SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Kirsten Beath Faallsen

D E N $ K A N S K E B I R K E R E T

1 det middelalderlige danske retssystem findes flere s a r e t t e r , der udggr undtagelser fra de almindelige landsl<abslove, enten ved at supplere disses generelle regler med mere specielle eller ved at foreskrive konkrete afvigelser. Blandt disse szrretter er byretterne og It@"ostadprivilegierne den stgrste gruppe og Den skånske Birkeret regnes almindeligvis hertil.

Hvad begrebet "birk" eller "birkeret9' dzkkei., m& der dog - iszr for den idr re middelalders vedlromrnende - rade nogen usikkerhed om. Der bar i de sidste godt hundrede år mellem filologer og retshistorikere v ~ r e i fgrt en sejlivet debat om emnet. E n oprindelig identifikation a i ordet birk med begrebet handel fgrte til en tolkning af birkeret som ensbetydende ined keibstadret. Andre opfat- telser afledte ordet af stednavnet Birka eller anså det for al. vare lånt fra frisisk "bereli", der skulle betyde et s ~ r l i g t retsornrhde. Henvisningen til Birka gives imidlertid ikke anledning til nogen pracis karakteristik, og elcsistensen af ordet "berek" i det frisiske sprog e: draget så alvorligt i tvivl, at diskussionen ikke kan siges at have fgrt til bindende resultater. Den gav dog Poul Johs. Jgrgensen anledning til den ganske rimelige definition af birket som "en fra Herredsinddelingen undtaget Jurisdiktionm.l

På grund af en rzlike velkendte senmiddelalderlige forekomstel af begrebet birkeret i forbindelse nied rigets keibstader, men også p5 grund af den omtalte tolkning af ordet birk i dels oprindelige betydning, bar det hidtil vzret anset for naturligt a t Javnfáre Den skånske Birkeret med byretterne og kgbstadprivile- gierne. Men ved neijere sammenligning af denne k~bstadlovgivning udviser birkeretten imidlertid s& markante iorslielle, at denne placering ikke lian Iialdes til- fredsstillende. Birkeretten mangler ointale af flere wcsentlige byretlige forhold,

Se f.eks. Schiyters Glossar til udgaven af Sweriges gamla kagar bd. XIII, polerniklien mellem WadsteMz og Wessén i tidsskriftet Namn och Bygd i årene 1914 og 1923-25, Poul Johs. Jprgensen Dansk Retshistorie, s. 508 jvf. s. 117 o g Wiliz Ebel p& griindlag af "kendere af frisisk svroghistorie" i "Uber Skandinavisch-deutsche Stadtreclitsbezieh~~ngen im Mittelalter", Acta Visbyensia 1966 s. 155 f ,

(2)

26 Kirsten Berth Paulsen

naevner f.eks. ikke bystyre, råd og borgmestre, men den har ganske vist efter håndskrifterne a t dqfmme haft stor udbredelse og usædvanlig lang levetid netop i de skånslce kgbstzder.

Birkeretten dateres i nyere retshistorisk forskning til forste halvdel af det 13.årh., men holdepunkterne for denne datering er dels en sammenligining med den såkaldte jernbyrdsforordning fra 1216 eller kort derefter, dels den konstate- ring, at Halmstads borgere i l322 a i Christoffer II fik "alla

. .

. fryheeth ok nader,

som wara elskeliga borgara Lundemen ok HePsinborgz men aff oss klarlegha beskreueth haffua", hvillset nemlig må vzre en henvisning til den birkeret, som byen kund fik stadfæstet i 1326 af kong Valdemar III.% Denne datering må dog ved en nØjere gennemgang af birkerettens indhold kunne przciseres. Lovens tekst er sent overleveret og i sin foreliggende form indeholder den utvivlsomt en raekke yngre bestanddele, der må sgges udsondret fra de Adre. Szrlig op- marksomhed fortjener de regler, der kan sammenlignes med Skiinske Lov, og det vil v z r e n~dvendigt at overveje, hvilke årsager der kan have Pigget ti1 grund for birkerettens afvigelser fra landskabsloven. En sadan gennemgang af loven bØr tillige kunne fqfre til en nzrmere bestemmelse af begreberne birk og by P forhold til hinanden. Eftersom unders@gelserne af den oprindelige betydning af ordet birk forelgbig synes at v z r e endt i en blindgyde, m& birkeretten selv anses for at vzre den bedste kilde til hvad begrebet birk betdd på lovens tilblivelsestidspunlcl-.

Birkeretten har haft tilknytning til ialt tretten byer i det skiinske retsområde, nemlig Lund, Helsingborg, Halmstad, Akirkeby, N e k s ~ , Malm@, kandskrona, Ystad, Tommerup, Vae, Sfllvitsborg og Elleholm, der alle nzvnes i båndskrifterne, samt Engelholm, der i 1516 fik kongelig tilladelse til at bruge birkeretten.3 Af

disse er Lund utvivlsomt moderbyen, hvorfra birkeretten i middelalderens l@b må anses for at vzre overfort til de andre, ligesom Slesvigs byret i en del af Jylland og Roskildes flere steder på Sj~elIand.~ Hovedteksten betegner sig selv som "thæn raet ther man caller ware biaerke r a t ther i kund aer".

Af de ialt 86 Irendte afskrifter af teksten stammer de zldste fra begyndelsen af det 15.årh. og de yngste fra det 18.årh. De fordeler sig på syv redaktioner, der- iblandt en omarbejdelse til almindelig stadsret og et f~llesprivilegium for de skånske byer. Alle redaktionerne synes at gå tilbage til de fire foreliggende tekstgrupper til den lundslre birkeret (a-d), hvoraf a-gruppen efter lovens 57 kapitler har en latinsk epilog der meddeler, at birkeretten er blevet bekraftet af Valdemar III på hoffet i Nyborg august 1326.5 KapitelantalIet varierer noget fra

Z E.Krornans kommentar i indledningen til udgaven i Danmarks gamle K@bstadlovgivning IV, kund nr. 1 .

DGK TV, Engelliolm nr. I, privilegium fra Christian II til borgerne i Engelliolm af 16. okt. 1516. Privilegiet påberåbtes i ~ v r l g t endnu i 1719, livor det indsendles til den svenske rigsdag i anledning af en klage.

Poul Johs. JØrgensen Dansk Retshistorie s. 101. DGK Lund nr. 1.

(3)

Den skånske Birkeret 27 en redaktion til en anden, men reglerne selv og deres rzekkefglge er naermest iden- tiske. Blot mangler Welsingborgs og Halmstads birkeretter de tre sidste kapitler

i teksten, og i omarbejdelsen til almindelig stadsret er visse arveregler samt det strafferetlige afsnit udeladt. Lundegruppens ~ I d s t e håndskrift er Ledreborg 12 12' (i Det kongelige Bibliotek), og det er dette håndskrift der er lagt ti1 grund for udgaven i Danmarks gamle K@bstadlovgivning og dermed for den fplgende undersggelse.

Birkerettens 57 kapitler fordele: sig efter deres emne p5 otte afsnit, fire st@rre

og fire mindre. Efter hvert af de stgrre kommer et mindre. De lange afsnit (A T,

A 111, A V og B IB nedenfor) bestik af hver to dele. E n inddeling af retten efter reglernes indhold giver f@igende resultat:

A I F a ~ t ejendom (kap. 1-7) a) oni k ~ b af jord (kap. 1-3)

b) om k r ~ n k e l s e af fast ejendom (kap. 4-7) II[ Byfreden (kap. 8-10)

111 Tyveri (kap. 11-23]

a) om den pågrebne og straffede tyv (kap. 11-17) b) om anden tyverisigtelse (kap. 18-23)

IV K0b (kap. 2 4 - 4 6 ) V Privatret (kap. 27--34)

a) oin formueregulering ved agteskabs indgåelse (kap. 27-28) b) om arveregler (kap. 29-34)

B E Stcvning (kap. 35-39)

II Strafferet (kap. 40--54)

a) om legemsbeskadigelser (kap. 40 -46) b) orn fredsbrud (kap. 47-54)

C Yngre bestemmelser oin stzvning. pant og g ~ l d (kap. 55-57)

De to boveddele A og B omhandler henholdsvis regler ined relation til ejendomsretten og regler, der angår liv og Ere. Mellem afsnittene indenfor disse to hoveddele finder man, trods den tydelige opdeling, at det sidste kapitel i det ene afsnit har en indhoEdsmzssig tilknytning til det f ~ ~ s t e kapitel i det fglgende. Det ottende afsnit, som består af kapitlerne 55-57, omhandler stzvning, pant og gzld. Det falder til en vis grad udenfor den systematik, der praeger birkeretten, og hgres formentlig ikke til den oprindelige tekst.

Nedskrivningen af Den skånske Birkeret er abenbart foregået efter en bestemt plan, og man kan gå ud fra, a t den affattelse vi kender ikke er en t i l f ~ l d i g sam- mensltrivning af retsiregler. Som nzvnt er bestemmelsernes rzekkefalge i de for-

(4)

skellige birkeretter fuldstondig ens, nar der ses bort fra enkelte tilf~jelser og udeladelser. Systematiltken i dispositionen peger på et ganske avanceret niveau indenfor retsnedskrivningeq men kan pal den anden side ikke give retningslinjer for reglernes tilblivelsestid. Der er intet til hinder for at de af en kynsdig mand er blevet samlet, ordnet og nedskrevet efter en bestemt plan, og heller intet i vejen for at der kan vzre tale om retsregler af forskellig alder. Der kan v-re foretaget en ajourf~riang af bestemmelserne, eventuelt blot af sanlctionerne og bgdesatserne. Del er miislte vzrd at bem-rke, at de to hoveddele af birkeresen, der her kaldes A og B, hovedsageligt omhanidler de to almindeligste former For forbryddse, nemlig mod ejendom og mod liv. Overtrzdellserne af de to s ~ t regler har henholdsvis et berigelsesmotiv og et h ~ v n m o " e v . ~ Der er lovgivet med relativt simple regler for relativt ukomplicerede forhold.

Der er tilsyneladende et bestemt forn15l for nedskrivningen af birkerettens regler, der fremgar af hoveddelenes og de enkelte afsnits indholdsm~ssige konsekvens. Biskerettens systematik tyder på en overordnet idé bag valgct af netop disse bestemmelser. Som helhed betragtet m& Den skinske Birlseret karakteriseres som subsidiar ret. Bag dens regler ligger landets Bov, der forudszktes at vzxe g ~ l d e n d e ogs5 indenfor dens territorium. Birkeretten indeholder ingen direlste henvisninger til skansk ret, men den omtaler forhold, der indebzrer en skjult reference til et andet lovsystem. Endda b e h ~ v e r dette iltbte h n at g d d e den slsrevne ret, der p5 dette stadium i sig selv faktisk var et supplement og et kor- rektiv til s-d~aneretten.~ Reglernes fzlles karakteristikum er aIti;& det simple, at bestemmelserne indeholder udsagn om birkets retsorden. En rn&sPte banal, men for definitionen af birkbeg-ebet vzsentlig detal,ie.

Fasi! ejendom (kap. 1---'7)

De tre fgrste kapitler giver regler for k@b af jord, nemlig skadningsprocedbiren, aftalebrud og aftalebrud efter der er drukket liclkgb. Bemzr~telsesvzrdig er sk@d- ningsreglen i kap. 1, der foreskriver sk@dning "hernz wither d@r9'. Den peger p6 en procedure, der i trin og vel i tid nigger adslcilligt forud for Jyslie Lovs bestemmelse om at skliadning kun m i foregå p5 tinget.Wgs5 Skanske Lov (nedenfor betegnet S&) reprasenterer et yngre stadium end birkeretten, for if@lge kap. 52 skal skgdning ske p& tinget, men Itan dog erstattes af lysning sammesteds. Anders Sumesens parafrase over SkAnsZte Lov (nedenfor betegnet AS) giver i kap. 38 en

G Stig Puul i den retshistorisks indledning ti1 adg gaven af Danmarks gamle Love i Overszttelse s. XLV.

" Poul Johs. Jgrgenserz Manddrabsforbrydelsen i den skånske Ret fra Valdemarstidei~ s. PI og Dansk Retsliistorie s. 26.

(5)

Den skanskc Birkeret 29 detaljeret beslrrivelse af '91vad scotatio (skfldnlng) er", som ikke har nogen parallel

i landskabsloven. Udfgrligheden til trods gives cler dog her ikke retningslinjer for hvor skgdningen skulle finde sted.$

Birkerettens skpdningsprocedure synes efter o%enstiende a h 5 zldre end Skanske Lovs. To sene handskrifter til Lunds birkeret (Ad1 og Ad2 i udgaven) beslcriver den inajere med ordene "then gange aff gat-dh tl-ierr zgher war o@ then gange i garaih ther tba kgpte". Dette vidner dels om at disse zldre regler fortsat Ilar v-ret z brug, dels formodentlig orn at de har vzret s& gamle eller så afvigende fra normen, at de har mattet forklares. Fremgangsmaden gzlder dog åben- bart kun fon bebygget ejendom, og det kan på dette grundlag iltke siges, om

pn-ocedui-en var den samme ved salg af agerjord. Begge clisse nzevnte handskrifter har igvrigt varianter, cler udskiller byen i birket fra birket selv. Birlteretten hal- saledes i middelalderens I@b sandsy~zligvls måttet tilpasses sarniurad af mere by- rnzssig karalater, end del man m ~ d e r gennem Ledreborgteksten.

Kap. 2, ""Um man faster iorth at k ~ p ~ e " viser i sammenligning med bestemmelsen i kap. 26, at brud p& Ezstet (aftalt) jordlrab var et alvorligere dekikt end brud på andet fzstet kpb. 1 kap. 2 er boden 6 @se, i Itap. 26 Iaun 2 @re, begge b@desatserne svarer til reglerne i SL 77. Rap. 39 i Parafrasen ham: imidlertid en anden differentiering ved jordhandler, nemlig 2 @re ved aftalt k& og (P @re efter Biandslag. Formuleringen i Parafrasen viser, at der var divergens mellem "nogles mening" og "den almindelige så nogen nzrnaere datering Itan derfor ikke udledes af overensstem~nelsera mellem birkeretten og SL.

Er parterne nået videre endnu med handelen og has de fået drukket Ildk@b, Ioresksiver birkereetens kap. 3 en bod p5 tre mark for brud p2 aftalen. Der er ilclte noget edsalternativ, fordi lidkgbet Ilgesom sk@dningen overvberedes af vidner.'' Hverken $L eller AS har regler om li&&, derimod bestemmejser Ior aftalebrud efter der er foretaget sk@dning. Bade i SL 88. og i AS 39 skelnes der melleni manglende evne og manglende vilje til at opfylde handelen.

1

det sidste Pilfzlde tvinges s3elger til a t gennemf@re den, og kun E det f ~ r s t t : t i l f ~ l d e bestemmes en bod p5 hne mark. Den svarer til birkerettens bod efter der er drukket 11~11t@b, men dér er det tilsyneladende uden betydning, om det er evnen eller viljen til at opfylde P~@bsaFtalen, det skorter g5. Det es ikke usandsynligt, at birkeretten også på dette punkt står g5 et noget celdrc stadium end Skiinske Lov

"S IS, der i tekstudgaverne anf@res som svarende til SI, 52, f.eks. i Danmarks gamle Landskabslove I s. 31 og T5 s. 487? omtaler tingslysiling af tilladelse til at b o r t ~ ~ i ~ l g e urnyildiges gods. Reglen svarer til S& 48, men giver ikke oplysiling om sk@dningsproceduren.

lo Citeret efter Danmarks garnle Love i Overs,zttelse.

Se Orla J'estergaa~ds artikel om "lidk@b" i Kulturhistorisk Leksikon for nordisk IvIiddel- alder. Begrebet forklares som en bekraftelse af en mundtligt inclgået Piandel ved drik med vidners deltagelse. Artiklens forfatter paralleliserer på gri~ncllag af tysk litteratur med tyske begreber, Ilvis intlhold dog ikke svarer ganske til det danske, og ske11ler pi. dansk jord mellem institutteis anvendelse og konsekvenser i sliansk, s9nderjyclc og kilbenhavmk stadsretstrndition.

(6)

Kapitlerne 4-7 omhandler krznkelser af fast ejendom, nabostridigheder og beskadigelser. Bgderne er alle tre-marksbgder, hvortil svarer en befrielsesed med 12 rnededsm~nd. Når denne bod finder anvendelse her, er der formodentlig tale om den udvidelse af ransbegrebet, der var foregået i tiden op til landskabslovenes nedskrivning. For tre-marksboden var netop ransboden, og den anvendes her i

disse tilfælde som bod for manglende respekt for de retsregler, der beskytter andres ejendom.j2

Interessant er også kap. 5 i dette afsnit, der fastsætter tylvtered med selvejer- b@nder ved stridigheder om ejendomsretten til "gardli =lier hus" og giver bevisretten til den, der "uppa hawer sat9'. Netop spgrgsmålet om lavhævd får både i

S& og i AS en meget fyldig behandling, SL 76-83 og AS 36-41. Begge steder praisenteres flere forskellige muligheder, som "'nogle mavnd nu vil have til Birkeretten bestemmer ganske kort, at når blot kgberen har haft det kobte i sin besiddelse, uanset hvor Icenge, får han retten til edsbeviset og de fordele denne ret i n d e b ~ r e r , mens

SL

og AS omtaler l a v h ~ v d efter tre afgroder. Igen har birkeretten en simplere og derfor vel ældre bestemmelse, der minder noget om reglen i SL 79, om hvordan skåningerne ""stundum" bar haft til lov, at det fuldbyrdede k@b sti-alcs gav kgberen bevisretten.14

Ligesom aftalebrud ved jordhandler stralfedes hårdere end ved almindelige handler, peger eden ined selvejerb@ndes, der foreskrives to gange i dette afsnit, på en stramning af edsbestemmelserne, når der var tale om tvivl eller ulovlig- heder ved fast ejendom. Tilsyneladende spillede jordbesiddelse og jordhandler en stor rolle i birkboernes liv.

Byfreden (kap. X--10)

Indholdsmæssigt er dette afsnit forbundet med det foregående ved at begynde med regler om jord under byfreden, n@jere bestemt forbudet mod salg og bort- givelse af byjord. Men dannes på den ene side herved en logisk overgang fra ét

afsnit til det nzeste, understreges på den anden side også forskellen mellem dem. For reglen viser modsztningsvis, sammenholdt med bestemmelserne i kap. 1-3, at det åbenbart var almindeligt, at personer ejede og frit kunne szlge jord, der ikke var byjord. Bvertrzdelse af forbudet straffedes med 40 mark i bod. Denne type bod er, ligesom ransboden, på landskabslovenes tid under udvikling. Fra oprindelig kun a t have v ~ r e t gældende ved h a r v z k , det vzbnede overfald på en person Indenfor hans hjem under medvirken af flere ligeledes bevhebnede delta- gere, udstraktes denne bod til andre forbrydelser, hvor s ~ r l i g e fredsbestemmelser

l 2 Poul Johs. Jorgensen Tyveri og Ran i de danske Landskabslove s. 187.

l" SL 80.

(7)

Den skånske Birkeret 3 8

krznkedes, som f.eks. her, hvor der tale om byfredsbestemmelser. Det er almindeligt antaget, at 40-marksboden er et udtryk for koiigemagtens bestrebelse på at udrydde selvtzgten, hvis typiske fremtrædelsesform netop er h ~ r v ~ r k e t . ~ W e t er måske vzrd at bemserke, at 40-marksboden i den oprindelige del af birkeretten kun anvendes i tre tilfælde, f@rst her ved byfredsbestemmelserne, siden hvis en tyv ikke tingfáres og dgmmes, samt endelig og selvsagt ved hazrverk.

Ligesom ltap. 8 viste, at birket rummer byjord og jord udenfor byfreden, viser kap. 9 noget tilsvarende om birkets geografiske og jusisdiktionelle udstrazkning. Reglerne fastsztter 40-marksbilder til byen for alle forbrydelser begået indenfor byfredsområdet ""uden by swo lankt som bys mark ganger

.

. . oc i by".

P& denne baggrund m i man gå ud fra, at de ~ v r i g e regler bar gyldighed også udenfor dette omtalte fredsomrinde og a t birket strakte sig længere end "bys mark".

Hele dette afsnit af birkeretten er tydeligvis beregnet for bymavssige forhold. Kap. 10 har helt speciel adresse til byens indbyggere. "Um byman thagzr nogheï vdzthes man", har han pligt til at &re h a n til tings "=Iler til moth a r%t moths dagh", og dommen her er inappellabel. Ligesom ved 40-marksb@derne i de to fore- gående kapitler, ses i tingforingspligten bestrzbelsen p& at begrznse selvtzegten. Man fornemmer, at bysamfundet i birket er underlagt strenge(re) regler, og at straffene og pligterne er skærpede sammenlignet med de tilsvarende i birket udenfor byen. Interessant er også valgfriheden mellem "ting'\g "rnotb". Alminde- ligvis antages begreberne at dzekke samme fænomen, "moth9' dog at vzre A d r e end "ting",16 men formuleringen i kap. 10 indbyder ikke til at betragte dem som synonymer. "'Moth" har nemlig fået tilfiljelsen "a ræt moths dagh", som ikke nævnes for ringet i dette Itapitel (derimod i kap. B1 i det nzste afsnit, hvor reglen har adresse til en "bonde").1i Man kan taznke sig, at en bymand kan gribe en "'vdaztbes man" i eller udcnfor byen, og at valgfriheden med hensyn til instansen indtreder i det sidste tilfælde. For det er nzppe sandsynligt, a t bynanden har lov til at f ~ r e en pågreben forbryder ud af byen til retsforfGlgning, mens hans status som bymand nok kunne retfaerdigggre den modsatte prosedure.la Bestemmelsen giver ikke videre oplysning om tinget elPer mothet, men efter formuleringen er det tænkeligt, at mothet har haft en vis tilknytning til byen.

Bag bestemmelserne i afsnittet anes en myndighed over bybefollcningen, der ikke spillede nogen stØrre rolle i det filrste afsnit. Pser de hgje &der bidrager til dette indtryk, men her er det vigtigt at b e m ~ r k e , at hvor modtageren navnes,

I'Stig lural "Den gamle danske Strafferetn i Rampen mod Forbrydelsen s. 245. ' V r t i k l e n "ting" i MENM.

I' Der er kun få eksempler p5 tautologier i birkeretten: "rØwere, ransmæn oc tak= maen" i kap. 57 er snarere en opremsning og h@er desuden til de yngre kapitler i birkeretten. Derud- over finder man det allittererende "willie oc wit" i kap. 13 og "eig hennz with oc eig l-iennre wiilie oc eig hennre rath" i kap. 20. Det er påfaldende, at alle eksemplerne forbinder de enkelte led med "oc", altdrig med "eller", der er anvendt i kap. 10.

(8)

30 Kirsten Berth PauPsen

Kapitlerne 4-7 omhandler krznkelser af fast ejendom, nabostridigheder og beskadigelser. B ~ d e r n e er alle tre-marksbgder, hvortil svarer en befrielsesed nied 12 mededsmznd. Når denne bod linder anvendelse her, er der formodentlig tale om den udvidelse af ransbegrebet, der var foregået i tiden op til landskabslovenes nedskrivning. For tre-marksboden var netop ransboden, og den anvendes her i

disse tilfzlde som bod for manglende respekt for de retsregler, der beskytter andres e j e n d ~ m . ' ~

Interessant er også kag. 5 i dette afsnit, der fastsztter tylvtered med selvejer- bqinder ved stridigheder om ejendomsretten til "gardh d e r hus" og giver bevisretten til den, der "uppa hawer sat". Netop spØrgsmåle8. om lavhzvd får både i SL og i AS en meget fyldig behandling, SL 76-83 og AS 36-42. Begge steder præsenteres flere forskellige muligheder, som "nogle mznd nu vil have til Birlteretten bestemmer ganske kort, at når blot kdberen har haft det k@bte i sin besiddelse, uanset hvor længe, får han retten til edsbeviset og de fordele denne ret i n d e b ~ r e r , mens SE og AS omtaler lavhzvd efter tre afgr~der. Igen har birkeretten en simplere og derfor vel zldre bestemmelse, der minder noget om reglen

i SE 79, om hvordan skåningerne "stundum" har haft til lov, at det fuldbyrdede kgb straks gav kgberen bevisretten.l4

Ligesom aftalebrud ved jordhandler straffedes hårdere end ved almindelige handler, peger eden med selvejerb@nder, der foreskrives to gange i dette afsnit, på en stramning af edsbestemmelserne, når der var tale om tvivl eller ulovlig- heder ved fast ejendom. Tilsyneladende spillede jordbesiddelse og jordhandler en stor rolle i birkboernes liv.

Byfreden (kap. 8--10)

Indholdsmzssigt er dette afsnit forbundet med det foregående ved al begynde med regler om jord under byfreden, ngjere bestemt forbudet mod salg og bort- givelse af byjord. Men dannes på den ene side herved en logisk overgang fra &t

afsnit til det nzste, understreges på den anden side også forskellen mellem dem. For reglen viser modsztningsvis, sammenholdt med bestemmelserne i hap. 1-3, at det åbenbart var almindeligt, at personer ejede og frit kunne szlge jord, der ikke var byjord. Overtrzdelse af forbudet straffedes med 40 mark i bod. Denne type bod er, ligesom ransboden, p6 landskabslovenes tid under udvikling. Fra oprindelig kun at have vzret gældende ved b ~ r v z r k , det vaebnede overfald på en person indenfor hans hjem under medvirken af flere Bigeledes bevæbnede delta- gere, udstraktes denne bod til andre forbrydelser, hvor szrlige fredsbestemmelser

Poul Johs. Jorgensen Tyveri og Ran i de danske Eandslcabslove s. 187.

l 3

se

so.

(9)

Den skånslce Birkeret 3 1 krænkedes, som f.eks. her, hvor der tale om byfredsbestemmelser. Det er almindeligt antaget, at 40-marksboden er et udtryk for koilgemagtens bestrzbelse på at udrydde selvtzgten, hvis typiske fremtrzdelsesform netop er h z e r v a ~ k e t . ~ ~ Det er måske værd at benizrke, at 40-marksboden i den oprindelige del af birkeretten kun anvendes i tre tilfzlde, f ~ r s t her ved byfredsbestemmelserne, siden hvis en tyv ikke tingfgires og dgmmes, samt endelig og selvsagt ved hcervæsk.

Ligesom kap. 8 viste, at birket rummer byjord og jord udenfor byireden, viser kap. 9 noget tilsvarende om birkets geografiske og jurisdiktionelle udstrækning. Reglerne fastszetter 40-marksbgider til byen for alle forbrydelser begaet indenfor byfredsområdet "uden by swo lankt soin bys mark ganger

.

. .

oc i by". På denne baggrund må man gå ud fra, at de prvrige regler har gyldighed også udenfor dette omtalte fredsområde og al birket strakte sig længere end "bys mark".

Hele dette afsnit af birkeretten er tydeligvis beregnet for byrnzessige forhold. Kap. 10 har helt speciel adresse til byens indbyggere. "Um byman thagær nogher vdzthes man", har han pligt til at fgre ham til tings "zller til moth a r z t rnoths dagh", og dommen her er inappellabel. Ligesom ved 40-marksbprderne i de to fore- gående kapitler, ses i tingf8ringspligten bestrzbelsen på at begrznse selvtzgten.

Man fornemmer, at bysamfundet i birket er underlagt strenge(re) regler, og at straffene og pligterne er skzrpede sammenlignet med de tilsvarende i birket udenfor byen. Interessant er ogsa valgfriheden mellem "ting" og "moth". Alminde- ligvis antages begreberne at dække samme fænomen, "rnoth" dog at vzre zldre end "ting",16 men formuleringen i kap. 10 indbyder ikke til at betragte dem som synonymer. "Moth" har nemlig faet tilfØJelsen "a r z t moths dagh", som ikke n w n e s for tinget i delte kapitel (derimod i kap. 11 i det nzste afsnit, hvor reglen har adresse til en "bonde").li Man kan t ~ n k e sig, at en bymand kan gribe en

"vdæthes man" i eller udenfor byen, og at valgfriheden med hensyn til instansen indtræder i det sidste tilfalde. For det er næppe sandsynligt, at bymanden har lov til at f ~ r e en pågreben forbryder ud af byen til retsforfprlgning, mens hans status som bymand nok kunne retfzrdiggprre den modsatte pocedure.18 Bestemmelsen giver ikke videre oplysning om tinget eller mothet, men efter formuleringen es det tænkeligt, at mothet har haft en vis tilknytning til byen.

Bag bestemmelserne i afsnittet anes en myndighed over bybefolkningen, der ikke spillede nogen stgirre rolle i det fgrste afsnit. Især de hgije b@der bidrager til dette indtryk, men her er det vigtigt at bemzrke, at hvor modtageren nævnes,

l" Stig Iuz~l "'Den gamle danske Strafferet" i Kampen mod Forbrydelsen s. 245.

'%Artien "ting" i KENM.

" Der er kun f& eksempler på tautologier i birkeretten: "rgwere, r a n s m m oc tak= mien" i

kap. 57 er snarere en opremsning og liØrer desuden til de yngre kapitler i birkeretten. Derud- over finder man det allittererende "willie oc wit" i kap. 13 og "eig hennae with o c eig hennz willie oc eig h e n n ~ rath" i kap. 20. Det er påfaldende, at alle eksemplerne forbinder de enlcelte led med "w", aldrig med "eller", der er anvendt i kap. 10.

(10)

tilfalder bØderne byen. Det er givetvis kongens myndighed over birket der ligger bag reglerne, men kongen nzvnes ikke som modtager af b@derne. Og dog er der kongebflder i birkeretten, omend få. De betragtes normalt som et relativt sent f ~ n o r n e n , alanindelige bliver de f@rst efter år 11200.19 Indskzrpelsen af pligten til tingf~ring af forbrydere tyder endvidere p5, at andre former for overenskomst eller afg@relse af mellemvzrendes har vmet - og miske stadig er - drninde- lige, men at der nu dnskes en afgdrelse på tinget, som far tillagt absolut doms- myndighed. Det en- ikke utznkeligt, at der bag et sådant griske ligger @konorniske interesser, som f.eks. delagtighed i bgderne. Når bod til kongen ikke nzvnes lies, men findes andetsteds i samme lov, forekommer det nzrliggende, at kongen her har opgivet sin ret ti1 b@der, og at der heri ligger en del af birkerettigheden.

ryveri (kap. 11-23)

Fra reglerne om bymiends pligt i kap. 10 es der atter indholdsmzssig forbindelse til tyveretten med forholdsregler i Itap. l1 for den bonde, der pågriber sin tyv. Og igen antydes modsztnlngen mePPeria bymandens og bondens rettigheder. Bon- den må binde tyven og "'hawe si& Wald til at halide thiuf sin til s& thingdagh vm han wil. Aler &re kil giaelkere". Dog må tyven kun bindes, hvis vzrdien af det stjålne er én grtug eller mere. Denne regel stemmer ikke overens med SL 151 og

AS

95, der sztter fem penninge, dvs. det halve be1@b, som grznse. I rnod- szining til det fosegaende afsnits strenge regler og hgje b@der, men i lighed med de lempeligere regler om aftalebrud ved jordk@b, indtager birkeretten her en sier- stilling overfor skånsk ret i almindelighed. At bonden selv bas lov til at tilbage- holde sin tyv, m& vzre en reminiscens af et ældre system, der byggede pA selvtzgt, men nu er indlemmet i nyere regler om tvungen tingfgring af tyven. Bonden Ican dog vzlge mellem denne ret og en varetzgtsfcengsling af mere officiel karakter hos gzPkeren. Dennes opgave ved tilbageholdelsen af tyven finansieres af pasliepen- ninge og julepenninge, der oplirzvedes specielt med dette formål fol- @jc20

I disse linjer stiftes for f@rste gang i Den skanslte Birkeret bekendtskab med kongens regrzsenlant i birket, gzlkeren, og med nogle af de @konorniske forpligtelser, birkets beboere havde overfor @v~igheden.~l Tilsyneladende havde gaelkeren myndighed i hele Lunde birk og ikke blot I byen.

SvE. Poul Joias. J#rgensen Manddrabsforbrydetsen s. 62, se dog s. 44 om kongens ret til bgder.

Valdemar Atterdags privilegium til Lund 7. jan. 1361, art. 9 , DGK I V Lund nr. 3.

"

G ~ l k e r e n nsvnes ifig. KLNM f#rste gang i Den skånske Kirkelov og i diplomstoffet fersk

gang i forordningen fra 28. dec. 1200. Kendes indtil 1280'erne sonm "pr~fectus Lundensis", "g~lkereii i Lund", derefter omtales han nogle steder som "prafectus Scaniae" indtil 1383, livarefter dette rigsembede under drosten henstod ubesat.

(11)

Den sklnslte Birkeret 33 Tyveretten fastsztter, som ovenfor omtalt, tvungen iingf~ring af tyven. Kan ellier vil bonden iltlae przsentere tyven på tinge, ifalder ban &der på 40 mark til

kongen og byen. Hvis tinget ikke deimmer tyven, bzfter hele byen for det med en bod på ni mark til Itongen, hvis fiskale interesse i begrznsning af selvtzegten her er ganske tydelig.22 Der er altså tegn på ansvar overfor avrigheden. Tyveri er ikke lzngere kun en sag mellem tyven og den bestjålne.

Efter sagens natur kan man kun fgre en tyv for tinget, hvis han er grebet p& fersk gerning, og kap. B4 giver regler for anklagen når dette er tilf~ldet. Der krzves to vidner på at den pågzldende er sagsegerens "lulde tyv", et udtryk der ellers kun forekommer i svensk ret,23 men hvis indhold formodentlig svarer til begrebet '.stort tyveri" i dansk ret. F@rst når det stjålnes vcerdi overstiger en halv mark, kan tyven i f ~ l g e

Sk

og AS idemmes straf "på sin hals", mindre tyverier straffes med erstatning og bgder og med tyvsmzerke, piskning eller anden van- zrende straf.24 Birkeretten har nok klausulen om "fuld tyv", men ikke noget fast strafsystem for den pagrebne tyv. T v ~ r t i m o d understreges tingets domsfrihed i disse sager, tyven slaal "stande thingmannze dom. hwilken dom the wilie giwe hanum". Dette er muligvis endnu et tegn på, a t birkeretten i flere tilfzlde reprzsenterer et noget ældre stadium i retsudviltlingen end Skånske Lov, hvis meget mere udfgrlige regler om straffene for tyveri netop synes at vzre yngre.25 Mapitlerne 16 og 17 gives en smule oplysning om birlaerettens straffesystem. De fastsztter bod for den der huser gerningsmanden til mindre tyverier, hvadenten han er "huthstrok~n9'. pisket, eller d@mt til erstatning og bod. Tyven m& altså p5 tinget vzre blevet fradØml sin mandhelg, og den der huser ham, tilsidesztter tingets kendelse og er dermed hjemfalden til en bod på tre mark. Her nzvnes kongen ikke, som tidligere i tyveretten, som modtager af boden. Han må dog forinodes at stå bag denne begrznsede form for fredlgshed, muligvis med Iredk@b for @je, og derfor ogs5 a t have interesse i at mandhelgsfortabelsens konsekvenser respekteredes af birkets beboere.

Anden del af tyveretten handler om anklagen for tyveri i tilfzlde, hvor tyven ikke er grebet ved gerningen, men siden beskyldes for den. Der er s& to muligheder for domfældelse, enten tilsvzrges forbrydelsen hani med vidner, som ved den direkte anklage i kag. 18, eller tyvegodset findes i hans varetzegt ved ransag- ning. Denne sidste fremgangsmåde Iremgår kun indirekte af birkerettens lap. 20 om det tilfadde, hvor det stjålne findes i hustruens varetzgt. Hun skal da '"olde

?" Iflg. indlednirigen til Nolnzback 8L Wesséns udgave af Den skånske Birkeret i Svenska

Landskapslagar 4. serien s. XLVII er birkerettens kap. 12 det eneste sted i skånsk ret, hvor beder til kongen og bØder til byen optroder sammen. B alle andre tilfaelde modtager kun én part, evt. sags0geren og enten kongen eller byen.

-" Poul Jolzs. JØrgensen Tyveri og Ran s. 166. Se SL 85, 130, 145, 151, 162 og 184, AS 95.

Stig luul konstaterer i F z l l ~ g og Hovedlod s. 92, at behaiidlingen af tyveriforbrydelsen det tidspunkt, da lovene blev nedskrevet, var i forandring.

(12)

uppe fullæ bgtar swo som Uanset efter hvilken af de to procedurer bgder den dØmte tyv ni mark til sagsØgeren og til kongen "sorn han gider". Der er her tale om en velhavende tyv, der formodes at ltunne betale b@derne; muligheden for insolvens omtales siet ikke. Om sagen i så fald afgjordes som om tyven var grebet på fersk gerning og han da var underkastet tingmændenes frie dom, kan ikke siges med b e ~ t e m t h e d . ~ ~ Kunne tyven betale, var hovedlodden bodens maltsi- malgrænse. Fgrst skulle de ni mark til den bestjålne udredes, resten tilfaldt kongen. Ved fortabelse af hovedlsdden mistede tyven dog kun sit 1@s@re9 jorden var ~ n d t a g e t , " ~ og ved salg af denne havde han sandsynligvis mulighed for at generhverve sin mandhelg hos kongen.

Uretmæssige beskyldninger for tyveri, nemlig hvor anklagen ikke kan gennem- feres og beskyldningen derfor antager injurierende karakter, a f f ~ d e r en bod på tre mark til den kramkede, den der med urette er blevet Iraldt tyv, t r z l eller "agnebagh", korntyv. Der krzves frihedsbevis med alle tingmaends ed, hvis episo- den har fundct sted på tinge, men tylvtered, hvis den er foregået udenfor. Var det således en alvorlig sag at fremkomme med en uberettiget eller ubeviselig beskyldning for tyveri, kan det måske undre, at haeleri, der normalt opfattes som ligestillet med tyveri, i f ~ l g e kap. 23 kun straffes med tremarksbod. Birkeretten indtager her, både med hensyn til betegnelsen "wither takx thiuf" for hæleren og med hensyn til selve bestemmelsen, en szrstilling overfor SL 3140 og 141, der har optaget hzleri I tyveribegrebet og straffer det på samme måde, nemlig med trefold erstatning af hele boet og fortabelse af gerningsmandens hovedlod til kongen. Anders Sunesen foretrakker i Parafrasens kap. 82 en mindre bod og dertil svarende mindre befrielsesed, tre mark og tylvtered, svarende til reglen i

birkeretten. Tilsyneladende er der utilfredshed med den skaerpelse haleribestem- melsen er undergået i Skånske Lov; den foretrukne mildere straf er muligvis den oprindelige sals. Birkeretten reprasenterer i s& fald også her et aeldre trin i retsudviklingen ved endnu ikke at ligestille hzlesi med tyveri, og ved at kap. 23 I Poul Johs. JQrgensen Tyveri og Ran s. 184ff. defineres to arter tyverianklage, nzrmest svarende til birkerettens kap. 18 og 23, den direkte anklage og anklagen for besiddelse af en stjålen ting, haleri. Stig luul anvender i disputatsen FzPlig og Hovedlod s. 90 en lignende opdeling af proceduren ved tyveri, pkgribelse af tyven med kosterne, der ikke n w n e s hos Poul Johs. Jgrgensen (fordi en formel anklage ikke er n@dvendig, når vidner bekrzfter tyvens gerning), tilsværgning af tyveriet og fund af kosterne hos en person, der forinden har fragiet besiddelsen. luuls anden mulighed, tilsværgningen, svarer til Poul Johs. JGrgensens fqirste anklagemåde, Iuuls sidste derimod ikke ganske til Poul Johs. Jfirgensens h~lerianklage, der er et alternativ til den direkte anklage. IuuIs sidstnzvnte procedureform, ransagningen, kan f@lge begge Poul Johs. Jqirgensens anklagemåder, selvom tuul selv nzrmest opfatter den som hæleri.

Denne mulighed omtales i Jyske Lov Il, 107, der reprmenterer et zeldre stadium end lovens fivrige tyveribestemmelser, se Stig luul Fzllig og Hovedlod s. 91.

'' Se f.eks. tilf@jelsen i et håndskrift fra Ac-gruppen til Lunds birkeret, der blandt flere forklaringer til teksten fortsztter dette kap. 19 med "och tIia i f= oc ey i iorth", DGK IV Lund nr. 1.

(13)

Dcn sk2nslte Birkeret 3 5 således faktisk er en fjerde made at anklage en person for ulovlig omgang med andres ejendele.

Hermed er tyveretten afsluttet og efter den uretmaessige besiddelse f ~ l g e r , igen ganske logisk, reglerne for den retmzssige erhvervelse, kqibet.

Kgb (kap. 24-24)

Birkeretien afspejler et samfund, hvor ornszlningen af Ipsgre endnu spillede en meget ringe rolle. Hovedvazgten er lagt på pligten til at handelen med forarbejdede varer og kvzg foregik under medvirken af en "win", en "ven" (=kautionist, stedfortraeder), hvis opgave nok var at bevidne kgbet, men mindre det end at vzre garant for szlgerens og dermed k ~ b e r e n s d i g e adkomst til varen, ifald der senere opstod tvivl om ejendomsretten. For at undgå, at den ene efter den anden hjemlede sagen videre til sin szlger, indestod "vennen" for at szlgeren enten selv havde frembragt varen eller o p d r ~ t t e t dyret eller havde erhvervet det ved lovligt kgb. edvertraedelse af bestemmelsen rnedf~rte i f ~ l g e kap. 25 fortabelse af både kgib og kgbesum, "wirning", samt en bod på tre mark.

Oins~tningen af uforarbejdet lasgre skulle foregå ' k m dags liws a rztte thorg- k@p9' og lcravede ingen kautionist, men to vidner og tylvtered, hvis kpbets ret- mzssighed blev draget i tvivl. Med henvisningen til det rette t o r v e k ~ b f o r u d s ~ t t e s regler for torvehandelen, der dog ikke omtales nzermere end med forbud mod Eorkgb, der straffes med to @-es bod, samme straf som for brud på fzstet kgb.

Med hensyn til k~bsbestemmelser adskiller birkerettcn sig ikke meget fra Skånslte Lov, der i kap. B43 og 144 indenfor tyverettens rammer også skelner mellem garanten for k@b af forarbejdede varcr og vidnerne ved kØb af uforarbej- dede. Yderligere bestemmelser overlades til torvebyernes specielle lovgiving, men k@bsbestemxnelsernes elementzre karakter tyder ikke p&, at birkeretten Itunne eller slculle udfylde denne opgave. Birket omfattede nok et område med torve- handel, men reglerne i'or denne var birkeretten som sådan uvedkommende.

Privatret (kap. 27-34)

"Thette =r rzet vm quinfzngz hwillten man ther wil f-ste sich lcunz ;:Iler mg. tha sca2 han henne fzste meth prest witne

/

oc andre gothe manne oc quinne, swo scal han gulfaste sich husfru til half bo a f l ~ t oc v aflzl." Dette er indledningen til birkerettens privatretlige afsnit. Regler om selve zgteskabets indgåelse og eventuelle oplgsning savnes i birkeretten, ligesom de almindeligvis forbigås i landskabslovene, fordi de sorterer under kirlzens Jurisdiktion. Men den rituelle fegteskabsaftale, fzslningen, spiller Abenbart en vctrsentlig rolle, både familieretligt

(14)

36 Kirsten Berlh Paulsen

og ~konomisk. Ligesom kgibet skal ifolge kap. 24 også guldfzstning af hustruen foregå i vidners narvarelse, og denne parallel forklarer reglens placering i umid- delbar fortszttelse af k~bsbcstemmelserne. Instituttet nzvnes bortset fra i birkeretten kun i SL 60 med det allittererende "gift og guldfzstet" som betingelse for et gyldigt zgteskab modsat konkubinatet. Efter sit sproglige indhold minder begrebet en del om morgengaven, der i middelalderen kendes indenfor det skånske retsområde og betragtes som et lån fra svensk ret.2g Efter sammenhzengen i birkerettens tekst foregik guldf~stningen dog snarere i forbindelse med aftalen end ved indgåelsen af agteskabet. Med sine paralleller til kgbsreglerne minder den om en ældre aftaleform, hvor manden erlagde et belØb til kvindens slægt; blot er det kvinden selv, der nu modtager fzstningen, sikkert symbolsk en genstand af guld.3"

Ved nzrmere eftersyn viser guldfzstningen sig dog at indeholde mere end symbolikken, for reglen fortsætter "'til half bo aflæt oc v aflæt", og viser derved, at retsvirknlngerne af det aftalte ~ g t e s k a b allerede indtradte ved f~stningen. kiges2 peger przestens medvirken på, at også kirken tillagde proceduren betydning, omend dens repræsentant dog ikke kan siges at have andet end vidnefunktion. Om der er tale om et kompromis mellem birk og Itirke, der ellers krievede stØrre kompetance

i zgteskabssager, kan der kun gisnes om.

Ordlyden i kap. 27 "til half bo

.

."

synes at foreskrive og forudsiette fuldt for- muefællesskab mellem agtefzllerne, men gzlder, som de fØlgende bestemmelser viser, sikkert kun kebegods og arvegods i IØsØre, ikke a r v e j ~ r d . ~ ~ Reglen i kap. 28 om at f~steguldet i tilfzlde af barnlqshed ved hustruens d@d går tilbage til mandens sliegt, viser at guld behandledes som arvejord. Birkeretten fglger dog ikke helt reglen i SI, 30, men giver ved mandens d@d hustruen arveret til fzsteguldet, og eventuelle b@rn arvede det således fgrst ved hendes d ~ d og ikke allerede ved skiftet mellem moder og bgrn ved mandens d@d. Dette gjaldt dog kun for fieste- guldet; af kap. 30 fremgår, at hustruen, der ifØlge SL 23 og AS 4 modsat manden efter barnmynding, f ~ d s e l af et fzlles barn, ikke havde arveret til mandens arvejord og guld, istedet far udtageret til maksimalt én @res guld af mandens arvegods. Birkeretten nævner i intet af de tilfaelde, hvor moderen dØr fra mand og bgrn, andre arvinger end b ~ r n e n e , og det omtalte formuefællesskab indebarer ingen rettigheder med hensyn til arveanpart i zegtefallens formuehalvdel. Det er muligt at birkeretten overhovedet ikke hjemler faderen denne specielle arveret efter den afdgide hustru, måske en påvirkning fra svensk ret, hvor ægteskab ikke medfgrte arveret.32

Kap. 28 og 29 om bgrns arveret efter forzeldrene fastsatter både hvem der tager

Stig Iuul Fallig og Hovedlod s. 193.

" Ost. s. 184 ytres dog en noget anden opfattelse.

31 Saledes allerede J. L. A. Kolderup-Rosenvinge Samling af gamle danske Love V, 1827. s. 590.

(15)

Den skånske Birkeret 37

lod og hvad der tages lod i, uden at der nzevnes nogen ret for den efterlevende z g t e f ~ l l e . Det lader altså til at birkeretten med hensyn til arveregler afviger en del fra Skånske Lov. Hovedv~gten er tilsyneladende lagt på beskyttelsen af bpirne- nes arveret, med særligt hensyn til skiftet ved en ægtef~lles clgd. Hvor f.eks. Sles- vigs byret i kap. 7 forbyder skifte af moderens arv fqir faderen gifter sig igen, synes dette almindeligt i skånsk ret. Pfglge S k 45 og 58 bevarer faderen og moderen en vis dispositionsret over b ~ r n e n e s rgrlige arvegods, mens birkerettens kap. 29 foreskriver fuldt skifte.

Flere af de fglgende regler afviger fra eller savner sidestykker' i landsdelens ret. Alleirede ved ægteskabsaftalen betznkes eventuelle fzllesbgrns fordel fremfor szrbgrn, der t i k g g e s retten til halv hovedlod, en noget andet ordning end i SL 24, der giver dem fuld arveret. Den tilsvarende regel i AS 12 siger netop, at den tidligere forskelsbehandling af yngre og ældre kuld er ophaevet.

Foruden reglen om sjzlegavers st~rrelse indeholder birkeretten selvstzndige bestemmelser om livem der skal udrede sjælegaven. I tilfzlde af barnlgshed på- hviler dette kun den afdgdes slzgt, mens gaven, hvor der er efterlevende bgrn, tages af fzllesboet og den efterlevende zgtefzlle derfor kommer til at bidrage med halvdelen. Moderen har ifglge kap. 30 ved skiftet efter mandens d@d udtageret til sine gangklazder, "ey the bzste oc ey the wærste", og som ovenfor omtalt til én @re guld. Bgrnene har udtageret til faderens våben.33 Birkeretten forbyder ligesom SE faderen i sin levetid at favorisere én arving fremfor andre. Uregel- mzssigheder i fordelingen skal berigtiges ved skiftet efter hans dgd, og ikke, som efter SL 55, blot i arvingernes levetid. Forzldrenes dispositionsret til fordel for andre end deres arvinger begraznses i kap. 32 til den halve hovedlod, hvor SL 38 og AS 15 dog giver en rask person fuld dispositionsret over hovedlodden. Endelig er heller ikke vzrgemålsreglerne i kap. 33 og bestemmelsen om gangarv i kap. 34 helt i overeilsstemrnelse med SL. Birkeretten har således ved begge forzldres d@d broderen og derefter farbroderen som naermeste værger, hvor morfaderen i SL 57 og AS 21 har fortrin til værgemålet fremfor farbroderen. Mellem birkerettens arveregel i kap. 34 og Sk's ordning er der en mindre afvigelse. SE 34 og AS 14 ligestiller oldebØrn og fjernere besl~gtede med hensyn til fordeling af arven, mens birkerettens kap. 34 ikke ggr forskel mellein bgrnebgrn og oldeb~rn.

Denne gennemgang af Den skånske Birkerets privatretlige afsnit bar a f s l ~ r e t flere mindre afvigelser fra skånsk ret, som den skildres i Skånske Lov og hos Anders Sunesen. Generelt favoriserer birkerettens privatretlige regler faelesbgrns arveret både 1 forl~old til den efterlevende ~gtefaelle og til halvs~skende. Det er ovenfor anfort, at i hvert fald det sidstnzevnle fortrin tilsyneladende er zldrc end Skånske Lovs regler. Om det samme gzlder de Qvrige regler, er vanskeligt at fastslå, udtagereglerne kunne dog tyde i den retning.

" h f . Slesvig Byret kap. 8, der giver sØnnerne ret til tre mark samt våben efter moderens d ~ d . Denne medfØrte i Slesvig kun skifte, dersom faderen indgik nyt zegteskab.

(16)

38 Kirsten Berth PauPsen

Som birkerettens fgrste del blev indledt med ordene "Thettz =s thæn r z t ther man caller warz binrkz rat", begynder rettens anden del med ""Thette %r lunde raet

. .

.".

Herefter handler reglerne ikke laengere om ejendomsforhold og disses @konorniske aspekter i bred forstand, men om proceduren ved og sstraffene for krznkelser af liv, a r e og fred.

Stavning (Irag. 35-39)

At "angen man ma stæfnz man uten Lund, uten sekiz i Lund a bything", under- streger birket Lunds retlige autonomi. kundeborgeren forpligtes til og sikres udtrykkeligt retsbehandling ved bytinget; hverken kongens ting eller landstinget m& benyttes i stedet. Reglen rummer det egentlige fundament for birkeretten, undtagelsen fra andre jurisdiktionelle instanser. Den beskyttelse birkeretten ga- ranterer birkets beboere, er birkerettighedens centrale indhold. At den er et kongeligt privilegium er ganske klart, for nzppe andre end kongen ltan undtage fra ansvar overfor kongens ling og give afkald p5 indtzgter Ira dets virltsomlied. Også forbudet mod anvendelse af nzvn i Lund, udgØr en begunstigelse, der re- praesenterer en del af birkerettighedern. I stedet skal man i birltet bruge partsed med 36 mededsm~nd. Kirken havde vnret fortaler for nzvnets anvendelse, hvad der fremgår af bestemmelser i kirkeretterne. Og på henstilling fra paven på det fjerde Laterankoncilium i 1225 afskaffedes kort eiter ved en Itongelig forordning brugen af Jernbyrd i det slcånske retsomrade og erstattedes af navn. Netop denne forordning har vzret anset for terminus post qiiein for Den skånske Birkesets tilblivelse. Korrespondensen mellem befrielsesbeviser med jernbyrd i Skånske Lov og anvendelsen af tredobbelt tylvtered i birkeretten er blevet opfattet som bevis for en tilpasning af det jernbyrdserstattende nEvn til den lundensiske regel. Det er en noget kompliceret forklaring uden Itonkret beviskraft; en datering af birkeretten på dette grundlag må afvises. Der er ingen tvivl om, at de redaktioner af retten vi kender, er noget yngre, epilogen til Lunds birkeret peger gå et tidspunkt i det %4.årh., og en datering af loven må snarere begrundes i en analyse af reglernes Indhold sammenlignet med skånsk ret i@vrigt, fremfor en tilbageslutning på grundlag af en bevismåde, der let har kunnet zndres i teksten lznge efter reglernes tilblivelse. Endelig Itan man ikke vide, om jernbyrd overhovedet har vaeret anvendt indenfor birltet.

Til de omtalte rettigheder for Lundebirkets beboere svarer deres forpligtelse til at underkaste sig retssystemets orden ved en stzvning. Udebliver den stzvnede fra tinge, ifalder han en bod på to @re; sidder han op til fem stnvninger overhgrig, stiger boden gradvist til ni mark til sagsØgeren og tre mark til kongen. Som sidste mulighed Isan man s@ge retsnaegieren frataget sin fred "som anner vdnthes man". Birkels indbyggere forpligtede sig ti2 gengaeld Eor retsbeskyttelsen til at acceptere

(17)

Den skånske Birkeret 39 tvungen tingsbehandling af retstvister. Som malsejeren i tyveriafsnittet blev gjort ansvarlig for at tyven blev retsforfulgt, får den sagsegte her pålagt pligten til at mgde op til sagsbehandling på tinge. Gvrighedens tvangsmiddel overfor en grov retsnngtelse er indelioldt i retten til at f å sags@gte d@mt fredl@s.

Kongen havde dog ogsa en anden mulighed for at gennemtvinge tingsbehandling af lovovertrzdelser. Af reglerne i kap. 38 og 39 fremgår det, at kongens ombudsmand - her kaldes han ikke gzlker som i tyveretten - har mulighed for at rejse sager og i n d s t ~ v n e personer for Lunds ting. Dog må dette ikke ske indenfor helg og når skatter Inddrives og heller ikke, når der er tale om b å n d l ~ s våde, dvs. skade forvoldt af dyr eller ved genstande. Ejerens ansvar begrznsedes dog kun overfor det offentlige; håndlgst vådesvzrk medfgrte stadig bgder til en privat sagsØger, dog meget lavere end ved tilsvarende viljesvaerk.

Disse bestemmelser om ombudsmandens adgang til sagsanlzg svarer ikke ganske til kongernagtens stilling i rettens Gvrige afsnit, og dette medvirker til at under- strege disses varierende alder og formål. Hele dette afsnit tjener til regulering af forholdet mellem birket og Itongemagten. Der er tale om begunstigelser mod visse forpligtelser, om kongens indrØmmelse af en retlig sarstilling for birket mod bl.a. tvungen retsbehandling, der trnnger slzgtens retlige autonomi tilbage og garan- terer stabilitet i retssystemet på kongemagtens przmissei-.

Strafferetlen (kap. 40-54)

Bestemmelsen om sagsanlzg ved vådesar formidler den logiske forbindelse til strafferetten, der indledes med regler om sår. Birkerettens takster for hvor meget der skal bgdes for hvor mange siir, adskiller sig fra almindelig skånsk praltsis. Sårboden er to mark mod tre mark i SL 89 og AS 65 for op til fem sår. Denne og mandeboden, der i kag. 43 angives som 30 mark, anses for at v=re nedskrevet mecl en trediedel af det oprindelige belgb og er af Poul Johs. Mrgensen benyttet til datering af birkeretten. For både SL 96 og 98 og AS 65 meddeler, at forholdet mellem sglv og penge på lovens tid var I : 3, og da mandeboden i Skåne er 15 mark s@lv, skulle resultatet blive en bod på 45 mark penge. Når birkeretten foresltriver lavere b ~ d e r i penge, kunne det skyldes, at den var affattet p2 et tidspunkt, b o r forholdet mellem s d v og penge i stedet var 1 : 2, og et sådant finder Poul Johs. J@rgensen millighed for i arene omkring 1240 med belzg i en randbemzrkning fra ca. 1300 i Ribe Oldemoder. Dennes sandhedsvcerdi er dog, iF@ige Poul Johs. Jgr- gensen selv, noget mistznkelig, og der er mulighed for at der langt tidligere i Valdemar TI's regeringstid har vzret samme bytteforhold mellem penge og s d v som i de nævnte kapitler i Den skånslte Birkeret.34 1 samme kap. 65 i Parafrasen

"

Poul Jo.hs. JZrgensen Manddrabsforbrydelsen s. 24 samt noten s. 25.

(18)

40 Kirsten Bertk Paulsen

beretter Anders Sunesen således netop, at mentens v a d i ofte zndredes, så hvis bytteforholdet skal benyttes til datering af birkeretten, er der ingen grund til at anse 1240 for det eneste mulige tidspunkt. B forbindelse hermed må det da også understreges, at det kun er nogle af bedetaksterne

-

langtfra dem alle - der er nedskrevne med en trediedel. De fleste af reglerne har det "norma9e" bytteforhold 1 : 3 i boderne, mens igen andre, f.eks. overboden til mandeboden, åbenbart er nedskrevet efter et andet system, nemlig med en femledell. Til samme kategori må man regne boden for bensplinter, der tages ud af sar. Boden er ganske vist én @re, hvilket er det samme i SE 117, men dér skal der bgdes for op til fem splinter, i birkeretten kun til fire. Når nedskrivningen af et påstået oprindeligt bgdebeleb end ikke er konsekvent, men foregår dels med trediedele, dels med femtedele, må der afstås fra yderligere dateringsfors@g på dette grundlag. Heller ikke kedre- borghanaskriftet af birkeretten, der opskriver mandeboden og overboden, er vendt tilbage til det "normale" b@desystem, men forh@jer dem begge med ti mark.

E n sammenligning af reglerne for manddrab og mandebod i dette afsnit med de tilsvarende bestemmelser i SL og AS giver, deres korthed til trods, en del resultater. Der er i de store skånske 'lovarbejder, som det er almindeligt kendt, taget hensyn til den nyeste skånske lovgivning på dette felt, begyndende med Knud VI's manddrabs-forordning fra 28.december 1200 over en lidt yngre lov om

zttebod til jernbydsforordningens ~ n d r i n g e r , der optrieder i tillæggene til Skånske Lov. FØrst ordningen i birkeretten: Selve mandeboden er på 30 mark, formodentlig svarende til 15 mark selv, ligesom vi liender den fra AS 43, og overboden er, som det er onitalt ovenfor, en femtedel lavere end de almindelige 40 mark og belgber sig til 32 mark, nar den drzlste er taget "ukzrdher" af dage. Hermed sigtes til drab på en person, der ikke er hjemfalden til ret hievn. Overbeder ved drab under sådanne kvalificerende omséandigheder kendes ogsti fra de gvrige skånske regler, idet både SE 84 og AS 59 har optaget besteixmelserne herom fra Knud VI's manddrabsforordning fra år 1208. Dog bar SL 90 og AS 61 også fredlgshed som straf for s a l i g t kvalificeret drab, f.eks. mens kongen var i landet, en ordning som birkeretten ikke n ~ v n e r . ~ ~ Man må derfor formode, at SL og AS

reprzsenterer et trin i udviklingen af rnanddrabslovgivingen, den- ligger mellem birkeretten og jerrnbyrdsforordningen [1216], som fastslår fredlgshed som strai for ethvert drab begået udenfor retmzssig hzvn. li reglen for erkggelsen af mandeboden i kap. 45 Finder man da ogs5, at den fgrste "sal", som hver trediedel af mandeboden benzvnes, i sin helhed skal tilfalde den drazbtes nzrmeste arving, mens AS 47 foreskriver ordningen efter loven om iettebod, der er optaget som lillzg til S%, hvor hver trediedel af b@deil sltal fordeles mellem den d r ~ b t e s arving, de fzdrene og de medrene frænder. I Parafrasen understreges det ganske vist, 35 Sst. kap. V, specielt s. 93 ff., beskrives udviklingen i straffen for manddrab. Se også Ole Fetager Fejde og Mandebod s. 362 ff. med indvendinger mod Poul Johs. Sgrgensens resultater, saxlig m.h.t. begrebet "uksrdher".

(19)

Den skånske Birkeret 41 at denne ordning er gammel, men en sådan formulering ses flere steder i lovene brugt netop for at legitimere nye regler. Et helt klart eksempel herpå er slutningen af Knud VI's manddrab~forordning.~~ Meddelagtighed ved manddrab eller rettere dennes strafbarhed med en særlig bod udover slzgtens bidrag til mandeboden, der fremgår modsztningsvis af reglen om fordelingen, omtales i SL 86 og AS 58, men kendes ikke i birkeretten. Også derved synes den al referere til en retstilstand forud for reguleringerne efter år 1200.

Som en detalje fra dette afsnit kan det nzvnes, at proceduren efter mord, det Ianlige drab, foreskriver, ligesom AS 57 og SI, 12, bandlysning, der er en kirkelig sanktion, af den ukendte gerningsmand, hvorefter den drzbtes arving kunne rejse banesag mod "hvzm som man wil". Den skånske Kirkeret derimod har tilsyneladende den omvendte ordning, f@rst skulle der f@res sag mod op til ni for- modede mordere, der fmst bandlystes hvis frihedsbeviset bristede.

Efter bestemmelserne om mandeboden f ~ l g e r regler om afhug, der straffes efter mandebodstariffen med hel, halv, kvart eller en ottendedel mandebod efter lem- lzestelsens omfang. Tilsvarende regler findes både i S& og AS, henholdsvis kap. 93 og 6.5.37

Det strafferetlige afsnit er det af birkerettens lange afsnit, der tydeligst falder i to dele. Efter bestemmelserne om legemskrznkelser fprlger reglerne om krænkelser af fred og ære. fØrst den groveste: hærværket. Som nzvnt var anvendelsen af hzerværksboden, 40 mark, på landskabslovenes tid ved at blive kraftigt udvidet, iszr som kongemagtens våben inod selvtægten. Der sker mellem nedskrivningen af den skåilslte og sjallandske ret og affattelsen af Jyske Lov i P241 markante zïidringer i forbrydelsens indhold.18 Birkerettens hærv~rksbegreb svarer i sine hovedkrav til de i SL 88 og AS 60 opstillede betingelser, det skulle for det f ~ r s t e vzre en voldelig indtrængen i anden mands hus, for det andet krzvedes dertil ialt seks bevæbnede personer, men i ingen af birkerettens redaktioner finder vi kra- vet om vidner til afgorelse af befrielsesmåden. Ej heller nzvnes nogen bod til kongen, hvor der dog i begge de omtalte kapitler i SL og AS foreskrives 40-marksbod til både sagsgger og konge. Der kan her enten v z r e tale om en form for hzrvzrksbod, hvor kongen ikke n~dvendigvis modtager bod, eller dette er endnu et tilfælde, hvor kongen har givet afkald på sin ret til fordel for de birkeberettigede. Den sidste mulighed forekommer måske mere sandsynlig i betragtning af bodens anvendelse netop i kongemagtens tjeneste.

I oiers~ttclsen lyder denne "Men omendskant det tilkommer den kongelige magt at give eller forandre love, har vi ikke fastsat denne bestemmelse fra ny, men vi kalder den tilbage til den menneskelige erindring, hvorfra den var forsvundet, idet den, fastsat i gamle tider, ved arenes mzngde, som er glemselens moder, er fordunklet af uvidenhedens tåger", Danmarks gamle Love i Oversættelse, Ti1Lg til Skånske Lov.

"

Jvf. Slesvig Byret kap. 3, der på samme måde som birkeretten sammenfatter manddrab og afhug og foreskriver et ganske tilsvarende b$desystem.

"S Se iszr Poul Jolzs. JØrgeruen "Hærvzrksforbrydelsen i Landskabslovene" i Festskrift til Kr.

(20)

Anderledes forholder det sig ved mindre overgreb mod anden mands husfred og are, som det fremgår af de to fglgende regler. Girdgang og ran, henholdsvis en enkelt persons voldelige indtrangen i en andens hus og den åbenlyse fjernelse af fremmede ejendele i ejerens påsyn, straffes blot rned tre-marltsbQder. Begge delikter fremtrader, ligesom hzrvzrk oveilfor, i en ganske ukompliceret form, reglerne er korte og bygger på den ufredelige hensigt med gerningen som eneste specifikation. Gårdgang straffes med ransboden tre mark, hvilket er yderligere et eksempel på den udvidede anvenclelse af denne type bod fra del oprindelige håndran og boran, som det frerntrzder i kap. 49, til den manglende respekt, i dette tilfzlde for den fred, der beskytter gården og hjemmet. Se til sammenligning kap. 6 "Takir man af garth alier v t z n aller innen9', hvor boden også er tre

De folgende fem kapitler, der afrunder den oprindelige de8 af birkeretten, ind- skrænker retten til hzevn ved selvtægt ved k r ~ n k e l s e r af den personlige fred og =re. Reglerne giver den krznkede to muligheder. Han kan ved at overholde visse processuelle regler opnå ret til private hævnforanstaltninger, Iegemsbeskadigelse eller ligefrem hzvndrab; og han kan efter et hævndrab opnå tingets godkendelse af handlingen som ret hævn, som ellers forudsatte en forudgående anklage. FØrst omtales bondens ret overfor en mand, der har forgrebet sig på hans hustru eller datter. Denne form for forbrydelse Itendes i to former, voldtagten og lejer- n~alet, alt efter om den fandt sted mad eller med ltvindens vilje. I begge tilfælde indebar gerningen en alvorlig krznkelse af mandens Lere, men forskellen 1 kvindens rolle er a f g ~ r e n d e for handlingens konsekvenser. SL og AS, henholdsvis kap. 219 og 129, fastslår, at der ved lejermål tilkom manden, faderen eller kvindens niermeste varge seks mark i bod. Ifald det var en gift livinde, der begik hor, ud- satte hun sig for a t miste sine ~gteskabelige rettigheder, praktiske savel som Økonomiske, efter mandens forgodtbefindende. Voldtægten derimod er e f e r de skånske regler, Sk 218 og AS 128, blevet inddraget under harvzrksbegrebet og straffedes fullgelig med 40-marksbod både til sagsageren og til kongen. IC birlteret- lens kap. 50 er ordningen imidlertid den, at gerningsmanden ved at gifte sig rned kvinden kan råde bod på sin handling og bevare sin "frith oc gothe nothe9'. Vil han ikke det, får bonden som omtalt ret til at Øve h ~ v n imod ham, hvis han er grebet ved gerningen og denne er bevidnet af to vidner. Tilstår manden senere, tilltommer der kvinden fire mark i bod. Denne bod er tilsyneladende i overensstemmelse med boden for lejermal i SE og AS, men er, som det var tilfældet ovenfor ved sårboden og mandeboden, nedskrevet med en trediedel. Men er forbrydelsen begået med kvindens samtykke, skulle boden ikke tilfalde hende, som Anders Sunesen siger i kap. 129, "soin fortjener hug og ikke gave, for at hun

Samme forfatter "Begreberne Tyveri og Ran i de danske Landskabslove" i Festskrift til prof. dr. iliris Vinding Kruse, 1940, s. 172.

(21)

Den skånske Birkeret 43 ikke skal drage fordel af sin br@de9'.40 Hverken Sk 217 eller AS 124 har, Ileller i

tilfzlde af voldtzgt, kvinden som berettiget til bod, men istedet hendes v a g e . Det må af dette fremgii, at birkeretten indtager en noget anden holdning til szdelig- hedsforbrydelsen end den vi kender fra de gvrlge relsregler. Hverlien lejermål eller voldtzgt passer i begrebernes skånske definitioner til bestemmelsen i birkerettens kap. 50. Det voldelige element omtales ikke som betingelse for handlingen, og

vidnekravet i SL 248 og AS 128 samt kvii~dens udtrykltelige ret til boden peger p& voldtaegten. På den anden side supplerer bodens overensstemmelse med lejer- målsboden den manglende omtale af kvindens uvilje mod gerningen til fordel for lejermålet 1 den retstilstand birkeretten sltildrer, har ingen af de to forbrydelses- former nået sin afklarede form eller sit p r ~ c i s e indhold. At dgmme efter reglernes mangfoldighed og Anders Sunesens formuleringer i kap. P27 af zgtemandens rettigheder overfor forbryderen og hustruen, har kirken haft en del indflydelse på de forandringer, behandlingen af s~delighedsforbrydelsen har undergået i tiden forud for Slcånske Loves affattelse, og det er iltke ut~nlteligt, at der i birkeretten er bevaret spor af en ~ P d r e ordning.

Var der end sket Endringer indenfor dennc del af retten, var der ikke sket nogen synderlig indskr~nkning af en Itrznltet zgtemands ret til at h-vne sig pa horkarlen, når denne blev grebct ved sin ugerning. Såvel i birkeretten som i SL m& han drzbes på stedet, uden at nogen skal hzfte for drabet med bgder eller blive udsat Ior h ~ v n fra gerningsmandens slcegt. "Dyne oc blee" skulle fremvises p2 tinge for at drabet kunne erklzres for ret h ~ v n , og den drzbhe blev lagt ugild, dvs. ikke begravet i kirkegårdens indviede .jord, der var forbeholdt de retfzrdige. Kirken havde gjort sig galdende i bestrabelsen på at få gjort gerningsmanden alene ansvarlig for sin forbrydelse og understregede dette ved at udelukke ham fra sit samfund, men havde ikke formået at påvirlte den krznkedes umiddelbare hzvnret i denne sammenh~ng.

Den horkarl, der slap fra forbrydelsen med livet i behold og siden blev anklaget, ifaldt 40-marksbod, og på dette punkt cr der overensstemmelse mellem birkeret og landsret. Hvor det ovenfor ikke var muligt at finde voldtzgt blandt hzrvaerksfor- bi-ydelserne i birkeretten, har vanciiren ved I-ior imidlertid allerede medf@rt takse- ring af ugerningen til hzrvzrksbod.

Som horltai-len forgjorde sit liv ved sin gerning, har kap. 51 i birlteretten en tilsvarende ordning ved gårdgang, den voldelige indtraei~gen på anden mands ejendom. Den krznliede stod det også i dette tjlfzlde frit for at tilfdic gerningsmanden slsade på lemmer eller liv, uden at det inedfgrte ansvar overfor denne eller dennes slzgt. Ved tilkaldelse af to vidner siltredes, at en eveiltuel manddrabssag, rejst af gårdg~ngerens slzgt, kunne undgås ved en h ~ v n d o m over den drzbte. Mod overholdelse af formalia beholdt den k r ~ n k e d e sin I-i~vnret ved gårdgang, undta-

(22)

gen i de tllfzlde, der omtales i kapitlerne 53 og 54. Er der "t~wernes hus9" kro, på gården, må den der volder skade der, ikke anklages for gårdgang, men kun for selve skaden. Ligeså kan f z der beskadiger andens ejendom, ikke bevirke noget ansvar for fredsbrud for fzets ejermand.

Med disse undtagelser i hzvnrettei~ overfor overti-zdelser af fredsbestemmel- serne er det strafferetlige afsnit afsluttet. Tilbage siar de tre senere tilf~jede kapitler 55-57.

Yngre bestemmelser (kap. 55-57)

Siden Kolderup-Rosenvinge i begyndelsen af det forrige arhundrede sammen- lignede de forskellige redaktioner af birkeretten, har det vzret almindeligt antaget, at de tre sidste kapitler i teksten er yngre end de foregående 54 kapitler.41 Reglernes form er en anden, de przges ikke af den ordknaphed, der karakterise- rer kapitlerne 1-54, og også sprogbrugen er noget afvigende. Således kaldes f.eks. kongens repraesentant ikke lzngere "gzlker" eller "ombudsmand", inen "foged", og "bymanden" benaevnes nu "k@bstadmand". H reglernes retlige indhold ser man klart, at der er sket en udvikling med hensyn til ~vrighedens deltagelse i

retsplejen.

Det er deri formelle side af retsplejen, der er genstand for behandling. Over- skrifterne er ""szvning", ""pant" og "gxld". Kapitlet om stzvuiing tager iraden op fra de allerede omtalte processuelle bestemmelser i Itapitlerne 35-39, og der fprjes hertil et forbud for konge, biskop og alle andre mod at staevne skånske k@bstadmznd udenfor deres hjemby. Kapitlerne om pant. eller "wzth" som det kaldes med en zldre betegnelse, og gzld behandler disse faznomener i forbindelse med bØdebetalingen, altså pant og gald som konsekvenser af en retssag. Under denne synsvinkel danner også dette sidste afsnit af Den skånske Birkeret en lille helhed, nok udenfor den oprindelige systematik, men ganske vel tilpasset lovens tidligere form.

Det er allerede bemærket, at udtrykket "k@bstadmand" i disse bestemmelser erstatter "bymand". Da man formoder, at de tre sidste kapitler er blevet fprjet til birkeretten i 1326 i forbindelse med Valdemar 111's stadfaestelse, har brugen af udtrykket kgbstadmand heri vzret med til at underbygge den opfattelse, at birkeretten på dette tidspunkt var anerkendt som Skånes stadsret. Ordet kprbstad er en generaliserende erstatning for byens eget navn, der er brugt i den Adre del af loven; dets anvendelse her behgiver ikke at betyde andet end at et birk omkring 1326 almindeligvis omfattede en kprbstad, der gav navn til birkområdet." Lunde- birket

-

muligvis også andre birker med en kprbstad som centrum, muligvis også

J , L. A , Kolderup-Rosenvinge Samling af gamle danske Love bind V.

Jvf. Christoffer af Hallands breve til Kalmstad af 1307 og 1322 samt Knud Porses af 1327, hvor der gives byen ret til at benytte birkeretten, DGK IV Halmstad nr. 1, 3 og 5.