SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

Abbed

Wilhelms

Brevs,

Samlingens aR~~~Bndellge Kar81k%e~s

Den brogede Saml,ng Breve, som er to~erle~reret undec-

Navnet FJTiL&eln~i Abbatis S. S l a o m z de Paraelita, frembyder- meget betydelige Vai~skeligheder, da B r e ~ e , som ved deres b e s k g t e d e Brxdhoid !ydeligt- ses at 1-e~t-e sartimen, er spredt r u n d t omkring i Samlingen, mange Breve c.ed deres knappe

Antydninger c r fe~aarrelig uforstaaelige, og u-aavnlkg eaahrer Datering savnes. Lettere brii*rer Opgaveap ikke ved den slette Form, hvori de er overleveret l.

Forari_ Brevene siaar en Iazdex, der a~zgiver Adressat, eller esr ganske kort Regest af Brndholdet eller begge Dele, og " n 1 -

af k a n af og I'al Forstaaelcen a6 et 8se1-s IndH~o!d srrpplii-res. Efter S. R. D. 1'1, I ff. De bevarede Haa!idskricter e r :ille ganske sene, hullede og daarlige; de gaar tildels tiihage til e t micldelalderligt. Pergaiiiei;tshaandskrifi (Kirliet Smith: I i o b e n h a r n s iTniversi:etsbihliot11ek for 1528), m e n allerede dette h a r rzeret s t z r k t fidelagt; d e r Piaï -<:eset s t o r e M~alIei, sidsliiilige Blade h a r r z r e k udrevne, saalecles a t flere Breve e r gaaei tabt, a n d r e liar miste: Begyn- deosen eiler Slutningen. Der findes imidlertid 5aa sto-e Afhigelser mellem de bevarede Haandskrifter, a t de i k k e alle kan s t a m m e f r a den n z r n t e Pergament- crjdex: e t eller flere Haaridsi;r~fter af Brevene Ilar r:eret bevaret. Selve Sgoags inaalet o m Sexteris Historie biiver derved lenirnelig kompliceret og maa gores ti! Geiisfand for <:n scerlig UriderswgePse; e n saadail r l l freanliomme som Grmzd- lag for Reeerisio:len af T e s t e r n e ti1 det planlagte Diplomatarium Dauaiciarn. Da Abbed n'ilhelm ilalre blot v a r iiidlcaldt h a F r a n k r i g m e n hele s i t Liv ved- ble^ at staa 1 Forbindelse med A1znd B s i t F a d r e l a n d , e r d e t saildsynligt, a t h a n h a r s e n d t Exemplarer af sili Brevsamliiig til f r a n s k e I(aldsfael1er; det er d e r f o r ilclie iacielukl<et, a l der e t e l l e r a n d e t Sted i e t Sraizsk Bibliolhelt h u n d e Sindes e t Haaiidskrift, i gnnstigste Tilf,-elde e t m e r e fiildsk;~ridigt HaaïidsItrift f r a Middelalderen, hvorved vor hjemlige Overlevering kiinsd.e suppleres og renses; overmaade sandsynligt e r clet ganske vist ikliei men cis btuiighedenr foreligger, b o r den n i ~ d e r s o g c s

Analogier fra mlddelajderlig OvesHevering er des nzeppe T v i d om, at denne Index stammer fra 3liddelalderera, men ligesaa silikert er det, at den ikke er skrevet af Forfatteren; der findes hlangler og b\lisforstaaelser, som evident viser dette, selv ona det tages med i Betragtning, at ogsaa denne kiste Iigesaa\~el som Breuene selv har Bidt stzerki ved de senere ."ifsksi.veres Bf angel paa Kendskab og Forstaaelse. Endelig %nar Siahm, som har udgivet Bre\~ene ined vanligt Sjuskeri, ikke bidraget til at Hefte Forstaaelsen.

Xbbea %"llhelm har giret siil Brevsamling en Fortale, lavori hali siger, at han ti1 Belc~ring for andre Bmar samlet disse Breve, som han dels har sendt fil forskeilige Personer, dels har skrevet i andre JIznds Xavaa

4

Dette Ban fornraf- gigviti: kun betyde, at Samlingec Inadeholder saavel Breve, som virkelig er sendt, skrevet og sendt af ham selv paa egale $Tegne, og Breve, som h a n har slirevet for andre,

Dette sidste Forhold var 4 hi11 Tid ganske alanindeligt;

\ri b e h o ~ e r ikke at gaa laenger end til Abbed ITilhelms Ven Stephan, der 1 mange Aar e.ar Abbed for St. Genevieve klostret i Paris, i sin XBdea-do111 biskop i Tournar, I hans bevarede meget omfattende Brevsamling findes talrige Breve udfzsdigede for andre lmjere Gejstlige, af og til ogsaa for den franske Konge og andre verdslige Personer; s k m f

KOR-

ger og Prrelater havde deres Kanslere, Sekretzerer og Nota- rer, overdrog de ofte Xffea%%elsel~ af vigtige Breve til ?16~end, som enten ansaas for at %re en s ~ r L i g god Pen eller i det givne TiHfazlbe at kunne fremstille Sagen paa saerlig heldig Maade, Stepham af Tournai optrzder saceledes oftere som Pennefarer for Kong Philip Xeigust; No. i08 og 109 er f , Eks, Klager i Kongens Xavn "al l a v e n og Gurien, Xo. 140 er et Brev til Paven, skrevet for Dronning ridela, Kong Philips hfoder, medens Ns. 262 og 263 er skrevet for Philips forsliudte Dronning Ingeborg til ErBaebiskop Wilhelm af Reims, Ogsaa for denne hoje Herre skrev Stephan Breve, I Quas ad personas diwersas ernisimus, ve8 sub aljorum nonline scrlpsimus.

saalcdes Xo. 110, der er reetet iil en Carciinal, der som pa- velig Legat \.ar senidk til Frankrig.

Der findes ogsaa E Samlir~gerr B~.e%e, som er optaget, fordi de giver Svar paa Breve, som Stephan har afsendt; saa- ledes No. 189 Svar fra Bislaopen af SOPSSC)DS paa et Brev a f Steg~han, der staar som 188: endelig lindes ogsaa Breve, som hl-erken er skrevet af Stephan eller rettet til ham, men som drejer sig kirkelige kPpargsmaak, i hvis Dvaftelse haer liai deltaget.

Xo.

3 er et Brev fra Bisliopen :af Ciermont, hvori der rejses Sg~argssmaaal onaa et vigtigt Pem~~kt H Daabsrlb~ialet, rettet til Stephan og bil Biskopen af Paris, og medens S o . 5 er Stephans Svar, er So.

4

Suar fri.n BlsP;open af Paris og harer saaledes formelt ikke I-je~.~arne blarrdt Ste- p h ~ n s Breve.

Ia'ilhelrn siger

H.

Slutnir~gen af sin Fortcile, at lasan ikke lnaa tmsmdre sig over, at han har sat Pavers og Biskio~~ers Navn i Indledninagsl-aiLs~aen a i sine Bre~t:; han h a r derved villet gire dem stsrre Autoritet. Xemo veso mlrefur cyuod Paparum ve1 Eplscoporum nnromina salutatiosoibus rnostrås przfiglmiasi qeria BIOC ideo feclnans, ut JPBlerar~m fiostrarum prlncipiis, qr~ibeas przponuntus-, ex eortnm aionliinibus major a ~ x ~ t o r i t a s famuletr~a., Dette kan

kun

forstaaes saaledes, al der findes Breve, som Blan h i - angivet \riid IndledningshPB- sen at v z r e skrevet til eller af en Paue eller Biskop, uden at de i l'irkeligl-iedeam var det, og saadani?e Breve kan dog ikke oprindelig r z r e skrevet ti8 en Pave eller en Bislaop af S-eam selv eller til ham fra en Pave eller en Biskop, da det

kun

i meget faa T i l f ~ l d e vilde erzre fznkeligt, at en saadan ,Endring af Adressat eller A4%Se~ader vilde Itomme !BI a1 passe med Bsevebs Indhold, og den i noble Tilfzlde endog vilde give Brevet Karakteren af at v z r e et Falsum. Der ar altsaa laer Tale om fingesede Breve, sliaaa L4fhand%inger i Wrevets Form, saaledes afbatlet at Fictioraen, der kun var rent formel, var let gennems%t-enelig far enhver kyndig I,zser, Fingerede Breve var i h i n Tid garnske almindelige, og s4 frzEer dem hyppigt i de talrige bevaretle Breersan~Singei., Ilvor de staar mellem de vhrBaelBghs Breve, baade o%'ficieIle,

for retslige og administrative Sager udfssdigede Breve, eller Diplomer og Privatbreve, F r a Abbed Wi1heln1s egen Tid har vi flere saadanae Samlinger af meget broget Indhold sorn den allerede naevnte af Stephan af To~irwai.

Enhver Antydning af Datering af Brevene mangler, og for en meget stor Dels Vedkonrmende er der ingen eller i hvert Fald saa svage Holdepunkter for Datering, a G e g mcsa anse det for haablast at forsage noget, den. ! Virkeligheden er vilkaarligl Gxtterl. De Bestemmefser, der er foretaget af Bartholin og Langebek og optaget af Suhm iaobaade E Udga- ven og i hans Danmarkshistorie er, som det fremgaar afden itIaade, huorpaa Skalmm paa det sidstnzvxate Sted sztter Bre- vene i i ~ d i epa eller anden Saasmenhzng, uden noget som helst Grundlag, Breve, som med Sikkerhed kan siges ar ved- r m e en elPer anden historisk Begi~reuhed, og som derfor maa h ~ r e samneir, er spredt paa forskellige Steder L Sam- lingen, og det er derfor gaa Forhaand givet, at Brevenes R ~ k k e f ~ I g e i 0veriieveringen laeller ikke giver nogetsomhelst Boldepunkt for Kronologlera.

For nzrmere at sondersoge de enkelite Breves I<araBteii- tager jeg Udgangspunkt i et Par historiske Begi~~enlaeaer, som oggsa ad andre $VeLje er OS vel beatendt.

En ikke ringe Del af Brevene staar paa en eller an- den MarriJie i Relation P11 den ofte omhandlede Strid o m

Prinsesse Snsgeborgs ,Egteskab med Kong Philip II af Frank- rig, men disse Breve er af h ~ j s t forskellig Karakter og er spredt ornkrl~ig i Samlingen paa en llaaáe, der ikke giver Holdepunkt for Kronologien og ikke er let a& forklare.

Det er nmdvendigt for ma%igvis ak bestemme hvert en- kelt Brevs Art og Karakter at fatge Gangen 4 Sagen for de Begivenheders Vedkommende, sonn foregasar H Abbed '$\'II- helms 1,evetld I,

CZforiigt behai~cilet af Robert D a v i d s o h ~ i : Philip 41, August von Frankreicfr n n d Ingeborg (1888), og Alexander Gartellieri: Philip IH. Angast, Konig von Frankreicli, III, 1910, p. 5 % ff. 161 E..; II$' 27 ff. Begge disse Far-

Abbed &Vilhelms Breve. 157 Planen til 2Egteskah med en dansk Prinsesse er for- modetitlig op~staaet hos Kong Philip som el Led i hans Be- strôpbeliser for at sv;ekbe England eller rrttere den engelske Konge, der som Vasal a f den franske Knone sad inde med store Dele af F~9a1~1~rig; $t det skulde 9 r ~ s e Abbed IVilb-eelm, der havde undfanget Ideen, er en absurd Tanke; formodenl-

.

~

Irg

beror Sageri pas, at de danske Konger stadig havde hxv- det a t have en fra Knud. den store n e d a n e t Wek til Englands Kn-om, og efter Datidens Opfattelse vilde ,Egteskab med en Prinsesse af det danske Iioaagehus rnedfk~re noget af denne Ret. At Danmarl; i SBuiniaagen a$ 12. .%arhui-bdrede stad i et slet Forhold kil den byske Kejsermagt kunde maaske synes b e t ~ ~ ~ k e l i g t for deil franske Konge, g2nsk.e szriigt paa dette 'ridspunkt da Richard Lmehjerte vat kommen H fjendtligt

Forhold til Hiejser Henrik, som lod den eaagelske Konge %age

111 Fange, da han efter sit mislykkede H<srstog sagte at slippe gennem Tyskland; men de politiske FosP~old skiftede bur-

tigt, og Richard og Henrik sluttede netop i Aaret P193 et Forlig, der keiaade bIinre farligt for Philip eller dog rnaatte gwre del vansketagt for ham at fsa shie H31anen. mod Ric13ard gjort til I'irkelighed. Dananzrks stairke Magtskilling r e d Gster- ssen Bunde ogsaa nok g m e det ti1 en nyitip Forbundsf~llie,

Hvo~maar .Eg$eskabsfoshawddlngea~~e pr TndHedet er ikke overleveret. Sandsynligvis er des: allerede sket E 1192, da Richard kmehjerte E El-tersoxnameren opi;av sit Korstog og besluttede a l vende %Ijern. p%-8iEPp has da EBrmodentBig t;~aa&i alvorligt paa at angribe ham straks, naar Iman veiidke tilbage, og han har nôcppe t-áakt sig, at den engelske Konge sltulde komme tii at sidde to i tysar Fangenskab, Seildefapr- deni, der ltom til Danmark for at faa Kongens Saster til derr franske Ronges Dronning, Brzevede farst slam Medgift, ak den danske Konge skulde stiile H z r og Flaade $ E l Raadighed e l

Aar til Erobring af England. Derte Tilbud blev afvist af

Kong

Knud. Det er sandsynligt, al Sendemzndene derefter

f a t t e r e giver meget fxldige Háildeiienïisriinger, hroribiatndt ogsna til Abbed 'WilliePms Breve; nogle >Iisfo~.staaelser slayicles u f i ~ l c l s i m ~ i d i g t I i e n d s k a b kil D a n m a r k s Historie.

ikke koalde frernsaette nye Krav paa egen Haand, og at der derfor er Trnengaaet flere lIaaneder, inden Forl~a~ndlingerae kunde genoptages; formodeamtlig fars$ i 1193, da Philip havde erfaret, af Richard Lswebjerte var taget til Fange i Tysk- land, og at Forhandlingerne mellem den tyske Kejser og Fangen farte ti% Forbund; han har derfor muligvis zndreS sila PJan.

Da Forhandlingerne blev genoptaget stillede de franske Sendemznd lirav om 10,000 Ilark So%v i Medgift; overfor dette kraftige Forlangende stillede Kong I<a%~%d sig ganske nai~arligt ti1 at begynde med afvisende, og under de falgeamde Over\~ejeSser ~msoder vi Abbed JTilhelms Indgriben. 1 2% Brev

til Kong Iinird forklarer Abbedelm ivrigt, at /Egteskabe% vi1 tjene tid stor Haeder for Daiarnark, og at denne Z r e betyrdea. langt mere enad Pengene. Dette Brev 1%. 23 es ikke et sffi- eie%t Aktstykke; WilImelm har, som hans senere Sendelser vises, deltaget i Forha~adBingersme fra dansk Side og 113aa"ite som saadaaa varetage Kong Knuds Interesser, men han kunde meget vel rette en privat Skrivelse ii1i Kolagen og derl give Raad ona at indtage e% mere imadeltommende Standpunkt e n d det, laan officielt maatte h,-arde, Des kan vEre Gr21n.d til med SwBam at henfare BH. 24 til denne Tid; det er e n i aneget almindelige Versdinger hold1 Eo\~prisnlnig af Kong Knud, som kan v z r e i'remlaaldt af Glzede sarer, at Kongeak gik ind paa Betingelsen for Ingeborgs .Egteskab; den er holdt i et Privatbrevs Form, men efter den almindelige Kctrakte~ er det ikke engang sikkert, ak det er et virkeligt Brev.

Sagen gik nmhr i Orden. Et ;lyt Gesandtskab afhentede i Sommeren 8193 Ingeborg, der 14. ,4ugust forrnc~Iedes med Kong Philip 1 Anliens. Abbed BTill~eBn h a r utvivlsomt vzret Deltager i denne S e n d e f ~ r d , og B r e ~ e t 41. 61 til Kong Knud maa v z r e skrevet fra Frankrig. medens a92 endnu "legarede godt. TTilhelm fossvarer, a& han har tilraadet egt te skabet med den store Medgiftni, men der er intet Spor af, at selve AEgtes%nabet s%taH give Allledning til Bebrejdelse. Da det Hov- rigt berettes, at Brylluppet fandt Sted samme Dag, so= Bruden indtraf til Amie~ss, synes alistaa dette Brev med stor

Sandsynlighed a% kunne dateres 14. August 1193: det er et Privatbrev, ikke noget officielt Dokument. Det es bekendt, at .Eg'tesHiabet stralis efter Brylluppet b%cr erklaeret ugyldigt paa Grundlag af en falsk Opstilling af et ,Starnirze, der skulde vise, at Elageborg var sari nart beskgtet med Philips barste Hustru, at et ,Egtesliah efter canolsisli Tiet ikke var :ilhada, Dette udfartes af Eakebiskopen af Reiins, der var Kong Philips AIorbroder, i en Forsamling af Rigets geistlige og verdslige Stormznd i CompiPgne 1193,

5.

9o.oernber.

Faa llaaneder efter tog den danske Regering Affaere, TYiHhelms Brev HH. 79 er en %<%age fra Kong Knud til Pasen over den ulovlige Ophzvelse af Sasterens AEgteskal,; det er et officielt Dokerment fremsatssom Gru~~<iEag for Beassump- fion af en Retssag, det v13 sige Cgyldighedserklzri~agen i <:ompiegne, Hertil slutter sig et andet af \Vilhelm xidfzr-

diget Doliarment 11. 22, s o m e r en udfarilig Begrundelse af lilagen, idet Retsgrrli~dlagel for .Egleskabets Oplasninag a1dfr~h.a canonistiske iEgteskabsbestemmelser heri bestrides, I A~ngusl eller Sepieeraber 1191 dyog en Sendefaed bestaaende af J<ongens Bianasler Aadreas S u n e s m og Abbed TTilIielm ti9 Ram for a t forebringe Sagen og de medbragte forvden de to a s ~ v n t e Breve ogsari et Brev fra Korage~i til Hiardirnalerne, hvis Statte paakaldes; ogsaa dette er et i officiel Form affatbet 5 o k u - ment, som de andre fart H Pennen af" LB~bbed JTElhelm, da han liar optaget det i sin SanlPing

(IH.

2(1); disse tre Deku- menter lian dateres ti1 Slutningens af lici-l, Fra denne Tid stammer vel oysaa et BanaslsriA til Paven, ssan er aEatte% i Ingeborgs N a ~ n af Abbed JITi%helm, formodentlig eRer

Kongens Ordre (1. 32). Det B-sar ganske I<asaBiteren af per- sonlig Henvei-bdelse og ikke af officielt D c ~ k u ~ e n a t I ,

Henyendelsen virkede fsrsaavidt som Pave CoePestin overdrog I<ardina% hHelior af S. S. Giovanni e PaoBo at nnder- sags Sagen (Gesta Innoc. Irligra. 204 cap. ;iO) og sendte Sub- diakoilen Centieis til Kong Philip med Formaning om, at

l A t i II. 26 og I. 32 er beiayttet Udtrjliket incude meaadacii fabricasset

(le1 Citat) beviser \ e l ikke, som Davidsohn mener. p. 3 3 , a t d e e r af s a m m e Forfatter, h\iIket ogsaa er o~erflodigt.

han skulde behandle Ingeborg s@mmeligt; dette maa T-re sket i Begyndelsen af 1195, og det er vel et Res~iltat af det danske Gesandtskabs Anstrengelser, naar der 13. Rlai afgik et Pavebrev !il Erkebispen af Relms, hvis Oph~~reHse af 2Egte- skabet blev staerkt dadlet, og det ble% forbudt Philip at and- gaa ~ a y t Zgtesliab, saa k n g e Ingeborg levede- Fra Rom skriver Jli'illselrn ti1 Abbed Bernhard af Pincennes e& Brev, hvori han omtaler Sagens Gang r e d Cnrlen og anmoder sin franske Vera om SioBte overfor Kong Philip (El. 771, og et andet Brev af h e s l ~ g t e t Indhold (II. 2%) er skrevet til Abbed Sialheri i Esrom; begge er personlige Breve. Sandsynligvis stammer 'rr~stebrevene ti1 Ingeborg (I. 34 og 33) ogsaa fra denne Tid, altsaa Aaret 8693; sgsaa disse to harer ,gaturlig- vis til Kategorieil Privath.. -eve.

De danske BTdsewdlnge skulde selv reise 811 Frankrig med Brevene og sage ved mundtlig Forhandling at bringe Orden i Sagen, Et mzrkeligt Hglrexr (EP. 333) skrevet i Kans- leren Andreas Seanesons Naa;ns til Cardiwalbiskopeia af Ostda medGelea, at 1iansleren ved Xattetid h a r forlada Rom efter kpan at h a ~ e meddelt Paven sin Hensigt. Elan a n g i ~ e r som Grund, at han har vaeret trdsat for Efkerstraebelser, og han har reddet sig ombord i et Skib, der Imar bragt ham til Pksa. Da Andreas og Abbed \VIlPreEm herfra drog direkte $PI Frankrig for at overbringe Pavebrevene, synes det môerlieligt, om de omtalte Efterstr~iebelser skulde v z r e udgaaet fra den franske Konge, der dog havde langt lettere ed at uskade- liggare Sendelsen, naar den liom Band paa fransk Grund. Brevet Bil Kardi~~atere niangoer Saleatation og har a i ~ r m e s t liarakteren af en hemmelig Billet, altsaa et Privatbrev; vel er de manage K~a-lighedsforsikri11ger meget coiarentionelle, men der er dog irmgerm Grund bi% ud af Brevet a& %=sei at de danske S e n d e n ~ ~ r a d har n w e t %listillid ti% Kardinalen og ment, a% iran var i Ledfog med Udsendinge fra Kong Philip, som skulde tage Danskerne tilfange.

Andreas og Abbed Wilhelm drog nu ti% Frankrig. H Dijon blev de taget tilfange af den burgundiske Herbdg og Brevskabesne frataget dem, naiurligvis efter Kong Philips

Abbed \$'ilhelms Breve.

261

Ordre, Blandt Abbed ITiiheHms Breve

(I[.

-85) er en Indbe- retnang til ErB:ebiskop Absaloia B Iianslerens S a v n , hvori Begivenhederne udfarIPgt fortzlIes, og Sa.;o-i det naeddeles, a l man havde ssrget for at Qnase Pavebrearene i to E s e m - plarer, og at de& er lykkedes a t holde det ene skjult, som n u er oversendt til den g~avelige Legat ICardirraai libelior. 1 II. 45 siges, at en F o r s a n ~ l i ~ l g af P r a h t e r skal forhandle Sagen 7. April, og hvis man ikke d a kommer til et Resiilkit, ved et n y t 3fsde en Maaased senere, '7. hial. Saaarel Indbe- relnzlngen ti1 Absalon som det Brev, hvormed Andreas over- sender d e pavelige Brevskaber til I<ardin~,llegakear (II. 63) e r ofPicieEle Dokumenter, begge ndfzrdiget i Begyndelsen af 1196, kort eAer a t de r a r Bomrilet ud af Fangenskabet,

F r a Fangenskabei retler Abbed BYilhelm et Hisaftigi For- maningsbrev til Kong Philip (IX. 33), et Brev, der efter sin

hele Form h a r Karakteren af en officaal Kunidg~reHse o m Philips Ophrzde~a; del Ban dateres de "arste hlaaneder af 4196, IX. 81 a e r ef samtidigt Prioatbrel til Abheden af S, Gensrefa med e a kort Forklaring oaam Sagen, der naturligvis havde til Hensigt al tilsliynde Adressaten til at gare sin Ind- flydelse g d d e n d e Ros Kongen. O m en privat Henveandeise om Hjalp til Subdial<oneh~ Ce~ilius (TI.

5%)

er fra Op%oeeBder i Rom eller fra Siden for Forbandlllagernc: i Franakrig, lader sig anzppe bestemme; det s a m m e gieldes

IH. 52, der er en

Billet, som Overbringeren af enn meandtlig Beslied skal af- levere, IBHodtageren Inaa eii kzndel.ordne8 dJerson, da han for sin rjenesbe skal have fem >lask %%v, og Ikke som den oi~erlererede O\rerskrift angiver ean Kai-dagial, d a %\':ihelm dog a z p p e kunde byde e n Eminence 2--308 lin, for hans UIejllghed,

IX.

53, der 4Igeledes er en Fe~%gebll%et for Over- bringeren af e% Brev til Centius, h s r e r titvivlsomt ogsaa hjemme B denne S a ~ ~ ~ m e e h z r r g .

Endelig er det sandsynligt, ar ugsaa to andre af de o ~ e r l e v e r e d e Breve stammer fra YVilheSms Op%ao%d i Frank- rig

Y.

1196 efter Fangenskabet I Dijon. Allerede Suhm h a r h e m s a t den Formodnisag, at 11 47 og 48 b e r Dele af det samme B r e ~ . , saaledes at 48b er Indledilingen. Der er her.

givet et '8'hJhageblik paa Forfatterens Cngdorn i Paris; han siger, a t han i omtrent 50 ,kar har t i l l ~ ~ r t St. Victor, og her- med stemmer, at S. Genmolrefa-Kirkens Kanniker, hvortil JViBhelm harte, H 1147 bler iegeEb~mgbne efter Si, %'lctors Regler. Han ~ n s k e r Bekr;efteffse paa sin oprindelige Stilling som Kannik 1 S. Genovefas Kapitel, fordi dette vii -\.=re ham til T r ~ s t og H j A p i al hans TraengseL

En

saadan B e k r ~ f - telse paa hans Stilling f det franske Kapitel k e a ~ ~ d e netop v w e af stor Betydning for ham under OphsIdeD i Isaris, da endog den personlige Sikkerhed var truet, og B r e ~ e t er sila- kert derfor skrevet E 1196, ~nuligvis til Pavera, men efter for- skellige Enkeltheder i Brevet at damme snarere til en fransk Gejstlig. Endelig harer efter Index de tabre Breve II. 4-9 med til denne Sag, men det er ikke udelukket, at de i In- dex givne Regester er at henfare til nogle af de bevarede Breve, der ssialedes maa v m e liommen paa forkert Pkzds 9 O\rerbe\reriragers. Fsrvlrringcn E densae liunde Byde i denne Retning; naar Hans Gram saaledes har formodet, at No. 7 i Index er det ssamrne Brev, der nu slaar som

Ko.

77, kan dette se overmaade rimeligt ud, men saa vage Regesternes Udtryk er, %ader der sig herom ikke sige noget med SIk- kerhed.

Efter Hjemkomsten har TYilhelnr, sltrevet tre Breve E. Sagen. I. 31 er et Bsnsl.;rift $31 P a ~ e n i Hngebesrgs Xaon,

1,

30 en Menveiadelse fra Kong Knud til Paven, der meget kraftigt, mesten trioende opfordres BI1 a: skaffe den forskudte Dronning hendes Ret, og 1, 33 en lignende Henvendelse til KardinaPeri-se i Kongens N a v n ; der kan ikke vzere Tvivl om3 at alle tre Breve virkelig er afsendt, men de maa alle be- tragtes som perssa-nlige Henvendelser og ikke som officielre D o k ~ ~ m e n t e r . Henvendelsen var fra~gteslas.

F ~ r s t da Isnocens 111, i Begyndelsen af 1198 havde besteget Parestolen, blev Sagen taget op paa ny, men heraf er ringe Spor i Abbed FYilYaePms Breljsamling, KP, 38 er et

personligt Brev til Kong Rnrad o m det g l ~ d e l i g e Rygte, at Iwgeborgs Sag nu bliver bragt i Orden; det maa sikkert

Abbed N'iliielms Bre\e. 1 83 heilfares til 1200, da der var lag: Interdikt over Frankrig, og Kongen gav sig >Hine af at ville b ~ j e sig.

Af det foregaaende a~srde fi-enagaa, a b der blandt Bre- vene, som angaar Inageborgs .Egtesliabssag, er laogie faa sffi- cielle X k t s t ~ k k e r eller Diplomer, iaemlig:

%H.

19,

19,22, IH. 26,

HI.

45.

Endvidere er der et starre Antal B r e ~ e , som ikke har

en officiel1 Karakter, og som maa regnes ti91 personlige eller private Breve, selv onn mange af dem efiar Lejliglaed og lnd- hold laar v ~ r e t af ikke mindre Betydniaag i den omhandle- de Sag end de officielle Dokumenter. Clisse private Breve er: II, 23, II. 24, IH. 61, 9. 32, 11,

17,

I [ . 27,

1.

34,

I.

35,

HI.

33, 11. 81 a, II. 51, IH. 52, II. 5% II, 31, 4. 30, I. 33, II. 37, IT. 48 b

'

-47.

Ogsaa et Par andre vigtige SzPstorisHie Begivenhder har sat sig Spor i Abbed '5Vilbelms Breve, s,aaIedes GuldhoBin Ibfosters Gruladlzggelse og de Stridigheder, der hznger sam- men dermed. I Index opfmes HAiBca, II

X r

i 0 et Brev med f~lgeride Regest: 9idonaachis Sancti Xichaelis aniltitur ab ab- bate JTilbelmo Ini qua Hdem rrionachi ad pr&iaurn sibi diem evoeantur. S u xnangler dette Brev ganske vist i Samlingen, men der lian efter Reyeslera ilikc v z r e Tvivl om, at det har v z e t eai Sbzrraing fil Munkene fra St. hliehaelis Kirke i Slesvig. Det drqjer sig snn den saimme iltrid, som omtakes i det Skrift, der er overleveret i Resers ,-kuetarl-bim om @ulid%ssl~aa Kaosters Greirad1zggelse i Aaret 1191

',

Der be- rettes iler eadf~rligt om den store Fordzerrekse, der raadede blandt Ciuiaiacenseriae ved St. Jlichaelskirken, og Biskop Valdemars Beslutrriizg om af reformere hlanhesamfunde& ved af Gytte det laen et andet Sted, Ilvortil han valgte GeildBno%tn, hvorhen en Del af M~ankene Byttede, og hvortil Biskop %'aldemar Sagde en Del af sit eget Gods foreiden gammelt Kirkegods og watrrr1igta.i~ det meste af, Ilvaci der harte til St. 3IichaelskirIie~a. Xogie af &junkene knande dog ikke finde Geriz Scriptorum rnliiorum IH. E42 ff. fnrst t r y k t i S. W. D. '6'. 379

sig i den nye Tugt og arendte tilbage til SP. hfichaelsklrken og genoptog deres syndige Levned. De am~gtede al have ind- vilget i Klostrets Flytning, krzvede Godset tilhage og over- faldt endog Gulaholnzamnnkene med Vold. Striden indaaa- Iredes for Paven, der satle Ribebispen Omerris og Abbed Ijyil%le%nn Bil Dommere; disse ordnede saa Sagen efter at have forhandlet med Basnsg Pinand, Hertug Valdemar og Erliebi- skap Xbsaloin. Ko. 11 betegnes i Regesten: De assignatisne bonorum iEIius Ecclesiae GaBseis, Der gsres i dette Brev Rede for Sagen, og Godset tildsrnmes Cistercienserne; dette es altsaa ligefrem Dommen, og S o . 12 er Inadberetizingen til Paven om Sagens ForBsb. Baade S o . 10 ( 3 : Regesten),

k1

og 12 er altsaa oprindejag ~ i s k e l i g e Diplomer..

Da GsundPzggePsen af Groidholna efter Gertz S o t e falder 1191, og Bisp Vajdemar er den, der Bytter Klostret, medens der siden Ekke er Tale o m hans SIening men om Hertiig Veildernars Patronat, er det sanadsyiz88gB, at Striden har haft nogen Sammenhzng med Bisp Valdemars Oprar i dette ,?ar. SanidsynSig17is e r \Tore Dokuraienter dog fmst fra 1192, da der nsd\~endig-\.is maahte hengaa nogen Tid med at faa Sagen behandlet; farst er der, som det staar i deil Resenske Fundalio, indsensd t en Relation til Paven - sandsyalligvis fra Kapitlet, da BIsl~op Valdemar havde forladt sit Stlfl, -

derefter er der beskikket Dommere, som skulde Haave Tid til Sagens Behandling og endelig gare Isradberetniz2g om Wfgp- rePsen til Paven, Man har i Horn vzre"brramderreitet o m Bisp Valdemars Alac%llnationer og slillet derfor ganske laaturligt Spargsmaa%eB, om Klostret stiller sig under Hertugens Pafro- nat; det er ogsaa ganske naturligt, at ënraen til Dommere besliikber Bispen i Nabostiftet og den ansete og kyndige Abbed.

Lib, II. 46 handler aabeiabart om dern samme Strid (Xigri eoassurgent in Griseos); men det er k u n en Sarnmen- s t y k ~ a i ~ g af Skriftsieder. Der e r laer to llullgheder: enten er det en Del af et virkeligt Brev $3 Paven aned Klage over St, JH4chaels-C4unlacenserne, eller det er en blot Betragtning over den forargerlige Sag, I fmrsfe Tilf~ieIde: skulde altsaa

Begyndelse og Slutning were udeladt og da JYiIhelrn hal optaget de ovenfor omhandlede Doeiamenter i Ba-evsam7in- g e n d e s det ikke.. hvorfor han her skulde have udslettet eh- hvert Spor af, at hari havde affattet den Iálage, der foran5e- digede, at Paven overdrog ham ag Riheksispen at d ~ r n r n ~ i Sagen; del er da overs.ejende sar'dsynhigt, at dette Breu blot er fingeret. Endelig horer ogsaii II, 48 Ilerhen. Begjndelsec viser, at d e t oklie er et virkeligt Brev til P a r e n ; hvis han ikke vidste. at Paven var underrettet, %Elde ban gore set,

inen n u O, s, v. Dette Brev er en evident Fietion, hverken

siificlelt eller privat Bser.

Disse fem Brese ex. saaledes meget Izrerige for Abbad ZTTilheIm og Karakteren af hans Brevsaip~ling. d n z r

TI%-

ItnyhtaIsag til disse Brese Ban oanhales el. cler staar H StarnlHn- gen som 11 44. Del er skrevet i Kongerrs Xavn t2 Paven og er en Klage over l3tskog BTaldernar af Slesvig og %sans For- r a d e r i mod Riget, eller i-ettere en forlayet Klage aneei Ed- tryk af Forbanselse o.c.er, a l den laelligir Stol endnu HnCel h a r foretaget mod deri ograrslie B~slcop, skant Erkebispen og hans Lyelbisper h a r indsendE. Beretning %hl1 Paven om Sagen, Det reale Hsveap~onB~t i Brevet er dog i Yisbe'ilghe- den, at I<onger-\ vi% forsvare, at hala holder Bisbopeli i F : ~ n g -

sej, da delte var- et eklatant Brud paa Kirkeretten. Brevet II, 44 maa anses for e% officielt Dokurneni,

Et aladet Forhold af Vigtighed, som b a r sat sig Spor B Abbed TTiILtelms Breve. e r den danske Gejstligheds For- hold titil den P B O T S B I ~ Ej-láebisliops Sirid med Kong Sverre, Erláebisyexi af S i d a r o s ssgte Tnlfl~~gl hos, LChbsa$on 1191, og danske Pr~eIater ststtede Bsam i laaais F s r s s g paa at finde Bistand hos Paveai. 1 ErBieblskop Eriks Xarra slirer Abbed FYilfieSm en ret u d f ~ r l i g Klage til P a ï e n (1. 11), som ganske laar Karakteren at ek officiel! Dokunneni: .i.ntagellg sinai det dateres 4192, da det er skrevet irsden den parelige Banbulle over Sverre blev udstedt. Il. 2 vedrarer ogsaa denne Sag.

En 1x1 R;a~Li;ke Breve af Hrojsl forsl;elPig Art vedrares. danske Kirke- og Iilosterfoi-Yiold. Af srerlig Irnkeresse er det lange og lidenskabelige Kiagebrev ti% Erkebiskopen i Luaxd

over I<ai.dinaP Fldentltms, der som pavelig Udseiading var laer i I,andet, liden at det med Sikkerhed kan siges, hvad hans egentlige ,!Erinde var* Det er sikkert, a"i han o p l i r ~ v e d e Penge og i hvert Fald efter Abbed JVlIhelnis Mening for Iov- lig haardt kern (1.

25).

Det er ikke blot el virkeligt Brev men har ogsaa laas-aktereil af eii officiel Klage over Oreï- greb mod det Kloster, som TViIhelna havde Ansvaret for; det kan, efter hvad vi ellers ved om Kardinal Fideniius Ophold i Danmark, dateres til 1197.

Et officielt Doktrment er sgsaa II, SO, en Klage skrevet i Absalonas Yavn til Paven oyer den svenske Erkebiskop og hans StlEraganbisper, der ikke vil boje sig for E ~ ~ n d s Erke- stoEs Overh~jI-ied. Ogsaa

HI, 89 %il

Bislaopen 1 Odense er af offjciel og tjenstlig Iáarakter. Det sasnnme gzlder 11. 50, der er rettet til Przn~onstratenserabbeden Hugo og d r e ~ e r sig om Abbed Jolrannes i Laand, og om PI. 16, der dog k u n er Begyndelsen af et Brev ti% Biskopen af Skara.

Om mange Breve er det %ranskeligt at sige, til h ~ i l k e n Kategori man t i l henregne dem; de omhandler vel Klost- rets Forliold til andre Klostre eBler kirkelige IIyndigheder, men har dog en saa persorilig Karakter, at de Ikke kan kal- des officielle Dokumenter, Saaledes er der nogle til T\'i1- helms S a b o Abbed 4'aIberl P Esrom Kloster (3. 36, 37, 38 og II. 35); ligeledes er Brevet HI. 36 til Abbeden i Scxistved og 11. 39 til Prioren i Ibongehelle Kloster at betragte som Privatbreve. Brevet til den laendte saellandske Stormand Ebbe S~inesmaa, hvori Forfatteren beklageil sig over mange forskellige uheldige Forhold for bians Kloster, naturligvis for at paakalde R j d p , vilde jeg ogsaa kalde et Privatbrev (d. 39)- Ogsaa II, 19, hvoraf dog k u n Begyndelsen er bevarer, er formoden"8lag rettet til Ebbe Sunesona,

Blandt Brevene ti% andre kirkelige Stiftelser er dog og- saa Breve, som maa kaldes officielle Skrivelser, saaledes et til Jomfrtuklostret i Roslailde (I. 27) og lo til Jomfruklostret á Slangerup (I: 28, 29)- De af La,~igebe% og Saaiinai givne Da- teringer af disse Breve er der ikke noget sil;ker% Holdeptankh. f Brevet 11. 53, som er rettet t43 Biskopen af Sc%r\vesin,

Abbed n'illrelsns Breve. 167 er noget uklart, da de% e r et i ganske almindelige 'Vendinger h o l d f l a k k e b r e v , men det maa dog formoclenllig K aere mere

oMcie$le kirkelige Anliggender, der har for,asmlediget det. Et rent Privatbrev er Brevet ti% de t@ I<ongedo%re, der gaar E Kloster (1.

%G),

som indeholder baade en skabe lige Formaninger og Ros. En lignende Karakter har Brevene til Rislcop Thrugot af Bargliam, IH. 4% og 66, og 1% 42 bil Proar- sten for S t . Shager i Vester~lg, der ve1 kan dateres fra 1185

eller et af' de narrsnest falgende Aar. De indeholder baade Venskabsfarsikringer og Formaiiinger og IretfeszBteIsei, men d a ,"abbed \JTiihelm ingen kirkelig AHyndigBieck havde over dasse forskellige gejstlige Personer, kan Brevene ildie beteg- nes som officlelie Aktstykdier, sels: om Brevskrireo-e11 lian siges at tale i Embeds Medfar eller ti9 Bedste for den Insti- tution, han tjener.

lovrigt er B r e ~ e n e ons Abbed JTilhelnas Klosier og dets okoraanalsXie Forhold af meget forskeliig Art. Brevet II.

64

til Beboerne i Lyngby og Helsinge Sogne om at yde Tjeneste ved Klostrets Byggeri er skrevet P Absalons Navn; det er en bIsliroyelig Ordre og saaledes et officielt Dokurneni, men det lades sig naeppe gme med Sikkerbied at dateae det %il X 7 5 ,

fordi %i%ostret snakring -.\.ed dette Xar blev flyttet til ,%bel- HaoEb, da der Iigesaa el kan v z r e Tale o m senere foretagne Byggearbejder, Brevei. II, 43 er era Supplak til P a ~ e n og drejer sig om Beneficier for Klostret. Endelig er det samme Ti%kBdet med il1 18, der er en li%ageskrirelse, hvis Begyn- delse vel er gaaet tabt, Inen som dog ses at v z r e en Paa- kaldelse af Erkeblspens Hjzlp mod en Mand, der tilegilei- sig noget af Iilostrets Jord, og et ligilende Brev ti: era pas-e- lig Legat II, 17. Brevet II, 58, h ~ o r i Broder Daniel kaldes tilbage, man v z r e Abbedens Optagelse af en Munk, som har forladt Iáiostret, og kan da ogsaa betegnes som et officielt Aktstylake, medeas Forholdet er fvi~lsornt med to Breve fil Kansleren Aladaeas Seinesan, 1%. 99 og 11. 2 ; navnlig for det sidste Vedkomn-nende, da det kun e r et Brudstykke.

Private Breve til Erkebispen og Roskildebispen o m

Almindelighed e s i stort Antal optaget B Samlingen; hertil. regner jeg II. 21, 28, 31, 34, 62, 6-1, 67. Ligeledes HI, 49 til Biskop Peder Sunessn i Roslailde, og det er sandsynligt, a t flere Breve, kivis Addressat ikke er sikker, er rettet til den s a m m e Mand, far h a n blev Biskop, formodentlig medens h a n endnu opholdt sig i Paris for ab studere; saaledes 11. 30, der blot Indel-aolder Forsikringer om TenisHccab og Hengivennhed. Endelig findes ikke faa Breve til gamle Venner inden- for dein franske Gejstlighed; ogsaa disse handler af og til o m virlielige, Bionkrete Spsrgsmaal af kirkelig Kasiir, som II. 20, des a d r a r e r inlod Simoni B Anledning af et bestemt forelig- gende TH'ilfzIde, h ~ i s Xatrir dog ikke nzrrnere kan bestem- mes, d a Brevets Begyndelse mangler. Noget k o ~ ~ k r e t laldhoid er der cjgsaa B II, 37 til I'b'ill~elrns Ven Abbed Stephan af St. Genevieve, og 11. 63 hvori SVi1helm fort-%ler, at han e r kommen "si Paris.

Mange af disse Breve indeholder dog ogsaa knn For- sikringer o m Hengivenhed og Yenskab og almindelig holdte k'dtale%ser om Fromhed og Gudsfrygt; saaledes %I" 56 t31 GOSV~II, forirmodentlig e n fransk Gejstlig, som jeg dog fore- labag ikke formaar at identificere. Af lignende Karalater er 71,

15,

Ih. 29, 16, 38, 11, 32, II,

54,

HI. 60, og IH, 68. Traste- breve, Anbefalinger og Formaninger ti& ikke angivne Perso-

ner, som ikke lader sig bestemme, harer naturligvis ogsaa i~jernrne blandt Privatbreve, saaledes

HI.

40. Endelig er der

en Del Billetter, som er medgivet Orerbringeren af et Brev, og som blot indeholder en ,"asrbefahing ti9 Adressaten om at stille sig velvilligt kil den paagxidetzde Sag, hvorom der %v- rigt ganske mangler Oplysning, scaaledes

H%.

70 og flere lig-

nende. Ti1 denne Kategori horer ogsaa nogle, som kun er e n Begyrrdelse til Breve, som BI. 7 l og 72, og O M hvis Ind- hold intet kan siges; mu%igvis har disse korte Breve dog aldrig vaeret benyttet til virkelige Breve, enen er ]tun affattet s o m Paradigmer paa Indledninger til fornemme gejstlige og verdslige Personer. Om 11. 75 og 76 & a s det vistnok med Sikkerhed siges, at de e r rent fingerede; dette gaeldes mulig- vis olir flere B det foregaaende omtalte Breve, hvis Adressat

og Hensigt uar ~.anslie%ig at hesteriarne, o;; det Ban

i

hvert Fald fastslaaes, at saadannie Breve Ikke nogensinde h a r vzerei olliclelle Aktstykker eller Diplomer,

Endelig er der en RzBIie Breve, d e r disliuterer ha~oo- nrisilske Spmrgsmaal; det er eRer Xngivelser~ i Bndex de farste

23 Breve 1 fgrste Bog; heraf es- dog Ko, I, Slutriiageaz a i

BI. Brev og 88-23 gaaet tabt. De fleste af disse Breve om-

handler SpnrgsmaaS o m ,Egiesbabets Stilling i n d e n h i kano- n~sBi Ret, og m a n fristes derfor ved farste MIekast li% a i

szetiie dem

E

Forbindelse nxed Ablped 'k'\'ilhcliiiis Virksomhed E Dronning 111gebor.g~ Sag; d e t er ogsaa meget ve1 ~la~iBEgh. a t det er denne Sag. der er dela eprindelige Xaa-sag til, at V741- lielm kommer til at sysle Indgaaende med de n2atsin1o11iale Sager, men da der P disse Breve omhandles mange Span-gs- maaH, soan ikke han. Forbin-~delsc med de i Ingeborgs Sag r"o~.e"aiggeimde konkrete Webssporgsnaa1, Bar: cler Xiake uEre Tale orm. at Brevene h a r a . ~ ~ r e t opfattet som Indlxg X den franske Sag, ganske szrlig da de omharrd%ede Ketsspargsmaal ral- stcrrkt driqfiede overalt i den kanoiiistiske LPterafi~l i den sidste Halvdel af 12. Aartmiindrede. Brevene er fgrmede dels som Svar paa Sp~rgsrnaab rejst af air1 anden Kirkemanci i Breve

til MTfl%ielrn, dels som Spargsmaal af \T-iihelna nettet bi1 Paven, hvorefter frrlger Svar, der aiigives at komme &,i. den heliige Stol.

Xo. 2 omhandler i Korthed ,Zgteskab mellem Frie og S r ~ l l e og mellem SrcePle fladbyrdes. Beg:-udeiseti, solr. er- abrupt, giver eri Heamvisnilag til en frankisk Syllade; ganske vist staar i x70r Overlevering Numerian eller Verinatia~n, men det rigtige X a r n Yermerlzm (den franiske By Verberie)

ses af Gïatiara (C. 29 q. 2 e. A), der ciaif~rer dette Sied af Sy-

iiodebeslutningen, som ogsaa cr trykt i ?irTorro Eegg. 1, 22 Breret e r ogsaa i det dalgende sammenstyliket af Citater ad eii Sy~iodebesiratning Cabilnormense (Aaa 883 i CEaaBssns-sur- Saiarae) og Steder fra Petrus 1,ornbard~is og Gratians Behand- ling af det foreliggende S p a r g s ~ x a a l (Jfn., ogsaa Gand~aFbphus Behandlirig IV. 288-89, som JYillaela~~ ganske s - i s h z p p e kaim havri kendt, d a denne S u m m a var Bidet ualbredt, men som viser tilbage ti? de fzl%es IBi1der).

Endnu mere lajaaefaldende er t%"ilRelms Fremgangs- rnaade 1 No, 3, der behandler Affinitas og C o n s a i ~ g ~ i n i i a s , De mange kanonistiske Kilder, som han citerer, kimde v&ke Forestilling om stor B e l ~ s t l i e d , og S u h m h a r - ganske vis% B Reglen forgaeves - e f t e r s ~ g t de a n b r i e Steder hos Grego- riars, isldorras, P a ~ e r w e Zacharias og Julius elc, S u h m h a r rigtig fundet, at alt dette findes hinfart af Gratiaag, og hvis h a n var i<l%deaz far det foreliggende Brev, haalde Abbed 4TTilhelm samlet forskellige Steder E Dekretet t49 en Frem- stilling, dette Arbejde er imidlertid allerede gjort af Petrus Lombardus i Se~itent. Lib.

I\'

Distialet. 40 og 41, Hiroa-med &Vi%helms Brev stemmer gai~slne naje overens. saa noje, at der BkK;e er Tvivl mulig om, a t Wi11-aelm direkte h a r af- skrevet Petrus.

Det samme ForSaoHd maden. os i d e andre laer onihand- lede Breve af BanonistisIi Indhold, h a d e nnaar de e r af%attei, i %VP%hePms eget Navn, og naar de fremtrzdea som Sarar fra Paven. ,'kile disse Breve kan derfor Ikke betragtes sum via-

kelige Breve, anen e r let gena-nerusigkige Fictiones., eller s m a a Fsemsiiilinger af kanonlstiske S p ~ r g s m a a l , muligvis ti% Be- I z r i n g for yngre Gejstlige i de danske Karker og K%ostxe, eller de skyldes blot Forfatterens Lyst til at fremstille enkelte rigtige Punkter ved at excerpere starre Y z r k e r ; en saadan Forfatterglade r~sr ogsaa i Aliddelalderen ganske almindelag, og noget andet M a d behaver \$'ilhe8m ikke at h a r e haft. Det er givet, ai disse Breve intet h a r med virkerige Breve a t gme, end mindre er officielle Aktst'kker elle? Diplomer, Aiddatere dem lader sig ikke gare.

Det vil af det hregaaende Brenngaa, a t kun et ringe Ai-ntal af Samlingens Indhold er offieie9le h8ntstykker; stsrste Delen af Brevene snaa anses for Lrivaikxeve, der er af en vzsenllig anden Karakter end de egentlige Diplomer; det nnaa endvidere herved bemzrlies, at Forfatteren aahenbart9 r%a laan samlede Brevenie, ofte har udeladt forsIiellbge g-ngse Forniuler 1 Salutation og lignende. Nn er det ganske \rist

Abbed Wilhelms Breve. 173 officielt Dolcument Ikke er ganske klar; vil m a n nemlig hertil kun regne Dokumenter u d f ~ r d a g e t til reesligt Brug, lalives man vanskeligt slikkeri med de talrige Aktstykker, som sva- rer til, h u d mare i nyere Tid kalder elm EmnbedsskriveTse, og det vil dog falde naturligt at regne saadaaine Breve naeci B i l de sflicielle A.lifer, som jeg i det foregaaerxde h a r gjort det, Efter det osrenfor udviklede lian folgende Breve anses for oprlndellgt at have v z r e t officielle XPtCsto;Bi$ier eller Di- plomer: Eih. I. 'Jo, 24, 29, 29, 28, 29. l,Bb, II. No. 2, 10, 11,

12,

93, 13, 16,

17,

68,22, 25.26, 43, d4,4D. 30, 35,58, 63, 69, 79, 80.

VansBieEig,ere er Spsrgsmaalet om en Del af Privatbre- vënes og de smaa Billetters Oprlaidelse; ganske vist gar mange af dem Indtryk af a% v z r e fingeretie, at v m e !,?enhl som stilisliske Paradigmer, men med SPllikerhed kan kun siges, a t Brevene af lianonistisk indhold e r reni fingerede, d a imrigt vor Tiden om Tidens kirkelige Forhold er saa begrznset, at der bag et Brev kan ligge reale Forhold, som vi ikke liar Midler tal at oplyse. Det el dog orervejeride saamdsynlig:, at de korle Billetter, soral kun er Begyszdelsen tal Breve, er fingerede Païadigiaier, eg saaledes som de e r overleverede ude11 slet egentlige Brev, er de P hvert Fald ikke virkelige Breve.

Fra det

11,

og 12. harhundrede er en Hsb:ekPie Samlinger af Breve bevaret, og disse er af luwJsC forskellig Karakter, som del ved forelobig ikke e r let helt klart at hestenmme, da meget Materiale %clin e r daarligi eller slet ikke u d g i ~ e t , Som bekendt er en Del af Gregor YB1.s Registreir-, bevaret, aden al Tvivl 3f kfrbiepolitisiie Greiaade, medens den firldst:~ndige Samliiig er gaaet Il1 Grunde 1-98. Dette Hegisler h a r inatur- ligvis k~ai, incleholdi; virltelrge og officielle Breve, og det samme gzlder forskellige andre Samlinger, som af prakfisk- politiske Gruimde el- foretagel af Iorsbellige Gejsillge. Irnid- levtid sammenstillede anan ogsaa Breve med p d a g o g i s k Foraaaaal for Dje, som IIorasler for A4ffa6tel;se~x af Breve t03 Rrug ved Vwdervisnillgen af unge Gejstlige elles lBi_inlie, og

historisk $7Pgt~ghed, som private Breve og fingerede Breve, sow2 helrandler Emner. der var af Betydning for d e unges Opdra- gelse til at forme deres Tanker i eb klart og smu&th Sprog. Ofte findes Iigehnem ss-rBigr Sam91~oger af Formler sean i Glrieh af Banabergs Brevbog. Derved opstaar den IbraIighed, at d e virkegige Breve og Dokok~enter, som es opkaget, er bleven stilislisk overarbejdet og saaledes Iltke h a r bevaret deres authentiske Karakfes, hvilket naturlagvis altid maa m a n e kBB Forsigtighed i Brugen ved rent hisroriske Under- mgelser; de klassiske Citater, ogsaa af Kirkens KBcassikere, th-ieologiske og Bsanonistiske, er nzeppe ofte oprindelige, men giver Bre.;vsarnli ngen en litterar Karakter, som det ogsaa ses i de Lclirebages i ai skiire Biex-e, der e r bevaret, f. Ex, af Perrkas af Blois og Xlberik af Monte Casslno, der er meget Baererlge for Anvendelsen af Brevsaas~lii~ger fra den d d r e Aliddelalder. Der udvikler sig laer e n s d i g LZL3erniurgenre, hvis historiske ag Si%%erax-e Befgrdning i hvert enkelt Tilfadde naje maa prm7es, da historiske Dokkimenter og litterixre eller videnskabelige AfhandBInger her findes sammenblandet paa ofte meget ~i1BiaasJig biaade.

Abbed !Vilhelms Samling, som er den eneste, der e r opstaaet indealfor dere danske Kirkes Litseratar og desfor kan g m e I<~-av paa ganske szn-Bag Hnieresse, skal ses paa

denne Baggrund, og dens \ ' ~ r d i og Retyanéng vil fars& blive klar, naar hvert enkelt af de deri indeholdte Breve er bleveal na~agtig interpreterede, saavel deres IoadhsPd som den stilis- tiske F o r n ~ .

%Villinan Xorvln.