SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Allehelgenklosteret

i

Lund indtil

ca.

1200

Ilehelgenklosteret var det zldste af de mange klostre som bispestaden Lund usede i middeialderen. Det var et benediktinerkloster, som lå lidt uden for bymuren, naesmere bestemt lidt nordnst for N~rreport, også senere kaldet St. Olufs port efter den nzrliggende St. Olufs kirke. Klosteret var indviet til Vor Frue og Allehelgen, men i daglig tale omtaltes det kun som Allehelgenldosteret.

I

et pavebrev fra 1343 1219 hedder klosteret "Monasterium omnium sanctorurn pro- pe muros Lundenses" (Allehelgenklosteret naer Lunds mure).

'

Det var således et kloster "extra muros" (uden for murene).

Allehelgenklosteret blev med tiden det betydeligste benediktinerkloster i Dan- mark.

I

1205, da aerkebisko~ Anders Sunesen havde bemzrket, at der var tenden- ser til forfald inden for benediktinerklostrene, indkaldte han de danske benediktinerklostre til generalkapitel i Allehelgenklosteret i Lund, hvor man valgte abbeden for Allehelgenklosteret til faderabbed for benediktinerklostrene i Danmark. Des- uden blev det bestemt, at der skulle holdes generalkapitel hvert ijerde år.*

I

et brev fra 1206 1814 stadfaestede paven ordningen, men kun for en forsagsperiode for fire år. Bverhojheden kom dog til at bestå middelalderen igennem, h.vilket ses af et pavebrev fra 1497 2 0 1 5 . 9 e n indebar også visitationsret over de tre benediktinske nonneklostre i Lund stift: St. Peder i Lund, Bosjo og Börringe.

Takket vaere ny forskning er det nu muligt at placere Allehelgenklosteret i Lund

i en starre europeisk klostersammenhang. Men farst en forskningsoversigt.

Forskningsoversigt

Kildematerialet til Allehelgenklosterets historie er desvaerre yderst sparsomt. Ikke et eneste håndskrift fra klosterets sikkert betydelige scriptorium er bevaret4 og kun sparsomme rester af klosterets arkiv er overle~eret.~ Heller ikke bygningsarkzolo- gien kan give os hjzlp. Kun nogle murrester af det engang s; anseelige Moster findes endnu i nzrheden af Universitetsbiblioteket, og de synes at stamme fra tiden efter 1132, det år klosteret brandte.%vornår klosteret er grundlagt og af hvem har forskerne gennem årene diskuteret.

På grundlag af det bevarede diplommateriale henfarte den danske klosterhisto- riker

J. B.

Daugaard grundleggelsen af Allehelgenklosteret til aerkebiskop Eskil

(1 138-1 177), der var kendt som en ivrig befordrer af klostervzsenet i Danmark. At klosteret tilharte cluniacenserordenen ses af et brev fra 1241 151 10.'

(2)

Senere har forskerne rettet deres opmzrksomhed mod det såkaldte Necrologi- um Eundense og forsogt at fravriste det de %a oplysninger om Allehelgenklosteret det indeholden: Necrologium Lundense (Eund, Universitetsbiblioteket, M h 6) er et blandingshåndskift for domkirken St. Laurentius i Eund. Dele af håndskriftet er blevet udgivet i flere gange omgange i det 18. århundrede. Ingen af disse udga- ver gav dog en på paleografiske grunde n ~ j e r e datering af indforslerne. Fmst i

1923 blev en videnskabelig udgave af (naesten hele) handskrifiet udgivet af

L.

Weibull,' og i 1960 udkom en faksimilieudgave af hele håndskriftet med en ind- ledning af

E.

f i o ~ n a n . ~

I

Necrologium Lundense findes bl.a. en afskrift af et brev fra 1 136 omfattende en fornyelse af den broderskabsforbindePse domkirken i Eund havde med Hellig- kors i Dalby og Allekelgen i Lund: "Sicut tradiderunt nobis, qui ante nos fuerunt, iste tres congregationes, sancti Laurentil, sancte Crucis et Omnium sanctorum, in una societate et katernitate fuerunt" (Således som de, der var f ~ r os, har overleve- ret det til os, har de tre kongregaeioner St. Laurentius, Helligkors og Allehelgen altid udgjort et fzllesskab og vmret et broder~kab).'~ BroderskabsforbindeIsen bygger på en mundtlig overlevering, og problemet er hvor langt tilbage i tiden går denne broderskabsforbindelse?

Da den danske historiker

H.

Olrik i B892 udgav "Konge og Prastestand i Danmark indtil 12. Aarhundredes Begyndelsen, argumenterede han for at broderskabsforbindelsen måtte gå en menneskealder tilbage, dtsa tilbage til tiden f ~ r Assers tilérzden som biskop år 1083. Men Olrik gik endnu videre. Fra andre kilder ved vi, at kong Knud den Store (1018-1035) var en ivrig fremmer af Mos- terlivet i Danmark, og dette kombineret med, atAllehelgenMosterets d~dsnotitser i NecroPogiurn Lundense peger mod Tyskland, mens en anden senere kilde oply- ser, at en munk fra Mosteret Brauweiler naer Köln i 1090'erne besagte Danmark, fik Blrik til at opstille den dristige teori, at Allehelgenklosteret skulle vzre grundlagt af Knud den Store med munke indkaldt fra Brauweiler."

Det var en teori som zggede til diskussion. O g den svenske historiker

L.

Wei-

bul1 tog den da også under hård behandling i artikden "Den skånsh kyrkans ddsta histaria" fra 13 14- 13 1

7.

WeibuBB anf~rer, at AllehelgnPCnosterets grundlzggelse tidligere "med oratt hanförts ti! Eskil, senere otvivelagtigt rikeigt til1 tiden f ~ r e Ascers tiPPtrade ti88 egiskopatet 1089". O g i en fodnote gjorde WeibulP så op med

den tidigere forskning, specielt med Olrik. Weibull er dog enig med Olrik deri, at AlehelgenUosteret er fra tiden for 1083, men han kunne ikke acceptere Olriks tolkning af kilderne om at det skulle vaere grundlagt a f h u d den Store med munke fra Brauweiler, idet der ikke er belaeg derfor i hlderne. Det er, som Weibull udtrykker det, et godt eksempel p i en deduktion af kilderne.'2

Den senere forskning har accepteret Weibulls formodning om, at Allehelgen- Hosteret er grundlagt f ~ r 1089.13 Dog har

E.

Cinthio frernf~rt den hypotese, at Mosteret skulle vzre grundlagt i kong Harald Heins regeringstid

. Med s t ~ t t e

i

(3)

zrkebiskop Uffes brev fra 124 1 151 10, hvor det utvetydigt siges at Allehelgenklos- teret var cluniacensisk,14 har de forskere, som kommer ind på orden~tilhsri~he- den, accepteret Daugaards opfattelse af at klosteret fra begyndelsen skulle vzre grundlagt som et cluniacenserkloster. Cinthio har dog fremfart den formodning, at klosteret oprindeligt kan have varet tilknyttet hirsauerreformen.15

allehellFnklosteret

og

Necrologiurn kundense

Allehelgenklosterets zldste historie kender vi kun gennem de få oplysninger, som Necrologium Lundense kan give os. Som fdge af at St. Laurentius domkirke og Allehelgenklosteret havde indgået broderskabsforbindelse, finder vi navne på flere bradre fra Allehelgenklosteret i n d f ~ r t i domkirkens necrologium, Necrologium Lundense. A f ~ e i b u l l s paleografiske undersagelser fremgår det, at St. ~aurencius stod i broderskabsforbindelse med fire åndelige stiftelser i 1123, det år necrologiet blev anlagt, nemlig Allehelgenklosteret i ~ u n d , kannikesamfundet ved Helligkors- kirken i Dalby, kannikesamfundet ved domkirken i Roskilde, og St. Knuds benediktinerkloster i Odense. Weibull antager, at dadsnotiser med kun navn og efter- fdgende "abbas", og "presbiter e: monachus", eller "sacerdos et monachus" hen- farer sig til Allehelgenklosteret, og han kom frem til, at antallet af notitser om Allehelgenklosterets medlemmer indtil 1123 er seks, mellem 1123 og 1140 syv, dertil indtil omkring 1 170 nitten.16

I

de senere årtier er de mange data i et stort antal memorialkalendere blevet systematiseret ved hjzlp af den moderne computerteknologi i forbindelse med et igangvazrende forskningsprojekt ved universitetet i Munster/Westfalen." Takket vzre denne forskning kan vi nu kaste nyt lys over Allehelgenklosterets zldste historie, idet en af projektets medarbejdere E. Freise har inddraget Necrologium Lundense i en underscagelse af Roger af Helmarshausen.18

Som anfart ovenfor påpegede Olrik, at mange af d~dsnotitserne peger mod Tysldand og ville sage klosterets oprindelse i det tyske rige. Herimod protesterede Weibull. Senere synes Weibull dog at have modificeret sine synspunkter, idet han i 1946 skrev, at munkene var kommet udefra." Derfor er det ikke overraskende, at Freise kom til det resultat, at indtil midten af det 12. århundrede er en overve- jende del af navnene på munkene af rysk herkomst, men til dels også engelske."

Den s t ~ r s t e interesse knytter sig imidlertid til necrologieoplysningerne om klosterets abbeder, idet det er lykkedes Freise at identificere klosterets to farste abbeder. Den f ~ r s t e abbed for Allehelgenklosreret var en vis Hartwig, der d ~ d e den 19. august far 1123." Han kan nu ifalge Freise identificeres med en profes- munk fra St. Pantaleonklosteret i K o h Z 2 Lad os derfor se på St. Pantaleonkloste- ret i Koln.

(4)

St. Paaaédesn~ostenet

i

Möln

St. PantdeonMosteret i KölnZ3 blev grundlagt

965

af zrkebiskop Bruno af Köln. Det var et biskoppeligt "EigenHoster", som arkebiskoppen befolkede med munke fra St. Maximinklosteret i Trier.

Men i farste trediedel af det

10.

århundrede trådte to store reformcentre frem på scenen inden for det benediktinske rnunkevaesen. Den ene reform udgik fra det burgundiske Moster Gluny, mens den anden reform havde sin oprindelse i St. GorgoniusPSosteret i Gorze, hvorfra den lothringske reform via St. Maximinklos- teret i Trier vandt fodfzste i det ottonske rige, mens Clunyreformen bredte sig til Mostre i Burgund, Frankrig og Italien.

I

P

068

og

P

070

var aerkebiskop Anno af Köln i Rom, og i

i070

besagte han

på

hjemrejsen det norditalienske kloster Fruttuaria i Piemont. Fruttuarias grundlzg- ger var abbed Wi1heim d D i j o n , der ca. år

P000

havde overfart CPunys consuetudines til Fruttuaria, og Mosteret var således en exponent for Clunyreformen. Imid- Pertid fandt zrkebisop Anno sådan behag i Fruttuariaklosterets livsfarelse, at han udbad sig 12 munke. Denne reformkoloni overgav han ti1 sit Moster Siegburg n z r Koln med henblik på en nygrundlaeggelse af dette Moster, og de konventualer fra St. MaximinkPosreret i Trier, der havde ledet de farste opbygningsarbejder i Sieg- burg sendte han tilbage til St, MaximinPdosteret.Erkebiskop Anno af Köln ibne- de gennem boszttelsen a§ de 12 frutéuariske m u n k vejen for Clunys monastiske tradition til Tyskland.

Dernzst realiserede aerkebiskop Anno sine planer om en Hosterreform, af forskere kaldet S i e g b ~ r ~ r e f o r r n e n . ~ ~

4071

udsendte Anno reformmunke fra Siegburg og St. PantaleonHosteret i Köln, der dog farst i

1074

endelig blev reformeret i den siegburgske ånd, til det af ham grundlagte Moster Saalfeld i Thiiringen. Og i

1072

grundlagde zrkebiskop Anno det westfaliske Moster Grafschaft med munke &a Siegburg.'j Ved zrkebiskoppens dad i

1075

var fire klostre således blevet reformeret, alle kölniske biskopsklostre.

Siegburgreformen bredte sig ogs5 uden for det kölniske bispedmnme.

I

f ~ r s t e omgang skulle St. Pantdeonklosteret i Kö1n blive formidleren af Siegburgrefor- men, idet profesmunke fra St. PantdeonMosteret indsattes som abbeder i andre klostre, der dermed reformeredes efter siegburger observansen. Omkring

P080

reformeredes St. Peter i Erfurt i Mainz stift. Klosterets anden abbed Rapodo kom fra St. PantaleonM~steret.~~ Ligeledes omkring

P080

vides St. Moritz i Minden i

Minden stik at have praktiseret "ordo sigebergensis". Klosterets tredie abbed

A-

berich korn h a St. Pantdeonkd~steret.~' O g i

P080

indkaldtes en ikke navngiven munk fra St. PantaleonHosteret som f ~ r s t e abbed for St. Clemens i Ilburg i Osna- brinck

I

1095

reformeredes det gamle kölniske Moster Brauweiler med munke fra St. PantaleonMostere~.,~' og i P

P

P0

St. Martin i Kölna30 Abbeden i Lorsch blev i 11 19

(5)

Med abbed Herman (1082-1 120) havde St. Pantaleonklosteret en storheds- periode. Efter hans d0d blev Rudolf af St. Trond abbed. Man virkede kun i to år, og efter den tid var det slut med at sende profesmunke til andre klostre for at reformere dem i den siegburgske ånd.

filehelgenklosá-erets grundlaeggelse

Det er i ovennzvnte sammenhzng at grundlzggelsen af Allehelgenklosteret i

Lund skal ses. Ved at indsztte profesmunken Harnvig fra St. Pantaleonklosteret i

ICöln som abbed i Allehelgenklosteret kom Siegburgreformen til Lund. Det giver _- -

en terminus post quem 1074 for Allehelgenklosterets grundlzggelse.

Indfarelsen af de nye Fruttuaria consuetudines i Siegburg b e t d ikke automa- - -

tisk indfmelsen af det cluniacensiske reformprogram (exemption). Siegburg forblev et biskoppeligt kloster. Karakteristisk for Siegburgreformen er, at den indtil år

11 30 kun omfattede konventer, der anerkendte biskopper som klosterherrer. Vi

kan derfor formode, at Allehelgenldosteret har vzret et biskoppeligt kloster, hvil- ket stettes af klosterets nzre forbindelse til domkirken i Lund, sådan som det fremgår af Necrologium Lundense.

Biskop i Lund i denne periode var en person ved navn Ricwal (1072-1089). O m denne Ricwal ved vi ikke meget.32 _-

I

1066 er Ricwal bevidnet som kannik ved domhrken i Paderborn, men af uvisse grunde flygtede han fra Paderborn og på et tidspunkt havnede han i Danmark. Da biskoppen i Lund, Egino, dade i 1072, udpegede kongen Sven Estridsen Rinual som hans efierfalger i bispestolen. På grund af sin flugt som kannik blev Ricwal bandlyst af sin biskop Imad af Pader- horn (105 1-1076), og bandlysningen blev stadfzstet af de nordiske rigers zrkebiskop i Hamburg, Liemar (1 072-1 10 1). Hvad der mere er hzndt i sagen ved vi ikke. Under alle omstzndigheder forblev Ricwal dog biskop i Lund til sin d0d i

1089.

Fra sin tid i Paderborn var Rimal kendt med et Moster, Abdinghofklosteret, og vidste hvilken betydning et kloster havde for et stifts kulturelle og åndelige liv. AbdinghoMosteret var viet til apostlene Peter og Paulus samt Salvator og var grundlagt af Paderbornbiskoppen Meinwerk (1009-1036). Eftersom Ricwal var bandlyst af biskop Imad af Paderborn, kunne han af gode grunde ikke hente abbeden og munke i Paderborn til sit nygrundiagte kloster, men måtte soge dem an- detsteds. Og det skete som sagt i Köln.

I

det 10. og 1 1. århundrede har der vzret handelsforbindelser mellem Köln og _- 0sters~området. Det viser ikke mindst m ~ n t f u n d e n e . ~ ~ Men i vort tilfzlde er det mere nzerliggende at pege på den direkte forbindelse, der har vzret mellem zrkebiskop Anno og den danske konge Sven Estridsen. Kilderne beretter, at den danske konge sendte gaver til den kölniske arkebiskop Anno.34 Disse delegationer har af danske forskere vzret set som rent politiske, men man har overset de kirkelige og kulturelle forbindelser de kan have haft mellem stifterne Köln og Lund. Med i

(6)

disse delegationer kan _- Ricwd have vaeret, idet man må formode at han i Danmark farst er gået til kongens tjeneste, og at han efter at vaere blevet biskop i Lund har uddybet disse forbindelser til Koln (udenom Hamburg). Det vil desto lettere forklare, at Ricwal henvendte sig til Koln efter en abbed. Grundleggelsen af Alle- helgenklosteret er dog naeppe sket i Sven Eséridsens tid, selvom han vides at have stemet kirken, thi farst omkring år 1080 ser vi St. Pantaleonklosteret udsende profesmunke som abbeder. Allehelgenklosteret er som sagt grundlagt af Ricwal, formodentlig med indtzgter givet

d

konge og stormaend.

På denne baggrund vil man også lettere kunne forstå, at munke fra Brauweiler engang i 1090'erne var i Danmark i ~rdensanliggender.~' BrauweiPer tilharte som naevnt ovenfor siden P 095 Siegburgreformen.

Pdlehe%genMosteret

indtil

ca.

á

200

Hvornår Allehelgenklosterets f0rste abbed Harmig er d0d ved vi ikke. Kun at han som tidligere anfart er dad den 19. august for 1123. Fra Allehelgenklosteret er bevaret en gravsten over en abbed, nu i Lunds Universitets Historiska Museum. Den er dateret til slutningen af det _- 11. århundrede eller ca. B 1 0 Q . 3 W e t kan vzre en gravsten over abbed Hartwig.

Efter abbed Harmig fulgte abbed Conrad. Hans navn er indfart i Necrologi- um Lundense med en senere hånd fra ca. 1 P40 under den 19. ~epéember.~' Freise har udover Lundenecrologiet kun fundet denne abbed Conrad kommemoreret i _- et necrologium fra Fulda, og formoder derfor, at han stammede fra St. Bonifacius- klosteret i F ~ l d a . ~ ~ Men det er nzppe sandsynligt, for så vidt vides var St. Bonifa- tiusklosteret på dette tidspunkt en exponent for Gorzeref~rrnen.~~

Dernzsr fulgte abbed Nicolai, der var tilstede ved Lundedomkirkens indvielse den 1. september P 145, thi i forbindelse med den konstitution erkebiskop Eskil oprettede denne dag er abbed Nicolai anfart som vidne.*' Abbed Nicolais navn er

_-

i n d f ~ r t i Lundenecrologiet med yngste hånd under den 10. august.*l

En abbed Marcus naevnes som vidne ogleller er medunderskriver af flere diplo- mer fra årene 1158-1 183.42 Sandsynligvis er han d ~ d kort derefter. Hans dads- dag er den 21. december.43

Allehelgenklosteret havde broderskabsforbindeiser med flere Mostre og kirker. Bedsi- kendt er broderskabsforbindelsen mellem domkirken i Lund og Allehelgen- klosteret. Kendt er også broderskabsforbindeIsen mellem ~undedómkirken og benediktinerklosteret Helmarshausen i We~tfalen.~* Freise formoder, at denne broderskabsforbindelse er gået via Allehelgenklosteret, der antagelig omkring 1100 eller kort derefter indgik broderskabsforbindelse med Helmarshausen.*j Desuden har den nyeste memorialforskning påvist, at også med St. Pantdeon- klosteret i Koln havde Allehelgenklosteret broder~kabsforbindelse.~~ Ligeså fra omkring 1 130 med det cluniacensiske priorat St. Saulve ved Valenciennes i Nord- frankrig, der også havde broderskabsforbindelser med de to siegburgske klostre:

(7)

Sc. Heribertklosteret i Deutz og St. Pantdeonklosteret i I(öln.*-

Om de andre klostre Allehelgenklosteret har haft broderskabsforbindelse med, har Mosterets necrologium naturligvis kunnet berette. Det må derfor i

h ~ j

grad beklages, at dette og andre kilder til klosterets indre forhold er gået tabt.

Noter

1 Acta Pont$cz~m Danicum I , ed. L. Moltesen, Kabenhavn 1904, no 302.

2 Diplomatarium Danicum I R 4 , Kabenhavn 1958, no 11 1, eller Bullaiium Danicuin, ed. A.

Krarup, Kabenhavn 1931, no 52.

3 ~ u n d s ArkestiJts @kz~nund.bok V, ed. L. Weibull, Lund 1921, no 367.

4 L. Weibull, Bibliotek ocb Arkiv i Skåne under Medeltiden, Lund 1901, ss 20-21. 5 Weibull 1901, op. cit., ss 64-65.

6 C. G . Brunius, " O m hllhelgona kyrka och kloster vid Lund", Theologisk QuartalskriJt, Ny

foljd V, Lund 1840, ss 116-122. V. Lorenzen, Danske Benediktinerklostre (De danske Klo- stres Bygningshistorie X), Knbenhavn 1333, ss 278-279. R. Blomqvist, Lunds bistoria I,

Lund 1951, ss 161-163. A. Andrén, Lund (Riksantilvariehbetet och Statens Historiska Museer. Rapport. Medeltidsstaden 26), Stockholm 1980, s 65. E. Cinthio, "Benediktiner, augustiner och korherrer" i E. Cinthio (red), Skånska kloster (Skånes Hembpggdsforbund. k s b o k 1987188), Lund 1988, s 33.

7 J. B. Daugaard, Om de danske Klostre I Middelalderen, Kjabenhavn 1830, ss 138-140. 8 Necrologium Lundense, ed. L. Weibull, Lund 1923.

9 ~Vecrologium Lundense, ed. E. Kroman, Kabenhavn 1960 (Corpus Codicum Danicarum

vol. I).

10 Weibull 1923, op. cit., s 127.

11 H. Olrik, Konge og P~mtestand i Danmark indtil 12. Aavhundredes Bebyndelze I (2. Udg.), Kabenhavn 1905, ss 156-158.

12 L. Weibull, "Den skånska kyrkans ddsta historie", Historisk tid-krz$j%r SkånelandV, Lund 1914-1921, SS 179-180.

13 Se f.ex. Lorenzen, op. zit., s 277. H . Koch, "De azldste danske Klostres Stilling i Kirke og Samfund indtil 1221", Historisk TidsskrifiIII R 10, Kabenhavn 1936, s 5 15. Blomqvist, op. cit., s 64. Cinthio, op. cit., s 3 1. Dog er N. Slqum-Nielsen lidt mere forsigtig i sin tolkning af kilderne og skriver at klosteret "var stiftet en rum tid fer 1123", se N. Skyum-Nielsen,

KvindeogSlave, Kabenhavn 1971, s 129. Kun W. Seegrun har accepteret Olriks teori, s e W Seegrun, Das Papsttum und Skandinavien bis zzLr Vollendz~ng der nordijcben Kzrcbeno~~anisa-

tion (I164), Neumunster 1967 (Quellen und Forschungen zur Geschichte Schleswig-Hol-

steins 51), s 65.

14 Diplomatarium Danicum I R 7, Knbenhavn 1990, no 88.

15 Cinthio, op. cit., 3 1. Cinthio kazder forbindelsen til hirsauerreforrnen sammen med klosterets patrocinium, Allehelgen, som en gruppe nygrundede reformldostre på kontinentet antog i det 11. århundrede. Faktisk forholder det sig såiedes, at af klostre i det tyske rige er det kun det sydtyske kloster Schaffiausen i Konstanz stift der har dette patrocinium. Klos- teret var i avrigt tilknyttet hirsauerreformen.

(8)

16 Weibull 1923, op. cit., s M I .

17 Sonderforschungsbereich 7 "Mittelalterforschung", Universitat Munster.

18 E. Freise, "Roger von Helmarshausen in seiner monastischen Umwelt", Fnihmittelalterliche Studien 1 5, Berlin & NewYork 1981, ss 180-233.

19 L. Weibull, " Skånes kyrka från dsta tid til1 Jacob Erlandsens dod 1274" i E. Newman (red), Lunds Domkyrkas Hirtoria I , Stockholm 1946, s 158.

20 Freise, op.cit., s 275. 21 Weibu111923, op. cit., s 88. 22 Freise, op. cit., s 275.

23 Monografien om St. Pantaleonklosteret i Koln er H. J. Kracht, Geschichte der Benediktine- rabtei St. Pantaleon in Koln 965-1250, Siegburg 1975 (Studien zur kölner Kirchenge- schichte 11).

24 Denne reform er undersagt af J. Semmler, Die Klosterrefoorm von Siegburg. Ihre Ausbreitung

und ihr Reformprogramm im 11. und 12. Jahrhundert, Bonn 1959.

25 Kracht, op. cit., ss 94, 131. Semmler, op. cit., ss 60-64. 26 Kracht, op. cit., s 13 1. Semrnler, op. cit., ss 126-131. 27 Kracht, op. cit., s 133. Semmler, op. cit., ss 131-133. 28 Kracht, op. cit., s 133. Semmler, op. cit., ss 68-71. 29 Kracht, op. cit., ss 1 3 4 1 3 5. Semler, op. cit., ss 133-141. 30 Kracht, op. cit., s 135. Semmler, op. cit., ss 142-145. 31 Kracht, op. cit., ss 135-137. Semmler, op. cit., 113-1 17. 32 Se fex Weibull 1914-1921, op. cit., ss 121-123. 33 Freise, op. cit., s 276.

34 Olrik, op. cit., ss 77, 178. 35 Freise, op. cit.,s275.

36 Blomqvist, op. cit., ss 64-65. Cinthio, op. cit., s 36 med afbildning. 37 Weibu11 1923, op. cit., s 95.

38 Freise, op. cit., s 275.

39 K. Hallinger, Gorze-Kluny Studien zu den monastischen Lebensformen und Gegensatzen im Hochmittehlter 1-11, Roma 1950-1951 (Studia Anselmiana 22-25), ss 152,217-225.

40 Diplomatarium Danicum I R 2, Kabenhavn 1963, no 88.

41 Weibull 1923, op. cit., s 86.

42 Diplomatarium Danicum I R 2, op. cit. nos 126, 185. Diplomatarium Danicum I R 3,

Kebenhavn 1976, nos 14, 1 9 , 4 5 4 6 , 9 0 , 102, 111.

43 Lunde Domkapitels Gavebmger, ed. C. Weeke, Kjabenhavn 1884-89, s 3 16.

44 Weibu111923, op. cit., s W . 45 Freise, op. cit., s 276.

46 Freise, op. cit.,s 275. 47 Freise, op. cit., s 286.