SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

7

kt essay

om

en

fransk

officers rolle i n~ioderniseringen

~f 170@taj]&§ Elae.,markxe

Danmarlas styre k det 18 q arhundrede var i bund og grund civiit. Selv om rigets

enevzldige monarltei hele i tidens stil yndede at vise sig offentligt I pragtfulde rnilitxruniforilder og crie understregede deres m l l i t a e interesse ved at overva- re stort iscenesatte troppeparader, var de civilister bag uniformen, og rege- rlngsslilen var ingenlunde fiqilitzrislo, som f e&§ Frederik den Stores H Preussen. Ingen af tidens monarker kan derfor med nogen ret betegnes som "soldier-sta- tesmeaH. I det hele taget gzlder det, at Danmark ikke i det 18 arhundrede fost- rede gsogen soldat, de4 1 format 0g vidsyn k.sarane m8ie sig med de feltherresicili- Lteiser, der p& samme tid fmdedes piL den internationale arena. Dette forhold kan kun delvis forltiares ved, at danske miIktzcrtradiei0nep var anderledes bes- kafne end andre nationers, men mg 4szr tilskrives det lykkelige faktum, at det 18 Arhamdrede for Danmark fmst og fremmest var et fredens Zirhundrede,

Pi

sin vis er det derfor heller ikke ukarakteristislc, at da den danske regering i en a n s p ~ n d t siklterhedspoY9tisk situaiion i begyndelsen af 47609erne ~ n s k e d e h z r e n sa-t p5 en forsvarlig fod igen, s& rahtte denne opgave overdrages

-

ikke til en af landets egne sannei- - men til en udlxnding, nemlig den franske general, eomte de Saint-Gern-lain, der netop p5 denne tid havde opn5et internatio- naBt ry som t r c p p e f ~ r e r . Ssnaa tingene formede sig, bie-! hans opgave E Danmark dog farst og fremmest af politisk art: at reformere det f o r s ~ m t e damlte h z w ~ s e n . Denne virksomhed medfarte, at den tidligere fra~slce general i nogle hektiske &ar i l'/$O9erne biw en af ds.fidets .mest EadfiydeTsesrige politikere, med e n ii.,dfl:/delse, der kun blev svergAet af den enevzidige monark selv.

-

Om

denne markaizte persoakighed, hans u s ~ d v a n l l g e karriere og dens resultater handler det efterfeigen.de, idet vzgten vil blive lagt p6 hans virke E Danmark, der far en temmelig stedmoderlig behandling k det internationale referencevazrk, Btographie u~iveivs&"

Szknt-Germatn blesi fadt den Z5 april i707 p i det lille slot Vertamboz i det franske Jura-m2.1sérikl.2 Han tilkiorte en gammel adelig familie, der i nkonomisk hen- seende I~~vsiae kendt bedre dage: hans Hader var EorhoBdsaiis fattig og ernzrede

(2)

sig som oberst i den franske militshzr. Forzldrene havde "eaTtankt den opvakte dreng en gejstlig karriere og fik ham anbragt p i jesuiterlcol%egiet i Bresse. Ret hurtigt blev han dog klar over, at dette ikke liar vejen for ham, og han skiftede derfor den gejstlige lgbebane ud med en mililax.

k f t e ~ en kort periode som underlajtnant I faderens mE1Etsregiment fik han pa- tent som egentlig officer ved et af dragonregimenterne" FVEen hans anske om at !aere krigshindvzrket til bunds, parret med store ambitioner drev ham snart -videre, Ved den franske minister,

M

de Blondel's h j A p kom han i kurpfalzisk tjeneste under prins Eugen af Savoyen, der ikke blot gav ham en post som kompagnikommand~r~ men ogsi gjorde ham til guvernm for sin nev@* I l734 giftede han sig ind i en indflydelsesrig kurpfalzisk familie (hans svigerfader var generallfajtnant og geheirner6d) med gode forbindelser ti% Indflydelsesrig krecise i Danmark (hans svigermoder var af gammel dansk adel). Med d t t e gunstige udgangspunkt gjorde han hurtigt militar karriere og tjente bk a i de kejserlige og bayerske h z r e . 1 labet af fa i r opniede han rang af feltmarskal-l~jtnant. Genneri sin tjeneste blev han efterhanden en varm. beundrer af Frederik den Stores milit~rsystem, og som s2 mange andre m i l l t ~ r e talenter i samtiden be- sluttede ogsi ban i 4745 at soge tjeneste i den preussiske k r . Opholdet i Berlin blev dog kun kortvarigt, nogle f i mineder. D n iltre franskmand kunne simpelthen ikke indordne sig under det strenge preussiske mMt~rreglemen1. Med b j z l p fra marskal ~Morita af Sachsen ltorn han derfor snart tilbage til Frankrig, i hvis h z r han indkridte med rang af generahnajor, Allerede i 1748 udnaevntes han dog hil generallajtnant Under felttogene i 1740'1-ne og i s z r under Den preussiske Syvirskrig viste han sig som en fremragende soldat og en dygtig, fan- tasifuld troppeforer. Specie14 % shaget vod Wossbach i 1757 demonstrerede han udpr-gede feltherreevner. Trods sin ubetvivlelige faglige dygtighed skabte Saint-Germain sig dog efterhanden s i mange fjender i b5d.e militaere og politiske kredse, at hans stilling i den franske h z r blev gansiae uholdbar. Y 1460 trak han sig i realiteten tilbage fra aSrtiv rnilitzr tjeneste. Baggrunden for denne udvikling m5 fmst og fremmest soges 1 Saint-Germaia-ss personlighed, der gjorde ham szrlig disponeret for at skabe sig uvenner, Allerede iriden sin tklbagetrz- den havde han med h j a l p fra sin gode ven og v i b e n f ~ i l e fra tjenesten i de tyske h z r e , general Valdemar von Schmettow indledt forhandlinger med den danske regering om at t r a d e i dansk tjenesteg. Efter iangwarigt tovert?cldceri blev det endelig i l764 en realitet, og juni samme Ar udstedtes % Kabenhavn det kongebrev* hvori han udnavntes til dansk generalfelrmarskd - i ~ v r i g t med tilbagevirken- de kraft til

I

januar 1761,

Saint-Germains farste opgave i Danmark blev a t rent rnilitarr art: den spera- "rve ?edelse af de betydelige troppestyrker, der allerede i flere $1 havde v z r t

samlet ved monarkiets sydgramse for i m ~ d e g i den s t ~ d i g stigende trussel fra Rusland under Den preussiske Syvirskrig, k labet af det naste halve 6rs tid gen- nemgik han Ecxltisk denne store, men d5rligt krigsberedte styrke, gennemfmhe adskiliige forbedringer i uddannelse og itommandoforhold og fik den ogsi i labet af forirei i762 op p6 en nogenlunde tilelig militazr standard. Da russerne

(3)

i juli 1762 endelig erklzrede Zan~mark krig, gik den nye feltmarskal sin vane tro straks i uffeasiven og marcherede med des 27.000 a a ï ~ d store h ~ r ind i nabo- staten Meckte~ibrarg for d&, p5 fremmed territorium, at afvente et russisk an- greb. Det bleil imidlertid aldrig alvor: netop da de to h a r e havde faet kampf~Rirzg, konstaterede danskerne med stor forbavselse, at de russiske tropper atter trak sig tilbage. Forklaringen p i denne uventede udvikling var, at den ctzrkt danskfjendtlige czar, Peter Hk1 n.etop var blevet styrtet ved et kup. Den nye ruscisl;e regering, des ingen interesse havde i a t f o r t s ~ t t e den stgirtede czars anti-danske poiliik, indledte straks forhandlinger om fred med den danske regering. $&ledes endte da denne {:rig mellem Danmark og Rusland, endnu Inden den rigtigt liavde begyndt.

Allerede den falgende rn&ned blev danske h m atter sat pA fredsfod. Saint-Gerrnain rejste tilbage til Ta',&enhavnj hvor han med kongens velsignelse sti-aks pabegyndte forberedelsen af de omfattende reformer af det danske henr- vEsen, der fuldt ud liom til at optage resten af hans tid i Danmark. Denne side af hans virke vil blive bebaizdlcc mere Endgiende nedenfor. Her er det derfor til- sirakkeligt blot at fascsl5, at den energiske reformvirksomhed med tiden skaffede ham s2 mange fjender blandt indflydelsesrige danske politikere, al han

-

kort efter den gamle kong kiederik ti's dad i 1766 blev afskediget fra samtlige sine stillinger af den nye regering. Han vendte derefter tilbage til sit P ~ d r e l a n d ,

~,

Frankrig.

Kun

en enkelt gang senere - i, 1771 - returnerede han til Dailmark,

men denne gang Ptun som g z s t , ikke som politiker.

E e falgende i r henlevede d.en nu aldrende Saint-Gerrnain som privatmand

E,

yderste fattigdorn. Der skele nemlig der yderst uheldige, at den hamburg'ske bankier, som han ved afrejsen fra Danm.ark havde betroet sin betydelige for- mue, cctte alle de betroede midler over styr ved en r-kke uheldige spekulationer i handel med negerslaver, Den tidligere EeItrnarskal levede derfor nzsten alene p5 et lille Eandsted, hvor han fordre-^ tiden med at dyrke sin B-rave, drive botani- ske studier og skrive sine erindringer, der samtidig blev et samlet udtryk for de tanker, han i tidens l ~ b ilavde gjort sig om retormer p i det milituare

N w -

mest ved en tllfzldighed fik det franske hof kendskab til disse erindringer, og det var efter alt ae damme den egentlige b3ggrund for, at den respekterede officer 4 1775 blev kaldt til Paris, hvor kocgen overdrog ham der ledige embede som

I.-*

niigsmlnister efter marskal du Muy9s &d.

k to Ar fungerede Saint-Germain derefter som I'ancien Regime's krigsminister. Han forsagte her i sin haje alanerdom. ae fare nogle af sine reformtanker ud i livet p5 fransk jord. Hertil havde han dog kun begrznset held, 69 a fordi hans forbindelser ved hoffet var dZrlige, og fordi han, Ege som i Danmark, ved sin reformvirksomhed skaffede sig mange niodstandere f de mest ir;dfl>ideksesrige Etredse. Tr-t af den evindelige modgang indgav han derfor den 1 september

1777 sin afskedsbegziiaig, der ogsi straks blev accep::eret. FA mineder senere, den 15 januar 1778 dade hae, nzsten 71 Ar gammel, som en t r ~ t og skuffet m.and: deia rationelt indsti9Scde mflitzre reformator havde ustandseligt mdtiet sande, at der n e d de ridende politiske forhold - sivel 4 Dann~ark som i Frank-

(4)

rig - var et betydeligt s v ~ l g me-lenz 6ornuP~sbestemt p%anlzgning og organisz- torisk tznkning pb den ene side og disse idéers praktiske udfarelse p& den anden.

Hvordan var da Saint-Germainss personlige foruds~twinger for at gennem- f ~ r e de haerreformer, hvis virkeliggmrekse kom ti% at optage s"irsredeleri af hans Iiv"? Hans krigserfaringer var mere omfattende end de flestes. Han hzvde V E -

res, akt il^ r n i f i i ~ r farer 1 en meget iang Arrzkke og h8,vde derfor c g s i haft lejlighed til at fungere som troppelcomanandsr p& onasten ethvert ~ i v e a u . 9 a n h v d e deltaget I. r e s t e n 50 traefningvr og slag og Iiavde dél- vlsc sig at vzai-e en fog.t-in?ig

feltherre, der p i en gang besad bgde ro, overblik og initiativ. Hans ydre var dog ikke meget martialsk. Kan var ret likle af v~elcs'u, mager, alminde!ig af udseende,

, "

og han "red som en landsbydegn'' .%t: ~dl:~ae;kede fel~heireegenskaber gjorde

ham dog ikke n6dvendlgvls egnst scm ~rgaïalsato~, admi,S~$strator og Leder af et regeringskontor. En samtidig

-

og i ~ v r i g t ikke usympatisk - ia:gttager 1 det danske Gen.,-haBkrigsdYre%ctor4~1n karalcte~iseaede h a 2 rei! ud s m t~;ic,lit uegnet til dette job:' ban var for ~ t i i m c ~ i , i g , for lide vedi_a18desade, anskede ikke at hare kritik - sag& eller usaglig - af sine forslag, :men ~~i!de blot bekrauftes

i

egne

spf-7 atreiser, -L Hertil kom og&, at han kun ïaite cg forstod fransk ssmt en line

smule tysk, hvorimod det danske sprog forblev "ikalt jukket

land

for ham.

H m

s p e s heller ikke at have gjort sig synderlige anstrengelser fo; et szctte sig ind i de s~r41ge danske forudsaetningee, der mitte spille en rokle for udformriingen af et dansk forsvar. Saint-Germaii, forblev m a o en fremmed fugl i Danmark, og det hammede 4 ganske alvorlig grad hans muligheder is: at reformere d,et danske hFervasen. - Disse personligkaedstr~!~ hos Saint-Ce-main m 5 dog Ikke for- lede i11 den opfattelse, at han b b t var en extrsvert krigertype - det var kan wei i nogen grad nok; men sgvei ham erindringer- s o r ~ de talrige reformfo~sLag fra hans hind viser tIl%Ege, at han ogsa! var en szrdeLes beB~s4 mand, x/e/bwandret i de antikke romerske m9!lt~rforfattrre, f ~ r ~ r o B I g .med historle, filosofi, gsoiitåk

s.

og kyndig p6 det 92atematiske on-iraae. Samtidig v8.r h m en sand mester i det franske sprog, ved hjaeip af hvilket han evnede at udtrykke sine mznge fry~gtba- re banker ikke blot med stor sproglig praecision, men unkertidea ogsi med airle- r z r skwnhed og elegawee. Saint-GernaEns personliglqed sepz~senterede kort sagt den for 0piysningstid.e~~ s i karakteristiske bianding af udadvendt verdens- mand og dybt reflekterende, alsidigt ofeweeret sarnfaandsl.nïitike: sg filosof.

a 6

Form.elt set var D a n r n ~ ~ k ved Saint-Germalns ankomst et emvaddigt mo!aa-fca. Sinedes havde Danmarks ;constitantion vzret siden ~ t a t s o ~ v z i t n i n g e n i $660. 1 overensstemmeIse tidens seaitsideologi in6ebar systemet, at magtens kilde alene var den enevzldige monark, i Bal~is h i c d e c k v e politislc og ad~niuristratisi afgmelse

I$.

Saledes var det dog kun rent formelli i praksis m&tte kongen naturligvis have hjadp 1 sin regeringsudavelse af et onfattende administrahio3"hsappaa rat, en centraiforvaOtn1ng. Dec d~nsYce centralad111in4s~~a~io~ var opbygget kol-

(5)

Ciaude Louis, Comte de Saint-Geraain 9 1 legialt, og den samlede for\~aktnlng bestod af en lille halv sries laoLIegier. i! spidsen for hvert kollegium stod en ko!legieprzsib.ent, hvis indflydelse var betydelig: dels var det praksis, at kongen delegerede dele af sin magt til ham, dels var det ham, der forberedte og forelagde sager tik kongelig resoEukion. Den admi- nistrative praksis gav derfor koileglechefen gode muligheder for at pavirke bc- slutningsprocesserne. Ksllegleeheferne liar uden undtagelse h~jadelige godsejere, og dette satte i hej grad pravg p i deres administration: de vareiog i m s t af kernmest de store godsejeres inreresser, og den godsejerdominerede centralad- ministration fungerede derfor i praksis som en barriere ~neHlem kongen og folket. Derfor er det måske reelt set rigtigere at karakterisere det danske styre i det 18 Arhundredes f ~ r s t e halvder sorn et feudalt godsejerstyce, gearet fil f m s t og fremmest at varetage de store landbrugs interesser. H dette ligger ogsa, at styret som nazvnt fmst og fremmest vzr e!. civilt styre

-

i modsztning :il f eks Preus- sens.

Forvahningen af de vzbnede scyrbter var opdelt p i to regeiingsProntorer..: Generadkri~ds~rnmBssariadet~ der varetog den finansielle forvaltning, og Krigs- kancelliet, der tog sig af den operative side. I begge regeaingskonnorer domine-

rede civile embedsmznd, mens de m i l i t ~ r e c r o k var te~kmelig ubetydelig. Her- til kom yderligere, at de ~ v r i g e civile regesingskoniore~ mede en udsirzkt koa- tro1 med den r n i l i t ~ r e centralforvalti~Bng, f eks fmtes der fra civilt hold en n ~ j e kontrol med h ~ r e n s finanser. Den inderste hensigt med denne indviklede admi- wistrationsstruktur var netop at sikre det civile godsejerstyres dominans i regeringen. Den var derfor ogsa et klart udtryk for regeringssysiendéees szriige

3;s-

rakter: den danske monark var civilist, og hans regering var sammensat 2f civile storgodsejere, der naje kontrollerede de vzbbnede styrker.

Styrets szrlige karakter kombineret med en lang fredsperiode efter 1720 bevirkede, at det danske f o r s v a r s ~ i ~ s e n ved midten af det 8 tirihundrede frem- eriadte i en s t ~ r k t f o r s ~ m t tilstand. Den forfaldne h~rorganisation bestod af 'to i princippet skarpt adskilte dele: en hvervet f e l t h ~ ~ , bsregnet il& Iasnkng af egentlige operative opgaver, og en udskrevet national ~IEHoilis~ rekrutteret 5Eand.t landets bonder. Dens opgave var af rent lokalforsvarcmzessPg art. Felshzren blev i hovedsagen rekrutteret blandt udenlandske professionelle lejeseidhytei

-

ca 75 % af dens mandskab vear n d l ~ n d i n g e . Ved rekrutteringen af disse befandt Danmark sig 1 skarp konk~rrence med andre stater p i det frie europziske Ieje- tropmarked. Det betd., at 4ande"Lfte matte k ~ b e sine hvervede tropper dyrt, og disses loyalitet mod Danmark van- som regel ligefrem proportional med pr=- cisionen á og st~rrelsen af deres betaling. De stadige desertationer - specielt i faretruende slewationer

-

\rar et stedse n-rvzrende og pinagtigt problem i &a hvervede felther. Fra statens synspunkt var hovedproblemet derfor, at den hvervede feBthzr var for dyr, og at dens loyalitet var mindst, netop ra6r den ilar mest pakrzvet.

I forhold dertil var den nationale milits9 udskrevne bondesoldater bade loyale og billige. Til gengzld 15. deres soldaterm~ssige standard lang-L under det accep- table. Med deres korte, hajst nadtarftige trznlng og dirlige udrustning var mi-

(6)

jiitssoluaaterrse totalt uegnet til egentlig krigsbrag. Hertil kom, at godsejernes stzrke interesse i at bevare den fulde kontrol. over militsen bevirkede en total adskillelse mellem denne og den hvervede felthax.

V

realiteten var der s8ledes ta- ie om to helt adskilae harorgxslisaiioner, der hver for sig var ude af stand til at Iase deres rnilitzre opgaver, og som p5~ grund af systemets szrlige struktur og de dertil knyttede politiske interesser heller ikke inden for de givne rammer kunne bringes ti% at supplere hinanden. - Skant adskillige indsigtsfuhde iagttagere 4 årenes E@b havde pkpeget fejlene H den danske harorganisalion og også foresliet forbedringer, E eks 3 retning af det pneusslsice kanton sys te^^^ skete der absolut intet, i s z r fordi incitamentet til forzndririger

-

den ydre trussel - manglede. Kort sagt: den h m , Saint-Germain stod overfor, da ban i 1'761 tiltrådte sin danske kommando, siar s t ~ r k t forfalden og, som falge af alvorlige organisatoriske brist, ude af stand til at !@se sin egentlige opgave, forsvaret af Danm.ark.

For ae gore ondt v z r r e kom hertil ogsA alvorlige mangler i det danske officerskorps' kvalitet og i den mide, hvor@. harens @E~onorLi var ordnet. Som

I

andre e u r o p ~ i s k e h z r e var det sgsA i Danmark en udbredt skik at kabe og s-lge officerschanger. Det havde 4 0 uheldige virkninger, nemlig at der p i mange betydningsfulde liommandoposter sad velhavende, men miliezrt mindre duelige officerer, og - som direkte f d g e deraf - at avansementsmuBighederne for rnilitzrt dygtige, men mindre velhavende officerer var begransede. H z r e n havde derfor en tElb~jelEgked til at t i 1 t r ~ k k e officerer med de forkerte kvalifika- tioner. Wzrens ~ k o n o m i var en kornpagnialconomPnI, der $1 a medfarte, at kom- pagnichefen~ !@n bestod af det belob, der blev tilbage, efter at kompagniudgaf- terne var afholdt. Fra centralforvalta~in~gens synspunkt var systemet narmest uoverskue"Pge, og det opfordrede direkte kompagnicheferne til misbrugs stan- daselforringelser og uhensigtsmzssige besparelser. Systemet virkede kort sagt korrumperende p i dem, der skulle administrere det.

Organisationens mange ibenlyse mangler taget

E.

betragtning kan det derfor nok undre en smule, at k m e n s ringe kampvzrdi og dinlige beredskabsm~ssige standard tilsyneladende kori som es chok for regeringens medlemmer, da den i 1760 - efter ca. 40 Ars uvirksomhed - blev mobiliseret for at i r n ~ d e g å den russiske trussel. Det gjorde det I ~ n i d L ~ t i d , ~ og denne pludselige erkendelse var netop den direkte ankednisig til indkaldelsen af Saint-Germain, den udenlandske ekspert, hvis opgave det blev at omskabe der knirkende og uhensigtsmzessige apparat til en effektiv og mod-erne h a x .

A1lerede straks efter udnavne8sen til generalfeatmarskal, dvs den danske k ~ r s averste operative f ~ r e r , fik Saint-Germain lejlighed til under det rnecklenburg- ske felttog pi w ~ r t hold at vurdere hanens krigsduelighed. Denne vurdering faldt aldeles ikke ud til harens gunst. H flere indberetninger i Iabet af sommeren

1742 til kongen og ledende regeringsmedlemmer gjorde ban i utvetydige ven- dinger opmzrksorn p& deres iajnefa1dend.e svagheder, den averste fossvarsad-

(7)

Claude L.ouis, Cotnce de Sainc-Gerrnain 93 sninistracions vilkirlighed, officerskorpsets uduelighed, mandskabets manglez- de t r z n i n g og mateileilers ulriflstr~kiteli~hea.~ Samtidig gjorde han sig ivrig? !il t a i s r n a ~ ~ d for en gennemgribende reform af det samlede h z r v z s e n efter d e nyeste eeiropaziske principper. I disse sgrnspunkler Fandt h a n varm stntte hos en gruppe reformvenlige officerer, der allerede i flere ar Ilatde v ~ s t aktive for sa- gen. d spidsen for denne gruppe stod den indflydelsesrige general P E Gakaler, nu Saint-Germains generalstabschef, i mange a r havde gjort tjeneste i Preussen. Gruppen havde i mange Ar arbejdet for rekonstruktion af den danske h z r efter preussisk monster, men hidtil uden succes. Tvaertimsd blev den betragtet med stor mistro a f regeringen. I den energiske og veltalende Saint-Ger- main fandt den Irnidlertid en velegnet taismanad, der oven I Embet n@d regeringens tillid. De kommende 5rs reformvirltcornhed hiavde som kaovedkilde denne rebormgruppe med Saint-Geriaair-n som politisk bannerfurer. - At det netop under Saint-Gerrnains lederskab skufle lykkes at geranemdri\ie en reformpolitik, hvor alle tidligere h r s a g var strandet, skyldes for s i vidt mindre Saint-Germain end de udenrigspolitiske kornjunkturer, I den lange fredsperiode inden 176% havde den politiske vilje eii reformer v z r e t minimal. Men den korte krig med Rusland havde for politikerne a f s l ~ r e t E r ~ r e n s uduelighed i al dens gru og samtidig jaget regeringen en sadan s l c ï ~ k i livet, a'i den i grene derefter var villig til, ja, ligefrem ivrig efter, at lytie til reformatorerne. Saint-Gerrnains reformarbejde indledtes derfor i et pobitisk klima, der var szrdeles gunstigt for forandringer på det militzere felt.

Ge1aera4feBtmxïs1caIlens energisk f s e m f ~ r t e reformforslag i forening med det gunstige politiske Ptiinna efter B4g2 havde hurtigt bragt h a m i n z r kontakt med regeringens to ledende medlemmer, overhofmarska! A G Moltke og udenrigc- minister J

H

E Bernctorff. Begge r e p r ~ s e n t e r e d e ellers Cmst og fremmest gsds- ejerinlesesser, men var nu ikke desto mindre - under indtryk af chok'et i B762

- parate til meget langt at krydse disse for at f5 hasren p i en talelig Etrigsfod.

De udgjorde derfor i starten Saint-Germains politiske bagland og viritede ivrig: for at give ham polirisk magt til at g e ~ a n e ~ a i f ~ r e de foresliede forandringer. Saint-Gerrnainc tilstundende Forvandling fra professionel soldat

_{. .}

til statsmai~d

derfor og fremn-Tli-A J:--- 4 -

--

--'----

s + - b o- a-

~.

L L ~ ~ i l b b t L c v O ~ d s c g ~ a I J u l i u ~ e i ~ b l r s:tuat:on, der

ikke er uden en vis ironi.

Straks efter demobiliseringen begj'ndre Saint-Germain p i regeringens iikkgrn- delse at udarbejde forslag til en gennemgribende reorganisering af haaren med det preussiske h z r v ~ s e n som forbillede. I dette indgik - nizrmest som for1u.d- saztning for alt andet

-

en fu;dctzedig rekonstruktion af forsvarets @verste ledelse. Det siger noget o m styrken af godsejerpolitikernes m s k e om h a r r e f o r - mer, at de stoleede selv dette for deres egen magtposition s i fargige forslag, og allerede i eftersiet 1763 erseattedes de to hidtidige reger!ngskontore~, Krigskan- ceiliei og Genera%krigskommissariate~., af et Genrralku-igsdireizborku~i-?j der overtog ansvaret for alie cider af h ~ r e n s virksomhed.' Det blev sat under ledelse af en enlteli person, en krigsminister, der fik direkte referat til kongen uden o m alle de civile regeringskontorer og regeringens wvrige medlemmer. Som noget

(8)

94 Knud -i %i Jespersen

helt nyt 6 dansk administrations historie organiseredes det nye direktorium efter et departementalt princip: det kom til at besth af et antal departemente.,'O der hver styrede bestemte vibenarter og sagomrider. I spidsen for hvert stod en olficer. I det hele taget var det officerer, der nu kom til as sidde ph de a f g ~ r e n d e poster, hvor tidligere civile embedsmand og politikere havde siddet. Saint-Ger- main blev - nat~rligvis - Direktorlets averste chef, og han blev dermed plud- selig en meget indflydelsesrig politiker. Samtidig bevarede han fuldt ud sin stilling som hzrens ~verstko~azanderende. Han forenede med andre ord i sin person posten som hzrens politiske leder og stiliingen som milltzr werstebefa- lende. i disse anliggender var han kun ansvarliåg over for den enevddige monark. Saint-Gesmains neformvenner blev meget henslg'ssmassigt anbragt som chefer for Direksoriees departementer og E andre betydningsfulde positioner.

Med Direkboriet havde reformgiuppen for alvor f i e t en politisk platform,

hvorfra fornyelsen af den danske hcu kunne palbegyndes. Dermed var det helt 9 splysningstldens i n d og efter prenssisk forbillede lykkedes reformgiuppen at skabe en s t ~ r k , enstrenget og rfiidtpunktss@ge& politisk ledelse af den danske h a r . Dertil kom, at Direktsriets oprettelse også betad, at godsejerinteresserne nu var koblet laelt. rid af X?-rens ledelse. T11 g e n g d d havde den enevzldige konge med Saint-Germains h j a l p fAet et s t m k t administrativt instrument i h z n d e , der - om den politiske vilje havde vzret ti& stede hos kongen

-

kunne have v m e t beaq~ttee som l~ftestang for indfgrelse af et veritabelt mllit~rdikta- tur, eller i det mindste ti1 en militarisering af det danske styre. Som tingene sene- :e formede sig, korn der ikke til at g6 siledes i Danmark, selv om Saint-Ger- rnains reformvirksomhed pA anden vis fik ~iidtrzkkende konsekvenser for dansk statsliv.

Wied dette gunstige ndgangspunkt gennemfarses i de folgende par år et hek- tisk reformarbejde inden for den danske h a r . IrI~radministrationen havde altid vzret plaget af, at h a r e n var for stor og for dyr i Eorhosld til de ridige midler. Resultatet var dAriigt materiel, mangelfuld a f i ~ n n l n g , lav kampmoral og hyppi- ge desertationer. Denne rniskre sagtes nar Ewst ved for det f ~ r s e e at forsyne h z r e n med et fast irligt budget, der i modsaetning til tidligere udelukkende skulle forvaltes af GeneraLkrigsdire!ctoriets, Derved opniedes en mhPrettet og centraliseret styring af h ~ r e n s finanser. For det andet oghavedes den ineffekti- ve og korrumperende kompagniaksnoiri til fordel for en reglmentsakonomi, hvorved reglmentscI9eferne fik tildelt faste budgetter under Direktsriets overop- syn. For der tredie skete der v ~ s e n t l i g e indskrznkninger i manss1:absstyrken. Dyre og utidssvarende kavalleriregimen~e~ blev simpelthen nedlagt, og antallet af infanteriregimenter indskrznket. Til gengzld forbedredes artilleriet, og der blev gjort et alvorligt forsag p& 6;t forbedre mandskabets eanderbringningsfor- hold ved et ornfaltende kasernebyggeri. Resultatet var en kvantitativt mindre, men til gengizld kvzlitatlvt bedre har med en mere tidssvarende balance mellem aben nar terne end far. Og ~EsentSigst af alt: den nye h z r var tilpasset landets pengepng.

(9)

F-7..,

, 4 ~ ~ . ~ t c e . Louis, Cornte de Siint-Germain 95 officerskarpsets fagoige sca2dard." Ogsi. problem tog den nye farsvarsle- delse fat p i stiaks efi:er mag;t-;/ertagelsen. o g ina; gik radflcalt til vzrks. Der blev foretaget ornfaftende afslcedigeilser 4 alle fficersgrader, herunder faldt

P7

ikke inindre eild 13 d d r e ge~eraler. L

iH

g e n g d d i n d f ~ r t e s et nyt Iorfrem-ermelses- system, der .s.deluic!:remk byggede p5 imrdering zf faglige lcvalifikationer, base- ret p 5 et system af !condrLitelisrer. Disse forholdsregler bevirkede omgaende en kraftig forwgzise af cffScerskorpsets faghige standard, Til gengzid forArsagede den s ~ f a t t e n d e udrensnicg naturligvis megen utilfredshed blandt de vragede, hvorved den nye hariedeise sksffede sig mangt, afre indflydelsesrige fjender. ~~t .va+ -r ferkold, der &&e ~ ~ s e ~ i ~ i g ~

bid:^^

tik deios senere fa1$.12 Bortset fra kva;itative forbedTii,ger i3e'iad oysa disse Indgreb eicy 1;oncentration af magten i

" ~

Grnera!dHrelctoiieL, der gei.Pne;r Icorzduiteiisrerne opnaede Indseende med hver enkrit officer cg ene afgjorde hans avancementsrp;.uIigh,eder.

b e n mest kunse!cvensfy*ldtg

zf

aiie Saint-Germains r e f ~ r m e r vac dog reorga- nisationen af selve h s x e r ~ s struktu,~. Som tidligere nEvrlt bestod kzeren ved U.aint.-Germ;lins ankornsi af to ska,rp,c adslcjlte dele: den hvervede fellhzp,; under kongens direkte ?koatro:, og den r2ationaje fi3lElts9 kontro22eret af landets gods- ejere eller disses rrprzcentanteï i regeringen, De *,o bzrdele var af vidt forskel- lig pri ind el se og havde lige s5 forsjceliige fun#tioner, h ~ ~ o r f o : der heller ikke i praksis bestod nsgrn som Yaels; indbyrdes ior2Jindelse inie14em dem. Selv om den netisnale milits var d e ; - , ree! rniiitzr ~ ~ r d l , lagde godsejerase arligevel betydelig v z g ? p i dens uzzcdrede bes';ieni den var det instrument, der sikrede deres magt over bmo?.erne. 3eri

hav&

bl a legitimeret indf~relsen af en bopzlspligt, den $a-ndt banderne til deres feidestavn i l-?eSe den arbejdsdygtige alder. Denne ordning vzr ikke biet 1-iej.l v a r d s a t af godsejerne i tider med knap og dyr ar- Se.jds]cr&, den ,,rar iie2. f ~ ~ ë f ~ y ~ a i - g e ~ af ~ ~ ~ ~ ~ j d s 1 : i ~ f i e 1 ? selve forudsztningen for det danske godssysiem. Det er derfor ikke for !meget sagt, at godsejerv-l- detr. Sestien var r r ~ j e samitenlrnytf~:: med militsens u h i d r e d e eksistens.

Fra e*? mijiizrt synspunkt - og clet var netop Ira er sadznt, Sair~t-Germain og den -nlp,e haxle;'reIse znskuede velden - var i;-nilitsen imidlertid ganske uanven- deli

-,.!,.g. P& gru^^ af den skarpe adskiiielse mellem dm hvervede h z r og militsen .".

kunne mj.istcsoldateine end ikke anvendes som reserve piler capylementssiyrke for f e l t h ~ r e n , og den milimre e g e n i i ~ r d i var som n ~ v n t minimaB. Samtidig var Sai~t-Cernain heit i Oplycgingsiidens i n d p2 det rene med de menge ulemper ired de hvervede udenlandske .tropper,

En

af hens ofte gentagne grtsndmaximer var netop, at l a c i e t ~ gizns5r iorsvarc~des bsdcf af landets egne smaner. E f t e r forbiltede fra F~-esc;sen fik der, nye h ~ ~ ~ ~ I e d e % c e derfer. kr!d£~rt et modificeret kan- ionsystem 1 Z l a n r ~ a r k , Alle h , ~ r e n . s regimeater fik tildele et regimentsområde, anden for k v i l k e ï den indci_:c~xske irrandskabsrekruttering (udrkrlvnlng og hvervning) i<a:-ii~e S ~ i e t a g e ~ . . '3egfzaer~t-.rn.* :)ar .cOerefte- integierede enheder, der &stad dels

&C

Fr,ver-v.&.c :iopil;eï? dzls ~ . f ?r.ds]arevne. "Je i s mandsT:absl:ategorier Indgik orgi:zjsakorisl: pi Ege bodj regijzae-,rerries kompagnier og bataljoner. Som i.af.urlig & ~ . n ~ n k ~ ~ ' e n s af degane in;.egra!.ion oph-vedes hele den gamle nationale 1 ~ : j i e c ('3 april j 760),, QC; hzr-?_ beseod de.rnftei u&luj<]:.:n& ~ 7 ; f 99ge7gti~rb-

(10)

ne" regimenter, der foruden hvervede tropper rummede et betydeligt element af udskrevne bcndesoldaeer. Den danske h m var blevet en enhedshzer, og den nationale udskrivning var blevet et vigtigt element deri. - Ophzvelsen af den gamle milits b e t d tillige, at godsejerne mistede den sidste rest af kontrol med h z r e n . Den gied 1 seedet over til Generailcrigsdirektoriee og kongen. Helt i crid med Oplysningstidens politiske ideologi og Saint-Germains tanker var den nye ordning derffor udtryk for en s t z r k centralisering af systemet.

Saint-Germalns og refformgruppens s t r a r h e d e hzrordning betad p i den ene side en v ~ l d i g udvidelse af kongens og den mllitzre ledelses politiske haild- lenuligheder og magtbasis. F B den aaderr side LeiJ den, szzrlig gennem elirnlne-

ringen af den nationaie milits, n ~ r m e s i tzppet bort under del tidligere s5 rod- fzstede godsejerstyae, der nu s i selve sit magtgrundlag smuldre. Da re1ormerne fmst tog fart, gik det hurtigt op Ior de civile ministre, der i sin tid havde ivre1 for at give Saint-Germain politisk indflydelse, at de med ham havde bragt en gBgeunge ind i regeringens rede - en gpgeunge, der truede med helt at presse dem bort fra politisk indflj~delse, h alliance med Saint-Gerrnalns talrige fjender blandt storgodsejerne og de udrensede officerer samlede de sig derfor snart til modaktion og forsagte enel-gisk ved sindrige politiske mamvrer at presse ham bort fra magtens centrum: Disse bestrzbelser bar dog ingen frugt, sA Vaange den gamle konge, Frederik V endnu var i live: Saint-Germains indflydelse p i ham var for slask selv for godsejerne. TMen da han l januar 1'766 &de og a f l ~ s i e s af sannen, Christian

VII

- en mentalt forstyrret ung mand

-

fik de drevne gamle godsejerpoBltikere betydeligt lettere spil. Ge vandt hurtigt betydelig indflydelse p i den svage unge konge, der, efter godsejerministrenes tilskyndelse, samtidig biev h6rdt presset af den russiske regering, der i Saint-Gernain s6 en fare for m~lBg fransk dominans B Danmark, aver for dette vidtdrevne intrigemageni stod den politiske novice, Saint-Germain tem~neiig magteslas, og det forudseeli- ge resultat blev ogsi, at kongen % efteriret 1767 lod ham falde. Siledes blev han, da han stod nzsten ved slutningen af sit rehormvzrk, uden videre afsiaediget fra samtlige sine poster. Ganske vist skete det i nide og med en betydelig pension; men han Hev ikke desto mindre tvunget til ar forjade Danmark. Hans reform- v a r k havde gjort ham persom non grata hos de nye magthavere med de reak- tionzre holdninger. De ovaige officersmedlemmer af reformgrugpen blev straks efter forsat t14 betydningslme kommandoposter fjernt fra I-igets heved- stad, og Saint-Germains kraftfujde politiske instrument, Geweralkrigsdirekeo- riet blev atter opdeIt i flere regeringskontorer under civii indflydelse. Det ny- Etonsoliderede godsejesstyre gjorde i det hele alt for at slette ethvert spor efter Saint-Gerrnalns virksomhed, der havde vzret s i t& p i at bringe det definitivt 861 fald. Dermed var Saint-Germatns rolle i Danmark udspii8let, og 6n af de mest hektiske refornieperisder i den denske h ~ r c historie endt.

(11)

Claude Louis, Cornte de Saint-Geïrnain 97

Selv om det gamle godsejerstyre ved Saint-Gerznaiáis fordrivelse havde vundet en foreldig sejr, s& havde refcrrlxirene aliigeuel p5 a f g ~ r e n d e vis svzkket godsejervzldet. Dette viste sig bi a ved, at set trods vilje dertil ikke magtede at =ridre stort pi Saint-Cermahns inaegierede hzrstruktur. Godsejerv~l&ts egentlige grundlag, den flatismale miliis var saledes d ~ d for stedse. Ejheller lyk- liedes det al udsietie de reformideer, han og hans reformgruppe stod for. Gene- relt set var disse simvert forbuiidet med oplysningsfilosofiens opfattelse af et oplyst monarkis indretning: kongen var folkets oplyste fader og magtens sande centrum; administrationen var kongens loyale hjzlpei- og omvendt ogsi under- satternes velfungerende lcommu~aikationskan~1 til monarken. Disse tanker, der i enhver Erenseende gik på rvzrs af det feudale godsejerstyres bestrzbelser for at barrikadere den direkte forbirndelse mellem konge og undersar, levede i bedste velgiende uidere blandt offi~e~sreforsrnatoreri~e~ og trods forvisningen fra hs- vedstaden lykkedes det snart reformpa,rtiei at finde en ny velegnet fro~itfigur i kongens nzrhed? huorigennem det effektivt kunne phir?ae udviklingen, Det blev den indssvakkede konges tyske livlzge og den unge dronnings elsker,

J

F Struerisee, der allerede i Saint-Germairo-perioden havde bevzget sig i udlianten af reformltredsen. Kan overtog nu den centrale rolle, som Saint-Germain tidligere havde haft -- og med e~~dtrki. siarre heid. Hvad Saint-'Geranaili haude op- nBee p6 det rnlllt-~re felt, opnaede Strolensee nu p5 alle statsliveis omrader: gennem sin indflydelse p5 den A i ~ d s v ~ k k e d e konge lyklzedes det ham med reform-- partiet i ryggen fra 1770 helt at Bikuldere der feudale godsejerstyre og i stedet i n d f ~ r e et centraliseret Eaabinetsstyi-e pi alle statslivets omrader. Derved blev kongen - eller rettere Struensee, der reelt regerede i kongens navn - For alvor magtens focus, uhindret i r n a g t u d ~ x ~ e l s e af godsejernes carrirzteresser. 'Trods senere omskriftelser forblev dette 1tabinetss.tyre Danr~ailcc regeringsform lang tid fremover. Den oplyste eenvaaldes system var koanrnrt til Danmark med Saint-Germain, og efter Struensees videre reformer viste det sig, at det var kom- met for at blive i adslcildige årtier. iModsztningsvis fik det feudale godsejerstyre sit gr~ndckric! allerede med Sa.ii,t-Yermains militaare reformer i 1760t'ornej og det brwd endelig sammen i Struensee-arene 1770-72. Dets aflaser, den oplyste eaaev~lde, blev administrerel af politikere, de- f ~ r s t og fremmest var af borger- lig extra!ction.

Saint-Germains integration af den nationale milits i den regeoingsHtontroik- de harrorganisatlon bidrog i mere end een forstand til at svzltke de adelige godsejeres positioner, politisk, akonornis!: og socialt. Godsejerne mistede derved deres hzrvdvundne indflydelse pi de vizbnede styrker; men vzsentlfgere var del, at de dermed ogsi mistede den strenge kontrol over banderne? som den nationale milits havde givet dem, Adeiens bander tjente nu ogsi i de almindelige militarre enheder sammen med fribarne, hvervede tropper. Dette u d l ~ s s e hoc banderne et huriig: voksende krau om tilsvarende friheder. Med den na.tionale milits' bortfald forsvandt tillige den sidste rest af godsejernes Fegatirnation bor

(12)

78 Knud J V J e ~ ~ w s e n

opretholdelse af den fadestavnspligt, der i artler havde bundet adelens bander til deres f ~ d e g o d s e r , og som havde sikret godsejerne billig og stabil arbejdskraft

1 rigdig mzengde. 1 1788 rngtte godsejerne derfor Bade denne efterhimien heft

uforsvarlige tvangsforanctltnlng falde og give b~ndeawe fri, og dette blev sarnli- dig startsignalet til den store bsndefrig~reise, der bemd en fuldstasndfg kuld- kastning af den l a n d ~ k o n o ~ x i s k e struktur i Danmark. De store godsers ~ k o r a o - miske dominans svzkkedes a f g ~ r e n d e , og samtidig lagdes grunden til den frie danske bondestand, der et irhundrede senere blev selve den s t a t s k r e n d e be- folknlngsgruppe under nye, demo!<ratlske forfatning, der blev indfart i 184.9. S e h 011-1 Saint-Gernains ophaxvslse af den nationale milits f ~ r s t og f i e m ~ 5 e ~ t

var motiveret i mi lit as re overvejelsero fik denne handling siledes s ~ r d e l e s vid- taaskicende politiske Itonsekvenser, der i beeydning meget -vel tiler sarnme:2lig- wing med de falger, som o p h ~ v e i s e n af den adelige krigstjenestepligt fik i det l6 irhundaede for de e u r o p ~ i s k e seaters sarnfu~dssystemer og tyref former.'^

Saint-Gerrnain, den erfarne mhlitaxre fagmand, kom til Danmark for i en truende situation at overtage den operative kommando over den danske h r . Det var den rolle? de danske politikere farst og fremmest havde tiltznkl hamsr. Som tingene fajede sig, blev hans våzsencligste gerning i Dafimark Emidlerlid af politisk art. Hans gerning blev statsmandens. FIar,s interesseomride var uden tvivl farst og fremmest detmilitzre, og hans indsigt var vist stort set begramset til dette felt. Inden for disse ramixer var han dog besjåzlet af tidens mest avancerede Idéer, som han med hele sin kraft sagte at sastee igennemsa. Hans idkrig- dom og position gjorde ham samtidig til bannerfarer for en kreas af oplysnings- reformatorer, hvis ambitioner om forandringer rakte videre, og slcnnt Saint- Gerrnain faldt som dansk politiker lykkedes det alligevel i de fdgende ar denne kreds at f ~ r e hele reformprograrirnet igennem p2 det grundlag, han havde skabt. -- Saint-Germains politiske virksomhed S Danmzrk bliver derved en ud- razccrke*, iibustration af bet Ikke ukendte fznomen, at omfattende forandringer p i ét samfundsoamrAde smitter af p i andre dele af samfundsl9vet. !+lans energiske virksomhed p i del m i l i t ~ r e feltforstyrrede den fine sociale og politiske balance, der bar det feudale godsejerstyre. Uden at vide del, og miske ogsa uden egentlig at ville det, medvirkede han derved til at bringe den danske sam- fundsudvikling ind pi en kurs, der i fmste omgang farte til, at godsejervzldet blev aflast af oplyst enevzelde, men i anden omgang ogs5 pegede frem mod landets n u v ~ r e n d e demokratiske forfatning.

Derfor er Saint-Germalns virke i dansk politik pi ingen made en isoleret epi- sode, endsige en parentes. I v ~ r t i m o d blev det begyndelsen til en omfattende af hele det danske samfundssjrsiem. Deri bestod fra et dansk synspunkt hans egentrige statsmafidsgerning. Sanatidig fmte han med inbestride- Iig faglig dygtighed det danske hzwzesen ud feudaltidens stilstand. Han grund- k g d e i stede? et hasrsystem, der var i fuld overensstemmelse med tidens mest avancerede milii,zertereilsk overvejelser, og som viste sig s2 velfungerende, at det blev retningsgivende for danske hzcrordninger i adskillige menneskealdre fremover. Dette var naturligvis fmst og a"re~mmesi et resultat af den militasre

(13)

Claude Louis, Comte de Saint-Germain 99 fagmands s ~ r l i g e indsigt og forud$-tninger; men hans v z r k havde tillige en baarekraft og konsekvensfylde, der viser, at netop denne fagmand ogsa besad statsmandens vidsyn og overblik.

-

Saint-Germains indsats p a s k ~ n n e s den dag i dag

-

mere end L00 år efter - i det danske officerskorps: den belanning, som det danske Krigsvidenskabelige Selskab hvert år uddeler for b e ~ ~ n n i n g s v ~ r d i g e besvarelser af selskabets prisopgaver, er en smuk medaille, der baarer Saint- Germains p o r t r z t og Pigefrem hedder "Saint-Germain MedaiIken". - Ad de her beskrevne krogede veje endte en professionel fransk ss8dat således med at blive et dansk nationalt k o r y f ~ , der nu huskes bedre end ads%til%ige af de ene- v ~ l d i g e monarker i den danske kongerakke.

(14)

": Indiedende nole

Med enkelts tllfajelser og rrndringer gengiver decae essay foaf:s bidrag ril es militzrhistorisk koliokvium i VJashington, D C , 25-30 jali 1982, arrangeret af The International Comrnissiun of Mililary aistory. S a r n ~ e n med en rzitke andre airmgementer sltulle kollolcviet markere 250-Arer for George Wasliingions fodsel - seraf hovedtemaet: "Soid.ier-Statesmen oE the Age o ? the Enlightenment". Under en i hovedsagen biografisk synsvinkel tilsigtedes beiysning af er Irenomen, jer var ganske karakteristisk i det 18 5 , i h ~ n d ï e d e ~ ~ f L e absol~tistiske stater, nemlig $2. den ene side en statsligg~relse og prof:ssiooz.lisering af de vzbnede siyrker, -A den anden en iniliiarisei-ing af statsmagten. Dcnne - i forhold til tidligere

-

t a t t e sammenknytning af stats- magt og miiitzrr voldsrnonopol fandt synligt iicitryk i, at mange af tidens statsledere ofte ioie- trak at tiorde offentligt frern i militarianiform. Samrnenkriyt~..inggn s!;abte o g s i en ny ledertype - the saldier-statesman - hvis birite aetop udfoldede sig i grznselanclst mellem politik og mi- liiarv,rsen. Fremtradende elcsempler der-& var Karl %Il af Sverige, Frsderik den Store af Preusselr, Hertugen af MarSborough og, natvrligvis, George Washington.

Denne miiirare og rtatsadministrative professi3naliseri~igs- og modernhseringsprocec, der fandt sit mest udvi!<;ede udtryk i det sene 1700-ta!s plyst te enevalde, e: i oversigtsforrn be- handlet af Michael Howard, VVor in Europeaii Piistory, Oxfoid 1976, kap 4 ( " l h e Wars of the Professionals") og A n d r i Corvisier, Armées el soôieiées e0 Europe de 11494 1789, Paris 1976, passim. Den t a l t e sammenhang mellem statsdani~e!se og n l i i t z r udvikling 1 perioden analyse- res fra el i hovedsagen sociologisk synsprmki af Sarnuel E Finer, State and Nation-Bisilding in Europe: TXe Role of ihe il&ilitary (i Charles Tiiiy (ed), The Formalion of National Siates in bdJosrern Eurcpe, Princeion 19-75, py? 84-163). Eridelig diskuteles en vigtig Faktor i udviklingen, logistikken, i biartin van Creveid, Supplying PK2r. Logis?ics frorn VVallenstein ro Pat- ion, Carnbridge 8977.

Den i Gene essay behandiede fracsiie officer, Saint-Gerrnuin, personificerede fra et dansk synspunkt tidens t a t t e sannrnenv~vning af de rniiitzre og de politiske sfzerer. Under aile om-

s t ~ n d i g h e d e ~ havde hans n i l i t a r e ieforrnilirksornhed betydelige politiske konsekvenser i Dan- niark. - Eftersom den oprindelige n8lgruppe for dette essay var en internatiocal gruppe af rnilitazrhistorii;ere med et temmelig oxde:fladis!< kendskab til nordislc historie, vil artiklens be- sl<riveiser af de szregne danske forhold sikkert p a adskiiiige punkter foreltomme Izserne af Scandia rigeElg: e l e n e n t ~ r e og forenltiede. For dette beder jeg om izsernes overbôhrenhed, idet jeg trods alt ilar fundet det ~ihensigtsrnzssigt at z n d r e hele artiklens karakter ved at forsnge at tilpasse den til en ?zserE<reds med andre f.srudratninger.

1 . Biographie univeiseiie, vol XXXVII, p p 321-23. Omtalen af Saint-Germains virl<sonihed i

Danmark fylder kun c2 en halv af artiklens i alt fem spaiter. Det siar ikke i noget rimeligi forhold til den betydning, denne virl:sornhed havde for save1 Saint-Gerrnain som for Danmark. 2. Den !olgende korte biografi bygger i hovedsagen p i ariiEc1erne om Saint-Geïrnain i gzngse bio- grafiske opsiagsvzerE;er: Biogrophie universelle (cfo note l), Dansk biografisk Lesicon, ed C F Bricka (iCmbenhavn 1884-1C05), voE X I V , pp 561-69 og Dansk Siograjisk Leicsiicon, ed Povl Engelsfoft (Kabenhavn !933-443, val XX, pp 493-98, siippieret med de i det feigende n z v n t e vzrlcer.

3. Me'moires de f%fr ie comie de 9-6, ed par l'abbé de ia Montagne (Annsterdai-I 1779); cfr ogsa Baron de vvlJirnpfen: Commentaires de fid@i^ioires de Sr-Gerrnaia, vol 1-11 (London 1481) samt Mention: Le cornie de St Gerniain er ses réforrnes (U si 884).

(15)

4. C i Briclca, op ccit, p 562. Cet har des7;zzrre ikke vcsret rouligt at verificere denile interessarire oplysning!

5. Den dailske erabedsrnand, Til j:.i-iolsteir?, der indtog en fremtrzdende admii~istrativ post i Generalliïigcdirektoriet under Saint-Germain har efterladl sig en r z k k e samtidige karakte- ristilclter - affattet p i nangeifuldt Fransk -- 31' Direkiorieis ledende person!igheder. Om Saint-Geïmain hed det bl a: "li n'est r i m de izut ceia dans le zabinet, il c3mprend mal, juge mal et demande souvent coiiceilie de ceu:; qui n'en scaverii pas autant qbie Lili a beaucoup pris, il veut toujours mener les a.ffaires et les c.;mmander de niercher cornixe on rnanic irn baiaillon de grenadier. . . . Il est mposribie dc f a i i . ~ des afraires de cabinet sages er suivis avec iui, il gate rau: les affaires par sa prarcipilaiion et iiicor~stai~ce naturelle". (Er ~cirntidig Marel<ierisiiic af Generalltrigsdirektoriets kliedieïnmer 1754. P~4eddelt af Chr Elangstrup, Persorialhisioris!, Ticisski*ift, 1: F , 1892, pp 193--91; det hei citerede f r a s 107). Cfr ogsi en tilsvarende karakte- ristik af Saint-Gerrnains virke so71 Frans!: krigsininistcr af Grirnoai-d: ~ C o r r e s ~ ~ o n ~ a n c e p a r i i c u -

liere du coi-nle de S1-Ger.:nain svei TM E r i s Duverney (Loildon 1789), 1/01 I , indledningen, pp

117 f . Hans evindelige i-astlmheci i r ~ d e i ligeledes tydeligt f r - n i den 9mfat:ende !<oij.espon- dance med vennen, general V-Ldenlar S c h ~ ~ ~ e t t o w (trylii i Dai?sice I!kogazin, 6: IV, 1928, pp

1-75).

4. Det gzlder desvarre generelt, a! D a n n ~ a r k s historie - og specielt den daiiske h z r s historie -i det 13 i ~ h u i ~ d r e d r for store områders ved1:ornrnende er s t z r k t fersnrnr af historikerne, For- uden generel oveisigtsli!teraiur byggeo. det f~8lgende i s a r pi Edgende: i6 i Rockstïoh: Udvik- liilgen af d e ~ i izaiionsile Eorr i Danmaric i de? 17 og i8 Anrhundii-do, voi 3 (Kc~benhavn 1926j, John Daniirup, ICarxprn om den danike H23r 1740-66, X i ~ i o ~ . i s / ~ Zldsskr<ft, i l : T I , 1347-49,

pp 1-50, samt C A Trier: Liisiic ?doljArdsl*eiii (1731-'789). Studier over den s plys re Erre- v ~ l d e s f ~ r s t e Dage i Danmark (Kebenhav~i 1916). ;?vad engir dei, e u r o p ~ i s k e snilitzre udvikling i samme periode henvises generelt til Michael Howard: ?Var in EuroAoean N l s i ~ r y (Oxford P976), R R Palmer: Fïederickc the Great, Guibert, Biiiow: Froin Djrnastic to Nationai War (i E

M Earle (ed): .fkakers o ~ M o d e r n Strategy (Princeion 19431, pp 4.3-74), Andre Corvisier: Ar- iizees er socie'tés en Europe de la94 k J789 (Paris 1976) samt Pentti Airas: Die Geschicl?;lichen

IVerrungeri ]<rieg inrid Friede von R i e d ~ i c h d o n S;v?~sei.i bis i?~:.!ge/o (Xovanierni 1978)~

' 7 . Som svar p& en rzlcl:e an!r!ager for forsarnrnelig regeringsfsreise bemazrlcede godsejerrege- ringens indflydelsesrige udenrigsminister, J IL E Ber~:storff i en forsvarsskriveise al : 70.6, 22/9

til kongen bl a : "La jme faute que I'on n ~ ~ a i t r i b i i e hest U'avnir, dit-on, izissi dCpérir I'armbe sans en faire des représentaiions, Zusques en 1762 je croyois I'éiai cie iyarrn6e bon, et je devois le croire tel, il'ayant ni occasior ni drait d'en doilter. Depuis seite époque jusques i E9avG-r!e- ment de Votïe Wlajeste au trCne, je n'ay que trop par16 de inqiiiéiudes que son dépérissement m: causoit, et les ieprésentations eue rna fidélité in9arrachi sur Y sujei, ni'oac coi36 des arnis e que j'estime et que je regretie. Le fait est trop notoire p 3 ~ r etre démenii". {Aage Friis (ed): De iremsrorj-frke Paapirer, vol i--III (ICabenhava 1904-13), her vol 11, p 593). - At netop Eern- storff alierede i i760-61 var ai:t,ii fcï at fS. Saint-~3ern?ain til Dansnar?:, EreimgAi klart af hans deprclle a f i 751, 1711 til dec danske Far.ij-ambe.rjzdai, \.Tbred;! Frijs, hvori han kl 6. beixzr- liede: "Hvis han [Saint-Sermai!~] vil rrzd.e i Tjeneste hos os, vilde jeg i h@j Grcid onske, at Kongen vilde sikre sig ham, hvad det saa end maatte kos!eJ", (D~;irisica @igsn,-kiv).

8. Saint-Germains indberetninger findes dels i Mzienc Arkiv (i:ig.~arki~et}~ &is btanclt de bern- srorffske papirer (cfr note 7). T ei-, iiidberetiring af :752, 21/7 iil udei?rigsminisieren sluttede Saint-Gerrnain sin itricii: af 1?a?ren med C~igende iilintetgsiende ko;ii<!usion: "Det er en k a n historie at fare krig uderi hcsr. Kort iegr, man mi g i villig i finbien. .Jeg tror ikke, der findes nogen slettere slags o f f i ~ e r e r unceï so!,in en6 vore7' - 3 c n i;oliiis!:e baggrund fur Ito~flikteri med Rusland behandles stadig mest fyldestgorende i Edvard Holiii : DanmwY:-iVorges hrTisiorie>

1720-IBi4, vol IIJ, 1 (K~beizhevii IU97). Vedr Sailc-Serrnxins r~furrnvirksornhed, se i ~ v r i g t den j note 6 nsevlite litt2ratiii. samt J ~ r g e r ! 1-Tzestrcps utryk:e speci-!-.l?;xdiing om Saint-Ger- main (Mebenhavns Unibersitet, febiuar ! 9 3 1 ) . . - g iah::er rir L z s t i - ~ ~ ~ : irjr $.elvilligt el have stil- le! afhandlingen ti! min ridighecl.

(16)

102

9. Bemzrk alene i navnet ligheden med det preussiske direktoriesystem.

IO. Foruden nogle falleskontorer, der i hovedsagen tog sig af den samlede nkonomisl<e forvalt- ning af hzren, oprettedes under Direktoriet tre departementer, hvis hovedopgaver blev ledel- sen a f de tre vibenarter. 1 departement fik infanteriet som ressort, 2 departement fik artilleriet, ingeni~rkorpset samt forplejning$- og justitsvasenet, og 3 departement fik rytteriet, general- staben og pensionsvzsenet. Direktoriees mverste ledelse var plenarforsamlingen, der bestod a f departementernes tre militzre ledere

+

tre civile embedsmznd samt Saint-Germain som pra- sidenc. Direktoriet var således klart hierarkisk opbygget og domineret af militore fagfolk. 11. Cfr den i note 8 citerede udtalelse af Saint-Germain.

12. Hvor irrationelt det end kan lyde padrog Saint-Germain sig ogsi den almindelige danskers vre- de, da han i sine bestrabeiser for en bedre udnyttelse a f de witonomiske midler foretog vosent- lige indskranltninger i kongens livgarde - bl a afslcaffede han p i der nzrmeste hestgarden -

der efter hans opfattelse kun tjente unyztige ceremonielle formål. Iszr hovedstadens befolk- ning opfattede dette skridt som udtryk for den udenlandske generals ophwjede foragt for gode danske traditioner. Clr om denne stemning i Ksbenhavn den samtidige iagttager Charlotte Dorothea Biehls optegnelser (trykt i Hisiorisk Tidsskrift, 33: %V, 1845-46, pp 945-494, Ren pp 3 19-20),

13. Cfr herom bl a Michael Roberts, The Military Revolution, 1560-1660 (trykt i Michael Roberts: Essays in Swedish -istory (London B967), pp 195-2251 samt Michael Howard, op

sil. Den hidtidige, ret besitedne, forskning omkring motiverne bag stavnsbåndsl~sningen 1788

og de store landboreformer i mvrigi har varet tilbgjelig til ferst og fremmest at betragte refor- merne som resultat a f den landbrugsmzssige hajkonjunktur i sidste haIvdeP af det 18 arhund- rede. S2ledes betragtet skulle reformernes omfattende regulering a f forholdet mellem godsejere og bondestand iszr v=re motivere? i et snske om a: tilvejebringe en landbrugsstruktur, der til- lod en mere effektiv produktionsmzssig udnyttelse end tidligere a f de gunstige landbrugskon- junkturer. En fremragende, helt ajourfmrt status over denne forskning findes nu hos Ole Feld- b a k , Danmarks historie, bd 4, M~benhavn (Gyldendal) 6982, pp $88 ff. Den landbohistoriske Eorsknings opfattelse af motiverne bag stavnsbandsl~sningena strider ikke imod, men supplerer blot den her anlagte synsvinkel. Denne blev i ovrigt under selve arbejdet med at reformere den danske Landbrugsstruktur formulere? ganske klart af en a f reformernes f z d r e , den unge, frem- ragende jurist Christian Colbisrnsen. Han betragtede netop stavnsbåndet som vzrende i direk- te modstrid med selve den oplyste enevaldes statsteori, fordi - som han udtrykte det - dette feudale element "svzkfcer den umiddelbare forbindelse, i hvilken folket bar sti til regenten9* (cfr F e l d b ~ k , op sit, p 170). i dette synspunkt fik h m medhold af et flertal af reformkommis- sionens medlemmer. Dette viser for det fmrste, ae den oplyste enev-Edes statsteorier ved denne tid havde fast tag i de mest indflydelsesrige ltsedse i Iandee, og for det andet, at disse teorier spillede en rolle ved reformernes udformning, derunder ogsi ved stavnsbåndets ophzvelse.