ansk
diaspora
L o u i s e S e b r o Afrika: et kontinent, e n idk, et skzbne- og hlmfa:Uesskab, eller det hele på kn gang? Ordet Afrika blaver tillagt mange forskellige betydninger og har e n lang historie. Mange s p ~ r g s m d rejser sig, nar m a n fors~ger at definere, hvad Afrika er, eller hvad ordet afrikansk daekker oven: Blandt d e m , hvordan afrikansk haenger sammen m e d begreberne sort og panafrikansk. Der opståx n e m t misforståelser, når m a n f o r s ~ g e r at navigere mellem de tre termer, og det ene bruges ofte, hvor et af de andre maske h a d e vznet mere på sin plads. D e t betyder, at det for forskere inden for afrikansk og afroamerikansk historie kan v z r e svzrt at formidle pointer klart, fordi laesere ofte M z g g e r begreberne andre betyåninger, end forfatterne selv g0r.l
B
det fdgende vil jeg r e d e g ~ r e for nogle a f d e problemer, som knytter sig til ilegrebs2ctklarin-n, og hvordan dnsse problemer kommer p.il udtryk i udstill~ngen " H O W g S O N T E R-
&ister från ett globalt Afrika9' på Var~dskdturmuseet i Cöteborg. Sluttelig vil jeg prmentere e n nyere tilgangsvinkel til afrikansk og afroamerikansk historie, der relaterer sig til d e n wansadantiske slavehandel, og s o m kan v z r e med til at sztte begreberne på plads gennem sit fokus på etniske og kulturelle identiteter hos de mennesker, som k o m til A m e r i h s o m slaver.Fra Africa til
diaspora
ogpanafrikanisme
Ordet M i c a kendes f ~ r s t som betegnelse for den romerske koloni i Nord- afrika. Senere k o m M r i k a til at betegne hele kontinentet, s o m vi kender det
i dag. M r i h er saledes e n Mart defineret geografisk st~rrelse. Ahligevel er der e n udtalt tendens til, at det op8ndelige Africa, d e n del af kontinentet, der nigger nord for Sahara, ikke regnes m e d , når der tales o m Afrika.
I
hvert fald, når m a n bruger ordet s o m k d m r e l term, hvor m a n ved at udelade det nordafrikanske, bevidst eller ubevidst postderer e n kulturel ensartethedi "det sorte Afrika" eller "Afrika syd for Sahara".
Nk-
rioget betegnes som"drihnsk", tzenker de fleste i sådanne baner* Det er til en vis g r d rlmeggt at skelne mellem M r i h syd og nord for Sahara, fordi orkenen naturligt har lagt en dzmper p i kontakten mellem områderne, der adswes af den.
I
Nordaf- r i h har man derfor i h ~ j grad orienteret sig mod Europa og Meuemasten. Men adskillelsen har al&ig vaeret totd. Der har P historiensL&
vzeret mange og vigtige okonomiske, kdmreue og politiske forbindelser på mzers d&dxira. E t godt historisk ebempel er islam, der har spredt sig gennem arkenen, og et nundig de mange nordaf~kanske stater9 der bade er medlemmer af Den Arabiske Liga og Den fnfrikanske UUnionm.2 Dertil kommer, at M r i h syd for Sahara ikke er hverken historisk, ku%tun:eBt eller g o g r d s k ensartet.En
forsti- dse &Afrika, der ikke PnkSuderer Nord<afrP&a, bliver dermed svaer at forankre i andet end race, jzvnfar betegndsen "det sorteMSalká'.
E t hovedforma9 med denne artilcel er at vise, at foresmingen om Afrika som en kulturelt ensartet s t ~ d s e er misvisende. Mrika er et kontinent, som rummer store vaktioner, forskeEgheder og modsaetningr, og ordet bor bruges som en overordnet term, der er defineret ved konGnentets pografish udstrzhiing.Den store usilckerhed om begrebet M r i h har i virkeligheden ikke sit ud- spring
a
selve det drikanske kontinent, men derimod i de iForBrPrrede forestil- langer om kultur og race, der fulgte den transadanfiske slavehandd, og den store afrikanske &a-ora der opstod i Amerih som konsehens. Når noget defineres som afrikansk, tilkgges det gerne en b e ~ d n i n g , der ogs5 inkluderer denne diaspora. Denne meget inklusive indstang bygger på en forestiKing om, at det faelles udgangspunkt for Pcontinenetet og dets diaspora ogsi aWFoder et kulturelt og Pdentitetsmzssig fzIPesshb. Man glemmer derfor at skelne mellem det der er afrikansk-
som hmer1-aI
kontinentet-
og det der i virke- ligheden burde betegnes som "panafrihnsy, euer 1 en mindre po&b.isk tonet betydning: "sort".Disse to termer er, lagesom ideen om et fzHesskab bbndt d e af afribnsk oprindelse, opstået i bBvai.idet pa den europziske bhnialisme i Afrika og Amerika.
li
Amerih skete der som fdge af den transadantislce ss8avehande8, hvor europzerne forfipede mellem 1 0 og go mi8jioner mennesker fra & r i bti8 Amerih, en sammenblanding af folk med forskeag afikansk kultearel baggrund.
I
de arnerilariske kolonier resulterede det i en heofiseret kultear, der korn til at indeholde mange forskellige elementer d a f r i h n s k oprindelse, men hvor de enkelte elementers specifiMce herkomst i haj g a d blev glemt, efterhånden som heolske snerationer, fadt i h e r i h , voksede op.I
det 19. århundrede udvikledes en keilmnel afroamerikansk elite. Den udsprang af den kdmrePle sammenblanding i h e r i k a , og det skaebnefzael- lesskab, som mennesker afafrikansk
oprindelse delte P det stzrkt raceogdelte samfund, 'blev definerende for den afroarnerlhnslce ePites ideer om et sort og panibfrihnsk fzllesskab i mods~tning til de hvide euroamerikanskemagthavere. Disse tanker kom efi erfolgende til at f% inindflydehe både blandt afroamerikanere og P Mrika, og de er en vaesentbg del a f Aindamentet for både borgerrettighedsbevaege1sen i Amerika, a&oloniseringen a f M r i h og udbygningen
ta*"
samarbejdet mellem de afrikanske stater.3 Panafrihismen er sdedes en reel st~rrelse, der har sin berettigelse både historisk og i nutiden. Dette gaelder både når den optrzder som en politisk bevzgeise, men ogsá når den optrzder som en bredt udbredt ide om et sk~bnefdesskab blandt folkaf
afikansk oprindelse, som defineres via &n faelles sorte h u d f a r ~ e . ~ Det er ikke mit mal med denne arakel at kritisere eller sztte cg@-smdstegn ved pandrikanismens eksistens. Men anerlcendelsen a f den må ikke skygge for de mange forskeilagheder og modsatnin-r i og imellem M r i h og den afrihnsh diaspora, heller il& historisk set.Det er vigtigt at man ikke udellukkende ser Afrika i et panafrikansk lys og
gkmrner forskeEghederne; det er nodvendig a t skelne mellem "afrihnsK', "panafrikansk" og 'Sort". Det gzlder både nutidige forhold, og nar man skal prwe at forstå Mrika og den afrikanske diaspora f ~ r og under koloni&smen. Panafrikanske tanker, der altså er opstået som folge a f slaveriet, kommer
hyp-
pigt ti1 også at pikirke opfattelsen a f de menneske6 der kom til h e r i k a som slaver, hvorfor de ses som en kdturelt og erfaringsmaessig homogen gruppe. Definiaonsproblemet med hensyn til Afrika er dtså tosidet, selv om de to sider i nogen g a d haenger sammen. For det forste en der tale om en begrebsforvirring
-
en misfortolkning og smmenblanding a f begreberne. For det andet mener jeg altsa, at begebsfo~rrinigen h ~ n g e r sammen med en mangel på forstielse for, hvordan afrikansk9 panafrihnsk og sort spiller sammen og s t b i mods~tning til hinanden, og at de er historiske begreber9 som h~rer til i ganske forskellige kontekster. Jeg v3 her ved hjaelp af et aktuelt, svensk eksempel vise, hvordan foi-.lrirringen afbegreberne påvirker den måde, hvorpå Afrika og afrikansk kultur bliver formidlet.HORISONTER
-
lWBsterfrån
et$
Afrika
Et a f problemerne med begebet Afrika er, at det &id forsuges samlet til en helhed, selv når forskefligheder bliver trukket frem. ForestilPin-n om en fael- les panafrikansk identitet som det syende element, kommer dermed til at
overskygge kulturelle, erfat-ingsmarssige og geografiske forskelle, der i mange tUzlde er s i store, at det måske ikke er rimeligt a t vdge Afrika som relevant kategori
-
og som resultat bliver det hele uklart og diffust. Et godt eksempelpå, hvor svzrt det h n vaere at beskrive M i k a og samtidig få bue de vigtigste nuancer og variationer med, er udstillingen
"IIOHSONTER
-
HPöster från ett globalt Mrika'på VarldsUmrmuseet i Göteborg. Herisigten med udstil- lingen er formuleret således:Afrika
-
viirldens nast största kontinent-
utgörs av en mangfdd av man- niskor, sprak, levnadssatt, khmat, miljoer och Mlurer. Genom historien har Afrika rymt en enastående kultwell rikedom och haft, tiU exempel de e m - tiska kulnirerna i norr, handelskulmerna langs den östafrikansh kusten, Estafrikas vilbiirgade kungadomen eller Stora Zimbabwe i sodra Afrika- ett maktigt handelscentnim. Under de senaste fem seklen har m3jontals manniskor lamnat den afrikanslca kontinenten på grund av slaveri, fattigdom o& politiskt fortryck, eller av fri 'a. Med sig har de burit Mturella ut- tryckcformer som påverkat samh"len over hela jorden och givit betydande bidrag till viiddens kulturarv. Det som uppfattas som "afrikansl<t9'
ar
lika ofta globalt. Diirför kan man tda om ett kontinentalt och ett globalt Afrika, elPer kanske Aera Afrika.'Mange elementer i teksten er helt på linje med de pointer, jeg gerne
d
have frem i denne artikel, nemlig at Afrika er en pogaPnsk starrelse, som inde- holder store forskelligheder historisk, geogsanisk og kdmrelt. Men samtidig fremhaever teksten, at meget, som opfattes som afrilcansk, ikke harer til på kon6nenetet9 men ude i resten af verden. Teksten repraesenterer dermed en ogfaaelse af Afrika, der ikke forsager at definere rammer og graenser, meni stedet er parat til at lukke d t ind i begrebet. Afrika er alt, hvad der p5 en eller anden mide udspringer a f %continenetet, eller bare pgberåber sig en sammenhaeng. Udstangen afspejler sa4edes den dmindeligs u&redte dif- h s e forståelse a f begrebet. " M r i h
-
så mycket storre an en kontinent", er overskriftenpa
pressemeddele~sen, der annoncerede udstifingenm6 Det stand- punk& der bliver givet videre til den bes~gende er, at der ikke er nogen forskelp%
kontinentet og diasporaen, men at der er et overordnet sk~bnefzfiesskab, som binder dem sammen, og at PLfrihs plads i Verden naemest er Ggi-re en M i h s interne forhold.Selv om intmduk~onstebten understre~r at M r i h indeholder store forskeEgheder, så ender udsdingens opbygning med at modarbejde det billede. Der praesenteires syv overordnede temaei., som d e er opbygget som stemmer om et specifikt emne. De syv titler er: "R6ster från for?', "Mot- ståndsroster","Maktens och överlevnadens röster", "Röster om och manligt", "Ciyöster", "Roster från Afrikas horn i Sverip" og "Polfini".
De to f'rste temaer, "Riister från f6rr" og "Motståndsröster", reprzsen-
terer den dd a f Pefrikas historie der er forbundet med den &ansadantiske slavehandel og dens f~lger, herunder umenneskehg bebandhng af slaver, eu-
ropaeisk okonomisk udbyening &kolonierne og modstanden mod slaveriet, i
dens forskellige kdmrefle og politiske former. "Maktens och överlevndens röster" hander om koolonialismen i M i k a og dens folger, som sg/m$ohseres
i fortaegngen om Kong keogolds erobring a f Congo, og den efterfalgende
afkolonisering og de magtopgi5 der senere M g e . Disse tre firste temaer reprzsenterer den histosiske side
af
udstangen og er d t s i d e forbundet til europzisk udnyttelse af kontinentet Afrika og skabelsen af diasporaen i Amerika. Afrika bliver dermed et område, der historisk kun kommer ti1 live i kraft af Europa, og det, der var for og uden for den europzish indflydelse, bii- ver ikke-eksisterende. Det bliver europziske ojne, der far eneret på at afspejle M r i h , gå trods d i k af slaveri og kolonialisme. De forskelligbeder,Mrika historisk har indeholdt i sig selv, forsvinder, og kultureile og etniske forskelle bliver aldrig fremhzvet som berydni-sfulde."Röster från Afrikas horn i SverPge"reprzsenterer den del af den afrikcanske diaspora, som er skabt efter &oloniseringen, som fulge af mere eller mindre frivillig udvandring fra kontinentet til Europa.Tre ud af syr temaer tager altså udganspunkt i diasporaen, hvilket er et meget Mart signal om den inMusiw definition af begrebet Afrika. Valget af fokus på udvandrere fra et specifikt område, giver for f ~ r s t e gang anelser om, at Afrika h n opdeles i forskellige kunilturelle omrader. Hovedhistorlen i dette tema er dog stadig oplevelsen
af
at vEre fremmed i Europa, og det får endnu engang Afrika til furst og fremmest at få sin beretigelse i rnods~tningen til det ikke-afrikanske.Kun de to filgende temaer,"Röster om hinnligt och madig"og9'Ci~rös- ter" tager alene deres udgangspunkt i det geografiske Afrika, uden at sgilie på modszetningen ti4 det europziske. Det firste tema handler om b n i
Mali,
det andet om byliv i Nairobi i Kenya. Ideen lader til at vzre, at nedslagene s M reprzsentere problematikker, som genfindes andre steder. Men ved at vdge et tiKzldig nedslag, og bruge det som eksempel på noget generelt, kommer Afrika endnu engang til at fremstå som en ensartet sturrelse. Man fir det indtryk, at urbane kulturer p31 hele kontinentet kan repzsenteres i Nairobi. Men selv om der sikkert er mange forhold, der ligner hinanden i de fleste byer, h n n e det mere interessant at vide, hvori forskeilene kan bestå-
eller, hvis den overordnede ramme skal gives mening, hvori det fzlles a f i h n s h består.Ligeledes bliver bnsperspek~vet fremstillet ud fra, hvad m m oplever som mere eller mindre tilfzldige genstande.Traditionek syn pa b n beskrives, og det fortzelles, at
"I
takt med att samhaet 6riindras, bryts också de makish könsrollsrnönstren och nya definitioner och gestaltningar avkön triider frad9.' Men det bliver ved sådanne overordnede betragtninger. H d k e bqdningeq der koi~kret er tale om, som for eksempel modsztningen rneuern traditioneue tankem~nstre og islam, bliver ikke diskuteret. Kun i fremstangen af enkelte befolluingsgruppers traditionelle ritualer bliver b e s ~ v e ~ s e r n e konkete.Igen
er det medvirkende til et billede afAfrika som en meget lidt konket storrelse, h o r skillelinjer ikke let lader sig identificere.Det sidste tema kaldes "Polyfoni" og er en samling af afrikansk sarntids- S C A N D I A 72:x L o u i s e s e b r o 43
kunst, det vil sige skabt af kunstnere "frin den afrikansb lao~inenten eller konstnarer med afrikansk bakgmnd som arbetar och'eller lever i diasporad'." Jfgunsten skad sztte perspektiv
pa
udstangens temaer og kommer til at give stemme til de menneshr, udstangen handler om-
afrikanere. Her har man valgt ikke at inddrage hmstnere, der repraesenterer den gamle diaspora-
dtså den, der opstod som folge dslavehandelen. Alle kunstnere har en umidde%bain: tilkmpning tlli kontinentet. Det kran forehmme lidt overraskende, at man il&e har valgt at inddrag dmamerihnske eller carihske kunstnere. Måske iszr fordi man netop vz4ger at fokusere på det pol~onlske, som s y b o l p5 hele udstPBBingen. Det afspejler endnu engang et v&ende forssg på at gribe og formidlet hvad Afrika er, en vdden der bunder B, at mand
forssgea
se det som en hehed, lavor Gghederne, trods vanationer (heraf det poP$onPske), binder mere samnnen end forskeaellene skiller. Desuden er det påfdende, at MB-aka nord for SaPmara ikke er repraeseniteret i hadstZn-n.Trods en vis inkonsehens er der ingen tvivl om, at udstillinigen grzsenterer en inklusiv enhedsdefinlnon a f "det sorte
MiW.
Udstainpn Bormidler således-
trods den tydelige ambi~oan om et moderne og loyalt Afrib-bil- lede-
et ganske vekendt bfiede a f Afrika. Man Iran måske ikke hitisere eadcmngen for at gengive et forkert ballede, men man h n kritisere biUedet for at vzre man-lfialdt og sine steder miske ligefrem eurocentrisk ihverLfdda
forhold til den eruaerede maBsztnirng. Man Pan således sige, at udstiEngen mangler en indbygget bevidsthed om sin egen position. Det h n n e vxre op- nået ved en mere kritisk holdning til, h d det er for en historie, der h r t e s .Til trods for mange sympatislse tanker, er et aItovers%cyggende problem ved
udstillingen,
at den ikke form& at sxtte sig ud over den konstmktion, den påmange måder fors~ger at kritisere: konstmktionen a f M r f h og afrlhnere i
msdsaetning til Europa. Det er jo netop som konsehns a f den europaeiskre kolonialisme samt dens konsehenser for verdens balance (eller mangd p2 samme) i dag, at Afrika. hele tiden skal holdes op imod verden udenfor
-
fmst og fremmest Europa. Ligeledes er det den europaeis8re og euroamerikanske racisme, der ligger til gmnd for synet på A f r i h og den drikanske diaspora som en enhed.Hvis udstillingen virlcelig skulle rokke ved noget, s i s k d e den i stedet for b b t at videregive dette biPBede, have foruaret, hvordan det var opstået, og samtidig taget kritisk stilling til, om enhedsbilledet nu også er d z ~ c e n d e for, hvordan de mennesker og kulturer, der h n puttes ind i den store hsse, som der sdr M r i h på, egndig ser på sagen.
Har
folk i Afrika i dag en % d e s identitet? Fsler de et faeuesshb med slavernes efterkommere P Amerih, ellergår det i
bajere
grad den anden vej? Og hvordan s5 billedet ud for Ios, eos eller 500 5r siden? Det er meget komplekse sgsrgsmd, som ikke %an besvares ved hjaeHp afén faglig indgangsvinkel. Men en a f udstangens stmste manglerer netop den meget ensidige fokusering p5 den europziske blonidisme i den historiske del, og som fdge deraf sp~rgsmålet om, hvordan afrikanere så på sig selv og hinanden i historisk perspektiv-
Historiske studier om
den
afrikaasslce
diaspora
Det er helt fundamentalt for forståelsen af den senere udviMing af synet
p$
hvad der er af~ikmnsk, at gå bag om udviungen
d
de panafrihnske tanker. Man må se på, hvilke forestillinger om fzllesskaber og modsztnin-r, de men- n e s k e ~ der skulle komme til at lzegge grunden for den afrikanske diaspora, havde-
dem, der kom til Amerika som slaver. Et indblik i deres tankegang og se~vforståelse - set i lyset af deres egen tid - kan fortzlle os noget om, hvor sent det panafrihnske i virkehgheden er opstået.Skiftpige kilder fra Afrika er iszr knyttet til P61-istendommens og islams udbredelse, og de eksisterer fmst og fremmest i uBhyning til. starre statsdan- nelser, des i forskelligt omfang var integreret med en af disse to religioner. Dertil kommer, at europ~ere begyndte at b e s k e Afrika, efterhånden som de i forbindelse med handel kom i kontakt med kontinentet. Der findes så- ledes kilder, der direkte beskriver selve Mrika i perloden far og under den transadantiske slavehandel, men paradoksdt nok er en af de bedste måder at få indbkik i historiske afrlbnske identiteter faktisk europziske kilder produceret i Amerika og Caribien inden for den transatlantiske slavehan- dels kontekst. Disse Uder er selvsagt også vzsendige for I-orståePsen af de diasporiske identiteters udvifing. &sagen er, at de millioner af afrikanere, der blev transporteret til denne Por dem nye verden, pludselig befandt sig sammen med folk af mange forskellige afrikanske oprindelser. De blev dtsa nadt til at navigere i nogle helt andre sociale sammenha3nge9 end de var vant til. De skufle pludselig arbejde side om side med fôlk, de far havde lempet imod, og larre at tale med mennesker, de ikke kunne forsti Men samtidig havde de fleste en mulighed for at indgå i sociale pupperinger med Pak
af
samme oprindelse som dem s e h Man havde dtså som slave i h e r i h en stor chance for a t stade på både venner og fjenden fra ens oprindeGge kiv. Det betad, at der var et grundlag for at definere sig n forhold til andre afrikanere d både positiv og negativ henseende. Både i kraft af et fzUesskab og i h a f t af mods~tningr.Samtidig skulle man forholde sig til europzere
-
slavegerne-
som ved hjzlg af lcolonid lovgivning og sambndets opbygning definerede d e ind- byggere i racistiske modpolen: Afrikanere og folk dafikansk oprindelse blev dtså i de koloniale, amerikanske samfund konstmeret som en race, og det er den konstruktion, der senere korn til at danne gmndl- for den pansorte opfattelse af Afrika, som er beskrevet tidligere i denne artikel. Men dennekonstmktion tog afrikanerne i h e r i h ikke tid sig med det samme. U d e r fra hele det område, h rdet atlantiske slaveri fmdt sted, yder på, at identifi- kationer med rod i a f r i b havde stor beydning i slavesamfeandet.
I
de senere år er historikere i hojere grad begyndt at se p i disse kilder og se gå, hvordan både livet i Mrika, den transatlantiske rejse og, naturligvis, ople- velserne i h e r i h havde inaydelse p i slavernes liv. Man ser dtsa p i kom- binationen af faktorer, i stedet for blot at fohsere p i en enkelt d d af deres Ev og en af de situationer, de havde befundet sig i. Det betyder, at der h n dannes et mere helt billede afhvilke erfaringer, der palvirkede rnfroamerihneres iden- ~tetsdannelse. Der er opstået et levende forshingmilja omfattende forskere, der arbejder med både afrihnsk historie og kolonid amerikansk historie. Det betyder, at de to felter begynder at blive langt mere integreret med liinanden, end de tiagere har vzret. Dermed bliver det nemmere at identificere afri- kanske ]kulturelementer i Amerika ogPi
indblik i, h ~ & e n roolle erindnn-n om Afrika spillede for afmamerikanerne. Samtidig h n amerihnske klider vzre med til at f o r t d e ting om N r i h , som ikke n~dvendigvis h n findes i Uder, der direkte omhandler afrikanske forhold.Et af de vigtigste fokuspudcter for de forskere, som arbejder med at inte- grere afrihnskog droameribnskhistorie er, at se på, hvordan folks s p e c i m e afrikanske oprindelse spillede ind i deres liv i Arnerih. Mange fokuserer pi, hvordan forskelle i etnicitet og kulturel b-gmnd var betydningsMde fakto- rer i dannelsen af paves samfund enes kulturer og i afmameribnsh identiteten: Dermed kommer denne forshingsretning til i nogen g a d at stå i rnodszt- ning ti1 en synsvinkel, der iszr har vzret repraesenteret blandt historiske antropologer som Sidney
W.
Mintz, Wichard Rice og Karen h g O l ~ r i g . ~ De har fokuseret på, at alle afrikanere delte nogle gmndlzggende fzUes kdtea- reUe principper, som kunne bruges som hndament for kulmrel integration ved mcadet i Amerika. Det betyder ikke, at de il&e anerkender forskeEghe- der, men de anser lighederne for mere bevdningshlde, Den integrerende adantiske forsMngstra&tion er i hajere grad przget af historikere, som d t s i fokuserer på forskellene, og som både ser forskellene som betgi$ningsMde i Mrika og i diasporaen.ForsEingsfeItet er tegnet af adskilli- histonkere, hvoraf nogle af de vig- tigste er Monica Schuler, der har skrevet om etniske slaveopr~r og er en
af
de tidligste reprzsentanti for dette syn p5 droameriPcansk historielo; Gwendo- lyn M i d b Hall, der har skrevet om slavekdmr og etniske forskelle i Eoui- siana1*;Jo8in K.'Bhornton, der har skrevet bredt om afrihneae i den adantiske verdent2 og måske, på nuvzrende tidspunkt, mest bety$njmgsfild af dem d e , PaulE.
kovejoy, der har skrevet om både afrihnsk og afroamerihnsk historie, og som fra York hiversity i Toronto arrangerer utallige worhhops, konferencer og seminarer, som samler historikere, der arbejder med d e sidera f den adantiske verden. Således er Lovejoy en af de vzsentligste drivkrzfter
i forsaget på en integreret atlantisk Biistorie.13
Her vil jeg give eksempkr på, hvilke temaer, der bliver taget op inden for dette iforskningsfelt, der fokuserer på integrerende adantisk historie. Ved at komme med konkrete eksempler bliver det nemmere a t se, hvilken beqdning denne synsvinkel har for forståelsen a f Mrika og dets forske1ligheder.
Mange kilder fra Amerika viser, at fólk, der kom fra Mrika, ikke kom rned en f&es identitet, men at de derimod grupperede sig efter etnicitet. Et a f
de punkter, hvor man tidligst begyndte a t
blive
opmzrhom på beqr$ningena f afroamerikaneres etniske oprindelse var i forbindelse rned studiet
d
sla-veoprm. Her er det bl.a. Monica Schder, der har foretaget nogle af de mest interessante undersagelser
på
baggrund af studier a f de britiske kolonier iCaribien. Men hendes resultater kan også st~ttes a f studier i andre områder, bhndt andet Dansk Vestindien.
Mroamerikanske slaver kom fra det meste a f det afrikanske kontinent, med absolut hovedvzgt på Vestafrika (fra Senegambia til Bidrabugen) og det vestlige Centralafrika (Congo og Angola). De europziske slavehandlere, der sejlede mennesker som gods til Amerika Labte dem gerne forske%lige steder
p i
kysten. Det skete first og fremmest, fordi der kun sjzldent var tdstraelc- kelig-t mange slaver på et enkelt fort, Pivorfor skibene måtte sejle op og ned langs kysten, indtil lasten var @dt op. Merede på skibet blev folk a f meget forskellig oprindelse saledes blandet mellem hinanden. Samtidig var der ogsa forskel på, hvilke etniske grupper, der var mest salg i hos euroamerikanske slaveejere. Nogle grupper blev a f forskellige årsager anset for at vzre bedre slaver end andre.14 Europzernes interesse for deres slavers oprhdeIse er den farste indikation på, at forskeEghederne faktisk spillede en rolle i forhold til afroamefiktanernes nåde at agere på i slavesamhndet.Fi-grgten for ograr var altid tilstedev~rende i kolonier, hvor hovedparten
a f b e f o E n g e n bestod a f slaver. Og frygten var ikke ubegrundet. Igenmm
tiden fandt et utal a f storre og mindre voldelige opr~r sted over hele h e -
rika.15 Historikeren Monica Schder har opdelt de caribiske slaveopr~r i to overordnede kronologiske tygologier: de tidlige oprar, som var etnisk base- rede, og de senere opror, som ikke var. De tidlige opr~r havde oftest ti3 formal at omstyte den europziske magt og omdanne samfundet med oprarerne som nye herskere. De senere oprar havde i hajere grad til form3 at forbedre oprarernes situation inden for det eksisterende system.16 Det, der er vigtigt at lzgge maerke til i denne sammenhzng, er, at så Pznge der i slavebefolhingen var en overvzgt a f afrikanere i forhold til mennesker fadt i kobnierne,kreoler, S C A N D I A 7 2 : 1 L o u i s e s e 6 7 0 47
bestod o p r ~ r i, at f o k af s a m e etnisk oprinddse s l u ~ e d e sig s a m e n og i mange tigzlde forsagfe at oprette et samfiund, som Egnede det, de oprinde&. kom fra. Således i det store slaveopr~r
på
den danske EISkt.
Jan i 1733. Det var ledet af en gruppe akwramer, et ahn-tdende fok, som i Vestindien gikunder navnet aminaer.17 Formael. var ikke at ooghzve skweriet, men at ograrerne selv s k d e overtage magten og beholde de andre slaver.18Man fornemmer altså modsztninger inden for gruppen af slaver med oprindelse i Afrika, som i hvert fald kom frem i konaiktsimationer. Det er dog påfalidende, at der i den anden fase i slaveopr~rernes ~ o l o g i , savidt man kan se, ikke er nogle etnisk definerede oprar, og at det nu drejede sig om at forbedre lveevmrerne for slaver, og efterhiilden også om at ophzve slaveriet helt, uden at det dog som regel var plamen at tage magten Mdt ud. Man spo- rer dtså en forandring, som Pader til at Rznge sammen med, at en voksende gruppe er fidt i BioBonien og bzrer en mere keolaseret lceilmr, hvor forskeuene mellem enkelte drikanske identiteter og kdtiiirer efterhånden er udvis8ret.19 Kodusionen bliver, at udviungen i oprBrene afspejler en udviung blandt f o k dafnlhnsk oprindelse fra delthed efter etniske grupperinger hen imod en mere fzUes identitet. Der er tale om en gbdende f o ~ a n ~ n g , som hang sammen med kreolisering dbefolKing, samfiind og IaULtur,
Etniske grupper
i slavesamhadet
Oprnarene h n ses som situationer, hvor både sammenhold og modsztninger forstzerkdes qg fik en stor beqdning. Det
kani
vaere svaert p i brpggmnd af dem at sige noget om, hvoavidt afrihnske etnicheter også til dagllg havde stor beqrdning blandt afroamerikanere, men de viser I hvert fald, at fzB4es oprindelse i nogle t3fzPde dannede basis for fzllesshber og modsaetninger til andre dr~amerilaanere~ Men a h m u e r n e fra L;ktaJan har ikke selv f o r m - leret, at deres filles baggmnd var årsagen til, at de slog sig sammen i et opran: Det var euïopzerne, der var m 3 for og vidner til opraret, som efter nogen tid begyndte at definere det som et amina-oprar.'' Det skete formendig, da de begyndte at få overblik over, hvem der var med blandt oprarerne, farst og fremmest for& de begqmdte at tage oprmere til fange.Men der findes andre kilder, hvor mere direkte stemmer fra mennesker af afrikansk oprindelse P VestinBien fortzller, at de Iden~ficerede sig med &i- hnske etniske gnuppeiringer, og at de tillagde forskeuene b e ~ d n i n g - Der findes et u t d af bster fra forskeflige s~avesamfiand i h e r i h , der opdeler afroarneri- kanerne i etniske giugper. Mange Pister er kirkebogmateride fra de htolske kolonier, hvor d e blev dabt, hvad enten de egendig var troende hisene e k r ej?' og hvor krkeaebogsinfomationerne som regel Indeholder oplysninger om etnicitetaZ2 Men lignende lister laan også findes i protestantiske kolonierm
Listerne fortzhler om, at folk identificerede sig i mange forskellige etniske termer, og det betyde& at f o k lader til at have tarnkt på sig selv som identifi- ceret ved en bestemt etnisk gruppe snarere end blot som 'Sort", "neger9' d e r "slave"- de generaliseringer, som hovedparten af europaeerne brugte om den afroamerikanske befolkning. Det er dog stadig vigtigt at huske, at det er eu- ropzere, der har nedskrevet de kilder, hvor etniske kategoriseringer optrazder, og et rimeligt forbehold kan vzre, om det i ~ k e l i g h e d e n blot var wgkigt
for europarerne at beskrive afrikanere i sidanne termer. Man kunne sagar overveje, om sidanne etniske kategorier eventuelt kunne vzre udtryk for en slaves udskbningshavn snarere end hans eller hendes fadested.
På
den anden side kan man dog også sparge sig selv, lavorfor europzerne skeille gare sig så meget umage for at registrene forskellene, h i s ikke de betad noget.Samtidig findes der Udemateriale fra Dansk Vestindien, som med al tyde- lighed fastslår, at oplysningerne om etnicitet kan vzre kommet fra droame- rikanerne selv, og det, at man tilmed kender ophavssituationen, gmr materialet unikt. Helt konkret er der tale om en liste over afrocaribiske medlemmer
a f Br~dremenigheden i Dansk Vestindien i 1753.'~ Listen, der indeholder
etniske identifikafioner, er udfarrdiget af en visitatoren Nathanael Seidel, der bes~gte merne for at rapportere om missionen ti1 Bradremenighedens ledelse i Tyskland. Den lidt senere missionshistoriker
C.G.A.
Oldendorp, der skiver stort set direkte af fra missionaerernes dagbager, rapporterer, at Seidel ved udfzrdi-Isen af listen talte med hvert enkelt menighed~rnedlem.~"end- skabet til denne specifikke qhavssitlaation, der sandsydggor, at de etniske betegnelser kom fra folk selv, underbygger de konUusioner, der i @ m i g er gjort på lignende materiale fra andre kolonier.Man kan altsi se, at f o k efter ankomsten i skavekolonierne blev ved med at definere sig i termer, der henviste til en specifik afrikansk oprindelse. Fra Seidels liste ved vi desuden
-
hvillcet også p r materidet fantastisk - at ca. en fjerdedel af de mennesker, der angives som kreoler, dtså f ~ d t i kolonien,ogsa
har en afrikansk etnlcitetsangivelse-
hvilket tyder på, at sidanne identifih- tioner i nogle til£zlde levede videre i kreolske generationer. Det underbygges yderligere af andre Mders oplysninger om, at f& blev ved med at bruge deres d r i h n s l sprog lang tid efter ankomsten til kobnierne.GBdematerialet fra de amerikanske slavekobnier viser &så, at folk fra
Af-
r i b beskrev sig selv, ikke som afrikanere, men i drikanske etniske termer, og at de handlede på baggrundd
de etniske identiteter. F ~ r s t efterhånden som slavesmfindene blev udviklet og udbygget, udvikledes kreolske identiteter, som bundede i mods~tningen mellem sort og hvid. Det er den udviuing, der ligger til grund for de pandrikanske tanker, som senere opstod og disr det meget unuancerede syn gå, hvad Afrika er, som i h ~ j grad przger nutiden.I. Ideen til n~rvzrende artikel er opstået, fordi jeg som historiker, der arbejder med afroamerikansk kultur, ofte oplever at blive misforstået, når jeg fremlzgger tekster og tanker i det svenske historikermgja. Dertil kommer, at jeg ogsi i andre sammenhznge mener at kunne spore en vis forvirring med hensyn til de forsiellige begreber, hvilket bl.a.
vil fremgå af diskussionen af udstillingen på Varldskulturmuseet nedenfor.
2. Algeriet, Djibouti, Egypten, Libyen, Maure-
tanien, Somalia, Sudan og Tunesien. Ma- rokko, er det eneste afrikanske land, som kun er medlem afDen Arabiske Liga,da det siden 1985 har boykottet Den Afrikanske Union, AU (indtil zoo2 OAU),på grund af optagelse af Vestsahara, der kræver selvstzndighed fra Marokko. Den Store Danske Encykiopddi,
CD-rom, redaktion afsluttet 2002. Opslag:
"AU"; "OAU"; og "Arabiske Liga, Den". Se desuden de to oïganisationers officielle hjemmesider: http://www.africa-union.org/ og http://www.arableagueonline.org/ara-
bleague/index.jsp.
3. For en bred historisk gennemgang af den panafrikanske bevægelse se for eksempel: Vincent Bakpetu niompson: Aj?ca and Unity: B e Evolution @an-&canism, Lon- don 1969. Se ligeledes Paul G i o y : ?;Se Black Atlantic. Modernity andDouble Consciowness,
Gambridge, Mass. 1993 (her er anvendt 6. oplag, 2000).
4. Gioy,s.48.
5. Fraudstillingenogudst~ngskatdoget:~ajsa
Eagerkvisc; Jan-Erik Lundstrom; Eau-reUa Piinpn; Ilåkan Thorn (red.): HOHSON-
TER. Rosterfln ettglobaltrlfrika, Cöteborg 2004. Teksten findes også i pressematerialet, som det er przsenteret på museets hjem- mecide: h~p://m.varldskdtumuseet.
jsp/polopolyjsp?d=877&a=45338cp=o
7. Sekst fra udstillingen, citeret fra hjem- mesiden: h~p://www.vs1dskdnirmuseet.
se/smvk/jsp/polopolyljsp?d=1o88
a.
Lagerkvist m.fl.,s.57.9. Se for eksempel: SidneyW.MintzogIPichard Price: De Birth flfrican-American Culture: A n Anthropological Perspedive, Boston 1992
(redigeret version af original fra 1976); Karen Fog Olwig: "African Cultural Principles in Caribbean Slave Societies: A View From the Danish West Bndiesni Stephan Palmié (red),
Slave Guftures and the Cultures of Slavery,
Iboxville 1995.
10. For eksempel Monica Schuler: "Akan Slave
Rebellions inthe British Caribbean"', Sravacou,
vol. I, no. r (Juni 19p).
II. For eksempel Gwendoyn Midlo Hall: Afri- cans in Colonial Louisiana: the Development of Afro-Creol Culturc in the Eighteenth Gentury,
Baton Rougerggz.
12. For eksempel John K. 'hornton: Africra and Africans in the Mahing ofthe Atlantic World,
1400-1800, Cambridge 1992.
13. Vigtige udgivelser er: Paul E. Lovejoy (red):
Identity in the Sbadow of Slauery, London 2000; Paul E. Lovejoy og David V. Trotman (red): Trans-Atlantic Dimension of Etbnicity in theAfricanDiaspora,Eondon 2003. Se også en lignende antologi: Linda M. H-Peywood:
CentraIAfricons and CulturalTran formations in theAmetrican Diaspora, Cambridge zooz. 14. Schder, her gngivet fra: Hilary Beckles og
Vereene Shepherd (red): Cariddean Slave So- ciety andEconomy:d Student Reader, London 199I,S.374.
IS. Her kommer jeg kun ind på voldelige oprar og ikke pa labende modstand i form af bortlciben, murronage, kulturel modtand med videre. For dette se blandt andet: Mi- chael Craton: "Forms of resistance to slavery" i FranMin W. Knight (red): GeneralNistory
of
the Caribbean, vol. IPZ:'%e Slave Societies of &e Carïbbean'',Unesco 1997; samt N e d e A. T, Hall: Slave Society in tAeDanish Westlndiex St. Bomas, St. John and St. Croix, Mona 1992, Kapitel 6 7 .16. Schder,s.3~3.OgsåCratonopdelerslaveopr~r
i lignende perioder, omend hans opdeling er lidt mere detaljeret. C.raton,s. 2 2 3
17. Hvorfor akwamuer gikunder navnet aminaer i Vestindien er stadig ikke fuldt afdzkket, og det er en længere dislmssion, som der iI&e er plads til at gå ind i her. Men Icoblingen findes i samtidige kilder, for eksempel: "Indberetning fra guverner P h i p Gardelin til chektcirerne for kompagniet af 5/1 1734" i igsarkivet i Ibbenhavn(RA),Vestindisk-Guineiskbm-
pagni (VCK), nr. 99: Breve og dokumenter fra Vestindien 1733-1734.
18. Se adskiuige dokumenter i M, VGK nr. 99; samt i RA, VGM nr. 516: Ordre-, brev- og plakatb~ger for St. Thomas og St. Jan; og i RA, VGM nr. 517: Diverse Brevkopiboger fra St. Thomas 1673-1735. Se ligeledes: Chris- tian Georg Andreas Oldendorp: Historie der caridischen Inseln Sanct Bomas, Sanct Crux und SanctJan, I. del, Dresden zooo
(originalmanuskript ca. 1770)~ S. 596% og
Sandra E. Greene: "Mrican Influences in the St. John Rebellion of 1733"i George RTyson og Arnold R. Highfield: De Danish West Indian Slave Trade: Ergin Island Perspectives,
St. Croix1~94. 19. Sch~ler,s.~82fF.
20. Ordet amina opazder forste gang i kilderne
ca. en måned efter oprmets udbrud: "Brev fra General Ottingen til Guvernor Gardelin af 26/12 1733."1SA,VGKnr.517.
21. Craton,~. 225.
22. Eksempler på brug af katolske lister er Jane
Landers: "Cimarron Ethnicity in the Carib- bean"i Lovejoy, s.30-54, og Renée Soulodre- La France: '"I, Francisco Castafieda, Negro Esclavo Caravali': Caravali Ethnicity in Co- lonid New Granada'i Lovejoy ogrrotman, s. 96-114.
23. Listen findes i tlnitatsarchiv der Evang- elischen Bruder-Unitat, Herrnhut. Arkivnr. &Bar8 nr. I.
24. Christian Georg Andreas Oldendorp: Hi- storie der caribirchen Inseln Sanct Bornas, Sanct Crux und Sanct Jan. z. del. Dresden, 2 0 0 2
(originalmanuskript ca.r770),s. lorz.
