Nye t r z k i dansk kla3kehisto%ie i376-$686.
Sytaarsdag PS43 51er BiristoiTe~. a l Bajean salvet og kro- laet kil reranekonge j Danmarks rige, trr~hil-c.r ~ - c ! j l i i Dtuszicb~. 9'oi viden h e r o m sicnnamer Elrke fra s%;~amtevers, xeeb n y t ~ a r s - lejer fra aarsskiftet. 14en-8 sEregne og, szelso~iiime titel el- os
overleveret gennein en alotariaBgtlest, som fol-tieller oax de oaa-
s!é-endigheder, hvorunrier BIBuSataarer-e bles li], og g s r rede far deal hajtidelige handling, led for led. F o r rurske gang ser e n
Iiongelironisay: f~'.Blde sig ud paa ilansk griand.
Rille Isy, RiE,e domkin-ke, hnjkoret - d:er samledes dyg- ~ i i t a r e r n e . 0111kil1ig n ~ i d t p ~ ~ n l < l e t , e n kohige af Srerrig og Kor-ge, dertil bajersli hertug og p f a k g r r r e . Processio;clenl skred frem, scepter, krone, s.;;erd og xbYe, "saare l~~r~ô_sXlxne~igt", 1:aar-et 3 FserlugeIige h ~ r i d e r , under Brunsvzgs, Bajerrs, Slesiens og Slesvigs t ~ ~ a b e n . áa-8dvIelsen, salarsia~geri, I;rolaLnge~~ og edsaf- lzggelsen. Et f l i n ~ m e r af lararer. Ge.;7ar-ddter 02 pi'agk 3 c g ,
midt i, en skilikelse, ],eskedeni lilca/dt. ;Ikke B skrucl og n ~ l i r a ,
m e n i diakonens s i n ~ p i e BkdeB~eia sad BbrisloEer, "nfar-8 dal- :>~atik,l og Borkappe". Det var ganan~el sx d , saaledes. S>esn, s o m ?*ene for at Biente kronen. maatte afl:egge sigi lrerdsllghed, ifore sig kirkens kendetegn i stedet. Hvad van- ~ e k en jordask
fyi-ste, aaaar h a n skiilde jaerrastilles m-ed Guds mceied? Ikke a r k e l ~ i s k o p p e n s Lige, ikke biskoppelss, p r ~ l a t e n s eller prmitens.
Saa blev h a n da ret opksqjet, naar kroningen fandt sted, Men
denne dag, i 1443, blev dialronaeaa kroaae~ og soBveB, ikke hil koamge. D e i l daaislie kirkes h ~ ~ j e s t e ~ Hans Eanmaiid, salvede e n zrkel;onage, sejr zrlcebiskop.
1443 nasaedes Brrlminationen. Endnu i Ribe blev en r x k k e afgorende besi~atnianger truflet. Flere kom ti%, i maanederne derefter. Alle, vidnesbyrd om eet og det s a m m e : den Itlrmdensiske ceskebiskops indflydelse, magt. Det er, som om Ilnierile a
Halas Laxmands politik n u Isher sammen, lopper paa s a m m e gang. Triumf efter triumf i tidsrummet n~ellenn 1. januar og 30. mqj, 19rlstoEers kroningsdag, Haiss Eszxrnands dadsdag.
1,undenaseren gik bort, gabende stor stod piadsen efter ham.,. Men han naaede det altsammen, forinden, endnu sam- m e aaa. Det er, som h a r hlsforiei~ sallet sxitc et skel 1443 og denne r n e gang af sig selv angivet epoken, som ellers hi- storikerne tager sig re$ ti! at Izgge ind
R.
den.Xlen hvorledes ms. det %aornmel d e r t i l ? Hvad ligger der bag 1443-politiBke1a, og h r o r i bestaar dens s x r k e n d e ? Spargi;- maalesae e r k n a p nok hkevet rejst, og en. der giret svar, gur d e Ikke ]zengere fyhdest.
Med H a n s Eaxmand kom z r k e s z d e t Y L u n d igen frem hil e n plads a.ed siden af trone^^, aata ligesom 1 det store h ~ ~ n d r e d a a r , det tolvte. 1 s y r korte a a r pi-:~sidere~%e Hans Ea~rnaand. Men fortend fos h a m gik e n a n d e n , I meget hans jzrnbyrdige, Peder d,yBike, zrkebislaop f 418-1436, Han er blevet hel[ overskygget af stra efterrnciiid, Fortjener del akke, F o r lian brnc8 vejen I mange ~ n a a d e r , Iorbei-edle, Hivor Hans Lal-;manad fiiEdendte. Ted vurderia~geas af Peder 1,yPaBes gerning e r Bconcllie- beslutningen fra Kwbenihavn 11125 altid 11Pevet s k n d t 1 forgrun- den. Den e r af B~etydning, hIcn niok saa vigtig e r den ind- bydelse, som sendtes u d forinden, F o r forstaaelsen af zrloe- hiskoppen personalig e r d e n %angi rigkigere. Den udgik s a m m e aar, i f o r m af en s t z r n i n g . En februardag slod den a t kese p a a domkirkens d s r . Stzvraingsbrevet var rettet til gejstlig- heden, f m s i og fremmest til l~dbislaopperne over IaeIe Dan- mark. Verdens es blevet gamnmeli og ond, hedder det, lasken dybt indgroet. Duclbringende hvirvler den sig i ejr ret, tumler ~ ~ ~ e n n e s % a e f l s l < e r e n s baad i et oprort havs., studer den opa%lin%d eller bringer den i dybet. I Izast, om baaden sláa;b i Paavn, og dermed verden, frelsen, Thi mod syndens Xizrvzrk findes bod. Dog, Iiun eet kan hjaelpe, Iaean eet: Reform. ELI reform
af de gejstlige. laen planerne gaar s.idere, reform ogsaa af i:~enigheden. Endnu et siiridt 'tager Pedel? L ~ k k e . Der g i w s X:eg,ns;e~~$ adgbang til %iirkeforsan:1P~1gen, aHEe sonia h a r noget BniagemaaE m o d gejstlighederi. Biskopperne skal, hver i sit stift, kaindgrilre detae. Det e r alvor. Peder I,yBiE<e alleddeler sine lydtbisper mandat til at s i z - m e alle implicerede for kan-
ciliet. Deite h r h o l d . at 1zgfoll;et indkaldes til kirkens nrade, at a8tsaa de tii-aditioeelie 11-ammer for el I;onciiiain~ sss~ader- Isrydes, hadefra, er i hebj grad pnafzldeazds. Mvaci den nier- mere laanke er herixed, angives imidlertid tydeligt i den ~~rkebiskopyselige si21 ning. Og her koaiimer er, os.errgamyli:lg, I<irlseforsa1aali11ge1i slial kaldes sammen for ah bringe de"oe4-d~- Pige samfuiid og kirken i harmoni med l"ain;anden. De skal Isringes i i n d b y i % e s lorbsliad "red l ~ j z l p ;)B retf~relige og velafvejede domme" l . C~ilBaarlHg: spmger I n a n ved deile
smeg:le program i81 et B;árl;ekigt ~ n a d e r Es der noget fcr~61- fxlde'! E r der nioget forhillede?
Det araaa hen. erindres, a t \-r befinder os ikke P
42,
eller. 13- zaarhundrede, men i d e l k m t e n d e . Pea dette Lidjunkt..a
1$2,5, r a r d e r nylig cI;et en r:rt.kke oms-:cltende og s k e l s ~ ~ t - hende 11egPa.enhcder ude 1 Europa. T r e payer, der I n e r Ior sig gjorde k r a r paa at reprtvselifere den kirkelige magt i dens ~nlest rsiiadsBsrs~amkedee [orm, var Islee.et afsat s.ed dsns, detro- niserel eller trei~aget ti% at I r d e tilbage. Den aaiyndighed, der stod I ~ a g , v a r genera1l;onciliet i lCorxskan~. S a r ~ ~ n n e aai, sonu dette fandt sted, kulminerede sgsaa konciliets debat o m reeiten til at d r z 1 ~ e eaa e r s t e . Xa'lsar h a n var tyran. Bag disse drof- telser la:% Haaarde neaiiteker, borgerkrigen ; FrasaHarig, mordeh.paa hertug I,ouis af (Irleans. Baade kirkeinaagt og kongemagt irlev kastet i smeltediglen d I<onsfaa-8z0 Det aar, da delte skete,
i
115,
fostjenen- navn af sniddelaldercns1789,
Peder LyltPie, den senere lundensiske zrBieSsIskop, ko111 som dansli udsending paa a9lern:~rmeste hold af disse om- vzltniaager. Han sad i det triumvirai, som ixa.,dsamlede an- !<Lagmne mod Johannes SXIJI. Den haje pave, I<ris88. stat-
'
14:>5 21,'2. I)iploiiia?ari~irrr tlioeeesis Liaraciensis- ut$. a f L a u r i t z WeiRiii1, III (1900) 1 2 .4 Niels Skyiitn-Nielsen.
holder og Slat. I+edrs vikar, besliyldtes heri for simoni, m o r d og hos, fornzglelse af opstandelsen og fornzgtelse af de! evige lir. Peder Lykke var direkte ansvarlig red afszttehsen af denne pave, og ~xedansrarSBg ved detroniseringen ai Benedikt XIII. Peder Lyli\%ies BioHlega, den danske biskop Hans Skoa- deler, tog aktiv de% i tyrandebatten, H a n h m d e d e , at mord %.ar tilladt l,
Kan m a n tainke sig, at den senere danske ,n~rl~e%gBskop Iciinde bjzrge en gammel konservatiar opfattelse igennem disse begivenheder6? Knimde h a n anerkende pavens oa7erha.ji1ed s y e r Pronsilief, nuar h a n sela. kaldte d o m ned over h a m paa for- samkingei~s vegne? I<~ande h a n akceptere kirkens sgipreixa-ti oyer den verdslige magi, naar bonclPiet bonCaXdt biejseren om at bistaa wc% afsxttelser~ af paven? Nej, vejen bagud var sparret, lukket. Peder Lykke ~ n a a t t e kaste %os, s;etle kaasen effer andre m z r k e r , lade sig lede af koncBliebev:~ge%sen og é ~ d i a n g e af d e store nye tanker, som den Hsa~de fostret.
Den ledende aandelige Sirafi ]lag b e u ~ g e l s e n v a r fransk- manden Gersan, k ~ n s l e r ved del parisiske nasiversitet. Ger-
soil slog ti1 lyd for, at ikke bdoi gejstlige, mcla ogsaa H;egfo%k, stsaym anskede at bPbi\e paahart, burde have 3dgang ~ i ' i et liooim-
ciPEtim
"
BBrsbop~icr*ise skulde stadig Ilave beslntningsret&en, luen lzgmzendeime biirde Erave ytringsret. Det es desane Ger- sons tanke, vi se? Pedcr LjlaFte virkeliggore i stzvningen til det dar.islae Blrkerntade, haler sgsaa 9,z~ggazxnd~ kunde Iremdare deres liilager. IPde:l tdee:~ o m af bringe harmoni %ilveje Pn~el- len11 det uerdsllge sanafund og det ?iir!te%ige s i a n a m e r ligeledes fra Gerson, Der er, siger denne, to a r m e i lB-risti stat. De bar leve sammeni i fred, P forbund, saa a t d e sammen karl lszre dela gnddomnnelige retfivrdigheds troale. Andetsteds udlr~gger haas dette som retkvidighedens koolge, Salonaons, t r o n s ~ s l . Dem b m e s oppe af to starrier. Deal ene er gejsfllsgheden med delas domstol, Den anden, den verdslige magt med sin juris- daktion. Og han forfs2etteri Y-retkerddgghedcrr sager at skilleP. G. Lindlaardt, Danmark og reforml,oa~cilierri@. Teologishe stiidles 112
(194" 22 ff.
de to a r m e paa Kristi stat og s z t i e splid imellem deres donmslo- ke l, Ganske det samme udtrykkes i Peder Lykkes stzvning til
lairkernodet i K.aberahavn. Man taler d t ~ r 3m den ~ e r d s l l g e ~erdeua over for %airBen. Denane er efter Peder L ~ k l a e ikke hovedet eller hLjerlet, saa lidt so111 deras ~ a ~ o d p a r t sedtsceres tik bEot ,.b 1~a3g.e den verdslige arm. Kej, de e r Ikgestihlede, begge lemmer par, saname legeme - Hiristi %egerne.
K u
cr de s!<411fra Ryb~er-andre, for syndens skyld, fon Isindelsen meilern deiu batedl iBu. Jien det el- det daiaslie Bonciliums opgcan7e a & gen- oprette balancen ámeE9em dem.. ja, bringe dem 4 et inderligt iorb~snd rnaed hinlanden. Og dette skal Lllvqjehrirsges "ved ],i?- lige og velafvejede doaume", ed at retf~crdlgheden sker fy1- dest, netop Gersons kanske,
Peder Lykkes grundtanlte e r den sasnane som Gersons: at det t.erclslige sasa~fune! og Iiirkeii, iiideal fer Jens laristrae stat, er sideordnede. Vigtigheden af' denne nye kendsgera~irmg er i sig selv aabenbar. Den danasl;~ kirkes leder, klart paavirltei a f de franske statstcorler, paa et fuoidannentalt punkt arvhagen elter. dem store Eserxgelse i den Enteriiationale Birke
'.
Sanmtdig snzrkes cnPStanh9en fra bnjnnlddelalderen, F r a en mznd som Jakob i<r8aaldseal9 ree-ked~iskop B L~in-ad 8234-74, for hveen-n paven staar som den hajeste aaitorhiet, iE;l;e Inplot i gejstlige anliggsnder, Issen eaadogsz~a i verdslige. Og for hvem kirke- magten h a r rang foran bco~lgemagfe~~, s ( : c ~ l . ( l o l i l l ~ ~ t fremTor1-cg~irr~rr 3.
De%. es ikke tidligere paavisi, at (;ersons idéer fares a.i-
dere a i Peder LyBlie. Derien2od h a r m a n troet at vide bedre besked med efterf~lgeren, Hans Eaxsaaand, arkebisksp 1436- 9;;. Man h a r faaet tallagt en hajrnlddeialderiig tankegang. Han skal have v x r e t fork:~aaaper fer dec teokratiske t a n k e om det gejstlige s v z r d s primati naaet, Isvad banoiiisli ret f o r l z ~ i g s t havde foreskrevet, iafrkerss uaf12:elagBglaed a f og forrang frem-
-
-I Ib. II' 650- 651, 372, j f . 91 205.
? Helt aiiderledes e r I'edex- Eji;he opfattet af P. C. H,inclEiardt, anf. sl,r. 51 med n o t e 404 Jievnfor Piei~ry l3roiiii i D a n s k biografisk &el<snkon S V (19338) 16.
for staten
'.
Hvis det rirlielig s.ar rigtigt, maatte m a n t z n k e sig, at Hans Laxmand var Eisnservativ i en saadan grad, at h a n vendte ryggen til sit eget aarhnn.idrede og sogte tilbage$P1 en gammel udlevet idé.
%'ed vurderingen af deite prohgem nlaa de% strax understre- ges, a t der ikke kan fmres bevis for Hans Luxmands stilling- tagen paa s a m m e maade so111 ved Peder Lyl;i;e. Men visse in- dicier findes un:rgteiidgt, Soni :er&ebir;liop var han raadets furer og sikkert, som saadan, den drivende liraft bag, afsact- telsen af t ~ n i s n s n l o a ~ a r k e n fra Pommern og bag valget af de2 nye fra Bajern
'.
Men a-&tigere i denne forbindelse er hans principielle BcirkepoBitiske %ooldnln~g. 1,igesoan Peder Lykke og efbesfalgeren paa zerkeszdeh, d u e liáielsen, var Hans Lax- nia and en asroklitelig tish~inger af Piesneliiel. I<arl;eforsamkPngen i Basel havde irnidlerkid ikke s a m m e myndighed og fik heller ikke s a m m e f~-erng~rng s o m T$onsta~:zerkol1e1BPe~, H Basel sacs m a n sig nsdsagetYiI
at m l g e en anden pave, Felix V, og af- srctte den hidtidige Engenitas Konciliet fremkaldte dermed et nyt skisnna, d a Felix 1' ikke vandt almindelig alaeaken- deise. Det er af betydning her a6 fastholde, a6 Dalamark god- kendte den skismatislie koncilrepave. Derigennem indtog lan- det ean langt mere radikal holdning end de eksrop~islie hoved- magter, hvoraf Tyskland og Spanien holdt sig xae~ttraleS
striden, mens Frankrig og Eiagiiand forblev Eugenlus
IIT
tro, Det e r en selr^cc.;'ige, at Danmark ikke kunde drives ind 4 skismaet imod zrkebiskoppens a710je, og da allermi~ldsk n a a r det r a r en m a n d af et format som Hans Lasomaaa~d, der ledede den danske kirke, ,&ri Bsaselerpavelz bliver akcepteret af Ram, viser klart, a t h a n under del nye &irl;ebrud h a r hmrt "ri8 de yderllggaaende.Det e r da ogsaa min ophttelse, at det er de nye radikale tanker o m en Higestilling af de to avrighedsmagtea., som gen- findes 4 et par meget rigtige kilder. Lige efter kroningen i Ribe 1, janilar 1443 udstedtes to betydnia-ngsf~rlde forordninger,
P. G. Lniidliardt, anf. skr. 92, 116.
Gotffrid Larlsson, Lunds ar2ies:ite ocli dori~kgrhrt 1289-1338. I,urncBs domliyrka5 hisrosia I (1946) 506f.
8 Niels ~ l i y u i n - ~ i e l s e i a .
og konge. Dette leder tilbage ti1 vort udgangsp~ankt. Xaar ;irrliehlskoppen i 1143 kroner og salver 94ristoEer til zrkekonge L D a n n ~ a r k , er det et udtryk for den s a m m e sidestilling, som vi finder P ds%iernnerztesne, Endogsaa hvad titlen angaar, skal de to orfigl~edsmageer stilles lige. Det er en gammel op- fatte%se i middelalderen, af den som kroner, staar sé7er den, som kror-aes. Den salarende har hsjere sang end den salvede, IIen Hans Easmaaid girer afkald paa denne hd3jen.e vxrdig- hed. Mase hcever Bongeaa op gaa siden af sig, gor ved selve den hojtidelige Bnaildling en 1.c.x til en crrcleii-c.n., soni Imaia selv er, Ikke episcoprrs, m e n ni.chicyiscoprrs. Det er de store idéer ridefra, s o n ~ p a a n i slaar igennem hos en af de Xnndess- siske cërkebisper, Atter tegner sig bag Lund en europzisk horlson%.
Yirkelighecken Iaa tilbage i al sin alforandrethed og i al sin. tunge t~foranderliglaed, ela Peder 1,yl;kies manifest blev lagel. ned h a kathovedd~re~m 1 Lund. Jiaaske a.ar z r k e b i s p e i ~ tilfreds B~ermed. Linier udefra var Falidet ind i del Iljernlige sa~onster, en ny ide proklan~eret, det var dog Ikke saa lidt. Anderledes L'or Hans Lakmand. Da hans magtfulde ord havde rungei sig
ud
og tabt sig hork under hvxlvingerne i Ribe kor, da hegyndk det fmst ret. Elvad der skebe i I;irl;en, paoces- sion, ceremoni, Bmymaae og ritus, alt dette, kunde i1.l x l e aikere nok, naar virkeligheden trzngte sig paa Bmam med problemer og Iioilflikter, kom h a m ilid paa livet som. tungtvejende rezt- Biteter 1 de6 polllislte, sociale og skonorniske plan. Det Illev dem, sorn bestemte hans holdning, lagde sig bagom, tog 1 bunden og holdt baaden paa ret ksl, mens vimp%en \risle farver ude paa agterd;~liliet.Konge og kirke havde brug for hinanden. Et godt for- hold var baade praktisk ag nodvendigt. Derfor s a r Beorie~~ o m de to arrighedsmagters Ilgestilling bievel lierndgjsrt af Peder Lyfilie. Tanken EsPeï grebet af hans efterfolgea, Den arosede hos Imam ud til noget langt ~wsenlligere. For Hans Easmaaad blev Pd6ea-m. ean model for hans hele indenrigske politili - da h a n vel havde faaet Erik af Pommern bort og
formiiidsltet hans Iiougeriger til et slot, en s og en ske, Isri- stoffer af Wajern, soin konl i stedet, h a n var nok ingen nej- herre, hlern h ~ a d s a r h a n da, denne monsarli, som haa bararet den fineste titel i vor lionqestamme? Xaret 1443 giver saaret herpaa, et m ~ r k e l i g t , dunkelt dobbeltsvar.
Ofte er det jo d e s v ~ r r e saradan, a t historikeren, h o r m e g d hanz end erkender a t %lave I r w t af sine forgzngere, o;
hvor meget h a n end er dem s&yld%g, dog alligevel tvinges Pi1 a t forliaste deres resultater 01; nodes t i h a t stiile en diagnose, der bryder afgrarende med alt det, sonap h a r autoritet bag sig. Det er ikke anderledes, naar det g z l d e r de overmaade vigtige begivenheder, a r i 1111 befatler os med. I
1445
har Lrin~deprivi-legierne og spargsmaralet om deres indhold og rzkkevldde c m afgjort dol-cainese' de hidtidige frenlctilllnger l . Det er da noih-
yendigt at gaa iisd paa detre zlslre, almesst akcepterede stand-
punkt og sage at efterprme dets holdbarhed.
Den
4.
januar 11-43 stadfipstede kong I<rislofTer o',ei~ide- szdefs 11-ettagheden, sonn det "har haft dem videst og fraest fra gammel tid"<
Blot tre rnaaneder efter opnaaede Hans La\- m a n d igen et privilegiun~. hl Paoi~gelig ret %i%Bend$es a r k - IsEspmi 11,andeltlrBieils gods, rarligt so113 tura7r11g&, a l kongelig ret over dens undergivne og uszdersaatter, bryder, Jaradboer og gaardsrcdea-, al kongelig ret Ir~~asrson~heXst, Bil lands, li1 iaaads, over fo'orsfraaad, told og vrag, b kirkens sI~B~;PTB, $a;~~:e, landsbyer og byer. E n e patronatsretten blev holdt udenhari 3.Det er ikke saa nazerkeliga, a t der bag paa perghaa-ieniet stcial s k r e ~ e t med elm gammel P-aaai-ed: "Dette er det vzrdifeai- deste af alle Laandekirkens og L u ~ ~ d e s z d e t s privilegier" Seneo-c h a r historikerne optaget og genlaget dette sya-aspnnkt. Rigiig- heden heraf kazr rszppe bestrides. JIeia, hvad m a n laidtil h a r overset, er, kat der finides et talkeg i texten. Ihfgarende, vigtigt hlaaske er det delte, som paaskriften sigter til, Piivilegiets ho- vedbestemmelse, afstaaelsenz af al kongelig ret ti1 zrke%~ispeaa,
E r i k A r u p , 1)aiirnarks liistorie, 11 (8932) 216, jf. Gottfrid Cnrlssoii aiif. skr. 510, P. G. Lindliardt rif f. s k r . 91.
"ilal. dioecesis Eua~drnsic II1 249. 1413 1314. &b. 111 296.
1 (1 Kiels Skyum-Nielsen.
Iiar nera~%lg en ganske anden plads 1 tidens sammenhamg, end m a n áildtil nrn h a r haft qje for. F o r a t forstaa dette til fulde naaaa vi untlersage privilegiet fra to sider, Spsrge farst, hvor meget del betyder i forhold til tidligere. Og for de% andet, h r a d det var ~ ~i praiis. r d
Ved bessarelsen af det farsle spmrgsmaal, hvad var nyt, hvad r a r gevinst i 1443, m a a det erindres, at zeriiceszdet paa deer vigflgste del af sit gods, d e mrange herreder, del besad, forlxngst Eiarde erhvervet sig rellighecier i plan med 1843. I 1303 var nonneherred paa gPorlx%molan bleret kl%s&adet ~ r k e - sioSen af Erik 11enved. 1327 korn deal P besiddelse heraf og dermed af hele landet. &'de i havet l a a det, revet las fra kongens snagtomraade. som et Inlle zriaebiskoppeligt mige. ,Erkelsispen traadte paa Bornho1n-d i kongens sied d enhver henseende, ved enhver skat, o p p e b ~ r s s i , Iradfzg1 og ind- Piomst, Berskerea~. derude krande til eaempel, som Jakob LB-rslund omkring P-iIOO, fritage en bornl-noimsk gaard for samt- lige rettigheder, der Billaom kongeni, saasom stud, innc og leding'. Paa sansnae rnaade forholdt det sig B de herreder i SBaaane, der Yaarte s z d e t tamiddelbast ril. Gaar vi o \ e r t i l de kongelige H erreder, staar det fast, at ;ierkebiskoppen laiden 1390, maaske 1znge %r, var Biosnmet i besiddelse af den haj@ 10 marks bode o17er BisY;eligt gods i sit hele stift! Den tidligere saa omstridre vragret Paa Bigeledes trygt H zrliebi- spens haand. Det gjald t alle strandinger under Bsradaolm 3. hken ogsaa i Skaane, 1 Hsallaizd og Bleliinge havde h a n ret fil \-rag. Meget talende e r i saa henseende et ~Pdnesbyrd a l e - rede fra 1361, hvorefter den zrlieblsl~oppelige sEicia"nfier h a r oppebaaset to9d og r r q ppaa t~ispens og kBrliens gods4, Oin disse to rettigheder skoges Jakob Erlandsen drabeligt aased kong Kristoffer. H~nndrede a a r efter iandgaar de s o m en selvfdge i ~erkebispens kasse.
v:vrdif~~ildt, fordi det var saa radt~n2meinde. Men det vaa ikke enestaaende, i dette stykke. Hvad det forste h o ~ e d p u n k t anagaar, indeholdt det i virkeligheden kanm en opsun2ormerjing af x l d r e rettigheder, e n P;odif"nH;ation af disse,
~ 1Iaa det pan denne rnaade erkendes, at del store p ~ l ~ ' 1 - legauns ikke hjemler zttrkesxdet mere af laongens ret, end det havde erlavervet i forvejen, er det paa den anden side nrsdvendigi ah gare endrsu en ?ndsBii:uiaBiiiu~g i dets betydaiing og dermed soge at besvare det aride"e9pargsmaalo Hvad var del m o n ~ z r d i p r a x ~ s ' ? h texten selv -s.ar elm gruppe af pei- soner sierlig undtaget, pr~elaterne og kannikerne i Lund. Kong %<ristoffers lregurmstigelser til cirrkebiskoppeai rnaatte 19ilie kr:~:ake dem og deres rettigheder. De havde forinden. 1 1410, slcaflet sig en earieblanche beki.;~f'telse a f samtlige crldre pravilesier l.
Hvorsomhe%st bispens ret stsdie sammen med kaninikernes, i retlig, ~ k o n o ~ m i s k og j~rrisdiktiox~eb laelaseende, d x r rnaattc kapitlet Eklte lide noget afksrtck. A r s e n efter koasgea-anayten, det vil sige de Bosagelige reStEg%ieder over gejstligt gods i
Skatalae, ki%Bon: da i ~irkelighedeaa åY;L;e een h o ~ e d a r ~ i a a g , ,rrR;eblskoppen, m e c to, bispen og Pcapltlet. Det var vel ikke altid, de lo arvekrav lappede ind over hinmanden. 3Pe;i de gjorde det i $-syer$ fald i kirkens laerseder, dens egne do- rnzner. I 1390 lykkedes det Bázap%klet a & Zvi~rge dela udvalgte ;rrBiebis%aog Peder Jensen itil e n megei Qlig indrommelse her, Kcana~lkei-rie fik dette aar tilkendt fredkk-rhet af deres under- givne indera for herrederne?, Xbstaaelseai sktllde k u n 1rncra.e gyldighed for Peder Jensens egen funlationstld. Allerede aaret efter afgik han -s.ed daden. Men ogsaa hans eiterfolger, og alle eRer ham igen. maatte paa k n x og den ene efter der? anden f r a s h i v e sig fredkol~et. Det var en rettighed, som koar- gerne fra I l . ti% 13. aarbnndrede - og e n d n u ueidertlde,s i
1 8 , - ndtrylikeligt ilavde forbeholdt sig selv. N u var den H<omme% m-kebispen i hamde. Den tilkom halim som kongens m.-vdng. Paa kapitelsgodsel indtraadte ea-8
ny
Fordringshua~er, for fredkobets edko kommende fra 1390, for den lasrere aeRs~edlioiaaniende Ireilge for, De gamle Itongelige rettigheder blev snittet op og stykket videre ud, bag ~ r k e b i s p e n Brzngte kapitlet sig frem og arilde have del i byilet.
Det m a a betragtes som en Baeradsgeraming, at v,-sentlige dele af de begulzstigelser, som Kristoffer tilstod Hans Lax- m a n d P 11-43, i forvejen var haanadlagie kil fordel for kapitlet - ligesom frihederile B det hele ikke betegnede nyerhvervel- ser, men blot n u ble\? stadfzstet samlet og tander eet, Denne ~ ~ z r d e r i n g af privilegiets hovedbestemmelse gar det af med
e n yndet sammenligning. Hanas 1,asmand e r blevet stillet side o m side ilred Jakob Erlandsen
B
dennes konflikt med KristoEer X. Ogsaa Jens Grand og hans k a m p a-~~od Erik JEenved Isar maattet tjenae som haggraind. Det er blevet frem- stflleh, som oani Hans Eaxmand n u endelig bragte :r'rkies;edef, larad det havde kzi~apek for saa %;enge, og saa bittert. Sam- snealligningen ined de fo store cr.rl;eblsper fra 13. aarhnindredeer bundfalsk. Lundesredets p r i ~ i l e g i e r havde P mellenatiden udvik%et og udvidet
sig
kraftigt og opnaaede deres sluttelige form Smage far 1443. Der var, kort fortalt, forlobet haLa.t- auadet sekel taaellena fnrmgelatn8lek i Smborg, og % ~ ~ j P ; o ï e t i Ribe. hIen hertil kommer, at Lundeszdets syn yaa kirke og konge er saa helt anderledes i 43. aarhundrede end i 83, Dengang stod 1iirl;ens magt imod Boalgens, dengang gjaldt kontrasten mellem i.c~gnui~z og .strcr~-dotiluirL
SIBI hele styrke. Den~me for- me% e s for sncever ti1 %=ragere a t g m e fyldest. Fronten gaar ikke dzer, hawr den stod i kanspens aarhundrede. Sona jeg h a r proret at ise ove~lfor, sc3ger de to ~urlghedsmagter sam- ~ n e n i 15- 8arhundrede, Peder Lykke og den pommerske Erik, den bajerske Iirlstofir og H a n s Laxn-mand. Initiativet udgik fra rerkebisperne. De havde i eminent grad kongens sfotte behov. Og hermed kan ri r e n d e tilbage ti1 det store privilegiuan af 8-1-43.Efter Ikten over de kongelige frilaeder, som hidtil h a r raeset ene om at tilhrzkli.*e sig his%oriH.*ernmes opmzrksomhed, fmlger en passus, der ikke bor forbigaas, "Fremfor noget andet", udtaler %b-isloffer
',
"er det vor vilje og vort anske,a t d e n Bundenesislae aerliebiskop
..
, s k a l have fri raadighed, frit herredamme s a m t res-selsesret over samtlige og hver enkelt af kirkerne, saa vel s o a ~ ~ klostrene, hospitalerne og Skt. J ~ r g e n q a a d d e e h sit stift, og at alle g a a ï d s z d e ï under sognekirkerne og pr:esier~aa k Lunde stift skal svare og adlyde :crkebiskoppen, og ingeam anden, sons deres sande herre daaiadelige og rerdslige auiiliggender". Det er noget helt nyt,
SO= her dui;Ber. op. Deb er klostrene og sognekirkerne, des-
- ligesom ogsaa tienden - viser sig a & v a e genstand for
~rkeBsbsiaoppens opmkerksoanhed, hans Pndlrzngenide, paafal- dende, paagaaenade iwtercsse.
I det netop citerede privlleglt~m af
13.
april1443
huvdr I,abaia iilae'rt Jakols alle de Islakliede og spzettede d ~ r F, BusLnken,udinaalt lsnrsen ii% 83erreiis niand. Det gjaldt n u hhwP olal at faa de urncebende drevet b fold. l i e n afregningen irar sket linder former, soan rnaaite vzlcke betce.nkelighed, hPed FsviEken be- grcndelse rrusade kongen op8rxde so111 overste m a g t over kirker, 1iLosti.e og hospitaler 1 Loliide stift? %3\orlt-des kuede
liaon h a t e naynsdighed ti% a6 --egulere fofi-tdoldet meilean I ~ q e i e
09 larere Inst~siser. inden kor gejstlighedeniVI-a det hele maaske k u ~ en i i k i i o i ~ , o.etlagt s c t " P j ~ p p z
Y;
nar et n r ~ ~ ~ e - tytaigt bevis pao, at E\;ristofii killagde sig og af H a n s H,ax- nlaald Gr; :',BIE;eridt ~nedbrstesnmelsesret over alle d a n s k e klo-ctessiifieiser, Del fandt udiryli 1 r e f o r m f o r o r d a ~ i n g e ~ ~ !r,i ja- -snar irraaned 1443. H ng>rilpri~ilegiei afstod Iiongera atter denne 7i.eleislige iilsyrnsret over kirkens hnse. .%i%laaePsen
g-j:ild~ dog Iiuis for- zrkesldftel. ?I det »a.s.ige D a n m a r k a-ar Iiristofler stadig bnspernes kollega. h ~ a d celmgaac njyardighedex~
oyri- rnunlie og nonner. Og hvad niere s-ar, del ~ , f k a l d , som 8%rislofier gav for Luarde stift, "a'ar f o ~ ~ n ~ ~ l e r e t saaBec?es, a t det ililae a n k g t e d e hans rel til rent priraci2ielt at gribe ilad B fundaane~atale kirkelige urdiggender. Det betad blot, at 1aar-h
Iod rerkebispen t r z d e i s41 sted @s% for Sundet.
f 4 Niels Sliymm-Xielseii.
nilen d e t v a r heller Ikke smaatiug, der stod paa spim. Peder 1,yklies ide ona e n Ilgestillang af de to mrrlghedsmagter, frisk importeret fra Frankrig, Irar den sBiabeKoin, hvorover $443-po- 916ikken blev hygget op. &Jern samarbejdet gik dybere ned, end lesrieis iorerdsaa. Det blev eias%~etydende med en sam- ~s,ermsffy~sgamiai,n af kongens og kirkens magtomraader. I<ristofTer fik adgang ti1 Corgaardeu og slap o m bag forhienget, til gen- g z l d skaiTede han 8nojgejstligheden dens fire j a n n a r t r i ~ i m f e r ~
Hans Eaxmand fik i denne maaned
I443
op@ldt sine ansker m e d hensyn t11 sognekirlier, klostre, privilegier og tiende. Alle fire punkter Inaade aartier igennem siaaet paa biskoppersies onskeseddel. Saa tidligt som i haa.sdfcestninger, fra Slagelse af 1376 havde de formet sig et Iielt program herpacm- Bisperne havde da sikret og garderet sig, netop hvad ungaar PcHostre, privilegier og tiende. I den a l l e r f ~ r s t e paragraf af for- pligtelsesbre\~et er det privilegierne, det gzldei-. Det paahy- des den kommende rnoniarli at lade kirken nyde sine retkig- heder, friheder, naiadesakier, lore, privilegier og jurisdi%atlosas- hefajelser, som den h a r Eaaft den1 friese og nytitgst ti8 nogen tid1. Bestemmelsen taler et kraftigt sprog ti8 fordel for kirken, s k ~ r k e r e end nogen tidligere r a l g h a a n d f z s t n ~ Kis-ken, det er bisperne, kapitlerne, lalostrene og alle gejstlige personer, siger texlesi selv, I$losterhtasewe e:. allsaa med, H T R ~ I ~ det er Bnaa deres rettigheder over for kongen, der hlbrer ta- get vare paa. Naar talen ea- o m deres IorBaoBd tlb bisliop- pmn" Syder der ganske andre toner. Et forbrad hsres udtalt, ubestemt er del at lytte til. Engeta, af Ilvad stand han end er, maa I ~ I a n d e sig i idostrenes styrelse. Ti1 gersgald e r det efter- trykkeligt anncieïstreget. h r e m der s8cah have fordel af bestem- m e l s e ~ ~ . Haiisenes alld~eder, priorer og forstandere skal svare "deres herrer biskopperne 4 eei og akt og fuldt ud, som deres sande herrer H verdslige og aaazdellge anliggerider", Herre- daanmet skal ormzfatte Indszlfelse af %Iosterfoa.macndene, same som det f ~ r s t e og vigtigste: disposibionsretten over jordegod-
1 3 i 6 3 5. .Aarsbereii~icger f r a d e t Boligelige G e h e i r n e a r c h i ~ 1% (1856- 60) a r ,
set, besiddelserne, Paragrai'fe~a er flunkende ny
'.
De anfire hesremme8ser, dei a n g a a r Bin.Ben - om spolierek, privilegier- og tiende - har kunnet skcvres t11 efter forEailledew, haand- fiectningerk af 1326, og h a r ed anindre zrrdrlnger fasiae8 et v:esenlEigi andet Eridbold, 'Ved srzaaa midler er de gjort tjen- lige for blslaoppernes lz~jtfly~eaade planer halskreds, a a r senereDerimod bod d e t gaam?e iorlaig ingen statte for afiatleisen :if
k l ~ s t e r p a r a g r a f f e n ~ Dena blev sat paa scenen som en n y figur, en ~ssaaaiaiket kilkeiideg;velse af e; uir:ctteligt, umztteligt magt- heg;er fra hojgqjstffigi~edens side.
Det, som er mest siaaende ved dette Indgrelz eller ind- b r ~ i d i ldosaerfol&oeis frihed, er forbielseo~, Der hersker W d -
stzrndig tavshed om den sccrctibling, SOLX mange klosire havde,
idet de r a r , h\-ad m a n kalder elimerede. Det b e l ~ d , a t d e ar fritaget for erhrert bislioppeligt tilsyn. IBf de ordner, der fandtes i Danmark, h:n~de dette gyldighed for csslerciensernc, johanniterne, dominika~merne og franc-hskanierne, I krar't ai ~ i d t s t r a i i t e pavelige hegunrskigelser var de tanddragel tlet lokale bispestyre og kun undergivet deanes egen ordensjiistits, i sidste r z k k e overhovedet fos- den paagzldee-rde ordeii, altid en ud-
l a n d i n g 1 det fjerne, Det var Imidlertid ingen hernmeilgsaed a t e ~ e m p t i o n e ~ a h a l d e nmodf nrodstand fra bisyeremes side, helt tilbage fra 12" aaarhaindii-ede, d a dean koiim i siand for forske
gangb Igen og igen srjgte biskopperne at Isryde ordnerfias seIa.sbzndlghed og seB~:lilsts.:ek8ie8ig1aeci~ atter og atter darydsedes de to parters irrierasser. F o r Danraaa~lis ~~edHiomrnende e r det
laer n o k i 4800-tallet at et-indre o~aa Iilos9resmes gode yen z i k e -
F-~kskop Eskil (9138-Z), der r a r saéa irrig for a: udbrede de laafhrc.ngige cictereienserc - - tiders for %sans eget siifi l e 2 a l
1~arerk.e. 'Ti1 sPD eget ornraade foretrak ha11 rigtignok 21 la:i pmmonskratensere, der jo skyldte h a m lydighed som stiftet%
7 7-
styrer2, Hvad angaai. 1200-t,alleP-, trznger biskop l y g e af Aarhus 41260-73) sig straa frem i er indringe:^. Det fori:eL- les, a t lian ikke agtede cisterciencernaes fiaoe e\eml~iionspriv-Ele-
P IliEte be~ii:eiP;et af E r i k A r u p 9 nrif. six. 11 156,
Hal IiocPi, D e icldste daiislir lilostres Stilliiig i iiirlie og Sa!i~finiid iinti-
16 KiePs S k y u m - S i e l s e n .
g k d z a j e r e end det r e n e . .
.
l. At h a n af hjertens lyst knrab-sede og knaegtede de graa stakler fra @nx, staar mele end fast. Hans navnebroder fra i3(40-tal%et9 biskop ' T ~ g e af Borglurn, yar en g~zdsforgaaende krop. Skade Iáuaa, a% haal liom i klammeri med kong Kristoffer "i%, for de to m a a have haft nz~rligheder for at forstaa Iilnanden, til bunds. 3 1 1 fik h a n i
1330 de groe.este beskyldninger paa halsen fra den noble majesket IIb%axmd% disse r a r det eii ringe forseelse, a l Izan havde k m n k e t de hvide nosniaer 1 %'rejBe~ red a t visitere den] og krzevet g ~ s t e r i af dem t i l en ubetydeliglzed af "60 Bnavrezdende heste, soan han fmk med sig af s%aradsmi-l'sslge grunde.
I haanclizstni~mgen af i376 fik bisperne omsider drevet deres kBosterpoliti8á igennem. Ikke hlot de stifte%ser, s o m aned rette var deres, men i ildesis lab var v o x t i11 og havde -
E<~i~aneG p r e sig mere eller a~aiamdre selvstcendige, ikike blot dein, arrens ogsaa de udenforstaaende, helt u a i h ~ n g i g e klostre sksndde for al fremtid I l d e "deres herres hlslioppeimrie"', Et a a r - liunadredganrmell ~nssken2aal, s a t i n d I Iiongens valgliapitiala- tion, intet viser vel hedre, hviIBsen oves-vzeidende s2zrPá stil-
Biizg bisperne siod i. Men den 3. anaj
1370
gik ogsaa ti1 ende. Slagelse blev snart forladl af sisle Gnae gxster, rigets mzgbige sX.riPtes. Det skulde anla vise sig, hvad bfterrie var ~ . ; @ r d ,Haandfaskningei~ var formuleret befalende og bydende,
o g clog liom deus ikke til al reprceselitcre m e r e elad et traende program fra hajgejstligbedens side, Hvad angaar bestei~~nsel- sen snm klostrene var og bles7 den et stylake knirkende per- garnelat, same Ian~gt 1Fa den virkelighed, deir ~ i % d e tvinge. Dette blev Bilart Bort efter.
Inden fon. d e ordner, der nad godt af eseniaphisxlen, hav- de nonneklostrene altid indtaget e n stilling lidt for sig selv. De optog jzvnlig adelsfrokner, hvis a n r var for lille til a i sIiaEe deril et q t e s k a b af stand, men stor nok til at sikre dem en livrente aladen for murene. Meget arerdslige moálvec liua~dti? saaledes ligge bag, rsaar en nonae tog slsret, Det v a r d a ikke
l Scaiplores m i i ~ o r e s , ed. Al. 61. Gertz 91 (1918-20), 245, 221. 5330 2 2 ' 9 . Dipl. 1)ailicurn HI:20 nr. 213 T ,
Hige let for ordenens og provinsens ledende mzt-ad at faa tugten opretholdt i dens drakoniske strenghed. Enadvidere havde stataatterne oftest udskilt denn ~ e r d s l i g e administration og overdraget den ti% e n aadenforslaae~nde, e a -%.:erge. Gennem hails. person Barande fremmede k r ~ f i e a - fr3 tid áH: anden^ h a lejlighed til at gare sig gzldende. Herlil koaii, at kvinde- Mostrene st anaaede til landet efter mandsk%ostrea~e, ~ x a a t t e n~jeei med de sar~stbedste lokaliteter, de ~m;~sRstarsle donatio- ner. De blev lettere afhzzigige af ],isperis naacle, et leslere k~yt'ae sgsaa for hans Pnsdilydeise, de: oftest begruirdedes med, ahrilsylr var nsdveaidigt fos* hlesterdiseiplinens s l i ~ l d . Delte er aarsagerne Bi1 det beLydn4ngsiuIde forhold, at no~zneklostrewe
n senrniddel:ilderein kom til at slaa ringere end nnunkeklost- rene, og forend disse masniile giae efter for trykliet udefra.
Det Irar ingen t~IfrdciIghed, a t blsliopperne e f k r 13714 proveda aD faa deres ~{ilje netop aaaed Raa.indeslifre%se1'11e~ sagte at sgaixnge B ingen, Bvor den var syagest. Frunc3skancrne~
sc?stea.ordeia, vlarisserinderiae, Faal-de i Ress~ilde det kendte Ski, Klara klosler. d
1370
havde abl~edisse. konvesml eg xcrge paa egen haand forpagter jordegodc: bort Pal Bwgfeiila. Det skeabde y z r e udleje!. fen. forpagterens BE\stB$, i det ene stl" ex-emplerrae endda ogsaa for husirenens
'.
Et a a r efter Olufs laaandk~stiaiiig szeltei. Roskildebispen ind. 1377 sender beskop Xiels Sepsern (1368-95) en Iruldrende s l x i ~ e l s e tik EB1ô~*asssi- rene. Han hai. erfaret, :a6 flere orf deres e<jendoa~ame en leje! ud. til I c ~ g r n z n d og er konmmet dem d h z n d e udesi h a n s vi- den og snnatlkke, %i1 stor skade for nonner og al~bedisse. Derfor f o r l ~ y d e r isan deral for eftertideil, under kirkens strenge s k a f 3 at borlIzste, pantszhte eller ir'ivrigt afb?zamde n o g a af deres gods til gejstlige eller lagfolk udeo hans bifald. . B % k s a a d a r ~ n e afh:~szdelser, foretaget iaidtil dato, erklnres gyldige og onilst~des helt og holdent lleraingelx er ikke tik at tage %'esil ab. Baandfastningens ord skal blire realitet. Men -- havdeden hade bislaop troel, a t haras befa'calingsbrea. %.ilde faa dear
l 3 1 0 49'5, 21/9, R e p e r t o r i ~ i m Danicum I:2 nr. 2890, 2903, 1317 9 S. Ib. rir. 3184.
tilsigtede virliiililig eller dog i de6 mindste Biave en -Is effelil, saa tog lian fJL Allerede 1380 laar ul doiiunnenter, hvor klostret ar;rtEer dispositioner som far, frit, ka%zisidret, ticlen ringeste hensyntagen til stifbets herre. IBet s a m m e e r tilfzldet i de fslgende aar. Fra XBTge1s Jepsens egen embedstid foïelig- ger der e n lael i - d i k e exernpler, der demonstrerer Klara- sssirenes uafIazaagighed og integrifel
',
Et lilart i1edeu1ag var det, soni kom ud af I~ispernes attak paca et af d e svage kIostre. Bedre gik det ikke andel- skeds. Ogcaa over for de gamle, godt sikrede maiidsklostre Bom aimgrebspoli~ikH~en~ af 1376 tind ml re ligt til kork. EJ-~ris v1 ser
paa tiden nndtiB det aaidet store sl;cel~neaar fos klostrene,
1425,
blev situationen liforandret For GBc I;ongregatioi~er, clerikke var exinlerede, og som bisperne l a r ~ e ~ e d e c4g tinderlagt
med
fuld
rek. S.jzllazai"a biskop skulde regere over benedik-tinerne pas sin a, og han havde re9 Bioaatrol over n1ulal;eaie i Ringsted
k
14842, ligesom Aarhusstoleai over Rind i $138, inen Skovlilosler B;tande Iiaai i k k e faa bangi med'.
Det dis- ponerede frit og frqjdigt endnu E4123
3. Bi1Eedct var detsamme for aesgrnstineriies uedi;ornngende. Ogsaa d e harfe a'il bispeais dsmxale, Blrorfor staftsherreii i T i l ~ o r g havde Grinders- lev kloster under sig X 1390i. Men Dalby i SBaaaze rejste s ~ g stol& paa sin kullede bakke, traf disposltYoraer helt paa egeal %laand, soin det ses 1 $380 j. O m dc e ~ l n i e r e d e ordner ei. det
k n a p n o k nadvessdigt at tale. Cistercienserne ridste kun :\li
for godt at laolde sig e n Niels Sepseaa fra livet med samt %a,a;as kraftige appetit, hs.,ad der fremgaar af et dokeasnmerat om Sorw i 1-142 6. Det s a m m e forstod joha1&1~iber~~e, d o k u n ~ e ~ s i e r e t
1380 1,3, ?l,'$>, 1 3 8 4 3,4, 3 1 5, 1337 193, 25ill3 1386 25 3, 1390 2 5 , ' l I . 1 3 0 1 4 3 , 1 . R e p e r t o r i u m Daiiicum I : 2 iir. 3281, 3298, 344'2, 3149, 3583, 3617, 3645? 3 7 7 2 , 3781.
? 1102 1%,'2, 1 1 2 4 1 3 , 2 . Ib. i : 3 lir. 1491, 6077. Riild iegiiedes cjjeiisyii-
lig tii A a r l i ~ i s b i s p e i ~ s 130, jf. Eindiiarclt, Daiimark og reformiioiicllierlie, Alff. * 1123 2 2. IZepertoriurrx Daniciim 1:s lir. 6002, jf. n r . (5308. 1 8 2 6 .
"390 30/11. Ib. I : 2 n r . 3773.
"1389 30j9. Ib. lir, 3714. G I412 2 3 14. 11). 6 : 3 n r . 5236.
inden E:aandkzstzai~mgen i 1363, og efter denane i 1390, 139'1 og I420 for huset AntuorsBi~v I.
Det store angreb paa Jalostrene s a r s & a a r t fejl. fide~h trykket fortsattes, sejgt og .;edlaoldende, og láons, efterhaanden s o m aartiernae vealedc, t41 a1 give enliekte sonlhge res~~liaBer. Dog, I i ~ ~ i p oyer Bor Iaosoaierales skifaelser. Klostrene i Roskilde
er d e mest ill~astrereisde exerapler. Deasllgsk gik det bispen ved cistei~erenasers~+stre~~e i 9.%ai.iakloslrei9 d e r blev s t j r e s Fra
det rn:~slige Sorn. I 138% fol'etog laonnerlie ei: puaifsze,te!se, i
L387
e n horlforpagtniir~g, b e g g e g a n g e cRcr udtr~filieligs at h a r e Ilidhentet sanatyklie hos IaderabEsedeai, der ogsaa la@ seiien-e i-aadede f o r d e ~ n ~ . Efter Xiels J e p s e r s dscf s 1"JLPh:va.dade H<Sarasos%re~ie sig lor8saa l . ??a'eil salart m:el-Becies in-
filti-eaiIos7en f r a oven, sonm
1405 og
1
l O R fandt udtryk l , :ad klostrets iizstebreve ikke k n a d e v n d v z r e Moskride'bispears segl Og i aarene 1406-4415 GI; d e eia Rosktlde1;nn~nnk s o m forsi~iil-d e r ldtlosierhasei rykkede stadig n;l-rmere kaiedrAkirkels. 0gsaa L-ngrretenonrnerne, som a.ar EB%kim~t!rt d o ~ n i n i k a ~ r e r o i . d c - nen, nraatte Edegyntle a3 gia-e efter. $3'33 sat;@ t= kanniker I r a
Rosliilde deres segY paa e% f~ s a e b r e v for Skt. Agnete j. 4
k05
a a rdet provsten og sztFirisRanen sammesteds, I 106 ez7 1;enniIa og
en vikar, s o m h ~ i t e d e deres segl - 819" Et dokurment af 1120
viser o s Pidosterforsbnndere11 aflxgge regzlskah. Scrrvzerelrndc e r e n m a n d fra ordenel:., byens ? ~ o r g m e s t e r , e n k a n n i k fra dornIair1l;en s a m t selveste delaanen j . En indvikllngsllnaie h e -
g y r ~ d e r a6 tegne sig.
Snart fulgle dei n z s t e slag mod la_kosirene, Daniaaar?;~ b t s k o l ~ p e r , forsamlede til konciliilm B liabenhavas, tao~ndgjarde -- ~
1363 3 , 3 , 2 9 , 9 , 1-1,'10, 4390 " / i , 1399 2 1 1120 3,'2. R e p e r t o r i u m 13:~-
r ~ i c u n a I:2-3 nr. 2688, 3106, 2701, 3752, 4243, 5829.
? 1383 11,11, 4387 22i1. il;. I:? :ir. 3-123, 3577. 1 1 5 8 15,'5 ib. I i : l ris, 8 5 3 . "395 2912, 29;9, 1406 3G,'S, 4412 23 1, 31 40. 111. I:--3 n r . 3975, JOOS, 18l8, 3191, 5231.
"405 10!-1, E106 - P , ' l O , 4113 I J S, 1 4 1 5 7 , ' 3 . Ib. I : 3 lir. 4677, 4818, 5'280p 5505. Jf. 11-11 29,i. lb. nr. 7188.
j 1 3 9 3 i 9 i . 11). I : 2 nr. 3885. Jf. 1 3 8 3 22,'12. Ib. nr, 3126.
"405 1 7 i i 0 , 1106 2 7 , ' l l . 113, 1:3 Inr. 4742, 4862. 1420 1 3 , ' l . 1 1 3 ~ n r ~ 5827.
deres beslutninger i provPncia8stattaticrne af 1425. Det skete
i en s k r i ~ e l s e , som var stilet baade ti& Is~gfoHYi, og gejstlighed, Paa delte punkt tog den smukt Iinien op fra zrkebiskop Pecier Lykkes indbydelse, der proklamerede den nye sam- arbejdsldé. Afen den l s d dea ogsaea b i l ~ e herved - og ilede frem mod helt andre maal. Et af disse, et 4cardinaipt1~nkt for stattatteine o v e r h s ~ e d e t , var ordningen af Blos!renes for- hold. I beslutningerne skelnes der me-aeZle~an to Paaaegories af huse, Samtlige stiftelser, hver og en, skal underkaste sig biskoppelige ~isitatsea~. Disse skal have til l o r ~ s ~ a a l a t reformere de klostergivrses vandel, hele stillin; og endog deres lalosterieg- ler. Endvidere skal visitatsen befatte sig naed regnskabsfarel- sen. Xaar som helst biskopperne finder de4 fornmdent, s%c;l de kunne drage ud ssaa aiisynsrejser. Overgrebet er evidelai. Men for elog at tilsinre de Plaarde h a d en smsz%e, hedder det, ak ~%sltá%sexa I de exime~*ede huse skal ske pna pavelig m y g - diglaed, i de a ~ d r e paa bispens ege13 l. Denne formg4~iIering
1;opleier et dekret fra Clenaens V, godkendt paa konciliet 1 Viwnne 1311-12
<
Men d x r er d e t rigtignok I C U ~ I iaoaaneklo- strene, der er tale o m o Og Enden for disse er def. kun de s'eifle8ser, som%.ar
pas.ex unlidaBel1aap.t undergivet. A.'ale~ae disse fik Irisperne i den elen~entinske forsrdlainig ret til af våsdiere paa pavelig antoritet. De k&os%rp, d e r nok 4.31 exinaerede,men - som alle de danske - stod t et fjeranere forhold tik
pavestoleal, de Bi?< deres s,~-rsLilii~ag fuHdRcrd respekteret, og det baade mands- og Kr~~indehnse. Den hyklerislae overensstem- melse P stat~atlerne af
1125
med dele af et BovgyJdigt dekret Ban derfor i k k e skjule det flagrante ba-ad i ~ ~ e d kanonisk ret. ~<oncilaehes~utni~~gela af1625
laomlede exeu~nptionaen ned, Det skele paa en mere behzindig maade end i h a a n d k ~ s l - ningen af 1316, der saa h s r t ira alle szcrforhsld, De kobes8emmelser er lmbdlertnd af ganske s a m m e Indhold, hvad sangasir det gejstlige opsyn med husene. Men med hensyin
-p
4425 1 2 ' 7 . Dipl. dioecesas Liii~deilsis E P L 55-5G
e. 2 Ciein. I I I l0 De s l a t u moiiaeliorum etc. J , e ~ i ~ f c ~ r Liaidlaandl, D a n - m a r k og ieformlroiiciPieroe, 60-61, cler gir e r eii stzrlct afvigende tollrniiig af
til de ~ e r d s l l g e anlhggeaader -vovex bisperne sig
8425
ililae helt saa iaaagt ud som 1376, Dengang skulde Isisperarne m r e iser- rer paa begge Celler, i timelige saa vel som ri..a~zde%Ige forhold. B425 skilles en kategori u d , For sig selu slaar de hosgsitaier, klostre og stiftelser, som hlirer administreret af en w i g e .n
Del %-ar lilfi~ldet med de fleste nonne&8ostre, ved ai. r o r denne type al huse gjaldt sliierpede regler fra 1423, Enhver inds;citclse og afskedigclse af admanistratorer~~e slaulde -&e efter bispens vilje. Et Corbeliold Ba~dsaiaes, Hvis det keiade gsdtgares, st der l o r e h a esempiion, hvis det biinde vises, at
den var Isulig, og hvis der kuo-~dr forebringes uomrviste%igc p r i ~ i l e g i e r i saa hesnceeude, da sktiBde paabudet ikke g ~ B d e . En lignende Inndskrznkiling findes ikke F derr anden s z r b e - slemmelse fol: denne ark af sbiftelser. Ingen vcpage n ~ a a l i e under nogen omst;endlgheder foretage salg, p,antszektelser, mageskifter, bortforleiainger eller paa nogen s o m 8ieBst anden maade aE41:rielde kiioctrefs jordegods - laden saanhyklae fra
s8ifPets I3iskop. Skete det, var retshandelen esgyldig, og % liergen
I~,a.de tortabh. sit ernl~ede. Naar denne sidste I~esternaxelse blev haandbnzevet, vilde del falde Her for e n intrigant biskop at skaffe sig indflydelse pan k~cszbtePsen af forskanderer~s yost, Gentagne ~f'sliedigelser maarte f ~ r ellen senere fare fil, at haset overgav sig* Det er da ek sporgsrn~aal, om det Ble forstander- valg, som der skiltes med ved de adnsinistrerede, men dog exempte klostre, er andet end - facade.
Det er ],Levet h;evdeb, at !<abenaha\~~aerstatnitat h a r kaasit sine idéer om klosterstyrelsez~ fra Sionciiiet i H%él~astarmz
'.
Her- til nnaa imidlertid bernzr-kes, at i~esiastningent~e fra det store lairkemsde Isaa ingen maade betad et liri11eipielt angrel, paa cxemptlonen, H saa henseende var dets vedtagelser prsyget, ikke blot af n~aadehold, m e n ligefrem af tilbageholdenhed. 1Cun excmptisnsbu8ler u d s t e d t i skismaliden, allsaa efter a2r 1378, &lev erklzeaef for ugyldige, Men denne bestemmelse liavde Pntei at sige for de gamle ordenaer, der h a v i e bo iDanmark. Det e r da slet ikke nsdvendigt 2.t gaa om:?l%ejen
-
12
Siels S k y u m - N i e l s e nover Iio~asfasgz for at finde frem %i$ Hisbenhavn, Statutterne f r a det danske m ~ d e Ban H al deres haardhed ikke genfindes i koncilkebesBrmtnknger~~e~ De grunder sig k stede8 paa den modvige, der fra garnmel tid fandtes i den danske ha~jgejst- lighed imod de privilegerede kIosfre, og som indtil da havde fundet sit uforsonligste udtryk 4 haandkstningeas af 8376. SLad~blterne af %423 fik falge.;. De gik
nok
~ i d t , men tog dog et saadaaak Irensyn tal de taktiske IorB-sold i retlig og jbsrfsdiktiolael henseende, at de ogsaa lawnde a v e en 9.1s ind-flydeise paa dem. Hvad angaaa. herredsmmet over de s~ages'r siillede siiltelser, B l o s t r e ~ ~ e sander adminlstraiiow, fik bisperne deres vilje. Dominikanesnes s ~ ~ a n d s k l o s t e r i Roskilde disps- aurede 141 s e l v s t z ~ ~ d i g ~ o ~ e r sit jordegods, som vesnkeYigl var', Men deres 1ivin-sdeBlosten. san~mesteds, Skt. Agnete, bunde ikke glzede sig ved s a m m e frie stilling. Ved regnskabs- aflzggeisern i P420 stod 6ie parter hos. Den oprindelige rnjri- digbed, ordeilen selv, var regarnserateret af en v46aar for osdens- provinsenis o v e r h o ~ e d e . Den nye Interessemk fra 1393,Isisl;op- pen, havde en: p r z l a t og en Biannik tii siede. Endelig den tredie part9 bystyrelg s o m h a ~ c & c sendt sin S~ssgmesYes ? Byens med- Isestelr-smelsesret gik E ~ n g e s e tilbage og var ikke megei yngle end bispens. ,illerede
1401
hevde borgmestrerae og en r a a d - m a n d beseglet et fzesfebrev 3. Igen 1406 o p t i p d e r en raadrnaaadog lorsegler d a sammean rned en viliar fra katedral9iirke1z
".
E
E422
er en kannik og e r borgmester fx1Hes o m ah s ~ e t t e segl til et %=sitebrev 5 , Men de& er paafaldes-nde, a t byens follisnart efter trznges helt ud af klostreas anliggender,
14251
dan- ne;. skllaeaar. E n d n u 14423
bunde borgmestereil szetie sit segl paa et lejebrev" Men saa skifter det. Inden 1435 er en Roskildekannik klostrets administrator Og 1436 ia-s$sxtfes"44.1 319. R e l > e r t o r a n m Danicum H : 3 ni.. 9194.
1-1-20 P3 4 . Ib. ni.. 5827. Jf. B394 23 3 Ih. 1: 2 lpr. 3923.
J 1401 15 S. Ih. I : 3 n s 4157.
"406 6919. Ils. nr. 4596. 1122 9110. Ib. ilr. 5983. 1 4 2 3 12 11. Ib. nr. 6060,
eri izy fornaand efter HoskiHdebispei~s, J e n s Jernskaegs, hoved l. Det sker sloriftligt, gcniraenm et diplom, hvona-ed priorinde eg Iiolaveli8 erBaEzrer a l Iiave kaaret sig veergen efter b i s ~ e n s s a m t j k k e . H a n s1ca"Uosestaa dean, for iiustid. 'Folr a a r se- n e r e e r d e r ililne E2nger.e xnle om, a t n o n n e r n e selv udvalgte sig deiec Forstander, Da hedder det slet og ret, at h a n fik sitha-era. Ira bispe11
',
EfterH436
e r Pi~iskoppen d a ogsan bell dol:~lrierende o ~ e r for Roskilde hgraele kloster. En hviltering ilds!e:lcs n-ned h a n s segi. et gavebrev anes! hails officials, et YejeE,re\~ u d f i ~ r d i g e s ned raac! af sliftets herre<
1439 e r detdenlic, s o m sanimeai :sled t r e WsskiBdeB;anniiier og ordenens
r - .
r e p r i ~ s e n t a i ~ r e i . Invitierer o r Corstax~éscrskabek~~ biden Waher
?-nsli9 senere e r 641sper~ helt alene herom 2. A3%'sxrlig iikeii7esse
el* clel 1 forhold Bil afregningen ak' "sb'O, ,ir ,1~orgrnesCer eller randasl>x$nd iIalie Irdr~gere niLcveies, af kond~urrenten fs it I ~ y e c e r
S o r s ~ u n d e t >,laaske en. ~~dr~llilnnagerrn paa dette p u n k t den s a m m e
fol Hellnggqjsthusek i Lund. I 1398 ccelger stiflejsen gods efier hav03 indhexilet saliit~lcl<e fra a r k e d e g n e n ed domliirBen, Staderis ~ n t e r e s s e r varetages h e i ~ i d af e n laorgrnestes-, ens foged og en r2sden,and5. Sien efter
4-42>,
i1431
og, 1938, e rixn.liedegnen alene paa .s.alen, bystjretc folli e r gledet LI^
',
- 7
8 i lian da ~aoli, n z a r vi ser paa de aartier, der farer
frem mod det tredie skeebneaar for lalostreree, 1443, kosiklu- ciere derhen, at hujgejstlighedela 1 det hele h a i Sorstaaet a t h x v d e sin stilling, og forbedre den. :\len det mas d-lgiiigazok 181fc1jes: knap over for de svageste huse, og litan i Baonkurrence
med den svageste del af den a7erdslige iiidflydePse.
Detle e r 1,aggr~rnden for H a n s kaxmarsds Itlasterpolitik 1436-43. Hvad den nye :~r%iebiskiop maatte holde sig for (lje, d a han i 1-136 efterfulgte Peder Lykke pas z r k e s t o l e n i Luimd, v a r dette, a t d e seorstileé%e, gentagne angreb glas klo-
- -l 4436 2l 5 I l e p e r t o r i u m Danicum I : 3 n i 6827. 12448 2 2 SS. Ib. nr.. 7801). "1438 30 1, 23'7, 1 4 4 0 2 4 5 Ib. n r . 6924, 6963, 7082 * 1433 424'6 I b nr. 7011. " 1 3 9 8 2 3 3 11, 1: 2 nr. 4193. b 1 4 3 2 1 0 3, P439 1 1 / 9 . 111. 1. 3 rir 6553, 7039.
ssrene 1 virkeligheden var endt med nederlag. Hverken den haarde politik eller den mere b e l a ~ n d i g e hayde oa-er for hoved- massen af husene nogen soan helst ressal%a;ter at opvise, I l e n andre muligheder dukkede frem og bcxd sig til,
1
1431 a-ar et nyt genaeralkoncilium traadt sammela, denne gang i Base%. Stras var del kommet i strid med pssreaa, Eugenius IV, for I-avem det B~lotte ord 'kor-icilinrn' %.ar en nsodnydefighed. I april P436 rev det ead imellem Base1 og Rom, Det var her- efter ikke srcert at spille paa a a l o d s ~ % n i l ~ g e n ~ Begge parter r a r ti9 at fa8 i tale, sely naar det gjaldt retsstridige foranstalt- ningen, Hans E a ~ m a n d benyttede lejligheden, 8-naa1 e;Iss.de sin indsats og holcit denne gang p a a kuriens farver. Det var i septeml~er 1437, h a n ar at finde ved pavehoffet, ivrigt ar- bejdende i forgemaïclier~mel.15.
november Bunde han kage gevinsten hjem. Denne dag Bsrsk~Eede h a n sig pavens bly- segl under e[ mandat af opslglsrzkkende indhold. Allodtage- ren r a r den svenske biskop Xlls Ragvaldssoaa af Yii.\Qs. Denne havde i Basel gjort sig g:eldende paa fremragende ramaade. Men eRer det aabenbare brud med pave11 forlod h a n konciliet og begav sig hjem, Hans Laalnand mente d ham a8 have fxxilndet den rette mand.Den skrivelse, som eidfzrdigedes, fortcelaer os unzgtelig noget Del fremgaar af den, a t den nye zrfieblsp, endnu inden h a n havde modtaget sin irxdvieIse, og e n d n u Enden hans fmrste eanbedsaar var udlobet, var kammet á lio~~fliict med klostrene i sit stift o; i sin skiftsby. Forseelser, ja forbrydelser gik 1 svang blandt abbeder og klosterfollá, hzvdede den ud- valgte zrkebisbop. Xaaslre h a r der denne gang ret noget o m snakken - faa a a r efter faar vi i h ~ e r t fald en forstemmende skildring af forholdene i de skaanske pr~naons8ratenser1ause Videre paastod Hans 1,axmand. at disse samme misdzdere aaedbrmd li;IosBergodset og satte det over styr. DobbePBhundeQ- heden kommer frem her, atter en gang: det religisse motiv for biskoppelige indgreb, det alt andet end fromme formaal,
-
'
1137 1 ' 9 Uipl dioecesis L u i ~ d e i ~ s i a I I I 188. i 4 3 7 15 f l . Ib, 189.som saentidig skal tjenes, at bringe Biostrenes gods i bispens haaaad. Haaas Eaxaaaarad havde selv smgf at faa hug1 med de r~regerlige, Mens disse hayde fondet sig et skalke~li~jial, siges det 1 bsalien, De skad sig ind under deres privjlegier, he11~1- ste til deres exeanpiion. T6'E kan af dette se, ab Hans kaxrneiid allerede ved begyndelsen af sin bane Isar brugt den haarde haand. at h a n helt fra forst af h a r faalgt en skarpere kzars etad Peder Lykke. Det k a ~ Ikke ncegtes, at eler er Yigheds- p:~nkter imellem en tid1igex.e xrkebisliop oq Hans Lao*~na~id, at denne paa mange maader -rar e n ,-IZjs(r!011 i~oozls. Men for
Hans I,axn-aa~arh dykkedes det a t dcenipe den storm, del n3,a::tte
rejse sig efter hans h s t e drasiiske skridt. K a ~ a skiftede tak- t i l ~ skaffede sig en strausnand H bispen im.3 Yakjo og kolckede
paven til a l d:el;Sce akt~orena. Snaledes kamoufleret skulde angrellet psiaray sxttes i n d , Sals Ilagra%dsssn
fik
befaling om al a'isilese samtlige klosbi-e i Ltasade hy og stift inden et aar, saaveB i hoved s o m e iea~mei., saavel i aandelige somi verdsl~gc anliggender. Det er a-isilationsmyr.-,dighede11 fra 14% og - fra 1376 - dispositionsretten over godse[, dei eis
disse ko f117g, der ge~"bJi~~des i deli nye ; ~ i ' i i e b i ~ % i ~ p s Irlostei-- ?ohtik, begge dele klart i strid med den almindelige kirliexr. Visk var det icfterc :?t v z r e Etiskop, naar konciliet slod paven imod, Hans Laanland k~ande, sxel h a n viidc, gaa ba-
lancegang og skafle sig posen Su"ld, blot han rakte den frem. Han erhvervede sig stillingen so111 don~inikanernes vcerne- herre 1 Danrnas%i. 0gsa;i denne hefojelse Baarde han faae& over-draget af paveni. Det isr antages, a t Hans Laxmand har r@gte% sit byers. ligesaa n i d b z r t s o m hans f o r g ~ n g e r hlogens Xielsen, der 138-1 BtesHiytiede doa~~iralkanernonnernse i Hoskilde
- i m o d dem sel-8." Ilet s a r krxn altfor tydeligt, at fraes-ne
atter hayde faaet en storli til konge,
E det Biele tegnede det slet ildie v,rrsi, selv om Hans I,axmanc% 41ike saa hurtigt fik bngt med klostrene, Hvad der Baom ud af det mandat, h a n udvirkede ti% Xils Ragvalds-
1442 28 S . Dipl. iiioecesis PAnn<ieiisis III 232.
26 Niels Sliyum-Xielseni.
son, ved vi iklae, haen antagelig h a r denne \.=ret for klog til at ville o p i r d e soris :erke$ispens kreatur. I saa fald er det forstaaellgt, at Hans L a x ~ n a n d mente at maahie s:~&te en 'n liampzag~ie % gang mod PcSosterhlaserae, den tredie aktloni l Bobet af fan aar. Det blev ililae paa hans egen mgladiglaed s o m forste gang, hals pravede, ikke paa pavens, som det var til- f d d e t ued clet andet ,?algreb. Ved det tredie og s l d s k attak kaldte lian nye k r a i t e r frem hil h j z l p , niagter. som han nok selv kunde 8~esvxrge, men inigen af hans ebtermznd og efter- foIgere,
Forordniisgen af 8. januar
1449.
er stilet til baade gejst- lige og 8;~gfoil;~. H fceilesskale erklzrer de to udstedere, kon- gen og ~erkcbnspelm, a t der h a r rejst sig klager o y e i misfor- I ~ s l d k icloctrene, Ble aKoI1;es og k g g e s ode, tugten er I op- Bosniaag, discipllraenL
forfald. Udclederne skrider ind herimod. Fra at et anliggende strengt forbehsldl de IikrIieliigemyndigheder blirer efterleveEseu af ordensreglen og opret- holdelsen af k%osSert-8agre11 p1 kadsellg en f ~ l l e s o p g a r e for alle
4 samfundet. Hvem $e% end er, Baisper, prxlater, riddere, vzehnere, borgerskab og l;obs2adsfoik, laver og e n skal de lmolebe sihAelserne under opsyn og sarge for, at det g a a r regelret og kanonisk til, V.'rmd%ader nogen a t fcpre tilsyn, 1;an Iman straffes med kongens kare.;ai og Blrl<ens dom. Sker der forseelser, sBcaE stiftets biskop tage aEzre. Men 19ike blot fungerer denne d a paa egne vegne og paa :erBebHckoppens. Ogsaa 1 kongens navn opkrader hara i scta fald. Eesternrnel- sen er, siger texten, truffet "naed vore mader% raad". Bntei viser el bedre ersd dennc venadisag, hvor Panagt sidesrdningeno er d r e ~ e % mellem de to hajeste myndigheder. .Erkebispen kunde aldrig blive mere end det fornemste ledemod af raa- det. Her e r h a n tr,aadt lsd af def. R a n er blevet Biormgens Ilgemand, rigsraadet del-es fzellcs organ. Kongen e r til gen- gzBd traadt ind i kirkeni, Ikke som privatpel-son, ilnke for at bede og g m e bod, ikke soni mand, lireni sonrg mqjest~et, som den der befaler og hersker, Og h a n er k o n ~ m e t for at blive.
Andre I~estemmeLser afsL>1~bter d e n firlles f o r o r d ~ ~ i - ~ g . E'PegiisP~absldigtm i n d s % i ~ ~ pes f a r sani~ klage huse. Bisperne skal laave adgang ti% al paahore a-egnsBr_absaflaggeI"se11 og '~xld-
imaagt til rit itclde dsin disangaaea-ide. Endelig h a r biskop-
perne den szriige i,efqjelse, a % de kan IaeggelI;%osta.e saxn- rimen, n a a r iaidtxgierne er for smaa, Dekretet r n ~ i n d e r tid Q trusler af e n iorm s o m i 12. aarhuladrede. V4ydige skal sin.aires baade af Paonge og lifïl\e, Bsaade m e d n~onnn.E;esas
- \ r e d e og S>lsp.-mis Isand. AL dcC er alvor oned dels sicisae saaakhloia, ses deraf3 a1 d e r skal gives de s~o~~-i-izBc i?-e -4aa-
la~i~idelsei-, inden hanidet ;;,ses.
L4
U-f~rordnigmgen i e r e n e i d e vicles'rgaaeoie9e I.:r*al- fra Slagelse og lilclJsenhaïii. X ~ a ~ d ka f l:$i(i s e oa:k~;~'ve5r al.hrskael mellem klostrene Sfaiuiterne af f42,5 o:,sretkroldi isse sliel, re5pekierede e\el?api;onen paa visse p~urakder, iilswies3tte den paa 3ndre. h a r e t 1413 betq-c&er 5airierens fald. e n sejr for bispepolitikken e n trj~smi' for Haais La\mand perso~:Ilg. 1 syv aaa haude han I<zin~pet Bor Iciinse Blosterfrilredes~. Det yaa ?ykkedes, allfor godt. HertlF kom reiken b i l at sTaa Illostre saxnanen. Deil Bcairde oxiedl'ai-e et .ao%dsonil ; i ~ d y r e h E
de enkelte samfuaaci:s Irv, 1 gi.irei fald ~ ~ d r j d d e l s e n af en opgo- sitio~aei B%osta.rstiftelse, I sandlied, et exlia 'rrsamikori.
-
Der en. det s z r e g n e a e d &c8ostergsoiitik'ienm a i i kJ?;, a t
clen paa cftertrylikeiigsle m a a d e viser os detgrriridfoa-lro3d, de: raader melkern konge og kirke i ciiddelaldercn, og s o m
kan udtrykkes med ordene d o rri il'cs, eller paa gods d a m k ' s k z p p e imod sI::vppe', 13. apsll havde Hans H,a?*rnasrd 'aaet saa vel Birlcer sosx Sciosire ernder sig E det siore j~rivilegiur~l
~rdstedi af iiaistoCTer. 7. j a n u a r a-aa- det e n d n u ikke saa cidt. Det lille g~ai~~ilegsurn f!-3 denne dato gav k u n kirkerne ti; x a - kebiskoppen. Og dog fulgte klostrene efter, aljerede delo Iui- gende dag. Forklariolgen er sikkert den, a t det m i n d r e pri- vilegium betegner resultalel af de BndliH del forte forhaiiad- Binger i Inrolaingsbyeai, det s o m zrkebispen k u n d e tage njem pr. p4* januar. Samme dag fik d e fem ves'edaoiske bispedam-
nier tildasnt fuld bispetiende. Men d e n 8. pacarsenateredes
28 Niels Skyum-Xielseai.
give afkald paa bisliopsgaven. Da udstedtes dekretet, d e r indfsrte kongen, bystyre! og Iq$'okket i klostrenes anliggen- der. Bisperne fik samtidig. hvad deres r a r , genraena~tru~nfede den traditioneBle naitsapo%iiBk i faaldestc rnaar. l i e n d e h a r i \ris.keligheden ikke dette forho%b, der placerede dekretet i
e f t e r t i d e ~ ~ . Biskopperne skulcYe snart opdage, at det Jan- e n vexel, der var sluppet dem af h n n d e , at der Bom e n for- faldsdag, og ak den rykkede ind over dem amed eiii Ecreditor, naadeslss og t~ksonhorlig,
3. Biskop og :iogiz 1J16-i'4//3.
Den poiitiske aktivitet u n d e r IironingsksLllghederne i Ribe 1-1-43 befattede sig med andet end rnunke og nonner. Samtlige przester og kirker rundt o m i landet droges ind 1 spillet fra bisicoppernes side. Det er af interesse at b e m ~ r I i e sig, ah der, oysaa hvad aaigaar dette andet hovedpunkt, e r en fast l i n k af I r ~ k k e fra haaiadf~stningen af 1376. HBike blot B overensstemmeTse med den forudgaaende tids erfaringer og Hnrav, m e n tillige ud %a-a e n rent teoretisk wnskel;enkning satte m a n da sIiiB paa pravllegle-, kloster- og tlespdelorlrol- dene. $Iraf rnaatfe besegle et forbud mod, at han eller hans sted60rtrzedea.e oppebar kirliethenden l . Herved blev en
gaanmel og Sznge o r e i p r a s i s ' erkIeeret for ulovlig, A t forbudet kom ind i forsilirlnigsbre~et~ og i en s%a al~solicat og skarp form, Inan k u n sky1des den situation, hvorunder det blev til.
Der e r rizppe grund ti% at tvivle paa, at det var hajgejstlig- hedean, der saa sin fordel ved at trzerrge kongen a d som Bsher af Iiirkernes naturaIieydePser. Bisperne og przelaterne Ilar nemlig her overrnaade interesserede. Et par esemp%er vi% vise dette. Da biskop Esger af AarBaiis var d ~ d i 1323, Irom det frem, hvordan hans kanniker i grunden saa paa ham, B~vklkef uPmjre
1376 3,s Aarsl~eretininger fra Geheinmearchivet I I 21.
'
Se E r i k Arup. Om oaerlereringeii af Valdeinar 3. liaaandfrestning og o m kirketieilderi i D a n m a r k h 1 3 . og l i . aarhiawdrede. Scandia I (1928) 268 ff. Nogen forklariiig paa iwdszttelseil af paragraffen liar A r i i p i k k e gives.h a n havde vnsret 1 deres ~ j n e , I sin »blinde griskhed)) hasde han, blandt meget andet, vovet at tiltage sig tienderne Ira vakante annexkiriier l. H a n s eftesfalger, Svend, gik mere l o r - fos-meligt til v ~ r k s . H a n fik i k330 tilladelse fra Johannes XXIH til, ligesom fyrster og storrnznd - hedder de% udtrykke-
Iigi - at opkohe sognekX11iernes bygningsfaende fil g3n2111el
l a s t og gore brebg af ~rravenuet mellem denne og marlieds- prisen"
.XI
h a n herved ,gjor.de sig skyld B e n usandhed ved at hilde kaarlen ind, at fabricatiendenhun
udgjorde en tredie- del a;' ydelser-r~e i halas stift, mens dec f realiteten var ikke saa lidt stsrre 3, e!- t el i grunden for intet a t regne mod delaapta.,~dcaa_, Gel- samtidig udviskes af bisp Tyge a1 Borglum, o m det da er rigtigt, hvad denne anklages f ~ r . Haal sLraB h a i e stukl;et kygniiigstienden f ~ a hele siilael B sin egen Boznlsme, stotiet paa eaz pavelig bispens, som &ar1 ikke vilde arise frem,
og som Kristoffer
B H
Yixsdede slet iaike existerede SzesB~ggraverende var det, a6 den forqsorpne hiskop ingen godtgatelse ydede til sognekirkeraae, h\ orved ErrdfordrPngen af tienden a1B karakter af kolmfiskaiion.
"'a ser her ganske iydellgt, ak hksperne i
14.
aashi1n- &-ede fulgte siendekobene med vagtsom~ne ojne og a d rettens eller auretteaas arej sagte al skaffe sig fordel af denl-,. 1316 b e k y d e ~ganske sikkert, at den vzrste Bonknrreni, kongeli, skal Luklies ude. De% ardb~tte, som ktande vxre a l hente B sognekirkens tiende, det skulde, om det gik efter pr;uvYatesr~cs onslre, gmres iill s p m r e o ~ n r a a d e for gejsi~~igL~wide alene, det vil sige for de kaplkaiskerke elernezsfer i den. I det I~lgenele aarhannda ede mi- det kommet saa -vidt, ar 'CFrik Stygge af Aarhus i tidea nieljern 1423 og 1-443 naaaile fosbyde prxlaterne %-ed liated.-al- kirken at gnre frarretniilger med de lokale Birker i s i i f t e ~ ~ .
1 3 2 5 13,'10. Dip!. Daliicum I I : 0 nr. Z 2 2 S 3, ? 11330 18.12. I b . II: 1 0 ilr. 259.
"e det fnlgeiide afsnit om Aarliusstatutterne fra 11.-13. aarIiundrede. 1330 2 2 ' 9 . Diyi. Daniicum 11: 1 0 nr, 213
