Iiobherpolitih i den sveiislie Stormagtstid. 39
sogelse, der forudsætter baade akonomisk og historisk Me- tode, bor indfojes i den historiske Vurdering.
Lad mig straks tilfoje, at der saavel fra svensk som fra tysk Side, skont Litterat~iren herom er utrolig stor, kun findes meget lidt virkelig Behandling af det af mig anforte
Emne. Hovedvterbet er Heclcschers i 1936 udkomne Bog:
Sveriges eltonoiniska Historia från Gustav Vasa; af andre
Kobberpolitik
i
den svenske Stormagtstid.
Arbejder fra de senere Aar, som navnlig har behandlet Kob-h er problemet, skal jeg sarlig n a v n e W'iftrocks om Svenska
Den teoretiske Okonoiiii har paa en Rtelclre Omraader Halidelskornpaniet och Iiopparhandeln under Gustav II
bidraget til at klare det historiske Begreb om adskillige Fo- Adolf, der er fra 1919, og T;lólontis' Bog om Icopparnaynt-
reteelser af fundamental Betydning baade for Opfattelseil af niisgel1 i Sverige 1624-1714. Wittrocl;~ Fremstilling er so-
Perioder og for Vurderingen af fremtrzdende ~ t a t s m n n d s lid, men uden nogen virkelig Problenastilling, medens JITo-
Handlinger. Paa den anden Side har den ved sin gennem- Loritis' Behandling vzsentlig er teoretisk @l<onomisk - dog
farte systematisering og ved at lxgge H o ~ ~ e d v æ ~ t e i i i den undlader lian ililie at karakterisere Gustav Adolf og Axel
historiske Udvikling paa det teoretiske Omraade ofte bidra- Oxeaistierna efter de gtengse Fremstillinger, hvilket i det
get til at give en Tidsalder et urigtigt Perspelitiv. Som for store og hele vil sige paa Basis af det kongelige blandat o m
al anden historisk Forskning galder det ogsaa i den abo- I<obberm~ntens Tilvirkning Q l s 1623 og Iianslerens Betznk-
norniske Historie at traenge saa langt tilbunds i den histo- ning af 3 0 / 4 1630. Saa snart m a n kommer over Midten af
riske Underssgelse, som Forholdene tillader det. Hvor der 1638'erne forsvinder Interessen for Personerne, hvilket der
ingen saadan har fundet Sted, og Fremstillingen bygger paa maaslie ililie er saa meget at sige til, da jo det 1'7. Aarhund-
officielle Aktstykker uden en effektiv kritisk Analyse af dis- redes Iiobberpolitik i visse Retninger f~ilgte Linier, som blev
ses iridre Vterdi, er liberalistiske Iilicheer ofte blevet staaen- lagt under Gustav Adolfs Regering.
de, hvilket paa en R ~ l r k e Omraader farer til en slræv Vur- De to Hovedkilder er som nxvnt Mandatet om Kob-
dering af Statens Politik og en overfladisk eller misvisende bermsntens Tilvirkning og dens Brug efter Vægten af
Iiaralrteristik af de enkelte Personers Placering i del histo- 1623 samt Axel Oxenstiernas Bettenknirig om I<obberhan-
riske Billede, meget tit til en alt for haard Bedsmmelse, delen og I<obberm@ntningen af 3 0 ' 4 1630.
Forholdet er jo det, at vi paa mange Punkter ved meget I Mandatet fastslaas, at Msnt slaas af tre Sletaller, Guld,
~ n e r e om en svunden Tid end de Folls, der levede i den. Sa%r og Iiobber, rent eller blandet, alt efter h ~ a d Omstæn-
Vurderer vi ikke ud fra Tidens egne Forudsatninger, bliver digbedesne kræver og tager altsaa sin Vzrdi af avrighedens
Skildringen let til historisk Iiandestsberi, til en Tiaraktergiv- AIagt og Stempel. Det Land, Kongerige eller den Stad, der
iling af de Optraedende uden nogen som helst videnslrabe- er rigeligt forsynet hermed, det agtes og rigt og har altid de
n~dtarftigste Midler ved Haanden, men det, der er fattigt
Jeg skal forsage ved en Gennemgang af et Par skono- derpaa, er underkastet mange Besvarliglieder. Da der kla-
riiisli historiske Dokumenter at vise, hvorledes jeg mener, ges over Pengenod i Landet, har Iiongen tænkt paa ogsaa at
nian b s r gaa frem for at konstatere en skonomisk historisk ville slaa ren Kobbermant. Farst har Gud forsynet Land
Albert Olsen. I<obberpolltik i den svenske Storniagtstid. 4 1
og det er derfor urimeligt at surge Midler og Veje hos Frem- tets Udstedelse, malede Johan Skytte i el Brev Bil Axel Oxen-
mede og Ldenlandslie til at bade paa S a d e n , naar vi dem ,tierna Situationen i de mlarkeste Farver l; og dette er vel
selv hos os haver, siden Guldet maatte fares udefter, og ~ ~ g g r u i l d e r l for en 3lemorial af 3 0 / i g 1623 angaaende helad
Solv n u ililie fandtes i den l I z n g d e , som Tarvet og Hande- Iiansleren i Iiongens F r a v z r havde at forrette. Det hedder
len fuldt krævede, og det som end formyntedes ikke saa Iler i Punkt 6.: Efter som Iion~pagniet er en af de vigtigste
nlaje lian agtes, at det jo, eftersom godt er, fares ud af Lan- Statter for Kronen i Ojeblikket, saa skal han staa Kompag-
det. Men for det tredje lian Kobberet som et Metal bruges niets Direlitar bi med Kaad og Daad og forsage at holde
til Skillemai-it i Handel og Vandel og bliver brugt i mange Iiobber i Pris, og eftersom Udmyntningen synes al vaere
andre Lande, der dog m a a hente Kobberet fra Sverige med det bedste Middel hertil, skal denne drives med Flid og
stort Besvzr. F o r det fjerde kan det blive slaget saaledes, alle Biompagniets Debitorer betales hermed. I Punlit 7.
at hver og een ikke mindre med det end med andet kan anfares: hvis Kobberet igen skulde komme i Pris og gaelde
blive forsikret at have dets rette Pris. Kobberet skulde og- 1 j O Daler eller derunder indtil 130 Daler, saa skal Iiompag-
saa kunne br~iges som Kapitalanbringelse, og for V a d i e r , niet szlge Kobberet for Guld og Salv og l-iolde inde med
som belab sig til tre a r e r og derover, skulde intet udgi\?es Myntningen, men falder Prisen under 130 Daler, skal Mynt-
uden efter Yzgt. Det hedder derefter, at m a n h a r ladet niligen straks genoptages igen
'.
Kobbermyntningens Stillingslaa Kobbermant efter Stockholms V ~ g t , l Skippund til 150 som Led i den almindelige Iiobberpolitik e r her evident.
Daler, og derefter befales det at indrette Kobbermantvzegten; Endelig gives der i Axel Oxenstiernas Betznlining af 30/4
hvad der er under 3 Orer, det kan og m a a vel uden nogen 1630 udfarlig Besked om Iiobberpolitikken. Kobberet, siger
stor Skade udregnes l. Kansleren, er den ndleste Vare, som Sveriges Krone giver,
Allerede i 1624 havde m a n indrettet sig paa og var be- og paa den beroer en god Del af Iironens Velfrerd. Man
gyndt at slaa Kobbermant oan end under meget beskedne skal derfor beflitte sig paa at exeolere Bjerget og l-iolde Koh-
Dimensioner. Det orerdroges det siden 1619 bestaaende berets Pris eller faa det til at stige, at Landets Magt og
Kobberkompagni at slaa hlant efter et Cdmantningsgrund- Formuenhed maa formeres og styrkes. Til den Ende er
lag af l 5 0 Daler pr. Skippund, eller ogsaa sliulde Iiobber Iiompagniet farst intenteret at holde i een Haand, s z t t e Ver-
szlges til den samme Pris, hvis Iiongen ikke fastsatte en den dets Pris og indfare allehaande Ilanufakturer, Plade-
lavere V ~ r d i . slagnlng og AIessinginageri; siden for ikke i Utide at tvinges
Mandatet fastslog en Udmyntningsbasis, der laa paa et til at s d g e Kobberet for Mangel paa Penge e r Iiobbernlynt
meget hajt Prisniveau, saaledes at det maatte v z r e lilart, at begyndt at slaas 3.
Iiobberet som S u b s t a n s n ~ a n t fra sin Begyndelse var s t z r k t Efter ovenstaaende kan der ikke herske megen T r i r l
truet. Denne Prisbesteinmelse siger os tillige, at Mandatet oin, hvilke Forinaal de forskellige Led i den almindelige
ikke udeluliliende var udstedt for at a f h j ~ l p e Laridets Penge- Iiobberpolitik havde. Det Spargsmaal, der skal besvares for
nad, men tillige beregnet paa at indgaa som et Led i Lan- at naa til en rigtig Vurdering, er da, under livillie Betingel-
dets samlede Iiobberpolitili og holde Kobberprisen paa et ser det var muligt at udvide Produktionen samtidig med, at
hajt Stade. " 1 2 1623, altsaa ganske kort 'rid efter Ilanda- -
l Axel Osenstiernas Sltrifter och Brefvexliiig. S. I I p. 282.
'
,A. \o11 Stieriimaii: Samling utaf ligl. Bref, Stadgar ocli Forordniii-'
A 0 ' s R. II. I. p. 299 gar. I p. 928 ff. Stoclrholm l717 4 0 ' s 13. I. I. p. 311.Albert Olseii. Iiobberpolitilr i den srenslte Stormagtstid. 43
Iiobberprisen bragles til Stigning for at stabiliseres paa et Institiat for Prishistorie i Amsierdarri, og de
Iiajere Niveau. Det er umiddelbart indlysende, at dette kmil .iser, at det svenske Kobber klarede sig smukt l; dette g=]-
kunde ske lander Forudsætiiii-ig af, at Efterspargslei~ efter der ikke blot Garliobberet, m e n tillige Pladekobber og Iiob-
Iiobber -\.oksede hurtigere end Produktionen og senere holdt herfraad; i 1630'rne kunde Iiobbertraaden fra Aachen ikke
sig paa denne Linie eller at Efterspargslen blev ~iforandret 1;onkurrere med den svenske Man vidste endvidere, at
eller agedes langsommere end den svenske Produktion vok- Cd~iklingen paa Iiobbermarkedet i mange ,4ar havde vaeret
sede, medens Kobberproduktionen for Sverige aftog i en sterdeles gunstig, og Skylden herfor fik navnlig Spanien, der
saadaii Grad, at der satte en Prisstigning ind. Indtraf djsse has.de brugt IIobbermsnt siden 1,596 og 17~eret en meget stor
Omstzndigheder ikke, vilde Kobberpolitiklieii naturligvis Aftager. Paa den anden Side tegnede Situationen sig i 1625
v x r e omsonst. Hertil k o m m e r endnu et %iomeiit, som iklie alt for lyst, fordi Inflationen i Spanien liavde gjort Si-
Hecltsclier med Rette har fremhnvet, at Iiobberet i hele tuaiiionen der saa ulidelig, at Spargsinaalet o m Iiobberman-
det li. Aarhundrede tillige havde til1 Formaal at financiere tens Afskaffelse begyndte at blive aktuelt, hvilket naturligtvis
Krigene', hvilket naturligvis k o m til at bevirke, at mere princi- i h ~ j Grad vilde bidrage til at bringe Iiobberpriserne i Fare.
pielle Betragtninger maatte vige for den haarde Xadvendig- Man vidste endvidere, at Kobberudf~rslen til de oversaislie
lied. Det er paa denne Basis, at inan m a a bedsmme den Lande tog af og vel ogsaa, at Jernet saa smaat begyndte at
Iiobberpolitik, som satte ind med Gustav II Adolf, og ikke gore Iiobberet Rangen stridig. Hertil kom saa, at Holland
paa nogen som helst anden. Det bliver da Hovedformaalei -England truede Handelsforbindehen mellem Sverige og
at uridersage, hvilke Betingelser, der var til Stede for at eta- Spanien, og den med Kampene i Tyskland falgende Depression
blere en s a a d a i ~ Politik med Cdsigt til Held. gjorde ikke Forholdene bedre.
Man m a a gase sig lilart, at d e Midler, m a n i Sverige 1 Gustav Adolfs Iiobberpolitik var et Modtræk mod denne
1625 raadede over til Bedaminelsen af et saa omfattende Cdvikling, Kobbermyntningen altsaa et Led heri samtidig med
Spargsmaal, var ret faa. 3Ian kunde ikke saaledes som Sil- at man bndede paa den Mangel paa Omsætningsmidler, som
fôeldet er nu, slaa op i en international Statistik over Ver- Landet vitterlig led under. Den 1628 skrev I(allslereil
densproduktionen, m a n anede iltlie engang, hvor stor denne fra Lejren ved Birsen til Hofmarskal Dietricli von Fallien-
var, endsige hvilke oversaiske Lande, der var Producenter eller
Iionsumenter. Hvad m a n til Xad kunde overskue r a r det
'
ifrolontis lagg'er i sit a n f o r t e Arbejde betydelig f ' q t paa Verdens- europæislie Marked, hvis Hovedleverandarer var Sverige og priserile paa Garkobber, d. v. s. Amsterdampriserne. Derimod h a r hail ikke Siebenbiirgen, og livor Sverige indtog en absolut farende Stil- Noteringer f o r Pladekobber o. a. forarbejdet ~ < o l ) b e ~ , sl;oilt disse S o r t e r spil-ling, baade hvad Produktionens Starrelse og Varens Kvalitet ler en betydelig Rolle, ligesom d e r findes langt flere I\'oteriiiger for dem
angaar. Icobberfeltet i Sachseii, det saakaldte Mansfeld Di- encl for Garkobber. Han t r o r endvidere, a t Ungarske Plader e r et s=rligt
strikt, val- gaaet betydelig tilbage, og dette bevirkede at Sve- s ~ ~ e ~ ~ : s l i t Fabrikat, medens Forlioldet e r det, a t H a m b ~ r g ~ l ; ~ og sveliske ung-
arske Plader noteres sidelohende paa Amsterdamlisteriie. Hertil Irommer, a t
riges Stilling paa Kobbermarkedet var blevet stcerliere. hans Opgivelser m . H. t . hvad d e r findes af Prismateriale i Ainsterdam e r h a r endvidere fra 1624 Prisnoteringer fra Amsterdam, des- ufilldstiendige. Der gives Iiurslister over svensk Garltobber fra 1624 og 1625, var Hovedmarkedet for Iiobberhandelen, de saalialdte Cours endyidere Soteriliger fra 1640, 1646, 1648, 1651, 1652, 1653 og 1654, ellavi-
van Xegotien t'Arnsterdan-i, der blandt andet findes paa det dere adslrillige f r a 1661-1719, som lian i k k e liar benyttet. Dette i\fateriale fra Amsterdam vil s i k k e r t k u n n e udvides betydeligt ved Undersagelse i alidre I,aiides Arkiver og Biblioteker.
Kobherpolitih i deil sveilske Stormagtstid. 43
d l b e i t Olsen
l ~ n g e r e , fordi de paa Grund af Dyrtid k u n fik det halve for
berg, at m a n som Falge af Kobberprisens Fald i Tyskland deres Kobberpenge l. Da Iiobberkompagniet ikke kunde s17are
maatte forsage at faa en bedre Pris i Spanien for al holde til de Krav, der fra Iironens Side stilledes til det, og m a n
Icobberprisen, og hvis dette ikke lod sig gare, burde Udmynt- ikke paa anden Maade kunde skaffe Cdveje til Financiering
ningen indskrænkes saa Landet ilike skulde oversvamrnes af Operatioilerne i Lifland, som n u for Krigsfolkets Vedkom-
med Iiobbermy~it, og denne devalueres. E t Prisfald vilde, mende inaatte betales i S d v , blev der af Kompagniet udski-
sagde Iianslereri, baade skade Staten og Iiobbermanten
'.
bet 3000 Skippund Raaliobber; disse rnaatte deponeres soml i a n forsagte saa at skabe en direkte Haildelsforbindelse sikkerhed for laante Penge, PladeBobbeset kunde m a n ikke
mellem Spanien og Sverige og anmodede Englaenderne o m anvende for Udmyntningens Skyld
'.
Paa den Maade skaf-Fripas for Iiobber til Spanien under Stridighederne mellem fede m a n sig saaledes Lejlighed til at trække Veksler paa
Holland - England og Spanien.
I
1625 havde Englaenderneog Hollænderne sluttet e n Tralitat mod Kejseren, og m a n Gdmyntnlngen i 1627 var k u n ringe, idet den liun ari-
meddelte n ~ a Svenskerne, at Fundamentet for dette Forbund drog 2518 Skippund. Aarsagen hertil var for en Del af tek-
var at fratage Spanien al Tilfarsel, af hvilken Grund man i~isk Art, idet Hammervaerkerne producerede for lidt, saale-
heller ikke kunde tillade O v e r f ~ r s e l af svenske Kobberlad- des at der blagedes over stor Pengemangel baade ed Hæren
riingei. til dette Land N a n maatte altsaa konstatere Pris- og i Sverige
'.
Som det foregaaeride Aar deporierede m a nfald paa det tyske Narlied uden at være i Stand til at kunne paa Kraft Iiobber i Amsterdam, hvorpaa m a n saa trak Veks-
llcevde eller udvide det spanske. ler. f627 var foravrigt et Aar, der maatte bekræfte Iiongen
Udinyntningen kom i farste Omgang ikke til at betyde i lians Syil paa Kobberet solil Magtfaktor ogsaa i det poli-
ret meget som H j ~ l p til Bedring af Situationen og var i 1625 tiske Spil. Hollandske Sendebud henvendte sig i Dirschau
langt mindre end beregnet. Det viste sig, at m a n i haj Grad til 'Iiongeil og anholdt om, at m a n ikke solgte Kobber til
haaide overvurderet den Hurtigl-ied, livormed det tekniske Spanien, da det var Hollaenderne »og de andre af dette Parti»
Apparat kunde bringes til Veje, tilmed indtraf der Vheld til stor Skade, men Spanierne til stor Fordel. Der inaatte,
paa Grund af Stormflod. Farst i 1626 kom der mere Gang sagde de, kunde findes et Rliddel til at holde Priserne oppe.
i Foretagendet. Icobberpriserne var faldende, og Kobber- Hertil svarede Kongen, at Kronen lagde stor ~ ~pas g fri t
liompagniet, der ikke iiiaatte saelge under l50 Daler pr. Skip- Iiobberhandel, men var rede til at forhandle om Sagen, saa-
pund, satte n u Kraft paa Udmyritnirigen, som i 1626 belab fri.emt elet kunde ske paa billige Konditioner og Hollænderne
sig til 7233 Skippund mod 2213 Aaret forud. Der kom n u vilde traktere paa Staternes eller paa Jion~pagniernes Vegne 4.
,Agio paa K o b b e r m ~ n t e n i Sverige og hist og her begyndte Forhaildlingerne lab imidlertid ud i Sandet; I(anslererl skrev Banderne at knurre 3, og ogsaa Krigsfolkene i Lifland, d e r fra Haupt i et Brev til Iiongen den 2/a 1627, at de llo]land-
fik deres Sold udbetalt i Kobber, gjorde Ophavvelser. Det ske Gesandter endnu ilike liavde faaet Besked angaaeilde
fremmede Krigsfolk. skrev Jacob de La Gardie fra Riga den I(obheffhandelen fra Holland, d e sagde som i DirschaLl, at
25/s 1626 til Kansleren, besværer sig hajt og lader udtryklie-
lig hore, at de for Kohbermant ikke liunde eller vilde tjene QA. 0 ' s B. II. V. p. 399.
* .
0 ' s B. II. X. p. 288. 11. 0 ' s 13. II. III. p. 133.h. 0 ' s B. I III. 11. 1 4 9 ff. q. 0 ' s B. I. III. p. 5 5 6 ff. A. 0 ' s B. II. III. p. 89.
Albert Olsen. I i o b b e r p o l i t i k i den svenske S t o r m a g t s t i d . 47
de vilde formode en god Resolution fra Amsterdam l, men 1Cobber et fast og stort Xfs~tiiingsfelt, Forudsztningen for
denne k o m aldrig. Der er ingen Tvivl om, at Kongen h a r
,,
saadan Politik var naturligvis, al m a n kunde beherskev z r e t mere end ivrig efter at faa en Overenskomst i Stand ~<~bberraaarkedet, og det mente man fra svensk Side a t have
paa det daarnrende Tidspunkt, idet Spanien fra Midten ah til, saafremt Fyrsten af Siebenbiirgen vilde ingaa et
1626 havde forladt Iiobbermanteri, saaledes at det var af ~ ~ ~ b e n ~ . r d med Sverige, idet disse to Magter tilsamrn~en be-
stor Interesse at faa Rekompensation for det mindre Kobber- llersbede Kobbermarkedet og bestemte Verdensprisen. I en
forbrug i dette Land. ~ l ~ r i v e l s e til det svenslie Sendebud til Siebenbiirgen hedder
I Aarerie 1626-1629 laa Iiobberpriseri fremdeles lavt, det bl. a., at h a n skal fremfare falgende:
l-ivilliet havde til Falge, at der udmantedes store M~engder, i
1628 7486 Skippund og 1629 6433 Skippund
'.
Sveriges Iiob- Habent hi duo Principes masimam cupri partemberproduktion udgjorde i 1628 11600 Skippund, og det var totius E u r o p z in sua potestate, ac si conspireilt et con-
saaledes en meget betydelig Del af denne, der blev u d m ~ n - siliis se mutuo juvent, possunt id orbi obtrudere, sub
tet. Med den stzrlie Foragelse af Eiobbermsnten fulgte nu ( p o pretio placuerit
. . .
Rystelser i Pengevzsenet, farst og fremmest i Ostersslandene, Quo casu non est diibitandum, quin sicuti hi d u o
hvorlien liobbermanten stadig blev fart i store Mængder. Principes soli habene cuprum Europæ iii sua potestate,
Den " 1 2 1628 blev 200000 Daler i Iiobbermant sendt ti% ita cluoque habituri sint eius pretium, atclue sicuti Hi-
Preussen, samtidig med a t Kansleren fil< Forbud mod at spaiius orbi per argentum, ita 11i per cuprum siilt do-
træklie Veksler paa Holland 3. Agioen blev imidlertid min- minatnri
'.
dre længere hen paa Aaret, og l o / $ 1628 meddelte Kansleren 1629 srar et sort Aar for svensk Iiobberpolitik, og Fal-
Iiongen, a t Iiobberpengene fandt udrnzrliet Anvendelse i Tysk- del i Kobbermantens Værdi i Tyskland var meget stort sam-
land, Konigsberg Kobmændene modtog dem vel, de benytte- tidig med, at Iiobberpriserne i Ainsterdarn og Hamborg las
des i de omliggende Fyrstendananler, og naar den lithauiske langt nede. '"3 1629 anfarte Iiansleren over for Iiongen, ab
Handel igen kom paa Fode, haabede han, at Forholdene I<obbermantens slette Stilling i Tyskland slcgldtes, at Preussen
vilde blive endnu bedre 1 det hele taget synes dette Aar var helt o r e r s v a m m e t dermed. Soldaterne linurrede dog
at have været præget af s t z r k Optimisme, Kongen inspicerede ajensynlig mindre end Kansleren havde ventet, idet de efter
i Begyndelsen af Baret Kobberbjerget og fandt alt vel samt hans Angivelse ventede bedre Iiaas ved Kongens Ankomst 2.
god Fremgang i Produlitionen Samme Aar overtog Kro- Antagelig l-iar Lejetroppernes forl-ioldsvis store Fromhed ikke
nen Iiobberkompagniet. Paa det Tidspunlit, d a Iiursen paa vzret uden Forbindelse rned Christian 1V:s Afdanlcniilg af
Kobberpenge bedredes i Tysliland, haabede m a n paa, at det hans tuske Lejetropper 3. Der var et stort Udbud paa NIar-
vilde v z r e muligt at tvinge de tyslie Fyrster og Stæder til kedel, og dette muliggjorde bl. a. for Gustav Adolf at l-iversle
at indfore Iiobbermant, og m a n vilde saaledes iklie blot faa Tropper med Kobberpenge. Cl-iristiail IV:s F'iaslio i den
Erstatning for det spanske Marked men tillige sikre svensk tyslie Krig synes saaledes i 1629 at laave v z r e t til nogen For'del for Svensliekongen. Fra Efteraaret 1629 fandt Kob- A. 0 ' s B. I. III. p. 602.
IVolontis p. 66. herpengene T'ej til Amsterdam. Falkenberg klagede Gang
q, 0 ' s R. II. I. p. 385.
'
.l. 0 ' s R. 1. II'. p . 1 9 6 og 197.A h. 0 ' s B. 1. Il'. p . '205. "4. 0 ' s B. I. IV. p. 435.
A l b e r t Olsen. Iiobberpolitik i deri s v e n s k e S t o r m a g t s t i d . 39 paa Gang over, at Iiobberliandelen stod stille, og der kom ~ ~ i ~ p ~ l n d til en Pris a f 63 rdl. pr. Sliippund Pladekobber og
saa gruelig marige Xobberpenge til Amsterdam fra Sverige 58 rdl. for GarPtobber l, nien den 30/4 maatte han fra Fisch-
og Tyskland, at de ikke alle kunde sælges l. Det betæiike- haussen ineddele, at der ikke fandtes nogen, som vilde tage
lige i Situationen gav Ase1 Osenstierna Anledning til at frem- Iiobberet til den Pris ? Da der stadig sTar V a n s l ~ e J i g h e d e ~
saette sine Tanker o m I<obbermonlen over for Kongen. Kan- med Firiariciering af det tgslie Rytteri, endte det liled, at
sleren anfarte, at Kobbermyiltmingen var en god Invention Salget blev overladt Kansleren 3. \'Erre blev det, d a Kongen
til at underholde Staten og h j ~ l l p e os af vor Pengeliod. Men maatte erkende, at det tyske Iirigsbudget var sat for lavt,
Sager1 yar dog ogsaa forbundet med visse Vanskeligheder. og lian maatte derfor "/s anmode Oseristierna o m at szlge
Derefter fastslaar Kansleren, at Kobbermanteil eftersporges Kobberet til den Pris, han lieinde faa 4; allerede forinden liavde
i andre Lande i dets Forhold til Guld og S ~ l v " at det med han erlilæret sig enig med denne i, at der ikke burde sendes
andre Ord ikke lian nytte at s z t t e Iiobbermonten over dens flere Iiobberpenge til Preussen, for Pengene havde faaet deres
virkelige Substansværdi, et System, der vandt Terræn efter 1629. rette T z r d i Kobberet forsagte Kansleren dels at bliye af med
1630 mistede Sverige enhver Illussiom o m at kunne rette i Elbing deis i Liibeck, livor det delloneredes6, endvidere
Kobbermarkedet yed Hjælp af Udrnyntnings- og Deponerings- pantsattes et Parti paa 280 Skippund til en Kabmand i Dan-
politik. Fra Aarets Begyndelse indlob der sargmodige Bul- zig niod en maanedlig Keiite af 1 ,%
',
men det lrar larigtletiner fra Amsterdam. 9 / ~ 1630 skrev Falkenberg, at der mindre, end hvad m a n havde haabet at kunne p a i i t s ~ t t e og
kom saa rnange Penge fra Sverige, Preussen og Lifland, a f faaet Lofte o m . Danzigerkabmanden trak sig illiidlertid til-
intet andet Kobber irunde szlges 3, og 23,12 berettede han, at bage, da der indlob Meddelelse fra Arnsterdarn om, at Priserne
urigarslr Kobber over Danzig gik til Liibeck uden at betale faldt paa Kobber. Det var under disse Omstzndigheder, at
Told, livorved m a n adelagde Marliedet komplet. Bet var han anbefalede Iiongen at trække sig u d af Iiobberhandeleii
nadvendigt, at svenske Skibe satte en Stopper for deilrne og szette Told paa Iiobberbjerget; soin Forboldene laa, var
Trafik. Gud give, det ililie sker, lod Iilagesukket fra den det snart lige galt, o m Staten solgte eller deponerede. F / i 2
svenske Resident i Holland
f
skrev Iiansleren fra Elbing blev der dog i Tyskland deponeret 292 Skippund - raa sonitil Iiongen, at m a n ilrlre burde sende mere Iiobberrnaiit til Gar -, el Bevis paa, hvor utryg den financielle Situation
h a m end til Betaling af deri Gaeld, der var stiftet i samme var, fordi Kobber havde svigtet
"
tJdmyntningen i 1630 an- Paluta, d a Priserne paa Kobberniant faldt s t ~ r l i t . Over for drog' 3,483 Slrippund af en Prodmktion pas 12,900.Soldaterne havde den mistet ethvert financielt Formaal, og ' / i 1631 udtrykte Axel Oxei-istierna over for I<ollgen, at
Asel Osenstierria maatte meddele Kongen, at lian havde han altid liavde tvivlet o m dennes RJaade at holde ICobbe-
maattet kontentere Soldaterne, der var tyske Ryttere, og ret i Pris paa. 16,'2 meddelte Iiansleren fra Elbing, at ~ ~ 1
-Iirigsfolli for den Dyrtid, som alle Foranstaltniliger, Trusler
imod K a b m z n d og ildesindede Personer til Trods ikke kunde A. 0 ' s B. II. I. p. 579.
liindre
t
'/i maatte Kongen give Lov til at sælge 1-2000 ? A . 0 ' s B. I. v. p. 295."4. 0 ' s B. II. 1. 11. 622. h. 0 ' s B. II. XI. p. 568. 570. 574.
'
h. 0 ' s B. II. I. p. 62;.S A. 0's B. I. Tr. p. 542. A . 0 ' s B. II. I. p . 5 7 1 .
A . 0's B. II. XI. p. 578. G A . 0 ' s B. I . T'. p. 356 og 539.
A. 0 ' s B. II. XI. p. 583. A. 0 ' s B. I . Tr. p. 634.
Albert Olsen. Iiobherpolitik i deii sreilske Stormagtstid. 3f
den paa Kobber var blevet fordoblet l, og for a l holde Ud- dette, o m end ikke det hele, havnede i Xmsterdam. Hertil
buddet nede fortsattes Depot-Politililien, da Kongen for- k o n ~ saa, Ilvad der tilfartes landvaerts fra Tyskland; der gik
mente, at Iirigeia snart vilde ophare, og der saa Itunde fin- fra g r n r n e l Tid en saadan Handelsvej over Lubeck-Ham-
des et Middel til at faa det i sin rette Pris igen; m a n for- borg til Amsterdam. For det Kobber, der sendtes a d Sa-
har-idlede med Frankrig og haabede, at det vilde gaa bedre, vejen gennem Sundet, ser Billedet saaledes ud som Tab. viser l.
iaaar m a n farst fili Kobberet fri af Kabmaendenes Haender Erik I,arsson, som havde at varetage Sveriges Iiobberin-
lirnidlertid nlaatte m a n under den financielle Tvangssituation teresser i Amsterdam, foreslog, at man hellere sliulde lade
forlsztte med Deponeringen, og for at skaffe Midler al t r ~ l i k e ]lobberet blive i Danzig og der betale 1 Aars Rente f o r i k k e paa ailsaa m a n det for bedst, a t hele Iiobberforraadet blev at trykke Priserne i Amsterdam
',
men Kansleren h a r aaben- bart ikke ment, at der i denne By var Grundlag for en De- administreret og deponeret gennem Erik I a - s s o n i Amster-dam 3, hvortil ogsaa Depotkobberet i Danzig sendtes % Del ponerirzg, som Bunde give det, Sverige farst og fremmest
ei. Synd at sige, at denne modtog det med saerlig Begeist- trzngte til, ilemlig Salvmant. 6/8 sendte h a n et mistras-
ring. Gustav Adolfs Bestrzebelser for at finde Afsaetning i ligt Brev til Kongen, hvori h a n gjorde opmærlisom paa, at
Tyskland saavel som alle hans store Planer om gennem Kobberet sank laengere Aar for Aar, saalaenge Krigen varede
Forl-iandling med de tyske Fyrster og Staeder at Iixve I<ob- og forstyrrede Handelen. Det ungarske Kobber, sagde han,
herets Pris ved Indfarelse af Iiobbermant og deraf falgeilde blev udbudt i Danzig til 40 rdl. Skpundet., men uden at finde
faste Iiab af Kobber slog fejl5. Under de forvirrede For- I i ~ b e r e 3. Sveriges Stilling paa det europæiske Kobberrnar-
l-iold, hvor Handelen laa nede, spillede det k u n en lille ked var saaledes alt andet end dominerende, og den finan-
Rolle, at m a n paa bedste Vis sagte at kombinere Krigsf0- cielle Situation allspændt til det yderste. ' / l o beklagede
relsern med Cliikane over for tysk og urigarsli Kobber. Xlar- Erik Larsson sig over, at m a n i Sverige betalfe hollandske
kedet i Tysliland var ikke optagelsesdygtigt i starre Udstræk- Bander og andre med Kobber, som d e saa solgte til Ender-
niiag, og Resultatet blev derfor, at m a n seildte Iiobber i ud- pris i ,In~sterdam, og i Koveniber gentager han Klagen, idet
strakt Grad fra Tyskland til Holland. Oresundstoldregnska- han samtidig giver Luft for sin Ctilfredshed med hele D.e-
berne, der endnu for Iiobberet giver et nogenlunde o m end ikke poneringspolitikken. I 1625, siger han, skulde m a n have
helt tilforladeligt Billede af Situationen, viser at Vaeksten i det solgt det deponerede Kobber for 60 rdl. pr. Slipuild Plade- forarbejdede Kobber, der sendtes s m z r t s vestpaa, var enornna. lcobber og SO rdl fos Garliobber
<
Man forstaar Erik Lars- Erik I,arsson, der næppe k a n antages ildelukliende at have taenkt soiis Synspunkter: det inlionsel<vente i at nlan drev ~ e p o - paa Kroilens Interesser, anen vel ogsaa var personlig engageret,kan ikke med Begejstring have set paa, at der i 1631 gik Kurverne e r udarbejdet efter TTaretabeller A, Tabel 3. Grundet paa de
1C),O00 Skippund forarbejdet Iiobber gennem Sundet mod 3,700 ret mangelfulde Specifikationer rnaa de absolutte S a l for Garkobher og Kob- l)ern10ilt tages med alt muligt Forbeliold. De er ganske givet for smaa. ~~t Aaret forud, idet m a n m a a gaa ud fra, at Starsteparten af liar \=ret u r n ~ i l i g t a t adsliille uspecificeret og forarbejdet Iiobber, da Speci- fil;atioiieriie ikke opgiver forarbejdet Iiobber i V,rgt, meii i Stykker. Det ses A. 0 ' s B. I. \'I. p. 138. (log, a t Jlreiigden af det I(obber stiger s t z r k t i Lohet af Periodeii. Jfr. i o r r i g t h. 0 ' s B. I I . I. p. 689. oin @resu11dstabelleri7c-s Iiildevairdi dltsel E. Cliristensen i Historisk Tidsskrift
Q , 0 ' s B. I. VI. p. 289.
x,
3, 11. 112 ff., s a m t Forordet til Tabeller over T'aretrailsporten A: p. I X ff.A. 0 ' s B. I. 1'1. p. 194. ? .l. 0 ' s B. I I . S I . p. 19'3.
j Fr. Bothe, Gustav Adolfs uiid seine I(anz1ers \~irtscIiaftspolitisclie .i. 0 ' s I3 I. VI. 11. 1 0 9 .
Albert OPseil. Iiobberpolitil~ i den sreiislie Stormagtstid. 53
,trsrnirraede til Amsterdam; ''11 skrev Eril; Larsson til1 1Cansleren, at Kobbernianten kunde faas 10-15 ,% billigere end andet Kobber, og var anvendelig til Messingbrug og an- det Kobberarbejde
'.
Cnder disse Forl-iold indstillede m a n den stærke Iiob- berL~drnyiitning, denne iidgjorde i 1631 kun 1,082 Skpund af en %Prod~iktion paa 11,200 Skpund. "/s meddelte Axel Osen-
,tierna Pfalzgrev Johan Casimir, at m a n lilaatte bekende, Kobbermanten kunde vaere til stor Nytte eller Skade alt efter den klaade, den menageredes paa
'.
At den store Udmynt- ning i de foregaaende h a r havde vzeret til Skade, var h a n ikke i Tvivl om, og Kongen gik ind paa hans Synspuilkter.1 4 / ~ eidtalbe Gustav Adolf, at d a Kansleren berettede o m
Robbermsnlens Skadelighed og Ikke-Brugbarhed, maatte man skaffe andre Betalingsmidler, idet dog Kobbermonten stadig skulde benyttes som Haandpenge J.
1632 bedredes Forholdene paa Kobbermarkedet meget betydelig, jeg skal o m lidt komme ind paa, hvad Aarsagen yar hertil, medvirkende var ialfald sikkert den forholdsvis beskedne Udniantning af Mobber, iait 4,118 Skpund Kreut- zermant bestemt til det tyske Marked, som Gustav Adolf stadig haabede at kunne faa Haand i Hanke ined. 1633 ud- myntedes ialt kun 77 Skpund. Under de gode I<oiijunlitri- rer, hvor Kobberet naade helt op i 75 rdl. pr. Skpund, be- gyndte Eil~vidationen af Deponeringspolitikken, og dette til- traadtes af selve Kongen. Efter dennes Dad meddelte Axel Oxenstierna Rigsraadet, at Kongen havde givet Befaling til, at al Kobberet skiilde saelges, og det i Hamborg deponerede var allerede solgt. Det er velkendt, livordan Iiansleren af Forsigtighedsgrunde holdt Salget tilbage en kort Tid efter Kongens Dsd, for at afvikle i 1633, livor Iionjunktu-
rerne fremdeles laa ret gunstige. Foravrigt er det in-
teressant at se, hvorledes Iiansleren forsager at faa oprettet et
-Kompagni, der skal overtage Depotkobber i Anisterdam -P
neringspolitik samtidig med, at Hollændere i Sverige kunde h. 0 ' s R. II. XI. p. 412.
fas Kobber til en Pris, s o m gjorde denne Politik i l l ~ ~ s o r i s k -
'
A. 0 ' s B. I. VI. p. 444. " A. 0 ' s R. II. I. p. i43.Albert Olsen. Iiobberpolitili i den sveilske Stormagtstid a5
og holde Iiobberet tilbage, til der lian opnaas en hajere iedes, at man I-iar kunnet holdet Kobberet liggende, og
Pris l, altsaa en Fortsætkelse af I)eponeringspolitil<ken. Det endog med stor Sliade og Afsavn; saa er dog Kobmzndene,
var en stor Lykke for Sverige, at hans Plan mislykkedes, i hvis Hænder Kobberet kommer, saa kloge og have intet
idet Priserne i Stedet for at stige ret hurtig sank for ikke andet at taenke paa, end at de alligevel direkte og indirekte
at naa op paa Hajde med 1632, et I\Ioment, der ikke tages turberer Desseinen og drager selv Mosten deraf, Deposito-
i Betragtning, naar hans ~ l i o n o n ~ i s l i e Indsigt bersmmes i politikken skader mere end den garner, fordi Iiabmzndeiae
Sammenligning med Gustav Adolfs. I den Forbindelse bar ligger og gaber over Iiobberel, saasom en Ulv over et ][,am.
det ogsaa fremlaæves, saaledes soni jeg tidligere har anfort, lled Hensyn til Iiobbermsnten er Forholdet det, at saalænge
at Axel Oxenstierna i 1628 var grebet af en Optimisme, der Kobberet stod i Pris, og Udmsntningen var saa lille, saa
ikke var vzsentlig forskellig fra Iiongens. det alene hjalp den gemene Mands Tarv, og man tillige
\'i kan altsaa fastslaa, at Majkonjunkturen fra 1632 i ltiande faa Salvrnant, var det godt, men da Prisen paa Kob-
haj Grad lettede Likvidationen af Gustav Adolfs Depone- beret faldt, drog det Mmnten med sig, og Mzngden Iiar i
ringspolitili. Paa den anden Side maa det samlede Over- lige Maade bragt det under sit Slag. Den rette Xarsag til
blik over KobberpoIitikken fra 1623-1633 give til Resultat, Iiobberudmyntningen h a r vzret, ikke af man fandt Bobbe-
at hans Hensigt dermed slog fejl. Det lykkedes ham ikke ret beliveinmere end Guld og Salv, inen at man ikke har
at udvide Produktionen og samtidig holde Kobberprisen paa kunnet faa saa nieget af disse Rietaller, som man behsvede,
et hajt Niveau. Hans Politik stemples derfor som Regel og at man derved kunde undgaa at snlge Kobberet til C'n-
som forfejlet og navnlig gaar JTolontis ud fra et rent teo- derpris. Kaar ingen af disse Grunde bestaar, bar man hel-
retisk Grundlag haardt i Rette med ham og levner ikke ler have Guld og Salv for deres Bekvemmeligheds Skyld,
hans Opfattelse af Situationen ret megen B r e ?. Jeg skal i Kobberet maa man saa sæIge til den Pris, som Verden
det falgende paavise, at Wolontis ikl.;e er i Stand til at f ~ l d e estimerer, gar man det, er det ikke at sælge i »Vanbyrd»,
en r e t f ~ r d i g Dom, fordi han dels ser for teoretisk paa idet man ikke kan regulere Kommereiens Gang, der maa
Spargsmaalet, dels kender for lidt til de Ting, han skriver rette sig efter Tiden og Labet. Endelig fremsatte han sin
om, da han udelukkende arbejder med svenske Kilder kendte Plan o m at sætte Told paa Kobber ved Bjerget og
uden Kendskab til det Verdensmarked, som han stadig ope- Sotold ved Havnene, stsrst for Raakobber, nemlig 10 rdl.
rerer med i sin Fremstilling. medens den kun skulde vaere 3 rdl. pr. S k p ~ i n d for Garkoh-
Den svenske Hovedkilde til Bedsmmelseii af Kobber- ber og 2 rdl. for Pladekobber og Alessing. Denne Told
politikken er '4xel Osenstiernas Betnnkning af 1630, og vi skulde saa gmes til en sliding scale, afbalaiiceret efter Pri-
maa derfor undersage denne Kildes indre Vzerdi. Lad os serne paa ungarsk og mansfeldsk Kobber. Hvad endelig det
se, hvad Oxenstierna siger om Grunden til, at Kobberpoli- ringe Aftrzek af Kobber angik, anfarer han som Grund, at
tikken slog fejl. Som Aarsagerne til, at Kompagniet ikke Verden blev sat i den Postyr, at al Mandel og Pandel 1aa
var i Stand til at »sætte Verden dets Pris», anfarer han farst nede, og Spanien opharte med Iiobbermailt, hvorved Iiom-
og fremmest, at det ikke har vzret saa villigt Aftræk paa missionerne i Kobber ophsrte. Endvidere fremfarer han
Kobber i Verden, som kunde faa det til at stige eller holde sine kendte Betragtninger om at give Kobberet fri, det vil
Pris, siden at Iiongens og Iironens Vilkaar ikke var saa- sige ikke gare Driften til et indenlandsli Jlonopol, niedens
A. 0 ' s U. I. VII. p. ioi et udenrigs Kompagni efter hans Mening ville w r e til stor
Albert Olsen. I<ol>berpoIitik i den svenske Storinagtstid. 57
Det f r e n ~ g a a r af Osenstiernas Betraglriinger, at Bian nok det er forst nied dette Aar, at I'anslielighederne for Alvor er &Jodstander af Deposito-Politikkena, men paa den anden
Side mener, at nian godt k a n sDge a t skabe hojere Priser For at forstaa Kongens Optimisme, maa m a n kaste
- ganske vist under meget inlilare Udiryli og ikke helt P et Blik paa Gdviklingen paa Kobberniarkedet i Tiden fra
Samklang med hans Edtalelser om, at nian skal sxlge Kob- 1610-1623. Det viser sig da, a t der h a r fundet en nieget
beret til JTerdenspris. Hvad Vdmyiitningen angaar, er hans betydelig Prisstigning Sted. Aarsagen hertil m a a foruden i
Mening den fuldt ud korrelite, at overdreves en saadan, vilde den spanske Iiobbermantniilg ses i Forbindelse med den
den virlie stik imod sin Hensigt. Mest interessant er iniid- r n ~ g t i g e Tælist i den oversoislie Handel, som fandt Sted lerlid hans Opfattelse af, livad der liar hidfart et Fald i netop disse h a r . De store Aftagere af Kobber var bl. a. det
Kobberets Pris, nemlig at Handel og Vandel laa nede, og hollnndslie ostindislie Iiompagni, og fra 1621 tillige det vest-
Spaniens inindre I<obberforbrug tillzgges en alt afgarende indiske I<ornpagni. F r a Ostindien hjembragte to Skibe i
Betydning. Det s a m m e Synspunkt deles af alle senere Hi- 1614 J'arer til en Vaerdi af 434,000 Gylden, i B626 bragte ti
storiliere, saaledes at Kanslerens Betragtninger indtil Dato Skibe Varer til et Belal.., a f 1,926,000 Gylden l , hvilket viser
er blevet staaende ~ibestridt. denne Handels enorme Vækst. 1621 skiftedes det vestindiske
Det er karakteristisk for Osenstierilas Betragtninger, at Iionipagni med et Fond paa 7,2 Millioner Gylden, det ud-
han, iaaar lian opgar Grundene til Kobberpolitikkens mang- rustede i Tiden fra 1623 et overordentlig stort Antal Skibe ?,
lende Suliees, udelukliende hæfter sig ved det europarislie og Kobberet fandt Anvendelse dels som Materiale til Skibene,
Narked; han fastslaar, at det inaii vilde, var at sarlte Terden til Kanoner og som Salgsvare. Hvor rneget Kompagniernes
dets Pris. Det e r deri Opfattelse, som Gustav Adolf adskil- Forbrug af Kobber h a r betydet, gav Gustav Adolf Udtryli for
lige Gange gav Cdtryli for, saaledes over for en Gesandt i i 1627, da h a n under Forhandlingerne o m Kobberhandelen
1625. Hali mente, at intet andet Land end Sverige i Læng- vilde traktere med Folk, der reprnsenterede Staterne eller
deil lilinde dnklie Kobberfarbruget i Spanien, og hans De- Ihompagnierne.
posito-Politik er paabegyndt ud fra den Forudsztning, at Imidlertid skulde disse Iionlpagnier fra at have vaeret '
Sveriges llagtstilliilg paa Iiobberrnarliedet var saa s t ~ r k , at store Aftagere a f svensk Kobber blive dem, der adelag.de det i det lange L a b rilde alise sig umuligt at gore det Rangeil dettes Position paa det internationale Marked. P600 var det
stridig. Der er derfor heller ingen Grund til at antage, at ostindiske Iiompagni Bomniet i fast Forbindelse med Japan
hans Politili i det tyslie Spargsmaal paa dette Tidspunkt og havde anlagt et Faktori. I de fwlgende '\ar fik inan fast
var bestemt af I<obberinteresser. Alinlund h a r forsvrigt paa- Fod i Persien. Fra 1623 etableres en Kobberhalidel over
vist, hvorledes det fwrst og fremniest var det polslie Sporgs- Surat og Batavia. Det e r den hoilandslte Overliabmand i
rnaal, lian Iiavde sin O p m ~ r k s o m h e d henledt paa; at Iiob- Garnbron ved den persiske Bugt, der meddeler, at der i
beret senere Itom til at spille en Rolle i hans tyske Politik, Persien lian afszttes rodt japansk Kobber, og dette Xar
er en anden Sag. 1625 var Optimismen et fremherskende
Træk i svensk I<obberpolitili og ikke med Urette: endnu W i l b u r n : Oriental Commerce. 11. p. 373. L O ~ ~ ~ O I I 1813.
havde Spanien Iiobbermwnt, og m a n omgikkes med Planer ? OnsIow ~ n r r i s l i : Batavia illustrata. I I . p. 333 ff. 1,ondori 1728 og AI.
Janicon: E t a t Prbsent de l a Kepuhlic~ue des Provinces-Criies e t des Pais q u i
o m at ssge en saadan indfart i England og Holland; end- e11 dependent. p. 390 ff. Haag 1 7 5 5 . Den i Stockliolrn i 1731 iidiioinne Hol- videre var det evident, at den tyske Kobberprodulition var lands Stats och Cornrnercie spegel e r falitisli e n Afskrift af ~ i i s ~ o \ v Burrislis
Albert Olseil. Iiohberpolitilc i d e n svenske S t o r m a g t s t i d . 59
l;ornmer de farste Sendinger. 1624 solgtes et mindre Parti have noget at gare med h a m l. Oïil de store I<ompagrliers
japansk Kobber med najagtig 100 ,% Fortjeneste- Samtidig Transaletioner hal- m a n næppe kunnet fas ]<lai. Beslied, og
nleddelte Over1iabmanden i Isphalaan Generalguvernaren i det maa ikke glemmes, at de Folk, der var store maalt med
Batavja, a f Kobber i Persien kunde Iionsumeres i stor &længde7 era svensli Alen, ikke gjaldt slet saa meget samnlenlignet med
Bevindthebberne i Aknasterdam begyndte n u for Alvor at den hollandslie Handels farende Skiklielser.
inkeressere sig for det japanske Kobber. ','II 1624 underrettecl Vi kan med andre Ord fastslaa, at det japanske I<ohber
de (;eneralguvernaren i Batavia om at det japanske Icobber paa et Ilajst generende Tidspunkt viste sig pas det IlolIand-
var solgt med god Fortjeneste i Persien. Man bad derfor ske hfarlied. I hvor store Iivailtiteter har jeg ikke Jiunnet
Excellencen lade hrnsterdam vide, o m del var muligt at sende opklare -- det vilde vEre en Opgave for en svensk Histo-
store Kvantiteter til Persien, saa Handelen kunde drives med riker at undersoge Indfarslen af Kobber til Amsterdam -
disse Irarer, hvorved m a n vilde spare kontante Penge og fas men som Ikckseher h a r b e m ~ r k e t , var Kobberet en Lid-
Gevinst. hien samtidig maatte naturligvis de haje Pri- przget Spelculationsvare, og hdanipulationer med se]v smaa
ser pas Kobbermarkedet i h m s t e r d x n ogsaa bringe samme Partier kunde indvirke paa Prisdannelsen. Et Bevis herpaa
Bevandthebbere i Tanker o m at benytte detjapanslre Kobber man bl. a. i Louis de Geers Spelculationsforretllinger i 1633.
pas
det hjemlige Alarked. 2 4 / i 2 tilskrev de Generalgiivern0- Forlloldene var alhsaa Gustav hdolfs Kobberpolitik yderstren, at m a n til en bestemt Pris, nemlig 31
a
32 Gylden Pr. ugunstige; ikke blot laa Kommercien nede, samtidig med atcento, maatte kabe 2 h 300,000 Pund til Persien og lige saa nieget til det nederlandske Marked
',
Det japanske Kobber del- tog altsaa fra n u af i Prisdannelsen paa det europziske blarled. 1628 foreligger mig bekendt den forste Efterretning til1congen o m det japanske Iiohbers Indflydelse pas Prisdan- omend daarligt udnyttede Kobberlejer. Resultatet lilev der-
nelsen. Det er vist nok i det l-iele taget et Sp0rgsnlaa19 o m for, at I<ompagnierne brugte mindre og mindre europzisli
det svenske Efterretningsvzsen i Amsterdarn h a r været af Kobber til deres Udrustninger.
sxrlig fremtrædende Kvalitet. I Oktober 1632 skrev Falken- Der er ingen Tvivl om, at den Hajlronjunlit~ir, som i
b e q saaledes fra Xmsterdarn, at h a n ikke kunde finde u d 1632 lettede Afvilclingen af D e p o ~ i t o - P o l i t i k k ~ n , ogsaa staar i
af, hvordan Kobbermarkedet egentlig h a ; i denne vidtl@f- Forbindelse med Udviklingen af Forhordene i Japan. I
tige Stad, siger han, er det umuligt at k o m m e til den rette Aarene 1629-33 h a r vi ingen Efterretninger o m japanske
Sandhed, og Iáobbertrailsaktionerne skete stundom under an- F ~ ~ ~ e n d e l s e r til Persien, dette hænger sammen med de Uro-
den &lands S a v n N u er det muligt, af Fallienberg ikke l-iaa. ligheder i Japan, der med Mellemrum fortsattes i 1630'rne,
haft alt for gode Forbindelser. Hans Forgznger med Hensyn og som i 1640 farte til en Omlzgning af den japansk llol-
til Varetagelse af Kobberinteresser i i4insterdam, Erik Lars- landske Samhandel. Faktoriet paa Firato blev nedlagt, og
~011, &reu den 1633, at Fallienberg laa i Processer med Handelen forlagt til Sagasaki hvor de hollandslte Kom-
alle Folk fra de store til de ringeste »Dragers» og tilbragte ~ a g n i e m b e d s m n n d naerrnest levede som Fanger. Sorn en
Dagen paa Kaadhuset, hvad enhver aerlig Mand s k r z k k e r at Rekompensation for dette Fangenskab levnedes der til Gengæld
1 Durilop Broiineii Tot, De Geschiedenis d e Oostindische Compagnie i i i A. O s B. II. S I . p. 193.
Ilerzie. I. p. 19, 2 8 , 12, 81-85, 122 og 1 2 5 . S.-Gravenliage 1930. "r. von Siebold: Nippon. Arcllir z u r Beschreihung. TI, 11 p , 6 f1
Albert Olsen. I(obherpo1itik i den sveiiske Stormagtstid. 6 1
Konnpagniet og dem meget store Fortjenester, de havde ene hollandske Marked. Falkenberg havde prmvet det og fundet
af alle Europzere Tilladelse til a t drive Handel paa Japan, det rnciigtig godt, det vilde vciire skadeligt, ladtalte han, om det
ligesom deres frivillige Fangenskab forsodedes gennem Til- norske Brug kom E fuld Gang, og med det rette skandinavi-
stillelse af japanske Konkubiner. Handelen med Japan gak ske Brodersind tilfajedes, at h a n vilde onslie, m a n kunde
Iiompagniet mere Fortjeneste end noget andet Iiontor, i638 forhindre dette, medens Vcerbet var nyt, og inden det var
naaede O~nscetningen 2 l / 2 JPiilioil Gylden. Japanerne var kommet i fuld Gang l. Det norslie Kobber var allsaa endnu
fuldlromri~en blare oarer, at Hollcenderile ililce handlede med en ny Konkurrent, dets Kvalitet var god og hlanstret m a n
dem for deres blaa eller maaske snarere brune 0 j n e s Skyld; opstillede for det norske Garkobber var, at det sliulde v z r e
i672 I n d s l i r ~ n k e d e s deres Fortjeneste ved Indfarelse af den lig med Sveriges Garkobbers Prave »udi Dyd og V z r d »
saalraldte Taxatiehandel, og i 1683 fastsattes et Maksimum for Fallienberg var i det hele taget yderst lidt tillidsfuld med
deres Forretningers Omfang, men trods disse I n d s k r z n k - Hensyn til det svenske Icobbers hfagtposition; i adskillige
gav Handelen stadig stor Gevinst l , takket vcere bl. a, Breve til Icansleren foreslog han, at m a n lagde det tyske
I(obberet, som var af fortrinlig Iivalitet, og h a r faaet Prciedi- Iiobber alle inulige Hindringer i Vejen for at holde det
katet »Verdens fineste Iiobber)) 2 . fra det hollandske Marked. Desuden foreligger der fra Fe-
Efterhaanden synes det, som olil Forstaaelsen af det hruar 1633 en yderst interessant Indberetning ti1 Kansleren
japanske Kobbeïs Betydning for Prisdannelsen er gaaet op fra Louis de Geer. Han skriver heri, at han erindrer, hvor-
for dem, der nlanigulerede med Kobber for den svenske ledes Kobberet steg i Pris, d a han i sin Tid var i Rouen.
I[(rone. 1 Februar 1633 slirev Fallieiiberg fra Amsterdatn, Da kom der Kobber fra det vest- og ostindiske Kompagnie,
at lian frygtede, at Hollznderne, hvis Prisen blev drevet for szrlig fra det sidste, hvad der foraarsagede Prisfald; dette
hajt op, atter ined stor Profit vilde liente Kobber fra Japan. blev sendt til Aix. Det er derfor nodvendigt, siger han, at Faktoren havde ligeledes hart, a t der fandtes godt Kobber i liave store Partier og true dem med at slaa Prisen ned, for
Vestindien, inen det var ikke fort til Holland paa Grund af at de ikke skal importere for meget. Endvidere anfarer han,
den lave Pris, lirigstilstanden og store Omkosti~inger. Deil at Franskmændene og Englciinderne handler med dem d. v, s.
vestiildisl;e Handel, siger han, drager ikke saa meget Kobber Kompagnierne. Det gzlder o m »ne reveiller le cliien c ~ u i
sonl tidligere, og h a n talte advarende om, hvad der kan dart)), altsaa ikke ~ z l i l i e den sovende Hund, d. v. s. det
ske, »efterdi Holiznderne og flere intet undlader, raaar d e japanske Iiobber. Han foreslaar, a t man sltal vedblive at
kunne gare det med Profit)). Tilslut henstiller h a n til Over- scielge Kobber, for naar Prisen stiger liajt, giver den saa me- \lejelse hvad der e r klogest, at s ~ l g e nieget til noget mindre get desto storre Bagslag, naar »Overfladigheden» er der Pris eller mindre tal en e1;stïaordinzr haj Pris 3. Endvidere Loliis de Geer e r altsaa n u f~zldliommen klar over, lavordan
er h a n bekymret over det norske Kobber. '19 l633 skrev Situationen ligger, og l-iror lidt dominerende med Hensyn
han, h a n frygtede det norske Kobbers Konkurrence paa det til Prisdannelsen det svenske Kobber er. Men samtidig
~ indeholder hans Udtalelser et Forsvar for Deponeringspoli-
i Pieter r a n D a m : Bescliryviiige r a n De O o s t i n d i ~ c l l e Compagllie. 2 . B. tikken. Han er natcirligvis ikke blind for, at Oplagriilgen I. 11. S Y I . S.-Graveriliage 1931.
"Irilburri. A I I ~ . s k r . p. 310 og Histoire Philosophique e t Politique des af Kobber i sig selv betyder eller rettere, n a a r m a n a l l i g e ~ e l Etablissemelits e t d u Conimerce des Eiiropeeiis dans les deux Iiides p a r G . b. 0 ' s B. II. XI. p. 630 ff.
F. I$ayiiol. I. p. 169. Geiieve 1780. "orslie Rigsregistranter IrII. 11. 126 ff.
Albert Olseii. Kobberpolitik i clen sveiishe Stormagtstid 63
ikke kan beherske Situationen, kan betyde en Sæ~ilining af tekniske Synspunkter. Man rnaa heller ikke Iade sig for-
Priserne, og altsaa k o m m e til at virke stik imod sin Hensigt, lede til at tro, at Udmyntningen tander Gustav Adolf var
men mener paa den anden Side, at m a n b a r have de store saa overvættes stor i Forhold til senere Tider, navnlig ikke, Partier liggende i Amsfea-dam for at k ~ i n n e trykke Priserne naar m a n tager i Betragtning, at der var et Marked, som
og derved undgan et andet Onde, nemlig at det overssislie skulde mættes i 1623. Den totale Gdmyntning 1625-31 ud-
Kobber oversusmn-iede det europæiske Marked. Det er Be- gjorde 30,400 Slrpund, 1634-40 ikke mindre end 20,600
tragtninger, der h a r en solid Baggrund, o m end det ogsaa ~ k p e i n d og 1652-38 32,873 Slipund. Ej Ineller fandt der
er en Politi]<, som rummede betydelige Risikomomenter. nogen o v e r v ~ t t e s Edvidelse a f Iiobberproduktionen Sted i
Vi kan altsaa fastslaa, at da Gustav Adolf lagde Planer Aarene op til 1631. 1623 var Sveriges E;obberproduktion
for sin Kobberpolitik, regnede h a n nied absolut Fmje med 10,200 Slipund og naaede 1630 o p paa 12,900 Skpund for i
et i alt vceseiitlig europæisli Ilarked, ovenikabet fandtes d e r 1632 af dale til 9,600 Slipund. Beu virkelige Ekskolering
ikke ubetydelige Eksportm~iligheder for det europxislie Iiob- af Bjerget fandt fmst Sted i Aarene fra 1649 til 16.74, hvor
ber. Efter hans Mening laa Markedet nede, takket være Produktionen et enkelt Aar naaede op paa over 21,000 Slipunde
Spaniens Forladen Kobbernianten og det store Afbræk, Iiom- Om ilogen Overfyldning af Markedet P Forhold til tidligere
inereierne led under de stadige Krige. Det er, hvad de of- er der slet Ikke Tale. Det var saaledes iklie Tilfarslen, men
ficielle svenske Kilder, farst og fremmest Axel Oxenstiernas Efterspargslen det farsl- og fremmest saa ud til al være galt
Beretning fortarller o m svensk Kobberpolitiks kranke Sliaebne. med, Deponeriilgspolitikken. havde som Formaal at holde
Jeg h a r vist, hvor utilstræklrelige de er til at give en Iiarak- Varerne tilbage til Efterspargslen steg. Hermed vilde Iiongen
teristik af svensk Kobberpolitili paa Gustav Adolfs Tid. irnodegaa det Prisfald, som satte ind efter 1625.
Iianslesens Beretning er naturligvis subjektiv sand, men Det centrale i Bedammelsen af Gustav Adolfs 1<obber-
objektiv urigtig. Det er e n skæv Bedamrnelse af Gustav politili bliver imidlertid, hvor vidt hail var i Stand til i 1625
Adolfs Dispositioner paa dette Omraade at vurdere hans at forudse et permanent Fald i Iiobberpriserne. Det \rar
Politik u d fra dens Resultater. hfan k a n med Rette kriti- farsi og fremmest det japanske Kobber, som var Skyld heri,
sere hans Optimisme med Hensyn til den hurtige Ivxrlisæt- oni end naturligvis ogsaa andre Momenter gjorde sig gæl-
telse af Iiobberudmyntningen. Hvad denne angaar, er det deilde. Dette Spmrsmaal m a a besvares med et afgjort x e j ,
n u let at se, a t den blev overdrevet og overskred, hvad I l a r - Han regnede som alle andre, undtagen de hollandsl~e Koni-
kedet kunde aftage. Paa den anden Side maa m a n skrive pagnier og Kobberspekulanter, der vidste bedre Besked, med
Gustav Adolf til Gode, at dette var et Spargsmaal, der var de europæiske Producenters dominerende Stilling. )len det
vanslieligt at overskue. Han regnede baade med Sverige og var her som paa saa mange andre Omraader i det Aar-
med Tyskland, og det n2aa ikke glemmes, at navnlig Sverige liundrede, der fulgte efter Opclagelserne og Geiiopdagelseri af
havde Brug for hlant, og at h a n med nogen Ret kunde Vejen til Indien, en Tid, hvor Jorden hastigt skred bort under
haabe pas e n Udvidelse af Iiobbermantens Brug i Tysliland, F@dderne paa Statsmænd og liuldslog deres Beregninger. I de
ligesom visse Foreteelser i England syntes at tyde paa har9 Gustav Adolf drev Iiobberpolitik, forandredes ;\Iarkedet
hIuligheder for Brug af Iiobbermsnt der. I l e n endvidere fra et e~iroprrisk til et TTerdensrnarked. Det er ikke længer de
var I(obberudmyntningen et Instrument i hele Iirigsfinanci- e u r o p ~ i s k e I(obberproduceiiter, der aver en absolut afgarende eringen, en Ting, m a n mente sig n ~ d s a g e t til at gribe til, af IndflJ'delse paa Prisen, men e~iropccisli og oversaisl; I<obber,
Albert Olseli. Iiobberpolitik i d e n svenske Stormagtstid. 65
begge i Foreni~lg. Der bIev saa at sige gennem Tilfarslen behandlet zidmzrket andetsteds, ilavillig af Heckscher. Hvad
af oversaisk Kobber lagt Loft over I<obberpriserne, og den selve Priserne angik, naaede de kun enkelte Aar over dem
norske Produktion irk kede i s a m m e Retning. Om dette For- i 1624, nemlig foruden 1 1632 i 1663, 1671 og 1672 og
hold fortzller de samtidige officielle svenske Hiilder os intet, liring Xar 1700 l. De hajere Priser paa sveilsli Kobber
og al Fremstilling af dette for hele den svenske Storrnagtstid farte til, at den hollaildske Efterspsrgsel efter japansli Kob-
saa vigtige SpargsniaaP hviler paa disse, Forandringerne ber vsl~sede. Kompagniet liabte 6666 10,070 picols2, men
paa &t interriationale Marked Rar d e svenske Historikere harde onsket et meget stsrre Parti. Den stcerke E f t e r s p q -
ikke faaet @jet op for. sel i Japan berirkede foravrigt en betydelig Prisstigning.
1Ien for at komrile tilbage til Gustav Adolf: naar Ver- Foruden det i Japan liobte Kobber fil< m a n ~azsteil 24 l d i l - den forandres under h a m fra s a m m e Ojeblik, l-ian traf sine lioner Iiobbermanter i Tsnliing 3. 1671-72 fandt Overgangen
Dispositioner, maatte han nsdvendigvis komme til kort. Ti til Talisatiel-iandel Sted, og 1672 udfartes kun 3,343 picols
kan derfor Plilie vurdere hans Politik ud fra rent teoretiske Stangliobber foruden for 10,820 Gylden I<obberpenge fra
Synspunkter. Det var selve Siden, den Tid, da Verden sta- king
<
Alen forsvrigt finder s-i en R z k k e Eksempler pasdig blev storre, der legede Kispus med h a m som med saa ICorrespondens niellem Priserne pas svensk og japansk ~ { ~ b . .
mailge andre das-=sende Monarker f. Eks. Christian IT. af ber. 1632 var Priserile paa svensl; Kobber i Xmsterdam
Danmark. Det naaa holdes hain som andre til Gode, at den u s ~ d v a n l i g lave; det anfares fra Iiompagniets Side, at man
Verden, de levede 1, var under revolutionerende Omforrn- i Japan havde faaet mere Iiobber, end nlan anskede, de
ning. Det er efter min Mening en af de starste Fejl, Histo- 11" Batavia vilde Imellere have haft S ~ l v , d a der var rinap-
rikerne begaar, naar de betragter den Tid, at de bedammer Iled paa Kontanter, og Fzdrelaiidet havde ikke ansliet Iiob-
S t a t s m ~ n d e n e s Dispositioner, specielt deres alioi~omiske, u d ber5. 1655-56 laa Prisen paa svensk Kobber forholdsvis
fra rent moderne Syrispunliter, hvilket uvzgerligt farer til 11~jt; 1636 fik man i Japan 8,893 picols, men l-iavde ansket
en sliæv Bedominelse. Hvordan Yerden saa ud for G u s t a r 15 i 20,000 picols Stangkobber, det var atter Fzdreiandet,
Adolf, I-ivad angaar det svenske Iiobbers blagtposition og hans der liavde rekvireret raffineret Stangkobber, saa meget som
Opfattelse deraf, viser de samtidige svenslie Kilder os; hvor- kunde u n d v ~ r e s for den udenlandske Handel 6. 1667 ]<lages
dail deil virkelig var, liar jeg for dette Sporgsmaals Vedkom- der o r e r , at Kompagniet ikke lian faa det Siangliobber, mail
mend s ~ g t at vise. Det er alt for nemt, som Wolontis onsker, fordi der blev slaaet Kobbermant i Japan 7. I 1660,
det, at stelraple Kongens Politili som eventyrlig og stridende da Priserne ogsaa var ret haje, anfares det, at Japanerne
mod sund akonomisli Fornuft l. forlanger saa rileget for r a d t slaget Iiobber, at Prisen, naar
1 Aarene efter Gustav Xdolfs Tid afvililedes Iiompagni-
Aled I-Ierisyii til P r i s e r n e h e n \ i s e r jeg t i l Ti'oIontis Tabeller o ~ e r Ain-
politikken, og Deponeringen af Kobber som ~ r i s h o j n e n d e sterdampriseriie, ligesoin I'rodul~tions- og 31yiitniiigsmreiigden e r taget fra
Foranstaltning; tilbage blev imidlertid Kobberudmantningen, lialis i flere Henseender f o r t r i n l i g e Tabelvicrk.
der til Tider var af meget omfattende Dimensioner og tjente 1 picol = 125 pond. 275 p o n d = l Slrpuiicl S t ~ ~ l i l i ~ l m s TTregt B 320
sallime Formaal som tidligere, nenilig dels Finailciering af Shaalpuiid eller 136 kg.
Iirigsforelagender, dels selve Prisdannelsen - jeg ser her j 1'. x . Dain anf. Sikr. 11. 433.
'
1'. 1,. D a m anf. Slrr. p . 446bort fra de interne Yirkninger af Iiobberpolitiklien, som er q'.v. I l a m aiif. Slir. p. 396-97. 1'. T.. 1)am a n f . S l ~ r p. 403-04. 1 lf'olontis. p. 23. c 1'. \ . D a m aiif. Sltr. p. 135.
Albert Olseil. Iiobherpolitik i d e n svenske Stormagtstid. 67
Fragt, Rente, Risiko, o. s. v. tilregnes, ikke er meget for- i Persien var for store. Givet er dek imidlertid, at det asia-
skellig fra det svenske l. I 168Q9erne arbejder Hollznderne tiske Marked optog meget store Iivanfa japansk Kobber;
med Tanken o m at skaffe sig Monopol paa al japansk Kob- 1683 ansloges del aarlige Forbrug i Nordkoronaandel til
ber, d. v. s. sage Kineserne udeluliket. Af den Grund vil 8,000 picols l , hvaraf en Del udmyntedes, medens andet brug-
Regeringen i Batavia vide, o m man, hvis man tog alt, med ies til Iiedler og andre Kobbersager ! Det asiatiske Marked
Fordel kunde s d g e i Fzdrelai~det, naar Konjunliturerne s e ~ e r j l d t e s med Kobbermsnt og plagedes af samme Infla-
var ugunstige i Indien ?. Under Prisstigningen oinliring Aar- tlonsulykker, som man kender fra Europa. d690 klages der
Iiundredsliiftet klages der over, at man kun kan kabe et fra Ceylon over, at denne 3jantpolitili er til Skade baade
lille Iivantum japansk Iiobber til forhsjet Pris 3 e for de menige og fattige Soldater og for Kompagniet selv 3,
Om det asiatiske Kobbermarked ved vi, at det for Hol- Hvad det oversaislie Kobbermarlied angaar, maa Sverige
lands Vedkommende forst og frernniest koncentrerede sig saaledes siges at v z r e blevet ramt paa det fdeligste af Hol-
orn Surat og Koromandelkysten, hvorfra saa Handelen ud- Izndernes Handel med japansk Kobber.
ided des til Persien. 1626 fil< Generalguvernaren i Batavia Det er som anfsrt den almindelige Opfattelse, at Sverige
det Raad fra Overkabmanden i Gamrorn, at hvis Hans paa I-iobbermarkedet indtog en aldeles dominerende Stilling
Excellence vilde nyde Frugten af Faktorens Arbejde og som Producent. Vogt anslaar det svenske Kobber til cirka
smede, imens Jernet var varmt, skulde man sende japansk Halvdelen af Produktionen i Midten af det 17. Aarhundrede 47
Kobber til1 de anfarte Steder
<
1628 vurderedes det Kvan- Wolontis citerer ham, men gar dog o p m ~ r k s o m paa, at d e rtun1 Kobber, Persien aarlig kunde aftage, til 400 picols i det 17. harhundrede i det mindste nu og da indfartes saa
1627 sendtes til Surat og Persien 996 picsls japansk Iiob- meget I-iobber til Amsterdam, at det i hvert Fald. af og til
ber
"
1633 til Persien 1'79,793 Pund og 1634 1,200 picols'.
avede Indflydelse paa Prisernet
Heckscher mener, at Sue-Hvad denne Iiobbersending angik, meddelte Generalguver- rige, med den Stilling det indtog paa Kobbermarkedet-, kunde
noren i Batavia, at man ikke skulde gare sig Bekymriiiger. vzre gaaet hlonopolistens vanlige Vej og indskrzenket Pro-
\'i er de eneste, skrev han, der lian bringe disse Varer til dulitionen for at faa Priserne til at stige, og citerer hsses-
Persien, og iaaar vi overfylder Markedet, afskrzekker vi andre sor Erili Odhelius' Beretning fra 1692, liuori han skriver, at
og faar saaledes Handelen alene. Saa k a n vi gsre med Per- Sverige, hvad I-iobberproduktionen angaar, er som en 310-
sien, hvad vi vil. Persien lian bruge 6,000 picols aarlig, og der, og at selv o m der i og udenfor Europa prodticeres
Iiobber er det fordelagtigste Retur fra Japan Det synes noget, saa er det dog liiin lidt i Forhold til Sveriges Yppig-
dog, som om Forhaabningerne med Hensyn til Afscetningen iled 6 . Alle disse Betragtninger hviler paa en f~lldliomlnen
urigtig Forestilling om Sveriges I(lobherprodukti0n i Forhold l P. r. D a m arif. S k r . p. 438. til andre Landes,
"P V. D a m aiif. S k r . p. 480. P
-"'.
r. D a m aiif. S k r . p. 551-53. 1699 blev 1 picol s a t til 120 i Stedet f o r 125 l ~ o i i d ." Durilop alif. Skr. p. 185. Q. v. Dam anf. Skr. II, 2 p. 169 S. Graveilliage 1933.
Duiilop anf. Skr. p . 2 i 8 . P. V. D a m anf. S k r . II, 2 p. 390.
G Duiilop anf. S k r . p. 216. " T'ogt: Iiobherets Historie i F o r t i d og Xutid. p. 59. Iiria 1895.
i Duiilop aiif. Skr. p . 433. IT'oloiitis p. 1 9 ff.
S Diiiilop anf, Skr. p. 509. Hecksclier aiif. Skr. p. 449-52. "~iiiiop anf. Skr. p. 199.
