SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

Peter

Tbde~

Dstrigsh

soidater

-

SJlsk

vaernemagiri

Bscrigsk identitet

og

h d e n ~~erdeszshig

orestillingen om en astrigsk nation spillede en vzsentlig rolle

i den

Y

oflentiige diskurs i efterkrigstidens Ostrig. Mellemkrigstidens farire

ostrigske republik havde vaeret plaget af tvivl om egen Ee~redy~tigPmed

og

eksistensberettigelse

i forhold til TjisHand. I rnodsztning hertil blev der i

den anden republik lagt vaegt p5 en War adskallelse fra den nordvestlige

nabo. Denne adskillelse korn i stadig starre grad til udtryk i nationale

vendinger. @strigsk identitet skule baseres på en unik national tradition.

_{- -}

Mens eksistensen af en szrlig ast-rigsk national identitet hurtigt blev

al-

mindeligt accepteret, opstod der en livlig debat om dens oprindelse.' Sae-

des har nogle rorfattere forsagt at fore et ostrigsk szrprzg tilbage til 1

9

56,

hvor de babenbergske hertuger fik tildelt serrettigheder i dokumentetpri-

viltgium minus.'

h d r e har foreslået begivenheder af en yngre dato såsom

oplosningen af Det tysk-romerske Rige i B

806

eller Det 'Fyske Forbund

i

1866.' Det- er blevet diskuteret hvorvidt astrig har vasaet en del d e n rysk

politisk struktur, eller om Bstrig déid har udgjort en saersklt- enhed med

kun overfladiske band til andre tysktalende regione~.~

_-

Diskussionen kon-

centrerede sig saerligt om Det tysk-romerske k g e s d e c e ~ t r d e

struktur,

som på mange omrider adskilte sig fra vesteurspaiske kongedammer så-

som England og Frankrig.

Denne variation i opfattelsen af @scaigs historie strakte sig dog Ikke til

tolkn~ngen

af h d e n Verdenskrig. astrigernes identitet under krigen

-

og

dermed ogsa deres adfzrd

-

blev lznge set som Mart afgraenset fra den

tyske. 1 deil urniddeQbare efierkrigstid blev denne afgrznsning primaert

baseret på en forestilling om en lang og szrpregee ostrigsk historie. Hen-

visninger til astrigsk modstand mod den vske domii-rans under krigen var

almindelige, men de bundede i et a priori synspunkt: Siden astrigerne

aldrig havde varet tyskere, eller i hvert fdd var holdt op med at vaeae det

for lznge siden, så var det kun naturligt at- de modsatte sig fremmed her-

redamme og indlemmelse i Tysldand.'

mlle for definitionen

på

e n ostrigsk nationalisme. Flere fremtnaedende his-

torikere udpegede (TBstrigs modstand m o d d e n tyske besaettelse s o m det

vigtigste element i d e n ostrigske nations tilblivelse. Felix Ki-eissler udvikle-

d e e n teori o m ostrigsk national selvrealisering u d fra e n analyse

af

d e n

~strigske

adfaerd under krigen.6 O g Karl Stadler introducerede sit studie

a f

tysk;

rapporter o m d e n &terne snkkerhed

i

astrig under Pirigen m e d

at

fatsla, at krigsårene havde fort til et stigende fjendskab m o d " d e tyske

udlaendingen. Stadler konPduderede

at:

" I

d e n forstand repraesenterede

d e n ostrigske arbejders k a m p m o d udbytteren, d e n ostrigske bondes

k a m p m o d religionens fjender og bourgeoisiets

kamp

m o d usurpatorerne

fra Tyskland ogsa e n

natiozaLfriheAkrign7

I

labet a f d e seneste år er denne

opfattelse

a f

det historiske forlab dog blevet udsat for e n stadig naermere

granskning. Szrlig i tiden efier valget

d

Kurt Wd&eirn til mtrigsli praesi-

dent

i

1986,

begyndte internationde observatorer at antyde, at d e n

ostrigske fortolhBng a f landets kigstidishistorie ikke d t i d var blevet u n -

denstottet a f overbevisende empirisk materide.' Derved udlaste d e n

~strigske

erfaring e n diskussion, s o m spredte sig til andre eumpaeiske lan-

de, inklusive d e nordiske, nogle år senere.'

_-

I

denne artikel vil tesen o m , at d e n ostrigske befolknings handlemåde

_-

under anden verdenskrig er et bevis for e n saerlig ostrigsk nationdbevidst-

hed blive undersagt. h & e n indeholder ikke e n gennemgang

af

kigsår-

ene s o m sadan, m e n fokuserer derimod

på

udvalgte kvantitative aspekter

d

sporgsmaPet."' S o m det primaeae måleredskab bygger artilden p i det

stmrste kvantificerbaae mater-ide, der er tilgzn-ligt

-

d e ca. 1,2 millioner

astrigere der gjorde tjeneste i d e n tyske vaernemagt. For at k u n n e sam-

menligne d e n emotionelle tilknytning ti8 d e n tyske nationalstat, vil tysk

militaert personel fra selve Tyskland, &a @strig og fra udvalgte omralder

udenfor ~ s k l a n i d

der under h i g e n var k o m m e t under tysk kontrol, så-

s o m Alsace og Luxembourg, blive sammenlignet. D e ligheder og forske%le,

s o m k m identificeres imellem soldater fra disse områder, reprzseaiterer

vzrdifulde indikatorer for deres tilknytning til d e n tyske nationalstat.

Det

y~k--biistrig~ke

forRold

P

ekerhigstidens historiogad

Debatten o m d e n astirigske identitet under anden verdenshig u d g m e n

del

af

e n storre diskussion o m d e n astrigske nationale identitets natur og

oprindelse.

S i

snart d e n ostrigske republik var genetableret

på

ruinerne

af

det Tredje Rige i h i g e n s sidste dage, begyndte d e nye politiske maghavere

at legge v z g t

p i

landets lange tradition for ku%tureP

og politisk u d h z n g i g -

hed." Hmidertid udviklede d e n akademiske debat sig k u n langsomt. D e n

astrigske historieshivning havde vaeret staerkt przeget

aE

en tysk-national

tankegang, og mellemkrigstidens ostrigske historikere h a d e hovedsage-

ligt set det som deres opgave at dokumentere Bstrigs bidrag til den tyske

nations udvikling og historie.12

I

1950erne og 1960erne udkom der en raekke populzervidenskabelige

bager om ostrigsk identitet, og ansatte på ostrigske universiteter beskzftige-

de sig med emnet i en serie

af

artiMer.13 Det tog imidlertid flere årtier, far

astrigke historikere begyndte at behandle Bstrigs nationale identitet i smr-

re afhandlinger. En stor del

af

de vigtigske vzrker blev udgivet inden for en

relativ kort periode i begyndelsen af 1380erne.I4

I

1380 udgav ostrigeren

Felix Eeissler, professor i historie i b u e n , sin afhandling Laprise de consci-

ence de la nation autrichienne,

1338-1345-1378.15

Kreissler Mgte heri ud-

viklingen af en ostrigik nation tilbage til udråbelsen af det @strigske Kejser-

rige i 1804,

men han tillagde tiden mellem 1938 og 1345 szrlig vaegt. &n-

nem modstanden mod den tyske beszettelse var gstrigs nationale bevidst-

hed blevet komplet. Mreisslers vurdering stemmer overens med en tese

fremsat s i tidligt som i

1366

af den engelsk-~strigske

historiker Karl Stad-

ler, som refererede til en nationd befrielseskamp i krigstidens @strig.16

H

et

meget personligt engageret bidrag, Der Kampfuin die Osteweichische Identi-

t&, sammenfattede kulturhistorikeren Friedrich Heer sin livslange forsk-

ning i astrigsk idéhistorie." Det var nzeppe noget tilfaelde, at denne titel lå

sal taet op ad farkrigstidens liberaie historiker og journalist Heinrich Frie-

djëmgs Der &w.pfunz die Vorherrschafi in Deutschland, der udfra et stortysk

standpunkt havde beskrevet Gstrigs mislykkede forsag på at opnå en domi-

nerende stilling

i det nittende århundredes T ~ s M a n d . ' ~

Heer sidestillede en

barok, modreformatorisk nationd-mtrigsk kultur med dens protestantiske

eller antiklerikale tysk-orienterede modstykke. Heer beskrev den mtrigske

identitet som mindre sikkert forankret end det var tilfaeldet

i

andre

europziske lande og bebrejdede tidligere ostrigske regeringer for ikke at

have arbejdet halrdere for

at

indpode en unik astrigsk national bevidsthed.

H

sit tobindsvzrk, Osterreichs Zwtite Republik, praesenterede Georg Wagner,

historiker og leder af Austriaea samlingen ved astrigs Nationalbibliotek, en

omfattende Idldesamling fra flere perioder af ostrigsk historie som doku-

mentation for eksistensen d e n ostrigsk nation.19 Wagner så en forbindelse

tilbage over 2000 ar til den keltiske stat Noricum, men isaer til de habsburg-

ske besiddelsers udvikling

i de ostlige alper omkring 1500. Han anså a7)strig

for at vzre en Bundes-Nation og definerede dette begreb som beliggende

midt imellem en kulturnation og en politisk nation." Endelig tillagde soci-

alhistorikeren Ernst Bruckmuller emnet en mere moderne vinkel i sin Na-

tion Osterrei~b.~'

I overensstemmelse med sin egen videnskabelige oriente-

ring udvildede BruchënlPer en national estrigsk socialhistorie. Selv om han

fulgte elementer af ~strigsk

identitet igennem moderne historie og Iagde

vaegt

g i

de estrigske provinsers rolle i skabelsen

af

en ~strigsk

selvbevidst-

hed, så anså han sryrkelsen af den offentlig debat efter h d e n Verdenskrig

som vzrende afgorende for udvildinEn

;af

denne bevidsthed.

Denne nationde historiografi har vzret dominerende i den ostrigske

debat, men har ogsa vaeret genstand for hitik.

1

1978 var den kendte

vesttyske historiker Karl Dietrich Erdmann årsag til en livlig debat, da han

inMuderede det tyvende århundredes cisstrigske historie i sin

Hdndbog i

tysk historie

og insisterede

p i ,

at det ville vzre aldeles frugteslast at endeluk-

ke @strPgs historie fra en tysk kontekst. Erdmann udviklede sine syns-

punkter yderligere i

Die Spar Osterreichs

in

der deutschen Geschichte,

hvori

han fulgte konturerne af den tyske histories udvikling set

B

lyset

af dens

ostrigske ko~nponenter.~~

Han blev hurtigt udfondret

a6

ostrigske histori-

kere i en debat, der med et udtryk

I h a

fra 1380'ernes vesttyske debat, er

blevet kddt den mtrigske

Historikerstrit.

Den mest prominente

af

Erdmann's kritikere var historikeren Gerdd Stourzh f r a m e n , des ellers er

bedst kendt for sin forshing

om

den ~strigske

statsaftde fra

1955.

Stourzh beskyldte Erdmann fon at bruge aret

1338 som en norm til

bedammelse af både tidligere og senere historiske

begiv en hede^.^^

De Wes-

te af Stoearzh ostsigske kolleger stoaede ham i denne hiritik. En af de

$a

ostrigske forskere, der bod Erdmmns bidrag velkommen, var den res-

pekterede historiker Friar: Fellner fra Sal~burg.~*

Miner betonede, at di-

versitet og ikke homogenitet h a d e vaeret kendetegnende for aysk historie

og understregede den andytiske vigtighed i at inddrage astrigske begiven-

heder i fortolhingen af den traditionelle t y s k multipolaritet. Efter FeP1-

ners mening udgm dette bredere og mere nuancerede billede aftysk histo-

rie et alternativ

til den mere begraensede, statscentrerede definition afbade

preussisk-a-ysk og national-ostrigsk h i s t o r i o g r d ~ . ~ ~

Selvom en skole

af

eserigske historikere, heriblandt Gerhard Botz og Ernst Hanisch, nu er

blevet mere villige til at stille spargsmaPstegn ved centrale dele af efter-

krigstidens ostrigske

his to ri og^^,

så forbliver en saidan bred tilgang til

ostrigsk historie kontrove~siel.~~

dZ8srrigske holdninger under h d e n Verdenskig repraesenterer et saerlig

vigtig aspekt i denne historislce debat. Hvis @strig var EuPdstaendigt inte-

greret i

tyske politiske og militaere strukturer i

P9409erne, vil det nemlig

vaere svzrt at konMudere, at ostrigerne ddaig har f01t noget tilihorsforhold

til Tyskland eller at de har vaeret adskilt fra de tyske forbindePser siden

1

156, 1806

eller 1866. Udvilálingeni mellem 1938 og

1945

er derfor også

vigtig for fortoPhingen af tidligere historiske perioder.

gsltrigerne

og

den tyske

stat,

'8

938-1945

3

B-grunden

Efier at tyske tropper rykkede ind i @strig

i

marts

1938,

syntes e n uai-

hengig costrigsk stat at vaere

p3

vej til at blive blot er historisk minde. For

store dele

af

d e n ovrige verden forekom begivenhederne i

1938

at vaere

fddfaselsen a f det krav, s o m ostrigerne havde givet udtryk for

i 1918.

Efier habsburgmonarkets sammenbrud

i

d e n sidste del

d

Forste Verdens-

krig hav& den tyske del af denne mdtinationale stat erkleret sin indlem-

melse

i

Tyskkind. D e n

12.

november

1318

havde d e n provisoriske natio-

ndforsamling udråbt d e n tysk-ostrigske Republik og besluttet at:

htilcel

1

Tysk-Dstrig er en demokratisk republik.

Al

offentlig myndighed udgår fra folket.

Artikel

2

Tysk-Bstrig er en del af den tyske republik. Saerlige love fastlzggerTysk-astrigs

deltagelse i den tyske republiks lovgivning og forvaltning såvel som udvidelsen

af

vske love og institutioner til Ty~k-Dstrig.'~

FredsAalen ved Saint Germain forpligtede @strig til at give a f i d d

p5

forening m e d Tyskland og

til

at fjerne ordet "tysk" fra landets territoriale

betegnelse. Det var tysk-costrigske forhold mere end noget andet, der var

bestemmende for ordlyden

ji

Artikel

88:

Bstrigs ena&zngighed er ~Pirzenlielig uden Folkeforbundsrådets samtykke.

Derfor forpligter Dsrrig sig til at afstå

fra

enhver handling, som uden Rådets

samtykke direkte eller indirekte eller på anden måde kunne liompromittere

landets uafhzngighed. Indtil @strigs optagelse

i

Folkeforbundec vedr~rer

dette

szrligt deltagelse i et andet lands anliggender."

Ligesom det var tilfeldeë m e d fristaden Danzig blev astrigs forhold

til

Tyskland underlagt FoPkeforbundets kontrol. På trods a f disse geopolitis-

ke

rediteter fandt ideen o m e n ostrigsk nation ikke megen grobund

i

be-

folhingen." 'strigske foreninger blev sl5et sammen m e d tyske og store

pan-germanske festivaler og moder bragte kormedlemmer, katolske aktiv-

ister, gymnasiaster og universiteésPazrere fra forskellige tysktalende regio-

ner sammen.30 Osterreichisch-Deutsche ELksrbund, e n organisation m e d det

fornid at arbejde for e n union m e d Tyskland, havde ledende medlemmer

fra alle de storre partier, heriblandt kanslerne

Karl

Renner, R u d o l f Ramek

og Ernst S~eereawitz.~'

Siden store foreninger og institutioner meldte sig

ind gå gruppebasis nåede foreningen mere end e n million medlemmer

i

1 930.32 @strigske o g tyske offentlige institutioner f o r s ~ g t e

ogsal at bane

vejen for e n fremtidig union. Mens @strigs overtagelse afvisse tyske uuni-

formstraditisner hsveds-eligc. var a f symbolsk karakter, så var det be-

vidste forsag p; at tilpasse de juridiske systemer del

d

e n mere ko&et

politisk dagsorden. Dette arbejde m o d gradvis sammenslutning niede sit

hajdepunkt m e d forhandlingerne o m e n tyskostrigsk toldunion mellem

udenrigsministrene Johannes Schober og Julius Curtius

i

193 P .

ToPduni-

onsprojektet afgrovede grznserne for, hvad man på d e n internationde

scene var villige til at tillade

af

~ s t r i g s k t y s k

samarbejde. Projektet f d d t pa

grund af hovedsaglig fransk modstand.33

%er Witler k o m

ti1

magten iTyskianmd, ville e n tysk-~strigsk

union ikke

laengere have betydet e n tilslutning ti8 et dernohatisk W e i m a r TysMand,

m e n derimod til e n nationdsocidlstisk et-parti stat. D e BuPsteBigt-socide

og sociddemoPcgaterne suspenderede derfor deres h a v o m union, s d v o m

d e ikke gik s i vidt s o m det lille m t r i g s k kommunistparti, s o m begyndte

at pitage sig e n ~ s t r i g s k

n a t i ~ n d i s n a e . ~ ~

Dermed blev ideen o m e n hurtig

politisk union

i

stadig storre grad overlade til d e n forbudte, m e n stadigt

& h e n d e , clstrigske nationalskidistiske bevzgelse.

P i

t m d s a f d e rendrede

o m t z n d i g h e d e r mcldte det gennemforte

fait

accompli

i marts

B338

ikke

nogen naevnevaerdig aktiv

D e t krzvede et onske om at svz&e Tyskland eher dets forventede ne-

deslag

i

h d e n Verdenskig far det astrigske spmgsrnal igen blev e n del af

d e n internationde debat. Siden vestmagterne u d e n stazirre modstand hav-

de accepteret @stsigs indlemmelse

i

T y s M m d i

1338,

havde de haft vans-

keligheder m e d at udvilde Mare planer for BZ)strigs fremtid.

I

begyndelsen

syntes e n genetablering cbfmeHlemPirigstidens republik ikke at appellere til

allierede politikere i nogen n z ~ n e v c t i r d i ~

_.

grad. D e n allierede se-raéegiske

-

planlaegning s i snarere e n fortsat integration

i

et demokratiseret Tyskland

u d e n dets sstlige preussiske provinser, e n sammenslutning m e d sydtyske

delstater i e n sydrysk konfaderation eller e n sydosteuropzisk konfodera-

tion bestående

af

@strig og regioner fra det tidligese habsburgske rige,

s o m de mest redistiske dternativer for astrigs fremtid. M o s h a DeMara-

tionen fra

1943,

s o m foreslog e n u&zngig ostrigsk republik var, s o m

Robert

W .

Gyserlingk har pipeget, et stykke psykologisk krigsforelse der

skulle undergrave tysk krigsmoral ved at tilbyde astrigske dissidenter szr-

lige fordele i efterkrigstidens E~ropa.~"eBdarationen m a d t e ikke sit mi-

Bitzre mål og var aldrig taenkt s o m e n egentlig ~ o l i t i s k

erldzring.

I

d e n

kolde h i g s kontekst k u n n e d e n imidlertid bruges til at styrke ostrigske

h a v om t i l b a g e t r z h i n g

d

d e allierede besaettelsesseyrket37

D e n astrigslie opfattelse

af

Pmdets indblanding i h d e n Ven-denskrig

blev stazrkt pavirket a f oEeentPiggarelsen afpersonlige memoirer og a f tyske

politirapporter, der tilkendegav e n stigende utilfredshed m e d vilkalrene

under krigen

i

d e n 0strigske befolkning. Denne opfattelse var sarlig u d -

przget blandt efierhigstidens generati~ner.~'

D e n astrigske frustration

over forholdene under h i g e n blev tydet s o m tegn på national forskellig-

hed fra TysMand. Udfra n ~ j a g t i g de samme forudsztninger er d e n

~strigsk-britiske forsker Fred Parkinson imidlertid k o m m e t frem til den

modsatte kon@usioai:

Den angiveligt synkende moral i den ~strigske befollming under de sidste krigsår er blevet fortolket som bevis for en desillusionering over der nazistiske Tyskland. Dette argument mangler logili og burde drejes rundt. Hvis ~striger- ne virkelig blev desillusionerede over det nazistiske

Tysldand,

så skulle deres mord have vaeret stigende ved udsigten til en allieret sejr. Hvis,

på

den andeti side, de blev nedslåede over udsigten til et tysk militaert nederlag, m5 det have vzeret fordi de fortsat enskede en tysk sejr, men iklce laengere anså en sådan for rn~lig.~'

Da

der indtil videre ikke er blevet praesenteret virkeligt overbevisende

materide, der ville g0re det muligt at t r ~ k k e

e n

Har

skillelinie mellem

opinionen

i

Bstrig og

i

selve TysHand, er bade astrigsk historiogr&~ og

Parknson måske for &zngige

af

formodninger

i

deres modsatrettede

fortolkninger. Hverken enkeltstående personlige erindringer eller e n

us-

pecifik fornemmelse

af

utilfredshed

i

befolkningen under e n lang og kost-

bar k i g kan erstatte Bwantificerbare data der tillader sammenligning m e d

andre regioner og stater." D e n basale svaghed ved d e fleste a f de studier

s o m sammenkzder kilden til astrigsk national identitet m e d k a m p e n

m o d det nationdsocidistiske Tyskland ligger i deres frennstilling a f indivi-

duelle nmodstandshandlinger u d e n nogen szrlig s m m e n l i g n i n g m e d tys-

ke

eller e~iropziske tilstande.

Alt

for ofte mangler de også kvantitative

data, der k u n n e ansliuePiggai-e d e n relative betydning

af

s&iai-ine aktivite-

ter i @sttig. Disse studier danner et u d m a r k e t grundlag for at k u n n e do-

kumentere individuelle modstandsaktiviteter, m e n er a f begranset rele-

vans

i

debatten omlaing national identitet og d e n fremherskende opinion

under krigen.

D e n mere forsigtige vurdering a f ~ s t r i g s k

modstand, s o m mange fors-

kere u d e n for d e n nationd-0strigske h i i s t ~ r i o g r ~ s k e

tradition er k o m m e t

m e d , ban ikke bruges til

at

b e n z g t e eksistensen dmodstandsgrupper eller

til at undervurdere d e individuelle medlemmers personlige modstmdsvil-

je. Alligevel y d e r dette materide på, at m a n ikke k a n karakterisere denne

modstarad s o m e n national modstandsbevzgeIse

på

linie m e d sådanne

bevzgelser

i

ildce-tyske lande. Parkinson citerer det sovjetiske tidsskrift

Gina i Rdbochy

Khss,

der så sent s o m

i

november

B

943

vurderede, at " d e n

virkelig lmdsdaekkende sabotage m o d undertry&erme, s o m d e n ostrigske

Frihedsfront prokPamerede, mangler stadig

. . .

frihedsbevegelsen

i

&rig

halter l a n g efter andre europeiske lande."41 D e t sovjetiske ttidsshifi skeille

ellers have veret tilb~jeligt

til at overdrive betydningen a f sovjetiske dlie-

rede for at styrke m o r d e n p i hjemmefronten

At

d e n folkelige frustration

i

nogle astrigske provinser antog anti-

preussiske overtoner, finder pardBeller i syd- o g vesttyske regioner, m e n s

sådanne folelser var mindre udbredt

i

det alpine 8strig4' Personlige riva-

liseringer og misforståelser opstår ofte mellem e n lokalbefolkning og e m -

bedsrnznd fra andre regioner, s o m overtager myndigheden

i

nye omgivel-

ser. E n sådan udvikling h n spores

i

tidligere osttyske regioner

i

P 390erne

såvel s o m

i

Bstrig efier AnischBeiss. S o m det

kan

illustreres i d e n osttyske

situation, så behaver sidanne modsztnin-r ikke at vere baseret

på

etnis-

k e dler nationde fdelser.

D e n senere @stragske presiderat M o l f Scharf beskriver

i

sine memoirer

e n samtde, s o m h a n havde m e d d e n tyske fagforeningsleder og udsending

fra modstandsbevzgelsern W i l h e l m keuschner

i

1943.

Denne samtale,

s o m har e n fremtredende ~ l d s

i

mange studier a f astrigsk nationd iden-

titet, efterlader dog e n m&e sp~rgsmali

Jeg &sad min gzst og sagde: "Anschluss er d ~ d . Qsstrigerne en blevet kureret for deres kzrlighed

til

Tyskland

. .

. ."

keuschner var overrasket og rystet.

Han

fortalte mig, at han havde talt med andre folk

i

Wien, og ingen

af

dem havde przsenteret

ham

for en sådan vmrde- ring af stemningen i Dstrig. Jeg genvandt min selvkontrol så at sige og kunne f ~ r s t ikke forstå, hvordan jeg var nået frem

til

et sådant svar. Ikke desto mindre forblev jeg ved det og erklzrede, at mine politiske venner kun kunne deltage

i

at vzlre Hitler, ikke

i

opretholdelsen af hschluss. Leuschner var skuffet.*'

Dette referats vaerdi s o m bevis på e n o s t r i g k national identitet bliver no-

get mindre

af,

at det rent f&tisk er skrevet

i

1355,

hvor tanken om en

uatapzngig ~ s t r i g s k

nation allerede var dominerende

i

d e n ostrigske de-

bat.44 Referatet er også mere komplekst end det ofte frern~éilPes.4~

Hvis

m a n tager det sene tidspunkt i

higen i

betragtning, så vidner Sckarfs u d -

talelser o m e n stor del ambivalens. Leuschners reaktion viser også, at ikke

alle de astrigere s o m h a n havde mcodt

i

sin egenskab a f udsending Em d e n

@STIUGSKE SOLDATER - TYSK VÆRNEMAGT

tyske modstandsbevaegePse delte Scharfs vurdering

af

en astrigsk-tysk

fremtid. Hvis Leuschner harte forskellige meninger om Ostrigs rolle i et

demokratisk Tyskland efter Pirigen, så vidner Scharfs memoirer om, at

_-

endda medlemmer afden arstrigske opposition må have haft tysk-nation-

d e holdninger så sent som i 1943. FarlgePig advarede den cyske historiker

Erich H<osthorst imod at undervurdere betydningen af den samlede tysk-

astrigske modstand som en faktor i en fortsat fornemmelse a f nationalt

fzaellesskab. Kosthorst henviste til sine egne s m t d e r med tyske medlem-

mer af modstandsbevzgelsen, som ikke underbyggede påstanden om, at

~strigerne

definitivt " h a d e budt 'YjrsMand farvel" i

B943-44.490m det

ses, er personlige erindringer alt for subjektive til alene at kunne give os et

tilstraekkeligt autoritativt grundlag. En analyse af arstrigske soldaters ad-

fzrd i de tyske styrker udgarr en mere palidelig måde at anile opinionen i

den ostrigske befolkning

på.

@sérPgere

og

den tyske stat,

1938-1945: De

milits-e

data

Den arstrigske hzr var i 1938

blevet integreret

i den tyske. Mens den tyske

generalstab i nogle tilifzlde valgte at slutte tidligere astrigske og tyske en-

heder sammen, så svarede de to militzrdistrikter, der blev oprettet for de

mtrigske regioner, i stor udstrzkning til de astrigske grenser fra far h-

schluss. Militzrdistriktet

Wehrkreis

XVII bestod afWien, Ober- og Niede-

roisterreich samt den nordlige del dBurgenland. Senere blev de tysktalen-

de dele af det sydlige Böbmen og Miihren sluttet til. Hovedkvarteret

lå i

Wien.

Wehrkreis

XVIII bestod af Tyrol, Vorarberg, Sdzburg, Steiermark,

Karnten og den sydlige del dBurgenland, mens dele af det nordlige Slo-

venien blev sluttet til efter nedkaempelsen afJugoslavien. Hovedharteret

lå

i byen SaZzburg. Da astrigere blev behandlet som almindelige tyske bor-

gere, blev de også indkaldt til militzrtjeneste efter samme regler som tys-

kere der boede inden for grznserne fra 1337. Ud

af de ca 18 millioner

mznd der blev indkaldt til det tyske rnilitzr (inklusiv ikke-statsborgere),

var ca B ,2 million a ~ t r i ~ e r e . ~ ~

Disse 18 millioner udgm en stor andel af det

samlede t d

på 25 millioner mznd i en alder mellem 15 og

65

år

soni var

bosat i Tyskland ved starten af anden ~ e r d e n s k r i ~ . ~ W e n

staarste del af de

maend som ikke blev indkaldt arbejdede inden for omrader der blev

be-

tragtet som vigtige for Pirigsakonornien. Der var store aldersforsklle in-

den for denne gruppe.

Tyske m a n d m e d arbejde inden for industri, handel, landbrug o g skov-

b r u g

30

september

1944,

efter ddersgreappe

Adersgruppe

h t d

i tusinder

Milde: B u r h a t MiuBler-Hillebrand,

Das Heer

1933-1345,

IFrmMurt

1969,

I I I ,

s.

252.

Vaernepligt var normen for raske voksne maend og blev strengt hauidhaevet

hele h i g e n igennem. Blandt d e 18-21 ;rige arbejdede naesten ingen uden

for rnilitzret. Da der var e n beéydelig udshféning mellem militaert og civilt

arbejde, havde mange maend med civilt arbejde tidligere

h&

tjeneste ved

fronten. %snepligtige mal altsal kunne siges at vaere reprasentative for d e n

tyske ( m a n d i g e ) befolkning b i d e

i

e n social og

i

e n regiond sammenhaeng,

og e n andyse

af

deres

adfaerd

kan dermed

også

hj-qidpe

til

at kaste

lys

over

opinionen i b e f o l k n i n g n s o m helhed.49 D e astrigske enheder udgjorde e n

integreret del a f det tyske rniPitar. @strigere var repraesenterede

i

d l e tjene-

stegnene og M g t e de samme regler for kamp- og stattehnktioner s o m trop-

pe; fra andre negioner. Mandskab med e n o s t r k k baggrund udgjorde d e n

overvejende del af syv bjerg- og infanteridivisioner, t o panserdivisioner og

tre ganisonsdivisioner.

På

ishavsfronten og p i B d k a n var ostrigere

i

saerlig

grad overrepraesenteret.jo

207

astrigere havde rang afgeneral, og

326

astri-

gere modtog d e n hoje militaere udmarkelse, Piidderk~rset.~'

Qstrigske tropper havde ikke

r y

for at vare updidelige. Tvaertirnod

blev tropper fra dpeprovinserne o k e opfattet s o m eliteenheder. D e n fin-

ske forsker T u o m o Polvinen er enig i Hitlers vurdering

af

d e tropper, s o m

blev sat under d e n ostrigske general Lothar Renddics k o m m a n d o i

_{- -}

P

944:

" M e d bjergarméen overtager d u d e n bedste armé, s o m jeg har til ridig-

hed..

.

D u vil stade

p5

mange

af

dine lmdsmaend der."

Selv o m det ikke kan give et M d s t a w d i g billede

a f

d e n generelle

stemning

i

militaeret, sal er antallet a f desenarer ikke desto mindre e n vig-

tig

mabestok

i

billedet a f afaionad identifikation. TdPene

k m

dog ikke

give noget najagtige billede

af

regimets popularitet, da mange

a f

natio-

ndsocialismens politiske modstandere filte sig forpligtede til at deltage i,

hvad de anså for at vare forsvaret af den tyske nationdstat.j2 For den in-

dividuelle soldat kunne beslutningen om at desertere også vaere udtryk

for en rent rationel vurdering

af

de respektive overlevelse~chancer.~~

De

store @delaeggelser

af dokumenter, der fandt sted i krigens sidste fase, har

også med stor sandsynlighed gjort det umuligt at redegire Lialdstaendigt

for deserteringernes omfang og isar for deres sociale og regionale forde-

ling.

Hvis man ser naerrnere på det tyslie militaers historie under higen, s i

står det dog klart, at der findes en sammenheng mellem regional bag-

grund og antdlet

af

deserteringer. Dette giver et grundlag for en sammen-

ligning

af

forskllige subgrupper. S&ddte folkeryskere fra Polen og de

vestlige grznseregioner såsom Alsace-Eorraine udviste et uforholdsmes-

sigt h ~ j t

a n d af deserteringer, hvilket foranledigede herledelsen til at for-

dele disse soldater blandt mere palidelige enheder og til at angive maksi-

mumsgraenser for antallet af disse folketyskere pen enhed.

I

janua

1944

opsummerede den tyske

verstk kommanderende

for Heeresgruppe

C de

vigtigste ordrer angående brugen af folketyske soldater fra Polen, Alsace-

Lorraine, Luxembourg og Belgien på folgende måde:

a. FoPketysliere må ikke overstige 8 procent

i

nogen enhed.

b.

Det

er forbudt at samle disse 8 procent i én afdeling eller at sende dem i kamp som én samlet gruppe.

c. Folketysliere der tilh0rer Volhiiste

III

må kun sendes i liamp efier grundig observation og undersogelse. Som en grundlzggende regel skal de forst anven- des i trzn- og ~tatteenheder.~~

Da der ikke er nogen grund til at antage, at soldater

fra

&rig eller Hessen

skulle have varet mindre interesserede

i at overleve krigen end soldater fra

Luxembourg, så peger denne afvigelse i rnansteret for deserteringer blandt

soldater fra folkecyske grupper på bredere politiske ~vervejelser.~~

Erfa-

ringerne fra de folketyske soldater fra de ostlige og vestlige grznseregioner

viser, at den psykologiske indstilling til militartjeneste i TysPdand havde

en stor indflydelse

på soldaternes militaere v ~ r d a .

Den tyske militerledelse

var nmdt til- at rraeke szrlige hiholdsregler over bor upalidelige befolk-

ningsgrupper. Ostrigske v e ~ n e p l i g t i ~ e

blev ikke behandlet som en sådan

upålidelig gruppe. Tydelige beviser på

forskellen i vurderingen findes i

korrespondancen fra den

B 17.

]@r Division.

P 1943

udviste den n p d -

nzvnte kommanderende gelleral bekymring over et sarligt punkt i enhe-

dens opbygning: Nasten fem procent af soldaterne var fra Alsace. At res-

t e n

a f

divisionen

i

stort omifcpng bestod

a f

astrigere gav

gå

d e n anden side

ikke generalen grund til bekymring.57

Tabstal er e n noget mere usikker indikator p i grund a f d e n mulige

indflydelse fra et stort antal faklorer, der ikke direkte kan overfares til et

spargsmd o m enhedernes paliddighed.58 D e mange forskellige udreg-

ninger

af

tabstd fra anden verdenskrig er nogenlunde enige o m , at mellem

tre e n halv og fire mi8lioner soldater fra selve ajrskland

og

omkring 250

000

soldater fra astrig overlevede tjenestetiden i det tyske m i l i t ~ a . ~ ~

Selv

o m de fleste skan angiver andelen

af

~strigere

i

de tyske tabstal s o m svar-

ende n o g n l u n d e til befolhingsandelen, så er sp~rgsmalet ikke blevet

undersagt til bundsOG0

Så

vidt der Gndes regionale forskelPe

i

tyske tabstd,

synes de at skyldes d e specielle forhold på asdronten, s o m isaer h e n i m o d

krigens slutning udsatte soldater

fm

det preussisk område for starre tab.61

li

det mindste understatter d e astrigske tabstd det indtryk, at ~strigere

i

et

betydeligt o m f a n g deltog

i

d e n tyske kigsindsats. M a n forstår d e n heje

pris, s o m astrigske soldater betalte for denne indsats, hvis m a n sarnmen-

ligner de absolutte militere tabstal fra @stang m e d de britiske og a e r i -

kanskece.

Tallet lå

taet

pal det britiske oog svarede naesten til halvdelen

af

det

amerikanske

p2

trods a f at Storbritanniens befolkning ( u d e n kolonier) var

syv og d e n amerikansk b e f o l h i n g eyve gange starre end @ ~ t r i g s . ~ ~

Dette helhedsbillede kan suppleres m e d tal &a saerligt engagerede sub-

grupper. D e t kan anses for at vaere et tilfzlde, at der var

to

~strigere

blandt

d e tolv jage~rgailoter,

s o m modtog d e n nesthajeste militzre orden for &ti-

v e medlemmer af luftvåbenet, Kdderkorset m e d Egelav, Svaerd og

Dia-

manter ( d e n hajeste orden blev k u n tildelt e n enkelt-pilot).

eri is nid

k a n

d e n tilsyneladende overrepraesentation dcastrigere i W a f f e n SS, s o m hoved-

sageligt var baseret

p5

frivillige, k u n ses s o m e n indikator for det sstrigske

engagement

i

d e n tyske k ~ i g s i n d s a t s . ~ ~

E n skansom andyse a f d e n astrigske krigsindsaés under anden verdenas-

h i g viser ikke mange astrigske szregenheder. E n s m m e n i i g n i n g

d

der:

udvalgte materiale o m paideligheden a f militaere enheder og

af

tabstallene

peger snarere p i ligheder mellem astrigere og é y s k r e

end på

forskelle.

Saldanne undersagelser k a n dtså

i k k e

underbygge d e n antagelse, at star-

stedelen afastrigerne havde udviklet e n saerlig national identitet far

1945.

G e n n e m mange 5rhundreder var d e ~strigske

omrader e n del

a f

d e n de-

centraliserede politiske struktur i det tyske Centraleuropa.

Da

det lykke-

des Preussen at h r e n e Tyskland p i

sine

praemisser

i

1871, forblev Ostrig

irnidertid udenfor. Forudsztningerne for en separat ~strigsk

udvikling

var dermed til stede. På

trods af denne politisk adskillelse opstod der i

mange generationer ikke nogen egentlig ostrigsk national identiteted4

H-%vis

man ansker at fonstå ~strigernes

nationale identitet

i de tidlige

1940ere, er der få indikatorer, der giver et bedre billede end den samtidige

adfaerd

d

tysk-talende grupper, som manglede en egentlig tysk-national

selvopfattelse. Befollminpgupper fra Alsace og Luxembourg, som havde

last sig fra deres historiske tyske kontekst, udgm et godt smmenlignings-

materiale. Disse grupper havde nået et stade

af

adskillelse fra Tyskland

som svarede til en separat national identitet, og deres opforsel under h-

den Verdenskrig giver et godt sm~menligningsgrundI~

for, hvordan en

separat ~strigsk

nation kunne have reageret gå higen.6i På denne bagg-

rund skulle man have forventet, at flere hundredetusinder af ~strigske

mznd skulle have forsogt at undgå militaertjeneste ved at desertere til de

allierede eller ved pa anden måde at undgå indkaldelse. Noget sådant var

dog ikke tilfaeaeldet i krigstidens &rig.

Studiet

af

h d e n Virderaskrig visér en sammenhaeng mellem national

bevidsthed og militzr adfaerd. Den mere begramsede identifikation med

den tyske nation som fandtes blandt udvalgte grupper af tysk afstamning

uden for Tyskland resulterede i

et meget hojt antal af deserteringer og

reducerede den operationelle brugbarhed afvzrnepligtige fra disse regio-

ner~

På baggrund af manglen på en lignende udviklirig i @strig kan man

dog ilike kon&dudere, at ostrigerne som helhed st~ttede

det politiske sys-

tem der regerede dem, eller at der ikke eksisterede ostrigere soin anså den

tyske hzr for at vaere en fremmed institution. De ostrigske forhold ude-

l u k e r heller ikke antagelsen om, at modstanderne af nationalsocialismen

loegnclte at anskue deres modstand som en national kamp.66 De viser

imidlertid, at BeïtdBet

af

astrigere ikke havde udviklet en saerlig national

identitet. Modsaetningen mellem nationale og politiske overvejelser farte

derfor til adfaerdsmonstre som lignede dem man kunne finde i selve Tysk-

land og adskilte sig

fra adfzrden

P

Alsace og Luxembourg, for ikke at n m -

ne Serbien eller Norge. Dstrigerne blev i stigende grad desillusionerede af

erfaringerne med en union der bragte dem så mange lidelser, og denne

desilRusionering kunne komme til udry1< gennem regionde rnodsztning-

er. Ikke desto mindre identificerede astrigere sig stadig med den tyske

nation på en måde der var utaenkelig for befolkningen i den fransk-tyske

graensezone. Rodfzstelsen

af

en soerlig ostrigsk national bevidsthed i den

brede befolkning harer således ti8

i en senere periode.

Overszttelse: Jeppe Kristensen

Noten

1 De massepsykologiske aspekter bag astrigsk nationalisme ligger uden for denne aiti- kels rammer. Spnrgsmalet belyses i min bog TbeAmbivalence ufidentig. TheAztstrian Experience og Nation-Building in a Modern Society, West Lafayette: Purdue University Press 2001.

2 Se, inter alza, Ernst Görlich, Handbucb der Ostemichers, Wien 1949.

3 Se for eksempel Felix Kreissler, Der Qsterreichc and seke Nation, Wien 1984, der l e g e r vaegt på 1806. Den fremtrzdende historiker Erika Weinzierl argumenterede for, at den "tid hvor astrigsk historie også var

rysk

historie senest fandt sin afslutning med nederlager ved Königgratz og Dstrigs udelukkelse fra Det Tyske Forbund"; Erika Weinzierl, "Osterreichische Nation und öscerreichisches Nationdbevuussrsein", Zeit- gescbicbte 17, oktober 1989, s. 46.

4 Afgrznsningen fra tysk historie var szrlig stzrk i Den Anden Republiks tidlige år og i den mere populzmidensl~abelige historieskrivning. Forskellene ses tydeligt mellem Wilhelm Böhms populzre Ein Wonfur Osterreicb, Wien 1950 og Ernst Bruckmdlers mere differentierede Nation aterreicb, Wien 1996, 2.udg.

5 Denne opfartelse var official politik fra Den Anden Republiks grundzggelse og havde en fremtrzdende plads i landets uafhengighedserPdzring; se Pmkhmation uber die Selbstandkkeit Osterreichs, Staatsgesetzbhn&r die Republik Osterreicb

1945,

Stiick 1, Nr 1.

6 Felix Kreissler, Der Osterreicber undseine Nation, Wien 1984. Fnrste udgave på fransk som Laprise de conscience de

h

nation autrichiene

1338-1945-1978,

Paris 1980. 7 Karl Stader, Osterreicb

1338-1345,

Wien 1966, s. 14.

8 Se b1 a Evan Burr Bukey, "Nazi Rule in Germany", Austrian fistory Yedrbook 23, 1992, s. 207; og Harry Ritter, "Austria and the Struggle for German Idenrity," Wor- kingPapers in Austrian Studies 92-8, oktober 1992, s. 2. I Dstrig er iser Gerhard Botzs "Eine deutsche Geschichte 1938 bis 1945? Osterreichische Geschichte zwischen Exil, Widerstand und Verstrickung", Zeitgescbichte 1986: 1, s. 19-38, af interesse. En vigtig diskussion af "offerteorien", som u d g ~ r en del af den overordnede debat, kan findes i Heidemarie Uhls Zwiscben &rsohnung und Verstörung Eine Kontroverse um Osterreichs historisebe Identitdtfinfiig Jabre nacb dem 'Xnschluss': Wien 1992.

9 For tidige eksempler på den internationale debat, se %ny Judt, "The Past is Another Country: Myth and Memory in Posnvar Europe", DaeAlus 112:4, 1992, s. 83-1 19, og

R.

J. B. Bosworth Exphining Auscbwitz and Hirosbima: History Writing and the Second World War,

1345-1390,

London 1993. Den måske mest omfattende under- sagelse i Norden findes i Ciaus Bryld og Anette Warring, Besdttehestiden som kollektiv erindring. Historie og traditiunsforvaltning af krig og besattehe

1345-1337,

Knbenhavn 1398. For den bredere debat om brugen afhistorien i Norden, se også

Ulf

Zander,

Fornstora dagar, moderna tider. Bruk av ocb debatter om svensk historiafrdn sekehkzpe till sekelskife, Lund 2001, og temanummerec Historisk tidskrift 2002:2.

10 For en nylig analyse af den generelle offentlige stemning i Dstrig, se Evan Burr Bukey,

P I Se Hanns Haas, "Zur osterreichischen Nation - Eine Spatlese", Zeitgescbicl~te 18, 3990191, s. 305.

12 I denne artikel bruges termerne "ysk-national" og "nstrigsir-national" til ac besluive de to modsatrettede opfattelser

af

identitet i Dstrig. Den tysk-nationale opfattelse ser oscrigsk identitet som en del

af

tysk identitet mens den ~scrigsli-nationale opfattelse Aiser ethvert tilhorsforhold til tysk identitet.

13 1 1950erne foregik en af de mere engagerede diskussioner af emnet i december 1955 udgaven af der ostrigske tidsskrift Forum; i 1960erne samledes en rzklce bidrag i Albert Massiczek (Hrsg.), Die Osteweicbische Nation: Zwischen zwei Nationalismen, Wien 1967.

14

Denne historiografiske introduktion fokuserer på st0ri-e vzrker skrevet af historikere i efterkrigstiden. Der findes et stort antal kortere bidrag til diskussionen samt et antal interessante afhandlinger skrevet af politologer. De vigrigste heraf er Peter Katzen- steins Disjoined Partners: Austrid and Gemadny since

1815,

Berkeley 1976 og \Villiam Bluhms Buildingalz Austrian Nation, New Haven, Connecticut 1973. Bidragene fra den ostrigske politologhlbert Reiterer er også uundvzrlige. Det grelder isar hans aiti- kel "Die konservative Chance: Osterreichbewusstsein im biirgerlichen Lager nach 1945", Zeitgescbichte 14 , 1986187, s. 379-397 og den redigerede Nation undNatio- nalbewusstsein in Qsteweicb, Wien 1988. Max Haller (ed.), Identitdt undN~tiunalstolz der Osterreicber, Wien 1396, indeholder ligeledes interessante data.

15 Felix Kreissler, La Prise de conscience de

h

rzation autricbienne,

1938-1945-1978,

2 bd., Paris 1980.

16 Karl Stadler, Osterreicb

1938-1945,

Wien 1966.

17 Friedrich Heer, Der Kampf um die osterreicbische Identitiit, Wien 198 1.

18 Heinrich Friedjung, Der Kampf um die T/orberrscbd$ in Deutscbhnd

1859-1866

2

bd., Stuttgart 1897-98.

Vzrlret fildes også i en forl<ortet engelsk overszttelse med titlen The Strug;gle$r Szpre- macy in Germany

1859-I866

London 1935.

19 Georg Wagnei; Osterreich Zweite Republik, 2 bd., Thaur i Tirol, &rig, 1983 & 1987. 20 Ibid., I, s. 540.

21 Ernsr Bruckmiiller, Aktion Osteweich, Wien 1984 (ny udvidet udgave i 1996). 22 Karl Dietrich Erdmann, Die Spur Osteweicbs in der deutschen Geschichte, Ziirich 1989. 23 Gerald Stourzh, &m Reicb zur Republik, Wien 1990.

24 Frirz Fellner, "The Problem of the Austrian Nation aker 1945", Tbe Journal ufhfodem History, June 1988, s. 264-289.

25 Erdmanns og Fellners resultater blev senere taget op af den amerikanske historiker Harry Ritter i "Austria and the Struggle for German Identicy," Working Papers in

Aw-

trian Studies 92-8, oktober 1992 og i en specialudgave af Gennan Studies Review,

Wimer 1992. Rittei. anså bidraget som en opfordring til systematiske komparative studier i ceritraleuropaisk historie, sivel som en udfordring for en snaver kleindeutscb

forrolkning af tysk historie og som et bidrag til en selvkritisk og zrlig fortolkning af ostrigsk historie og identitet, Fra hans standpunkt som idé- og kulturhistoriker place- rede David Lufr også &rig klart indenfor et polycentrislr tysk kulturområde; se Da-

vid Luft, "Austria as a Region of German Culture: 1900-1938," Austrian History Earbook 23, 1992, s. 135-148.

26 Botz beskazfiigede sig di~e-ekte med emnet i "Eine deutsche Geschichte 1938 bis 1945? Osterreichische Geschichte zwischen Exil, Widerstand und Verstrickung", Zeitge- schichte 141, 1986, s. 19-38; Ernst Hanisch har undersogt emnet i artikler om ~strigske provinser under Anden Verdenskrig og i dele af hans bog om der tyvende århundredes ostrigske socialhistorie, Der lange Schatten des Staates, Wien 1994.

27 Gesetz vom 12. Nouembw 1918 uber die Staats- und Regierungsform von Deutschoster- reich, Staatsgesetzblatt&r den Staat Deutschosterreich 1318, Stiick 1, Nummer

5.

28 Fred Israel (ed.), Major Peace Tveaties ofModern Histop 1648-1367, New York 1967, III, s. 1567. Udviklingen i de allieredes syn på Anschluss sporgsmalet er i sig selv en interessant historie. Det var hovedsageligt fransk pres der til sidst afgjorde sagen. H 1918 karakteriserede det britiske Politiml Intelligence Department stadig den situatio- nen, som var blevet skabt for de tysktalende ostrigere efter habsburgmonarkiets sam- menbrud, på flg. måde: "We cannot exterminate the Austrian Germans; we cannot make them cease to feel as Germans. They are bound to be somewhere. Nothing would be gained by compelling them to lead an existence separate from that of Ger- many. Such enforced separation would merely stimulate German ilationalism, but could not prevent co-operation between &e two branches nor rheir final reunion. Lastly, rhe inclusion of German Ausrria in Germany is not altogerher disadvantageous from our point of view; it wodd restore the balance between the Catholic south and the Protestant north, and help to check Prussianism in Germany. The idea of preven- ting tlie Austrian Cermans from joining Germany, even if both parties concerned wish ir, has therefore to be dismissed both on g~ounds of principle and of expedienq." E L. Carsten, TheFirstAustrian Republic, 1918-1938, Aldershot, England 1986, s.

6.

29 For tidlige udtryk for ostrigsk nationalisme, se August Hholi, Alfred Missong, Wil- helm Schmid, Ernst Karl Winter & H.K. Zessner-Spitzenberg, Die Qsterreichische Aktion, Wien 1927.

30 Den Tyske Sangforenings mode i 1928 havde som et af sine programpunkter et pan- germansk stzvne og bragte omkring 140.000 kormedlemmer med forskellig tysktal- ende baggrund sammen i Wien.

3 1 Walter Wiltschegg, dsterreich - der 'Zweite deutsche Staat'?, Graz 1932, s. 20 P . 32 Peter J. Icatzenstein, Dirjoined Partners. Austria and Germany since 1815, Berkeley

1976, s. 147. Se også Wolfgang Rosar, Deulsche GemeinschaJL: Seiss-Inguart und der Anschluss, Wien 1371, s. 46. Under hensyntagen til det store antal af gruppemedlem- skaber, skal antallet afmedlemmer ses som en indikation på den overvejende opinion snarere end som en indikator for folkelig aktivitet.

33 For en nzrmere uddybelse af toldunionsprojektet, se Anne Orde, "The Origins ofthe Austro-German Customs Union Affair of 193 1 ", Central European History 13, 1980, s. 34-59.

34 Socialdemokraterne lagde ikke desto mindre vzgt på, at denne beslutning ikke var truffet på noget nationalt grundlag: "Selv hvis vi 0nsker at bibeholde (ZPstrigs uahxng- ighed fra et fascistiskTyskland, så onslrer vi ikke for evigt at vende &rig vzk fra eller

imod Tyskland, men kun at lade Dstrig opfjdde sin mission for hele det tyske folk. Vi onsker at Tysk-dastrig skal vxre tilflugtssted for tysk frihed, for tysk demokrati, for den frie udvikling a f tysk kultur og litteratur og isxr for den tyske arbejderbevxgelse og den tyske socialisme, indtil hele Tyskland igen kan blive frit." "Oesterreichs scaatliche Zukunft and die Sozialdemokrarie," Arbeiter-Zeitung 1315 1933, s. l.

35 Anschluss eller forhistorien hertil er ikke en del af denne artikel. Blandt gode intro- duktioner til emnet er Stanley Suval, The Anschluss Question irz the Weimar Era, Balti- more 1974; Norbert Schausberger, Der Grzff nach Ostcrreicl~: Der Anschluss, Wien 1978; Helmut Konrad (Hrsg.), Sozialdemokratie und '2nscbluss> Wien 1978 og Ernst Panzenboclr, Ein deutscher Trdum, Wien 1985.

36 Robert H. Keyserlingli, Austrid in World War II, IGngstotl, Montred 1988. 37 Moskva Deklarationens rolle i efterkrigstiden behandles i Gulither Bischof, "Die In-

strumentalisierung der Mosliauer Erklarung nach dem 2. Weltkrieg", Zeigejchichtr

20,1993, s. 345-366.

38 Den senere ostrigske przsident Adolf Scharfs memoirer spiller en central rolle, som vil blive undersogt nzrmere nedenfor. For en nzrmere undersagelse afpolitirapporter, se Karl Stadler, Osteveich 193-1345, Wien 1966, s. 14-19. Litteraturen om astrigsk modstandskamp er alt for omfattende til at kunne gennemgås her. Udover varkerne navnt i denne artikel er der udgivet en rxkke regionale studier af Doliumentationsar- chiv des Qsterreichischen Widerstandes. Udgivelsesrxldcen omfatter indtil videre:

Widerstand und W$olgzmg in Wien, 19341945, 3 bd., Wien 1975; Widerstand uud Erfokung im Burgenland, 19341,945, Wien 1979; Widerstand und Ve~$lgzlng in Oberosterreich, 1,534-1945, 2 bd., Wien 1982; Widerstand und Nrfolgzlng in Erol, 1,534-1945,2 bd., Wien 1384; Widerstand und Vefokung in Niederörterreich, 1934- 1945, 3 bd., Wien 1987; Widerstand und Ve$lgung in Salzbur~ 1934-1945, 2 bd., Wien 139 1. Også Radomir Luzas engelsksprogede The Resistance in Aztstria, 1938- 1945, Minneapolis 1984, er stadig et vigtig vzrk.

39 E Parkinson, "Epilogue", i F. Parkinson (ed.), Conguering the Part: Austrian Nazism Yesterday

&

Soday, Detroit, 1389, s. 320.

40 Denne pointe er ikke blevet mindre rammende af, at udgivelsen af mere detaljerede studier af regional modstand i Tyskland har vist mange ligheder med situationen i Wien.

4 1 Parkinson (ed.), Conquering the Pat, s. 32 1.

42 En differentieret vurdering af anti-tyske folelser i krigstidetls dastrig findes iTim Kirks

Nazism and the Working Class in Austria: Industrial Unrest and Political Dissent in the 'National Communiy', Cambridge, England 1996. Krk dokumenterer eksistenseil af anti-tyske folelser (se iszr s. 121-134), men konkluderer ikke desro mindre, at et "national element in the resistance to Nazism, widespread also in &e attitudes of foreign workers in Austria, was not !generally to be found among the native Austrian population"; Ibid., s. 140. For brugen af anti-preussiske argumenter i forskellige syd- og vesttyske regioner i den umiddelbare efrerluigstid, se Hans-Juïgen Wunschel, "Der Neoseperatismus in der Pfalz nach dem zweiten Weltkrieg," i Hansmartin Schwartz- maier (Hrsg.), Landesgeschichte und Zeitgeschichte: Kriegsende 1945 und der demokm-

tischer Neubeginn am Oberhein, Karlsruhe 1980, s. 283-299 samt Paul-Ludwig Weinacht, "Neugliederungsbetst~ebungen in deutschen Sudwescen und die politi- schen Parteien (1945-1951)", i ibid., s. 333-334 og 337-338.

43 MoPf Scharf, Osterreichs Emenerung 194551955, Wien 1355, s. 25

f.

44 Den tyske historiker Matthias Pape fistholder, at Scharf ikke altid havde fremstillet sir mnde med Eeuschner i så klare toner; se Matthias Pape, "Das wiedererstandene Oster- reich und die hschlussfrage," Mitteilungen des Institutesfur Osterreichische Geschichts- forjchz~ng 1 0 6 : 3 4 , 1998, s. 41 5 4 2 5 .

45 Vzrker med en nstrigsli national toile har ofte fokuseret på Scbarfs udsagn om at "Anschluss er dod", mens kuschners henvisning til meninger blandt andre medlem- mer afm~dstandsbevz~elsen har tiltrukket sig mindre opmxrksomhed; se f.eks. s. 33

i Erika Weinzierl 8i ICurt SkaPnik (Hrsg.), Da$ neue Ostewejch: Geschichte der Zweiten Republik, Graz 1975.

46 Josef Becker Er Andreas Hillgruber (Hrsg.), Die Dezltsche Frage irn 13. und 20. Jahr- hundert, Munchen 1983, s. 272. Karl Renners personlige breve giver yderligere ind- sigt i de tids- og motivatioilsmzssige dele afmtrigsk nationel reorientering. T novem- ber 1941, over 3 år eker Anschluss, fortsatte Renner med at bruge udtqkket "vi tyske- re" i hans normalt kritiske korrespondance med en anden modstander af det daværen- de regime; se Karl Renner til Hans Löwenfeld-Russ, 15 november 194 1 , tnykr i Sieg- fried Nasko (hrsg.), Karl Renner in Dokumenten und Erinnerungen, Wien 1982, s.

142. I hvert fald for Renner synes det ikke at have vzret den abstrakte oplevelse af en estrigsk-tysk union eller af nationalsocialismen der udlnste omorienteringen.

47 Statistisches Bundesamt (Hrsg.), Statistisches Jahrbuchfur die Bundesrepublik Deutsch- land 1960, Sruttgart 1960, s. 78; Karl Stuhlpfarrer, "Nazism, Austrians and the Mili- rary", i

E

Parkinson (ed.), Cunquering the Pust, Detroit 1989, s. 200.

48 Burkharr Muller-Hillebrandt, Das Heer 1733-1345, FrankEurt 1969,

III,

s. 249. 43 Denne opfattelse er også vidt udbredt blandt militzrhistoriliere. Se også Martin van

CrevePd, Fighting Puwer. German and U. S. Arrny Pe@mance, 1933-1945, Westporc, Conneccicut 1982, s. 65. Så vidt det er mig bekendt, så har ingen haevdetldokumen- teret at astrigske mxnds opfattelse adskilte sig fra 0strigske kvinders.

50 Lothar Höbelt, "Osterreicher in der Deutschen Wehrmacht, 1938-1945", Truppen- dienst 5, 1989, s.

43

1.

5 1 Johann Allmeyer-Beck, "Die Osterreicher im Zweiren Weltkrieg", i Unser Hew, Wien

1963, s. 359. Hvis man inkluderer politistyrker stiger antallet afostrigske generaler til

220.

52 Det personlige dilemma involveret- er også synligt blandt de tyske officerer der deltog i formger på at myrde Hitler i 1944.

53 Den tyske militxrlov (Militar~traf~esetzbuch) indeholdt fulgende regulativ om deser- tering:

969

(l) Den som fodader eller forbliver vxk fra sin enhed eller tjenestested i den hensigt at undgå tjeneste i de vzbnede styrker eller for varigt at afbryde sin tjeneste vil blive st~affet for desertering.

(2) Det vil blive betragtet som desertering hvis den tiltalte forlader eller forbliver vzk fra sin enhed eller tjenestested med det formal at undgå tjeneste i de vxbnede styrker eller dens mobiliserede dele for varigheden af en krig, en militzr kampagne eller indre uroligheder.

570 (som modificeret af .Eie~sonderstr~rechtsverordnung (KSSVO) af 17. august 1938)

Desertering straffes med daden eller med fzngsel indtil på livstid.

Se Fritz Wiillner, Die NS-Milita+ustitz unddds Elend der Geschicht~schreibun~, Baden- Baden 1991, s. 482.

54 Iszr 0delæggelsen af Heeresarchiv i Potsdam under et allieret flyangreb i april 1945 reducerede det relevante kildemateriale betragteligt. For yderligere diskussion af em- net se Fritz Wulkrier, Die NS-Militafustitz und das Elend der Geschi~htsschreibun~,

Baden-Baden 1991, s. 129-152. Intet i det underse~gte niateriale tyder dog på, at soldater fra asrrig skulle have vzret mindre pålidelige end soldater fra selve Tyskland; se f.eks. Peter

I.

Katzenstein, Disjoined Partners. A~jtria dnd Germany Since 1815,

Berkeley i 9 7 6 s. 172. På trods af at disse undersogelser er ufuldstzndige og dermed ikke i sig selv giver noget endegyldig bevis, så underbygges de af andre observationer sasom tabstal og evalueringer fra den tyske militzre ledelse.

55 Ordrer fra Oberbefehlshaber Sudwest (Oberkommando Heeresgruppe C) af 21. ja- nuar 1944.

56

Pf0lge den luxembourgske historiker Gilbert Xausch så lyl&edes det ikke fzrre end 35 l O luxembourgere ud af et samlet antal på 1021 1 indkaldte at desertere eller på anden måde at undgå militærtjeneste. Gilbert Trausch, "Deutschland und Luxem- burg vom Wiener Kongress bis zum heutigen Tage: Die Geschichte einer Entfrem- dung", i Josef Beclier & Andreas Hiilgruber (Hrsg.), Die Deutsche Frage im 19. und 20. Jzbrhundert, Munchen 1983, s. 219. Se også Gilbert Trausch, Histoire du Luxem- bourg, Paris 1992, s. 172. Den tyske historiker Lothar Kettenacker har, baseret på franske lulder, fastholdt at ca 20 procent af v~rnepli~rige fra Alsace-Lorraine undgik v k militartjeneste ved flugt eller desertering; Lothar Kettenacker, Ndtionalsozialis- tische Valkstumpolitik im Ehasr, Stutcgart 1973, s. 223. Se også Marie-Joseph Bopp, "L'enrôlemenc de force des Alsaciens dans la Wehrmacht et la SS", Revue d'bistoire de

h

deuxiemeguerre mondiale, 5:20, 1955, s. 40. Selv taget med forbehold så viser disse beregninger en meget tydelig forskel til de forhold der gjorde sig gzldende blandt asrrigske soldarer.

57 Walter Manoscheli Or Hans Safrian, "Osterreicher in der Wehrmacht", i Emmerich Talos et al. (hrsg.), NS-Herrschaj in Qsterreich, 1338-1945, Wien 1988, s. 350.

58 I det folgende skal blot naivnes et par af de faktorer der kan have indflydelse på antallet af faldne per voksne maildlige indbygger i en regional sammenligning: Forskelle i aldersfordelingen baseret på regionale forskelle i fadselsrater og eïhvervsmasig mobi- litet; forskellige erhvervsmzssige strukturer - industriområder har flere helbredspro- hlemer og flere fritagelser fra militxrtieneste på grund af produktionens vigtighed for krigsfarelsen; forskellige fzrdigheder og tilbajeligheder - bje1-genheder var mere po- p ~ i ~ r e i alpine segionei; relirutrering til marinen st0rre i kystområder.

59 Hans Adolf Jacobsen & Hans Doilinger (Hrsg.), Der Zweite Weltkrieg in Bildern und Dokunzenten, bd. 3, Sieg ohne Frieden, Munchen 1963, s. 445, samt mange tidligere udgivelser angiver de tyske tabstal til 3 millioner, men tallet er langsomt blevet rykket opad. For Dstrig, se Martin I<. Sorge, Tbe Other Price ofHileri Wax German Militaly and Civilian Losses Resultingfiom World War II, New York 1986, s. 23 og Lothar Hobelr, "Osterreicher in der Deutschen Wehrmacht, 1938-1945", Truppendienst 5, 1989, s. 432. Se også de ekerf~lgende noter.

60 For skm, se

f

eks. Peter

J.

Katzenstein, Disjoined Partners. Austria and Germany Since 1815, Berkeley 1976, s. 173; "Die Bevölkerungsverluste Osterreichs wahrend des Zweiten Weltkrieges", Qsterreicbiscbe Militlinsche ZeitschriJt 3, 1974, s. 219-220. Brugbart for Vesttyskland og Gstrig, men uden at komme ind på de emner der deba- teres nedenfor, se Statistisches Bundesamt (Hrsg.), Statistisches Jahrbucb&r die Bun- desrepublik Deutschhnd 1960, Wiesbaden 1960, s. 78. Den ryske militzrhistorikr Rudiger Overmans har i en kort note anslået et forholdsmxssigt lavere tabstal for %rig end for Tyskland; se Rudiger Overmans, "German and Austrian kosses in World \Var II", i Gunther Bischof & Anton Pelinka (eds), Austrian HistoricalMemoly andAbtionalIdentity Contemporary Austrian Scudies 5, New Brunswick, New Jersey 1997, s. 293-301. Der er dog en del problemer forbundet med Overmans under- sogelse. Det storste problem er, at Overmans bygger på den antagelse at ostrigere udgjorde ti procent af de tyske tal. Overmans er nået frem til denne andel ved at se på tyske folketzllinger fra 1939 der inkluderer det sydlige Böhmen og Miihren i de ostrigske tal. Den signifikant h~jere andel af f o k som var fadt udenfor, men boede indenfor grenserne af Republikken @krig, sammenlignet med det tilsvarende tal for Weimar Tyskland påvirker resultaterne d e n statistik der regner befolkning efter bopxl, men tabstal efter f~dselssted. Den jediske befolkning var også starre i 0strig end i Tyskland i perioden 1938139, og da denne befolkningsgruppe var ude- lukket fra militzrtjeneste har dette også en betydning for den fktiske tabsrate blandt mandlige borgere. Hvis malt på denne måde så svarer de ostrigske tab stort set overens med de vesttyske, mens Tysklands ~stlige regioner led sterre tab end Vesttyskland og Dscrig. For en forklaring på denne forskel, se den efterfelgende note.

61 Burkhardt Muller-Hillebrand, Das Heer

1333-1345,

F r a n h r t 1969, III, s. 263; Karl Schwartz, "Cesamtuberblick der BevölkerungsentwicMung, 1939-1946-1955",

Wirtscbafi undstatistik 8, 1956, s. 495.

62 For en sammenligning af tabstal fra Anden Verdenskrig se Martin

K.

Sorge, The Other Price of Nitleri War. German Militaly and Civilian Losses Resultingfiom World War II,

New York 1986, s. XVII, og John Ellis, WorU War IL A StatisticalSu~wey, New York 1993, s. 253

f

63 Af de omtrent 950 000 soldater der gjorde tjeneste i WafFen SS var lidt over 500 O00 rekrutteret fra områder udenforTysldand, et tal som inkluderer udlxndinge såvel som soldater fra tyske mindretal. Dette begrxnser antallet aftyske statsborgere (inkl. astri- gere) i Waffen SS til lidt under 450.000, hvoraf man rent proportionelt kunne forven- te at omkring 35.000 skulle have veret ostrigere. Udfra tilgangelige s k ~ n så lå det ~strigske tal dog omkring 67 000.

For alle disse tal, se Lorhar Höbelt, "Osterreicher in der Deutschen Wehrmacht, 1938-1 945", Tmppendienst

5,

1989, s. 429; George

H.

Stein, The Waffen SS. Hitleri Elite Guard at War, 1939-1945, Ithaca, New York 1966, s. 138 og 281; Ermenhild Neususs-Hunkel, Die SS, Hannover 1956, s. 104. Det skal imidlertid fremhzves, at en lionklusion der bygger på s k m ildie kan udgem noget endeligt svar. Den kvanrita- tive evaluering

af

den tyske og nstrigsh krigsindsats generelr og forholdene i W&en SS i saxdeleshed er et område under stadig udvikling. Derfor skal man fokusere p% de mere generelle Linier som det er muligt at trzlke snarere end på de specifikke tal. 64 Deime vurdering gelder en bredere funderer identitet. Det udeluliker ilike tilste-

devarelsen af individuelle nationale selvopfattelser.

65 Denne eksalcte natur af denne nationale identitet falder udenfor denne artikels ram- mer og svarer vil vzre forskelligt for henholdsvis Alsace og Luxembourg.

66 Lirteraturen om den nstrigske modstand giver rent faktisk mange eksempler på, at sådanne forestillinger eksisterede.