SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

C.

Th.

Zahle.

Efter at have naaet sit 80. aar, er C. Th. Zahle deid, ganske faa maaneder efter sin elskede hustrus bortgang. Det er et har- inonisk, arbejdsomt og betydningsfuldt liv, som her har fundet sin afslutning. J-Ier er kun grund til, at alle vi, der har kendt Zahle og holdt af hain, bringer ham vor tak, idet vi mindes træk af hans karakter og gerning.

Milieiet, on~givelserne, hvor opvæksten finder sted og livet gaar siil gang, har stor iildflydelse paa karakterens og tanke- gangens udformning. Dette ses ogsaa tydeligt i Zahles tilfælde. Der kom den tid, da Zahle var kendt inaaske af hver eneste inand og kvinde i Dalimark, ineii hans egentlige hjemsted var dog, for at bruge en gainineldags betegnelse, s j ~ l l a n d s k e lovs oinraade. Roskilde, Ringsted, et par lykkelige juristaar i Stege, ilieri tillige fra hans studeilteraar 1884 K@benhavil, der netop derigaiig, isaer siden 1888, tog paa at udvikle sig til at blive lan- dets Xeveride, politisk interesserede og stadig voksende hoved-

stad. - -G

Af tidlig erfaring Izrte hati derved den sjaellandske land-

arbejder~, sniaaborgers og hyarbejders liaar at kende, og at 0111-

fatte dein med dyb syinpati. Det blev en naturlig opgave for ham at lage arven op efter den sjællaildske radikalismes store

fmere: R@rup, I. A. Maiisen, Tscherning. Dette skete, da han

1905 blev det Radikale Venstres forer.

Vigtigere end inilieiet er evnerne og de ilaturlige arilaeg. Zahle var deil f ~ d t e politiker. Det vil sige, at han paa et tidligt tidspunkt i sin iidvikliilg forstod, at hans særlige evne til skarp ojehliklielig overveje11 og li1 heslutsoiia haildling kiin kunde finde

C;. ?'li. Zahlc. 3 33

tilfredsstilleride u d l ~ s i i i i ~ g og anvendelse i politili. Det er be- kendt, at dagen efter, at lian 1890 var blevet juridisk kandidat

ved K~benhavns universitet, talte han ved et offentligt politisk

rnmde i Aarhus. Og 1895 blev han, kun 29 aar gammel, valgt

til folketinget i Ringsted, og denne kreds, hvis vælgere snart med stor hengivenhed sluttede op om deres unge liannpglade folke- tingsmand, beholdt han lige til 1928.

Ringstedvzlgerne fulgte ham, fordi de niere og mere hlev overbevist om, at Zahle ikke vilde svigte de politiske maal, de selv og Venstre havde sat sig. Til vaelgernes tillid svarede Zahles trolasthed. Brudet i Venstre 1905 Iiom af, at Zahle og adskil- lige andre med ham mente, at Venstrereforinpartiet nu opgav de maal, det hidtil havde arbejdet for. 1909, da Zahle havde dannet sit f ~ r s t e rninisteriiiin, udtalte han da ogsaa: Vor fmrste opgave som regering er at optraede saaledes, at vzlgerne gen- vinder troen paa, at der er politikere i Danmark, der staar som macnd bag deres ord. Vi vil ikke svigte vor fortid.

Zahle var en beslutsom og modig inancl. Det viske han ved mangfoldige afgorende handlinger i politili, iiilen ikke mindst i sin omfattende adininislration. Enhver, der her arbejdede sam- men med ham, iiiaatle erkende Iians lilare syn, hans frygtloshed, hans aabenhed og hans fasthed i de beslutninger, han tog. Ber- til kom hans hensynsfuldhed, hans rent menneskelige godhed, der gjorde samarbejdet med hain Ilet. Det var ogsaa disse egenska- ber, der gjorde ham til den fremragende forhandler mellem

i~ieningsfaeller og inodstaiidere. Hans autoritet voksede, efter-

haanden som inaii saa med hvor lykkelig haanid han forstod ved forhandling at geimneinfmre sager, der syntes helt ak vzre gaaet i staa. Hertil koin endnu et: Lahles skarpe blili for enhver sags realitet og hans vilje til gennem alle forhandlinger og indrum- iiielser at fastholde og bevare, hvad der var sagligt rigtigt. Ran forlangte, at alle admiiiiskrative besteminelser skulde sagligt set

vEre uangribelige, og dette krav fastholdt hari ogsaa i alle poli-

tiske afg~relser, hvilke uvedliominende hensyn der end Inunde spille ind. I-Ians respekt for det sagligt rigtige satte ogsaa sit

praeg paa Zahles taler; det var ikke store glin~merbloinster, nien

Erik Arup.

I alle udtalelser om Zahle i disse dage, uanset fra hvillret

politisk standpunkt de fremsættes, fremhæves hans uforfalskede demokratiske indstilling som det mest lysende træk i Iiails aands- form og karakter. Deinokrat helt ind i inarv og kerne, siger folketingefs formand. Dette er rigligt. Vil inaii snge efter en almii~delig politisli inabsiine, der var ledende for Zahle, maa inan vende tilbage til menrieskerettighedernes erklaering: Menne- skene f ~ d e s og forblive frie og lige i rettigheder. I denne s&- ning er udtrykt Zahles opfattelse af inenneskenes rette indbyrdes

forhold; delis anerkendelse og virkeliggnrelse var hans maal. Og

det er jo hemmeligheden ved Danmarks lykkelige fremgang, at her i landet har forskellene indenfor follieklasserne altid været saa smaa og delvis Iiuilstigt opstillet, at her sliulde maalet kunne miaas. Hertil vilde Zahle efter bedste evne bidrage, lian saa frem til et Daninark, hvoi- villiaareiie var ens for alle, f ~ r s t og frein- mest for den opvolisende slægt.

Personlig var Zahle den mesl uforfaengelige inand, jeg har iai~dt. Jeg tzenker ikke paa ydre udmærkelser, men jeg har aldrig bort ham freinhzve sig selv som gennemfarer af en sag eller belilage, at han ikke blev iixlviit. Det g l ~ d e d e ham, naar

Wiiigstedvaelgerne eller Islaendingei~e sliziikede ham et maleri som

tak for halis arbejde, men selv vedblev hali at vaere C. Th. Zahle,

en af de inaenid, der som Rwïup slirev oni kaplejn Kovsing: hver-

ken vil v m e noget eller vil have noget og som dog har deres liv helt oppe i faedrelandets skzbile.

Ja, ud f r a disse personlige forudsztninger koin Zahle til at medvirke ved ~idformniiigen af fædrelandets skæbne paa san inangfoldige oinraader, at vi kun lige kan nævne de faa, der sær- ligt stod hans hjerte naer.

Her kommer da fersi den danske husmand. Zahle slirev selv den ferste l-iistoriske skildring af husmandens liv og stilling i forrige aarhundrede, samlet om den fnrste sjællandske husinands-

f ~ i - e r Peder Hanseil Lundby, og senere skrev han smukt og jzvnt

om Skjoldborg og Jens Holdgaard. I husmandsbevaegelsen var baii med fra farste f z r d og med loven om len og stamhuse 1919, der i saerlig grad var Zahles lov, skaffede han husmzndene megen jord, indfriede junigrundlovens Iwf'te, afsluttede landboreformerne,

C. Th. Zahle.

13%

soil1 greven Chr. Ditl. Reventlow liavde paahegyndt for halvandet hundrede aar siden, og slettede det fra arilds tid dybeste og uover- stigelige klasse5liel i det danske folk.

Dernæst Bomnaer kvindeil, livis ret til selverhverv og poli-

tisk ligestilling ined ii~aiiden Zable var en saa begejstret fortaler

for. E n arv fra M ~ r u p , naeia levendegjort fos Zahle i hans dygtige

hustru. Deii f ~ r s t e ordre, Lahle gav sit nye skatsaninisteribam, var

at: udsende eiz rui~dskrivelse, der haevdede kviaacleias rettigheder

som statseinbedssnaiacJ1. Med gruildloveil 1915 kom kvalidens stem-

meret og valgbarhed, iaaed retsplejeloven 1916 hendes del i rets-

plejeil som nzvning og seraere soin donnsmaiid. Til kvinderne

sagde Zable: vi amaetld baabes, at Isvindernes polikiske valgret skal

faa eii helidbringende virkning paa statssbyrelseii. Det er miil tro,

at liviilden vil elske freden og vil fremme den sociale lovgivning. Og endelig den soeialdernokratislte byarbejder. Ogsaa for arbejderne var grundloveia af 1915 et meget stort Fremskridt. Zahle tog levende del i deres arbejde for at forbedre deres kaar. Det samarbejde, der lige fra fmst af havde vaerek inellem det kdxnhavilslie Venstre og Soeialdeinokratiet blev genoptaget I905 af det Radikale Venstre og h a r vzset grundlaget fos en rzklie gode sainarbejdsaar og frugtbare resultater til gavn for det danske folk.

Endelig maa jeg have lov at nzviie Island. BTonnanissions-

forhandlingerne 1907-08 mellem Daninark og Island havde over-

bevist Zahle om, al de daiislie regeringer i de siclsbe aartier af

forrige aarhundrede lige op til 1903 havde staaet liilidreilde i vejen

for Islands naturlige og nadvendige udvikling. Hans retsindighed og hans m s k e om at skabe den rigtigste og gavnligske saglige ordiiiiag a1 forholdet inellean de to lande fmte til hans arbejde for forbui~dslo\iei~ a l 191 8 1. deebr.

I augustdagene 1964 og i deil f ~ r s t e verdenskrigs fkirste aar

stod jeg i min davatrende embedsstilling Lahle saa naeï, at jeg paa

nærineste hold k u i ~ d e f d g e den rolige beslinksoinhed og det Irloge overkg, bvorimed ban og deil kreds af fremrageiicle nzaend, der delle regeringens byrde med ham, traf deres afgmelser for at holde lirigens ulykker og adelæggelser borte fra det danske folli. Derved

I36

Paa alle oinraader a l dansk statsliv har Zalile ~ v e t sin ind- ilydelse paa facdrelandets skcebne og urnder stadig Irannp for sand-

hed, retfaerdighed og lighed fwrt det danske folk videre. I Dan-

inarks historie vil Zahles navn blive indskrevet i rækkeli af dets

store statsinzend og det danske folk vil bevare det i takneininelig-

hed og holde det i aere. _{Erik Arelp.}