SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

De danske vikingeborge og deres historiske baggrund "Va1 i högre grad an ~iigonsin mossfynden ställer fornborgen Trelleborg forskningen inför historiska problem." Således kom- menterede Lauritz Weibull

'

de overraskende resultater, som Poul Narlund i 193o'erne nåede ved udgravningen af voldstedet Trelleborg ved Slagelse i det vestlige Sjelland.' Den store ring- borg, af hvilken kun de g r ~ s k l e d t e volde var levnet, havde vist sig at vaere en b e f ~ s t e t kaserne fra vikingetidens slutning, op- bygget efter et sindrigt geometrisk system, der var udsteikket i terraenet med Pmponerende precision og fulgt med et pedanteri,

som kun hajt udviklede militere enheder kan praestere. De Jomsvikinger, som Lauritz Weibull et kvart sekel tidligere havde slået sä grundigt for panden, at man aldrig troede at skulle made dem igen i serias historieskrivning, genspstod her med et af S j ~ l l a n d s jord. Fundet kom så uventet, så aldeles uden sammenheng med den hidtidige viden om denne fjerne tid, at det både historisk og arkeologisk måtte vEre yderst vanskeligt at tyde borgen og udrede dens funktion og mening.

I dag

-

25 år efter Trelleborg

-

kan vi på flere punkter af-

runde og supplere billedet. Det siger sig selv, at udgrav- ningeme pä Trelleborg måtte afstedkomme en formelig jagt på rundborge over det ganske land, ja i hele Norden og i Eng-

Foredrag på det nordiske historikerm~de i Lund august 1961.

Foredraget er gengivet efter manuskriptet, idet enkelte mindre ~ n d r i n g e r dog er foretaget og henvisninger indfajet til den litteratur, der direkte omhandler vikingeborgene.

LAURITZ WEIBULL: Fornborgen Trelleborg. Scandia XX: 2, 1950, p. 283-89.

land og Nordtyskland med. Forelabig har tre andre anleg

-

alle inden for det nuvaerende Danmark

-

vist sig at hare til Trelleborgs nermeste familie. Det er Aggersborg ved Lirnfjor- dens nordre bred, Fyrkat ved Ilobro i Ostjylland og et a n l ~ g på Nonnebaklzen i Odense by. Disse tre voldsteder blev alle undersogt af den skarpsindige arkzolog C. G. Schultz, der far sin tidlige dmd i 1958 desverre ikke nåede at publicere andet om de nyfundne anleg end en artikei om de f ~ r s t e udgravninger på Aggersborg.

I Trelleborg havde Poul Norlund fundet 16 store ens huse inden for ringvolden, sarnlet fire og fire i fire karreer; fernten tilsvarende huse havde plads i en forborg, her anbragt radiert i forhold til ringvoldens centrum. På Nonnebakken og Fyrkat findes Iigeledes 16 huse i karreer bag ringvolden, men ved disse anleg er ingen forborg påvist, og der er grund til at tro, at i hvert fald Fyrkat ingen har haft. Her synes en del af borghusene at have vaeret brugt som magasinbygninger, og denne borg kan da ikke have veret beregnet til at rumme så rnange mennesker som Trelleborg, der uden vanskelighed må kunne have taget en b e s ~ t n i n g på 1,000 mand eller mere.

Langt den betydeligste af borgene er imidlertid Aggersborg. Her er ganske vist ingen forborg, men til gengaeld hele 48 huse inden for ringvoldeil, der måler 240 meter i diameter mod Trel- leborgs 136 og Fyrkats og Nonnebakkens 120

-

og hvert hus er

nesten 33 meter langt, d. v. s. ao O/O lengere end borghusene

på TrelPeborg.

Borgene er altså ikke lige store, og der er også andre forskelle imellem dem. Således har Trelleborg og Nonnebakken begge haft svzerere og hojere volde end de jydske anlaeg. Endvidere er der detailforskelle i huselies udformning, i portsystemet etc., men der er ingen variationer i selve grundlaget: det geome-

C. G. SCHULTZ: Aggersborg. Vikingelejren ved Limfjorden. Fra National- museets Arbejdsmark 1949, p. 91-108.

9 4 Olaf Olsen

triske system med de f u l d s t ~ n d i ~ t cirkulcere volde med planke- klaedte facader, med porte precist i de fire verdenshj~rner og med koncentriske voldgrave, ej heller i husenes plantype og pla- cering. Her falges skemaet pedantisk og konsekvent [fig. I).

Den arkzologiske debat om Trelleborg har koncentreret sig om borgtypenis afstamningsforliold og husenes udformning. Ingen af disse spargsmål e r af afgorende betydning for vm- deringen af borgenes historiske placering, og i dette forum af historikere skal det derfor blot n m e s , at udgravningerne på

Fyrkat synes at skulle bringe en vis afklaring af hustypen, der utvivésomt er af hjemlig oprindelse. Spsrgsmålet om borgtypens forbilleder kan derimod n z p p e besvarec med starre sikkerhed på nuverende t i d ~ ~ u n k t . ~

Et arksologisk problem må imidlertid "ormres, far en Iiisto- risk vurdering kan foretages. Det er borgenes datering.

Poul N ~ r l u n d henfarte Trelleborg til Svend Tveskaegs og Knud den Stores tid, men betonede samtidigt, at denne t i d s f ~ - stelse hvilede på et usikkert grundlag. En del av fundmaterialet fra voldstedet må nemlig s t a m e fra e n zldre bebyggelse på ste- det, og Norlund mente også, at der havde vzret en sporadisk be- boelse på Trelleborg, efter at den var opgivet som faestning. Ydermere er antallet af daterbare lasfund ikke stort. Lad os da

s Stnrre bidrag til debatten om Trelleborg-huset er givet af Palle Lauring og

A. Hoff-Mualler i Aarbnger for nordisk Oldkyndighed og Historie 1952 samt af Johan Larsen i samine tidsskrift 1957. - Poul Nnrlund tog ikke klar stilling til spnrgsmålet om borgtypens oprindelse, men n ~ j e d e s med at pege på romerlejre- nes gromatiske teknik, de saksiske ringborge samt visse runde borganhg i Eng- land. N. P. L'Orange (The illustrious ancestry of the newly excavated Viking Castles Trelleborg and Aggersborg. Studies presented t o David Moore Robin- sor, 19511 vi1 derimod snge forbilledet i de store runde byer i den arabiske verden og henviser isair til det i året 762 grundlagte Bagdad. Siden har Johs. Bruandsted (Danmarks Oldtid. Bd. III. 2. udg. 1961) peget på Byzans som ophavssted for typen. I modsetning hertil hzvder Vilh. la Cour i en endnu upubliceret afhand- ling (forelagt for Det kgl. nordiske Oldskriftselskab 1962; agtes t q k t som excurs

i Danske Voldsteder, Hjnrring amt), at der på vesteuropsisk grund er tilstr~kke- lige forlsg for borgtypen, den gromatiske teknik dog undtaget.

med Narrlund iiajes med at fastslå, at fundene har deres tyngde- punkt omkring år 1000 og lidt ind i det fslgende århundrede.

På Fyrkat er fuiidornstaenbighederne bedre, idet der hverken findes d d r e eller yngre bosaetning på voldstedet. Til gengaeld er der ikke mange lasfu~id, og kun en lille del af disse lader sig ciatere med en nogenliande snever margin. Vigtigst er et frag- ment af et guldfiligran-haengesmykke og et bronzecgzende af gotlandsk type, til livilke der er paralleller i skattefund og grav- f m d fra goo-tallets slutning og 1000-tallets begyndelse.

For Aggersborg er billedet mindre klart. Her fandtes nernlig under ringborgen en anselig eldre landsby, der sjensynligt var nedrevet for at give pliads for borgen, og det har vist sig oves- ordentlig svert at skelne mellem fund fra landsbyen og fund fra borgens tid. Det store materiale er iarvrigt endnu iltke gen- nernarbejdet. C. C. Schultz var imidlertid tilbajelig til at anse Aggersborg for at v z r e va-sentlig yngre end Trelleborg, dels på grund af et fund af en Otto III-mant i en grube fra landsbyen, dels

-

og iszer

-

fordi der i borghusenes gavle og voldkonstruk- tionen optraeder en slags bulvaerk, en vegkonstruktion med vandretliggende tamrner, hvilket skulle v e r e et yngre og mere udviklet t r z k end den på Trelleborg anvendte stavkonstruktion og pege frem mod middelaldereii."

Den famase grube med msnten kan imidlertid u d i n ~ r k e t ril- hare borgen a

-

en tilsvarende grube forekommer således på

Fyrkat. Det er endvidere i haj grad tvivlsomt, om tammerkon- struktionen på Aggersborg tåler sammenligning med det egent- lige middelalderlige bulvaerk, hvor det vandretliggende tarmrner er fastholdt i noter i lodretstillede stolper. På Aggersborg er tammeret på enkleste måde indspendt mellem stolper, der er nedrammet skiftevis indenfor og udenfor v~gflugten. Denne

" C. G. SCHULTZ: anf. skr. p. 108.

Selv i tilfzlde af at gruben tilhsrer landsbyen under borgen, vi1 m~ntfundet ikke forskyde Aggersborgs datering vzsentligt i forhold til de nvrige vikingeborge, men blot sztte tidsrummet gg6-1002 som terminus post quem for borgens op- fnrelse.

Olaf Olsen

l : : : : ! : : ! : ! I I

Fig. I a. Aggersborg og Fyrkat. Grundplan I: 3000 Ikke udgravede hustomter er

/--r>:\

... .. . ' . . A ,...:

/q?:;\

.... ...,... _... C i . :..: .... . ::i/; i, 1; ...j i :.. . i . ..: i . i . ? . ,..: ]!'..i ..,... j..: i ... ; L i..; ... i..: . . _... . . --P-- -iLl.. --.--_I: i... ... _i ...

:

<

:

,

l

. . . . i. :. . i

,

:l ,r;:

:,y--

. : .... . : :: . ; j , : : . . . . ... . . : . . . i ; !:,...:: .... . . ... ...I...

.

,...; ... i..

..;

:

/

. _... . _{:...: ,}

,

/

. . . . .

j

\

. . . . _. .

,k

_. . . . . , i . .... \... ... . . . . L.., ... -... ... Fig. I b. Trelleborg og a n l ~ g g e t på

Nonnebakken i Odense. Grundplan I : ~ O O O . På Nonnebakken er endnu ikke lokaliseret nogen hustomt på borgpladsen, men husenes sandsynlige beliggenhed er skitseret ved stiplet kontur. Tegnet af Holger Schmidt.

98 Olaf Olsen

konstruktionsform er ingenlunde ukendt i vikingebopladser og optraeder bl. a. i Wedeby.

I stedet kali der vcere grund til at faeste sig ved overensstem- melserne mellem Aggersborg og Fyrkat, hvor der for ovrigt findes '%ulvzrk" af pnske samme udformning som i Aggers- borg. Disse to borge hmer meget naje sammen. Der er således sammenhaeng mellem detailler i hustypen, som ikke findes på Trelleborg, og i a n l ~ ~ g e n e s dimensioner er der noje korrespon- dance, idet Aggersborgs indre diameter er prcz?cis den dobbelte af Fyrkats. Sidst, men ikke mindst er voldens komplicerede opbygning med skjulte forankringer i voldlivet så at sige identisk

i de to borge (fig. 2). Et traek som dette, der ikke var synligt for @jet, når volden forst var rejst, kan ikke på Aggersborg vcere kopieret mange årtier efter at Fyrkat var opfart. De to borge må vaere nogenlunde samtidige.

På Nonnebakkens plads i Odense ligger nu huse, og den ar- keologiske udforskning har måttet andskrenkes til enkelte sage- grofter under gresplaener og i kokkenhaver. Alligevel kan vi til dette sted henfore ikke mindre end tre, ja måske endog fjre skat- tefuild, som er gjort laenge f ~ r man erkendte, at en vikingeborg havde sin plads her.8 To af disse fund indeholdt monter

-

til- sammen 23 brudstykker af kufiske m n t e r , en enkelt Otto I-

mant og 9 Hedeby halvbrakteater. Nogen mjagtig datering kan man ikke tidlede af disse m ~ n t e r ; her er det undtagelsesvis smykkerne, der fortaeller mest. To runde solvfiligranspzender svarer i type til et s p ~ n d e i Tolstrup-skatten, der er nedlagt kort efter år 1000, og et tredie filigranspaende og en armring tilhorer former, der -for at citere Roar Skovmand

-

farst optreder i

skatte nedlagt efter o. 970.

s ROAR SXOVMAND: De danske Skattefund fra Vikingetiden og den eldste Mid-

delalder indtil omkring 1150. A a r b ~ g e r for nordisk Qldkyndighed og Historie

1942, p. 84-86. Fundene er her publiceret som nr. 28, 28 a og 30 i gruppe II [Skattefund, nedlagt i tiden goo-1016). Nr. 30 angives ikke fundet på Nonne- bakken, men "i en Bakke paa Hunderup Bys M a r k . Denne bakke er imidlertid identisk med voldstedet.

Det er naturligvis en svaghed ved disse fund, at deres tilknyt- ning til borganlaegget på Nonnebakken ikke er urniddelbart be- vislig. Da voldstedet imidlertid ligger på den ssndre side af Odense A, medens egentlig bybebyggelse i zldre tid udelukken- de fandtes nord for åen,\r der dog naepge stsrre grund til at betvivle, at skattene er nedlagt i borgens tid.

I-Ivis vi skal sammenfatte de vidnesbyrd, der Iler kortelig er gennemgået, bliver resultatet ikke meget forskelligt fra det, som Poul N ~ r l u n d med sin sikre intuition nåede ved vurderingen af Trelleborgs alder. De fire borge må vzre nogenlunde jzvn- gamle. Alle tilharer de tiden omkring år 1000. En ark~ologisk

datering af deres grundlzggelse til tiden mellem ca. 970 og 1020

kan ikke vEre uforsvarlig.

Fsr vi ser på de historiske aspekter ved denne datering, bsr

der falde nogle ord om borgenes funktionstid.

Ud fra lssfundene anslog Poul Narrlund, at der ikke havde vzret regulaer bosaettelse på Trelleborg efter 1000-tallets rnidte. På Fyrkat synes bosettelsen at have vaeret af endnu kortere va- righed. Her er faerre lssfund end på Trelleborg, dette til trods for at al opgravet jord på Fyrkat er undersargt i sold, hvilket ikke skete på Trelleborg. Intet fund fra denne borg behsver at vaere vaesentlig yngre end år 1000. Fyrkat er @et til grunde ved en brand, der altså allerede kan have fundet sted i Svend Tveskaegs tid.

Borgen på Nonnebakken må lades ude af betragtning i denne forbindelse. Den er endnu så lidt kendt, at man ikke kan drage slutninger om bosaettelsens varighed.

Derirnod frembyder Aggersborg interessante problemer. Den

er den eneste af de fire borge, der naevnes i historiske kilder. I Elnoths helgenbiografi over Knud den Hellige berettes det, hvorledes de oprsrske bander under jagten på kong Knud stor- mede og j del ag de Aggersborg. Denne borg skulle således have Wonnebakken har navn efter et nonnekloster, som blev oprettet her i 1100- tallet, men allerede inden 1201 var flyttet til Dalum.

X 08 Olaf Olsen

stået helt til 1086. Dog, der er ingen vished for, at det var vi- kingelejren Aggersborg, der blev adelagt ved denne lejlighed. AInoths Aggersborg kan også have stået, hvor det middelalder- lige Aggersborg fik sin plads, og hvor den nuverende Aggers- borggård ligger, nemlig mellem vikingeborgen og Limfjordens bred. At dette er tilfeldet, antydes af et påfaldende traek ved husene i borgen. Disse er - som i de andre vikingeborge - jord- gravede, d. v. s. at det Podrette bygningstommer hverken hvilede på en syld af sten eller på fodremme af t r ~ , men var sat direkte ned i jorden. Dette er konstruktivt en udinerket losning, men den er behaeftet med den svaghed, at det jordgravede tommer i tidens l ~ b rådner ved jordoverfladen og derfor tayppigt må lap- pes, udskiftes eller understottes med sten. Sådanne reparationer vi1 ved husets udgravning uvegerligt give sig til kende for ar- kzeologen. 1 vikingeborgene - og altså også på Aggersborg

-

fremtraeder husenes vaeghuller imidlertid stort set uforstyrret af reparationer

-

i slående kontrast til de civile huse af samme type og starrelsesorden, der kendes fra den ~ l d r e landsby under Aggersborg.

Dette kan k m betyde, at borghusene havde en kort brugstid.

Hvor kort kan naturligvis ikke siges på år og dato, men det kan naevnes, at det fors~gshus i fuld stsrrelse, som for knapt 20 år siden blev rejst på Trelleborg, allerede nu viser angreb af råd i jordoverfladen, og at denne skade må udbedres inden for de nzrmeste år, såfremt huset skal blive stående. Det må derfor anses for utenkeligt, at et borghus skulle kunne stå blot 50 år uden gennemgribende reparationer.

Sådanne har ikke fundet sted på Aggersborg. Hvis borgen er rejst omkring år 1000, må den have v ~ r e t i forfald allerede ved århundredets midte, og i 1086 har den nzeppe vzret beboe- lig. At man i en nadssituation har måttet tage denne ruin i brug er selvfolgelig muligt, meil en intakt fsstning har den givetvis ikke vaeret.

gen. Hans beretning er imidlertid rhetorisk praeget og indehol- der naeppe autentiske oplysninger af stsrre vaerdi. Men det brar måske dog anfsres, at hvis der er nogen som helst realitet bag &Inoths beretning om, hvorledes kongsmend under kampen i

borgen blev kastet i vandet, da kan slaget ikke have stået i vi- kingeborgen, hvis voldgrave aitid llar vzret tsrre, og hvis syd- port dengailg 1å mindst 80-zoo meter fra kimfjordens bred. Man forestille sig blot de vendsysselske bmnder på stadig fart mellem borgen og Limfjorden ined nedlagte kongsrnznd!

Vikingelejren Aggersborg kan

-

som Trelleborg og Fyrkat

-

k m have fullgeret efter sin bestemmelse i en kort periode. Med dette in mente kan vi vende os til sprargsmålet om borgenes formål og deres historiske baggrund.

Frarst: Hvem byggede borgene? Poul Nsrlund fandt det mest sandsynligt, at Trelleborg var skabt af kongemagten. Her over for gjorde Lauritz Weibull i sin anmeldelse af bogen om Trelle- borg gaeldende, at kongedmmmet under Sveind Tveskzg og Knud den Store endnu var i sin fremkomst. Magten 15 i lige eller hsjere grad hos de store hravdinge og deres hirdmaend. Trelle- borg - siger han

- hmer hjemme i brydningstiden mellem

kongemagt og hmvdingedsmme. Muligvis var bygherren en da- nernes konge, men

- fortscetter Weibull

-

"lika möjligt eller möjligare de hövdingar, som med sina flottor och sitt manskap ännu i Svend Estridsens tid dominerade de danska farvattnen."1° Påvisningeil af de tre andre borge af Trelleborgtypen under- bygger Poul Nmrlunds opfattelse. At stormcend på Sjelland, p6 Fyn og i Jylland ved samme tid på eget initiativ skulle have givet sig til at bygge kaempestore bsrge af stort set samme specielle udformning, er ikke nogen rimelig tanke. Det er muligt, ja sand- synligt, at iigets stormend her medvirket ved opfarelsen af disse anlaeg, men gennemfmrelsen af et s i vaeldigt byggeri af i prin- ciypet identiske borge på vidt forskellige steder i riget kunne kun sikres af en s t ~ r k centralmagt, altså af kongen.

Ola£ Olsen I 0 2 AGGERSBORGVOLDEN FYEKATVOLDEN P ' 9 -

.

-

s,. B * - e e e

-

(lo * B .- t : i i i i i l " l I 1 I

t

Fig. I. Voldsystemet på Aggersborg og Fyrkat. Foroven rekonstruktion af Aggers-

borg-volden efter C. G. Schultz. Derunder udsnit af udgravningsplaneme med voldenes stolpehuller og voldgravene indtegnet.

Til hvilket formål skabte kongen da disse borge? Når dette sp~rgsmål skal besvares, må man både betragte anla'ggenes ind-

retning og forsvarsva'rker, deres placering i t e r r ~ n e t og deres beliggenhed i riget.

Her falder borgenes rummelighed farst i njnene. På Trelle- borg kunne

-

som allerede n ~ v n t

-

alene i de store borghuse

skarnsvis bo ca. 1,000 mand, uden at forholdene blev trange. Aggersborg kunne rumme det tredobbelte tal og kom da

-

når borgen var fuldt belagt

-

til at ftingere som en af rigets stsrste byer, ja måske som den starrste. Man skal dog ikke forestille sig, at et normalt k~bstadsliv har udfoldet sig herinde. Et bysam- fund ville omgående sprzenge bebyggelsens snaerende uniformi- tet, og det samme ville ve1 gaelde, såfremt anlzeggene var t e n k t som tilflugtsborge for civilbefolkniilg i ufredstid. Kun militwe enheder under streng disciplin ville kunne tilpasse sig de livs- vilkår, som den stramme bebyggelsesplan dikterede. Milieuet på borgpladsen er ikke byens, men kasernens.

Men vikangeborgene var ikke blot kaserner. De 1å samtidig som staerke festninger, beskyttet af grave og volde. Voldgsa- vene er kun af ringe militer verdi, i s m i de jydske anlzeg. På Fyrkat er den s ~ n d r e grav end ikke fuldf~rt. Til gengzld er voldene opfc?rt med stor fortifikatorisk omtanke og ved en så enorm indsats af mandskab og forbrug af t ~ m m e r og g r ~ s t ~ r v , at de ikke kan vaere rejst for et syns skyld. Man har onsket at sikre anleggene effektivt mod angreb.

Dette ses også af borgenes beliggenhed. De ligger alle ved vandlsb, således at man kbinne sejle helt frem til deres umid- delbare naerhed, men dog p i steder, hvor navigationsforholdene var så vanskelige, at et starrre antal skibe ikke på een gang kunne indlede et overraskende angreb på borgen. At det forholder sig således ved Trelleborg, Nonnebakken og Fyrkat, der er placeret ved relativt smalle &b, turde vere indysende. Men også Ag- gersborg, der ligger ud til Limfjorden, er beskyttet på tilsvarende vis. Fjorden er på dette sted meget grund langt ud fra bredden, og selv for vikingetidens lidet dybtgående fartarjer må sejladsen til borgen have veret henvist til smalle sejlrender, som ve1 end- og tildels var kunstige.

Ligger borgene således ve1 beskyttede mod angreb fra men, er de til gengeld ikke egnede som udgangspunkt for defensiv s~krigsfarrelse i de danske farvande. Trelleborg ligger så langt fra

=

o4 Olaf Olsen

Storebzlt, at skibe herfra ikke tilstrcpkkelig hurtigt ville kunne spzrre bzltet for en pludseligt opdukkende fjendtlig flåde. På

samme måde ligger Fyrkat for langt fra sejlruten langs den jyd- ske arstkyst, og anlegget på Nonnebakken kan heller ikke til- lzgges nogen betydning for kystbeskyttelsen. Selv for Aggers- borg, der dog ligger ved en af den baltiske safarts vigtigste ud- faldsveje mod Vesteuropa, kan sikringen af vandvejen ikke have vzret dem prirnacre funktion. I så fald ville borgen ikke v e r e lagt ved den lavvandede kyststraehing ved Aggersborg, men

f. eks. tre kilometer arstligere, ved Aggersund, hvor fjorden er smallest og vanddybden stor helt in$ til kysten.

Vikingeborgene kan da ikke have haft til formål at v e m e det danske kystland mod angreb fra saen. Borgene beskytter ikke andre end sig selv. Derimod er det påfaldende, at de alle ligger

i nerheden af centrale vejlinier : Trelleborg ved den sjaellandske og Nonnebakken ved den fynske ivacrvej, Fyrkat ved den 0st- jydske hovedvej og Aggersborg ved eil af de vigtigste vejforbin- delser fra Vendsyssel til det jydske fastland. Det er, som om man fra borgene har skullet kunne beherske store landområder og holde trafikken på hovedvejene under opsyn. Hvis borgene ud over deres funktion som kaserner har haft en militcpr mening, har denne altså veret indadvendt, rettet mod det danske folk, mod danske b0nder i deres landsbyer og på vejene og ikke mod angribere fra saren.

Vi kan nu vende tilbage til sparrgsmålet om borgenes byg- herre, der

-

hvis den ovenfor skitserede datering er holdbar

-

eliten må vEre Harald Blåtand eller hans san Svend Tveskaeg. Skal vi komme spargsmålet på nzrmere hold, må vi s0ge at af- gare, om nogen af disse to konger kunne taenkes at have haft årsag til at rejse sådanne store kaserne-borge og samtidigt besad magt og midler til gennemf~relsen af et så storstilet byggeri.

Arsag havde de ve1 begge, Harald, der samlede riget, og Svend, der tilbragte sit liv i stadig krig, farrst i hjemlandet, siden på vikingefaerd. Begge konger m& bestandlgt have stået over for

en aktiv og passiv modstand fra separatistiske landsdele, selv- rådige stormaend og vrangvillige b ~ n d e r .

Efter alt at dsmme var vikingeborgene endnu ikke rejsq da kong Harald vandt sig al Danmark. De kan tidligst v e r e opfsrt et eller to årtier senere og måtte, hvis de var Haralds verk, sna- rest opfattes som en maliifestation af kongens nyerhvervede magt, en advarsel tji det danske kongedsmmes indre fjender mod at sage at splitte det rige, som nys var blevet et.

Om kong Harald virkeligt havde brug for så sterke midler for at holde sit rige i ro, er vi afskåret fra at damme om. Der4iil er vor viden om Danmark i hans tid for sparsom. Men vi kan rejse det spsrgsmål, om Haralds ressourcer strakte til det enor- me kasernebyggeri og - I-ivad der i laagden måtte vzre endnu mere bekosteligt - at holde borgene beboet med betalte sol- dater. Thi at det var professione2le krigere, der var stationeret

i borgene, kan neppe betvivles. De danske bonder kunne nok under visse omst~ndigheder opbydes til leding og l a n d e v ~ r n , men der er ikke den ringeste grund til at antage, at konge eller landsting kunne forpligte dem til at yde kasernetjeneste i deres eget land.

Borgene må vaere beregnet for kongens egne landsknegte. Men magtede kong Harald at holde så store styrker under vå-

ben? Der må jo vaere tale om adskicillige tusinde mand. Under en vellykket angrebskrig ville det ve1 k m e gå

- da havde

man om ikke andet så dog udplyndringen af befolkningen i

fjendelandet at falde tilbage p i . I fredstid måtte ridgifterne ved den stående h e r derimod udredes af kongemagtens egne ind- tzgter og rettigheder. Og hvor store var de?

I den zldre middelalder holdt kongen en fast vagtstyrke, en hird, der - så vidt man kan skonne af kilderne

-

var af yderst beskeden stsrrelse. Knud den Helliges hird har man således an- slået til at omfatte et halvt hundrede mand.

Andre former for stående h z r end hirden synes ikke at have eksisteret i den tidlige middelalder. Forst i Valdemarstiden fandt

I 06 OIaf OIseii

en udbygning af de kongelige haerstyrker sted i forbindelse med en omlegning af hele krigstjenestens form. Umiddelbart er der ikke grund til at tro, at Harald Blåtand i fredstid skulle have evnet at holde en vagtstyrke, der var op mod hundrede gange stsrre end den, Knud den Hellige havde omkring sig et hundred- år senere.

Hvis man vi1 htevde, at der fsreligger en anden historisk situation, og at de to konger repraesenterer hver sin samfunds- orden, kan der henvises til en tidligere kilde, der peger i samme retning: Som bekendt aftakkede Knud den Store i 1018 den vaeldige vikingehaer, som havde erobret England, og beholdt kun et udvalgt korps, der i den angelsaksiske krsnike opgsres til 40 skibe, d. v. s. ca. 2,000 mand, hos Svend Aggesen derimod til 3,000 mand

-

altså under alle omst~ndigheder ikke mere end Aggersborg alene kunne rumme bag sine volde. Når den megtige kong Knud kunne nsjes - eller måtte nsjes - med en så lille styrke til sikring af sine vidtstrakte riger, er det vanske- ligt at tro, at Harald Blåtand skulle have formået at holde en stsrre permanent h e r alene i det lille Danmark. De fire vikinge- borge kan neppe med rimelighed knyttes til Harald Blåtands historie.

Kun i en periode med stadig krig er de store borge mulige. En sådan findes - til overflod

-

i Svend Tveskaegs tid. Kong Svend var vikingekongen par excellence. Hans liv var en til- verelse i evig kamp og kiv. Han indledte sit virke med at rejse vaebnet opror mod sin far og forfslge ham til dnden, ovede der- n e s t ufred i Nordtyskland og Norden for endeligt - som h ~ j d e - punktet i sin livsgerning

-

at herge og aidplyndre England i nesten 20 år, indtii det forpinte rige omsider faldt i hans hånd. Kong Svends virke i England kan i store traek fslges i opteg- nelserne i den angelsaksiske kronikes forskellige redaktioner, der giver et nogenlmde samstemmende indtryk af begivenhe- dernes forllab. Det begyndte beskedent med, at kong Svend i

är med udbytte havde avet haertog i England. Sarnmen plynd- rede de i Sydengland og belejrede London, hvor de sluttede fred med kong athelred mod en tribut på 16,ooo pd. sarlv. Olaf Tryggvesen overholdt freden og viste sig ikke mere i England. For Svend blev det lette og udbytterige togt derimod kun en fristelse til nye angreb, og år efter år dukkede den danske flåde op ved Englands kyster, plyndrede, brandskattede og hzergede stadig stsrre dele af landet, tog danegaeld og sluttede fred p5 skr0mt for i nôeste ajeblik at gribe til våben igen. I 10x3 måtte England give op og tage Svend til landets konge.

Af krmikens korte notitser fornemmer man, hvorledes vi- kingehaeren i disse år bestandigt voksede i stmrelse og slag- kraft. Det engelske forsvar var numerisk overlegent, men svek- ket af haerens forsldede opbygning og modsaetninger mellern stormzendene indbyrdes. Det kunne ikke modstä de velorgani- serede angreb og blev gang p& gang overrumplet ved vikingernes hurtige bevaegelser r m d t i landet. Erobringen af England blev foretaget af en yderst disciplineret h e r under en stedse s t ~ r k e r e centralledelse. De starre og mindre vikingeskarer, som hidtil havde opereret hver for sig eller i tilfôeldige forbund, blev samlet under een hind. Denne hand var kong Svends. Hen imod slut- ningen af felttoget i England må han have rådet over storre haerstyrker end nogen dansk vikingekonge f0r ham.

De stadige togter i England mätte skabe en stor krigerkaste i Danmark - en skare af m ~ n d , der ikke drog i leding for at skaffe midler til at boszette sig, men for hvem den lette krig var blevet et godt og fedt erhverv, som de sandelig ikke onskede at ombytte med ploven. For disse folk må vi antage, at vikinge- borgene er rejst, som vinterkaserner og traeningslejre til disci- plinering af de professionelle krigsfolk, som det naeppe heller var tilrådeligt at give alt for frie t ~ j l e r mellem togterne i det fremmede. Samtidigt har borgene

-

som tidligere naevnt

-

hev- det enheden i det danske rige ved deres strategiske placering rundt om i landsdelene.

I 08 Olaf Olsen

På flere upplandske runesten findes indskrifter over maend, om hvem det siges, at de tog danegdd, var i tinglid eller darde

i England. På en af dem

-

fra Husby-Lyhundra kirke

-

hedder det om en vis Sven, at han skulle fare til England, men blev d0d

i Jylland. Med henvisning til disse indskrifter har Elias Wessén

i sit nys udkomne skrift om Sveriges historiske runeindskrifteir gjort geldende, at de danske vikingeborge f ~ r s t og fremmest skulle fungere som opsamlingslejre for krigere fra andre egne i

Norden, der sluttede sig til den sejrrige konge.'' 1 hvor hmj grad de fremmede krigere liar praeget lejrene, lader sig naeppe afgmre ad arkeologisk vej. At de har vaeret der, kan ikke be- tvivles. I Englands erobring tog krigsfolk fra hele Norden del.

I sit vaerk om Trelleborg tog Poul Narrlund ikke definitivt stilling til spargsmålet om borgens formål. Dog lagde han ikke skjul på, at han fandt det sandsynligt, at anlegget stod i for- bindelse med Svend Tveskegs Englandstogter.

Med den viden, vi nu ejer om de fire vikingeborge, må vi kunne gå et skridt videre end N ~ r l u n d og haevde, at borgene simpelthen er ut~nkelige uden de 20 års krig i England. Ingen dansk konge ville inden for en ganske kort periode have kunnet bygge og befolke de v ~ l d i g e lejre med de midler, der under nor- male forhold stod til bans rådighed. Danegelden, de store tri- butter som England år efter år måtte yde de fremmede flåder, må vere den finansielle forudsaetning ikke blot for opfarelsen af borgene selv, inen også for skabelsen af den stående store haer, som befolkede dem. På den måde kom England så at sige til at betale sin egen erobring. De fire borge står da som vidnes- byrd om den veldige magt, som de heldige togter gav kong Svend. De repraesenterer den megtige krigsherres drarm om evig krig.

Derimod vil det ikke vere rigtigt at betragte borgene som ud- tryk for, at vikingekongerne også i almindelighed havde stor magt i deres hjemland. Tvaertimod. Vikingeborgenes korte funk-

tionstid viser netop, hvor ncaje kongens evne til at holde en stor h e r var knyttet til bans krigsforetagender. Selv om Lauritz Weibull ikke havde ret, da han ville lade Trelleborg v e r e an- lagt af Iijemlige stormaend, kan fundet af de fire borge ikke anfegte hans opfattelse af det danske rige ved år xooo som et h~vdingesarnfund, hvor kongemagten sedvanligvis måtte lempe sig efter stor~naendene. Under englandstogterne havde kongen ve1 overtaget, men dette ~ n d r e d e i det lange l0b ikke den po- litiske balance.

Da England var erobret og vikingehaeren sendt hjem, havde den danske konge ikke vzesentlig stnrre magtmidler i sit hjem- land end fnr krigen. De fire borge mistede da deres eksistens- berettigelse, og deres ~konomiske grundlag faldt bort. Der var ikke mere nogen til at bebo de gigantiske a n k g , ingen årsag til at holde dem vedlige. De blev ode og forfaldt så hastigt, at selv mindet om dem var svundet bort, da Saxo og Svend Agge- sen optegnede danernes herlige bedrifter.

OEaf Olsen

SUMMARY

Trelleborg problems

Danish Viking camps and their historical background

The discovery and excavation by Poul N~rlund of the Viking camp Trelleborg in Zealand during the 1930s was followed up by the work of C. G. Schultz, who established the existence of three corresponding sites: Aggersborg by the Lime Fjord, Fyrkat near Hobro in East Jutland and at Nonnebakken in Odense on the island of Funen. All four camps are built according to a strict plan (fig.

I ) which is consistently followed, and they differ from each other

only in size and in certain details. The largest camp is Aggersborg which has 48 identical wooden houses within its rampart, eacb measuring 33 metres in length (110 Roman feet). The interior dia-

I I 0 Olaf Olsen

meter of the rampart is 240 metres. At Trelleborg the diameter in- side the rampart is 136 metres with 16 identical houses, IOO Roman feet long, an additional 15 houses (at go Roman feet] are situated in the outer defence-work. Fyrkat has 16 houses, each g6 Roman feet in length; here no outer defence-work has been found. The in- terior diameter of the camp is 120 metres and corresponds to that at Nonnebakken, about which little is kilown otherwise, as the site has been built up since the turn of the century.

Poul Nsrlund dated Trelleborg to c. 1000 A.D., but stressed that the basis for this dating was uncertain. Finds from the camp are few, and traces of settlements of both earlier and later date exist on the site. At Fyrkat there is no evidence of buildings other than those belonging to the camp itself, but the small finds are even fewer in number than at Trelleborg. Nevertheless the main impression is that this camp is also from about 1000 A.D.

Traces of an earlier village were found at Aggersborg. It was ap- parently pulled down to give tvay for the camp, and it proved diffi- cult to differentiate between the fiiids from the village and the camp. C. G. Schultz considered Aggersborg to be of later date than the other sites. However Aggersborg and Fyrkat resemble each other closely in constructional respects, for example, the concealed features in the rampart are almost identical (fig. z), and they must have been built during the same period.

Three (possibly fo~ir) hoards were found at Nonnebakken long before it was realized that this was the site of a Viking camp. The hoards include ornaments from the end of the 10th or the beginning of the I ~ t h century.

Judging from the collective evidence of the single finds, all four camps were built sometime between c. 970 and 1020 A.D. Poul Narlund has suggested that Trelleborg was not permanently occupied after c. 1050. The period of occupation was possibly even shorter at Fyrkat where the single finds are fewer; furthermore, it was destroyed by fire and this could have occurred only a few years after its completion. At present, so little is known about Nonnebak- ken that no conclusioi~s can be reached as to the duration of its oc- cupation. Aggersborg, however, poses some interesting problems. It is the only camp to be mentioned in historical records. In his hagio- graphy of Canute the Holy, Aelnoth relates how Aggersborg was stormed and destroyed during the revolt against Canute in 1086. But this Aggersborg is not necessarily identical with the Viking camp, it

could we11 have been a settlement situated iiearer the shore of the Lime Fjord on the site of the present Aggersborggård. That this was indeed the case is substantiated by the excavation of the houses in the Viking camp, the walls of which are dug into the ground. This type of wall is very prone to rot just above the soil-line, and some of the timbers have to be replaced after a few decades if the build- ing is to remain standing. The post-holes at Aggersborg [also at Trel- leborg and Fyrkat) appear to be practically undisturhd by repairs, and it seems uiilikely theil, that the Aggersborg camp was intact as a fortress in 1086.

Poul Narlund thought it probable that a Danish king was res- ponsible for Trelleborg, while Lauritz Weibull has pointed out that the Danish Crown at the turn of the 10th century bad not yet emerged as a dominating factor in the country, and that the builder of Trelleborg was more likely to be found among the powerful chieftains who, according to Adam of Bremen's accounts, still do- minated Danish waters with their men and ships 70 years after this.

The subsequent discovery of three other camps - and more rnay yet be found - supports Poul N~rlund's suggestion. The completion of such a large-scale project as the building of four practically iden- tical fortresses in totally different parts of the country could only have been accomplished by a dominant central power - the king.

The camps should be regarded as barracks; they could probably accommodate 6,000 men in all. We11 protected against sea attack because of their withdrawii position by narrow, navigable channels, they were of no use iii defeiiding Danish coastal waters: their posi- tion was for self-defence aloiie.

On the other hand, it is striking that they are all situated near important overland routes. If the camps had a strategic significance, apart from their function as barracks, this was not directed against foreign invaders but against the people in Denmark itself.

The Danlsh king and the Landsthings cauld compel the male po- pulation to take up arms when the country was invaded, and to a limited extent for offensive measures, but this army could not be forced to serve in barracks on its native soil. Coilsequeiitly, it seems likely that the four camps were occupied by professional soldiers.

In times of peace, the resources of the Danish king were not large enough to enable him to maintain a permanent army of several thousand. Therefore the fortresses must be associated with a period of prolonged and profitable warfare which could supply the funds

I I 2 Olaf Olsen

for this. Suitable conditions were provided during the reign of Svend Forkbeard (c. 985-1014]. Virtually every year from 994 until 1013, the king carried out raids on England which was at that time in a state of political disorganization, and unable to offer any effective resistance. Attempts were made to buy peace iilstead in the form of repeated payments of tribute to the Viking army. This in turn re- newed its strength and inspired fresh attacks, until the Vikings fin- ally were in a position to conquer England. Svend Forkbeard was proclaimed king of England in 1013.

This easy and profitable method of warfare must have produced a large force of professional warriors: meil who did not just go on a few lucrative raids before settling as farmers in their native country, but men to whom war was a permanent occcipation. The soldiers came from all over Scandinavia, and we can assume that the camps were built as winter barracks and traiiling centres for these men, serving to control the country strategically at the same time.

The short duration of their occupation demonstrates how closely the camps were associated with the Vilting raids on England. The Danish king had neither reason nor resources to maintain them when the raids ended, and the large fortresses fel1 into decay so ra- pidly that they were obliterated from living memory by the late 12th century when the history of the Danes was recorded by Saxo Gram- maticus and Svend Aggesen.