Kong
Haralds og Kong
Gorn~s
Jelling-
Nonurnen411ei3
',
Af alle nordiske AI~nCWesm~rBcer h-8ar ingen vxret Gen-
stand for saa mangfoldig Cnders~gclse og saa omfatteilde .;i- deaaskahelig Benyttelse soan de to berarnte Kongestene paa Jelling Kirkeguard. Alligevel har de Spargsrnaal, der knytter sig til Jelling-RJonumenter~~e~ Bangifra fundet deres endelige Lasnirig, ja har paa vigtige PasanBtber end ikke Irnidtil %.=ret rejst. X ~ r v = r e n d e All-aandii~ag har til FormcaaP i farste R ~ k l i e a t fienistctie P r o h k ~ n e r n e ; fork~anbentlig vil der herved rejses e n Disk~issloii, som med Bidrag fra ,Arkzeo%oger og Histori- Biere kan brioage Klarhed i de drraakle Spargsrnaal, Filologen ikke paa egen Raand evner at udrede
'.
Den sproglige Tolkninag af Kong Has-alds l%onasrnent er helt klar, medens Fos-sáaaelsen af Kong Gornis paa et vig-
tigt Paankl er omstridt. JTi vil derfor begynde med Gennem- gang af Hr,ral$s Indslarifi.
Denne lyder i o"ac8ansk Transskription:
N r e r v A f h . blei: - i rioget k o r t e r e F o r m - holdt horn Foredrag 7. J u l i 1931 ved det nordiske H i s t o r i k e r m ~ d e i Helsingfors.
I min Bog »Svenskevreldets Fald» 1920 l i e r i ~ i s t e jeg (p. 50 Fodn.) til e11 » s n a r t udltorniiieiide)) AfR. «m Jelliiig-JIonrimenteI; jeg havde den Gang i Siiide selv at p r o r e eni Losiling af de arkzeologisbre og i ~ l s t o r i s k e Probiemer, men efter a t h a r e arbejdet mere med disse, mener jeg, at der, baade Iivad <le historiske og de ark:~oiogislie Spwrgsmaal angaar, f w s t k r z v e s en Geilameiia- drafteise fra Fagfossknisigens Side.
A-Siden: Hcrrtrldr lirrnrlng~ ban g6rwa klunbljfirrsl
kcfb
Gorm f i O ~ r r . sinal 6zrk efi P o r u ~ é rn6darr si~zn, - sir Hcrraldres SCPR U ) ~ I Z R Danrpatrr.l<
B-Siden: alln, cirrl: LY~rweg, (:-Siden : ci~rl; Dani yct.rdb kristntr.
Páolzgen berammel. sig altsaa af tre Bedrifter; af disse skal der1 sidste farst d r ~ f t e s som den, h ~ i s I~idliold lettest Bader. sig Identificere nned andetsteds fra kendte Beretninger.
Den Handling, Kongen sigter til med Ordene: Dexnl ywrdi kr.isfna, »gjorde Danerne kristne)), er natur%lgvls den officielle XfskaGfelse af de hedenske I<ultstedea og FzstneSsen af den kristne Kirke -- Ikke alene og Ikke szrlig Kongens
egen og hans nzrmestes Daab; meas da Just denne Daabs- haradling var et centralt Punkt i Indfarelsen af den nye Tro,
lian Stenen tidsfiestes efter denne Begiseirhed, d.
v,
s, at den tidligst ep. u d f ~ r t i 933.Jeg skal ikke Eromme nmrmere ind laaa deni historiske Betydning af Troesskiftet, dets ~lionorirni~8<e og politiske For- rrdsxtaaing og Falger, men ril. blot nzvlze, at efter at vi n u ved Erik Moltkes Ezsning af deni fynske 61avndrup-Sioexa L
har faaet et samtidigt B'idiaesbyrd fra DaiamarSr o m Fore- riingen af Gode- og Hatrdingestiliingepl, tor msin gat1 u d fra. at Besiddelsen af den gejstlige ?alyridlghed med deriil harende Herliglied og Magt oHe har ligget lios Landets verdslige Stor- ~ n ~ n d ; og det er da Indl-sende, at Kongens XfckaRe%se af disse Helligdomme og 8Iyndighedeans Overfurekse til en Iiirke, der stod under Kongens og ikke u n d e r Hsvdingernes Vare- h a r haft en Brod ikke blor, og maaske ikke mest, mod de asadyrlcexlde Boiides, der sagte Helligdoiirmene, men
i liok saa haj Grad niocl. de Storan;ead, der ejede dem, - en
Betragtnisag, som allerede Prof* Erik Arap har gjort starrkt gzlderrde i sin D~inmarlis Historie
"
Nan forslaar eáa sax- "e Lis Jacobsen, Xye Runeforskiiinger, 1931. p p , 'J ff., jfri.. om Godens Stilling: L, J., Eggjum-Stenen, 1931, p. i l l .V-oirulb Dailmarks Historie I, 1926, p. 12.1.
236 Eis J a c o l ~ s e n .
deles vel, at Koilgen - saaledes som Svend Estridssan for- talte Adam -- havde faaef. Fjender blandt dem, han havde tvunget til Iiristendommen (cjuos ad christianitatem coegit in- vltss, Adam II. 27'). At Indfarelsen Bylnkedes uden alvorligere Nsdstand maa sikkert tilskrives Kong Hasalds Autoritet
',
Ogsaa udadtil Ilar iiristendommens officielle Indfareise aget Iiongenas &%agt og Landets Anseelse; der var derfor god Grrmnd for Kong Harald $i%, da Tidens Fylde liom- at lade derinse Bedrift laidsiste i hIoia~rmentet over sin 1bngegernin.g
'.
Den anden af de Bedrifter, Kongen %ader forkynde, e r Erohringen af Xorge. Herom h a r vi - ved Siden af Sejr- herrens utvetydige Udsagn: »dens Harald, som vaardt sig Xorge» - e n samtidig BeBsaBelse fra riorslc. Side, hvis Be-"Et Vidnesbyrd o m Eoi~peiis almindelige Anseelse afgives flg. Sted Iios Adam (II. 28): ))Ganske silaliert er det, a t han (Kong Harald) h a r givet saa vel vort Folli ( 3 : Sachseriie Syd for Elben) som NordaIbingerne og Fris- e r n e s Folli L o ~ e og Retsregler, som de endiiu af Hensyn til hIandens Myndig- hed og .+liiseelse (aucforifafe) s t r z h e s a l Iiolde ved».
Korigeils Daab og de hedenske ICuitss'ieders Nediaggeise hetad dog ikke, a t den kristne Kirke i D a n m a r k blev uaflazengig af deii tyske. E r k e b i - slroppen i Hambnrg-Brerneii v a r ~ I L I som fnr de daliske Biskoppers ncerrneste Overherre, som det t. Es. ses af det kendte Brev af 26, J u n i 965 (Mon. Germ. Dipl. reg. E. 111), i hvilket det hedder, a t darislie Bispesieder i Slesvig, Ribe og Aarhus paa X r k e b l s l t o p Adaldags Henstilling fritages for a t Lietale deil tyske Iiejser S k a t af Icirkegodset. Sovrigt kara - som bl. a. \nTadstelii i a a ~ fremhievet (Narnuet Dailanarli, El. 1919) - Brevet, d e r e r affattet i eia almiil- delig b r ~ i g t Formular, ikke have h a f t real Gyldighed; saaledes &an Sieti~ingexa om, a t de nievnte Ejendomme skal uildergives Bisiaopperne » u d e n noget Ilid- g r e b a6 Grever] eller nogen af vore Sliatteopkrcevere» ( a h s q u e ii1Ia comitis vel alicuius fisci iiostri exactoris irifesiatioiie), iklie g z l d e daxislie Forliold, hvad der, som \TT. skriver, vilde vze1.e »alldeles orimligt, d5 landet vid ifsfraga- varaude tid veterligeri h a d e egen koii~iiig, som naturligtvis genom sina upp- bördsmaii u p p l ~ a r skatten frali de sarskilda egrndoinarna)) (o. c. p. 31). E n uomtvistelig Bel<rzeftelse paa Rrevcts ganske klicliémiessige Karakter afgiver e t af O t t o I I I 988 udstedt Brev, d e r o r d r e t stadf:ester Formlen f r a 965 om. a t Kejserens Greve og Skatteopkrzevere ikke Ilar Ret til Indgreb i de danislie Bispeseders Ejendomme (deriiie Gang endda u d s t r a k t til FSII), skmlt det jo e r givet, a t ilrlie nogen Del af Laaidet paa den Tid stod i Aflizngigliedsfor- hold til den tyske Iiejser.
Iiong Haralds og Iáorig Gorms Jellli~g-;\lonumenter, 237 tydning Prof, Lauritz llreibull har fremdraget i ~Kritiska Undersöliningar~ 1911 (p. 26 f~), Det er flg. Strofe
(27)
i Ejnar Skálaglams Lovl;~zde, Pellekla, til Maakon Jarl (S6ns- ssn, Skjaldedigin B. H. 122):»Danman-ks g a v n i i d e Konge (a: H a r a l d )
oiiskerl i F r o s t ~ e j r ah friste
Kamp-Alfen, n o r d f r a Boriimen ( 3 : N a a k o n Jarl),
dengang d a F y r s t e n b s d
Biarnpbrynjens k ~ k k e Bzereï ( 3 : Haakora)
\lirket a t v z r n e iraod Slijoidlaimears I i l a n d ( 3 : Fjenderne).»
Den Begluenhed, her sigtes til, er Kong HaraBds Kan-ap 974 mod Otto II, en Kanlp ~i faar fyldig Oplysniiig om hos ThieCmar af Merseburg (se ndf. p. 240). Sjnars Ord gor det sikkert, at Haakon Jarl dengang stod i Xfh~nglghedsfos- hold %il Harald, paa hvis Bud han maafte sZZPBe med norsli E-Y~rstyrl;e red den danslie Sydgrcense. Betegnende nok hedder det B den flg, Strofe (28), at det »ikke var lokkende» for Jarlen at gaa mod denne Fjeildelhaer, da á$e.sereri. trzngte frem sydfra »med Frisers, Fraaikers og Te-sders Fylking)). Og galt gik det da ogsaa.
%'E
k a n herefter gaa ud fFa, at i Midten af 96O'erne var Iáorge uraderlagt Kong Harald, hvor hasa jo iuvrigk I ~ n g e gen- nem GunliiId-Sac~lierncs ,'hfhzngighed af ham havde haft reel Indflydelse; formel OverhajIIed opaaaede han f~rsh. efter Harald Graafelds Drab i Lianfjorden. Ogsaa om denne Be-givenhed har v% sanntidige og samsfena3mende Efterretninger fra norske Slcjaldelcvad.
I Glhimr Geirasons GrAfe'eldardrApa forkzller Skjaldeap (SBajaldedigtn. B, I, 67, Vers
9):
» P a a Liiiifjorclens xidtstralite B r e d
l a a Cliibenes Batilde l'ogtei ( 3 : H a r a l d Graafejd)
slagen rned s i n e Havheste.
D e n o r d r a p p e g a v i i ~ i l d e F y r s t e ( 3 : Bar:ild)
faldt p a a Stranderi ed I-bals.
Icongs-Vennen ( 3 : J a r i e n ) ~ o l d t e d e t Drzrb.))
Og i Ejnar Skhlaglams k'ellekléi hedder de& (Skcjaldedlgte~.
B. H.
419, Ters 13):» E j vendte d e n hidsige áizlriper ( 3 : J a r l e n ) tiIbage,
f a r h a n hayde hzernet sin F a r .
Hccrfai-eren ( 3 : Jarlen) r a a d e d e for
235 Lis Jacobsen.
Dette Drab, der var Foruds~trilngear for Sorges Lnder- kastelse under Kong Harald, har vistnok fuiadet Sted henved 970, og vi kan herefter med Sandsynlighed slayde Rejsningen
af Jelling-XJonumentet ned fil 709erne.
Dela tredje Bedrift, nnvnet farst som den sfarste og vigtigste - og desuden, fordi Stenens Udsmykning Irrzvede det saaIedes - er: Fraldstzndiggarelsen af del d ~ n s l i e Rige,
Ved Tolkningen af Udtrykket rucar7n SCER Danmark alia
maa Hensyn tages til Brugen af Terbet. uin12co
i
d b r e Tid, Dettes almiaidellge Betydning var jo langt aled i Tiderir »gme, udfore, fuldfare» 9 saaledes hedder det i en sela dansk Aliddel-alderteiat: »haver Gud os hid sendt at vinde et Ii~steIlgt Dags- v,-rk» (se Iáalkars Ordbog, hvor flere Esx. meddeles); ogsaa I
Fosnsvensk og $Idnorsk-Islandsk a7ar denne Brug gzngs, sam- tidig med at Verbet ligesom i Dansk havde clen specielkere Betydning »erobre». Bet er nu aaberibart, at wann paa Jelling- stenen maa v z r c brugt I den f ~ r s t e Betydning i Forhskd til Objektet B3anrnaz.I; og i den sidste Betydning i Forlrsld ti9 Objektet. Norge; (af et. flertydigt %'erbum kan. bruges paa denne Maade, er almindeligt, jfr- »han vandt Kampen og
dermed Rigein = han sejrede i Iáanaperm og erhvers.ede derved
Riget); historisk givet er det jo, a% Kong Harald erobrede Sorge, inen ikke »erobrede» Danmarl;. Udtrykket »\varan s:er Danmark alla» betyder derfor ikke »erobrede hele Dan- mark», men »gjorde Danmark hel)), ~ft~ldsfnndiggjorde Dan- mar%i>), svarende til den fra Ollanorsk-Islaiads liendte liorr- strukfisn af vlnna med Ob~ektet 3 Akk. raaed 'rilfaielse af et Parlc. eller Adj., der udtrykker, hvad Objelitet er gjort isil, hvorhos et S=%nings%aensyaz kan h j e s i Datix. (se Exx, Ros Fritzamer, under ~ i r i n a 7). Hele Udsagnet kan herefter gen- gives: »Den Harald, som g ~ s r d e Danmark helt (fii$dstzndigt)
og erobrede Norge» l .
l Wimmer tolker: ))lian vandt sig Ilele Danmarlc - og Norge», og til-
fojer, att »det maa antages, at Indskriften ved det blotte 'Norge' overfor 'Iiele Danmark' forsz~tllg h a r villet udtrykke en gradsforskel i Haralds herredömme
Ii-oilg Haralds og Kong Gorms Jelling-SIoninmeilferP' 239 \'ed denne Tolliniaag forklares paa naatbirlig h a d e s4ia- vel den sproglige i~orustruktion som den indholdsmcesslge Saraa~~~enhzasq; og naar vi i Stedet for det rage og d-ciialile CdtryIc »han vandt sig hele Danmark)) kali czbte del mere pr~rcise og klare »hair helede kande%», e r Xlealigheden gh.ret for eri Beskmmekse af de liosakrete Forhold, hvorpaa Ind- skriften tager Sigte. - Vi vil da vende vort Blik derhen, huor Danmarlis Integritet var aragrebet, og hvor der derfor kunde v z r e Gruild t i l at gore helt, hvad der Iiavde faaet Skaar,
Fra $Yiduklnds Saxerkranike ared vi, ak Henrik
B
93% besejrede Korig Gilrnpa og g<joa.de Imana sliatskyldig. Af SvendEstridsssns Beretiling til Xdana af Brernen erfarer vi, at Sigesich (der er ide~atisYi med Gottorp-Stenens Kong Sigarygg,
Gnupas Ssra) blev b e r o ~ e t Ilagtela af »Hardegon», Svends San, og i deal store Olaf 'I'ryggrasoaas Saga fortzYLes det, at Gorm, HardcBinuds San, vandt Sejr over Kong Gnupa.
B, min Bog »Sve11skevz1dets Fald)), Iiar jeg sagt a t vise,
at den RonkIusion, maii kan ~adYede af Beretningerne, er: at S-ienske~iget - eftel Svzkkelse~i ved def. af Henrik P til-
fajede Xederlag - ikke kunde msdslaa det danske Angreb,
som af Kong Gorm og den danske 6ongetet.tLing Hardegiinni er blevet 6 ~ r . I mod det kort efter: Ga~irpa er faldet, hans Son
Sigtrygg er blevet fordrevet, og deres Rige er atter Biornn~et ind under Danmark.
Det er Imidlertid sanadsynligt, efter Meddeledser hos ITyidukind m.
n,,
at der B de folgende Aartier Jzvnlig har staaet Iiampe om Grznselandet, ikke mellem Svenske ogDanske, men mellem Danske og Tyske, og at det for Xordears Handel med Europa saa vigtige 1,a~adonraraade d a periodevis har lilllart Tyskerne. Trykket paa Da~amsirk maa herigen- nem have v;ere8 kraftigt.
Saa knage den rnxgtige Kejser Otto herskede, har .Kong Harald dog ikke turdet ialndlade sig paa krigers& iaBodskand; lian laar %-el ogsaa vzret- tllslrzlckelig oplaget af a t tilegne
-p
-over cie to lailden (DRRI. I. Briid p. 29). Men at hffaltererr med Ordene »og ?Jorge» slriilde Iiaxe ment ,>og deljis Norge» ell ligil. t a r dog betragtes s n r i i
210 Lis Jacobsen.
sig og fzstne Magteil I Norge; anen da Erobringen heraf ved 970 var I'uldbyrdea, og da Otto d, Store og hans myndige ForvaIber ved Sedre-Elben Herman Billung var dod i 973, har den danske Konge fundet Sidspt~nlrtet egnet til et Frem- stod. Det var %i1 dette, hala badkommanderede Haakon Jarl, og det er l-ieroiar, vi hos Thietmas af RIerseburg faar OpPys- ninger, om hvis Paalideliglaed der vistnok ikke er Grund ti1 at n z r e Tvivl, Thietnarar beretter, at Kejseren efter Expedi- tioneri til Busehuth (k Holland) 974 foretog ct Togt til Sles-
vag imod de oprarske Daner. Hvorpaa det Isedder: »Da Kejseren saa', ad hans Fjender havde besat Graven, des er indrettet ti% F ~ d r e l a n d e t s Forsvar, med Vaabenmagt, og Porten, som Inaldes n'leglesdor, indtog han anaradigt - eRer Hertug Berrnhards og min Bedstefader Grev Henriks Raad - alle disse Befaestninger, og Kejseren anlagde eai Borg i disse Gramseegne og forsynede den med Besaetning (urbenr
unam in hiis fanibus Cesar edificans presidio firma$ l).
Det turde vaere dnd%ysende, at 0jeblikket for Kong Ha-
rald ikke da var til at rejse noget hfonument, ved hvilHiet han forkyndte, at han havde gjort Danmark helt, Og da Indskriften beretter om den kort i Forvejen fulder~dte Erobring
af Norge og saaledes sililtert ikke kali v m e affattet far /O'erne, bliver I<onkl~asioaiern, at deri store Jelling-Sten maa v z r e rejst ved eii senere Lejlighed. Hvilken denne Lejlighed es, derom mener Jeg ikke, der kan v z r e Tvivl, naar man fmst er naaet ti% Klarhed o x r , at Mon~imentel Ikke Ban vcere sat, mens Kejser Otto sad inde med det for Danmarks SelvstaendigHied saa vigtige Grænseland mod Syd. L6-silingen faar ri i et flg. Kapitel hos Thietinar %<ejseren hobder i Foraaret Y83 Rigsdag i Verona, og da har en af hans S t o r m ~ n d Hertug Bernhard maattet vende om paa Vejen til >ladet, »thi» -
- p -
"Thietmar IHI. G (4).
Denne Losning iaai jeg, med Wenlisning til eii senere Redegorelse for Forholdet, n z y r i t i ~ > S ~ e n s k e v z l d e t s Fald)) (1029) p. 50. Som ProL Weibull b a s gjort mig opmierltsom paa, h a r Doceiit Sture Bolin fremsat samme Op- fatleise (Bolin, Skånielaiids Histosia I. 1930, p. 155-56). -- Jfr. ogsaa E. Wad- siean, »Namnet Danmark)), 1919, p. 35.
Kong Harriids og Kong Gorms Jelling-,\Ionumenhe1.. 241 hedder det - »en af de Byer, Kejseren havde befzslet med Vzrker og forsynet med B e s ~ t n i n g Enlsd Danerne, var nea
eradelig blevet taget af dem med List og bröcndt ;s& efter at dens Forsvarere r a r blevet dr;ebfe» Qnamque c n a e s urbibens
s u k
. .
.
.
quam imperator conkra Danos opere ae presidio firmaxit, doio ab Rdis dentro capta, cesis defensoribus eiusdem Incensa est l).Hermed laaede Harald @ormsen fuldendt sin Konge- gerning: det gamle GrznseBand var %hlbageerobret, den vigtige Passage mellem Slien og Ejderen var Ikke mere paa frem- anede Hzender, Landet var befriet for det tyske Tryk,
K u
Yar Tiden inde til, a% Triermfatoreii kunde rejse háonumenatet over sin stolte %<ongegernia~g, Og aaaar han saa' tilbage paa denne, li-\rad var saa de store Bedrif~es, der skulde forkyndes Eftertiden: Yar det ikke fairst og fremmest det, a & han havde genvundet Danmark helt, og dernnst, a t han havde erobret Korge, og endelig at lian laavcie indlemmet sit Rige blandt Europas Bsristne Stater iiia .Ere og Gavn for Konge og Folk.
VB
staar saa tit overfor Hypoteser i vor ForsS~saialg, at det virker helt oploftende en Gang at sfaa overfor Hobends- gerninger, og Icer-ndsgerwinger er Korag Haralds Ord paa Sejiias- monaumentet ed Jealllig.Jeg er gaaet ud fra som noget givet, som ilidarundet Land for Forslcniamgeni, at deri store Jelling-Sten er rejst som R1indesn;erke for Harald, ikke som Gravsten over Gorm og Tyre. Denne Opfattelse, sona farste Gang blev fremsat for en Snes Xar siden af Lauritz IYeibeall i ~ R r i l i s k a Under- sokmringar», er ~ i s s t n e ~ anerkendt af enhver moderne Risto- riker; Stenens egne Ord e r jo tilstrzkkeligt Bevis derfor: o m Gorm og Tyre gives ingen ande~n Oplysning, end a% de var Kong Haralds Foraeldse; hvad Indskriften Havrigt be- retter. er Forherligelse af - som JTvei$ull skrev - )>denne ~ s r d i s k e faraos konunga-g&rning,> (IaPU p, 15). - I l e n er
min Tidsfzestelse af JBora~aarientet til h a r 983 (eller kor8 der-
242 Lis Jacobsen.
efter) rigtig, saa er dermed g i ~ e t eni ydre Bekrzeftelse gaa Opfattelseiis Holdbarlied: Steneri er jo da rejst en & to Jliera- neskealdere efter Gorms og Tyres Dsd, og maa altsaa -crzre uden Forbi~ldelse Ilermed l,
II.
Det 3lonument, Kong Harald Iod rejse ved ,(bar 083 I
Jelling, midt imellem de to môegtige Haje3 er af helt ene- staaende Art. Den mzegtige tresidede Granitblok (Pi. I-III)
er paa den brede Forside o g f ~ l d t af hoved ind skrifte^^, ind- rammet af et Baandslyng, der foroven slutter i et praegtigf. (nu .kun delvis bevaret) Topsri~amerat, der sammen med Ind- skriften helt d ~ k k e r Stenfladen. Med skolet Sans for sktilp- turel Udnyttelse af Emnet er Forsiden forbundet med de %a
smallere Sideflader, af hvilke den nordre har en stor Figur- fremstilling: en angribende E ~ r e P Kamp rned en Slange, og herunder hidskriften o m den danske Konges Erobring af Norge, og den sandre b z r e r FrernstiPKi~ige~n af den glorie- smstraalede Iiristus, hvorunder Forkyndelseaa om, at Harald gjorde Danerne kristne, - Af oraiamentale Enkeltheder skal
fra Lavefiguren frernhxares den stolte Hovedtop, der ender i
et udfoldet Akantusblad, og den overdaadlge Akantus-Hale, et helt nyt Moment 9 nordisk Ornamentik.
Men hvad er egentlig ikke nyt? Jeg er nu genneni to Aar med 1zngel-e og kortere Mellemrum kommet tilbage til Kong Haralds Jelling-Sten, og for hver Gang er den Falelse
1 mig blevet s t ~ r k e r e : hvad er det dog for et RliraBiel %ler el- sket?
. -
'
E n af Dr. Villi. la Cour ( i Sondedyilands Historie, 1931, p. 279) fremsat Fosmodniiig om, at Tilbageerobringen 983 af Datarnarli til Ejderen slrulde slryldes Svend Tveslizg - e n Forrnodniiag, Forf. s t o t t e r paa Hedeby- og Dannevirke-Stenenes Indskrifter -- kan bl. a. af deli G r u n d ikke c p r e t - holdes, a t Rune- og Sprogformer i disse Ii~clslirifter viser, a t Stenene ikke e r samtidige med Iiong Haralds Jelling-hlonument, m e n s n a r e r e m a a heiifores til d e Iiampe, d e r fandt Sted omliriiig Hedeby ved BIidten af I I . ilarli., jfr E. J,, bNeuere dRnisclie R ~ a ~ l e ~ i - F o r s c l i ~ ~ n g ) ) (Forscliuiigen u. F o r t s c h r i t t e VI, %9301 13. 206 E.). - W i m m e r s Tidsfzstelse (til o m k r . 980), DMi11. I p. 30, e r uden rationel Hegruiidelse.I i o ~ i g Harnlds og Kong Gorms Jelling-,\Iol?~~mei~ter. 243
Dr. Johs. Braiadsted h a r i sit inciterende Skrift »EarSy
English Ornament)) (1924,) slaaet stterkt iii Lyd for, at der med den store Jelling-Stel1 Indtraadte en ny Epoke i nordisk Kunst. hledens ,9r8á~eologes1se hidtil havde v z r e t stemt for a t betragie Jelli~zg-Stelaens Lave som et Exenlpel paa Soph~as 1diiBlers bersmfe Jellingd-jï paa det lille Solubxger fra Xosd- h~jileai anvendt i monurnelital Stil, slcriver Brandsted olal L0vers paa "enen: Denne L m e maa man ikke sammen- blande med Jelling-Stilens baasadformede Dyr3 11818101-11 -\\'hi&
Et Is \videly difieaent 110th in appearancc and spirii»; Jelling- Stenens Luve »introduces a new phase of slyle Into Seand!- navia's Ireaihe~i art-harndicraft~ (p. 283)-
Forudsztriingerae for denne nye Stil ihalder Brandsted i Englalid, navnlig i de skiilpterede Gravkors i Xordengland, der giver et rigt Esen~pelmateriaBe baade paa Baaridslyng og
»del store Dyr»; fra Sydengland skulde VI d c r l n ~ o d h a r e faaet deai i deia nye nordiske Stil indkomponerede Bladorna- mentik, der e r fremmed for Xordeilglarnd. Senere har Brand- sted i en Udsigt over Jernalderens Kunst (Nat. hleas. Xarhog, 1929, g. 31 f ) san3menfattet sin OpTatteBse saaledesr
» B Sleatninagen af 10. Aarh. forsagte d e n nordiske Kanst- laer, under Iisdflydelse af ha-ad han havde set og efterhaanden
8233% i England, at frigare sin Kunst fra den stiliserede Baand-
forns, Manr blev ziu i Stand til at tegne virkelige Dyrehilledes,
-- det har f. Ex. Harald Blaatands Stenmester gjort, da iaanm risiede Laven paa der1 store Sellingeslen~.
Denne Opfattelse af den store Jelling-Sten er vistnok nu den herskende. Der e r imidlertid Synspnnliter, som liidtil
ikke er gjort gxldende, og som - saa vidB. jeg skanner -
m a a be-virke en Tfderefrnrelse af Brondsteds Teori
Yf Isar i Danmarii fra ca. 800 t11 ca. 1100 - ailcaa i
en Igeriode, I hvis kronoIogis8ie Centrum den store Jelling- Sten anaa placeres - over to Htaradrede Graraitmoneun1en4w med Ruraeindslirifter; man sktilde da formode, at her o m nogetsteds yar et Sa~nmei~llgningsmateriale til at 4HrtcFe Forsad- scctningerne for og ERervirl;nirigerne af vort Ru~nemiiides- m En saadan Sammenligning har mig beliendt aldrig
24-1 Lis Jacobsein.
feindet Sted; den e r dog ikke ~ariskellg, og Resu%ta%et er iojnefaldende.
Tegninger af Indslirifterne (ti% dette Brug tilstraeklielig beviskraftige) er samlede I inin Haandudgave af Wirnmers Wunevzrk; ofrer m a n 5-10 Minutter paa at blade denne igeninem, vil m a n se, at alle Indskrifter: fra 9, Xarh. saa v e l
som fra l i . , fra Jylland saa vel som fra Oerne og SInaane, alle, med 611 TJridtageHse: Jelling-&lonumentet, k a r lodret Skrlftret~~ing', - Det skal tilf~jes, ak Skriftretriingen paa
Jelling-&lorieamentet ikke forklares e.ed Stenens Form, thi l l z n g d e r af danske Stene h a r samme hrede Indskriftflade. Forklaringen karm, saa vidt jeg ser, kun en: at den, der %nar Bcsmponeret Indskriften, ikke har v~ieret nogen dansk Kunstner. Tifedens SkrIftsetniaigen 1 nsrdis%ie Runeindskrifter i d d r e Ticl var fri (saatedes h a r f.
Es.
det bleklngske110-
nument fra Stentoften fra c. 600 arertilirile Linjer, men det n:esligger-ide B~m1-ltetorp-~4onument fra c. 700 horizonfal Skrift- retning), er der fra ca. 800, for de rejste &Ionumeaaters \'ed-
- -
-"let maa dog nievnes, a t i Tl'irnmers V z r k liar cleii il1 Itvadersten tilskaarme Sonderkirkeby-Stem paa Falster Iiorizoaitale Linjer, inen d e t t e sliyides sililcert ikke Runemesteren, men deii sene Tolker, d e r nok liar \endt Stenen forkert. Det ved Siden af 1ndsi;riRen fremstillede Skib ban Ikke bruges til Bc-stenarmelse af hlonurnentets Stilling, da Figurer paa ITikii~getide,is Hune- anindesmzrker, selv o m de h a r udprleget horizontai Forin, ltan anbringes vertikalt, Je f . Ex. L ~ v e f r e ~ n s l i l l i l i g e n paa Lundagaard-Stemem. Heller ikke S a n s t a v s r u n e r n e l ~ a n anvelides som Kriterium, da disse R u n e r Iran s t a a mave8 p a a lodret som v a n d r e t FrelIesstav. - Skrifiretaiirigen afgiver derimod e% godt Grundlag. Som iizriat, e r d e r af alle Dammarks Ruileliidskrifter l<nri éai med hoi-izonlal Skriftretning, saa d e t vilde viere yderst paafaldende, onl S. Iiirkeby- Steneii havde v a n d r e t t e Linjer; (disse m a a t t e i saa Fald - i Xlodszetning til JelIiiig-St?neiis - I z s e s f r a ncdexi opad). Anbringer vi deririiotl Steneri med den utilliuggede Iiaaat opad, beggilder alle Eiaijeriie fra neden og Imber opad til Stenens Top-Kaiit, e n Linjereti~ing, d e r ncrje svarer t i l Forholdet paa samtlige avrige loliand-falsterske R u m e m l n d e s m ~ r k e r f r a Viliingetiden: Taagerup-St., Szdiilge-St., Bregilinge-St., Skorlziige-St. (Haaiidiidg. Xr. 84- 87)- s a m t d e t store Tirsted Afonument ( N r ~ 9 0 ) ~ Der tiisde da ililre vzere Tvivl
om, a t Skriftretningen e r lodret, altsaa a t S. Kirkeby-Stenen skal vendes. A t Sarnstavsruneriae paa denne JIaade k o m m e r til a t staa med Hovedet nedad, kaii i k k e volde Betlenkelighed, da Lwsningen af d e n n e Art R u n e r i
kommende, opnaaet en Kutyme, der ingensinde brydes, Den Hhrnnstner, der med det store Jelling-i\lontame~at til D a n ~ n a r k laragte den europziske SInl-iftretnaing (der er almindelig paa de omtalte Stemindskrifter i Englalid),
fik
herhjemme ikke e n eaiesie EfterfaXger,Ligesom Skriftretni~lgen vidner om, at en frcrnrned Kunstner h a r gjort den srlaamentale Kompositio~n, saaledes viser den tekniske Udforelse af Qdrnamesatikeaa, a t Stenen er hugget af en ilalte-hjemlig SliraEptor. Alt, hvad der er a f Ornamenter og Figurer paa vore Reaneaenin~desm~rker, er udfort 1 Kontrar uden mindste Tillab 811 ReIiefbehandHing, medens, som nzara uiH se, Ornan~eraliHm og FigurfrernstilBing paa den store Selliasg-Sten fremhceves ved, a: B ~ ~ n d e n er s z n k e t . Den letteste Iieliefbehandling finder vi gaa Lave- siden, hvor Bunden i det hele ligger i Plan med Figuren, deriniod es Isaade Ornamentet paa Forsiden og hele Kristns- fremstillingen frigjort fra Beindera - nned smuli plastisla RyirB-
aiing for Baandslyngets Yedl;onilnende, medens s e l ~ e Figur- fremstillirzgen en plan. Dcnne Teknik er ~ e i k e n d t fra de nordengelske sktnlpterede korsformede Stenmontrmenter. I
Dan~iiar1i e r den derimod i Stenmateriale fuldsi~szdig ukendt udenfor Jelling-Stenen.
Ka'u
synes det m i g indlysende, a t en dansk Stenhugger ikke uden nogeaz som helst Forgznger eller Forskok pludselig kan Hare et blesterv~rBs. som Jelkin~g- Stenen, hvor navnlig Baandsljnmgene - som var de nsrd-engelske Jlon~~nientl~taggeres Specialitet - er u d f ~ r t med ern rirtuosmzessig raiantsel Silcicerhed, Et som jeg Gror endnu mere a f g ~ a e n d e Tidkmesbyrd om Berettigelsen af mit Syns- punkt end Manglen pacp Forgxngere, er Jfanglen paa Efter- falgere.
E n
kort O p r e m s n i ~ ~ g af den danske Rirnesiens-0r.l~~- mentilis LdvBkllng vi4 godtgelre Jelli~g-&lonument& isolerede Stilling,Regner man rundt Runestensticren 1 D a n n ~ a r B fra ca.
800 til ca. 1100, hvaG ristnok ikke Ban -%re meget galt, il mann efter runologiske og sproglige Kriterier launne adskille tre Perioder: den wldste - 9, X a r h . ' ~ - rasaaologisffsr med B e ~ a r i n g af enkelte Tegn fra den aeidre Fupark, sprogl-gb:
3-1-6 Lis Jacobsen
med Bevariizg af den fulde Adskilllelse mellem de to r-Lyd og mellem nasaIt og ikke-nasalt a ; den mellemste -
40.
Xar1-i.'~ - rranologisko med rent ))danske» Raaaer, sprogligt: med Overgang af R til r efter Tandlyd arg begyndende Sam-
meiibdandlnmg af a-Tegnene; den yngste - If. ilarh.'s - ri~nologisli: med Ny-Udvikling af punkterede Runer, sprog- %agt: med hegyizdende O p l ~ s n l ~ a g af det gamle Lyd- og B0j-
iilngssystenn, - Til den ~ I d s t e Gruppe harer fra Fyen
4
Stene (Haandudg. E r . 76, 77, 78 og 791, fra S j ~ l l a n d 3 Stene (Haandsndg. Kr, 74 og 75 samt Gorlev-Stenen), fra Skaane
I
Sten (Haandudg. Nr, 99) og fra Blekinge B Sten (Salvesborg). ,&%%e disse il%ia~desmaerker har det enklest rn~ilige Edstyr:
enten ingen Ramn~es%reg eller Enlaelt-Ramme og ikke nogen som helst ornamental Fremstilling,
Gaas man fra de& 9. til det 10. Xarb.'s R~inernii~des- maerker, vil m a n finde en ganskejzvn Udvikling. De sprog- ligt ~ I d s l e hllindesmaerker er uden Ornamentik - ogsacp hvor Stenenes Storrelse og Hizdskrifternes Art, som Skivum-Stenen (Nsrre-Jyllaazd) eller Glavndrup-Stenen (Fyn), viser, at Ste- nene er rejst over Landets maegtigste Havdinger, I l e n med Kong Gorms Sten sker et kunstnerisk Gennembrud: Orria- mentet tages 1 Brug i Eplgrafien, iradlaomponeres i Sten- slariften. Dette Ornament - en Spiral, der fortsztter og afslutter Rammestregen (se I'L I%.) - bliver karakteristisk for de ornamenterede danske Stene hele Runestenstiden igennem. Som typislae Esernpler liarm rlcevnes; fra Smides- jyllarid: Hedeby-Stenen (Nr. 321, fra Xmrre-Jylland: den store Aarhus-Sten (Kr. 42) og den sene Odduan-Sten (Kr. 641, fra Gerne: Szdinge-Stenen (Xr. 85) og fra Skaane: Baldrlnge- Stenen (Nr, 100) arg den sene B'allebesga-Sten ( S r . 439).
Udenfor Spiral-Ornamentet findes - naar bortses fra de borriholn~ske Stene - yderst sparsom ornamental Cd-
smyknirzg (som de enkle B a a n d s l p g paa Tarstecl-Stenen, det I et Sla~agehoved tilspidsede Runebaand paa KragehoBm-Ste- nen, og Ilgta.). Ogsaa figusfremsiiHlingesne er fcpa og stereo- type. Mest ejeisdommelig for vore ?iTli~desmzrkes er det hornede og s k ~ g g e d e Mandshoved jpaa tre jydske og en
Kong Naralcls og Kong Gorms Jellirig-XIoniimeaate~~ 24
7
skaawsla Steen: Nr. 34, 36, 4% og f31), der vistnok har haft apotropaisk Betydning1. Desuden er paa nogle enlaelte l l i ~ ~ d e s i a ~ z r k e r ristet et Skib ( S r . 21, S8 og 1381, en Rytfer (8n~lnI III), endvidere har et Par Stene nat~iralistiske Frem- stillinger af Hjort og Bind (Kr. 53 og 136); Hammertegnetfindes paa den Jydske Lzborg-Sten, Korse% bl. u. paa Rarni~ig- Stenen, Jylland (Nr. 37), Alsted-Stenen, i?)zlPand (Nra 93)
og Valleberga-Skeaaera, Skaane (Xr. 139)- og endelig laaï man Lsver paa tre sliaanslae 1Hlndesmzrker: Lundagaard-St,, Tullslorp-St, og Beannestad-3lonume1~tet~ det sidste med en rig my8ologlsHi Figtarfiemstk#PJng.
Den ornamentale Del af de danske R~aneania~desmzrIie~s Udsaiiykiaing, Spiralen, gaar altsaa direkte tilbage til Gorms J I o i ~ u m e n t og e r uden al iiTorbindeise med Kong Haralds.
Og hvad FlgurSremstilEi~~ger~ae angaar, er det ejendomn~eligs lIandsl-isved - som genfindes P samtidig nordisk K L I P ~ S ~ (en Kejp paa Golistadskibet, en udsliaaret Hjortetali fra Sjzllarad
'
m. m , ) - ligesom T'iliii-ageslkihene og Hamren og Korset udenal Forbindelse med Fremstillingen paa den store Jelling-Sten, Meni ogsaa Lavefigurerne paa de skaansbe Stene synes sna-
rere at skyldes en selvst;rindIg LclvikiEng end 14aavIrkning
fra Jelling-Lwueia. For det fwrste er disse Lmer. selv $.tor de bar en Akantus-Hale. 1 alle Detaljer forskellige fra Jelling- Laven, d e r r i ~ s t har de i 'O)Jo%iv og I < ~ r n p o s i ~ i o n ingen soan helst Lighed med den, og endelig maa det synes paafaldende: ona~ man - hvis Jelliiig-Laven Bma.rde weret Forbillede for
senere dalask Ri;nestensliui~st - da f de Jelling ~ z s m e s ' c liggende Dele af Landet: Jylland og Oerne, ikke havde bevaret mindste Vidnesbyrd herom, Det maa derfor snarere antages, at de skaanske L ~ v e r er o v e r f ~ r t fra nordiske Frem- shillinger i andet Materiale: i denne Sammenhôeng %alli n z v -
nes den overordentlige Lighed naePlern 'I'u3lstorp-E~vewa og er1 Lclve paa Camnainskrinel. (se Brandsted o. c, pp. 286-87).
Oversigten over de danske Ranemindesmzrker har alt- saa .rist, at der Ingen H,ia~jer farer tilbage fra de Ornzamenrer
-- P
-I Se Ljs Jacobsei~, Eggjurni-Stenen p. 11 Fodli.
248 Lis Jacobsen.
og Figurer, der er fremstillet paa disse, til Edsmykningen af Kong Hasalds hIonumenl, medens en direkte Fosbinde%se findes mellem Gorms Sten og de senere Hunestenes Orna- anentik. Xaar m a n ses Spiralen fra Gorms Sten blive nzsteia enehersliende i dansk Runestensornamenti1~~ medens de pragt- fulde Baandslyng paa Hasalds Sten, Kampen mellem Loven og Slangen her, Rristusfigeiren, den liosizontale SBcriftretnlng og den teknislae Reliefbehandling slaar aldeles isoleret, saa synes det umuligt at n n r e Tvivl om, at dette e a a forklares ved, at elm freilirned. Stenhuggel- har gjort li%onrrrnentet, og
at dansk Kunst ikke dengang har v z r e t moden til at optage det nye 4 sig og frugtbargose det, - Ogsaa sadedes kan deaii primitive Udfarelse af de store. danske Jlonurnenter forstaas. Se fe Ex. paa Htiniaestad-b\loaa~~mente%, der med sine otte v=%-
dige Stene er det mest imponerende Wunemlaadesnnaoerke, vi kender. Det er givet, at Gunne Haaands Ssnner, der har rejst dette, h a r vaeret m ~ g t l g e Hovdinger, der liar haft Evne
og Vilje ti1 a% ofre hvad muligt var paa a % gsre lfonumentet anseeligt. Men skont dette (med Iiors-Skilletegnet) sikkert er yngre end den store Jelling-Sten, er dets tekniske Cdfa- relse ikke videre end paa de ~ l d s t e danske Rrineinindes- m z r k e r : reil Streg, uden Anlodning af RelLefbehandPing, og med ena Háompssitlon, der ilaP;e taa'ner Sammenligning med Jelling-Alesterem reasénerede Iiuiast, Der findes dog &n dansk Indskrift paa en Runesten med en Lavefigur E plant Relief paa sxnket Btlnd, men en Undtagelse der bekrzfter Reglen,
- det er nenldig: Runestenen i St. Pauls Kirken i London,
Vi kan d a fastsiaa, at den store Jelling-Sten m a a v x r e udfarh af en fremmed Kunstner, og der turde heller ikke v n r e Tvivl om, a l del Land, hvorfra Kong Harald h a r hentet sin hlester, er Nord-England. Her var i8uiisten i 9. og 10. Xarki. s t ~ r k t isprziigt amordiske Elementer, og disse er i haj Grad f r e m t r ~ d e n d e i Jelling-Steneaas Ornamentik. Hvad Alexander Bugge i sin store Afhandling o m »JTesteslandenes Indflydelse paa Xsrdens Kultur i Yiklngeblden)) for et krarf Aarhundrede siden udtalte, da han o m Jelling-Stenens Love sagde: det e r ikke ren angelsasisIa Kbarrst, men denne I<rnnst
indgydt med nordisk Aand, skabt i England hinder lsakkily- delse af Skandinaver (\Tid. Selsk. Ski-. 119 fil, hist. Kl. 1904, S r , J p. 3401, @der hele hIoaaaimentels Frein~stiPling.
Wuneforinerne vises derimod, a% det er en danslr >land, der h a r tegnet d e m ; m e n den dybe regelrn2essige Indhugning
er saa forslr_ellig fra, hvad ri ellers kender, at &'dfarelsen maa skylldes den dansla-engelske Stenhuggerniester.
Des el- en hel R~Bilie andre ar%icrio%ogPsSie SpsrsmaaH vedrorende den store Jelling-Sten, som det -vilde r z r e af sturste Interesse, o m layndige Folk tog op til Cndersogelse: saaledes Foradszinlngerne for Iárist~isbilledet, de nzrrneste Forbilleder for Esveanstia.et, Analysering af de brugte Red- skaber (Hammer. Mejsel o. s. v.) og deres Arnuendelse andel- steds: Jaevnf~relse nimed Tekniken paa beslaeglede nordiske Runestensarbejdes - som den omtalte Landsan-Slien, de got-
landske Xrdse-Stene, Esliilstuna-Icistera og flere lignesade sveiis%ie Sterme for 41;l;e at tale o n ~ de norske Jfaa~-Kors. En
Del af disse Jlonumerrter h a r v ~ r e t be~aa-et scpaledes, a% de ikke gemaean ,%arheandn.ederne h a r v z r e t udsat for I'ind og Vejr, og 1 alle disse laar m a n fundet Rester af flere Farver. Af ogsaa Jelling-Srenen Ilar %.=ret farveprydet iar derfor an- ses s o m overvejende aandsyi~ligt. Bunden kan laave staaet i ufarvet Granlf, inedens Baandslynig og Figurer har u m e t kernhzevet med forskellige skeske Farver, vistnok saaledes at der ti8 Cdf~7Hdninag af Dobbeltkonturerne h a r v z r e t ans.endt
Pn Farve og en anden til Figurerrees Indre. De rodfarvede Runer har vel v z r e t ~ m s l y n g e t af blaa og brune Band, I<ïis%usskikkeYsenn har straalet i era blaa Háappe med i s d Brzmnae osv. Helt e ~ e n l y r l i g t m a a det mzgrige farvestraa- Hende A%onumeiaz h a w uirket med den rede $riumfindsk~-ift indsat i de brogede BSaandsIyng som et k ~ m p e m z s s i g t illunli- neret irsk Haandsksifk, flailkeret paa Sordslden af den stolt angribende Lwve, og paa Sydsiclen af den glorieprydede
Iáristus i sin blaa BCB~dning med de s ~ d e Brzmnmaer -
et Sejrsmonrinent som det aldrig var set fur og ikke siden i Norden.
234) Lis Jacobsen.
Det es en almindelig, J a vls%no%n eneherskende Opfat- telse, at de to vcleldige H a ~ e , mellerin Hi~ilke Jelling-Stenen er rejst, r u m m e r Gorms og Tyres Grave. Denne Opfattelse b a r vzret raadende fra Sren Aggessns og Saxo's Tid, og intet er mere naturligt; »Harald Koilge bod gare disse Kiimler efter Gorna sin Fader og Tyre sin Moder» staar der jo med Kongens egne Ord paa Stenen, - rnaatte det da ikke v e r e givet, at liumlerne var de to Bqje? I l e n selv om detle laar v m e t en sikker Sag fra Jliddelalderen, og selv om det er en udbredt Opfattelse, at elm Tsadiiion, des laar bestaael asantastet gen- nem A$arliundreder, ikke blot har Havdens anen ogsaa Sand- hedens Ket, saa er det dog uomstrideligt, a% der efter den Eieindsliab, ri nau h a r Bf1 Forl-aoidene, Ikke er nogen tvingende Grund bi1 at antage, at Kong Gorm og Dronning S y r e ligger begravne i Jelling-Hajenle.
For det farste kan de8 faskslaas, at LTd%rykBcef )>gjorde disse I<umler» betyder »bragte dette IIindesmaerBie i Stand», og at der heri ikke ligger noget om, at det skulde u z r e
Stenre~sereil, der havde bygge8 Hsjene, Oprindelig Iaa~rde dcu~nP i Ostnordisk som i iyestnorclisk Betydrilngen »Gravhaj>), men denne Betydning er i Dansk k u n bevaret i de ~ l d s t e 'l'ikii~getidsindslirifter~ og her endda k u n I en fast Formular, som antagelig er megeh gammelt Arvegods: nliid Irumffs (Xorre- N~raa-SB.), niilt wciel kum%s (GsrBev-St.), ))brug Hajen (godt)!»
- en Besvaerge%se, hvorved m a n vistnok har villet binde den dsde til Grareaa l. I alle senere Indskrifter bruges i;urn8
i Pluo-. til Betegnelse af det samlede A l i n d e s m ~ r k e
',
Hvad der nu for vort Sporgsriiaal er af Interesse, er, at det paa Gr~indlag af Handslrrlfterne kan konstateres, a% Udtrykket »gjorc%e disse %<urnBer» anvendtes, ogsaa h ~ o r dela Dsde ikke - p -'
Om denne Tolknisig af Forsnleii maa jeg lienvise til en Afliandliiig om Besv~rgelsesformulares i danske Ruaieiodsl~rifrer (af Erik Slolibe og mig), d e r e r tander Udarbejdelse.? Dog findes §g I i ~ i m b l I~ i t s i om selve Gravstenen i en meget ung bom-
laar lalilet i Gravhr?jeu, og Sterare~serera ikke h a r kastet denne. Naar det saaledes paa lTalleberga-Stenen (Skaane) hedder: ))Svend og T o r g ~ t gjorde disse Iii~rnler efter Manae og Swnnne
.
.
n1er-r de ligger \jordeclej i Lolidon», kan de dade jo ikke 1zad.e i lTalleberga, og man. det paa G;iBa~iidrkip-Stek~e~a (Fyii) o \ e r *Alle Salve hedder, a t ))Ragnhild satte Stenen» og »,%31es Soliiler gjordeddisse Kumler», saa kari Simnerrie ikke h a ~ u kaslel de to H0je (der sammen rned Steneri og Stelikredsen laar aadgjort det storslaaecle 71Liaadesin~~1k.e). clla R ~ j e n e - ihvert Fald den vecb l-~vllkera Stenen stod - er fra Bronze-
aldereri. Dtti Irar i det hele v ~ r e t siiegef sjzlcient, at de Mnje, ed laxilke Vikiiagetidenc Mindestene rejstes, h a r irndehsl8t
d e n Drádes Grav. Det 10. og
11.
Xarhuwdredes Runestene h a r \ ;erel Baloniamenter, ikke Graa-stene; de er bleret opstil;e%r e d Veje, »Broer», og andre Steder, hvor de le% faldt i Ojnene, og for at gráre h l i n d e s n i ~ ~ r k e t anseeligt valgte m a n da ofte som Baggrund for Stenen en I<zrnpehaj, eller man konnpo- nerede ben - som a.ed B,-kliesteraeal og GZavndrup~ Stenen
-- Prad i et eolisierende Hfaj-A'hralct-g, se Gengive'lsen af disse
hllndesi~ixrkeus Grundpdaiaer. - Mani nassatte derfor c e r e forberedt paa, at ligesom Rustruel-a og Sannerne efter deil ~mordfyrnske Havding Alle Salre - Helligdoan~nneames Gode.
Hirdens 810,j~aerdige "hegn - havde rejst den xa~zrghige
Glaviadrup-Sten, der bccrer Danmarks l ~ r s g s t e Rt~neind- sE;rift, i Tiikamytning b l b to : ~ l d r e Huje, som de havde for- buradet ti1 et AIiradecmaerke red en Ski&sss,rkning, saaledes h a r d e ogsaa Kong Harald midt irnel'8en-1 de -s~eldige Hoje ladet sit Rlindesnaarke rejse og omgivet dette med eii Strni- kreds
'.
De k'azdersi3gelser af Hajene, der blev foretaget E 19. harh., o m ~ x I t e d e i S'irkeEigheden sgsaa -- h-\is mal] ser for- domsfrit paa Spsrgsmaalet - den h:~a.dru~adne H70restiSlEaig
o m de [o Brrje som Gorms og Tyres Gravh~3jeo N o r d h a j e ~ ~ indeholdt et stort Grcivkarno-aer, men 1 SydHsajeia fandles intet
---w-
Se E. J., S ) e 12uiiefoislhiiii~ger, 1931 p. 9 if.
S e l-aerom A1agri~i.s P e t e r s e n , ?ilirider fra miii T'irhsomlied, Iibh. 1900,
Griiiidplrri af d e to BceLke-Hnje m e d H u r ~ e s t e n (a) og Sterirxlake.
Grui~dpIaai a f G l a u ~ ~ d r u ~ > - h f o i ~ ~ ~ n i e n t e t nied Rianesteni (a)> Hoiaiilarg og Sicil~ssretnirig.
Glaxridriip-, Jelling- og B z e l i k e - J I o i ~ u m e n t e r n e er d e c.sieste l~erarecie A n l ~ c g , i liviike Hiisiesteine og Hnje liar clannet e t saiiiiet Helc. - Alis t r e G r u r i d p i a n e r e r l i e r geiigiviie efter IVimrner DRJI.
% 54 Lis J a c o b s e ~ i .
Spor af nogen G r w . Om SydBaa,jen er et Sáenofaph, eller om Graven wnnlig~ls ligger render Jordoverfladen, Biaax fmst eii
ny og mere tidssvarende Uaiders~gelse a.ise, men for os e r det allerede konst:~terecrle vcxtsentligi: H ~ j e n e e r Ikke ensartet byggede og skyldes derfor r i m e l i g ~ i s ikke sanmme Bygleerre.
Og er det fi%obogiske og %iistor/slie Resultat, vi foran er iaaaet til, rigtigt, er der ydermere Grund ti% at n z r e Tvivl onn den hidbidige Opfattelse af Saanmerahzugen ~ a ~ e l l e r n Risnerniiades- rnnrlret og Hcjjene. M I n d e s ~ a ~ ~ r I i e i .- Sejrsmonumenfet over
Kongeii - e r jo d a rejst mindst en ldeni~eskeaider og snarest
et halvt Xarhuiidrede efter Gorms og Tyres D a d ~
Dermed skal ikke v w e sagt, at det er ~neleleikket, at Kong Haraid Haar b e g r a ~ e t sin Fader eller sine Forzeldre i Nordhojen, men det er ligesaa muligt eller mere naailigt, at eii af Kong Gorms Forgzngere h a r haft Begrarelse i denne
Haj. For dela sondre Haj mangler vi fon~elabig alle Holde- punkter for en Tidsfzestelse.
SpmrgsmaaHet o m de 1 Gravkammeret f ~ ~ n d n e orraamen- terede Genstande er ovf- ladet ude af Betragtning. Disse Genstande har imidlertid - trods deres ringe Omfang (61-kiv- kammeret var risinok blevet gr~indigt plyndret I. fordums Tid) - spillet en sverordeiitlig Rolle i Yikiiigetidea~s Stil- historie, idet ralan er gaaet ud fra, a% de gav sikre Holde- punkter for en ICroilologi. Rlera H-ivis vi mangler Bevis h a . , at Graa~kamrneieb liar v z r e t Gorms eller Tyres, saa bosl- falder dermed det historiske Grrindlag for Dateringen, og det naaa da -2.cez.e en af de a1Ber vigtigste Opgaver for Forskernie af \Tikingetidens Ornameritik at tage det kronologislie Sporgs- maal op til fordomsfri XybeYlandlirsg, hvor Fsiiadet fra Jelling- hajen udskydes sum Inistorisl; udalerbart l.
-
Det lille forgyldte Jerrikors, d e r faiidtes i clen udgravede Jordfyld, og livis Uailseeliglied nstaaer i besynderlig hlodsatni~ig)) t i l Sidens rige Ud- s m y k n i n g (Engelbaidt, Aarb. f. nord. Oldk. 1876 p. 119 S.), afgiver -- selv om clet h a r tiiliort Gravgoclset - ikke noget silikeit \'idriesbyrd o m K<risteridom- m e n s Iildfirrelse, da Korset k a n Piave vreret medfort aiicletsteds fra og iriaasl<e t j e n t dets iiordislte Ejer som Aaiiulet ell. ligri.
Ved Siden af Kong I-HaraSds ^EI[oraiamerat staar nia hans Faders, Hborag Gorms. Det er en nimeget omstridt Sag, hvor
Gorms Sten oprindelig Kar %.=ret rqjst. Da Sprqrgsmaalet er af ikke i~vzsentlig B e t ~ d n i n g f o r Opfattelsen af llonumeni-et sona Hellied, skal eia nzermere Kedegorelse for det Bnlds~tPes.
Saa langt tilhage S~eneri Biar aT:eret ixéievnat i Litteratraren, h a r dens Plads - som nsi - véeret veck Indgangen fil1 Kir-
ken ved Siden af den siore Jelaingsteia. Den z l d s k kendfe Omtale af dens Plads Lindes i e? HaandsEu. fra tomkr. 1600
(Ahf. Xr. 22 a. Fol.), hvor det (p. 45) hedder:
»Paa Stenen r e d dorreii liggendis findis iiiedt Saiiie bogsfair~:er
[ e s : nied R u n e r ] iliisse o r d : G o i m a Itonge g i o r d e k?-be disre o S u e r S I i ~ r e icona».
Denne Opgivelse stemmer med Ole BTorja~s i Danicoruna JHonaunneaiioruw~ libri sex, 1643:
» E n anden Sten, s o m s e s paa s a m m e Steci, e r ikke blevet tegnet
af k i n d e b e r g og e r gengic.e"lufuldsi:~i~digt n ; ~ s t e i ~ af alle. Den Ligger veti Kirkens D e r e s a a l e d e s at deil Iran yde et S ~ e d e f o r tle tr:atte. Den
s y n e s noget glaitere e n d clen forste, men deri n a a r ikke d e n s SinsrePse)).
Derefter geaagives Stenen liggende. - Oprindelig har a9terncl-e naturligvis staaet (op, anen i Tidernes Lab er deri vzltet om - en Skzbame mange Runestene har haft (se fx
Prospektet af PH~sirnestad-hHoi1~1~a1e~1tet hos TTorm), og den er da blevet henlagt a.ed I<irkednren som »B:enk~. H 17. Aarh. er den atter blevet rejst, uden a l man h a r nogen hesterrif Efterretning om, naar dette er sket; men paa Pro- spektet hos J T s r n er deri anbragt staaende gaa sin aausTs- rende Plads. Urimelig synes dog desr gxlngse Antagelse (se fx. Sarauav ndf. anf. Afh. p. 2622, at BBTorm selv skulde iaave badet Stenen rqjse efter sit Besog 1621, naar han Bader derte ganske uomtalt 4 sit Y z r k 1643. - Fort1der-a Stenene ved Kirken findes paa es senere Prospekt, I702 l, en t v e q e Sten
(betegner ved Bogstavet
F)
paa Toppen af deal sydlige B@j;Cirnbrische Heyden Begriib~iisse; Prospelitet g e ~ g i r e t n4 Caraiin- i .Aaib. f. n o r d Oldi;. 1026 p. 233.
236 L i s Jacobsen.
denne Sten gaar tilbage til det celdste kendte JePling-Prospekt, udgivet af
P.
Lindeberg d591 (se Scandlu I, 188). Da der i Virkeligheden ingen Sten findes paa Hajen, er det forstaaeIigt, at det Eindeberg'ske Prospelct har g i ~ e t Anledning til mang- foldige Izrde Kombinationer, af hvilke Pier %lin skal nzevnes de mest prominente: Engelhardt's i Aarb. f. iisrd. O%d&. 18679 Wimrner's i Danske Huiiemindesmaer%ter 1893, Saratiw's i laarb. 1926 og Stine %indqvlst5s i Fsrnv5nnen 1928, Stenen paa Hsjeri er, som det ses, spids og iiidsltriftlas. Gorms Sten e r rektang~ilzr og b z r e r Indskrift paa begge Flader, den liar dertil, saa Bôeiige man bar kendt den, haft sin Plads nede paa flad Jord ved Kirkedsren. Engelhardt antages til Trods herfor, at Stenen paa Hajen er identisk med Gorms Sten og tiI.jer: »denire rnaturllge Forklaring ligger r m r red Haariden)), Tyimmer udbygger Engell-iardls Hypotese: Steneni har ligget omfaldet paa Majers, Inen Tegneren har t z n k t sig den rejst med Underdelen (der er afrundet) soin Top: »Der1 spidse indskriftlase sten p& toppen af den s6wdre h6j. .
stemmer altsaa i enhver henseende med deli aniridre Szllinge-sten», Sarauw atter beviser, a% deri omtalte Prospektsten i alle Hen- seender slemmer med dela store Jelling-Sten, og at det der- for maa \.=re denne (der If. Saraiisr opriridelig has staaet paa Rsjena og senere er flyttet ned), ssni er g e n g i ~ e t uden Indskrift paa dens oprindelige I'Iads og med Indskrift phaa dens neiuzrende Plads; Serile Lindq~rist endelig finder »en behsndigare nycliel til1 gåfans Iosniaigu I den Antagelse, a lTegneren, sltwnt han tydelig har iagttaget Gorms Sten, med I~adslcriftenm, staaende paa Hajeris Top, inar glemt at tegne den deligang han saa' den, og forst husliet sin Forglernme%se, da han korii &jern, hvospaa hali »arligt iiog lcorrigerat sitt for- biseende allenast genom en bokstav p8 den plak, dair han
visste, att stenen. farms».
Jeg skal Ikke gaa ncxirmere Iiid paa de her anfarte Hy-
poteser, af hvilke hver isrxlr af den udmaer9eede Forsker, der laar fremsat den, betragtes som den eneste naturlige 1,ssnlng.
Mig foreItommer alle Lasningeriie i erdprzget Grad natur- stridige. Baade den naaegtige HaraIds Sten og den m i ~ i d r e
Kong Wara1ds og Iiong Gorms Jelliiig-Jlonumenier~ 257 Gorms Sten (som i Parentes bemzrket er saa tung, at fire stzrlce Maridfolk havde vaniske8igt ved at holde den i Stil- Bang, d a jeg af Hensyn til Fotograferlnge~i sliialide h a r e den drejet) har, som foran risit, saa langt tilbage man réd noget o m Stenene, u ~ r e t anbragt (rejst, nedsunket 4 Jorden, eller omfaldel) midt imellem de to H d e ; og disse Stene skulde man sinder overvzldeilcle Xnslrznge!ser have fart op pa:a H ~ j e n e s Top, hvor de psaktiskt talt aldrig a-ilde blive lzsii (Tikingetidens Runestene rejstes som Regel ved Hajene, ikke
paa Hsjene); og derpaa sbtalde Graa-rmerne have sulle le%» ( f ) eller ),sHzimgt»
(I)
Stenene ned 111 Foden af Hajen'.
1 Sandlaed nogle drabelige Fantasier for at forklare en indsP.;riEklas Sten paa et Kobberstik fra 17. Aarh.! Man naaa gire ProK IJyel- bul1 Ret, naar hani i »Krilis&a ~~ndersOkningas)) tilbageviser Hdeiitifikationein af Topstenneni med Gorms Sten (deil Gang var Hypotesen om Hdeiitifikation med Iáaralds Sten endnu ikke o p f ~ m d e t ) soiaa mangaende »oBsjelc%iv grund».Medens Engelhardts og JTimmers Formodninger om Topstenen kiixa h a s bragt et forvirrende lJorne11t ind i Spargs- m a l e t o m Stenens oprindelige Plads: laar Sarauly og Sune Lindqvlst trods deres efter niin ldeniaig urigtige Slutnir-iger lagt llateriaalet saaledes til Rette, at det synes muligt at give en plausibel Forklaring paa Topstenen
F.
Det e r S a r a u e ~ s Fortjeneste riled Styrke at lnave fremholdk, ak Lindebergs Prospekt er et. sekundzrt Arbejde iidfsrt af en Aliaiid, der Ikke selv h a r set Jelliing-&Honmumente$, og at Lindebergs Ped- sagende Test ligeledes er en ,4nderihaands-H<ildg, Test saawel som Stik gaaende tilbage til riu tabte Dokumenter. Vejledt heraf has Sune Lindyvist paa Grundlag af Stikket Inos Linde- berg paavist, a t hans Forkeg, det opriildelige Prospekt, slet Sarauws Ord lyder (om Haralds Staii): »Hnjl>ryderne Iiar begyiidt ved den store sten, som stod p i toppeti af iiajeii; u n d e r stenen m i t t e skatlen ligge. Steiaeri blev gravet o p og rullet til sidejj. Vzgteil af den Grai~itbloPi, som Roverne saaledes gravede op og ruliede til Side, Bari (efter a-el~illig lleddelelse f r a Polytelinisk I.a.reaiistall) for deil over Jordenn v z r e ~ i d e Del szettes til 30.000 P u n d . - Om Gcirms Sten, d e r if. S a r a u w liar h a f t sin opriiz- delige Plads paa Nord!i@jen, hedder det om de st:erlte Hojjbryderes Udead: »Uden tvivl blev (%a deri blot maridslange sten s l z n g t ned a d hnjen,»238 Lis Jacobseii.
ikke har haft nogen Sten paa Hajens Top. Beviset er sim- pelt og sYaaende rigtigt. 1,indehergs forklarende 'Test til Bogstaveriie paa Prospekilet lyder:
»X.
'l'emplum.
., B. %,a- pis seprnlcralIs.
.,
C. 71Poais ad septentrlonem.
.,
D. Fons.
.,
E.
hloias ex altera parte versus merldienn.
.,D og derpaar »F, Bitera uhi notata, es% Ii~sigiiis rilagnitudinis lapis paulo r n l ~ ~ o r quam Ille, clbil apud teniplurn iriter duos morites collocatus esf». Det er indlysende, at denne sidste Forklaring ikke kan vaere skrevet til et Prospelit, paa hvilliet en Sten fi~zcdes vedF,
som en Kirke ved X, en Gravsten ved W, en H.G~ ved C 0. s. r.
Ordene »H\-or Bogstaa~et F. er a f m ~ r l i e t , findes en Sten af anseelig Starrelse Bide mindre end den, der er rejst ved Kir- Iieiz mellem de to H ~ ~ j e » , kan kun forstaas saaledes, at hvor Bogstavet er angivet pas; Papiret, findes i Yirkeliglieden (men
ikke
paa Papiret) en Sten. Det kan altsaa fastslaas, at Stenen ikke fandtes paa Originaltegnisigen. Tilisage bliver da at forliiare: f ) hrilkeai Sten F 1 P'irBie%igheden %sen\rlser til, og 2) hvorledes Topstenen er indkoniinet paa det senere Prospekt. Det sidste Spargsmaal er besvaret af Lindqvlst. Kobberstiinkeren eller vel snarere Udgireren har fealdstôenmdig- gjort dela rnangelfalde Original a.ed at tegne (ell. lade tegne) en Sten, svarende til det stenlase Bogstav paa ForP;rigget: denne Sten liar laan formet efter den kedsagende Beskrivelse: eia Sten af anseelig Starrelse, Ild% mindre end den store Sten. - Del fmrste S p ~ r g s m a a l liar paa en viss i$Haade alle- rede Engelhardl givet Srar paa: F maa vzere Gorms Sten. mider Prospelitet staar J o Indskriften paa denne, som Linde- berg (og hans F o r l ~ i , ) altsaa har Inendt: i den ledsagende Beslirivelse findes fra A til F kunL?
Stene omtalt: B: Lapis sepulcralis etc.---
Haralds Sten, og F den mindre Sten. Fmaa da nsdveridigvis betegne Gorms Sten, og \-i maa da formode, at F Ililie har ~ z e r e t anbragt over Hajen, men red Siden af denne l, Llndeberg (eller Iiobberstiklierera) har F o r e n s a a d a n oprindelig Aribriiigelse k u n d e ogsaa tale, a t man da ved E -F vilde have s a m m e Uogstavfulge: oppe fra-nedad som r e d A-B og C-D. ( P a a P r o s p e k t e t Iios TT'orni h a r Tegneren eller Trceskiereren egeiinizgtig o m b y t t e t Kceirliefmigeir af C--D, Iirad d e r viser, h v o r l e t e t Bogstav hail flyttes).
Iniidlertid mistolket Henvisnir~ge~a, idet de har opfattet F som visende opad til en Sten paa Toppen, i Stedet for nedad til en Sten ved Kirken l. Havde F-Stenen staaet paa Toppen,
d d e der heller ingen Grund I-4as.e t.reret til ikke at tegne den, Invorimod en Sten, der laa paa Jordeli, fra Tegnerens Syrispunkt s&jerlt af den store Sien, ~~anskePIg% Rod sig gen- give; her var en Marlaering begnillmdek. AI& detle bliver dog
k u n Gisning; dea-iniaod lian man med SikPierhed udtale, at, efterat det E LI er godtgjort, at Osiginctlteg~~ingen ingen Top-
Sten 81ar haft, Inen blot et Bogstav F, der laenviste til en ikke-tegnet Sten, og ah Topsieszen skyldes Iiáernstroliticsn, sav-
nes ekbrert faktisk Grur-Ediag for at flytte Jelling-Stenene -
den store Sten saavcl som den minadre - Ba deres Plads mellem de to H ~ j e
Lcrgger man en ret Lia<je fra Xordhqjens til S y d h ~ j e n s Ce~~trimm, staar begge Stene ved denne LPnjes Midte - Gorms
Sten BTest for, Haralds Sten ,@st for Forbirndelseslizajera. Det
er o r e r ~ e j e n d e sandsynkagt, at Raralds Sten staar just der, ha-or den oprindelig er rejst, og PIVOT den var nedsunlret, da lilarlidaraner irdgrarede den, im~ede~as vi ikke ved, om naan ved Genopstillingen af Gorms Sten har tr~zf'fet deras tidejgere Plads; inridlertid maa man, n a a r intet: andet baler derimod, gaa ud fra, af Stenen spri~adellg har srzret rejst der, he-or den senere fandtes omfaldet, d. r. s, at ogsaa Gorms Sten h a r staaet saa pas midt rx~ellerar M~jerre. - Jelling-JIon~a-
i-nentet: de to store Haje og de midt imellem disse rejste Runesten, laar da flg. k'dviltli~lgshlstorke:
En Gang i Til;ii~geliden - vel snarest i Begyndelsen af
-- P P -.
S z r d e l e s dristigt oversietter \\'immer (ined udti-J-lckelig Benyttelse af ë i t a t i o ~ i s t e g ~ i ) Liiidebergs Testforklaring:
.
..
E deil solidre ~IOJ, F »en ineget s t o r sten pa dens top, l i d t rnindre end deil, d e r s t a r ved sidel: af lairiaeii niellem de t o lieje)). D e vigtige Ord litera tibi ~ i o t a t a e r altsaa oversprunget, og de betydningsfulde O r d : p5 dens top e r iiidsat, s e DKAI. I p. 3 6 .";$ar I , i i ~ d q ~ i s t mener, a t Gorms Steii ililie faiidtes h e r i 1586, da 5Iarkdani1ers Tavle opsattes. idet d e n n e »jii eiidast haiidlar oin 611 sten, den
s t o r r e ranstelieli)), synes haii a t Ilave overset, a t dette Forhold t i l s t r ~ k l ~ e l i g t forklares ved, a t d e t y a r deil s t o r e og iiclie de12 iniridre Sten Jlarkdaiiiier op- gravede og opstillede.
260 Lis Jacobsen.
10. Xarh. - er Kordhojeri bygget,
B
hvert Fald Gravkaiiirneret indrettet. Del er se9 sandsynligst, ak Sydhajen d a esistesede. Senere - ristnok i Midten af 930'erne (jfr, ndE.1 - rejsteKong Gorm midt imellem Hajene deil mindre Runesten: et halvt Aarhundrede efter rejste Kong Harald sit Monument ved Siden af Faderens. Denne Plads mellem de to HaJe har Ruiiemindesm~rkerne haft ssaa langt tilbage vi kan f d g e
deres Historie, en Plads der stemmer med, hvad vi ellers ved om Anbringelsen af Vikingetidelas JlonumenEer l,
I,igesaa omstridt som Gorm-Stenens Plads es, er dens Tolkniilg. Men onm denne kan jeg fatte mig
i
stor Korthed, da* meget lidt er ah fmje %i%, hvad der er sagt og skrevet om den 'Fing. E n Oversigt herover er givet af Prof- Lauritz n'elberll i Seandia 1928 paa Grundlag af Forf.'s Afharidllilg om »Got%freds og Thyres Danevirke)) 1913, Prof. Bris' Xy- Dolkning af %nds%irift-en paa Gorms MonumentActa
Phil. Scand, 1937, Filinur Jónsson9s Sm~degaaelse heraf (s, A.).Bri'i', Kleds 3Isllers og min Bog »Gorm Konge og Thyra hans Kone», og Tilh. la Coeirs store Afhandling i Dansk Hist. Tidsskrift, alt fra 192'7. Efter den Tid er der (foruden talrige goperkere Skrifter) freirakommet to i8fhandklnger ona Emnet af videnskabelig Yzrdi, den ene: Axel Iiock's Wede- garelse Jlaj f 928 for Sprogbrugen i Hwdsliriften den aiiderz: Iir. Erslevs Slrrift om Droniling Tyres Forhold (eller rettere Ikke-Forhold) til Darinevirke, Sept. samme Xar 3. Filolo-
Jeg kaia ikke v z s e enig med Prof Lauritz Mreihull, niaar liaii (1Critlsl;a Undersokn. p. 8) vil mene, a t Sven Ag$esc?ti h a r keiidt deil store Jelling-Sten og ikke den mindre. JR. Scaiidia I, 191. Sven hggesoiis Frernstilliiig af I<oiig Harald, i hvilken Ilveriren det store RIonuineiit som Helhed omtales, ikke helles Indslirifteris rigtige Eriltelheder, som vilcle passe godt i n d i Iirmii- kens Tendens, kan efter m i t Skon k u n forklares r e d , at b a d e liidskriften og Stenen liar rreret Sv. Aggeson i i b e k e i ~ d t .
"nmarkiriiigar o m vlssa d a ~ i s l t a runinskrifter, Arkiv f. iiord. Fil. 1928 pp. 226-58.
Iioarp Haralds og Iiong G o r m s .leliing-AIoiiiiri~ennPer. 26 1 gisl; og historisk foreligger Spmrgsnnaalet da n u i sjzlden Grad geranemdr~ftet, Ried Henvisning til denne fyldige Lit- terateir skal jeg fremsztte, Bivad jeg anser som Diskkissisnens Resultat.
Det farste, der m a a a f g ~ r e s , er den filologiske Tolkning: hvad betyder Indskriften? eller hvad lian den betyde'?
»Gorm Konge gjorde disse Rumler efter Tyre sin Hustru
- Danmarkar bOi».
I bOi har vi det Ri1 Verbet »$acie)~, forbedre, genopretie, >)hele», >>f~rldstzndiggsa.e» svarende Substantiv. l ,At gengive
$01 ved »Pryd», »Smylike» er lilologisk ukroldhart. Sztnbamgen kan derfor gengives :
D
G o m l Ror-ige gjorde
disse Ii~rnzEer.effrr.
Tyre si11H L Z S ~ ~ L Z
-
deri, der
latrr.helsf,
f~r4dsfte.ndiy,njor.i bdoi~-ii~~oi~Ii;-».Sprargsmaalei bliver nu, oiin det lovprisende Edtryk s k a " r ~ e n f ~ ï e s til Subjektel GOPIE eller Blajekfet Tyre, thi gramnaalisk kan bOt \-=re baade S o m . og Akk.
Prof. Hans Brls har .%re11 for farst at laave paavlst Jluligheden af at opfatte Dararnarkar biat -- Danmarks Prald-
sfzndiggorer - som Til4reg aii Gorin, idet han har peget
paa en Del samtidige Stene, lavor en saaclan syntaktisli I b n - striaktioiii findes. At Muligbeden var tilstede, indrsmmedes den Gang af alle Filologer, ogsaa af dem der (som fx. F i m u r Jóaiisson) af andre Grurade hekznapede Opfattelsen. H den seneste '%%handling, der er fremkommet fra Glologisk Side, Prof, Axel I<ocH<'s, hc~vdes det derimod, at de fremforae Paralleller %il en Hndslirifi-S~o%li1aI1i~ som den foreslaaede ikke er beriskraftlge. Denne Afh. er ikke bleret imadegaaet og i senere Omtale af Indskriften (f. Ex. af Prof. T'ilh, Andersen) er man gaaet ud fra, at Prof. KocBi's Opfattelse var definitiv. Jeg skal soge a$ vise, aE den ikke er det. idet den udrna~rk- ede kinguist iIilie har taget tilst~*cekke%igt Hensyn til Indskrift- ternes logislie og historiske Vidnesbyrd.
Teoretisk e r d e r maaslte ikke rioget i Vejen for m e d Weibiill (Ccan- dia 1928 p. 200 f.) a t tolke IPOt som e n Forl>edriiig, d e r giver sig Udslag 1
F o r ~ g e f s e , men d e n n e Betydiiiilg e r i h v e r t Fald ikke blevet fast i Datidens Sprogbrug.
262 Lis Jacobsen.
Af de Paralleller, der r a r f r e m f ~ r t som B e ~ i s paa Bru- gen af den foreslaaede S~tningslionstrulition~ »Onnramning>>, ved hvilke11 Suljjek-tet og den hertil. kaayttede ,.Ppposition dan- nede Scietniingens Indgang og Cdgang, laavde Prof. Brix som de vigtigste Exempler frernhzvet Fersleï-Sleiaen og Ssnmiler- Vissing-Stenen,
Indskriften paa den farste lyder: )>Toke satte deianne Sten efter ,kaste sin %n9 Loturs h g ~ n » ~ hvor »I,otars San» altid har v m e t opfattet som Tlllzg 611 Subjektet Toke, idet naan var gaaet rad fra, at da *\aste kaldes Tokes Sun. kunde han ililie samtidig, vzere Lolars Smn. Prof. Kock medgiver,
at »Ingen kan laava $v$ fadel-H, men hzvder, at da Ordet a>Soin hreiges i videre Betydning: »Goddag inirz San» osï, og som sidste Led i Siifsm, Srlgerson, Fosterssn (her ogsaa forlrortet b i l San: »laIangen
gang
tilhalar OCR omtalar J ~ 5 r adagar en stjvfar sin styvsoïa med min son, och p5 BiInnende shtt tilltalas eller omlalas en fosierson av slna fosterfora~d- rar»), saa maa Irmds%tr!ftera I;ulilie bollres: »Toke satte denne Sten efter ,kiste sin San, uinderforstaaet: sin virkelige San,
- Lotars San, innderforstaaet: Lotars Fosterssra)); eller »kanske hallre)): »Toke satte denne Sten efter Aas-te sin San (nemlig sin Stifsan), Lotass San (nemlig Lotars -virkelige o . Dette t s r visst siges at viere en ligesua skarpsiildig sonr usandsynlig "ollining. Harrigt er det n z p p e iiadveai- digt at gaa i~aerrnere ind paa Prof. Koclis Forslag, der Just ikke gar Begribelighedeil af Indskriften klar, h ~ l l k e t jeg n z r - ner, fordi Prof. Kocl< Imod Sytolkniagen~ af Jelling-Stenen inclverider: »Det ar i runinslrrifter - liksorn i all skrift -
friga om begripligheten)). Xen Fersleï-Stenen er indtil nu haade af Filologer og Historikere opfattet paa en med KocBc Tolkning uoverenstemnm-iende b a d e , saa umiddelbar begribe- lig lian denne Solilining Ikke kaldes
'.
Den anden Indskrift, Sander-Vissing Stenens, lyder, -
Som Griind til a t Ferslev-Steneri ikke k a n tjene som Paraliel til Jelliilg-Stenen, skriver Erslev ( a n f . AER. p. 32), a t »i\leniiigeni lier Iilart frem- gaar af Samme~iii:engeri» (medens Jelling-Iiic%sl<riFten ved Nytoiliningen sJ;ailde
Iiorig H a r a l d s og I50ng Gorms J e l l i a g - h l o n a ? r n e ~ ~ t e r ~ 263 i d e q e g med I<oct; mener, at deli af TTiYlmmer foreslaaede Ordfblge er 1;uiistIet og den A d r e a6 Rafn og T8iorseas h z v - dede den narurjage:
»'$ö/e, I t e t g0r1wa kir~ni')b, ,IBisfiwW doifir,
OP
1 1 i o 2 j t / r . sinu, rOl'lilS S U I I U R ) ) ,I~rrnrcl
Naralds Pzio~s gridra6'
d. e, »To-ve (Soex.) lad gure lliridesmxrke, 3 l i s t i ~ e s Driker (Som.) efter sin Moder (Ace.), 1H~astr~1 (itom~nl.) 811 Harald den Gode 601-4219 Si.m)).
Alle Filologer Baas hidtil opfattet Sontniniativsleddenz soni samhsrenade, altsaa b u n a som Xppositio:~ til To\e, Mis- tilses Datter. Nra foreslaar Kock imid%ertid as tsllae S o m . kuna som Xpposhtioai til den umiddelbart forestaaea~de Xer.
rnot3ur. Ti% Forsvar herfor razvner Iiock, at maii 1 de fleste Sprog Ira samme1 til n y Tid oftere bruger s a a d a ~ ~ n e >>frie
,'kpposiiioaner» i Strid raied de gra~nnzatiske Regler. Om derene Brrig e OPdnsrdisk skriver Sygaard (Syntax p. 7 2 ) : »Enkelt- yis forekommer den uregeliarnassighed, at appositlonema s ~ t t i s
1 ~ ~ o b a ~ i n ~ f i v , uagtet det ord, som den er fejet til, staar i ein
andeil, kasi~s, n a ~ n l i g naar apposiIioneri r e d mellenikoni- ineaicre ord er siiiit fra k-noredordet~. Sggaard anforer ],alt tre Eaempker, af hvifl;e det farste ikke synes mig at Haerre
herhen
':
L de "r ;andre er i$ppesltáonea~ siailt fra BovedordeL.s o m i flg. a l Rock n m 7 n t e : »Yiglun$r Alti graaaai hest, filil- bleilian at lit, Liestr beztr ok< fegrsfra. Det y19 i~idrannmes, at dette ikke Bian sa~us"lil%es med Sander Yissiilg Stenens:
rniia~rr sana, & h a Haralds, to Led der Ikke vel kan tcenilaes ~rnanrnakisk san-eilinrende.
'B'il yderlige Bekrzftelse paa den ~xgrammalBsir_r EPsriig i
Tave ?\ILsti~es Ilatters Indskrift g h e r Kocb era Del OpSysaiiir- ger fra T7uHgzerBaLin, A d r e og nyere Tys%; na. Ira., sona Ihan
samaaneaifaiter derhen, e t »fri ,4gaposiliork» er sjxlden P Xor- malpi-osa og siilistisla udformet Prosa, medesas dcn forekona- mes oftere i Samtalesprog og lign. Dagligsprog. Dette skulde
Steiniiigew ( S y g a a r d aiif. St.) l y d e r : »haiin i t t i Evk sonu, ol< Ii&t an-
iiarr S,iiilr, en ailiaarr Eyviiidr, vaviiir meiin ol; efiiiligir)). Det sidste Led Ia-
der sig j o opfatte soiii App. til S 5 m r og E y ~ i i i d r , saalecies a t d e r ililie f r e m - !<ammer iiogeii grammatisli Aiaomali.
