SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

E t

nyt

haandskrift til Ch~istiern

den

andens landlov. Som bekendt har Christiern 2.s landlov, eller, som den tid- ligere kaldtes, den gejstlige lov, hidti1 kun xmret kendt i koncept

',

Men hvor betydningsfulde koncepter end kan v z r e for fnld- stændig a t forstaa en lov, er det dog den endelige lav, som has afgorende betydning; det er den, der bar setsgyldighed, og det er den, liistorikpren farst og fremmest rnaa rette sin spinzrksomhed mod; og man staar pan sikrest grund. azaar man har selve den be- seglede original.

Nu maa det straks siges, at en saadaas ikke synes ak eksi- stere for Ilandlovens vedkommende, og tar man forholdene i be- fragtning, er dette ikke saa underligt; thi loven h a r nzppe v z ~ t

udfærdiget i ret mange eksemplarer, maaske kun i eet ti8 hvert af landstingene i riget. Vellidt af adelen blev den ikke, og denne liar sikkert faret ret haardt frem mod den efter den sejrrigt gen- nemforte aclelsrex olution.

JIen selvom vi ikke har nogen forseglet originaludstededse, er vi dog saa heldigt stillet. at vi har bevaret ene samtidig afslrrift af den endelige lov. Denne afskrift, som man ikke tidligere has v ~ r e t opmzerksom paa, findes i A r n a m a g n ~ a n s k e Samling nr. 804 &to. Det er eii lille bog indbunden E trzbind nned pergarnents- omslag; indbindingen er dog sikkert af nyere dato. StorreEsen er 19.2

X

13,j cm.; den indeholder 92 blade, hvoraf de 12 ikke synes oprindelig at have hurt til haandskriftet; selvom de som vand- r r i ~ r k e har de samme trzrstreger som de ovrige blade, synes pa- piret dog at v z r e af en lidt svzrere kvalitet. Fol. 79 og 88 (efter den i nyere tid tilfojede foliering, der begynder med fol, 7 ) er s t ~ s k t smudset; fol. 80 bestaar af to sammenkliebede blade.

Udgivet af P. H. Resen i l681 efter ef anen ukendt ms. og af Kolderup- Roseiivinge i Gariile danske Love IIr, 1-68 (citeret K-R) efter Uldall 255. 410. Iiolderup-Rosenvinge inente, al Resen havde benyttet det samme ms.; men af gruride, soin det ikke her er milligt at komme ind paa, er dette ude-

P a a £01 l a lacses: »Thenne bog horer her Nagliens Goye

'

til1 ) ; paa fol. 79 b er skreset inaaske med 1Uogelis Gayes haand )\,4nno doii~inl nidsxii tlien onsdag nesth eifther helligliorss dag tha nait\orde ieg Chrestierii Brodersszson ith hsiiclc.rt marck a t h hiobr inegh o l e n for etes». Paa fol. 80 a staar, som det sgnrs nned e n andenr haand. ,Niels Aagiss I Rooan schylcler iii nrtug korn, eeal ortug byg, eri. ostug rug oc i Irlog Iiaffre, i marck pearirige aiiE gesteril, i pund smak. TI-ienne forskrevne ganrd losdr her Akogens i i ~ d h aff herr P r e b i ~ r n ) )

"

Selve loven begynder fol, Y a og slutter iol 68 b, hlorefker der fmlges et register Loven er delt i 1 I I

38

Ud for en del af sserrie I registret er der sat et kryds; hvad dette kryds sltal he- tyde, kali dog ikke ses, da det findes ud for

$5

af det mest for skelligaitede indhold. Registret, i s ~ r dets forste blade, g ~ r ind tryk af at have vaeret s t ~ r k l benyttet, srnud3ede hamder har sal sit tydelige prEg paa det.

Loven saa vel som regisket er slirevel med en smuk og re9elina.ssi~j slrrivertzaand, soin det ikke har vaeret muligt a t iden- tificere, og soan heller i k k e kendes aildetst~cts fra.

Undersager vi indholdet af selve love11 ug sammenligner del med det Itendte koncept, vili m a n se, a t der er forepaaet skure foraridringer

".

Prologeri er deai samme som i bylosen, saaledes siges del ogsaa, a t loven er »giort och sath siledt rorth elslielighe Dan raarciks iigeais saaetz s a m t y c k x » . Der findes dog enkelte mindre afvigelser Saaledes hedder det i stedet for »uti vore K i ~ b s t e d r r i rang Siidt \?=ret haffwer» > k t i vorth r i g h ~ arr och vti Xangh tiiclt kzerett haffvek ), og i stedet for ) G u d , %og oc all R & » : ~ G u t z logh oc aldt reth)), Enbielte af afvigelserne har loven fcelles ined kon- ceptet ti1 byloven

'.

Eftei d e sidste ord i bylo\rns prolog »som

-p

-i Ggye er tilfojet otei Ilriiea~

' Roum s , R~ncls h , T'aboig a G a a r d e i ~ il m l i e i i Alolteri Hegelurid3

serilskab o \ e r koiigesbatleii 15% ( Idskillige Styhkei Kgi 111dta3gtsiega1shabpr fra C,llr l l ' q og F r T s 'lid, n r 1 ) se oysaa Thiset Elirie Gnyes Jordebog l86

De f i ~ m ~ d e r , h ~ o r r n e d disse to n o t ~ t s e i ea clite\et, el ahsoluf forskel- lige f r a den haand, der bai &relet seI.re l o \ e n ; Inen naai det i kataloget o \ e i

den ariramagniaxnske haandskiiftsai~~liiig 11 213, h o r haandskrifte{ er b e

.

c b r e ~ e t , hedder, rat vioiitserrie >. ere skre~rze nied en k u r i i ~ h å n d at A d r e karakter end alt det foiegAeilc6e , ei dette f u l d s t ~ i i d i g t m ~ s v i s e n d r Det

orri.reildle er U ~ T I J lsoinb tilfa&lei

"Ter er seivfolgelig kun tale om en korteie ledeggrelse, Jeg agte1 senere i e n anden 5amrnenhæng ab giTe en f u l d s t ~ l i d i g u n d e i s s g ~ l s e af liel? l o ~ e i i

her effterfolger)) findes en tilfojelse: » .

. .

och skulle alle rætthe sigh effther tliiiszæ efftherskrevne artickler och icke effther lo- ghen i kiisszc sagher, som tliesse articklær och pvncther ier an- r ~ r i n d i s , och skal1 tlier effther rettes ocli domrness

.

.

. » ; nien

prologen slutter ikke hermed, der foiger endnu e n nieget vigtig hesteminelse. Da kongen ililie selv persoillig kan være »her tiil- stede i landett)) og erfare. om Ioveii blir holdt, og for at »fattighe menniske cy sliulle trenghiss thiIX at soghe theres reth hoess oss lnedt koseli oc theringh, nar vii steddhae =re i ander landhe, tlia haffue e-ii beffalitt os elskeliglie her Maghelis Giodhie, ridder, vor iiiandt oc raadf. Daninarks rlgens marschalck, att handf paa vore vegnae schalll ferdes trinth omkrlngh her vtP Landhett en tiidt 01x1 aareth eller thoqser, effther som behoff giclres.)). P a a samme rnaade skal en drage omliring paa Fyn, Sjaelland og i Skaane. hlogens Goye slial erfare, olar kronens bonders og tjeneres rettlg- lieder overholdes; er dette ikke tilfældet, skal han hthez taghe paa skriffkher och forskicke thez Ihiill r o r landzdommer, att handt oc the andre hielpper thennom szaa mogett, som logh oc reeth air

. .

. u ; a-daar landsdommeren har gjort det, skal Mogens

G ~ y e »thez u d s l e t t h ~ vf aff syen bogh odii registher)). H a n skal1 have med sig en rigsraad »eller en goed% mandt medt een vore s\orn= skrlffvaerae oe h ~ r e alle fogderness reghenskaff paa vore veignae

.

.

. » Skriveren skal give Mogens G0ye og den anden hver en seddel lydende, at paa den dag, for den sag, lovede den og den kongen saa og saa meget; og disse sedler skal de begge Lo sende kongen beseglede. Ogsaa i de kclbsteder, hvor &logelas Goye drager frem, skal Iian erfare, om loven holdes, og skrivereri skal optegne, hvad der tilfalder kongen. Profossen, som »vii thes Ehiill skickindes vorder)), skal f ~ l g e med Mogens G ~ y e » a t straffe vretvishez oeh r e f f z ~ s k a l e k ~ » . Alle fogder og e m b e d s m ~ n d , borgmestre og raadmaend, borgere, bander og menigheder skal vsere forpligtet %il af hjælpe ham. Der findes ikke som i by- loven nogen datering efter prologen.

Betragter vi selve loven, er det straks iojnefaldenáe, a t der mangler en rsekke af de

88,

som gindes i konceptet. Forsf og fremmest findes de forste 8

$9

overhovedet ikke, idet loven straks begynder med

g

9. Andre $8, der mangler. er:

$5

13, 18, saa a t sige hele

8

23,

$8

24-30, 51, 52, 65, 70, 73-76, 18 og 49

(om troldom, der siges bare herom i

5

50 »och gaar om throldt- daam som om thivffxiedt~), 80, $4, 83, 81, 91, 104, 119

Paa den anden side findes der ogsaa en del

55

i loven, R ~ o r - Il1 der Ingen tilsvarende findes i konceptet, saaledes

5

8, der tyder: »Ibem om noghen biscop haffuer tiiltall tiil noghen neffn- der, tha skal1 oss elskelige 68' medt thendt, liailnom fylgher, iaghe

flerae gode meiidt tiill thennom och hor= Zliendl cagk for therl- noln och sklllighe thennom att medt r e t t h z » . Ny er ogsaa den mindre betydningsfulde 61, der forbyder at hindre fyrster og, sexidebud, som bar deres egne kokke med, i at lade »intikohae och k o g h ~ for thennom)). Endelig er de sidste C

g$

helt nye; de handler om profossen, der jo, som bestemt i prologen. s k u l d ~ Eolge med de omdragende donnimere, og gir naermere forskrifter for. hvordan han slial forholde sig I sit embede.

SIexa forskelleil mellem koiiceptet og selx e loveil bestaar ikke blot i, a t enkelte

85

ex udeladt og andre tilfejet; men saa a t sige hver eneste af de tjlba~geblewae

5 s

er blevet onaredigeret eirkelte besteilarnelser udeladt, andre Lilifejet; sproget er gen- nernarbrjdet, lionceptets forebbige form er omskaht i en l o ~ a f n l d f ~ r d i g e skikkelse, s e l ~ o m enkelte rester endnu er blevet {il- bage, saaledes 1

9

2 (konceptet

5

10) og $ 11 (koxrceptet

g

2 4 ) ,

iitor nogle belob sfaai in blanco. Xllen har hzvdet, af noget saadarrt ikke har kunnet forelioinme i nogen original lov l : men dette standpunkt iar sig ikke opretliolder thi i det fylaslze eksenri- plar af byloven. saa \ e l soni i landlovens

#

If (konceptet

S

211,

sfaar den l ~ n , kammerrettens doktorer og magistre skal h a ~ e , i11 blanco, og del k a n dog ikke bestrides, at \ i her staar overfor en paalldelig afskrift af et originaleksemplar af byloveii '.

Bndlediiingen til de enlielte

5 s

er i en m ~ n g d e tilfzlde otn arbejdet; i stedet for ude11 videre a t begynde med bestemmelsei~, e r der t i l f ~ j e t et nltem», et s7tqille ~ i 1 , a t

.

. .

) H a f f ~ i e vli for- fariidt

.

. .

.

~Ffaffeie rii och thez szaa sliicketz ocb endeligh \ille, ati!

. .

; eller lignende udtryk er tilfrrjet iilcle i selve tele3 teil. olfange steder har lo\ eii i stedet for kronen, koiigen eller- kongelig majestaeti os og os selv; saaledes liedder det i

8

23 ikon ceptet

8

46) > f o r oas selff i st. for for honriiiigen , bocb s1 e righae for oss» P st. for »och yuerge hanliom» og jtha bebolle t i i hoess ocs tlieiidt magthj P st. for jtha beliolde J'y hos Kg1 Maje stat thenii JIacht ) . Undertideri tilfejes i overenssteminelsr med datidens sprogbrug ef )vor haeristhe nadighz h e r r n ) foran kongen; et sted er )Kenningen eller Dronningen)) erstattet med et »viP cller r o r laaere hoffruz.

Men foruden at der er udeladt ejler tilfojet en r z k l i r

$ g ,

er der ogsaa ofte indbyrdes byttet orn paa disse: for at ta et par ehseinpler: konceptet5

#

93 om oseildrift er flyttet Ilen efter

5

95 oiai at stalde osen, og

#

120 om hvilhe klostre, der iliaa trygle, er- anhragt lige efter

S

114 om trvgleri EII del

s#

er slaaet saan - - P

7.ideiisl<abeines Selskabs Skrifter 5 v. hist f i l aict III 216. "<-R 11335

men. saaledes @.j 59 ocli 62 om fredsbreve og

5s

72 og 7 7 , der begge handler om tyveri; da de andre

$5,

der handler om det samme emne, er udeladt, er der herved opnaaet, at alle bes"lmme%serne heroin er samlet i een

5.

bleil ligesom man har slaaet flere

$5

sammen, er man ogsaa gaaet den modsatte vej;

8

50 er saaledes blevet delt i to

85

ligesom

5

132, og

i

flere tilfælde har m a n over- fort enkelte bestemmelser fra den ene

5

til den anden; paabudet 1 konceptets

8

57 om, at manddraberen skal meddele drabet til den forste, hen m ~ d e r , er saaledes oirerf~rt til

8

58 (selve lovens

8

39), og den sidste del af

8

42 om et register, hvori alle domme skal registreres. findes i

5

50

(S

33 I selve loven). Næsten allid maa forandringerne siges at \ ære forbedringer.

Hvad angaar selve de liilbageble\7ne

88,

er der en stor del af dem, der icke

-

selvfdgelig borset fra rent formelle foran- dringer

-

afviger ret meget fra konceptet.

Som det var at \-ente, stemmer mange af lovens

$5

ret ncije oveseias med de tilsvarende

$8

I byloven, selvom der selvf~8gelig flere steder er rettelser, der var nodrendiggjort ved, at byloven taler om byens ernbedsmznd, medens landloven næviier de tilsva- rende einhedsinænd paa Pandet. Selv hvor landloven omtaler for- hold i byerne, nævner den kun et eneste sted i en af de nye

$5

ordet scultus, som stadig nævnes i hyIoveii og ogsaa flere gange i lionceptet til landloven.

P flere af de ovenfor ~izviite

SS,

hvor der kun er mindre afvigelser melleni lcoiieeptet og den endelige lov. er disse ofte, naar der er tilsvarende

59

I hyloven, lig afvigelserne mellem denne og konceptet til laridloven.

Men desilcleil firides der en del

$5,

soiai har stcirre afvigelser fælles ined byloven:

5

5 (konceptet

5

1 4 ) svarer til bylovens

5

89,

S

7 ikonc. 17) til

Lj

91 og udelacler altsaa ligesom denne de be- lteridte ord: ».

. .

iideii the ville effterfolge St. Pauli Lærdom, soni hand skriffuer iitii syn forste Epistel Cap. 3 ad Tiinotheum, raader thennoin, ath the tager Hustrue ocl-i leffuer utii thenn Rel- lige Ecliteskab, som theries ganahle Forfadre giort Iiaffue> ';

i) 11 og 12 (Itonc. 21), der handler oiai iiamrnerretten. svarer til bylorens

55

77-81; 11 (konc. 31) til 93; 39 (lioiic. 54) til 18; 48 (Bonc. 71) til 23; 50 (konc. 72, 77) til 37-40; 88 (ltonc. 120) til 83; 89 (konc. 116) til 86; 97 (koric. 125) til1 65.

Ligesom i konceptet slutter loven med en epilog, der hegyn- der ined ordene: ,)Theiine forschreffnæ ordinaiadtz»; den fairste

i Heroni se iiErinere Oskar ,%ildersen: CPxerfor I<irliebruddct 150 f

s ~ t n i n g d epilogen hos K-IR1 h m e r saaledes rettelig til i slutningen af

5

140; det f ~ r s i t e punktum foran »Trille \'i) i anden linie forsvinder dermed ogsaa, Epilogen fmlger meget n ~ j e kon- ceptet. der findes kun ganske i~vaesentllge afvigelser, n-nen de tre sidste linier, d. v. s. dateringen. mangler. Der staar blot

,>giffuidt» ; abrupt slutter haandsliriftel.

Konceptet h a r dateringen helllg trefoldighedssondcug, 26. maj, 1521; men som paavisi. af K-R ', er denne dato efter al sandsyn- l i g h ~ d falsli, idet den saavel som epilogen er taget fra forord- ningen om \rag, som udkom netop denne dag. Forklaringen paa, h\orledes datoen er kommet ind i konceptet er den ganske simple, at nian, da det var bleket bestemt, a t loveal skulde have samme epilog som forordningen. has givet en s k r h e r ordre t i l

af afskrive denne; tankelost h a r han saa ogsaa afskrevet date- ringen.

Grunden til, at afskriften mangler datering, m a a utvivlsomt'

soge3 i, a t afslirivningen har fundet sted inden den endelige ud- stedelse, idet m a n fra regeringens side har haft travlt ined a t f ~ r e lolen ud i livet og derfor onsliet, at hlogeiis G ~ y e skulde begynde sin virhsomhed i Jylland. itraks loteli var traadt i kraft. At han ikke gjorde dette. men soin vi senere skal se, fnrste gang f ~ l d e d t ; dorn derefter 1. marts 1522, er en sag for sig; af en eller anden grund maa lian vEre blevet forhindret i at begynde 60%.

Til slut ri1 der vrere grund til d a det foreliggende eksean- piar af loven ihke er nogen origliialudstecle8se, at uiidersnge, oin der liaii fmes noget bevis for, at ri hei- virkelig har loveri i dens endelige foran.

Som det vil erindres, laestemles det i prologen, a t Rlogeiis Caye og cri anderi adelig slinlde drage omkriiig med en af kongens si orne skrixere for a t hore fogderries regnsliaber. At de to herrer ogsaa skulde 1rdo.i~. en slags doinsmyndighed, maa sluttes af, at det siges, a t shïivereli skulde )giffrie forslire\iie oss elslie\ig'iize her Alaghens Giudhz oc tbendt andhen etc. lixer tliennom etth seclill, lydindes. att paa thendlt dag, for thcridt sagli etc., ther iol- loffiiede thendt manidt s o r hzristhe nadigbe h e r r z koriniiigheii 5zaa mngber. Och the samme sedlz skulle thee h \ e r for sigt1 seiidlie 05s besegldhz)) Irigen af disse sedler er hwaredc, nien i rigsarkivel-" findes et »Kegisther paa blis sagefald rimyii lierre s o r t Ioffiiit, tlieii stsnd her ;\fogens met the andre gode i i ~ e n d ,

l 61.

? Iridl. xiij.

\Adskillige Stykker kgl. I~idt~gtsregiisliaber fra Chr. l i ~ s og Fr. 1's

hannom tllglffne vaare l, oc haffuer jag effthes vaar naadigste herres ordinatle giffuit thennom hver eth seeddell, som aere her Mogens G ~ y e , Erick Erickss [och Jens Ilvass] anno rndxxllj). Oven over staar: »Thette aer Erick Erlekss regis%her».

Registret er skrevet af lui~delcanilikeri mester Hans Wenclc, der havde deltaget i uclarbcjdelsen af loven: det var vel ikke til- fsldlgt, a l det netop blev denne mand, der kom til a t medvirke ved lovens genilemf~relse.

Det er tydeligt, at prologens besfennnie1se om. hvorledes slirlveren skal give hver af de medfolgende adelige e11 seddel paa det, som de domnfaeldte lovede kongen, er blevet gennemfort. Registret er da en fortegnelse over de sedler, som Hans Wenck har givet Erik Eriksen, og oplyser os om, naar de to herrer Ilar foretaget deres domsrejse. Den farste dom blev f ~ l d e l 1 M j ~ r r i n g 1. marts 1522, den sidste, soin det synes, I Randers den 18. apr. I den mellemliggende tid havde m a n rejst vidt omkring; man havde vairel- i Tisted, 'l'estervig kloster, Ringkobing, Varde, Ribe, Skodborglen og Fjendsherred; da stedsangiveiserae i den sidste del af registret e r set utilstr~kkelige, k a n det ikke nied fuld sikkerhed angives, hvor de havde vaerei, men en mangde mennesker fra en raikke forskellige herreder var 1. hvert tilfaelde blevet d ~ m t af de omrej- sende dommere.

Dette register turde med naesten fuldstaendig sikkerhed vise, at den forin, vi n u kender Ioven i, \Irkelig er den endelig retsgyl- dige, og naar u d t a g e s sp~rgsrnaalet om datering, er det heri- gennem blevet muligt for os at %@se de vzsentllgste af de mange tvivlsspoïgsinaal, der hidtil h a r veret i forbindelse med Christiern 2.s landlov.

P-

I Her mangler drog omkring i Jylland eller lignende.

[ ] atter udstregel.