Sophus MgIIer,
24' M a j 1846-21' Februar 1934.Ved Soplius RPullers Dwd er den sidste af de 3 Jfziid gaaet bort, livis Navne er uloseligt sammenknyttede soin B ~ r e r n e af dansli Lirkaologi geianein eL harliundrede.
Det er n ~ s t e r i ufatteligt. at det ikke er 100 Aar, siden Chr. Jiirgensen Tlioiiisen i Oldsltriftselsliabets »Lrdetraad til nor- disk Oldliywdiglied) 1836 arionyilit gjorde Rede for. at de for- liristelige Oldsager, soin til da I i a ~ d e \=ret et Icaos, liunde ordnes lcronologisl~ i en Steiialder, Bronzealder og Jarnalder. I nzsten 30 Aar fra da ai blev det laanil forundt at lirke som ?sIuseums- mand, samlende. ordnende, shahende nye Museer og - ikhe miridst
-
genneni sine Forevisninger af Jfuseet spredende Inte- ressen for vor Oldtid i vide Kredse.Men Tlioiaise~i var ingen Pennens Mand: det levende Ord og Sagerrie selv var hans Virkemidler. Det blev I170rsaae, der foretog personlige Udgrariaiiiger, derved skabte Forbindelsen niellem Jlindesma'rlierrie og Oldsagerlie og bragte nye hlomeilter ind tili en finere kroiicslogisk Sondring, Iiort sagt sliabfe Arlczeoln- gien so111 l'iderisliah. Han liavde Peianen i sin Jlagt og var i Mod- s:etniiig til Sl-ioiiiseii den akaderiaisli uddannede Mand. der kunde forfzgte sin Tvidenskabs Sag i Indland og Udland. Alens Thoin- sen satte sin Licl til, at sejg cdl~oldenlied ined Tiden vilde fore li1 &laalel, var ITorsaae den fremstormende Kraft, som med uroklielig Selvtillid ihhe veg tilbage for sona ung Student at bryde en Lanse med Tideris anerliendte Forshere; 33 Aar gaminel havde han sejret i Kamp iaiod K. ;\I. Petersen og Finn Jlagnussen og s k r e ~ e t det p o p u l ~ r e arl<arologiske Skrift: »Danmarks Oldtid, op- lyst ?ed Oldsager og Gra.r%ioje»,
Ileii 'sIiillersbe S l a g t Iiar - I hS~itisi~lniiisg til Tliomcens og
FYorsaaes - .!.lier i dansk Elarlseclsiinnid og 1-icienshaB, gennem
flere benerationer: Oldefaderral Konfereritsraad Frederili Adaril
Udsilit af Sliiisen til P. S. i i r q e r . : Se!siial~ p a a Ny Gnrlsbeig 1888,
(Sliilseii tilliwier Xylog~.:iF i<iiutb Hriitlriliseii.]
Miiller r a r Stciaipelpapirforva1ter og - hvad ater i derane Forbire- clclse er cif storre Betydiiing - en BxiydePig H<obJserstiLsanaler og.
170
Thomas Thomsen.illedailler: 13edstefaclereri Bisbop Peter Erasinus &luller beshzf- tigede sig med Kordens Oldtid, szrlig dens Literatur og Historie,
men langcrede clen nordishe ?irliaiologl i sit Forsag paa en Tyd- ning at B~uldlior~ienes BillediremsLillinger, noget. som dog muatte ~rirslj hhe.; fos Iiai-ii sormr seriere for V'orsaae. Faderen Carl Ludvig Muller \ a r Numisinatiker og h1:issisk LirLeolog, ki-iyitet til Slior- valdsens JHuseum og Merits:~mlirigen og efter Thomsens Dod Direl\tor s a a ~ e l for den sidste Saiiilinq som for Alntibkabinettet; soni Formand B »Selshahet fur TrjLkeIrihedeizs rette Brug j var det
liaril. der fremlialclte BI'orsaaes for onitalie Lngdoriisslirift Dan- iriarks Oldtid ).
Sopliins Otto Miiller fodtes 2.1' h12j 1846 og voxede op i I-iele deli 18reds, livis Interes5e samlede sig oin bluseerne i Prinsens Palz. Man Iorstaar, at hans Lirsha~ie soin 3luseumsinand der\ ed saa at sige var forudbesteint, og iorstaar ogsaa hans udholdende Hiainpffor at bevare Natioa~alrnuseet i det gamle Palz, hvor Sam- lingeriic gaiisbe rist iklie var til Huse \ ed lians Fodsel, men hvor
han i sinn Barndom og e'ngdorn Iiavde set dein roxe og set Sliorii- sen, n'orsaae og 5411 Fader ferdes. Man ble\ Student 1861, en
Oiiistzndiglied, der sikhert ihlie Iiar \=ret uden Betydning for hans Indstilling til, hvad der ar tysk.
SopPius Muller sprang ihlte som ITiorsaae saa at sige fra Studeaitereuainen lige irid ved ?l%useet; S13egtens Traditioner k r z - vede en grundig Forberedelse. Etter i 8871 at have taget filo- Zogisli-liistorish Eir~bedsexarnen skrev han sine fmrste arkæolo- gislie I\rtibles. i bailke lian dels i Irorsaaes Spor tilstrzhte en finere Iironologlslr So~idring indenfor Jzrnalderen og Bronze- alderen, dels i »Arcliiv feir ,lntl-iïopologie j skarpt polemiserede
mod tyske Angreb paa Sredeiingssystemet, Fmst efter at lian der- paa hal de opholdt sig et Par h a r paa Studierejser i Ldlandet, blev
han 1878 ansat som Assisteilt ved det oldnordiske Museum og Antikkahinettet, samtidig med at han arbejdede paa sin Doktor- disputats, det hanebrydende Arbejde olla Dyreoriiameritiken i Nordeil / 1880).
JIUBler var Elev af IVorsaae og nærede Livet igennem en varni Beuradring og IErbndighed olerfor siil Lzremester. Wor- saaes d j z r r e Gaaen paa steinmede bedre med hans Ternperanleni
Sophus LIiiller.
171.
~ i a d Tliomselis sindige VirLemande. Han Xla\de selv IYorsaaes
E ~ r i e til logisli og sharpl at skrzre igennem slaige Purikter i <BI
Be~isiorelse. H a n tolte sig d a ogsa:i kaldet ti9 at stan \ e d hans
biele som Ilaras Vaabendrager i clen viderashabelige Holmgaiig, sonx
\l"orsanes H m delse a t Ste~iaSderens Taedelirig hias de medfort, og
lian forte efter dennes Dod Karaipeir % Pdere og mobiliserede saalel
rintuï\ideiisl,abelige soni a r b ~ o l o g i s h e EPjrzlpetropper til det ah-- gorerrsde Slag. der bragte Sejren iijena \ e d Vaerltet >.%afands d? rigerrie i Daninark > (1900). Del er et Værk med mange For- fatternaarie; men det \ a r Altiller, der satte det store Rbasliineri 'r Bebzegelse og lioldt det i Drift, og saa godt som alt Arbejde ved Museet og i ,hIarbeai lioricentrer-ede sig i de Aar derom,
Xbeii iiied dette Arbejde er \ i sfllerede langt fremme i Sophus Jlullers Produktion. Hans Studier beg-iidte med Jrzrinalderen; nien lian gili snart orer til Bronzealderen, med InrP1Baeli ha11 gen- nem liele sit Li\ med Forkrzrliglied b e s h ~ f t i g e d e sig og hvis Kul-
tur b a n i talrige Afliandiincer stadig stzrhere kidd~bede Kend-
ahahet til Her gili hans Studier Side orn Side med Oscar Mon-
telitis's, Sveriges >tore Arkzolog med haerin hluller allerede i Cng-
elomsrideri havde sluttet Venskab under hlonmtelius's Studieaar 1
K ~ b e n h a a n . 1 idt torskellige soni de to Forskere var af Naturel,
ble\ ogsaa deres Bel5 sning af Eronzealderens Kultur. Jlontelions
fa\nede \idere. havde slrzrlcere Pnteiitlo~r og omspzndie i store
"i'zrlier den europzeisbe Qbldtldshultur, mens JPhlliers Interesse for det ovrige Eeirop:r i Styrhe stod i ForlioEd til det Lys, det kunde Laste o l e r ~ ~ o r e hjemlige Forhold. Sin forsistige Arhejdsinetode redegcgr Mialler for i Indledalirigen til siri A-ailiaridlirmg af 1882 om
»den europzishe Broiizealders Begyndelse og forste ie'dvikling)).
Hari gi\ er deri kliidertitlen ) et Cdkast til en arkzologisb Under-
sogelse)) og Slottoet: > L'arch&ologie, science des objebs et des rim- ~iuinents :iricie~is. est uiie science d'oii~serva&lors» og begrunden %'alge& ai dette 3lotto saaledes: » H a a d den bringer, er nemlig
forst og freminest en Rxblie Iagttagelser: niea disse ere 1B11Pge
saiiin~eristillede og ordnede saaledes. a t Slutningerne umiddelbart huiiiie dragei. Hvor Stoffet tillader det, fares der B e ~ i s ; hvor del shorter, gjores der Forklaringsforswg. hvis forelebige Vzi-di
172
T h o m a s Thomse~i.beror paa deres Forhold til det forliaandenv~rende Materiale; inen hvis Rigtighed forst Fremtiden vil kunne bekrzfte?).
De Lo RIaend befrugtede liinandens Arhejde; men det kunde ikke være andel, end at de inantte koinine til at krydse Klinger gaa Videnskabens Mark; ;lluller saa saaledes aned s t z r k Sliepsis paa Typologien som videriskabelig Metode; han krcevede Fund- forholdenes Bevis; saaledes soni han f. Ex. selv gav det overfor Osefornierne i Stenalderens Enheltgrave.
I darene 1888-95 samlede hliiller Resultaterrie af de tid- ligere Aars Specialsiudier i » Orclning af Danmarks Oldsager >).
Det r a r for liam ikke et Billeclatlas; det var Begrundelsen, den linappe, men indholdsrige Texi. lian lagde Vzgt paa; selv citerede lian den altid forkortet som »Ordning> og holdt ililie af at se den benævnt >)Danilrarks Oldsager ».
2 =har efter at Ordningen var afsluttet, udkoin .Vor Oldtids, en alnienl~selig Fremstilling, der viser sin Forfatter i et helt nyt Lys. Den blev kil paa Opfordring fra Forlaget, og der er al Griind til at glaede sig over, at han fulgte Kaldelsen. Det er en sniuli Bog haade i Henseende til Sprog og Indliold og uundvzrlig den Dag i Dag til Trods for. at Oldtidsvideiisliaheiis Freirisliridt siden da har f o r ~ l d e t Partier af den; ved et bittert Lune af Slizebiien koni saaledes Ordningen og Vor Oldtid et Par Aar fer Opdagel- sen af llulilei-upliultureii, Perioden forud for Skaldyngernes Tid: Soplieis Miiller n z r n e r i Vor Oldtid Worsaaes Navn soin deri, hvis Vcerli lian fortsztl-er. Den som sammenlignes \\'i'orsaaes »Nordens Forliistorier fra P881 med Soplius illulilers »Vor Old- tid» vi1 faa et starrkt Indtryk af de K ~ m p e s k r i d t , Oldtidsviden- skaben har taget i de P6 melleinliggende Aar, og elid stzrkere virker Forsliellen mellem \J7orsaaes »Kordislie Oldsager i det kg1 bluseun~ i Kobenhavn)) og 3lullers a Ordning »
.
Efter i de to Vzrlier at have redegjort for sit Syn paa liele vor Oldtidskultur, vendte Ilan tilbage til Specialstudierne og gjorde det sikkert med Glæde; lian skriver selv i Forordet til »Vor Oldtid)): »den, I-ivem selve den ridensliabelige Underscrgelse ligger paa I-Ijerte, -t.il sjzlden af egen Drift vende sig til den store Fremstilling)). Det r a r da ogsaa paa direkte Opfordring, han
Sophus JIailer.
173
ramme gaelder Iiarai Bidrag: »De forhistoriske Sider i Europa)) I
'i'urliet ) Yerdelzskultiireim
Fra de Problemer, som Forholdet i ~ ~ e l l e i z ~ Gral og Oldsagei freiiibyder. i endte Soplius Muller sig niu i i ~ o d Samnsenspillet ainel-
lem Lands1;;rhsforiiier og Bebyggelse og enlielte Egnes loliale Kultur: 1904 horn »Vej og E33g"a Sten- oeli Brorazealderen)) og
19 11-12 Vendsysselstudier ». P TiIslutnirsg til disse Studier fore-
koges uf Rluseets Ai211d oriitattende a r l i ~ o l o g i s h e Kortlzegnings-
arbejder i Forhinclelse ined Udgra\isiisger, livor det tiltrzngtes
ti1 Hclysnirig af Tidsforhold; selv gennemgik Muller personlig
Kortene B 'olarl\eii og gjorde Publilium delagtigt i Resultaterne
gciinerii arl;aeologiske Kore i hltrseet, soni laan personlig udarbej- dede paa Cireindlag af beneralstabskoriiene i 1 : 20000.
Med Soplius 'oliillers \ta'rkt natioriale Iradstilling \ a r det h a m et naturligt I/jli\lie. :at ogsaa Scrriderjyllands Oldtid slipilde irerilstiiles fra dansli Side. Sorii Led i dette Arbejde liavde han allerede 1903 i Forening niled Carl Xeergaard udgivet enn a r k z o - l o g k " h ndersogelse af »Danie\ái-Le ) . og 1913-14 Biom f r a hl2iillers
Kaand Se~~iderjyllands Skenalder og Bronzealder.
Rronz-palderen redblev lilini med Forlizrlighed a t beslizftige
'is med: 1909 uddjbede hail yderligere sit System i »Bronze
aldereris Begyndelse og z l d r e Cdviklilig) og 1920 kom »Billed-
og Freiii,tillingsltunst i Bronzealderen)), :Irkaologen Pia11 dog
ihlie som Historikeren uforstyrret fnige en bestemt Linie; nye Iletydelige F u n d tlinger hnrn fra Tid til anderi ud fra sin Bane, saaledec i Det store Solvliar l r a Gundestrup > 11892 j. »Solbilledet
fra Truridholm i (1903 j og » J~iellirigefundet fr a deri ~Bclre J z r n -
alder ) ( d 91 1 l. hiuseets Li~iders~gelser iravde f r a Slutningeia ai
forrige harliundrede udvidet vort Kendskab til Oldtidens Bo- pladslorhold, fmst Jn'rn:aldcreals, senere Bronzealdereris. blilket
filateriale JIuller bearbejdede i bBopladsfundeiie. deas romerske
Tid». i 1906 611 og »Boyladsf~ind f r a Bsonzealdereai > 11919)
Sophus Rluller yndede ikke a t publicere Fundberetninger
heller ihlie at ce dem publicerede af andre. Elvor hans Studier
forte Iiam til Tydning af nye Redskabsforiner, kunde h a n gi\e
deline i kort og liiiap Foriim; nien lielst ventede han, til Studierne
ogsaa di\w var givne i en hoiicis Stil, ikke et Ord for nieget, nien for deri. der lzser iiied Eftertanke, ileliler ikke et Ord for lidt; Ordene slutter sig soin et 'kricot om Tanken. Sofalekture er
Soplius JP~illers videnshahclige L%fliand!inger iklie. szrlig da Iiuns
Foragt for at gentage. hvad andre eller h a n selv tidligere har sagt, noder den. der vil til B ~ ~ n c l s . til at l z s e dem med et storre Kilde- materiale ved Haanderi.
EP varin Kzerliglied til Kunst gaar gennein Sophus JIUllers
hele literzere Produktioi~, Det I a r et kunsiliistorish Emne. ban
Iia\de valgt til sin Dolitordisputats. og det var vel ogsaa SBwn-
hedsglzede. der betingede, at h a n f o ~ b r i n s ~ i s dyrkede Bronze- hlderen; bett;giiende i saa H e ~ i s e e ~ i d e er hans Betegnelser )den
store Bronzealder» og »den skonne Bronzealder) for 2 af dens
r .
lidcgrupper. Og soin lian begiridte med Kimsten, afsluttede lian
sin arkzeologiske B'irlrsoirilied med de 3 statelige Bind »Oldtidens
Kunst». korbausende Arbejder fra en Tid, d a Alderen allerede h:i\de t\uriget Iiam bort f r a Museet eller rettere f r a dets Ledelse; thi fra dets Samlinger lod h a n sig ililae t\inge af noget mindre end Doden. Det sidste Bind: J ~ r r i a i d e r e i i s Kunst», som dog h u n
kom til at oiiifatte den fcjrromerske og den romerske Tid, udkom
uiiiiddelbarL f ~ r hans Dod. der indtraf 24 Februar 1931.
1881 var Sophus Midler ved IEngelhardt5 Dod blevet Sekre-
t ~ r i Oldshriftselshabets Oldsagafdelirig og dermed Redahtor af
» Aarboger for norclisli Oldliylidiglied j . I de 42 Aar. h a n beklzedta
denne Stilling, sa\nes hans N a \ n s ~ z l d e n t i nogen hargaiig af
dette Tidsskrift, og der og i )Sardiske Fortidsminder)), som Sel-
skabet paa liaris Initiativ begyndte til Optagelse af niere monu-
mentale F u n d og Fundgrupper, findes rimten Ilele lians Produk-
tion. H a n fik iiidlmrt cie arhzologishe Udflugter for ;Cledleni-
n-ierne, hvor der blev Lejliglied til a t se selve Rlindesmzerlierne, saavel f r a Oldticlen soin f r a senere Tid. Disse Udflugter ledede hari med stor Energi og godt Hurnmr og med en Rlyiidiglied, som ingen faldt paa at stette sig op imod oq 5oin belirkede. a t det rig- holdige Progralli uden Uiidtagelse genriemfortes indenfor den angivne Tid. Som Redaktwr sfil'ede haal s t z r k e Krav til1 Sprogets
Renlied og Tankens Klarhed og I<onceiitratioii. Hans Kritik
A
--
Sophus Niiller. li3
stzrLt. Han kunde indlecle med en Bemzerhning som: Det er
jo udrilza-hef: shulde jeg iradveride noget
-
-)) os\ og citerhaanden Iruride det \ise sig. at der ikke var stort tilbage, soin Ind
teiadiiigeriae ikke h a \ de r ~ n i i .
1892 foretogca en Foreriirmg ab- ) d e kgl. Sai~alinges i Prinseliis P a k under n\T:~\ii a l jKationalmtaseet j , en X~sliabelse. sorii -
det tor hist sige5
-
i vzseiitlig Grad sl~oldtes OP.oplmus hHGBler; der Ille\ - el ikLe riden Helis\ ntngeli h i l de iorlia:aiaden\ m e n d e per- sonlige Forhold - 2 DireLtairer: Muller Pik deni lste Afdeling Iden cianshe Saimilings fc,m.11islorlsLe Del -Aratiksa;ailinngena og den cino- grafishe S:amling i under sig. Det ble17 Indledning til en ny 'rid; Sainliiigeriie 3sle1 niclïdnecle og iorslnede med 1 ejledende Etiket-ter, og hluller iorsitod at shaffe sig djgtige 14jzlpere: Kristian
Bahiisou blev deri etnogratishe Samlings Inspelitor, i iantihsam-
lingen foretog Chr. B1Pnhenherg Ordningerm og til deal foïbistorisbe Samling kaldtes Carl Neergaard. hkis Interesse liidtil h a \ & be- v i ~ g e t sig om ~maiddelalderlige Finner, nien som - tang soin lian
eridiiei \ a r
-
iiied stor Dygtigheci lidste at lzegge sine Studier om. For deli etnogr:afishe Samling hllet Bahrisons tidligc Dncl - alle-rede 8885
-
et betideligt Tab: det ble\ ulige KraeIter, der shulde tage larven op og soni naturligt ilihc b a r d e Bahnsons ,Autoritet ti1 at h m d e eielirie S:~mlings berettigede K r a t , for illidler a a r derm i i ~ l r ~ t e KzkLe e n Icornparatie. Samling "nr Arh:eoBogien; I.avad den ejede f r a Kulturfolkenes Kunst havde Eians lnteres9e; melir Beret- ligelseri al den egentlige Etriograli forstod lian ilclle.For den danske f o r h n s t ~ r i s l ~ e Sélmlin~ kuilde Valget deri- mod ikke h a l e \=ret Isedrc; hvor hans I<:erlighed laa, salte h a n hele siil store Energi ind. Museets Cdgra\nniiigsnrbejde ixoder-
niseredes r e d Eardf~relse a l Fotografering, NI\ ellering og Op-
iilaalingslegniager : ved dette Arbejde e ar RunstmaBcr
G.
V. BlomOrga~iisakoïeii. Den af Worsaae paabegyndte liáorl8zgr1iag giiP
krn stedlige 13Q:~lpere oaer til il8useels egne Folk, og eri RzRBl;e h l z n d ude i Landet forstod lian at interessere for Fredningssngen,
som tog s t z ï h Fart. Uden de mange IIijzlpende Kiizftee. Lunde
allet store .Irbegde ih&@ \Lere tilesadebragi, oiaen tiden JIii18ers u t r ~ l telige a'irhe~i t ar det ibke blet et tiB. Ingela EnLellhed \ar I-iarn dor ringe til personligt ak overlaage den, kra ?duseumsop-
1'16
Titomas Thomsenstillingen til Rengoringen. S a a r et Krav stod for Iranii som noget, der burde yenne~iifc?res, !:lgde han lieie sisi Sjæl iracl. og det lylike- des h a m clerved at faa de hevilgende Myndigheders Ilre, ligesom h a n ildnede Bntcresseri i store Kredse ride i Landet. Og soni hale onif attede hele den iiidendors \'irbsoïribed, o\ er\ aagede laan ogsaa Arbejdet i AIarBen, Phhe s:aaledes. at lian selv deltog i LTdgravnings- arbejdet; men lian holdt af at aflzgge tianmeldte Besog, eller ban tilbragte en Dags Tid. livor vigtige ,irhejder udkortes, og saadanne Dage var altid iornrjjelige, Muller folie sig aldrig Ledre tilpas end ude i Katiareri: h a n var i h ~ j Grad H'irileaftsiiien~ieslie og tilbragte. selv paa sirae gamle Dage, Sc~nclagene rired lunge Fodture. Det var lidt beshsemmeride, naar vi yngre en kold Efteraarsdag var lirobct i O v e r ï r a l ~ l ~ e n at n i ~ c l e den ældre i har Figur.
Soru P ~ d a g o g for dc Lange h:i\de Sopllus Miiller e n egen E l n e og lirkede ikke iiiindst l e d sit Esei~ipel. Hans raske spændstige Gang satte Tempoet op. hans Medlereri i selv de naincl- ste Enkeltlieder \ e d JIuseumsar11ejdé.t fik de unge til a t fole sig som et Led i et Hele. og h a n forstod altid at f r e n i h ~ v e 'I'igBig- lieden af rietop deri lille Opgale, nian arbejdede ined. Dodt r a r der ihlie i AIuseet eller pna Koritoreriie: lian var aldrig inere i sit Es, end ntiar. det hele var som een sumniende Biliube. H a n del- agtiggjorde selv de yngste hledarbejdere i de Problemer, soni i Ojeblililtet iyldte hani, og vilde gennemdiskutere dem. Og dog dannede lian ikke Skole: de ililte meget sikre skraenites af Iians noget spottende Væsen og uharmlijertigt optrevleride Logik. Hans Tunghorhed, der tog stærkt til med harene, liærninede ogsaa en fri Debat, og i liaris sidste ,lar. livor lian ikke Izngere benyt- tede sit Hareapparat. meii m a n nodtes til at &rive sine Svar, blev disse nalurlig\is ganske liorte, og Debatten blev i det væsentlige er1 RHonolug. P l i ~ n d e Itunde det ogsaa i cle tidligere Aar, at h a n benyttede sin Tunghorlied som Vaaben og k u n liorte det, hala ~ n s k e d e at liure.
Vi, der var unge i Irans Manddom. mindes h a m som den aggressive, æggende, hvis spillende \-id virkede til Begejstring, Irritation eller Harane, eftersom Lyset faldt paa hans Personlig- h e d ~ t a l l ~ s e Facetter: Ligegyldiglied var udelukliet. Saaledes h a r P. S. Iirciyer gengivet liam 1888 paa Billedet: >SelsYiab paa Ny
Sophus &liiller. 177
Carlsberg ), Y-ivor han skanr i Sanll:~le med Julius Lange og Johan- nes Steenstrup. Mari lzgger hfzrlie til liaila mellem alle de andre. den elegaiite Skilibelse, Raceansigtet, og man nzsteia horer den lidt satirisbe Berti~rliili~ig, der ligger lialla pa:i Lzebeii.
haaledes ser vi haiia tydeligst for os. Selv foretrak han at
Tii. Bliiiiiiiiiiri y t o t . 183?.
Soplibis Muller.
fremstilles i akaderirisli Ro, tlil liana vidste, at bag den altid be- vaegede Overflade laa en I<aer~ie, som saa 'iieit ariderledes ud: en &Tidcrisfiabsinaiid og Ernbedsmaiac%, %om iirohlielig fulgte Vejen til Freriime af sin Vidensliab og clet hluseum, dek var ham eri Pligt og ,Ere at tjene. Han gik uciieli a% se til h ~ j r e eller venstre
%
78
Tlioinas Thomsen.lige ud, fordi han, naar lian liavde geniiemt:erikt e & Sporgsiiinal. gennemdsoftet de: med Kolleger og - som den smidige Dcbalor lian var - slaaet deres Rlodgrirnde af hlarhen, \idsle inied usvige- lig Sikherlied, at Iiaiis Resultat var deil ene rigtige Losiaiilg.
H a n foretrab a t antage sine Aledhjzlpere som unge: ) d e unge er endnu Muligheder; senere viser de sig oftest at v z r e Cmuligheder >. Ileiine Ytring er harakteristish for liaris Syn paa h1eianesl;er; udover deii Kreds. der stod hans Hjerte nzxr, \ a r Xleniiieskeiie for Iiaiii Brihlier i det Spil lian vilde og i ~ i a a t t e vinde,
og som Iran spillede med hlesterliaand. H a n bevarede til del siclste clen sariiiiie Ildhu og deii saiiime Kaliiplyst overfor andre hleniiiger end deni, lian unerheiidte. n'aar der i de sidste ,\ar \ ar
flcre og ilcre \ideiisbabeIige 'Teorier, som stod i o r Iiani so111 ganshe uiiorriiale, var det ikke lialli, der \ a r leget fra sin \'ej. inen Verden, der i hans lange Levetid % a r Illelet er1 alideil.
Saa limige Sophus Muller sad I ed hluseet, b r ~ n d t e Laiiiperi
tal sent s ad pna Xfheaieri paa hans Kontor, og efterat lian r a r flyltet ucl p:ia Frederilisberg, var Illuseel liaris daglige Alaal: haii gik liliods unnfscglet paahzers af ï'rafiheii, :ifviseiide H j z l p ; Trafiben maatte rette sig efter liam, og den gjorde det.
1932, d:i linil \ a r 86 Aar, foretog lian alene en1 Rundrejse til alle jyske Proviiisliiuseer. P a a dcii Kejse er det Billede taget, Iivor
? i : i i i \idder fordjbel i Studier, udeluhl\et f r a Verden, ikke anende
Fotografens liamera; derfor er Rilledet bletet saa typisli.
E t Lys er slukt i Priliseris Palces Kontor, eri lysende Stjerrie er fors\undet fra ,4rlizologieais Hininiel; det altid skarpe Svzrd SItr:ep er gralet ned. Hvermi )il g r a \ e det op og vove at fore det
'
Tlaomns T l l o l i i s ~ n .
