Stavnsbaaandets
V i ~ k n i n g e ~
paa
Byerne,
Stavnskaaandets ~l<ononzlsPie og sociale Yirlininger med 13ek1syia fil Landbruget er blevet ndrnzsket behandlet af Falbe- Hanser? i hans Bo; o m Sta~nshaands3as11Ingew og Laiidborefor- merne I. B a n fastslaar her, a$ Sbariasbaaimdets H~dfarelse skyld-
tes @nsPiet om ab holde Laimningerne paa .lrbejdskraft nede, ha-ih- ket ogsaa lykkedes. I det
IS.
XarSzundrede var ?brhe*jdslalznen paa Landet konstant, k u n Tjenestefolke~es L a n steg noget, Ved H j A p af Stavnsbaand og Rss~rtoHd~orgivning skulde det danske I , a n d S r ~ ~ g Idringes hzartigt paa Fode. Der er ingen Tvia-"em, at Stavnrihaasadet betad en ~ ~ r d l f u i l d Mjzip for Godsejersle og Proprietcerer~ze. Gennean det lykkedes det at binde store Dele af LandSefo11~;aaingen hil Godserne, hvorved man sikrede Landbruget hi9Iig Arbejdskraft. Delte var saa meget mere rzrdifo1dt paa en Tid, hvor den mere intensive Drift og OBrnlzgnBng til Bobbelbrug Birzearede stedse flere H z n -der. Starnslsaandet v a l Cxodsejerinteresser~~es Sejr, men til- lige et frddgykdigt Udtryk for den merkantilistiske Stats
Op-
iziitelse af IIe~sszesket sorma PrsduB!ionsfa&%ov. For Staten var det EksportoverskudeB, som Gsdserne ene leverede, des. var og madBLe \.=re Alfa o; Omega. De lave Lannlngers Oko- norni var Jáerkanti1ismei:s ledende Princip. Derfor faldt SLa- Lens og Godsejernes Interesser sammen, saa meigel f mere, a soE Slavnsbaasidet tillige h a r d e e n anden Side, der maatta have Statens Interesse, nemlig Militzret. Man fulgte her gamle kendte Yeje, T.laan h fa2 h a r havde Bonde12 paa SjzlBand lrs- ret e n fri Til 1702 herskede Yornedslizbet paa SjzeE- Fanid og Lolland-Falster. Derefter var Bonden officielt sin
64 Albert Olsen.
egen Herre til 1732, Det var dog ogsaa k u n officielt. Oan
Tidspeiilktet for Stavnsbaandets Indfarelse har tier staael megen Strid. Edv. Holm har med stor Styrke fremlaauvet, a t Stavns- baaladet fclrst indfartes 4833, Det hele er dog k u n en Strid om Ord. Undersager m a n BorgerskabsEisZerkze L de danske Byer mellen 1702 og 1730--31, visen det sig, at Yornedskahets Ophzii~else ikke Irnar medfari eaa starre Tilflgrtniiig af Land- boere til Byerne', En saadan fandt fars8 Sted i Aarene mellem den i 1701 i n d f ~ r t e Laridmilits Ophzevedse og Stav~ssbaandeis Indfarelse. Godsejerne har saakedes 1 de Bakaraader, hvor Vor- nedskabet var blevet delvis ophzaret i P'IVL, ved Bjzelp af kand- militsen forstaaeé at hinde BefoIkningeam i dens bedste Bar. Det synes derimod, som om dette kun i nogen Grad har ~ z r e t TilfzBdet i Jylland og paa Fyen. Byad 1,angeland angaar, indfartes faktisk et Starnsbaarad adlerede omkring 1720
'.
F o r Jylland og Fyen varede altsaa Bondens Frihed ved til173&
da Stavnsbaandet ogsaa gjorde de jyske og Qnslie HEander ufri. Fon Regeringen h a r Befolkningsspaa.gsm:~a1et sikkert spil- let en Ikke ubetydelig Rolle, Ganstav Bang h a r for S , j d a n d s Yedliomns~ende vistp at BefolBindngsoverskndet h e r efter 1710
i en Rzekke Aaa- var gaaet s t z r k t tilbage, hos-efter der "a% irid i %7209erne var fulgt en Stagnation. Selv sari et enkelt sjeiil- landsli Amt var haardt ranat af Pest - f K a b e n h a ~ n s Amt dade 2000 af denne Sygdom - og Befo6dakrainsgsforlaoPde~1e paa Sjz%,-
Band derfor har vaeret uheddigere end andetsteds, er det dogrime- ligt at asatage, af Billedet i Jylland ikke h a r s z r e Q meget for- slaelligt derfra. Hertil kom saa? at Jylland E Xarene efter
B782
Eiar maattet afgive en Del af siaa Lmdbefolknlng til s j ~ h l a n d - ske Godser 3, Forordningen o m Vornedskabeis Ophzvelse
Bsuede Vornedfrlhed, og ikke faa Jyder ble^ i Siden efter 1703 Fzeskere ]);ha sjz1Yandske Godser. 1 de »skarile» Egne i Jylland er derane TL1v:eksB i Udvandring fra t"rovir?sen sik- kert blevet m ~ r k e t som Folkemangel*
Imidlertid var i det skore og hele >~FoIkemange%en» paa
-- -
Se miil Afhnrndlfng om Bybefoik~iiilgen i Acta Jeitiandica 1932. 50 if. V o c h s i r o h : Udvikliazgeii af deia nationale Hipr I I I Iábii\n. 1926. 6 1 ff-
Landet mere en Frase, som Godsejerne o\ er for Staten benyttede t13 at binde Boaadeaa, end eaa Realitet; ia8fald paa del 'Tids- punkt, da Slaa~wsbaandet blev iladfart. Ved Udskrivningen efter 4133 viste det sig, at der uar mere end ung! 3Iandskab nok. I nordjyske Regimenis O ~ n r a a d e steg Antallet af M ~ n d meEleila 13 og 36 Xar fra 13427 til 16661 E Aarene 1733-8740, i s ~ n d r e Jyskes fra 13952 til 14155, paa Fyen (med Taasingr
og I,arage%ancB) Ira '7385 til 8/33 og paa eojzllancl o; Lolland- Falster fra 1783hril 18091
'.
11638
talte E n ~ h e d s m ~ n d »i dybesfe Fortro%ig%led» om, at eaa Landko~nnaisszer paa S j ~ 1 - land b ~ v d e d e , a£ der \-ar starre J l ~ r a g d e r Enge Folk, end des kunde skaffes 'fjenaeste til paa Godserrae, »saa s.il og i Tiden tznakes paa nogen Raad for deiinae Sag)). 1'743 foreslog en andela Landkoinmissirr at udvide 1,andmi~itsen meld 3--4008 baland, soni let kunde rejsesStarnsbaandet bevirkede saaledes, ak der blev rigeligeri hrbejdslcraft paa Landef. 9 Forhold Bil X~bejdsmuliglredesm maki der n ~ r m e s t tales om Overskud af Arbejdskraft. Der gives dog o g s a L'ndtageBser i de skarpe Egne i Jylland d, v, S
Viborgegnen, Hedeegnerae, samt enkelte Godser atlndt o m k r i ~ ~ g , hvor Herremziidene derfor \-ar mere brutale i deres Opti-%den o~erh'sr Bunderime end aridetsteds.
Ved at binde BefoBlliningen til Landet hindrede maaa
imidlertid Silgaslgen til Byerne, og hermed rejser Syargs-
maalet sig: Hvilken YBrBnnng Ilar S t a ~ rasbaaamdet haft paa Byerh~erverses 1-'iivi&%ing.
Det er ofte sagt og skrevet, at det
18.
A5arlaaanicdredes Stab k u n farte Godsejerpoliltik. Det er imidlertid ganske rrrigtigl. Kyer%arervene kunde he%e 3ierkanlilHsmen Igennem i haj Grad g I z d e sig yed Regerirageiis Bevaagenhed. Dette gzlder ikke mindst Perioden efter 1730, S a r , der paa Grund af udenlainda Krig, Deflation o; ugunstige Iis~~jagunkttarer var yderst alvorlige for hele clet danske Sarnfand. For Byethvervenes f e d k o m - mende havde man lige efter Christian den Sjettes Tronbestigelse foretaget lndgaaer~de Z'nderssgelser De visre blandt andet fosViockstroln a n f , Skr. 116 ff.
66 Albert Olseil.
Danmark og Norge en Indforse] af Tekstilvarer paa 300008 Rigsdaler. Xrbejdslal-inen skulde blive l »kandet)), det vil sige I Byerne. T11 at sztte Fart i den industrielle kTdri8iliiag tjente den i 1'136 oprettede »Assignations-, BTexel- og Eaanebailk~. De fzigl~rte Arbejdere ti% hialaufaktureri~e havde man ikke 1 Riget. Her r a r des altsaa absolut Tale om FoBBiernaragel, det Y ~ E
sige JiangeP paa kvalificeret ,Arbejdskraft. De11 kunde man kun i begrzensei. Grad faa isa Landet. Derfor befsd deni mlnd- skede Tilgang af Xrbejdsliraft fra Landboere iiitei i Regerln- gens Overvejelser pro et contra et Starnsbaands IridfareJse, Byernes Befolkningsmangel skenide a f h j ~ l p e s ved Indkaldelse af fremmede HaasdvaerP~ere og Hndustriei%e. Her fulgie man ogsaa tidligere betraadte Veje, og hlulighederne for at skaffe sig disse Fremmede r a r gunstige, I det 18. .%arl~~andrede x as ca. 27 7ó af samtlige Persoiier, som Baste Borgerslnab P danske Byer, fsdt uden Ior %<oragerigehs Grsnser l. TiPsyne%adelmde
bestod der saaledes ilabet ;\IodsztningsforhoId mellem Regerln- gens Landbo- og Bypolitili. Den lilstrzlclielige Arhejdsliraft sliulde sikres Landet gennem Stavnasbaand og Byerne gen- nem Indkaldelse af Vdl~ncrlinge. begge Forholdsregler, der stemte overens med de merkantilistiske Teorier. De Frem- mede skulde saa oplzre danske Drenge, h v o r ~ e d der skabtes et stsrre k'dbud af hrbejdsliraft~ Man klande saaledes naa JlaaSeti de lave koni~isiger, og dermed var h a d e Landbrug og Byerhverv r e % l~ j ~ ~ i l g e t . Saaiedes saa det ud paa Papiret.
TTi skal nu se, hvorledes det Iiom til at se oid i YlrkeIBghedeii efter Stavnsbaai~dets Indfarelse.
Paa Landet viskede Sta\rnsbaandet efter Bestemn2eBsen. Ogsaa med Hensyn ti% Fo%keforrnerelse tegnede Billedel sig Hyst. I det 18, harbundrede fsrte Storgodsdriften sgsaa Lanmdboreformerlne med sig, at Antallet af Husiamôend steg me- get betydeligt, hvorved der opstod mange smaa Hjem ined talrige Barn. Denne Vdvikling kunde Stavrasbaaiidet k u n ststte ved at binde de unge Landboere til Godserne, fsrst fra det 14. til det 36. Xar, senere udvidet "LI a% g A d e fra det 1.
Hvor i det folgeride ingen I(ilde er a n f ~ r t , Iieii~ iser jeg for Bjbefolh- liingelas Vedkommeilde til m m aiifarte Afhandling i Acta Jiitiaiidlca
Staviisbaaildets T'irlrnii-iger paa Byerile. 67 til det 40. Xnr. Der er ingen Tvlk.1 OHBI, at Idandet samtidig ble\- fri for nzegeri uegnet ,4rbejdskrafl. De, den- Ikke kunde ane-endes H Bedriften, Iiar ingen P~mteresse haft for Godsejeren, og har derfor let faaet deres Fripas, mod eller uden Betaling. EIP
Del af disse Folk er havnet i Byerne, Irvor de har menat, a t EksAstensaaulighederne Tar bedre.
Byerne fik saaledes en Tblvaekst, der ?ivalitchtlri r a r me- get ringe. Sfavnsbaaiidet kom ti1 a l beiyde, at den bedste Del af Arbejdskraften blev paa Landet. hvilket Ikke har gar- net Byerrae. á4aa den anden Side h a r det ikke virket skade- ligt paa Byerhvervene, at Tilgangen fra Eandek blev brenset De fleste af de Lcuadboei-e, som drog %il Byerne, var ikke h g l z r t e Folli, der kun havde JHuligheQer for at e r n z r e sig ed Agerbrug eller som Daglejere. I Hndrastrieni Tar der kun
ringe Brug for dern. Bet 18. Xarhundredes )lianalfaktur ar- ?,ejdede 1 aPi vzeseatiig h i n med Pagkert L4rbejdskraft ligesom 3aanclszerket. Del s a r derfor den raaanoelle á<-hznnen, ikke islot hIerrlaesker, som formaaede at fare Udviklingen videre. Dec Betragiaairig, der ofte aimfartes a l JYerkarmti%Pster, a% det kuir r a r godt, at Ir-rdvanadráisgen fra 1,aradet hzenamedes for r a l gore Plads for de fremmede Haaiadv~rliere, har i Virkeligheden riog" pas sig. ;$led en Befolknir~g af Daglejere og Agerdyr- kere aTar Byerne ikke ~elfjeiit, kun de Landboere, som havde Ixrt et Waandvxi-k, eller de, der havde Talent for Handej, betad en Tbnding for Byerhuervene. Xaturligvis var der hejde for ,%rbejdsfolli og navnlig for TjeneslefoHBs, og Ksb- stndernes Agerbrug sHa~alde ogsaa passes, men ,l-ntalleb af de E-j~nder, der paa disse Felter Biunde skaffes Arbejde 141, .;ar dog s % ~ r l i l begramset.
Spargsmaalef inslaraeniker sig derfor i det wesentlige til dette i Hvorledes virkede Siavnsbaanadet paa Tilgang af kvaIi-
hceret Arbejdskraft P Byerne? Med andre Ord, b ~ d Ssavns- baandet Haaadraerli og Iriduslrl Iluligirneder for esp UdvPiaEEng, saaledes som Staten havde tilsigtet?
Inden vi undersager dette, lian r i fasislaa, al Staons-
baaiadet haard en social Dehilassering af H-Iiaandv~rKersta~ade~~~ idet der, saaledes som jeg i det konmnende skal anafore, fandtes
Stavnsbundne i Eaanda7zrP~slax~ene i alle Grader, h a d e inden for háestre, Svende og Drenge, Det e r rigtigt, at der er For-
skel paa en Statrnsbnnden og en Toraeed, m e n denne el- langt f r a frexm~h;rzvet, snarere skudt T Baggreandeii i Forholdet mel- lem »Ejer» og ej et^^. Betegnelsen »JYorned» bruges til I I 8 8
overalt om den Stavnsbundne. Ikke blot S a a n d e ~ ~ r k e r e , men ogsaa andre naerirsgsdrivende Borgere stod i Htrrighedsforhoid ti1 e n eller anden Godsejer. Af den Slags har jeg fezaadet ad- skillige T i l f d d e paa Sj~lloincd og Lolland-Falster, derimod ikke i Jylland, hvi8ket dog ikke behsver at bekyde, at det ikke h a r lunder Sted der, Ofte e r d e r i Raadstuepro!obcol- leroae ogsaa i Jylland og Fye-c t i l f ~ j e l , a% en Landbo k o m m e r Bil Byen m e d si1 Herskabs Pas eller Tilladelse, Herunder k a n sidmxsket godt skjule sig et Rorighedsforhold, Tydelig Anfarsel af Stavnsbaalmds lortsatte Bestaaen efter Borgerskabs Tagelse har jeg ku4-i fundet paa Sjzlland og Lolland-Falster
Eksempler i
2112 1767 faar Haand\-ôrrker f ~ d t LoIIand, laert L Koben- Izavas Geheimekosnferensrread von Rabeiis TiEladelse lin at bo
B
Nyksbing, »naar han paa Stedet h e r v i l erhverve Borgerskab
og Lavsrettighedeiai. (Sykabnng F. Raadstueprotokol. S j d l . kaamdsarkiv,)
1315 1755. B a a n d ~ z r k e r faar Herskabs Tilladelse 5 H incltil
tiidere at bo i SaHaskabing, mod at Hnarra begiver sig led i L a ~ e t
og blia-er sit Herskab fdgagtigt, nrear det forlanges, at h a n skal udflytte paa Godset Igen. (Sakskabine; Raads%aeprotokol.
S.
k.)1780 fali Sôetteskippes af Grev Revventlo\\- Tiliadelse ti4 a l sage Borgerskab i Xaksksv med Forbehold, a t Greven skulde haa-e Ret f i l at Indlialde Saam, hvis han b e h s ~ e d e hans Tjeneske. (Nakskov BorgerskabsprstskoB S. L.)
713 1783, Skipper af M Q r ~ i g paa Kongens Gods i Ods Mer- red fik Tilladelse Bil at vinde Borgerskab i N y k ~ b I n g S. paa de Vil- kaan-, at ikke blot han selv, men sgsaa hanas S ~ n n e r »skal a.me og forhkive Godset t l l h ~ r e n d e ~ . ( N y k ~ b i a r g S. Raadstnebog S. L.)
11/22 17'88. Skipper af Rarvig - samme Betingelser som oa-enanf~rte. (Nykabing S. Raadstuebog. S. L.)
217 1746. 1 Person f. Egholm fik et Pas fra Sogneprzsten X
Przesier var ofte haarde mod deres Bwnder (Se herom RocksLroYn). Af Gejstlighed og Kirke Ilar Beademe overhovedet ikke iaaet Stutte, fur den mláonomis8ae Udriklinag gjorde Przsterne :i1 1,iberaiistes og Bondexenner.
Staviisbaai~dets T'irBii~inger paa Gyerne. 69
E Nysted Hs-. Jens Winther: Det b l i ~ e r Inersed efter Ananodning
L vs%ea
,Tfirgen Nielsen be~ikget paa alogen Tid ak nedlade sig i $Td
og der midlertidig tage Borgerslaab, dog med de ViPkaar - a t
isand, n a a r jeg haaean noget Fzskehns eller andetsteds n ~ a a t t e Bsegzre igen da opsiger sit Borgerskab og Brndes fslgaglig. (Xy- sted Raadsteaeprotoko!. S. L.)
De overaanfarte EBtsc~n~iip%er vises- DekFasserEasgen. Bsr-
gerne er ikke fri Mznd, men stavnsbundne, Paa Sjzlkand
og %,olland-Falster har der under- det gamle Iyornedskab det I B . og
17.
harlacndreae eksisteret vornede Borgere, medenas de jyske I<a?hstzders Borgere alle har \.=ret fri. Ved Danske Lov ble1 der sat 6r:eaaser for dette Vorneds1iiaE-B~; Varighedog red Foaordniaigen at
B702
blev Borgerne faktisk alle frie.N u indfmtes igen de betingede Borgeaskaber, selve Borge-ne gae'es gennem disse i risse 'Tilfxlde rebrsl~se. Godsejerne -
og P r ~ s t e r n e - h a r ikke sluppet deres Tag B Bonden, efter
at han e r draget ti1 Ry, Antagelig har han I adskillige Lii- irelde nraak'let betale et 1~1~ekBedi;gt Hnsbsondhold for a! faa
n
Lov til al blive Borger paa ltTiT&aar. ?ri Mand far s i t 49,
Aar Irnar hafi HBáYce v~erei, hain har paa Herreris R e f a h g ~ m ~ - e t pligtig til paa ethvert Tidspunkt a t flyble sine TeQle. H ~ n d denne UsiZiBerHaed har betydet sociaiit er umiddelbart ind-ly- serde. Uei viser Ii1IPge. h v o r svagt B y e ~ n e har staaet. ?aQ- iaX6 a e a l i ~ d r c h a r ikke halt M ~ a f t IiziE al insisiei-e paa,
at
Bscgera~e skulde u z r e frie, men? har tilladt, at Cfriheden I r a
Laiidet s6~eb tes ind i 3yer12e
For Haandrcerk og Hndtzstri var &b. en LE17sbebingelse~
3.1 der Bom r a a Bonslanzt l'ibganag af kzep.lir,ge t ~ a e f ~ a . For de allerfleste Bjers Vedkonanaende viser del big, a?. der 7 de?
is.
i ~ r h ~ s n d r e d e i n ~ e " l a ? d s e s o d yar, iondertiden var det e ~ a 3 d a negativt. Dette skyldes de nhygiejniske Forhold, slei medfarte en meget stor Dadelighed og dai szrlig blandt Bar-
n e m . vi skal n u se, hvoriedes det stillede sig ior Tiiga~;ger, n
if Zw::rlha~ge f ~ r og efter Stavnsbaandei. ht godh Materiale "El
Ikdwmll~~ehse heraf findes i en R a k k e Byers kavsprola%s!ber., S t a ~ n s b a a n d e i s Tid e r Pietismen. IBet virker de?fo~% pudsigt, ninar Aage Friis
L Hist. Siclskr. S. IV. 90(k lader )>pietistisk ReIiglositei» gwre Stolberg iiuln2nr. over for B r > ~ i d c r .
J O Albert Olseli.
Eksempler :
A a r h u s S k r z d e r m e s t r e s L a n g s p r o t o k o l V i b o r g E a a a d s a r l s i r . (clt.
V. L.)
1709-92 og 1793--186%. I Aarene 17 14-33 ksnn 107 Drenge i L m e , deraf 33 fra Landet, 17'34-52 92, deraf 48 fra Landei. 4764-83 67, deraf 39 fra Landet, a?tsaa efier Starnsbaandeis Indfsrelse en konstant Tilbagegang i ,Pn%alSef af indskrevne Bondedrenge.
O d e n s e B o d k e s e s ë o p ~ b o g f o r L z r e k o n t r a k t e r . Landsarlii%re"iOdense (clt. 0. L.) 1719-60. Isalt indskreves 1/19-60 6 8 Drenge. 1789-33, var 68,r 76 fra Landet, 173.1-60
3 8 , ~ 76. Tilbagegang elter Sfavirsbaand.
V i b o r g S k o m a g e r E a u g s P i o t o c o l . % ' . L . 1681-1733 ind- skreves I Lauget 191 Drenge, l58 f ~ d t P Byei-, 60 paa Laizdet, mecleiis 13 var uaaglvne. $734-88 ni~dskreves 220 Drenge, derak' B74 f ~ d k P Byer, 3% paa Landet, medens 18 -c.ar uangivn~e. Alt- saa s t ~ r k Tilbagegang i Antal af Drenge fra LandeL efter Ssara~s- baandets Indforelse,
A a l b o r g F e l d b e r e d e r E a ~ s b e g . V . L , Af indskrevne Drenge fra $768--93 uar 36 fra Byer, 1 h a Landet.
A a l b o r g R a t t e m a g e r e s L a v s b o g V ,
L ,
1673-4706 blev indskrevet 72 Drenge, deraf 29 fra Landet. 17/9-58 26 Drenge, h ~ c e a f ingen fra Landet.A a l b o r g S r n e d e B a u g s D r e n g e b o g . V . L . B Aarene 1516-25, 1730-31, 33 og 34 ble^ indskrevet 7 0 Drenge. I 4 uaaz- givet og 43 fudt paa Landet. 1733-88 indskreves 205 Drenge. deraf 83 fsdt paa Landet, 35 arangivrie. SIaulde, B-i~is Indvan-
dring fra Eandet havde fandet Sted i samme Omfang som fur Sfaviisbaande%s I n d f ~ r e l s e , h a r e givet 166 fra Landet.
K~benH-aa-vns S m e d e l a u g s U d s k r i u n i n g s P r o t o c o i l e r f o r D r e n g e . K b h ~ n a s . R a a d s t u e a r k i a - . Efter 1'755 anfm-t 45 Drenge, lavoraf 5 uangirlae, 4 fra Landet, 4 %Valsen- og PBe.je- husdrenge.
L i n n e d v w v e r % a u e ; . K b h v n s R a a d s t u e a r K i i l - E d l t ~ s t e S~yende $966-1800 ialt %I, 1 2 amaasgia~ame, % O fra Udland, 15 fra Landet.
D u g m a g e r l a n g , K b h ~ n s . R a s t d s t u e a r k i v . 1742-50 ~ n d h r t e s 58 Drenge. 4 knanglane, 7 f. Udland, 4 paa Laaldel. Slatistik efter 175% defekt. Dog ses det, a t adskillige es Godt i Udlandet og 99 nzarnes som Drenge b-a Opdragelseshjem.
K a b e n h a v n s T ~ m r e ï P a v s P r s t s S ~ o l i e r . S .
L.
1687--94 Indskreves 89 Drenge, deraf 34 fra Landet, 1759-55 198 Drenge, deraf 115 fra Landet og 1748-87 179 Drenge, hvoraf 96 fndt paa Landet.,- * Sta\~iisbaaiidets T'irliiliiiger pna B-erlie. / I
Sona mau vil se af oveiianf~rte Eksempler, er hnkiallel af Exredrenge fra 1,andel i absolut '%ilbagegang efter S t a ~ n s - baandets I~icáf~4relse. E n Viidfagelse danner Iiwbenhavns Tornrerlar. Dette skyldes dog gaiiske sikkert deil efterhaan- den ~ac9ebbeiide Forbindelse med Slcaane, som hidtil har leveret et stort Kontingent. 1687--94 var 33,s af Lzerlingene Skaa- niliger. 185%
-55
var Tallet daliel fil 9,i % og i 17/8-88 til 2,s 7 0 .De inarigleilde Drenge liar rnaia saa sagt at slcaffe sig ved Hvervninger paa Landet. Alt for n ~ j e h a r man ikke taget
del i Ryerrie for at faa del 'bilstrziilielig .inkal Lzerlinge, og vi tr;efIer Elisennpier paa, at Byfogden maa skride ind og paa- lzgge Borgerne, n i de ikke maa tage stavlasbundne Drenge f Lcere axden deres Herskabs TiHPadePse, Fyen synes at l-aase
\:eret bedst stillet, hvad aiigaar Tilgang af Drenge fra I,andel
I Odense Smedelar er der saaledes flere lasanderdrenge efter 1733 end far. Alen i det store og hele medfarte Stavnsbaan- det baade ha. Haai~dvrp.rf og Induslrl Mangel paa Lzeredrenge. Allerede kort efter dets Bpliizvelse Imnrer vi fra H a a n d ~ z r - kere i Kabstsderrae Iilagei. m e r , at Stavnsbaandei hindrer dem i at faa Lzredrerige l. I den kabeiihavnske Presse
averteres stadig I meget ivrige Vendinger efter Enrliaage9 og
Sp~rggsmaalet d r ~ f t e s i Larsmsderne, saaledes hos Smedene
',
Det eneste Raad, Regeririgen vidste, var at give i%Hes%rense 6"i.n-mie for Oplzsiilg af daniske Drenge, og at lade Drenge fra l\'aisei~hus, Pleje- og OpdrageBseshjean samt fra F a t t i g y s seriet sxbte i Ezre. Alt sammen meget prisvardigt, men uitilstrzlckeligt, saalxnge der ial-tet eller anzsteia intet BefdB- niisgsoversknid var i Byerne. medens samtidig Stavnsbaand bremsede Tilgang fra 1,andet. I selve Hovedstaden, hvor Iiidustrieia havde sit Bovedsad.e, var Fremgangen i
LEET-
Biiigetallet f o r b a ~ s e n d e ringe. Antallet af Laeredrenge inden for 1,areite (udenfor stod enkelte Manufakturer og l<srpora$Honer) Tar i det 45. Aarhundrede f~rlgende:Se bndheretiiirig om Bogeirse i barbog f o r Historisli Sa~ilfuiid for Odeas- se og Asseiis A~iiter. 1916.
-6 / d Albert Olsen 1 7 2 7 1709 Drenge 1768 2132 Drenge 174% 9850 0 h772 1695 P) 1756 2282 >> B718 1933 )j 1763 2132 D 1/98 2729 IP
Bevzgelserne skyldes de stxrke Stod frem eljer tilbage, Alai~erfakturpoBitikI<en var elde for, men som der ses, er "II-
gangen a l Drenge i Betragtning af den st-a-kt voksende Pso-
dakalon meget Illle. For Provlnsbyer~~es gi-
ves de Eksempler, jeg Hzar fremfart, et godt Billede af
L w -
lingeprobleme t der.Det Igkkedes aktsaa atter a$ drive BgerHzarervene frem ti1
storre »Pïosperi%et». Det var u d m ~ r k e t med deas Hndvandrimg, som kom udefrsr, m m den var ikke tiistrarkkelig, fordi Tilgan- gen af L~rHinge, som dog ti! syvende og sidst skuide danne B~whveavenes solide Wnaidame~mé, asileblev paa Grand af Staernsbaandets Bestemrne%ser, Her slog de11 mericantilkstiske Psldtidi afgorende Fe$, endda i h ~ j e r e Grad e ~ d det ved far-
ste ajediast kunde se
ud
ali. Regeringens Hensigt yar at samle Industri og Haand~~ieali i Byerne. Sdasa17nsbaaiudet kom her til al virke direkte imod den Linie, som var lagl fos JHannfaiatns-og Haspndv~rkespol3ti1ike~1~ fordi der mellem Lzrlnnge og Svende fandtes et stort Antal Stavnsbundne - Vornede
-,
ssande oftest laaldes 6 LaugsprotoltolLer og andre Do9curnenter.
arornede» P;ce,-biP'ge, Eksrnipler : a h a s t r u ? G o d s R e s e r v e r n B l e r . S . L . I I z r e r 4758 Urriaager8-raenadrzrBt B K a b e n h a m . Fandes 1/64 pabs Godset. E Izerer 1739 S m e d e B ~ a a n d ~ z r k i Roskaide, B >) B761 Skomagerkasiand~z:I< 9 KbB~vn. 1 Sadelmagerhaandvierli i Y
O d e n s e S m e d e s E a o g s b o g .
O.L.
Illange orned de Drenge."7
z n Ssgnepa:est iorlenger L754 Passet efter enndt Lzerrtici leveret Ira Mesteren ti8 >>hans Husbond eller L A ~ ~ l n g e r ~ > .
A a r h u s S k a z d d e r m e s k r e s L a n g s p r o r o k o i . V .
L , Af
de indskrevne L c ~ r e d r e ~ ~ g e fra 1751, iaHt 173, var 16,s %, Vsr- :lede. Af de 29 »Tornede» var de B2 sat i L z r e paa Be%il1g-
F ~
S t a ~ n s b a a n d e t s Viriarilasger paa Byeriic. / 3 else af, at de efter endt L z r e t i d skulde leveres "ilbage klE Gods- ejerne. Det \.ar borgerlige Proprietzrer, der forlangte Drengene kilbage, ikke de adelige.
V i b o r g S k o m a g e r l a u g s P r o t o m l o g V i b o r g S k o n ~ a - g e r l e u g s C o p l e P r o t o e o l , V . L . 1/58-88. 8 »vornede>> k,zredrenge, den enes P a s skulde Rilbageleueses Bgasbonden.
O d e n s e Sk.rxddea-laesgs K o p i b o g , i/15-W8. 8 . i,, 1745-80. 8 saasrasbundne L ~ r e d r r s a g e . 1 skal leveres tilbage.
O d e n s e S k o m a g e s e s C o p l b o g f o r E z e r e k o n l r a k t e r
11/53-8841, 0. L , 1 »vorned» kzeredreng.
O d e n s e B u t i k e r e s G o p i b o g f o r L ~ r e i c o n t r a k t e r . O I,. 1734-60. 3 stavnsbnamd~se kzredrenge.
H o r s e n s B o r g e r s k a b s Bog. T'. L . 1 D r q e r BT37 m e d Herskzbs Ti2ladeise l z r t i Horsens
D e n V i b o r g e r S a m l e r 2 6 1 8 1 7 8 2 Dreng Cra hileru-- oaard i knre hos Grotsmed i Aarhus, eftesigses som rc~n11
u
»Ejer))
O d e n s e A d r e s s e Conaloirs EfterreLsannger N o . 2 1 r 2 2 , s
+
- -
i i i l. 1 Bondelaar1 fra Boltnnggetard, som asned BersBcabc Til- iadelw h a r I z r t hlurerprolessionen i Odense paa den Mellngekse, a i h a n efter udstaaet k a r e t i d skaalde forfoje sig ind paa Godset ag Iarebsex-et 5IBbage!eueres h a n s Herskab, elterigses som B-ior%rczl~>i.
do. S c 2 8 . 17 5 4 . 1 Dreng af Grevskabet Gyldensten. 18 Aar gamnmiel, ~rndvlgt af qln L z r e lios Sadelmager i Odense.
Zflerlyses.
L n e ~ g s b o g kor ScBana~idtene. hSaa.iho. S L 1'240 Dreng fra ChrlstYanss:~de boriinben.
L a u g s b o g f o r S n ' l d k e r e o g D r e j e r e . h a a r l l ~ o .
S "
L o<
-
r r67 Dreng ira Mns-ikhenhorg sat i L a r e .
1780 D D )? )) » PP
1'787 sralnsbunden Dreng i L z r e ived Hersliabs Tillaatelse
R e s e r v e r u l l e r O d d e n G o d s . ";. E . 4 D r e n g 18 ;ear i Lm-e hos Budker i Aalborg 4 i8 War lios Batierrlagea- 1 ajurirlng.
R e s e r ~ e r u l l e r . EHIiolg G o d i . IT.
L,
1 Dreng L z r e hoc Snedker E Aalborg.f g e s e r t e r u l l e r . W r a a o g S . E H k t e r g o d s . 'iT. E . 1 li! h a l hos Snedker i Aalborg,
$'i finder altsaa et stort ,lanial staonsbra~-~drae Drenge k
7
Lyerxae, iqzsten som Fanger har de ophold& sig i ?Gestrenes
Rus,
for ved Lzretidens Cdlmb ak b i k e leverel tilbage ti? Srsdsejer~ie. af h v ~ l k e de $o~.ger%ige Propsrlelzerer og Pr-sterrue synes at have vxret de mestnidkare med
Rensyn til ai i-nzvdederes E*jendomsn.et over Drengene. Der har saaiedes inden for L ~ r e d r e i a g e v z r e t et skarpt Skel mellem fri og ufri. Detie Skel findes ikke alene i de smaa Byer, naeia ogsaa i de sfarre samt I Hoeredstaden. Efter I , ~ r e t ? d e n s iJd%ab er de ufri enten blevet krzvet tilbageleveret Godserne, eller sgsaa har de, si%<- kert ofte mod GodtgorePse af en eller anden Art, erholdt Til- ladelse til at tjene som Svende i Byerne. Jeg skal anfare et
P a r Elisempler herpaa :
Irora~ede S u e ~ ~ i l e :
E ksernpler :
O d d e n Gods ReserveruiSer T . L . 1 hos Hatternager i i Hjmrrinag.
T'estre L a d e g a a r d s Gods. R e s e r v e r u l l e i . Y .
L.
1 alurersvend B Aalborg.R i n g s t e d W a a d s ~ k i e p r s t o k o l . S , E . 513 5762. 1 Sme- desvend B Ringsted kilharer i3rzsten H r Rask's Gods. 1 Sko- magersyend tilharer Ringsted Klosten-.
,i$asfsup Gods ReserveruIlen- S , k . 1 Smedesrend i RoskiYde.
Den T i b o r g e r Sannler 1 S 1 / 7 8 . Exn Snedkersvend, der t l l h ~ r e r Bidersliab og nu tjente som Svend i L e m ~ i g , uloa-lig boak- gaaet uden Pas og Skudsmaal.
%'i has nau set, hvordan Stavnsbaandet greb ind i Lavene, h a d e blandt Mestre, Srende og Drenge, Jeg k a n 11ertiB faje, ab det ogsaa greb ind k Arb.jdsfor%~s%dewe inden fos Skibs- farten, idet Stavnsbundne fili Tilladelse til a t sejle fra Byerne som Sofolk, hrilket ogsaa fremltaldte idelige Romninger. Ewd- videre r a r et storl. Antal Tjenestefolk stavnsbundne, saakedes at alt i alt en ikke ubeQydeEHg Procent af Byernes Befolkni~ag i des 18. , ~ a a h u n d r e d e ra r ufrie Fo%ls og ogsaa under Stavais- baandets Aag. Grelt trzeder dette ogsaa frem, naar en Enke med smaa Barn flytter fra Land ti1 By. Moderen. er fri, da der intet Stavnslsaand fandtes for Iivinder, hvorimod Barnene h s ï e r Godset IPB og er pligtige t91 at l o d a d e Byen, naar Gsds- ejeren k r z v e r deres NaervcereHse sinader Stavnen.
De sociale F d g e r af Stavnsbzandet var saaledes a%t andet end gode for Byerhvervene, fordi Underklassen blev iryEi1ne-k endnu Iængere raed ved ['friheden. Skellet melleni den eg
F- -
S t a ~ n s l ~ a a ~ i d e t s T7irl;niriger paa Byerlie. 8
Overklasseal, der ofte tillige var P4iopriet6erer, blev endnu skar- 13a-e. For selve Produktiolaeam r a r ciadvldere det k'siliker- hedsmoment, der Indfortes ved. at Svendene Bunde traek- kes bort Ira Bierne, yderst ulaeldigt. Det IS. karhundrede savniede konstailt faglig ~rddannede 'Arbejdere, k u n ganske u~idtagelses%~is nnynes det, at en Ey er rigeligt lorsynet saled Haandvzrkere. Langt liyppsigere er del TFLfddet, at Mestrene filanglede Syende, at der, trods de mange Cdl~sadinge, som til Stadighed arbejdede i de danske Byer, ikke fandtes Arbejdere nok, Af endnu mere ~ i d k x k k e s i d e Koamsek~enser ior Byerne var imidlertid Godsejernes Magt over de u d l ~ r t e Drenge, der sknkde filbagelee~eres, naar I a r e t i d e n var udlsbet. For det forste betod dette, at Byproduktionen ikke fik Gavn af aHe de L ~ r l i n g e , som havde faaet deres Cddannelse i Byerne. S a m man derfor ser paa Antallet af Lzredrenge, maa m a n ikke glenminie, at selv det n~iiiiaaiale Tal9 som findes, ikke be- tyder saa og saa mange Egzei~clea. I Arbejde I Byerhvervene, idet ens Del a l dem aldrig Waom til at blive Byarbejdere, m e s havliede paa Laandet. Det maa eaidvidere erindres, at Lavene tit omfattede ilere Byer; de Iiabenhavnske oftest Blere sjzl- laiadske og jyske, Odense Lav fynske Huer, L$alborgs nordjyske o. s. v. De udskrerne LzrPiilge er altsaa ikke blot 81Qemme- hsrende i de Byer, livis Lav de er indskrevet i, men ogsaa i anclre og skulcie saaledes levere Arbejdskraft til VedilgeboX- delse og Fornyelse af Baandvacrk og Industri i mange Kab- staeder. Deres Tal .s.ar endda i F o r ~ e j e n razinirna%t, idet Raand- vterkerne paa de smaa Pladser Ingen elPer faa I,zrliiisge uddan-
nede.
Der er ingen Tvivl om, a l disse fagtiddannede unge sta~ynsbundne HaandvgerIiere har leveret et relativt stort Kon- tingent til Ramningeriie. Selv om de flygtede ud af Riget uden Skudsnaaal og Pas, har del h det 18. Aai-h~iiidrede ikke vcssrel vanskeligt for dem at finde et 1,e~ebrad andetsteds, Hun-
geren efter Arbejdere, der kaiaide noget, var saa stor tinder Merkantilismeaa, a% Staterile saa bort fra I,zre- og Geburlsbrei-, om det var f o s n ~ d e n t . Lagde saa Lavene den fremmede H a a n d v z r k e ~ . , som ikke hayde Papii-ernne i Orden, 13iridrknger
'76 Albert Olsen.
i Vejen, skred Wegerlnge~a ind, og paa de Steder, hvor intet d , a ~ fandtes, kuride de altid neds~ette sig uden stsrre Vansiae- ligheder, Skulde det endda slaa KBIB, havde m a n de falske Pas at falde tilbage paa. Jo mere Pastvang indfartes, desto s f ~ s r e lias Forretningen med at skrive falske Pas vc~ret. Det
r a r som Regel forlabne Studenter eller Skriverkarle, som paa den Maade skaflede sig en vist til Sider ret indbringende L e ~ e v e j .
Staarnsbaandek besavede saaledes Byerne en Del af den Psedste Arbejdskraft gennem Rsrnninger til Tdkandet. Af langt claere ï z k ~ e n d e I<onsekvenser for Byerne -trar del EmidEestfd, at Godsejerne efter E ~ r e b i d e n s Cdlsb trak deres stavnsbundrne Karle ud paa Landet, og tvaaig dem til at tage FzsGe og slaa sig ned dey. PIervecB slaabtes en K ~ ~ ~ I i u r r e n c e hi% D ~ e r n e , som F-sar srcerei ganske overordentlig Islelig,
Allerede lra det
15.
Xarhundrrdes Midte h ~ i t e s der lila- ger fra Lavene ever 1,andhaandvwrkern.q som gjorde Indpasi I,avenes Rettigheder. Hvad 1,a~sdhaaxidrzrkerne maathe
gere af Arbejde bler reguleret derhen, si det kun tiliodes dem ar ndfme bestemte Ting »kil B ~ n d e r n e s Brug». A14 andet Arbejde fik Byer-s;e hionspal paa. Deathi er ikke b2evei over- holdt. XdskiBlige Baandvcrrkere paa Landet h a r haft Dyg- tnghed og Dr.hs8ighed nok til at camgaa Beseen~~neHsernae. Indes- Por %Toanedskabets Brnraade, det \ l i sige S j ~ l l a n d og Loliand- Falster, hai. mal: endsyidere trufTe8 saaaane i'er Byerile uhel- dige Forhold som under Stavnsbaandehs Tid for heic Riget,
3 a det h a r knebet med ah skaffe ArbejdsEirafi, har Byerne
opiaget Torsiede soin deres egne; vornede Ezredrenge har kr-rt Raandvzrkef E Byerne l, og er saa senere som under
Stavnshaandet h a m e d e paa Landet Efter k733 er Forholdene b l e ~ e t rx r r e , idet den stavnsbundne Raand~.:erliers d l h ~ n a - gipl~ed af Godsejerne er blevet ~aclsia-akt til hele Landet. Be- slein~nelserrrae 1 Danske LOV og den Wzekke Forbeid, som det 18, karhunasede igennem udstedtes mod en Ydvidelse af Bonde- haandvzrket, har ikke hjulpet det ringeste,
Ikke
heller Rege--- --
S t a r n s h a a n d e t s T'iriiiiiiiger paa Byerare. 77 ringens Bud om, at alle B a a n d ~ z r k e r e paa I,antlet, d e i i k ~ e lavede Bondearbejde, skulde flytte til Byerne. Esr De% af dem Bunde ganske simpelt ikke h a ~ e efterkommet Regeringesis Ordre, fordi de gennem Stairnsbcaand var bundet ti% Gedsern2.
Vi
har altsaa paa Landet era Raandvzrkerstar7d, lavis Kvalitet ingenlunde var ringe E Forhold til Byernes, fordi e s Del h a d e iaaet Vddannelse hos 83yera-ses Eavsmestre, meal hvem de altsaa i faglig Henseerde ofte I'uldb ud skod p a a Majde. Byernes Klager over kandhaandv:~rBereiee har saaledes absolut haft Eaggs~rnd. Det er rigtigt, naar der fra Byer-ne klagesover, a$ der paa Landet bor l + I ? ~ n g d e r af B a a l i d ~ z r - kere, soan Danske Lov ikke bevilgede, saaledes Gsrtiere, >Ja- Yere, XBaretrnagere, Sadelmagere, Drejere, Rebslagere o. s. Y.Ligeledes naas del anfares, at Drenges der lige havde ~edlaerl, straks tog ud paa Landet og arbejdede der l, og at Proprie-
t ~ r e r n c tog de ~alovlige -Eaal~dr,-isBere under deres Eeskgk- telse. Det var saa ligetal. En Del af disse ~>nlo.*.liig~» Jles~ne- sker gaa Landet ~ h l d e have vxret lige saa »raEo~-1Pge>a i d%yerne, ideidderes Kzrvzrelse der var forbud? dem ved Lov, det x11 rige gennem SSkavnsbaanbe'is Bestemmelser. Disse IJandkaand- vzrlierss ,"ba.,Lal h a r vzret meget stort. Fra Morsenas meddeles
1741,
at n x s t e i ~ hver Proprietzer paa B,a~ndet holdt en Tjene;, arer r a r u d l ~ r l Skrzdder »baade fer Familie og "omestikera~e~. i 1' 2 xil 2 %liles 0mlcreds fandtes 30 Faiskers~aedkrre, dei- ikke biof arbejdede for Herrem~;lc$, Préester og Bwnider, Inaeliiiolige forfzrdigede Skabe, Kister og Skrin, s o m de recl Lej-
lighed solgte til Borgerfolk, der farte d e m ind fil Byen. Kab- stzedeine har med andre Ord lilistel Arbejdet for Orerkl~sseai paa Landet, og Layenes Monolaol p2a Arbejde hos Sorger- standen har ikke Buranet lopa-etholdes. Den Stagnation, som kendetegner dansk ByhaaladxerH; i det 18. ,"arhundrede, har
sin naturlige Forklaring i de heromtalte Aarsager
Se f. Eks. Iridberetniilg onii Maribo, Salisl<ol>iiig og Nakskov i Laii. Falster laist. Samfunds Aarbog 1913, for Odeanse i Aarhog for hist. SaiasL for Odense og .isseiis Amter 1919, for RosJiiPde i Hist. ,'aarbog for IU)lnvns A a ~ t l 9 4 1 og Horsens i Aarbog for Aarhus Amt 1921.
i8 Albert Olseil.
Dertik kommer endvidere, at Stav~asbaandeh saa langt Sra Elas liindrei Tilgang af Gyhaandvaer1;es.e til Landet. Det er sikkert rigtigt, naar Lavene akafarer, at Haanda-zrF;erase pna Laildet kunde leve billigere end I Byerne, hvor den borger- lige Tynge til Sider var ret haard. Godsejerne har naturlig- vis vzeret yderst interesseret i ai faa god og billig Arbejds- kraft ud paa Godset, og har derfor budt H a a ~ z d v ~ r k e r n e bil- lige Fxstekaar o; eventaiielt Fritagelse fon- Stavn for Bsrnenes
Vedkommende, En-u JTxver fzstede saaledes et Bus under
Godset Steensgaard. 1 Fzstebseret iridfaries I ~ l g e n d e Passus: ~Zasrrlgt tilstaas det ham a % lade sine Drenge l z r e H a a n d ~ z r l ; paa hvad S k d , .ban Byster, raden Przte~aliou af mig at hure Godset til med rniaidre, at de med Tidesm skulde have Lyst ab
h u paa Landet cller faeste PropfieG~rgods)) l. Xazdre Maunel-
~ z r k e r e fadt i Byerne, hvor de har laert deres Raaaadvzrlc, har ganske uden Retiiilgelser opgives deres borgerlige Frihed og er blevet stavnsbundiae Fzstere paa Lan8ei. Paa Oshr~np- gaard fnister 1 Soldat fadt 5 Svendborg 1 7 i 4 Hus og bliver sta~nsbilndei, 1/31 bliver
1
Smed med Fripas, $7521
Sadel- mager fadt Assexis og 1754 B Smed med Fripas stavrisbuad~ae, Paa Oregaard biirer 1/49 1 Skomager. fudt i Xarheas,1'168
en Skomager fra Bogeinse, 1771 en ?ilearer fra Bogenase stavns- bundne, 1736 og 1762 bhiver 2 Personer, Iadt E Faaborg, ogOdense, s t a ~ n s b u n d n e under Hvedl-rolm Gods
'.
De nzvnte E1;senapler er fra Fyeii, nnen vi% iicuana-ne snpgderes med andre andetsteds fra. Forholdet er det, at Stavnsbaaildet i a% Al- mindelighed r i q p e laar virket saa afslirzkkende paa de store Godser med de gode Jorder, Vi ser da sgsaa Masser al'Eks- enaipler paa, at B ~ n d e r , som Baar Fripas, umiddelbart efter Fripassets Erholdelse ather lader sig stavnsbinde for ak faa en god Gaard I Faeste under et andet Gods. Jeg kan her lienvise til de af mig anfwrle F~steprotokoller. Til samme fede Gazsmarlier er iatfige Byhaandlrzrkere, frie hkeild fadt i Byerne, sagt laeia. Her er de blevet sikret Arbejde paaFresteprotoltol for Steimsgaard. IG9(i-l79G. O. L. Se Firsteprotolialler kor a i i f ~ r t e Godser.
Sta~.nsl~aaiic!ets TTirliiiiilgcr pna Uyerne. ((9 gunstigere Betingelser, enci Byerne kunde %tyde dem, og hai. for at opsnaeg dette opgire% den gyldne Frihed. GocQsqjerne h a r aktsaa ved gennem Stscnsbaandet at sikre sig en saa stor Aazdel i deri faglige hrbejdskraït, at det h a r ramt Byerne fale- ligtg ydermere trods Stavnsbaand forrnaaet at t r z k k e fri Ai- bejdskiaft bort, fordi Iásnkurrea~cen fra Landet h a r ar:eret Byerne for haard. Men hertil maa endda f ~ j e s , at ikke blot Ryhaaiidvzrket, rneii ogsaa Dyiiidustn-len blev ramt af Stavlis- baaiidets Besiemrrmelser. I del 68. Aarllundrede rejste der sig en ikke ubetydelig Industri x-nndt omkring paa Godsernoe; baade borgerlige og adelige Goclsejem anlagde 11aiaufal;turcn. l. r " ? -
rnd dem11 aia~endtes delvis siarxmshundeia Xrtxjdsliraft ! F o l
Godsejei.en og Industriherre~i betocl dette lavere Bsnningei. S a a r Regeringen derSor i Sluiiaingea-a af deai ia~el~aribilistlske Periode forandrer Taktik og foreslaar Industrien decentrali- seret, det ri1 sige forlagt til de Steder, lavor .libejdslsi~akeri var lavest, er detfe ogsaa era Fc>lge af StaraasIiaandel, som sblcrede Godsejeren aI;lie blot hillig Arbejdskraft Pil Dyrkelseii af Jordeil, men ogsaa til Driftenr af iiidustrielle Foretagelader, Disse log atter Arbejdere fra Byerne. Det stauamsbundne 3lateriale var ikke tilstrkeliliebigt, derfor averterede Indeastriesi paa Landet, f. Eks. Gazdermlund, efter Byarbejdere, bvena m a n lovede Fritagelse for Stavnsbaarid. Ogsaa paa dette Omruade virliede det til SB~ade for Byerne og ti! Rerigelse for Gods- ejerne.
kTCi~ikIir-sgsil fandt naturligris ogsaa sin %;orl<iaring i Disktissioanera o m Landets slaonorsaiske Forhold i Alagasinerne
og 1 Pressen. I et af det I;ulsenahavnske Rorgersliabs Blade be- haildles Blandingen paa Land og i By mellem Haandv:eaB og .lgerbre~g. Xuthor fastslaai., ad det ikke lian kaldes sl;adeligi, d a det dog for Landet afhclxnger af den samlede Produktáci-i. Det var ligegyldigt, o m BefBBknkngen fandtes i By eller paa Land, »er Landet folkerigi, saa skal Staden ufeylbar heller ikke klage over Fo%h;eilaaaage%)); det yppige I<sbstadsBe.;rieci lok-
- - - -
Se lierom K a n e r t : Uaiiinarhs iliciu5trielle Fosliold I i b l i r i ~ 1850. " e Reserreriiller for Gutiuiniiiiid Gods. 1'. L.
80 Albert Olseil.
kede kun alf for mange fra Landet til sig, Det vilde v z r e bedre baade for I<:gobst~deraae og for I,aasdet, om fra Tid 911 anden de unyttige og af Or%tesb~shed befzngte Bndvaanere blev jaget fra Staden tilbage ild paa Landet l.
Skal anaia placere Siavnsbaandet og dets R7ir%~ainger for det danske Scnnaft~raaad, er det ikke niok at rette Blikket mod Landbruget, Ogsaa for Byerne Bom det fil at spille en stor Rolle. Stavnsbaarndet var ikke rettet mod Byerne, Som det for Landbruget slaulde skaffe billig Xrbejdsb.araft, skialde i
By-
erne de Have E~nrainger hemskaffes ved Indkaldelse af uden- laradske Fagarbejdere. Disse skulde saa o p l ~ r e danske Drenge, saadedes ak Byerne ogsaa fik dean l%znmgde Arbejdere, der skulde medfase Hav Arbejdslsn og billig Produktion. Det rnislylc- kedes, fordi Slarnsbaandet forhindrede Tilgang af det t i l s t a ~ k - kellge L4ntal Ezerliaage. Derved 4sBe.i hele Opbygningen af det prodtakti~e Bysaarmfund ramt 1 sin Grundvold. Der fremkom ikke noget sundt Forhold mellem A~ataiiet af Mestre, Srendeog Laerlinge, Bygniilgen var for bred foroveam og for smal forneden, Stilliiagen fora-citirredes yderanaere for Byerne derved, at Stavnshaaiadet gjorde det maa%igt for Godsejerane at drage den staunsbsnndne Arbejdskraft fra Byerne til 1,amidet. Her- ved skabtes der en relativt fremragende I,aridl~aandv>~rkei.- stand, som blev Byernes Erhverv en haard KoliBnnrren"r Den tiltog sig efterharaden aizsten alt Arhejde hos Overklassen paa
Landet og brud gennem ulovligt Arileide for Bon-gerskabet Byernes lHernopo%. Da denne Udvikling fmte ti1 Stagnation i Bjreraae, og da kongelig og borgerlig Tynge derfor fdates haardese, flyttede B y h a a n d v ~ r k e r e fra By til
Land
og lod sig slavnsbiaade for a% opnaa bedre olconon~iske Kaar, Direkte og indirekte slog Stavnsbaandet Ryerhverve~oe ned. Mod delte rejer det kun lidt, at Starr~cbaandet holdt Indvandrere ude, s o m i det lange L:gob kun vilde h a r e ~ a e r e i Byerne til Byrde,fordi de manglede Eksisiensmu$igB~eder. Dette saa meget
Starilsbaaiidets I'irltniiigcr paa Byerlie. 81 mere, som Godserne ofte ceradhe de, fra et prodtaktivt Syns- pnnl;t set, mindst v~sdl1~1Irlde Individer ti% Byerne fos- at nnd-
gaa de socia1,e Forpligtelser, der fulgte med at bevare dern. Hvad der gzlder Haand-c~s-k gadder ogsaa IncBustri, Adedens Sdarnsbaai~det utviuisomt frarse til b r a g e t 4irSej dsgdelse paa Idarmdet, -\.ar dets logiske Koiaselcvens for Bgerhs-ervene Stag- nation og miirdslcel Produktion, fordi Befollii~lngenm der ikke formaaede sera. at stiile det forea~dne Antal Esrn og unge JIennesker til Disposiliolm. At Ksbstzdernes Haanda x r k e r r \-ar r-iadsaget til ak. ndhzre et saa stort Antal slavrasbundsme I x i - lirrge og derved skabe en Lirafiig I<onl;nrreince til sig selv er det mest slaaende Reris herpaa. Det er da ogsaa forst, da Stavnsbaaiadets Lnnker brydes, ab Byerhrerrene gacar stwïkr frem. De tlanslce ICsUstzders overordentlig siherlie Vzkst i f ~ r s t e Halvdel af det 19. Liarhaindrede vilde Ikke 1maa.e v z e i r n ~ ~ ~ l i g t , hvis Sbavnsbaandet satspdig havde eksisteret, Dets Op-
hzvelse og det ved den mindre Dodelighed fremkaldte Be- f ~ l k ~ ~ i i n g ~ ~ e r ~ P i ~ ~ d e s Baggru~aden-i laesfor.
Xu b r s t kan et
B a a n d v z r k 1 simre Format og en Industri blomstre op, for& farudeni Teknikken drt tilslr~ullákelige JIen~zeskenaaterEa1e er forhaanden. Medens 1,aradbrtxget meget vel kunde have for-oget sin 131-oduktioai undef et S t a ~ n s b a a n d , yar detie ikke TIE-
fnidet for Byprod~~ktioaseams Yedkomsnende.
Hvad endelig den sociale Deklassering angaar, ramte denne saavel Land som By. Hvilke uheldige Fslgei S t a ~ n s - baaradet h a r d e for Bondestaniden, er der sltre~-et meget o1-n~ Soksannes Steenstrup h a r jo forsvrigt her givet en rasgtern Fremstilling, hvor laan Irnar g%jort det af med megen af den Romantik, som delte SpargsmaaH af tendeniirase elier Bidet- klare Historikere er b h e t omgivet med
',
Det mas i den ForbindeBse Brern%~zves, a t Starnsbaasadei i visse Retninger tillige blev udnytte[ af Gaardanasaden til egen Fordel. Den lBiEiL:~rpligt, som f~slgte med Ordningen af 1733, blev sgsaa Til sidste Kategori lienregner jeg Iiagister P-Iaiis Jeiiseri. XPin O m - tale af Stariisl>:iniidet i Scaiidias Olitoberilefte 1930 e r beiiyttet t i l rli 1tirki;epersonlige lingreb pan inig i deii dnrisl;e T'eiis-irepressc. Artiklerne frem- prceder iiiider eri tjeiistviiiig .To~arilalists Sigiintur.
52 Albert Olsera.
af Gaaidmzndene benyttet 81% a l trykke qenestefoSB<enes
Lan, Z hvilken Grad, Ban m a n forstaa, naar Regeringen maakte skride ind til Vacrni for de udskrevne Soldater. At
Stalunsbahindei, navnlig paa de srnsaa Godser med det store Hoveri og urader brutale Godsejere, var yderst trykkende for Bonden og gav h a m Iides menneskelige Kaar, er sikkert, Gennem det blev YnderliEassen liaa Larmdet socialt trykket ned. Men det samine var T l l f ~ l d e t med RaandvzrBersPan- den, der mere eller mindre mistede sin gamle Frilied. Stavns- haandet slog haardt overalt. Gennem det, 1y8ilaedes det Over- li8asser1 at scctte Maden paa Cnderklassen baade Z By og paa 1,and.
Albert OHse~z.
