Kong
Christiern 2.
1481 blev kong Christiern 2. fmdk paa Nyborg slot paa Fyen ved Storebzlt, P559 d ~ d e h a n paa Kalundborg slot lige overfor paa Sjaellands kyst. Mellem fodsel og d ~ d , der fandt sted saa naer Piin- anaden, ligger et hejsl omskiiteligt Piarclmb paa ikke miildre end sytti syv aar. Det blev skaaret over i to lige store halvdele, da kong Christiern 6523 63. april sejlede bort med sin fPaade f r a HPnaben- Piavii og sine tre Pionceriger. Han var da 42 a a r gaamainel og fik endnu 35 aas at leve i. Den farsle halvdel af hans liv var en stadig Bylikelig opskigen, soin 16-aarig prins af Daninark var han med i siin fars ko113 Haras eller Johan 2.s erobring af Sverige 1497, Ira sit 25. til sit 31. aar var han vicekonge i Norge i faderens sted, B513 blev ll-iaiz ved dennes d ~ d Daniinarks og Norges konge, B515 indgili haal zgteskab med verdei~sherskeren kejser Carl 5.s ynd- lirigssmster Elisabeth, del fornemste zgteskab nogen nordisk konge negeiisinde har indgaael, og B520 blev han endog Sveriges arvekonge. Men den anden halivdel af hans liv var en Ilgesaa sta- dig ulyltkelig nedgang: 1524, aaret efter flugten, det bristede haab oin ved liejserens hjaelp at kunne generobre sine tre riger, de ned- vaerdigende landllygtighedsaar ved fattighoffet i Lier i Belgien laos dronzningens &ante, 6526 dronaiiiig Elisabeths ded, 8531 det helt namislykkede erobringstogt kil Norge - og saa fra 1532 det Bivs- varige faengsel, til 1540 paa S ~ n d e r b o r g slot og de sidste ti a a r et slcaansominere paa Kalundborg.
Hvorledes var den mand, den. fik at geizaiemleve et saa langt
og byrdefeildl. liv?
Ud f r a niioderile psykiatrisk forsltniiig, der s t z r k t f r e m h v e r V o r e d r a g i svensk radio 15. dec. 6946.
deii nuje suinilnenlizeiig, der lader sig paavise inellein Begemsbyg- nilig og aandsforin, h a r man i nyeste tid p r ~ v e t paa at bestemme, livillien :if de ko freinberskende mennesketyper liong Chrisliern-s maa antages at have tillhort: den kraftagtbyggede pykniker aned den aahiie og foretagsoaniile Biarakter eller den slanke inagre asteniker, indesluttet i sig selv og lidet ini~delioilimende overfor niidre. For en snadaii unders~gelse er der imidlertid intet sikkert grundlag i Iioiig Chrisiierns tilfælde, allerede fordi de faa tilbage- blevne slielebrester af hans lig, der er sandet i en liiste I St. Kriuds liirlie i Odealse, kun er blevet flygtigt betragtet og beskrevet i 1894 og derfor intet fast holdepunkt afgiver. Der er ganske vist flere sallitidige analerier og tegninger af lioligen, endog af saa frem- rageilde kunstnere soin Durer og Lucas Craxiach, og der er og- saa gode stik. Men heller ilalie disse fmer til noget sikkert resultat,
Cordi de paa en inrerlielig maade er modskridende, idet malerierne inaaslie nok Iiar el asteilisli przg, inen stikkene synes at vise en ty- pisla pylaiiiker. Deii i det hele paalideligste afbildning af kongen er Claus Bergs frzskulptur f r a allertavlen i St. ICnuds kirke, der e r fra aapeiie 1519-1522.
Bortset herfra maa inan iiujes illed a t tegiae ek flygtigt yor- ir& paa grtaildPag af de beretninger sin haiii, der foreligger, ineai \om d e s v ~ r r e nzsteii alle er skrevet af hans bitre fjender, af hvilke liarnieliterintiiaken Poul Helgesen var den mest badefiilide. Breve f r a og til hain er kun bevaret i ringe tal.
Kong Christierln var e11 veludseende, anselig og velpropor- tioneret mand med smukke bruiie ujne og kraftig haas- og slizg- vzelrsk al' sainine farve. F r a tidlig ungdom var hans Yegenie vel- trznet i tidens sport, der var ridning, turneringer og ridderspil, hvori han soni iiiig prins med kraftige larisestod lettede den ene herre af sadlen efter den anden. Jagteii var hans passion som den var alle Pierremznds dengang og senere; livet ombord i et skib var han en ynder af. Faerden i iri luft var ham en n~dvendiglied ogsaa soin v z r n mod s~rgrnodige tanker. Den godmodige Bertram Ahlefeld, der var slotsherre paa S~nderborg, var fortviviet over, at hans laongelige fange enidnu i sit 65. aar red ild oin natten, naar ha11 ikke kunde sove.
lian fik lejlighed til a t lzgge for dagen i den julimaai~ed 1502, (da laaia 2 1 a a r gaininel af sin f a r fik betroet en lioinmando i kampen orn Elfsborg og Bahus. Og ligesaa senere under et bondeoprm
i Norge 1308. Men h a n var ikke noget feltherretalent, liavde end ikke, soin eiless de fleste danske konger, nogen militzr aiabbition. Hvad andel hail end lian have haft i tilrellelzggelsen af den dyg- tigt gennemfixte erobring af Sverige 1520, den danske Bnaers stnrste miliizere hedrift, overlod hala dog den militaere ledelse deraf
til Otte Kruinpen og koin forsl til med flaaden, da StockP-iolm var ii~desluttet af liaeren. Senere hen, da han ikke havde nogen dygtig general til \in I n j ~ l p , koin hans egen inanage1 paa militaer indsigt, beslutsomhed og initiativ aabeiillyst frem paa den mest skaebnes- araligre rnaade. Saaledes i febr. 1523, da han vanlielinnodig veg til-
Ilage for at benytte den h z r , han havde paa Fyen til at slaa de jyske oprorere ned med, og i septbr. samnae aar, da halm ikke kom sine trofaste Isorgere i Ihbenhavn og MaPiaio, der under Henrik Goyes og Jurgen Rochc ledelse kaenipede saa tappert for hain, kil
1ij:elp ined de 10.8400 irmand, han kunde fremskaffe, ineai mente at niaaite haave 30.000 mand dertil, og elidelig og afgorende i 1532,
da hele Norge havde sluttet sig til ham som dets konge, inen han
lod Mogens Gyldeiistjeriie sidde uantastet paa Akershus aned kun 30 mands besztning, til der hen paa foraaret kom 7.000 mand ti1 undszekning f r a M~benhavn og kongen saa uden kamp overgav Norge og lod sig sejle til li<r4benBiavn til 27 aars fangeilskab.
Kong Christiern var ikke inilitaert indstillet eller opdraget; Biain var Ilideriskabeligt oplaget af politik, opdragel dertil af sin far, kong Hans, som laan sikkert dybt beundrede. Den politik, som Pianm var en $@dende forkaemper for, saa Bznge h a n Piavde anagt dertil, var graaiidlagt af hans farfar kong Christier~i 1. og viclere kadfcar- met af lians far. Dens maal var udeiirigspolitisk den endelige erobring af Sverige og iaedlizempelsen a l Hansekobmaendenes over- magh, indenrigspolitisk var dens niaal tilbagetraengliinge~~ af deri overinaegtige liatolske liirlie og den hovmodige og egenraadige verdslige adel og styrkelse af kongemagten, for at den kunde s t ~ t t e og iremdrage den driftige og dygtige borgerstalild og faa mage kil at besliyhle den tanidertrylite bonde. Det var ikke det, at ban so111 barn en kort Lid levede i et velstaaende k~beaahavrisk borger-
hjein, der gav hain hans borgerlige indstiiling, den var et fast gruiidtraek i hans væsen og i hele den politik, han havde arvet f r a sin far, og hvis effektive gennemforelse var hans livs store og eneste maall.
Da kong Hans 1507 sendte sin son soin vicekonge til Norge, kunde han være aldeles sikker paa, at prinsen vilde gcnnernf~re netop den politik, der geiineni 25 aar havde vzeret koiigei~s egen i Danniarli. Dette skete ogsaa med stor kraft, inen ogsaa med det resultat, at da kong Hans d ~ d e 1513, og del danske rigsraad skulde hylde kong Christiern 2., slog den danske adels had til begge, baade fader og son, frem i klare luer; des var dem, der allerede da tænkte pas a t forhindre, a t prinsen blev Danmarks konge. Det aabenlyse had, han hel- modte, fremkaldte en dyb bitterhed i den unge konges sind. Saa meget fastere blev hans beslutning om, at den politik, han ailsaa for den rette, skulde genneinlores fuldt ud, og hans beslutning herom fik en undertorle af liden- skabelighed,
P
de ti aar fra 1513 til 1523 lykkedes det kolig Christiern at opretholde denne politik og i meget vzseilt'kige dele deraf at f ~ r e den igenneiia til sejr. Man her rejser sig del sporgsinaal: naar dette lyliliedes, var del da lioligei~s faste karakter og stzerke vili,je, hans indsigt og kyiidighed, der var aarsageii? Var det ogsaa Imam, der selv traf beslutiiirng om de midler, der var n@dveiidige hertil? Disse s p ~ ~ r g s i n a a l mente inan i ~ l d r e tid at iiiaatte besvare med Ja, kong Cliristiern selv var i eet og alt, i godt og oiidt deli afgorende kraft i det, der i dette tiaar skete i Danniark og i Norden. Men lier har opfattelsen zndrel sig, efterlmaanden soin man er blevet opmærlisom paa, i hvor inai~ge tilfzelde kongen viser en i~jnefaldeilde personlig varikelinodighed og ubeslutsom- hed, som det tydeligst fremtræder paa det inilitære oii~raade, og i hvor h n j grad haai niaa have været paavirlielig al' sine oingivelser, nu og da endog mere tilhIdige omgivelser.Der er her eet træk, som maa fremhæves. Kong Cdliristiei-n var saa langk f r a en indesluttet og tilbageholdende asteniker, at han t v ~ r t i i i i o d i I l ~ j grad sogte venskab og var al' nalrrren sel- skabelig og aabeii for vensliab, ganske vist fortrinsvis med mænd, der havde samme politiske anskuelser som lian selv. Meia eiadilu
i r a hans fniigenslaalasaar k a n Bertram hhlefeld i o r t ~ l l e oin, Iivor ledes koaigeii f ~ r d c s olil i Senderborg, paa slaibsbroen og ved stranden og taler med enliver, h a n traeffer paa, a l ' l ~ g g e r besog 110s syge, indbyder storre selsliaber af juiakeie, I~orgere i 1~yeia og deres fruer og b c v ~ r t e r deiii liolageligt. Saaledes var Ilan ogsaa B siri tirag- doin, n a a r h a n var til bal hos det hergenske borgerslial,, selv del svenslie rigsraad laar givet elm skildring af hans venines=l8aed ved festdagenp paa Stockliolm slot i de ferste laovembeidage B520 -- d e s v ~ r r e koiii denne veialies=lhed bagefter kil af sLaa L'or (dem som e n iiyrai~s afsliyelige hykleri. Det kan Lilfe.p'es, at Ilara paa sili ilden- landsrejse 1521 gjorde det bedste indtryk paa alle de betydelige n i z ~ ~ d , han der traf, Erasiiius f r a Rotterdain og deia eiigelslce stats- minister, k:irciiaial MTolsey, der sagde olli Iiaan, at elter clet ydre at d ~ m m e skulde imnaim kro, a t koiigeii var noget hastig og Pieiisynsl~s, men hala er clog eil aneget forolandig, alvorlig og belaenksoin mand, Ran lagde v z g t paa en god forstaaelse mellein kristenhedeiis fyrstel-.
Bioilg Clliristieriis borger- og boildepolitili blev kell 50111 sun rigtig og ii@dveiidig a l hovedinasseii af det dailslie lolli, ak dali- dens borgere og bnlmdrr slutlede op o m h a m soin hans tPPliaei1gen.e
i et ornfaiig, 5oni senere Bien knap nok blev bondcstai~dens Frigwrer, kong Frederili 6. til del. Men desudcn hesad koiigeia niizrkehige eviici- til :at viiidc I~etydelige ~iiei~iicskers uforbelioldiae hengiven- hed og venslaab, der fulgte h a m selv i hans uiyklie. Disse ven- skaber, soin bonige~1 saaledes sogte og gav, .ira~- sikkert killige ud
tryk for, a t hani, naar det gjaldt genneiiifm-elsen al hans store po-
litik, ofte lulle sig yderst usilaker om miclleriie dertil, og derfor gerne tog mod raad al' dem, der var inere kyndige OL) beslutsoiiime end h a n selv. Der er blandt dem tre personer, der t r z d e r serlig skal-pt ireiia.
Kong B-lianas, der vel selv h a r forstaaet dcinlne swiilieiis karak- tersvagl-ied, gav laaiia med til Norge Erik V ( T « l k ~ ~ z d o r / , en gejstligt uddannet iiaaiad, der sililiert b ~ r have aeren for clet iiorske vicc- regentskabs succes, og soin ogsaa tog sin belclliinhg derior ved at lade sig gmre li1 erkeblsp i l'rondheinii. En usikker overleveriiig vil, a t det var ham, der 1309 foranledigede prinsens bekeildtslral> ined Dyvelie, ve1 fordi hail fandt. a t den d a 28-aarige alvorlige prins
nu og da skulde tanlie paa andet end politik. Men deral koin priiiselis 1)elrendlslrab med Dyvekes moder, fru Sigbrit Willems-
xon, der var overllegeii liyndig i enkeltheder i den haridelspolitik, kongeni t i l s t r ~ b t e , og som derfor blev hans naeraneste medarbejder paa dette omraade; hos hende kunde han i a1 sin tvivlraadighed altid finde sikker og god stertte. Som den tredje store politiske inedarbejder Irom saa H m s Miklcelscn t i l
-
femti aar gam- mel i 6517 valgte denne hajtailsete og velstaaende borgmester B Malm0 at gaa ind i politik for at hjælpe kongen i lians arbejde. Det var ham, der vel azeppe personligt skrev, men soin dog har overvaaget og Inspireret udarbejdelsen af de to store love, for byerne og for landet, hvori kong Claristierns politik fyldigse er nedfældet, deriblandt forbudet mod at saelge h ~ n d e r fra det eiie gods til det andet. Det var disse love, der blev aarsag til kongenis f ald.H en samtale i 1521 ined Esasmus fra Rotterdani skal laoiig Christiern, da E r a s n ~ u s beklagede Luthers voldsornnie brud liled kirken, have svaret: nej vist ikke, ined milde midler udretter man intet, de I~gemidler, som formaar at ryste den hele lirop er de bedste og virlisoniste. Tznkte han da paa Stockholms blodbad?
Det er den begivenhed, der P Sverige er knyttet til navne! kong Kristian tyran. Det er ogsaa rigtigt, at kong Christierns li-
denskabelige indsats for sin politik gik saa vidt, at han ikke, sae lidt soan andre politikere for og siden, vilde tage i betaeiikning at anvende derden som et politisk middel mod de haardnakkede inod- standere. Han anvendte del f ~ r s k e gang 11567 mod slotsherren gaa K~benhavns slot, Torbeil Okse, der blev henrettet for underslzb og ikke for at have forgivet Dyveke, hvad fru Sigbrit ined god grund Iiuilde inistænke hani for. Hans Mikkelsen inaa have billiget denne politislce forholdsregel, thi ti aas senere skriver han kil kongen: rigens raad er Eders m a d e alle fremmed og de er alle udi eet forl~undt, ined gifterniaal den ene slzegt forbundet udi den anden, derfor kan Eders naades gode forsætter eller aiislag som Eders naade og den menige mand kunde vaere til gavn og profit, aldrig gaa for sig, for eksempel, Eders naade sagde dem en stor del af det jeg nu paaminder om, da Torben Okse blev rettet. Men betegnende for kongen er det, at han fnrst lod Torben Okse lnean-
rette, da der var tilvejebragt et retsgrundlag derfor, d a bonde- doii~stolen havde udtalt: vi dk-rmmer ikke Torben OBsse, men hans egne gerninger dommer ham.
Den samme beiingelse stillede kongen ved deni anden lyraai- handling i hans liv, ved StockhoYnns blodbad 8. novbr. 1520, da 82 svenske bispers, a d e l s m ~ n d s og borgeres blod flad i StoeBáhoPms gader. Der er enighed om, a t det f ~ r s t e skridt hertil var den sveiiske erliebisp Gustaf Trolles anklageskrilt anod hans modstandere, d e r
fremkaldte sammensv~rgelsesbrevet, hvori navnene paa Sturepar- iiets freantr~dende tilhaengere var anfort. Kongen, der endnu i de foregaaende iesldage havde v%rek optaget a l onisket oin at vinde sveiiskerne, blev pludselig stillet overfor et krav om vold- som straf over m ~ i a d , den ogsaa var hans egne haardnakkede mod- skaaidere og tilmed iiu besejrede. Under ojehlikBeliig paavirkaing af Gustaf Srolle og den us8iaansoaname forfdgeir af kirkens fjen- der, Didrik Slaghaecb, blev kong Ghristiern med eet overbe.uisi om det forstandige i tanken om ae give sine svenske modstandere en alvorlig l m e , at anvende et af de lagemidles, der ryster hele Brroppen. hleaa han vilde have et retsgrundlag, en dom: B~kterdom- nnen blev afsagt af en gejstlig domstol og gav kongen del rets- grundlag, hail k r ~ v e d e . Saa traadte DPdriB S l a g h ~ c k og den sej-
sende h a s officerer til, de udtog ofreile, til sidst aldeles vilkaar- Pigt, og foresatte den blodige B'orf~lgelse ud over landet, hvilket konigen naeppe havde del i.
Det er naturligvis ikke let i den folkelige svenske tradiiion
ak drage hoveda~~svaret for Stocckholims blodbad over Ira Kristian Tyran til Gustaf Srolle, Didrilá SBagh~ek og deil t~jieslose
h m .
Sandt er det, ak kongen havde siin store del deri, naeii del er vali- skeligt med sikkerhed at tillaegge ham andre tyrailhaiidlinger i hans liv end disse to.Men i Danianarks tusindaarige historie slaar han3 Isor- gesregering som el inidlpaankt i det dailske lollis politiske udvik- ling. Enhver, der ser hen derover, anaa erkende, at ei klari gruind- t ï ~ k deri er den stadige BaaevdePse af ligheden, saa vidt det til
enhver tid h a r vaeret muligt. Del danske folk harer til de meget f a a folkeslag i verdea~, hvor de ydre vilkaar h a r Psuniiet fzslne eii bestemt vilje til, at lighed mellem alle statsborgere ber v ~ ï e sam-
fundets faste grundlag. Dertil bar Christiern 2.s borgerregering i h ~ j e s t c grad bidraget. Den hævede de danske borgere til politisk ligeberettigelse med hen-rern~ndeiie, den standsede de danske b0n- ders tunge gang inod livegenskabet. Moder Daninark havde lige- soin leflet siri Biiaand for at give dem, der vilde fremme uligheden i folket, en alvorlig advarsel oiii ikke lielri at gaa for vidt.
