Inga Flot0
Guillotinen og
fremkomsten d e n moderne
d~dsopfattelse
nden for den arkaeologiske videnskab spiller fortollminger af gravskikke en vigtig rolle. Nye begravelsesformer indicerer nye kulturimpulsez re- ligiase aendringen; måske sannfundsom~zltnin~er eller ligefrem erobring og indvandring. Samme centrale betydning i fortolhingen af den histo- riske udvikling tillzgges forholdet til dadeni normalt ikke inden for den historiske videnskab. Rent faktisk synes det laenge at have vaeret et ret så perifert emne, der farst for alvor blev introduceret som et seriast historisk forskningsobjekt med Philippe h i e s ' og Michel Vovelles store arbejder fra 1970'erne.l Disse vzrker afslarede til gengeld, at menneskets holdning til daden har gennemgået store aendringer også i historisk tid og inden for samme kristne kulturkreds. Ofte er forandringerne foregået langsomt og umaerkeligt over mange generationer, men ikke altid. Hvis man forestiller - -
sig, at et hold arkaeologer om tusind år, hvor alt shifil-ligt materiale for lzngst er giet til grunde i krig og @delaeggelse, foretager omfattende ud- gravninger i Frankrig, forekommer det sandsynligt, at de ville finde forskellige trae- og metalgenstande, som det ved bagt og snilde ville lykkes dem at s m l e til en raekke ensartede maskiner afsaerPig art. I s m m e arkaeo- logiske lag ville de finde begravelser, hvor ligene ville have et szrligt ud- seende, idet h o p og hoved ville vzre a d s h l t . - ~ n genial sammentaeihing af de to fundtyper ville resultere i den konklusion, at for cirka 1200 år siden satte en ny opfattelse af daden sig igennem i Frankrig gå så brat og voldsom vis, at det utvivlsomt måtte hznge sammen med en starre s m - fundsomvaeltning, og de ville akke tage feji: Guillotinen er selve symbolet på den franske revol~tion.~
Endringer i et samfunds forhold til daden kan vise sig på mange må- der, herunder i forandringen - af de metoder der bringes i anvendelse ved henrettelsen afforbrydere, Det falgende er et forsag - - på at Bzse de moderne henrettelsesformers fremkomst - dcdsstraffens modernisering - ind i en
sammenhaeng, der belyser gennemslaget af en moderne opfattelse af da- den.3
I e n ganske kort artikel, " S h e P o m o g r q h y o6 Death", i t i d s s k i k e t
Encounter rettede d e n britiske antropolog, G e o f i e y Gorer, i
1355 sagely- set m o d d e n moderne tabuisering afden natur1ige &d.4
H a n påpegedeindledningsvis, at alle samfund har tabubelagte områder. I det 19. air-
hundrede var seksuditeten et sådant område, og p o r n o g r d e n van e n fsilge
af dette tabu. D e n var et felt, hvor de forbudte fantasier k u n n e finde d a b . Gorer m e n t e nu at k u n n e iagttage e n maerkbar, m e n hidtil upi-tet a n d - ring i det sociale snerperi i det 20. århundrede. Seksualiteten var blevet mere og mere "navnelig", mens daden som en naturligproces til gengeld var blevet mere og mere unaevnelig samtidig m e d , at d e n voldelige dsid spillede e n stadig storre rolle i de fantasier, der k o m ti8 udtryk i masserne-
dierne. D e n dyrkelse og udpensling a f d e n voldsomme $ad, s o m hm
fandt i tidens kriminalromaner, westerns, science fiction, tegneserier m.m., var efter hans opfattelse udtryk for e n pornografisk tilgang til da-
den, e n sansepirring I~srevet fra enhver social og psykoBogPsk kontekst, i
e n situation hvor d e n naturlige dod -var blevet tabu. " F o r f d d e ~ s og forråd- n e l s e n ~ naturlige processer er blevet forargelige, ligeså forargelige s o m fadslens og s m l e j e t s naturlige processer var det for hundrede air siden".
D e n umiddelbare årsag til denne aendring i forholdet til dsiden fandt
h m
i d e n simple kendsgerning, at i labet a f farste halvdel a f det 20. århundre- d e h a d e hygiejnens og BagevidensBcabens fi-emshidt bevirket, at dadslejer
ikke mere var dagligdags begivenheder i hjemmene. M e n p i et dybere
plan så
hm e n
Har
sammenhang mellem dsdstabu og saekdarisering.Opgivelsen
d
troen p i sjzlens frelse, kadets opstandelse og det evige livP'ar s o m konsekvens, at dsiden og d e n fysiske tilintetgsirelse simpelt h e n bliver for frygtelig at t z n k e på endsige t d e o m . Gorers artikel synes at have ramt plet, d e n gav i hvert fald anledning til et formeligt b o o m i dsidsstu- dier inden for sociologi, antropo8ogi og psykologi og b r a g e også inspira- t i o n ti1 historie~idenskaben.~
Philippe k i k s relaterede sig eksplicit til Gorer? da han betegnede d e n
moderne dsidsopfattelse som denforbudte d@d. H a n skrev i e n Pille intro-
duktion fra 1374 o m sine resultater: " I lsibet a f d e n Bange periode, s o m vi n u har d a k e t - fra d e n tidlige Middelalder ti8 midten af det P 3. århund-
rede - har holdningen til daden andret sig, m e n så langsomt, at samtiden
ikke bemarkede det. M e n i de sidste 30-40
k
har vi varet vidne til e nbrutal oomaltning af de traditionelle ideer og falelser; så brutal, at d e n ikke har kunnet undgå at gsire indtryk på sociologer og andre videnskabsmaend. Der er i virkeligheden tale o m et faenornen uden Pige. D s d e n , der tidigere var så naemaerende og fortroPig, en i dag ved at blive udvisket og forsvinde. D e n bliver slkandig og genstand for et forbud".6 M a n kan imidlertid i
k i k s ' egen fremstilling spore denne udvikling laengere tilbage i tiden. Den forbudte &d udgat fjerde del af dodens historie, som h i e s ser den:
Den fsrste, som både er den zldste, den mest almindelige og den, som har holdt sig Izngst, er den fortrolige resignation over for artens kollektive skzbne og kan sammenfattes i denne sztning: Et moriemur, og vi skal alle d@. Den anden, som duklier op i det 12. århundrede, er udtryk for den betydning, som man altid i nyere tid har tillagt sin egen eksistens, og kan omslirives med ud- trykket: egendeden. Fra og med det 18. århundrede forsnger mennesket i de vestlige samfurid at give deden en ny betydning. Det forherliger den, dramati- serer den og ansker, at den skal vzre gribende og g0re indtryk. Men samtidig er mennesket allerede mindre optaget af sin egen d0d, og den romantiske, retori- ske d0d er fsrst og fremmest den andens d0d.'
h i e s skriver også om udviklingen i tiden mellem det 16. og det 18. år- hundrede, som den kommer til udtryk i kunst og litteratur, at "fra nu af betyder daden et brud", og han understreger, at "Aenne idé om et brud er noget fuldstendig nyt".8
P denne sammenhaeng fremdrager han endvidere
Michel VovePPes undersagelse af fransk testamenter, hvori denne kunne påvise, at der i anden halvdel af det B 9. århundrede indtrådte en afgorende - aendring i testmenternes udformning, de blev fuldstaendig verdsliggjort: "De fromme klausuler, udvzlgelserne af gravsteder, sjelemesserne og d- misserne forsvandt, og testamentet blev reduceret til det, det er i dag, et retsdokument om fordeling af en formue".' Den engelske historileer, John - - McManners, der har undersagt den franske oplysningstids forhold til do- den, fremhzver også szk~lariseringsaspektet~ som det kom ti1 udtryk i tidens voldsomme debatter mellem klerikale og anti-Merikde om det ka- tolske dadsritud.'O Det var også i denne periode, at sundhedsreformatorer rejste havet om begravelsespladsernes udflytning fra bymidten og dermed gav anledning til den farste symbolske forkastelseaf faellesskabet mellem
de levende og de dade." I det 18. århundrede kan man altså placere op- komsten af flere elementer, der er centrale i den moderne dodsopfattelse: Afvisningen af daden (det er ikke min dad, nien en andens), en dad, der ikke opfattes som en naturlig afslutning på livet, men - i en saekulzr ver- den - som et brud. Det er i denne situation, hvor en ny opfattelse afdaden er i stabeskeen, at guillotinen ser dagens Bys.
Strafferetten udgjorde et centralt element i Oglysningstidens hitik af den herskende politiske orden. Montesquieu og de franske encyclopaedi- ster var blandt bevzgelsens åndelige faedre, men det var en ung italiener ved navn Gesare Beccaria, der kom til at levere dens mest indflydelsesrige
k m p s k r i f é . Dei delitti e delhpene u d k o m i 1764. Bogen var e n kortfattet o g konsekvent opsrammenng a f vcesendige sider a f Oplysningstidens s ~ r & feretstznkning og blev hurtigt m r s a t til d e Reste europaeiske sprog, ti8
fransk allerede i 1765, til dansk dog fmst i 1795 m e d titlen O m Forbryde-
ser og Strafe.'' Samffnndskontrakéen var det baerende element P Beccarias
taenhing. Med u d g a n g s p u n h i denne og i det a f d e n afledte relative ret- ferdighedsbegreb -nnenafarte h a n gennem hele bogen e n rent szkuPaer og rent rationel argumentation for e n straEeiovsrevision, baseret på prin- cipper s o m effektivitet, hensigtsmzssighed og nyttevaerdi. StrafP1ens for- mål var d e n effektive afskraekkelse, og h a n var modstander a f bade tortur og d ~ d s s t r a f , fordi ingen a f delene tjente noget formål, der ikke k u n n e opnås mere effektivt på anden vis. h d r e r e f o n ~ t i l h e n g e r e
klzdu
deres argumenter i mere humanitere $evandter, og i slutningen a f århundredetbegyndte ideen o m forbryderens forbedring at vinde indpas, inspireret a f
angelsaksiske reformatorer m e d rod i d e n liberale teologi. Det moderne
faengse1 blev e n mulighed, og vejen var banet for et veldigt omslag i straf- fenes h i s t ~ r i e . ' ~
D e n store europaeiske sstraP-feretsdebat i sidste halvdel a f d e t 18. århund- rede resulterede i omfattende strafferetsrefornier i alle lande, selv o m refor- merne slog igennem m e d forskellig hastighed. Et str&esystem, der var baseret på pinefealde og Bemlzstende korporlige straffe, blev i b b e t a f far- ste halvdel a f d e t 13. a h u n d r e d e d ~ s t af et straffesystem, der var baseret på indespaerring. Straffens formil blev ikke mere opfattet s o m alene a f s h z k k e l s e , gengeldelse og soning, m e n o g i s o m forbedring, og faengs- let overtog skafottets plads s o m straffens ikon. Disse omfattende zndring- er i strafferetten er e n del a f d e n moderniseringsproces, d e europceiske samfund gennemlab i denne periode. Kationalet bag d e n nye straf&- retsopfattelse var effektivisering, rationdasering og nyttevcerdi, og refor- merne blev samtidig begrundet m e d humanitaere argumenter. Mskaffel- sen a f torturen blev reformatorernes maerkesag. D ~ d s s t r a E e n har dog e n
noget tvetydig placering i denne udvikling, d e n blev nemlig ikke afskaffet,
s o m m a n k u n n e have forventet, hvis det var forbedring, der nu skulle vaere straffens fremmeste mål, m e n d e n blev moderniseret og dens anvendelses- område indshaenket. Guillotinen er netop udtryk for e n sådan moderni- sering, det er e n henrettelsesmaskine, der leverer e n hurtig, sikker; ensartet,
effektiv - og formodentlig smertefri d@d.I4
N e t o p d e n smertefri d ~ d var et vaesentligt humanitaert argument for maskinens indfarelse. D e t var d e n franske laege Joseph-Ignace Guillotin, professor i anatomi, ~ s i o P o g i og p t o l o g i ved det medicinske fakultet i Paris og m e d l e m a f nationalforsarnilingen, der i 4783 fremfarte forslaget
om en "simpel mekanisme" til henrettelse af forbrydere. I december B789 åbnede nationalforsamlingen debatten om en ny straffelov, der havde veret en af de store mcerkesager i kritikken af l'dncien rbgime. På debattens anden dag fremlagde Guillotin et helt moderne forslag til en strafferetsre- form, der ville betyde lighed og ensartethed i fastsaettelsen af straffene. Han gik dog ikke sal vidt, at han som Beccaria ville afskaffe deidsstraffen, men han ville gme deiden ens for alle: "I alle tilfzlde, h rloven fastsztter d0dsstraf for en anklaget, skal henrettelsesforrneri vzre den samme, uan- set karakteren af den Forbrydelse han har begået; den d m t e skulhalshu&4es; dctte sker ved hj~elp uf cn simpel mekuni~me".'~ Det vides ikke, om han fore- lagde sine tanker om "mekanismen" i mere detaljeret form, for hans tale kendes kun i et ufddstzndigb referat.
M
sammenhaengen fremgår det dog klart, at han ikke alene har betragtet maskinen som et mehnisk, men også som et humanitaert fremskridt: "Han tegnede et levende og feilsomt bille- de af den uhyggelige tortur, der har eksisteret helt ind i dette humanitzre århundrede - galger, hjul og stejle, skabtter og bål; en barbarisk tortur, udtznktaf
et barbarisk feudalt system, han konkluderede, at der kun skulle vzre én slags straf for alle forbrydelser.[...l
M. Guillotin beskrev mekanismen[...l
ved at sige: mekanismen failder som torden; hovedet Wy- ver af; blodet sprcza)ter; manden er ikke mere".16 H pressen blev Guillotins forslag modtaget med begejstring. Man priste det for dets humane mo- tiver og heije principper, og fandt det "vzrdigt for den nye orden vi nu er påvej ind i"." Ideen om den "simple mekanisme" forekom tilsyneladende indlysende rigtig, ja som noget selvfei1gzBigt, som noget man bare havde ventet på. En moderne stat måtte også have en moderne d0d.Maskinen måtte anses for human, påpeger den franske historiker Da- niel Arasse, fordi offeret blev pafort mindst mulig fysisk smerte, og fordi tilskuerne blev spaet for det gruopvzkkende syn, de gamle BienrettePses- metoder havde frembudt, men også fordi b~ddelen blev fritaget for det grufulde slagteri på skdottet og hans kontakt med offeret reduceret til et minimum.18 Bestrzbelsen for at geire d ~ d e n ubereirt af'menneslcehånd og overlade selve aflivningen til en maskine, er ed: grundlaeggende traek ikke alene ved guillotinen, men ved alle senere moderniseringtiltag i forbin- delse med deidsstraffen. Det handler ikke bare om en effektivisering, men må ses i lyset af szkularlseringen, &s. adskillelsen d religion og politik: Nar ansvaret for henrettelsen ikke Bengere er Guds, bliver det tilsynela- dende magtpåliggende, at det heller ikke er menneskers. Ved at overlade selve aflivningen ti% maskinen, overlader man sal at sige ogsa ansvaret for deidsstraffens fuldbyrdelse til den. De feilgende 200 års jage på stadig mere videnskabelige og 'humane' henrettelsesformer, kan derfor anskues som
stadig mere indá-dte bestrarbelser på at Bargge ansvaret fra sigel9 M a n kan
irnidertid også Izse mekaniseringen s o m gennemslaget a$' e n moderne
beraringsangst over for d ~ d e n . Under alle omstaendigheder var der m e d ~ u i l l o t k s P'orslag é n gang for alle sat lighedstegn mellem e n h u m a n d ~ d og e n hurtig og smertefri aaivnning, og også dette er e n helt moderne m i d e at taznke o m &den på. Det moderne menneske c;ensker sig netop e n hur- tig og smertefri &sked m e d livet, e n pludselig og helst uventet dsd." Hele I'ormailet m e d guillotinen var netop at sikre e n hurtig og smertefri d s d , ja maskinen var så at sige selve inkarnationen a f d e n moderne d s d . Nben netop dens umådelige hurtighed skulle vise sig at v z r e det mest forenrolig-
ende ved maskinen og det mest slående ved d e n nye henrettePsesmetode. -
E n iagttager sammenlignede galge og guillotine og k o m til det resultat, at "selv o m d e n hzngtes sidste k r a m p e t r z h i n g e r bliver udmalet i d e mest dystre farver, m i m a n dog indse, at haengning sparer tilskuerne for strrnm- m e &blod, og at e n sådan henrettelse ikke foregår så)f%dende hurtigt"."
D e n h i t i k a f d e n n y metode, der her k o m m e r til udtryk, skyldes efter
DanieB hasse's opfattelse det paradohde, at mm ikke &n se $en nedsu-
sende fddakse
L
k u n hsre &n d u m p e lyd, når d e n rammer blokken. Guillotineringen er n o k et imponerende skuespil, m e n selve d e n afgaren- de fase varer k u n et splitsehnd. Alt er forbi i ét n u , fiir m a n ved a f det. Henrettelsen kulminerer i et usynligt ajeblik. M e n , haevdet k a s s e , denne usynlighed er alt andet end becy$ningsB~s: Når f d d a h e n går i b u n d , fremses guillotinen s o m et indrammet vindue, "et vindue, der viser sig s o m e n G i n d plet, h r o m h i n g der hersker e n shaehndj-ende synlig- D e n , der k o m til at indvi maskinen, var WPco1a~ Jacques Pelletier, e n tidligere str&et forbryder, der skulle Renrettes d e n 25. aprilB732
for voldeligt r ~ v e r i og var deamt til at fares i e n read skjorte ti1 Place d e Greve ICor dér atB
"hovedet hugget a f i overenssternmdse m e d ~trdelovePa".'~ Det var e n henrettelsed
stor syrnbolvarndi, i sig selv e n revolution. Det n y regimes humanmitaere strafopfattelse satte sig hermed igennem overfor det gamle regimes barbari. M a n tog dog sine forholdsregler, fordi m m var usikker på folkemá-ngdens reahion. Et s t o a troppeopbud sku1Pe beskytte- nu ikke mere b0dlen - m e n maskinen. D e n ná-ste henrettelse var poli-
tisk, d e n fandt sted på PBace d e CarrouseP d e n 21. august, og siden fulgte flere. Maskinen fik lov at blive stående. D e n umiddelbare reaktion hos tilsP<uerne var skufilse, det hele gik så hurtigt, m a n nåede slet ikke at folF m e d , m a n så det i k e O z 4 Eller rettere, mm s5 noget andet-. Det t o m m e vindue, d e n nDgne d s d .
Guilliotins forslag til e n maskine blev ophav til e n helt n y teknisk vi- denskabelig diskurs o m d d e n , selv o m h a n selv ikke
fik
nogen indflydelsep å d e videre forhandlinger. H d e n nye franske straff-elov, der omsider blev vedtaget i efteråret 173 B , hed det blot: "D0dsstr&en skal bestå af d e n simple heravelse aflivet u d e n nogen tortur a f d e n d ~ r n t e " , ~ ~ og m e d hen- syn til d~dsstrafiens form blev det besluttet, at "enhver, der d o m m e s til daden, skal h a l ~ h u g g e s " . ~ W e n tilbage stod sp0rgsmaPet o m huor&n? Baddelen Charles-Henri Sanson påpegede e n raekke praktiske problemer3
der var e n f d g e
af,
at hdshugning nu ikke laengere var forbeholdt adelen.E n stand, der måtte formodes at vaere i besiddelse d e n szerlig vzerdighed og selvbeherskelse:
Hvis en henrettelse med svxrd skal foretages i overensstemmelse rned loven, krxver det, at boddelen har håndelag, og at den damte ikke yder modstand og bevarer den nodvendige ro, ellers kan den ikke gennemfares uden risiko for alvorlige uheld. Et svzrd h n kun bruges én gang, herefter skal det skaeapes og slibes igen. Hvis man skal gennemfire flere henrettelser i trzk, krarver det alts5 flere svarrd. Desuden sker det ofte ved den type henrettelser, at svaerdet k n z G ker.
[...l
Man må desuden tage i betragtning, at hvis flere personer henrettes efter hinanden, vil henrettelsens gru - pga. deri store maengde sprojtende blod- v ~ k k e frygt og skraeic bos selv den mest frygtlose af dem, der venter på at blive henrettet. Det vil vxre til stor hindring for gennemforelsen af henrettelsen, hvis den damte ikke bevarer fatningen. Hvis man alligevel vil gennemfore, bliver det en kamp og en massakre. Nationalforsamlingen har netop beslutter sig for denne henrettelsesform, for at undgå tidligere tiders lange henrettelser.
[...l
Under de henrettelsesformer var det ikke nodvendigt for en vellykket henrettelse, at den dimte forblev standhaftig. Men man kan ikke gennemfore en vellykket halshugning, hvis den domte mister fatningen.[...l
For at irnade- komme Nationalforsamlingens humanirxre bestrxbelser, er det derfor nad- vendigt at finde på noget, der fastholder den domte i en ubevzegelig stilling under henrettelsen, så man udelukker al usikkerhed ved eksekutionen og und- går forsinkelser. På den måde vil man kunne ekerkomme lovgivernes hensigter og ikke blive udsat for folkets vrede.27D e t var helt legitime overvejelser, Sanson Ines %jorde sig. H a n var ganske på det rene m e d Iovgivernes hensigt m e d d e n nye humannitaere og egditaere
henrettelsesform, m e n h a n nrivlede pal menigmands séandhdighed. Han
forudsal på saer vis de k o m m e n d e masseenretteser, m e n det var ikke
h m ,
der foreslog anvendelsen af e n H a n levede stadig i d e n gamle
verden, hans problem var simpelthen at få d e n d 0 m t e til at stå stille, og det
k u n n e m a n i virkeligheden have opnået rned andre M e n andre
sekretazren ved det kirurgiske akademi, den merkendte kirurg, Dr. Antoi- ne Louis, anmodet om at udfazrdige en rapport om muligheden for at udforme en maskine, der kunne opijrlylde de n~dvendige betingelser, og resultatet blev to Massiske studier P moderne dciadstehologi.
Det farste af disse var det beromte Avis motiwésur le mode de décolhtion af P 7. marts 1792, der tilsyndadende er baserer på omfattende komparati- ve studier.30 Dr. Louis erklmrede sig enig i, at det var bydende nadvendigt at finde en henrettelsesmetode, der opwdte lovens krav så przcist som muligt, ellers kunne man risikere, at tilskuerne forgreb sig på beidlen, hvis det gik galt. Noget der frem for alt skulle undgas. Den nuvzrende metode mitte iavrigt opfattes som mere grusom end blot det tab aflivet, som loven foreskrev. Det var n~dvendigt at henrettelsen udfartes hurtigt og med ét slag. Dr. Louis henviste til tidligere mislykkede eksekutioner, der skyldtes manglende eivelse hos de franske badler, i modsztning til Tyskland, hvor der var flere halshugninger, og alle kvinder uanset sémd i ciavrig blev hals- hugget. Han nzvnte ogsa, at man i Danmark kendte to PlenrettelsesstiP- Iinger, fordi man anvendte to forskelli- metoder, henholdsvis svzrd og akse. Derefter gik han over til det mere tekniske. Han påpegede, at et skzreinstrument nazsten ingen virkning har, når snittet fares lodret. Hvis man undersager processen i mikroslcop, VIP man se, at dette instrument mere eller mindre ligner en fan sav, at der altså udfores en savende bevmgeP- se. Man kan ikke udfare en halshugning med en okse med Pige skzr; hvis skzret derimod er konvekst, som på de stridsokser, s i er det kun i huggets midte, at vzrktojet virker som et glat snit, mens virhingen på begge sider af midten er savagtig og derfor opfylder sit forrna1.3'
Nd&ehvirvlernes udformning som en boglerad, hvis forbindende Bed ikke umiddelbart kan iagttages, bevirker endvidere, at man ikke kan opnå en hurtig og &Idkommen adskillelse, hvis man betror denne opgave til et menneske, fordi behzndigheden ikke h n vaere den s m m e h e r gang.
Hvis man vil opnå en&kdkonzmenprocedure, er det absolut n0dvendigt at betjene sig afet ufiranderligt mekanisk vrerktflj, hvis krafi og virkning lader sig nmje bereg- ne. Dette har man erkendt i England.32 Forbryderens krop bliver lagt med hovedet nedad mellem to pzle, som foroven er forbundet med en mxrbjzlke,
fra hvilken en konveh olae styrter ned over mandens nal9ie ved h j d p af en udlosningsanordning. Den ovre del af instrumentet skal vzre sczrk og tung nok til at virke som det apparat, man rammer pzPe ned med. Det er en kendt sag, at tyngden tiltage1 med faldhastigheden.
EN MODERNE D 0 D
szrdeles enkel, og virkningen upåklagelig. Halshugningen ville ske nje- blikkeligt i overensstemmelse med den nye lovs ånd og hensigt, og man ville let kunne afpr~ve virkningen p i Pig eller levende får. Demed kunne man også få konstateret, om det ville vzre hensigtsmaessigt at fastholde delink~entens'~ hoved i en halvmåneformet rigle, der omhiranisede nakken Inge under kraniet, og hvis ender kunne fastgnres under skafottet. "Hvis man måtte finde masknnen Eorinalstjenlig, ville den ikke &stedkomme nogen sensation og nzgpe blive bemaerket overhovedet", sluttede han optimistisk sit brev.
Den henrettelsesmetode, Dr. Louis her analyserede med videnskabelig prarcision, var den effektive, ajebPi&elige og smertefri aflivning. Forud- sztningen for effektiviteten var, at d ~ d e n blev påfort rent mashnelt, det var derfor ogsi en $@d ubercart afrnenneskehå.nc.3. Med guillotinen treden - maskinen ind mellem b ~ d d e l og offer, men det betyder samtidig, at men- nesket distancerer sig fra daden. Dr. Louis taler i sit
Avis
ikke om et men- neskes dcad, ja, han taler slet ikke om daden, men om en mashnes f u n k tion. Forslaget blev imidlertid modtaget med begejstring af lovgivnings- udvalget, og igen er det bemarrkelsesvzrdigt, hvor selvfialgelig og indly- sende rigtig den nye metode og dermed den nye form for dad synes at forekomme alle implicerede. ";@bet af den filgende måned udarbejdede Dr. Louis derefter sit andet bidrag i form afen detaljeret arbejdsbeslaivelse for konstruktionen af maskinen:Denne maskine skal sammensattes af forskellige dele.
1. To parallelle 10 fod h0je egestolper, der forbindes i toppen med en tvxr- bjxlke og er solidt anbragt på en fod med stettestivere på siderne og bagpå. De to stolper skal vxre en fod fra hinanden på indersiden, og de skal vare 6 tom- mer tykke; på indersiden af disse stolper skal der vxre lodrette firkantede noter, en tomine dybe, til at lede [ekse] bladets sider. På toppen af hver afdisse stolper, nedenfor tvrerbjaken, skal forscenkes en messingtrisse.
2. Bladet, godt hardet, med en soliditet som de bedste kleveskser og lavet af en dygtig knivsmed, vil skzre på grund af dets konveksitet. Eggen skal måie 8
tommer på tvxrs og G i hojden. Toppen af dette blad SI& vare så ryk som en okse; under denne topkant, skal metalarbejderen lave åbninger, så at en tredive- pundsvngt eller stcari-e kan fxstnes på den med jernbånd; hvis det under prover- ne skulle vise sig ~nskeligt at for0ge tyngden af denne 'rambuK [mouton], kan den forsynes med en jernring i midten. Bladholderen slial glide ned i noterne på de to stolper; dens top s l d måie en fod på tvcers, plus to firkantede tapper, der stiliker en tomme ud, så de kan passe i noterne.
bolde knivholderen under den nvre tvaerbjalke: hver ende af dette reb skal trxkkes fra indersiden over den tilsvarende trisse og fasrgmes på ydersiden ved foden af hver stolpe.
4. Den trxblok [bascule], hvorpi delinl~entens~~ hoved s l d placeres, skal vaere 8 tommer haj og 4 tommer eyk. Dens basis skal vzre en fod bred, dvs. afstanden mellem de to stolper; en aftagelig bolt skal gå gennem hver stolpe for at holde blokken på hver side af basen. Den avre del af denne blok skal kun vare 8 tommer bred. Den s M have en slids wars igennem overfladen for at opfange ceggen af det konvekse blad. Derfor skal de indvendige sidenoter i de to stolper ikke gå langere end slidsen, så at blokken ikke bliver gennemskåret af bladet. Toppen dblolken skal vzre lettere udringet, så delinkvenrens hds hil
hvile komfortabelt.
5. Men for at holde hovedet nede og sikre ac det ikke loftes i henrettelsesnje- blikket, skal en jernhalvmåne [bnette] af form som en hestesko ined velahun- dede hj~rnier, omringe delinkventens hals over nakken ved foden af haniet, hvor hovedbunden ender. Der skal stikkes hul i yderkanterne af denne halmal-
ne, med rimelig &stand, så den kan holdes på plads af en bolt, der går gennem toppen af den mre d d af blokken, som er 4 tommer tyk.
6. Delinkventen, der laegges med hovedet nedad, skal stette brystet med albu- erne, og hans hds vil uden vanskelighed kunne anbringes i den udringede del af blokken. Hvis alting er ordentligt arrangeret, vil den bnddel, der står ved ma- skinen, vazre i stand til at holde de to rebender, der barer bladet, og når han giver slip på dem samtidig, vil dette instrument, der falder fra stor hnjde, ved sin vagt og hastighedsaccelleration skille hovedet fra hoppen i ét nu.
Slculle der vaere enkelte fejl i detaljerne, vil disse let kunne rettes af selv den mest stupide h å n d v ~ r k e r . ~ ~
Maskinen blev herefter bygget d e n tysk Maverbygger ved navn Schmidt, fordi d e n saedvanlige shfotleverandar G u i d o n forlangte e n ublu pris m e d d e n begrundelse, at det ville vaere sva-rt at få folk til at medvirke.36 D e n 17.
april 1792 blev maskinen afpravet på tre lig i e n Pille gaird på Bicetre hos- pitalet, og t o dage senere k u n n e Dr. Louis meddele, at forsaget var fod@- bet il freds sul len de.^' Der synes dog at have v z r e t forskllige begynder- vanskeligheder, og prototypen undergik aendringer b i d e far og efter d e n firste henrettelse. Formen p i d'ald~ksens aeg blev a-ndret h a konveks til s k i , s i d e n
fik
f o r m s o m e n trekant, og maskinen blev ogsi gjort betyde-ligt hajere, desuden blev d e n malet rad og monteret pa et hajt skafot.
~ l a d e t blev nu holdt p i plads af e n primitiv a n o d n i k bestående af e n
drejdig l ~ f t e s t a n g p i e n a f stolperne, der understattede e n arm, s o m rage- d e u d fra jeraavaegten over bladet. D e n k u n n e vippes ved at trmkke i et reb.
Senere blev der foretaget yderligere forbedringer? og der synes i avrigt ikke at have veret noget ensartet design på de farste guillotiner, der nu rejste sig overalt i Frankrig. Indimellem var der også problemer med effektiviteten: der var tilfaelde, hvor bladet ikke skar helt igennem h d ~ e n ~ ~ '
Men nu stod den der dtså, en moderne d~dsmaskne, der med sin blodrade farve stadig var forbundet med fortidens symbolik. Den fik sit navn, guillotine, allerede i december 1783 i en satirisk vise, og det slog an,
fordi guillotine rimer på maskine. For en tid var andre betegnelser som
louison og louisettt d omlob, men det blev retfaerdigvis forslagsstilleren og ikke opfinderen, der kom til at la-gge navn til det nye henrette8sesinstru- ment." Guillotinebygger Schmidt sagte på ligeledes helt moderne vis at udtage patent på ogf ndelsen, det ville have va-ret en lukrativ forretning, nu hvor alle franske departementer skulle forsynes. Men den 24. juli 1732
fik
han et afvisende svar: "Det virker stadende mod humanitetens bud at tildele patent på en sådan opdagelse. Det ville dog va-re et overmål af barbari. Selvom Hr. Schmida: har gjort en nyttig opfindelse indenfor d ~ d s - ting, s5 kan den kun tjene domsfuldbyrdelsen, og denne pakiviler alene regeringeB'.*O Ambivalensen er cydelig.Tvivlen blev stcorre efierhhden som masldnen under redselsher- redarnmet udvidede sig fra henrettelsesrnaskine til regeringsmaskine4' og dagligt gjorde sit blodige arbejde. Dr. Louis havde i sit Avis underkastet den mest effektive frembringelse afdad en indgående videnskabelig ana- lyse, men da man nu i praksis så maskinen anvendt ikke bare på får og lig, men på levende mennesker, gav dens umådelige hurtighed stof til fornyet eftertanke og farte til en videnskabelig debat om selve karakteren af denne dad. Debatten handlede om et sgargsmd, der skulle dddce op igen og igen, så Bange guillotinen var i funktion, og var foranlediget af forskellige rygter, bl.a. i forbindelse med Charlotte Cordays henrettelse. Det ha-vde- des, at en af baddelhåndangerne havde givet hendes afhuggede hoved en lussing, og at hovedet herefter radmede p.g.a. den offentlige blamage. Sp~rgsrnalet var ganske enkelt: Når nu det hele gik så hurtigt, betad det så, at hjernen fungerede en stund efter hdshugningen, at offeret altså sta- dig var ved bevidsthed og derfor både fdte smerten og var vidne til sin egen dad og klar over, at hun var dad!
Debatten blev indledt i Magasin encyclopédzque i 1795 af to tyske Bager, anatomen Smuel-Thomas Sömmering og Charles-Ernest OeBsaier, fdgc
d
en fransk kollega, Dr. Jean-Joseph Sue, der var professor i medicin og botanik. Dr. Sömmering var af den overbevisning, at blesansen har sit sade i hjernen, og at Galelser kan finde sted, selv når bPodtilfcorslen suspen- deres eller svaekkes. Heraf sluttede han, at "i et hoved, der med dennehenrettelsesforiaa er skilt fra h o p p e n , forbliver foleevnen, personligheden, jegbevidst8aeden i live i nogen tid, og d e n smerte halsen udszttes for varer ved". Dr. Sue, der i ~ m i g t mente, at både h o p og hoved var i stand til at fale, drog d e n h 1 d e B~owsePNens
af-
denne indsigt og tog springet fra ef- tervirkning til efterviden: " K a n m a n forestiBPe sig noget mere forfzrdeligt, end at opleve sin egen henrettelse i det ajeblik, d e n sker, og endog vazre i stand til at huske den, efter at d e n er sket?"Guillotinens ajeblikkelige virkning resulterrede dtså P e n 'usamtidig-
hed', der problematiserede opfattelsen a f enheden mellem liv og bevidst-
hed, og dette medfarte eker hasse's opfattelse e n filosofisk uhyrlighed, e n
adskillelse af-a4Slutningen p i det fysiske og det psykiske liv, hvad der igen
betad e n tidslig diskrepans, der slog subjektets enhed i stykker. Hvad h a s s e her betegner s o m e n fiPosofisk uhyrlighed er imidlertid snarere in-
troduktionen a f e n helt moderne og ddeles saekulaer d~dsopfatttelse, e n
opfattelse der - m e d modsat fortegn liainne m a n sige - til daglig praktise-
res på danske hospitaler under betegnelsen hjernedadskaiteriet. Debattens argumenter blev f r e m f ~ r t s o m rent videnskabelige, rent @~iologiske~ ikke desto mindre ramte d e i hjertet
af
e n s&d dadsopfattelse. Dr. S ö m m e -ring gav endvidere udtryk for, at "hvis stemmeorganerne
fik
regelmzssigluktilfarsel og ikke var beskadigede, ville hovederne k u n n e tale". Konse- h e n s e n a f e n sådan tankegang matte vazre, at d e n henrettede dtsa teore- tisk ville k u n n e udtale: "Jeg er docl", og ordet dadsbevidsthed ville hermed få e n helt n y og foruroli-nde betydning. M e n ikke d e n e bevidstheden o m doden, også f ~ l e l s e n afsmerten måtte antages at vare ved, d e n smerte maskinen netop var konstrueret til at af~ka#e.*~
Sai chokerende synspunkter k u n n e naturligvis ikke stå uimodsagt, og
d e blev da også imadegået a f e n lang r z k k e franske laeger, der k o m til at reepresentere d e n vedtagne videnskabelige sandhed.43 Et a f d e mere omfat-
tende modindlaeg blev fremsat af d e n fremtrzdende Bzge o g filosot P4J.G.
Cabanis, i e n stor artikel m e d tiden " N o t e sur I'opinion de M M . OePsner et Soemmering, et d u citoyen Sue, touchant le supplice d e la guP1Potinen, hvor h a n punkt for punkt i m ~ d e g i k forfatternes argumenter, s o m h a n fandt uvidenskabelige og spekulative og PconMuderede:
at et menneske, der bliver guillotineret, ikke marrker smerte hverken i lemmer- ne eller hovedet; at hans $ed er lige så hurtig som det slag, der rammer Ram: og hvis man i arme, ben og ansigt kan iagttage visse trarkninger og bevzgelser, er det hverken tegn på smerte eller feisomhed; det beror alene på, at en rest af
livsevnen (faculté vitale) ved individets d0d, ved jeg'ecs udslettelse (la destruc- tion du moi), ildie ejeblikkeligt er blevet tilintergjort i muskler og nerver.
EN MODERNE D 0 D Samtidig gjorde han opmzrksom på, at han holdt sig til en rent videnska- bellig argumentation og ikke indlod sig på spekulationer om naturen
af,
oprindelsen til, eller afslutningen på livets princip4* Med denne debat havde en moderne saekulaer dndsopfattelse gjort sin entré.
Guillotinen var den farste egentlige henrettelsesmaskine, den blev sene- re efterfulgt
af
den elektriske stol (P890), gaskammeret (1924) og den computerstyrede ddssprajte (1982), der alle er amerikanske bidrag ti1 den dndstehologiske udvikling. Der f ~ r s t e skridt til en modernisering af d~dsstraffen var imidlertid engelsk og fandt sted B'ai år inden den franske i'aldnksefik
sin debut. II Storbritannien var hzngning den normale henret- telsesform. Det er en zldgammel metode, der ikke er specielt effektiv s m - menlignet med f.eks. halshugning, og den er i udprzget grad nedvzrdi- gende for den damte, der i d ~ d e n bliver udstillet for tilskuerne på den mest vanerende og frastadende made, mens han Bider alle kvzlningsdc+ dens pinsler. Den aeldste form, hvor offeret steg op p5 en stige med Pakken om halsen, hvorefter stigen blev slået vaek, blev endnu i 1752 anvendt ved en hzngning i Odord, men ellers var den mest dmindelige form, at den damte stod på en kerre, der s i blev trukket vaek under ham. Faldet blev hermed kun ganske kort, og uden den mulighed for at hoppe ind i daden og dermed brzkke halsen, som stigen gav. Det var derfor også almindeligt, at enten b0ddelen eller venner og bekendte sprang til og trak ned i den damres ben for at gare en ende pa lidelserne.45K 1783 skete der imidlertid
noget. I sammenhzng med flytningen af Londons henrettelsessted fra Tyburn til en placering uden for fzngslet i Newgate forelagde de to evange- lisk-kristne sheriffer i London, Sir B. Turner ogT Skinner, en plan for en
helt ny mekanisme, en faldlem, som siden kom til at gå under betegnelsen the new drop:Den ~stlige del af forhajningen, eller den nzrrnest fzngslec, er overdzkket af et midlertidigt tag, hvorunder der er placeret to szder til sherifferne, et på hver side aftrappen der leder op til skafottet. Rundt om nord, vest og syd siderne er rejst gallerier til officerep, einbedsmznd, etc., og i en afstand af 5 fod fra galleri- erne er anbragt stzrke rzlwzrk, hele vejen ruridt om skafottet, for at indhegne en plads til konstablerne. 1 midten af dette maskineri er der anbragt en bevzge-
lig platform i form af en faldlem, 10 fod lang og 8 fod bred, over hvis midte galgen er placeret, der rager ud fra fzngslet overfor Old Bailey. Denne bevzge- lige platform er hzvet G tommer hajere end resten afskafotter, og på den star de domte; den understattes af to jernstxnger, 6 fod lange, der er fastgjort inder
platformens sider; på undersiden afdisse stznger er fastgjort to valser, der l ~ b e r på en glidestang. Denne glidestang lober ogsi på to valser, der er fastgjort i en
rille, som er lavet i en stzrk parallel bjxlke nzr rammens bund. Gennem denne bjzlke og glidestxngerne er Bavee to huller, som de to jernstsenger, der bxrer platformen, kan fdde ned igennem. Når platformen er konstrueret på denne måde, loftes den til sin U d e hojde, og glidestangen vil derved vzre sikkert understnttet, når den er trukket lidt ud. For enden af denne glidestang er an- bragt en ldiescang, hvis håndtag rager op over platformen; de domte står på platformen med rebet fra galgen om halsen, og når signalet gives, sliyder bod- delen stangen p5 plads ved anvendelse af en meget ringe krak på l~ftestangens håndtag, og platformen forsvinder under dem; og ved bevxgelsens hurtighed bliver de ulykkelige befriet for smerte langt hurtigere, end det var tilfzldet i Tybun114~
Man k m l z s e denne beskrivelse s o m e n dadstehoPogisk klassiker på Pinle m e d Dr. LouiS> forslag til guillotinen h a p ti år seneree. Bestraebelsen er d e n samme: gennem mekanisering at gare aflivningen så e f i k t i v og smer-
tefri s o m mulig og samtidig indskyde et mellemled - her et hindtag -
mellem baddel og offer. M e n der er forskPBe, der er tale o m e n teknisk - forbedring a f e n gammel metode, ikke indfarelsen d e n helt n y teknik, og
- hvad der måske er n o k så vzsendigt - det er ikke k u n e n maskines
h n k t i o n , der analyseres. Det ulykkelige, lidende menneske er medtaenkt i
selve argumentationen, doden s o m smerte er set P ojnene og smerten
Faldlemmen blev s o m omtalt indfort i forbindelse m e d e n flpning
d
gdgen fragyburn til e n plads u d e n for faenglet i Newgate. Denne flytning betad samtidig, at d e n tre miles lange procession til Tybmrn blev afskaffet, og det var just meningen m e d hele man~varen. Sammenlignet m e d d e
kontinentaleuropaeiske henirettelsers opbud af magt o g autoritet var det
B 8. århundredes engelske henrettelser - ellen måske snarere henrettelserne
i millionbyen ~ o n d o n - t u m a i l t a g i g foreteelsen, der mest d d t lignede e n
folkefest. S M a n blev d e fremstillet p i Hogarths og andre af samtidens billeder, s å d m blev d e set a f undrende u d z n d i n g e , og sådan blev de h i t i - - - seret a f bekymrede engelske iagttageire.*' Når processionen blev a f s h f f e t , var det derfor fon at gare e n ende p5 d e folkelige orgie& og give henrettel- serne deres vaerdighed og dermed formodede a b h a e k e n d e virkning til- bage, M a n k a n også betragte afskaffelsen a f processionen s o m det fmste s k i d t p i vejen til det, m m har k d d t dadsstrafiFens 'privatisering', dvs. ar: henrettelserne blev fjernet fm det offentlige r u m og herefter fandt sted - -
inden for faengdets mure. Galgens aendrede placering gjorde dog tilsynela-
dende ikke s& i Renrettekernes popularitet, ~vaertimod synes interessen
EN MODERNE D 0 D
århundrede, hvor tilskuertal på 100.000 ikke var udmindelige i London ved m i d t e n a f århundredet. Det interessante i d e n forbindelse er også, at alle samfundslag tilsyneladende var tilskuere til d e engelske henrettelser, og det var desuden langt o p i århundredet a h i n d e l i g t , at szrligt indbudte spiste morgenmad m e d faengselsdirekteiren på henrettelsesdagen, hvoref- ter de begav sig ned i fzngselsgården for at se de deimte gire sig klar til eksekutionen. D e n skik, at m a n betalte penge for at få e n szrlig gunstig
udsigtspost, holdt sig helt frem til 1868, hvor dadsstrdfen blev 'privatise-
ret'.@ Med 'privatiseringen' var der fajet e n d n u e n k o m p o n e n t til dads- straffens modernisering.*'
Det var netop for at have det bedste udsyn ti8 e n a f de Store' offentlige
henrettelser, at Charles Dickens i 1849 sammen rned nogle venner lejede
e n hel etage i et hus for 10 Guineas. D e t drejede sig o m d e n firste henret-
telse af et zgtepar, George Manning og hans kone, der begge var d ~ m é for
mord på deres logerende. Dickens var altså helt åbenlyst k o m m e t for at se nogen da e n voldelig d a d , Bigesom resten aftilskuerne, der bare ikke havde råd til de gode pladser, derfor er hans kommentar til henrettelsen saerlig interessant: "raedslen ved galgen og ved d e n forbrydelse, der feirte de usle forbrydere til den, blegnede ved synet af de forsamlede tilsheres barbari- ske opfarsel, udseende og
pr og".^"
D e t er dette og m d r e lignende udsagn,der danner grundlaget for d e n engelske historiker, V.A.C. Gatrells, ind-
sigtsfulde diskussion
af
'privatiseringens' betydning.Dickens og hans venner ville u6vivPsornt betegne sig selv s o m civilisere- de mennesker. J o h n Stuart Mi11 tog i 1836 begrebet civilisation o p til nermere analyse og påpegede her bl.a., at m e d civilisationens udbredelse "bliver synet af, ja selve tanken o m smerte, holdt mere og mere på afstand a f de Hasser s o m nyder civilisationens goder i fuldeste grad". Takket v z r e "uc8viHingen a f m e h n i s k e anordninger, der ville v e r e utaenkelige undta- gen i e n hijt udviklet civilisation, kan pafarelse a f smerte uddelegeres til dommeren, soldaten, kirurgen, slagteren og badlen". " D e t er i undgåelsen a f ikke bare d e n fiktiske smerte, m e n engver form for frastidende eller ubehagelige tanker, at e n stor del af forfinelsen Re~éår".~' hbejdsdelingen og d e n sociale differentiering i d e moderne samfund havde altså også e n psykologisk side, og når m a n i civilisationens navn dskaEede de ofhentlige henrettelser, var det a f hensyn til d e forfinede tilskueres filelser, ikke af
hensyn til ofrene.52
Under overskriften
A
civilizing moment saetter Gatrell da også et megetstort spargsmålstegn ved 'privatiseringens' humanitet. U n d e r padaments-
debatten k o m medlemmerne rned udtalelser o m , at offentlige henrettelser -
demoraliserende og slet ikke i overensstemmelse m e d tidsånden, og The
hily Selegaph hyldede d e n visdom og humanitet, der nu ville gare e n
ende på denne d s b e l i g e praksis og omsider indfare ofiFent8ig anstzndig- hed. Ingen vil benzgte, at 1868 er et civiliseringens &?blik i engelsk histo- rie, m e n efter GatrelPs opfattelse betyder det P k e , at B 868 også markerede et humant ajeblik.En civiliseringsproces kan omfordele, rense og camouflere disciplinzr og anden vold hiden nsdvendigvis at formindske den. Respekt for forbryderens men- neskelighed var ikke indeholdt i skiftet, og det er kun fordi folk altid har haft
behov for at tro noget andet, at ordene 'humanitet' og 'civilisation' stadig op-
trzder side om side i fortaellingen om fremsluidnt. Inde i faengslerne vedblev mordere de naeste hundrede år at blive h a l t i reb, der enten var for lange eller for korte, de dade mere forfaerdeligt i det skjulte end offentligt, underlagt iskol- de procedurer uden f~lkemaen~dens opbakning.53
I denne argumentation er der e n god del af både Elias5* og Foucault, m e n
i det falgende afsnit er det Freud, der er inspirationskcalden. GatrePls argu-
mentation er trefaset: I d e n tiltagende victorianske konsensus omkring
opretholdelsen a f dadsstrdfen for mord, var der e n bevidst afstandtagen fra Sympati'. Samtidig var der knyttet angst, skam og skrupler (squeamish- ness) til d e n måde, hvorgå mange velopdragne victorianere stadig m e d forlegenhed betragtede hzngning. Derfor var der et v o h e n d e mishag overfor d e n sardoniske folkemaengde omkring skafottet, fordi d e n p% det mest utålelige afspejlede, hvad loven gjorde ved folk, og hvad det vair, agt- vmrdige mennesker sanktionerede. @nsket o m at udelukke folkemmng- d e n fra ceremonien var s i &gjort d e n mest mingende grund til d e oKent-
Bi- henrettelsers dskaffelse. Trods retorikken h a n d e d e det overhovedet
ikke o m 'h ~ m a n á t e t ' . ~ ~ Alle d e fcaPeBser af angst og skam, de foruroligende fantasier og d e n primitive nysgerrighed, s o m det civiliserede victorianske
menneske måtte fortrznge, blev projiceret over på folkemzngden, s o m
det så tydeligt fremgik hos Dickens. V e d at afskaffe den, k u n n e m a n ogsal slippe af m e d d e m s 6 Dette kan imidlertid også udtrykkes pal e n anden m i d e : D a d e n var blevet tabu, d e n offentlige henrettelse var blevet porno- grafi.
1. Philippe hiks, Westeirz Attitudes toward Death fiom the Middle Ages to the Present,
Baltimore 1974; Essais sur I'histoire de h mort en Occident du Moyen Age d: nor jours,
Paris 1975 og L'homme devant la mort, Paris 1977. Michel Vovelle, P& baroque et décristianisation en Provence au W I I I e sikh. Les attitudes devant la mort d'aprks les clauses des testaments, Paris 1973; Mourir autrefoi~. Attitz~cles collectives devant la mo7.t awcXVTIe etXG7IIe sie'cles, Paris 1974 og La mort en occident de 1300 d: nosjours, Paris 1983.
2. Under 'rledselsherredommet' blev der henrettet ca 14.000 mennesker.
3 Jeg har i Dedfstraffens kulturhistorie. Ritualer og metoder 1600-2000, Ibbenhavn 200 1, behandlet udviklingen i henrettelsesmetoderne i et webersk rationaliserings- og bureaukrariserin~perspektiv og ud fra en overordnet slekulariseringsbe~ragrniiig. Den her valgte vinkel er en anden, men gentagelser i eksempler såvel som argumentation vil ikke liunne undgås.
4. Encounter 1955:4, s. 49-52. Ti år senere fulgte Gorer artiklen op med bogen, Deatb, Griefand Mourning in Contempomry Britain, London 1965, hvor han underkastede lconsekvensenle af sorgens afiitualisering en nzrmere analyse.
5 I Frankrig spillede Edgar Morin, L'Homme et L mort A n s I'histoire, a Paris 195 1 også en central rolle. For en introduktion til den omfattende sociologiske litteratur se Michael Hviid Jacobsen, Dedens Mosaik - en sociologi om det unavnelige, Kobenhavn 200 1. 6. Dmdens historie i vesten. Fra middelalderen til nutiden, Aarhus 1986, s. 57. Bogen er en
dansli oversattelse af IEstern Attitudes toward Death ?om the Middle Ages to the Present
og andre artikler afhiks. h i e s er ofte blevet kritiseret for sin intuistiske og impressio- nistiske tilgang, alligevel tager langt de fleste forfattere udgangspunkt i hans under- s~gelser.
7. h i e s 1986, s. 43. Ariks' fremhavelser. 8. Ariks 1986, s. 45.
9. Vovelle 1973. Citatet fra h i k s 1986, s. 47. Vovelle tolkede dette som tegn på en szkularisering, mens Ariks tilskrev det andrede relationer i familien.
10. John Mcl\/lanners, "Death and the French Mistorians", i Joachim Whaley (ed.), Mir- rors ofMortalig. Studies in the Social History of Death, London 198 1 , s. 1 0 6 1 07. Se også John McManners, Death and the Enlightenment, Oxford 198 1.
I l . Whaley, s 6. For en bred introduktion til dette emne se Johan Fjord Jensen, Vestfir paradis. Begravelsespladsernes natur, Mabenhavn 2002.
12. Den danske overslettelse ved Andreas Christian Alstrup blev allerede i samtiden hårdt liritiseret, men forst 1x1 mere end to hundrede år senere foreligger en ny overslettelse
ved Sven Helles, Cesare Beccaria. Om forbrydelse og straf & Wltaires Kommentar, K0- benhavn 1998. Sven Helles har desuden forsynet bogen med en omhyggelig re- degarelse for den forviklede teksthistorie og en glimrende introdulition til både tiden og manden.
13. Jvf. Floto, kap. 2 og 3. O m det moderne fzngsels fremkomst se endvidere Peter Scharff Smith, "'For fangens elementaire moralske opdragelse'. Rationalitet, religion
og modernitet set i Pyset af der moderne faengselsvasens (Dansk) Histo- risk Edsrkrif? 2001 :3, s. 345-332.
14. Floto, kap. 3.
15. Nister Kershaw, A History ofthe Guillotine, London 1958, s. 12-14 og Daniel Arasse,
Die Guillotine. Die Macht der Maschine und d a Schauspiel der Gerechtigkeit, Reinbek bei Mamburg 1988, s. 19-20, min kursiv. - ".. Le criminel sera décapité; il le sera par I'effet d'une simple mécanique". Guillotin fremlagde forslaget forste gang allerede i oktober 1789. D0dsstraens afskaffelse var rent faktisk indeholdt i det forslag til ny straffelov, som blev fremlag i nationdforsamlingen i maj B791 og kom til at danne grundag for Code Pe'nal, men den kritiske politiske situation gjorde det umulig at samle flertal for andet end en vaesentlig reduktion af ddsstraffens anvendelse. George Armstrong Kelly, MortalPolitics in Eighteenth Century France, Waterloo 1386, s. 1 9 4
199.
16. Icershaw, s. 15. 17. Kershaw, s. 15-16. 18. Arasse, s. 23.
19. Dette er en grundlaeggende tanke i Floto, DmdsstraffensKulturhistorie. Ved de moderne amerikanske hherettelser, hvor man anvender den &delige indsprojcning, er ansvars- fralaeggelsen fort ud i sin yderste konsekvens. Det indsprojtningsmodul, der fremforer !giften, betjenes af to boder, der begge samtidig trykker på hver sin lmap, hvorefter en computer afgor hvem af de to, der aktiverer processen. Valget slettes derefter automa- tisk fra computerens huliommelse. Ansvaret kan ikke placeres. Floto, s. 178. 20. Den pludselige og uventede d0d var i det tidigmoderne Europa en 'dårlig do&, i
modsztning til den 'gode do&, der gav mulighed for at slutte fred med sig selv, sin Gud og sin naeste. Richard Evans, Ritualr ofRetribution. CapitalPunishment in Germa- ny, 1600-1787, Oxford 1996, s. 86.
21. Arasse, s. 50. Min fremhaevelse. Det er netop denne spznding mellem guillotinens rationelle teknik og henrettelsens blodige karakter, der har faet Daniel Arasse til at beregne maskinen som "pe~vers" (1 0).
22. Arasse, s. 51. 23. Arasse, s. 37. 24. Arasse, s. 41. 25. Kelly, s. 194-199. 26. Kershaw, s. 18.
27. Arasse aftrykker hele brevet s. 21 5-216, se også Kershaw, s. 34-36. Mine udeladelser. Det blev sendt til juseirsministeren i marts 1732 som svar på en foresporgsel. 28. Det er ofte fiemhmet, at de score massehenrettelser under revolutionen kun kunne
gennemfores, fordi man nu havde guillotinen til rådighed. Det er i virkeligheden sam- me argumentation omkring sammenhaengen mellem modernitet og masseudryddelse som Zygmunt Baumaris overvejelser i Modernitet og Holocaust, Icabenhavn 1994. 29. I Frankrig knaelede offeret med bagbundne haender og bind for ojnene, hvad der na-
turligvis krzvede en god portion selvbeherslielse for at holde kroppen i ro, og stor håndvaerk~maessi~ kunnen hos boden, der farte svaerdet sidelzns. Man kunne have
valg den danske model med huggeblok, akse og hovedet anbragt mellem to bajler, og rent faktisk var Dr. Louis opmarksom på denne mulighed. Jvf. nedenfor.
30. Arasse afr~ykker hele dokumentet s. 216-218. Min fremhazvelse. Guillotin blev også spurgt, men anskede ikke at medvirke.
3 1. I sin endelige forin blev skzret shåt.
32. Faldmksen var en gammel opfindelse, der stammede fra det 16. århundrede eller tidli- gere. Forgzngere var bl.a. den italienske mannaia, den skotske Maiden og the Halij2x Gibbet i England, der var udformet efter tilsvarende principper og i visse tilfzlde var blevet benyttet ved adelige henrettelser. Men i sin teknologisk og zsterisk fuldkomne form er guillotinen en fransk opfindelse. JvE. Kershaw, s 19-28.
33. På fransk "patient".
34. Kershaw anvender i sin overszttelse betegnelsen "victim", men Louis har utvivlsomt igen brugt "patient".
35. Kershaw, s. 37-39. 36. ICershaw, s. 3 9 4 3 .
37. Kershaw, s. 46. Iflg. Kershaw eksisterer der forskellige beretninger, og der hersker en del usikkerhed om, hvordan det egentlig foregik, og hvem der var til stede.
38. Kershaw, s. 52-63. 39. Arasse, s. 17. 40. Arasse, s. 36. 41. Udtrykket er Arasse's.
42. Ovenstående diskussion er baseret på Arasse's analyse s. 52-57, se også Kershaw, s. 80- 89.
43. Arasse, s. 57-59. Spekulationerne stoppede dog aldrig helt. Daniel Gerould, Guillati- ne. Its LegendandLore, New York 1992, s. 54 omtaler en rzkke franske eksperimenter med afhuggede hoveder frem til 1905, mens Ole Schierbeck, D0dsstraffe og henrettel- ser, Kabenhavn 1981, s. 132-137 har elrsempler på forsag så sent som i 1956. 44. Genopt~ykt i Oeuresphilosophiques de Cabanis, I I , Paris 1956, s. 492-504.
45. V.A.C. Gatrell, The Hanging Tree. Execution and the Engli& People 177&1868, Ox- ford 1996, s. 5 1-52.
46. Gatrell, s 52-53. Hvor effelctiv den nye metode var i praksis, kan også disliureres. I Iabet af de nzste hundrede år var der i hvert fald talrige eksempler på, at dadsdamre enten fik for kort reb, så de blev langsomt kvalt, eller for langt, så de blev halshugget. Tilbagevendende kritik afdisse forhold farte i 1886 til nedsazttelse d e n kommission, der fandt frem til nye retningslinier, der var gzldende frem til dadsstraffens afskaffelse i 1965. Royal Cornmisszon on CapitalPunishment 1949-53. Report, London 1953, s.
247-250. 47. Floto. s. 4 0 4 2 . 48. Gatrell, s. 63-65.
49. Pennsylvania var den farste stat, der gennemfarte en 'privatisering' af henrettelserne, det skete allerede i 1834. Et tiår senere var de offentlige henrettelser afskaffet i hele New England og de midtatlantiske stater. J sydstaterne fandr den sidste offentlige henrettelse formodentlig sted i 1936. I Frankrig blev de offentlige henrettelser afskaf-
fet i 1339, d0dsstraEen selv dog f0rst i 198 1. Danmark afskaffede dndsstraffen og dermed også den offentlige henrettelse i 1930, den havde da ikke vzret anvendt siden 1892. Dodsstraffen blev dog genindfcirt i en periode efter 2. verdenskrig. Jvf. Floto, kap. 3.
50. Gieeret i Gatrell, s. 605.
5 1. Gatrell, s. 595. GatrelP citerer fra "Civilization" (1836) i Robson (red), CoLLected Worh, s xviii. Essays onpolitics and society, Toronto 1977, s. 130-131.
52. Det sidste er naturligvis også Foucaults argument, jvf. Michel Foucault, Overv&ing ogstra$ Oslo 1994, s. 85.
53. Gatrell, s. 559-530.
54. Norbert Elias, The Civilizing Process, Oxford 1996. 55. Gatrell, s. 590-591.
