Absalons privilegium for Roskilde Marlakloster.
E g t e eller uægte?Absalons privilegium ior Marias~strene i Roskilde er det mest oinstridte dokuinenl indenfor dansk palaeografi.
Gusiav v. Buchwald abnede debatten i 1877.' Han fandt pri- vilegiet~ skrifttræk inistziikelige. Hail erklarede det for uzgle. v. Buchwald var ikke i tvivl om, hvem der stod bag forfalsk- ningen. 1 septeinber 1259 blev privilegiet vidimeret af aerkebiskop Jakob Erlandseil." v. Budi~vald drog straks konklusionen: Jakob Erlandsen stottede sig til Cistercienserne i sin kamp mod kronen. Marias~stsene i Roskilde var Cisterciensernonner. Jakoih Erlanid- sen k ~ b t e lilosterets og orderielis stritte ved a t fabrikere Eorfallsli- ningen.
v. Bucbwalds vurdering af Absalons privilegiuin fandt gen- klang hos så fin en liender af dansk palaeografi soin 6. Weeke. Også i hans ojne gav origiiialens skriftbillede anledning til mis- tanke. Weeke lagde til, at skriveren havde misforstået en ligatur. Endvidere anvciidtes forliortelsestegnene mzrlielig p l a n l ~ s t . Weelies inening freinliom i en a n m e l d e l ~ e . ~ Iiun et par synspunk- ter blev skitseret. I-Ian udtalte, a t der kuiine vaere eii del mere at sige om Absalons privilegium. Desvaerre blev dette aldrig ud- dybet af ham.
Weekes syn på privilegiet offentliggjordes i 1905. Allerede 1895 havde Hans Olrik imidlertid ytret sig i spOrgsinAlet.* Olrik felte sig overbevist om, at Absalons diplom var ægte. Mere be- tydning fik det, da Arthur Ibcher i 1929 gik ind for aegtheden."
Zeitschrift d. Gesellsch. f. Schleswig-Holsteiii-Lauenburgische Ge- schichle VII (1877) s. 291 ff.
Diplomatariuin Danicum, ed. Franz Blatt, G. Herinansen, C. A. Chris- tensen m. fl. (Dipl. Dan.), 1938 ff., II rzeltlre, 1. bind nr. 292; Corpus diplo- malum regni Danici, ed. Franz Blatt et C. A. Christensen (Atlas), 1938, nr. 75.
Arkiv for iiordisk Filologi XX1 (1905) s. 197.
Valdemarstidens Kirlremagt og Kongednmme, 1895, s. 202.
'
Scandia II (1929) s . 65 ff.Absaloils privilegium for Kosliildte Marialilostcr.
268
I b c h e r farer siii argumentation ined stor kraft. Genmern en indtrzngende piovelse af diktaten lykkes det hain a t $vise, a t privilegiet i sine enkelte dele og i hele sili saunmensætning er et typisk Absalon-diktat. Den selvf~lgelige slutning er, a t privilegiet er zgte. Skriftbilledet interesserer miildre. Kncher nlmjes med a t afvise de indve~idninger, der var rejst af v. Buchu~ald og Weeke. k<echer går f o r vidt på dette punkt. Weeke h a r ret i, a t eiz ligatur opfattes lorkert af sltrivc.ren. Men Kacher 1:irgger også eil over- dreven vægt p5 resiiltatet af diklatunders~gelsen. 'at diktaten er éegte, viser kun, at der ikke k a n vEre tale o111 en materiel forialsk- nirig. Derilied er ililte sagt, a t privilegiet er xgte. Der Pia11 fore- ligge e n Sorinel forl'alsltning.
Erik I<ruinaii er deil sidste forsker, der h a r udtall sig ona Xbsaloi~s origiilaldiplom. H a n omtaler det i sit fortrinlige arbejde oin dansk palxografi.' Det er skriftbilledct, hail vui-clerer. Kroinaii fincler ~ g t l i e d e i l Iizvet over al tvivl. Tanlieii orn en iornael for- falsltiiing er clerined forkastet.
Med deii udrediiintg, som Kacher gav og Kroinan tiltrådte, var prnlsleinet Iest. Jeg var d a ogs5, indtil jeg en dag tog selve ori- giiialeiz i cijesyri, fiildt overbevist om diploinets xgthed. E n n z r - mere lsetragtiiing af origiilale~i gjorde mig imidlertid usikker. E n del ejeadomi~ieligheder i diplomets ydre freintrzden Bader sig variskeligt forlige inecl deli I i ~ ~ d v u i i d i l e oplattelsc.
Skrifteil lider af visse mangler, ineil lieller ikke diktaten cr fejlfri. De farste linier lyder: Iiz noinine sancte et i~idiuidue trini- latis. tam presenti. quam f ~ ~ t u r e in Christo re,geilerande posteritati. Ego Alssaloi~. etc.Wrdet presenti i adressen ink nadvendigvis for- bilides iiied posteritati. Men det giver irageil mening. Hvorledes kan efterslægteli v%re nulevencle? L~siiingerr ligger lige ved hailcleli. Arthur Kaclier har v i ~ t , :%t vort privilegiusii slutter sig izaert til et privilegiiim, Absalon tilstod Esrom kloster engang i arclle 1164- 1178.4 I Esromprivilegiet lyder adressen: taiii prasenti fideliuin riniuersitati. quam future in Christo reilascent(i) posteritati. P-Per har presenli faet siil naturlige tilki~ytniiig til fideliuin uniuersitaki. Absaloils privilegium f o r Mariaklosteret udviser med andre ord en svær fejl i dilitateri. Et uundværligt led er spruiiget over. Iáona- struktionen er brudt.
Men ikke iiok hermed. Esromprivilegiet afslutter adressen med en salutatio: i11 perpetuum. Roskildeprivilegiet inangler salu- talio. Den skulle have haft plads i det citerede stykke iinellen~
Nordisk Kultur XXVIZI (1943), Palzeografi A, s. 46, 79.
"
Kigsarkivet, Kosliildc Frue Kloster. Sidste tryk: Scaildia II (1929) s. 68-69.Absalons privilegium for Rosltilde Marialrlostcr.
26
3
posteriiati og Ego Absalon. Som teltsten n u foreligger, står adres- sen isoleret. Adressen er foriiluleret i dativ. Den h a r intet a t lmytte sig til. I<onstruklionen er også lier gået i styltlier.Det er klart, at disse to svEre fejl i diktaten liaster et nyt s k z r over privilegiet. Problemet ~ g t l i e d
-
uzgthed er ikke så cillielt, ikke slet s& ligetil, som det er Islevet hzvdet.P$
den anden side k311 de to fejl ikke alene faelde privilegiet. Der findes fejl i niidre originaler. Erilt Lams diplom for Benediktinerne i Naestved, rndstedt 26. ninrts 1140, es bevaret i original.' P sanctioi~en mangler efterleddet, veribet og den liertil lamende inlinitiv. Forklaringen er let at finde. Efterleddet er gledet ud under udforiiiilingen af saet- ningen. Denne forklarirag kar1 overfores til Absalons privilegium. Den h a r gylldighed for den lilangleilde salutatio. Dein forste af fejlene, den meiiingslnse adresse, star derimod stadig uforklaret. Deiiiie fejl i i\bsalonprivilegiet hevarer herefter sin betydning for b e d ~ m m e l s e n af autenticiteten. Den belaster uiiaegteligt tai~lien om, at privilegiet er a'gte.Lad os t ~ v e et ~jehlilt. Lad os betragte fejlene med middel- alderens ~ j n e . E t iiiiddelnlderligt menneske ville se dem i et helt andet plan. E t ]>esteml ord ville straks komrile over haris lzher: Titivillus. Det er et ilavni - p5 en småd.jaevel, en af dem, cler h a r
pladis 1aeizgst nede i Helvedes boliger. Titivillus er middelalderens saetter-nisse, eller bedre: en diabolisk korrekturlaeser f r a f ~ r Gu- teilherg. Titivillus h a r til opgave a t optegne alle de ord, soin sltri- verne udelader og alle de salinevers, 1tlerkeize spriiiger over. H a n h a r altid travlt. Tusind gange olm dagen fylder h a n sin szlt med glemte o ï d og vers, ja selv stavelser forsmår h a n ikke. De bliver gemt. På Dommens Dag hentes de frem. De bliver kaslet i vaegt- slialen, den der synker ned mod fortabelsen. I den anden vzgt- skal lzgges de fejlfrit skrevne og sungne ord og vers.
Skriveren af Ahsalons privilegium for Roskilde Mariakloster h a r sat Sitivillus i :arbejde. Mel1 ikke blot med glemte od. Der er andre fejl i privilegiet. Vi retter n u vor oprnaerksoinhed inod denn. Vi vil igen se med nutidens ojiie.
De anlier, der k a n rettes mod diktaten, er i vi~rkelighecleai for intet a t regne mod de besynderliglieder, der viser sig ved en izcermere lselragtning af ~ k r i f t e n . ~ E t enlielt traek h a r tidligere vzeret freinme i diskussionen. 'vVeeke gjorde opmaerksom p 5 skri- verens anveilcleilse af ligatureil Denne ligatur findes fire gange i privilegiet (linie 13, 2 1 og 22). Weeke påviste, a t den var blevet opfattet forkert i det allersidste ord. Dette ord, collaudant er skre-
Atlas nr. 2.
264
Niels Skyum-Nielsen.vet collaudaflt. E t overflodigt t er tilfejet efter det fuldt tilsitrzk- kelige
fl.
ICroinail aiviser tanken om, at denne rnislorståelse af ligaturen skulle kunne betyde noget i argumentationen for eller imod ægtheden. Alene e r denne nii~sforståelse naturligvis heller ikke a f g ~ r e n d e . Men deal f ~ j e r sig ind i billedet af en hel r ~ k k e inistænkelige trzek.N-ligaturen er ililie den eneste bogstavforbindelse, der an- vendes i originalen. Der findes rudimenter af den gamle ct-ligatur. ct skrives i Absalons privilegium ined de to bogstaver adsliilt. Doq drejer overlængden på t til venstre ned mod c som en re~st af deil gamle bue. I denne form forelioinmer et-forbindelsen fire gange i vort privilegiuin (linie 3, 6 og 2 1 ) . 1 tre af tilfaslaene er t skrevet i eet peniiestrag. Eli lille tvzrlbjællie genneinstreger t på liejde med overkanten af c. Helt anderlecles Preintrzder ct-forbindelsen i det fjefrde eliseinpel. Det står i linie 6, i orde~t resurrectioi~e. Her er t skrevet sotin det lave t uden overlængde. Deli lange t v ~ r b j æ l k e og den smalle begyndelse på rundstregen har det lave t's karak- ieristiske t r ~ k . Dette lave ,t findes i hver sztning i privilegiet. Det er alinindeligt og let forståeligt, og det er i resurrectione slirevet tydeligt og klart. Tiltrods herfor har skriveren ikke givel sig til- freds. Over det lave t h a r haal på er1 klodset måde tilf0jet en over- lzngde, der drejer ned inod e. Rettelsen h a r intet praktisli formål. Dten er ikke gjort for at lette forståelsen. Men den er ikke gjort uden hensigt. Den vilser, at skrivereir h a r anstrengt sig for at give skriften et bestemt præg.
Vi h a r fundet eE spor. Undersegelseri går videre ad denne bane. Skriveren h a r også ensket at anvende et garnineldags hog- stavtegn:
e,
det sakaldte e caudata. Denne cauda under e er en rast af et underskrevet a.I
håndskrifter fra 5. århundrede kan man finde a og e i ligatur, men efterhånden reduceres a til den lille hale under e.e
represeiiterer i middelaldereil de antikke diftonger ae og oe. Disse diftongiske langvokaler var allerede i senantikken monoftongeret til langt e. I skriften bevares de, langsoint for- trængt ferst af f , siden af e. Hejdepunktet for anvendelsen af e caudata ligger i tiden fra midten af 11. til slutningen af 12. år- hundrede. Hvad udbredelseil angår, nåede det aldrig at få indpas i diplomer fra svensk og finsk område.' Det foreliominer derimod i danske diplomer, således i de to originaler fra Erik Emunes ogManiicl de palkographie par Mani-. Prou, 1910, s. 157-58. Grundriss d. Gcschichts\visseiischaft I: 1. B. Brelholz, Eateiiiisclic Pa150graphie3, 1926, s. 91. M. H a m m a r s t ~ o m , Glossarium til1 latiilslra medcltidsurliunder, 1925, s. 22. Paul Diderichscn i Acta philologica Scandinavica XII (1937-38) s. 136, 137.
Absal0115 privilegium f o r Hosliilde Mariakloster.
265
Erik Larns tid.' Eildclig findes e caudata i vort Albsalonprivile- giuin.Dcr var her god brug f o r det. Det sliulle, oiii det anvendtes korrekt, aiibriiiges tolv steder. Endvidere ruminer privilegiet to ord, ecclesie og e c e l e ~ i a ~ t i c a , hvor det fwrste e hyppigt, omend fejlagtigt, forspiles ined cauda. I Ahsalonprivilegiet fisides e cau- data ni1 hverkcii tolv eller fjoi-teii gange. Man. in5 riaturligvis også
give skriveren en vis margin. I Erik Lains ~ ~ i g i i i a l d i p l o r n for Skovkloster mangler q saledes i et par ord, hvor inan liurine vente det. Fejlprocentera er for at v z r e nwjagtig l!2,9. Vi giver skriveren af Absaloiis diplom e n lignende margin. Vi venter e caudata li eller tolv gangc. Ikke engang dette slår til. Vi må saelte lordrirag- errie meget længere ned. e eaudata findes k u n to gange. Det er unzgkelig påfaldeilde: k u n to eksempler af ti eller tolv niulige. Vi tager de to ord, hvor q aliveilcles, i ujesyn. Det forste star i linie 4: hfarie. Ordet star i genitiv,
c
er brugt rigtigt. Marie har et attribut: saiicte. Her mangler cauda. Slirivereii h a r ~jeiisyillig ikke vaeret klar over, at genilivs-e i feiniiiiii~nln allid skal udstyres med hale, hvadenten det afslutter et substaiitiv eller et adjektiv. Detie viser, a t haii liar savilet deri iliest elernentzre viden oin anvendelsei~ af tegnet. At delte cr rigtigt, bevises uoinstodeligt ved en betragtning af det andet ord, hvor skriveren h a r brugt e caudata. Det findes i devotioncformleil. Den lyder: n o n humaaiis niel-itis. sed diuiiia in inq ordinante gratia. Deil tanke, der mere eller inindre bevidst ligger bagved, er folgende: me ender på e, udlydende e skal have cauda, altså skal ine skrives ille. Dette er forrykt. Det leder direkte til c11 do111 over Absalonprivilegiet: der er noget hmjst fordægtigt ved deliile » origiiial» .Arguilienteriie hober sig op. Svare fejl er blevet påpeget, både i form og indliold. Deil h ~ v d v u n d n e opfattelse bestemmer Absalonprivilegiel som et autentisli originaldiploin. Denne opfai- telse lader sig n u vailslteligt opretholde. Arguinentatioi~en er imid- lertid ikke f ~ r t til ende. Der inaligler et led i bevisliaeden. Detie sidste argument e r det afgc~rende.
Privilegiet e r forsynet med underskrifter. Olni disse h a r både v. Buch\iraPd og Arthur Iioeher ytret sig. Underskrifterne er alle skrevet af deli sainme hiind, som h a r skrevet teltsteli. v. Buclimald linder, a t dette er et indicium 1 in o d, Knchen-, a t det er et indi- ciuin f o r ~ g t h e d e n . I<oelier begrunder sin an~skuelse. Han hen- viser til nyere diplomatarisk litteratur. Qswald Redlichs »Prilvat- urliiinden) b a r s ~ r l i g interesse i deiiiie sainmelihaeiig. Kmher for- står Redlich således, a t hari fastslår, a t egenbmdighed i under-
266
Niels Skyum-Nieisen.skrifter er en undtagelse og i grunden fremmed for 12. arhun- dredes privatdiplomer. Redlichs beinaerkninger orn dette spgrgs- inål lader sig n u ikke tolke så ensidigt, l so in Kocher gor det. Red- lich frenlhzver udtrykkeligt, at enkelte bispediplomer i 10. og 11. arhundrede begynder at ~tdvise e g e n h ~ n d i g e underskrifter.
I
12. Arhundrede optraider underskrifter af både biskopper og kanniker i privatdiploiner. De egenlizendige signaturer fortrzenges siden langsonit nf seglet, der overtager undenslarifternes rolle som ga- ranti for a~~teiitieiteten.~Såvidt det udenlaiidslie materiale. Hvordan med det danske? F r a dansk oinrade liendes tre originaldiplo~ner fra lideil 1085-1310, der bzerer underskrifter elPer subscriptionstegn. Det fnrste er f r a 1245 og stammer fra Ribe.' De to andre, hvoraf det ene har subscriptionstegn, det andet inders skrifte^, er begge ro- ~kildensiske.~ Dette sammenligningsmateriale: er ~piii~kelt.
Der
ligger mangeår
melleilz det tidspunkt, hvor Absalon udstedte sit privilegiuin for Mariakloster-et og den forste forekomst af et origi- naldiplom med underskrifter. Alligevel har de tre originaler betyd- ning. Det skyldes, at deres vidnesbyrd er entydigt.I
alle tre til- faelde er signaturerne egenhzendige. De tre originaler viser således, a t egenhaendigheden fastlioldes i danske diplomer, selvom den er i tilbagegang i udlandet. To af de tre originaler, der har egen- hzndige signaturer, h ~ r e r hjemine i Roskilde. Her videreforer inan tydeligt ilok t r a d i t i ~ n e n . ~ Det er klart, at netop dette forhold betyder noget for vort privilegiuni. Jeg minder oin, at det er ud- stedt af en Rosliildebiskop til et roskildensisk kloster.Der er et andet forhold, man m2 tage i betragtning, når det galder spergsiriålet oni egenhrendighedcn af tinderskrifter. Det danske privatdiplom er fra sin f ~ r s t e fremtræden med ærkebiskop Assers priviilegiurn af 1133 og frem igeniieiin århundredet stærkt påvirket udefra. Monsteret er fremfor alt de pavelige privilegia og litterae. Dette stærke indslag fra de pavelige buller viser sig tyde- ligt i Sbsaloils diplomer, både f r a hans tid soin Iliskop af Roskilde
og
soni ~ r l i e b i s k o p af Lund. E t par enkelte kïaeli skal lier frem- limes. E n del af Abisalons diplomer rummer en adresse, der er stilet til en snzvrere kreds, som regel privilegiemodtagerne. Denne afgrænsning af modtagerkredseli er henlet fra d e pavelige privi----p
-i Osmald Redlich, Dic Privaturl<undeil des hlittelalters (- Urknnde~i- lehre von W. Erben, L. Schinitz-Kallenberg u. O. Redlicli III), 1911, s. 95-96.
Atlas nr. 32.
"b. mr. 63 og 489. Nr. 63 er el Itongediplom. Men det er skrevet af en af Roskildebispe~is skrivere og omhandler et roslcildensisk anliggende. Jeg agter ved lejlighed a t behandle det mere uclf@rIigt.
Absalons pri,vilcgiuin for Rosltilde Marialiloster.
267
legia.
I
ikhsalons ovrige diplomer, d e r e r rettet til almenheden, By- der salutatio i fem af seks tilfaelde i n perpetuum. Denne salutatio er lånt f r a det pavelige privilegium majus. I Absalons diplom for Esrloin liloster findes netop denne hilseformeli. Intet andet ehhsa- loizdil>lom st&r vort privilegiuin s å ~iaert som Esroinprivilegiet.Pai
grund af slirlveïeil~ skodesloshed er salutationen sprunget over I vort païvilegiuni. Den k a n restitueres. Diktatfaellesskabet med Es- romprivilegiet gor det sandsynligt, a t den h a r lydt in perpetuum. At denne hilsefoi-inel er så almindelig ilidenfor Absaloi1diploinerne,c.1- liun en yderligere stotle herfor.
Corroboralio indlecles i vore privilegiuin nied ordene: Ne qua igitur ecclesiastica. secularis ue persona. Denne indledning er, med e n zeildring af Si til Ne, overfart f r a sanctionei~ i del pavelige pri- vilegium majus.
Det er vig8igt a t nnzrlie sig, a t de indlån, der her har v ~ r e t genstand for omtale, ililie stainmer fra de pavelige litlerae. For- Isilledet e r en niideil kategori af pavebuller, privilegium inajus. Nelop dette betyder noget: det store privilegium b a e r tinder- skrifter af patreil og af liardinalerile. Under beizsyn til den s t z r k e ii~dflydelse, der spores inderifor AbsaPondiploiiierne f r a formlerne i det store privilegium, har det interesse, hvorledos det forholder sig ined egenhaendighederi i disse store pavelige privilegier. H 8924 offentliggjorde Bruno Katterbacli og W. hl. Peitz en studie herom.' De brad med de resultater, forskningen var nået frem til indtil da."e godtgjorde, a t pavens og kardiiialernes irnderslirifter, på ubetydelige undtagelser n z r , allid under velisle~ide foraner var egenhaendige.
Det er indlysende, a t sporgsmiilet om, hvorvidt e& rosliilderi- sisk diplom med Absalonz sol111 udsteder lian ventes a t h z r e egeii- haendige underskrifter eller ej, nu kun k a n besvares i een retning. 'To linier kryd~ses. PAvirkniiagen udefra og den hjemlige tradition i n ~ d e s . Begge linier leder frem til en klar forståelse af, at det eneste sandsynlige er, at underskrifterne h a r vaeret egenhaendige. Samtidigt er domineri keldet. Det resultat, som prmelsen af de enlielte sliriftlrzli h a r fort frem til, bekraeftes og bestyrkes: Ahsa- Ions privilegium for Roskilde Mariakloster k a n umuligt være en original.
Vejen ligger n u åben f o r deil iiaeste slutning: a t vi h a r a t g m e med en forfalsknirig. Privilegiet fremtraeder soin eil original. Men er det ikke. Altså, liunne man konliiludere, er det ilonnelt set en forfalslining. Detie viile dog vcere e n forlia~stet slutning. Hnd-
Miscellanea Francesco Ehrle. Studi e testi XL (1924) s. 177 ff. Grundriss d. Geschichtswissenschaft I: 2. Urkuildenlehre von K. Shom- men u. L. ,Schniitz-Iialleilberg2, 1913, s. 93..
268
Niels Skyum-Nielsen.holdet er zgte, det er påvis<t af Kmher. Det er herefter variskeligt eller rettere umuligt at se motiverne til a t give privilegiet en for- falsket forin. Der er i virkeligheden også en forklaring, som er langt inere sandsynlig: at Absalons privilegium er en skinoriginal. Denne karakteristik betyder ikke, at der er nogetsomhelst uægte ved privilegiet. Skinoriginal bruger jeg som den danske betegnelse for den art af kopier, der i tysk fagsprog hedder Nachzeichnung, det Franskinzndeiie kalder copie figrirée, Italienerne copia imi- tativa.
Hermed er kiiuden Ilost. '4\14i11e besyi~dserligheder i privilegiets ydre og indre forin finder en naturlig forklaring. ~ k A v e r e n - h a r haft selveste originalen liggende fora11 sig. Han har imiteret den træk for t r e k . Herfra har lian hentelt den gamineldags jhd-ligatur, bogstavforbindelsen ct og det e caudata, som han har kludret så forfaerdeligt med. Sliriveren, der nu bedre kan betegnes som a l - skriveren, har anstrengt sig mest med imitationen i de allerf0rste linier. Netop lier findes e caudata. Den store st-ligatur forekoin- mer ligeledes kun i de f ~ r s t e linier. Også det ejendommelige, d, der har en kraftig fortykkelse af overlaengden,' optraeder kun i begyndelsen. F r a linie 5 forsvi~ider e caudata og det maerkelige d. Med linie 7 opgiver afskriveren den store st-ligatur. Også i an- vendelsen af forkortelisestegnene spores en forandring. De for- e n k l e ~ tydeligt henimod slutilinigen. Det er, slo,m om skriften ud- vikler sig linie for linie. Forvandlingen af skrifttegnene, en are- lang proces, er her så at sige koncentreret på et enkelt blad. Dette er naturligvis en fiktion. Den skyldes, at afskriveren efterhan- den er blevet sk0deslcls i sit forsclg p; a t imitere originalen. Hans egne, moderne ski-ivevaner slår linie for linie stzrkere og staer- kere igennem.
Dette forhold har sat sig et andet inaelrkeligt spor. I linie 1-2 findes de svsere konstruktionisfej~l, der odelaegger teksten.
I
linie 5-6 opiraeder dernaest en almindelig afskriverifejl. Ordet ciuitate, der står på linieovergangen, er ved dittografi skrevet ciuiluitate. Disse fejl i indholdet forsvinder efter linie B. I resten af diplomet er det lykkedes afskriveren at praestere en fejlfri gen- givelse af teksten. Samtidigt, netop f r a lin~ie B, indtræder sle- seriet i imitationen af skriften. Dette ejendommelige skifte viser, a t afskriveren har haft vanskeligt ved at dele sin opmaerksomhed ligeligt mellem forni og iildhold.Eftertegningen af originalens skrifttrzk er skyld i, at bog- staverne har et så m ~ r k v z r d i g t udseende. De hælder snart mod venstre, snart mod hejse. Bogstaverne er ikke blot blevet vinde og skæve. Snart sterre, snart mindre vidner de om afskriverens
Absalons prixilegiuin for Rosltildc hlarialtloster.
269
krampa.gtige f o r s ~ g p å a t beherske et skrifisyste~ni, der faldt ham unaturligt.
Alt fiiadelr e n forklaring. SubscriptionsPislen er e n efterlig- ning af vidnerne5 egenhzridige uiadei.islirifter efterfulgt af et til- læg om, a t illange andre vidner h a r overværet haiidliiigeii, inen ikke sigilerel. Uiiderskrifter3ile viser et par saercgne traek. Det store
E
skrives i teksten p i en bestemt inådc (linie 2 ) . De tre t v ~ r - streger forbindes af e n let slynget linie. Sainine foriii liarE
i abbed Simons uiiderskrift. I Isaks og Walters underskrifter erE
helt aliderledes. Deri midteusle tværstreg daianer her oje med den ovcrste. Walters Ego er endvidere skrevet ined et g af en afvi- gende type: den iledre bue udg&r f r a hovedets liojre side, mens dette ikke gaclder noget aiidet af de mange g'er, der findes i pri- vilegiet. Disse saeregenhedeu er uden tvivl et g e i i s k ~ r a1 den ycr- sonilige liiiief~riimg i Isaks og Walters underskrifter, sona de fandtes i originalen. Sadaline afvigende træk fiiides iklie i abbed Simons underslirift. Det e r fri~stende her at minde o m Kochers teori: at abbed Simon h a r dikteret privilegiet.' Er diktalorera og dela opriradelige skriver af privilegiet en og samine person, abbe- den fra S o r ~ ?Absalons privilegium f o r Mariaklosteret h a r i den os forte- liggende skikkelse baret et segl. Kan en eopie figurée vaere be- seglet? Ja, det e r ikke ualinindeligt. Seglet, der hzftes p å skin- originaler, ka11 vacre en a f s t ~ b n i n g af udstederens segl. Det lian o g s i v z r e inodtagcreiis elPer tredlieiriaaids segl, såfremt den p5- gze-eldeildc h a r foretaget eller ladet foretage kopieringen og n u ga- ranterer for ægtheden ved a t besegle liopien.Wetop det forhold, a t vor kopi er beseglet, viser dens szrslilliiig sammenlignet med et andet Absalondiploan, der er bevaret i perga~nentskopi.~ Mod- tagerne er her som ved vor eopie figurée s~strenie i Roskilde Ma- rialiloster. Kopien er efter Repertoriets oplysninger tagetomkring 1400,4 måske er deri snarere f r a 14. århundrede. E t ;blik på deniae sene pergameritskopi elr tilstraekkeligt til a t konstatere de store forskelle i forhold til vor liopi. Ikke blot er ethvert f o r s ~ g p; a t imitere originalens slirifttrzk opgivet. Selve liopiens form, et af-
'
Scaiidia 11, (1929), s. 76. Diklator og skriver e r ofte sainine person, cf. H. Bresslaii, Kandbuch d. Urkundenlehre II2, (P931), s. 539, nole 3.O. Redlich, Privaturliunderi, s. 149; A. de Boiiard, Mailuel de diplo- matique, 1929, s. 186-87. En eopie figurée fra Utrecht, tegnet 1177 eller senere efter c11 original fra 1622 116 og med et eftergjort segl vil blive publi- ceret i Dipl. Dan. I: 2.
Rigsarkivet, Roskilde Frue Iilostcr.
Repertoriiiin diploinaticum regili Danici medi~valis, 1894, 1 udat. ilr. 39.
270
Niels Skyum-Nielsen.langt, ret smalt pergainentsstykke, beskrevet parallelt med lang- siden og omsluttet af brede rande, fremstiller en helt anden diplom- type end vor skiiloriginal. Deniae sidste er beskrevet langs smal- siden, et traek, der yderst ude stammer fra papyrusbreve.' Videre mangler den i lighed med de zldste danske originaler en rand foroven og til siderne, også et saerkende for gainmeldags diplo- incl-. Vigtigst er det, at pelrgan~entsliopien fra henimod 1400 e r ube- seglet. Den er retligt set aldeles vzrdilos. Vor copie figurée h a r derimod haft sin betydning, hvis segl den end har Isåret.
Hvilket formal har skiiloriginalen da tjent? S p ~ r g s i n i l e t er let at besvare. Den har fungeret som vidisse. Man n16 her tage i betragtning, at den egentlige vidisse, der ii~deliolder det diplom, der skal kopieres, indrammet af udistederens vidimationsforinler, ferst dialiliede op i inidten af 12. århundrede. Under veksleilde foriner vandt vidissen langsomt frem i udlandet i de fulgende år- tier.' Forst i 13. århundreide blev den almindelig.
Et
sporgsrnil står tilbage, det sidste. E r det muligt at datere vor copie figurée?Terminuis ante quem ligger fast: 4259 9. september. P& deiine dag vidimerede Jakob Erlalidsen privilegiet.
X
vidissen genfindes diktatfejlene f r a skinoriginallen. Denne sidste har d a foreligget ved vidimationen, den har eksisteret 1259. Termiriiis anie guem lader sig diyde laengere tilbage i tiden. De ferste danske vidisser staininer fra 1245. Vidisseil havde da i sin fuldt udviklede form vundet udbredelse i Danmark. Dette fremgår af, at den 1245 an- vendes både i Ribe og, hvad delr h a r særlig interesse, ogsa i Ros- Skinoriginale11 er som diplomtype vidisseizs forbher. Det er ikke sandsyil~ligt, at et roskildensilsli diplom er bievet kopieret efter den foraeldede metode på et tidspunkt, livor den moderne, mere betryggende vidimationisform var traengt igennem. 1245 bliver efter. det her anfulrte terminus ante quem foir vor copie figurée.Albsalons privilegium er i sin originale form udstedt inellein P164 og 1178. Aret 1164 danner fulgelig terminus post quem ogsa for kopien. Mulighederne for at skyde tidsgrznsen længere frem er kun sinå. E t forsug skal dog geres. Iiopien er taget efter, at e caudata e r gaet af brug. Kan vi fastsaette tidspunktet herfor? Det er ikke det, materialet svigter. Yderligt f å originaldiplomer er bevaret fra Danmark f r a tiden f ~ r 1250. Langt storstedelen er til- med fra årtierne opimod dette år. Ingen original er bevaret imel-
Cf. Schmitz-Kalleiiberg s. 84.
O. Redlich, Privaturkunden, s. 146; A. de Bouard, Manuel, s. 176-77. Ribe Oldemoder, udg. v. O. Nielsen, (1869), s. 4 0 4 1 ; Atlas nr. 30.
Absalons privilegium for Roskilde RIariakloster.
2.71
lein 1140 og slutningen a f århundredet. Kopih~gerne lader os ogsa i stikken. De rniddellalderlige afskrivere erstatter overall det gam- meldagsq
med e. I denne situaliun f å r vi e11 uveiilet hjelp. Det e r f r a skrivereil af Ri~igstedbogen.' Jeg kalder den uventet: enhver, der h a r hesl~eftiget sig ined de diplomer, h a n h a r overleveret os, vil vide, hvor ringe hans afskrifter er, ringere elidog eiid Hams- forts.Skriveren af Ring-tedbogeii bruger E, undertiden a, for ah
hetegne diftoligcrne. Deltte p r h a n allevegne, hade i diplonier fra 12., 13. og 64. arlitindrede. Uiider lieilsyia hertil har det I>etyd- ning, a t et andet bogslavtegn en s j ~ l d e n gang dukker op. Det er e eaudata. Dct findes een eneste gang i et liongediploaai: i ordel sYlue."'To andre gniige h a r det i sainine diplom formen syluz. Dette viser, a t e caudata eir kornnlet med i sylug vecl et slulilpe- Irzf. Diplomet e r udstedt 1164. Denize i-oreliornst af tegnet, hvor isoleret deil end er, giver os ret til a t slutte, a t e cnudata an- vendles i det originale liongediploin af 6664. Dette er det sidste eksempel p 5 brug af tegnet i et kongeligt diploin. V i vender os til privatdiploireerne. Absaloliprivilegiet for Maïiak1oste~e.t er tid- ligst fra 1164. Det liaï i sin originale skiklielse haft e eaudata. Det er langtfra det sidste private diploin, der anvender deite bogslav- legn. E t andet Absalondiplom stainmer f r a åieiie [1177-1178].' OverIeverii~,"sgr11nd1aget er soin f o r det fmlgende diplom
Ring-
sltedhogen. Også dctte Ahsaloiidiploin h a r solli original hakt e eaudata. Det e~ phny et enlielt ord, condignq, der sikrer os dei~nie viden. Det n x s t e cliploin, der ligesom ved en uagtsoinhecl fra sltri- verens side r ~ b e r ror os, at del i sin originale form h a r haft det her oin!harzdlede lsogslavlegn, et privilegium f o r Ringsted kloster f r a tiden [l192-1214l, uclsledt af Peder Suneseii af Rosliilde, Iiar ordet diocqsis."ette er det sidste Roskildediplom, hvor tegnet fore~koiiirncr. I ~ ~ k e b i s p e d i p l o m e t er der senere spor, inen det h a r iniiidre interesse i denne saminenhaeng.Denile ui~ders@gelse e r ikke uden betydning for dateriiigeia af vor copie figurée. Kopien er taget, eiter a t e eaudata er gaet af brug. Det anvendes i et Absalondiplo~n af [1877-11781. Volr skinoriginal e r da inuligvis blevet kil efter denne tid. Terininus
Rigsarltivet. Top. Sainl. p. Papir, ?Labsiarder, »Diplomatarium Ring- stadcnse>).
"Ringstedbogen s. 15 f.; Danische Bibliolhek ( 1 7 3 8 4 3 ) III, s. 133 f. Ringstedhogen s. 14-15; Danische Bibliothelr III, s. 136-138. Cf. Lauritz Weibull i Scandia XIV, (1941), s. 68. Lauritz Weibull har bestemt privilegiet som en modtagerudfarrdigelse. Dette v e d r ~ r e r dog kun diktaten. Om diplomets ydre form, der alene har interesse hcr, er dcrmed intet udtalt.
272
Niels Skyum-Nielseii.post quem synes at kunile rykkes lzengere frem i tiden. e caudata bruges i et Roiskildediplom fra årene [1192-12143. Endnu 1192 h a r det fundet anvendelse i Roskilde. Skinoriginalen er da, om inan tm- drage en sådan slutning, skrevet efter dette tidspuiilit. Med alt forbehold skyder jeg graonseai frem fra 1164 til 1192. Så- fremt begrundelsen kan holde, er vor copie Sigiirée tegnet i den senere del af periode11 1164-1245.
Denne antagelse far nu en kraftig s t ~ t t e P et beistenit sprog- ligt fænomen.
I
dispositio forekommer stednavliet Hoifwum. Så- fremt kopien var f r a 12. ai-hundrede, måtte man vente dette navil stavet med uu eller vu. Skrivemåden fw for halvvokalen v er fremmed for tiden for år 1200.' Iiiopien er da rimeligvis gjort efter dette år. Origiiialen lian ikke have haft stednavnet i den foreliggende form. Afskrivere giver ofte de stednaviie, de er folr- trolige med, deres samtids sprogdragt. Dette er sket i vor copie f igurée.Stediiavnets for111 og forekoinsten af e caudata viser i samme retning. Bogslavets udbredelse og forsvinden peger inod at hen- Izegge skinoriginalen til tiden efter å r 1192, mens skednavnet Pien- viser den til tiden eftelr 1200. Vor copie figurée er da efter alt at dermme blevet til mellem 1200 og 1245.
For
at
resumere:Absalons privilegium for Roskilde Mariakloster e r ikke en original, men lieller ikke eii forfalskning. Det er ægte uden at v z r e autenitisli. Det er eri copie figurée, en skinoriginal, hvis op- gave har vzeret at fungere som vidisse. Kopien er udf01-k iinellem l164 og 1259, formodentlig ilaormere bestemt mellem 1200 og 1245.
Absalons privilegium for Marias~strene i Roskilde kan ikke laengere betegnes som det ~eldste á original bevarede privatdiplom fra Danmark. Denne plads tilkommer zrkebiskop Ahsalons mandat for gråmunkene i Nydala kloster. Privilegiet f o r Maria- klosteret er derimod den ældste danske copie figurée, den ferrste, der er påvist i Skandinavien.
Niels Skyum-Nielsen.
Den er endda u s ~ d v a n l i g tidlig f o r den fmrste halvdel af 13. å r - hundrede, hvor vor kopi må vere gjort. Jeg sliylder dr. phil. Kristian Hald tak f o r disse oplysninger.
