• No results found

SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

N/A
N/A
Protected

Academic year: 2021

Share "SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning"

Copied!
10
0
0

Loading.... (view fulltext now)

Full text

(1)

Henom å r 6200 fortalte Saxo og S\ en L h g g ~ ~ ~ ~ i fyldig oln Uffes liarnp. E t halvtårtusii-ide f a r l~zevnes den i EnrgBancS, liior- h e n anglerne havde I ~ r a g h a g n e t fra deres hjemstavn, sneri clet er kun flygtig besked, nian her far onn Uffes dad.

a 4T'idsith » > den vidtfareirde », et kort angelsaxisk digt f r a

5. 400. cr \zx.sei-allg en1 opregiiinq af eni inzngde sagnkonger og

liistoriske fyrster; skjalden IYidsith fortzeller clerhos, a l han Ilar gzstet eit iici del af dem, fra Ern~aiiriBi

i$

375) til A!b>uin

(t

o. 573 1.

De fleste konger iizviies gansbe knapt; Ufle IOfta) far u i ~ d t a g e i s e ~ - \ is 40 linjer. Det Iledder cler:

Offa slyredse Angel. Alewili Danern'e;

h a n (Alen-ih1 var krekkest af alle disse niancl. dog overgik lian ikke Offa i manddoin: inen O i f : ~ vandt sig i Itainp. farsl af inzend.

eildiiu inens lian r a r dreng icniht \vesende) de[ sinrste kongerige; ingen af h a n s alder avede stnrre manddoin

i strid. med sit ene svzscl (eller: ene med sit s v a r d . ane s\vcordse): lian drog granseil m o d Myrgingerne

ved Fifeldor. Anglerne og S ~ e f e r n e holdt den siden. soni Offa havde slaget deii.

Det er jo ikke indgaende. ldaii i5r i n d s k ~ r p e t , at OPia i i i a ~ z p e n \ a r meget ung (modsat senere beretninger). og det kali synes, at hali sejrede 3 enekamp. LZaiglerale og s\ eferne (svaberne i \ a r visst Qffas eget folk, der gr~rrisedc op t41 de (sydligere) myr- giriger (et historisli uliendt folk, livortil Widsith siger, a& haiihcwte). Fifeldsr naevnes som den fremtidige landegrznse, ikke soin stedet, Iiror Offa kaempede. nien det lian v z r e rimeiiigt, at striden stod der, ligesom 28 Fifeldor (aiigsax.: »havuhyrernes d m » i svarer til Ejderen, Egidorn ( * h a l doren» i : anglerne liar ahenbart h ~ r t lijemme der orilkring l. Derimod er det mindre troligt, at »\Vie-

(2)

glesdor)) Pios Tiiietiirar (3.6) er det s2aialne som Fifeltlor. xaBr

tlTlegPesdor \:pr en porl ved Dnnerirke. -

H BecarnrrlJ)) (8. a r h . ) omtales Offn i forbigsende (l-. 1931

--m).

Han. Gaïiiiunds id. v. s. I'erriiuritlsi son, var eri s p y d d j z r ï niancl. navn- kinndig for gavel og lraiiipe og holcil sin odel iiiecl visdoiii. Mere siges der om h a n s konic Thrytho. \'erseile er indfojede i furtællingen f o r a l tegne hende i iriodsatning til s\eiiskekoiigen I-lygeiacs diorining. deil kloge og hoviske Ilygd. T h r y i h o var vild og g r u m ; >iiigerx af d e k e r e frvller vovede n ? se heaiele i ojnene oin dageri. uderi hendes hiisboncl,; gjorde de det. lod h u n dem s i r a r gribe og hinde og elrzhe iiied kniven. Del var ikke, sana eii d r o i ~ n i n g og en kvinde brirde baerc sig a d , .at e n Eicdsx-zresske skulde irilgle efter e n k m inands li\- p5 grund :tf logliel-rede (ligctorne). Men det hindrede Hernings frzende (Offniu. ---- S5 fager en a n d e n sltriver fat: over oliet for-

[=Iler folli anderlccles oni lieride: oprindelig var litiri ganske v i s t slem. men hiin blev s a r d e l e s s i t i k k ~ l i g og nisristervardig, * d a hun efter sin faders rad d r o g over det riinrke \.and t i l Offas ]-in1 og blev givet guldprydel til tien unge k r i g e v .

Det liar alt55 ~ z c r e t ilere forkcllinger oaii Iiciide, vel kendte. siden digteren k u n b e h n ~ e d e at hentyde Pil dem. imien visst slidte og ~ n d r e d e i tidens l ~ b . Thrytho Iiar sagtens \.=ret én, so111 Pliin- Ilild i >NPbeluiagenoi», og de k e r e f;d&er», det gik s& galt, riås d @ I d t e d e crjneile til liende. h a r \.el \=ret uheldige bejlere. P OEEa er

bleveii en helt konveiitioaiel konge. 1 I s og m ~ g l i g , tapper og ga\ - ~ ~ i i l d , om kaiiipen t v c l FiEelclor e r der Blikc t a b .

hIeii Offasagn in: have BioBdt sig op, v z r e t yndede. Ikke rjaeldenit t r ~ f f e r inan toah, som har nalnelie Oifa eller \irermund, visse sz~riig i 1Iidtei1gland (S\\ eet: Oldcst EnigBa~Pi Texts): eB par Vio~iger i oilereia, Perida 09 naburPiqvis 3ff:1 III, siges at st:~mmc fra Offa, sBn aI il'igley (ITigltif). sori af OdEn jAng8.sn.i. kroniker under ål 626 og 755).

Ollatreilt samtidig ined Saao, o. 1195-1214, far iilaii eiideiig Offas historie erdt~rlig iortalt /jEr. Aláss E. Riciic>i.t's nfhandlianger i )hJ[odera Philology ) II 1 . En nnilnli i St. Albaiisahbediet s k r k er

da Offa I. og OPfa 11,s >i'itae» (udg. qaniimeai med Ihfatthzeus Paris' vaer&er :af IV. lIT;\r:tts i )Historia liialtsr)), Lolidon é 6 t 0 ) . Mens Saxo cr s5 dejlig ~ e r d s l i g , hccngrr der afgjort ~niaimhediaft ved >Vitae :

de er ikrelrrr2

til

z r c for St. XPban'r kloster, der ble\ sliftct af Offa II. (758-96).

\'eriiii!nd (S'\-arliiunduhj var konge over vestailglcriie (Rlercia~ - d e t er hitrri. d e r h a r grutidIagi TVarwick -; Offa, h a n s cnesie son. r a r h e j , kraftig og velskabt, m e n bliiidfodt og stuiii. Synel fik lian dog r e d si? 7. %r, iilzelet forsl ved sit 30. J7erinriiid var cla n ~ e g e l garnmel, og e n af h a n s stor- m a n d . Riganus (ogs5 kaldet hliel), krrzvecle, :it kongen skiilde udilzvne

(3)

h a m til sili eflerfolger. i modsat fald nskede han liaiil li1 krig. Vermund afviste kravet, men holcli s i et iiovdinger5d. hvor h5de Offn og Riganus var til sted'e. l i o n g e i ~ var riclvild7 der taltes ined foragt om Offas uilykte; Riganus nied sine f a l l e r truede Iiain og fadereri. Da fik hail pluclselig siil slemme og holdt en krafttale inod oprorerile, rriecl skoii retorik. -- Situ:r- tionen k a n ininde oin Yiroisos' stumme snn, d'er fik sit m z l e . d a en fjend- lig soldat trilende gik los p5 faderen (H'erodot 1. 85; hul. Geliius j, 9 ) . Men det var et kristeligt n ~ i r a l i e l , der skete med Offa. efterat ha11 yc11n'g og gr=- cleride havde bedt til gud fader. so11 og Iiellig5ncl.

Begge parter rustede sig n u ; Offa ],lev kongsinzndeilcs forer; hserei~e i i i ~ d l e s hver p5 sin side af en flod (.&vuni): Offa gik dristig over floderi; dct kom til et stort slag. som eficr iaogle omskifteiser endte nied en glimreride sejr f o r Offa. Lnder kampen liavde lian d w h t Riganiis' sonner, Brutus (eller Plilclebraiidus), hvis hoved hari klovede med t;t hug, og Sueno, Kiganus og iiiange af h a n s folk clruknede p2 flugteri. Offa holdt justits over oprcrrerne. Inrinede sine folk gavmildt og lod de cl0cle joiclfxste i hojen Qualnihul. Slet- ten, livor slaget stod. kalcles B l o d e \ ~ e i d .

St. Alll)aiisiaiuriXe~i kali ihkc. måle sig med Saxo i Llar og kraftig fortzlling: Inen egerilig fincler mari de saiiime trzeli i deres historier. liun cr de hos rnunke~n forsbudte eller udviskede

Yermunds I-~liaidhed er gi\ et til Offa for at g0re tlaiii iiacre ynli\ zrdig: den es Iiam tydelig uvedlioniimeinde, cla deri forsa irider af sig selv uden at hare %oldet nogen bzendclw. - Ofk:i har L-fies

f ~ r i ~ e d og styalie, iileii lian er gjort virkelig stuni, iri rnaiorem Del plori:iiii, merii der hals Uffe Eiuu trzffes den ta\slied og dvasklird. der kendetegner andre Iielke i deres ulige ar, som I-Helge Hjör\ ards- soil. der a a r Pögtall. til a alhyrie~i 1 akte harni ( PHelgakvida

I .

elPer Beowulf. der regnecles for slm O\eildoil bat Iie sile:tc v z r e

.

\-. 2 1 8 7 ) . - Riganu5 er hleven en hjemlig, o p r ~ r s k hmding, istc- detfor e11 frenimed Iioilge, der h r z v e r riget; mulig hziiger det samriien med, at A~o11, h \ o r slaget lagdes. ikke > a r en prrenseflod. Kiganus z s k e r Yermriild til krig. soiii det s1,er subsidizrt hos Saxo; i forhnnidliiagrrne biiler der ikke tale oni tvekamp, der måslie ikke a r gzengse h05 angelsaxerne. Korigesc_riincris Iiratttalc til fjenden måtte naturligtvis nied i begge fortzelliilger. - Af Ufae.

\åbenpraver er der l i m en svag genlyd lios Offa. Det hedder, at han i fagtning ined siile fzller w e d e sig

i

aiheribïug. oiervandt deri1 alle og betindredes hnjlig. og at korngen )rilecl hajtidelig og kongelig pomp) omgjordede smraen inecl svzerdet ( slirapp» n z v - nes ikke). - Den afgareride kamp står begge steder \ ed til flod Offa d r z b e r ene rnodstanidereiis 2 sclnner. den i ~ r s t e rilecl et \Er- ligt kraftliug. Ligheden inellem de

to

hereiniiilger er her urnii- kendelig. - Ogsa Yermunds faderlige zilgstrlse for solineri nazr-

Les, men på cn miridre patetisk m å d e hali trzekker rig filbage ti4 sikrere steder afventende sagens udfald. Da lian h m e r

om

sejren iler hun Offa ininde, oiufavner liatin og grzdcr. IioJcler en lzengerc

(4)

tale, nied fromhed og Ilrandere, og o ~ e r g i l e r haiii rigel. - Ejeml-

clomrnrligt er det. at ltougeso~inen hade i de d a n s k e ' og den c~nigelslie fortcellinig ed siii væRlielse t3r 30 a r .

Det er s z r t ilok, at to i det xzesenlige sal eiis,lrtede sagn er

\ o.;ec?e ol) på h l er siir siclt. af Sordsoen og er koriirnen frem iloget

i i p r samtidig. Jliillenhoff mente c?erfor, a t det daiislie Uffesagn \ a r vancirct iiid fra Englailti. H a n modsaqdes af Axel Olrik i ern nrtiltr! i Lli-liiv for nordisli Philologi (1-111, 3681. Deii visker just ilikc helt o\erl)erise~ide. Han stnttrr sig filologisk pa, a t de fra Cifesagilet liendte niavne tinde, i Xordeii i 3liddel;ilderen. hHen i1:iliie k a n koi~aiiie

p5

niarige iiiAder. og de roher intet oin sagne- nes iiidhold. Derom lian haii af gode grunde intet Gge. da F f f e 5agnet for Snxo og Sven ligger gemt i rnorlie

Miss Rickert ( o . c. s. 30 f f . ) <ptrrger. oni \'it:i 0ff:ae ikke Pian \ s r e p a \ i r h t ~ t fra Daliniarli Miin liirilviser til, at dcs var for I,iiidcl~e melleni I):iiiniarh o g E~igl:and, specielt St. A41bai~s, i 12-

13 arli. iC~csla L\bhntuiii I. 12-19. 84-8ii: duo viri literuti fra Dariniark gæstede li1ostrc.t og fortaltp. på latin, el: sagn oiii 1i01rng kilud.

Det får nu s t i licii. Vissl er det. at det danske sagn r r rigere eiic? deil eiigelslic rnuiikeliisiorie, iiar zeldre og mere n ~ j - ngtige erikeltheder og bedre s a m r i i e n h ~ r i g : der er god sagnlogik i det. Der cr iiitct urimeligt i, a t sigilet hal holdt sig leleride i Ejderlaildei. og a t alnnslierilc her Ixir overtaget det fra anglerne og udvililet det lidere.

Efter EQderk:iiiipeii \bd Sven iiggeswii k u n olil Uffe, a t han styrede i fred og ro. Saxo giler hlaniltt op olil hans regering: tid- ligere Iiar h:iii ilirtidelt, a t Vcwniiiid i Utfcs slwvliedsiid fik ham gife med deil souderjyshe jarl F r o ~ i i i s clatler. Hos begge histori- Lcre bliver soiineli Dan konge efter ham.

-

I )\'itae) er OIfa P. ri1 r i i ~ g t i g og niiset konge, soin leler teiiiinellig i fred (senere lieddcr det risiigrioli, :il hari var en lzlrlig kriger, som mange gange triumf'erede over store fjendert.

\!e11 miiiilic~il Iiar c11 licl Iiistorie oiu h a n s kone. -- so111 ikke er T h r y t h o Ira Ui'o\v~ill': Eiiguiig forvi!clccte Offa sig i en skov p& jagleri og traf e n dejlig pige i iiocl og jaiiiiiier. I-luii var clniter af' korigen i York: hend'cs f a d e r v a r g r r l ~ c i af f o r l ~ i - y d e r s h 1ideiibl;ab f o r heride iklzerliriir linr et h a n g Li1 a t snage i l,l«dsk:tiii. nirtl dy11 for:irgclse iiat~iiligvis. jfr. .Cesla Iioiiianoruiriai. D a li:111

h\-erkeii i i i t ~ l d e t gotlr eller tfrt o ~ i t l e lirinde i'b siri vilje m e d Ilende. lod lian

liciide s a i t r ud i deii \-ilde skov; sá kiiiide hiiii oi~ikoililiir der. Offa tog liende iiietl sig: d e fniidt cl e i i c l ~ ~ og n a s t e dag viste erelniteil d e m vcj uct af skoven. O f f a fik heiide i liuset h o s iiogle slagliiiiige, h\-or hiiri \-ed sin dycl og godlieci \-;iii(ll nllrs lijasrter. Der gik nogeii licl: Offns Solli vilde liave. h:tn skulde gifte

(5)

sig; for rigets skyld; liall havde ikke syiid'erlig lyst: endelig gav l i a ~ i dog iil'!er og ~ g t e d e s9 Iio~igedatteren fr a York. De le\-er lykkelig og fBr ? i par 1 1 ~ ) i n .

Nu heder kongen i Korthumberlaiid Offa oiii Iijælp iiiod skoticriie: h a n drager :lordpå nied Iiær og sejrer inzgiig og sender brev derom lijeiii til sloriiiaii- dene, soiii passer h a n s rige. Budet tager iindervejs ind til Yorkeikoiigen. som drikker Iiarn fuld. lisler brevet frn liairi og forfalsker det. Det lioiii nu li1 at lyde 115, a l Offa havde tabt i kailipeii: det skylcltes h a n s ugudelige zgteskah iiied e n hex: h u n og hendes horn skiilde derfor fores ilcl i skovcri og drlph'es griiiilt. Det skete. kongens bud niåtte jo Iydes. .\len eremiten; der i sili tid l i a t d e huset Offa og dronningen. horte lil:iger&hene under morslet, h a n ilede til, og p5 Iians fromme bnn gjorde gud atter d e dotie levende og raske. Han !og dem derefter ined Li1 sit eiiebo. Da Offa vendte Iijcii~ i triunil og h e r t e 0111

konens og ho~.ileries s l < ~ b i l e . blev lian dybt fortvivlet. >len engang p5 jagten kom h a n h e n ved cileboet og ereiiiiten fortrilte ham underet. hvorpå hail atter iorenedes ined faiiiilieii i stor glazde. Hvordan skulde kan n u lonne eremiten? .lo, svarede deil hellige og useiviske illand. ved a t stifte et kloster.

Deilile eller lignende historier o ~ i ~ den uskyldig forfulgte kvinde er vidt udbredt i middelaldert~i: Miss Rickert kender den i 18 iner eller iniridre litterme versioner og over 40 folkrevelityi. Chaucer h a r brugt deil i »The m a n of Law's tale ,. Den har ikke det bitterste rned Offa at gare: munken I-i:ar ganske koldsindig lirlyttet den til hans historie for at kunne eride med kongens h f t e oin a t stifte et bloster. Han Iioldt i m r i g t ikke sit h f t e , hvad haal gærile kunde liare gjort efter ei sa voldsomt mirakel. S e j , Offa blev gailiinel, gzerrig, dorsk og nydelseslysten. Hail overdrog pligten til at stifte lilostret til siile efterliommere, som heller iltlie opfyldte deli.

S5 kom Offa II.

H a n s b~arndom er e n geritagelsc ai' Olfa I.s, k u n krassere; h a n r a r ikke hlot blind. döv og stuin, inen desuderi T - a i i f ~ r p5 nrrrie og beli. Ogsi han hrlbredes ved et mirakel; liaris forældre. greven og grevinclen, bad f o r hain fil gud (og lovede. a t n u skulde det Illive alvor ined klosteret), s& vågnede hari soin af en dyb snvn, blev relegalis corpore og eloqueris serinone> og vaigtcs ni' Jlerciafolkcne til fgrer inod tyr:rniieii B e o r i i i r e d ~ ~ s (Bernred. d'er blev overvundet, s. 8. h a n havde faet koligeniagteni. Offa Blev nu konge i Nercia, hail var e n krigersk fyrsle. so111 tvang de a n d r e engclslte konger til 1ydighed i heldige kaiiipe. Haris fjender saiiimetlsvor sig iiied Karl deli store (der deles i 2 Iiarl'er; deli f ~ r s t e d ~ d e sal' gift eller ap«plexii og efterfulgtes af sili brod'er med sainriic navn; cler taeiilies vel p9 Karloman og Rarli. Iiarl'er- iie vilde gærile hjarlpe Offas fjender. inen deri fnrste var optaget af krige ined sochserile, den anden af Desiderius i Loiilbardiet, og det end!e nied. a t Offa og Kari blev gode yenner. Offa kuncle siden styre mzglig og fredelig; h a n var gaviiiild og udcn pral. liiiinnn og I'rom. Han Sand: St. Albaiis lig og gravlagde d'et. Og h a n opfyldte endelig clet gamle lofte; h a n stiftede Si. AI- b a n s kloster, hvortil hali fik parclig bevilling p5 en rejsc. til Ram. Desuden gav h a n rige gaver li1 abbediet.

0111 Offa 1I.s kone far man ligeledes adskilligt a t kime. Her far i~iuiikeri brug for den heo~vulfske Thrytho.

(6)

I-Iuil lied Drida. forlaeller Ii>in. og v:ir Jiarl tlen stores f i ~ i i k e . P& gruiid af e11 c.iler aiicl'eri iiieget f t ~ l f o r l ~ r y d ~ l s e sl<ul(le huil have \-=ret Iicri- ieilet. nien heliådedes silledes, a t 1ii11i nied eri s i i ~ u l e i'c?cle snlles i eii I G d iidcii i r e r og sejl og gaves \-irid og \-o\-er ivold. B5d'eri clre\- i land i Off>is rige iliun ko111 alt55 ioiii 'I'hrytho over Iiavetl. Huii tr:if 0th.. Iiveiii hiin for- klaretle. a t huil var koiiln~eii i ulykkc. fordi huil havde afvist iiogle bejlere,

~ i 1 1 ikke var hende j ~ v n b p r d i g e (igiiobiles; h e r iurde v t ~ r c CJI ~ ~ i i i ~ c i e l s e «in 'I'hryliio's h e j l e r d r a l ~ ) . Offa bragte hende li1 sin iiioders hus, livor iiuii snart k o m Li1 liiild og skflnhed, iiieii o g i s sii:irt hrod ud i p i a l og ~ i g t i g i i r d (solil f r a n s k i i l ~ i i d e n e plejer. secuiltiurri patriae suae coiisuetudiiieii~). 13~111 ble\- e n plage for iiiodcreri. soiii clog b a r det t8iniodig for sonnciis skyld. elidda pige- I x r ~ i e t ngs& satte tvist iiielleili g r c r r n og grevinden. Xeii OfCn i'oreiskeclc sig i lieiicie og giftede sig Iieiiiiiieiig ined hende, til forzlcbreiie'; store sorg. l-lur1 katelte sig riu Pelroiiillu jsorii c11 frorii l~elgciiiiide hccli. Hi111 fik flere 11orii nied Offa.

Ecrcl'ter Iiorer iiiaii Izngc intet c ~ i i i liriide. 1i1en i Offas si<lslc a r ])liver

I i u i ~ livlig. I i u n lied nu iltke inere Petroiiilia. iiieil Quendricln i ~ Q u e e r i Driclii .:

lieilcles virkelige iiavn v a r Cyiie5ryiT: i ilogle dokurneliter skrit-es de! yrioeii- Rrj-ae. c\vxiiBry5e, S\veet. s. 459 f . i . H u n var. siger i~iuiikeii. g z r r i g og luiiislc og I~oviriodig. Offa giftede cl p a r :if sine dotre riiccl ciigclske fyrzter for t i t kiiytte disse iiEriiiere til sig. Dioiiiiingen ljlev rasend'e herover: huil liavde planer oiii al f5 deir: gift ucl~eiilnncls. iued skumle heizsigirr inod Offa. D a deii 3 . daller 3kriIde giftes med doi Iiciligc unge koiig A i l ~ e r i ILEtlielhryliti af Oslangel. bagvaslcecle huii h a m f n i s t kraftig for O'fa; d a h a n aft-istc Ilende iiied, a t dct var tabelig Errie~itirnmcrsiiali. lod Iiuri, soni liuii faldt til I'cjje og 17c3d ;\lheri ind i et festlig smykket vzrcise, h \ , o r hiiri b a d liarli tage plads, s5 sirulde dailereli lcoiuine. Men uilder sioieii v a r d e r gravel eii d y b Iiiilc: deil faldt clseii unge maiid ii'ed i, blev kvalt og fik til yd'erligere siiilierlied Iiovedct skaret af. D a iuo:dmet åhenbaredes, blev Offa Iifljsi ~ilykkelig ii-iicn ,iiappecl~e Aiberts herrelose rigel: droiii~iiigeri iridespaerredes p5 el f j ~ r i i t slcd, livor Iiuii i ~ c g l e a r efter omkom. idet tyve brod irid og tog laciides iiiaiige 5kaite og puttede hende i en hroiid. hvor liun ol>ga\7 5rideii. Det v:ir straffe11 for iiiartyrei~ Alberts dod, lige for lige

'.

St. Allbai~smiinken oraigbs meget kr,\alcrii~:essdg med deaa liriielige liistorie. A t ad hali Izggcr Cyriedryd til last har intet 1" sig. Huil overile\ ede ilok Oifa og 1 ar 11sst en anhiget pZi1 og

:inset dame. Offa zeredr hende l e d at s e t t r Iieimdcs billede og 11~1~11

p5

et par af sine monter, noget dengang eiiest&eimde. Offn Iiuiide deriniod v z r c grisk og grum: det \ a r hnrii, der lod Ztlacl- bryht af Ostaiigeli halshugge (79-8), ng s5 gniislie rigtig tog Brnns laiad. hlen lian skulde jo fejre\, soin St. Albnnsklosterets stifter: derfor bler lian seil\ asket til gavlis, Iliei2s Cy~iedryd gjorcl~s til syridebuk, nied hjrrlp af Shrythosagnet.

I >;Vitae> e r Dricla i i i ~ r k e l i g n o k ikke ukgsk: det råcles cler boet p6 lios en anden forfatter ( B r o m i o n ) ; der prover h u n a i f o r f ~ r e Alberl, og da h a n viser sig som en .Tosef. rnyrder h u n h a m (Miss Rickert s. 3-11), Efter- jiSndeii l i o r i ~ i ~ i e r liun til :I: ligne f r u e n på Linidenhorg i BlicIiers ~TiarligEied i Yild~nosenv.

(7)

II.

1 tie dxiishe Uffeforlaplliriqer er Thry'tho I-iclt tori\-u11clet. Men I-iuii syncs at duklie frem i Saxo andre ,teder. Dr Gudniund Stl-i~ikte finider noget af hende i U h i l d a , Hadings <"latter og Yrodes sostcr. (Dansk Histor Tidslir. 9. rzlike, 5 hilad I . Der kali dr:tge\ tr5de mellem Iiende og St. Alb:ii~sinunkeiis Drida. LlxiIcla 1iI:l- ger o r e r siii forste la\xttedc. 1i1~1iid: Drida rrager sine ustaiids- laixssige bejlere. Ulvilda Icegger planer iriod siil f:ideis. sin hro- d r r s og siri skotske inands l i s : Drida vilde have sine dotre gift ined ucleii9ai1dsSe fyrster, soin da skulcle volde Offa oiidt. Dr. SchLitte mener derhos, at dein ene af Ulvildas niic~nd. Ilbbo, egenilig er eii delilasseret Uffe, men h ~ o r f o r ses ikke l. Ogsa i S a m <

noget ~:x~n111~11rodede slutning p5 .Imleth-historien shiintes et ?'hrytl~o-trz!~: haris sliotsbe Lone. Ilerminthruda, h a r nemlig rien vane a t lade sine bejlere drzel~e. Efier hrnleths fald gar huil x iliig i sejrlierren Yigiehs Iaxn.

B:iii

h l i ~ e r , som i Mel-cias kongeraclibe. fader til Yerrnearid (der hos S\ c11 Aggeson er en scm af Frode liin frolinei. 131is Herinirithrudn er nioder til Verrnrind, stRr hu11

da

også her i ilært forhold til Cfie. om end ikke som halis Br~ne. -

S a s o og Sven h a r derimod et i n o t i ~ , som er ukendt i Enig-

l:rnicl. S\eii fortzllrr ganske liort: to clanslirrc r a r rejst til Sacrige

for at hævne deres fader. og szirnineii haxde de d r z b t faderens J~arliei~iand. S a s o giver historien udtorlig og \Pd. hvem perso- nerne x a r : s\ eiiskeliorigeri Athislus havde fzldef Fro\ i11 i et slag i S ~ n d e r j y l i a n d : Frovins smiiier, Iieto og IVigcs, drog f o r k l ~ d t c op til Adils: det Bykhedes elter nogen tid a l t r z f f e h a m alene; det Iiorii til tvek:iri~p mellein ham og I<c.Lo: d a kongen \:ir x ed a t

f5

o\eriilagicii. ilede IVigo broderen til lijzlp, 06 i forening drzebte de Adils. - Der ni5 Eiggr et eller andet gnrninelt sagnstof her bag- \ecIi. Frovili og \17$,o (Freax~iii oq W i g l rizanes som farlrr og son i lyesses' koligerzkke (iliig.sa\. Iiroil. a r 854), rneiis Keto ikke omtales. Chanibers ( >\\Tidsit11 1 mener desuden, a t ) Athislus))

egelilig er Eadgils, riiyrgingerlies konge, og sxenskerne en for\ ex- ling ined »(P\xzfe) i ) WidsitA)

.

Det er muligt: men naturlig kunde

Saxo gore Frovins modstandere ti! s\ enske og hl-efte narilet Adils p5 deres konge.

Det oprindelige sagni om Frnvin og haiis SMPI eller s m n e r ved vi intet oln. At det fra f ~ r s t ilihc \edboin Gffe. h a r Ax. Olrik sikkert ret i. Ligesom munken kuiyttecie eventyret om deil uskyl- dige. forfulgte kvinde til Offa I,, har inaii P Danmark forbundet

--

'

U a ~ r i e l I'hbe Tirides iolrigt ogsa hos arigelsaueine, et par af Offa II s dokuinenter h:ir l11 a i l d ~ e \ ~ i d n e r Vhba og IT'eriniiiitl i $ n r e t s 4321

(8)

Froriiisi~iineriaes Iiiitorie med fes, og n:\\ illig Saxo har med Gutirig li~irist siyiigei dein t ~ i saiiaiiieii. Hos S\cii Ligger ijrë>dae- iies 1iz\ii l z n g c for Cfte\ b:imp ( iiiulbis a-cfro teiiiporibus

.

ed. (rerPz i . 63 1

'.

Nogeii har iirciil. ni Saxos hislorie oiii licto og 1 ' ' ~ g o shulcle z r c er1 i i c i l ~ l ~ c r :II c\ eiii? ret onrr de bo ljrodrc eller (ostbroda-c, li1 oraf deii ene trofast l\omiiier deii aiiden til lijzlp isoini i dct iranske digt Arni og Abnile i . Eventjr(,k ri. tla bleveil t-ndrt nueget ud Sin forhiiiclelse n~ecl Cffehistorieii 5hyldcr fortrclIiiigea~ AIjrii1,:rri. at Cffe bzmpei- iiiecl to. Uct h a r riiair sl;ullet for- 1-1. k ~iniilg - ' 11%. og liar da digtet \idere. s& Inan iiaede til, :it U f f e \ilde

a i t ~ xtte drii \hanii. Fro\ iriswmnerne lin\ de lagt p3 D:iiiiiiarh \ ed

,it fzlilc hdils to riiocl en, som Snxts oiiiliyggelig fcrtzller Sloli\ ci er sihileri g:inshe rnoderiie hos haiii. A t smineriie shulde cvre s5 iilrticlleiadc. ai de ilih? l~cgge af et godt lijzrtc Iiuggede B@s p5 1atlcrc.iis Ii:ii>cii~aiid. og at de <ler\ ed oldtc dcrcs laild n ~ 1 x . r ~ . siiles limmest puclsigt. Der er. sorii P. E. ?Juller siger. inasicbi. af excxmpler pa. al de, soiii ha\cie et drab :tt h:r\nr. il~=,eiiIiiiide g j o r c l ~ ~ sig clet til lo\ at motle dra1,sm:indeii éir inod én. De gih helst iiiaiidstarhe liiocl Iiam og l ~ r z i i d t c 1i:iiai intic oiil liatten. S a m qkyrlci sig iiid rinicler. at to iiiocl cii var 5i;rcndPgi hos de gamle ( )Dilos sicluiclckiin cum uiio decernere i i t iiiiquuiil ita ekiaiii pr'obrosiiiii apud T cter:i\ crerl(1hatiir i . 3leia iiar Saxo viser liei;

til de g:miale . i irircr det. soiia iikr eii iiiitldel:\l<iclrlig lransb digte1 iorsilirer, :il sadall star der i ljogeii \ C:oaile li li\req dist 1 . hlaii i~~cistiller kig da p;, a t iiu lader hail f:iiii:i\ieii l u m l e sig irit.

Hovi.clmimnet i Uffeltistorierne er ilcrige ,%\vi Olrih. Iilorlc- des det d:iiislir L<lllrs >Tre. der T a r neal\ xi.tIigct :rf Fro\ iiis>c?iiiierlic.

genirejst.5 ed Uikcs l<:uxp. Det er iisl incgek t\ i~ laonii. 1)er \ ai

p5 deli licl iiigcai pruiid til. at folkets a r c sIiulde ren\ askes Cffe- fsrfaellinlgere b ~ r e s fnrst og lrerniiiest n f deli Ircrskendr ti\ilje 111od tysberiir; derfor ~1iiiHde Uffes 6:iiiip iiioc! saclisei-ile pa Ejdler- (leni sziies i dc,t iriest iir5lende lys. Hnriiieii viaod tysherile er iszw tydelig hos Sveii: i Uffes tale og aiidctsterls 5hzltlcs de ud. langt

T a r r e erid irarisltmzndi.il(.ei 110s S!. hlbaiismu~ilteii. S\ el1 freiii-

i l z l er Lort, :\t Utie \ e d siil lr:iinp :rf\ asliecie deii gnrnle slinin: pa bredrenes 11z.111 ofrer hail PkP\e iIialigc linijrr: og Iiaii i i m i i e r iltlit.. Iiïorfor Uffe éesl;.de 2 saclisere til holingaalg.

Alrim Sale liar iioh cii biliensigt iiied iiii fortéelliirg 0111 Yer- rnuncl og Vffe. Deil er eri redegörelse for. II\ ordan en geiitlemaia 3 3 ~ i

b z r e sig ntl. -- Med L'ffe er dCr intet i ejeii: Iiails r z r d i g e a f ~ i s - J tiiric leiupoiis.. .il. 15. er. ligesoril iydrlig nok 52. 2. I ~ r u g l om rii ubesteinl. l:~iigeue tid: d e l i g:?":.

(9)

ning a t de tyske selideiii~iid, hans sidaesliniiig af de to niodsian- dere og Iiairs senerc færd er s; storladen og soinrnelig, som nogen

kaii onske sig. I sin t l ~ askhedstidl er hail heller ikke ilde. H a n

er ikke, som hos S\eri, en zdedohk og fyldehotte: hans slclbsind drejes hurtig oni til, at han ikke galr sig af ined lystiglaed og latter; han bliver til en tavs al\orsrncind. Og siden, da Vermuiid spclrger Eia~ii, hlorfor h a n laar tiet s a l x ~ i g e , s ~ a r e r h a n smukt ionlig og beskeden: h a n havde iklas

H I B ~ E ~

at tale, s5laeaige Vermuiad klarede sagerne.

I:ro\inssmnnernes historie lialidler for eii stor del 0111. hlacl c.il daiaiieiii:lnd bnr gore eller Pklie gore. Xdils er en stor liriger, nieii han hrovter slemt af, a t han h a r f ~ l d e t F r o ~ i n (hvad der w r l i g zggede brcldrene til faderhzriaen). Sadan pral og s e h r o s (.r dadeB?ærdig og upassende: dela ~haeininer marideiis riavra og aere.

- D a brndreiie giler sig tillariide for hain og lariel er liaiilp, er

Iiaii sierclcles hensynsfuld og liojiaaodig o ~ e r f o r dem: lian byder dem bod for denes fader, ilxkc af frygt, inen af yiib ined deres ung- tioin: da de \ i l slås, beder Ilail dem :ingribe ham begge to: da Keko vil kzempe eiie mod ham. er Lkdils fra forst rileget sk5nsoii1 over- ior hani.

OgsA Keto er eii p:~ii maiid.

Da

brodreile koininer til Mils og jo ikke siraa kaia robe, hveiia de er, sætter Geto sine ord p; skruer, ineim kan l y ei ibhe ligefre:n: thi hzdersmzenid regnede Ingn for sgre hzesligt i gani%e dage (olim!). li kampen aaiod AdPBs Iiolder han s t z r h t p;, at lian vil slås ene mod kongen. Så går tiet jo riqtigiaok galt, d a linla tvinqes i liiaze 06 \Vigo spriiager ham i i l lijzelp og dc sniiiuieri d r ~ 1 ) e r Adils. l f e n det T a r da sgsa briict

p i Erens love, Iilorfor de far I z s t og p5skre\rt og koriirner i

\ :Inry ude og hjeiiime. (Iiiiii ITcriiiund taqer liol~l\iridig og poli-

ti5k på det i~yttige dr:ihl.

1 hzndeiserne \ e d ?idils' 9 . tog til Smnderjylland i n d s k ~ r p e s Iizrm~ndsmoraleii. Foico, som bringer \'erriirind bud oni ijen- clerries komme, taler h z k t , overniodig og sejrssikker: lian \ i l for drikke sit eget blod i liainpeila, end Iran hil eride ryg: han er noget stortalei~de. iiieii haaa liolder, l i x :rd Iiaii lover: det er vzesenlig Iiaiis tapperhed, der d r i l e r LAdiIs såret på flugten. Man hari alt55 riol\ h a r e lov til at bruge store ord, ilar daden svarcr dertil.

Jleiis s e j r h e r r ~ r i i ~ holder rast elter slaget, uridirer Keto sig (lier, at Adils, der \ a r fclrst i kaiaipcii og sidst p$ flugten, er slup- pet leveilde bort, helorpå 'l'erniund (der er et mmasler p5 eii Iioiige. vennesz;el. vis og gavmild) -endvililer, hrorledcs clette k a n forklares. Man h a r undret sig lidt o l e r deiiiie forelzesiiing, meri den fylder \in plads med gruiad. Den skildrer forskellige arter krigsfolk og cleres fzerd i slaget. D r r er 4 slap?. Forst \c.teranerlie. hvis iriod

(10)

Islatides med madehold: de l a ~ r i ~ p r r :if :i1 bi-:\ti, til f jeiideii rr slail

55

slutter de deres r a k k e r tzt og kcniies mest p& :i5 sikre irjren de s z l t c r iL&e zercri i de ~Bngnes flugt ineii i af l~ryclc de b a m -

pende, modstaild: de ahner helst de o \ er\ iiirclne 1 ej og ralidser sig

I ed at f o r i ~ l g e de flygtende (vi5qt nncre riddtlrroiiin~itick end mili-

taert; roiileriie 1 a r espertei. i :it hugge flygtende fjender siecl). BJcil :rm7iden slag5 er de unge hidsige folli. som hugger iös p2 fjeiidei~. eriteai lian liser bryst eller ryg og clrzeljcr ia11:irnihj;rrbig. De ri iltre og s ~ r ~ l y s t i i e , mec gar 1); ~i~tcia oiiil:inkcb.

De11 ijctrde klasse s r de fL,jge. som ei- IorsS pa fI~aglrii og siclsl i hanapi,il og 1ie11,t holder sig h:~g de h:empciide.

Dclii ti-ed,je :(ri <,r nok s5 i n z r l i ~ l i q . Det er dcaii. soili s\ir-agi3r ii~elle!ii iryqt og blu: de h a r ikke anod p5 at g5 frviii. mcit di. \kaminer sig \ cc1 at l i g e tilh:~gc. De er mere Bil siricl5 cii:i i i i

e i r . l>el r r ioraleriinie og rige folk5 son:iier, ion:1 l i ~ i i g c r r ed Iit et for deres elstands skyld. - 0:li rlcn dags tiir5 s@~-anici' tiar T ~ T kr(~1ntrled(>nc1~ C ~ i h z r c n pa 4;:1\0s lid er dog ihsk k~1\1- somt. I)cr er sIi;irerCo

?n

ronicr\h duft \ e d dem. hfan aninde< Farsuiosslnget, ii7,or C:\csar II@<{ silae solilatcr li~iggc ijenderne n niisigiet. fordi inaiigr al dem \ a r l'imlc itiigtl hawcr. w i r a .rar baiigc for at

i5

d e i w holriic nnnsigicr alc:;riiferc.de. Det synes ikdlc. titro- l i g t :li clel- i Ircriiiunid\ ioreEasliiiig lyaler elm gelihlaiig :ii J2ue:ii~s Ile Bc,iio

C4\

111 I7IB, 360 ff., li\ or Cacsnr 3:" on" is"" l ~ z r T ed

F:irsalos. og der opregiics forsbcllige &kog\ I t r i g \ ~ ~ i ~ i i c l . f i : i : ~ i d i og

i m g C ,niaske), kzhláe og fryqfsoil~mc, b , ~ ~ n ~ ~ P v r i g e og valne Quis g~a>ystet lsc,llea jzitlciiii

.

d<ii. dtxr g R r I iiampsii, d l \ l * ~ n i 1-51 o:-:

fri \ilje, ili+aa iorcii clet palsycles, brin<le Iicnfnres til S:iaos 3. hlnssc. (>g til Folco huridc. da svare ileii oftere l a w i i t e officri Cr:istiiini\. dcr to: slagel r i l ~ i c h i l ëaes:ir: jeg skeil iclag l i z m p e saltdes. imp. lator. at du shal i:\likcl mig ciitcii dwd cller le:crade, Og h;*-s. liolilt sit ord, lian \loges soin en rnseinilc og f:iBdt ( C a e ~ : ~ r : De BeII:) (,i\ Y. 91,

99.

Lucnli \'II. -110

t f . ,

PlutarcPis dacsar, -lorus\.

References

Related documents

Previous in vivo animal studies have reported correlations between upregulated osteogenic gene expression in peri-implant tissues and enhanced histo- logical and biomechanical

The evaluation of the prototype seems to show the feasibility of mobile technologies, particularly open source technologies, in improving the health data

To investigate the challenges of using available paper based and mobile health data collection methods and reporting systems from primary health facilities to

finns det ett inlägg från en förskollärare lärare som menar att hennes rektor anställde en obehörig vikarie istället för att ge tjänsten till en

Detta är en orsak som leder till missnöje av programmet bland ungdomarna för att de upplever att de inte får hjälp i sitt arbetssökande och sina ärenden av personalen

Tänker man också på undersökningen där det framkommer tydligt att 85 % av eleverna hade som planer att jobba inom transportbranschen så är det bara att gratulera

Lärarna som intervjuades är överens om att det inte är jämlikt mellan hur pojkar och flickor lär sig engelska men att det inte finns tillräckligt med tid eller motivation

However, in the third workshop, I found the paper prototypes could not meet the testing goals of understanding children’s motivations on the gamified dynamics created by