Noderne r u n e f o ~ s k n i n g
hf det store saii-rliragsv~~rir » S o r d r s k Rultrmr«, dei. u d g i ~ e s med 8inderstoEteTse af det skandinaviske Clara 1,aehnnaarns fond u n d e r redakiioi-8 af 8t-e Bencite nordiske professorer, gax-
jeg ved dets Premlcomsi udfra almindelige viderxs2caheiige synspunkter en kritisk x:nrdering j . Jeg ~isLe, at v ~ r l a e t w r
forrejlet I sit a n i ~ g ~ fordi det p5 én gang tilde tjene som a~4deaasYcabellg hiisdbog og poprnlier tandea.hold~aiizgs!ect~~~-e; resultatet var blevet et koilglorneaat, der i Sige ringe grad -hilfredsstilliede begge formal, Derfil kom, a t nnan i helhed
og enkeltheder savnede en p%anrnzssig ledelse; ioiial-a~er tov- talter skrev ganske eftei- eget forgodtbefind?nde.
S e d e n s denne ki-ilili. ikke blev imodegaet fra Ino~ed- redakilsnere, sendte r.edaB"rioïrssekreI~rea-8 RE1 fondels si)-felse og kil elm ~ . : ~ i t k e nordiskc videsaskahsmrerid ét uBemolande«, del scn-rere 1 uddrag ofTe~~tliggjordes i )>Tidens Teqlz« B", 3 3 4 ) , og som var af den art, a t en hemragemde ~ ~ o r s k friolog dagcal efter shl'e~rtligg~relsen tog tii genm'rie, idet Inan Selasti99edc, at en sidao reprxsenbnnlk for nordisli liultk~r ikke o f t e r e tog orden p,? dens \-egne (T. T. ?i 4 33). Den dstuf~e, r-eelaliiioiie~
a f Kordisk Kultiir fik, .t.ar d a i k k e e p e t bil ar allirzfte deil
fremsatte dom over -.:~rkeS. Tabrige brerc fra hele Skandi- nzvien -- og fra s:~sdeles kompetent side - h a r ogsS be- styrke! mig i , at det bkialadt fagfolk er en :illpaindeBig eiisliu- else. af det store og kostbare toretagende, d e r Exgger beslag
p5
sin inegen arb~jds?ara£i, og s2 mange petsge, en- central: mislykket194 Lis Jacobsen,
Men dette gadder ikke blot he%hedsplanen, Af det hidtil udkomne rammer kritiken en sror de8 af d e enlielte afl~ïzanzdlinger; jeg skal imidlertid Irer indskrzzlke mig til en bedsmmelse af det bind, hvis emne jeg er saerlig fortrolig med, Isindet o m Rranos~za ! Dette er forfatlet af de tre ho87edredakfmrer: professor Brondu~~a-,\Tielser?, ICohea~havn, professor BfPo gora Friesen, UpsaIa, og professor rlIag~nus
09sea1, Oslo; det m& da siges, at der 1 ganske s ~ r - l i g grad er egnet til at er,se, hvorledes redaktionen har t z a k i sig v,-rket udforl.
Rurielsogen indledes med en stor aflaandling af professor von Friesen, hvori der gives en frvmst:11Bng af rullernes op- rindelse og en oversigt over indskriftene med de >)~~Hdre» runer E og xdeabfoa Skandinavien, Det viser sig her klart, at forsaget p5 i et vzak af denne art at forene et videa-iskabe- ligt og et poperhrt formah i k k e lader sig ge~inemfare.
I det omstridte sporgsm5l om runerlaes oprindelse kan tre standpunkter fremBmsves. Det ene hxvder den romerske msriumenta8skrift som hovedgrundlag for de germanske PIIHP~P"; dette skandp~aiskt bles. p5 epokegnrende made uader- byggel af Ludvig Wimmer i hans ~ 7 2 a - B Die Rznenschrift
1587 (omarbejdelse af et mldre dansk arbejde), Overfor dette standpunkt h a d e d e von Friesen 4 en afl~andling 4904 den tidligere k u n sporadisk fremsatte teori em, a t man i den grzske kearsivskrift havde ~ d g a n g s p ~ ~ n k t e t for runeskriften. Friesens teori blev kraftigt og vlrkningsft~ldt imsdegaef af
prof- Holger Pedersen (192%), der fastholdt rigtigheden af
det JVimmerske standpunkt, Et nyt og hojst vcerdia'aldt bidrag til spsrgsmaket har endelig professor Carl Marstrander
givet i e n stor afharadling 1928, i hvilken ham har sagt a$ pihise,
- - A
-'
Nordisli Kultur, VI, R u r ~ o r n a , utg. av O t t o v. Friesen, Skockh. 1933 (VIII f 264 sider).at rtinesliriften bar sin foruds~tniaag i norditaliske alfabeter, en teori der i vzsentkág grad har f5et stotte h a den kyndige finske alfabet-historiker prof. 119.Ham~aaarstrom, % en ifjor udkoaaa~net aflaandring har prof. von Friesen sat sig til an2l at gendrive de aeldse og nyere teorier og hzvale sin egean sona den ene rette.
Grader disse forhold vil det inclrornlmes, a i en id en- skabelig halidbog m5 h a ~ e til pligt al. rnecdele eia objektix- Benastllling af forsknilagens fors1iellige teorier, medens e l
folkeligt u z r k ved et s i specielt sporgsniC14, sona det lalen her er om, m& nsojes med at referere resultaterne ai' teori- erne, Prof. von Friesen bar benyttet begge 1rre1iaga~igsm5de~~ af TTPmaner-Pedersens og ABai.stra4oder-H:11rimarstrorns og- falielser refereres reszabtaterrae
p5
ZiPsarnmnin en haav side. der Iiomliluderer 3, at >)intet av dessa f d r s ~ k ban anses haleSt tiil a n e e t resultat«. DerePer gi\ es p5 he sved
%O
t ~ t t r y k t e sider en defealsiv redegaaielse for prof* VCPE Frieseias egeir%eo;E
Det p r i n a p her er a n i ~ e n d t er det r2drasde i runaebindel som helhed.
Lad os exerilpeivis tage frems"iaPlimgeri af et par af de hetydningsferldeste indskrifier med de z l d r e raxner, Den
fwrste og af disse er den ~~porske Tune-Sien. Denne
gengi\ es efter Friesens runeafhandling h R ~ o p s ' seallexikon 1988, der f det vzsclitlige stemmer med clen traditionelba opfattelse i det store norslte r~a~-nev,?rrk »Sorges Indsl~rifieu med de ~eld9.e Runer»,
E n
helt ny iolltnirlng es imidlertid i en omfattelade og overordentlig inateressart% afhandling ( S o r s s tidsskrift i. sprogridenskap, 1930) fremsat af JIarstraadei.,AT de bibliografiske laoter i Nordisk K~~btanr ses clet, ac roaa
Friesen har kendt afhandlingen, men i teaten iacevases del? ikke med et or-d.
Eiadiiu uheldigere er dog lzseren stillet m* b. t. en arideli stt-erlrt omdisbiuterei indskrift: Varm-~um-Stenens. Denne med- deles Ilgeledes i Friesens Lolkning, en tolkning som einhve; fagmand, der har sat sig ind i sagen, vi& medgive e r bgde
1 96 Lis Jacobsen.
defekt: fn~dskrift%ii~Jerne er hrudt over foroven. Friesens og andre z1da.e tolkeres Jzesnirag for~ads~etter Emu, at kun en 5 to r u n e r er giet til ved bruddet; under denne foirrdsaet- naiaag er det umuligt at fai eii rimelig mening i Indskriften.
Da gjorde JIaastraaader i 1930 o p m z r k s o m p;, at f o r ~ r d s z t - nlngen var- »grebet ud af laimlens blacci - hvorfor i alverden
skulde kun en c k i ~ e af steaisolilen ~ z r e s k i r e t af ved briiddet? Spsrgsmalets berettigelse er Indlysende. Det sandsyn1igste mii. vzere, a% solilen ered er fald er - sola man siger - g i e t midt over, og a t det vi !har tilhage af stenen derfor e r nedre halvdel af e n indsicrift; bleryed bPP~es del rn-snligt at give en arakagelig rekonsbiiiktiorr, - Der si ikke tvivl om. at lBaa-- strander ved sit Rriske syn h a r bragt solknlngen ud oyer et dadpunkt, og d e & k a n heller ikke bestrides, at haaa ar" den bevarede dej af Pndskraften h a r fremsat e l Bangt bedre 20jk- niaigsforsag end de hidtidige Det synes derfor lidet for- svar8igtp at prof, v. Friesen I Nordisk Iiu1Iur ikke blot fastholder sin egen gamle Bolknl~ig, men o v e r h o ~ e d e t ikke, hverken j testen eller i noterne, antyder esisteasen af I l a r -
stranders afilandling. - For faginanden er dette vel Bige- gyldigt; haaa skal laok d e at tage hensyn $11 det n y m g
banebrydende, der fremkommer, men >:det store ahaient in- teresserede pohlikuili«, som Kordisk Krajtur i falge dets for- ord henvender sig $11, er darlig tjent med kun at kere for- z l d e d e og enslelige teorier og tolkninger ah kende.
Som iredje exenipel skal Friesens gengivelse af den bersmte Eggjsam-Stem omtales. Trods denne Hiadskrifts over- ordentlige betydning refereres 1 Nordisli KuBtrnr iicula den korte Indledsabngsf~~mir~ar, medens i-edaktoren om selve hoeiedindskrkfien fnidskrznlier sig $iB ak meddele, at: »ind- holdet er religiast-maglsl;«. P~anktum. Prof. 17. Faiesens kom- m e n t a r til indledlaingsfor1nuhare~2 er imidlertid ti% Biarakteri- stak af ruiaeh5ndbogen szrdeles v-rdifuld
Jlragaius C8lserr havde i s811 Eggjeina-afhaadli~~g (1919) e-elnonslrc~ere! slutnialgen af forr-ntalasen i
»rre [sefil I I P ~ ~ P - P P M W B ~ ~ , P?? sllarir, I I ~ ~lilltir I I I ~ I Z ! ~ % ~ y g i « ,
~d,-al I ~ u a s s - ~ j e d e eller synsbedrag ~zdsalie ~aau~ad I r ~ g y s (den)«. T 1931 viste Jeg P irnin bog om Eggj~am-sleaaen. rr det I ~ d e r e c l e sted ikke burde udfyldes reri »satte),, n ~ e n s a i b , sejd, og a t hele stedet matte tolkes. »ej sPia1 s e j d m a d I~egge stenen blok, ej lieller m x n d brsnzerede eller forvildede (ved sejd)«. Gdsagiiet blev altsaa at forsti soan e n illed
anag'd1i kraft forlenet advarsel til scicdnmn'd rbi~r. nj' dem be- sracc.r.cde og vilcfledle om ikke at blotte stenen.
prof. Ton Friesear s k r i ~ e r nu i Xordisk Kultur (s 24 f.), a t
folanni~agela af Eggjrim-stenen frembyder rnegef store vanslteilig- heder, men at ndessa aro dels.as s-%-eavi~nna JIclgnlrs Olseri I hans siora monografi 1919, och m a n laan anse alt inskrik- Sens I ~ o r j a n ar I láegv~rdsak slulgiitigt tolkatl>l. %hadsiIrifie~as » b s q a ~ a < ~ e r den anfarte form,talai-, om vl'lkesl det derp5 nied- deles, a l dens slutning Indelrolder »cn maiiiiig iidl sejclnain~i; eller a v clen, Tornillade att Icke b%ot'ra stenen<(,
Efter den fremsatte tidtalelse om Iirorcliaw prof. Magnus Olsen Isar overriindet ~aamskePlgliederrae, faler jeg m i g rirke-
lig ?idt smigret ved som vidlseshyrd heroaai at finde ~ i ~ i ~ i t o l k a ~ i n g (der mig bekendt ikke er frems;it I'm af irnogen)
afen selvom prof. von Friesen siledes 11aa haft mod i11 a i
godtage denne, liar han dog ikke rovet al rabe dens B1ixt- terske oplaav; r en tilfsjet note meddeler prcfessoren til yder.- Higere bekrkeftelsc paa fremstillingens komplette ubernrthed af min bog, ab n&.is Jacobsens Eggjnm-sieiacn 1931 offentlig- gjoras se(iazl min cirlikei sI<reus« (side i 7 nole 82)' Eggjrsrn-
bogen udkom I oktober 1931, i-unebsgen i april 1933.
1 en u d f ~ r l i g ann~;eldelse af >lXordisk l;iu%tur« i ))Tidens Tegncc ( " 1 6 1933) har prof, 3Iarstrander givet en vurdering ah det
Iser omtalte afsnit af xVon Friesen, hvis fren-stilling afviden- slrabens r a ~ a v ~ r e n d e opfattelse af runemes herkomst Jlar- siranader betegner sons d ~ ~ j e s f e grcid ~ g r ~ e f fil
fi
vildlede«, medens Friesens sliildrilag af de taraordislae inds1;rifter ba- rakteriiseres som »et jaske1 IzctsZuerl~sarheId~~ - en dom der, som vi skal se. Ikke blot rammer Friesens afsnit af rune- b ogen.HH.
Dela felgeiede afhandling er forfattet af professor I'Cf~gnzrs Olsen, Den giver e n fremstilling af Sorges indskrifter med de yngre runer, en fremstilling, der af alle sagkyndige er blevet Imsdeset med stor forventning,
Del er nu over 30 ar siden, at 1, h d f e af »Norges Ind- skrifter med de yngre Runer« u.dEiom, og over 25 i a siden, at 2. h z f t e Illev ridsenda; efter den itd el- intet f r e m k o m i ~ ~ e t . Afen ofte h a r arran I de forlsbnae fl5r kunnet Bzese, a t den eller den indskrift vilde bliare udfarlig behandle% i det rinder forberedelse ~ z e r e n d e af prof, Magnus Olsen redigerede arzerk om de yngre norske indskrifter. Det havde dch vnret ven- teligt, at prof. CBlsens fien2stilling af disse indskrifter havde givet resuitaterne a,f der arlange forberedende arbejde. Det er
m~aligt, at dette er rllfa4det for de yngste inds1;rPAers ved- B o n ~ m e a ~ d e (jeg h a r ikke haft midier til a% kontrollere dette), men for de indskrifter, den- h a r slmrst betydning, fordi de ligger forud for de Isiaadskrlftlige Bilder, -- for deres ved- Saommende synes prof Olsens nfharndling al B ~ ~ d s k r z n k e sig til referater af gamle, oAe f o r d d e d e fren~salliingea.; i hvert hEd far jeg om skildrjingea~ a l ~lklngeaidenas indsBiriAer u d - tale, a t der heri n z p g e findes 611 nj- oplysning. Dette vilde vEre i sin orden, hvis de teidre oplysni~rger v a r rigtige og I'saldstzndige; det e r langl fra tilfzidet,
Som de vigtigste aaors!ie a.uaaemindesmzrBie~- fra uikiwge- tiden faan rmvwes Evje-Galteland stenen, d e r omtaler K n u d d . Stores tog til England, og de lange indskrifter p5 de pragi- fulde bilHedaBstede stene fra X'istad og Dynna. ~ g ~ e tre stene findes i OBdsaksa~nlinga" I s l o , hvor ,jeg If'or sommer havde lejlighed til at e~raderkas&e deran ei: iladgiieilde undersogelse, Xedens Dynna-stenen, hvis iridskrift er meget tydelig, k u n p5 et par enkelte, men runologisk set dog ikke eiv~sentlige punkter i b e r ~ h a r e d e fQiopkatteBser i de =idre geazgivelsei., visle hele den ezisferer~de Iczsaaing og folkrzirog af Euje-Galte- land slerren og Aisfad-si~nezz sig a f hutle p& 11zangelfuPd iagt-
f a g e k e af disse indskrifters ydre for112 og urigtig iric3;rfilbi1;.g ouerfor deres indhold. Det akns antages, at prof. Olsen, ~ V H S h a n havde set p5 originaleirae, var blevet e~pmzerkson~ her-
p%
Nu
aftrykker Lsan uden blinken de gamle bolknringer oggengiver k i ~ n d r e t de iorzldede illuslratione~;..
Der er et indtryk, man iH~1;e kan f ~ i g ~ r e sig for, nar m a n %xser prof, Olselir afFrzindling; det er. at han - ;eg beder professoren tilgive aL jeg siger det - hele tiden hal- tze?ikf p5 andre ting. Ban kunde vel S O ~ I ~ G ellers have af-
Isykl Sophus Bugges historisk umulige hapotese om, at
Exje-stenen val rejst o l e r en nlaald, der s 7 c i faldet p5 %<noid d , Sásres Englandstog 1029 under a i ~ f ~ r s e i ! af Kinuds h z e r f ~ - reá- Gociiuirr.
1
1029 h a l d e kong Knud siddet over PO atsom Ea~glands eibestildte og mzglige XiersEtei med angel- seaueren Goda~Pn, j a d e n ?f Wessex, som sin forstemand; a d t z n k e sig Godwrrn soin hzi.fmeu p5 e l tog5 nroti Eaigland er
jo o\er91oredeE. uden menang. - Sa~yner Godwin findes
.,@\rigt slet aktke p5 stenen, men skylder i:$ af Bugges ksn- taskiske ~nslfald, Ide+ Raii onitydeg siuacknqsforn~Ben b I n i s Y liop ,, -- et reihgliost onske, dei. Borrnei-iiiig s ~ a l lollnes
isr-
szis god, ))Gud tage ha112 fil sig(( - til g ~ b i ~ i i ~(o,)
= God\a~Srill~ hvilket der-efter vilkarlig8 anbringes pozbdt inde i hovedlialje,r (efter >,i lipi)),. IX:esten EEgesB besgnderligl er det, al prof. Olsen k a n
geeiiage der; nC~~Edst=ndige og rmtsdos.si;iiede tolkning af Alstad- stenens indskrift: » J o r ~ ~ n rejste denne skear efiea-
.
.
.
[idzst n~andsnaun]. som var gift med h e r ~ d e e g h f - t e (str~rcrl) fra RfrzgerPBe.
. K . Det er jo oplagt, ak det 1Hike en- steneal, n>leiapigen der er t d o o m ; irrclsltriften n12 tolbes: jor rur^ rejste
denne sien efter -41-Arnar ( ? j 9 som fog betude til eje og farte
(hentle) fra Ri-~gerike hil a,lveslad«. D ~ L pmgtige miiddes-
n ~ x r k e , s o m den unge hustru har. rejst over sin brudgptns, beretter ikke
Qrn
en stente-ansport, hvor daia aldode B~%~p,ri- ses for at h a l e hentet si^ egen ligsten; J o l u n lader rullerneP
-"11 ucifurlig ieciegcrrelse for l,esniirigea~ og Pclkri~ngen al i ~ i d s l i l f l e r n r p i Evje-stenen 03 Alstad-stenen findes 1 err nra u d k e n r n e t afli 0171 dasse r >>SoisPie Bldfr~~mn<t \'E (Oslo, 1933)
200 Lis Jacobseia.
riste til foriaer9igelse af sin breadefzrd fra den fzdreaae g a d i Wingerike til hendes nye hjem p5 Alvestad. - Overfor indskrifteais slutniiagfornael giver prof, OSsen blankt op. En
omhyggelig rraidersogelse viide have \ise ham, at denne m& 1zses: aiakmuiifa s t a i n m a j l i r b u s i , »Ogmundes sten for- kynder dette(<; det er runeristeren Ognsrande, der siledes efter fddbragt u z r k har signeret den pragtfulde sten.
Endelig .;.ilde prof. Olsen, s n j h a n havde gjort sig de indsiarlfter, han aftryklier, levende, sikkert have opdaget, a t hali havde anbragt O%dsaksamlIngens fotografi af Evje-stenen
p&
Isoredei (cn fejl sonm - o n deal skyldtes sztteren - vel ikke ved %orze%cturen kunde vaere undgaeh forfatterens op-mrvr~~somhed).
,%fiaradli-wgen kan da, hvad aragar deia egentlige rnne- stenstid (930--IPCb0), Ingeiilunde kaldes ti3fredsskilleride; man m: stadig med I ~ r i g s e l ir n ~ d e s e en forsvarlig publikation af de uigtlge norske runeindskrifier fra. tlisse f ~ ~ r h a ~ ~ d s k r a f t l i g e Arhundreder.
K a t e afsnit er forfattet af rar. 3 ehefredaktmr, prof. Br~nnd~z121-Xiel~ea"~. Hans opgave h a r l w e i p i 30 sider - hvoraf 42 Ir 13 sider er aravendt til Illristratisnaer og 2 ii 3
sider til bibliografiske noter - at give en oversigt over Dan- marks (inkl, Skines) retaaeina%skrlfter med de »yngre<( runen. Det er ililae nogeil misiandeBsesocrzrdig lod p5 14 ii
45
sider at skulle gire en fnens%illing af ruaaemi~~desi?iazrBier~~e h a Fnernluse- og Heln~ssteneraes kid (ved a r 800), gennem hele den p5 siinestene s5 rige ~Bklamgetid, helt ned til de senlitteraere ~lalddelalderlige runehandskrifter (omkring 1300). Det forstås Ilike, at redaktionen -- under hensyn til de danske rmnel~adskrifters betydninq indenfor Sordeia - ikke herp5 laar ofret mere end 14 (fjorten) textsider af bindets 264 sider. &Term selv om piadseri er urimelig knap, Pian en s i biforsvar- dig hefsan~cl%lng som den, der her er blevet Danmarks reine- m i n d e s m ~ r k e r fildel, ikke undskyPdes, nôeppe forklares.Vi vi$ forsf tage bidledstoBet. Gengileiser findes af 21 runestene, deraf er de
$9
forsinindskelser 3L Mag1pi.a~ Peter-sens gamle tegninger i JYRmnl;tefs ïunevzerb. Det ei n z p p c redaktionen af Kordisk Kultur ubekendt, at m a n ikke kan stole
p5 rigtigheden af disse legindrager, h ~ e r k e n h vad a n g i r m ~ n t x - snepiternes s%iil;Belse eller ornannentiliens karakter eller ru- naeriaes former elIer selve indskaifterne, at cle kort sagt ikke k a n bruges hverken soin arejledialrig for den usagkyndige e31el- som studiegriandlag for den sagkyndige. Heller ikke lian det v z r c redaktionen ukendt, at der forberedes en ilg. udgave af Danmarks r~iaeindskrif'ter (aned fotografiske gerrglvelser af alle indskrifterole); fra prarclryk til de~nase ridgave h a r Nor- disk Kultur BHrat repruduklioner "al det ifjc~r ~adliornne bind vI<unst«, Fotografier af d e indskrifter, n ~ a i ~ havde aaisltet tit
s unebindel, skulde ligeledes med starste g1zde u z r e stille1
til rådighed. I l e n i dern grad h a r B r ~ n d u m - K i e i s e a ment a t l;iaiine se bort fra resultaterne af de efter-T,"iimmerske rune- foi.slininger, at selv hvor raye fotografier var offei~tliggjost, har h a n %adet t i e gamle fejlfulde tegninger n-eprc~d-bicere. Som et erakeXt exempel skal licevrees Glarndreip-steimei~~ pi hvilkela Erik IIoltlte i 1931 konstaterede den vigtige Izsning % i b s , hvor JVirnrners gengBtye%se h a r et tomrum. Fotografi af hele stenen og delailfotografi af stedet blev offentliggjort i Acta Phil. Scandinaviea, Bayorfsa prof, Br~rndrrr~n-Xielseir sikkert, uden warnskelighed kunde hase faet tilladelse til ai %ane klicla6e~a; i hans afhandling gengives ikke desto mindre alene \YImmers urigtige tegning l,
Liges5 fortteldet og u n ~ j a g t i g som bI1BecifremsfilHingen er, viser fe~igeaagivelsena sig at vcere. Ogsa her meddeles %JTirn- nners lzsniniger, selv om v ~ c e n t l i g e fejl L disse er parisi.
Blot et enkelt exennpel :
P5 den store h r i ~ u s - s t e n hedder det i Nordisk KasHiur,
at helten faldt » ~ i [ s ] t r e r t i z osternde (3: på laat-el, i et sa-
l Gaiisiie tilsrareiide forhold findes iovrigt i bopens a n d r e afsnit, 30111
r i i r Tune-steiien, S o r g e s beromtesfe runesten ri~erl de z l d r e riiiier,erreproduceret efter e n maligelfuld tegning f r a 1891, siiniit e t fortriiiligt fotografi af stenen foreligger i »?;orsli tic1ssi;rift f. sprogrideaaskap« 1930.
202 Lis Jacobsen.
slag)»; m e n - som omtalt i m i s afhandling o m ~Pklrage- tidens raaarestene, »Scaladia(c 1932 - laan af de anglvnxe syv runer k u n &n med sikkerhed f a s t s ~ i t e s , nemlig deri farste rune i det formodede kiti. Denne rune e r y, og dermed bortfalder den hidtidige Izsaaing af stedet (samt de fiistorisk vidtrzkkersde slutninger, man hav draget o m ~)siosTaget(().
Tages del ikke hensyn til de of%entkiggjorte reatelser, e r det en selvfcdge, al ITLmmers Izsniaager og tolkninger uden videre apbf~res, naas revisionen af disse endnu ikke e r
Sremkonnmek. Man kan rnaaske ikke forlange, at prat
B r ~ n d a m - N i e l s e n selv skulde uadersoge gengivelseraaes rig- tighed; men da det ved talrige publikationer er bevist, at d e r ikke Haan fozskes lid til de n'ia~~merske Wcesrmlngar, hvad da ogsi nbe er almindelig erkendt, ~ i B d e det n a w xeres natur1Zgt,
o m professoren havde sikret sig, at der i de Andskrafier, I-iaaa benyttede, ikke %.ar JaesefejI, Dette havde \.@eret si. ineget rimeligere, s o m Ilovedrede~ktioaien i forordet til bogen med- deler, at bed. h a r v-ret den naagtp5EPggende, at de forskelljge omsader indeemfor hvert Land »I samsr mulig udstrzkning behandles af de v i d e n s k a b s m ~ n d , som P saerlig grad er for- trolige med det materiale, hvor@ freimstil%lngen bygger«,
Yed kienr~endelse til den xye ruarneudgaves redaktion havde det vherei mege% Bet for professoren aa skaffe sig den fornasdaze kontrol med den snes iisdskrjftea., hani vilde benytte i sin afhandling, H a n Bmar ikke onsket det; folgen e s ikke udeblevei. Et par exemmmpler:
G~rrider~p-stenen b m e r i den i Nordisk IBuOtt~r g e n g i ~ n e form en gran-nniadlsk strzngt Iaorrekt indskrift; i a~lrYae1igh.e- den karai;teriseres denne indskrift netop ved sine mange mod grammatikeia stridende former (Bles star akk.@ s r a l n , men s t i n i , ikke j3qnsf men b a j s i , ikke ljaisar men k a u m
113- m.). - Skfirby-sfeaaerm henregnes af Broardum-NieBsen ti%
anii~desn-aa~i-kel- med »liristeisge b s n r a e r ~ . Ilen FITirnmers I2is-
raing 13 i s slaab b a s t i B u, tolket som forkortet skrive~nade
for »I?oar~.s sjcd IiJclpe g11d«, er fej1l;est for i~ a ~ i k u p i s s n a b a , det er: » S O I I ~ ejede G E Z ~ S ~ Z C D U Q « , den by, hvor stenen
er n.ejsi (se APoIkkes fotografi, ))Fornnvannela« 1932; tolkningen er b r s t fremsat i et foredrag af docent .joanggrera, Lund).
Nar prof 1Brlisnduaa1-Nielsen snledes tager Wlmmers fejllzsninger for gode, &urde noget af fosli1 aringen !-=re, a l Bsan selv, som hans laessaing af den hersinte 6 s r I e ~ - s t e n r
sin tid viste, ikke hal evne til eller a ~ e l s c i at lxse rtasoer. Debie fremgir tydeligt af harns gengivelse af ka2BrHstnlngen i
Aller-slev kirke (f~naadei efter JYlm~mers tid), som if.a%géi hans
k s n i n g i Xordlsk %<ialtear lyder:
»Jordan ristede rullerne i denne kirke« medens deil rette Izsning er:
».Jordan ristede runerne, rade (dem) hvo som kan !<o
hvad abenbari ikke er enhver prokssor gix,et.
Braradum-Nielsens mangel p5 fortrolighed med indskrift- inaferlalet viser sig Iovrigt
p2
mange m a d s , L35ledes taler h a n(N.
K. p. 139) o m )>den boinholmske Btëkke-sten«, der Kaar den yngre runeform 9, o, ed siden a f de A d r e rune- former 4' = a og % = n, »Bidcdce-stei~« er f ~ r m e ~ t l i g skrive- eller kryl;fejl for Bj~lke-steii (B~eklie-stenen findes som be- Beaidt Ikke p5 Bornholm. men j JyBla~rd), ens fejl9 ssria e smed indslcrifterne fortsolkg ikke let havde kemilet overse, Det kan tilfojes, af. bem~rkningexz a og n hviler 136
IYlrnrners Izsning k o b a n ; p2 stenen stiis- irnidlerticl k o
Pr!
Der vil ses, at man Ikke lian bygge pH de I~s11ingehi ogtolkniiager af rrsaneinds8crifterne, der er publiceret E Xordlsli I S u i t ~ ~ r : der 1 7 1 1 ingen gi-ond v x r e ti& a t komme ind p$ re- sulrisler af underssgelsea-, der hviler 135 s; skrsbeiigl e f
grcx"dE~sg.
ii'.
Bogens sidste og sini-ste afmii. - o*iier
l00
sider -- om-handler S~:erEges iaidskrifkr med de yngre ruelcv:. om
204 Lis Jacobsen.
betydning hverken i historisk eller rian~ologisk henseende en sidan, at den selfzïdiggsr den forskel P omfang. der e r blevet de to landes n ~ l a d e s m s r k e r ti1 deI. Jeg m g i ~ r v a i g t renoncere p i szrlig omtale ad dette afsnit, da en virkelig hedammelse vilde l ~ r z v e , af m a n undersagte det originale materiale, hvilket jeg kun. for enkelte indsl~rlfters sedkom- mende har haft lejlighed hil l, l i e n at heller ikke redak- tionen af dette afsnit helt %<ara siges fri for den niangel p5
gmddlghed, som er. s i fremtrzdende 1 vzrkets mi-lge dele, vil et esempef viser E sin oversigt (1913) over »Upp%ands runstenar« oEentliggjorde von briesen indskriften p2 en sten ved Heisby-Lyhundm k i r k e ; i hans gengivelse her findes 4
gange en %-rune, nemlig 1 ordene: u r q k a = a)Urske«, an =
»han«, q n s = )~laaiis« og p a n q n = »end hian«,
E11
h a l r snesa r efter gav Erik Brate 4 » S ~ e ~ s k a ssarrristare« (1925) en nysbaesniwg, ved Bavi1ke-i h a n hzvdede, at den af Frlesen s o m 9 I ~ d e og tolkede rune de to farste steder r a r en 8- rune, de to sidste steder e n a-rune; disse rettelser godtages i fextgeragivelsen i Nordisk I<ultur, men i den fedsagende illustration bevares den gamle %=ss~ing! Det h j ~ l p e r Iidet,
sit forfe i en note bag i bogen gas. o p m z r k s o m p;pa forholdet;
thi er Bra%e9s IzsnBng rigtig, er fklustsatioamen vildledende, og
er denne rigtig, er texten vildledende, Det synes et BBilie tarlmeligt krav til en udgiver, at han - inden han antager en ny Izsnlng - ~~aaderssger, o m denne har sin rigtighed; i b e k r ~ f i e n d e faked m5 det tiarides, at den Iorken te Illustratloai erstattes med en rigtigere*
H det svar p2 min aaa~ne8delse af Xsrdisk I<uliur, som fremkom i »Tadens Tegn«, skrev vzrkets redakbioiissekred~r (med henvisning til exp munter liritik jeg h a r d e givet af re- gistreane i de da odkomaae bind), at jeg nok havde besluttet
ak spille den spagefulde rolle s o m »tredje opponent«, der hai
"r1 opgave af. fa Bilhoreane til 2t le, Denne gang er der des-
vzerse Ingen anledrmsasg til Batter. Jeg begyndte ak i z s e rune- bogen med nok s5 godt hrranor. m e n det forsvandt huriigt; den foleise, des blev tilbage efter endt l~srairag. var alvorlig
T *
forargelse, l h d det e r forargeligt, at en risiaologisk fiem-
siillitag, der er forfattet af de tre nordisktb landes officielle reprzesentai~ter for r ~ ~ n o l o g i s k videnskab, l a r e r e i d e n n e dis-
clpik11 ved Hisbenlaax-les, Ups;mlas og Oslos universiteter, - at
err sadan freinsrilling s5 langt f ~ a star p5 Saojcjde nied tidens forsklaing, a i den praktisk talt ses- bort fra alt, hvad der i den sidste menneskealder e r sket af videnskabelige og teli- niske fremskridt isidenfor den. d i s c i p l i ~ ~ , disse lcerde laerrer docere- og sl. *laver
-~
om.Det e r iare~nt, at af det store antal illarstrationer, bogen en- ~rdstyi-et med, e r der masage, som
har
gi.averer~de feji, og at ikke en er bidssvarende udfart: det e r i a ; ~ ~ n t , at af ind- s1crifterne er adskillige centralt ~nEsIorst5ede og mange uko, -relit gengame. Det bor endnu omtales, at dein brug, foifat- terne goi- af imdsl;rifterne, de historiske saeitiainger de drager. ikke karl kaliles videnskabelig fobsrsa~a.i-8ige. B i d e i Magnus Olsens, Broi~denm-lb'ielsens og van Friesens afhlandlingel gores indskrifiernes ukendte personer fil historiske helte p5
grundlag af en dilettantisk navaseidentiEiceri11g~ - uden mindste $etasyntagen $11, hvad der e r %remBsmme% af histo- risk-lcrihiske afl~andliaiger i de siste decennier &Pen det, der er mest forargeligt ved runebindet, er dog hsrerken de for- A d e d e historiske hypoteser eller de urigtige l ~ s n i n g e a og bolkninger af indskïifterne eller de ubehjzEpsomme foisgrca- fier og mangelf~alde tegninger af m e ~ a a ~ ~ m r n t e r ~ a e , - alej, det er valget af de nnidskriftei., der i Ton Friesens o; Brondum- Xielseais afsnit ei medbaget og dem, der e r udeladt; dette valg synes nemlig kun at kunne forklares ared, at andre hensyl1 h a r v z r e t bestemmende end dena der burde have v ~ r e l eneradende: miaadesm~rkernes rttnslogiske og sprog- lige betydning.
206 Lis dacol~seai.
indskrifter p; "0-270 sider, og n i r man deri Hndr~mmer plads ti% vidk%aft4ge frenistlllinger af meget specielle fagspsrgs- n ~ a l som f. ex. en layperlzrd diskussion om, %aror%edes de enkelte tegn har enduilclek sig fra seaagezsk til sstgotlsk, eller en detaljeret opremsning af, i hvilke danske indslariftei. skilletegnet er et »enkelt punke«, i h ~ i f k e >>en liElle iangag- tig streg« o. s. v., s5 Icunde man forlange, at der ilclae mang- lede redegsrelse far et stort antal af de betj~dnlnagsfuSdeshe nordiske Irsdskriftea-, og just for dem, o m hviPke Szsesen fossl og fremmest vil soge oplysning
Det er allerede omtalt, at hoy;edindskriften p$ den inte- ressanteste af alle Norges Indskiifher - Eggjlrni-stenen -
ikke er anfart. Kan der v z r e tvivl om, at grunden en? den,
at prof. von Friesen, fos a% tale ilden omsvaks, ikke har uiH-
bet
gengive min tolkning og ikke h a r f~artlet gengive h1agnh-a~ O/sens. - Den tiden sarnmenligniii~g eje~-adom~neligste af alleSveriges inrdskrlftea. er Rok-stenens; af denne meddeles f i u a ~ det korfe prosalslre begyndeisesndsaffn, medens »de%. faller at0142 defta arbetes plan« at gore rede for den arrige og ~ z s e n t l i g s t e del af indslarlften; af denne del gay prof- von
Friesen B 1920 en nytollcnll-sg, som bles? stc@rk% kritiseret, blandt andet i en afhaasdkiamg I921 a f prof. bilag~lkas Olsen.
hf
Danmarks runeánrdskriftes indtager S~nder-I'i~zge-steneri, som 13'imrner tolkede som en forheriigelse af det dariske landbrr~g, sg sona jeg i en afh. l926 i hetz Phil. Scand. viste drejede sig o m drab og fru!ddona, en fremtaz- dende plads, ikke minadre end S~tvdinge-stenen, der beretter o m la~rdiiigen Krog og s v e n s k e ~ z l d e t p i Lolland, I den af prof. Brandum-Nielsen 1 Nordisk Kultur hemsatte oversigt harer begge indskriftel- centralt hjemme. Ingen af indskrif- terne er anfort, Smnder-Jrizzge-stenen end Ikke nsrcvnk. -
A i e d e ~ s jeg har nytolkel Sai~der-Vange-stenehi i dela oven- naevsnfe afliaaadling, laar jeg hel%igei Szdinge-stenen en stor del af min bog »Svenske-s.z%dets Fald« 6929.
YPi m a n mene, sit det bPiver en s%imnssag, hvorledes det skal forklares, at sidanne indskrifter er heIt eller delvis ardeladt, es det i hvert f d d en kendsgerning, a$ de er ude-
ladi, d. v. s. at k s e a e n i en haaadbog a f 1933 over Xordens roineindskrifter foá-gcli~es vil ssge oplysning om de irodskriftes, der E vor tid i bajest grad har opkaget forskningen
Biildet o m PR:_mnorna P Nordisk Kultur er da savel ved, hvad det meddeler, som \red, hvad det udelader,
p5
uege8 uzesentllge punkter angribeligt.
1,;s Jcircnbse~z
