SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Islandsk

egenkårkevesen

Da UPrich Stutz i 1895 lagde giunden ti8 egenkirkestudiet med forelzsningerne om "Die Elgenkiirkae als Element des mit- teladterlishen gerrnanischenz Kirchenrechies", var hans udgangs- punkt tnsket om at påvise det germanske bidrag

"ci

kirkeretten. H a n mente iuzr at finde det i den iz!gmandsindflydelse, der i form af patronatssretten indgar i de kanoiiiske regler. Denrie indflydelse var nemlig ukendt for oldkirken, men kan spores i ny- omvendte, germanske omrider, i s ~ r frankaske og Pongobardiske, hvor koncilier og biskopper klager over, at lzgfolk har Laget nagten over mange Itislier med den begrundelse, at kirkerne er opf~lrt på deres jord. Sttstz ræsonnerer, at når fænomenet op- traeder så layppigt på germansk graind, kan man sage en fælles- germansk opa-indelse til det, og i den forbindelse peger han pa Island, hvor privatbesiddelse af kirker var almindeligt udbredt og vistnok var en fortsættelse af hedenske kultforhold. En sådan udvikling kan tznkes andre steder, selv om der ikke er over- levering om den, men for Stutz blev hovedopgaven ikke at søge oprindelsen til institutionen, men dennes vekst, som den al- spejler sig i de Oevarede retskilder. Nogle hovedpunkter i hans argtnrnentation skal meddeles ber, for at de kan være przsente til konfrontation med de islandske forhold.'

U. STCTZ, Die Eigeiikirche als Elerneiit des mittelalterlichen germanischen Kir- cheilrechtes, 1895, og aiidre vasker, sidst, Ausgewal111.e Icipitel aus der Geschichte der Eigenkirche, Zeitsrhrift Tiir Rechtsgeschichte, 1937,

(2)

Islandsk egenkirkevzsen 2 3 I

I

oldkirken forestod bisperne al kirkelig ejei~dom inden for deres stifter og samlede alle kirkelige indtægter mod at smge for den lavere gejstligheds underhold og vedligeholdelse af kir- kebygningerne, men uden regnskabspligt, hverken over for

h ~ -

jere kirkelige instanser eller menigl-iederne. Efterhånden nød-

vendiggjorde naturaløkonornien, at de enkelte kirker blev øko- nomisk sikrede ved at få overdraget udbyttet af et bestemt jordstykke, men denne ordning betød intet afbrzk i biskoppens ret til at forvalte det enten direkte eller indirekte, for som ejer af det pågzldende jordstykke opfattede man kirkebygning eiter presteembede, og de stod igen under biskoppen.

For germansk retsopfattelse var det ganske umuligt, at en institution kunne optra~de som ejer, være en "juridisk person"

- efter den måtte en ejer være et menneske, og kirkegodset ejes af den mand, på hvis jord kirken var o p f ~ r t . Han var kirkens ejer eller herre, kirken var hans egenkirke.

Et egenkirkeforhold konstitueredes ved, at en kirke blev op- ført på privat grund, hvis ejer også fik kirkebygningen og de dertil knyttede indtægter i sin besiddelse. Ejeren kunne disponere ganske frit over sin kirke, ikke alene over dens gods, som han for eksempel kunne afhznde, men også over dens funktion som kirke, idet han kunne bestemme, hvor tit der skulle laoldes gudstjeneste, hvem der skulle betjene den, og hvilke kirkelige handlinger der skulle foregå. For at spare udgiften til prestens underhold kunne han lade en mand af sin husstand, ja, endog en træl præstevie. Eller han kunne udleje kirken til en præst, der til gengæld for de kirkelige indtægter forpligtede sig til at sørge for gudstjeneste og vedligeholdelse af kirken samt til at udrede visse renter og tjenesteydelser.

En vigtig side af kirkeejerens forlaold til kirken var advokaturet, retten til at repræsentere den for domstolene. Denne be- føjelse var også i oldkirken i hænderne på legfolk, der dog havcle den efter bemyndigelse fra biskoppen og derved var un- derordnet deime. Men under indflydelse a.f egenkirkevæsenet i 6

(3)

2 3 % Inge Skovgaard-Petersen

smeltede advokaturet sammen med det såkaldte "munt"begreb, der indeholdt herrens ret til at værne og befale over sin I-ius- stand, hvortil altså p r ~ s t e n regnedes.

Biskoppens indflydelse var udover hans myndighed som ån-

deligt overhoved reduceret til de kirker, han selv ejede.

I

sin yderste konseltvens betød egenkirkevesenet derfor en f u l d s t ~ n - dig decentralisation af den katolske kirke. Det eneste, der for- enede, var selve læren, og heller ikke den kunne jo v e r e betryg- get med en sognepræstestand, hvis uddannelse og egnethed lå uden for gejstlig kontrol, og som var helt afhængig af kirke- herrerne.

Selvfølgelig forsøgte man fra kirkens side at standse denne udvikling, men farst i 8.-9. århundrede skete der en bedring i situationen ved de karolingiske herskeres støtte. Det karakteristiske for den indsats, der da blev gjort, er, at den bevægede sig helt på egenkirkens grund - det var kun de værste misbrug, man im~degik. Kirkeejerens prinsipielle ret til hans kirke blev ikke antastet, men den skulle bevares for sit formil, han måtte ikke dele den mellern flere arvinger, og han skulle sørge for at den var tilstrækkelig doteret til, at dens vedligeholdelse og drift var sikret. Bisperne skulle overvage, at disse regler blev fulgt, og man indskerpede praosterne lydighed over for deres biskop. Man søgte at haeve gresternes sociale niveau ved forbud mod ufrie præster og ved at sikre dem tilstrækkeligt underhold af kirkens gods og integter. Af dem var den vigtigste tienden, der ved capitularium Heristallense 779 blev indført som en fast lov- bunden afgift. Man betalte tiende til den kirke, man søgte til, hvor ens b ~ r n blev dsbt, hvor man modtog sakramenterne og hørte messe: således kom tiendebetalingen til at fremme sogne- dannelsen. Tienden fordeltes mellein kirkebygningen, præsten, de fattige og/eller biskoppen; men ofte tilegenede de verdslige kirkeejere sig en broderpart. -

I

efterkarolingisk tid blev egen- kirkevæsenet stærkt preget af feudalismen: kirkeejeren og- trådte som prestens senior, modtog hans troskabsed som vasal:

(4)

Islandsk egenkirkevasen _{' 3 3}

og overdrog ham hans len, der ikke blot omfattede det okono- miske grundlag for prsstestillingen, men også selve embedet. Lige som verdslige len blev kirker skænltet bort og handlet med, og detgjaldr: ikke blot sognekirker, men også bispedømmer og abbedier.

Med disse konsekvenser er det klart, at forl~oldet fremkaldte modstand fra kirkens side. En vigtig side af deri r e f o r m b e v e gelse, der udgik fra Cluny-klosteret! var vendt mod simoni i betydningen: den synd, I ~ g f o l k gjorde sig skyldige i, n i r

de

k~ibslog om kirkelige embeder og instilutioner. Den mest dra- matiske kamp var investiturstriden, der jo drejede sig om de højeste kirkelige embeder, men også om sognekirkerne &=m- piries der.

Det

viser sig ikke mindst i valget af de kkkeretsreg- ler, kanornisteli Gratian samlede i midten af 12. årl-iundrede. Det hedder her: " L ~ g f o l k kan hverkei? af egen eller af biskoppelig temy~digelse eje kirker" og et andet sted: "'Mirkegrundlæggerise har ret ti! at drage omsorg for kirker og til rådgivning [i forvaltningen), og de kan erdpege p r a t e n . Men de har ingen rei til at selge kirkerne eller skeenke d e n Sort eller til at udnjrtte dem sona deres ejendom." Gratians kollega, Rolandus, den senere pave Alexander

III

førte sagen videre ved at gøre forholdet mellem kirkeejer og kirke ti1 ei1 ret af åndelig natur, jus spirituali annexum, hvilket blandt andet indebar, at den ikke kunne v z r e genstand for salg. Det er dette forhold, der ined et udtryk af italiensk oprindelse kom til at hedde patrormtsret. Patronen fik ref til at forsvare kirkens formue for retten, rndstille en gejstlig til biskoppens valg, præsentationsret, og til, hvis han mistede sin formue, at rnodtage underhold af siri klrke -- altsammen rex- tigheder,

der

blev overladt ham af kirken soin et tegn på dens taknemrnelighecl over stiftelsen. Endelig skulle strid om patro- natsret behandles for en gejstlig domstol. Patronatsretten er reelt en indrsmmelse til lzgmandsii~dflydelsen, siger Stutz, men det karakteristiske for den er, at den er overdraget af kirken, mens egenkirkeherrens ret er baseret på hans jordbesiddelse,

(5)

2.34 inge Skovgaard-Petersen

altså en rent verdslig begrundelse. Derfor ville det vEre en ter- raenvinding for kirken at få egenkirkevzsenet erstattet med patronatet, men det var vailskeligt at gennemfore. Det viser blandt andet forholdene i England. Her havde egenkirkevzsenet v ~ r e t meget udbredt,' men under indflydelse af de grego- rianske reformtanker havde mange verdslige kirkeejere overdraget deres kirker til klostre og bispesæder. Men san~tidig med overdragelsen betingede de sig advokaturet over kirken - for- melt kun retten

til

at reprmentere kirken for domstolene, men reelt et grundlag for at hevde deres gamle ret til at forvalte de kirkelige besiddelser, o p k r ~ v e indtægterne og Indstille præster til stiftelsernes valg."

Både I~gmandspatronatet, advokaturet og inkorporationerne af kirker i klostre var egenkirkevæsenets arvegods. Den tabende part d denne udviklång var bispemagten, der på trods af alle re- former stod relativt svagere end i old~irken. Skal man under- søge egenkirkevæsenet i et område, er det derfor ikke nok at konstatere kirkeejernes magt, også den stsrre eller mindre indflydelse, der indrarinmes biskoppen, må tages med i betragtning. Når islandske forhold så at sige indgik som et element i Stutz' teori, er det ikke uden interesse at gennemgå, hvad der kan vides om islandske kirkeejeres rettigheder og sammenligne med det Stutz'ske billede. Stutz's eget kendskab til islandske retsfor- hold var formidlet af en anden tysk retshistoriker, Monrad Mau- rers verker* For Maurer var det et hovedpunkt at finde hjem- lige forudsætninger for de islandske retsinstitutioner. Kirkernes tilknytning til gårde mente han var en fortsettelse af det gamle godedømme. Tanken finder udtryk allerede i sagalitteraturen og har en hel del for sig: den forening af religiøse og juridisk- administrative funktioner, som goderne udøvede, var ikke ukendt i kristen tid, ja, så sent som omkring 1190 må ærke- biskoppen erklære kombinationen af gejstligt embede og verds-

H. BOHMER, Das Eigenkirchentum in England, 1921,

(6)

Isiandsk egenkirkevæsen

235

lig myndighed for utilstedelig og forbyde de islandske biskopper at indvie indehaverne af godedøimmer til przster.%en så-

danne "høvdingeprzster" var kun ei1 lille gruppe af det islandske pra-steskab, og selv om også andre t r ~ k , såsom anvendelsen af

ordet ""ting" om et kirkeligt omride

-

herom nzrmere i forbindelse med tienden - kan vise tilbage til før-kristne tilstande, er Maurer dog vist gået for vidt i sin parallelisering. Noget af over- ensstemmelsen kan for eksempel skyldes, at kildegruildlaget har fået den form, vi kender det i, i 12. århundrede.'

Den historiske forskning i den f o r l ~ b n e tid - i s z r egenkirke- studierne - kan siledes v e r e en tilstrzkkelig il~otivering for en revision af de Maurer'ske resultater. Men hertil kommer, at der er ei1 gruppe kilder, som hdtaurer ikke har taget med ind i sine undersngelser. Det er de sikaldte middager, kontrakter for de enkelte kirker, der ved siden af lovgivningen, er hovedkilder til studiet af forholdet mellein kirken og den gård, den er bygget til, eller rettere ejeren af denne gård, kirkebonden. F

De

lovarbejder, der er relevante i denne forbindelse, er iser: Tiendeloven af 1096, ÆIdre Mristenret "fra bisperne Porliks og Metils dage" det vil sige: I 123-33 med senere tillacg i og endelig Diplomatarium Islandicum I, ed. JON SIGURDSSON, 1857-.76, nr. 7 2 . Jvf. neden- for afsnit V.

Især Eyrbyggja saga er detaljeret om hedenske kuitforhold. Om en lignende kritik som ovenfor af Maurers brug af ordet "hofu??hof" se ,4. TARANGER, Den angelsaksiske kirkes iildflydelse

. .

.

" "Kirkebonde" er valgt som en neutral betegnelse. Det dekker også kildernes hyppigste betegnelse: "den mand der bor på kirkebolstedet", mens "kirkjub6ildiU er sjeldnere.

' Ældre Kristenret er overleveret i 10 håndskriftsredaktioner, i de to ældste sammen med den verdslige lovgivning. Alle håndskrifter er udgivet af V, FINSEN i 3 afdelinger, hvortil der her efter Finsens princip henvises under betegnelserne CrAgAs I, I1 og 111. Til Grågas I, der indeholder Konungsbok, Gl. kgl. saml. r157 fol., har Finsen udarbejdet en oversættelse, der anvendes her, når Konungsbok citeres. Denne indeholder vistnok det mest oprindelige tekstgrundlag, sedan at de iove, der er anbragt sidst i I-iendskriftet, skilt fra deres saglige sainmenhæng, kan anses for at v z r e senere tilleg. Finsen har skrevet en god introduktion "Om de

(7)

236 Inge Skovgaard-Petersen

Yngre Kristenret udarbejdet af biskop Arni Porlaksson og ved- taget for Skålholt stift i 1 2 7 5 Mens denne sidste u d m ~ r k e r sig ved detaljerede angivelser af forkggene for de enkelte lovsteder, ved vi om indholdet af de gamle love kun, at de er blevet til efter kommissionsarbejder og forelæggelse og drøftelse på altinget. På begge stadier har bisperne haft stor indflydelse, og loven siges også at være forelagt ærkebiskop Asser i Lund, men det mest Bøjnefaldende t r e k er dog dens na're tilknytning til verdslig lovgivning: alle overtraedelser er belagt med verdslige straffe, fra bøder til landsforvisning, og alle ssgsmål sker i overensstemmelse med den almindelige retspraksis. Arnis kristenret fra 1275 er derimod et konsekvent forsøg på at indpasse de islandske kirkeforhold i kanonicke rammer med forbillede i ~ r k e - bisp Jons samtidige l ~ v a r b e j d e r . ~

Pligten til at o p s ~ t t e en mildag påhvilede ifølge Ældre Kri- stenret bonden på kirkebolstedet, kirkebonden. Også Diskop- perne kunne lade fortegnelser udarbejde til bruk for stiftsjorde- bøger. De fleste måldager er overleveret i sidstnævnte form og vidner om, at bisperne som oftest lod deres "'udgave" skrive af efter originalerne, idet man i en "bispemaldag" kan finde udtryk som: "Der er blevet holdt gudstjeneste fra Mei hos os" -

ligesorn begge typer ba'rer pra'g af successiv t i l b l i ~ e l s e . ~ Indhol- det i måldagerne varierer noget. Man vil altid finde navnet på stedet, hvor kirken ligger, og i reglen de helgener, den er viet til. Derefter følger oplysninger om kirkegodsec jorde, b e s ~ t - ning

0.1.)

så opregnes inventaret, hvor mange gejstlige, der slra! betjene den, hvor mange messer der skal holdes, hvilke dage

islandske love i fristatstiden" i Arbøger for nordisk Oldkyndighed 1873, men flere problemer, blandt andet om forholdet mellem hindskrifterne til kristenretten, kan ikke siges at v m e løst.

" Yngre Kristenret er udgivet i Norges gamle Love V.

" Om maldager se JON SIGVRDSSON i Dipl. Isl., I S. 466 f., hvor der er indsat en

faksimile af den eneste originale kirkemildag, som nu findes, nemlig for Reykja- holt, hvor b1.a. Snorre har været bonde. Endvidere G. CEDLRSCHIOLD, Studier ofver islandska kjrrkomåldagar, Arb. for nord. Oldk., 1887.

(8)

Islandslc egeilkirkevæsen ' 3 9 eller nætter kirken skal oplyses, og endelig kan der v z r e særlige stipulationer om ansvaret for kirkegodset. Derimod er det sjæl- dent opgivet, hvem der har opsat mildagen eller hvem der har skænket kirkegodset og der er ingen form for datering.

Kun

i enkelte tilfzlde kan man nå til en omtrentlig tidsf~stelse ved personalhistoriske kriterier eller ved slutning ud fra den kon- tekst, måldagen er overleveret i. Ialt henfører Diplomatarlum Islandicums udgivere mildager for 81 kirker til det 12. og 13.

irhundrede. Ifalge en meddelelse i en bispesaga skulle der i begyndelsen af 13. å r h u d r e d e have v z r e t ca. 2 2 0 kirker på sen.''

Måldagernes retsgyldighed er et problem, der kræver sa'rlig behandling og for s i vidt vedrsrer afhandlingens hovedemne, som det er oplysende for forholdet mellem kirkebonde og

bi-

skop. Inden det tages op, skal det slås fast, at mildagerne m i betragtec som fortolkninger af loven - ÆIdre Kristenret - pr=- get af forholdene ved deres tilblivelse: tiden, stedet, kirkebonden

-

og ineget ofte biskoppen. De siger nogei: om de praktiske ~nuligheder for opfyldelse af lovens bud. Spændingen mellem de to kildegrupper skal Iner søges udnyttet på den måde, at emriet deles i sine saglige bestanddele, det

vil

sige, at efter behand- lingen af måldagernes retsgrundlag vil følge eet afsnit om kirkebondens forhold til kirkebygningen, kirkegodset og de kirkelige i n d t ~ g t e r og eet om betjeningen af kirken. For hvert af disse punkter skal dels Aldre Kristenrets udsagn, dels mildagernes fremstilles, hvorefter eventuelle forskelle skal søges forklaret, eventuelt ved hjælp af andre kilder. Her kan især bispesagaerne og Sturlungasaga, der behandler perioden politisk og personal- I-iistorisk, undertiden give værdifulde bidrag. Når så billedet af det islandske egenkirkeva'sen er tegnet, skal de forssg, der vides a t varre gjort for at reformere Islands kirke efter kanoniske ret- ningslinier, behandles, og deres resultater v ~ ~ r d e r e s . Der vil da

Palls saga kap. S I . Byskupa Sogur I, 1358, s. 136. Hvilke kirker kan maske

ses af en liste fra 16. århundrede, der menes at bygge p5 den, biskop Pa11 lod udarbejde ifl. O. LARLSSON i Skirnir 1 9 2 5

(9)

blive lejlighed til at se de islandske forhold i jævnførelse med de europæiske, blandt andet om det 1ykkedes at få egenkirke- væsenet erstattet med patronatsforholdet.

Da Aldre Kristenret blev til var der to bispedømmer i Island. Det eldste omfattede Vest-, Syd- og 0stfjerdingen og havde sit s e d e i Skålholt, det andet, for Nordfjerdingen, hørte til i

Ho-

lar. Bispernes kompetence blev fastsat i kristenretten og omfattede retten til at indvie prester og kirker, konfirmere børn og tage folk til skrifte på årlige visitatsrejser. Biskoppen bestemte, hvilke kirker der havde begravelsesret og hvor stort tiendeom- råde hver kirke skulle have. En fjerdedel af tlenden tilkom stif- tets biskop, men han kunne fortabe sin ret til den, hvis han ikke overholdt sine pligter.l Loven fastsætter kun de ydre rammer for biskoppens virke og kommer ikke ind på hans åndelige funktioner

-

bodsdisciplinen behandles ikke i kristenretten

-,

men det er karakteristisk, at hvor det gzlder praktiske forhold er hans myndighed omhyggeligt begrænset.

I

tidens Iøb udvides den, men stadig sker det i love, der hindrer vilkårlighed, hvilket der vil blive lejlighed til at vise på flere områder i det fdgende.

H

første instans skal fænomenet belyses ud fra forskellige bestemmelser om miildagernes retsgrundlag.

Ordet maldag betyder egentlig kontrakt eller aftale og brugec især om gaveaftaler, hvorfra det går over til at betegne rets- dokumentet om en gave. Det hedder i Ældre Kristenret, at den, der har vergemål for kirkegodset (det vil sige kirkebonden, som det skal vises i forbindelse med kirltegodsets forhold], skal op- føre gaver til kirken - hvad enten de stammer fra ham selv eller andre - på en liste og "den miildag skal han lyse på lovbjerget [på altinget] eller i lovretten eller på vårtinget

.

. ."

og desuden

Gragås I s. 19, Um byscopa. Bestemmelsen om, at biskoppen kan forskertse sin ret til andel i tienden findes kun i 3 håndskrifter, se Gragas I1 s. 2 2 .

(10)

islandsk egenkirkev~sen 239 skal han oplæse måldageil een gang om året hjemme ved kirken.' Denne lov får et bet~dningsfuldt supplement i fslgende bestemmelse fra tillægget til Eldre Kristenret: "Når folk l ~ g g e r gods til kirker i samråd med bisltopper og med arvingen Sam- tykke, skal det gaelde lige så fast coin hvis det er sanktioneret i Iovretten, og der er samme straf, hvis aftalen brydes, og samme ret til at kræve det udleveret. Det er tilladt biskopper, når de gør (kirkers] rettigheder i folks jorder op, [gera miildaga ilond manna"), at

de ikke skal lade

dem

lyse

p i lovbjerget, hvis de ikke vil;. Men på tingbakken (=det lokale ting) skal de frem- sige dem

. . .

med to vidner foråiet efter." "fslge t i l l ~ g g e t kunne biskoppens autoritet erstatte den retskraft, som forel~ggel- sen for altingets lovgivende forsamling, lovretten, gav. End ikke den offentlige bekeridtgmelse fra lovbjerget, kun fra under- instansen, vårtinget, behøvede han.

I

den ene ad de citerede love ligger alt initiativ og al myndighed hos kirkebonde og verdslige juridiske institutioner, i den anden, senere, hjemles der biskoppen en lige så stor beføjelse. Hvilken af de to love er blevet fulgt? Har bisperne kunne bruge den magt, de har fiet? Her er det så heldigt, at man i Island har selve retsdokumenterne - og at flere af dem giver oplysninger om grundlaget for deres retsgyldighed.

6 mildager melder om lovrettens virksomhed.

I

AIptarnir kirkes mildag, sat til 1 2 1 1 , hedder det, efter at der een gang e i

gjort rede for, Ilivorledes kirken skal betjenes, at der "nu" er truffet ny bestemmelse derom: "En sia maldage er nu hafbr i logretto. prestr 06 diacn ssal vcra heimilis fastr a Altamyre

. . ."

Kun denne del er lovsetbeliandlingen hjemlet for, men der er selvfølgelig intet i vejen for, at resten tid!igere Iiar vaeret forelagt. Mere indviklet er Rauaala'k kirkes mildag. Her følger op- regningen af kirkens strandrettigheder (ret til jagt og stram dingsgods på visse kyststr~kninger) som det sidcte punkt, skønt

o Grigas 1 s. IS.

(11)

2 4 0 Inge Skovgaard-Petersen

det tidligere er meddelt "Om kirkeejendommens fjorde er der intet bestemt, fordi de alene tidligere har vzeret i lovretten. Men hertil kommer de (strandrettighedder ud over de tidligere] som følger Langanes". De rettigheder, som opregnes i det sidste afsnit er så muligvis identiske med dem, der før har vaeret for lovretten, fmjet til en senere redaktion af måldagen. Grunden til, at de er udeladt i første omgang synes at vaere, at denne tekst skulle forelægges lovretten, og det derfor var unmdvendigt at medtage de tidligere forelagte strandrettigheder. Hvis der ikke havde været dette særlige forhold, havde vi måske intet hørt om retsgrundlaget for denne måldag, og man må derfor regne med, at en måidag godt kan have vaeret forelagt lovretten, selv om den, som t i l f ~ l d e t er med den langt overvejende del af dem, ikke meddeler noget derom.4

Interessant er det, at to klostermaldager er overleveret i den form, de har vaeret forelagt: lovretten P. Det drejer sig om nonneklosteret i K i r k j u b ~ r , Ilvis besiddelser og indtegtsrettigheder er gjort op, vistnok engang i årene I 2 16-18. Her slutter brevet:

"Denne rnåldag var for lovretten sommeren efter at myndig- heden over klosteret blev tildmrnt biskogpen 1 Skålholt, og disse godsbesiddelser, og siden er der kaldt vidner derpå." %uligvås skyldes denne procedure, at måldagen er fremkaldt af en doms- kendelse, men også blandt et andet klosters, Videys, inåldager er der en, der bærer vidnesbyrd om altingets medvirken ved dens tilblivelse: "Sa maldage var giorr a albinge ar

rade

Magnus bi- s k o p ~ . en Snorre Sturluson hafae uppe j logrettu oc nefnde vatta." Måldagen er opsat pa altinget efter biskoppens råd, men fremført i lovretten af Snorre Sturluson i hans egenskab af lov- sigemand, hvem det pålivilede at lede lovrettens forhandlinger. Bestemmelsen går ud på en pålæggelse af en osteafgift fra et

Alptamyri, Dipl. Isl. I nr. gq, Rauaalæk ibid. nr. 44.

Ibid. nr. 9 9 : "bessi maldagi var hafar j logrettu n a t a sumar eptir. er staaar forrædin voru dæmd biskupi beim er j skalahollt er. oc Ilessa fiarlutar oc vottar at nefndir siaan."

(12)

Islandsk egenkirkev~sen 241

vist område og sandsynligvis har J611 Sigur8sson, Diplomntarium Iclandicums eidgiver, ret i, at det er fordi det drejer sig om en ny almiiidelig afgift, at den har været for lovretten."

De t0 yngste eksempler på, at maldager er forela.gt lovretten, gælder kirkerne i Holt og Odda. Disse icirker var som flere andre stridspunkter mellem biskop Arni PorlAksson og de slæg- ter, som f s r havde stået for dem. Biskoppen fik på altingettil- dømt rådigheden over de pigzldende kirkeejendornme og Holts og Odclas maldager viser, at dommen blev fulgt op af en lysning i lovretten. Som med de to klostermaldager ser det ud til at dreje sig om særlige situationer.?

l[ den store sag om kirkeejcndommene i 1270 anvendte biskop Arni altsi selv de almiildelige verdslige retsmidler, men i hans kristenret af 127s findes ingen tilkendegivelse af kirkebondens pligt til at forelzgge ændringer i hans kirkes formueforhold til

sanktion i lovretten. Eigesom biskoppen star for alle kirker og deres gods, skal alle retssager desangiende i overeilssternmelse med kanonisk ret og med den nyligt udarbejdede Jons kristenret i Norge fsres for det gejstlige forum. Både gejstlige og langfolk skal, n i r det gælder kirkegods, have deres sag pådsmt af biskoppen eller hans ombudsmand."

Biskoppens medvirken ved en måldags udarbejdelse nevnes i adskillige tilfzlde, men som oftest kun på et enkelt område: begravelsesrettens omfang, tiendedistriktet eller antallet af gejstlige ved kirken. Bog l-iedder det i den =Idste maldag, der lindes:

G Ibid. r.r. 124.

Dipl. Isl. I1 nr. 33 og 34. Om retssagen: Arna byskups saga, Byscupa Sogur I

s. G85.

Y n g r e Kristeriret kap. 41. Her opregnes blandt de sager, der hører under kirkelig jurisdiktion, kirkelige privilegier: "al lcirke frelsi er hon a j ser oc utan sik j monnom ok eignom" og simoni: "ok par sem selldir

versa

eiJa keyptir and- ligir hetir skal um o11 Ilessi mal ok 11au fleiri sem skipat eru i kristnum retti hvartveggja veriandi ok saekiandi med vitnum sinum ok gognum koma til byskups urskurdar eda hans umbods mannz." Altsi i alle sager vedrørende kristenretten skal begge parter have deres sag pidømt af den kirkelige myndighed.

(13)

"Tanne og Hallfrid lagde halvdelen af jorden i Bakke til det herberg, der er der, i

samråd med biskop Gizur

(1082-11183

og

med arvi~zgerlzes tiliadelse",

ord til andet lovens forudsætning

for, at ei1 gave kunne være gyldig uden lovrettens godkendelse -

uden at der er nogen sikkerhed for, at denne maldag ikke har været forelagt. Og maidagen er æIdre end loven7

"

I

ganske enkelte tilfzlde står biskoppen som ophavsmand til heie måldagen. Klarest trzder dette frem i 3 fra biskop Sigvard Pettinarssons tid, fra årene 1257-58. Henvisningen er nogenlunde ens, i den udførligste lyder den: "'Denne måldag opsatte biskop Sigvard, da han viede kirken to nætter efter Bartolomzus messe, og den bor overholdes af alle de gårde, der ligger under den, hvis der ikke Itommer szrlige forhindringer i vejen."1° Mu- ligvis kan man betragte denne sidste formaning til overholdelse som et udtryk for, at bestemmelsens gyldighed hviler p i biskoppens autoritet, og at dette har fremkaldt understregningen af pligten til at overl-iolde den, hvilket maske ikke havde vzret nødvendigt, hvis de var godkendt af lovretten. Der er en vis rimelighed for, at der her er tale om et kirkeligt initiativ uden støtte fra den verdslige myiidighed. Endelig skal i denne forbindelse nzvnes Gaulverjab~rs måldag fra ca. 1220. I slutningen

af denne meddeles nemlig følgende: "Pessum maldag helt eyiolfr upp ha er hann bio j bo. oc reiddi ha af hondum Sem heir giordu sin a milli heir Porlacr biscup hinn helgi oc gunnar prestr." For- tolkningen er ikke ganske sikker, men det synes dog givet, at den måldag, som Eyjolfr har overholdt, er resultatet af en overenskomst mellem biskop Porlåkr Porhallsson og præsten Gun- nar, denne sidste sandsynligvis som kirkebonde og ikke som praest.ll Et sådant samarbejde mellem kirkebonde og biskop er også hjemlet andetsteds

'hog

er en naturlig følge af kristenret-

"ip!. Isl. I nr. 24.

l o lbid. nr, 148, 147 og 149 harer ti! samme gruppe.

l 1 ibid. nr. 103.

(14)

!slaildsk egenkirkevzesen '43 tens pabud om biskoppens godkendelse af doteringen og hans ret til at fastsette kirkens tiendeområde, men hvorvidt det har fundet sted i andre tilfelde end i dem, I-ivor biskoppens dei- tagelse udtrykkelig er omtalt, og om det har haft nogen indfly-

delse på maldagens forel~ggelse fos lovretten, kan ikke ined siltkerhed afgores.

Konklusionen af måldagernes udsagn om deres tiblivelse må blive f ~ l g e n d e : De tydeligste eksempler på retsgyldighed ved forelzggelser for lovretten var AIptamir og Raudalæk, sat til henholdsvis 121 I og I 179, og de var affattet på en måde, der

kunne tyde på, at denne fremgangsmåde var normal. Et næsten entydigt eksempel på ex "bispeautoriseret" maldag er den citerede fra biskop Sigvards tid og to andre, der ligner den meget. Denne Iighed gør det vanskeligt at opfatte det som noget nor- malt, at biskoppen af egen magtfuldkommenhed gjorde en

mal-

dags bestemmelser gyldige. De ovrige gennemgåede nzvnte både biskoppelig medvirken og foreleggelse for lovretten, men syn- tes alle udsprunget af specielle situationer, Hvis man kan kon- kludere på grundlag a£ dette meget spinkle materiale, må det blive, at tillægsbestemmelsen, der muliggjorde en omgåelse af den verdslige garant for retsaftaler, lovretten, ikke har været saærkt benyttet, at maldagerne ikke viser megen tilslutning til denne bestemmelses videre perspektiv: en udskillelse af forholdet mellem kirkebonde og kirke - for det er jo egentlig detre, maldagerne regulerer - fra den verdslige jurisdiktion, så det blev et rent kirkeligt anliggende, en jus spirituali ar~nexum, som pa- rolen Imd i den internationale kirke fra sidste halvdel af 12. år-

hundrede. Først i Arnis kristenret finder man fuld islandsk tilslutning til denne tanke.

III

Nyopf~relse af kirker er ikke behandlet i loven, kun genop- bygning og flytning efter naturkatastrofer. Ellers er hovedreg-

(15)

len: "Hver kirke skal stå, hvor den er indviet."' Men er ulykken skeg er det biskoppen, der skal fastlægge arbejdet: "'Dersom en kirke brændea- eller beskadiges, så det er nødvendigt at bygge en ny, da skal man der bygge kirken, hvor biskoppen vil, og så stor som han vil, og kalde det kirke, som han vil." Denne be- føjelse for biskoppen er ganske i overensstemmelse med kanonisk r e t , b e n den begrenses i den islandske kristenret af, at det omhyggeligt tilkendegives, hvem der skal påtage sig gen- opbygningen: "'Sordejeren er pligtig til at lade kirken opfare på sin gård, bvo der end tidligere har ladet kirken bygge der

.

.'" Altså pligten er knyttet sammen med jordbesiddelsen, l-ivilket yderligere er bekreftet i følgende passage: "Hvis en leilending [ f ~ s t e r ] bor på kirkebolet og kirken forfalder, så der ikke kan holdes gudstjeneste i den, da skal han sende bud til jordejeren om at komme og sette kirken i stand" og kan han ikke få fat på ham, skal han selv sørge for reparationen på jordejerens be- kostning. Et lignende krav på hjælp fra jordejeren havde l e i l ~ n - dicgen, når det gjaldt de almindelige bygninger til gården.3

Ansvaret for, at der ikke sker skade på den hellige bygning på grund af uforsvarlig omgang med ild, påhviler ifalge loven præsten og bonden på kirkebolstedet. Disse to må bære

ild

til kirke og "inde kerte og ringe med klokken eller de kan anmode andre om det. Slaer der skade, kan disse sådste fritages for ansvar, men hvis nogen d e n opfordring fra p r e s t eller bonde bringer

ild

til kirken, har lian selv ansvar med erstatningspligt for eventuelle skader. Præsten og bonden intager således en sEr- stilling. For præstens vedkommende skyldes den vel, at l y s t ~ n - ding og klokkeringning hørte til hans embede, mens bondens stilling kan forklares ud fra to muligheder: enten ejer han går-

" Gragas I S. 1 2 f .

" For eksempel i canon 44, causa XVI, cluestio I: "Cuicumque voluerit in sua proprietate ecclesiam ædificare et consensum et voluntatem episcopi habuerit, in cujus parochia est, iicitum sit."

(16)

Islandsk egenkirkevesea

"5

den, kirken hører til, og ansvaret for disse skader er kun en de3 af hans pligt som jordejer til at bevare kirken. Eller også bor han der som l e i l ~ n d i n g - så kan dette ansvar sidestiiles med, hvad der i "Leiglendinga hattr" fastslås om lejerens pligt til erstatning af de sltader på bygninger, der er fremkaldl ved hans ufor- sigtighed.

I

begge t i l f ~ l d e er da forl-ioldet til jorden det a f g ~ - rende.4

Det samlede indtryk af den islandske kristenrets bestemrnel- ser om kirkebygningen er m sikring af kirkernes bevarelse for deres formål, og at ansvaret derfor henger sammen med ejen- domsretten ti! "Grund und Boden". Dette er rent egenkirkeligt, rnen vel at t n ~ r k e i den regulerede forin, som også kendes fra de karolingiske kirkeretsregler, der liindrede f u l d s t ~ n d i g vil- kårlighed fra egenkirkeherrernes side."'

Dette indtiyk b e k r ~ f t e s i de få maldager, der meddeler noget om kirkebygningen. For eksempel hedder

det

om kirken i Hior- sey, a d e n mand, der bor der, skal have ansvaret for denne kirke og for alt dens gods, at det

ikke

adelceggec, og rejse en anden kiske, hvis der sker denne noget. H a n skal stå inde for kirken i et og alt.' Omfanget af forpligtelsen behwver ikke e:

v z r e fastlagt i maldageno "Den mand, der bor i Skard, har ansvar for kirken i det omfang, biskoppen onsker".' Den glose, der bruges her, byrgga ga", betyder ansvarlighed forbundet med erstatningspligt, og dette er det eneste indhold, mildagerne h g - ger i forholdet til kirkebygningen; om det betegner mere eller

mindre end den i loven hjemlede pligt

"Li

genspbygning, kan ikke ses af den almindelige udtryksforrn, der ve! åbned-e mulig- hed for en tolkning i en af de to parters favør -- for Skards ved-

!Liid.

Se ovenfor afsi~it I.

D i p l isl. I 79: "Sa mapr er byr i hiorsey han scal nbyrgiasc kirkio 1,essa. er helg011 er inotn sæla thorlace biscope. oc fe l ~ e a n a r a!lt. at ]>at spillesc at engo. oc reisa apra kirkio slica, ef besse verbr ilackvat. abyrgesc kirkio pessa at ollo "

(17)

2 46 Inge Skovgaard-Petersen

kommende er sagen dog afgjort på forhånd ved, at biskoppen fuldstændig frit kan bestemme ansvarets omfang. Når ansvaret pållzgges "ham, der bor der", må det hænge sammen ined

kir-

kens forbindelse med den pågældende gård, men der siges intet om forbindelsens karakter.

Et

enkelt sted findes dog en anden udtryksform: 'Den mand, der varetager kirkegodset" - eller: "har kirkegodset under værgemål" - skal have ansvar for kirken og hele dens udstyr i tilfælde af brand og enhver skadcWs Her dukker tilsyneladende en ny person op, kirkegodsets varetager, der ikke er omtalt i kirkeretten i forbindelse med kirkebygningen. Hvorfor er dette udtryk anvendt i denne maldag i stedet for det almindelige "han, der bor der" eller lovens "jordejeren"? Svaret ligger i selve maldagens meddelelse om kirkegodsets orn- fang, hvori det hedder at "Brand Porarinsson skænker kirken i Husafell I-Iusafells land oc annat land er bar fylgir" - det vil sige, at hele den pågeldende gård er skænket kirken, og at bonden på gården ikke kan kaldes ejer, men kun forvalter eller bestyrer. Også i dette t i b l d e er der således sammenheng mellem ansvaret for kirken og jorden, men en nøjere forståelse af denne sarnmenhængs karakter fordrer en unders~gelse al kirkegodsets forhold.

Ifdge kristenretten var det en betingelse for, at biskoppen kunne indvie en kirke, at han anså den for tilstrækkeligt for- synet med gods til dens underhold. Også her var det jordejeren, pligten påhvilede: "Jordejeren skal laegge gods til kirken, så at biskoppen vil indvie den af den grrind. Derpå skal biskoppen komme og indvie kirken.%enne bestemmelse har en pendant i kanonisk ret,1° og også det islandske ord for dette gods, "heiman-

V b i d . nr. 37.

Gragas I s. 1 4 : "Landeigandi a at leggia fe til kirkjo sva at byskop ~ i l i vigia kirkio fyrir bein1 sokum. 11a scal bysltop til fara at vigia ]>a kirkio."

'

O For eksempel: "Hoc tamen unusquisque episcoporum meminerit, u; non

prius dedicet ecclesiam, nisi ante dotem basilicae et obsequium ipsius per dona- tionem cartulae confirmaturn accipiat." Canon I , causa I, questio 11.

(18)

Islandsk egenkirkevasen

247'

fylgjan=rnedgift svarer

til

den internationale terminus "dos" i indhold. En episode i Biskop Porlaks saga viser, hvordan en dotering kunne gå for sig i praksis. Hogni Porn168arson i B%r har bygget en kirke, men har svært ved at komme overens med biskoppen om flere spsrgsmål vedrsrende kirkegodset.

Til

sidst lykkes det dog: "Der var tilkaldt de mest erfarne m ~ n d ti! for- handling om doteringen [heimanfylgja kirkjunnar) og betalin- gen for gudstjenester (tiaaoffr presti]. Biskoppen sagde, at det var mere vigtigt, at store og indflydelserige rnznd, der før l~avde været kirkens modstandere, blev dens venner, skønt Hogni an- modede om, at kirken snarere fik fjernereliggende jord end hjemmejord, når den blot fik gods til det fulde belsb

. .

.

Biskop- pen viede da kirken med den maldage, som han og Hogni var blevet enige orn."li

Loven foreskrev intet om doteringens omfang og art, og af citatet fra bispesagaen kan man se, at kirkebonden ikke bebs- vede at sltznke noget af hjemmejarden, men k ~ ~ n n e vælge andre besiddelser, maske ikke engang jord, når han doterede kirken. Det er derfor vanskeligt i de bevarede maldager at skelne mel-

lem det kirkegods, der stammer fra doteringen, det, der er s k z n - ket af kirkebonden senere, og det, der er givet kirken af andre end kirkebonden, så meget mere som der sjækdent er oplysninger om giverne og tidspunktet for overdragelsen. Visse slut- ninger kan dog drages. Af de 87 egentlige kirkemaldager, som Diplomatarium Islandicum benfsrer til tiden mellem I I O O og

1300, hjemler de 52 kirkerne ret til andele i kirkebolene, deraf de 24 til hele gården.

De

resterende 35 har enten jordejendorn- me andetsteds eller ikke angivne besiddelser, som i dette eksempel: "'Mariakirken i Rauaamel har ro hundreder i jord eller i levende kvæg."12 Besiddelserne i hjemmejorden må naturligvis stamme f r a kirkebonden, men det kan ikke a i g ~ r e s , om de er

-P

-" Byscupa Sogur I, 1858, s 287 "Gods til det fulde belr'ib" gengiver i s l a ~ d s k "'fulla penga at fjartali".

' W ~ i p l Is1 I1 nr 44 1 7

(19)

skænket ved doteringen eller som senere gaver til kirken.

I

de 5 tilfælde af de 87, der er flere måldager for samme kirke, kan man konstatere en tidvidelse af godsm~ngden, i eet tilfzlde, kirken i Undk Raune, fra halvdelen til hele hjernmebolet.'%en ei? doterång kan godt omfatte hele garden. Den miildag, der b e r e r mest præg af at være stiftelsesbrevet, hjemler denne be- siddeise: "Dette er maldages, for kirken i Stafaholt, således som p r a t e n Steini Porvahsson ogsatte den. Han gav til kirken al hjemmejorden og 20 køer, I O O får

. . ."

E

slutilingen af brevet

opremses igen nogle jordejendomme, der må stamme fra senere gaver.

Besiddelser i hjemmejorden må som sagt stamme fra kirkebonden og v e r e givet enten ved doteringen eller som senere gaver. De kirker, der ikke havde nogen andel i kirkebslets jord, har vel også faet en del af deres ejendornme fra kirkebonden, i hvert fald hvad hans doteringspligt pålagde ham at overlade kirken. Alt i al"i5 en vesentlig del af kirkegodset stamme fra kirkebønderne. A t der dog ogsi var andre, viser en passus i AIptamirs maldag:

I

Alptamir skal przsten i hver messe min- $es de mennesker, "der har lagt deres rigdom til deil kirke", hvorefter de opregnes. Såvidt de k211 identificeres, har ingen a£ dem været kirkebonde ved Palptam$r.14

Den del af kirkegodset, der ikke stammede fra doteringen, var skænket som frivillige gaver. De meget stramme arveregler i Gragis forhindrede folk i at disponere over deres ejendom uden arvingernes samtykke.'' Betænkning af kirker uden dette samtykke kunne ifslge Gragas kristenret kun ske i form af sjælegaver, der ikke måtte omfatte mere end l / i o af godset, sva-

l " Undir Hrauni, Dipl. Isl. I nr. 26 og 67. De øvrige er: Melar, nr. 61 og 114,

Reykjaholt (bevaret i original, men af JCn Sigur8sson delt op efter sine bestanddele) nr. 68, 94 og 120 Skar8 150 og 11 49 og endelig Ijerney Dipl. Isl. I nr. 1 x 1 og I1 nr. 20.

l4 Dipl. Isl. nr. 97.

Ordregister til Grigås 111, artiklerne arfr og tiund, og K . MAERER, Ueber den Hauptzehnt.

(20)

Islandsk egenkirkevæsen 249 -ende

til

den sakaldte stortiende, "tiund hin nieiri". Ogsa denile var i reglen frivillig og måtte omfatte e/inj af eiis formue, men

rovrigt er de nærmere ornst~ildighedes ved den ret ukendte. Den er l-ijemlet i bestemmelser i tiendelovens tilleg og i arve- afsnittet af Grågås, begge steder betegriet som ny lov [nimzli) og muligvis er der, fra kirkens side bievet anvendt som en kile ni1d i de gamle forestillinger, idet den kunne eidredes een gang i en ~nancls

liv

uden arvingernes samtykke. Kravet om helt fri testationsret finder man i Island fnrst stillet i (den yngre kristenret, der i overensstemmelse med det norske forbillede, Joiis kristeniet, yåbyder, at en mands sidste vilje skal gælde som lov, og hvis arvingerne ikke opfylder den, skal biskoppen forhindre dem i at nyde frugterne af det gods, de har taget efter derr af- dade.''

N i r

den frie testationsret fmst bliver opstillet som krav i slutningen af det 13. århundrede og der ikke findes noget konkret eksempel pa stortiendens anvendelse, m i istan antage, at de store gaver, i jorde, grzsnirigsrettigheder, strandrettigheder o.a.,

der i det 12. og 13. århulidrede blev overdraget de islandske

kirker som regel er skzn~ket nied arvingernes samtykke.

Gsdsets tilhorsforhoEd til kirken fik retslig garanti ved - som det tidligere er omtalt i forbindelse med maldagens retsgrundlag

- at offentlågg~res i lovretten eller ved en godkendelse af bi-

skoppen.

Hvilke bef~jelser l-iavde nu kirkebonden over for dette gods? Loven hjemler ingen direkte rettigheder, men pibyder, at kirkegodset ikke må afhzndes eller forringes. Bestemmelsen har mange parallelIer,'7 her er den særlig detaljeret: "Hvis en mand tager det gods, der er Iagt til en kirke, eller bruger det som be-

' T o r g e s gam!e Love V s. 27.

''

Forbudet mod sakaldt alienation omfatter i kanonisk ret enhver forandring i kirkelig ejendom ved salg, gave eller bytte - til eksempel i can. 5, g X de reb. eccl. alien. 111, 13. - alt45 omtrent samme indhold som i GrAgås bestemmelse derom.

(21)

2.5" Inge Skovgaard-Petersen

talingsmiddel eller giver det væk eller aflaænder det ved salg, da gælder det landsforvisning for den, der sælger, såvel som for den, der køber mod bedre vidende, og han, der har værgemål for kirken, kan anlægge sag, hvis han vil, men ellers hvem der vil. Men hvis den mand, der Ilar værgemål, fjerner gods fra den eller han, som har givet det, gælder det landsforvisning for dem

som for andre m a x d

.

."

Der er 8.0 ting det er værd at notere i dette lovsted: Kirkens interesser reprssenteres af en "værge9', og man finder det nødveildigt at i n d s k ~ r p e , at denne så lidt som giveren af godset har s ~ r l i g e rettigheder over det. For giverens vedkommende kan man forklare det ud fra den almindelige retsopfattelse, ifølge hvilken enhver gave hjemlede krav på modydelse, og hvis denne udeblev, kunne gaven tages tilbage.Ib Men hvem er den værge, der tales om? Det mærkelige er, at det intetsteds er direkte oplyst, inen ved hjelp af et par andre iov- steder kan han måske indkredses.

I

en bestemmelse om, at godset ikke engang må fjernes, hvis kirkens funktioner ophører, hedder det: "Godset kan ikke tages fra kirken, skønt der ikke mere holdes gudstjeneste der, medmindre biskoppen, jordejeren og han, der gav det, eller hans arvinger tillader der."l%t bickoppen var med til at treffe beslutninger om kirkegodset,

må være en følge af hans opsyn med kirkerne. Giverne og deres arvingers ret kan forklares som i det forrige tilfælde: de har givet deres gaver med den klausul, at de kom netop denne kirke til- gode, og når den bortfaldt, vendte vel deres ret over ejendom- men tilbage til dem. dordejeren må endelig være den, der i dette tilfæide opfylder værgens funktioner. Et tredje lovsted kan tjene til yderligere oplysning. Ifølge det påhvilede det den, der boede på kirkebolstedet at sørge for, at kirkegodset

ikke

for-

Gragas I s. 15. Om gaver f.eks. i K. 127: Dersom nogen giver en anden, hvem han hverken har at gengælde tjenester eller gaver, 12 ører eller mere, og

gaven ikke bliver for det halve vederlagt, er giveren berettiget til at fordre gaven tilbage.

(22)

Islandsk egenkirkevcesen % S I

ringedes; skete det, skulle hail erstatte skaden efter 5 bmders vurdering. Forbedringer, på den andeii side, betragtedes som en gave til kirken og kunne ikke berettige til slradeslssholdePse.)"

På grundlag af disse bestemmelser, der støttes af andre, hvor betegnelserne "jordejer", "kirkebonde" og "vzrge" brugec i flæng, kan man sammenfatte kirkerettens bestemmelser om kirkebondens

f

orl-iold til kirkegodset på føLge,ilde made : Kirke- bonden havde, hvad enten han eller kirken ejede jorden på kirkebolstedet, ansvar for, at der ikke skete en "alienation" af kirkens gods, og at det ikke forringedes. Ansvaret indebar, at han i p6kommende tilfælde skuile sagsøge for godset for deil verds- Sige domstol, saledes at han var kirkens representant for retten. Disse funktioner sammenfattedes 1 udtrykket "værgernål". Ud- trykket leder ogsa i sin islandske form, "varav<aizla", tankeri hen på forniynderskabet i verdslig ret, og en undersøgelse af dette begrebs indhoid kan kaste lys over kirkegodsetc forhold.

En vzrge skulle underlioiide den umyndige frit og b e r e ansvar for at kapitalen ikke forringedes, hvilket indebar, at han sku!le føie deil umyndiges sag for retten. Sil gengæld

n ~ d

han udbyttet af godset."

Det retslige v e r n hørte som allerede omtalt til den kirkelige værges opgaver. Udover forsvaret af kirkegodset, kan det n z v - nes, at det var værgen, der havde pligtti1 at opsztte inåldager over kirkens besiddelser og skuile sagsøge for tilbageboldelse af kirkens tiendeandel og for forseeiser mod kirken sasom begravelse af lig, der på grund af kirkeligt band likke måtte begra- ves." A t kirken havde en Iegmand som varetager af sine inter- '"enne bestemmelse findes kun i tillegget til den gamle kristenret, Gragis I

s. 266 og II s. 60, sidstnievnte sted betegnet som ny lov ved tegnet "N".

" Ordregister til Grågas 111, artikel fjårvaraveizla med henvisning til lovsteder. " Griig5s I s. a18 og I1 S. 59 behandler begravelse af bandlyste og bestemmer, at kirkens vErge skal sagsøge for forseelsen: "VarBveizlo ma8r kirkio a soc

.

."

I tiendeloven, Gragis I s. 210: "Boande sa er a kirkio b~ k)eim byr er tiundenne er til scipit. hann er rettr heimtande oc søkiande oc seliande beirrar sacar ef hann vill."

(23)

252

Inge Skovgaard-Petersen

esser var som tidligere n z v n t ganske almindeligt, da ingen gejstlige måtte procedere for verdslige domstole. Men "advoca- tus ecclesiæ"-institutioi~e~!~ var alligevel genstand for en vis mis- tro i den officielle kirke, fordi den i egenkirkegrægede områder kunne være et led i I ~ g f o l k s herredsmrne over kirken. Skal for- l-ioldene gå Island karakteriseres, må man derfor undersøge, om der var andre lighedspunkter end det retslige vErn mellem ei1 formynders og en kirkebondes stilling.

Det er tidligere nævnt, at kirkebonden var forpligtet til at sørge for vedligeholdelsen af kirkebygningen, og senere skal der gøres rede for hans pligt til at sikre kirkens furaktion ved at ansette en præst, skaffe lys 0.a. Dette kan vel sidestilles ined formynderens pligt til at skaffe myndlingen frit underhold.

Til-

bage står, om kirkebonden så også havde ret til at nyde udbyttet af kirkegodset. Der er ingen direkte hjemmel for det i kristenretten, men der er tegn på at det har været en given sag og derfor ikke er nzvnt. Det hedder ofte i maldager efter listen over kirkegodset: "Su er afvinna hessa fiar at syngia", hvorefter antallet af messer opregnes eller omfanget af betjeningen og ud- gif'cerne til åen. "Afvinna" betyder ydelse og må her betegne at udgifterne til prest, oplysning af kirken og hvad der ellers kan vEre nævnt, er forpligtelser på kirkegodset, som forvalte- ren af godset skal opfylde. Men der glves ingen regler for dis- positionen over, hvad godset måtte indbringe derudover.

Ud fra lovens værgemilsbegreb kan man vel med nogenlunde sikkerhed sammenfatte kirkebondens ret over for kirkens gods som en nzyndighed indeholdende brugsret, men begrenset af pligten ti! at vedligeholde de kirkelige Eunktioner, en ret til at optrzde som dens repræsentant for retten, e n ~ å d i g h e d , der ind- skrænkes af lovforbudet mod alienation og forringelse. Hvordan bliver nu denne ret fortolket, når den enkelte kirkes forhold ordnes i en maldag?

I

de fleste tilfaelde er der ingen særlige stipulationer om forholdet til kirkegodset. Men nogle oplysninger kan dog hentes.

(24)

Islandsk egenkirkevaen

₂₅₃

For Saurbær kirke er påbudet oin, at vaergen ikke liar særlig ret til at disponere over godset gentaget: "Således er det bestemt med hensyn til den jord, som ber er opregnet, at ingen m i fjerne noget derfra uden ut pådrage sig strafansvar, hvem der end er vzrge for kirken."'"'arærgemålet er ikke en given sag her, siden nogle vErger kan føle sig friere stillet end andre. Sand- syi-iligvis hznger det sammen med, at kirken i Saurbær ejer al l-ijemmejordeil, og at dette kan danne basis for et krav om kirkelig, det vil sige biskoppelig deltagelse i admifistrationen.

Et sted forekommer bestemmelsen at s t i i direkte rnodsaptning til lovens ord: 'Dette er kirkeinaldagen i Vatn, at der dertil ligger: Sandey, fuldstændigt, og a 2 hundreder alen i jorden i Vatn og Hagavik, og denne jord skal ikke szlges undtagen med alle rettigheder (der er knyttet til den, og) med tilladelse af biskoppen i S k a l l ~ o l t . " ~ ~ Forklaringen på, at kirkejord kan sael- ges i dette tilfaelde,

rna

sikkert soges i, at kirken i Vatn kun ejede ei1 del af gården, den var bygget til, og det derfor ikke kunne hindres, at garden skiftede ejer, men at man så ville sikre sig, a t kirkens formuemasse, både i jorder og andre rettigheder, forblev uforinindsket. Til gunst for denne tolkniiig taler en anden maldag, der opregner gården Doguraarnes' ~etti~l-ieder.'" Som de to frarste punkter angives girdens egne, som det tredje og fjerde dem, som kirken til gården ejer, hvorefter det erklæ- res: "Med disse punkter har Doguraarnes både vaeret k ~ b t og solgt efter Sturla Poraarsons udsagn

. . ."

Også her er der tale oin en kirke med sm6 andele i hjemmejorden.

Kun biskoppeil kunne ligefrem ændre vzrdien af en kirkes ejendom; men at forbudet mod alienation kunne opfattes tem- melig elastisk, viser en maldag fra Reykholar fra ca. 1274, hvori det omtales at kirken før har haft Eyolfsey, men at Snorre Flar- vason "tog den ud" (af kirkens besiddelse) og betalte

6

hundre-

' V i p l . Isl. I nr. 55. '' Ibid. nr. 60. '

(25)

'54 Inge Skovgaard-Petersen

der for den." En sådan fremgangsmåde er endog tilladt i en maldag fra nord~tiftet,'~ hvor det hedder: "Han, der bor på

kirkeejendommen, skal have ansvar for den og for alt gods dertil og holde huse og gårde. Han skal have 10 vzgte i skov og alt

det tømmer, som er nodvendigt til at holde huse og bohave. Han må ikke sælge noget fra skoven, medmindre det bliver brugt til reparation af kirkeejendommen eller andet gods bliver lagt der-

til i stedet*" Altså, blev der blot givet tilstrækkeiig erstatning, kunne kirltegodsets enkelte bestanddele løvrigt godt a f h ~ n d e s . Det er interessant at notere, at den pågzldende kirke eler hele gården. Det er vel grunden til, at kirkebondens beføjelser så

nøje er opregnet, og hans ret til en fast portion ved er nedfældet.

Så

meget desto mere påfaldende er det jo, at mildagen ikke med et ord nævner, hvem der kunne vaere kirkebonde på stedet. Heldigvis er der dog enkelte mildager, der kommer Ind på dette meget betydningsfulde spørgsmål, og de må alle refereres her - i kronologisk raekkefølge.

Allerede så tidligt som omkring 1100 fastsetter stifteren af

et "stilubu", et herberg for vejfarende, at han selv har rådighed over det, men at det efter hans død overgar til biskogpen i

Skal-

holt.'"~ådighed" gengiver det islandske "forria"; ordets be- tydning bliver klarere ved dets anvendelse i den n e s t e mildag. Ifølge denne opretter den samme stifter som før, Tanne Torfa- son, en kirkeejendom omfattende halvdelen af hjemmejorden på et sted, der hedder "Undir Raune". Her får biskoppen straks overdraget retten til at råde for, hvem der skal bestyre kirkegodset og afhoide de udgifter, der er knyttet til det: "hau Tanne og hallfrihr m ~ l a forrafis biskups j Skalahollti a hat. hverr

Dipl. IsI. I1 nr. 53. Snorre Narvason kan være en af to personer, der levede henholdsvis i slutningen af 13. og begyndelsen af 14. årh. Er det deil sidste, må maldagen henføres til 1317.

'' Dipi. Isl. I1 s. 439 for Hals i Fnioskadal.

Dipl. Isl. I nr, 24: "Tailna forrab skal a stab 1)eirn meban hann lifir. en ba biskops pess er j Skalaholiti er .

. ."

(26)

Islandsk egenkirkevæsen

25

5

unrhveita scal bu hetta ok hallda kostnahi upp beim er her er tindr." "'Forri3" betyder således her: retten til at v d g e vaerge for kirken. Foruden den halve gård f i r kirken i "Undir Rawne" i denne mildag en besætning af husdyr, men der skal af dette gods plus tienden fra 14 girde udredes udgifterne til en fast- boende praest og diacon og til underhold af en fattig; desuden skal bonden va're parat til a t modtage og overnatte ~ e j f a r e n d e . ~ "

For denne kirke er der bevaret en anden milldag, ifølge diplo-

rnatariets datering fra 1185.

I

den har kirken ai hjemmejorderi og dens besiddelser er også i andre henseender forøget, medens udgifterne her kun omfatter underhold af p r z s t og degn og vedligeholdelsen af to broer. Man kunne vente, at biskoppens "foi-

ras"

stod ved magt, ikke mindst når kirken var blevet herre over hele gården. Men det hedder nu, at det skal v e r e en arvle- lig kirkeejendom,

"erfbar

stnhr", og at den, biskoppen synes bedst egnet inden for Tanne Torfasoi~s slegt, skal have den. Biskoppen kan kun velge inden for stifterens slregt, v~rgemiilet skal gå i arv - hans inclflydelse er formindsket i forhold ti1 de tidligere bestemmelser. Hvorfor mon hail har ailerkendt denne indskrrenkning? Vel fordi arvingerne kun har villet give deres samtykke til, at den sidste halvdel af hjemmejorden blev overdraget kirken på betingelse af den arvelige "varaveizla". Andre eksenrapler på, at kirkegodsets udbytte sikredes stifterens sla'gt, selv om det var s k ~ n k e t kirken, kan fremføres.

Da

Brandr Poraiinsson oprettede en kirkeejendom i Husafell ca. n 170 slwnkede han al jord, hjemme og ude, og alle rettigheder, der hørte til hans fædrene gård dgr, til kirken. Men om forvaltningen af godset hed det: "Brandr Porarinsson skal vare- tage [varaveita) dette gods, silænge han vil, og derpå hans smn- ner såienge de vil, og vil de ikke selv, skal de vzlge en mand til bestyrer (mann til varhveizlo); har de ingen arvinger, der kan råde for stedet (er forrhh kunne) skal en mand af deres

(27)

-? l

slægt sættes til at bestyre kirkegodset, en mand som biskoppen finder egnet."" F~ørst når der ikke findes nogen af stifterens direkte arvinger, der vil forestå kirken, får biskoppen en vis indflydelse, men selv da er hans valgret begrenset til stifterens slægt i videre forstand. "Overdragelsen" af godset til kirken bliver nærmest nominel.

På lignende måde sikrer kirkebonden Jorundr i Hitardal sig og sine smner værgernålet over kifkegodset, mens man i Bakki lover at biskoppen skal råde for kirkeejendommen, men "PorkeIl og hans s0n Valgardr skal have den, sålsnge de er i stand til at stå for den".31

I

eet tilfelde er der sikret biskoppen meget udstrakte rettigheder.

I

Ingunnarstaas maldag star der: Biskoppen har fået alle disse kirkeejendornme til bestyrelse, og han alene har magt og rnyndighed (valid oc forrebe) ti! at handle med kirkegodset, som han vi!, og når han vil, hvad enten det fører til en forøgelse eller en formindskelse af godset eller de skyldigheder" [der hviler på det, såsom proestens underhold). Selv her er der dog levnet kirkebonden et vist initiativ: "der skal v e r e bosiddende przst, hvis han, der bor der, vil efter samråd med biskoppen. Przsten Jon skal v z r e der, sålænge han vil og fslge [det vil vei sige: have sit underhold af) dette gods hele sin levetid." Maske er det præsten Jon selv, der har skænket gården til kirken." Kun i to miildager har biskoppeil uden forbehold ridiglled [forrad) over godset - der endda kun omfatter halvdelen af hjem-

J" Ibid. 11r. 37.

"

Hitardal: Dipl. Isl. I nr. 64 (1181): "Jorundr scal varpveita 13essom fiom. oc hans erfingiar ef biscope bickia til fallnir. en ella or Ijorhalls kyne epa steinunnar sa sem biscop vill."

3 W i p l . Isl. I nr. 56 (1180): [Efter opregning af kirkegodset) "Su er afvinna skylld a pesso fe at bar scal vera seto prestr ef sa vill er par byr. me'p biscops rape. Joan prestr scal vera ljar meban hann vill oc fylgia bessu fe at allda eyl~le . . . Biscops handsol ero a bessum circio fiam ollom. oc hann a valld oc forrzepe einn at kaupa I~essom kirkio fiam sva sem hann vill oc lja er hann vill til I~urbar oc til miclonar um fe e'pa afviiliio."

(28)

Islandsk egenkirkevaisen

257

mebolet. De er henfeirt til biskop Årni Porlakssons tid, da der blev ført en heftig kamp om kirkegodset.

I

senere maldager for disse to kirker er bestemmelsen om biskoppens forrad ude- l a ~ l t . ~ ~

Endelig skal to klosterrnaldager naevnes, fordi de supplerer vor viden om, hvordan forriiii-retten blev gyldig, og hvem den kunne overdrages til.

I

maldagen for nonneklosteret i Mirkju- bair hedder det, at lovretten - øverste verdslige domstol - har sanktiorieret, at klosteret er dømt under biskoppens mg7ndig- hed, sadan at han skulle f a s t s ~ t t e , hvilke forpligtelser, der på- hvilede stiftelsens gods." ""Frra8" omfatter altså i dette til-

fælde retten til at fastsaitte forpligtelserne, det vil blandt andet sige de kirkelige funkt' ioner.

Den anden maldag gaelder klosteret i Viaey, grundlagt i 1226. Det hedder her, efter at klosterkirkens altre og de helgener, cle er viet til, er opregnede, at klosteret skal ledes efter regelens påbud - det var et augustinerkloster - og så kommer der en banstråle: "Abbeden skal råde for klosteret og for munkene og for alt stiftelsens gods under opsyn af biskoppen i Skalholt; men de rnecnd, sein har givet gods til klosteret, og deres arvinger

skal ikke have noget krav på det og ingen rådighed [forraeae] derover. Det, der er overdraget til klosteret, og al myndighed skal behandles efter regelens pabud og i overensstemmelse med kanonisk ret, men ikke underkastes verdslig arvegang."

''

Når det var nødvendigt ved Viaey-klosterets stiftelse at fore-

" Dipl. Isl. I1 nr. 17: "En biscup a forraidi circiu fia l~essa", jvf. IV s. 59 registeret for samme kirke i den store Vilkins samling fra 1397. Her ejer kirken i Villingaholt stadig lcun halvdelen af l-ijemmejordei~, og der nzvnes, at en boilde ved navn Eyolfr har repareret kirken, mens biskoppens forrad ikke er omtalt. Det

andet eksempel er kirken i Burfell, Dipl. Isl. I1 nr. 18 og TV s. 90.

"

Dipl. Isl. I nr. 99.

Ibid. nr. 1 2 2 : "Abote skal fyre stad rada oc regiurnonnum. oc ollom stadar feam medr umsjo biskops bess er j skala hollte er. en peir menn er Fe hafa gefit til staderens eda beirra erfingiar skulu ecki tilkall eiga oc engi forraide, skulu handsøl stadaiens . . ."

(29)

s58

Inge Skovgaard-Petersen

gribe indblanding fra giverne af kirkegodset og deres arvingers side, må man formode, at de maldager, hvori en familie sikrede sig ret til at forvalte det gods, den havde skænket en kirke, ikke gengav enestående situationer.

Det er så Iieldigt, at problemet kan fdges op 1 et par bispe- sagaer. Den hellige biskop Porlakr ( I 178-931 k ~ m p e d e hårdt for at få indflydelse p& forvaltningen af kirltegodset, og en tid havde han eii vis fremgang, som det fremgår af følgende episode: Da bonden Sigurd har bygget en kirke og beder biskoppen komme og indvie den, kræver Porlikr mjriidighed over kirken og dens gods. Bonden afviser kravet under henvisning til landets skik. Hertil svarer Porlakr: "Den overenskomst, som ukyndige mennesker her har gjort, at de sikrer en særlig ret for sig selv til magt over de ejendele, som de tidligere har skæriket Gud, er ifølge selve loven umulig og skal ikke overholdes

. .

.'" Bonden giver efter, laegger mildagen og kirken i biskoppens hæiider, hvorefter kirken ilidvies ved en inesse. Men da den er forbi, sker der følgende: "Ok eftir messuna skipaai hann Sigurai staainn i k6n um stundar sakir, ok hann jar honum at halda"

-

Sigurd får gården tilbage som "len" for en tid. Senere visiterer Porlikr andre kirker 1 den egn og får "forriii" over dem alle, hvilket har været gooldende siden, siger sagaskriveren, der forment- lig har virket i 1a3o-erne." hdholdet af dette "forraau bliver saledes en overlaøjl-ied over kirkegodset, hvis admånistration er under biskoppens opsyn, således at han frit kan indsætte en mand som administrator og afsætte ham igen hvis han f o r s ~ m - mer sine pligter. Men fuldt ud gøres skridtet til en gejstlig le- delse ikke: "1ens"overdragelsen til den tidligere kirkebonde

bc-

tød, at dennes stilling var ret uforandret, kun var der ibnet mu- lighed for en s t ~ r r e indblanding fra biskoppens side; man kunne tænke sig en form for regilskabspligt til sikring af, at kirkens

"" Byscupa Sogur I s. 280, afsnittet findes kun i den yngre udgave af Dorlaks saga, der særlig behandler biskoppens kamp for kirkegodset, og som settes til

(30)

Isiandsk egenkirkevaisen

259

inidler biev anvendt efter deres formål. Det må v e r e frygten for en sidan indblanding, der fremkaldte den modstand, som Porlakr, stadig ifølge sagaen, mødte, da han 1 andre egne stil- lede sit krav om "staaarforrad", en modstand, der i forbindelse med svigtende støtte fra Norge, hvor zrkebispen selv var i vail- skeligheder, standsede sagens fremgang i Island.

Et senere vidnesbyrd om forholdene i den egn, hvor biskop Porlakr havde haft mest held med sig, afgiver .Arni Porlakssons saga, der behandler denne biskops kamp mod lzgmandsindfly- delsen i kirken i sidste halvdel af det 13. århundrede. "'a denne egn, hedder det i sagaen, var der af Porlaks "1ens"overdrageiser opstået den skik at høvdingene forvaltede kirkeejendommeile (skipuau staai] i samråd med biskoppen eller med hans billi- gelse lige til biskop Arni. Men fordi denne tog enhver form for deltagelse i kirkens styre

(o11

kirkna forri$] fra hver af dem, der tidligere havde haft den, var de t r ~ g e til at opgive den ad- komst dertil, som de mente, de tidligere havde." Høvdingene mente altså, at de før Arnis tid havde været i besiddelse af i hvert fald en del af "forria'et" over deres kirker, en del, der i praksis omfattede hele administrationen, kun b e g r ~ n s e t af bi-

skoppens ret til at blive taget med på råd. Og denne ret leunne sikkert fortolkes frit efter de forhåndenværende magtforhold~3i

Som det ses af dette sidste citat, har ordet "forriia" ikke nogen entydig anvendelse.

I

Arnis saga synes det at omfatte både den direkte forvaltning eller det, der ellers kaldes ))vergemålet'" for kirkegodset, og den øverste myndighed til at ansztte en værge, altså det, som andre steder kaldes "forrad", Uanset ter- minologien~ usikkerhed ser det dog ud til, at både maldager og bispesagaer skelner ~nellem disse to beføjelser. "Fo~r~as"over- dragelserne er således af formel-juridisk karakter, men ikke desto mindre sztter de skel mellem på den ene side maldagerne,

på den anden Ældre Kristenret.

I

denne sidste gjaldt r e g l e r ~ ~ e