SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

Hans Torben G i B k ~ r

In

howore sancti.

Kanuti maH$yas.

Koarge s g hudsdhEer

i

det

12.

irhundrede

B et forssg på at besvare ~orgsmaPet, hvor den egentlige lovgivende magt var placeret i det middelalderlige Europa, kan mm groft skelne mellem to modsatrettede ideer: vokntas populá og volunfas principis, eller med mdre ord et opadstigende og et ned- adgaende princip. Princippet om voluntas popuki, som grafisk kan fremstip,Ies som en pyramide, er karakteriseret derved, at magten i sidste instans er placeret hospopuhs, bunden af pyramiden. Princippet om vohntcds pnncipis lader magten udspringe fra pyramidens top og fordeles nedad mod bunden af pyramiden. M magt kommer fra &d og er overladt Guds stedfortrzder på jorden. Disse to principper m i nodven- digvis vzre i konflikt med hinanden. Princippet om volntas goguli fandtes hos de germanske stammer, omend kun på et embryonisk stade.' Men med kristendom- mens indfarelse sejrede princippet om vohntas principh, og det forblev $osananeren- de i hele middelddere~.~

Ideen om voluntas principis eller det teokratiske kejser- og kongedsme kom klart til udtryk hos Eusebius af Caesarea, kejser anstantins hofteolog. Ifdge Euse- bius havde den jordiske basileus liglied med den himmelske, og det var Guds vilje, at alle mennesker skulle vEre underkastet een mands herredomme; mens Kristus forvaltede himmelen og hele kosmos for Gud, var kejseren blevet betroet herre- dsmrnet over jorden.3 Denne udformning af det byzantinske Pcejserdomme var

h-

Rueret af Ihellenistiske forestillinger," og fra det 4. og 5. &hundrede b e ~ n d t e man tillige at drage pardalleller til den jadiske kongetradition.' Men i Vesteuropa var op- fattelsen af k e j s e r d ~ m e t ikke finldstzndig daekkende for den gr~sk-orientdske, og den latinske kirke havde i hojere grad end den grzske autonomi p& det religicase om- råde.6 Biskop hbrosiias (374-97) fonnderede således sentensen imperator enim infra ecclesiam, non supra ecclesiam est; i direkte modsztning til kirken i c3st var kejseren i alle trossager underlet bispernes dom.7 Og Augustin skabte med sit vzrk De civitate dei et teologisk grundlag for en adskaelse mellem stat og k i ~ k e . ~ Kirkens indordning i de nye germanslce riger fik betydelige konsekvenser. Kirken og gejstlibeden blev stillet direkte under kongens beskyttelse, men dermed også hans overhojhed. Denne landsbrlcelige organisation med kongen i toppen fandtes

1 22 Hans Torben Gikær

- med divergenser - sive8 i det frankiske rige, det vestgotiske Spanien og de angel- saksiske smiriger.' Selvom de germanske konger ikke kunne gore krav p i et verdens- embede i li@ed med det kejserlige, blev deres magtstilling dog, med kejserdamet som forbillede, fremstillet som teokratisk.'' I det karolingiske Longed~mme var dette forhold endnu tydeligere. Pippin blev salvet og smmenPignet med Moses, Josua og ~amuel." "avebrevene tituleredes karolingerne med formlerne a deo sewa&s - consenandus, a deo psotectus - prolegendus, a deo iresti&tus; Pippin

blev i et brev fra Paul I fra i r 767 endog kaldt fundarnenftam et caput omnium Chuistianomrn. Den angelsaksiske teolog Cathwulf betegnede i et skrift til Karl den Store fra 775 kongen som Guds statholder, bispen som Kristi stedfortraeder. Ikke alene blev tyngdepunktet i den gelasimske Isre om de to magter her skubbet over til kongens side, men et nyt verdensbillede, hvor kirken som institution ikke mere adskilte sig klart fra den verdslige sfaere, blev antydet. Med Mad den Store indfar- tes en ny formel i karolingernes kongetitulaturer - de& patia, hvorved forestillingen om kongens guddommelige indsgttelse kom til udtryk. Ar 800 bbv Karl den Store udråbt som kejser. Karl blev dermed overherre og medregent i kirkestaten, paven medgarant for det franske rige.''

Fra den anden halvdel af det 9. irhundrede begyndte paverne imidlertid langsomt at vende sig fra eenm verdenskejser til en mangfoldighed af kristne fyrster. Forsogene p i at bevare et effektid kejserdamme havde sliel fejl, og paverne begyndte nu at sande trådene i egen h k d . l 3 Under pave Gregor %IH1 (1073-85) bewndte kampen

om bivedommerne. Gregors progrm byggede p i forestillin-n om et paveligt uni- versalmonar8ci9 som alle mitte underkaste sig; pavens aucforitas var den verdslig s i overlegen, at de verdslige herskere kunne indsaettes og afszttes d paven." Fra kejserlig side kunne en sådan paveabsolutisme ikke accepteres, og i dette sp~ndings- felt mellem regnurn og sacerdotium udvlltledes som et modtraek mod de pavelige krav en selvst~ndig og af kirken uafiaengig statsbevidsthed."

Denne kamp mdlem en teokratisk-kejserlig og en hierarkisk-pavelig verdensorden fik betydning for forholdet mellem sacerdotium og reg;razkm R Danmark. Den pavelige oprettelse af et zrkeszde for Polen og et for Ungarn omkring

L

B000 standsede den videre udvikling af den tyske missions~sksoded under kejserlig beskyttelse og udaorde smdsynlig~s en direkte fomds~tning for oprettelsen af kirken i Norden. Paverne stillede her villigt garantier for kirkens og kongemagtens stdling og rettighe- der mod at

Q

de nordiske riger indlemmet i verdenskbkenm." For hver enkelt dansk konge fra Svend Estridsen og frem til Valdemarerne var spogsmailet om en styrkelse d kongemagten af stor betydnirag - en styrkela af kongemagten over for savel frem- mede fyrster som danske stsrm-nd og tronprstendenter.l7 En sådan sikring og styrkelse af det dmske kongdhïmme kunne opnas ved et forbund mellem k o n g n og paverne af den Bilclebrmdske gruppe.

Dette fofiold stod klart allerede for Svend Estrid=n. To pavebreve fra Gregor VII til kongen viser klart b e g e parters interesse i et smarbejde. Heri nzvnes, at kongen sh18e have udtnykt anske om at overgive sig og sit rige til paven, at Svend havde i sinde at lade en af sine shïnner med tro krigsfalge gore krigsyeneste for paven," og

In honore sancti Kanuti martyris. Konge og ICnuidsgiIdea i det 12. irhundaede 123 at kongen @nsE;ede pavens beskyttelse for sig og sit rige.Ig For pwen var det at mal at få Danrnxk optaget i et paveligt statssystem, et regimen universab, hvor den en- kelte stat var underlagt kuriens lenhojhed. Men også Svend må have set sin fordel P at so- pavens beskyttelse, et forbnnd med paven ville stotte k o n g n moralsk og styrke hans position i

i an mark.'^

Dette bestyrkes af en beretnanig hos Adam af Bre- men, hvor det fortaelles, at Svend sendte sin san Magnus til Rom, for at han dér kun- ne blive indviet til kon-." Det gode forhold mellem kurien og den danske konge fortsatte under Harald ~ k n " og sandsynligvis også under b u d den ell lige.^^

H Erik Ejegods regeringsperiode blev der oprettet en n z r Itontakt med reform- pavedommel ; år 1 100 eller P 10 1 blev &ud den Mellige lcanoniserat efter kongens mmodning, og B B103 eller B 104 blev det dmske aerkesaede udskilt fra Hmborg-

reme en.^

Paveskismaet i denne periode gjorde de dapiske kongers problemstdling &lar. Målet var ikke blot udskiPPelsen fra Hmbog-Bremen, men også en konsolide- ring af det danske kongdomme. En sadan politik ville aldrig kunne gennemfores med stotte fra en af den tyske kejser afisngig pave. Men reformpavedomrniet havde interesse i at st@tte opbymingen af et dansk aerkessde i samarbejde med den danske konge, og med skismaet i B080 måtte en sadm politik blive endnu mere påtrsngen- de. Det må derfor understreges kraftigre, end det tidligere er blevet gjort, at begge parter havde fzlles interesser i et danskt ~ r k e s s d e og en staerk dansk kongemgt.

Kong Niels fulgte s a m e linie,2%en med skismaet i P 138 fddt reformpavedorn- mets stotte bort* Den danske kirkes sehstzndi@ed var nu alvorligt truet samtidig med, at &lud kavards dlimce med den tyske kong Lothar udgorde en farlig trussel mod kong Niels og Magnus og i sidste instans mod det danske konapdomes integri- tet, og det var forst i det ojeblik, M-nus underkastede sig den tyske kejser, at den danske kirke frasgde kongn sin ~tcatte.'~ Ogsa de efterfolgende ar, hvor landet var hzrget af borgerkrige, viste faren ved et svagt og splittet kongedame: den politiske uaknngiglned var Bigesom zrkessdets selvst~ndi&ed truet.'"

1857 endte borgerkrigene, og Valdemar I blev anerltendt som enekonge. Fem &r efter matte den danske konge aflaegge lensed til kejseren og anealtende den imperie- venlige pave, Victor IV, fremfor Alexander

HII.

Men tilslutningen til det kejserlige parti var nsppe behjertet, og allerede i forket B 163 viste den danske konge interesse for en orientering bort fra imperiet.'" de folgende år blev Valdemars position styr- ket, og den 25. juni 1170 fandt en stor kirkefest sted B Ringsted. Her foretog Eskil translationen af kongens fader, ]Knud Eavard, der af pave Alexmder HHI var blevet er- klsret for helgen; derefter kronede han Vddemars son, l b u d , til konge. Vurderinger- ne af fin-tedfesten har vzret f ~ r s k e l l i g e . ~ ~ Det er imidlertid svmt ikke at se begi- venhederne som et kompromis mellem reformpaved~smet og den danske konge.% For paven liar mget fortsat vEret i smabejde med kon-magten at arbejde for de nordiske aeakessders uafi~i-n@&ed af den tyske ragskirke og modpavedamet. For kong Valdemar har mdet vaeret d sikre sit kongedomme både udadtil og indadtil. Borgerkrigene og Vddemas egen aflzggelse af Benseden til Frederik li havde vist nod- vendi@eden af en sadan politik. Ringstedfesten var derfor en magtfuld demonstaa- tion af det danske kongedommes ua&sngi&ed af fremmede fyrster, samtidig med at

124 Hans Torben G i k m

den var en forherlilgelse a f Vddemarerne. firkebisp Eskil m& derimod have deltaget i Ringstedfesten med blmdede fedelser. Pa den ene side m5 EskaP have indset, at den daniske kirkes uaniaengi&ed a f den tyske rigskirke kun kunne sikres med stcatte fra

en stzrk og uafisngig dmsk konge, men på den anden side betad pavens indrcanamel- ser til Valdemar, at kongn fik en stignde indflydelse p i kirkelige spcagsma. Dette afisngi&edsforhola bestod under de efterfaigende Vddemarere; Eskil har naeppe brudt sig om perspektiverne ved Ringstedfesten.

Reformpavernes politik forte til en ogmrdering a f de kristne kongrs hellighed p i bekostning a f kejserens szrststilling. En konge, der opfyldte de etiske krav, der blev stilke til h m , matte blive anerkendt som forbillede for efte&iden, og en sadan an- erkendelse kunne tage form a f en he~genka~ing.~' H Dmmark fik kanonisationen a f

7gdlUd den Hellige og Knud Lavard stor betydning for bestnaebelserne p& at konsoli- dere den daniske konngmgt og styrke dens uafh-n@&ed. Kanonisationen a f b u d den Hellige skulle saedes, udover i Imhdelig%ied at styrke kongen, vise storanaende- ne, at Gud ikke ville tolerere mordet p2 Knud; hungersnoden skabte den rette psylno- logiske stemraing herfor. Kanonisationen skulle desuden styrke Danmarlts stilling over for udlmdet.32 Mbke er det et udtryk for et progarn, at Erik Ejegod for sin pil- grimsrejse i r 1 B03 havde udpeget sin sldste scan, Bardd Kesje, og aerkebisp Asser til at varetage styret i Danmark: Eriks egne efterkommere skulle regere B smarbejde med en Poyd og hen@ven kirke,'%om tog afstand fra tysk ove&erredomme og de med den tyske kejser forbundne paver. De overleverede privnegiebreve viser, at kudskulten i Odense til stadi&ed nad de danske kongers bevapnkied i det 112. Ar- hundrede.

hucl Lavard blev drzbt 113% og i B169 blev han erHsret for helgen. Helgen- kulten omkring k u d Ewards grav i Rngsted blev i Bcabet a f det 12. &hundrede betznkt med store gaver.

P2

nzr zrkebiq Eskd tilticarte dle donatorer Er& Ejegods slsgt, Hddeslsgten eller den nsrmeste kreds omkring kongn. Det mb vme et ud- tryk for, at helgnhlten i IPingsted blev udnyttet i politisk demed. Helgenkulten skulle bruges til at ophave val&ongedommet og gnindlsgge et kongdamme a f Guds n&de, knyttet til Knud Lavards efterko~nmere.~ fiudkinlten viar tillige en mmifes- tatition a f samarbejdet mellem den danske konge og en a f kejseren uaiRi~ngig pave. Det danske Btongedammes position over for udlandet blev herved styrket, og den daske ekspmsion i @sterscaomr$det

Det religicase og teoretiske grundl- for den danske konpmagts anseelse og posi- tion b u e i Danmark og i udlandet var blevet vaesentligt udvidet med kmonisationen

a f Knud den Hellige og Knud Lavard. Dette k o m e r til udtryk i fortalen til Knud den Helliges Bevnedsbeskrivelse, hvor BInofi dedicerer sit skrift til kong

Det fremgir tillige af, at kong Niels indforte formlen dei gatia i sin titel." 7 kkoge- brevenes arengaer fra i 140-1223 er den guddommelige indsaettelse a f kongn et gennemgaende tema; kon-rn indszttes som prouisor for hele regnum og regerer riget efter Guds vilje. Kongen opfattes dtsA som konge a f Guds niide, og kongns stilling oppfattes som et embede.38 Enkelte arengaer i diplomer hoveds-eligt udstedt a f

In honoie sancti Kmhnuti martyris. Konge og Knudsgildei i det 12. århundrede 3 25 at de danske konger blev smmenlignet med Kristias, Moses og Sal_omon. H et diplom fra 1 P87 fremstilles kongen som irnugo dei. Ogsa hos Saxo mader man typologiske

- En slfdan opfattelse og fremstilling af kongen som konge af Guds nåde udeliakkede - i hvert fala i teorien

-

indflydelse og indblmding fra alle frem- mede fyrster og danske stsrmznid; den dmske konge slryldte alene Gud sin stilling. Derfor ErennstilPede kongen sig ogsa som kejserens ligmanid.4'

De danske Smkt UeadsgiBder var ifalge Erich Hoffmann et Bed i denne politiske udnyttelse af E(nudisku1ten i Ringsted, Her ved helgenkulten til =re for b u d Lavard opettede man et center for kabmandsgilderne i de nymlagte danske byer. Disse Kwudsgdder blev udbygget til en Pmdsomf8ttende orgmisation. Gaderne stod under beskyttelse af de danske konger, der var efterkommere af gildets helgen. Konerne var selv medlemmer af gilderne, og på den måde kunne de bevare deres indaydelse over de serligt indflydelasrige kabmaend i de nyaamlgte byer." Men Hoffman accepterede Lauritz Weibulls PTemst3Bing af IMnudgdderne og forholdet mellem konge og gilder i det 12. og 13.hhiandrede og s@@e at harmonisere den med sin opfattelse af budsgildernes sakrale og politiske funktion?"

Den opfattelse d fiudsgi%derne og d forhoPdet mellem konge og gilder, som Lauritz Wibull farst formulerede, er i det wseantlige blevet opretholdt. Weibull vendte sig mod den traditionelle opfattelse af de dmske Gudsgilder som vaerne- gilder."3

Han

piviste, at gilderne var engageret i handel og sofart. Det gav Valdemar ][>s brev til GotPmdsfarerne bevis for. Weibull m&te medgive, at gildeskråerne ikke direkte indeholder foreskrifter om det erhverv, som gadebrodrene kunne have ud- avet. Men menihgen med disse vedtmgter har ifalge k%l&ibull heller ddng vzeret at @ve nogen vejledning på dette punkt. Meningen var en helt anden: at r e p k r e b a d - renes indbyrdes forhold, ret og szdvane og det sociale liv indenfor korporationen. Fra midten af det 13. arhundrede blev gldernes centrum flyttet fra Ringsted ti8 Skanor, der var tidens store markedsplads. Det viser ifaBge WibuU flere ting: b i a d Lavards helgn@ms var ikke P-ngere tilstrzkkelig til at holde broderskdets ledelse borte fra de store handelsalrer - dertil spillede handel og sofart en for stor rolle for brodrene; derudover bliver det Hart, at gildebradrene forst og fremmest mal have handlet med de varekategorier, som fandtes p% Skanarmarkedet, nemlig sild, sdt, skind, huder og tekstiler. Weibull hmvdede derfor, at Knudsgilderne i det 12. år- hundrede var »forenade B ett och s m m a brödraskap elPer hmsa, Gottlandsfararnas handelsko~ripani~))~ Andetsteds karakteriserede WeibuU fiudsgdderne som »en koncern B syfte att driva hmdel på ett i f6rvag bestamt område

. . .

sakert frin dansk sida med monopoP på denna hmdel.» Ded hele tager sig ud som en stats&tion under kongens ledelse.45

De danske Smkt budsgalder har i tidens lab v ~ r e t genstand for adskillige Biasto- rikeres interesse. Meget er blevet afklaret, mange problemstiPlingea. er last, og en ikke ringe viden om budsgilderne er blevet sandet. Men de vzsentlige spagsma om UudsgiPdernes karakter og forholdet menem konge og galder er endnu ikke fuldstaendig afklaret: var det nare forhold mellem konge og fiudsgader forst og fremmest begrundet P kongens handelsinteresser, eller havde kongen primzrt interes- se B budsgilderne som et led i den politiske udnyttelse af h u d s h l t e n i Ringsted, dler var der maske t d e om en blanding af begge hteresser.

Hans firben G i k ~ r

oprindelsen til de europeiske gilder er stsrkt omdishteret?" 11885 mente Max P-penheim p i grundlag a f sine bindemcog'iser a f de danske >)v~rne@lder~) at h n n e &re gildets oprindelse tilbap til det germanske blodsbroderskab med dets hzvn- pligt. Senere blev gildet tilfcajet kristne e~ernenter."~ Seks &r senere opponerede Karl Hegel mod Pappenheims tese, idet h m hzvdede, at frankerne &ke kendte td blods- broderskabet. Derimod sogte Hegel gildets oprindelse i de hedenske offerfester. H de frmkBske gilder finder m m ifolge Hegel gmmelgermmske skikke som drkkela-t og fester for de ddode. Men dlerede p& dette tidspunkt van gnderne influeret a f kristent tmkegsds: broderskabstanken og den gensidige forpligtelse blandt gildebrodrene til at yde Piinimden bi~tand.~"

Diskussiomn fortsatte i det 20. grhundrede. I 1948 mente Emile Cooinaert, at de middeldderlige gilder var grundlqt p5 rituder, den besad en mystisk kraft - det var

farst og fremmest spisefxllesskabet og drikkelapt. Hertil fojede kfistendammen religios ceremonier, i ssrdeleshed ved gildernes forsdipiger og sargelnojtidelig- hedeme for afdode brodre. Gilderne§ mal var gnsidig stoete s m t fzlles aktion i private eller hdvofficielle I sit vzrk fa 1953 om de eeiropsiske byer betepede Edith Ennen det imidlertid som overfladisk at betragte d&keia-t som roden til gildet; dri&elckget var blot udtryk for kultiske samv-rsformer P disse

sm-

menslutninger, en manifestation a f det smmentomrede fzhlesskaio. Med histen- dommens indforelse blev dri&elqet gjort kristent og tálhyttet bon og gudstjeneste- lige handlinger. Ennen kar&tesisrede gildet som en fzllesgermand institution, der byaede p& elementer både fra blodsbroderskabet og kragewzsenet. Selvom disse sldste gilder endnu ikke var erhvervsrettede, mente Ennen, at faiwt og fremmest rejsende uddorde medlems~karen~~~

De forste egentligt erhvervsrettede gilder var kaibmandsgildenne. KnPdemzssigt k m de belzges ned til det B 1. århundrede, m&ske endog t & e e til tiden

far

98Qo5' Ifalge Aexander Beige tyder det store mtaP kabmandsgilder, som eksisterede for 1200, ikke p i , at de forst opstod i den anden halvdel a f det B B . girhundrede. Det er snarere smdsynligt, at de senere kobmand-dder var en forts~ttelse a f de s&ddte gilskoniae de muficegio, som nzwes i Kad den Stores kapitularien, og at de havde de m t u e Btabmmds~Pskaber som forbfiPeder.S"gs& EmlPe Coornaert hzvdede, at kcobmandsgilderne ikke var nogen nydmnelse i det 1 1 . åhhlaidrede, men i modszt- ning tal Bugge mente Coornaert, at det okonomiske aspekt van sekund~rt i fshold til de %r-k, der virkeEg udaorde konthgiiniteten i gaderne: dnkkela-t og ceremo- nierne.53

I 1940 skrev Hans Hmitz en banebydende afimdlhg, hvor kim blandt mdet un- dersaige kaibmmdsgildernes karakter og eidvMiwg i det I l . og 12. ihundrede. Disse

kobmandsgilder i f.eks. Tiel, Vdenciennes og St Omer kar&terlserede Plmitz som v-rnegilder, der W e havde et rent akonomisk sigte. Han paiviste gildernes store Iig- hed med de grmmske institutioner som blodsbroderskabet og offerkulten; gilderne var saPedes broderskaber med hzvngligf, broderlig trosltab, dodekult og dRkkeBag. H labet a f det 11. airhundrede udvildede disse tidlige kabmandsgilder sig til erhvervs-

In honore sancti Kanuti maxtyiris. Konge og Knudsgilder i det 12. & h u d r e d e B27 rettede m o n o p o l g l d e ~ , ~ ~ Denne opfattelse er blevet fuldt ud accepteret og udbygget d andre forskere. Gildet i Tieli er et ofte anvendt eksempel pA denne udvikling,55

men endnu klarere oplysnin-r giver vel statutterne for karatetet i Valenciennes. De sldste statutter for dette gilde indledes med et mordiserende afsnit, der viser organi- sationen som st brodreskab baseret p& kzrPi&eden til Gud, n~steksrli&edenn og i madeleshed brligheden blandt brodrene. Samstemmende hermed behandler de farste bestemmelser i statutterne messen, udsmykningen af brodreskabets alter, brodrenes begravelse og dertil horende ceremonier samt drikkeleet. Medlemmerne af bredreskabet var kobmznd, is-r storkobmsnd. Men wdtsgterne giver belsg for, at ogs& andre smfundsgmpper var reprzsenteret. Det egentlige formal med gP1- det var at sikre solidariteten blandt medlemmerne, mens de e&wrvsmzssige aktivite- ter kun nzvnes indirekte i form af krav om hjzlp og rnnilitaer $totte ti8 bradrene un- dervejs til inakederm. Gilderne har med mdra ord ikke direkte skullet tilgodese erhwrvsm~ssige eller okonomiske f o m d . De senere udgaver af statutterne fra Va- lenciennes fra den anden halvdel af det 1 P. arhudrede og det 12. &$hundrede viser en sndring. Interessen for drikkelaget forsvinder, og solidariteten blandt brodirene svskkes betydeligt, mens de kommercielle interesser tallaegges starre betydning. Limende forhold gjorde sig gzldende E St Omer. Her var gildet farst og fremmest karakteriseret ved religiose ceremonier, driUelagt, uddeling af dmisser og solidari- tet blmdt brodrene. Men derudover giver statutterne vidnesbyrd om mere ehvervs- rettede funktioner. Siledes strsbte man efter et handelsmonopol i byen, bredrene ydede hinanden stette i tilfaelde af duel eller ved tab af varer, og man etablerede en fordeling af brodrenes vareindkob, Men gildet i St Omer kunne abenbat ikke vare- tage kobmaendenes interesser, for i slutningen af det 12. eller i beggrndelsen af det 13. arhundrede blev det fortrzngt af en ny organisation, hmsen.

De

~Pdste kabmmdsgfider v a saledes baseret p2 dr&kelagt og religiose ceremo- nier omkring en skgrtshelgen og gilderne for afdode brodre med henblik p& at be- skytte brodrene og sikre smmenhddet mellem dem. Disse karakteristka havde kobmmdsgilderne fzlles med sammenslutnini-r, som Qke havde okonorrnislc sig- te.56 Hfolge Coornaert var de aeldste kobmand-ildens mregne karakter dts5 dene bestemt ved deres rekmttering af medBemmer, selvom mdre end blot kobmsnd kunne optages som gildebrodre, og ved deres ~ k o n o d s k e sigte, der dog blev op- nilet ad indirekte vej. Siden blev kabmmds@lderne mere erhvervsrettede, og de kommercielle interesser blev tillagt storre b e t ~ d n h g * ~ ~

Hansa-begrebet blev i 1909 grundi@ underso@ af Wdther Stein. Ordet hmsa sy- nes iadelulaltende at vaere blevet anvendt i sammenhsng m d ~denIandshande1~ Gmndbetydnimigen er et f%lllessltab, en forening af kebmznd i udlandet, Icobmsnd, som kom fra den samme by, landsdel eller Imd. Dette f~llesskab krsvede en afgift af nye medlemmer, hvortil der ofte van knyttet handelsretti&edeu. Bosiddende ksb- mznd kunne desuden a f k r ~ v e hmsa fra fremmede kobm-nd. Et sidrent hmse-faelles- skab i udlandet kunne desuden fore til dannelsen af en ksbrnandss

hjembyen. Hmsen var ingen fortsstte%se af kobmmdsgildet, men kunne vavre taet knyttet til gildet. Hfalge Wdther Stein bestod forskellen i, at gildet havde sit virkefelt indenfor byen, hmsen udenfor.5a

B

28 Hans Torben Gikbcaer

EmiBe Coornaert har ligeledes sagt at bestemme forholdet mellem gilde og hmsa. I det B 2. århundrede bar hmsa betydnUngen en afgift, hvorved man fik ret til at drive handel enten i en enkelt by eller i et stciarre afgravnset omrade. Ofte overlod ersten medlemmerne af gilderne, som var fritaget for at betale afgiften, retten til at op- krzve hmsen af fremmede b b m a n d , som beso@e det lokale marked. Det skete i Vdenciennes, St Omer og andre flmske byer i det 12. bihundrede s m t i de engelske byer i det 11 2. og 13. &hundrede. Betydningen d gilde og hmsa ligger s5.ledes t& op ad hinanden, idet ordet @Ide ogsh kunne betyde en afgift. Gilde betegner en afgift tibarende en oganisation; det er en ret ti8 at iwdtrzde i oganisationen, som man arver, szl-r eller kaber under organisationens kontrol; det landebsrer en stor person- lig solidaritet med de avrige medlemmer. Men h a s e n er noget andet. Den er ikke en indtravdelsesafgift; i bicester, f eks blev i r P 197-1 B98 en r ~nye gildesmedlem- ~ e mer indskrevet med bemzrkningen quietus de intvoitu e t de hmsis. Selvom gildet rbidede over dler ejede Bamsen, mbi der klart skelnes nieflem alde og hansa. Ifcial~ Coornaert var hansen een blandt mm- Barndelsafgifter, men givetvis den vigtigste. GiPdekabmznd og hmsa-betalende kabmavnd ud@orde to forskellige grupper, hvor- af den farste var den mest pri~legerede. I Vdenciennes var hmsa-kobmzndeaie fremmede, som sagte at trznge and på markedet. Efterhbden blev de hmsa-betalen- de kciabmaend organiseret i egentlige s m m e n s l u t n i n ~ r , og disse kunne ofte overtag gddets plads, f eks i St Omer og Gent, eller blive lagt sammen med gildet i een organi- sation, f aks ~everley.'~

Hans van Wrveke tog sigte p5 at underso" hansa-begrebet indenfor et afgrznset område - Hlmdern - og mente her at kunne korrigere den tidligere forsknlngs resul- tater p% visse omrider. I Fllaradern kunne begrebet betyde bMe et kabmandsfzlles- skab og en afgift betdt

af

kabmznd. R ~ l k e n af de to betydningr, der var den op- rindelige, ville Werveke ikke ga nsrmere ind p&, men najedes med at konstatere den naere smmenhsng melliem disse betydninger. I sin tolkning af Vdeneiennesstatutter- age haevdede Wervelce i m o d s ~ t n h g til Coornaert, at hmsa-ksbmzndene ikke var fremmede, men var bosiddende i s a m e by. Kabmzndene i Vdenciennes var således delt i to 1%: et avre bestående af gildekabmandene, som aibenbart ikke skulle udrede laansa-afgiften, og et nedre bestaende af hanseurs - hansa-betdende k a b m ~ n d , der i kraft af den betdte afgift blev tolereret af gildekabm-ndene ph de udenlandske mar- keder. Genterhansen kendes med sikkerhed fra det 12. aa8aundrede. Med denne hmsa t i l s t r ~ b k kabmzndene fra Cknt at kontrollere den flamske handel i minlapadet: kabmznd fra de ovri- flanraslce byer matte erlavgge en hmsa-afgift td Genterkab- mwndene for at kunne deltag i denne handel, det var en Mart monopolistisk polat&. St Orner, hvor der som n s m t blev oprettet en hmsa ved siden af gildet, er ifaPg Werveke et bevis pi%, at harasen havde et andet sigte end gildet. Statutterne for St Omer-hansen blev forfattet senest 1244. Heri blev det speaWceret, i hvilke omrider (de Britiske @er og Frmkrig syd for Somme) det dene var tilladt de kciabrn-nd fra St Orner, som var o p t q e t i hmsen, at drive hmdel. Hhdvsrkere og sma8aandlende var udelukket fra hansen. Derimod betdte sonner af Bamse-medlemmer en me-t lavere iwdtrgdelsesdgift end andre. Betdin-n af hansa-afgiften kendes desuden

In honore sancti Kanuti martyris. Konge og Knudsgikder i det PL. khundsede B29 fra Middelburg (B241), Mecheln (4246) og Antwerpen (1308). I Middelbharg blev udlmdshmdelen ikke kontrolleret af en hansa, men af gildet. Princippet var dog det samme, idet enhver kabmmd, som indforte varer til Middeilburg fra omrider ost for Maas eller vest for Swin, som havde en vavrdi over to mark, debet &@nsari -

skulle betde hansa. En borger i Mecheln, som ikke var conpafer i gildet, matte kun drive handel i omrader ost for Maas og vest for Sehelde, salfremt han betalte hansa. Denne afgift blev fordoblet, hvis det drejede sig om vsvere, vdkeue eller mare h b d v ~ r k e r e . I Antwerpen hed det, d enhver bbmand, som i n d f a ~ e Mzde fra BPliinlmdet, skulle betale hmsa til gildet, salfremt han ikke var gildebroder.

Hans van Werveke konHuderea på gmndlag heraf, at der fandtes to fo-mer for kobmandssmmens1utninger i Flandern: gildet og hmsen. I modsztning til Stein vil Wegyeke ikke hzvde et alt for skarpt skel mellem gilde og hansa og saledes lade gildet besta hoveds-ellgt af k o b r n ~ n d med deres virksoded indenfor hjembyens mure, mens hansaforbundet bestod af k o b m ~ n d , som deltog i udlandshmdelen. Et saldant skel kan ifofge Werveke godt have eksisteret i enkelte byer, f eks %t Bmer og de byer, som deltog i den fimske London-hansa, men i andre byer var det ikke til- fzldet. I Vdenciennes var det netop gildebrodrene, som handlede i udlandet, mens de sakaldte kansmrs ikke engang t i h a d e gildet. Ogsb i Middelburg, Mecheln og Ant- werpen blev udlmdshmdelen reguleret af kobmmdsgildet. Videre fremgbr det tyde- ligt af aandersczsgelserne af Vdenciennes, Mecheln og Antwerpen, hvilken negativ ka- rakter hansa-dgiften havde: den skulle indskr~nke handelssamkvemmet snbiaere end at udvide del. Foholdene i Gent, $t Orner og i byerne, som deltog i den Wmske London-hamsa, var noget forskellige herfra, idet der ved siden af gildet også fandtes en hansa, og med hensyn til den flamske London-ha~sa ved man, at medlemskab af et lokalt gilde var en betingelse for optagelse i hansen. Der var dtsa Mart tale om udavelse af et monopol. Blev monopolet udvidet til at d-kke at helt Pand, fik det en langt storre betydning, end hvis det kun blev udavat over for kobmznd fra en ernkelt by. Eksempler her@ er Genter-hansen, hvor kontrollen med den flamske a i n l m d s - handel beroede på en enkelt bys hegemoni, og London-hmsen, hvor kontrollen med den flamske Englandshandel blev udovet af en smmenslutning af f l m s h hanser -

en federativ Bnan~a.~'

Det er ofte blevet hzvdet, at de europ~iske gilder modsvxede budsgilderne i Nor- den. En undersogelse af Ibeads&ldernes karakter og ewntuelle udvuing i det 12. og 13. ahundrede med hensyn til gáldernes vzrnehnktion, drikkelag og erhvervsfunk- táon vi4 vise, hvorvidt der kan drages paalleHBer til de samtidige kobmandsgdder i Nordeuropa.

Blandt de vigtigste kilder til bud-ildernes historie horer Valdemar %'s brev til de danske Gotlmdsfarere. Originalen til brevet er gået tabt, men det er bevaret i en senere afskrift i »Diplomatarium Ringstadense)). Brevet er ikke dateret. Langebeck be- stemt det til at vavre skrevet )>circa 1144 vel ante», en daterinig C Nypop folger>6' mens Lauritz WeibuQP foretrak en noget lasere datering fra 11'70 til 1182.~" diplo- met meddeles det, at Gotlandsfareane har sluttet sig s a m e n i et broderskab og

130 Hans Torben G i k m

kompaei, som er viet til b u d Lavard. Kongen onsker at trsde ind i brodreskabet og blive delagiggjort i alt som denne »lovlage inistitution)) tager stnling til. Validemar pdsgger endvidere Gotlmdsfarerne ikke at opgive det påbeandte byggePi af et hus og gldeceremonierne på grund af h d v e n d h p r eller ueni@ed Ra node kon- kurrenter. Cotlmdsfarerne skal i li&ed med de amige Smkt budsglder i kongens rige indsende et årligt b i d r e til SmM b u d s helligdom B Ringsted. Afgiften for inidtrsdelse i &tlanidsgi$_det skal bruges til b y p i n p n af brodehuset, sagn- dette abejde star Gildeskråerne er en vaesentlág kilde tal budsgildeanes historie. Ved dldeslaåer forstås de vedtaegter, i hvilke gildebradrenes gensidige fovli@elser såvel som retsvirkningerne ved bmd p& disse var fastsat. Senest i det 13. arhundrede beundte mani at nedskrive disse vedtsgker. 14e aeldste skrevne vedtsgter, som er bevarede, er shåerne for hudsgdderne i Fbnsborg og Odense. De kendes nu kun 1 daniske afskrifter, der dene foreligger 1 unge hhdskrifter og uden tvivl er gengivel- ser af latinske originaler. Ingen af dem er dateret, men af deres indhold k m sluttes, at de s t a m e r fra den forste halvdel af det 13. &hundrede. Flensborgskraen anses for at vsre den aeldste og sattes til ca 1200. Odenseskråen h e n f a ~ s til ca 1245, fordi den i indledningen na%wte kong Erik fornietatlig er Erik Rovpennbg. Trods wsentlig owrensstemmelse i henseende til indhold m5 skraerne PfoBge Poul Johs Jargensen antages at vaere nedskrevet uafisngigt af hinmden. Af et bmdstyue af en gildeskr5 fra B231 ses det, at der i dette år i Nngsted var bbbvet afholdt et made d oldermznd fra forskellige fiudsgBIder, og at man ved denne lejli&ed har fore- taget en faelles redaktion af vedtzegterne. Denne redalktion es ikke bevaret. Det er derimod en latinsk redalktion fra 1256. I dette år afholdtes et mode af oldermsnd fra 18 Rmds@lder, og her vedtogs en redaktion af disse gilders statutter, som foreaden et bmdsty&e er kendt fra gildeskråen fra Malm0 samt en skrå for budsgildet i Storeheddinge ca 1256 og en skr& for Erikgildet i Kallehave fra 1246, der b e g e blev affattet med Skancar-redzb8ationen som forballede. Fra ca 1300 kendes en gildeskrå fra Malrno; som gildets skytspatron nEvnes nu Knud den Hellige i stedet for som hidtil h u d kavxd. Fra ca samme tid stammer en in&oldsfortegnelse over en skrå for Sankt Mnudsgildet i Odense; ogsti her h a man antaget Knud den He11-e som skyts- helgen. Endelig kendes en dansk oversaettelse af en skr& for fiudsgldet i Malrno fra ca 1350. Det er ikke en direkte latinske overszttelse af den latinska Malmaskrå, idet der i den danske skri findes en del udeladelser og ~ n d r i n g e r . ~ ~

Spargsmaet om budsgldernes vsrnefunktion k m indwttes i en starne smmen- hsng: Slaegtens rolle som forsvarer for dens medlemmer over for andre slaegter t r s - der endnu tydeligt frem i de danske Imdskabsloves regler om blodhadvnen. I tilfadlde af drab på en slsgtning berartes hele slaegten, og hsvnen var derfor i sit wsen en slzgtshaevn. Formalet med heevnen var dene en udligning af den skete krsnkelse og det dermed folgende aeretab hos s ~ z g t e n . ~ ~ De danske konger sagte at gribe ind i dette fejdesystem med en fredlovgivning, der var under på~rkning af den grkelige retsisre. Kongn sagte at tvin- folk til offentlig rettergang og accept af boder, men Bandskdslovene viser, at kongen endnu ikke formaede at sikre det enkelte individ hverken faktisk eller retligt* og den enkelte matte derfor s a g vsrn hos slaegten eller

In hono~e sancti Kmuti martyris. Konge og ICnudgilder i det B 2. århundrede 13 1 en stormand.66 Efter Vddemartiden agede Bton-n sin indflydelse pii Bovgivnhpn, men kom derved i konflikt med både kirken og adelen. Både konge og kirke onske- de skaxpede aktioner over for retsbmd, i s ~ r drab; kirken owskede det

af

ideelle grunde, kongen af politiske, men om fremgangsmåden var de ikke enige. Heroverfor stod stormzndenes alrnhdelige modstand mod en selvstaendig kongelig lovgivnings- magt. Hnteressemodsztningerne mellem disse tre panter p r ~ p d e &-ene eker 1241.~'

Det frernghr umiddelhrt af gildesltrAeanes bestemmelser vedrorende drabssager, at gildebradrene var forpliset til at yde hinmden bistand og solidxaritet. I[ det tPPf~l- de hvor en gildebroder blev d r ~ b t af en udenforstående, bestemte den aeldste skrå (Flensbog), at gildebrodrene s a m e n med arvingen straks skulle hsvne den draeb- te. Van arvingen imidlertid ikke tilstede, skulle bradrene tvinge drabsmanden til at betde mandebod og 40 mark. Kunne drabsmanden ikke betale, fha scal l$bethers for liq. Odenseshåen kraevede ikke Iblodhzvnen fuldbyrdet straks, men b r s t i det

tilfadde, hvor drabsmmden ikke kunne stille 40 mark som garanti for sig (den så- kaldte tak eller taxta), tha maa thet vendes hanom te/

kgs

vode. iskannor-redAtiionen bestemte, at gildebrodrene skulle hj-lpe den nadgedte broder, hvis de kunne, men hvis drabet var en kendsgrning, skdle drabmaniden stille 48 mark som garanti for

sig. Havde h m ikke midler dertil, skulle h m stilles for kongens do~nnmer.~"er var saledes sket en tydelig zndnng i gildebrodrenes FovBigtelser, idet pligten til en direkte blodhzvn reduceredes til at h g v e tak og fore drabsmanden til kongns dommer. Gildet mistede med andre ord efterhhden dets k%akter som blodh-vns- selskab og gjorde i stedet bmg af et badesystem og den kongelige strafferet. I over- ensstemelse hermed formhdskedes boden for den gildebroder, som omgikkes drhsmmden, far mandeboden var betalt; i Flensborg blev der Ba~vet den hojeste bade til gildet overhovedet, nemlig 12 m a k , mens Malma og Storeheddinge krsvede

3 mark, Kdlehave 3 care og MaPmogildet omved i r 1380 6 Derimod opret- holdtes den bestemrndse, der krbvede bistand til en broder, der var udsat for livs- fare; undlod en broder at hjmlpe, blev h m i dlie skråer straffet med den hårdeste straf, udvisrking af gildet med nidin-navn.7"

Gildebrodrenes pligt til at yde hinrenden bistand gjorde sig også gzidende B det til- fzlde, hvor en gildebroder slog en udenforstbnde ihjel. Brodrene skulle da Pljzlpe drabsmmden af hans lyves ngth som the best ?cone. Alle skråeane navner denne $e- stemmelse og tilfajer, at hvis drabsmanden havde behov for at k o r n e over vmd, skulle brodrene B.j~lpe ham med bad, aser, @akar, fyrsten og okse; deref er m8tte drabsmmden klare sig selv. Havde drabsmmden behov for en hest, skulle brodrene forsyne Bian med en, fore den til skoven, men ikke ind P skoven. Havde drabsmmden behov for hesten i Psngere tid, maitte han betale leje af den. Straffen for at unc8Bade at hjzlpe broderen var i alle skraer undvisning af giidet med nidingsnavn. På den anden side var omfanget af brcadrenes Bajaelp b e g r ~ n s e t . ~ ' Fra og med Odenseskråen blev der taget hensyn til den situation, hvor gildebradrene ikke w r i stand til at Pijzlpe drabs- manden til at flygte; hvis drabsmanden ikke var domt fredlas, kunne h m eventuelt f8 en tak-ordning. Mens brodrene i Odensegildet kun var ppligti- til at stilk garanti for drabsmmden, safremt drabet var sket i nodvaerge, skulle gildebrsadnene ifolge Skanor-

132 Hans Torben G i k m

redalctionen betin-lsedost trzde til som garanter for drabsmanden. Efter tak-ord- ningn var kommet i stmd, skulle mmdeboden betdes. Drabsmanden skulle selv be- tde, hvis han kunne, ellers tradte gddebrodrene til. Men hvis drabsmanden flygtede, blev han udvist af gildet som nidhg, og gildebrodrene matte, så godt de kunne, lase sig fra deres for@i@eIser over for den drarbtes arvh-r. Banar-redAtionen kraevede de re, at gildebrodrene betalte mmdeboden, bade n& drabmanden var ufomuende, og w& drabet var sket i naadv~rp, uanset om drabsmanden havde tblstrarkkelige mid- ler." Det er klart, at gildebrodrene helst s&, at det lyfiedes drabsmanden at flygte9 faar en t&-ordning kom i stand, for da ville gildebrodrene ikke have flere forplagtelser. Drabsmmden ville derimod ifaBge loven blive dame fredlos og hans s k g t

-

ikke gil- debrodrene

-

aarzvet iagmdebodenaT3 Kunne drrsbmanden ikke flygte, blev han i f d g FBensborgskraien offer for b l o d h ~ m e n , gddebraaisdrene var i hvert fald ikke for- pligtet til at hjzlpe h m dere e. Men efterhbden som bodesydemet vandt indpas, Ak gildebradrene muli&ed for at statte drabsmanden uden at blive veddraget i en slzgts- fejde. Gildebrodrene var dts8 i hele den behmdlede periode forpligtet td at yde en

- omend begraenset - bistand til en flygende broder, der havde draebt en udenfor- stAende; efterhkden udvidedes brodrenes fopligtelse til ogsa at yde okonsmisk bi- stmd ved en takordning.

Endelig omtder gildeskriernme den situation, hvor en gadebroder slar en af sine brodre ihjel. &råerne fra Flensborg og Odense bestemmer ikke, hvem der skal hjagalpes, den draebtes arvinger eller drabsmanden. Pqpenheim finder det imidlertid usmdsynligt, at brodrene havde pligt til at hjslpe drabmanden. Skmaaisr-redaktionen synes at forpligte brcddrene ti8 at hindre blodham s i vidt muligt. Zfolge de to aga1dst.e skriea var straffen for et drab p% ens broder 40 mark til arvin-n, 12 mark (Flens- borg) eller 3 mark (Odense) til gildet samt udvisnhg af gildet som niding. %mor- redaktionen nzvner s m m e straf, men indfarer smtidig et foirtsehold, idet drabsman- den tillades at forblive j. gildet, sgremt han havde draebt sin broder i n o d v ~ r g e . ~ ~

Videre indfartes i Skanar-redaktiomn den bestemmelse, at drabsmanden, som var ud- vist af gildet, kunne vende tilbage p& betingelse

af,

at han fik taladelse fra den drab- tes slaegtninge, og at kan bodede yderligere til gildebrodrene. Den, som havde d r ~ b t sin broder i ncadv~rp, skulle modtap 3 mark fra hver broder.75 Der er her helt H a t t d e om en svaekkelse af den ubetlngde solidaritet, som krzvedes i de to ~ I d s t e skr&er. Gilderne byggede p% det solidaiske smmenhold blandt brodrene. Hvis verne- funktionen havde v-ret giiderfnes eneste eksistensbereettigelse omkring midten af det

13. Arhundrede, synes det paradoksdt, at en broder, der begik en så usolidarisk hand- Ping som at drsbe sin gildebroder, overhovedet kunne g n o p t a p s i gddet.

Fonden drabssger var gildebrodrene fovligtet til at yde hhmden bistand i rets- traetter. Hfo631ge skraerne blev der skelnet mellem tre retsinstanser: gilderetten, tinget og Pcongens eller bispens do~nstoPe,~~ dog kender Flensborg og Odense skrgerne htet

kil konens eller bispens domstole. For galderetten blev der f m sager af intern karak- ter. Sdedes bestemmer dPe skrAerne, at i tP1f~Bde af tvisti@ed blandt bro&ene, skulle alle brcadrene komme smmen og damme de stridende pater efter gddets Pov. H sm- menhzng hermed tager gáPdeskrAerne afstand fra den broder, der anklager sin broder

In honore sancti Kanuti maxtyais. Konge og Knudgilder i det 12. %hudrede 133 til herrer elder weidugh men inneabandes elder vdenhnds," p& tinget eller til Icongen eller bispen. Dog indfgfies fra og med Skanor-redaktiom den lempelse, at en broder kunne ank8age en anden broder for retsinstmser udenfor gildet, såfremt Pian havde opnget oldermandens tnladdse og bradrenes smty&e. Denne lempelse mai ses i Pyset af gildets mangel på egntlige straffernidler. Gildet byggede på bradre- nes solidaritet, og gildets hojeste straf vax ud~sning. Derfor kunne enhver, som ikke frygtede at stå udenfor gildet, unddrage sig @dets straf.'8 Skarnor-reddtionens zndnng på dette punkt m& sAkdes ses som en begyndende nedbrgrdning af gildet som retsenMave og en s v z k k e l ~ af solidaiteken. Hvis en gbldebrodes &auer erend~67 teE tkzng, da skulle gildebrodrene ih'calge Odenseskråen og de senere skabr farslge ham.'" det tilfzlde en af brodrene Pndkddtes til kongen eller bispen, var det ifal- ge Skmar-redaictionen oldermandens pligt at samle brodrene og af denne forsm- ling u d v z l g

P%

bradre, som p& gildets bekostning skulle tage med den stsvnede bro- der." Meningen hermed var at give den broder, som havde en sag for tinget eller ovriglnedens domstol, stotte i form af inieded~maend.~' Alene Flensborg og Odense skri angiver detdjerede bestemmelser for udvzlgelse af mededsmzndene og deres foqligtelser, men bestemmelserne h x i det vssentlige givetvis også v ~ r e t gsldende

enereh hen.^'

I[aldematerid& er vanskeligt p& dette punkt, men PqpeHiBieims tolk- ning synes plausibel: Mens gildebroderen var fopligtet til at yde sin brodel bistand ved sin ed, var den udenkrstaiende ikke forpligtet, men dog berettiget. Plidere blev gildebrodrenes ed tillagt saxlig vaegt, n& den blev aflagt sammen med andre gijde- brodre, mens gildebroderens ed kun talte som en almindelig ed, riar hm s v ~ g e d e smmen med udenforstående. B alrPnindeBi&ed gjddt den regel, at i sager vedrarende interne forhold i gildet var det kun gildebrodrene tilladt at aflzgge ed. Gildebroderen havde som n-wt berettiglse til at svaege sammen med udenforstiende; ifolge Bap- penheim v a det ham tillige tilladt ved en dmindelig retsinstms at vidne imod sin broder sammen med en udenforstaiende, safremt den ndstnaemte havde retten pa sin side.83 h o d Pappedeirns sidste slutning taler en bestemmelse, som blev ind- fart med Skanor-redktionen, idet det her fastslais, at hvis en gadebroder ikke star nn broder bi, men vidner imod h m og på den m&de skader h m og hans ting, da skal vedkommende bade 3 mark til broderen og 3 csre til bradrene.% GPldeskr&erne giver saedes ikke belaeg for P-penheims slutning. Det må dog have vsret tilladt en broder at vidne mod sin gildebroder i det tilfslde, hvor oldermmden og alle gildebrodrene havde givet deres accept til, at gildebroderen kunne sanuages for en retshstms udenfor gildet.

budsgildeanes vaernefunktion kom endelig til udtryk i form af akonomisk stcstte. Tak-ordningen er dBerede navnt, men demdover krzver alle skrgerne okonomisk bi- stand til en broder i folgende tblfzlde: Hvis en gddebroder havde draebt en udenfor- staiende, var hans broder forpliset til at kqaslpe h m til at flygte ved f eks at l h e h m

sin hest; dcade hesten og kunne låneren ikke erstatte den, m&tte &e gildebrsdrene be- tale, i Flensborg og Odense skrai bestemtes hestens pris til heholdsvis hojst 4 og 3 mark.8%igledes i det tilfaelde hvor en gildebroder fandt sin broder i havsnad; bro- deren skulle kaste for 3 mark varer ud af skibet og tage den nodstedte gildebroder op

i sit skib; hvis den Gomlykkede broder ikke kunne betale udgifterne, skulle alle brod- rene betde for ham, dog ikke mere end 3 mark.% Endelig var der det tilfzlde, hvor en gildebroder sad i fmgenskab hos hedninger. Ogsi3 her skulle en naervsrende galde- broder trzde tYP med pekeanisre midler. Mens FlensborgskrBen ikke er entydigYs7 bestemmer de ovrige skrger Bc1at, at den naidstedte broder skulle betde pengebelabet tibage, hvis han emede dette, ellers matte gildebrodrene g k i d e fore hanom, om thet e n (&y iq marcks sEqld."

Andre bestemmelser om o k o n o ~ s k bistmd blev hdfod i de yngre skraer. Sdedes bestemtas det fra og med Odensskraen, at om nogen broders hus brsndte, da skulle han som hjadpi have 3 penning fra hver gildebr~der.'~ Fra og med Skanar-redaktio- nen blev en broder garanteret aksnomask bidand fra gildebradrene, hvis han var fzngslet, hvis h m havde f&et sit gods besla@agt eller wr f~ngslet af kongn, eller hvis hm havde lidt skibbrud og kun havde reddet gods op til en vmdi af P mark; bi- stmden fra hver broder bel& sig ti$. 3-5 pennirnge.'' Denne gensidige forpligtelse blandt brokene $2 at yde hinmden okonomisk bistand ka&teriserede P-pe&eim som >die Cegenseiti&eitsversichemng mit beschr&nakeem Risiko)). Ifolge P-penBieim var Knasdsgi%derne e n h u ikke e&vervsrettede, hvorfor den gensidige forsPkPang ikke havde andet sigte end en hjaslp til gildebrodre i nacl." Om Papgenheims sidste slut- ning er rigtig vil blive diskuteret nedenfor; det må imidlertid sti3 klart, at den okono- miske bistand havde zndret karakter i de yngre bestemmelser i skraerne, idet det nu blev pa8agt hver @Idebroder at yde et fastsat belab som hjag-lp til den naadstedte bro- der, og dette be%ob skulle ikke tiIbsebetdes, heller &%e i det tilf~Pde gildebasderen havde tgstr~&lceli- midler. Et egentligt forsikringssystem synes derfor at have vzret under adviBc8ing indenfor budsgiPdeme omkring midten af det B 3. &hundrede.

Gildeskråeme indeholder desuden bestemmelser vedrorende hor, voldtsgt, h m - m r k og roveri, og og$& i disse bestemmelser erkendes den entagende retssikring i s m - fundet. Flensbor~kr&en bestemte, at i det taBf~Pde en gildebroder blev raver, da skulle han vsre die bradres niding, og hms liv og de gods vsre forbrudt. 16dge OdensaskrAen skulle denne broder vtere nidhg, og hans penge skulle t i l d a m e s brod- rene. Skanar-red&tPonen var endnu milidere i sin dom, idet den blot bestemte, at ved- kommende broder skulle 8adGses af galdet som nidlaag.'% I en anden parqraf hedder det i Flensbogskaen, at Bavas en broder går ind i en mden broders hus eller gård med vaben og d& sini broder eller hans hustru, son, datter eller nogle af hans tjenestefolk, da skulle voldsmmden bode med Piv og gods. IIfaBge Odenseskraen skulle voidsmm- e forbydelse bade 6 mark til den fomrettade broder, il mark til gilde- brodrene og 112 mark til oldermanden. De awige skrier har ingen bestemmelser her- om, h%rilket må talskrives den stigende betydning, som Paongns fredslovgivning f&.93 Fra og med Odenseskraen bestemtes det, at om n o g n gos hor med sin broders hust- m, eller hvis han voldt-er sin broders hustru, datter, sader eller andre kvindelige famdiemedlemmer, da skulle han vises ud af gildet. Ifolge Odenseskrien bestemtes det tillige, at hvis no-n griber sin hrastm i hor med en anden broder, da skulle

hm

have en amen senabroders e>ithne, for han diraebte h m . Ogs& pal dette punkt vmdt den dmindelip ret frem, idet Sksuior-redktionena ligefrem citerer loven. Her blev

In honore sancti Kmuti martyris. Konge og KnudsgiMer i det 12. århundrede 135 det bestemt, at den forurettede broder skulle have forst 2 og siden B2 broche som vidner, far h m med lovens bialigelse kunne dr-be broderen.94

Med hensyn til hele sporgsmaet om gaderne$ vaernefunktion star det endnu tilba- ge at vurdere Salomon Krafts opfattelse af Skmor-synoden &r 1256 og de ved den lejPi&ed udfzrdigede gildeslcrbr. Kraft mente, at flgrtnin-n af' kudsgildernes sam- lingssted fra Ringsted til Skanor i forste rzkke skyldtes kirkestriden og de lovlose tider. Denne opfattelse byg-de Kraft på en andyse af Skmar-redaktiom. Hm sog- te at p&vise, at der var indfart flere nye paragraffer, hvis hdhold bar utvetydigt vid- nesbyrd om lovloshedens tryk og gildebrodrenes reaktion herpå: »Ibutsbroderna

. . .

höjde rattssakerhetens fana i en laglös tid, nar inte ens Lundadomens heigade valv skonades fran strid~larmet.))~' Men var det ~ r k e l i g IKnudsgilderne, som »hzvede rets- si&erhedens fane»? l[ en af de paragraffer, som Kraft freanlhsvede, hedder det, at hvis en af brsdrene blev kaldt til kongen eller bispen, da skulle oldermanden vslge 12 bradre, som skulle fdge broderen. En anden paragraf bestemte, at hvis nogen gade- broder fik sit gods bedadagt af k o n g n elPer en havdhg, eller Inan blev fanget, da skulle de bradre, som h m undveg til, BijaePpe h m med et mindre fastsat bel& hver.96 Disse paragraffer vidner nsppe om Iovl@s&edens tryk omkring midten af det 13. %r- Pieindrede, men giver snarere belsg for den stigende indRydelse, som Pcowgens og bis- pens domsmagt efterhånden fik. Og det synes som om, hudsgilderne indordnede sig under avrighedens retssystem. &t m& tilfsjes, at den markedsfred, som herskede p5 Skanor-halvmen, og som ifalge Kraft motiverede ~ u d s g i l d e r n e til at f o r l z ~ e deres saaralingssted dertil, netop var garanteret d kongen.

PA

den anden side m2 det indram- mes, at I(Jludsgi1dernes v~rnefunktion endnu i k h var udspllet p i dette tidspunkt. Det er phist, at der i FPensborgskraen navvnes forskellige former for f o c ~ r s d i n g e r , ~ ~ s5ledes gildest~vnet, drikkelaget og messen for aflade brodre. Gildestsvnet synes at have vaeret forbeholdt gildebrodrene, og her blev der taget beslutninger om alle gil- d e ~ a g e r . ~ ~ Gildeskråerne levner ingen tvivl om, at der blev afholdt drikkelag i l[(wuds- gilderne til langt and i det 14. &hundrede.

N&

drikkela-t skulle a&oldes, var alle gildebrodre og -sastre forpligtet til at komme, og vedkommende, som ikke modte op, blev tmnget til at bode så meget 01, som h m ville have daukket vedgilde dm6z, og i Flensborg og Odense slcr8ernes bestemmelser skulle h m tillige bade 9 artug.% En lang r-ld<e bestemmelser vidner om et serdeles livligt gilde dmk. Saledes blev der be- stemt bodestraf for at spilde sin 01, slå sit krus P stykker, kaste og odelizgge vokslys og kaste op i gildehuset eller på PiJernvejen. kigledes blev der givet bodestraf for den, der lagde sig til at sove i gildehuset og naegtede at g& Fra og med Odense- skraien blev det forbudt at medbringe våben til gildet, som man kunne skade sin gilde- broder med.''' En sadan bestemmelse var p% ingen made unodvendig. Det fremgar af en anden bestemmelse, hvor den, der slår sin broder i gadehus eller -g5rd med okse, b s n k eller s t d , s i h m blothegh wovther9 swo at han tkzmf $mm-el$ with ogh at bin- d e s , skal bade hehoioldsvis 40 mark (Flensborg), P2 mark (Odense og Skanor-redak- tionen) og 24 mark (Mdma, B300 og 11350) til den skadede broder.*" Den meget h@je bade i II;Bensborggildet er endnu et belsg p& den hsje grad af solidaritet, der var

136 Hans Torben Gikaer

blandt bradrene i de sldste budsglder. En rzkke nye bestemmelser i Skmor-red&- &ionen vidner om, at drikkelagt stadig var en livlig aktivitet omkrhg midten af det 13. hrhundrede. Der blev ssledes fastsat badestraf for den broder, der p2 grund af dmk faldt om i selve gildehuset, eller hreand h m n2ede sin egen ggrd, i det t i l f ~ l d e en @Idebroder stodte en anden broder vzk fra h a s plads i gfidehset og beholdt plad- sen med magt, eller hvis en gildebroder skabte skandde i galdehusetOPm Nogen e n d - ring eller sv~&else af driBe1age.t

a

Babet af det 13. Ahwdrede km sgedes ikke p2- vises i buds@ldernes skraer.

Som det dkrede h a vsret n a m t spillede kulten for de afdode brsdre en stor rolle i de fleste gilder. OgsA i meadsgi%derne kendte man til sadane ceremonier. Allerede Fbnsborgskr&en bestemte, at når et medlem af gildet dm, da skd alle brodre og sadre failge laget "L @ m n og ofre en penning ti1 messe for hms sjzB. Den, der ikke gsr dette, bader 9 ortug. S m m e bestemmelse er indfofi i da senere ~ k r a e r . ' ~ I de to yngste Ndmeasknaer blev det bestemt, at brodrene skulle komme til messe ti1 -re for gildet og til frelse for de afdsde bradres sj-le. Omved 1300 skulle der holdes tre messer, et halvt Anhundrede senere fem messer. Flere af disse messer blev holdt umiddelbart efter eller endog i t i l h y t n h g til drikkelagt. Den ~Bdre Kallehave skra synes at give belsg for at messe og driHcelag kunne finde sted p8 s a m e

Skanear-redaktionm har derimod ikke en lignende be~temmelss;'~ de religiose aspek- ter blev tillagt en stadig storre betydnbg ved slutnhnn-n af det 13. ~rrkiundrede.'~~

Undersagelsen af audsgildernes e&vervsfunktion k m naturligt tage sit udgangs- punkt i spogsmdet om, hvem der var medlemmer af gdderne i det 12. og 13. &hund- rede. Det. er allerede n-vnt, at Edith Ennen mente, at gildebrodrene forst og frem- mest var rgsende, mens Lauritz Weibull mente at kunne phvise, at brodrene var kab- msnd, som rejste bade indenlmds og udenlands. Max Pappenaheh og Karl Beg1 mente derimod ikke, at gildebrodrene tiborte an bestemt stmd elPer et szrligt er- hverv."O" En undersogelse af den ~Bdste U d e til baadsgildemes historie, Vdde- mar r s brev til Gotlmdsgildet, viser helt klart, at dette gilde var en smmensIutning af danske rejsende p i Gotlmd; der km derfor ikke herske tvivl om, at danske kab- m-nd var engageret i handel i asterso-omrgdet p& dette tidspunkt. Videre har Wei- bul8 med rette peget p& oplysninger i gildeslcrbrne, som viser, at gildebradrene kunne v ~ r e engageret i handel. Men var db brsdrewe i Whudsgilderne kobm-nd; er det mu- ligt urniddelbat at projicere s m m e n s z t n h ~ n af Gotlmdsgddet over pA de ovrige gilder? %f@Ip en sen beretning om kong Niels' flugt til Slesvig, blev kongen advaret mod gildet Pezlagh), der havde haft b u d Eavard som oldermand. Konpn havde da spurgt, om han skulle vere bmge for slcomagere og s k r ~ d d e r e . ' ~ ~ En enkelt bestem- melse i gi8desbAerne m& Pnddra-s i denne sammenheng. P& Skaanor-synoden vedtog olldermaaidene at udelufie dlále bagere fra fiuds@lderne, hilket og$% @ddt bagre, som allerede vax gildebradre.""enne paragraf er interessmt ud fra flere synsvink- ler. For det forste beskyrker den kran&ens udsam? idet det m8 stba klart, at i hvert fald en del af gildebradrene faktisk var hhdverkere, og det indieerer, at Kaiudsgd- deme ikke udePuMcende varetog Btabmandsinte~esser~ Dernzst kommer spargsm2-

In honore sancti Kaninti martyris. Konge og Xnudsgilder i det P 2. aIrhundrede 137 let, hvorfor bagerne blev udelu&et Ga. budsgilderne omkring midten av det 13.

arhundrede. Node forskere har ment, at udelul&elsen af gildet skyldtes, at bagerne havde udavet deres erhverv p& uzrlig vis."' En mden mulig årsag kan anfares. Det m& nemlig bemzrkes, at forbudet mod bagere i %gaiudsgilderne var vedtaget af B8 ol- dermaend og givetvis var Bmdsdaklaende. Forbudet var med andre ord vendt mod et helt erhverv. 1 Flensborg havde blandt andre bagerne far &r B284 sluttet sig sammen i et forbund, der dog endnu ikke kunne kddes et epntligt lav.'" RestriPctionaeraie mod bagerne var smdsynligvis et udtryk for, at erhvervsiaateresseraie blev tillagt en aget betydning omluing midten af det 13. arhundrede. De to skraer fra Malm@ fra henhddsMs ca i380 og 1350 indledes begge med en paragraf, hvis owrskrift lyder de personis intmntibus. Her hedder det, at den person, som oanslter at indtr-de i hudsgildet, sltd vzre egniet, uden d&Iigt rygte, retskdfen og h ~ d e r l i g . " ~ H disse skrker 1ggges der med andre ord vxgt p& msogerens persodige dyder; nogen be- tingelser til ansagrens erhverv bliver der ikke stillet, og i overensstemelse hermed er paragraffen om ude8uHaelse af bagere fia gildet gledet ud af den yngste skak. Disse h a v ti8 de nye medlemmer m8 sAkdes ses i sammefizng med den zndring af ICnuds- gildernes karakter, som t r ~ d e r frem ved slutningen af det 13. Arhundrede.

Som tidligere naevnt mente Lauritz Weibdl, at sigtet med Ndeskrgerne var en regulering af' bradrenes indbyrdes forhold, ret og sgdvane og det sociale liv indenfor gdderne; det var ikke menin-n, at sltråerne skulle give foreskrifter om br~drenes erhverv. Det er imidlertid et sporgsma, om denne mrdering er rigtig. Undersagelser d de flamske k~bmmdsorganisationer viser, at foreskrifter vedrarende medPemmer- nes erhverv netop blev nedfaeldet B de skrevne statutter. meadsgildernes skraier m& dts8 vgere det sted, mm skal soage efter oplysninger om brodrenes erhverv. J1 de ae1dste skr8er bestemmes det, at en ny broder sltd selv svare for sager (vedranrende fordringer dler gzld), som er opstaet for hm incikradte i gadet, mens alle brodrene var forpligtet til at hjaelpe h m ti8 rette, efter han var blevet videre be- stemmes det, at hvis en gildebroder krmvea sin broder for penge, og denne naegter at betde, da skulle han vzrge sig med bradres ed."' Det mA saledes vatre klart, at i hvert fald nogle d gildebr~drene omkring B200 havde pengt~ans&tionea med uden- forstalende og med hinaniden. V~sentPi- er to nye bestemmelser, der farste gang op- trder I Odenseskraen og gentag5 i Mdmakrierne. I den farste p x a g a f hedder det, at den gildebroder, der szlger sin broder nogher tkeing r~rende alker vrore~de aller noger boscrap og siden bryder sit ord, hm skal bade to gange sa meget til broderen, som han skulle bade til kongnas ombudsmand, og to gm- s8 meget til alle gilde- brodrene, som han skulle bade til statsens r&. I den anden puagraf bestemmes det, at den, der gar sin gildebroder f'orkob pa kob elPer salg, h m skal farst oprette broderens skade og d e r n ~ s t bade 112 mark til dle gildebradrene.'" Sigtet med disse paragraffer var klart at gribe ind B og regulere udavelsen af et erhverv, nemlig handel. Gildet sagte sdedes at sikre den enkelte gildebroder bade mod bmd p8 han- delsaftder og konkurrenceformidaaing. Medlemskab af gildet betad en fordel for den enkelte koabmmd, men for de handlende gildebrodre var det en lige a& klar fordel at opt-e s& mange k o b m ~ n d i gildet som muligt, da risikoen for overeraedelse afhan-

delsaftder og ulige konilkurrence derved fomindskedes.

H

Skauior-redaktionen ind- fartes andre foreskrifter, som IP-ledes tog sigte p3 kabmmdserhvervet. H en bestem- mela blev det kraevet af brodrene, at i det tilfaelde en broder opholdt sig i en (frem- med) by og behovede hjzlp til besbttelse af sig selv og sine, da skulle tolv braadre v-re rede til at yde forsvar og fal-skab med våben fra g~stgiveriet ti8 torvet og til- bage fra torvet til g~stgiveriet, sdsn- broderen var i fare. En mdan paagraf be- stemte, at hvis nogen broder mander en andens hjsBp til t-tbeliggende steder, og denne nagter at hjaelpe ved at ride eller g3, da skd

hm

betab en mindre pengeba- de.'" Disse paragraffer giver belsg for, at gildernes vaemefunktion endnu ikke var udspillet, men de rober p& s a m e tid en oget interesse for hmdelsktiviteter.

Ovenfor er det allerede vist, at et fors&ringssy&em var under udvuiag i Knudsgil- derne. Ifalge Bqpenheim tog dette forsikringssystem dene sigte pA at yde hjalp til nadstedte bradre; i gilderne fandtes endnu ikke en »BJPiterstbtzung behufs positiver Fördemng der ökonomischen Interessen)). Men denne veirdering er nappe rigtig. I Odenseskr3en bestemmes det, at hvis en broder mistede sit skib, da skulle hver gilde- broder yde et bestemt belab til h m , safremt han havde behov. % Skarnor-redabionen hedder det, at hvis en gddebroder Bider skibbrud og af sit gods redder op til B marks vaerdi, da skulle h m modtage et pengbelob fra hver gildebroder. 1 en anden paragraf bliver det foreskrevet, at hvis en broder fik sit gods beslaglagt af kongen eller en stormand, da skulle brodrene Bagaelpe med et fastsat be~ob.'" Disse paragraffer tager netop sigte p& at stotte bradrenes okonomiske og hmdelsmsssige interesser ved at skaffe erstatning for tabt gods. I Skanar-redaktionen er Odenseskraens forbehold over for broderens behov for erstatning diniheret. L33ledes havde mudsgilderne omkring midten af det 13. &]hundrede faet karakter af et ssforsikrhgsselskab.

budsgilderne er blevet karakteriseret som en Itaarnsa, et hadelskompagni eller -koncern med monopol p& handelen i et bestemt omrade. Det må slAs fast med det s a m e , at ordet hmsa ikke forekommer een eneste gang i kademateridet. H arengaen

bi1 Valdemar I's brev til &tlmdsfareme hedder det, at det er skik blandt alle folke- slag, at kabmznd, som rejser i forskellige dele af verden, styrker sig ved love og cere- monier, og hvor fremmede iI&e kommer til IijteBp, afstBr de ikke fra at forsvare sig selv.''' Der er salledes en klar overensstemmelse mellem awngaens beskrivelse og @l- desh&ernes bestemmelsen vedrarende v~mefunktionen. Crundbetydningn af ordet hmsa er en forening af ksbmsnd i udandet, en bevgbnet skare, og i denne betyd- ning kan ordet anvendes i relation til Gotlmdgildet. Men som n z m t havde hansa en udvidet betydning, nemlig henholdsvis en lamdelsafgift og en kobmandsorgmisa- tion, som opkmvede denne afgift og derfor sad inde med et monopol. I brevet til Cotlmdsfarerne nauvnes to former for betding, som blev akrsvet gildebrcadrena. Ben farste var et indtraedelsegebyr (iapoias), den anden et arligt bidrag (eleemo- syne annualeses). En naermere bestemmlse af indtrsdelsesgebyret gives ikke, udover at det i brevet indiceres, at kongen rAdede over dette gebyr. Og der er intet i gilde- skrAerne, som blot antyder, at budsgilderne havde monopol pA harndelen i et be- stemt omrade, og at Pndtrzdelsesgebyre& regulerede adgmgen til denne handeLn0 Havde budsgilderne v ~ r e t r e ~ l a r e monopolg2der, ville det have vceret af afgorende

In honore sancti HCanuti mxtyris. Konge og KCnudsgPPdeh I det 12. århundrede 139 betydning at begrznse adgmgen til Bnmdel i de omr&der, hvor Hgnudsgilderne drev handel eller eventuelt havde modtape hmdelsprivilegier. Men herom h x gildeskra- eme ingen biestemmelser. Dan mden form for betaling, som ifslge brevet til Got- landsfarerne blev a k a v e t brodrene, var e b e m o s y n ~ mnuraEes. Det var et bidrag, som udePu&ende havde et religiod sigte."' Blandt skrgerne n-vner alene Malm@- skr2en fra omkring B 300 dette bidrag, men tilfojer sieut anik;quieds est consufhm. 1 paragraffen bestemmes det, at et fastsat bebb ad elemosinam et ruzinkkerium eon- vivii betales ved dri&eIaget.Iz2

Tilbage stk endnu sporgsmaet om budsgildernes organisation i Ringsted og si- den Skanesr. Rngsted var samlingspunktet for kudsgildernes oldermznd indtil ti- den mellem 1231 og P 256.

Ar

P23 P smPedes gildernes oPdermand stadig i Ring- sted,Iz3 mens de i P256 holdt mode i Skmor. Hfdge Weibull var Knudsgilderne ved Valdemm I's initiativ forenet i GotPmdsfarernes hmdelskompagni, og centeret for dette handelskompagni var Ringsted. Men det er et sporgsmail, om Rngsted over- hovedet var udset til at vzre et fremtidigt hmdelscentrum. Det synes ikke at vare tilfzldet. Den geografiske placering gjorde det direkte uheaisigtsm~ssigt at placere et hmdelscentrum i W i n g ~ t e d . ~ ~ Hvis hmdelsinteresserne: havde v ~ s e t hudsgil- dernes primaane eksistensberettige8se i den anden hdvdel a f det 12. Ahundrede, ville det have vaeret naturligt at placere budsgildernes centrum i den store hmdels- by og transitham Slesvig.

RiGle@epolPti&en mod Engsted er vasentlig i denne sammenhzng. Allerede i B B35 stiftede Erik Emune et bradresmfund ved den kirke i Ringsted, hvor birode- ren Ihud kavard l5 begavet. Wn-n tilstod brodrene 10 mark &ligt af midsommer- gaklen i Wingsted, det hdve a f Wingsted Skov samt nogle andre besiddel~er.'~~ B 1 P46 gav Svend Grathe kirken i Engsted hdvdelen a f byens agre, en eng og et mol- lested. To air senere tilstod han brodrene skoven Thislund og hele midsomerg-idm

a f Ringsted foruden indh@stningsiarbe~idet.~~~ Vddemar H bekrzftede i l164 Brik Emunes og Svend Grathes gaver til kirken i Ringsted og overlod den resten af aggrne samt tienden i byen. Endvidere overlod h m kirken

d

kongelig ret og oppebsrsel a f

smtlige kirkens giirde og jo~dbesiddePser.~"' Kong Valdemars Jordebog medtagr nogle f& oplysninger om Wingsted. H %tonglevslisten star folgenide: Soburgh cum atfi~enciis quod dafum esf pro Ryngstafh. Da kongelevsiistens forhg sikkert er ~ l d r e end hovedsty&et, m2 det stamme fra tiden fesr ca 1231."' ~ingsted by blev dtsA Ikke henregnet under krongods8 i en tid, hvor Hgniudsgdderne stadig brugte Wingsted soni madested. Det var derimod kirlcen, som sad inde med Ringsteds @r- der og midsommergzBdenPP Soborg, som fornenitlig tilhorte kongens patrimonium, blev givet i magskifte for &ngsted.lz9 1 Jordebovns keibstadsliste er Kn-ted op- fmt med et belob pal 9 112 mark. Belesbet er muligvis midsommergalden for Ring- sted. Kobsiadslisten er irnidedid yngre end konglevlisten og skulle hidrsre fra

Christoffer H's regering~tid.'~"er behsver derfor ikke at foreligge en modsigelse mellem de to lister; kongn k m have kramet midsommergarldena for Engsted tilba- ge i den mel8emBiggende i ~ r - f i e . Mgiften for Engsted er i avrigt >$bemz~kelse$v~~- dig Idle i forhold til afgiften for N~stved og RoskaBde. I Flandern og vistnok ogsai i