SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Inga Flotas

De

seneste &-s d a s k e Estonogafiske

debat*

Det sidste ti-Ar har i de fleste vestlige lande betydet en voldsom opblussen af interessen for historievidenskabens historie

-

siledes også i Danmark. Jeg s k d ikke i denne forbindelse komme narmere ind p& de mulige Arsager til denne udvikling, men derimod forswge at beskrive og analysere de forskellige tendenser og retninger inden for dansk historiografi.

I Danmark var der indtili begyndelsen af 1970-erne ingen egentlig historiografisk tradition, men emnet var naturligvis ikke uopdyrket. Her mA sdedes navnes Jobs. Steenstrups og EBPen Jsrgensens klassiske arbejder, samt Knud Fabricius9 og C. 0. Bntlggild-Andersens omfangsrige artikler i anledning af His- torisk Tidsskrifts 180 års j u b i l ~ u m i 1939 og endelig Lorenz k r u p s bog om A. D. Jargensen fra 1965. Desuden an2 man fremhaeve Povl Bagges undervisning i emner hentet fra den internationale historiografiske forskning. Men selv om historiografien

-

bAde dansk og international

-

var en obligatorisk disciplin ved skoleembedseksamen er det nok ikke helt forkert at p&stå, at emnet betrag- tedes med en vis skepsis inden for faget. En "hjalpedisciplin9 maiske, men ikke "rigtig" historie. P I ~ b e t af 78-erne er billedet imidlertid ganske vendt: det er i dag nzsten umuligt at ibne et fagligt tidsskrift uden

at

made mindst een artikel i genren.'

Skal man finde en fzllesn~vner for debatten m i det nok vzre:

Trditionsopg~r eller måske snarere bradilisn~kcritik~ der er siiledes tale om bevidste f o r s ~ g på at indkredse v~sentlige elementer i den danske historieviden- skabelige tradition med det formål at underkaste den en kritisk revision. Der er naturligvis stor forskel på hvor positivt henholdsvis negativt de enkelte forfattere ser på traditionen, men selv med hensyn til de mest positive m& man nok sige,

*Nedensthende er med undtagelse af en enkelt paragraf identisk med et foredrag holdt ved det nor- diske historikermade i Jyvaskyla, august 1981.

-

Under den efterf~lgende dislcussion blev der pa- peget, at det maske ikke er ganske rimeligt at tale om een dansk historikertradition, men om to, m&- ske flere: Johs. Steenstrup og hans betydning star her i centrum. Jeg kan kun erklzre mig enig i de anfarte synspunkter, men mh samtidig påpege, at mit foredrag handler om debatten og de elementer der er fremhævet i den, ikke om "virkeligheden".

(2)

244 Inga Floto

at også de generelt opviser en vis dislsince til traditionen. De fleste fder vel på en eller anden måde at de befinder sig i en opbrudstid og tager saledes bestik af traditionen enten for at forkaste den eller for

at

bringe det videre, der kan b=ree2

"Det historiografiske gennembrud9' er imidlertid også en del af af et generelt videnskabsteoretisk nybrud, en stmrre metodisk og erkendelsesteoretisk bevidsthed hos fagets udavere. Dette har i debatten givet sig udslag på to måder: Dels har Thomas Kuhn9s paradigmeteori inspireret en rzkke forskere til at forsmge at "oversaette9' hans begrebsapparat så det kan anvendes pal historievidenskaben, og dermed medvirke til den indkredsning og analyse af traditionen, der som omtalt har vzeret et af hovedformallene i diskussionen. Dels har en r ~ k k e historikere

-

ud fra meget forskellige erkendePsesteoretiske grundholdninger

-

indledt "et opgar med den klassiske metodel~re". De to forskdlige ind- faldsvinkler haenger imidlertid n ~ j e sammen, idet denne såkaldte "klassiske metodel~re", det vi8 sige den empiriske, kildekritisk fokuserede videnskapsop- fattelse er et af de centrale elementer i det danske historie paradigme, således som det opfattes i dage3

Når paradigmetanken en overgang foreltom s5 mange danske historikere s& tiltraekkende var det utvivlsomt, fordi den danske historiske tradition

-

ihvert fald for en overfladisk betragtning

-

h a et enhedspraeg. Milieuet var, indtil 60-ernes slutning meget lille og alle havde gennemgået den samme kildekritiske skoling med I&. ErsBev9s Historisk Teknik som et vaesentligt element. Der var således basis for at opfatte det danske historikermilieu som et videnskabeligt samfund

i

Kerhn9s forstand.

Thomas Kuhn9s paradigmeteori var endvidere et opgar med den kumuPative videnskabsopfattelse således som den f.eks. kom hil udtryk i Danmark med

BH-

len Jmrgensens arbejder. Den betrsid dermed også et brud med hele udviklings- tanken, og kunne derfor gribes af en r ~ k k e historikere den

-

måske farst og fremmest af fageksterne &sager

-

feilte de stod i en brudsituation, et bevidst- hedsskred. Samtidig 1å der i Kuhns approach en strukturalistisk tilgang som faldt sammen med en rzkke andre tendenser i faget. Her var en ny måde at opfatte faget på, som tiltalte mange.

Dermed harer enigheden imidlertid op: Kuhns bog er vanskeligt tilgaengelig og mange fortolkninger er mulige. De forskellige 990vers~ttelses99

-

forsag er derfor ogsA faldet meget forskelligt ud, alt efter hvilke elementer i forsknings- og '9produktions99

-

processen man har tillagt mest vaegt. Skal man imidlertid sammenfatte bestr~belserne må det nok blive ad to baner: For det f ~ r s t e et f o r s ~ g p& at fastlaegge traditionens Indhold hvor metodeBndB~ggeane og de para- digmatiske bidrag gås op i en bajere enhed, og for det andet et forsag på en periodisering af traditionen, hvor disse to indfddsvinkler selvfmcarlgelig i mange tilfaelde er sammenfaldende. Hånd i hainad med disse mere eller mindre eksisten- tialistiske bestraebelser g&r iimdertid også et over tid

-

mere og mere bevidst forserg på en begrebsligg~relse af selve den historiografiske forskningspro- ces, et forserg p& at etablere historiografien som en selvst~ndig historisk disci-

(3)

De seneste års danske historiografiske debat 247 plin med egne

-

klart definerede

-

normer o g metoder. Den tiltrzb9tning histo- riografien synes at @ve p& fagets yngre deltagere skyldes m å s k e blandt andet denne udvikling: m a n oplever det fassinerende i at b e f i n d e sig p& forsknii~gs- fronten, hvor nye metoder og teorier genereres.

Jeg skal. i det folgende beskaeftige mig m e d dissc tre elementer: traditionens indhold, traditionens periodisering, o g udviklingen a f e n historiografislc m e t o - d e , idet jeg dog samtidig må understrege, at d e n her foretagne adskillelse er analytisk, medens d e n i k k e altid i praksis g e n f ndes i d e forskellige forfattere's arbejder.

O p g ~ r e t med traditionen har

-

groft skitseret

-

på mange punkter koncen- treret sig o m Kr. Erslev. H a n ses a f e n raeklte forfattere s o m grundlaeggeren a f hvad m a n har kaldt det kildekritiske paradigme, o g s i betegnet B 880

-

paradig- m e t , hvis fundamentale problemer ses at vaere e n ensidig fokusering p i det

em-

piriske element

-

og dermed også e n understregning a f Itildekritikken

-

i d e n historiske forskningsproces. Denne holdning ses s o m et naturvidenskabeligt in- spireret opgnr med e n tidligere holistisk v i d e n s k a b s o p f a t t e k , og d e n anskues desuden o f t e s o m e n de8 a f e n generel professionaBiseringsproces.

Der ligger P denne kritik a f e n BtendsgerningsfiksePet, atomistisk kildekritik, a f nogle karakteriseret s o m "kendsgerningspositivisme", ogsti helt Itlart e n frustration over denne holdnings resultater: nemlig d e n problematiske plads synthesen Eir i denne videnskabsopfattelse. Hvis der Itun er teorier f o r , hvordan m a n adskiller, m e n i k k e for hvordan m a n samler det overleverede materiale, J a s i k a n m a n heller i k k e

-

inden for denne videnskabelige tradition, dette para- digme

-

legitimere e n synthese. I f d g e e n raekke a f debattens deltagere må m a n saledes sige, at d e n Erslevske tradition

-

s o m ses fortsmtte til vore dage

-

har et syntheseproblem, hvilket igen impllcerer et objektivitetsprobh, idet forskningsprocessen adskilles i e n formodet objektiv kildekritisk/analytisk fase og e n formodet subjektiv synthese-fase.

Det er Itlarl at dette opgar

-

i Danmark

-

bl.a. h z n g e r s a m m e n m e d et de- finitivt gennembrud o g et

-

set i internkbtional s a m m e n h z n g

-

noget sent gen- nembrud for e n marxistisk historieopfattelse, der

jo

netop tilbyder e n objektiv videnskabelig synthese. Et problem, der måste n o k var latent, m e n ud fra e n re- lativistisk betragtning k u n n e overleves, blev således akcentneret Icraftigt. Hvor- d a n m a n end m a t t e stille sig til d e n standende debat, må m a n n o k sige, at teori- dannelsen n u har faet e n central placering P historikernes overvejelser.

Sagt på era anden m a d e : Hvis d e n hidtil eneste paradigmatisk akceptablie di- skurs har v z r e t d e n Itildekritiske, er det n u andre dimensioner a f faget, der pa- kalder sig interessen. Hermed en o g s i sagt, at debatten har medfore

-

i det mindste

-

e n problematisering a f traditionen.

P i d e n anden side er traditionen

i

sig selv i k k e nogen eentydig storrelse, hvad der netop m e d al @nskePig tydelighed fremgir a f periodiseringsdebatten, d v s . d e n diskussion der handler o m hvordan paradigmet "ser u d S 9 . Nogle, s o m f.eks. d e n såkaldte Odense-gruppe, vil h z v d e , at der siden 1880-erne har eksis- teret een kildekritisk jammerdal, grundlagt a f

I&.

Erslev: e n jammerdal der ik-

(4)

248 Inga Roto

ke på noget tidspunkt har set sig 1 stand til at legitimere historiens eksistensbe- rettigelse. Mens andre vil mene, at et naturvidenskabeligt videnskabsideal nok vinder indpas

-

også i historien

-

på dette tidspunkt, men at samtidig en rzkke andre faktorer, både af teknisk/vPdenskabe1ig og ideologisk art spiler ind i den måde de enkelte historikere skriver historie p i , siledes

at

det ikke er muligt ah tegne et slet så entydigt billede af den danske tradition. Det billede der fremstår, afhzenger imidlertid i den sidste ende af om man P~gger vazgten på videnskabsopfatte1sen eller p& ideologien. Om man det sidste får man et ganske andet, og ikke nEr sal jammerligt billede, som hvis man fokuserer alene på kil- dekritikke~i.~

Ideologi er i den moderne debat et på een gang belastet og betydningsladet ord, her er det brugt som en samlebetegnelse for den måde det enkelte menne- ske strukturerer sin tPlvzerePse på, og det vil for en historiker sige bdde hans dag- ligliv og hans fag, hvis genstand netop er menneskelivet. Man kan af analytiske årsager vaelge en opslitning i livs- og historiesyn, eller P virkeligheds- og historiesyn, men humanistens/historikerens fundamentale grundvilkår er vel netop, al hans virkelighedsopfatteIse betinger hans historiesyn og omvendt

-

i hvert fald langt hen ad vejen! Man kan også sige at ideologien er det videnskabseksterm element i historikerens strukturering af fortiden. Denne helt klare sammea- haeng mellem forskerens omverdensop8evelse9 hans virkelighedsopfatte1se og hans faglige selvforståe8se er vel netop blevet markant i Byset af det sidste tiha-s skarpe politiske konfrontationer, ogs6 1 universitetsverdenm.

Skal man således vurdere og forstå en historikers arbejde er det ikke nok al fokusere på forfatterens kildeeidnyttePse og kildetolkninger, fordi valg og vur- dering jo netop er underlagt overordnede kriterier

i

forfatterpersonBighedenP kriterier der igen som regel vi1 vise sig oplagt tidsafiaengige. Det

MP

sige at man ud fra en ideologisk fikseret historiografisk tolkningsmodel fhr en langt mere nuanceret periodisering af traditionen, en periodisering der til en vis grad Pimnger sammen med brede ideologiske tendenser i hele det omgivende samfund.

Den mest hPstoriograbsk/metodisk bevidste periodisering sager imidlertid at kombinere indsigten i savel forskerens videnskabsopfattelse som hans ideologi, med en klart defineret opfattelse af paradigmebegrebet og dets forskellge kom- ponenter, hvilket igen fsrerr til en anden form for periodisering, d e ~ e n e r e l t nok m i siges at afgsres på videnskabsinterne p r ~ m i s s e r *

Dette sidste kan synes som den rene skolastik, hvad det imidlertid ikke er, det er derimod et forsag på at operationalisere pmadigmebegrebet og gsre det frugtbart i den historiografiske undersragelseproces. Bh f o r s ~ g p& at udkrystalli- sere de elementer i historikerens arbejdsproces og produktion der tilsammen ka- rakteriserer hans virksomhed, og således etablere en egentlig Piiskorlografisk metode. Således som det for eks. er f o r s ~ g t af Jens Henrik Tieanrothe5

Der har i Danmark som i andre lande vmret stor uenighed om paradigmebeg- sebets anvendelighed og der er

-

som Jeg tolker det

-

nu en tendens mod en stadig stmre skepsis. På den anden side er det klart, at paradigmediskussisnen

(5)

De seneste hrs danske historiografiske debat 249

har spillet en vaesentlig rolle B den historiografiske bevidstg~relsesproces, der har kendetegnet periodenaO6

En vzsentlig ingrediens i en paradigmatisk orienteret historiografisk analyse m i vzre en strukturel analyse af ikke blot et enkelt forfatterskab, men af

-

ideelt - hele traditionen. Paradoksalt nok er den eneste egentlige strukturelle analyse i denne form E. kadewig Petersens banebrydende behandling af Erik Arup og hans naermeste elevers forfatterskaber. Paradoksalt fordi E. E. P. P virkeligheden stiller sig skeptisk overfor det Kuhnske paradigmebegreb, men til gengzld behersker den strukturelle analyseform.'

Det karakteristiske for sivel den danske metodedebat, som den danske para- digmedebat har i ovrigt vaeret en fokusering p& de analyserede historikeres selv- forståelse

-

dette gzlder også til dels Ladewigs arbejde - og sdvforstielsen er J o ikke n~dvendigvis identisk med ens faktiskepraksis som historiker. Der ligger således her en aben slagmark for kommende historiografer der tar g i i gang med brede Baesninger af et eller flere forfatterskaber.

Udover Kr. Erslev har også Erik k u p stået i centrum af debatten, sikkert af flere grunde. Erik Parup er i dansk historieskrivning en koiatroversiel person. Som omtalt har debatten bl.a. fokuseret p i Kr. Erslev og de formodede syntheseproblemer hm gav videre til efterkommerne. Erslevs efterf~lger som profes- sor var imidlertid Brik Arup, den mest renlivede synthetiker af alle dette i r - hundredes danske historikere, men ganske vist og$& en synthetiker p i sine helt egne pratmisser, przmisser som det kunne vzre s v ~ r t for andre at acceptere.$ Det er derfor maske ikke sA underligt at ogsi k u p s forfatterskab har vzret genstand for intensiv debat og analyse. Mere b e m ~ r k e l s e v ~ r d i g t er det imidlertid, at netop denne debat har vEret karakteriseret ved en hoj grad af historlografisk/metodisk bevidsthed, om end også her k u p s sePvforst8eIse i hoj grad har influeret p i debatt~rerne. Det synes at indicere af der i forfatter- skabet eller rettere specielt Danmarkshistorien ligger s& store udfordringer til traditionen, at de zegger både dennes angribere og forsvarere til overvejeilser af mere grundlaeggende natur.

Det mal imidlertid konstateres, at der generelt er grmde i den danske historiografi. Flere og flere studerende vaelger historiografiske emner for deres specia- leskrivning og en historiografisk ~velsesraekke er altid sikker på interesserede og engagerede deltagere. Om denne interesse vidner ogsi en nylig udkommet publikation fra Dansk Historiografisk Projektgruppe. Projektgruppen var oprindelig et initiativ af Historisk Tidsskrifts redaktarer, der arrangerede et tre- dages symposium i efter&ret B980 hvis resultater nu er publicerede. Rapporterne viser det brede spektrum af interesser hos deltagerne, strzkkende over det sidste par hundrede i r i dansk historieskrivning omend med et naesten traumatisk knudepunkt omkring Bh-. Erslev/Erik &up og i det hele taget den radikale historieskrivning

Og det er netop denne radikale historieskrivning der ogs& er genstand for det seneste bidrag til debatten, nemlig Jens Chr. Manniches "Den radikale historikertradition", der udkom i foraret 1981. Man kan egentlig opfatte denne

(6)

fremstilling som en art status over hele den foregiende diskussion, samtidigt er bogen imidlertid ogsa en metodisk/teoretisk meget bevidst historiografisk analyse. Og man kan således maske betegne Manniches bog som et eksempel på historiografi som en historisk/videnskabe%ig genre i sin egen ret.lo

Manniche diskuterer i sin bog paradigme-begrebet, men vaelger i sin fremstilling det mere uforpligtende ord "traditionen", hvis indhold imidlertid udfyldes af begreber hentet fra den tidligere beskrevne debat (incl. den svenske, Iszr Sven-Eric Liedman). Disse begreber bliver for ham videnskabsteori og ideologi, refererende ti1 henholdsvis den videnskabs-interne og den videnskabs eksterne referenceramme for historikerens arbejde. Dette betyder at han i sin analyse b e s t r ~ b e r sig på at se historievidenskaben i dens politisk/sociale s a m m e n h ~ n g , ja, i nogle tilfaalde endog definere dens udvikling i relation tiB. eksplicitte politiske sammenhznge i det danske samfund.

Manniches undersogelsesgenstand er for så vidt helt klart defineret i debatten: nemlig den historieopfattelse, der etableres P og med det kildekritiske gennembrud i B880erne. Det vil sige generationen omkring Kr. Esslev og I. A. Fri- dericia, altså just den generation, der har stiet i centrum for hele den foregåen- de debat* Manniches pointe ligger imidlertid i, al han netop ikke taler om det kildekritislte gennembrud, men om den radikale tradition, det vil sige han l ~ g g e r trykket ikke videnskabsinterral, men ekdernt: ikke p& videnskabsopfat- telsen, men på ideologien, det vi1 sige på sammenhôengen mellem videnskabs- manden og verden omkring ham.

Jeg skaj senere komme tilbage til, hvad dette betyder for hans fortolkning af traditionen, men her beskrive hans metode i grove traek: hvis det

-

i hvert fald for en del af den tidligere beskrevne debat

-

var et problem, at man har kon- centreret sig om de analyserede forfatteres teoretiske selvforståelse, m i det nok siges, at Manniche ikke bare unders~ger denne, men ogsfi pmksis.

Selv om bogen hedder "Den radikale historikertradition' er hovedpersonen imidlertid Kr. Erslev, "de andre" er udenoms vzrker. Til g e n g ~ l d analyseres kele Brslevs forfatterskab til bunds. Det vil sige ikke bare de teoretiske skrifter, men simpelthen alt hvad han har skrevet: de kritiske afkandlinger, såveQ som de forskellige synthesepraegede vzerker af mere eller mindre omfattende karakter. Erslev var jo ikke blot en produktiv, men ogsi en mangesidig historiker. Det vil sige at det billede af Erslev som Manniche tegner bliver funderet p6 et bredere og måske mere realistisk grundlag end i den hidtidige debat, og derfor bliver det også mere positivt.

Således som debatten har formet sig, har dens kritiske braendpunkkr som omtalt vaeret kildekritik, objehivitet, synthese; siledes at forstå at kildekritikken opfattes som det dominerende og legitimerende, objektiviteten og synthesen som problemerne i traditionens selvforståelse. Manniche griber sagen an p& en anden led, maske fordi hans tilgang er mindre eksistentiel, mere kistoriogra- fisk/metodisk.

Hvis man således canalyserer ErsPevs sarniede forfatterskab, og ikke bare de metodisk/teoretisBte skrifter vil man Ifolge Manniche se, at EssPev ikke havde

(7)

De seneste krs danske historiografiske debat 25 1 noget syntheseproblem, at ideologi og videnskabsopfattelse for ham var to sider af samme sag, at sand videnskabelig metode var identisk med radikal pditik. Således som det f.eks. også er påvist af Carsten Staur med hensyn til P. Munch's forfatterskab. Der var for Erslev og hans samtidige ikke noget ekspli- cit objektivitetsproblem - selvom det lurede i vandskorpen. Det begynder f ~ r s t i nzste generation, og i virkeligheden er det f ~ r s t 3. og 4. generation, der for al- vor far problemerne ind på Bivet."

Den forklaringsmodel Manniche anlzgger på dennae udvikling er overvejende ideologisk, og reprzseaiterer altså hans forsog p5 en sammenkobling af viden- skabsinteane og videnskabseksterne faktorer: Den f ~ r s t e

-

og tildels den anden

-

generation af de radikale historikere var "i pagt med tiden", repraesenterede de progressive tendenser i udviklingen. De "legitimerede..

.

den @konorniske og politiske udvikling, samtidig med at (de) havde et kritisk potentiale overfor den overleverede konservatisme, der stad udviklingen imod". Da traditionen brad igennem havde den ingen syntheseproblemer. Manniche skriver s8ledes: "da den radikale ideologi befandt sig i en politisk kampsituation, var der behov for også historisk Pegitimering, der hast og fremmest

-

men ikke udelukkende - kunne findes i storre teorier om historien og om samfundsm~ssige sammenhzenge, altså syntheser. Med tiden tyndededette legitimeringsbehov ud, i takt med den socialliberale ideologis politiske sejre, som vel kulminerede med den socialdemokratiske - radikale regering i %936)eane".

Manniches argtameneation er altså den, at Erslev-generationen, den f ~ r s t e radikale generation, er progressiv i den forstand, at det er den, der politisk/ideologisk og videnskabeligt bzrer fremtiden i sig. Det er farst, da den ikke B~ngere er bzrende af de progressive tendenser i tiden, at dens legitimeringsproblena kommer hil syne. Baltsa: Så lznge den radikale ideologi politisk er i offensiven er den også videnskabeligt uangribelig

-

eller i det mindste uproblematisk for dens udmere.

Man kan sige, at med Manniches tilgang er den radikale tradition rehabllite- ret: gennem en intens og forstAende tekstanalyse P bedste Iiermeneutiske tradition er Erslevs arbejder analyseret og fortolket, de er samtidig placeret i en tidsmaessig videnskabelig og frem for alt politisk sammenhaeng, og de fortolkes

positivt i denne sammenharng. De problemer vi har med traditionen er altså vo- res, ikke dens. Diskrepansen mellem vidensPcabsopfatteBse og ideslogi begynder i 1930erne, ikke i 1888erne.

Jeg tror? der er meget rigtigt i Manniches fortolkning, men jeg mener samtidig hans forklaringsmodel rummer forskellige problemer. Og det er i f ~ r s t e raekke problemer af ideologisk karakter. Manniche har i sin analyse gjort et prisvzrdigt forstag på at koble videnskabsekserne og-interne faktorer i sit historiografiske forklaringsm~nster. Spargsmilet er imidlertid, om han ikke har ligget under for traditionens egen forklaringsmodel:

Den radikale synthese opererer med ideer om udviklingsb~rende elementer, der f ~ r e r fremskridtet frem, og siden erstattes af nye elementer i pagt med fremskridtet, og det forekommer mig, at ntajagtig den samme radviklingstanke

(8)

og udviklingsmekanisme genfindes i Manniches analyse. En model der imidlertid også kan have sine radder i en marxistisk inspireret holdning, hvor "prog- ressiviteten" tildeles vekslende samfundslag i en historisk fremadskridende pro- ces. Man må sailedes konkludere, at selv om Manniches arbejde åbner for og in- korporerer en rakke af de nyeste tendenser i historiografien, baerer det også en lang r ~ k k e af fagets problemer videre.I2

Jeg tror en del af problemerne ved Manniches analyse ligger i hans eendimen- sionale traditionsbegreb, der udelukkende koncentrerer sig om de intellektuelle aspekter af historikerens virksomhed. Et af de fortjenstfulde traek ved Kuhns arbejde er imidlertid hans påvisning af det sociologiske aspekt af en videnskabs- mands virke, hans funktion i et videnskabeligt samfund med egne normer og udvikBingsm@nstre. Ved i s i hraj grad at fokucere på videnskabsmandens delag- tighed P det politiske samfund underspilles de bredere videnskabsinterne sociologiske problemer. Jeg taenker naturligvis på professionaliseringen af faget og den betydning denne fik både for fagets form og for pragningen af fagets u d ~ v e r e . ' ~

Kildekritikken således som den blev konstitueret på Erslevs seminarer havde i etableriaigsfasen en vaesentlig funktion som fagets professionelPe legitimering overfor omverdenen, ligesom den naturligvis ogsa havde en Pndskolings-og ind- slusningsfunktion overfor fagets kommende udmere. Man må imidlertid ikke glemme at pprfessionaIiseringeni i sig selv må have haft en indflydelse på rekrut- teringen af historikere. Historie bliver som andre videnskaber på samme tid et fag man kan Izre, det bliver en levevej, man tager en embedseksamen. Dermed tiltrzkkes også en ny mennesketype af faget: Den samvitighedsfeaPde embeds- mand in spe, hvis politiske engagement kan Ilgge på et meget lille sted, hans stolthed over sin faglige kompetence står i centrum. Og kompetencen kendes just på kildekritikken. Jeg tror heller ikke man skal undervurdere, at selve den kritiske skoling kan have jaget mere synthesepr~gede studenter bort, til teologi- en og filosofien f.eks. Med andre ord de problemer som 3. og 4. generation efter Manniches mening A r med synthesen, kan også have en sociologisk forkla- ring, og så er det måske ikke slet så rimeligt at tale om den radikale hlstoriker- tradition, men vel snarere om historiens professionalisering i Danmark og de virkninger denne udvikling har haft på fagets "udseende".

(9)

De seneste års danske historiografiske debat Noter

P . Johannes Steenstrup: Historieskrivningen. Dens udvikling gennem tiderne, dens vzsen og formål. Kobenhavn 1915. Samme: Historieskrivningen i det nittende århundrede. Kerbenhavn 1921. Ellen Jorgensen: Historieforskning og historieskrivning i Danmark indtil år 1800, Kobenhavn 1931. Samme: Historiens studium i Danmark i det 19. årh., Kabenhavn 1943. C. O. Boggild Andersen: "Historisk Tidsskrift" gennem hundrede år, DHTlo rk. V, 1939-41, s. 64-154;. Knud Fabricius: Gennembruddet i dansk historieforskning og historieskrivning i 1870-erne og 1880-erne, sst. s. 385-41 1. I samme bind s. 355-384 findes også Povl Bagges artikel: Orn historieforskningens videnskabelige karakter. Nogle bemærkninger i anledning af Kr. Erslevs skrift "Historieskrivningfl. En artikel, der har haft en central placering i de senere års diskussion om Kr. Erslev. Denne artikel er 1978 genudgivet sammen med Kr. Erslevs af- handling under titlen: Om historieskrivning og historieforskning. Bidrag til en sammenhzngende opfattelse af dansk historieskrivning findes også i den serie foredrag som Den danske historiske Forening udgav i 1976 i anledning af Historisk Samfunds 75 års jubilzum: Linier i dansk historieskrivning i nyere tid. Bind X af universitetshistorien: K0benhavns Universitet 1479-1979: Historie, af Harald Ilcere og Kai Werrby (Kbh. 198(PP, er ligeledes et forsag på et overblik over traditionen. Werrbys afsnit, der behandler den i n æ r v ~ r e n d e artikel omhandlede fase af dansk historieskrivning har i hovedsagen form af en række professorbiografier og griber således

-

meget bevidst

-

historiografien an på en anden måde end den, der iavrigt har præget de senere års debat. Hans fremstilling falder derfor i nogen grad uden for min artikels temaer.

-

Lorenz Rerup: A. D. Jerrgensen, Kobenhavn 1965.

2. Se f.eks. Niels Christensen, Jens Chr. Manniche, Uffe Dstogård (ed.): Tradition, Opbrud og Formidling. Diskussion om Historisk metode og teori på [Arhus] Historisk Institut 1973-78, Szrtryk 1, Den Jyske Historiker, Parhus 1998. Samt min anmeldelse af samme: Inga Floto: Traditionskritik, D H T 7 9 (1979), s. 358-371.

3. Om den danske paradigmediskussion se bl.a.: Hanne Eriksen m.fl.: Dansk historievidenskabs krise. En unders~agelse af dansk historievidenskabs tradition, Odense u.a. (1976?). Inga Floto: 60-ernes dilemma. Noget om at skrive historie, Fortid och Nutid, XXVIL (19761, s. 379-389. Kristof K. Kristiansen og Jens Rahbek Rasmussen: Brud eller kontinuitet i dansk historievi- denskab, sst. s. 516-534. Jens Henrik Tiemroth: Erslev -Arup

-

Christensen. Et forseg på en strukturering af en tradition i dansk historieskrivning i det 20. årh., Kbh. 1978. Samme: Fra KI. ErsRev til Niels Steensgaard. Paradigmetanker om dansk historieskrivning, Fortid og Nutid XXVIIP (1979), s. 12-26. Helge Paludan: Planer og planlashed i kildearbejdet, Niels Christensen m.fl. anf. sted, s. 132-174, og i det hele en rzkke af bidragene i denne bog, passim. Jorgen Schoubye: Historie, videnskab og historiografi, DHT 80 (1980), s. 355-404. Inga Floto: Historiografi og paradigmer, 1066. Tidsskrif for historisk forskning, BO. Arg. no. 5, okt. 1980, s. 3-19.

Om metodediskussionen se f.eks. Inge Skovgaard-Petersen: Kritik af den klassiske metodelzre, Studier i historisk metode VII, 1972, s. 9-20. Karsten Thorborg: Parbejdspapi- rer til Historisk metode. 2. gennemsete udg. Historisk Institut, Kbh. 1977. Bernard Eric Jen- sen: Et bidrag til revisionen af metodelzrens grundlag, DHT 76 (1946), s. 113-149. Niels Christensen m.R. anf. sted, passim. Henrik S. Nissen: T r z k af den historisk-metodiske debat i Norden i 1960-erne og 1970-erne, DHT 80 (1980), s. 405-417.

(10)

254 Inga Hoto

Kr. Erslev i Dansk BiografaskLelcsikon, 3. udg. Karsten Thorborg: Historiesynet i Kr. Erslevs "Historisk Teknik", NIST, 5 . årg. nr. 7, s. 7-14. Carsten Staur: Mr. Erslev og "Den senere middelalder". DHT79 (P979), s. 372-378. Inga Floto: Problematiseringen af objektiviteten. Historieskrivningen og den dokumentariske roman, DHT78 (1978). s. 113-137. Leo Tand- rup har for nylig udgivet en Erslev-biografi: Ravn 1-11, Kbh. 1980. Der er tale om en meget omfattende fremstilling, hvis sigte imidlertid ikke er historiografisk, men biografisk. h f . i~vrigt anmeldelser af Bent Eg& Kristensen i Forttd og Nulid XXIX (B981), s. 36-57 og Jens Henrik Tiemroth i DHT81 (1981) s. 2'91-284. Dens indfaldsvinltel er således en anden end den her behandlede debats.

4. Jvf. f. eks. mit eget skitsemzssige farseg: 60-ernes dilemma, anf. sted. Min tredeling af den danske tradition i en "progressiv" (frem til anden verdenskrig), en "hoPdningskomp1eks" (krigen og efterkrigstiden) og en "new left" (60-erne og fremefter) var alene baseret på ideologiske kriterier.

5. Tiemroth felger stort set min periodisering, men giver de enkelte afsnit et andet indhold, fordi han i sin analyse kombinerer videnskabsopfattelse og ideologi, idet han operer med begreber- ne videnskabssyn, historiesyn, virkelighedssyn.

6 . For danske kritiske indlaeg mod paradigme-begrebet se f. eks.: Uffe Juul Jensen: Videnskabs- teori 1-2, Berlingske Leksikon Bibliotek 1993. Hanne Rasmussen og Mogens Rudiger: anmeldelse af Tiemroth, Erslev-Arup-Christensen i PWtiske historikere9 1979, nr. 2. Se også Birgitta Odin i 1066, 1980, nr. 6.

7. E. Eadewig Petersen: Omkring Erik Arup. Struktur og grznser i moderne dansk historieforskning, DBPT 78 (1979), s. 138-182.

8. Om Arup se

-

udover de tidligere isser i note 1 og 2 a n f ~ r t e arbejder: Jens Chr. Manniche: Tysk-kritisk og fransk-kritisk skole. Et bidrag til studiet af historieteoretiske synpunkter i Danmark, DMT 95 (1975), s. 39-58. Hans Kryger Larsen: Erik k u p . En historiografisk undersegelse af Arups videnskabs- og historiesyn, 1903-1916, Odense 1977. Aksel E. Chris- tensens indledning til Erik Arup: Udvalgte afhandlinger og anmeldelser 1-11, Kbh. 1977. Og sammes artikel om k u p i Dansk Biogragisk Leksikon, 3. udg. Inga Floto: Erik k u p og hans kritikere, D H T 78 (19781, s. 474-498. Bistof K. Kristiansen og Jens Rahbek Rasmussen: Arup og de andre, Fortid og Nutid XXVIP (1977), s. 233-240. Pridlev Skrubbeltrang: Arup endnu engang, DHT 49 (19791, s. 353-357.

9. Dansk Iiistoriografisk projektgruppe: Nyere dansk historieforskning, bd. 1, Institut for Sam- tidshistorie 1980.

10. Jens Chr. Manniche: Den radikale historikertradition, Jysk Selskab for Ifisrone, Aarhus 1981.

11. Om P. Munch se Carsten Staur: Den unge P. Munch. En studie i radikalismens idegrundlag, ca. 1895-1910, D N T 80 (1980), s. 1-27.

12. Om den radikale forklarings- og udviklingsmodel se Carsten Staurs i nole 3 og P 1 a n f ~ r t e artikler, samt Ladewigs i note 7 anforte artikel. Og Erik Rasmussen: P. Munch. Nogle bidrag til en forel~big status. N z r og Fjern. Studier tilegnet Sven Nenningsen. Kbh. 1980. s. 281-309. 13. Det må dog retfserdigvis anferes, at Manniche naturligvis har blik for det sociologiske aspekt,

men samtidig abear fra en nzrmere behandling, fordi det er et hidtil uopdyrket felt, og altså ville Icrave en bog i sig selv. Jvf. også hans bidrag til det i note 9 naevnte arbejde.