv. Den 6. marts 1932 var faren drevet over. Lappos Bedere blev arresteret og bevegelsen snart forbudt. Arsagen til kuppets relative kortvarighed og fiasko kan ssges flere steder. For det fsrste ~naiiglede man folkelig opbakning; kravet orn marxismens eidryddelse rettede sig mod socialdemokratiet, Bandets sturste parti, stmttet af o d r i n g 30 % af befok- ningen.

I

Rigsdagen gjorde s a m e ulyst sig g ~ l d e n d e , så meget mere som hele styreformen var m d e r Lappos anklage i ultima- tiv form. Fordringerne var i den grad ekstreme, at så godt som alle måtte sige fra. Hertil kom at prmidenten med ko

lovene havde fået magtbef~jelser

til

at irnodegå indre farer, og at han, viste det sig, var indstillet på at bruge dem, uanset fra lavi8láen kant faren kom. Svlnhe~fvud var den sorte hest i Lappo- GevazgePsei~s

I&.

Endelig var den indre disciplin mangelfaild. Opfordringen til at give msde i udvalgte byer blev ikke fulgt af tilstrekkeligt mange.

Til

g e i l g ~ l d viste haeren sig i det afgmren-

de

@@blik at s t i bag presidenten og regeringen, mens Civilgar- den fsrst efter en manende radiotale hor& af Svinhufv~~d d. 2 .

april afstod fra at deltage yderligere i kuppet. Lappobev~~elsen var herefter dadsmzrket.

Lappobevsgeisens baerende

idé

var a~~tikon~me~nismen.

Med

gennensf~rt ensidighed pastod man, a t det finske samfe111d true- des indefra af den polataske venstreflsj, 1 starten ko

mod slutningen socia2demokraterne, og bev~gelsens hele holdning til statsmagten var grundet p i denne pistand. Det vil derfor vaere naturligt og formAlstjenligt at se på den finske socialisme, 15 - SranJia 1970: z

(24)

2 2 6 I-Ians Sode-Madseri

om den var en reel eller imaginzr fare.' Komunisdaren var ved kappobevcegelsens opdufien szrdeles teoretisk, i hvert til- f ~ l d e , niir den betragtes med eftertidens bagklogskab. Gennem agzoerne var det for kommunisterne hele tiden en kamp om at kunne opretholde en organisation, der ikke ville blive kendt ulovlig og forbudt. kederproblemer og fraktionsstrldighedep lagde sig ligeledes a vejen for dannelsen af et fasttmmret og slag- kraftigt parti. Alligevel var man

a

stand til at have stor Indflydel- se på fagbevaiogelsen, men alt i alt fastholdt man en fhsk-national kurs i opposition mod Moskva, en PaBmft der udvidedes i takt med emigrant-kommePnisternes manglende evne til at have fingeren på den hjemlige politiske puls. Ved rigsdagsvalgene 1922-1929 opniede ko isterne mellem r3,5 og

148

% af de afgivne stemmer, h av fra 18 til 27 pladser af de i alt

200. Rigsdagsindflydeisen var altså Ikke faretruende, og selv om

man var aktiv ved de mange regeringsskifter, var det ikke ens- betydende med, at det var k o m m i s t e r n e , der bragte regerin- gerne til fald - de borgerlige var i den henseende nok så hj-ijaelp-

Hvordan kunne Eappobevaegelsen da postulere en kom- munlstfare? Svaret må blive, at man netop benptede sig af postulater, hvis klangbund var faleiser fra borgerkrigen - erin- dringen om det ) ) r ~ d e « forraderi.

Disse fmlelsernes borgerkrigstoner holdtes P live og dyrkedes Inden for h ~ r e n og Civilgarden. Meget groft taget kan man sige, at en. stor del af Lapgobevaegelsens medlemmer var civilgardister og soldater

uden

uniform.

I

1901 oplmstes den finske h a r og erstattedes af russiske gar- nisoner.

P

nationalt sindede kredse farltes dette som en skam, og 1 de falgende ar dannedes under forskellige navne h e m e l i g e

Om en n ~ j e r e redegarelse for hele problemet se JOHN W. HODGSON, Com-

(25)

skytteforeninger. Verdenskrigen gav nering til selvstae~~digheds- håbet, og allerede 1915 sendtes de fsrste frivillige via Sverige til Tyskland, den i den givne situation naermeste forbmdsfele, for her at

fa

en militaer uddannelse med henblik p5 en uafhzngig- hedskamp Bajemine.

I

Loekstedtlejren n a r Htzehoe trenedes henimod 2000 aktivister til hvad der senere skulle blive en

officersgerning i en kommende finsk

her.

Fra maj 19 I 6 indgik de frivillige

P

den tyske h ~ r under navnet 27. Kongelige preus- siske Jagerbata1j~n.~ 1 Finland så Landdagen ikke med starre sympati på Jagerne, idet deres ))private(( tiknytning til Tyskland kunne la=gge sig bindrende 1 vejen for en fredelig selvst~ndig- PaedsforPaandPing med Rusland. Dette blev starten p; den senere tydelige modsztning mellem parlamentarisme og aktivisme, som det ekstreme hsjre i mellemlirigstiden skulle sta som eksponent for.

Inden for Ilaeren kom Jagerne til at u d g ~ r e en art fremmed- element. Da man efter selvstei~digheden skulle tili at etablere et forsvar, var den sttarste hindring manglen på egnede officerer. Disse kunne tages fra to grupper: Jagerbataljonen eller tidligere russisk hvervede, finskfsdte officerer. Sidstn~vnte bestod af oberster og generaler og kom derfor

t41

at udgsre haerens @verste ledelse. De tilhsrte deri eldre generation og var qua deres ticl- Bigere beskeftigelse ikke russisk-fjendtlige, men modstandere af boïshevisrnen - jfr. general Mannerheim. Jagerbataljonen derimod var besjaelet af et russerhad, der ikke tillod skelnen mellem bollcheviker og andre reissere.

H

verdeilskrigen havde de kzinpet p& I-iver sin side, og det var derfor optinilstfsk at tro, at de to grupper kunne smelte sammen til et homogent off'ficers- korps. Den eneste faellesnavner mellem de to generationer var mistilliden til den parlamentariske styreform. Ved Mantsala- kuppet forblev hzren som helhed loyal, mens en del Jager-

(26)

a28 Hans Sode-Madsen

Civilgardens forhold til de finske demokrati var derimod mere problematisk. Lokale beskyttelseskorps dannedes ved midten af 19

17,

med det forniil at genskabe en national h e r og opretholde indre ro og orden. Stmmen af disse lokale foreninger blev Man- nerheims » b o n d e h ~ r « - Civilgarden. Ved borgerkrigens ophsr oplsstes garden

ikke.

Mannerheim gav som rigsforstander orga- nisationen indre selvstyre i februar ICJICJ.~ Tvertimod blev den

et samlingsmzrke for alle h~jreekstremister og forsagte - oftest med held

-

at gBre sig gzldende i det civile politiske liv: March- en mod Helsii~gfors I 930, p r ~ s i d e ~ ~ t v a i g e t I 93 I og MZntsal2- lcupforsaget 193s var alle begkenheder Civilgarden aktivt del- tog i. Som selvbestaltede forsvarere af repa~bl&ken mod en bolchevistlsk revolution nad garden en

ikke

ringe tilslut~~ing inden for alle borgerlige partier, og her må h a g e n

til

at gardeni aldrig

k m

under effektiv statskontrol sages.

I

1927

fik

&n

officiel status; presidenten blev mverstkommaiiderende~ men hverken haerens ledelse eller forsvarsministeriet

fik

nogen indflydelse på dens virksomhed. Fmrst fredssPeatningena mellem Fin- Imd og Rusland 1944 gjorde en ende p& Givilgardens liv

-

det samme år som

k

unisterne for f ~ r s t e gang Begalt kunne deltage i det politiske liv siden borgerkragen!

Hvad der for borgerkrigsaktivisterne inden- og udenfor h w e n gjorde Lappobevaegelsen t111 et tPPB~bssty~&e, var den kompromis- Isse antlkomunisme og mistroen til de fo1kevaBgte reprazsen- tanters evne til at varetage landets

siEcaterhedsinteres~er.~

Kom- munisternes arbejde var for dem et klart tegn p i Rigsdagens svaghed, og appellen om »det andet opgar« kaldte hurtigt tropperne sammen og fik sit markanteste udtryk ved przsident- valget 193 I og Mantsala-oprmret &ret efter.5

(27)

denne sammenzIigning at vise, hvor farlig eksistexlsei~ af en veb- nat orgaiijsakioar som Civilgarden er for det parlan~entariske liv. Jeg mg zerBigt tilsti, at Civilgardel~s medlemmer p; ingen mide s k a m e r sig over denne samnenligaing; t v ~ r t h n o d betragter vi os villigt og stolt som iindelige kaanmerater med de italienske fascister. Ligegyldigt hvor gode venner vi er med det parlamen- tarislee liv, anå vi iradr~n~me, at i nationernes Piv opstar der a7-u og

da

situationer, Ilvor tralmindelige omstaeiidigheder forarsager stagnation i det sociale og parlamentariske liv - &-e blot stagna- tian, men uheldige tegn p% reaktion. En sådan sit~aation ksever absolöit, at frivillige borgeres virksoi-nhed tager form af andet end parlamentarisk aktion.

En

sadan cittaaiioi~ eksisterede i Ita- lien for g n ~ ~ s k e kort tid siden. (c Wdtalelsen fremsattes af bor-

manden for forsvarsudvalget, civilgardemedle

He~leaBaelmo i Rigsdagen 1922, 4 &r efter borgerkrigen og 7 i r far Lappobevegelsen, og anskkielhgg~r med al anskelig tydelig-

hed

hvordan borge&rigsf~lelserne P~oldtes i Pive inden for hajre- ekstremistera~ec tilholdssteder.

»Urader vor forenings flag, og ti1 vort flag, svosrger jeg ved alt, som er m i g laeliigt og lcart, at ofre mit arbejde og mit liv for mit fadreland, til bedste for den nationale vd&eBse i

Finland,

Karelen og Ingrien, Stor-Finlaird. For s& sandt som jeg Tror

p5

en stor

Gud,

siledes tror jeg

p2

et Stor-1Finiar-ig.l og dets store fremtid. (('

Denne broderskabsed svor medleïrrrnerne ved deres indtrz- den i Det ak<adena!ske KarePiasamC~nd.~ Bet Stor-Finland man drsmte om, var en stat bestaende af alle finsktalende, d.v.s. at til

Finlands graaiser efter

I.

Verdenskrig skulle kgges Qstkareler-i, liagriera, KoBakalvse~a og - under visse omskndigheder - Est-

"KINTALA, S. 192. T RINTAL.A, S. 105.

(28)

-30 Hans Sode-Madsen

land. F ~ r t

ud

1 det groteske ville tanken medfare indlemeBse af Volga-Ural-området, hvor sproglige Iigl-ieder pegede på f r ~ n - defellesskab.' Baggrunde11 for disse tanker var det 19. arhun- dredes finsk nationale romantiske bevzge8se, der som det earo- pziske forbillede ~gecle interessen for folkets frembringelser af litterm og musikalsk art. Mest kendt er Elias könnrots folke- mindesamlinger ))Kalevaia« og )>Kanteletar«, og da de folkelige levninger holdt sig bedst bevaret

a

~s&areien, udrabtes dette omrade til at vaore centrum for national renhed og den finske kulturs arnested. »Karelianismec( blev betegnelsen for finsk sen- romantisk kunst - jfr. Sibelakis ))Kareiiashiitecc. Under indkyk af frihedsrusen I 9 I 7- n 9 I 8 blev natfona8ismeaa stavet af og gjort

til samlingsm~rke

for b ~ j r e k r ~ f t e r n e . Mannerbehs generalstab havde i marts 1918 udarbejdet planer for en invasion af Dst- karelen, men den gennemf~rte operation ved tre små styrker af frivillige d tiden marts-oktober H 9 I 8 var ikke nogen succes, akke

mindst fordi hverken Tyskland eller Ententen var begejstret for de finske eksgansionsplaner. Ved Dorpat-trajctaten sq. oktober n920 a-eguleredes grzea-isen mellem Rusland og Finland pal fredelig vis, og BZBs&areBen var fra politikerside officielt ~Ptrinla~t.'~ Men dette var alt andet end tilfaddet i nationalistiske hojre- kredse, og i 1922 dannedes Det akadmiske Kareliasamfund. Ideen var at samle studenter og f~rdbguddannede alitademakere i

en politisk forening, lavis formal var at fre e en aktiv finsk udenrigspolitik. Indtal forbudet I 944 voksede foreningen ti1 at

blive dominerende i studenterverdene~i.~~

Karellasmfundets virkning p5 den finske i~ationaPismes

ud-

vikling frem til 1939 var betydningsfuld, ikke mindst fordi man som naevnt havde tag P den akademiske ungdom, deil der senere gik ud og indtog vesentlige samfuaidsposter. Men da foreningen

" M. JAASKELAINEN, Die ostkarelische Frage. Helsingfors 1965. JAASKELAINEN, S. 68 ff.

(29)

var loge- og eliteprsget i sin opbygning, kom kareliasamfulzdet aldrig til at måle sig med liverlten Civilgarden eller Lappobe- vaegelsen i popularitet eller indflydelse. Derimod var det med- virkende til at holde borgerkrigsprololematiI&en i Bive, indadtil Itommui~istskreltken og udadtil laadet

til

naboen mod ost. HRijrebevaegePsernes med- og modspiller var Rigsdagen og dens partier. Stmrst af disse var mellemkrigsperiodeni igennem ssciai- demokratiet, men i denne sammeillaeng er forholdet mellem H ~ j r e inden- og udenfor Rigsdagen af s t ~ r s t Pnteresse, adet socialdemokratiet altid var at finde blandt clet ekstreme hajres modstai~dere.

Agrarpartiet var som navnet antyder et bondeparti; vcrtolger- grundlaget var i hovedsageai miildre jordejere.

I

socialpolitisk henseende stod man socialdemokratiet 11~s.. Mandatmessigt var det Rigsdagens nzststarste parti.

De starre jordejere fandtes overvejeilde inden for Det nationale Samlingsparti, folkerepresentationens mest koiaservative gruppe og LappobevzgePse~is varmeste fortalere. Fra et mandat- tal på 28 i 1929 ogede nkappo-vindeilc< dette til 42 aret efter.'' Det sveilske Foll<eparti reprzsenterede det natioi~ale mindretars interesser, og var som sådant svaert at Indpasse i nogen klar velistre-h~jre kategori, men var ligesom Det nationale

Frem-

skridtsparti liberalt sentreimprzget, måske med en lidte mere akcentueret konservatisme end sidstnaevnte.13

Med en enkelt undtagelse [socialdemokratiet 13. december

I 926-1 7. december I g I 7 ) dannede de ovennaevnte fire borger-

lige partier regeringer frem til marts r937 i forskellige k m - ~tellatlones.'~ F ~ l l e s for alle regeri~igerrie var deres korte leve- tid; mellem a g 9-1 930 havde Finland

14

forskellige ministerier, altså et genilemsnit på under 6t ås.

'"IRIK HORNBORG, D e t fria Fiillaild. Welsiiigfors 1957, s. 79. 1 3 NOUSIAINEN, s. 42 f .

(30)

234 Hans Sode-Madsen

Opkomsten af moderiae partier inden for et parlamentarisk system var for h ~ j r e k r ~ f t e r n e udela for Rigsdagen et svaghedstegn. Man havde fmr Tysklands sa enbrud k ~ r n g e t for et monarki og i stedet fikir en republik, hvis f ~ r s t e selvstaendig- hedsskridt forekom nok. s; vaklende." Som reaktion herianod fandt man s a m e n P ))koqromislsse« foreninger som karelja- samfundet og Civilgarden.

H

-tidskriftet ))Suun"cei« 4. december

I 924 udmsntedes foreningernes ideologi :

I et slag kan der kun

vzre to sider, to fronter. En tredje front, der som en kile ville p r ~ v e at skyde sig ind mellem de to hovedmodstandere, ville v e r e sikker p; at blive tilintetgjort. TiRinitetg~relse fdger ligeledes dannelsen af en tredje front i den sociale kamp. 1 bedste fald er det muligt at vnre en kile mellem den sosialdemoha- tiske og borgerlige verden, med

da binder en vibenstilstand og

ikke i det afg~rende ojeblik. SA laenge dela socia8istiske verden trofast og blindt f ~ i g e r Marx' krigsrib, s i krige kan det afgareii- de slag ventes. «

Ogsa Rigsdagen korn naturligt nok til a t beskzftige sig i overvejende grad med borgerkrlgsprobáemer~ie: m ~ ~ e s t i til politiske fanger, ~konomiske reformer, fsrst og fre~ramest Pandbrtigs- reformer, Civilgarden og forsvaret etc. Men arbejdet sinkedes af

hyppige regeringskriser og gav stadig naeriiig til H ~ j r e s kritik af ))den mrkeslmse kompromispolitik«. Den antiparlamentariske murren steg til et rab med Eapgobevegelseils fremkomst.

Fra og med udgangen af I L > ~ C J befandt de borgerlige partier

sig i en delikat situation. Kallaos regering fremsatte forslag om forbud mod korneinisternes fri forsamlingsret. Lapgos krav rettede sig endnu ikke mod selve Rigsdagen, og som n e m t valgte partierne at b ~ j e sig, i håbet om ved denne indr~mmelse at kunne bremse bevaegelsem i starten. Forsmget nnlslykkedes, og hvad der 1 begyndelsen havde set ud som ren antik

(31)

Den 5~ juli inadgik begge momenter i Lappos progratn. Det er tydeligt, at politilcerne overh~rte angrebet på systearaet og i stedet brugte systerneti avere~issteam& med Lsppobe- vegelsens krav, dikteret dels af enighed

med

Eappo og dels som afvzrgeman~vre Svinh~~fvuds sadingsregering, komzunist- lovene og praesiden&alget en- stadier i denne politik, men Ma~at-

sals

skulle vice, at Rigsdagen var mere end HaenhoSdende.

I

det afgureilde ~jeblik ststiedes kravet om regeringens afgang naesten udeluklcende af Det nationale Samlingsparti, og presiden t Sarin-

l-iufvexds kraftige modangreb var

ikke

truet af aindermiilering indefra." Lappobevegelsen l-iavde med truslen om statsklip spil- let kortene over på regeringens og przesidenitens kender.

EPrik HoriPborg - og

med

Kam Krister Wahlback - har sat spsrgsmalstegi~ ved irsagen til, at den antikonrinau~~istiske re-

aktion fsrst

koan

c a ~ IO ar efter borgerkrigens afslástniiag.

Wa121-

back

kommer sikkert svaret nzrmest ved at henvise til, at kor-

gerkrigen var den f ~ r s t e reaktion, der anatte afbrydes i utide geimem ydre pres; denne ))forsiiakede og uiidertrykte stemnfng er

da

blevet set som en arsag ti9 bevzegelsens pludselige og ekstreme freantredencc.'WUdvik%inngen Bsb umiddelbart efter borgerkrigens sphsr efter hajrebev~gelsernec mening

ind

p5 et sidespor. ))Hos mange af dem, der havde vzeret aktive i Jager- bevegelsen eller p& dein ))B?vPCie (c side i I g B 8-krigen,

f

aiidtes der,

haevdcs det, en fidelse af, ak ))de andre(< - parlamentarikerne, centrum, venstre -

med

tvivlsom i-et havde lagt beslag

p5

magten i det land, for hvis selvstendighed de selv ans; sig for at have ydet den afg~rende indsats. «l8

For monarkister og seXvstan~adigheds-akti~rister var ~lcPvklan-

(32)

234 Hans Sode-Madseil

Stahlberg som pr~sicierat~ ikke enmldclelbart? lwad de havde ansket sig og arbejdet for. Tysklands sa enbrud medfrarte at det mstkarelske spurgsrnål og monarkiet mitte opgives, at Fin- land blev eaa republik med parlamentarisk styre og at social- demokrater og koanmur~ister - sidstnzvnte ganske vidst under partid~knavne - vendte tilbage til det liv. SBcuffePse~a blev ikke mindre ved Stahlbergs bevidste forsmg p6 sii. hurtigt som muligt at u d j z v ~ ~ e borgerkrigsske1Pem samt ved de evige regeringsskifter.

P;

denne baggrund er det sandsynligt at antage, at begivenhederne i Lappo by 23. november 1929 virkede som gnisten, der udlwste al h~jre-utilfredshedt mens

det

p& den anden side ikke Bader sag afgore p6 baggrund af det foreliggende materiale, hvorfor reaktionen kom med så lang en ))forsinkeisecc.

h

n~rliggende og

ikke

uafviselig mulighed kunne vzre den nkonomiske verdenskrise. E~qppobevzgelsen daterer sig fra et tidspeanAt, hvor depressionen ikke klart havde gjort sig geldenz- de. Men fra midten af 1928 op8evede landet en delvis konjunk- turnedgang inden for bygge- og tr~varesektoren, efterf~algt af en dislaontoforhsjelse,19 omend renten ikke steg til s a m l e hsjde som ved Hgasernes begyndelse. I ~ ~ d t ~ g t s n e d g a n g e betod ~ a ~ ~ g s a ~ i k t i o n e r og antallet af disse steg kraftigt i de ko

ar. Det er vanskeligt at best

den rakonomis%te ahatniaags besc4aning for bev~gelsens omst, men Pand- og skov- bruget~ problemer kan meget vel t z k e s at have haft acsellere- rende virkaaing p i Lappobevaegeisen.

P

omvendt reEefslge forek er Lappobevzgelsens f or- hold tlP og samarbejde med de allerede eksisterende hwjrebe- vsgelser af aftegne sig. Det er tydeligt at utilfredsheden blaladt hnjreekstremisterne holdtes ii~den for deres organisationers rammer; fsrst da Lappo-lavinen rullede, bliver samarbejdet med Civilgarden, k a r e l i a s a m d e og Jagerne tydelagt.

1 Rigsdagen

(33)

Deil finske Lappobev~gelse 1929-1932 ₂₃₅

var samlingspartiet hmjres taleror, men med sine fra 28 til 38 mandater ikke nogen effektiv pressionsgr~rppe alene.

D.v.s.

at Lappobevegelsen dels sandede Insjrebevzgelsen-ne uden for Rigsdagen og dels forenede de borgerlige partier inden for Rigs- dagen.

Det ligger i sagens natur, at de to skitserede faktorer ikke kan andet eiid antyde en irsag til ,)forsinkelsen((. Jeg mener dog de giver et fingerpeg om, at november s929 ikke er et magisk arstal, for

s5

vidt begivenhederne

skulle

vEre planlagt i passende tid forud ti8 at fiiide sted på det pågeldende tidspunkt. At deriinod kornnatinisterne hoidt xi;aede d. 23. november og at nedfrosaie agressio~ier herefter meget hurtigt tsede op til det konglomerat, der hed Eappobev~gelsen.

Spargsmålet h e r over i et andet uafklaret problem: hvem der ledede bevôegeásen. Hornborg, Riiitala og Wahlback nevner alle, at den officielle fwrer, Vihtori Kosola, ikke

kan

formodes at have vvaeret den reelle leder, »og det er ikke vaa~skeligt at angive et stort antal fremtrzdea~de Ii~dë~strimend, p r a t e r og militere, som stwttede bev~gelsen, Den eller de mest indflydelsesrige kan derimod ikke udpeges

med

nogen s i H ~ e r h e d « . ~ ~

På

baggreta~d af Lappobev~gelsens senere organisation, d.v.s. efter Marchen mod Helsingfors, hvor Clvilgardens inddeling tjente som forbillede, ligger det n s r at antage, at dennes

lokal-

og distriktsorgaáaisation også 7 starten tjente som Bzaa~depunkte~, omaad uoffisdeit.

P&

en eller anden måde må inforragatiolier om rrn~des og deirnon- stratioi-ier vere blevet distribui-ret, og de ekzsisterende hsjre- foreninger ville da vere et godt udganzgsgtamkt. Lappo-aviseri xAjai-i

Sans«

[Tidens Budskab] blev af b e v ~ g e l s e i ~

k ~ b t

i efter- året a 930, og denne Helsingf ors-aftenavis var indtil I 932 Lappos k a n ~ ~ o r ~ a n . " Udover >,Pijan Sanacc Pzae deil avrige hsjrepresse efter alt at d w m e virket cm inforariationskilde. Sarnrnenfat-

(34)

2 36 Hans Sode-Madsen

t e ~ ~ d e må det dog fastslas, at o v e i ~ n ~ v n t e antydninger hviler p i et utiBstrakkeGigt grundlag, og atproblemerne derfor er papeget snarere end Imt.

Som a n f ~ r t

a

inaadled~aiilgen ville gennemgangen af den finske Lappobev~gelse give an8edning til at ko e narrmere ind

p5

begrebet fascisme, fascismeteorier samt spsrgsm5áet om, hvor- vidt Eappobev~gelsen kan siges at have vaeret fascistisk.

Endnu 25 ar efter

HI.

Verde~askrigs afslutning benyttes ordet fascisme til at karakterisere konservative eller reaktion-re politiske keaidencer eller regimer. Begrebet fascisme d ~ k k e r irni- dlertid dels en politisk artsbetegnelse og dels et historisk fano- men, den italienske fascisme. Hvad der skaber forvirring er, at ordet hovedsageligt bruges polemisk og emstione8t uden at vzre blevet definere t.

'

Den enkeltperson, der vel laok mest ,)tegner« faseismefsrsk- alingen, er Ernst Wolte. Indenfor det sidste 10-ar har han med sine vzrker

))Der

Faschismus in seiner Epochei(, nTheorlen &er

den

Faschismus(c, »Des Faschicmuscc og »Die Krise des liberalen Systems sind die fasshisb-ischen Bewegungen<c givet et gennemtegnet billede af den etaropei'lske fascisme.

I

denne m-

ders~gelses sammenB~ari-ag vili iszr NoPtes forsug pal at karakterisere fascismen som et e p o k e f ~ n m e n og en generel klassifika- tion af fascistiske bevegelser med henblik p i en typologi vase af sk~rst interesse.'

For Noéte hersker der ingen tvivl om, at tiden mellem de to verden~skriges afslutiling er fascismens epoke. Med epoke skal

l Se bl.a. Das Fischer Lexikon. Staat uild Politik Frankfurt am Main 1969.

n Journal of Coiltemporary History« 1966-1. EUGEN WEBER, Varieties of Pascism. New York 1964. S. J. WOOLF, European Fascism. E o i l d o ~ ~ 1968.