Tue
Kejlslnov Larsen
Tegn
og
krsp
En
skitse
i 4 1ei
højmbdåelalderllgleastegnsksdex"
E n vigtig del af et samfunds funktionsmåde er karaktesiseret ved, hvorledes ejendom o v e r f ~ r e s fra en ejer til en anden. Bdag foregår ejendomsoverforslep k de k@jt teknologiserede lande å. reglen ved lovfastlagte, skrikiige aftaler (f eks skdsder) uden nsgen form for lovfastlagte knopsritualer imellena de to invol- verede parter; ja, inden for få år har den eksplosive datalogiske udviklångm2ske fort til, ar en ejendornsoverfdsrsek v.2 kunne foretages udehkkende ved hjaelp af bestemte Pndtastnåwgsprocedurer.
Såldanne overf@rselsrnåder er raaturlågvås karaktesistis&ce for bestemte sann- fundsstrukturer, for vender vi os nu anod det europariske, middelalderlige lenssarnf~md, er måden, hvorpi ejendorn overf~ses, en gariske anden, som følgende cåiat afspejler: Frederik Barbarossa erklzrede dip%omerne for ugyl- dige med den begrundelse, '"t Konrad d. 111. aldrig med egne ajne havde set Hugo fra Baul: (Provence), og at han aldrig havde Pcropsligt forlenet, carporalem inliestirurun$, ham ined noget land''.i
Denne anden overdragelsesm.ide kaldes en fsrlexnångsceaemoni. Ceremo- nien, der bestod af flere adskilte ritualer, skal behandles nærmere i det f@lgende.
Gennemgangera bestar for det Mrste af en kort przsentation al, hvilke ritualer som er åndeholdt i forEeningsce~-ernonien; for det andei af en redegø- selse og prob9eanatiserPng af investåturaåhu.al~ og i s z r af investiturlegnene; for det tredje af en ndsjere analyse af 2, udvalgte Renstegns indhold, og for det fjerde p& baggsund af denne analjses seseiltater en przseashstlon aP en kildegruppe, der endnu ikke er blevet anerkendh som en hovedkilde då6 det måddelalderlige kensvzsens spbygning.
Det er endvidere vigtigt i det falgende at have Pn mente, at analysen BssvedsageHPgt bygger p5 offentliggjorte, h@jmiddelalder1ige kilder, netop fra lewsvzsnets blomstringsperåode. Den geografiske ramme er det tysk-romerske råge, hvilket fmst og fremmest er en folge af de givne indsam8ingsmu1igPaeder.
* Denne artikel er en udlober af mit specialc (se note 669. To andre vigiige forudsztninger er, dels min vejledei Tore Nybergs omihyggeiige vejledning og grundige kririk, dclc et tysk iorskningssti- pendium, som gav mig rnulighed for i Munchen at arbejde, dels på '"lntitut for historiske PljæBpevidenskaker", deis på Bayerras ciatcarl<iv, dels på Monumenta Germaniae Historica.
232 Tue Hejlskov Larsen
EForleningscerern~~nPe~~s råkaaraler
Forleningsceremonien bestod i reglen af falgende
4
rituelle handlinger: 1) mandskabet, hominium, 2) troskabseden, fidelitas, 3) kysset, osculum og 4) forleningen, i~avestitura.~ Heraf var hominåum, fidelåtas og investåtura de vigtigste. H de 4 ritualer van kun to personer direkte involveret, nemlig vasallen, v a ~ a k l u ~ , som ydede hominianm, fådelitas og osculum, og lensherren, senior eller dominus, der gav forleningen (investitura) som r n a ~ d ~ d e l s e . ~Inden for vasallens andel var maandskabsydelsen det determinerende ritual, dvs forudsztningew for hele forBenångsceremonien. Vasallen gav sig fuldstzn- dågt ind under Bensherrens ret på f ~ l g e n d e måde: på lensherrens sp@rgsmål, om vasallen ville underkaste såg ham uden nogen reservation, svarede vasallen, al det vålle han, samtidig med at han med sammenlagte kzamden (Baåndgade mod håndflade) lagde dem mellem lensherrens, immixtio m a n ~ u m . ~ Dermed var vasallen blevet lensherrens mand og saerligt at bemzrke, han skulle nu personligt med sine undergivne yde sin herre hærtjeneste.
Nzstvågtigst å vasallens anpart af forleningsceremonåen var troskabseden. Her lovede han, samtidig med at han med den ene hånd holdt på en hellig genstand, f eks et relikvie, at vaere sin herre tro, at yde ham råd og dåd, og ikke at skade ham på nogen måde. Mindst vigtigt var kysset, idet det kun var en slags ekstra bekrzftelse på vasallens personlige forplågtelser overfor l e n ~ h e r r e n . ~ Som modydelse overdrog lensherren vasallen f eks et landområde. Ritualet herfor behandles nzxnaiere P det folgende afsnit.
Det retsgyldige grundlag for en forlening var - analogt til mandskabsydelsew, troskabseden og kysset - det kropslige ritual. Specåelt forleningsrituaPet var karakteriseret ved, at kropsrituaPet ikke var det egentlige formidlångsBed, idet %ternen å investitenren var, at lenet blev overdraget vasallen ved hJzBp af et tegn.
På
billedet nedenfor, som er fra den zBdste overleverede afskrift a6 den navnkundige lensretsbog Sachsewspiegel fra o 122§-1235~, er to forskellige forleninger fremstillet: til Baogre forlener kongen en verdslig med en fane og til venstre en biskop med et scepter. B e m z r k Biaenndernes karalcteristiske place- ring: Pensherrens Øverst på investiturtegnet, vasallens nederst. Dette er en klar anskueliggorelse af de overdragne Bens personrelatåoner.Hzndernes eller kroppenes brug en dog, som sagt ikke investiturens betydnångskerne. Det er deråmod investiturtegnet; derom mere i det fslgende. Den forsker, som mest udf~rligt har behandlet investiturtegnem generelt, er middelalderspecialisten og retshåstorikeren M. Mitteis i bogen "'kehnreeht und StaatsgewaHt" (1933). Bogens resultater har dannet og danner stadigvzk skole. Således bygger f eks en anden middela8derspecåa8ise, F. L. Ganshof, også
på H. Mitteås's behandling af investiturtegnene.4
Tegn og krop
tegn ("Handlungssymb01e'~)~ som "nur eine Verstarkung der Korperlichen Gebiirde Qsindbq9, f eks scepteret8, og 2) genstandstegn (""Gegenstandssym- bole"), der betegner det forlenede, f eks en fane."
Denne opdeling synes dog ikke altid at v z r e Bige sikker, hvilket H. Mitteis ogsi selv er ogmzrksom på, idet han bemzrker, at der laaw "aus dem HanmdPungs- ein Gegenstandssymbol werden". For vender vi os E eks mod ovenstående billedes Pensretstekst, der Byder således: bispegods og fanelen sEi;al kongen forlene hele og ilske dele, Bischoue @t vnde van Een sa& der /&nic gaacz
lien vnde nicht ~ z w e i e n ~ ~ , er det ibenbart, at scepteret betegner bispegods. Både scepter og fane synes, uden at Bensaetstelcsten g@r nzrmere rede derfor, at betegne 2 klart adskilte og faste betgidningsstGrrePse9, og kan f~lgeliig kun placeres Pnden for gruppen af genstandstegn, selvom scepteret jf H. Mitteis er et "handPingssymboB9'. A t forleningstegnene forst og fremmest ex "genstand- stegw9', bekazftes af en ganske unik Pnvestiturudredning, nemlig PBacidus fra Nonantula's defånitionsagtige investiturredeg~re1se fra begyndelsen af
P 100-tallet:
Derfor kaldes det en forlening, fordi gennem dette tegn viser vi, hvad der er vores ret, som er os overgivet af e n eller anden. N%r vi vil overgåve en eller anden noget af voaes andel, hvad jo EI vores, til besåddelse, sorger vi for at
forlene Ram klart amskuelågt og med det tegn, som vi giver, tilstår VP ham vores reQ og det som han modkager, som er vores, besidder han gennem os, InvesfE1ura ideo dicitui quia per hoc signum quod nostri jwis est alicui OS dedisse
234 Tue Hejlskov Larsen
monstramus; quod enim nostrum esi, cum alkcui ex nostva paule adpossidendum concedere volumus, eum exscen.de investire curamus, significantes videlicet et hoc signo Elledd quod damus nobis jure competere ee illum qul accipia quod nostrum est per nos possidere.lP Af dette citat fremgår det ganske tydeligt, at ånvesti- turtegnet ikke kan have vanet noget ""hndlångssymboQ", for Placidus angiver i pråncipPelBe vendingen, at lenet
B
kraft af tegnet var tildelt en bestemt ret, jus.Når P1acidus således understreger tegnets jus, m& der fØlgeQåg også have eksåsteret flere forslcellige rettigheder (jura) og dermed flere forskellige tegn, hvilket også er tålfaelldet. Lad os derfor se a z r m e r e pA den gruppe af tegn indenfor ""gnstandstegnene", som H. Mitteis direkte kalder ""L;ehsymboBe und ~ e c h t s s ~ m b o l e " .l"
Som eksempler på disse naevner H. Måtteås bl a 1) m~ntstemp8et som et tegn
på, at modlageren deraf havde ~n~ntudstedelseret; 2) roret, der overdrages til en f ~ r g e m a n d , for retten til at fæsge; 3) svacrået, som udtryk for kongens mage og formentlig "Abzeåchen des Heraogtums", og 4) fanen, for retten ti1 at u d ~ v e domsret. l3
Når H. Mitteis nzvner, at svzrdets åndhold var "kongens magt9', er han dog åkke helt ~ålcken.~"os tegnbestemmelsen bygger kun på en dPskutabeP nolits hos Otto fra Freising. Ligeledes bygger teorien, at sværdet var hertugd~mmets tegn, kun på e n formodning. Fastlzggelsen af fanens ret er åkke et resultat af H. Mitteis's egne studier, men baseret på Herbert Meyers forskning, Pszr artiklen ('Die Rote Fahne9' fra 8930. Det synes derfor b e m z a k e l s e s v ~ r d i g t ~ at
H. Måtteis skriver, at fanen stod for domsret, når H. Meyer i sin artikel skriver: "Und aueh die spateren Quellen sagen uns ja deutlich, es sei eån Sinnbåld der k0niglichen Wechte, der regalia, nicht nus eln Zeåchen der HochgerPehtsba~kePt gewesen.9'15 Denne konstatering hos W. Meyer ser dog tilsyneladende ikke ud ti% at vaere specåfikt kildefunderet, hvilket måske er graanden til, at hverken H.
Mitteis eller andre har taget hensyn til den.
Lenstegnene og dermed de tegn, som H. Måtteis åszr betegner som ""rtstegn" synes med andre ord at vatre et gebet, som H, Mitteis ikke har lagt så stor v z g t på. I s z r svarrd- og fanetegnet fremstår i hans fremstilling som uklare størrelser. Jeg vål derfor å det follgende forsage at blotPzgge først svzrdets, dermest fanens åndhold gennem en nn~jere kildeanalyse.
Svzrdet som forleningsltegn
Når vi i det folgende skal beskzfiige os med nogle offentliggjorte, overleverede forleningen, hvori svzsdet er omtaB8, er materialet, som det åndtil videre har v a e t mig mulig8 at få å h z n d e , geografisk skaevt fordelt. Alle oplysninger er fra Norditalien.
Kildemateråalet bestir af A) 2 originale Bensdåplomer vedrørende Pisa9s forjening fra 1 1 6 2 ~ ~ og 1 1 9 1 ~ ~ , L) og et lignende fra 1220, hvor antenticiteten ikke er blevet grundig8 vurderet,18 3) hvilket også gzlder en anden af
9.-L.-A.
H~i19ard-BrkhoBles~s registrerede ss~zrdforleninger fra 1219.19 4) DesudenTegn og krop 235 Btendes også Frederik den 11,'s diplom vedrØrende greverne til Radåcate fra 1 2 4 8 . ~ ~
Gennemgangen vål tage sit adgangpunkt i Frederik den I.'$ diplom fra 1162. Hvor de ovrige to er supplerende eller p i anden måde meniwgsafvigewde med henblik på sv~rdproblemstå8Pingen~ vil de blive ånddraget ellers ikke. H alle tre diplomer siges tiil slut (låge efter corroboratåo): og vi har forlenet piisanerne med det ovennaevnte gennem s v z r d , som vi holdt i hånden, el de supradictis investivimus Pisanos per ensem, guem manu m e b a m ~ s . ~ ~ Mvad er så ""del ovennzvrite"? Vi går f z t t e r e på dispositåo: ind%ednångsvis gøres der rede for, hvem som modtog Benet (cåtat fra Frederik d 1,'s diplom) Inde esg, quod nos siquidem Fridericus Dei gralia Ro~nuasrum i v e r a l o r auguslus damus et concedimus
in
Ieodiam vobis kamberto covesuli Pisano et Villano et Neinrico et BEozio et Sigerio et Opizoni Eegatis cum eo, recipienlibus pro civitateesb bra.^^
Dernzst forklares der i en generel ""frmeS", hvad dette Ben bestod af: alt hvad f@rnzvnte by eller enhver person har og holder af rigets ting, og alt hvad der t i l b r e r riyet og imperiet, enten det holdes fra murlagrevskabet (Teiscien) eller på anden måde, ved en hvilken som helst ret eller saedvane, som horer sig til 30 ,r tilbage eller vi8 tilhøre å byen og dets domsretsområder både over landområder og på øer, E'olurn quod prefata civitas vel quelibet persona habet el tenet de rebus regni et toriam quod regno et imperio pertinet, sive de marchia ve& alis modo, quoquo iuve vel consueeudine, vek-ptrtinuit reiro a X X X annis velperhneblt in civitaee Pisana el i n s u E ~ s . ~ ~ Med andre ord gøres der i genenelle vendinger udew nagen konkret form for geografisk afgrabnsning rede for pisanernes len. Indirekte såges der, at del var et domsretslen. D e geografiske grznser specificeres i n z s t e "formel": og vi overdrager og giver i Ben til jer gsevskabsvzrdigheden for jeres domsreitsområde med fdgende grcpinser.
..
som er byen Pisas domsretsgrznsejr, E f coneedimus et damus in feodurn vobis comitafutkm vestro distrietui, sicul tenef lurris Benni ad Ainum
.
..
, et inde sicut sunt confinia disrricius Pisame cia/e'ta~i~.~%arnamen med de nærmere geografiske besteinmelser og overdragelsen af grevev~rdågheden tydeligg~res, hvilken ret pisanerne laavde krav på inden for området, nemlig domsretten. H diplomet fra 1191 og 1220 tilfojes giderlagere graeraser, samtidig med at "formBen" med entydighed fastslår leneks ret, nemlig domsretten (citat fra 1191-diplomet: Etiwrn in omnibus prenominatis locis iurisdictionem er dwtricturn vobis conce- dimus, et quicquid ibi iwlperio vel regno pertinet et quecumque alia infrapredictos ferminos continentur..
Her må man konstatere, at den ree, som påsanerne overdrages 1191 og 1220 indew for de najrmere fastlagte gr-nser, er domsaet- tea.Hesefter gøres der endelig ncerrnere rede for den overdragne ret
(1142,1191
og 1220). HndBedningsvis nzvenes rettigheden til at g@ae personer frå. Og derefter skrives deri Og byen Pisa skal have aB domsret og magt til at gore retfaerdighed og beskytte og alt, som tilkommer dommeren e l e r Qhvad) enhver magh, som er udstyret af kejseren, bør have, fra hans domsret i hans domsretsområdep og t41 deres, som vi (netap) har overgivet ham og overgiveir, Et Pisana eivitas habeat236 Tue Hejlskov Larsen
plenam iurisdicionem etpotestatem faciendi iusticiam et etiam vindictam et dandi tutores et mundualdos et akia, que iudex ordinarius vel quilibet potestate preditus ab irnperatore habere debet ex sua iurisdictione in suo districtu et in suos, quss copacessimus ei et c o n c e d e r n u ~ . ~ ~ B det folgende opregnes flere rettigheder (gæste-og opholdsret, hærforer rn.v.1, dog uden ovenstående "formelopbyg- ning". Desuden synes disse rettigheder også at være af langt mindre betydning. Ti1 slut å dåspositio omtales domsretsområderne agen: vi ville også og har stået fast p h g vi forlanger (gor) biskoppen til Luna, som er blevet forlenet med regalåerne og grevskabet fra os, eller en anden som holder (disse len) fra os, at svzrge at sikre påsanerne og deres ting gennem ed, at personer og deres ting skal v z r e uskadt i hele dets domsretsområde ved ham og alle hans m z n d , Volumus quoque el statuimus et faciemus iurare episcopum Lunensem, qui investituram regaliurn et comiiatus a nobis re~eperit~ vek quicumque aliuspro nobis tenuerit, ut faciai Pisanos securos et res eorum per sacmmenturn, quod
persone et res eovum salve sint ilt omni duaiclu suo per se et per omnes s u o ~ . ~ ~
I diplomet fra 1191 er tilfojet en sanctio, idet der entydigt fremhæves, at ingen skal forhindre eller tiltage sig pisanernes rettighed til ad iusticiam faciendam. Hvis det alligevel sker, kan de pågældende szttes i rigsband, dvs gores fredslose .28
På baggrund af ovenstående summariske gennemgang af de tre diplomer vedrcarende Pisas forlening å 1162, l191 og l220 vil jeg slutte, at Beaisoverdra- gelsens grundelement var em rettighedsoverdragelse, hvilket stemmen overens med PBacidus's ånvestitairdefånitisn, som er omtalt ovenfor. Hcernerettigheden
å denne sammenhang var plenam iurhdictionem, dvs al domsret. Domsretso- verdnagelsen var vel at mærke ikke en folge af det, som er nedfaeldet å
nzrvarende diplomer, men et resultat af BnvestiturrituaPet, hvor svzrdet, som et led i det retsgyldiggorewde ritual, var det determinerende tegn.
Tesen om, at svarrdet betod "al domsiet" bekrzftes af en anden af J.-E.-A. HuiBPard-Breholles's angivne forleningskålder fra 1219: å narratio finder vi baggruinden for diplomet: Dernasst er det således, at vi gennem denne tekst til vsres kejserlige vasaller vil g@re bekendt såvel for nutiden som for fremtiden, at vores endvalgte vasaller, pfalzgreverne Roffinus, sona af af dode greve Roffinus, og Henrik, søn af af døde grev Euådo, kom ti8 os såvel for sig selv som for andre grever fra deres slzgt og bonfaldu os ydmygt at berigtige deres loyalitet (devotionis) .
.
.
angaende den ret og domsret, som de har modtaget,. . .
ac ornnia que juste et rationabiliter sunt adepei .. .
.29 Dette stadfzstes påfolgende måde: Desuden ud af vores ublandede rundhåndethed har vi forlenet dem med deres grevskab, med domsret og vzrdigheder gennem sværd på
sadvanlåg måde så vel for ham selv som for alle andre grever fra hans hus, Insuper de mera liberalilate noslra, de eorurn comitatu cum juseieiis et dignitatkbus suis per ensem Juxta consuetudinem, tam pro se quarn pro akiis comitatibus de doms sua, ipsos i n v e s t i v i r n ~ s . ~ ~ Dette var senere fastslået å Lombardiet, hvor de fornavnte pfalzgrever var sammen med kejseren. I denne forbindelse skrives der, at de skal bapre svzrd å f d g e deres grevskabs ret,
. . .
videlicet quodTegn og Itrop
predicti comites palatini
. . .
ante ipsum debent de suo comitatus iure ensem portare. 31H Frederik d. 1 1 . ' ~ diplom fra 1248 angående forleningen af grevskabet Radicate bruges følgende rettighedsformel: og i omtalte grevskab overgav
VP
og bekraeftigede vi "&j og lav d o m ~ r e t " ~ ~ , al jurisdiction og svzrdets m a g ,
. . .
in comitatu predicto merum et mixtum imperium, omnimodam iurisdietio- n e m et gladii potestatem, concedere etonf firma re.^^
RettighedsoverdrageHsen i dette diplom er tilsyneladende gentaget tre gange ved formentlig tre synonyme udtrylc.Ovenstående eksempler har vist, 1) at sværdtegnet var det determinerende punkt i ovenstående forleningsaitualer, 2) at sværdets Pndhold var "al domsret". E n lignende opfattelse er W. Levison også nået frem til: "Fiårsten und Beamte, die einem Menige unterstanden, ernipfingen von ihnen oft ein Schwert als Symbol ihrer von hoherer WLirde abgeleiteten Gerå~htsbarkeåt";~~ selvom den er opnået på grundlag af et ganske andet og nsget mere spinkelt k i l d e g r ~ n d l a g . ~ ~ Og således synes på den ene side Karl v. Annira's ( 1 9 1 3 ) ~ ~ og
C. Frh. v. Schweråns (1939) opfattelse af, at sværdet formidlede en mindre del af domsretten, dvs. "synnbolisiert allein die Bl~tgerichb-sbarkeit",~~ ligesom D.
C. Skerners, at ""te sword seems to have indicated sriminal jurå~dlctåon",~~ at vaare utilfredsstillende - ikke mindst, når J. F. Niermeyer P ""Mediae latinaitatis lexicon minus" sltriver, at sværdet i helt generel forstand var "a symbol of j u s t i ~ e " . ~ ~
Fanen som fonleningstegn
Som tidlågere nævnt, er det andet tegn, som kort skal analyseres, fanen. I modsztning til svaerdet har fanens betydning og især dens udseende vaeret heftigt diskuteret. Debatten angående fanens adseende vil jeg ikke redegore for i denne sarnmenhæng, idet P. E. Schramm 4955 skriver: "nicht das Aussehen der Fahne war entscheidend, sondern sie ~ e i i b s t " . ~ ~ Forskningens opfattelse af fanens betydning vil jeg komme ind på senene.
1 det følgende oplzg vil jeg forsøge at n a r m e mig fanens betydning på baggrund af en indtil nu ikke fonetaget konsekvent analyse af en raekke faneforleninger. Analysefremgangsmåden vi1 v z r e den samme som ved s v ~ r d - tegnet. Det vil bl a sige, at jeg har sogt de kilder, som naermere beskriver, &vad der i forbindelse med faneforleningen overdroges af rettigheder.
Kilderne dertil består af 1) originaldiplomet vedrpirende biskoppen ti8 K6lns forlening, også kaldet "Gelnhauserkilden". Originalen er daterer: til 1 1 8 0 ; ~ ~ 2) en afskrift fra midten af 1200-tallet af diplomet vedrorende oprettelsen af hertugdømmet @strig i 1156, også kaldet ""PriviPegium minus".42 I denne forbindelse skal også Otto fra Freisings beskrivelse a£ samme forleningscere- moni i n d d r a g e ~ ; ~ ~ 3) en afskrift fra det 13. århundrede af et diplom vedr~aende nygrundlzggelsen af byen Nylodi fra 2 1 5 8 ~ ~ inc8 Otto Merenos
238 Tue Hejlskov Larseir
for redegørelsen for ærkebiskoppens arveret, følgende: . . . og med fyrsternes billigelse og hele Etaofdagens billigelse -har vi højtideligt med den kejserlåge fane forlenet den fØrnzvnte zrkebiskop Philip med den del af hertugdommet (dvs Westfalen) der er blevet overdraget tål hans kirke, .
. .
communi principum el totius curie assensu approbata . . . grememoratum archiepiscopum Phyklirnum portisne klla ducalus, sue coklata ecclesie, vexillo imperiak'i soilempniter inves- tivimus." E n mere specifåceret beslcrivelse af for8enångens omfang findes umiddelbart ovenfor. Parallelt med Pisa9s sv~rdforlenångsdiplomer finder vi ogsrii her en "formel" opbygnång. Den mere specåficercde lensoverdragelse i nacrvzrende diplom kan nemlig opdeles i 2 ""-FrmPer9'i l) (Vi har overrakt) en del (hertugd~mmet Westfalen), nemlig den som s t r ~ k k e r sig til bispedommet K d n og gennem hele bisped@mmet Paderboa-n med al ret og domsret, unampartem, eam videlicetJ que in episesgatum coloniensem et per toturn Pathebrun- nensern episcopatum prstendebatur, c u m s m n i iure et iurisdictione (conluli- mus) ;47 2) dvs at vi har med kejserlig rundhåndethed udstyret kolnerkirken med grevskaber, med f o g e d d ~ m m e r , med beskyttelsesaflgift fon r e j ~ e n d e , ~ ~ med gårde, med huse, med forleninger, med månåsteråaler, med Bivegne og med alt, hvad der tilhører det samme hertugdømrne på den for Sorleningen IovBPge m%&, videlicer c u m comitatibus, curn ada/oca&iis, c u m conducre'bus, cum mansis, cum cur6Ebus, e u m beneficiis, cum ministerialibus, cum mancipiis et e u m omnibus ad eundern ducatum pertinenlibeds ecclesie Coloniensi legitkrno donationis titulo imperatsria Liberalitake c s n t ~ l i r n u s . ~ ~
KerweformBean c u m omni iure finder vi også i forbindelse med diplomet v e d r ~ r e n d e sprettelsen af hee-tugdømmet Bstrig. Hnden vi går til dokumentet skal Frederik den I.'s historleskriver, Otto fra Freiångs beretning derom anfares, idet den supplerer diplomet p i a f g ~ r e n d e punkter: Jeg erindrer hovedindholdet af overenskomsten på folgende måde: den A d r e Henrik (til Babenberg) gav hertuagdØmmet Bayern tilbage gennem 7 faner. Efter disse (faner) var overgivet til den yngre Henrik (Henrik Love), gav denne (Henrik Love) med to faner @stmarkena med de i Bang tid tilhorende grevslraber tilbage til Prejseren. Derpå lavede han (kejseren) ud af denne mark med deovennzvnte grevskaber, som kaldes ""d tre", efter fyrsternes dom, et hertulgd@mme og overgav det med to faner ikke kun til ham (Henrik Jasomirgott til Babenberg), men også til hans kone, Ensi autern haee summa, u% recoio, eoncordiae. Heinvieus maior natur ducaeum Baisariae septern per vexilla imperalsri resig- navie. Quibus iuniori traditis ille duobus c u m vexIIEis marchiam Orientalem cum comitatibus ad eam ex anliquo pertineniibus reddidd. Exinde de eadem marchia
curn predictis comilatibu$, quo5 tres dieulat, &udicko principum ducatum fecir eumque non solum sibi, sed ei uxori e u m duobus vexillis l~adid&t.~O Bemærk, at Otto fra Freising ikke direkte xazvner nogen rettighedsoverdragelse, men kun omtaler faneoverrzkkelserne. Vi kan nu vende os mod ""PåviPegPeam minus": et stykke ånde i dåsposnkioi (aaoverensstemmeBserne) har vi bilagt på
føjgeamde måde, idet hertugen ti8 Østrig har gåvet afkald på hertugdammet Bayern, og vi har med det samme overgivet det å len tål hertugen ti4 Sachsen,
m
i egn og kr op 239
(dernzst) har hertiagen til Bayern givet os rzaarkgrevskabel @strEg med al ref dertil&P@ren.de og med alle len som tidligelee ~nzrkgreve ke0~01d Inan haft fra hertugen ei1 Bajiern,
.
..
hoc modo ievn~:.LZ:aavE~rrius quod dux .Auserie resignavit nobi's. ducai-unr. Bowarie, quem staiim in beneficium coircessimus duci Saxonie, dux a~ltem 3awarie resig-navii nobis nzar\che'ain Austivie cum omni i u e suo etcumomnibus Deiaeficiis, que qusndam I ; ~ C J * C ~ ~ O L B v ~ o J ~ w s habebal Q ducalu Bnwa-
Dernzst skrives der: vi Foaa forvandiet i~a~kgrmtkabeb- til et Inerrtngd@mme og det samme h e r t u g d ~ r i ~ m e !rar VY i ler! med ai ?et overgivet omtalte onkel Henrik og ]?,ans hcijaxile kone 'Theodora, . . . mars.-hiam
Amstrie
in ducaturn comrnutavimus et e~~ndefl~ dducalwm cbim o f m i iure gref~ilo patPus nosiroNeinrico el prenobilesirne uxori aue T ~ S O ~ O ~ B i f ~ b i - , ~ ~ h c i ~ m e o n c ~ s s i ~ n u s . ~ ~ I modezetnning tål Otto fra Fre.islng's beretning omifaies farreoverdrage4sernci overhovedet Ikke å dipiornaiskt-iftet. Derimod n;Evnes rettighedsoverdiage1sen, nemlig formlen ctki.w omni iuve. A t fanesvergiivelse-ra kun omtales .Y en beretning,
og at ~eQtighedsesveirfors1en kun dåreitte nz17nes i del skriftlige overBeverede diplom, gzlder også r~ygrundl~ggelsen af Lodi
1158.
Otto Mereno skriver, ai- kejseren ined en vis fane forlenede korasriYerne til Esdi, cwm q u o d a ~ i ~ : uexillo con sule,^ Laude~zsium
.
. . iinveslivl~.~" Iipplomf-slirli,ftet står der i eorrobsratåo: k~vrigt tilskriver vi S~ldstazndigt forromhalte Nylodl al reh såvel i byen som geniienx heie bispedmamet kodi, som er å vores besBcyttelse, og bestarsdig domsre- således frli. a t ~zticaffe, De craers prefalam Laudensem novam civifaisecem et universa iur~a tam in ci~itale qzam per loturn , Laudensem episcopal-u~n in noskrarn! tuiiisfaam et p : . q ~ ~ i a f i v ij~~i~hdiclionein ita libere viradicana.lws et penitus ascribimu~.~" Dela her anvendte retthghedsformel er gål Binåe med de ovennxvnke og ivzr deil i Gc;l*ihauieridiplo~net~ dvs ai net, og herunder szrlig faemhzvet domsl-etten.
Ovenstående f o r e l ~ b i g e aiaaIgire bak- med al tydelighek-. vist, a.t fanen inden for den retsBige sfzere var. et reltighedstegn, hvis iindhold var identisk med
. .
begrebet cum omrzc rufe. Med hvacl slcak der egentlig forståes ved begrebet cum
omnl iure? Dette prebierns i@snurnc L> .VE% Jeg
I
det i:$igecde kort aeatyde. I et brev til paven fra bl a ~ r k e b i s k o p p v n til Zbiainz kort efter 1200 skrives der fdgende angåeneQe isrieningen a i landskabet Thii-aririiijeai:. . .
at han (landgreven til Thiiiiingern) skulle ha^ ydet ~ n a n d s k z b (1x1) ham (4ceJser Otto d. W . ) , og at han (Bundgrever~ 'sil Thiiringen) skal have SvOree: troska$ (og) lased hans hånd nnodtager regalierne med fane, (mens) mange var tilstede, ..
.quod
cum ei fecisset hominEun~ etfidelim~em juras,cet, de manu ejus ~~~~IfIspresentib~~s regcalia rec,ipiens vexB2lo . .
.
.55 EIeraf fremgår del-, at det er regalierne, somoverdrages i forbindelse med taneb'cteningen. ]+vad er sa regalierne? Udea her at Inddrage disliussåoraen vedrorenide dette problem, gril jeg n ~ j e s med at referere Fxederik d. I.'$ defj.wåtion heraf
pi
det roncaliske naode P2158:
Regadiasunt hec: Aainaeniae, ofr"contlige veje, sejlbare floder og kxio~ del. ellers ersnuEigt at sejle, havne, staandtoid, afgifterne, S G ~ I -0% LaaSder n'helonea, udeh@ntnings- sleder, bod-og sfrafafgåfker, herrelose godser, alt hved larbry$ea.e: bliver palagt ved dom, hvis vi ikke udtijikkeligt hai. overdragei det til andae, de godser, som
240 Tue Hejlskov Larsen
eJes af de mennesker, som har åndgået ulovligt zgteskab, forbryderes og forbannedes besiddelser, efter andholdet af de nye love afgiker fra hoveri og lignende tjenester, og fra vogne og skibe, dertil saerafgifter ved kongelige felttog, magten til at indssiette stedfortraedere ti1 at tale ret, vekselbanker, hofiorgene i byerne, fiskeret og salttold, majestztsforbryderes besåddelser, halvdelen af skatten - kun når der ligger en aftale ti1 grund - der er fundet p i kongelig jord eller på kirkelig, ligger der ingen aftale til grund, tiPhØrer det altsammen ham (kejseren) .56
Mort sagt: å følge Frederåk den I.'§ defånitåon synes hele det kongelige admPnistrationsapparat Pndbefattet i regalierne. På baggrund heraf kan jeg slutte, at når fanen anvendtes i forleningsritualet betod det formentlig, at Bensmodtageren - efter at han havde ydet mandskab og troskab - modtog "al ret" ti1 regalierne inden for et nazrmere afgraenset geografisk område! Anvendes der derimsd Bian et svaerd B forlenångsritualet, overdrages Bensmod- tageren kun e n mindre del af regalierne, nemlig kun dem, som vedrører domsaetten!
Hvorledes stiller forskningen sig tål ovenstående spfattelse af fanens betyd- ning inden for den retslige sf-re? Til belysning af dette spørgsmål vil jeg summarisk gøre rede for hovedlinierne. Der findes 3 nemlig 1) en retning, bestående af forskerne P. Heck (1905)j7, C. Erdmann (1933)5s, P. E. Schramm (195;5)~~, der mener, ah fanen er et målitaert symbol. C. Erdmaaan udtrykker det således: ""Die Heerfahnen und Mbnigsfahnen die das game Mittelalter liannte, symbolisierte den Krieg, den Sieg, die H e e ~ g e w a l t " ; ~ ~ 2) en anden retning, bestående af forskerne R. Boerger ( 1 9 0 1 ) ~ ~ , H. Fehr (1906)62 og D. C. Skemer
( 1 9 4 ~ ) ~ ~ ~ har haevdet "dass man die Fahne zur Leit Eykes als Zeichen der weltlåchen GerichtsbarPteit a ~ a s a h " ; ~ ~ 3) den sidste opfattelse er, som allerede n z v n t i det foregående, Herbert Meyers P "Die Rote Fagne" (1930): ""Und auch die spalteren QuePBen sagen uns ja deutlich, es sei ePn Sånnbåld der k6niglYchen Rechte, der regalia, nåcht nur ein Zeichen der Hschgerichtsbarkeåt gewesen" .65
Sammenholder vi disse tre opfattelser med resultatet af ovenstående undersøgelser, synes det at vcRsre klart, at de to forste ikke kan vaere rågtige - ja ewdda selvom de nyeste foasliningsindl~g findes her. Tværtimod har Herbert Meyers synspunkt fra 1930 vist såg at blive bekr-ftet på trods af hans tålsyneladende manglende BtiBdeanalyse.
Undersøgelsen af de to advalgte tegn, fanen og svzrdet, har således bekræftet Placådeas9s forleningsdefinåtiow, nemlig at investiturtegnem indhold var bestemte rettigheder. Hele gennemgapigen har endvidere vist, at en højmiddelalderlig ejendomsoverf~rsd forudscatte, dels en personlig tilstedevz- relse og direkte deltagelse i det fastlagte ritual, dels en tegnoverdragelse, som var determinationspunktet 1 kropshandlingen, Den foaeløbåge fastlaeggelse af fanens og svzrdets indholdsformler, cum ornni iure og pkenam iuvisldictionem, har endog sandsynliggjort, at ikke kun fanen og sværdet, men også scepteret, staven, ringen osv. igennem corpovalis invesatura udgjorde et udbygget
Tegn og Icrop 241 E t sådant visuelt og kropsdefineret tegnsystem må naturligvis også have v z r e t en forudsætnång for, at Btejsermagten kunne administrere og holde sammen på et så geografisk set mzgtigt rige som del tysk-romerske, især når man tager i betragtning, hvor udkredt analfabetismen var selv blancit de Øverste i det sociale hierarki.
Ritualet, dvs den menneskelige krop og de dertilknyttede tegn, har formentlig v m e t del eneste sikre komununikations~vog af vetskig art.
Segl som Bensretskålde
Et sådant rituelt defineret kornmunikationssprog bringer en bestemt kildetype, nemlig diplomseglene, ind å et nyt Bys, for hvorledes forholder dette sandsyn- liggjorte, retslige Benstegraskodex sig tål den i højmiddelalderen begyndende brug af et nyt retsmedieim, nemlig diplomerne?
Betragtes et viPkårlågt diplom består det, dels af et stykke beskrevet pergament, dels af et segl. Særlig seglet udmzrkede sig ved, at dets feinkeion udelukkende vas retslåg bestemt, dvs gjorde diplomet retsgyldigt. Sat lidt på spidsen kan man sige, at et segl uden et diplom var retsgyldågt, men et diplom uden et segl var det ikke.
Følgelig må seglene på den ene eller den anden måde formidle afgørende t r z k fra forleningsceremonien, hvis denne ceremoni var det eneste sikre retsgrerndlag for en ejendomsoverfe~rse1, som hzvdet ovenfor.
Lad måg derfor kort beskrive en bestemt seglgruppe, som netop umiddelbart synes at have flere karakteråstilta f ~ l l e s med investiturråteialet, nemlig de verdslige, personfremstillende segl. Disse segl er hovedsageligt kendetegnet ved B) at personen på seglet b z r e r skjold, 2 ) at hanihun er stående eller siddende eller rådende, 3) at vedkommende enten i venstre eller i hcojre hånd holder en fane eller et svzrd eller en stav osv.h6 Sammenholdes det person- fremstillende tr-1s og håndtegnene med investiturritualet synes der at være en logisk parallelitet mellem disse segltegn og investiteirtegnenme, hvilket jeg vil illustrere med falgende eksempler.
Som allerede naevnt ved vi fra et brev til paven fra omkring 1200, at Bandgreven til Shkiiringen blev forkenet med fane.67 SammenhoPdes dette med landgrevens segl fra perioden 1195-1209 kan det ikke være nogen tilfzldighed, at personen på seglet har en fane i hånden.@
Også hertugd@mmet B6hmen blev i folge flere beretninger overdraget ved hjaelp al faner,69 B-aviPBaet synes at korrespondere med, at der
f
eks på Frederik, hertugen til BCihrnens seg8 fra 1188 var afbildet en person med en fane i At Bugenslav d . HI, hertug til Pornrnern i 1214 anvendte et segl, hvorpå personen i hånden holdt en fane 71 i modsxtning til Buguslav d. H . , fyrste ti8 Pommerns s v ~ r d f ø r e n d e segl fra 1 1 7 0 ~ ~ ~ kan også &res tilbage til en forlening, som for@vrlg"havde noget at g@re med Henrik EØve, hertug til Sachsen og Bayerns fald å 1180. For Pndtil Henrik Loves afszttelse var fyrsterne til Pommern mere eller mindre hans lensmznd. Først i 1180 blev fyrsterne tilTue HejXbltov Larsen
Pommern uden for porten til E%nbec& umiddelbart forlenet af Frederik den I. Saxo Grammatåcus skriver bl a falgende om l-azndelsen: ""Da Kongen (den danske) havde givet sit Minde hertil og dagen efter indfandt sig på herredagen, overralate Kejseren h@jtådeåigt Bugaaslav og ICazlmår hver sit banner og gav dem titlen de Venders hertug" .73
Sil slut er det endvidere oplagt at se nzrrnere på
L
af Henaråk Loves segl fra henholdsx~is % % h l og 1181, for vi ved med si8akerk'med, at Henrik Love å 1180 mistede alle sine Ben. Hvis den postisalerede parallehåtet mellem segltegn og investiturtegn er Ecorrekt, må det fdgelig have m e d f ~ r t en drastisk forandring af 1181-segBudtrykPaet i forhold "eå Bet h a 1161.Teksten rundt om seglet, den såkaldte legende, på seglet fra 1161 angiver, som alle andre personfreanlst318e11de segl indehaverens navn, titel og Bensom- råde: Heinrieus Dei Gracia Dux Bawarle et S~xovei(e).'~
På den Øvrige del af seglfladen ses (se ovenstående billede) en person til hest med et skjold om halsen og en fane i hånden. At han netsp holder em fane B
hånden kan heiler ikke v z r e nogen tålfzldåghed, for vi ved fra ovenstående fanetegnsanalyse dvs dels p b a ""Pivilegium minus" dels p b a Otto fra Freåsångs beretning, at å hvert tilfzlde hertugd~mmet Bayern var et lanelen, og at det i B156 blev overdraget Henrik &@ve. Jzvnfor dette segl må begge h e r t u g d ~ n ~ m e r å 1161 stadig have v z r e t fanelen å Henrik Lgves hånd. Wvad
sicjoldet og heste^ betyder kan jcg enrdiiu ikke svare pa7 da Penstegnsanalysen endnu ikke er så fremslireden, mcn ai de også har Iiaft en Eensretsbetydning tyder meget på. For ketragi'er man Henrik kwie's seg1 fri, 1181, dvs P,c.ort tid
efter at han ilavde mistet alle sine len, el. seglet tota!., forandret (se oven- stående billede).
1 legenden står der kun: S E ~ ~ I J L I M L Hei?r.L'ci d u c i ~ . . ? ~ Lens<~~nr.idebeeeg~~else~ne er borte sammen med udtrykket Dzi G ~ / R c ; L ~ . På den mrise del af seglet firrder vi overenssI.emrneIse med? at de te fanelec er blevet indtlraget, ikke 1zngere nogen fane. Også personen. hesten og skjoldet er VE!.:. Kur1 elit love er afbildet.
Det synes således at være ~ a n d s v ~ l h g t , ai investi~urfaa3etegne~h er icientisk med fanen pii de ovenrmvnåe segl. hvilliet må betyde, at ii eks Henrik Lave indtil 1180 ihar haft ai ref til regalierne tnden for herlugcl'ør~zrnerne Sachsen og Bayern. Den forerade tyske seglspeeialist h i n e r Kahsnitz'c vansFtelågheder med at give en plausibel forklaring pa. hvorfor ogle le fyrstelige og personf:ernstll!encle segl
forte sværd og iEtke fane, eller hvorfor en bestemr fy?-ctes segl forte svlaird i en periode og fane 1 en a ~ i d e n . ' ~ synes p5 bczggiwnd af ouen~staende skitsen~zessige analyse at v z r e Bast. For, som Pnve:;~it~irarialy*;en har vist. var lanein og cvzrdee to vidt fcarskehlige lensi-eistegr,!.
244 Tue Hejlskov Larsen
Og dermed forekommer de personfremstillende og verdslige segl at v a r e en hovedkilde til l e n s v ~ s n e t s organisering! D e visuelle lenisretstegn, der er afbildet
på seglene, har formentlig vavret det afgørende formidlingsled mellean den eksisterende retslige forPeningsceaemoaai og det "'nye" medium: det sltrevne aktstykke l
Greandforudsatningen for en storre indsigt i og forståelse af det middelalderlige samfunds ceremoniprægede funktionsmåde, må nØdvendågvis vapre en nøje fastlzggelse af investiturtegnenes betydniingshåerarki. Kun gennem en målret- tet åndsamling og analyse af et stort, spredt og til tider svært tilgaengeligt BtPBdemateriaBe bestående hovedsageligt af diplomsegl, forleningsdlplomer, Benmsretsbøger og beretninger om forleningeir, vål det kunne lykkes. Til gengzld vil en sådan Benstegnsnøgle kunne åbne doren for en europaelsk middela8der, som lzaige har v z r e t mere eller mindre upåagtet.
Tegn og krop
NOTER
1. M. G. H. (Monumenta Germaniae Historica), Const. I (Constitutiones et Acta Publica Bmperatorum et Regurn, bd. I), s. 307.
2. F. L. Ganshof, Qu'est-ce que la feodalite, Paris 1944 (den engelske udgave: Feudalism, London, 3. udg. 1964 henvises der til i det falgende), s. 72, 75. 78, 125.
3. F. L. Ganshof, anf. a., s. 69, 70. 4. F. E. Ganshof, an£. a.. s 72. 5. F. L. Gznshof, anf. a., s. 78.
6. W. Koschorreck, Die Heidelberger Bilderhandschrift des Sachsenspiegel, bd. B og BI, Frankfurt a.M., 1970, bd. I: Faksimile, 5'.
7. F. E. Ganshof, anf. a . , c. 126.
8. W. Mitteis, Lehnrecht und Staatsgewalt, Darrnstadt 1933, s. 508-10. 9. H. Mitteis, anf. a . , s. 508-09.
10. W. Koschorreck, anf. a . , bd. BI (kornmentarbind), s. 53.
11. Placidus Erahlonantula, De honore ecclesiae cc. 68, M. G . H. EciL (Libelli de Lite Imperatorum et Pontificurn Saec. X1 et XII. Conscripti), bd. 11, s. 596.
12. H. Mitteis, anf. a., s. 510. 13. H. Mitteis, anf. a., s. 510f. 14. H. Mitteis, anf. a., s. 511.
15. Herbert Meyer, Die Rote Fahne, i Zeitschrift der Savignystiftungfir Rechtgeschichte, Germ. Abt. 1930, s. 318.
16. M. G. H. Const. I, nr. 205, s. 282ff. 17. M. G. M. Const. H , nr. 333, s. 472ff.
18. J.-E.-A. Huillard-Breholles, Historia diplomatica Friderici secundi, Tomus PI, pars P , s. 19. Paris MDCCCLII.
19. J.-L.-A. Huillard-Breholles, anf. a., bd. I, 11, s. 596.
20. E. Winkelrnann, Acta imperii inedita. bd. I, Innsbruck 1880, nr. 404, s. 350ff. 21. M. G . H. Const. P, s. 283 linie 39-40.
22. M. G. H. Const. B, s. 282 linie 40-42. 23. M . G. H. Const. I, s. 282-83 linie 40, 1-4. 24. M. G. H. Const. B , s. 283 linie 4 1 0 . 25. M. 6. H. Const. I, s. 474 Iinie 1-4. 26. M. G. H. Const. P , s. 283 linie 1&15. 27. M. G. R. Const. I, s. 283 linie 33-37. 28. M. G . H. Const. I, s. 474 linie 34-41. 29. J.-L.-A. Huillard-Breholles, anf. a., s. 596. 30. J.-L.-A. Huillard-Breholles, anf. a . , s. 596. 31. J.-L.-A. Huillard-Breholles, anf. a., s. 596.
32. Handworterbuch zur Deutchen Rechtsgeschichte, Berlin 1971, bd. P , s. 1570. 33. E. Winkelmann, anf. a . , s. 350, nr. 404 linie 25-26.
34. W. Eevison, Die Mittelalterliche Lehre von den beiden Schwerten, i Deutsches Archiv fur Erforschung des Mittelalters, 9. årg 1951, nyoptryk 1966, s. 18.
246
Tue Hejlskov Larsen36. ICarl v. Anaira, Die Dresdener Bilderhandschrift des Sachsenspiegels, T. I , Leipzig 1925, s. 108ff.
37. C. Frh. v. Schwerin, Zur Herkunft des Schwertsymbols, i Festschriftfui Paul Koschaker, bd.
111, Weimar 1939, s. 326.
38. D. C. Skerner, The Medieval Banner-fief and the Two Ages of Feudal Government, Brown University, Bh. D. P972 (MicrofiPm), s. 227.
39. J . H;. Niermeyer, Mediae latinitatis lexicon minus, Leiden 1976, s. 469.
40. P. E . Schramm, Herrschaftszeichen land Staatssyrnbolik, bd. 11, Stuttgart 1955, s. 652. 41. M. G . H. Const. I., nr. 279, s. 384ff (originalen brændt 1945).
42. M. G. H. Dipl. (Diplomata), bd. X, 1. nr. 151 s. 255ff.
43. Waitz-Sirnison, Ottonis et Rahewini Gesta Friderici I imperatoris, M. G. H. Schript. in us. schol. ed. tertia, 1912, 2. bog, kap. 54 og 55, s . B60f.
44. M. G. H. Dipl., bd. X, 2, nr. 246, s. 42ff.
45. M. G. H. SS. (Schriptores in folio), bd. XVPIH, s. 605. 46. M. G . H. Consi. I., nr. 279, s. 385-86 linie 42, 1-3. 47. M. G. H. Const. I., nr. 279, s. 385 linie 35-37.
48. Denne oversættelse bygger på J . F. Niermeyer, Mediae Patinitatis lexicon minus, s. 241, nr. 8. Mere naturligt ville en oversættelse af cum conductibus til med forpagrevområder falde ind i samrnenhzngen, dvs. opremsningen af område og mennesltebesiddelser.
49. M. G . H. Const. P., nr. 279, c . 385 linie 37-40. 50. Waitz-Simson, anf. a., s. 160f.
51. M. G . H. Dipi., bd. X, 1, s. 259 Pinie 14-18. 52. M. G. H. Dipl., bd. X, P , s. 259 Iinie 21-23. 53. M. G . R. SS., ba. XVIIH, s. 605.
54. M. G . H. DipP., bd. X, 2, nr. 246, c . 43 linie 35-38.
55. J. P. Migne, Cursus cornpletus patrologial, bd. CCXVH, col. 123-24. 56. M. G. Const. H. nr. 175, s. 244-45.
57. P. Heck, Der Sachsenspiegel und die Stiinde der Freien, Halle 1905, s. 621ff.
58. C. Erdmann, Maiserliche und papstliche Fahnen im Hohen Mittelalter, i Quellen und Fovschungen, bd. XXV, Rom 1933-34, s. Iff.
59. P. E. Schramm, anf. a., s. 652ff. 60. C. Erdmann, anf. a., s. 1.
61. W. Boerger, Belelinungen der Deutschen Geistlichen Fursten nach dem Worrnserconcordat, Leipzig 1901, s. 37.
62. H. Fehr, Fiirst und Graf im Sachsenspiegel, i Berichte der Verhandlungen der Koniglichen S~chsischen Gesellschafl dev Wissenschaften zu Leipzig, Philologisch-Hisrouische Klasse bd. 58, Leipzig 1906, s. 27.
63. D. C. Sltemei, anf. a . , c. 293. 64. H. Fehr, anf. a., s. 27. 65. H. Meyer, anf. a., s. 318.
66. Tue Hejlskov Larsen, Tegn og hierarki. En skitse til en højmiddelalderlig aristokratisk kode. Odense 1981 (utrykt speciale), s. 16ff.
67. J. P. Migne, anf. a., col. 123-24.
68. O . Posse, Die Siegel der Wettiner bis 1324 und der Landgrafen v. Thuaingen bis 1247, Leipzig 1888, Tavle XH, 4.
69. W. Wegener, B~haneniMahren und das Weich, M~ln-Graz 1959, s. 188ff.
70. J . Carek, O pecetech ceskych knizat a ltrahi z rodu . . ., i Sbornikpvispevku k dejinam hlavno mesto Prahy, vol. 8, Praha 1938, 11, 1-2.
71. M. Gumowski, Handbuch der polnischeri Siegelkunde, Graz 1966, nr. 303.
72. F. A. Vossberg, SiegeP des Mittelalters von Polen. Lithauen, Schlesien, Pornrnern und Preussen, Berlin 1854, Tavle 20, a.
73. Saxo Grammaticus, Danmarsks Krønike, Kbh. 1975, s. 306. 74. Katalog: Die Zeit der Staufer, bd. I , s. 65. Stuttgart 1977.
Tegn og krop 247
75 Katalog Die Zeit der Slaufer, bd I, s 66 Stuttgart 1977
76 "Ein solches gezogenes, uber dem Kopf oder der Schulter geschwungenes Schwert anstelle der Fahnenlanze zeigen auch andere zeitgenossische surstensiegel, eine uberzeugende Erklarung fur diese Unterschiede scheint bisher jedoch nicht moglich", R Kahsnitz, i
