Forbindelsen
mellem
det
e n r o p ~ i s k e
og
asiatiske Bobbs~rnarksd.
Den ineget Snteressctate diskussion om kobbermarkedet mellem professor Albert Olsew. og professor Eli Hecksaher r has i overvejende grad drejet sig om, hvilken betydning man
skalde tillzgge import tiE. Europa af japansk kobber* Der-
imod er rimuligheden af eksport af enropnåsk kobber $*I de
asiatiske Iande k u n periferisk bermt (i sin sidste afhandling
fremkommer professor Heckschei dog med en oplysning
om betydelig eksport af engelsk kobber Bi11 Asien I del 18,
aarhundrede) 2. Dette skal ikke kgges: nogen af parterne
ti% lask, da diskussionens egeratlige Emne har v z r e t YorhsH- deaie i tiden 1623--17068, og d e t e r usandsynligt, at euso- pzåsli kobber overhovedet es eksporteret til de asiatiske lande 1 dette tidsrum. Men dette udelukker dog n a t n r l l g ~ i s ikke, at en saadan eksport k a n Eaa~e fundet sxed 1 den for- udliggende %Ed. Det kan videre n q p e bestrides, air $\-is dette er tilfieIdef, og der saaledes Ban lcsnstaferes en forbin- delse mellens det e u r o p ~ i s k e og asiatiske marked i tiden
f ~ r ,
saaledes som den allerede er konstateret for den efterid- gende tid, maa dette siges ab. vtere af rzesesztlig beiydrtlng forforstaaelsen af fohblndelsen mellem del europceiske og asia-
tiske kobbermarked i tiden 1623-1700, ganske ~nawset oan det var europzeisk kobber, der i tiden f ~ r og efter bilfarles
Scandia Y, 1937, p. 38-75 og 297-305; X I , 1 0 3 8 ; p. 157 f"? 294- 279 og 307 P.; Svensk Historisk Tidalcrift 1 Rk. 57. aasg., 1937, p, 287-314; B I Rk, 38. aarg. 4938, p. 130-136.
det asiatiske marked, og japansk kobber, der i det omda- sknterede tidsrum Bilf~rtes det europziske maslied.
Kobber, der udgar ho~edbestanddelen af bronce, var
fra tidlig tid en vigtig handelsvare, da de lande, der Ikke selv ejede det, veej import inaatte skaffe sig dette r r a n d ~ z r - lige metal, BJandt disse Bande var det metalfattige Indien..
Fornden med andre xdei- og nytternetalker betalte allerede
den tidlige JIiddelhaukulturs folli Indiens krydderier med kobber - fra S l n a i og Cypern -, Et forhold, der fort- sattes i Romertiden, da kobber leveredes fra eb~rop;ielslie gruber l.
Endnu ved det
45,
aarl~tzndsedes bcgyn~delse, ~inaiddel-bart for handeBsforbindelsen mellem Europa og Lisien revo-
Butioneredes ved Portugisernes opdagelse sef savejen til Hn-
dien, val- kobberet en eaf de vigtigste e u r o p ~ i s k e elisportvares
i Levantbandelen
'.
Det asiatiske og zgyptisbe markedsbetydning for ekarspzisk kobber paa denne tid fremgaar
blandt andet af F~aggersaes store projekt om ah overflytte
det eusopariske s z d e for krydderihandele~a fra Venedig ti1 Genua, da denne syntes at ske16Be bryde fc8lelsk:eaidig sammen
paa grund af den vedvarende Itrigsfi%staird mellem det osman-
nlske rige og Yeeedig. Frrggerlae %-navde indfil. da ikke ia-
teresseret sig syisderligt for krydderdhai~delen, og deres plud- selige initiativ mu2 siklcert v z r e udsprunget af frygt for, a t en standsning af BrydderihandeBen s k ~ i l d e faa en katastrofai
vlalining paa eafs~tegi11gsmu8ig~iederne for kobber, sons de
fri-a s%atningeam af 1490erne r a r blevet en af hoved pr od^^- eeanterne af. I Brnvei-t fald oplagrede Fonggerne 1301 store for- mad a% kobber I Genua, der skulde have fundet anreiidelse P en herfra nyetableret krydderihandel over AE'igypneaz 5 Naar dette projekt hurtigt manedes i jordeha Igen, skyldtes det sili-
E. Arlap: T'areliandelens Historie i Omrids i Hages Naandhog i Han- deisvidenskab (Kmbenliavn 4!i18), p. 383 f.
K. Habler: Die GcscYaiehte der Fuggarsciiear Hancllolig in Spanieim
(ZeltscEirift fur Sozial- riaid ~ ' i r t s c l i a f t s g e s c h i c l ~ t e e Ergawziingsliefk, Ureirnar,
les,), p. 23.
Forbindelsen mellem det europ:cislre og asiatiske kobbermarked. B53
kert blandt andet Bilbagekornslen til LLssahori L juli
1551
af d e n anden portugisiske ekspedition til Ii-adle:i. Selv 01x1 de hs-ydderiiiadningfs, de seks tilbagerende~zde skibe m e d f ~ r t e , i i n r s n a e i forhold ti$ senere tiders tiIfm-sler l, saa drejede detsig dog sikkeri om saa store m z n g d e r 4 forhold til, h ~ a d der plejedde at aeaa Europa ad de g a m k handelsveje til In-
dien, at det laaaatte overbevise Europas forende hande8shuse
om, at disse vilde blive udkonkkpn.erede af den nye rute.
Selv om andie tyske handelshuse laa i spidsen, saa var dog
ogsaa Fuggerne snart efter akti~;t interesserede E den portu-
gisiske Ostindierrhandel, SaaIedss bidrog de i $505 mea
9008 dukater til udrnstnHp;gera af den BIaade, der dette aar
sejrede fra Lissabcn bi! Indien
',
BiëkhiS havde Tenedig, foroden som n ~ v n t at \.=re deri
eart.spzis%ie s9apeB for hirydderier, ogsaa vzret bo\?edmarke-
det for euaop~iiisk kobber. Szrligt bemzt-kelsesarzrdigt er
det syndikat, som det f ~ ~ g g e r s k e hus i 1898 - tre aar
h-
dets Gerni~aprojekt - sluttede med tre andre Augsbua-ger-
handeishuse, Del angik salget af 2360 »meller» antageligt
1280 ton tyrolsk og ungarsk kobber i Tenedig 3. Vel beva-
rede Yei~edig iBike P denr f~lgenhpe tid stilHinge:~ som hoved- marked fos e t r r o p ~ l s k kobber, naen betydelige m n n g d e r f ~ a -
fes dog ~edblivelmde heriH1. Dette fandt sikkert ikke alene
q t der ~ h l r e k a n trklzgges kilbagelaomsten af de11 f ~ r s t e portilgi-
slske ekspedition tnl Iridlin (1497-99) eii Balsr,arende I>etyilri>aag bero1 paa
d e odsellclte sbnbes ringe tonn~agem:engdr ( t i e s h l h e poa iieniiol<isvis 120, 106
og 20 ton, scmt e t eridnu mindre \liih), h o r a f knq lial\.delear naaede velbe- EiioEdelr tilbage til Lissaboa~ Det e r g i ~ e t , at de k-*ydderam:sngder, deri fnsste ekspeditions s,&e Itait inave iYernfur~, Isar v.r.i.et s i : ~ r b t begrmiiseae Deri-
innd * a r avancen ved deres salg e r o r m . T. !\'. H u n t e r X Historo of Bri-
hsii indla (London, 1899) i, p 8 1 r og 104-107.
?,lex .Fanseni: Jakou Ftiggei. d e r Reicbae (Studien z u r F~igger-Gesciiiclike :II. keipzig, 19101, p 56 f.
Ynder f o r r t d s , t t n ~ n g eL st d e r lier var tale o m Boznerx:cgt, cler ~Imiiideligvis a:lvendres vecl afregitnngesne af k o ~ b e r i Venedig Eri »meiles» la.. lig I C t e n t n e r og e t c e n t n e r Bo7rnerv:egt lig ncnlagtig 50 lig; Allfred
Weitnarier: \'ecealaiinscher FIandeB d e r Fugger (Studien biir Fiigger-Geseliiclii,. IX, l l ~ ~ n c h e i i arlid - e i p ~ l g , 1931) p, ( i l ; Rlcliartl E l i r e n b e r g : Das Zcitalter d e r
a f s ~ t n i n g i de ita2iensk.e lande, men ogsaa B hele det ostlige
Middelhavs smraade, Det vides, at alene F~sggerne E 1516
sendte 7368 centner kobber Boznervzgt eller 368.1 meta.
ton ti% Yenedig, Dette kobbers videre veje kan delvis fol-
ges, Smaa partier gik fra Yenedig videre til andre italienske
byer. Om de s t ~ r s t e partier vides dog kun, at de solgtes
til italienske firmaer tiden at det kan konstateres om de
forblev i Italien eller seeksporteredes herfra. En undtagease dannes dog e% par", ppaa 909.~3s centner Boznerveegt lig 45.5 ton, o m hvilket det kan konstateres, at den endelige aftager var sultanen af ILáairo. Med det Italienske bankierhers BBsani
som meE%easmmand afhxndede denrse en stor diamant ti% Fug-
gerne, der betalte med e8 stort belob i soI.t.barrer og det nzvnte parti kobber
"
Dette skulde naturligvis anvendes tiB. raisti~ingsformaais, idet Tyrkerne foraaret 1536 under SelimH,
med store v d m e d e styrker var rykkede mod Syrien og
Bgypten
Det kobber, "kiggerne i l516 sendte til Venedig, stam-
mede udeltakkende Ba Tyrol De havde 1 avrigt ogsaa, ved
et med kejser 3Iaillrnlliaun og Hoehstetterne 1514 sluttet kar- tel, bunsdet sig til ikke at fare euntgarsk kobber til Venedig P aarene 1516-1519
A%
d e dog tidligere 1 hvert fald lejlig-hedsyis havde sendt betydelige mzngder ungarsk kobber til
Venedig frerngaar af, at de deltog i de% svenforomtalte 6498 sluttede syndikat med 800 »meiBerp) ungarsk kobber antage- lig 400 4011
<
De uaagarske ko$gPerbj~rg-v~rBeB.er havde fra det 15. aarhundredes begyndelse v ~ r e i b i forfald. Og det s a r farst da den teknisk sagkyndige I<rakaii%erbor-ger Johan Thurzo midt i 90erne var gaaet i Baornpagniskah~ed Faag- gerne, der havde den fornsdne %;apital tal disposition, sat det ungarske Bcobber atter lcom til at spille e; rolle par, det europzlske marB;ed. Dette skete tidligst 1496. AntageligWeitnauier: Opus cif., p. 92, 103, d63 og 468 f.
? Ibidem, p. 183; 'Flie Camhsidge i\Ioderil Hisbory I (CPaeap Edition,
C a m h i d g e , 4934), p. 91.
IVeitnauer: Opus @it., p . 9 2 . Ibidem.
Forhindelsein mellem det e u r o p ~ i s k e og asiatiske l;obbesonarBed.
135
h r s t i
i497
l. Foruden paa det italienske mssas%ced sksgteFe~ggerne ogsaa afsa~SnBng for deres kobber H Tyskland, farsi
og fremmest i Xiarnberg. hlen efter kork tids foslsb blev det "$"nAntnerpepa, der blev det vigtigste marked for aingarslá
kobber, Tilfarslen af ungarsk kobber Pin Xederllaiadene steg
fra gennemsnitlig ca. 4666 centner aarI4gt i tiden 1495/1504
til 12,000 centner gennemsnitlig aarligt i aerene 156$//lO8, I
aarene 1510/13 ancBrog den 25.666 @eniner gennemsnitlig aar-
ligt og B aarene 15B3/16: 16.666 centner, BJb61190 13.333 ceiaiweii. og 15%9,'24: 12.780 centsrer genaaemslzitlig aarllgt. Eller hvus m a n antager at angivelserne er i bjzrgcentsaer i de nzk-nte
perioder Bienholdscis 161 ton, 7% tan, IX52 ton, 1007 fon,
806 ton og 77%. ton gewaiemsnitlig asarligt ".
Til Xederlandene naaede de: ungarske kobber dels ~ e d
al blive skibet op ad Oderen ti% Steitiaa og herfra fares -videre
over Li~beck-Hambearg tili Nederlaladene, eller ved at fares
op ad TT'eBelaselen til Danzig og derfra ad ssveje~m at befor-
d r e ~ bil Sederlandene Skiftende forhold kunde bevirke,
at snart den ene, snart den anden vej valgfes, Savejen fra Danzig blev dog vl'stnolc snart den foretrukne tander roliga b a h o l d
4
0s
saaledes somi Fuggesne overalf sagte Bobberees gennemfarsel til Bands og a d floder sikret ved overenskomster med d e forskellige territoriess fyrster. sagte de snart ogsaa at sikre savejen. Ted et E 1565 udstedt brev tog Christian II af Darin~arlo del feiggenske handelshtss i sit riges beskyttelse j,J a n s e n : Opus cit., p. 1 3 S - 3 9 ; Jakob Strieder: Studieli. z u r GescEaichte kapiia?isiischer Organisatioa~sformen (Jliinchen urad Leipzig, 1916) p. 8-10.
De o r r n f o r meddeiie t a l e r gengivue efter \Valter Ai011ea1berg: D i i Eroberiing des \Tellmarkts durcln das n~ansfeldisclae Kupfer (Cotlaa, 1911) p.
1 9 IB. f , , som Inar d e m fra Fr. Dobeli Der Fagger Bergbau urad Halidei ia
9;ngarn (Zeitschr. d. hist. Ver. E. Sclin-aben u. Xeiahuag J 7 i (1879). Dette skrilt h a r i k k e vzre'c til min disposition. Det e s mest nrerliggersde a t actage a t talaligirelserne e s i Ujzrgcentner, Ireris s t ~ r r e l s e , efter hvad Necksclier ogsi-ser (Scanclia XH, 1938, p. 223 n. l.), v a r 60.48 kg. De fleste aradre centsier havde en Sarese viegt, saaledes a t ovenlorstaaecde ;icgivelss i t o n e r a t betragte som niaksimiamtal. J f ï . ogsaa Ehrernl~erg: Opiis cit. IH, n. 7 .
'j J a n s e n t Op~is cit. 11. 139-41. "Hableri Opus cit, p. 3%.
$36 Astrid FshEs.
og i 15% opnaaede Fnggerne af Frederik K esz forinyelse af dette beskytteisesbrevs dog med den tiPfjePse, al de herefter for hver last kobber, de forte gennem det danske riges sunde, have o; s t i o ~ ~ ~ m e , det vi1 sige i praksis ved gennemsejlingen i Oresund, skulde erlrzgge en halv rinsk gylldela i guld l.
Denne afgift paa det fuggerske kobber sr~hien os i stand til gennem OresuaadstsPdregaaskabeane u& fdge,
B I B ~ O ~
meget ko$-ber Fuggerne I den folgende tid lod fore over Danzig til
Xedeslandene. Dog natarrligvls k u n for saa vidt regnskaberne
er bevarede. 1 det eneste regnskab frz Frederik 1.s tid, der er bevaret, segnsliabet fra 1525, er oe7erheilvedet intet kobber registreret" Sikkeat i k k e fordi Fseggerwe dette sar ikke til- farte det nederlandske marked kangassli kobber; men fordi de har sendt det ad andre a.eje. Det vidner e l brev af I. janaaar l529 h a den polske konge t91 Frederik I om. Haia 11Bager heri ove;, a t Fuggerne, der hidtil havde f ~ r t alf ko$-
ber gennem @resiand (og gennem Polen), erar ophast dermed,
fordi den da~aske konge havde forhwjet sisae afgifter Hermed
kan dog nEppe sigtes ti8 andel end den lige n z r n t e afgift, som Fuggerne i l525 sebar haerde samtykket i. Og det er vel tvivlsomt, om det just var denne afgift, der var aaasagen til, a t Fugg'ersae i P528 intet kobber havde fort gennem Sundet. De fra CHmristaana 111,s tid bevarede regnskaber ariser i hvert fald, at Euggerne da trods afgiften farte bet~dekige maingder
kobber gennem Se9radeb. Det frenngaar af nedenstaaende
tabel.
I gennemsnit forte Fuggerne i aarene 1538-15-66, det
sidste Skar af deres forpagtning af de ungarske gruber, aarligl
633 ton gennem Oresund $ @resu~aiSstoldrega~skaber~~e giver
----
i Ibidem; Kong Frederik d e n F ~ r s t e s daizske Registranter udg. ved Ri-.
Erslev og \V. Alollerup (Iiol~enhavn, 1879), p . 69-71.
S i a a Eilinger Bang: Tabeiler o l e s Skibsfart og Varetsarisport gennem Uresund 1497-1660 (Kcrbe~ihara~ og Leipzig, ;gubi) I, p. 1
Sansen: Opus cit., p. 143
P 8536 feste Fuggeriae inatet ungarsk kobber geiiniem (iresiii~d, m e n det kan i Iirert Fald forklalares ved de usikre forlioid paa g r u n d af deai daiishe borgerkrig, der b r s t afslittiedes n juli. 1538. Eiicinla T I547 f o r t e Fuggerne e t parti paa 53 Isester kobber gennem S a d e t . Aabenbart er r e s f h r a n t n m ,
Forbindelsein mellem det europzcislie og asiatiske k o l ~ b e r n a r k e d . P37
os saaledes fon- dette tidsreara minimumtai for eksporten af
taligarsk kobl-aer til Testeusopa. Det virkelige eksparital has
anxtagellgt a.zset starre. idet Fsmggerne sandsynligvis ogsaa
lejligl~edsris bar benytlet vejen o-er Siettin-Lhbbeck- Ha%-
burg, !-Her kan navnlig V ; P B ' ~ tale om aareine l539 ?,
15-12
og1313, i hvilke F~mggeriae o ~ e r b o v e d e i i k k e farte %aobber g e m e m
Si~ndet, Dcn sxrlig store eksport 1544 tyder dog paa, at
som de iklie liavde faaet ekspederet riet foregaaeiide ziar. De m z i i g d e r Piob- Iler, cler i s a m m e t i d s r u m forkoldedes for anderi regning, arar uhetydende. F o r aarene 2318-53 findes ingen oplysni~iger. Derimod viser tallene f r a den foigeiac!e tid, a t de n y forpagtere af Ive.iisahlgrui>erne ikke i s a m m e u6str:r.k- raiilg sotil Euggerrre sendte cleres kobber over Darizig gennem Sulidet. Afasi- liclierne, d e r h a r d e forpagtet gruberiae i 15SOerrie (Strietler: Opiis cit., F. Il), s e n d t e eindnu i nnrene 1554, 1555, i556 og 1.557 heaiholdsvis 22, 476, 324 og 36.5 Iscster k o b b e r geriaiem Siiridet. 1 1558 intet. Det nye k o n s u r i i a i n ~ ~ ~ d e r hal-de overtaget forpagtningeii i 1560-erne, E aarene 1563, 1564, 1565, l566 og 1567 henholdsvis 79, 119.5, 91, 133 og 282 lxxster, Er-idelig lronsoriiet VA'oif- gang Paiáer og Co. (Sirieder: Oprils cii., p. l i ) i Toerane et helt forsvindende 1,elub ( 1 5 7 4 : 1 2 l:ester, 1 5 1 8 : i l a s f e r , 8579: 11,9 ]:ester og 1580: 6 Brester).
S. E, IZang: 0 p c s cit. h, p. 30, 24, 36, 40, 44, 48: 52, 6-11 8 0 , 84 og 8 8 , Del af Fuggeriie og de senere forpaginingskonsortier gennem a r e s a n d f<.>rte ungarske kohber Iioldtes lang t i d efter a t kobbertolden v a r oploairt n e d a t v:vre ern sgcrafgift paa dette i e n afdeling fos sig (se min eaadn~a uts).kte afhandliilg ona Reorganisationen af statsforvaltningen tinder Christian Ilá og Siriadloidera), og det e r det i denne afdeling registrerede kobber N. E. Bang ?]ar meddelt taileiie for i Skibsfarltabellerne. Derimod e r tallene for d e n t o t a l e Piobbereksport f r a Ostersolandene i t i d e n indtil l 6 1 5 i vaielal>ellerais !;as, gengivet h v e r t tiende aar. Heller i k k e disse 'tal viser s y i ~ d e r i i g ssor lcobbereksport f r a Danzig, og det s a m m e e r tilfreldet m e d de for Pivest a a r forekommeride tal efter 1615. Den vidner dog om en konstant kobberel~sport h e r f r a , og Danzig var s i k k e r t P h v e r t fald udf~rselslaa.c.iien om ikke fabrPkalior:s- s.tedet for »Oostlaizdse Itobhertraad og latzari, Hivis snamateriaie forraden tingaisli k o b b e r ogsaa kan h a r e vreret svensk kobber. »Oos!dana')~ var jo en i lresi- e u r o p a g:reigs betegnelse for Dstersolaliderie: jfr. J. A. Goris: $;tiliis s u r les Coloiiies Slarciiandes 3lgiriclionales i Anvers de 1488 B 1567, (Eouvai~?. 1925).
11. 319. 1 Eiigland hed d e t : »Eastlcrnde (se f. eks. A. Friis: *4iderman Go- c k a y n e ' s Project aiid tiae Clcth S r a d e (Iicibeniiarn og Oxford, 192i). »Oosi- land» k a n gailske s i k k e r t i k k e betyde nJInnsfeld», som foreslaaei af professor Hecksc?ier (Sciiindia SI, 1938, 11. 252 og 255--57).
1538 s l u t t e d e Friggerne e n cvereiiskomst m e d I.iibecl<ôrne om knb- berefs gecnemforsei o r e r Eiibecli; H a l l e r : O p u s cit., p. 32.
158 Astrid Friis.
noget af det producerede kobber har vaeret tibageholdt i de
to foregaaende sar-
Det LoreBsblge bestemmelsessted for det ungarske kobber, der gik gelaneen Sundet, var utvivlsomt i reglen Ant~vespeia, der, soni omtalt af Ehreiaberg, fra begy~adelsexa af det 16. aarhamdrede var dettes hovedmarked l. Det kan n x p p e o m -
tvistes, at era stserkt medvirkende aarsag 6111 at A n i ~ ~ e r g e n gaa denne tid blev el hovcdmcad~ed for Sáobben- -var, at den portugisiske konge meget hurtig!, elter a t Ostiaadlenkandelen
var Iaommet i gang, begylldte a% fare hovedmzngdena af sine
Kobber tilhorende Femggerne
iQrf
ig~rarar~iz Sundel og Prtoldefi
Mea'smnpawri
;Barene l537-1346,"
I l Omregnet til h a r L a t e r
I I Toil I
krydderier til Antes.erpen og ogsaa her forsynede sig med de tiil OstirrdienhandeIen nsdveaadige europceiske yarer, deriblandt kobber. Efker Hiibless paashand var kobber r e d sidec af
"lireaaberg: O p u s cit.. II, p. 7.
Z Xina Ellinger Bang: Opus cit,, p. (i--15.
V falge deil zeldsie toldrrrlle for O~esnridsto%den, som bian dateres til
1518 (for m i t grundlag for cie~ane dateririg inaa jeg nr3jes med a t henvise til e n af mig forfattet eiadiiu utrykt afliaiidli~ig oan Reosgarilsatlonen af Statsfor- raltningen unider Cliristian 111 og Sundtoldeil) gik der 36 centner paa en slcibslast kobber. E t centner maa, saa vidt jeg kan s i i s i ~ n e tid fra mit liend- skab til OresnndstoPdarkiael, szetfss lig 50 lig. Den o m t a l t e toldrulle, h ~ i s form e r meget lidt geniremarbejdet, er tiylrt i Krag og Sleplaaniiis: Cliristian
I;orl~fndeiseli mellem det e u r o p ~ i s k e og asiatiske kobbermarked. $59
guld og smh den vigtigste europzlske bytteartikeg ved Hnryd-
deriksberae, Derti? var det paa mange maader nadrendigf
Bil den ostindislie flaades udrustning1. De af Goris nseddelte
oplysninger underbyggea. Haiblers paastcand. Det hedder hos
Goris, at kongen af Portugal aarligt skulde bruge 5000-6080 quintaux (cesitamer) kobber tik Indleraflaaden
"
Da der antage- lig e r tale 8611 por&~agisisk VE&, maa de 5--6000 ceniarer kobber s ~ t t e s lig ca. 293.8 - ca. 352.5 tola 3. Goris haryderligere foretaget en opgarelse af opkabeaie af kobber fore- taget af den portsagisislie konges faktor i Asshweapen i tiden
1195-1521. Han aaagiver, a t det totale belab -ar: 100.538
cpi~ataoax (ceiate~er) og 1.098.268 pund (alat-agelig portugisisk Omregnet til ton andrager den psrteigisislie faktors
isidlcab ca. 237 loal gennemsniflig aarligt I dette Bid~rarn~
Hvis Goris Ravde opgivet opkobene aar for aar, vilde de
sakkeril laave vist en stigende tendens. I tiden f a r 1300 Iias den portka.gisiske faktors oplaab af Hcobber i Xntwerpen slb-
kert v x r e t ubetydelige.
Af
uuagarsli kobber v a r $iRf@rsieiá.,e ti% Xeder1a~rdene jo ogsaa da endnu s m n a 6 , Selv om der-P--
--' Habler: Bpns cit., p, 31.
G o r i s s k r i v e r ( O p i ~ s cit., p. 196): » % l Liallait snnuellernent a u anh de
Portugal P, 5 6.000 quintaanx d e c u i r r e p o u r la flotte des Indes. D a n s le pre- m i e r decenniuns du X\'Ie siecie, les Afkitfati avec les GuaTtea.ottl etaienal les seals fornrnisseurs du suls.re, d u mercure et dri vermillora iiécessalre potir les bclianges avec I'li~deo.
"aar jeg antager, a t d e t h e r drejes sig o111 opgivelse i portugisisk
vzgt, er det fordi Goris kilde er: J. hienrace: Pririleges cornmereiaux accordes p a r ?es rois de Portugal a n x Flamarids e t a u x Allemands (SIG e t XVle så6cles) (Lisbonaie, IHO9), p. 8. 1 Iolge :cldre maal og v z g t i Bages Haaiidbog i Hari- delsvidenska21, p. i030 var et portugisisk c~ainifal (centner) lig 58.752 kg. Hvis d e r derimod e r t a l e om ilarnsli v z g t aeisliilligt mindre. Goris oplyser aiidetsleds (p. 233), at 8.001 cguii~taiix P3 livres lcobher flamsk v ~ g t rar lig
6.394 cluiniaux S a r r a b e s og 23 arrateis portugisisir vrcgt, og i b I g e Hages Haandbog, p. 1030 v a r 1 q u i n t a l lig 4 arrobes og 1 arrohe lig 32 arrateis eller libras (pund). Herefter blives 1 cluintal portugisisk r z g t lig ca. 1.25
< p i n t a l flamsk viegt.
"esudeni paa forskellig maade forarlsejdef Ptobber. Goris' kilde er W.
Braancamp: Nolicias da Feitoiia de Flatadres (Lisboline, 1020); Gosis Optis cit., p. 8 6 - 4 1 .
ved siden deraf Inan have v-set tilfaat det nederlaadske marked en del mansfeldsl; kobber, es der dog n z p p e grand til at antage, at de uarlige portugisiske opkmb af kobber har naaet den angivne h ~ j d e af e , 300-350 t o n aarligt %@r nogle aar Irid H det 16. aarhaandr-ede, Derimod en- der god grund til af antage, at opkobene hen i det andet decennium af de8 16. aarhundrede laar -irseret adskilligt stsrre, Efter hvad Goris
oplyser, sluttede den por8ugBsiske konge saaiedes i
1516
engennem fem aar Bchende konirakt om en aarlig leverance paa
12.000 quintaus (centner) kobber. Et meget ~zesenlligt h ~ j e r e
b e b b , hvad exaten her er tale onn flamsk eller portugisisk sraiigt (Iienho8dse.i~ ca. 563 og ca.
705
ton). Denne kcsr~trak: Biom dog ikke ti% at lobe tideae ud. Men da den portugisiskekonge derefter leid optage direkte forliandlinger om en kobber-
Icontrakt med Fugger~se, drejede det sig om endn~m hiajere
belob: 20.000 cbuintaaax (centner) aarligt 4 %re aar. Vean~ghed om prisen farte dog til, at ingen kontrakt sluttedes l. Allige-
vel blev det antagelig herefter Flaggel ne, der - ti1 dels i forbin-
delse med Welserne - leverede den portugisiske konge
det kobber, han hayde nodigt I f d g e Goras forhiex- den
portugisiske koage horedaftageren af det fuggerske kobber j,
Af desa statistik, Goris h a r tidarbejdet fos aarel 1553, frem- gaas, at der dette a a r til den iberiske halv@ eksporteredes 13,423 qenlntarax (centner) og
178
quartaux acobber fra Ant-merpen. Dette kan sksnsvis anslac?s til ca. 820 ton k Des-
uden eksporteredes forarbejdet kobber af forsl;e%lig art j. Det
--
l G o r ~ s : Opus cit., p. 2 3 3 og 235.
W o r a s skriver: ))Ida sp&cialisation pour I'exporlation ile secoerstate qrae pour l e c u i ~ r e , expedi6 p a r Les F n g g e r et les V e l s e r seuish (Goris: Opus crt.. p 2 7 1 ) . I
f d g e Janseil. Opus cit , p 58 gav hariseforbandet i 3519 Fugger~ie riIIadelae tzl
»Iinpfen von H a m h u s g abzusckiifteii, ohiie dass sie deshalb in d e n Z n in nach Brug- ge ziim Stapel fabreri mussten, d a tias Metal fiir den Itonip von PorrugaB seil). Wel- s e s n e r a r jo lateresserede i d e t Maiisfeldshe Iiudsber. Se BIr. Zlollenberg: Opus cit.
(;or:s: Opus cit., p 2i5.
"es Boan lier I%nn r x r e tale om Ban~sk ~ i r g t . T a g t e n af quartier k a n i k k e aiqagtigt fastslaas Goris angiver p 132, a t s o m burramal lae. l
cluartier lqg 3.5 veerrel og a t 37 reertel (eller 38 s e e r ) \ a r lig en1 l a s t . Fos
\ a g t e i i af en cluiiatal se oleiifor 1). 159 II. "bioris: Opus crt., p. Si5 og 295.
Forbindelsen mellem det eiiïolaa?iske og asiatiske kobbermarlsed. 161
fremgaar ikke af de staticiilske oplysninger hvor meget af dette kobber, der gik RenhoBdsrde L i % Spanien og Portugal.
Heller Ikke hvor meget deiaf r a r ungarsk kobber. For avrigt
Irar Fuggerne, selv om d e aljerede nogle a a r tidligere harpae s g g i ~ e t forpagtn~ngen af de angagske gruber, antagelig endnu 4 begyndelsen af 50erne haft betydelage n ~ z n g d e r kobber op- lagret 9 Xwti~~erpea og andetsteds :,
For nden~ af ungc*:.sk Irobber var der sgsaa regulmzssig t l l f ~ r s e l til det nederlandske anarked af mansfeldsk kobber.
Det spililede i farste BiaLvde! af det IB. aarhnndsede lirke nogen sinigere rolle end det tyrolske og ungarske kobber T h i den
L Y S Q C ~ n ~ e t a h a d ~zs1rP absorberede vlstazol.; hoa-edparaean d e r a t
F.
eks. skal af en prod~akilon paa 21.000 cenfi-aer (der lase- ligt kan unslaas ti9 1280 ton ' S i l531 d e 10.000 centner a-cxre gaaet til X ~ ~ r n b e r g . De resferende14.000
centner tf1 Frankfurt an1 IdaPam og d e r h a for en del videre &i! Xeder- Iariderae. Alen da antagelig bl. a, den aachenske messlngnn- deastris behov skulde d~elrkec; af dette k.ranhtin~ Saobher, hardet n;ii.ppe a7zeret store mengder, der er s.ideresolgl i Anf- lyerpen 3.
Medens der, som det frcnagaar af ovenfor f ~ - e n ~ f a r f e ~ f ~ r farste halvdel af det 16. aaa8aasndrede fixades OHRI ikke nd- tanimende saa dog godt 01-ienteaende @ p b y m i ~ g e s baade o m
den tyrolske, ungarske og mansfeldske Bobberpnodakfion og
o m de vigtigste I;onsume~ier, fmst og fremmest d e n tyske
Deres i 15-16 oplagrede kobber e r opgjort til e n vc~rdf af over en mil- lion gildern. Ha!vdelen deraf var d a oplagre? i Wntwerpen. Eliremiberg: Opus cil. E. mi. 146.
"Opgivelsen e r antagelig i EisEebeii ceirtt~er. Heroin oplyser hi~!?enI)erg i sit forord l ~ l a t , a t d e t r a r noget lettere arid et Franchfurter centner, i d e t
d e r gilo 101- p u n d Eisleben w r g t paa et Franclrfurter c e n t n e r ; naar Miallen- herg yderligere slirirer: »i)agegeia ist d e r Anivrerpener Z e n t n e r bodeiiter~d scii~veser: e r s t 116 Pfuiid Frainkfurter Gewiclits entspreclienr d A n t ~ v e r p e r ~ e r Zentoer)) s t e m m e r d e t t e ikke overens .med e n a n d e n angivelse hos h a m , hvorefter » l 6 7 6 Zentiler SO PE. Aaitwerpener Gewiclit = 141-5 Zentner 60 Pf. F r a n k f u r t e r Ge\viclit». Her m a a antagelig t d e t e n e eller andet t i l f z l d e foreligge en fejl. blölKenberg Opus cit., p. IX og 61.
162
Astrid Friis.industri og dela portugisiske konge, er vi ikke n z r saa godt underrettede for sidste halvdel af det 16. acrrhinlhdrede. Dog kan det, selv o m der ikke kan gla~ee; eksakte tal, btormstaferes, a l der f o r deri rnarasfeldske og tyrolske Hao$nberprsdu%atio~~s v e d k o ~ ~ ~ m e n d e finder en produktionsnedgang sted, For dek
n~ansfeldslte Biobbers redkommende es- detle allerede n z ~ ~ ~ i t
af professor Heckscher i hans sidste ai8xasmdIiaag. Ligeledes at aarsagerase hertil var ~organisatoriska och finansiella>> l.
Sela. oan der heller ikke kan gives e k s a k k etal for den tyrolske kobberproduPrtlon i anden iaabvdel af det 96, aarhundrede,
mas den almindelige tilbagegang i a~iinedr4fteii i Tyrol -
bl. a. var ss%reidvindl~agen jo i k k e Imagere rentabel - ogsaa jaave medfart formindsket kobberprodsskhim XeBop kobberet
var dog, som frernhzvet af Scher~errnann, det eneste af de
tyrolske b j ~ r g p r o d u k f e r , som Febggerne i hvert fald stadigt Bunde szlge med fortjeneste
'-
Trods den faldende prasd~aPctbon baade k Xbansfeld og
Tyrol fandt der - i modsatnlng bil faregaaende asirtiem s k r k a i prisstignlrmg
-
fra 1560erne til 1,590erne Báun erz.-
L Scandia XI* 1938 p. 226; jfs \17aEter Ilïncl;: Gescliictite des hIansfelder liergregak (Eislebeir, 1910) p. 100, Iicor Enan skriver: nHand in Hand mit der foïtsclireitenden irersehuldung der Grafen girig eine stetige zuilchnaeride Cber- sclo~aldur~g cler Berg- aiid Hiittelitverke ir-eiche aIs die vor~iemllclisbe Crsache des etwa elm die Mitte des 36tei1 Jalsrlaunderis begirnnende %'esfails des IIaris- felder Bergbaus anizuspsechen iste. I et forslag som grea- E r n s t af Mansfeld (ca. 1682) stillede kejser RindoiE IH (6376-1612) om al overtage »den h2aiis- feides I<irpSerbancZeP» gaas der a d fra e n aarEEg produktion paa 15.000 cerit-
ner. Ibidem, p , 109 i l .
IAudmig Scheliermarin: Die Fugger als hlarztai~industrielle iii Tirol u n d Kiirnten (Studien z u r Fugger-GeschPcIlre \'%IH, liIiincheor unci Leipzig, 1929), p.
2 4 9 f., 2 9 5 , 301 ff. o. a. steder.
"Stiieder (opus clt., p. 3) abgiver efter Dobel (Leitsclirift d. hist. Ver. M r Sch~vabena u n d Heuburg, IX, 8882)), at Fnggerne P tidsrummet 4527-57 opnaaede fdgeiarle priser ved salg af deres kobber: 1521: 5 R. 45 kr. f i l 6 gl.
1 5 kr. p e r centnier; 1 5 3 7 : 6 fl. 50 Irr. ti8 9 t. P5 k r , per centiler; 1556: l 0
fl. til 11 fl. 45 kr. p e r c e n t n e r og 1557: 11 f l ~ til V2 fl. per centner.
De af Sclteuermann (opus cit., 122 f) a n f ~ r t e priser for ~ J e n b a c i l e r Knpfer ab Hiiite., k a n vel i k k e direkte sammenstilles hermed, men viser dog prisudviklingen igennem e n a a r m k k e fra 9 il. p e r eeoitner i i 5 4 8 til e n no- genlunde koa~starit pris af L3 El, per centner I 1560erne.
ringe ~ a r i g stigning af kobberpriserne sled l. Forklaringen
herpaa kan vzre dalende eftemsporgsel. Bben sgsaa s t ~ r r e
liif~rsler fra aamdeia side, Professor Heckscher har i sin
~>Se/erigas ekonomiska H i s t o r i a ~ efterl'st aarsagen til den
syenske kobberproduklions og Bobbereksports vzkst I de
sidste aartier af det 16. aarhuladrede
'.
W1an det ikke netopwzre faldet E den mansfeaildske og tyrolske kobberproduktion,
der krin I-iave oget efierspsrgslen og interessen for det srenske kobber? Det vilde Yzre Interessant ak h a belyst, 01x1 bni- tiatlaret til den ogede bobberprod:ak%ion e r udgaaef fra Balden-
iaaedsk eller udenlandsk side. I Tyskland i hvert fald yar
man P f ~ r s t e haledel at det 16. aarhundrede ieildt yaa det
rene med, at det svenske kobber udgjorde en reserve, som
til enhver tid kunde szttes irmd.
Professor Heckscher gsr i )>Sveriges ekonomiska Histo- siao sprnxx-l;ssrn paa et ~ e g e n d o n ~ l i g t faktum», at Li~becks toldregnskaber E begyndelsen a f l-190erne regis~rerea- en aarlig import til Liibeek af 2 h 3080 skipp~and antagelig ca. 3 il $913 ton svensk kobber, medens toha~prodksktioh-en af svensk kobber 00-70 aaar senere kun kan anslaas ti1 ca, 90 ton 3, Denne
tilbagegang i svensk ~<obberproduilstionon og eksport er dog
antageiig ikke helt ufarkEarlág. Det kan nzppe s72re helit
uberettiget at antage9 a& det er det ungarske kobber, des har fortrzngf det svenslie. S o n ~ allerede nzviat antog proLaaak- tionexa heraf fra slutniuagen af 1490erne store dimensioner og
iaar naturligvis
%et
Buranet daikke det nmrbed, der kan haver z r e t for svensk kobber i Nordeaaropa ". Helt overset blev
det svenske kobber dog helles ikke i den Mgende tid.
A
!
Denne slutning m e n e r jeg kan drages af d e t ganske ~ i s t kun spredte prismateriale f o r d e t t e tidsrum; Sclieuermaran: Opus cit., p. 123. 253 L, 286, 304 «g 311. Ueai af professor Hecksctier udarbejdede prisstatistil; over sverisic kobber viser ogsaa, a t d e r n ~ s t e n inbel udsririg h a r v e r e t i priserne pas: svensk kobber fra m i d t e n af 70errie til ca. 1590. Derimod e r d e r f o r sveiisli kohber et s t o r t prisudssriilg i begyndelsen af 1540eni1e; Eli F. H e c k s c h e r Sveriges elioilomiska Hisiosia H (Stockholm 193.i}, Dlagrani VI.
Wecksclier: Opus eil., p. 168. "Ibidem, p. 1 6 7 f,
l
64 Astrid Friis.der lej%ighedsvis hrsogtes placeret et parti svensk kobber paa
BntwerpenmarkedeB, is er en beuanzrknlng af Jakob Tyelser
i et brev af
$526
omta, a% der var ankommet 3000 centnersvensk kobber rll Nederaandene
'.
Og det svenske kobberban antagelig &%e have v ~ r e t Fuggerne loelt Iigeg.%digt, siden
rygtet flere gauge forbandt dem dermed. 1 1,518 paastsd
catilfpedse smeltere I Tyrol saaledes, at Fuggerne havde ti1
hensigt med deres svenske kobber at trykke priserne saa
Iznge paa de8 tyrolske kobber indbil de havde hele kobber-
handelen j a a deres haand. Videre forlad det 1 l320 fra
Hansestazdernes side, at Flaggerne havde kobt skibe t 8 kongen
af Danmark i Holland fon. ak hjze%pe barn- "L1 embringen af Sverige. Efter at denne havde fundet sted, vlPde den danske konge saa tilgengceld overlade Fuggerne de svenske kobber-
gruber F~sggeasae laavde dog sikkert tilstraekkeligt i deres
tyrolske og ungarske k o b ~ e r , og det svenske kobber forblelp bil Pangfi ned i aanl~usidredet en nzsfen a r a r t reserve,
JJed hensyn til k o n s u m t a o n e ~ ~ er vi H ~jeblikket for anden halydel af det 16. aarl-ieindrede endnaem slettere tinder-
rettet end med herisyn til produktionen, Som tidligere har
natenrligvls alle ikke selv kobberprodsecerewde lande haft
stnrn-e eller mindre l~obberimpsrt behov, Videre er det givet. at den tyske metalindustri, der opretholdt sin ledende stilling,
vedblev at a.aire en hovedkonsumenf. Derimod kan man
ikke se bort fra deal mulighed al i n d k ~ b e a e af Bcsbbea ti1 den portengisiske Ostlndienhandel mod aarhundredets slutning var dalende. Porteigals h r e n i n g med Spanien 1380 blev jo ti% stor skade for Ostindienhandelen.
De m ~ a a g d e r kobber, der B det
16,
aarphundrede kan m s e 1I1farb. Issdien fra Europa, har for avrigt sikkert vaeret ganske eitilstraikkelige %il at d z k k e efteirspargslen laer. Netop i sldsie halvdel af det 16. aarhearadrede udviklede stormsgulea~Afnkbar, der regerede 1556-1605, det af hans farfader grund-
Lagte indiske rige til en ssazgtig sibatsdasaneBse. Han lagde i I h e t af sin lange regeringstid mange af de endnu helt eller
i\Iollenherg: Opus cit., p 1-1-1
Forhindelseii mellem det eurapreiske og asiatiske Piobbermailaed. 865
halvt uafhrengige indiskae stater direkte ender sit styre; Og al delte maa x e r e sket ved k~jzeip af en udstrakt anvendekse af artilleri, skal jeg her give et par eksempler p a s I. Den halvt rsafhöengige fyrste af Bengalen, hvis undertvingelse fandt sted i Smbet af 1590erna, sim.1 have raadet over en arlilleri- park paa 20.000 bansnes l; 2 Efter overgbvelseaa til L4Bbar i
1601 af den mzgtige
lzstning
Xsirgarh, som hbeerskedepasset, hvorigenwenn hevedvejen fra Bindaastan til D e k m gik, viste det sig, at der fil dens forsvar has-de v m e t opstillet l300
Bcaraoner af starre og mindre ksaPEbel-
',
Enadvidare aravencdites kobber fil msnf. Foruden for-
brinlige guld- og sarlvmnarpntei (rupies) slog Akbar kobbermani,
d i i ~ n , hvoraf der bil; 443 paa en rupie, og som anvendtes B
stor uds&r;eklling E den daglige o~ms;~'tning. Det fremgaar
Vincent A. SnaitEi: Akbar The Great liáogul, 1542-160.5 (Oxford, 1917)
p. 124, 3 2 7 if. og 146 f.
Ibidem, p. 2 7 2 f f . hsirgari; e r enidlzu i vor tiil en af Indiens s e v s r d i g - ileder, Saaledes skriver E. 31. Foastrr i D A passage to India)) (Penguin Rooks 1'336) p. 483: 1)i'liep.e -as for insraiice, a pJ;zce calied Aslrgarh which she passed a t snnset a n d ideritified o11 a m a p - a n enormons b . ~ r t r e s s among %vuoded hills)).
I i a n o ~ r e r s siorrelse varierede st;erlrt. lianorier af' ininclsir kaliber de saalialdte ))basesi> -+,ejede ca. 50 ewt. (centner i 50,s kg) eller ca. en tiendedel ton (She Register of Letters etc. o% t h e Governonr aead Conapanoj of lierehaaits of London trading irito the E a s t Yndies IBOO-l(i19 edit. by Sir George Rird- wood a n d !f-m. Foster (London 1893)" p. 78 n). Iiaiaoner, som anrelidtes til a r m e r i n g af den spanske hmerikafiaade i a n d e n laa.lvdel af d e l 16. ôarlauncirede, og som betegnedes som vrerende af forlioldsvis lille kaliber, Ilarde folgende v,ligt: j)Falcons» (faikonetter) vejede fra 7-909 p u n d , altsaa i livert fald e n Lredfedeá t o n ; nsacrcsj) fra 1700-2400 purad eiler ca. 1 toii og ide~rzic~zIueriias>~
3 -1000 pinnd eller lialvaneleir t i t to tori (C. H. Haririg: Taade and Navigation betweeri Spaiai a n d tile Indies (Harvard Economic Studies X I X Cambr. llass, 1918) p. 2 1 1 t). Selv o m d e r i Errropa paa laniijorden !.,ar ateret k a n c n e r af
s t a r r e kaliher i brug, e r d e t dog ilike glret, a t dette ogsaa h a r \:%ret t i l f ~ l d e t i de asiatiske Saaicie. Med h e n s y n itil artilleri r a r Eornprc-erne jo Asiaterne ubetinget orerlegiie. Det k a n i d a n n e forhialdeise a i ~ f ~ r e s , a t Akbar u n d e r belejringen .af Asirgarli bad jesuitpaferen, d e r opiioidt sig ved hanis hof, an- mode Portugiserne on? a t sende ha111 )abalterilig e n g l n e s ~ ) , da lia:i ili!<e seiv Enzt\.de saadanne. V. A. Smitli: Opais clt., p . 280 f .
166 Astrid Fsiis.
blandt andet af, at Xbu-% Fazl's opgivelser 1 hans pris og Ewn- statistik er i kobbermali-b l.
I < o b b e r m ~ a ~ t brugtes jo i det hele taget i langt s-idere u d s t r ~ k n i n g 1 de asiatiske lande end 1 de e u r o p ~ i s k e . Det turde v z r e tllstrzkkeligt at minde om, af Kina laan h m d e
en smuk prioritet paa anaveandelsen af kobbermsnt i den
almindelige oms~faning, idet rad~nnntning heraf skal vaeie
begyndt allerede i det 12. akirhuadrede ,1
C,
Og uden %viv1var dem kinesiske ch'ien efterlignet B adskillige asiatiske lande l 2 ~ 1 g e far Euïopzerne kom til Asien 3.
hf de asiatiske landes behov for kobber forendean red
Bilf~rsel fra Europa ogsaa 4 tiden far 1600 dzkkedes vecl
tilfarsel af japansk kobber, der antagelig allerede d a ekspor-
teredes i store mzngder, kan der naegpe herske tvivl om.
Professor Albert Olsen h a r saaledes citeret en udtalelse af Irora Dam i false hvilken Kineserne fra ganimeB tid fik kobber i J a p a n mod silke" Dog er det naknrligvls Ikke
udeluklaef, at der Ban %.=re radvundet kobber i andre asla-
tiske lande end Japan, Navnlig kan vel hen v-re tale om
Kina. Men det tsr siges, at det i hvert fald d det 17, aar- hundrede ikke skete i e & saadant omfang, at der var et
oversliud til raadighed t19 eltspsrk. Ja, der vel nzppe
noget asiatisk Band, fraset Japan, der ikke havde import af
kobber behov j.
V. A. Siriltli: Opus @it., p. 156 f. og 387 ff.; jfr. F. T.. Schrötter: W'ör-
terhaicla der hliirizkunde (Berlin u n d Leipzig, 1930) p. 577 f. Ci-ider AkSars eflerfalger Djelaiiiigir (1605-28) r a r der over 200 monisteder i det stor-
indiske rige.
"chröttes: Wörterbncli d e s hlunzkunde, p. 101 t
Ibidem; jfr. professor Albert Olseri i Scandia (X, 1937, p. 6 5 ) , hvor hail omtaler s t o r e rnzenagder af Irobbermont i Tonking. S a m t Galendar of State Papers, Coaoiiial Series, East Indies, 1617-21 (Loradon, 1570), p. 452 f Brev fra deri engelske faktor i Patarli (ostkysteii af Jlalakka) til farstefaktoren
i Siam dateret li. September 1621, larori ko&bermsiit omtales (Understands
by lais letter of 1 0 t h Aug. t h a t Jacob Constance h a s delivered to him 1,000 syals of eighi (1 ry21 (sp. real) of eight lig -L s. 6 d. engelsk ment), »only one half of Shc nzoneg is isi topper))).
Seandia X, 1937, p. 303.
# 0 -
Forbli~delsesn rneilem det e u r o p z i s k e og asiatiske Iiobbernnarked. d b i '
Fri e r desv;erre lige saa lidt i stand il1 a & give noget som helst tal fas- Iiineseraies Irobbea-eSisporl fra Japan, som
-
sBal jeg henvise til de tatrige opiy~ni11ger, der findes spredt runiit i ( ~ ' Q ~ ~ P I L I U I . of Stietc. P a p e i s Colonial Series, Eost Indias og i Letters ieceiued b y ille Ens!
I n d i n Coraapcrn!] frona its S e r ~ a ~ r Z s in Ille Ens? o m eltsport- og importvaii'er fra og til de forskellige asiatiske ianrde. Jeg m a a h e r r i ~ j e s med a t citere e n s:t.triing af t brev f r a e n af de engelske f a k t o r e r i F i r a n d o i Japann til
eri anden af d e t engelske kompagnis tjenere her. Brevet er dateret F i r a n d o 7. oktober 1616, og det Iiedden h e r i : !)l a m glad yon liave so go06 art oeca- siors to trueli for copper, n.hic?i I hope \\-il1 b e better than money for Lhem
a t Raritarnn (liovedhantlelsplads, ,Tara) (Letters reeeir-ed E\-, I616 1Loridor,
1900) p. 198). Videre ~ ? i i i ! jeg citere e n betrpn!<r~inig dateret 19. juli 1627 (paa delte tidspuinlit r a r falitoriet i J a p a n a t t e r opgivet) m e d fcjlgeisde ovei- skrift: »Questions aiid ans.vers coincerninig t r a d e \villi Claiila a n d J a p a n » . Heri h e d d e r clet: »The c ~ n i ~ o i i i t i e s of J a p a n a r e clriefly s i l r e r iaa b a r alid
b u l l i o ~ i , a n d copper a t 5 ryais a n d 90 r i a l s tlie pecnli ira infinitr pleiaty, iransported t o C l ~ i n a , Sinni, Camiioja, Cocbiii, Chiair, t h e coast of Cosomtiradei, a n d m o s t p a r t s of India, and iiot nrineeessary for England, consideririg the
price a n d use for grent ordnnlice and otiier ~nianuFactures>:. (Cal. S t a k Pap. East Iridies, 1623 -29 (Loirdon, :K81), p. 3 7 8 , 380; jfr. Ihiciern, p. 370).
Paa selve kaydderinernie itniaidt: ?;obl>er dog ristliok iiuii afs:ettes i f o r -
arbejdet form. F. eks. s m a a ~nessieigi;anoaier fabrilcerede i Iiina og a5 Taa
t i l kcibs i Baiitani paa Jaoa (Birdwood anid F o s t e r : Register of Iettess, 11. 7 3
og 7 8 ; jfr. Hililter: Opirs cit., 314 og 346).
Persien e r ikke i m v i ~ t i oveustanende betgeniming. XIeii at ogsaa Enmg- I i ~ n d e s i i e h u r t i g t blev klare over. a t Prer Irar gode salgsmuligheder for kobber. f ~ e m g a a r af e t brev f r a faktorerne i I s j a l i a i - ~ (Eilgl:r.nderne havde allerede 1 6 d ( i etableret liaiidelsforhinddse meci I ' e r s i e ~ ~ ) til Tlios. Iiersidge og faktcj-. rerrie i S u r a t d a t e r e t 3. m a r t s 1620. Heri heder de om, forudeir »splces» og engeisli Iila.de, som d e r skal skril-cs kil England om, ogsaa a t faa tilseindt ))a good cjiiantity of eoppern, og d e r iiiftjjes »if thcy have :;i-cli mines in Iiidia to send some b y t9ie inexf Aeet» (CM. State Pap. E a s t Indies 4697-21 p. 3 5 3 f.). Iiobber liar de engelske f a k t o r e r i Persien, dog n:eppe f a a r t til- sendt. I<oinpagiiil~estyrelse~a l ~ j e m m e i Loridonn fiestede forst og fremmest opm:erlisorailieden pnn mu:ighederne i Persien f o r salg af engelsk I<i:ede, og d e t engelske faktor! i J a p a n .;ar iliIie levedygtigt. Det oplosies 1623 ( L e - l t e ~ s received, I1 1613-15 (Lonicioii, 3 8 9 i i , p. XX31).
Derimod udnyttede HoPli~nder~ne, som professor Albert Olsen allerede Ilar gjort opmrerksom pas (Scandia X, 1937), s t r a k s efter a t d e B 1623 ixavds etahieret handel m e d Persien de gode afsretningsmuligl1eiier for kobber lier. Herom vidner ogsaa B,emierk~iinmger B de engelske faktorers breve. I et drrer- f r a de engelske falrlorer i Espaiiaar. dateret 13. april 1624 hedder d e t : »Tile Iloilai~ders, ini money, spices, Indian copper, etc. have b r o u g h l tliis y e a r into
l68 Astrid Fsiis
vi e r i stand til at give noget tal for den porhugisiske kobber- eksport ti1 Ostindien i sidste halydel af det 16. aarhrandrede. Og p8a lige saa bar bund staar vi med hensyn ti1 Bollz8a- dernes eventuelle elnsport af Bobbea- til Ostindien i den hol-
landske Bstindienhandels fimste tid, der indlededes med Cor-
nelis Woutn~ans ekspedition 1595-97, og som fik et meget
stort format efter anlalgeringea~ ;tf d e indbyrdes Bioiilc~irre-
sende foretagender B 1602. Derimod Ban det anises for tem-
rne.ellgt siklrert, at del a a r 8608 stiftede easgelsk ostiaidiske kompagni, som dog havde langt ringere midler a t arbejde med end det hol1anadsk.e kompagni, ikke forsagte sig aled eksport af e u r o p ~ l s k kobber til Ostindien. Tvden deraf kan Inbek slutte5 oam afscetnis:gsmukig!~ec!erne for eearop~isk kobber
her, Engelsk handel var
jo
modsat den hsliandske i megetringe grad indsiillet paa reeksport, og hvad specielt kobberet
angik, kunde det overhovedet kun reeksporteres haled Bieens.
At
en saadan reekspoa.8, naai- ikke ganske szrlige forholdgjorde sig gzldewde l, r a r ganske ~ b e i y d e n d e , frerngaaá- af
de engelske toldregnskaber
',
Fraset d e nsdsendige salvfor-Persia BO0 camels' Joad a n d a r e iike t o fare better by y o u r forbearanee iii
sending suppliesx (Gal. State Pap. East Iiidies, 1622-21 (London, 1878) p. 2688). I et brev dateret Ispakaaxi, 28.-30. Sept. E633 hedder det, a t HolEzn.- d e r n e »have lanided for n e s t year's hiisiiless 1 2 cliests silres, 1,000 c!?ests China sugar, 4880 g r r a t pigs of J a p a n copper, v,.itll great stose OP iogavood, a n d sotne smal1 quaiitlty o i eloves, mace, nritrnegs a n d clnnamon, (Lal. Staie Pap. E a s t Eridies 1630-34, (Eondoii, 1892) p. 462 og 468). Det hedder endvidere, a t der] persiske Iionges ministre havde ~ t r e t , a t Mollznidernes »comisro- dities were m o r e stayle)) end de eiigelske, det vil sige f m s t og fremmest enigeisk Ptizde. Hvordail Persien;, fc5r Hoilrenderne begyndte m e d regelmxssige t i i f ~ r s - ler herkil af japaiisk kobber, Iiar faaei sit belaov d z k k e t , lcaam jeg ikke gire nogen oplysning o m ; n e n udelukket e r det vel ikke, a t det indtil da h a r faaet naget kobber fra Europa f o r t over d e gamle handelsveje.
i Se nedenfor p. 174.
'
Af Londontoldregi~slrabet f o r 1615 omfattende engelske liobmzencis elisport m e d sindfagelse af Icl:i.de fremgaar, a t d e r dette aas reeksporteredes-16 ewt. (centrier) eller ca. 2.3 nietr. ton kobber f i l St. Sehastiai-i i Spanien » p e r Ilcentiam regis)). Desuden e n ovn (viegt 2.: eiTct. (centnier), -L s m a a p a r - t i e r linapper, 5 p a r t i e r k o b h e r s ~ m , et parti a r m b a a n d og e t p a r t i kedler (0.5
cwt. (centner)) af B o b l ~ e r eller messing af fremined fabrikat. Bgsaa reeksporten af disse varer Iiuiide Irnn finde sted med kongelig licens. Derimod f a n d t d e r
losbindelsera nzelleari d e t eusopzeiske og asiatiske kobbermarked. 169
sendelgser l, sendte Englz~aderaae nzsten udelukkende deres
hjemIands produkter ud med kompagt~lskibene, og netop
deres Yh-rdlge forssg paa ah finde et afs~bnlngsmarked navn-
lig for deres lslzde blev gennem en %ang aarrzekke en s k r k
hzrnsko paa ndviklingsmra1igI1ederne af deres ostindiske han-
del. Thomas hlnn n:pT;ner i »a Discourse of Trade frorn
England unto 4be Eact Indies»
(163.21)
foroderr k k d e ogkeisey, tin og bly, som det eimgeYsB ostiwdisl;e kom~ragnis
vigtigste eksportvarer til Ostlndie~i
"
Af Eondontoldregn-skabet for Y645 frerngaar, at komgjagniet dette aar seaadte
252 toni bly (af betydning for fremskillingen af krigsaanmunmi- -ion), samt ca. 192.2 ton j n r n ud ined kisr~~pagniskiberae. Der- imod 4 dette aar
kun 12
cwt. (centner) tin 3s Andre sar hartineksporten dog sikkert uciiret af betydeliget format
Xaar Eaaglznderne kunde se deres fordel ved sat. sende bly og j x r n , to metaller af Haargt ringese v z r d i en'd kobber j,
i-ad til Ostindien, skulde det d a Bnge~alnnde y z r e usandsyn- Bigk, n i Xollznderlae, saaledes som Port~agiserlze i hvert fald
p a a denne ii:I en ikke helt iibetydelig eksport af kobbervitriol (green copperast sted. Piibiic Record Office, London. Z. 180:19 3. Et engelsk c-,r!. (center) lig
1 1 2 111s. Lig 50,802 kg.
I f ~ l g e det i Poregaaende note citerede Loaidolitoldregcskab androg soivforsendelserne til Ostindien i 1615 2 12.630 hvilket e r E 1342 Parere e:rd det bios Huliter, I, (p. 307) opgivne tal; mer; antagelig er det radforte belab eryals of eiglil» angivet u n d e r deli virkelige vzerdi til toldv:ese:~et.
T r y k t i Samuel Prrschas: Haliiriytus Posthunlus o r Purcllas his Pil- grims. i i a l d u y t S o c i e v , E s t s a Series, l90j) V, p. 210.
'
hf blyet v a r ca, 17.5 t o n )>sheatil lead», den v a r lagt u d e n onz ki;rde og kerseys. Hvis det af H u n t e r opgivne tal for r:erdieri af Iiompagniets vare- eksport dette a a r (vovage 1 6 1 4 ) f 23,000 e r rigtigt, Ilas d e t til Ostindien d e t t e a a r radsendte liizede og Bersey haft e n v z r d i af $2 15.848, idet v z r d i e naf de o r r i g e varer udgjorde f 4132. I-". K. O. London. E. 190,19,5; Hunter: Opus cit., p , 307.
F. eks. besluttede Eionlpagiiiet 96213 a t sende 100 toil hiar til Siirat og Dersleii; Cal. State Pap. Enst Indies 1623-29, 13. 505,
V I a e engelske toidrulle af 1601 s z t t e s vtcrdieri af en fotlier eller Z C cwt (centner) bly til 2 8 (naar det var stobt til % 9 ) og en Bon j z r n lig
20 cwt. (centner) til 2 8. meii 20 cwt. (centner) Lrobber til g TO. Tin r a r dog a n s a t e n d e u Iic3jese til 46 s. 8 d. p e r cmt., eller cu, f 46 13 s. 4 r?, for 2 0 cwt. (centner); P. K. O, London E. 173.'3.
1 70 Astrid Friis.
tidligere havde gjort, %od kobber, som de i ,$ms%erdam ha\-- de let adgang tik at opatabe, indgaa a deres vcareforseaade%ser
til Ostindlen. Sukces i Ostindaenhandelen beroede jo for en
stor del netop paa, at man kunde tilbyde de rette vaser i »barter>> mod de ostindiske produkter, og kobher synes jo, som ovenfor n w n t , nzsten overalt at haav evaeret efter- spurgt.
ErsdelIg har det hollandsk ostindiske kompagni, som
professor Albert Olsen allerede bar gjort eapm~rB;ssm paa,
haft brug for stose kobbermzngder t71 skibenes armering og
senere ogsaa ti1 forter B Ostindien, - Antagelig ogsaa som
ligeledes n z v n t af professor hibert Olsen i nogen grad til
skibsbeklzdning l. - Det var jo farscl og fremmest ved anven-
delsen af vzbnet magt, at det lykkedes Z - ~ o l l ~ n d e r n e at trznge Portemgisesne tilbage. Selv det engelske kon~pagni, som saa
~ i d t muligt s q l e at undgaa sammenstsd med Port~gBserne~
maaite I rent defensive ojerned armere deres slcihe, som det
R". eks, fre~njgaar af beretningerne om en af Portugiserne pro- vokeret Srzfnlng rnea8em engelske og portugisislce skibe H B ~
for bgblrak i 1615. De Gre deltagende engelske skibe var ar-
merede med i alt 80 kanoner; medens den portsagisiske a r - mada bestaaende af flagskibet paa 800 ton (armering 28
kanoner) og fem andre skibe paa 4--780 ion og nogle mindre
S a r t ~ j e r i alt var armerede med 234 stykker skyts af lang! starse Icaliber end det engejske
Sksaat det Ikke ltvantitati\~t kan belyses, kan der n ~ l n z p p e v m e t-i~irl om, at det hollandsk-ostindiske Baompagnnf i kaegynde%seas af det I B . aarhesndrede h a r aftaget betydelige maengdea- kobber og antagelig netop svensk kobber. &!en
dermed skal dog ikke vzere paastaaet, at dette á begyndelsen af det 17. aarbundrede var den s t ~ r s t e aftager af eurspzisk Irobber, E4rsfessor Heckscher har ganske sikkert ret i, at del
--p
J f r h e r m e 6 Haring: Opus cif p. 277 f , som sklixer, a t spanske
sbibe, der gik 111 Vestindien, i 2 5 9 4 firrste gang bssk>ttedes mod angreb af skibsorm med e n b l y b e k l z d n i n g ; men a t man s e n t r e s n a r e r e brugte tynde kobberplader Sheathing omtales 1816 i Letters Received III, p. 317
Forbiandelsen mellem det eiiropceislie og asiatisk^ I<olaberlnarketi. $71
v~ar den spariske krone, idet den 1 aareese 1999-1606, B621
-19 og 9621-26 u d m ~ n t e d e enorme rnzngder kobberm-ssnl, Hertil medgik efter professor Heckschers udregning (paa basis af
E.
J , Hamiltons kun faa aar gamle arbejde) B den f ~ r s t e periode i alt Y802 ton, i dean anden periode 1.564 toaaog i den tiedie periode 4319 ton eller laenhoSdsvis 14063,
782
og
816 fon gennemsnitlig aarllgt.Derimod kan jeg ikke v n r e ganske ermig sned professor Heckcchea, naar lpan derefter skriver: »Terkan h i r a v kunde ej bli naer a n en: vSldsan1 prisstegring
pi
koppar. och dennastegring Yas tydligen proportionsvis starkast under den fsrsta
spanslia ~trnyntningsperioden~ d5 dels efterfrggan stegrades
mer a n under de f6ljande perioderna, dels samtidigt den svenska exporten ej var B stand aiB "aks mycket som senare bka tillgangen p% koppar, P: grundval av de s ~ e n s b a vasu-
laaisraIaenskaperna kan man faststalla, att de svenska raksy-
parprisemna frBn omkring seke%skiftet $600 $i%H
1614-1620
stego %'ran omkring 120 t41l 280 01 500 mark pr. skeppssnd~ l,
En analyse af det af professor Heckscher selv udarbejdede
diagram over priser paa svensk kobber synes mig ikke af
vise en saa naje sammen8-i,rng anellem stigningen i. kobber-
prisen og den spanske srdmontning. soaxa paastaaet af pro-
fessor Heckscher B ovenfor citerede passus. Heraf fremgaai.
nemlig, at der fra 1598-1680 var en prisstigning fra
100
til120 mli. pr skippund. D e r r i ~ s t fra 1600--1604,s en stigning ti1 160 mk, pr. skippund. I 16-36 et fald b18 115 m k pr, skippund; men derefter paa et tidspunkt da den spanske
Ecobberudrn~ntning var ophwrt, nemlig i aarene 1606-8, et
plt~dseligt sprlng opad fra ca. 143 mk., pr. sliippund til 240
mk. Efter en konstant pris paa 240 mk. pr, skippund P
aarcne 1608-13 sprang kobberprisen fra 6613-44 pludselig
helt op i 308 mk. pr. skippund. Efter en nedgang til 280
m%<, B 1615, steg den paa
ny
til ca, 29.5 mk. 1""- skippun"1616 og holdt sig paa delte niveau til 1620. Den spanske
8 72 Astrid Friis.
Iiobberudm~ntning 6697-19 kan saaledes ikke ses af have
haft en prishqinende virkning paa det serenske kobber l,
Tid den forholdsvis moderate prisstigning paa svensk
kobber i den farste spcansire kobberadm@aztningi$ge~iode~ sva- rede ogsaa som venteligt en prlsstignlng paa andet eraropzisk
kobber. O m det tyrolske kobber skriver Scheuern1~6nn, aE
medens »die ~~ie8amapkllage>\rktge
1592-93
befandt sig i ~xinenmgewissen Tiefstaaad~ og derefter langsomt rettede sig, 4aa
marltedet l599 saaledes, at Fuggerne Kupfer hoc11 an-
b r a c h t e n ~ . Endelig at eftesspargselen efter Irobben- og prisen
herfor efter den kejserlige regerings adsagn i 160% var saa
stor, at der ikke kande befrygtes nogen skadelig konkur- rence salellem tyrolsk og saligssrsk. kobber, Fuggerae, der i
1590erne havde sendt hovedparten af deres kobber 4B1 Ita-
Hien, begyndte, trods gode afs~tningsforhold :ae-, efter aar- hamedredeskiftet i stedet a6 sende det til Aaagsburg, Sálrkert
ikke, som Scheuermaan antager, for her hurtigere al faa det
afsat" encl det Bunde ske i Italien
"
men antageldg fordi de havde bunmdet sig til store leveraneer5
1
den spanske krone. Hamk8tozs nzvner nemlig netop Fuggerne tilligemed genue- siske bankierbuse som Ileveranadsrer af kobber til den span-ske krone til brug ved sadrn~ntpningen d. Ramilton oplyser
derimod intet om, hvorvidt ogsaa Augsbuagerhuset Paller,
all hvem den kejserlige regering gennem en a a r r z k k e havde
afhzndet snt tyrolske kobber, og som ogsaa endnu ved
aarhundredeskiftef hovde det ungarske kobber paa sine h z n -
der j, ogsaa var blandt ieverandsrerne; nnena i hvert fald
er der n z p p e I v ~ K ~ om, at den spanske krones behov i den
P Heckselier: Opus @it. Diagram VE.
"cheiiermanii skriver (p. 320) »das sie danli au8 eigeize F a u s t weiter- ~ e a l i a u f t e n , d. h. in ~ ~ n l a a u f m a n n i s c P ~ e r lfTeise a ~ e r s c h l e u d e r t e i ~ , rim Bargeld abif die Hand zia bekommens.
Scheésermarznr Opzs cit,, p. 305, 319 L og 322.
'
Earl d . Barnilton: American Treasure and the Price Revolution in Spain, 1501-1650 (Harrarcl Ecoiaomie Studies XLIII, Cambr. llass., B934), p. 88.FosI>indelsen melleril det e u r o p z i s k e og asiatiske kobbermarked, 163
b r s t e u~dn-a~a~trsiuagperIode fars& og fremmest dzekkedes af Pe~reraaacer af ostrigsk og ~angarsla kobber. Far mvrigh behu ver aarsprsd~Br-PAon og 1e~;eraneei. xbke a t h a r e xTzseS syno- nyme s l ~ r r e l s e r , da f. elis. Ynnset Paller neget ~ i l i u l i g ~ kan
have haft store forraad af kobber liggende. Men i avrigt e r
det vel gaaet å Spanien som 4 Kipper- og 19'1ppeslidan i
T ~ s k i a n d , hvor ingen pande og ingen digel, ingen Ildpuster
og ingen vaskekedel 8zngere var sikker, Hvor seer gamle
d ~ b e b z l c k e i ~ e r gik ti& meiaitea~
<
Det ei vel netop jobberi ined de P Spanien sely forhctandeaav~r&nde kobberreser~er. af forskellig art, der fik den spanske segering tid af s:~;rtle e nmaltsimaEpris paa det t19 mcantstederne indleverede kobber
Derimod synes Spaniens egne rige kobbergs~rher, Bio Tin- torninerale E p r o ~ i n s e n Huelaaa, ikke have vwek i drift yaa denne rid 3.
Professor Heckscher har allerede selv freanhzeret, ar
den svenske kobbereksport i den f ~ r s t e sgaariske smdmontnings-
periode sPeh ikke kande have dzkkaet den spanske krones
behov Dertil bunde han hh~ve f ~ j e t , at fra ,4rnsaerdaam i hvert fald, sola s.el allerede da var bleveb. et vigtigt maslied for byens% kobber, kan det i hvert ddd ikke v ~ r e fari direkte til Spanien, Det var dela spanislie konges krig nned de op-
rarske, allerede helt raefh~nglge, nordlige nederlaildske prs-
vinser en hindring fos. Derimod kan s ~ e n s k kobber natur-
Iigx-is have vxreh. transmitteret til Spanien over Hamharg.
'
Ferdinand Friedenshuag: I ; l < i i ~ z l a ~ ~ n d e d e r Einzelstaaten (Handhacir d e r mitielalt, u. rieuer. Gescli. Allt. I&'. AlLineben ri. Leipzig, 4925), p. 114.Hamilion: Opus cit., p. 7 5 .
"eg har ikke kunnet finde dem omtalt i I-Iablers arbejder og maa i a r r i g t nsjes med a t h e i ~ v i s e til Aiidr-ee Heideiicli-Sieger: GeograpIiie cles S%'elt%laildeRc I (Wien, 1826) p. 779 og 794 i h i g e hvilket Rio T i n t o og "har-
sis m i n e r n e t Huelua proviilsen h'ler u d n y t t e t allerede af Fmiikerne. Samt Encycl«p:edia Britanniea X I X (1927), p. 320 lovorefter d e r a r i drift under Kartlisgeriie, om ikke tidligere og natisrligvis ogsaa i Romertiden (later Ro- m a n workiaags raaay stil1 be seen), men de sliulde derimod efter JIanrernes erobring 511 vlere bleriie forcmnte, indtil de i li25 blev forpagtede af elr Sveiiskrs ved navn \\rolters.
At Spanien har haft vanukeIiglneder ved at faa de nmdrendlge ksbbertiBfarsker, fremgaar b%. a. af? at engelske laolsmctind
umiddelbart efter, at freden mellem England og Spanien
Yar slottet
t
Augszst 1604, begyndte at reeksportere ungarsk og »polsk» kobber hertil. Det giver et for sidste lirartal af1604 bevaret Esaadontoidregnskab et fingerpeg om, I dette
Iivavta! da-ejede det sig ganske vist kun om ganske ringe miengder j, men antagelig har deniae reelisport 4 den fargende
tid, efter a t handelela rigtigt var kommet H gang, antaget et
adskilligt s t ~ r r e omfang. Kun i Spaniens anden ndmmnf-
ningsperiode
1611-19
var der fri handel. fra ,Pmsterdam tild e s p a n d e harne. i8lerm eAer den I609 sluttede ~ a a b e n s t i l - stands udEab 1621 r a r d e i l direkte kobbereksport fra hmster- d a m til Spanien atter umuE6gg)orf. Dette medfarte bl. a., at der P 1622 for fremmede k ~ b m ~ n d s regning i Dover omskibedes et k ~ a n t n m paa ca. 67' ton kobber
a
engelske skibemed spanske havne som besiemme8sessted
'.
Meget sandsynlighar smskibaaing og reeksport ogsarn fundet sted fra andre engelske h a v ~ i e . Bog er hovedparten ab kobberleverancesne
til Spanien sikkert gaaet over Lubeek-%%arnl)sm-g og en de3
rnaaske over Htalieaa 3,
Det fremgaar af sa-enshaaende, at for Aiissterdammarke-
det og det svenske kobbers udbud her kan k u n den anden
spanske udm~nBningsperiode, $61
7-D9,
have haft direktebetydning, og at en direkte s a m m e n h ~ n g med prisstigniilgen efter d606 og den spanske kobbertldmantning Ililae er rmmaerk-
bar, Skal man da %age efter en. aarsag frem for andre tik
den overordentlig ssierke prisstigning efter 1606, es det ncer-
liggende at k s t e opm=rksomheden ved det hollandsk ost-
indiske liompagnd. l'idssun~met fra dettes stiftelse 1602 op
tal A620 var lige saa afgarende for dettes mrnglstijibing i Ost-
207.5 cx\t. (ceimtner) kobberplader, 15.5 emt. shaxen latten og 5 cm%. (centner) kobberpotter reeksporteredes af engelske k ~ b r n m i d og 20 c\\t. (cent- n e r ) kobberplader reeksporteredes af en fremmed kubmand. Tilsammer lig
12.6 rnetr. toni. Altsammen med licens. P. R. 0. London. E. 190,12 3. - 1314.e @\%t. (centner) kobberplader; F. R. 8. London E. 190,653,6.
Forhindelsen inellem det etaropreiske og asiatiske lrohbermarked.
$75
indien, som det s a m m e aaremaar" havde ~ z r e t et aarhuazdrede har for Port~lgisernes, Det er, som n z v n t , rkmeligst al antages at kompagniet i dette tidsruxaz har %io$t europzisk kobber til brug i deni ostindiske varehandel og tillige E foreifiHiationsaje- med. A t d e r ti5 dette sidste forrnaal es rnedgaaet betydelige
kobhermzngder fremgaar af9 ax kompagniet ahlerede P aarene
indtil 1616 havde bygget 16 forter l, Selv om skyts ikke
isdelulckende forarbejdedes af Hisbber, m e n ogsaa af j x i n , maa del dog antages, at der Hiok~edsagelig's er anvendt skj-ts af kobber af det Haollandsk-ostindiske Borngaglii, da j:ernsI<yts regnedes for taho"ndbart2 og derfor naturligvis var saxligt risiliahelt at anvende paa aaaelange togter ti! Ostindien eller paa forternae herude, huos forla~else -var va;msbelig. England
var omkring 6600 vistnok det eneste land, hvor man forstod
at s t ~ b e godt j ~ ï r a s k y t s ; men hvad der herha tB8f~rtes andre
"ai~ihridge Aloderri History Hi', p. 742.
Haring s k r i v e r : Opus eit., p. 2 7 5 : nlroai artiilery, c n i e s s new, \--as often of littie effectire nse, tlie persons most Piijesred beiwg those sesving tile guiis. A n d i n tlie secolnd half o i t h e siwteentii centnry tlae a r m a m e n t o' S y a i ~ i s l ~ vessels were almosl entirely of brass)). J,. Seandia S: 1931, p. 300
f , og Hamilton: Opus eit., g. 83.
"Richard Ehrenherg skri:,er i Hambherg land England im Zeitalter d e r Mönigiia Elisabeth ( J e ~ i a , 18961, p. 296: »Das Giessen cisernei. Gescliiitae svar i n Englanid seit der hlitte des 16. J a h r h u l i d e r t s so rervollbommersi svorderi, dass der spai~iselie Stattlialter Requesens i n den Niederianden sclnoii 1375 clririgend wiinscht, solehe Geschutze a u s Englasnd zii beziehen)). Om den eiigeiske regering h a r givet den n o d ~ e n d i g e licens hertil e r vel noget tvivlsomt. Derimod fik den danske konge uririer Syraarskrigen i h v e r t fald 20 s t y k k e r jerinsliyts fra Englarid og i 30errre endda 100 Inalve kartover (antagelig demi-culverins). Iianeellkets Brevboger udg. v. L. Eaursen 1566-70 (Iiobenkaavn, 1896), p. 4-1; 1571-75 (1898}, p. 666 og 1576-i9 (19003, p. 48 og 497; DRA. Kea~temesterregnskab~ 1573, fol. 159 b. Videre mlskede byen Han.abarg i 1613 a t faa tillaileise til a t udfsre 20 stykker s l q t s toldfrit fra England t.il byens eget brug. Om Hambiirg fik sit onske ogfyIdt vides ikke. Elireiiberg inrevser ogsaa e t eksempel paa forhandling
af e t m i n d r e parti skyts i Harnbiirg i 1 5 i 7 ; Eiirenberg: Hanihilrg arnd England, p. 296. De engelske toldregnskaber, jeg h a r kendskab til i fmrste fjerdedel af
det 1 7 , aarhaiidrede, synes dog ikke a t vise nogen konstant eksport af befyd- iiiiig. a f Loniboiitoidhogen for sidste kvartal af 1601 (E. 190i92/3) fremgaar, at der i dette kvartal fra London elnsporieïedes i falcons og 4 rnynioms, der tilsammen 3 ton 13.75 cwt. engelsk v q t . Det udfortes ))per littera Domirri Thezaurii)). Det tilherte en fremsned lisbrlaand og dets hestemmel-
