SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

PBuraBismens

g r ~ n s v r .

Et studie i borkiaringea-

p2

dansk-tyske kogflllcte-

E

Slesvig,

Som samfundsborger har historilceren en ideologi som nodveaadigvis m i give sig til kende E forskningen - implicit eller eksplicit - afizngigt af ambitionerne.

Historien er uadskillig fra historikeren, som det hedder i et velkendt citat.

K

historieforskningen betragtes objektivitet som uopnieligt. Men sigtet skal v z r e indstillet p i objektivitet. Fo-sslteren bor bestrzbe sig

pa

att vzre upartisk. Samtidig erkendes vzrdiforestillingernp,s betydning. So f s r c k e ~ e med den ambition ;at vzre upartisk kan ved studiet af samme objekt komme frem til1 uforenelige forklaringer g i grund av forskellige udgangspunkter, forskelige vzrdiforestillinger.

B pluralismens tegn accepteres forskellige forklaringer s2 lznge de kan fores tilbage til vzrdiforestillinger, der ligger udenfor det snzvert faglige milj@. Men es en sadan holdning acceptabel? Man forskellige forklaringer vzre lige gode? E r det ikke nodvendigt at sztte en grznse for, hvor uforenerige forklaringer der kan accepteres?

Med udgangspunkt i historieskrivningen om Slesvig er en af hensigterne med denne unders~gelse at argumentere for, at visse forklaringer er viden- sicabsteoretisk "rigtigere" og ""rmeligese?' end andre. At valget er faldet på Slesvig for at illustrere denne problematik eller rettere sagt p i historieskriv- ningen orn Slesvig,

p a

forklaringerne p i forholdet mellem Danmark og Tyskland, har flere irsager.

For det fsïste er hensigten at analysere historieskr4vningen pi et centralt område E dansk historie. For det andet er historieskrivningen om Slesvig et udmzrket eksempel pi vzrdifosestiBPingernes betydning i forskningsprocessew

.

Forskellige nationale tilh@rsforhoPd har sat deres przg p i forklaringerne. Men skellet g2r ikke kun mellem forskellige nationale forklaringer. Ogsi aneljern nationale forklaringer

p i

den ene side og sociale og @konorniske p& den anden

777. side gar et skel, et skel som kan &res tilbage ti1 v~rdiforestillingerne. lrllige er vasdiforestilliwgerne i historieskrivningen om Slesvig ikke skjulte. Visse hzndelser og udviklinger appellerer i h@jere grad end andre til borsPtereaas

eller samfundsgrupper Forholdet mellem Danmark og Tyskland er, hvad det siesv~gske sporgsmil angar. kantet med ltonflaltker Vczrdiforestsllnngepne udenfor det snzvert faglage m ~ l j f l r z d e r derfor irydelagt frem n denple hastorne- Iorskning

Begrebet konflikt har a hverdagssproget flere forskellage betydninger Det kan v-re en veroal konflikt fx mundhuggeri eller skzndeïn. det kan vzre ep @kenomisk konfl~kt fx lock-sat, strejke eller boykot. eller det kan vzere en fyslsli konflnkf. fx. k a g At der rader konflski mellem to parter betyder derfor n@dvendigv~s heller ~lcke, ai der foregir scamphand8inger Der kan blot dreje srg om fjendtlige BsoEdnlnger melrem parterne. der gaver sig udtryk n verbale uoverensstemmelser. Deflnatnonen pi kooaflikt udgir fra, at m~aidst to parter har uforenelrge antereaser

9 v a d g-Ides Soshoidet mellem Danmark oc9 T;dskland i det s l e s v ~ g s ~ ~ e

spazlrgsmaia4, kan man fra midten af 1800-tallet og

106

ar fremad tale om eaa permanent kon4aHct med varlerende Intensitet, en konR11ct som i vasse slkuatio-

ner ksT itamphandlnnger KonS4aktobjektet var Slesvag Begge staieï gjorde terrntos~elte k a v p i omridef. krav som var modstrndende Befolknnngen a

~andsdeien var 1:gekedes splntlet. Nogle ~ n s k e d e samharighed med Danmark, andre med Tyskiand.

Da hensrgten er at analysere vardiborestill~ngerïnes betydn~ag for folklaranger

p&

Econflnkter, er det af arbegdsmzssrge grunde fuldt ud mulrgt as S e g r ~ n s e 8sndersGgelsen "ol blot at omfatte nogle enkelte konflikter, uden al det far prznc~paelle konseIi\~enser for psob4eslstslBingen

H 811 blev Ejderen fastlagt som grznse melkern Karl dem Stores magtornr$.de

og den danske konges nge Senere blev S%esv~g - omradet fra Ejderen i syd trl

KongeAen 5 m r Q - udsk~It som et se9vstzncE~gt hertugd~rnrne 1 midten pa ISDO-tallet f ~ k de holstenske grever en s t z r ~ magtposition r, Slesvig og srlirede s ~ g forbandelsen mellem de to heatugdGrnmer Slesvig og Holsten Forholdet melem Danmark p i den ene sade og Slesvsg og Holsten p i den anden kunne Ingnes med en personalsenson

'd de folgende Arhundreder blev hertugdommernes fzl%esst>re fors~nzt Msdszetn~ngerne mellem den danske konge og hertugen al Gottorp h@rte tal dagsordenen Ved den store nordiske krig I begyndelsen

pi

9780-talset blev dele

af Slesvig nnddraget under D a ~ m a r k 1 adrnnnistrat~~~ henseende skete der imsdiertad ingen storre iorandnng Hertugd@mmernes szrsealirng pA det skae- temzssnge, jurrdnske og forva!tn:ngsm~ssage omrade forblev r~talct. De dan-

nede en helst@bt @l<onomnslc reglon mellem Rongeiec i ord og Elben I syd.

I

kdvandet p i napoleosskr~gene voksede nat~onalisrnen frem R ~ n d t om e

Z u q a Caemf@rte lorskellnge Selolkningsgrupper krav p2 oprettese af natao- nalstater Saledes blev Holsten r

B815

medlem ad Det tyske Forbund, mens Slesvag Btom 111 al s t i udenfor Adsklii~ge n b i d e SLesvig og Holsten ganskede midlert tid en fx1Bes iorfatnsng og Slesvigs optagelse "et tyske Forbund.

i 3annriark var &i- ikke interesse for en nwmere ailknyinii~g rnellcrri de ;o

hertugd@rnmer. Derimod ~ n s k e d e man en fzTEes forf':iri~irrg for Dananark og Slesvig.

Med den europziske ret~oEv.t?onsbev~gelce i 1548 tilspidsedes de naiioraaje og politiske forhold i det dcnske monarki. h4an antog med de nationalliBena!e

I spidsen e n f~1Ees forfatning for Banmark op SEesxjig. Nzsten samtidig udi@stes en sles11ig-R01s,tensia opstand. Ledelsen af drizne opstand kixvede en iazrriaere tllknytnix~g eii Tyskland og de nationale rnods;zeturinger tilspidsedes derined hor alvor. Mellem parternes krav "Dannzark t41 Ejdere-r" og "Siresvig-Hiolsien til Kongeien'~ syntes intet Itom;rornis maligi. og udgangen blev en vatbnet konflikt.

Fwst i, 1852 naede parterne til ezr overenskomst. Siesvi,g mitte ikke inkorposeres i Danrnerk og ikke knyttes nzrmere Koageriget end Eioisée~z. Dermed a7ar det sat en hindring for en fziiss densk-slesvigsk forfatning. Danmark gennemfsrte imidlertid de sakaidte sprogsreskripteï, der $1 a betod, at skolesp:oget

I

deie af S!esvig skulle vzre dansk. Disse resktripter vakte

aneidaask.e reaktioner i Tys;cland og blal~dt den tysksindede del af befo'ilmin~gen

P hertugdBmmerne. Modszrni~gerne mellera de nationale grupper i hertugdo- merne voksede, og den poiiticke ci1:uation tikspidsedes. i 1863 foss@gta dea danske regering at Iose problemet, idet man gav SLesaig en szrsfi'?iing i ICongeriget: hvilket irnidlerti8 ikke var i ovesenss.sem$iie1se n e d overeélskoms- ten fra 1852. Og da en dansk-slesvigsk Fzllesfor-fatcing senere ~ndercklevdes, vakte det vokdsornme protester i Tyskland. Preussen krwiede tL8Sageicaidelse af denne LzeEiesforfatning. hvilket Danmark nzgtrde at g i x e d ti!. Resulia'iet blev en ny krig

i

1864, hvor Precssen og @strig efter kort tid stod senr sejrho,rrer. Grzasen ~nelFem. D a - m a r k og Tyskland blev flyttet mod nord: til Xonge5e;k.

j

I866

underskrev @:rig og i?ie~scen en fredstraktat, soir, idlige 5 e r ~ r t s Slesvig-I-Idsten. I denne t r a k h i iradf~rtes en paragraf 5 med fwlgende orklgd: "befolkningen f de nordlige distrikter af Slesvig skal afctis til E , a n n a ; ~ . n,$r

de veci en

fri

afstemning tiikendegiver Onske: om at blive fo-enre;: rraed D a n m a r ! ~ . ' ~ AdsklLlige

ir

$rem i tiden kom denne paragraf af bestenirile danskhedens ~ o l i t i k . Den indgav h i b ozn eg. genforening med D ~ n ~ x a ï i * ~ . pireussern vhste Imidlertid iu~gen interesse for al opfylde paragraffen, og

i

18'70 Flev den o p k m e t . Dermed fandtes der ikke Izngere noget formelt ie?sgrunc"liag for at krzve Slesvig iiibage

:El

Earnmark. Mern dansksi,wdude befoLHáiiilig accepterede ingenlunde bet Pvske herred@mme. Satriigt cii;zbraesvangi=e k r

.~ .

forlioldet mellem de to folk blev den preussiske sprogpointik. der. kaulrfi4is<xei:e omkring ?irhundsedeskiftet.

Efter den f ~ r s t e verdenskrig aktuaiiseredes Itri,ilet o m Clesvigs indiem;?:eisr

.

-

l

Kongeriget.

En

fc4keafstemning afio"l;es i 2/31 af lanciscielen. T N~rdsiesvig blev der ~ ~ i a j o r i t e t for 3arrmarb, hvorved denns del av Slesx4ig iibinne indlemliaes S Kongerigel.

l@stes pa en fredelig m i d e . Undersogelsen er koncentreret om disse tre konfliktsituatio~aer eller rettere sagt om danske og tyske kistonikeres forkla- ringer p i disse konflikter.

Valget af Itsnflikterne i 1848, i I864 og i 1920 er p& ingen made tilfzldigt. Tvs9rti1asod reprzsenterer de tre Arstal vigtige milep-le i Slesvigs historie, ja de vigtigste i de sidste par hundrede ar. Endvidere bor det understreges, at det interessante i denne sammenhang er forklaringer

pi

konflikter, ikke beskri- velser.

li

de faktorer en historiker medtageel og de faktorer han eller hun udelader ved beskrivelser af en konflikt, er det ganske vist muligt af aflzse de bagvedliggende vzrdiforestillingea.

En

sidan analyse Btrzver Imidlertid en omfattende granskning, som desuden bliver ganske usikker. Beskrivelsel- af konflikter er derfor kun medtaget undtagelsesvis.

Historilaerens holdning ti1 analysen af konflikterne kan aflases gennem de sp@rgsmil han eller hun stiller til materialet. Hvad gzlder konflikten P 1864 kan en historiker sporge: Hvordan u d b r ~ d krigen? Hvordan udvikledes den? Det galder da om B forskellige led at beskrive tyske fren~rykninger. danske tilbagetog etc. "holitikens Danmarks-historie'? Indeholder denne type af konfliktbiileder med detaljerede beskrivelser af, hvordan det skete, men ikke hvorfor.

E t andet sp@rgsmAl, som kan stilles til materialet, er hvornd~. Hvornir udbrod krigen (ar, måned, dag og gerne klokkeslet)? Hvornar trak danskerne sig tilbage fra D y b b d etc? Disse typer af indfaldsvinkler er rigt reprzsenteret i historieskrivni~igen om dansk-tyske forhold, men forklarer ikke l~onflikterne~

Interessant i denne sammenhzng er de fremstillinger som - direkte eller indirekte - stE1Ber dybereliggende spOrgsmåli til materialet. Hvad var det for en

ltonl9ikt? Var det national konflikt? Hvorfor opstod der en konflikt? Var det

nationale ~ o d s z t n i n g e r ? Havde de sociale og @konorniske faktorer betydning?

Hdem var skyld i at konfiilcteaa udbrod? Undersslgelsen er koncentreret om

fremstillinger, der indeholder denne type af problemstillinger og som dermed fors@ger at forklare konflikterne.

Adskillige historieskrivere har fors@gt forklare konflilcterne mellem Dan- mark og Tysltland H dehslesvlgske sporgsrn211. I avisartikler, tidskriftsartikler, skolebager, erindringer og prspagandaskrifter has de redegjort for, hvorfor konflikterne opstod, hvad &t var for konflikter. Hensigten har ikke sjzldent v-ret af national karakter, at retfzrdigg~re deres eget folks ageren. Nationale ?~zrdifo~estiSlinge~. havde frit spillerum. Sigtet var ikke videnskabeligt, men at skabe opinion. Og i den henseende havde de fremgang.

Udgangspunktet for denne unders~gelse er imidlertid historieskrivning i en snzvere betydning. Det drejer sig om specialistzanders@gekser med en videns- kabelkg status. Ganske vist havde denne type af historievidenskab ikke altid stor gennemslagskraft i befolkningen, men med sin vidensbcabelige autoritet

m5

den anses grenndlzeggezsde for til~~ejebringelse ab kundskaber om udvilclingen i Slesvig.

Den videnskabelige litteratur, som unders@geEsea hygger

p8,

er saledes ej télfzldigé valgt. D e anvendte udvalgskriterier - frem,stillinger der forklarer de tre aktuelle konflikter og samtidig har en videnskabelig status - aedueerer imEdHeriBd a n t a k t relevante afhandlinger.

I perioden mellem de to verdenskrige er der stort set ikke skrevet nogen afl~andling, som opfylder de aktuelle Isrinerier. hvilket g@r det frugtbart at arbejde mied den anden verdenskrig som tidsskel for at kunne afgrznse den nyere historieskiivning. Hensigten er imidlertid ikke at prnsentere en traditio- nel historiografisk unders@gelse. Hvorvidt afhandlingerne er skrevet efter den darnske sejr i

I848

Ars konflikt, efter den tyske sejri E 18/04 eller efter folkeafstemningen E 1920 er i denne sarnmeitha3ng af mindre betydning. Ej heller er det interessant. hvorvidt forfatterne forseager forsvare specielle lokale eller regionale synspuniaeea. Forskellige kildekritiske metoder og verifikatlons- systemer lades ogsi derhen. Centralt er derimod, hvB11áe ~7~rdiforestlliBcg.br udenfor det snzvert faglige milja, der findes i disse forklaringer og deres betydning. Vzrdiforestillingerne kan a f l ~ s e s i forskeaens holdning til objekti- vitetsproblemet, til de drlvkrzfter i kisioxien som han eller hun lzgger vzgt p$. D e vigtigste historikere i denne sammenhzng, vigtige ikke 1.cun fordi de skrev

om Slesvig, men ogsi fordi de af deres samtid betragtedes som f r e m t r ~ d e n d e historikere, er folgende; Professer Johann Gusrav von Droysen (4888-1884) var bl. a viaitsom á Kiel. Tilsammen med Samwer skrev han en afl~andling om forholdet mellem Slesvig-Holsten og Danmark. Frofessor Heinrich van Sybel

(1819-1895) var virksom

i

IvIarburg og skrev et stort vzrk om det tyske rige og Wilhelm den T, hvori han b1 a fors@gte forklare nogle af de aktuelle konflikter. Aie,xander Schaiff - professor i Kiel 1 en periode efter anden verdenskrig - har skrevet flere mindre videnskabelige artikler, hvor han ksn'sentrerer sig om konflikterne i det dansk-tyske grzvnseomr8de. Professor

C.

F~

Allen (1811-8871) var virksom i K@benhavn og har frem fos alt i afhandlingen om det danske sprog$ udvikling i Slesvig lagt synspunkter frem

om modsziningsforhoidet mellem dansk og tysk. Rigsarkivar A. D. J@rgenseut (384CLI897)

har

i flere vziker redegjort for Arsagerne til konflikterne. Akluele 4 denne forbindelse er et afsnit E "Danmarks Riges biiseorie" samt nogk mindre artikler. Tmels E n k - professor i A ~ h u s i en periode efter anden verdenskrig - har i adskillige afhandlinger behandlet Slesvigs historie. Et par af hans vzrker er aktuelle d denne nrsdersagekse.

Det b@rsre led i unders@gelsen es en analyse af konfl~ktfofklarlngerne med natlonaje fortegn, konflalitforkharinger hvor den nationale faktor oftest betriag- tes om dnvltrafteaa B hastorien Dnsce sammen21gnes med andle foaklarnnger, som tager udgangspunkt i et bredere perspektiv, r andre v~rd~Yorest~PBinges.

Derefter chskuteres valget :xellem forslcellage forklaringer, mellem forskeblrge vzrdiforestsllnngeï

Allerede i 9850 udkom der i Tyskland en bop om forholdet mellem Slesvig- Idolseen og Danmark skrevet af Droysen og Samwer. Den udkom indec konflikten var I@st, og man

kzn

d c ~ f o r mistznke. al forfarterne Ikke have niet at f i dstand til begivenhederne. D e papeger da ogsi. at de ganske vist onskede at skrive uden bitterhed, men erkender samtidig, at med tanke p i danslternec adl-rd kunne det volde problemer.2

Hfoige deres opfattelse anskede slesvigerne i den nordlige de! ikke en nznnere forbindelse med Danmark. Det gjorde danskerne derimod, og de a n s i sig ikke beh@ve at tage hensyn til gamle dtaier. Da ovenkommandoen i Slesvig-Holsten var parat ti4 at underskrive en y r e l i m i n ~ r fred, gennernf~rte danskerne et blodigt overfald, som en hzvneaktion for tidligere nederlag,'

Droysen og Samwer er saledes ikke i tvivl om. hvorfor der opstod konflikt, og hverk som var den skyldige. Del var en national konflikt forirsaget af

Danmark.

Setvf~lgelig vakte deres bog vredle og bitterhed i danske lcredse. Paludan- Miiller - d a n k historieprofessor - gik til modangreb og anklagede Droysen og Samwer for at v z r e partiske. D e udnyttede bevidst tendentiast materiale. Men hvad som frem for gjorde bogen partisk ifo-alge den danske professor, var forfatternes grundanskuelse. Slesvig og Holsten betragtede de som seivsticn- dige stater, mens Paludan-Majller betonede deres tilknytning ti8 Danrna~-k.4

Nogle Ar senere udkom der en anden tysk fremstilling af Slesvig-Eolstens nyeste historie, skrrevet af Theodor Herrnzinn og Johann Luders. De s6 etableringen af den provisoriske regering 1 Slesvig-Holsten pa baggrund af et rent nationalistisk opror. E deres ojne var hereugd@n~mesnes gamle ret blevet krmnket og tilinretgjort af den danske konge. Den slesvig-holstenske regering fors*$gte blot at forsvare f ~ d r e l a n d e t s grznser mod truslen h a danskerne. Oproret Y Slesvig-IL401sten var derfor ingen revoEution eller opstand, men en kamp som en nation forte for sin e k ~ i s t e n s . ~

Hermann 'og Liiders s5 konflikten I et nationalt perspektiv. I del-es pjne var Danmark, eller rettere sagt den danske konge, arsag til rnadsz.tningerne. Danmark ville krig, og kertugd@mme~ne havde Slot "samlet den tilkastede handske op".

En af 1800-ta11ets mest Irerntrzdende tyske historikere, Heinrich von Sybel, sg E en ainandling fra 1890 modszrningsforho~de~ Danmark og hertugd@wrnerne scm et rets- og forfatningssp@rg~mA1~ Det var den magtbc- garlige danske konge, som fosstagte a9 undertrykice landsdelen. Den danske erobringslyst og kravet om en fordaaslnning af det tyske Slesvig vakte den tyske nationalisme t91 live. Det var en national Ico~flPkt forksaget af Danman-k,7 eller som det hed i en anden historisk fremstilii~g fra samme lid: - Kampen ri-

Slesvig var for det forsle en kamp Tor at redde den af danskerne nndertzy!c;Ce tyske nationalitet, fos- det andet en kamp for at genlopretre l~ertugd@mn~eines uafh~ngighed af

hfens de tyske ti-emsti!lii.ager adg2n- fra. at hestugd@mn?erne Irar selvsiabndige med en naácr!ig tilknytning tiá Tysklarad. el- udgangspunktet i de danske fremstillinger, ail disse hertugd0rnr-m~ - i hvert fald dele af dem - var danske

og tilhorte Danmark.

G

F

Allen mente i sit store vabrk fra 1858. a: Slien dannede det sande og naturlige skel mellem dansk og tyclc. Man an&. al Danmark haacle ret li?, EandsdeLea, hvilket ikke mindst fremgår af fQHgende citat: "'Tusinder af kitklae danskere offrede liv og blod for den gamle grznsevolds forsvar. Kanpene hvilede ikke f@r sydens f,jeizdslte stammer var vist tilbage til deres hjem."9

A

D SGrgensen gav nogle artie: senere andth-yla for samme opfattelse. Ban pipegede. at den danske konge havde retten p i sin side, da Ran i

1848

udtalte> at Slesvig-Holsten var uoplsseligt forbundet med Uanmaric. Det siesvig- holstenske oprar i 1848. der forte ti1 danneisen af den provisoriske regering, var el t-soskabsbrud, et utvetydigt oprm uden undskyldning. Yorgensen var ikke i tvivl. om, at Arsagen fil skkdigkederne

E5

hos tyskerne. Ej heller var han 1. tvivl om den nationale f a k t o ~ s afgorende betydntcg for iumfliktudviltiiragen. At kongen bllev modtaget med jubel, hvor han end kom Gem i Nordslesvig, s5 JGrgensen som et levende edtryk for al den harme, oprore1 havde vakt, af den k ~ r l i g h e d det truede fadreland havde Italdt til live. ""ec rige og sic@nne begejstring for de nationale ideer siog pludselig ud i lys h e og rzndte alle hjesrer. Intet offer syntes for tungt. nar det gjaldt o m a: reerde den nationale =req9, 10

Den danske historiker cg statsminister, Niels Neergaard, er i sir store vzrla ""Under Sunigrundloven"' l~eller ikke i tvjr~l om- hvor skylden f i l 1848 i r s konflikt ligger, ~e7\i om han udtryklter sig naget forsigtigere. Han afidiser, at de: var den bratte s@nderriveise af forbindelserne mellem hercrngd@snmerne. som frem- hialclte opr@re? 9 Slesvig. Disse opi&rere vile ikke n@jes med mindre end en s%esx~igsii-holstensii forfatning, og dette krav resulterede i store ejderdanske demonstrationer i Kobenhavn. Neergraard mener derfor, at opraret i Slesvig- Holsten var Itommet ogsá uden de politisks, aktioner i Kqibenhavn. l1

Betragter vi de l-,is';oriske fremstillinger af Iton3ikiien i 4848 slcrevet efter andenu verdenskrig, er- biliede:; rroget a ~ ~ d e r l e d e s . D e er ikke s2 kategoristie, alt er ikke sorteelter hvidt. Men de grundkggende forskelle mellem danske og tyske L'remstillinger en dog stadig isjnefaidende.

Den darrskt: historilaer Holger PIjelho2it mener siledes, at meaneslter har en forunderlig evne til at bortforklare indgsede forpligtelser. J a til at fa disse til at betyde det modsatte af. hvad de siger. Denne evne synes Hjelholic, at slese~ig-holstenerne i eminent grad har siddet inde med. Den slesvig-hokstenske propaganda og polemik var hykYerisli og forlajet. Slesvig-holstenerne kunne eller ville ikke erkencie. at Slesvig var en gammel dansk iandsdei med en endnu overvejencle dansktalende befolkning. For dem var det - skulle det vzre - e.i.

tysk h e r t ~ g d @ r n r n e ~ ~ ~

Den danske hsstornker Troels Fanb izgger n san unders@gelse udarbejdet Ir ar tidIngere ~rnndlertsd ikke ansvaret for kcanrlnkten p i den danske regering Dernmod papeger han, at k~errugdcg~armernes sag var uhyre popal-r 1 Tyskland,

og ah det nkke haostede Tyskland noget et ~m@dekomme denne sympati ved at ave tryk pa Darimar,< Den danske Yegerings bandlen siial af0Ige Fink forstas udfra denne situatson

llTJ

arsagerne ar1 Econflikierz 1918-1920, eller 2*dvnklingen der f@rte Isem t ~ l denne, er hnsts~nhterne nkke heller enlge om

Den danske hissoraker M Mackeprang papeger 1 sin afiandlsrrg fra 1909, at

den danske slesv7gpo?ntlk P p e r ~ o d e n 1850-1864 ganske vnst ~ k k e er uangiabelig,

mec at den uret, der efter

1864

blev @vel mod NorQsEesvng, er s2 mangefold starre. Mele den tyske kan~pmade var fra farste f-rd przget af den samme hadskhed, devi samme kïng p i laqaven. der. stadegt senere har kendetegnet dens vrrBcsomhed

hfaei~eprangs oeslcnveIse f116 selvr'dgelrg 11ak.e lov al ssh unmodsagi

En

tysk htstoisep~ofessor, E i a e n e l I , papegede, a Pdackeprangs udgangspunkt bar -

hvad danskerne g@r er altid ragtsgt, hvad tyskerne g@r aksd forkert. 3 e e var a%ts2 ~ k k e den obgekt~ve fremstiElnng, som den gav sig ud for, hzvdede 3aenel4 hdackegrangs grmdlzggende holdn~ng lier fejiagbng Det kar uret at krzve SIesvsgs indlemmelse a Danmark pa baggrund BE

3

5 Artnklen var en del af en overenskomst mellem ireussen og @slrrg Hverken Danmark eller Fraakng, men km 4rilstrng, kunne k r ~ v e en fol~ceafsternnrng. 3aeraeli mente ligeledes, at Mackeprangs bnllede af den natronaje ~ d w k l i n g var ufuldstzndngt, fordi oenne ~ k k e Serorte den sociale og @ko~~opnisite mobal~cer~ng af danskerne s landsde- den

D e nyere forklaringer p i konflikten n 1920 star maske ilcke i ~ g e skarpt overfor hinalden som Mackeprangs og Daenelis, men der er a91ngeve9 Bcontraster

Jens Engberg mener al sammenlsgner man de? danske styre efter

l850

med del tyske efter 1864, laan der nzppe \&re nogen tvivl om. at det danske her v-ret mldere end det tyske 21 Selv om der er anledn~ng at nzre t ~ ? h d tal Engberps udsagn, anskue[ tyske torskere nkke problemet

p3

samme mide. Scharff mener ganske vise ikke, at den prensslske poIrtnk n NsrdsEesvng var posntw. Den forhindrede en ordnang af folkesporgsm5bei og forgiftede forholdet melkern Danmark og TysBcPand. Men hvorvidt den tyske pohtik var vzïre ena

den danske ser han ~ k k e som et snteressant s p ~ r g s r n i l Schiarlf mener heller ~ k k e , at

3

5 slaal ses som en pïeussrsk forpligtelse overfor Danmarlc Og selv

om han erkender, at den daaisla-tyske gramse I

4920

for forste gang blev fastEagr udfra fo:lcets selvbestemmelsesret, understreger han, at tidspunktet var ugun- stsgt for Tyskland Det nederlagsiarnie og forpante tyske rnge var Intet attraktivt valg Desuden var vilkarene for afstemnmgen, som sejrsmagterne havde fastkagl, sm-deles ufordelagtage for Tyskland

nlngen. Derimod viser han stor forct5eise for den danske holdning, hvilket ikke mindst fremgir af f ~ l g e n d e citat hentet fra "Rids af S@szderjyllands Politik", som udkom under anden verdenskrig:

'"anskhedeszs resu8tatrige forsvaaska~mp mellem 1864-1914 er en af de store bedrifter i nordisk historie; dei; evne til at forvalte sin aandelige husholdning selv, som befdkningen lagde for dagen, fylder en eftertid med den mest tevende beundring. For det danske folk som helhed havde dette kulturelle vErn den stGrste betydning, men sonderjyderne f d t e sig ikke i forsoe x k k e som en hofde. der ragede ud fra den danske strand og brod de kraftige bdger fra syd. Xampen var f ~ r s t og fremmest en retskamp, der blev baaret af folelsen af k r ~ n k e t ret. Denne f@iebse gaar gennem historien som en rod iraad lige fra 1864.

.

,

.

Man erklarsede sig villig til at give stateni hvad statens var, men man krzvede saa retten til at leve sit personlige liv under eget ansvar. Det var den mest elementzre menneskeret, kampen stod

om,

retten til at leve i overensstern- melse med det inderste Z sit eget v~serx."'"

k de fleste af forklaringerne pa konnnkterne mellem Danmark og Pysltland. tegnes biledet af en verden, hvor kelte er helte og sicurke er skurkte Den ene past har alélb ret og modstanderen altrd uret

EC

centralt tema for forfatterne er skyJdssp@ngsmilet Heem forirsagede koazflnlt8en9 Hvem havde r e t v v a r e n e er afl~zngige af foilatterneg natnonale talhorsforhold D e identificerer slg mea den ene par? n lionflrkten og "a-gger skylden p i modparten Denne tendens er dog mere markeret i de =Edre

frernstili~nger, skrevet for anden verdenskrig, end n de nyere

Udgangspunktet for analysen en: bevidstheden om forskerens aktnve rolle I

forsknrngsprscessen Deres bag~iedlaggende vzrdiforesfnllrnger har eal af@- rende betydnnng ved valget af problem, metode og kor1 og dermed ogsa 15

forsknnngsresultatet. D e asarmer s ~ g forisden med prsFslemseiElas7ge~ Svrs udsprang hai- en mere elier mandre samraenhzng med deres samtnd og oplevelsen af den F o r s ~ e s e n er siledes subjekt i betydnnngen agerende. aktevt

reflekterende og objekt i betydnnragea pivlrket af sane om gav el se^ Man eller hun er under andflydelse af stramninger. der dels kommer fra det snerverp faglage miljo og dels udeIra 24

For at kunne analysere forklarlnge:ne p i ~onflrktenne, er det vigtngt at

anvende en hastornograf~sk frerngaragsrni.de, del- Ytaxe belyse den vndenskabelrge argumentation savel som de 5agvediaggende vzrdafosestillinger

k en afhandl-ang om dansk hlstoraeskaivnrng 1 det 20 iraaundrede udvnkier Jens

Elenrik Tiemrokh tre analytrske begreber - vndenskabssyn, h ~ s t o n e s j n og v~rkelighedssyn - der er centrale for at forst5. den hnsloruevndenskabeluge

forskn~ngsproces Ved at udnytte disse tre begreber er det muligt af cFctema- tisere de sammenhznge, som hrstorrkere arbejder med aed forklaring p4

. . .,"

k o d i l t t e r , og k r r t e ~ e r n r , :'og. ilvad der er videaslcab samt varbi1oles5ii~ingernes Indflydelse,

;7idenskabsv?lrá omfarter de firesofiske proSlemei om abjekiivitet og cat~dhed. Eridvidere indehcsl6er det grundsynspunkter om n ~ e ~ o c l e i nneQ hensyn til kilde&hafidPing, iel;2rida1?~l:els~ OSV. h f k ~ i o ~ ~ e ~ ~ i ~ e i bese2.r af de snzvert faglige elemzinter. Det cïlafzicer s5ledes de sammenhznge i fortideil, som er genstand

',a- rbi f r - ..,iskerens daglige arbejde, d-JS de icrzfher som han eller huar finder er

de drivende i landets og ffoikets historie. ;Zfkil"t~iigked~s;oji~~! udgy$;nr elemeneei,

som Tiemïoth k.alder ve;-densepiattelce, samfnndsopfatte?se og mennsske-

~ 2 5

Vidensk:aSssyw. histciiesjrs og 1;iukekighedssyn ec tre begreber, der gzn-iske vist hzngt:i r i z i samrixelz, filen p5-virker f o r s k u ï i ~ ~ g s p m ~ s s e ~ ~ i fosskeliige i&. 7 .r

siet er derfol- frugtbart analytisk at holde den1 adsláila. I r e m for alt retier dn, s~gelyset pA tre i desne sar~menhzilg centrale deke i fers:cningsprocessen, den historiske drivkraft (historiesjmei), ~bjekeivitetsprob~esneet (videnskabssynet) og forholdet til den nuvzrezrde og fremtidige virkelighed (visitelighedssynel).

. -

Forfatternes historiesyri i de p r a e n i e r e d e fremstillirngea: er ganske identiske,

hvad enten Ce er danske eliier tyske. hvad enten fremstiliingerne er af d d r e eller nyeri, datuns. :'derrne - i dette tilfzlde nacionakismen - anses r;-r~

drivkraften i historien, irsagen til konflikterne mellen D a n ~ a r l c og 7Yyskiand.

. .

F:kEarizrgerne soges i de nailonaie faktorer. i et iaealistisk griindsyn. Dette syr? - follte5adpn som historiens drivkraft - bygger i~~plicik pi en opfatteise af

. . . .

ideemes ce,~tralz rolle i i~iriorreu.

E:

elisempel pi dette er P. Latlridsen, som

i

'"a S@n:lerjylal>,J \faagnede'' bl a skriver f@lgende: '"ngew national ::-k- kelse e i begyndt med silagere otrzfter ecd den so~~dzrjyske. TE1 at begynde med

C J

talte :iun en stuelzrd ag et p x jzvne baGersYeliske iuargvre med den nye anas iidtunger7 og dog f6r d e i i : ~ i n d i de: f@lger,de ti2r hen over landet og genrejste ;opkei. "'9'

Mens &er sLJecies er seer mighed o m , hyc~iZSie faktorer des satte det afgorende prôvg p5 de.;; historiske I'gïiab, er billedet ikke s5 entydigt. ~ & r det grelder vidensknbssynet, objekti---+ ~i~ersprobiemet, Set over en tidsaltse1 er der en kurskel. H de -1dl-e fre~nstill.inge~- lzgger forfatterne meget s j ~ i d e n t skjui pA

deres ~ p i a t i e l s e r , men :ager :-dzrtirnod nationat stilling og anklager modparien

. . - V

S,,

at vzre skyld i konflikten, 1 de rayere fwerns-iillinger - skrevet efter anden

7;erderlsi~rEg - er der derimod en tendens "i1 at s a ~ z b e ef"rei uoartiisklzed og

ebjektlvieet, dog uden at f ~ ~ f z i f e r r i e ser bort fra deres nia.tionale ti4h@rsforhoPd. Silden:,aterislet sigtes stadig v z k gennem et nationabt farvet filrer.

For at forstá det videnskabssyn og historlesyn, som er ridende i de aktuelle :f:emstiilinger, e i det i-eievant at szMe disse syn Irsd i en sL@:re videnskabs- !ilstorisk sam~nenhang - bade en dansk og p,n tysk.

Den idernzssige oprinsdelse ?il 1800-ta14ets nationalisme skal soges hos den tyske filosof Herder. Det var hans tanker om sprogets og traditionens betydning for den nationale egenart, som blev grundlzggende 1 aatisna2ismens begrebsver- den. Med udgangspunkt i sproget, skikkene, traditionerne og litteraturen forklarer Herder nationalkulturens udvikling, en nasionalkultur b e s j ~ l e t af sin egen individuelle "Volksgeist". I begyndelsen zf 1800-tallet havde nationalis- men ikke stor betydning. Kun E intelle8ntue4le miljoer attraheredes folk af Elerdeis ideer. Men napoleonskrigene skabte en soHid grobund for nationalis- men. Preussiske poiiflkere begyndte at udnytte den romantiske nationalisme i deres politiske bestrzbelser.

Denne udvikling afspejler sig selvf~lgelig ogs5 i den tyske historieskrivning. Georg Iggers konstaterer, at tysk nationalisme uundgieligt blev vzvei t ~ t sammen med den tyske opfattelse af historie, hvilket igen betad, at historiker accepterede og legitimerede Bismarcks politik. For disse historikere - den silcaldte preussiske skole - blev

18'71

kulmlnationen p i den historiske ud- v i k 1 i 1 - 1 ~ ~ ~ ~

Den preussiske skole var dybe lnvoEveret i Lnsmpen for national enhed, B

!consolideringen af den tyske stat. Studiet af historien betragtedes Ikke som et m i l i sig, men som et middel fos: at opna politiske og etiske krav, for at forsvare og legitimere naaionaPstaten. Statens dominans over nation og samfund blev en central doktrin i den historiske farskningsproces. Staten betragtedes som en etisk Institution, hvis interesse i det lange lob stod H harmoni med frihedsbegrebet. Randces ideal om den absolutte videnskabelige objektivitet viste sig at v z i e en i2lusion, J a for mange var idealet ikke engang vzrd at shrzbe En af de frerntrzdende reprzsentanten for den preussiske s2coie var Sohaman Gustav Drsysea. Han mente, at wationaliteterne spillede en afgorende rolle som politiske grupper. Hans grundkeggende politiske konception var statens overlegenhed over individuelle interesser og etiske spekulationer. BesérzbeE- serne at oprette en nationalsiat betragtede Droysen som den vigtigste drivkraft i den historiske

I historiegenerationen efter

1840

kan man tale om en Ranke-ren~ssance, der forsogte at genoplive Rankes ideal om objektivitet og "UberparteilichkelP', men uden Gemgang. Traditionen fra den preussiske skole med opfattelsen af "&r Machtstaat" som drivkraften E historien forblev den helt dominerende historieideologi. Skatens bestrzbelser for at o p n i magt van ikke kun en objektiv kendsgerning, men ogsi et m i l i sig selv. Det var desuden det teoretiske og ideologiske grnwdkag for imperialismen. I f d g e Sggess forblev de tyske histo- rikere lojale over far den idealistiske arv indtil netionalstarens kollaps i 3945, p5 trods af at det inteYlektueY1 og sociale grundlag for denne tro natppe svarede

t61 moderne a e a l i t e l ~ e r . ~ ~

at de tyske historikere i forklaringerne af fer kolde^ mekiez ba~;sk og tyslc. har fulgt tidsanden, idealerne fna deres sarnilii. Hvad argar vidensi~a,bssl;~e". var manglen

pi

objektivitet og bestz-~beiserne p2 at forsvare tyskhedx i i ~ l d overenstemmelse med dehylaspunkl. at historien sk:il!e I-ersvaïe den nationale enhed og konsolidere den tyske stat. De'Ete videnskabssyn var if@lgz 4ggers fremherskende helt op fil

1915,

men har ogs2 sat sine spor efter i,crEgen. !FX kan Alexander Scharff siges at have overtaget nogle af i d e a i e r ~ e frz den preussiske skele.

Statsideaiismen var seIvf@lge4ig ikke kun e! tysk fzi-ronreea. Rcif iors'tendahl pipeger i sin usrdersa?>ge%se af svensk hisrsrieforskni?i,g, a: svenske .h.istcrikere i 1808-tallet Ilgeledes betragtede menneslters handlvi2 ildfra stabslivets aspekt. Historikerne gjorde statslivet ti9 moralsk norm.. Poiitlkernes ageren sk~rlle scilles i relation til staten og fzdrelandets bedste. ifaige Torstendahl iiggeï grundiaget

.Cior .. sratsbegrebets szrsti1IEng i his;orieskrivcringea 1 se!ve den IQeaUisiiske

opfattelse af l a h i s f ~ ~ e n a . ~ ~

For nordmzndene var det kigeledes v i ~ t i ~ t O 6 at dernolas.rrere derzs naeio~~eie

identitet. 1 sin oversigt over norsk historieforskning urráerstreger O t ~ a r

_~.

axh4. at nalionalromaaaólken korn st-rk: ri1 udtryk 410s & i i ~ t o ~ - i l i ~ - * - ~ i . A b ~ i i a , . en ~ ~ S I O G ~ ~ P C I - mantiia hvor k i m e n var foiesrilii:~gen om f~Skeltadividual;ögi, Zlsiorikernes opgave blev at udnji-te det historiske mateuiaie til at be!yse L~ikeis indix/ieii.ia.. litef. Udfra Norges svage position r sami.ide4r~ - poiZLIsk S ~ V I L 53m laultureit -

0 > blev det sipeciellc vigtigt for norske historikere at besvare sp6rgsrsmet om., hvorvidt nordmzndene overhovedet var et selvstzndigr

H den danske historieforskning fik starsidealicsnen og& stof EndfiydóiYIse. So;i! det er iormsrEeret i en dansk historiografisk eanders@gelse: '"Vldenskansiriz~~- dene udgjorde en art oeganYseret zrme, der til det bedste for ~ a t i o n e f i og

p2

dens opdrag og p8 dens Bekostning sagte al age k ~ a d s k a k - , e n . " ~ ~ 1 den nationalromantislce periode var det derfor Ikke mlnds; vigtigt fer danski: historikere at frernhzve Slesvig-Hots.tens eller i hvert fahd SYesliigs sak~~i"r@;ighed med Danm.ark.

I sin ovejrsigt over dansk h%s"rorYeslcrivning s a t e r Ilien Sargelrsea et site! ved

. "

181.0.

Omk.ring dette 5s begyndze de stansideaiilstiske og natioila!a-o:n;lanni7sxe ideer at trznge frem indenfor historievideisisl.;~ben~ Ellen .I@-rgeï~sen peger

pi

C E Allen, som med sin "Haandbog i Fzdrelandets Historie" indledte y e r i s ~ e r s . Han gav et varmt udtryk Tor imrlighed til alk, hvad der var dansk. f.sr :roen p i folkehihed og nordisk Sroderskab. Det var Icampgn for dzrirkktedesi,

kampen loir Slesvig, som fors.[ og fremmest greb Ailen.j4

Slutningen af 1800-tallet var en brydningskid i Dankilark - @kwno-iaiPsk, joli~isk og kr\lturejt. Videnskabssynet gennemgik ogsi en ioraiidsi~ig.. ~l<ic.e na'lnrisc indenfor historievidenskabe. ifolge den gzngse opfatlelse skete et p a r a d i ~ r n i -

brud med fortiden.35

r

uaa 3f de mest f r e m t r ~ d e n d e i det nye paradigme var Kristian k-slev. Han

fremholdt, at i -Idre tider var ethvert historievaerk fuldt af donlase - ihake sjzident nationale. Men i slutningen af 8800-tzllet skete en forandring. iIistorikerne fik ajnene op for en objektiv forståe!se, Som eksempel pA en dansk historiker, der k u i ~ n se dybere. kunne domme roligere og mere uhildet. nEvxer Erslev A. D. ~ ~ r g e n s e n . ~ "

Aage Friis fremhoidt ligeledes A D JBrgeasen i denne fcrbindelse. Fjern fra al national fanatisme vurderede Sorgensen if@ige Friis bade de fordele og de skader det danske folk i Srhundredei havde haft af de ;ranurlige forbindelser .;II ~ ~ j ~ S l ~ ~ d . 3 7

Soan fremggr af gennemgangen af de forsltellige forklaringer af konflikterne rnekle~n dansla og tyslr, er der al aniedning ae sztte spo.igsrn53stegr.i ved ""det nye paradigmes" tolkninger. A D Sorgensen mente angiende konflikten

i

1848. at danskerne havde retten p5 sin side, og at det var tyskerne som begyndte. I

forbindelse med konflikrepi! i I864 anklagede han tysiterne for at have holdt saret abeat. I en nyere bibliografi over ti D Jorgensen betoner Lorenz Weiup oysi F~dreha.n$sk~r"Kghede~~s betydning for d e ~ z n e ~ ~ ~

H forhold ti4 adskillige andre histori,kere kan A D Sorgensen maske siges ar v z r e mere midehoiden. men der fandtes stadig en cational bagage i Dans forfatterskab. Paradigmeskiftet. der indtradte i slutningen av 6800-tallet, betod ganske vist forandringer

4

mange henseender: iTIa i synet

pa

kildenmarerialet. Men nar det gjaldt de nationale folelser. var detgarnde paradigme stadig levende. Friis og Erslevs positive holdning ti8

A

D J@rgzasen er biol et beEzg for, ah den

nationale historieskrivning accepteredes o;$ det nye paradigme. Den serere

historieskrivning bekr~hiter dette yderligere.

Esslev pipegede i 1920. a6 tysirerne fortsatte i de gamle spor med at vzre s-rkt subjelrtive B fremstillingen af de nationale relationer til Danmark.39 Men danskerne var ikke meget bedre. "Jiijen at tage sin egen nations ageren i forsa~ar er markant hos mange danske historikere.

Pi

trods af en gradforskel i det narionaIe engagement mellem historikerne ser over en tidsaksel. er det alligevel fristende at placere dem i samme nationalrosi,aariske bis.

~ k ~ " : i ~ ~ r i k e r n e s natianale siiilingtagen ved forklaringen

p5

konflikterne aneilem Danmark og Tyskland i det slesvigske sp@rgsmaI og betoningen ef den nationale f a l t t ~ r som di-ivkrafteom I historien er fuld'o ud forsk%elig set udfra 1808-Ballets vidensicabssyn og historiesyn. Mied forskningsproeessen skal ogsi ses i relief af ~i~keligliedssyne1, af bistoorcernes forhold til den nev-rende og fremtidige vfxKre"tghed. Indiv-ldnaiitet og persorrlige faiatcirer er ikke !]den betydning.

Ved fol-klarkngea-rne p i de -!.rteielBe konflikter Iras- hisirorikerne et m.engeske- syn, hvor det afgojrende f i x individets ageren anses v;ere det nationale

. .

tilh@rsforFol-i. Ve, har en semLui.dsapfattc,;s-. h a r Icieeïne anses vzre driv- kraften i udvii~linyen. Ganske visi er .laes virkelighedcsj~n forskr1iig-i bero:nde

p5

Individuelle ti&, b e r o e n d , a5 jalitisite holdninger. Nogle har

fx

et virHelEghe~lsst/n med radder i ?t Iibera.1: stiseed, acd:e med r@,Zder i et

. . " .

F c ~ n ~ e r v a t i ~ ~ ~ t .

B

d e m e sammenhzeag dordln.arec xnn-holde; ti! den n ~ ~ z r e n d e ag frefileidige vi~l<eligb~ed imid'er.i,d e t :lation2le :ilh@rsforliaisi. Delo al'iovei-- skyggen& slcille!irrie i kistorieforsknicge om S l e s ~ i g gSr ikke m-,l'lem forskel- lige plitiske holdninger, ;men mellem forskellige naiionahe :Ilh@rsforhold,

--

mellem dansk og kysk. -t lignende iurlaolci g@: sig g~ldeuide 11e-P forklericsec

gi,

lcon4ik-Ler rnekle~n andre naeii.cz.

- r .. .

Den tyske bisioriker Tre;.tschke menie f$r 8 /d ilike. c"r -jskland kunne gare krav g;. Elsass. Men etter den fransk-tyske krig ans? han er! annektering af bide

EEsass og Loihsirigen ior beaettigec. I-Ieinzhch vor1 Sybei h e m i ~ r t e lignende synspunkter og fremholdt Tysklands ret til 2Isse landsdele. Skj43en ior lorigelil Bagae tysicc-, historibcere

p&

Frankrig. Sjlsklanci blev tvuiaget ind. i krigeil, slev

, >

n@& til at forsvare, sng. avilKet i de tyske ihistosikeres ajne legitimerede en udvidelse af tysk ierriloii,um p;. (beknctning af "rank:ig.40

Franske historikere s i aliderleles p i sagen. Ernst Xenan iconstaterede, at - ~

Elsass p2 det race3össig.- og sjrogltge omrade gahicke %,list vzr germaask, men mente ilclae at sadanne e:-,isKa kri3ierirr havde be;ydning bor den pralctiske

pol&&. For Re,nan ..ja? _fg(izrer~& forkold,, at aefollcningen i la;adsde!e~ ikke @&ede at tilhare Tyskland, og

k m

ncente man sicclle rette sig efter r- veoolkaingei-us r a n ~ l t e r . ~ !

r-7' .

-

_~zstorikernes erirkelighedssyn Tiar 1 18OO-lal!et 4;~i:rkt piairlcei af de cationale

. x . ~

str@mnfrrger. Ceri caeionaie resdens i i'rernst~r~ai,ge~ne kurune ,"ortndsiges udfra ei; krrsdckab t11 fe~.fti'lter3es n ~ t i o ~ a ! e tlih@rGorhold. 8 g endna; i c!ag tiLlzgges det nationclk'z tiih@rsforhold betjdzing.

,-m

rsoels Fink skriveir i en omfattende afhandlirng om iirnd.;iii_iingen i der slesvigske sp@rgsmal 13l8-l920 (12.78): ''De'L har -vare,: henr.igl:,ar: at 5ehandle ogsi peob!emets tyske side ;med ri, ilis udl'oriighed, fi:eiiN det ville dog vzre oiinskeligt. om e c tysk farsker :1311e l a d e rimet j~ederfal-es en moderne behandling."-'"t neiuc!igi sp@rgsmil er. hvorso; de";eiop skal vzre ex lys,!:

IcrsIcer. der slcai behandle den tvske side ,-r,. sagen. Seil; oin der n~å.ske ii.ke skal lzgges fog stor vzg; p i et s3.4a~t nidsagri* s5 ii1as:rerer det trods all, at forskerens narionae ei;kLardorho!d ~ [ a d i g iiIs41-Eves en Qeqt<lilrig

4

forskl2ings.. processen.

D,y.e trs anaEysere&kabei- -- -/2:der;skab~;~;vner, ;~,s;oriesi:net og virlieiigheds-

synet - bidrager ti1 at rette s~geiyset

p5

vigrige lcd i forc~tilingsproressen, vigtige led som har helt a f g ~ r e n d e i ~ d g y d e l s e p2 decne proces. Nien det er Rr~sra

frugtbart at horde 2em adskiilt ai_aljris!c. 2): er alle deje zffo~siiz:h.i~?~ ~oxessen,

---b"?-

og forskningcprccesscn ariskzec som ea helhea. KRs:orlefcirskn~ngen sin

. ~

Slesvig illusi;rerer I _h@j grad, hvordal? den na!:ionalr :aktor gennemsyzer aehe farsXoiingspr3cescen.

Selv om ogsa historikere 5 efte~kïigstlden kar ladet deres nationale tilhorsfor- hold sztte przg p i frrmstillingerne, har de tilsyneladende ikke vzret fremmede for at forsage skildre udviklingen i nationalt neutrale termer. I hvert fald besluttede danske og tyske historikere i begyndelsen af 1950-erne i fzllesskab at udarbejde en frenrstiiling over de &aistoriske forhoid mellem de ro nationer i ahindelighed og Skesvig-Holsten 1 szrdedeshed. Hensigten var at skrive en

historie uden fortidens nationalistiske fortegn. Wdedvirkede gjorde bl a Scharff og Fink. Det fzlles udgangspunkt var en accept af befolkningens sekvbestern- melsesret.'3

Jf@lge denne fzlles dansk-tyske fremstilling opstod der kamphandlinger R

E848

fordi parterne var uenige 1 det nationale sp@rgsmal, hvilket er en forklaring

med begrznset rz!cF<evidde. Heller ikke forklaringerne p& konflikterne i 1864 og i

1920

er s2 meget mere omfatilende.

Det billede af konflikterne som danske cag tyske historikere kunne komme overens om. indeholder ingen stillingtagen k den nationale strid. De forsager Ikke E ~ g g e skylden

pi

den rne eller anden part i konflikten. Danskerne oplevede landsdelen som dansk, syslrerne oplevede den som tysk.

S&

meget mere ior!clares ikke. Forklaringerne kan nzrmesi ses som en kronologisk sammentrzkniwg af forskellige handelser. Perspektivet var dog stadig Idealis- tisk. IConnlkterne stod mellem to parter med forsltellige nationale op- fattelser, og med disse forskellige nationale opfattelser forklares konflik- terne.

Selv om denne faciles dansk-tyske fremstilling er ganske kortfattet og ikke skal tilskrives for stor betydning. viser den, at det ikke e i tilstrzkkeiigt at udelade en national stillingtagen for at kunne give en ""P-meTig9' forklaring p i konflikterne. Dertil krzves et bredere perspektiv end det nationale.

L visse af de dansite og tyske ~Pfiandlinger findes ansatser til at se ironflikteme 4 et starre perspektiv, en spire til alternative t ~ F k c i n g e r . ~ ~ Man bliver imidlertid noda til at lede ganske naje efter disse perspektiver. og findes de, %liskriver forfatterne dem ikke nogen betydning. B1 a konstaterer Troels Fink. at i social henseende er modsztningerne i S~nderjyBiand ikke store. I seedet eigskriver han

de nationale faktorer altafgorende betydning. ""Det er denne folkelige mod- szfniny, der gennem tiderne har givet S~nderjylland sit szrprEg og gjort landets historie til noget for sig"45

Flnk ser ligesilidt s o n de Bvrige nzvnte forfattere nationalismen i et stGrre perspektiv. De konstaterer, at de nationale rnods~sninger havde a f g ~ r e n d e betydning, men fonoger ikke forklare, hvilke forhold der skabte nationalis- men, hvori arsagen til de nationale modsztnlnger

12.

D e isolerer er konflikt- perspektiv - det nationale - og forklarer udviklingen med udgangspunkt i dette ene perspekiiiv. Valget af netop dette perspektiv er desuden ofte foretaget udfra en stzrk national f,@lelse.

man ikke opgive det snzvre idea7,istiske udgangspunkt og i stsciicl' s~j~ttzgge :t bredere perspektiv?

En

historiker a: den opfattelse er Eric 1. il-sbsbuti~~n, iler i s a x f o r s ~ g mere generelt at forklare lignende konflikter anlzgger, hvad sem kan kaldns et heBdhedspersgeFct4v.

Hfalge I-Iobsbawm afspejlede nationalismen r n ~ g t i g e k;zfter, som ti; toige af revokntionen begyndte a t g a r e sig gzldetade i den politislte bevidsthed i 1830-erne. Social utilfredshed blandt de mindre J~rdbesid2.ere og lavadelein samt fremvaksren af en national middelklasse var de s:zr&neste krzftsr bag nationalisnxm. De Eedende fandtes blandt statstjenestermn.d og intekiektuelie. Denne uddannede lilasse kanaliserede siir, utillredohcd w e r i eri national dimension. Lavadejens rolle Illustrerer Hobsbawrn ried eksempel fra Polen og Ungarn, hvor de store jordejere samarbejdede med det udeniiacdske styre. Denne adel - som ikke ilavde penge og jord --var stor $ disse lande og niidgjorde oppositionen mod absolutisme. udknsfinge og magnatstyre. Hobsbewrn mener det sias natudigt, at deres utilfredshed og ó e s t r ~ b e l s e r efter irlere E~dflydelse smeltede sammen med n a t l ~ n a i i s r n e r s . ~ ~

Hf@& Aobsbawm lzgges i det jhistorlske ksiterie fo:r naticaalisme afgarende vagt

p8.

den kedende klasse og uddannede -lites lcultur og instltui;i.oneï. N!en det ideologiske argument for nationalisnneoa er meget aiinderledes og meget mere radikalt, demokratisk og ravolutionzrt. Parolen er. at intet folk bor eandertryk- kes eller regeres af andre. Det som i I<obsbawrns djne s5ledes gjorde 1800-tallets hev-gelser nstionalistiske var, at de kïz1:rdv mere elle; mindre am"oti@se politiske z n d ~ i n ~ e r . ~ ~

I midten af 4800-tallet tenaerede de nationale bevzgelser mod at blisre mere politiske efter en sentimental og ielkioris~isk fase. Disse bev~gelser voksede, udgav avis'er og anden litteratur, organiserede nationale foreninger og opret- tede skoler. Aktiviteterne fik alt rnej:e politisk karakter. Men de savnede stadig forankring I den brede befolkning. Medlemmerne rekrutteredes hovedsageligt fra borgerskabet. Den uuddannede og fattige dei af befoI,!cningerr var den sidste. som engageredes i de nationale hevzegeLser. Arbejdere og tjenestefolk fuigte den uddannede

Hobsbawm ser ikke bort fra de nationale faktoirers betydning. rnsn betragter dem ikke som, den centrale drivkraft i histarien. Betoniergen ligger p i de @Bionomi.ske forhold. Menneskerne handler cg agerer ~ldfira deres stiiling i produktioslen. 'LJader specielle forh,old kan social utilfredsked forvandles ti1 nationale bevzgelsei.

Hvad betydes et sådant perspektiv ved forklaringen af konfllErterne mellem dansk og tysk i 1848, E P864 og i 1/20?

Gottlieb ~Tapsep.1 tager i sin omfattende videnskabelige produktion om Slesvigs historie udgangsprnnkr i lignende v~rd8o:eseillinger som ~ o b s b a w n ~ . ~ ~ 4 denne s a m m e n h ~ n g er to af hans arbejder releva:ilte, dels en unders@gelse af den nationale udvikling i >,benri IWQO-1850. ug dels et kortfattet a;rbejde om den danske bevzgelse E Nordsirsvig.

romantiske opfattelse. at det var den danske folkehnd, der i arene omkring 1840 valctes ti1 $evidsthed hos den nordslesvigske befollining. At &ndskulturen - skolen, pressen, kirken og iltteramren - havde indflydelse for dannelsen af nationaliteter anser Sapsen for givet. men mener iiiiie den Rar vzret udslags- gielende. Fos Abenris vedkommende var borgerskabet den aktive part i byens nationale udvikling, mens sm5borgersicabet indtog en bevidst passiv holdning.50

Denne tese udvikler lapsen nzrmere i ""Betragtninger over danske bevz- gelser i Nordslesvig".

D a de nationale bevzgeiser voksede h e m 9 Europa, stod den slesvigske befolkning uden historie, fordi danskerne gennem fem irhundreder ikke havde haft e a Esulturbzrende overklasse.

Al

ovrighed var tysk Ilgesom al undervisning. Da de nordslesvigske b@nder i 1836 krzvede afskaffelse af det tyske @vrigheds- sprogi var det f@rst og fremmest et socialt krav. ikke er nationalt. Under de 11ordslesvigske forhold mhtte bondernes sociale rejsning IMge Japsen n@dven- digvis antage en nationah farve, men dette var Ingenlunde tilsigtet. 30ndernes danske bevzgelser var vendt mod overklassen, mod embedsrncendene og deres venner, det velhavende borgerskab, Og bonderne fil< BIlsBntning h a smibor- gerskabet og arbejderne, der stod i modsztningsforhold til de samme beiolk- ningsgrupper. Japsen afviser den gzngse opfattelse, at nordslesvigerne blev danske, fordi deres sjzl var dansla. Beiolkningen havde lige s i lidt

ti1

o v e n for des kongerigske, som for det slesvig-holstenske bourgeoisis nationalliberale programmer. Det der afgjorde problemet for dem var. ae slesvig-holstenerne kastede sig i armene p& den tyske enhedsbe~~zgelse og saledes gjorde et brud med Danmark uun6giellgt. lapsen har tilsyneiadende heller ikke behov for at fonsvare den danske sag. Det danske styse i perioden 1848-1864 betegner han som et reaktionxut embedsmandssiyre: der med har6 h&nd aibrod den frodige folkelige udvikling, et embedsmandsstyre, der forhindrede en demo!cratisk udvikling. Stynet forgreb sig

pi

den danske bevzgelses k~aftkilde. Censur og polititilsyn ramte ikke lyske modsat danske, men alle oppositionelle iinzfter, der kunne true den fortsat bestaende eneva9de.j"

Ligeledes prasenterer bajsen en ganske anderledes beskriirelse ab perioden efter

1864.

Han mener, at dans!cerne åndskr~nkede sig til en protesepolitilc, der kun appellerede til det -Idre slzgtled. Fsrudsztxingen for det danske opsvingi der blev inledt l ]@bet af 1880'esne, soges i de indgribende forandringer, des fandt sted p5 det sociale og @konorniske om~ride, og som kan betegnes som den afg'orende etape p5 g~rdmandsstandens vej henimod en fuldt borgerlig eksis- tens. Dmlcegningen al landbruget var forenet med en selvstzndighedsg@reIse ar" b@nderne, uden bistand fra myndighederne eller byens borgere. Resultater ble.: opbygning af et net af iandbrugssrganisationer. Forbilledet var Inndbruget

i Danmark. Den nationade kamp tilsigtede ikke blot efi tilbagevenden til

.-..

Danmark, men rummede liilhge et forsvar for de demokratiske v ~ r á i e r man havde tilegsart sig5'

~jdtryli ioï tidens ~rogressi~ve bestrtrbeiseï, og v,: ikke Itun en naiioa~al bei/zg~,lse 1 snzcver forsta~zd. I2pser;r. tese er, 3i d.en danske bevmgelse i Nordslesvig ubvikiede sig g i grundlag af laadbiuge% gzadvrce c'i~croan.c; b e ti! den borgerlige skonorni. Den nationate udvikling :;ar- snzvrit f o r b u n d c ~ med borgerskcbets voksende betydning sg magt. Idatio.7alctateu; il8 r?ariori,afifblc!sen val- en f d g e af samfundets 5oagerlbgg~reise, eg der; ser .lapse-, ir-sagen 111

modsztnii~gerne i !aridsdelen

.'"

Japsen udghp ligesom ~ I C ~ S ~ , - M J ~ ~ , fca e; n~ate>-ja%i~flsX perspektiv. K a n

betragter ikke ben nationaie faktor, s o r ~ den domisierencle drivkraft i hist~rien og har ej heller behov at 14:lpeye en skyldig 1 deja nationale stlld.

Selv s n e Japsen j.ki<e d,:irekee interesserer sig for 36 fo;kja*e di: akhuejir konfiikter. s5 s ~ t k e r hail de111 ilid 1 ei perspe:i?iv, der gas dem forstieiige. Ha.i, fors@ger ci: forklare den sociale iitilfiedsheci, og hsoi-or dearne forvandiedes til et national's engagement, lapsen anlzgser e""orP,d: perspeinikl, der ganske vise ogs5 Indebefatter rraticnale fakiarei, mea som forst og fremmesi: har sine r ~ d d e x i en kritisk canfbendsopfatteSse. og ikke I et n:aiionalt engzgemen:. Dcst er et sadane helhedspej-speliii;;. socl Hobsbawm gtar sig 5: ttalslnar~d for.

ILIobsbaivarl fremholder, at de s'i'rciôile aspekter p2 n~cs?aeskets eksistens ikke

kan adskilles f ~ a andre aspekiei uden ar blive taniotogiskv ekleu-. tilvielie. C e kan ikke adskilles fra kampen om det daglige br@d, frz de s~ruLc:~relhe foihoid.

e .

De kan ej helhar adskilles fra men:~eskets ideer.>

det t.^ helhedspero;pekth e- f o r ~ n j ~ l e r e i udfra bestemte vheraif~re?;ti~iir~ger,,

der bt.0

.

er

pi

en materalisrisic grundsyn. Den rziksno~iiskt: faktor ses som elrl central drivkraft

E

historien. ~'i/zrdPforestiiiir,gerne i de^ waiicnzle perspekilv bygger derimod

p2

en idealist~sk samfuu?.dsopfattdse, hvor ideensae ses som drkvklaften.

q ' '

.

-

,.oirneP~ge kri-terler icr et valg mv?le,-a fers!iel>lge ~ ~ , ~ x r d i ~ o r . e s ~ i l ~ ~ n g e ~ giver

. , . .

egentlig &]<e indenfor llisrotievid-ns'ï;aberi. Vatg af -;&rdifo-.e~~~;P~~~gej- ; , I - ~ ~ ~ ~

, ...

iiiih@rr eis sfzre -,denfor det sn;,"vert faglige h E s ~ o r Y e ~ ~ ~ d e i . ; ~ i ~ ~ t > ~ ~ i g e llli(j@. cf:s,sl:

accepteres uforenelige foriilarbn~er og beskP,I~e!ser, 0 m 'de k a n iijres tilIja.ge i!!ii

forsircli&e \i~rdifo-ecliiEingeá-. Man tager ii&e ;tli:*ing :il, hsjilk~11 der e. de-,

,. -

""rigtigste" forlilaring. Et eltsel-apel

p2

dette er en aanseldelse az japs-uls, bc-.

i . 0 .. .

om

den nationale cndv&iling Ane3i.a. hvori de:; b1 a hedcler: '~,a,-sen er ;~i-k:;ri

.,-

. .

kommet det viiklige handelsesfori@b nzrmere ena iia;tj,rtdsen, ixec det ljigô,ig~,e _{- -} er vel. at J ~ p s e n ser det fra el helt andet hj$o.~le end deniie.'*5?

. .

P

visse an6jk-e viSeno;kabct?:adItione~ er "stuationen imldre~tid garlriic ~ I K ~ P - . . ledes. Der har v~rdifoieseillin,ge~n.~e og det *or~naili./e li;d s:: stat-1~ forsklr,i~cr-

. -.

proci;ssr,n. Fre&forsP:ningen er e& sadane e\cs,:lyipel. b;ei fscpr .r----e .~/. d % . t / r ~ ~ e ;<'ja::

~.

og :ydeligt criJáng mod det un;&i.Lr;;Skefir.,, fat:-igaom u;; :;s.id, ror:T s;cii- deic af menneskeligheden udszttes Loi. Keilyret'l E, E3cu:ding t ; i j x g c ~ : i ''l!-;~~elvc

.

.

Friendly ()knarreis ~ i t k t .Tohail sajtö.ng~*. a t $ ~ 2 . , b $.i. ~ O I B ~ C I r:<j':;il<!e

7 - -

"'1?'4!, '

i r " , d s ~ u l , A ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ til en genere? i O i n i a , ( l v :;:der:i.i;;ib, J?-&<.::, F:,jy> r?:.ns.br er c: o--

meget ' i ~ & f ? g ~ bidrag.

ep

det r~?egei vej ::ilr,.deh,, Jel-;;'lo]i':er Bcu!Liing

1 alle de sygdamme, der plager vort samfund, og vi4 betyde en ny metodiskmniade at behandle disse ting pk5"

Fredsfo~-skelnes mi! er ofte ah forsage aidzkke forhold og strukturer i n ~ t i d e n hor at skabe forsf5.eise for forandringer. Den traditionelle historikers udgangspuii~lct er imidlertid naget aniderledes. Han dier hun kaster blikket bagud. Sesk-fiiger sig med fortiden. Visse hisrorikere har ogsi den ambition

at afdzkke forhold og strukturex, som bestemmer menneskets tilvzrelse. Udgangspunktet er, at kan man afdazlcke disse forhold i fortiden, kan man også ;n.~.u!Ggvis zndre dem i fremtiden. Heri ligger siledes en kritisk holdning tik b i d e fsrtid og nutid.

~ j ' ~ - aci

.e

lrge . af 4,800-tailets historikere havde ikke den ambition at kritisk granske fortiden. Tvahimod s& de det som deres opgave at forsvare staten og dens eii,spanslo~~istiske bestr~beiser. I en betydelig mindre ekstrem form har denne ambition ooieflever et par verderiskrige og has ved forklaringerne på

konflikterne mellem dansk og tysk betydet en uvilje mod at granske sin egen stats ageren kritisk.

Llgesol~. for fredsforskere har normer og vzrdiforestillinger som tidligere pijeget ogsi en afgorende betydning for historikernes fsrskningsresultaber. Det bar dog tinderstreges, al man ikke kan lade lede sig for langt

ai

normer

~g

VJ-uliforestik1:inger uden at komme i konflikt med de regler, der nu engang

mA setj.es for at begrznse vilkfinllgheden i fortollsningerne. B sine kommentarer

ti! Galtung adverer Bouldhg ogci mod, at noraner kan fungere som et filter. den fordrejer l ~ ~ ~ ~ ~ & ~ ~ ~ l e d e f i ~ ~ ~

V~rdkforesiillinge~ne spiller en aï'g~rende rolle ved problemformuleringen. ved valget af teorier og metoder. Når dette led i forskningsprocessen er passere6, h B r det imidlertid B det fortsatte forskningsanbejde vzre muligt at wrzbe efter oBje!ctbvite*s og upartiskhed dvs at undga manipulationer af ki'ideanate~ialet.

Problemformuleringen og valget af teori og metode bor derfor ses sam et led I den historiske forsJcningsproces indenfor det snnvert faglige milj@ og ikke

~ d e i f o r . Er s i s t ~ ~ ~ v i n t e eilfzddet betyder det nemlig, at forskellige forklaringer af et historisk foil@b anses lige gode, lige rigtige. Disse forklaringer kan &res

"i.1 bape til forskerens vzrdiforestillingeï. til det persodige og individuelle, der ligger udenfor den historiske forskningsproces og derfor ikke kan diskuteres

1'8 denne forsknings vilkår. Betragtes det derimod som et valg indenfor det sncevere faglage miljo

-

som i IredsforsPcningen - er det n@clvendigt i selve

.c(.

~ ~ ~ ~ ~ ~ n i ~ ~ g s p r o c e s s e n ,-,. d 7 at diskutere problemformuleringen og valg af teorier og

metoder.

analyse^ af forklaringerne på konflikterne meEIem dansk og tysk viser, at

det eneste rir~e9igé: udgangspunkt er et heIhedspenspekti~~, som iwdbefatter

. r

b&ds: .?llcowol-,ssice, soclak og idemzssige aspekter. Tvled er sidant helhedsper- spektiv er det muhgi af argumentere mod et nationalt konfliktsperspekctiv, der

Ligeledes kan en national stillingtagen E fremstillingerne afvises, og det biiver muligt at argumentere for behovet at granske kritisk: sin egen stats handlen &vel

som modstanderens. Et sAdant helhedsperspektiv, som bl a Hobsbawn er talsmand for, kan siledes ikke afvises pga de vardiforestilEinger, det indehol- der, Dets rimelighed eller urimelighed

m5

diskuteres som et Ied

i

forsknings- processen indenfor det sn-iiert faglige miljo.

1. Politikens Danrizarkhisioïie bind BI Roar Skovmand: Folkestyrets FGdsel 183&1-1830. KGben-

havn 1971 og bind 12 Vagn DybdahP: De nye Klasser P871k1913. Mebenhavn 1971.

2. Droysen & Samwer. Herzogihumer Schleswig-Halstein ~1nd das Köaigreicli Danemark.

Marnburg 1850. s 283. 3. Droysen & Samwer s 347 ff.

4. C Ra1uda.n-Miiller, Bidrag til en Kritik over Dïoysens og Sarnwers saakaldte aktrnzssige Frernsiilhng af den danske Politiln siden Aar 1806. Odense 1850.

5. Tl-ieodoi Hermann og Johann Litders. Denkwiirdigl;eiten zur neuesten Schleswig-Holcteiiii- schen Geschichte, Siutbgait 1851-1853. s 4 ff.

6. Hermann og Liiders s 4 ff

7. Heinrich von Sybel, Die Begrundung des Deutschen Reiches durch VViVilheim I, bind III.

Meinchen und Leipzig 1890, s 5 ff.

W. Karl Jansen og Kari Samwer, Schleswig-Hoisteins Befreáung. Wiesbaden 1897. s 1 E£.

9. C F Allen, Det danslte Sprogs Historie i SPes~ig, bind 41, l<@"oenhavn 1857-1858. s 602+759.

LO. A D J@rger~sen, Fyrretyve FortcrlPinger af F~drelandets Historie. Kebenhavn 1082, s 411 if

samt Da:amarkc Riges Historie 18441864, bind VI, Kobenhavn og ICristiania 1996-98, s 307 E.

li,. NieEs Neergaard, Under junigrundloven, En fremstilling af det daeslte FoiErs poiitiske Historie fra 1848 til 1864, Kghenhavn 1916. s 184 ff.

12. 3olger Wjeiholt, S@ndeijylland under Treårskrigen. Et bidrag til dets politiske historie BT de?, Kobenhavn 1959, s 296.

13. Alexander Scharff, Das Volkstums-und GrenzprobPem in Misrorischer Sicht i: Zlir Grenzfing?

Schleswig, Vier Histcrisch-Politische Vortvige, Kiel 1954. s i5 8.

14. Allen s 603 f f .

15. A D Jergensen (1882) s 450 f . 16. von Sybel s 87 f .

17. Alexanda Scha-rff, Schicksalsfrugen schleswig-holsteinischer Geschiclr-se i: Akademiszlie

Sehiiften V , Neumunster 1951, s 20 samt Scharff (1954) s 28.

18. Troets Fink, Rids af S@nderjyl!ancis Historie, Kabenhavn 1913, s 163 ff.

19. M Mackepiang. Nordslesvig 18641909. ECobenhavn 1910, s 5+215.

%O. E Daenell, Nordsch?eswig seit 18/54 i: Zeiischrzfi der Gesellschaft , f i r Schleswig-Holsteir~isehe

Geschichu, Band 33 1913, s 374 ff og Daenell i Hist~rische Zeitschr[fi 115, 1926. s 163.

21. Jens Engberg, Det slesvigske sp@rgsmAl 1850-1851, M@benhavui 1968, s 315. 22. Scharff (1954) s 30 If.

24. For en dislcussion af vzrdiforesiillingernes rolle P forsl<ningsningsprocrss&r, se fx Sven Tagil ri al Srudying Boui~dary Cot?,flicts, Laad 1978.

56. Kenneth E Bomlding: Twelve Friendly Quaarels with Johan Galtung s 11 Ir' i: Johan Galtung:

A Bibliography of his Scholarly and Popular Wrltings 1951-1989.