Henom å r 6200 fortalte Saxo og S\ en L h g g ~ ~ ~ ~ i fyldig oln Uffes liarnp. E t halvtårtusii-ide f a r l~zevnes den i EnrgBancS, liior- h e n anglerne havde I ~ r a g h a g n e t fra deres hjemstavn, sneri clet er kun flygtig besked, nian her far onn Uffes dad.
a 4T'idsith » > den vidtfareirde », et kort angelsaxisk digt f r a
5. 400. cr \zx.sei-allg en1 opregiiinq af eni inzngde sagnkonger og
liistoriske fyrster; skjalden IYidsith fortzeller clerhos, a l han Ilar gzstet eit iici del af dem, fra Ern~aiiriBi
i$
375) til A!b>uin(t
o. 573 1.De fleste konger iizviies gansbe knapt; Ufle IOfta) far u i ~ d t a g e i s e ~ - \ is 40 linjer. Det Iledder cler:
Offa slyredse Angel. Alewili Danern'e;
h a n (Alen-ih1 var krekkest af alle disse niancl. dog overgik lian ikke Offa i manddoin: inen O i f : ~ vandt sig i Itainp. farsl af inzend.
eildiiu inens lian r a r dreng icniht \vesende) de[ sinrste kongerige; ingen af h a n s alder avede stnrre manddoin
i strid. med sit ene svzscl (eller: ene med sit s v a r d . ane s\vcordse): lian drog granseil m o d Myrgingerne
ved Fifeldor. Anglerne og S ~ e f e r n e holdt den siden. soni Offa havde slaget deii.
Det er jo ikke indgaende. ldaii i5r i n d s k ~ r p e t , at OPia i i i a ~ z p e n \ a r meget ung (modsat senere beretninger). og det kali synes, at hali sejrede 3 enekamp. LZaiglerale og s\ eferne (svaberne i \ a r visst Qffas eget folk, der gr~rrisedc op t41 de (sydligere) myr- giriger (et historisli uliendt folk, livortil Widsith siger, a& haiihcwte). Fifeldsr naevnes som den fremtidige landegrznse, ikke soin stedet, Iiror Offa kaempede. nien det lian v z r e rimeiiigt, at striden stod der, ligesom 28 Fifeldor (aiigsax.: »havuhyrernes d m » i svarer til Ejderen, Egidorn ( * h a l doren» i : anglerne liar ahenbart h ~ r t lijemme der orilkring l. Derimod er det mindre troligt, at »\Vie-
glesdor)) Pios Tiiietiirar (3.6) er det s2aialne som Fifeltlor. xaBr
tlTlegPesdor \:pr en porl ved Dnnerirke. -
H BecarnrrlJ)) (8. a r h . ) omtales Offn i forbigsende (l-. 1931
--m).
Han. Gaïiiiunds id. v. s. I'erriiuritlsi son, var eri s p y d d j z r ï niancl. navn- kinndig for gavel og lraiiipe og holcil sin odel iiiecl visdoiii. Mere siges der om h a n s konic Thrytho. \'erseile er indfojede i furtællingen f o r a l tegne hende i iriodsatning til s\eiiskekoiigen I-lygeiacs diorining. deil kloge og hoviske Ilygd. T h r y i h o var vild og g r u m ; >iiigerx af d e k e r e frvller vovede n ? se heaiele i ojnene oin dageri. uderi hendes hiisboncl,; gjorde de det. lod h u n dem s i r a r gribe og hinde og elrzhe iiied kniven. Del var ikke, sana eii d r o i ~ n i n g og en kvinde brirde baerc sig a d , .at e n Eicdsx-zresske skulde irilgle efter e n k m inands li\- p5 grund :tf logliel-rede (ligctorne). Men det hindrede Hernings frzende (Offniu. ---- S5 fager en a n d e n sltriver fat: over oliet for-
[=Iler folli anderlccles oni lieride: oprindelig var litiri ganske v i s t slem. men hiin blev s a r d e l e s s i t i k k ~ l i g og nisristervardig, * d a hun efter sin faders rad d r o g over det riinrke \.and t i l Offas ]-in1 og blev givet guldprydel til tien unge k r i g e v .
Det liar alt55 ~ z c r e t ilere forkcllinger oaii Iiciide, vel kendte. siden digteren k u n b e h n ~ e d e at hentyde Pil dem. imien visst slidte og ~ n d r e d e i tidens l ~ b . Thrytho Iiar sagtens \.=ret én, so111 Pliin- Ilild i >NPbeluiagenoi», og de k e r e f;d&er», det gik s& galt, riås d @ I d t e d e crjneile til liende. h a r \.el \=ret uheldige bejlere. P OEEa er
bleveii en helt konveiitioaiel konge. 1 I s og m ~ g l i g , tapper og ga\ - ~ ~ i i l d , om kaiiipen t v c l FiEelclor e r der Blikc t a b .
hIeii Offasagn in: have BioBdt sig op, v z r e t yndede. Ikke rjaeldenit t r ~ f f e r inan toah, som har nalnelie Oifa eller \irermund, visse sz~riig i 1Iidtei1gland (S\\ eet: Oldcst EnigBa~Pi Texts): eB par Vio~iger i oilereia, Perida 09 naburPiqvis 3ff:1 III, siges at st:~mmc fra Offa, sBn aI il'igley (ITigltif). sori af OdEn jAng8.sn.i. kroniker under ål 626 og 755).
Ollatreilt samtidig ined Saao, o. 1195-1214, far iilaii eiideiig Offas historie erdt~rlig iortalt /jEr. Aláss E. Riciic>i.t's nfhandlianger i )hJ[odera Philology ) II 1 . En nnilnli i St. Albaiisahbediet s k r k er
da Offa I. og OPfa 11,s >i'itae» (udg. qaniimeai med Ihfatthzeus Paris' vaer&er :af IV. lIT;\r:tts i )Historia liialtsr)), Lolidon é 6 t 0 ) . Mens Saxo cr s5 dejlig ~ e r d s l i g , hccngrr der afgjort ~niaimhediaft ved >Vitae :
de er ikrelrrr2
til
z r c for St. XPban'r kloster, der ble\ sliftct af Offa II. (758-96).\'eriiii!nd (S'\-arliiunduhj var konge over vestailglcriie (Rlercia~ - d e t er hitrri. d e r h a r grutidIagi TVarwick -; Offa, h a n s cnesie son. r a r h e j , kraftig og velskabt, m e n bliiidfodt og stuiii. Synel fik lian dog r e d si? 7. %r, iilzelet forsl ved sit 30. J7erinriiid var cla n ~ e g e l garnmel, og e n af h a n s stor- m a n d . Riganus (ogs5 kaldet hliel), krrzvecle, :it kongen skiilde udilzvne
h a m til sili eflerfolger. i modsat fald nskede han liaiil li1 krig. Vermund afviste kravet, men holcli s i et iiovdinger5d. hvor h5de Offn og Riganus var til sted'e. l i o n g e i ~ var riclvild7 der taltes ined foragt om Offas uilykte; Riganus nied sine f a l l e r truede Iiain og fadereri. Da fik hail pluclselig siil slemme og holdt en krafttale inod oprorerile, rriecl skoii retorik. -- Situ:r- tionen k a n ininde oin Yiroisos' stumme snn, d'er fik sit m z l e . d a en fjend- lig soldat trilende gik los p5 faderen (H'erodot 1. 85; hul. Geliius j, 9 ) . Men det var et kristeligt n ~ i r a l i e l , der skete med Offa. efterat ha11 yc11n'g og gr=- cleride havde bedt til gud fader. so11 og Iiellig5ncl.
Begge parter rustede sig n u ; Offa ],lev kongsinzndeilcs forer; hserei~e i i i ~ d l e s hver p5 sin side af en flod (.&vuni): Offa gik dristig over floderi; dct kom til et stort slag. som eficr iaogle omskifteiser endte nied en glimreride sejr f o r Offa. Lnder kampen liavde lian d w h t Riganiis' sonner, Brutus (eller Plilclebraiidus), hvis hoved hari klovede med t;t hug, og Sueno, Kiganus og iiiange af h a n s folk clruknede p2 flugteri. Offa holdt justits over oprcrrerne. Inrinede sine folk gavmildt og lod de cl0cle joiclfxste i hojen Qualnihul. Slet- ten, livor slaget stod. kalcles B l o d e \ ~ e i d .
St. Alll)aiisiaiuriXe~i kali ihkc. måle sig med Saxo i Llar og kraftig fortzlling: Inen egerilig fincler mari de saiiime trzeli i deres historier. liun cr de hos rnunke~n forsbudte eller udviskede
Yermunds I-~liaidhed er gi\ et til Offa for at g0re tlaiii iiacre ynli\ zrdig: den es Iiam tydelig uvedlioniimeinde, cla deri forsa irider af sig selv uden at hare %oldet nogen bzendclw. - Ofk:i har L-fies
f ~ r i ~ e d og styalie, iileii lian er gjort virkelig stuni, iri rnaiorem Del plori:iiii, merii der hals Uffe Eiuu trzffes den ta\slied og dvasklird. der kendetegner andre Iielke i deres ulige ar, som I-Helge Hjör\ ards- soil. der a a r Pögtall. til a alhyrie~i 1 akte harni ( PHelgakvida
I .
elPer Beowulf. der regnecles for slm O\eildoil bat Iie sile:tc v z r e.
\-. 2 1 8 7 ) . - Riganu5 er hleven en hjemlig, o p r ~ r s k hmding, istc- detfor e11 frenimed Iioilge, der h r z v e r riget; mulig hziiger det samriien med, at A~o11, h \ o r slaget lagdes. ikke > a r en prrenseflod. Kiganus z s k e r Yermriild til krig. soiii det s1,er subsidizrt hos Saxo; i forhnnidliiagrrne biiler der ikke tale oni tvekamp, der måslie ikke a r gzengse h05 angelsaxerne. Korigesc_riincris Iiratttalc til fjenden måtte naturligtvis nied i begge fortzelliilger. - Af Ufae.
\åbenpraver er der l i m en svag genlyd lios Offa. Det hedder, at han i fagtning ined siile fzller w e d e sig
i
aiheribïug. oiervandt deri1 alle og betindredes hnjlig. og at korngen )rilecl hajtidelig og kongelig pomp) omgjordede smraen inecl svzerdet ( slirapp» n z v - nes ikke). - Den afgareride kamp står begge steder \ ed til flod Offa d r z b e r ene rnodstanidereiis 2 sclnner. den i ~ r s t e rilecl et \Er- ligt kraftliug. Ligheden inellem deto
hereiniiilger er her urnii- kendelig. - Ogsa Yermunds faderlige zilgstrlse for solineri nazr-Les, men på cn miridre patetisk m å d e hali trzekker rig filbage ti4 sikrere steder afventende sagens udfald. Da lian h m e r
om
sejren iler hun Offa ininde, oiufavner liatin og grzdcr. IioJcler en lzengerctale, nied fromhed og Ilrandere, og o ~ e r g i l e r haiii rigel. - Ejeml-
clomrnrligt er det. at ltougeso~inen hade i de d a n s k e ' og den c~nigelslie fortcellinig ed siii væRlielse t3r 30 a r .
Det er s z r t ilok, at to i det xzesenlige sal eiis,lrtede sagn er
\ o.;ec?e ol) på h l er siir siclt. af Sordsoen og er koriirnen frem iloget
i i p r samtidig. Jliillenhoff mente c?erfor, a t det daiislie Uffesagn \ a r vancirct iiid fra Englailti. H a n modsaqdes af Axel Olrik i ern nrtiltr! i Lli-liiv for nordisli Philologi (1-111, 3681. Deii visker just ilikc helt o\erl)erise~ide. Han stnttrr sig filologisk pa, a t de fra Cifesagilet liendte niavne tinde, i Xordeii i 3liddel;ilderen. hHen i1:iliie k a n koi~aiiie
p5
niarige iiiAder. og de roher intet oin sagne- nes iiidhold. Derom lian haii af gode grunde intet Gge. da F f f e 5agnet for Snxo og Sven ligger gemt i rnorlieMiss Rickert ( o . c. s. 30 f f . ) <ptrrger. oni \'it:i 0ff:ae ikke Pian \ s r e p a \ i r h t ~ t fra Daliniarli Miin liirilviser til, at dcs var for I,iiidcl~e melleni I):iiiniarh o g E~igl:and, specielt St. A41bai~s, i 12-
13 arli. iC~csla L\bhntuiii I. 12-19. 84-8ii: duo viri literuti fra Dariniark gæstede li1ostrc.t og fortaltp. på latin, el: sagn oiii 1i01rng kilud.
Det får nu s t i licii. Vissl er det. at det danske sagn r r rigere eiic? deil eiigelslic rnuiikeliisiorie, iiar zeldre og mere n ~ j - ngtige erikeltheder og bedre s a m r i i e n h ~ r i g : der er god sagnlogik i det. Der cr iiitct urimeligt i, a t sigilet hal holdt sig leleride i Ejderlaildei. og a t alnnslierilc her Ixir overtaget det fra anglerne og udvililet det lidere.
Efter EQderk:iiiipeii \bd Sven iiggeswii k u n olil Uffe, a t han styrede i fred og ro. Saxo giler hlaniltt op olil hans regering: tid- ligere Iiar h:iii ilirtidelt, a t Vcwniiiid i Utfcs slwvliedsiid fik ham gife med deil souderjyshe jarl F r o ~ i i i s clatler. Hos begge histori- Lcre bliver soiineli Dan konge efter ham.
-
I )\'itae) er OIfa P. ri1 r i i ~ g t i g og niiset konge, soin leler teiiiinellig i fred (senere lieddcr det risiigrioli, :il hari var en lzlrlig kriger, som mange gange triumf'erede over store fjendert.\!e11 miiiilic~il Iiar c11 licl Iiistorie oiu h a n s kone. -- so111 ikke er T h r y t h o Ira Ui'o\v~ill': Eiiguiig forvi!clccte Offa sig i en skov p& jagleri og traf e n dejlig pige i iiocl og jaiiiiiier. I-luii var clniter af' korigen i York: hend'cs f a d e r v a r g r r l ~ c i af f o r l ~ i - y d e r s h 1ideiibl;ab f o r heride iklzerliriir linr et h a n g Li1 a t snage i l,l«dsk:tiii. nirtl dy11 for:irgclse iiat~iiligvis. jfr. .Cesla Iioiiianoruiriai. D a li:111
h\-erkeii i i i t ~ l d e t gotlr eller tfrt o ~ i t l e lirinde i'b siri vilje m e d Ilende. lod lian
liciide s a i t r ud i deii \-ilde skov; sá kiiiide hiiii oi~ikoililiir der. Offa tog liende iiietl sig: d e fniidt cl e i i c l ~ ~ og n a s t e dag viste erelniteil d e m vcj uct af skoven. O f f a fik heiide i liuset h o s iiogle slagliiiiige, h\-or hiiri \-ed sin dycl og godlieci \-;iii(ll nllrs lijasrter. Der gik nogeii licl: Offns Solli vilde liave. h:tn skulde gifte
sig; for rigets skyld; liall havde ikke syiid'erlig lyst: endelig gav l i a ~ i dog iil'!er og ~ g t e d e s9 Iio~igedatteren fr a York. De le\-er lykkelig og fBr ? i par 1 1 ~ ) i n .
Nu heder kongen i Korthumberlaiid Offa oiii Iijælp iiiod skoticriie: h a n drager :lordpå nied Iiær og sejrer inzgiig og sender brev derom lijeiii til sloriiiaii- dene, soiii passer h a n s rige. Budet tager iindervejs ind til Yorkeikoiigen. som drikker Iiarn fuld. lisler brevet frn liairi og forfalsker det. Det lioiii nu li1 at lyde 115, a l Offa havde tabt i kailipeii: det skylcltes h a n s ugudelige zgteskah iiied e n hex: h u n og hendes horn skiilde derfor fores ilcl i skovcri og drlph'es griiiilt. Det skete. kongens bud niåtte jo Iydes. .\len eremiten; der i sili tid l i a t d e huset Offa og dronningen. horte lil:iger&hene under morslet, h a n ilede til, og p5 Iians fromme bnn gjorde gud atter d e dotie levende og raske. Han !og dem derefter ined Li1 sit eiiebo. Da Offa vendte Iijcii~ i triunil og h e r t e 0111
konens og ho~.ileries s l < ~ b i l e . blev lian dybt fortvivlet. >len engang p5 jagten kom h a n h e n ved cileboet og ereiiiiten fortrilte ham underet. hvorpå hail atter iorenedes ined faiiiilieii i stor glazde. Hvordan skulde kan n u lonne eremiten? .lo, svarede deil hellige og useiviske illand. ved a t stifte et kloster.
Deilile eller lignende historier o ~ i ~ den uskyldig forfulgte kvinde er vidt udbredt i middelaldert~i: Miss Rickert kender den i 18 iner eller iniridre litterme versioner og over 40 folkrevelityi. Chaucer h a r brugt deil i »The m a n of Law's tale ,. Den har ikke det bitterste rned Offa at gare: munken I-i:ar ganske koldsindig lirlyttet den til hans historie for at kunne eride med kongens h f t e oin a t stifte et bloster. Han Iioldt i m r i g t ikke sit h f t e , hvad haal gærile kunde liare gjort efter ei sa voldsomt mirakel. S e j , Offa blev gailiinel, gzerrig, dorsk og nydelseslysten. Hail overdrog pligten til at stifte lilostret til siile efterliommere, som heller iltlie opfyldte deli.
S5 kom Offa II.
H a n s b~arndom er e n geritagelsc ai' Olfa I.s, k u n krassere; h a n r a r ikke hlot blind. döv og stuin, inen desuderi T - a i i f ~ r p5 nrrrie og beli. Ogsi han hrlbredes ved et mirakel; liaris forældre. greven og grevinclen, bad f o r hain fil gud (og lovede. a t n u skulde det Illive alvor ined klosteret), s& vågnede hari soin af en dyb snvn, blev relegalis corpore og eloqueris serinone> og vaigtcs ni' Jlerciafolkcne til fgrer inod tyr:rniieii B e o r i i i r e d ~ ~ s (Bernred. d'er blev overvundet, s. 8. h a n havde faet koligeniagteni. Offa Blev nu konge i Nercia, hail var e n krigersk fyrsle. so111 tvang de a n d r e engclslte konger til 1ydighed i heldige kaiiipe. Haris fjender saiiimetlsvor sig iiied Karl deli store (der deles i 2 Iiarl'er; deli f ~ r s t e d ~ d e sal' gift eller ap«plexii og efterfulgtes af sili brod'er med sainriic navn; cler taeiilies vel p9 Karloman og Rarli. Iiarl'er- iie vilde gærile hjarlpe Offas fjender. inen deri fnrste var optaget af krige ined sochserile, den anden af Desiderius i Loiilbardiet, og det end!e nied. a t Offa og Kari blev gode yenner. Offa kuncle siden styre mzglig og fredelig; h a n var gaviiiild og udcn pral. liiiinnn og I'rom. Han Sand: St. Albaiis lig og gravlagde d'et. Og h a n opfyldte endelig clet gamle lofte; h a n stiftede Si. AI- b a n s kloster, hvortil hali fik parclig bevilling p5 en rejsc. til Ram. Desuden gav h a n rige gaver li1 abbediet.
0111 Offa 1I.s kone far man ligeledes adskilligt a t kime. Her far i~iuiikeri brug for den heo~vulfske Thrytho.
I-Iuil lied Drida. forlaeller Ii>in. og v:ir Jiarl tlen stores f i ~ i i k e . P& gruiid af e11 c.iler aiicl'eri iiieget f t ~ l f o r l ~ r y d ~ l s e sl<ul(le huil have \-=ret Iicri- ieilet. nien heliådedes silledes, a t 1ii11i nied eri s i i ~ u l e i'c?cle snlles i eii I G d iidcii i r e r og sejl og gaves \-irid og \-o\-er ivold. B5d'eri clre\- i land i Off>is rige iliun ko111 alt55 ioiii 'I'hrytho over Iiavetl. Huii tr:if 0th.. Iiveiii hiin for- klaretle. a t huil var koiiln~eii i ulykkc. fordi huil havde afvist iiogle bejlere,
~ i 1 1 ikke var hende j ~ v n b p r d i g e (igiiobiles; h e r iurde v t ~ r c CJI ~ ~ i i i ~ c i e l s e «in 'I'hryliio's h e j l e r d r a l ~ ) . Offa bragte hende li1 sin iiioders hus, livor iiuii snart k o m Li1 liiild og skflnhed, iiieii o g i s sii:irt hrod ud i p i a l og ~ i g t i g i i r d (solil f r a n s k i i l ~ i i d e n e plejer. secuiltiurri patriae suae coiisuetudiiieii~). 13~111 ble\- e n plage for iiiodcreri. soiii clog b a r det t8iniodig for sonnciis skyld. elidda pige- I x r ~ i e t ngs& satte tvist iiielleili g r c r r n og grevinden. Xeii OfCn i'oreiskeclc sig i lieiicie og giftede sig Iieiiiiiieiig ined hende, til forzlcbreiie'; store sorg. l-lur1 katelte sig riu Pelroiiillu jsorii c11 frorii l~elgciiiiide hccli. Hi111 fik flere 11orii nied Offa.
Ecrcl'ter Iiorer iiiaii Izngc intet c ~ i i i liriide. 1i1en i Offas si<lslc a r ])liver
I i u i ~ livlig. I i u n lied nu iltke inere Petroiiilia. iiieil Quendricln i ~ Q u e e r i Driclii .:
lieilcles virkelige iiavn v a r Cyiie5ryiT: i ilogle dokurneliter skrit-es de! yrioeii- Rrj-ae. c\vxiiBry5e, S\veet. s. 459 f . i . H u n var. siger i~iuiikeii. g z r r i g og luiiislc og I~oviriodig. Offa giftede cl p a r :if sine dotre riiccl ciigclske fyrzter for t i t kiiytte disse iiEriiiere til sig. Dioiiiiingen ljlev rasend'e herover: huil liavde planer oiii al f5 deir: gift ucl~eiilnncls. iued skumle heizsigirr inod Offa. D a deii 3 . daller 3kriIde giftes med doi Iiciligc unge koiig A i l ~ e r i ILEtlielhryliti af Oslangel. bagvaslcecle huii h a m f n i s t kraftig for O'fa; d a h a n aft-istc Ilende iiied, a t dct var tabelig Errie~itirnmcrsiiali. lod Iiuri, soni liuii faldt til I'cjje og 17c3d ;\lheri ind i et festlig smykket vzrcise, h \ , o r hiiri b a d liarli tage plads, s5 sirulde dailereli lcoiuine. Men uilder sioieii v a r d e r gravel eii d y b Iiiilc: deil faldt clseii unge maiid ii'ed i, blev kvalt og fik til yd'erligere siiilierlied Iiovedct skaret af. D a iuo:dmet åhenbaredes, blev Offa Iifljsi ~ilykkelig ii-iicn ,iiappecl~e Aiberts herrelose rigel: droiii~iiigeri iridespaerredes p5 el f j ~ r i i t slcd, livor Iiuii i ~ c g l e a r efter omkom. idet tyve brod irid og tog laciides iiiaiige 5kaite og puttede hende i en hroiid. hvor liun ol>ga\7 5rideii. Det v:ir straffe11 for iiiartyrei~ Alberts dod, lige for lige
'.
St. Allbai~smiinken oraigbs meget kr,\alcrii~:essdg med deaa liriielige liistorie. A t ad hali Izggcr Cyriedryd til last har intet 1" sig. Huil overile\ ede ilok Oifa og 1 ar 11sst en anhiget pZi1 og
:inset dame. Offa zeredr hende l e d at s e t t r Iieimdcs billede og 11~1~11
p5
et par af sine monter, noget dengang eiiest&eimde. Offn Iiuiide deriniod v z r c grisk og grum: det \ a r hnrii, der lod Ztlacl- bryht af Ostaiigeli halshugge (79-8), ng s5 gniislie rigtig tog Brnns laiad. hlen lian skulde jo fejre\, soin St. Albnnsklosterets stifter: derfor bler lian seil\ asket til gavlis, Iliei2s Cy~iedryd gjorcl~s til syridebuk, nied hjrrlp af Shrythosagnet.I >;Vitae> e r Dricla i i i ~ r k e l i g n o k ikke ukgsk: det råcles cler boet p6 lios en anden forfatter ( B r o m i o n ) ; der prover h u n a i f o r f ~ r e Alberl, og da h a n viser sig som en .Tosef. rnyrder h u n h a m (Miss Rickert s. 3-11), Efter- jiSndeii l i o r i ~ i ~ i e r liun til :I: ligne f r u e n på Linidenhorg i BlicIiers ~TiarligEied i Yild~nosenv.
II.
1 tie dxiishe Uffeforlaplliriqer er Thry'tho I-iclt tori\-u11clet. Men I-iuii syncs at duklie frem i Saxo andre ,teder. Dr Gudniund Stl-i~ikte finider noget af hende i U h i l d a , Hadings <"latter og Yrodes sostcr. (Dansk Histor Tidslir. 9. rzlike, 5 hilad I . Der kali dr:tge\ tr5de mellem Iiende og St. Alb:ii~sinunkeiis Drida. LlxiIcla 1iI:l- ger o r e r siii forste la\xttedc. 1i1~1iid: Drida rrager sine ustaiids- laixssige bejlere. Ulvilda Icegger planer iriod siil f:ideis. sin hro- d r r s og siri skotske inands l i s : Drida vilde have sine dotre gift ined ucleii9ai1dsSe fyrster, soin da skulcle volde Offa oiidt. Dr. SchLitte mener derhos, at dein ene af Ulvildas niic~nd. Ilbbo, egenilig er eii delilasseret Uffe, men h ~ o r f o r ses ikke l. Ogsa i S a m <
noget ~:x~n111~11rodede slutning p5 .Imleth-historien shiintes et ?'hrytl~o-trz!~: haris sliotsbe Lone. Ilerminthruda, h a r nemlig rien vane a t lade sine bejlere drzel~e. Efier hrnleths fald gar huil x iliig i sejrlierren Yigiehs Iaxn.
B:iii
h l i ~ e r , som i Mel-cias kongeraclibe. fader til Yerrnearid (der hos S\ c11 Aggeson er en scm af Frode liin frolinei. 131is Herinirithrudn er nioder til Verrnrind, stRr hu11da
også her i ilært forhold til Cfie. om end ikke som halis Br~ne. -S a s o og Sven h a r derimod et i n o t i ~ , som er ukendt i Enig-
l:rnicl. S\eii fortzllrr ganske liort: to clanslirrc r a r rejst til Sacrige
for at hævne deres fader. og szirnineii haxde de d r z b t faderens J~arliei~iand. S a s o giver historien udtorlig og \Pd. hvem perso- nerne x a r : s\ eiiskeliorigeri Athislus havde fzldef Fro\ i11 i et slag i S ~ n d e r j y l i a n d : Frovins smiiier, Iieto og IVigcs, drog f o r k l ~ d t c op til Adils: det Bykhedes elter nogen tid a l t r z f f e h a m alene; det Iiorii til tvek:iri~p mellein ham og I<c.Lo: d a kongen \:ir x ed a t
f5
o\eriilagicii. ilede IVigo broderen til lijzlp, 06 i forening drzebte de Adils. - Der ni5 Eiggr et eller andet gnrninelt sagnstof her bag- \ecIi. Frovili og \17$,o (Freax~iii oq W i g l rizanes som farlrr og son i lyesses' koligerzkke (iliig.sa\. Iiroil. a r 854), rneiis Keto ikke omtales. Chanibers ( >\\Tidsit11 1 mener desuden, a t ) Athislus))egelilig er Eadgils, riiyrgingerlies konge, og sxenskerne en for\ ex- ling ined »(P\xzfe) i ) WidsitA)
.
Det er muligt: men naturlig kundeSaxo gore Frovins modstandere ti! s\ enske og hl-efte narilet Adils p5 deres konge.
Det oprindelige sagni om Frnvin og haiis SMPI eller s m n e r ved vi intet oln. At det fra f ~ r s t ilihc \edboin Gffe. h a r Ax. Olrik sikkert ret i. Ligesom munken kuiyttecie eventyret om deil uskyl- dige. forfulgte kvinde til Offa I,, har inaii P Danmark forbundet
--
'
U a ~ r i e l I'hbe Tirides iolrigt ogsa hos arigelsaueine, et par af Offa II s dokuinenter h:ir l11 a i l d ~ e \ ~ i d n e r Vhba og IT'eriniiiitl i $ n r e t s 4321Froriiisi~iineriaes Iiiitorie med fes, og n:\\ illig Saxo har med Gutirig li~irist siyiigei dein t ~ i saiiaiiieii. Hos S\cii Ligger ijrë>dae- iies 1iz\ii l z n g c for Cfte\ b:imp ( iiiulbis a-cfro teiiiporibus
.
ed. (rerPz i . 63 1'.
Nogeii har iirciil. ni Saxos hislorie oiii licto og 1 ' ' ~ g o shulcle z r c er1 i i c i l ~ l ~ c r :II c\ eiii? ret onrr de bo ljrodrc eller (ostbroda-c, li1 oraf deii ene trofast l\omiiier deii aiiden til lijzlp isoini i dct iranske digt Arni og Abnile i . Eventjr(,k ri. tla bleveil t-ndrt nueget ud Sin forhiiiclelse n~ecl Cffehistorieii 5hyldcr fortrclIiiigea~ AIjrii1,:rri. at Cffe bzmpei- iiiecl to. Uct h a r riiair sl;ullet for- 1-1. k ~iniilg - ' 11%. og liar da digtet \idere. s& Inan iiaede til, :it U f f e \ilde
a i t ~ xtte drii \hanii. Fro\ iriswmnerne lin\ de lagt p3 D:iiiiiiarh \ ed
,it fzlilc hdils to riiocl en, som Snxts oiiiliyggelig fcrtzller Sloli\ ci er sihileri g:inshe rnoderiie hos haiii. A t smineriie shulde cvre s5 iilrticlleiadc. ai de ilih? l~cgge af et godt lijzrtc Iiuggede B@s p5 1atlcrc.iis Ii:ii>cii~aiid. og at de <ler\ ed oldtc dcrcs laild n ~ 1 x . r ~ . siiles limmest puclsigt. Der er. sorii P. E. ?Juller siger. inasicbi. af excxmpler pa. al de, soiii ha\cie et drab :tt h:r\nr. il~=,eiiIiiiide g j o r c l ~ ~ sig clet til lo\ at motle dra1,sm:indeii éir inod én. De gih helst iiiaiidstarhe liiocl Iiam og l ~ r z i i d t c 1i:iiai intic oiil liatten. S a m qkyrlci sig iiid rinicler. at to iiiocl cii var 5i;rcndPgi hos de gamle ( )Dilos sicluiclckiin cum uiio decernere i i t iiiiquuiil ita ekiaiii pr'obrosiiiii apud T cter:i\ crerl(1hatiir i . 3leia iiar Saxo viser liei;
til de g:miale . i irircr det. soiia iikr eii iiiitldel:\l<iclrlig lransb digte1 iorsilirer, :il sadall star der i ljogeii \ C:oaile li li\req dist 1 . hlaii i~~cistiller kig da p;, a t iiu lader hail f:iiii:i\ieii l u m l e sig irit.
Hovi.clmimnet i Uffeltistorierne er ilcrige ,%\vi Olrih. Iilorlc- des det d:iiislir L<lllrs >Tre. der T a r neal\ xi.tIigct :rf Fro\ iiis>c?iiiierlic.
genirejst.5 ed Uikcs l<:uxp. Det er iisl incgek t\ i~ laonii. 1)er \ ai
p5 deli licl iiigcai pruiid til. at folkets a r c sIiulde ren\ askes Cffe- fsrfaellinlgere b ~ r e s fnrst og lrerniiiest n f deli Ircrskendr ti\ilje 111od tysberiir; derfor ~1iiiHde Uffes 6:iiiip iiioc! saclisei-ile pa Ejdler- (leni sziies i dc,t iriest iir5lende lys. Hnriiieii viaod tysherile er iszw tydelig hos Sveii: i Uffes tale og aiidctsterls 5hzltlcs de ud. langt
T a r r e erid irarisltmzndi.il(.ei 110s S!. hlbaiismu~ilteii. S\ el1 freiii-
i l z l er Lort, :\t Utie \ e d siil lr:iinp :rf\ asliecie deii gnrnle slinin: pa bredrenes 11z.111 ofrer hail PkP\e iIialigc linijrr: og Iiaii i i m i i e r iltlit.. Iiïorfor Uffe éesl;.de 2 saclisere til holingaalg.
Alrim Sale liar iioh cii biliensigt iiied iiii fortéelliirg 0111 Yer- rnuncl og Vffe. Deil er eri redegörelse for. II\ ordan en geiitlemaia 3 3 ~ i
b z r e sig ntl. -- Med L'ffe er dCr intet i ejeii: Iiails r z r d i g e a f ~ i s - J tiiric leiupoiis.. .il. 15. er. ligesoril iydrlig nok 52. 2. I ~ r u g l om rii ubesteinl. l:~iigeue tid: d e l i g:?":.
ning a t de tyske selideiii~iid, hans sidaesliniiig af de to niodsian- dere og Iiairs senerc færd er s; storladen og soinrnelig, som nogen
kaii onske sig. I sin t l ~ askhedstidl er hail heller ikke ilde. H a n
er ikke, som hos S\eri, en zdedohk og fyldehotte: hans slclbsind drejes hurtig oni til, at han ikke galr sig af ined lystiglaed og latter; han bliver til en tavs al\orsrncind. Og siden, da Vermuiid spclrger Eia~ii, hlorfor h a n laar tiet s a l x ~ i g e , s ~ a r e r h a n smukt ionlig og beskeden: h a n havde iklas
H I B ~ E ~
at tale, s5laeaige Vermuiad klarede sagerne.I:ro\inssmnnernes historie lialidler for eii stor del 0111. hlacl c.il daiaiieiii:lnd bnr gore eller Pklie gore. Xdils er en stor liriger, nieii han hrovter slemt af, a t han h a r f ~ l d e t F r o ~ i n (hvad der w r l i g zggede brcldrene til faderhzriaen). Sadan pral og s e h r o s (.r dadeB?ærdig og upassende: dela ~haeininer marideiis riavra og aere.
- D a brndreiie giler sig tillariide for hain og lariel er liaiilp, er
Iiaii sierclcles hensynsfuld og liojiaaodig o ~ e r f o r dem: lian byder dem bod for denes fader, ilxkc af frygt, inen af yiib ined deres ung- tioin: da de \ i l slås, beder Ilail dem :ingribe ham begge to: da Keko vil kzempe eiie mod ham. er Lkdils fra forst rileget sk5nsoii1 over- ior hani.
OgsA Keto er eii p:~ii maiid.
Da
brodreile koininer til Mils og jo ikke siraa kaia robe, hveiia de er, sætter Geto sine ord p; skruer, ineim kan l y ei ibhe ligefre:n: thi hzdersmzenid regnede Ingn for sgre hzesligt i gani%e dage (olim!). li kampen aaiod AdPBs Iiolder han s t z r h t p;, at lian vil slås ene mod kongen. Så går tiet jo riqtigiaok galt, d a linla tvinqes i liiaze 06 \Vigo spriiager ham i i l lijzelp og dc sniiiuieri d r ~ 1 ) e r Adils. l f e n det T a r da sgsa briictp i Erens love, Iilorfor de far I z s t og p5skre\rt og koriirner i
\ :Inry ude og hjeiiime. (Iiiiii ITcriiiund taqer liol~l\iridig og poli-
ti5k på det i~yttige dr:ihl.
1 hzndeiserne \ e d ?idils' 9 . tog til Smnderjylland i n d s k ~ r p e s Iizrm~ndsmoraleii. Foico, som bringer \'erriirind bud oni ijen- clerries komme, taler h z k t , overniodig og sejrssikker: lian \ i l for drikke sit eget blod i liainpeila, end Iran hil eride ryg: han er noget stortalei~de. iiieii haaa liolder, l i x :rd Iiaii lover: det er vzesenlig Iiaiis tapperhed, der d r i l e r LAdiIs såret på flugten. Man hari alt55 riol\ h a r e lov til at bruge store ord, ilar daden svarcr dertil.
Jleiis s e j r h e r r ~ r i i ~ holder rast elter slaget, uridirer Keto sig (lier, at Adils, der \ a r fclrst i kaiaipcii og sidst p$ flugten, er slup- pet leveilde bort, helorpå 'l'erniund (der er et mmasler p5 eii Iioiige. vennesz;el. vis og gavmild) -endvililer, hrorledcs clette k a n forklares. Man h a r undret sig lidt o l e r deiiiie forelzesiiing, meri den fylder \in plads med gruiad. Den skildrer forskellige arter krigsfolk og cleres fzerd i slaget. D r r er 4 slap?. Forst \c.teranerlie. hvis iriod
Islatides med madehold: de l a ~ r i ~ p r r :if :i1 bi-:\ti, til f jeiideii rr slail
55
slutter de deres r a k k e r tzt og kcniies mest p& :i5 sikre irjren de s z l t c r iL&e zercri i de ~Bngnes flugt ineii i af l~ryclc de b a m -pende, modstaild: de ahner helst de o \ er\ iiirclne 1 ej og ralidser sig
I ed at f o r i ~ l g e de flygtende (vi5qt nncre riddtlrroiiin~itick end mili-
taert; roiileriie 1 a r espertei. i :it hugge flygtende fjender siecl). BJcil :rm7iden slag5 er de unge hidsige folli. som hugger iös p2 fjeiidei~. eriteai lian liser bryst eller ryg og clrzeljcr ia11:irnihj;rrbig. De ri iltre og s ~ r ~ l y s t i i e , mec gar 1); ~i~tcia oiiil:inkcb.
De11 ijctrde klasse s r de fL,jge. som ei- IorsS pa fI~aglrii og siclsl i hanapi,il og 1ie11,t holder sig h:~g de h:empciide.
Dclii ti-ed,je :(ri <,r nok s5 i n z r l i ~ l i q . Det er dcaii. soili s\ir-agi3r ii~elle!ii iryqt og blu: de h a r ikke anod p5 at g5 frviii. mcit di. \kaminer sig \ cc1 at l i g e tilh:~gc. De er mere Bil siricl5 cii:i i i i
e i r . l>el r r ioraleriinie og rige folk5 son:iier, ion:1 l i ~ i i g c r r ed Iit et for deres elstands skyld. - 0:li rlcn dags tiir5 s@~-anici' tiar T ~ T kr(~1ntrled(>nc1~ C ~ i h z r c n pa 4;:1\0s lid er dog ihsk k~1\1- somt. I)cr er sIi;irerCo
?n
ronicr\h duft \ e d dem. hfan aninde< Farsuiosslnget, ii7,or C:\csar II@<{ silae solilatcr li~iggc ijenderne n niisigiet. fordi inaiigr al dem \ a r l'imlc itiigtl hawcr. w i r a .rar baiigc for ati5
d e i w holriic nnnsigicr alc:;riiferc.de. Det synes ikdlc. titro- l i g t :li clel- i Ircriiiunid\ ioreEasliiiig lyaler elm gelihlaiig :ii J2ue:ii~s Ile Bc,iioC4\
111 I7IB, 360 ff., li\ or Cacsnr 3:" on" is"" l ~ z r T edF:irsalos. og der opregiics forsbcllige &kog\ I t r i g \ ~ ~ i ~ i i c l . f i : i : ~ i d i og
i m g C ,niaske), kzhláe og fryqfsoil~mc, b , ~ ~ n ~ ~ P v r i g e og valne Quis g~a>ystet lsc,llea jzitlciiii
.
d<ii. dtxr g R r I iiampsii, d l \ l * ~ n i 1-51 o:-:fri \ilje, ili+aa iorcii clet palsycles, brin<le Iicnfnres til S:iaos 3. hlnssc. (>g til Folco huridc. da svare ileii oftere l a w i i t e officri Cr:istiiini\. dcr to: slagel r i l ~ i c h i l ëaes:ir: jeg skeil iclag l i z m p e saltdes. imp. lator. at du shal i:\likcl mig ciitcii dwd cller le:crade, Og h;*-s. liolilt sit ord, lian \loges soin en rnseinilc og f:iBdt ( C a e ~ : ~ r : De BeII:) (,i\ Y. 91,
