SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Birgitte M. Wihlin

R E T S H H S T O R I S R M E T O D I K

0 6

T E O R I D A N N E L S E En diskussion p5 baggrund af Ole Fenger, Fejde og mandebod, i971

Retshistorie som en selvstzndig forskningsgren går tilbage til slutninger, af det 18. århundrede. I modsgtning til andre zldre humanistiske forskningsdiscipliner og herunder saxligt historievidenskaben har den retshistoriske videnskab iklse i videre omfang taget en principiel diskussion og et opgár omkring sine grundlzggende teorier og metoder. Disse staminer

i

hovedsagen fra begyndelsen af det 19. århundrede, hvor den romantiske filosofi med dens folke- og nationalitets- forståelse var dominerende, - et grundlag som de fleste parallelvidenskaber til retshistorien har opgivet senest omkring 2. Verdenskrig.'

Det sltal derfor hilses med glzde, at Ole Fenger i sin disputats, Fejde og m a n d e b ~ d , ~ ságer al tage principiel stilling til dele af det metodiske og teoretiske grundlag for det 19. og 20. irhundredes retshistoriske forskning, som den har udviklet sig i en retshistorisk skole,3 og samtidig vurderer de parallelle forsknings- Jvf. fx det elegante og samtidig dybtgående opgØr med de tidligere teorier inden for arkæo- logien, sprogvidenskaben og etnologien hos Glyn Daniel, The Idea of Prehistory (1962, 1. ed.), Pelican 1971, særligt kap. VI, The Idea of Prehistory in the Study of Language and Race, and in Politics.

" l e Fenger, Fejde og Mandebod - studier over slzgtsans\~aret i germansk og gammeldansk ret. Kbh. 1971. Forsvaret for den juridiske doktorgrad 22.11.1971 ved Arhus Universitet. Henvisninger hertil vil blive givet i parantes direkte i hovedteksten.

V Ø r s t efter ftercliggØrelsen af denne artikel har jeg fået kendskab til Elsa Sjoholrns i denne forbindelse særdeles centrale afhandling, Rechtsgeschichte als Wissenschaft und Politik, Studien zur gerinanistischen Theorie des 19. Jahrhunderts (Miincllener Universitatsschriften, Juridische Fakultat, Abhandlungen zur rechtwissenscl~aftlici~en Grundlagenforschung, Bd. 10) Berlin 1972. Elsa Sjoholm gennemgår her den germanistiske skole især vedr. dens forståelse af det gemanske friliedsbegreb og juryinstitutionen. På klassisk kildekritisk vis og med imponerende flid afslprer hun uigendriveligt (pp. 22-35 m.fl.), hvorledes de ~ l d r e germanister som J. Moser, C. Fr. Eichhorn og Fr. C. v. Savigny systematisk tolkede imod den klare tekst hos de klassiske, forfattere, T'acitus m.fl., og ligeledes misbrugte de garnmelgermanske love for a t konstruere et politisk Gnskvterdigt billede af de gammelgermanske samfund og disses retssystemer. Desværre afholder h ~ i n sig bevidst (p. 13) fra at behandle den specifikke tyske ietshistories forhold til den bredere fzllesgermanske og herved også fra en bredt anlagt teoretisk kritik af anvendeligheden og holdbarlieden af den germanistiske skoles mere gene- relle teorier, metoder og analyser,

(2)

166 Birgitte M. Wåhlin

grene inden for sociologi, etnologi m.v. Af sarlig vagt for Fenger, som for denne artikels forfatter, er det at n2 frem til en afklaring af den komparative metodes anvendelighed inden for retshistorien. Det vil sige, at der skal tages stilling til nytten af at sammenligne retssystemer fra forskellige folkeslag og samfund, der er adskilt mere eller mindre af tid og sted, og isar foretages en vurdering af, hvor- når og under hvilke betingelser forskningsresultater vedr~rende ét samfunds retssystem til et andet meningsfyldt kan overf~res, parallelliseres eller måske benyttes ud fra en modelbetragtning.

Den komparative eller sammenlignende metode er et grundlaggende instrument

i

den tyske eller germanistiske sltole, som har voret dominerende

i

Kontinental- Europa4 op til i dag v e d r ~ r e n d e det historiske studium af de germansk talende folks retssystemer. Som fglge deraf har denne skole ogsa haft betydning vedrgrende dansk og nordisk retshistorie. E n vzsentlig side af retshistorien liar varet at forstå retten som en del af hele samfundet. Det er derfor af vzrdi at fglge nogle af de mere generaliserende videnskaber, der beskaftiger sig med mindre udviklede eller "primitve" samfund. Herunder knytter sig sarlig interesse til retsetnologiens f o r s ~ g på at finde nogle hovedlinier i "primitiv ret" både ud fra de historisk kendte samfund og ud fra studiet af nulevende "primitive" samfund, idet retsetnologerne på linie med retshistorikerne hertil har benyttet den komparative metode. Retsetnologien har saledes bade metodisk og teoretisk parallelle problemer til retshistorien og kan uddybe forståelsen af denne på det teoretiske plan. Men nok så megen interesse i denne forbindelse har det al vurdere, hvornår og hvordan resultaterne fra retsetnologien og dermed beskegtede forsliningsgrene eventuelt kan benyttes i konkrete retshistoriske studier,

-

et forhold, som er vasentligt for både Ole Fenger og denne artikels forfatter.

Inspireret af blandt andet romantikkens dyrkelse af fortiden og den dermed sammenknyttede @gen efter en national identitet i det delte Tyskland udvikledes dér

i

begyndelsen af 1800-tallet en bredt sammenlignende kulturhistorisk forskning. Man opererede ud fra den grundkggende teori, at der bag alle de sociale og kulturelle foreteelser i et folk virkede en altinspirerende folkesjol, en "Volksgeist".

Under et forskningsophold i England 1973174 har jeg konstateret, at engelsk retshistorisk forskning i ringe grad og kun indirekte via de brede opslagsvzrker er blevet bekendt med og påvirket af den germanistiske skole. Derimod er denne skole velkendt og vardsat i England inden for folklore, norrgne studier, sproghistorie, religionshistorie m.v., men desvarre uden a t man fra engelsk side har taget principiel stilling til germanisternes teoretiske og metodiske grundlag, - jvf. fx. G. Thurville-Petre, T h e Cult of 08inn in Iceland (Nine Norse Studies Viking Society, Text Series, Vol. V, London 1972).

(3)

Retsliistorislc metodik og teoriclannelse 167 P2 baggrund af en rzcitke umiddelbart konstaterbare ligheder savel i ordfosrad som i stuktur inden for en rzekke levende og u d d ~ d e europmislte sprog opstillede den sammenlignende filologi en teori oni, at alle disse sprog kunne I ~ r e s tilbage til et germansk u.rsprog, der i gvrigt blot var ét af en rmlike ursprog, som alle udsprang af et fzlies urindoeuropmislt sprog. Det vil sige, at lighederne mellem de forslielige gemansite sprog skyldes, at de har en fzlles oprindeise og var udviklet genetisk1 fra det ~rrgermanske sprog. Et sidant ursprog kunne Ikke ~neningsfulcit h ~ v d e s , uden at man ogsi hmvdede, at det havde varet talt af et fortidigt, men konkret urgeriiianslt folk, som dannede et urgermansk samfund. Man s5 det teoretiske udgangspunkt om Volkgeist9en bekrzcftet gennem sprog- studierne. Ud fra det germanske ursamfund m i t t e f'@lgelig de historisk kendte sproglige, kulturelle og juridislte overleveringer da liave udviklet sig. Herved blev sammenligninger mellem alle sociale og kulturelle overleveringer iltke blot beret- tigede: men ogsa naivendige for den fulde forstselse af tilstanden bade i ursamfundet og i de senere konstaterbare germaiiske samfuild.

Teorien indeholder Yollcsgeist'eiz som et stabilt og gennernlgbecde element, men har tillige et historisk dyiiamisk element, en udvikiingstarlko, der forlilarer de senere udspaltninger fra urtilstanden.

Fra dette fzelies forskniiigsmzssige udgangspunkt udspaltedes snart en rzlike saxdiscipliner som folltloristik, religionshistorie m.v., der dannede heie skoler, og herunder fremstod den gerrnai~istiske retshistoriske forskning som en sarlig sltoie. Dennes forskningcrnzssige h o v e d n ~ a l s ~ t n i n g var at nå frem til at li-onstruere det specielle germanske retssystem ;amt et udviklingssltenla for dette.' Selvom mange forskere i praksis lioncentrerede sig om mere begrzcnsecle og detaljerede analyser af ei~kelte follis retssystemer eller af enli-elte reisfanomenel- inden for flere af de germansk talende folks retssystemer, s& blev disse studier set som et led i be- strabelserne på at opfylde hovedmilszctningen, -- en rnålsztning, som klarest er

formuleret af Konrad Maurer:

l _{Betegnelsen gerzetislc som udtryk for sproglig fællesoprinclelse anirendes i moderne sprog-} i~idenskab, se fx. Louis Hjel~nslev, Sproget, en introdul:tion, ICbli. 1963, pp. 79-87.

den ovenomtalte afhandling (note 3) viser Elsa Sjoholnz, hvorledes Montesquieus tolkning af de geïminske stammelo\-e i De l'ecprit d:s loix (1746) har haft afgirende betyt!ning for den germanistiske retsiiistoriske skole, som d e i ~ n e udi,ikledes gennem Justus h4öser (1720-94) og Carl Fr. Eichliorn (1701-1854) m.fl. og fantlt fast form fra 1820'erne under Friedrich Carl v. Savigny (1779-1561) fx. i, Vom Beruf unserer Zeit fur Gesetzgebung uncl Wissenschaft (1014) og hos filologen Jacob E. I(.. Griinm (1735-1863), fx. i Deutsche Rechts-Alterthiimer, 1828. Af andre fremtïzdende forskere indeil for deilile skole kan nzviies W. E. WiIda, Konrad Maurer, I-i. Brunner, IC. v. Amira, Cl. v. Schwerin og i dag Karl Wuhrer, - L. L. Nai?iiiterich Iiar i artiklen, Vias ist ,germanische Rechtsgeschichie (Saga och Sed, 1959), g i ~ e t en udmærket historiografisk gennemgang af ud\-iklingen inden for den germanistislce retshistoriske slicie. Han lcoilkl~~derer, a t hverken en szrlig urindoeuropzisk eller irg germansk ret karl opretholdes. Deswerre sztter lilarnmerich ikke konsekvenserne af sin kritiske fremstilling i en bredere teoretisk sainmenhz!lg,

(4)

"Forrnaalet for den sammenlignende Retshistorie gaar ud paa at bringe til klar Erkjen- delse saavel den Enhed, der principielt hersker ogsaa paa Rettens Omraade, som Rets- udviklingens skridtvise Forgrening hos de nordgermaniske dernzst hos samtlige ger- maniske og sluttelig hos alle fjernere beslzegtede, til den store ariske Folkegruppe hgrende Stammer. Herved lzres tillige Retsforfatningen hos hver enkelt af dem fuld- stzndigere og grundigere at kjende. Dette endelige Formaal maa i vore Dage haves skarpt for @e af enhver, der i st@rre eller mindre Omfang Overhovedet vil befatte sig med retshistoriske S t ~ d i e r . " ~

Ved saledes at benytte den komparative metode til f ~ r s t at finde frem til alle lighederne i de forskellige germansk talende folks retssystemer9ed en gennem- arbejdning af de pågældende folks retskilder samt udsagn om retslige forhold

i

andre former for kilder, og dernæst at systematisere alle lighederne, kunne man nå frem til at konstruere et særligt germansk retssystem, en urret og et fælles udviklingsforl~b for de germansk talende folks retssystemer. De forskellige forskere benyttede den komparative metode

kil

enten at rekonstruere det oprindelige urgermanske retssystem eller til at konstruere det fælles udviklingsforl~b for alle de germansk talende folks retssystemer. Hvad end forslrerens formål var, så lå dog teorien om de genetisk begrundede ligheder bag ved de foretagne Icompara- tioner og dermed også bag de opnåede enkeltresultater såvel som bag de stqrre synteser.

Kun få retslnistorikere af i dag tror på værdien af at konstruere et specielt germansk retssystem. Ligeledes foretages bredt anlagte komparationer imellem alle de germansk talende folks retssystemer ikke længere i samme målestok som tidligere. Hovedvzcgten i de reishistoriske studier er

i

stedet lagt på unders~gelser af de nationale retssystemer. Dog kan teorien om at lighederne er af genetisk art, endnu i dag ses at ligge bag selv estimerede forskeres f o r s ~ g på at beskrive bestemte germansk. talende folks ret~syslemer.~ Ved at sammenligne med det konstruerede germanslte retssystem ses dårligt belyste retslige fænomer i det konkret u n d e r s ~ g t e retssystem ofte forklaret. Desværre ggres dette som regel uden nærmere diskussion, ved at de pågaldende stgtter sig til ældre v ~ r k e r inden for den germanistiske skole. Endvidere kan eventuelt dunkle punkter ses forklaret og belyst ud fra sammenligninger med nogle andre germansk talende folks retssystemer, men igen som oftest uden at der gives nogen begrundelse for valget af

Konrad Maurer: Udsigt over de nordgermanske Retskilders Historie, p. 11, (Tillzgsbind til Norsk Historisk Tidskrift, 2 . rk. II) Kria. 1878.

Den germanistiske skole benytter begreber som "germanske folk" og "germansk ret". I det fglgende vil betegnelsen, germansk talende folk (for folkeslag der i dag tilherer denne sprog- gruppe og for folkeslag der tidligere vides a t have tilhert denne gruppe) og germansk talende

folks retssystemer blive benyttet, da der i begreberne germansk ret og germanske folk liggcr en uacceutabel antagelse af, a t de paviselige ligheder savel inden for sprog som retssystemer har deres oprindelse i et szrligt germansk folk med et særligt sprog og et s ~ r l i g t retssystem.

(5)

Retshistorisk metodik og teoridannelse 169 netop dette sammenligningsn~ateriale, -- bortset fra den underforståede antagelse, at disse t i l h ~ r e r gruppen af "germanske ret~systemer".~

Over for denne faste tro på, at man ved at koncentrere sig om de sproglige og retslige ligheder kan nå frem til holdbare helhedsforståelser, må man stille det kontraspØrgsmå1: Hvorfra ved vi, at det ikke netop er fouskelleize mellem rets- systemerne, dvs. det selvstzndige i det enkelte system, der netop er det centrale og mest oprindelige? Lighederne kunne måske v z r e af mere tilfzldig art, eller vEre indoptaget på en ikke Izngere erkenderlig måde meget tidligt fra samme eller parallelle påvirkningsfaktorer. Således m e d f ~ r t e f. eks. den internationale katolske kirkes pres senere samme eller nzsten identiske paragraffer og hele afsnit i vidt forskellige europziske retssystemer op gennem middelalderen. En lignende ensrettende faktor kan overszttelserne over latin have v ~ r e t . ~

Enhver stillingtagen til vzrdien af de forskningsresultater, som den her skitse-

B Efter at Volksgeist-teorien, og dens logiske konsekvens i r a c e l ~ r e n , efter 2. Verdenskrig var blevet suspekt som begrundelse for gennem påviste ligheder a t opstille st@rre synteser om sammenhængende kulturkredse m.v., er en generel diffusionsteori ofte sat i stedet for den germanske urret. Herefter har man så ment at kunne opretholde berettigelsen af de store tværgående sammenligninger samt berettigelsen af de klassiske resultater opnået ud fra teorien om den genetiske oprindelse i urgermanernes retssystem, sk@nt man officielt havde opgivet dettes logiske forudsætning. Diffusionsteoriernes gyldighedsområde, de mange overfortolk- ninger herud fra og parallelvidenskabernes lån derfra diskuteres og kritiseres hos G. Daniels, op. cit., kap. V, Diffusion and Distraction, og forholdet til retsl-iistorien og retsetnologien behandles principielt hos Ole Fenger, Fejde og mandebod, p. 16-20.

Allerede tidligt blandt germanisterne og samlet hod K. von Arizira i hans klassiske, Ger- manisches Recht (4. ed. i 2 vol. ved K. A . Ecklzardt, Grundriss der Germanischen Philologie,

Berlin 1960-67) var man opmærksom på en sådan tidlig fælles påvirkning af de forskellige germanerstammers love gennem stammernes kontakter med Romerriget og dettes h@jt udviklede retssystem. Ligeledes så germanisterne en fare for forvanskninger deri, a t bortset fra de angel-saksiske og nordiske love var alle andre germansk talende folks love allerede i deres ældst kendte form nedskrevet på latin. Efter germanisternes opfattelse blev netop derved de angel-saksiske og nordiske love så centrale, fordi de i deres germanske sprogdragt ansås for mere "oprindelige" end de latiniserede love. (Cluus 1). Schwerin ser også dette problem om tidlig påvirkning, Germanische Rechtsgeschichte, ein Grundriss, Berlin 1936, p. 6). Men germanisterne drager ikke konsekvensen af tankegangen og ser ikke forskellene som måske lige så centrale som lighederne. I et af den germanistiske skoles hovedværker, J. Hoops,

Real-Lexikon der germanischen Altertumskunde, I-IV, Strassburg 1911-19, i artikler om Visigothernes og Longobardernes love fremfØres den opfattelse, a t lighederne mellem de syd- germanske love skyldes, a t romerne allerede inden germanerlovenes nedskrivning fra 400-tallet og fremefter var så kendt med retssystemerne hos deres naboer, at de havde fastslåede over- sættelser heraf til latinsk juridisk sprogbrug, parallelt til at romerne f. eks. fra tidlig tid ret konsekvent overfØre germanske guder og religierse begreber til de n ~ r m e s t e paralleller på latin. En sådan systematiseret parallellisering blev rent faktiskt konstateret af germanisterne i latinsk juridisk sprogbrug og forståelse, hvorved oprindelige forskelle blev udvisket mellem germansk talende stammers love, når disse blev oversat til latin. Ligeledes konstateredes indbyrdes påvirkninger mellem lovene f. eks. fra ~ l d r e visigothiske til frankiske. Alligevel drager germanisterne ikke den konsekvens af deres iagttagelser at betvivle, om der overhovedet har eksisteret en oprindelig "germansk ret". I stedet tales der afslutningsvis om "forvanskninger" i forhold til det oprindelige germanske særpræg.

(6)

rede germanistiske skole naede frem til, må derfor ngdvendigvis tage sit udgangspunkt

i

formålet med komparationerne, og ikke mindst i den eller de overordnede teorier, der i sidste ende berettiger de stillede sp@rgsrnGl og begrunder valget af ltomparativl materiale samt holdbarlleden af såvel enkeltresultater som bredere synteser.

Der er ikke hermed rejst krav om, at en overordnet teori eller forklaringsmodels rimelighed skal kunne positivt bevises, for det er antageligt ikke muligt. Men den skal opfylde de alinindelige videnskabelige krav om n~dvendighed og til- strzkkelighed og om i hvert tilfzide en teoretisk mulighed for verifikation og falsifikation, og i ovrigt må den overordnede teori s5 b e d ~ m m e s ud f r a holdbarheden af de resultater, der er opnaet på grundlag af denne.

Hvis principielt ubeviselige metafysiske begreber som Gud, s k ~ b n e n eller folke- ånden (Volltsgeist) indggr som et uadskilleligt og fundamentalt eiement i teorien, bliver selve teorien inetafysisk og uvidensltablig, dvs. unddrages sig normale tidenskablige analyses og argumentationsformer.

A ~ t o r i t e t e r som Jacob Grimm og von Arnira og endnu en del

af

nazilidens forskere forestillede sig mere eller mindre klart VoElcsgeisteil som en reel f a k t ~ r . ~ Denne forskning, der bygger herpå, må eo ipso betragtes som suspekt, dens for- tjenester

i

@rigt ufortalt. Ingen moderne forskere argumenterer I ~ n g e r e ~d fra teorier byggende på VoPksgeisben. De afg@rendeg argumenter imod den overordnede teori om, at retssystemerne blandt de germansk talende folk udspringer fra en germansk urret, som igen begruntier lighederne, bliver da folgende:

I Det har ikke arkzologisk eller pa anden vis uafhzngigt af de sprogteoretiske argu- ntenter v a r e t muligt a t påvise det germanske ursamfund. D e r er ikke givet og k a n antagelig heller ikke gives anvisninger på, hvorledes m a n skulle klintle identificere e t eventuelt arkzologisk erkendt samfe~ild fr a e n periode, inden skriftsproget blev udviklet dér, med eil samfundsgruppe talende et hypctetisk sprog. Derfor lader teorien o m ursamfundet sig hverken direkte verificere eller falsificere. D a vi saledes hverken Itan modbevise eller bevise det germanske ursamfeind, k a n vi heller ikke hverken modbevise eller bevise noget om dets retssystem. F@lge!lg k a n vi heller ikke her ud fra udsige noget bestemt o m holdbarheden af det genetiske princip, - det princip hvorefter lighederne i retsreglerne hos de germansk talende

folk skulle stamme f r a et fadles udspring i dette uerkendelige ursamfuiid.

II Kriteriet for e n leoris anvendelighed m 5 endvidere v z r e . a t den er filstrcekkellg ti?. a t inan alene ud f r a den k a n udlede tillredsstilleiide forklaringer på de undersagte

S En endnu i dag s i bredt anerkendt og forholdslis moderne retshistoriker som Claus v. Schwerin accepterede dette metafysiske Volksgeistbegreb, som under hensyntagen til de politiske forhold i Tyskland indgik i begrebet den germanske race i hans retshistoriske håndbog fra 1936. Germanische Rechlsgeschichie, ein Grundriss. Berlin 1936, p. 2 m.fl.

C Teorien om det urgerinanske samfund bygger på det konstriierede urgermanske sprog. Denne teori grunder sig på parallelle og lige så diskeltable og uholdbare principper, som teorierne om et urindoeropæisk folk med et szerligt sprog, eri egenartet kultur etc., der kritiseres af R. A . Neul. The Greek in Mistory and Prellistory, Antiquity XEVI, 1972.

(7)

Retshistorisk metoclik og teoridannelse 171 fsznomener. Det b@r ikke varre nedvendigt at stgtte sig til alle mulige hjzlpeteorier eller at matte udskyde store dele af de oplysilinger, der direkte står i eller kan tclkes ud af kildematerialet om det ~rnderspgte farnomt-II, soni undtagelsetilfzlde, fejlskrivninger og bevidst ukorrekte oplysninger etc. - I mange af de praktiske

undersØgelser, foretaget på grundlag af den overordnede teori om retsregiernes genetiske udspring i en urret i det urgemanske samfund, har germailisterne for at kunne n& frem til s a m m e n h ~ n g e n d e forklariilger på de uilders@gte fznornener fundet det il@dveildigt at udskyde dele af det centrale materiale, nemlig ixange af de forskelfe, der vitterligt findes mellem de omtalte rets~ystemer.'~ For at forklare nogle af de forskelle, man ikke kunne k o i ~ m e ude11 om at tage stillii~g til, har man måttet betjene sig af lige så dislcutable hjzlpeteorier. Et par af de centrale af disse Iijarlpeteorier, tilbageslutninger til i @./rigt ukendte samfundstilstande og faseforskydilingerne: vil nedenfor blive diskuteret og påvist uholdbare i den form, hvori de hidtil er benyttet.

Mailge af de centrale forskelle mellem de undersegte retssystemer har det ikke vzret inuligt at få til at stemme med den overordnede teori - selv ikke ved inddragelse af hjzlpeteorier - hvorfor den overordnede teori ma anses for uti2-

strcekkeiig.

III Et yder!igere arguinei~t for rimeligheden af eil overorcinet teori må vzre. at deil

er n@dvendig i den forstand, at andre tcorier eller fuldstszndig mangel pa en over- ordliet teori ikke kan f6re til lige så fgidestg@rende forltlariilger på de undermgle fszi~omener under hensyntagen til komplel<sisteten i kildematerialet. Det skal neden for vises, at det er muligt at opstille to aildre teorier, der antagelig bedre kan forklare Iighederne i de forskellige retssysteiner, og som tillige giver forskellene deres naturlige og n@dveildige indplaceriiig i de germansk talende folks retssystemer og endelig sztter retssystemerne ind i en bredere samfundsmarssig sam- meilhszn~.

Teorien om de germansk talende folks retssystemers udsprii~g fra et ursamfund er derfor ikke nedvendig.

Teorien om, at ligl-iederile i de germansk talende follts retssysteiner liar deres oprindelse

i

selve rettens genetiske udspring i et germansk ursaiilfuncl, lian hverken verificeres eller falsificeres, - men den er ikke npdvendig og ej heiier til- strzekitelig. Teorien m6 derfor forkasies.

Teorien om et germansk ciivel som indoeuropzisk urfolk, en E~lleskuultur og et specielt retssystem er og bliver en skrivebordsteori. som det end1-i~ ikke trods ihzrdige undersggelser bar v m e t muligt at finde nogen empirisk dokuinentation

l " Foruden alle de klassiske afl-iandlinger af v. Aniira, N. Bruizner og Wilda m.fl. ltan nzvnes

en helt moderne artikel af Karl Wuhrer. Han sammenstiller i Die diinischen Landsckaftsrechte als Quelle fur die altesten dariischen Rechtsverhaltnisse (Medieval Scandinavia, I, 1969 p. 51-56) alle de umiddelbare ligheder mellem Tacitus o- de clanske iancls!cabsIoue, og konklu- clerer, at de af ham fremdragne regler i de danske lanclskabsiove går tilbage til begyndelsen af vor tidsregning. Wtil-irer tager ikke det mindste hensyn "ri (le samfundsmzssige forskelle eller til alle de forskelle, der findes imellem Tacitus og de danske iandskabslove, og Ilan forbigår alle de regler i de danske landskabslove, der beskadtiger sig med samme typer af retsbrucl, som de af liam fremdragne, men hvor der ingen 1.1micldelbare paraIleller findes hos Tacitus.

(8)

for. Når dette rent spekulative system alligevel har udvist en så enestående sejli- vethed inden for folkloristik, religionshistorie, de norrgne studiegrene og den germanistiske retshistorie m.v. hzenger dette sammen med, at argumentationerne udggr et indenfor deres egen ramme konsistent og lukket system. Halvandet hundrede &rs imponerende Elittig inddragelse af et næsten uendeligt antal detaljer ggr, at det ikke rokker systeinet at påvise fej1

i

detaljer her og der. Kun et bredt angreb på den teoristiske baggrund kan få dette Itomplicerede abstralttum fil at falde.

Tilbage står alene, at teorien om en germansk eller indoeup~isk sprogstamme i visse sammenhænge kan være nyttig ud fra en modelbetragtning for at klassi- ficere visse i gvrigt ikke nærmere forklarlige ligheder

i

ordforråd og struktur blandt levende og uddgde sprog. En sådan klassificering kan sammenlignes med en botanikers Flora. Denne er et nyttigt hjælpemiddel til identifikation og ltlassi- fikation

i

botanikken, uden at botanikeren derfor

i

dag vil hzevde, at en Floras system i sig selv udsiger noget om, hvordan den faktiske udvikling og specialisering

i

planteverdenen er opstået eller udviklet.

Ud fra teorien om, at en faelles konstituerende Volltsgeist har gennemsyret og stadig virker i alle germansk talende folk, var det rimeligt at foretage sammenligninger ikke blot over store geografislte afstande, men også uden hensyn til tidsforskellene. K. von Amira drager således i Die Germanischen Todesstrafen (1922) konklusioner på direkte paralleller mellem den danske jernalders moselig og dgdsstraffe beskrevet i de oldindiske vedaer.l

Pa

det religionshistoriske om- råde sammenligner og konkluderer man endnu

i

dag uden ringeste form for tilbageholdenhed, blot elementer af indogerinanere og indoeuropzere bliver h-v- det.* Mens de fimreste mere kritisk indstillede forskere i dag vel uden szrdeles s t ~ r k e grunde herfor vil tillade sig så lange tidsspring mellem sammenlignede samfundsforhold, så tillader de fleste historisk przgede videnskaber dog visse interpolationer og ekstrapolationer.

Det er almindeligt accepteret, at samfundene er under stadige stgrre eller mindre zndringer, og at tiden og med den ændringernes rækkefglge skrider fremad i en ikke reversibel proces. Såfremt der i gvrigt udvises tilstraekkelig kritik, og man K. v. Amira, Die germanischen Todesstrafen, Untersucliungen zur Rechts - und Weligions-

geschichte (Abhandlungen der Baydischen Akademie der Wissenschaflen. PhiPosopl-iisch- philologische und liistorische Klasse, XXXI, vol. 3, Abhandlung) Munchen 1922.

G. Thurville-Petre op. cit. springer fra det hedenske Island til oldindiske opfattelser af Mitra-Varuna og fra den romerske S c ~ v u l a til det fgirkristne Irland og stgitter sig her på ligeså sprænglærde og teoretisk-metodisk umulige afhandlinger af G. Durnezil, Mitra-Varuna (1948), Les Dieux des Indo-Europeens (19521, Les dieux des Gerrnains Essai sur Ia formation de la religion scandinave, Paris 1959 (dansk ed., De nordiske Guder, Kbh. 1969, især pp. 26- 42), og til Jan de Vries, Altgermanische Religionsgeschichte, 1-11, 2. ed. Berlin 1956-57, m.fl.

(9)

Rrtshistorisk metodik og teoridannelse 173 har en rimelig bred viden om forholdene, vil de fleste forskere antagelig finde det acceptabelt, at vi kan sammenligne og meningsfuldt t r ~ l t l t e visse linier fra en tidligere kendt tilstand til en senere ltendt tilstand. Men fordi vi kan gå fremad i vore komparative analyser, så er det ikke givet, ja antagelig principielt hgjst tvivlsomt, om vi derfor også Itan tillade os at slutte baglans fra en kendt tilstand

til tidligere helt ukendte forhold.

Ole hienger kender landskabslovene

i

1200-tallet og konstaterer i sin nzvnte afhandling (s. 497-5051, at de på flere vzsentlige områder stadig er gældende i 1500-tallet, hvor lian har et domsmateriale, der Itan vise den retslige praksis i samfundet bag lovenes system. Under forudszetning af, at der ikke på de pågzl- dende områder er sltet afggrende san~fundsmzessige zndringer fra 1200-tallet til 1500-tallet, kan de senere domme med en vis rimelighed benyttes til at give et billede af, hvorledes retten antagelig også kan have fungeret i det 13. og 14. århundrede. Såfremt dette billede ikke modsiges af andet tidligt materiale og h e l ~ t understgttes heraf, vil man nok acceptere sammenligningen og dermed tilbageslutningen som rimelig. Det centrale er, at vi

i

det givne eksempel ikke blot kender retsreglerne

i

begge situationer, men ogsU. har en vis -;iden om samfundsforho1- dene

i

almindelighed, iworved en sandsynlighedsafvejning af tilbagelseslutningens relevans og rimelighed bliver mulig.

Man kan forestille sig, hvilke urimeligheder vi ville nå frem til, hvis vi sluttede tilbage fra landskabslovenes tid v e d r ~ r e n d e nogle retsregler, som var influeret af kirkeretten, til retten på disse områder i det fgr-kristne danske samfund. Nappe nogen ville foretage en sådan tilbageslutning, iordi man erkender, at der med ltirlteretten kom et brud i den hjemlige retstradition, -- hvilket bl.a. framgår af kildematerialet vedrgrende modstanden imod indfgrelsen af dele af kirkeretten. Det vil sige, at brud

i

rettens kontinuitet eller vzsentligt andrede samfundstilstande ggr det utilladeligt at drage tilbageslutningen til tidligere ikke kildemæssigt rimeligt vel belagte ~arnfundsforhold.

Af ovenstående må f ~ l g e , at hvis vi ikke har nogle informationer om retsfor- holdene tilbage i tiden, som viser, at der ikke er sket brud i kontinuiteten ved- r ~ r e n d e det pågzldende retsinstitut, og vi ikke kender samfundsforholdene til srrzkkeligt til at konstatere, om en bestemt funktion af et retsinstitut også forekommer rimelig i det tidlige samfund, - så må vi henvise sådanne tilbageslut- riinger til spekulationernes overdrev. De kan hgjst have interesse som arbejds- modeller for yderligere forskning.

Vedrgrende tidsiorskudte komparationer frem og tilbage i det samme system må konklusionen blive, at mens det kan vzre rimeligt at drage slutninger fra én kendt situation til en senere kendt situation, kan det ikke accepteres, at der drages slutninger fra den zldst kendte tilstand og bagud til en ukendt og i gvrigt ukontrollabel fortidig retstilstand.

(10)

Der kan empirisk Btonstateres en historisk kontinuitet

i

de fleste retssystemer, og det er en generel iagtagelse, at juridiske systemer er konservative

i

den forstand, at de tenderer til at fiksere de bestående tilstande i samfundet og kun aendres efter vzsentlige indre sociale eller udefra Itornmende pres.I Under hensyntagen til kontinuiteten og konservatismen i juridiske systemer kan der over for germanisternes afviste overordnede teori opstilles to andre overordnede teorier, der ikke modsiger hinanden og som i den praktiske analyse kan supplere hinanden og derved give en samlet bredere forståelse af ligheder og forslielle mellem forskelige sammenlignede retssystemer:

I Eksistensen af e n r z k k e ensartede retsregler k a n skyldes, a t der i de sammenlignede samfund e r faellestræk i d e n socio-@konorniske basis samt i den kulturelle og politiske overbygning, idet de ensartede basale forhold k a n medfgre parallelle problemer, som m a n så eventuelt k a n sØge a t lgse p5 e n ensartet m i d e i forskellige samfund. Denne teori rummer muligheden for, a t d e pagzldende samfund h a r IØst deres retslige problemer på e n ensartet made u a f h z i ~ g i g t af hverandre, såvel som muligheden af lån udefra. Samtidig k a n d e talrige forskelle mellem retssystemerne ogsa indpasses i teorien, idet ensartede retslige problemer ikke n6dvendigvis behgver a t blive I ~ s t pk samme

II Eksistensen af ensartede retsregler i samfund med forskelle i såvel den socio-Økono-

miske basis som i d e n kulturelle og politiske overbygning k a n skyldes lån i den

forstand, a t de ledende samfundsgrupper h a r fået indfgrt retsregler eller e t helt retssystein taget f r a e t samfund med en anden struktur ofte ud fra e t bevidst Ønske o m a t z n d r e samfundsstrukturen i deres eget land i en bestemt retning.3

For at opna rimeligt holdbare resultater ud fra de her opstillede overordnede teorier vedrgrende retslige ligheder

4

forskellige samfund m& det iorudszttes, at det er muligt ud fra andet kildemateriale end det retslige at danne sig et vist indtryk af samiundsforholdene, og derigennem vurdere resultaternes konsistens

Jvf. de to fØlgende noter.

Argurnentets rimelighed kan belyses ud fra de moderne skandinaviske retssystemer. Disse indeholder på en del parallelle problemer parallelle IØsninger, som går tilbage til et fzIles udgangspunkt (f. eks. i Norske og Danske Lov), men tillige parallelle IØsninger på helt moderne parallelle retslige problemer. Dette sidste h ~ n g e r bl.a. sammen med det beviste arbejde for en lovmzssig harmonisering, som siden 2. Verdenskrig er foregået gennem Nordisk Råd vedrØrende patentret, copyright etc. Til trods for dette beviste harmoniseringsarbejde og det ofte parallelle forlgb i samfundsudviklingen er der dog også områder, hvor en fzlles eller parallel lovgivning ikke er lykkedes bl.a. på grund af stzrke traditionelle national-juridiske forskelle. Jvf. Nils Herlitz, Nordisk offentlig r&, 1-11 (1958-63) og årlige rapporter fra Nordisk Rids juridiske komité i, Rapporter fra Nordisk Råds mØder.

"

En del moderne afrikanske stater Ilar tidligere vzret engelske kolonier og englznderne har derfor påtrykt disse samfund engelske retsbegreber og juridiske former, hvoraf ligheder mellem Engelsk, Canadisk og Ghanesisk ret kan forklares. Systemet og mange af de enkeite regler har ofte i Afrika vist sig anvendelige også efter selvstzndigheden i de mere modernise- rede områder, når reglerne fungerede til den nye overklasses tilfredshed.

(11)

Retsliistorislc metociik og teoridannelse 175

k en bredere sanfuac';sm~ssig sammeilhang. H praksis m5 man forvente, at der ofte kan v z r e tale om bade l i n og sarnfundsmzssige ligliieder på én gang, og at det kan vEre vanskeligt at afggre luvkilten faP:tor, der ilar haft slgrsr belydning. Endelig Itan kontiiluitete~i i et reissysleni betyde, at man sgger at udforme eller overtage regler si. n z r til eller analogt med allerede ekisterende regler i retten som helhed.

Ud fra en afvisning af den overordnede teori, som den germanistiske skole byggede deres komgarationer p&, i i i A ogs5 de fleste af de resultater, som d e m e skole niede frem til fcrltastes. N i r teorien, om at lighederne i de gerinansktalende folks retssystemer var af genetisk art, iltlte Ilolder, mB i konsekvens deraf ogsi

konstruktionen af en s ~ r i i g germansk x r e t forkastes, ligesom koi~struktionen af et sarligt fzeiles udvilcii~,gsforb for alle de germansk talende folks retssystemer m a falde. Heraf fe;iger igen en afvisriing af Itonltlusioner angaende de enltelte germansk talende _Folks retssystemer, hvor man byggede pi samme~ligiiinger med der konstruerede s ~ i l i g e germanske retssycten eller liar sluttet ud fra andre enltelte germansk talende folks retssystemer p i baggrund af den overordnede teori sn fzIles ogrinde?se. PCua h.vor mere begrunsede ser~?rnen!igninger er foretaget irnelieiiii nogle germansk talende folks retssystemer, der fungerede i tids- mzssig ikke for fjernt adsliildte samfund med nogenlunde ensartede samfundsforhold, kan resultaterne ind imellem vEre af en vis rimelighed, selv om ltornpa- rationerne bygger p5 en uacceptabel overordnet teori, fordi analysen da rent faktisk opfylder den ovennzvnte fordring.

Det ska.1 iklte her b e n ~ g t e s : at en del af de arbejder, som den gerinanistiske skole har produceret, stadigt kan benyttes. Saledes har mange af deres store fekst- lidgaver b1i:lende vzrdi, og del uhyre grundige kompilationsarbejde Itan spare senere forskere for store anstrengelser. Hvor de mere konltluderende og oversigtc- m-ssige arbejder bygger p5 detaljerede undersggelser af retsstrukturer i erltendte xldre samfund, kan de indeholde mange iagttagelser af sarnmenhznge p2 mini- planet, som med udbytte kan anvendes, iszr taitltet v z r e deres ofte grundige materialehenvisninger. l i e n i l-i~ert enkelt ',ilfalde tvinges deii senere forslter til at g i argumenlationerne igennem selv, dvs. reelt g@re del grundlzggende arbejde om igen. For generelt rna det fastholdes, at naed uacceptable teorier kan man iklte opna holdbare resultater,

Oie Fenger g i r ud fra den alment acceptable antagelse, at der a z p p e inden for deil danske retsudvikling forekominer f ~ n o r n e n e r , som skulle v z r e to.talt ukendte hos andre folk med 'oeslzgtede Itu!trir- og samfundsforhold. Det danske Itilde- maSeriale iszr vedrgrende de zldste retslige :i!stande fincler han for sparsomt til ngjere at kunne oplyse noget om hans ho\edernne, slzgtsansvarets retslige funk-

(12)

tion i Danmark, således som det

i

middelalderen szrligt gav sig udtryk omkring fejden og mandeboden. Det bliver for ham derfor rimeligt og n~dvendigt at inddrage komparativt materiale fra andre ikke for fjerntstående samfund. Selve udvalget af komparativt materiale og en vurdering af, med hvilke metoder og inden for hvilke rammer det kan anvendes, bliver derfor ganske naturligt for Ole Fenger et vzsentligt sp~rgsmal. Som en forudsætning for og for at opnå en rimelig afklaring heraf finder han det n~dvendigt nzrmere at diskutere de teoridannelser og metoder, som den tidligere såvel retshistoriske som retsetnologiske forskning har hyldet, for at vurdere disses anvendelighed og sluttelig herigennem at konkretisere sine egne ~ y n s p u n k t e r . ~

Udfra en komparativ retshistorisk synsvinltel Ønsker Ole Fenger at inddrage nogle "beslægtede" folks retssystemer. Hensigten med at inddrage disse definerer han således:

"Formålet med a t inddrage beslzgtede folks udvikling i fremstillingen e r d a p r i m z r t a t belyse slzgtens sociale, politiske og retslige funktion hos nogle germanske folkestam- m e r i e n periode, hvor de nordiske kilder e r tavse eller sparsomme; kun s e k u n d z r t skal udviklingen hos andre folk belyse den danske udvikling i middelaldren og begyndelsen af nyere tid. Forskellene i politisk, Økonomisk og social henseende bliver da så mang- foldige, at risikoen ved a t slutte f r a det ene land til det andet bliver f o r stor, hvis ikke muligheden af e n direkte påvirkning kommer på tale." (p. 11).

Ud fra denne definition må meningen vzre, at Ole Fenger onsker at klarlægge visse retslige forhold i det f~smiddelalderlige Danmark ud fra paralleller hentet fra nogle andre germansk talende folk. En mere oplysende definition af mål- s ~ t n i n g e n med inddragelse af det komparative materiale findes ikke.2 Den @vende måde, hvorpa Ole Fenger anvender dette sammenligningsmateriale, efter- lader et indtryk af, at han måske selv har haft en lille tvivl om holdbarheden af det

i

definitionen opstillede princip for komparationer. Især må det undre, at man efter målsztningen gerne må komparere

i

den aldre periode, hvor rimeligheden af resultaterne ikke kan kontrolleres. Vi ved nemlig ikke meget om det gammeldanske samfund, hvortil overf~rsel skal ske af de postulerede parallelle forhold fra disse gammelgerinanske samfund, om hvilke vi heller ikke har megen viden. Det virker heller ikke umiddelbart overbevisende, at sådanne usikre parallelliseringer efter definitionen skulle være mere sikre og tilladelige end retslige sammenligninger mellem senere og bedre belyste samfund. V e d r ~ r e n d e

Denne teoretiske målsztning kan for en del argumenters vedkommende findes direkte i den principielle indledning p. 10-11, mens resten udledes af Ole Fengers konkrete diskussion af de teoretiske problemer i indledningen og andet steds i bogen.

q. 355 siger Ole Fenger, at han vil undersege, om den danske retsudvikling passer ind i det af ham skitserede germanske menster.

(13)

Retshistorisk metodik og teoridannelse 177 disse kan rimeligheden af sammenligningerne dog langt bedre kontrolleres, omend unders~gelserne ganske rigtigt kan blive noget mere komplicerede på grund af den langt stgrre mzngde af tilgzngeligt materiale.

Det forekommer artiklens forfatter, at der bag ved dette princip for slutninger ligger en evolutionistisk antagelse af, at retslige forhold udviltlede sig fra mere enkle retslige systemer til mere komplicerede, og at parallelliseringer mellem sådanne mere ukomplicerede retssystemer kan drages med rimelig stor sikkerhed, mens parallelliseringer mellem mere udviklede samfund bliver alt for komplekse. I diskussionen af de metodiske og teoretiske problemer fremforer Ole Fenger mange vzsentlige synspunkter. H sin principielle indledning fremsztter han en rzkke forbehold overfor den made, hvorpå den tidligere retshistoriske forskning har anvendt den komparative metode. Han finder, at mange af disse forskere kun har intresseret sig for lighederne

i

de retssystemer, som de sammenlignede uden at tage hensyn til forslcellene. Denne fremgangsmåde, finder han, har f ~ r t til urimelige resultater såsom at opstille universelle teorier om rettens ensartede og lovmzssige udvikling og til konstruktion af et szrligt germansk retssystem. Ole Fenger taler her ligefrem om misbrug af den komparative metode (p. 11-13).

I indledningen til kap. V, Slzgtsansvar

i

germansk ret, tager Ole Fenger mere konkret afstand fra den germanistiske skole. Denne skoles antagelse af, at der skulle have eksisteret en f~ellesgermansk urret, finder han ringe sandsynlighed for at opretholde. Heraf fglger, at han også må forkaste de konklusioner, hvori den germanske urret indgår som det bzrende element. Ligeledes må han tage afstand fra det deraf udledte fzlles udviklingsforl0b for de germansk talende folks retssystemer, som denne skole nåede frem til gennem omfattende komparative studier af alle disse retssystemer uden hensyntagen til tidsmzssige og geografiske forskelle (p. 207-209).

Imidlertid opererer Ole Fenger her som andesteds ikke med en klar adskillelse af begreberne styrende eller overordnet teori og operationel metode, hvilket får ham til af angst for at kaste barnet ud med badevandet at bemzrke (p. 208): "Nok må man efter det a n f ~ r t e opgive tanken om en fzllesgermansk urret, men det fgrer dog iltke til opgivelse af komparative studier i de germanske folks retssystemer." Hertil må det vzre rimelig principielt at bemzrke, at der - som med statistikken - iltke er noget galt med den komparative metode i sig selv. Det er formalet med komparationerne styret af den overordnede teori og

anvendelsen af de heraf afledte resultater, der principielt skal tages stilling til, og

som Ole Fenger da også reelt har afvist vedrorende en germansk urret.

Efter at have afvist relevansen af teorien om den nedarvede germanerret opstil- ler Ole Fenger en anden overordnet teori, som kan begrunde rimeligheden af at foretage komparationer mellem forskellige retssystemer. Han finder det, som denne artikels forfatter, mere sandsynligt, at ensartede retsfzenomener og rets-

(14)

regler kan skyldes nogenlunde ensartede politiske, sociale og ~lconomiske forhold

i

de pågzldende samfund (p. 14 og 208). Tillige understreger han velgorende klart den absolutte n~dvendighed af, ved komparationer begrundet ud fra den zndrede opfattelse, igen at gå tilbage til det grundkggende retsmateriale, idet han mener, at man ikke kan stGtte sig til den germanistiske skoles litteratur (p. 209).

I praksis inddrager Ole Fenger de frankiske, karolingiske, angelsaksiske, nor- manniske samt langobardiske love som komparativt materiale ud fra den betragtning, at de nedertyske, frankiske, angelsaksiske og skandinaviske folk er sprogligt n z r t beslzgtede og kulturelt ensartede. Ligeledes finder han, at disse folk

i

politisk og ~ k o n o m i s k henseende havde mange indbyrdes kontakter og samtidig modtog en ret ensartet påvirkning udefra, så sandsynligheden for e n paralleludvikling var nzrliggende også i detaljer (p. 208). Ole Fenger sgger således her at begrunde sit valg af materiale i overensstemmelse med den af ham opstillede overordnede teori om, at retslige ligheder kan v z r e produkter af ensartede politiske, sociale og ~konomislte forhold. Der kan i retsltilderne påvises en række ligheder imellem de pågzldende retssystemer indbyrdes og også mellem disse og de danske retssystemer. Oe Fenger kan da også i praksis påvise en r z k k e fzllestrzek, iszr ved- r ~ r e n d e de mange ændringer, der sker indenfor retssystemerne. Disse ændringer tolker han overbevisende som vzrende udtryk for en stadig kamp mellem de ledende samfundsmagter konge, kirke og stormznd i de forskellige samfund.

Inden han begynder sin analyse af det komparative materiale, sgger Ole Fenger ikke direkte ud fra ikke-retsligt kildemateriale at påvise, at samfundsforholdene faktisk udviste en rzkke fællestrzk mellem de u n d e r s ~ g t e f~ k e s l a g , ~ men han stgtter sig under gennemgangen til en r z k k e historiske standardvzrker, hvoraf sådanne fzllestrak kan udledes. Selv om det ikke-retslige kildemateriale ikke ser særligt righoldigt især for den tidlige periode

i

de undersggte samfund, må man dog her a n f ~ r e , at der uafhzngigt af det retslige kildemateriale kan argumenteres for eksistensen af visse fzllestrzk vedrgrende de socio-~konomiske, politiske og kulturelle forhold, såsom jordfordeling, kongemagtens og stormzndenes politiske stilling og kirkens position og indflydelse m.v.

Der kan v z r e noget rimeligt

i

den antagelse, at et sprogligt fællespræg også kan v z r e af betydning for den konkrete og ofte parallelle udformning, som bestemte retsregler har fået

i

nogle af germansk talende folks retssystemer. En lignende tankegang omend ikke direkte formuleret synes at ligge bag Ole Fengers omtale af sprogets betydning

(v.

203) i forbindelse med, hvad der skal forstås ved "beslzgtede" folk. Der gives ikke nogen retslig kommunilcation udenom sproget. Selve sprogstrukturen kan derved komme til at praege måden, hvorpå man

i

de forskellige samfund retsligt formulerer I~sninger af de samfundsmzssige problemer. Dog kan det ikke udelukkes, at et ensartet sprogligt symbol ikke n ~ d v e n -

P. 14 udtaler Ole Fenger sig ret pessimistisk om mulighederne for at slutte noget om samfundsforholderne ud fra det eksisterende ikke-retslige materiale.

(15)

Retshistorisk metodik og teoridannelse 179 dlgvis behgver at have samme konkrete indhold. Dette forhold må iszer tages i betragtning ved sammenligninger af retssystemer, der er tidsmæssigt fjernt fra hverandre. Imidlertid skal der ud fra ovennzevnte tankegang ikke drages den slutning, at sproglige fællestrzek eller et internationalt overgangsled som latinen af denne artikels forfatter anses for at vzere en n~dvendig betingelse for at kunne foretage meningsfulde sammenligninger. Folkeslag med helt forskellige sprog- strukturer kan godt leve under nogenlunde ensartede samfundsforhold og derved I ~ s e deres retslige problemer på nogenlunde samme måde. F. eks. kan der kon- stateres flere fzllestrzek i måden, hvorpå man l ~ s t e problemerne omkring manddrab i walisisk og angelsaksisk ret,4 selv om de walisiske og angelsaksiske folk t i l h ~ r t e henholdsvis det keltiske og germanske sprogområde. Disse ligheder kan meningsfuldt begrundes ud fra visse fællestrzk i samfundsforholdene, og b e h ~ v e r ikke at ses som resultat af direkte påvirkning systemerne imellem.

E t sidste argument af mere evolutionistisk art f r e m f ~ r e r Ole Fenger for at begrunde inddragelsen af de longobardiske love. På en række områder og der- iblandt vedrØrende reglerne om manddrab og bgder udviser disse love ganske rigtigt en rzekke paralleller til s h e l de danske landskabslove som til de Øvrige retssystemer, der inddrages i Ole Fengers unders~gelse. For at begrunde en komparativ inddragelse af longobarderlovene har Ole Fenger ikke ment at kunne anvende det tidligere a n f ~ r t e ganske rimelige argument om lighed imellem samfundsforholdene. Han må her have f ~ l t , at de samfundsforhold, som longobarderne levede under på lovenes nedskrivningstidspunkt, på vzsentlige områder udviste for store forskelle

i

forhold til de samfundsforhold, de Øvrige inddragne germansk talende folk levede under.

I

stedet a n f ~ r e r han som argument for inddragelse af longobarderlovene, at disse udviser mere "oprindelige" trzek. Det kan ikke ses, om der herved menes nærmere den ellers opgivne germanske urret eller evt. nærmere til retsetnologernes "primitive ret~system".~ Ingen af mulighederne er dog holdbare som argument for at inddrage longobarderlovene.

Måske kunne en nzermere underscagelse af samfundsforholdene i Italien under det longobardiske overherredomme alligevel udvise visse ligheder omend ikke med de nordiske så med det frankiske samfund. Longobardernes love er hidtil i overvejende grad

i

forskningen fors0gt set i relation til et tidligere longobardisk ~ t a m m e s a m f u n d . ~ Derimod har retshistorikerne kun

i

ringe grad s0gt at forst5 disse love

i

forhold til det italienske samfund, hvor longobarderne sad som en herskerklasse efter deres erobring af landet ca. 570, og som de stadig holdt under- tvunget i 600-tallet, da lovene blev nedskrevet.

Forfatteren til denne artikel har under sit forskningsophold i England konstateret dette. I Øvrigt kan det også udledes af: R. R . Davies, The Survival of the Bloodfeud in Medieval Wales. History Vol. LIV, 1969.

Fenger henviser her til et af de klassiske germanistiske v ~ r k e r , v. Amira-Eckhardt, op. cit.

" Ole Fenger sætter heller ikke i videre omfang de longobardiske love i relation til det italienske samfund, p. 215 ff.

(16)

Med flere mere eller mindre holdbare argumenter har Ole Fenger således begrundet at foretage komparationer mellem de frankiske, karolingiske, angelsaksiske, normannislte og longobardiske retssystemer, for herud fra bedre at kunne forstå dårligt oplyste sider af den zldste danske ret. Men det m i undre, at han (p. 209-15) undlader at drage sammenligninger inden for Norden og i s ~ r mellem Danmark og Sverige. De danske og svenske landskabslove er nedskrevet med blot et par generationers afstand, sproget og kulturforholdene er meget naertstående, kongeslzgten og storfamilierne er indgiftede, og selve landskabslovenes form og indhold er ofte umiddelbart parallelle v e d r ~ r e n d e f . eks. manddrabssager. Samt- lige Fengers krav om overensstemmelser mellem samfundsforholdene synes såle- des opfyldt mellem Danmark og Sverige for at foretage meningsfulde komparationer. Derimod virker det rimeligt som Fenger (p. 210) at se undviklingen

i

Island som så speciel, at retsmateriale herfra ikke umiddelbart kan inddrages

i

en sammenlignende analyse vedmrende danske forhold.

Ole Fenger benytter sit komparative materiale til at trzkke linier og vise parallelforl0b fra "primitiv" ret til de zldste retsforhold hos de germansk talende folk og derfra videre op til slzgtsansvarets betydning

i

Danmark inden middelalderen, da der ikke findes noget dansk retsligt materiale fra denne tidlige pe- Ligeledes påviser han en parallel udvikling mellem andre middelalderlige retssystemer og det danske fra samme periode for bedre at forstå de sarlige danske forhold

P

middelaldren vedrarende hans emne. Disse parallelliseringer fra de senere perioder forekommer i det store hele velafvejede og anvendt med kritisk sans. - Hans behandling af det =Idre materiale og de teoretiske over- vejelser, han foretager deromkring, er imidlertid centrale for forståelsen af slaegtsansvaret som retsinstitut og åbner samtidig for en pricipiel behandling ud fra de principper for komparativ retshistorisk forskning, som opstilledes f ~ r s t i denne artikel.

I

sin principielle indledning forholder Ole Fenger sig velggrende kritisk til flere af retsetnologernes teoridannelser (p. 16-23).

P

kap.

HIP, Slzgtansvaret i primitiv

i Overensstemmende med sine programmatiske bemzrkcninger herom p. 11 og p. 25 bygger

Ole Fenger sin opfattelse af sl~gtansvarets omfattende betydning i det fØrmiddelalderlige danske samfund på parallelliseringer fra ''~rimitiv" ret og de gammelgermanske retssystemer, selvom han ikke gentager begrundelsen i indledningen til den faktiske analyse af de gammeldanske forhold i kap. IV, del 1. De @\Trige argumenter, han fremf@rer for det danske slcgtsansvars gamle oprindelse, har ikke samme v ~ g t og tiener n ~ r m e s t som illustration til paralliseringens relevans. - således fx del lidet b ~ r e k r a f t i g e filologiske argument om den oprindelige sproglige sammenhzeng mellem ordene sl2egt og v2ern (p. 347-49), inddragelsen af sagaer og Saxo (p. 352) og tilbageslutninger fra de senere danske landskabslove. Okenfor i afsnit 3 er uholdbar- heden af sådanne tilbageslutninger diskuteret.

(17)

Reishistorisk metodik og teoridannelse 181 ret, vender han tilbage til retsetnologien og accepterer her, at man ved primitive kulturer forstår samfund med et lavt teknisk stade, ringe @Itonomisk specialisering og fungerende i et territorielt fzllesskab og tillige samfund, som ikke nåede op på så store enheder og en sådan grad af stzrkt centraliseret magtudovelse, at der kan tales om en egentlig stat (p. 142-45). Primitiv ret sltal derfor ifolge Ole Fenger forstås som retssystemerne i disse mindre komplicerede samfund.

Med stotte i en lang m k k e hovedsagelig retsetnologiske vaerker soger Fenger at belyse nogle gennemgående t r z k i primitiv ret, og her foltusérer han iszr på slzgtens stilling som social og retslig vanegruppe. S l ~ g t e n s skulle herefter oprindelig have vzeret den eneste gruppe, der havde magt nok til at stå som bzrer af retssystemet med et kollektivt ansvar og som kollektiv havde pligt til at tåle sanktioner og ret til at ivaerksztte dem. Slcegtansvar defineres derfor kort som, en persons ansvar for slzegtninges gerninger (p. 60).

Naje sammenknyttet med sl~gtansvaret som retsligt begreb er ifolge Ole Fenger (kap. I, del 4) h a v n e n og fejden, i det disse var det magtgrundlag, hvorpå slzegtsansvaret hvilede. Haevnen og fejden var de sanktionsmidler, som i tilfzelde af retsbrud i sidste ende tjente til at genopretie freden i samhndet, - hvor freden skal forstås som balancen og ligevzgten mellem de grupper, hvoraf samfundet bestod. Hzvnen og fejden var således farst og fremmest en social og juridisk ret til at haevde slzgtens kollektive placering i samfundet.

En rzkke aeldre forskeres antagelse af, at primirnitive folkeslags politiske sam- menslutninger var demokratiske,

i

den forstand at alle medlemmer var ligestillede, afvises af Ole Fenger (p. 162-63). Samtidig mener han, at fred og balance i samfundet alene kunne opnås, hvis parterne eller grupperne stod nogenlunde ligeligt i styrke. Kun mellem ligemznd kunne frygten for hzvn og fejde få parterne til at respektere de szdvanemarssige retsnormer. Derfor matte samfundet hvile på gengaldelses- og lighedsprincippet for at hzvnen ikke skulle blive ube- grznset og freden og balancen

i

samfundet dermed sat ud af funktion (p. 166).

Selvom Ole Fenger ikke mener, at aile s i ~ g t e r stod lige i styrke i primitive samfund, kunne en vis lighed opnas, fx. ved at en svag slzgt i en konflikt med en stzrkere slzgt kunne mobilisere fjernere slzgtninge (p. 166) eller selv forstodte eller udleverede retsbryderen for at undgå hzvn. Ligeledes kunne den offentlige mening, dvs. samfundets vurdering af rimeligheden af sanktionerne, have betydning, da samfundet som sidan måtte vzre interesseret i en genoprettelse af freden. Den offentlige mening fungerede herefter naermest som en usynlig dommer mellem de fejdende parter og kunne derfor lcegge et moralsk pres på parterne gennem en social ford@mmelse (p. 169-70).

Til trods for Fengers mange kritiske indvendninger i inledningen (p. 16-23) overfor retsetnologiens teoridannelser og metoder, savnes her i Itap. III helt en teoretisk placering af de forsltningsresultater, han benytter. De arbejder, Ole Fenger stgtter sig på, er meget forskelligeartede og strzltker sig fra stzrkt gene-

(18)

raliserende vzerkerl byggende på vidstspredte sammenligninger mellem mange forskelige folkeslag til vzrker, der fortrinsvis beskæftiger sig med de germansk talende folk,2 ligesom retshistorikere og etnologer citeres mellem hverandre. Ved- rgrende den tidigere periode, hvor de germansk talende folk levede i "primitive" samfund, findes der ikke ret meget bzredygtigt materiale, hvorfor Ole Fenger for at f& en rimelig samlet forståelse finder det n~dvendigt at stgtte sig bl.a. netop på de generaliserende etnologiske værker, hvori de germansk talende folk og iszer deres love indgår som centrale elementer i helhedsf~rståelsen.~ Ved at benytte disse retsetnologiske teorier og resultater til at udsige noget mere om de tidigt germanske samfunds retstilstand er Ole Fenger lige på vej ind i den klassiske cirkelslutning, hvor det, der skulle bevises, indgår i bevismaterialet.

Parallelt med tankegangen i Fengers ovennzvnte forklaring på, hvornår der kan drages indbyrdes slutninger, hzvder retsetnologerne ifglge hans referat, at netop på grund af de "primitive" retssystemers mindre komplicerede natur, kan man tillade sig at o v e r f ~ r e resultater fra et område

til

et andet (p. 16). I konsekvens heraf tager Fenger retsetnologernes begreb om forholdene

i

"primitiv" ret som forudsætning for sin egen opfattelse af det afbalancerede forhold mellem slzegterne og slzgtansvarets a f g ~ r e n d e betydning såvel i de zldre germanske samfund som

i

det danske retssystem, f ~ r der disse steder fremvoksede en stzrk centralmagt.Wgså for hans forståelse af slzgtsansvarets betydning op igennem europzisk og dansk middelalder har opfattelsen af de hverandre gensidigt afbalan- cerende s l ~ g t e r a f g ~ r e n d e vægt, og han kan tilsyneladende ikke tænke sig de

F. eks. A. R . Radcliffe-Brown: Structure and Function in Primitive Society, 2. ed. London 1956 (1. ed. 1952). (Fenger p. 153) Robert H . Lowie, Primitive Society, London 1949, og Social Organisation, London 1950 (Fenger p. 151). A. S. Diamond, Primitiv Law, London 1935, 2. ed. 1950 (Fenger p. 151). H. S. Maine, Ancient Law (1861), ed. London 1959 (Fenger p. 158). De to sidste nævner Ole Fenger i sin principielle indledning (p. 16-23), hvoraf det fremgår, at man skal være kritisk over for disse generaliseringer; men her senere optrzder de som belæg uden vejledende kommentarer til, hvorledes vi i de konkrete analyser skal for- holde os til disse generaliserende v ~ r k e r .

F. eks. M a x Pappenheim, Uber kunstliche Verwandtschaft irn germanischen Rechte, Zeit- schrift fur Rechtsgeschichte, germanistische Abt., 29, 1908, (Fenger p. 156). Hans C. Bruun, Om Tvekampens Stilling i oldgermansk Rettergang. En retshistorisk UndersØgelse med Hen- blik paa de ledende Principper, Kbh. 1930, (Fenger p. 171). Vilhelm Grpinbeck, Vor F o l k e ~ t i Oldtiden. I-II. Kbh. 1955 (1. ed. 1909-12), (Fenger p. 150).

At dette er tilfzldet, kan også sluttes ud fra den afsluttende bemærkning, som Ole Fenger fremsætter efter at have omtalt blodfejdesystemet i Albanien: "Disse etnografiske træk fra et europæisk folk, der ikke har noget tilfzlles med de germanske stammer, og som ikke i samme grad har været påvirket af den katolske kirke, skal dog ikke inddrages i den fØlgende komparative oversigt", over slægtsansvaret hos de germansk talende folk. Dvs. at en række af de t r z k i primitive samfund, som Fenger inden da har fremdraget, altså skal medtages i den fØlgende oversigt.

Jvf. p. 25 "En udsigt over primitiv ret, kirkelig ret og nogle germanske stammers ret, skal herefter tjene som baggrund for den fØlgende belysning af specielt danske retsregler om slægtsansvar."

(19)

Retshistorisk metodik og teoridannelse 183 behandlede samfund uden en vis form for retslig afbalancering.

Med grundige belzg v e d r ~ r e n d e både middelalderens europzislie - især franske og engelske

-

og danske samfund påviser Ole Fenger overbevisende, at retssystemerne og

i

særdeleshed de sædvaneretslige regler om slzgtansvar og dermed hævn og fejde indgik som et centralt led i den politiske kamp mellem de ledende samfundsmagter, konge, kirke og stormænd. D a fejden kunne blive og ofte blev rettet imod kongemagten og dennes f o r s ~ g på et opbygge et centraliseret stats- styre med stgrre magtud~velse, havde kongen en direkte intresse i at sØge slzgtsansvar og fejderet begrænset eller helt afskaffet. Da kirken af ideologiske og andre grunde Ønskede den individuelle skyldlzre i n d f ~ r t og i ~ v r i g t principielt var imod vold og ufred, kunne kirken mades med kongemagten i at sØge at få slzgtsansvaret og fejden afskaffet, selvom kirken p i andre punkter ofte havde fzlles interesser med stormzndene. Overfor konge og kirke stod stormzndene, hvis magt og samfundsmzssige position hvilede på slægtssolidaritet og den sæd- vanemzssige retsorden og herunder især slzgtsansvaret og fejderetten. Fejderetten og den ~konomiske evne til at udnytte denne udgjorde således stormandsslzgter- nes egentlige magtgrundlag over for kongemagtens forsgg på at styrke sin magt på bekostning af deres.

Resultatet af denne politiske kamp blev da, at de szdvaneretslige regler om slzgtsansvar levede videre op til middelalderens udgang og derved kom til at virke konserverende og styrkende på stormændenes position (p. 324). Det må undre, at Ole Fenger ikke prgver at se dette magtinstrument også som et under- trykkelsemiddel i stormændenes hzvdelse af deres position overfor de ~ k o n o m i s k og socialt ringere stillede samfundsgrupper.

Imidlertid fremhzver Ole Fenger også, at slzgtsansvare tidligere brede samfundsmzssige betydning blev indskrænket. Endringer i de agrare produlttions- forhold var med til at fremme ulighederne mellem slægterne og dermed svzltkedes nogle slzgters evne til at beskytte deres enkelte medlemmer. En fremvzkst af godset skulle have aflgst landsbyen og slzgtsgården som de centrale driftenheder og derigennem have fremmet en Øget ~lionomisk og social differentiering (p. 330). Holdbarheten af denne opfattelse af en omlægning af driftformerne kan diskuteres, i hvert fald for det danske materiales vedkommende.%en selv om syns- punktet skulle v z r e rigtigt, kan s m å b ~ n d e r og fzstere udmzrket tidigere have siddet i landsbyer eller på enkeltgåre ejet af en stormand og dermed have vzret Økonomisk afhængige og retsligt til liden hjzlp for deres slagtninge.

En sådan omlzgning imod storgodsdrift fandt i Danmark forst sted i Valdemarstiden, men derefter skete der igen senere en overgang til strØgodsbesiddelser. Erik Ulsig, Danske adels- godoser i middelalderen, Kbh. 1968, kap. V, m.v. Det positive her hos Fenger er, at han ser en sammenhzeng mellem social-Økonomiske zndringer og retsinstitutternes reelle funktion,

-

jvf. også note 2, p. 186.

(20)

Ole Fenger lzgger vzgt på, at der ude

i

Europa fra 8. til 11.-12. århundrede og i Danmark lidt senere foregik en Øget standsdifferentiering, der indskrznkede slzgtsansvarets sociale og retslige anvendelseområde. Han synes her at g0re standsdifferentieringen synonym med en nytilkommen Økonomisk og social ulig- hed. Over for denne opfattelse kan a n f ~ r e s , at en Øget standsdifferentiering ikke n~dvendigvis b e h ~ v e r at betyde, at der for f ~ r s t e gang opstod en 0konomisk overklasse bestående af mzgtige slzgter. Der kan udmzrket tidligere have eksisteret en stzrk gkonomisk overklasse, fx i form af en jordejende stormandsklasse. Den Øgede standsdifferentiering er alene udtryk for, at der ude i Europa fra 8. Arh. var nogle stormaend, som i samfundets stadigt mere differentierede politiske overbygning fik formel juridisk eller szdvanem~ssig anerkendelse af deres reelle magt og indflydelse. Om de således privilegerede har deres udspring i en gammel overklasse eller evt. i en nytilkommen af erobrere etc., kan

vi

ikke slutte heraf. Vi kender inden for de germansk talende folks områder intet samfund, hvor der herskede nogenlunde ~ k o n o m i s k lighed imellem de enkelte slzgter. Vor viden om samfundsforholdene hos de germanske stammer f ~ r og under vandringerne er uhyre ringe, ligesom

vi

heller ikke ved ret meget om samfundsforholdene

i

Danmark i germansk jernalder. Bortset fra Tacitus - hvis kildevaerdi overvurderes som ingen anden skriftlig kilde - har vi reelt nzesten ingen anvendelige skriftlige vidnesbyrd til rådighed. Det ark~ologiske materiale - de materielle levn iszr gravfund - fra de områder, hvorfra stammerne kom, såvel som fra Jernalderens Danmark indicerer et ~ k o n o m i s k differentieret samfund, hvor nogle var maegti- gere end andrea6

De Økonomiske og socialt stzrkt differentierede middelaldersamfund ser Ole Fenger da som noget nyt

i

forhold til en tidligere stgrre jzvnbyrdighed. Her over for synes det mere rimeligt at hzvde, at så langt tilbage, som vi med nogen grad af sandsynlighed kan udtale os, har der eksisteret vzsentlige ~ltonomiske uligheder

i

de unders~gte samfund. Der har eksisteret stormandsslzgter, som antagelig har magtet at vzrne sig selv og ville kunne hzvde sig selv i en eventuel fejde, ligesom der har eksistert ringere stillede, der ikke ville kunne hzvde deres ret eller beskytte deres slægtninge. Fengers teori, om at slzgterne gensidigt skulle kunne afbalancere hverandre, kan ikke opretholdes, og herved rokkes efter hans egne forudsztninger også hans opfattelse af et tidligere mere omfattende slzgtsansvar.

De klassiske forfatteres beskrivelse af de germanske sammefund omkring vor tidsregnings begyndelse har yderst ringe vzrdi til a t belyse noget om forholdene hos de sydlige germansk talende folk under og efter folkevandringstiden og reelt ingen udsagnskraft vedrgrende dansk- nordiske samfundsforhold i den sene jernalder. Alligevel bØr det p.gr.a. den traditionelt store hensyntagen til beskrivelser hos Tacitus, &sar m.fl. n w n e s , a t Elsa Sjoholms (op. cit.) grundige gennemgang af germanisternes misbrug af de klassiske forfattere også medfgrer, at hun påviser, a t klassikerne reelt beskriver et stzerkt socialt lagdelt samfund med en udpreget overklasse, fx p. 26-27.