Debatt
Tue
Hejlskov Larsen
Svar
fil
John
Lind
Betydningens struktur - problem, metode, materiale
På baggrund af artiklen "Er Knud den Helliges segl fra 1085 en forfalskning?" (Scandia 1985, s 19-32) er John Lind nu fremkommet med en detaljeret kildekritisk undersogelse af forst og fremmest J . Penngskiöld's segltegninger. J . Lind har her grebet fat i et stort potentielt sfragistisk stofområde, som i det store og hele har vzret uberort af forskningen og som i hoj grad trznger til en systematisk behandling.
D e r gGres nogle udmzrkede iagttagelser, hvoraf de med direkte relevans for Knud den Welliges segl (tegninger) skal omtales senere i nedenforstående; men svaret på det basale spörgsmål for hele denne diskussion, nemlig hvilken af tegningerne af Knud den Welliges segl, der e r den zldste, rokker John Linds analyse dog ikke ved: Det må stadigvzk v z r e rimeligt at opfatte tegningen på side 88 (hos J . Peringskiöld), der som den eneste angiver skader på det nu tabte segl, som den zIdste eller den tegning som er nzrmest, medens de 2 ~ v r i g e sandsynligvis e r rentegninger med henblik på senere trykning. O g det er ve1 også netop disse betragtninger som i sidste instans ligger bag henholdsvis Thomas Riis' gengi- velse af tegningen på side 88 hos J . Peringskiöld (Les Institutions politiques centrales du Danemark 1100-1332, Odense 1977, s 152) og angivelserne i Danmarks Riges Breve (Diplomatarium Danicum, 1. r z k k e , 2. bind, Kbh. 1963, s 45). - A t anfzgte dette og der- med udgangspunktet for min analyse, mener jeg kort sagt ikke der er grundlag for.
Noget helt andet og meget mere uhåndterligt er 1) hvor godt gengiver tegningen det ik- ke lzngere eksisterende segl? og 2) hvilke t r z k ved tegningen skal man anse for at v z r e vzsentlige, for d e er tydeligvis ikke alle lige vigtige? S p ~ r g s m å l som i sagens natur kan/ må resultere i et utal af mere eller mindre velfunderede gisninger. I hvert tilfzlde vi1 såvel metodik som inddraget kildemateriale v z r e afgorende for svarerne.
Hvor John Lind tager sit udgangspunkt i J . Peringskiöld's Gvrige segltegninger og der- med behandler s p ~ r g s m å l e t vedrorende tegningernes trovzrdighed, har jeg valgt at lage udgangspunkt i det middelalderlige seglmateriale ud fra den opfattelse, at her findes det egentlige grundlag for at analysere tegningen af Knud den Helliges segl. Det er klart, at jeg hermed implicit har det som en forudsztning, at Knud den Wellige ikke var en nydan- ner inden for det europziske seglvzsen, men tvzrtimod måtte/onskede at forholde sig til den eksisterende og allerede tydeligt typologiserede europziske seglverden.
E t kriterium som synes ganske rimeligt, når man også inddrager segls retslige funktion (se evt. Ritual versus skrift i hojrniddelalderen. Seglet: det manglende led mellem e n vi- suel og skriftlig kultur. Carlsbergfondets Årsskrift 1986). At Knud den Hellige ikke n0je skulle have gennemtznkt og haft kendskab til seglets retslige funktion og afbildningernes symbolske betydninger og muligvis "statsretslige" konsekvenser i forhold til sig selv og de
188 Tue Hejlskov Larsen
~ v r i g e europziske konger og ikke mindst til deres segtafbildninger, finder jeg ikke sand- synligt, i s z r ikke når man betznker hans aristokratiske baggrund og hans europziske for- bindelser.
SegPs determinerende retslige funktion adskiiler det fra andet kildemateriale f.eks. m@nter. Det er derfor nodvendigt at foretage en noje vurdering af kilderne, som er af en anden art, med henblik på deres vzgtning og relevans for denne diskussion. Det er såle- des for mig et krav: foretager man sammenligninger må det ske inden for et-funktionell set - sarnmenligneligt materiale. Man kan f@lgelig ikke uden videre drage paralleller fra
et materiale til et - funktionelt set - vzsensforsketligt andet materiale; og slet ikke i den- ne forbindelse, når de europziske, kristent-latinske kongesegl (herunder også J . Pering- skiöld's segltegninger) fra ca 1000-1500 betragtet som en helhed i sin grovstruktur (le- gendeplacering, legender, motivvalg) u d g a en så begrznset og konservativ tegn- og formverden -i mods~tning til Leks. mointernes motivverden (se evt. K . Skaare, Hersker- tegn og maktsymboler på norsk og annan nordisk middelaldermynt, i Kongens makt og z r e , Oslo 1985). De mange muligheder for udformning af et kongesegl i 1000-tallet, som John kind antager er tilstede, er der ikke grundlag for i det bevarede seglmateriale.
Med disse principielle przciseringer in mente vii jeg nu vende mig mod de konkrete indvendinger, som John Lind har fremf@rt.
John Lind har valgt at se de forliggende kroneformer som inspireret a f en byzantinsk type med pendilia, idet han henviser til samtidige m@nter. Hertil kan jeg s i indvende, at John Linds inddragelse a f m@nterne ikke kan have samme vzgt som seglmaterialet, d a m@n- terne dels ikke har samme funktion, dels i langt k ~ j e r e grad er udsat for politiske mode- luner og stilskift ( J f r . K . Skaare, anf.a.1. Dernzst kendes kroner med pendilia på konge- seg1 forst fra begyndelsen a f 1100-tallet - primzrt på staufiske segl, subsidizrt på enkelt danske segltegninger (formentlig med "inspiration" fra de staeifislce segt).
Endeligskal den mulighed ikke udelhnkkes, at segltegneren har misforstået en hårfrisu- re.
Tronen
Sammenholder man den franske konge Philip d.H.'s 2. segltype (anvendt 1076-1 108) med efterfdgende franske Ptongesegl er det åbenbart, at der ikke er det fjerneste spor a f en bzerende, krydsende klapstolskonstruktion som den man finder på J . Peringskiöld's teg- ninger eller f.eks. de senere franske kongers segl, men en bznk med 4 lodrette ben med love- og grifeidsmykninger. Tronetypen på J. PeringskiöPd's tegninger er stadig et f z n o - men, som forst kan påvises i seglrnaterialet fra begyndelsen af 1100-tallet.
På baggrund af den zldste tegning hos J . Peringskiöld vi1 jeg stadig hzvde, at den halvåb- ne hand ved hoften er så karakteristisk for scepterforende kongesegl fra ca 1200 ogfrem- efter, at segltegneren ikke kan have rnisforstået hindens udformning-iszr ikke når man inddrager, at håndstillingen på de ovrige tegninger er ukende i det eksisterende seglmate- riale og desuden b ~ r e r przg a f at v=re modificeret med henblik på en przsentabel tryk- ning.
Svar till John Lind
D e Raaderske grevesegl
Med henblik p i John Linds henvisninger i forbindelse med argumentationen imod min forelGbige datering af legender med sl~gtsoplysninger og iavrigt under diskussionen af de tidiige flanderske greveseg1 vi1 jeg i farste omgang gare opmzrksom p i , at E. Mittel angiver det forste z g t e grevesegl til at v z r e fra 1142 (E. Kittel, Siegel, Braunschweig 1970, s . 250-252). P$ den anden side vi1 jeg da indramme, at John Linds argumentation ikke helt kan afvises så lznge, at kildeforholdene er sä uafklarede. E n tiltrzngt diploma- tarisk og sfragistislc analyse - lig den som J . G . ICruisheer har Eoretaget for det hollandske grevskab - vi1 formentlig bringe mere lys over sagen.
P i baggrund af ovenstående vedr. J. Peringskiöld's tegning af aversen p i Knud den Kelliges seg1 rna jeg derfor fastholde, at i hvert tilfzlde h@jre håndstilling og klapstolen m$ repraesentere originale t r z k fra det table segl. I denne forbindelse vil jeg dog ikke helt udelukke, at John Eind kan have ret i, at e t beskadiget scepter i heijre h i n d kan have und- gaet segltegnerens opmzrksomhed. På den anden side giver John Linds gennemgang af J . Peringskiöld's segltegninger indtryk af (när man ser bort fra detaljerne), at segltegne- ren kun har suppleret tegningerne med fuldstzndige angivelser, hvis der var e t rimeligt grundlag herfor. E t manglende scepter pä et kongesegl rna trods alt have vzeret et meget bemcerkelsesvardigt t r z k for en tegner af J. Peringskiolds type!
John Linds udmzrltede päpegelse af, at stjernetrisserne pä reversen lige så godt kan v z r e e n t i l f ~ j e l s e af tegneren, synes ikke at ber@re helhedsbiliedet: d e ovennzvnte anak- ronistiske elementer og derti? p i reversen falkeryttertypen, som f@rst anvendes på seg1 fra slutningen af 1100-tallet.
Greven fra Forcalqpaiers seg1
När John Eind i forbindelse med falkeryttertypen og 'krveretstesen" inddrager seglteg- ningerne fra 1860 (L. Blancard, Iconographie des sceaux et bulles conservés dans la par- tie antérieure a 1790 des Archives Départementales des Bouches-du-Rhône, Paris 1860) af greverne fra Forcalquier og generaliserer herudfra, skal man vcere opmzrksom på f d g - ende: 1) at ud af hele det seglmateriale jeg kender til er det tilsyneladende kun grever fra Forcalquier eller seglfeirer med tilknytning til denne slzgt, der feirer denne mzrkelige ry- pekombination; 2) at greverne ikke sad inde med grevskabet Province fra 1162, da det overgik til greverne af Barceiona og 3) at de endog i den efterfdgende periode skulle modtage deres eget grevskab i len af sidstnzvnte grever, hvis de ikke ville miste det (J.-P. Poly, L a Province e t la sociéte féodale, Paris 1976, s. 275, 345, 355, 357).
E n neijere u n d e r s ~ g e l s e af såvel segimateriale som lensforhold i dette område ville sandsynIigvis ikke afkrafte min "arveretstese" - snarere tvaxtirnod.
Den franske konge Ludvig d. VIL9s seg1
På lignende vis vi1 jeg tro, at John Linds ekseinpel med Ludvig d. VII.'s dobbeltsegl ved en neijere underseigelse vi1 bekrzfte min opfattelse. D e t er nemlig bemzrkelsevzrdigt, a t titlen "dux aqvitanorum" kun forekommer på det franske kongesegls revers i den periode Ludvig e r gift med sidste eiterkommer af hertugslzgten. Urniddelbart efter hans sepera- tion fra hende og hendes nye giftermål med den senere engelske konge Henrik Plantage- net (Henrik d . II.) dukker titlen o p på engelske kongesegls reverser. D e t ser således ud til, at hverken den franske eller den engelske konge i denne periode kunne betragte her-
190 Tue Hejlskov Larsen
tugdommet som et len under deres overhojhedsområde, men tvzrtirnod måtte accepte- re, at der var tale om et uafizngigt landornride så lcenge den sidste efterkommer endnu levede.
%<<anMnsion
Sammenfattende vi1 jeg derfor stadigv~k h m d e , at rneget tyder på, når man inddrager meddelelserne om Erik Menveds og Kristoffers indbrud og odelzggelse af Eundekirkens diplomsamling omkring 1300, at det tabte seg1 må v m e produceret i perioden 1300-1490 formentlig i Lunds domkapitel (jf. det manglende scepter og den bekronede falkerytter). I hverr tilfzlde kan det tidligst stamme fra slutningen af 1100-tallet (jf. falkeryttertypen). Mest taler dog for perioden 1300 og frem til kantoren Boecius Johannis' meddelelse om Knud den Helliges seg1
