Napoleon
III's
skandinaviske
Planer,
Kongressen Y e i r IorTpS. Freden blev uriderskre~et den 30. Marts IS56 4 Parås; Ulplomaterne arbejdede entfnu med dens ERerslzt h%en L å ~ e t 4 Seine-Staden faldi ind k de vaiate Fslaer,
og Prins Sapoleon, Iiejserelas Fzeiter, lagde den sådste Haand pa" Forberedelserne tid en a i sine saakaldte videnskabelige Ekspediiioner; denne Gang skulde de nordlige B a s e gensaem-
Iirvdses. lalen Prinsen havde ogsaa andre Interesser end de
a?a&r~rrBdensE.;abeBige~ Hans Tro til den napoleonske XaBdonaPl- Betsoan%;e, som hans Eidenskabe%ighed drev bad E det i.cnt groteske, Imavde ogcaa ledet h a n s Opmzr%;somhed ben pa-
den skandinaviske Bevzegelse. Den havde ander Krigen -8aget F o r m af en k l l e s KeutsalåletspoSiiiB, sos^ billigedes fra fransk Side i, og allerede paa Xforl-~erand sngte Prinsen enu gjipiysnilager o m Forholdene E de nordiske Riger; engang i Begynde1sea-P af AIaj Plaude Eman i n d b e ~ d t Dansmarlts
og
Sverige-Xorges Gesas~d- ter til J1Pddag h Palais-Royal for at Bale med dem o m sin foreskaaende Fiejijsr',
Hvis man kan Bro Fr.
L.
!Jardel, gennemfarie k3rins Napoleon Togtet uden H e a ~ s ~ i i til de Yidc~eskabsn~zcd, han havde med, og t z n k t e alene paa egen Belavexs~mellghed og personlige Forn~jeBser j. Tå&& de8 gaa bedre m e d F ~ r d e n s politiske Opgaver, son^ meldte sig, d a hans Korvet, )>La ReineHor%eaase>d, 38. Augast stod Christiania-Fjorden inå4! Ber mod-
les han nemlig med I?lce$aongea~, I<ronprBns Karl.
Prins Sapoleon B~egyndbe Sanitalen med at forsikre, at Vest-&lagterne alvorligl assskede a t faa den danske Arareord-
njng fra 1892 omsfodt og van. såzrkl interesserede i en sliandl- aiavlsk Sanaaaamensleulning l. Bcgge Paastande var afgjort Sand-
hed med Slodåfikatlon. Alen meget htortigt I ~ r i e Prins Xapo-
leon under Sarnvzr med Kon-ig Oscar i StoekhoHm at snakke slaaasdlnarisk, og Bivad hapa havde h m & i Stockholm, gento-, Iaan i Iiobeaahavra og senere i Berlin. Den eneste Løsning paa del dansla-tyske IlePlemv~vende eRea Frederili YII's Dad våide v ~ r e at overlade Hertugdanimerne 84% Prins Christian af Glylisborg, medelas Kangerlget forenedes med Sverige-Sorge; gaa den Maade Haurade der ogsaa skabes IIsiSvzgt overfor Heisland % Hans Opgave I~lexr inu at vinde Iaejser Napoleon og at stenirne den franaske Offentllghed ge~nstigt for Sagen,
I den Henseende svarede Prins Xapobeons Ord og H m d - lingeå. tå1 ilinanden; 17, Oktober skrev åian fra Parås ti% Kron- 13rilnas Karl r
Efter anin Tilbageksmst har jeg fisklaref det skandinaviske Sp~rgsmaal; det betragtes med Interesse og Velyilje, irnidlergid
uden bestemt Bpfattelse, ånden Kejsesen giver sin Synsøaade, selv fsrksoligt, å11 Kende, onsker han a t -side, hyordan Inan ser paa Sagen r London.
Han tilraades derfor Sveaaskerrae, om sasuligå, at gnrc Pradflydelse gzldende 1 den engelske Hovedstad 3.
Man talte senere med deai svenske Gesandt, Baron Ludvig JIunderstr6m, og denne provede derpace a t konarne til Klarhed angaaende Kejserens Sfbl%lng. Men »Sfå~r\en» vekr ordkilapt indesluttet, sagde egentlig kun: "Alt del er et stort Spmgs-
mas%, det ga@lder narnlig at holde det meget hemmeYm'gt Og
det er Itaraliferistisli for Jåanderstr6~1 og Kaans Skilling r e d Napoleon 111's Hof* at han ikke formauede at komme bag ved denne Tarshed. Paa den Maade blev der skabt et Iaad- Iryk af, at f<ejserenas Holdning var fo-sigtlg, afrentende, tvdv-
Naiiflleys Daghoger X 10.
Ragnar Stnrzen-Beeker: Oskar Patrlclc S t u r z e ~ i Reclier I 2 3 3 . - Zoftirs' (dairereiide engeislae Gesandt i Berliri) Depeclie l5.V,E 853 (Plihlic Record Offiee, Loridon, Foreigil Office 97).
Prlras Xapoleoi~ tål Iia-oilprins K a i l 17.S.1856 (Bernadotte-ArJilxeI).
Sapoleon 111's skanciiiinvisiie Planer. 43
bende l , De& var i~nidleatid ikke. Tilfzldet. Prins Kapsleon
laarde fu8dkoraamen Rea, niaar Inan skrev til Kronprins I<arl: »4riden I,?enge vil m a n tale o m Dem derovre)), 3 : 4 London L.
Forholdeb mellemn Tast-JHagterne var kola-aeb betydeligt B
de Xaanedea, som var gaaet siden Paris-ICongnessen, men Gnsåret om Sanavårkei: med Stor-Britanaazåen var og blev en Hj~rrreshen i Napoleon IlI's ~ d r e p o l l l i s k e S y ~ t e r n ~ Det ar ganske setrf~lgeligl, a's h a n i en saadan Sag rcsnskede at hare c9e britiske Statslederes JHeashg. LTnder en I ~ n g e a - e Samtale nied den engelske Gesandt, k o r d Gowley, hen mod Talidtela
af Oktober, hvor de draftede Xkabeaade poillåske Spsrgsnaaal, fortalte Rejseren ogsaa on1 Prins Kapoleon's Indtryk fra de nordiske Lande; GaswBey refererar hans Udtalelser saaledes 1 el halyprivat Brev fil h'denrlgsmånistere~a~ Lord C:arendon:
. .
.
der Tar en Plan. .
.
rnellen~ S~ueriges og Danmarks Kroner 0111 ak orerdrage den sidslnl-evn~e tå1 Sverige ved dennua-ærende Konges D@d. Kejseren ~ a s l i e d e at h ~ r e Deres RIeni~ag,
ikke saa megek angaaende Planens Gennemir?rljg$ed som a n -
gaaeaade desss politiske W ~ k i i e ~ å d d e .
Xejseren mente, der r a r noget om Sagen, og at Vanskelig-
hederne med Troa1fn8gen å Darimarli taler for Tanken; og det
er anletaske bedre, a t DaarmarYc l i o m f i l at odg0a.e en Del af et
store s k a n d å n a ~ i s k Kongecige, end a t det skulde blive opsiagt aF TysEalancB, larond d e r Bydeliga.Ss er Pretassens Politik 3s
Som geaagivet her Tar. Sapoleon 111's EdlaSelser afgioort
Ldtryk for Interesse, men lidt lilbageboldeaaåe. Lord Caa\vLey lyttede til. Der h a r d e ha ri et en S i d , hvor han »P det rnind- ste i visse Henseenider snarere h a r d e v z r e t Kejserens Eden- rigsmlnåster eiad [haras egen
/
JTbyaIe~vskP"
;nu v a r deres Forhold allerede aendret ligesorn d e fransk-engelslce Forbindelser i det hele. Gesandten faaadt ForIdarissgen »vlld»; som em af detSe saaledes mili Bog: Sl;a~idii3avisli Strzcheai og svensk Politik oml;ri-g E860 S. 12-43.
'
Ovenciterede Brev nf 11.5.1856."o~x-ley til Clarendoil 83.5,1856 - Cowley bspers. F. O. 519,219 -
P. A. Wellesley Iiar publiceret e n Del af disse I'apirer i Tlie Paris E m I ~ n s s y during t h e Secoild Empire, men Bogen giver Ituii et svagt I n d t r y k af? hvor riglioldig deiine Samling 1 T'irkeligiiedeu e r ,
haje ITThåg-ArBstoBnratis Jdaend, forsigtlg, ubevzgelåg, tåintelli- genmt, menr forslandig og erfaren, foragtede Isan å Yårkellghe- den Del Andet Kejserdomnrmes Parveranvaesen og afskyede dean personlige I<ejserpoPltlks Bmskiftellghed. Hans ytrede forøvnigt i Brevet siaze Tvåvl o m Napoleon HII's j7e8underrettethed an- gaaer-ide selve SagfoshoJdet, m e n paapegede Xodvendighedm af, at han fik et Svar.
k o r d C8arendon, d e r havde raadet 1 DowaLng Skreet sitieai
1833, var en Standsfielle og Acandsfr~nde af Lord CowPey,
kolig, behersket, tilbeageholdende, m e d klart BliB ior i3nske- ligheden af et tåHlådsf6aZdt Forhold til Frankrig, men egentlig TSBlac~nger af e n Iso%atåesnsslrcebe~-n som den, I,srd Salisbury nogle Aartier senere geasnemfarte; imidlertid var Bian s t ; ~ r & t afhcengig af l'remiesministeren, Eord Palmersfon, der som Leder af UdenrågsminisåerieB 1830-41 og 8846-52 havde lagt den, i Borgerskabe% popukere, politiske Linje fast, h ~ å s I l a a l var »ai bringe Europas Forlaold i Orden» gennem Raad og
Indblandång. De to J k n d var i n z s i e n dagligt S a m a r b q d e ved Konfereneer eller Brevveksling, og Eord Clarendon maa ogsasa her straks h a ~ e Badet CowHegs Brer gaa vådere til PaS~nierston; h a n slrarer amemlag allerede den 39. Oktober. Ogsaa P r e m å e r n e r e mener, at Plairen er Frederik %'I%'s og Rong Oscars, og h a n anståller iavligt faPgende Betragknslrsgerr
Det er ena Sag, s o m kr,?irer megen Orerrejelse. Unionen vålde å sig selv vaere ei) god 'I'liig, d a den, gaa~slie godt, ilde sikre Hncli~bet til !2lsters~en mod a l falde i Kuslands H z n d e r , wredmlndre S k a n d i n a ~ i e n s iorenecie Rongerige %.ed e n eller am- den uforudsek Tildragelse sliarlde komanne under Wusla~ids Ind- flydelse. Den rilde Imidlertid gnre det slaandånauiske Koazgerige ti% Hndelaa~er af Mstersaens Nngler. Men h v a d vilde der å s a a TåIf~aeScle bllye a f S i e s ~ i g , og sital Jylland regnes for I ei saadant Ti%f;elde a t b r e til Sjoeilaaad eller tål Slesvig? Molslen ullde til- falde Hannover eller Preussen; det gir; dog ikke a % fole en
anden lille E n h e d til Det TysBce F o r b u n d s Stjzrnetaage. Men alle disse Spusgsmaal forbndsztter, a i n a a r de slrulde
a f g ~ r e s , Eod Sagen sig ~zdfare; det er a & gaa for hurilgt l.
P4cilanerstion henviste endelig t11 VansBieBiglaedcraie: PrYns Ferdinands og GBylnsborg-FamIBPe~as Refiilgheder samt til Loam-
don-Traktaten i det B-sele. - Saaledes forsåkret angaaemde I9renniesrninåsterens OpfaZteIse svarede Lord CParer-adon Gow- le' 22- Oktober; h a n lrciebkes. (>mridsene aaf de skandinaviske Planer o p og slutter aerpaar
Jeg tilstaar, jeg mener, dette .;ajde v z s e en god Moaaablna-
iioin sona en IlIodwegi o ~ e r f o r Rusland, Meget u31 bero paa Ona- s t ; ~ n d i g h e d e r n e , og deg vilde v n r e forhasået og uforsigelgb a % B~idgaa nogen Fon-pligtelse nu, naeam jeg ulide .;,-re steant for a t sirrtte en saadan Union l .
Det er et Spsrgsn-seaal, oan de engelske &Blnistre var stort bedre underrettet OKBI >)O$agforho%deZ» end Iicjser Napoleon. Ingen af Parherise liavde ve6 Isvrigt Sei ved at viere det, Gesandterne i I<mbenPias7n Ravde ikke åndbereitet noget videre
o m de sidsle 1Zaanedea.s Degivenheder i Xorden: SbndefiZer-
togei, Kronprins Karls Becsg å den danske Bovedsiad, Prins Sapoleons G a e . ~ t e o p t r ~ d e n . Franskmandeil Dotezacs Holid- nårig overfor det a%tsnnnmexå va:. mzrke1Hg recer7:ereS; Eng- !cexlderen, Buchasaaaa, havde gjort spmzrlasolm paa) at den danske Begering »ikke e r helt uden Frygt for [Studenterm@- dernes] Seaadensl;, medens han i ~ k e fandt det overraskenole,
onr den svea-aske Regering e.41de opmnntsep> ? Ilet å~jnesprFing- ende er imldieriid, at PaWmersVsn og C l a r e n d o i ~ stillede sig saa forholdsvis vekvilligt ti1 de skandinaviske Planer 3, medeaas
de ellers var meget forbeholdne o ~ e l f o r Napoleon 111's D r ~ a n r n e 01x1 at nytegne Europas Kox-l. Ta'u.ods den engelske
Liberalismes, mere eller inindre aktive, BesBrxbe%ser for ar iornue Fast4anmds4taater9ies Forhold 4 sit eget Billede var Tidens
P
-'
Claieando~a h i l C o n l e y 22 li 1856 (ConEey P a p e r s 174).? Dot6znc1s Depeclier 21.T'1,,L8. og 22.iS.4836 ( F l a n s h e Cdenrigsm ,.lrhir
p. Qsiai r8'0rsa-y 229 Danemark) - B-i:iciianaais Dcpeclier 2 2 \'I og 22 IS1856 (P.Ii.0 , 17.0. 22 Drilmark).
d Mine Bena;erSaiinnges i )>SRa:idina\isk Stsfebeii og sxenasli I'olitihn 233
rnaa nlodificca es n o g e t pna Baggs uiid aE disse L'dRaPelser, m e n senere Isli\ e r 1-:nglzcnideriaes Holdaiinig afrasende,
Kationalåtetsbe%7~ge1se lioget fremmed for Engl~ei-nderlae og blev Izenge .;ed at vtrre det. - Inaidlestid var en Diplomat som Buehansana Ikke i T ~ l v l o m , hvordan de speckelt skan- dinaviske Forlaold oplattedes 9 Downing Street. Da en larren- burgsli Godsejer (B<ieBmaniisegbe) nnnder et Besag i å<obenhavw sptzrgte h a m o m deal engelske Paegerlngs Holdning, svarede B ~ ~ c h a n a n , at han »ucei- sikker paa, a% [man] under Irrgen Omstzndigheder vilde have Betaenkeligheder overfor [Dan-
ilelsen] a f eaa sf;erk slnasadina%risB %Jagi», men h a n menfe Ikke, ai: de tyske States. vålde gaa med fil noget saadanh l,
k o r d Clarendons Slrar ti1 Con.%ey synes forelabig at have afsluttet Tan%ceudveQrslingen me2lern Paris og London, m e n den oflentllge DrdtePse af de skandinaviske bluligl-~eder gåli videre; navnlåg stsbrt'bte Pråns SapoHeons Pennefarer i » k a Presse» (»Ch. Edmrsnd») at holde den ved Lige, Fra Slut- ningen af J a n u a r 185% gød Blåseas Fineckes Pjecei »Skasa- dlnavismen pra&ilsla>> ny Olie paa Ildera. Frederik YII's Bon- servatipre Vdenrdgsaaair.ååster,
X.
9,. Scheele, f d t e såg efterlnaanden saa ilde berørt, at han 20. Februar udsendfe en Cårkulcerde- peche, hvori h a n offklelt tog hfstand fra den slianadlna\?iske S t r ~ b e n . Den gjorde et godt Iazdtryln i StsrmagtskabPnet%er~~e~ Lord Clasendon kadtalle, da h a n fik den meddelt af d e ndamslce Charge d'Bffaires i Loaadon, »at det vilde v z r e urnu-
ligl for den danske Regering at anlzegge anden Synsmaade overfor dette Spørgsmaal)~ end den, der her var udtrykt 2 ; det
stred i og for såg ikke mod, hvad h a n og Palmersion havde skrevet nogle &Jaaneder før, d a de ikke ansaa Sagenn for akthael. Men SpnrgsrnaaBet dukkede samtidig op å en anden Fsi.l~Pnde%se, Den danske Gesandt I Praris, Dårcklnck-Holm- feBd, havde Bi~rb aaoget o m en kTdta8else af Kejser Sapoleon, der giln ud paa, at den sigiige Cdjzvning af dean dansk-tyske Strid maatte sages å en Deling af Monarkiet meklem Sverige
"~~claar~aris Depeclie B,SII.1856 (P.H.O. - F . 0 . 9 7 - Tlae ScPileswig- Moåsteiii Questioii).
og erz at~gusLe~~borgsIa Stal Scheele refererede Aleddeieisen
k r B ~ c 1 1 a n a n og forslkrede, at Kong Oscar arbejdede for at bringe Sp~rgsmaale! &il I<rise, I3uchanan Ivivlede, men be- reitetle Sagen hjem
',
Hans Depeche blev sendt videre tål 1,ord Cuwley, der forelmbig k s z n k u n d e oplyse, at den franske " TL de~srigsmlnistes., Grev Bne'ale~vskB, intet Kendskab havde Lå1 den Slags Planer 3 , hfeaa 23. 3d;la.t~ skrirer hasi i en Depeche med Betegna%seni: Private a n d Seeret, eat lT7ale\vsSiå 7 al
For-
~rolighed har n z v n t en skandinavisla P,~sr?iing s o m eii Ma~lIg-
Iled, overfor hvilken Frederik ikke stod fremmed, og
nt har1 liavde udtalt finske om a t 4zere d e n eazgelsBae Rege-
rfnigs Opfaitelce at Hiende; I et a l såne halvprivate Breue ail Lord Clarendon meddelte Conley sanatidigt, a i det egentlig var Kejser Xapolesn selv, som g e r ~ e a.RPde hore de engelske Jli~rnisties Mening
'.
Xu n~aaaatte E~agelskr~~nsrderrne altsaa tage Stilling igen0 Lord Clarear~don gmr det i ffirste Oangang 27. blarts paa egen Haand, da Palmersaon var pna Landet, og Lord Cowley sliulde til 3Iåddag i SuBlet3rierne d e n ai:esie Dag; detvvar fahgeligt Eiel-
dågl, at Gesandten fila nogke Direktiver forinden, Cdensigs- rnia-,Esterens Opfasatielse es, saadaai sei, stadig å e n samnie, men Anslaget og "oasen i det hele er aliderledes; han mener aabenbart, a % Kejser Napoleon nzzrer Planer om at fremme
den sliandånaviske Cdvåkliaig ved uaniddelbar Endgriben og
b e m ~ r l i e r hertil r
. .
.
det gaar aldrig, al England og Frankrig, Haves- for sig ellerå F~ellesskab lusker i s a a d a n en Sag [som den skaszdinaa-åske],
og samen Piaua ikke sztle den mindste 'Tro tål n s g e n af d e paa-
~ i r e l r i i i e k - H o i r n f e 1 d s Qepeche S.III.PS57 No. 8 ; Depechesna KG. 4-7, iivor den egeaitlige B e r e t n i n g m a a ?Lere givet, findes ikke å D.R..%.
13uclialiari-Depeclae 3.11I.1857 (F.O. 91) smigii. Uiigeril-Sleinbergs De- peclie ?.il1 og B%ruililo\vs 18.IåH.1851 (Afslirifter af itassåski d i p l o m a t i s k K o i r r - cpoiidance i D.R.A.).
G«n.leys D e p e c h e 16.IYI.1831 (H2.0. 27); Dirclrinclc-H. Biar ogsaa lienvelidt sig til liam - 23.111 (ih.).
"Cowleys Depeclie 25.111.1857 (F.O. 37); P r i v a t b r e v t i l Glaselidon samrrae Dag (Cowiej- I'apers 221).
gzeldende Bonger. Sig endelig Rejseren Tali for den veiaskabe- Iige Alaade, paa h~ilkexa Iman plejer Rasid med os, og sig ham,
a t vi vilde anse det for en god Ordnisag, hyis det egentlige Danmark linnde blive saniiiaerilujel aned Sverige, Issen det er umulig8, og a8 iimdlade sig naed disse gale XalionaYlteter kld de bllye s o m a t springe nngeia ned å en 63vepserede1,
Det e r meget kategorisk, men s a m m e Dag slirev Lord Clarea-Bdoil et ande% Brev til CowPey, hvori han anstiller mere alnliwde8ige Betragtnlr~ger, Han Hoven. farst, at Sagen nok skal blive holdt fuldstxa-adlgt hemme%åg, og forklarer, al h a n siden Efieraaret har våst Spwrgsmaalet anaegen O p m ~ r B t s o ~ e og samlet Oplysnånsgen. fra forsl;el%ig Sade, mein han ivåvler stadig paa, a t Planen lader sig gennemfare. Det gjaldt o m , at Her- i~agdommerne ved ean saadan Deling ilake blev annekfere% af Preussen, men C%arem~don var overbea~lst om, at Danmarli aldrig
gå%;
med til en L a m i n g af denne A r t : »der e r [nemlig] intet Folk i Elaropa, som er mere stolt af sin Bistorle og Fortid end Bansl;erne, og intet, som vilde \.=re mindre til- bajeligt Lå% a& lade sin Xailorialitet gaaop
1 et asadet IAands». H r a d main t ~ n k e r sig å Danmark er, a4 Samrnensliliaainagm skulde foregaa under en dansk Korage. Paa den anden Side er cle hojere Iiliasser å Sverågc mod en Gnion.hl% delte kan Imåd%ei.Zid efter Clcarendons Mening xr-ddre sig, men Indblanding fra en fremmed Regeriwgs Side vilde gore det af med enhver Chanee for at tål~ejebringe en Laalon:
en Opfordring om at sønderlemme Danmark ti1 Fordel fos. Tysliland vilde rejse en saadan Stosaha, at Tanken aldrig mere vilde %aun~-ae fares frem, og for Resleim vilde ingen kunne i1111g"anmarka ind H en Forbiridellse af densse Art - ~Iioiagen
af Sverige ønsker BBge saa b r z n d e n d e som Kongen aPSardå- nien at f o r ~ g e sit Landomraade, men den ene er Iige saa Biåt soan den anden P Stand tii a l overse de hlådler, der skal b r e tål hdaalet, son1 d e Fslger, Bpnaaelsen af det kunde frem- Wcalden. Kongen af Danmark var formentlig he%t under jjiaHdrne Donners)) Iaidflydelse, og %lun konde godt tilraade Beslutninger, alene fordi de v a r Overklassen Imoå.
xnpoleazi 111's siivlidiiin\is%te Planer. 49
CIarendon mener derhi., at England og Fi-ankrig i121e8 uii opnaa ved a1itåa.e Skridi, og at det er tilraadellgt at af- a.erate Begivenlaedernes Gang og »ikke prøve paa at frem- slcyiide deilal)
'.
Det er ikke til at tage feil af, fra hvad »Side>>, CBau-eni- elon Laar faaet sine Oplysninger. Men Iians Standpunkt er isvrigt klart, og det
fik atter PaImerstsns fullde 'l"nls1uQnisrg;
Premåeram~i~-Eisteren melate ogsaa, » a t vi naaa overlade [Spsrgs- rnaalets] hfgorelse ti4 Tiden og Begiue~a$ederne», $g oven i h b e t bliuer IyanskcEigkederne store, selv ora en saadan Ordning var o~askeligi GZyks110rgert1~ Rek er sikret ved enT r a k t a t S vil MusIaiid tillade, e% den s a n d e r i i v e s W i l Danskene, Jyder, Såesvigere og Holstenere billige en sandan Ordning? >)Elvad skulde vi grkbe Sil, 11ari.s nogle a&" denn gar det og andre
ikke'? Hvis vi besleaitede at fremme e n saadari Plan, naaå skrnlde den s ~ t å e s i %'zrln»? SSer det n u , vil det sunltbe den danske I<ongemagt, og det bliver rent ermulig8 efter Prlaas 69sråsBians 'FronbesZigeBse; sker det forinden, nxaa han give Afkald og Frederllr Y11 alsdicere z ,
Samtidig eller ranahddel%~ar& efter 38odlagelsen af delte Brev fra Paårnerston E H B ~ I G I ~ Lord CowPeys B3eretning o m Sana- taleia med Iiejser Kapoleon ved Middagen den 28, Cow,%.Sey Paavde her redegjort for Sylaspunkterne i Clarendoass Brev som sine egne 3He~1linger; Iiejserea~ liaide dog ikke hes&%%-
tYget sig lazrmere med de \Ta~zskeliglaede~, Gesandten op-
regnede
Men h a n gili o r e r til e t meget mere a l ~ o r l i g t SpnrgsrnaaE,
nemlåg: les remanåenraenis d e la carte Europkenne. Han boldt laer FranTaråg meget s k r k t i Baggranden og sagde, a6 det Tar auans- Beligt ikke at inåssmme, at den sau~zererade Territorialordning
var Bsaard og ufuldstændig. H a n nzunede szrligt Preussen (med tyddligt BenbSik paa Wertugd~mmeanc;b som en Såormagt uden
Midler ai1 at s&%e sig P Hespekt, og han sagde, a t h a n ikke
k u n d e se, hvorfor en fredelig Ordning Bbllie skalde kunne gen- wernfares, som ilde passe siåie Parter.
Detie synes at h a ~ e \ a r e t dein eneste Heilkydnlrmg tål deil sl;andinaviske DeHångspBaaa innder SanniaBen; >)der var ii-atei
bestemt)), skriver Co\;%ey, men » O m i i ~ : ~ d e t paa laans [Iiej- serens] Sang val-, at der valde B;omnme Sp~rgsrnna1 011 uden vor Siijid», og del var bedre, iit de to HegeiPa~ger stod for- heredte - Gesandten svarede med at paapege det ~aheldigc
å a i vilPe ordne SporgsmaaPe~ne, inden d e meldte såg, d a m a n
paa deka X a a d e i åårlnellglieden rejske densa. Den engelske Regermg viide altid aabea-ib Yilarlzgge sin Opfattelse, m e n ikke
paa Forhaand binde sig 1 slore Spargsmaal, der rnaaske aldrPg kom ti1 at foreligge.
T a i ~ k e ~ a d v e l r s l i i ~ g e ~ ~ s ~ z r e d e meget vidt. liejseren erkE:~- rede bl. a., at Tyrkaet ikke Buride 54Bve ved a t beslaa - ei has- efter den Fred, ved hvilken Vest-Ilagterne h a d e villet give del eai n y Fremtid - og foreslog England at ilage Syrien og ,Egypteia 1 T i k l d e af Deling. Alllgevel var Cowley Tor- beredt paa, a t der vilde Siosr-mme positive Foo~-s%ag:
[Deh vcar umiskendeYigtl, at noget gærede i Kejserens Hjxraae,
Sandsynligheden taler for, a t Ran fortidses Smd~endighedeai af sat have noget, som behoves for at o p i i ~ a og beckceftige det
franske FuSkesilzd i det argorende MQeblåk, og laain a.ihde gerne
a.rcre i Stand ti% a t k u n n e regne paa vor hled~årlieam I,
Det var e n af Englxr.nderanes uudryddelige ForestiBSinger, at Xapoleon IBI Inun kaaide silare såg OEenBlighedens ved- varende Stattc ved en dristig Cdenrjgspo8ifik eller lågefrem
Krig; i I'årkelåglnedean maskede det store Flertal af det franske Folla Fred og Ro ganske som det engelske. Men iavrågt for- stod Cowley godt, ;a& det fasle P u n k t I Kejserens Dolitili var Allianeen m e d England 2.
Lord CBarendon svarede 31, Alarts, at B-iaaa under 1 , ~ s - niilgen af CowBeys Brer synies, Paan havde -mret tå% Stede i Tuilerieraae og »Biart hvert Ord» af Samoalen. Ranm kenadte Iie~serezn naje og meinte, al han var »å et af d e periodiske hnfaPd af Opstemåheå, hvor han kaster sig ud 4 nye Slut-
'
Cowley til Clasendon %9.11I,fS57 (Co\\iey 1'apen.s 221).nisiger
og aldrig
ofrer e n Tanke paa d z rnellemliggende Hol- depladser, sonsa i Liilmindelågiried er usvervindelige Hiimdringer, men dette hwier med til hans ))Tro» paa9 at h l ~ a d der 140Yy:cre ogrna maa ske.
Yå
saam [derfoi.] altic$ verre foel,eredij a a , a t en Illillien som helsi a f Hans i",Jajest:~&s Tvangsiani;en= dukker op igen)), men Clarrradon san godB, a t » d e t ei- deil Slags 'H'åaig og d m Modstand, i.1 maa s a t t e mod vilde Plailei.,
der stadig gas- det hedt foc ~\8~iancepoliti~ien, d a deu sylies,
son^ l i altid >~Brydser hans Beskr:iebelser» l ,
Tiden skulde vise, ai Lord &:Barendola saa rigilgt, nt d e r 1 irkelig Haa Vanskeligheder for det fraiask-engelske Sj1lå:ks- forhoold f o r t ~ å e , ;?len fra xror SynsvlaakeH sel er deå sprii~ge1:de Punkt, cnt det skaiadinaviske Spsrgsmaal ailes; var ed a t gllee u d af Rilledet, Det ophog vedvarende begge P<esB-3,Iagterne.
Ila den rnssBsXnc Gesnndf, I<isselev bermrte Sagen overfor Kej-
seren og Baidle S k a n ~ d i n a ~ i s m e n »en poetlsii 'Faaxke~, skal Xag~oleon have brudt Sarntalei~ kort af- som om h a n mente resget a n d e h g ikke anskede at drajfte Sagen2. Da den sreaaske Gesandt senere oplzsfe CirSiuBzrdepeelaen af d. hgsu.i?. Svaret pcra dera danske af 20. Februar, sp~argke Clarendon
laam, onn h a n kunde give OpPysnPilger oa~a den skandinaviske BevxgeEse 3, Og da Sapoleon H h l og Lord Palmerslon, under
I<ejserparrets Besøg paa Oshoraie i Augeast, sangnnenil gennem-
gidi de politiske Spmrgsmaal Synskredse~a riandh, kom de ogsan ind paa de s8<and9navåske Plalmer; Kejseren adt talte bsg efter slra Glrede over, at Palmerston ikke h a r d e rzrea. imod at overlade Holsten og Havneal i HBåel lik Preussen, medens den engelske Premiermik~isBer forklarede, a i han t-rxrtirnod havde paa- peget alle de velkendte Vziazskeligheder ved en Deling af Dan- mark. Endelig ytrede Prins ,ålbert Tvia~l 0 3 2 , a t Holstenerne
ans%iede en ssadanm ForbEneBeEse med den nord-tyske Stor-
P Clarei~cioii til CowBey 31.II1.1857 (Co\\le> Papers 1 7 5 ) ~
Dirclriilck-Hoimfeiibs DepecSse 30.111.1 857 (D.H.A.), smlgn. Gomle‘ til Glareiidoli 2 1V.1857 (Colvley Papers 221).
d Clareiido~a til 1Iapeuis 23.1%'.183/ (F.0. 97); liochscliildt ~ i x g t e d e for-
magi
'.
Meningerne var aabenban.8. allågerel sBaerBtt delle. 1,on.d C l a r e a d o i ~ slnrev til Seyrnour (i Wien), at Kejseren havde vzref »helt for den s k a n d i n a ~ i s k e Tanke», men han (Claren- dora) og Palmerston havde fishaet Spande af koidt Bland» paa hans PLanea-' - altsaa sgsaa paa hans Slcandinavåsme. e'nder aile Omst~endlgheder dirøftedes Spssgsmaalef å de f ~ l g e n d e Aar ilake paa den tidligere I\Paade,Selvf~jirigelig v a r der ikke Tavshed omltrång Sagen. Ga-
saxadterne i SBoekholrn og Kabenhavsa bereifede om de Isbende Begivenheder, og Palnmerston og hans Udenrigsmånlster-, Lord Johri RussePI ( k a 8859) forhørte sig fra Tid PPI anden o m Stllliilgeii 3. Xaar de engelske Diplomater i Vrien og Berlin
manede til JIaadehsld med Kravene overfor Danmark, Ilen- -\.iste de til den sliasadånia~~åsbe BevægeIses hurtige Y,rkst som ela Følge a% den paagaaende ågske Politåk Betragtningen frenaf~lres genlagne Gange fra engelsk Side; da en Depeche fr:] lJylen! å 186% Imar navnf Grev Wechbergs Bekymringer over dette nye Gdslag af SatåoBiia%itetsrsret slariver Gesandten i I<øbenharn: »Skandånavlsn~en rå8 kun vinde alvorlig Tilslut- ning i Daramask, saafrernt Danmarks Ve'aSn,riigigB-ded bliver
fruet fra tgsln. Side; noget senere Isedder det: S%aandiiaawls- nieiis Tilhangere vil sandsgaalig\7is volise talmæsslgt i E'orho%d
å11 den Bitterhed, »der k o m m e r 111 at przege Modsaeiningen mellena Danmark og Tyskland % Gesandterne over\rurderede Ion. Resten paa ingen Jlaade Bevxgelsens Betydning; IBot6zac slirev I. December 1857 fra i<obenPsavn:
Den Ssetyde~lde Del af Kabineilet-, der synes a t n z r m e såg
mest %il [Skandir~aulsn~euml, o ~ e r s k r l d e r Ikke den Gaznsa, som
Alartin. Låfe of Hås Royal Higliiless tlie Prince Consort III.1II. Sinlgn. l'itztlium v. Eckstiidt: St. Petersbarg tind Eoaadorr I 213-1-1, Iivor I'rins Albert i n n ~ d l e r t i d som s x d v a n i i g t bliver AIidtpunkffigur.
Clarendoo til Seyrnour ll.T'III.1855 ( h f s k r i l t å C o \ \ l e ~ Papers 176). Billes Depeclier 7.SI.1860, 22.fII.1862 (D.K.A.).
Ormes Depecher 23.W og d.'l'II.1857 (F.O.97), Seymours B.VIH og Loftus's 10,VHI.1857 (ib.).
Paget 15.X.1861 (F.0.22). "ytton li.111.1863 (ib.).
en Skags historisk Eklekticlsme savlter, Den regner med Skan-
dii~aarhsmen som ed DRsEaussionsemne, Haien i k k e som politisk
Rettesnor. Den es saa langt fra a t begunstige [Beu~gelsew];
den bekzmper den, aa-aeii deris h%odslai.ad er foasågtig for Ikke a t s k a b e såg Fjendea li1 Ingen XyHe l.
Efter Studerilei-amadet 1862 s k s i ~ n e r 14aget, a t der ikke ued denne Lejlighed har været nogen »Dernonstratåon ai1 Gunst for Sliaaadlnawåsmen i den BetycSnlng, Ordet alminde- IlgvBd~>ruges»; deriniod @nslie oral » n ; ~ a . i k'enskab og Aili- aaice» 2 e
En enkelt Gang kasa ega bestem; Begåveialied skabe m e r e OymcietrBisonuPied, saaledes I<asl XT's og Po-åais Oseass Reise %il FranHaråg og England 1 Eftessomn-aeren 1861. Den "9 .lpri1
skrev den franiske Charge d'ARaires
I
Stoclaholm til ~ & n - rigsminlsterera om det forestaaeniåe Besøg; Kongen vilde tale med ?Japoleon I11 om Polen, Norge, Slesvig-Holsten og »ellen Fremtid, soan var forbelioldt Skandinawåsmeis~~ 3. Hvad derB~om u d heraf i Paris, ed .ra ikke; Lord Golvleg mernte, at der k u n havde r z r e t Drdlelser angaaende nordisk Poiiiiik 1 X%e~airadelighed, Inen kunde ikke tcænge til Blands i Sagen '3 Paa den anden Side af I<i;araalel.a Balte de kongelige Bisdr-e med Lord Palilaersto11 bl. a. o m )>en skundiasa~isk Ui~Hoia», mei: iadeaa hsaandgråbelige Resultater
Ganske anderledes Opsigt valite deb imidlertid, da » l l o r - ning post^, 28- Juli 6863, bragte en Melding fra sin egen Kor- respondent i 1'iobenhaa.n" der i Anledning af Kong Karls
Besag paa Slisdsbsrg udtalie Forventaadng om, »at saafrealt 'Tyskland gav Tegn %il Forssg paa ai gaa over Ejderen, vikde en sveaasli Hoer og en sverasli Flaade straks sarllarbejde med
I)ote/ac's Depeche 1 Sil I S 5 1 A r h l ~ e t p a a ()liai d Orsay 23'1. q P a g e t s Depeclle l9.Vi.1862 (F O 22).
Baiidin til T h o u r e i ~ c i O IV 1861 (I'apiers I'lioa-\ea3el 3 - Q d O j C o n l e j til Joliin Russeil 1 3 VI11 1861 (Coniey Pzipere 234).
' Palrne~stcn til Dronlaiiig Victoria PS VI11 1861 (Letters of Qaiecri \ ic- Ponia 111 572)).
b AIulig\ as Professoi G Stepheias, der l i a ~ d e Forbi~ideIse med e n g e l ~ i ~ e
de danske Styrbera). Sagen Baa ~ i r k e l i g saa Idar, at den engelske Gesandt, Sir Arageistus Paget, Ileagen efter bad Hall rierligt sige hain, I-d~orsidt der a.ar truget Xfiale imiied Sverjge-
Sei-ge, Den danske Iioia~qjls~ræsiCåent svasede, som sandt
var, ai der ålake forelaa nogen Trak"sa&, men efter de ?de$- delelsea, som var blevet udvekslet med deai svenske Regering, »havde h a n al Greinad
&il
ai tro, a t Y TikfzeBde af, a t Baoamark b l e r landviklet å Krig nied 'T~sBlau~d, vilde Sverige Btsmrne tål HLjzlpB l oDe fslgende Ugers Tildragelser: Kong Frederiks OphoPd paa BåicIiasliog, Grev I$Iannderstroi?ac Besaag i I<nI~ei-nha.;ia, Grev Haniiltotas Kejse Lå1 Sverige berettes derpaa, indlål »l%orning Post», Lord PaSmerstons egentlige Taleror i Pressen, 4. Sep-
tember, bn-agte fdgende Ileddelelse paa selve Ledersideii:
Vi h a r Grund tål a& tro, at en ABlianceira4ctak nylig es ble- T e t afs8aittef mellem Daimniarla og Sverige med Forsvar af darisl;
Laiidonnraade rnod tysk Alagreb sorsm Formaal,
SyBaedstjeaaesteiaeese Imb iner forkad for Begives-nhederne, men saa langt var Vdvlklingeas naaet, at Paget Dagen f a r havde %)ebiedct, at Forhandlinager paa et lågnelide Gruwdlag sona del oven-iomtalte ~IPele blire hegyndt efier Grev Haaniltoaps Til- bagekornse fil I<n$eliiiiasria; »lrvis Ilaaarnark blev angrebet H Slesvig, yld de Sverige sik1;ea.t nok v z r e der med Hjzelp» 2.
Det koaai ti% at
gaa
asmderledes. Det er en liendt Sag,Bavordan StockPaolm-Kegeringeu å Efterarareis Eøb trnk De Forenede I-"ilges. ud af A1Biancepoiitiken, og at Grev Mander- sironi n u Hagde Hovedvzgters paa, at Sverige-Sorge ikke kunide fare en Politlk forskellåg fra de andre Magters. IIen det er ganaske ejea~doanme%Ygt a t se, isvorledes Hall, da h a n i Decem- ber forklarede Paget Stillingen, eiriderslreger deal Ro%le, det havde spiljet fon. Forholdets Vda~ililinig, ut man psa ss~ensl; Side frygtede for at blive udelnkket B a en Iionfereace af de Xeutra%e, hvis Sverige-Sorge I-aaude XBliaarceforpl~g~ePser over-
I'agets Depeclie 29.VII.1863 (F. O 22).
q a g e t s Depeclie 3.HS.18G3 (F.0. 22 - d e l r i s t piila. i BIanhogeil: 1)cil- mark aiici Gerrnaiiy No. 118).
for Daain~al la l. Des~ize Forklaring sts-e.jIes i Sclmeel-Plesseaas
I>epeclie af 4. Desember; ' ilaaidlertid cEi.agei. EalT a a l ~ e i l b a i . ~ Forlaoldei szrligL freaai overfor deai eugelske Gesa:idt, fordi Zioiafereaaeepaanen:: %ai. 1,oud Rlascells.
Mesn iaogeiilniade sarntidigt med al Xkiia;~eeforre~nC~~B~ag-
ri-zie r a r bles-et sBc~afTede, G l i S a p o l e o n 111's Hsntcresse fot- C,,
~Laasdln-navåsk Lasaring pan deas dansk-tyske Strid f o r n ~ e t Liv:
i l7årE;eliglaedeai belsd de P I a ~ i e r , h a n her tum%ede med, at Daaaniarl; vilde forsriaide sona selvstr~ndsg Stai. Foi~I;lcari~~geai
ei. Iige til. E a n s a a - udcn IOreloB~ig at besEadt%ge sig naed En1;eitEied.e~ - BerLisgd~az~saierm som [oske Lande, og vd
fra sit Katiorsalitetss-si skolariede han, a t det var Met og rig- tigtl at de forenede:: m e d del store i ~ d ~ e l a i i d . Ycjicrnasre \,ar
Spnrgsrnaalek on1 c i ~ Kgoi-dn-eiiag af Europas Forlaoid nelop
å Efkeraarei 1863 blevet politisla aktuelt, Dela
5.
N o ~ e s r ~ d j e r havde 1Cejseres-i ved Den L o ~ g l v e i i d e Foasal-rsdings Aabningc- rnc-xle e r b l ~ r e t , a i Tralttaterne fra 18"a i k k e eksåsierede mere, og haa foreslog derfos-, al en Koeagres sl;vide samiles for at gennemfare en Nyordning aS \ o r Terdensdels Zoi-hold, Xogel Program stillede haia ikke op ved d e n n e Lejliglsed; de% SLA-seiedes fars- K e n C i r k ~ a l ~ r d e p e c h e ai' l å s Xoven-nber, og det
ske,isditaarlske SpargsoaaaaB ~ i z v n e d e s 48;lce direkte lier. Men sonn vi straks ska9 se, van. de$ stadig i Kejsea. XapoXeows T3salcer.
ICongresplanen fik;, som bekendt, en k r a n k SkAsne. Den engelske Regering slillede såg absoåaah afvåsende ill den, 116~vn-
låg Ldeiirigsminåstere~i~ L o r d Tit~sselV. Den 30, K o v e n ~ b e r log det franske Siatsraad derf01- Beslutning om at Jade den falde Inen denne Xfslutardi~g paa Forsagel liensatie JkJsereal 3 ear Stesslnång saa sm-eork og I>lttei., at h a n s egen UdenrBgsminisle& Dro~iyai de kAhta-ys, ikke sllijulte sin Forbavselse over Real;- tionens Styrkei. Da Lord Cow&ey efter Bldllgere dndbydelse
Pagefs Depeche i).XI1,1863 ( F . 0 . 2 2 ) .
L Sellee!-Piessens DepecEae 4.911.1863 (ll,H.?.i.)
bduwleys Depeclle 1.SP1.1863 (F.O. 27). Co\l-leys 1)epecile 45.SIE.4863 (i!).).
tilbragfe anden Uge af Deceanber som C%;~s"eed Hoffet i Comg)åkgne, u~adgik ICejserera paci IojnePaIdende b a d e al drofle politiske E m n e r med h a m ; endelig tog Cowley Tyren ved Hornene og nejste selv Sporgsmaalet orn det fransk-engelsåie lIe%lemer~rerac%e, men Kejsesew 'asrte asaeppe nok paa hz?nas Farklarånig og hxlrdede, at London-Regeringeii » h a r d e hand- le% paa den mest urenlige Xaade imod han^^
'.
Det var disse Stemninger, som ogsaa p r ~ g e d e Kejser Xapoleons Opfatfelse af de xnordisbe Forhold å disse Maane- der. - k o r d Co\xley har (å et lidt senere Brev) prave% at
forklare deri paa falgende hlaade:
Inflydelse fra meget forskellig Side paavirliea- s a n d s y n l i g ~ i s Kejserena. For det f ~ r s t e er det Ilske nogea ny Tanke, og den falder godt f l r a a d med hans Sationaliteter. 2" H a n bar en Svaghed for den svenske Konge. 3 O Hvis Planen lykkes, ril den
blåve et haardt Slag for Kaas%and. 4' England valde ikke synes om den.
Cowley gar ydermere opmaerksom paa, at »de gamle Sjrmpatier for Dannama-1~ er 4nsBnede forunderligt)), siden Prån-
sen aS Wales gåftede såg med eni daans% Prinsesse, og e n danisk Prins, der formentes at srEre helt engelsk-srienteret, var kom- met paa den graeske Trone. »Dette siid forklare meget af den Kulde, der
nu pr-ger
Frankrigs Optrc72dena E Spsrgsmaaletom I-Terlugdom~~~ei-ne>) 2 2 Det »falder ogsaa god% I Traads hermed, at Iiqjser Napoleon afgjsrt synes at h a ~ e modar- bejdet h%%iarmcen mellern Danmarl; og Sverige-Norge: s%:alde Ilonarkiet deles, var det naturligvis uamsket, at dets Stilling styrkedes paa denne Ilaadsa. Den engelske Gesandt å Stock- holm, Jerninglaam, skre%.:
CowIeys fortrolige Depeche 15.SIP.1863 (F.0. 27).
W o w l e y ti1 Kiissell 7.1.1864 (CowLey Papers 231) - delyis publiceret lios Tl'eilesley 1. c. (S. 258-59) og Cawleys Depeclie 15.1.18G-P (P.0. 27). -
Ganske Iiaraliteristisli slirer » L e '~CIIIJ)S» 6.1.1864: Le Danemarli e s t ei1 eflet plac6 eiitre d e n s eiziaennis: les Allemands q u i veulent l u i enleves les cIucii&s, e t les ultrascandinaves cpri l e u r ckderaieait ~ ~ o l o r i t l e r s Ie HoPsteias e t ai1 m o i i ~ s u n e parbie dii Sclileswig A Ba c o ~ i d i t l o n d'absoråes le reste d u Banemarli d a n s l a Snede. Tidligere Artiliel o m s a m m e Sag i nConstitntioniiei».
Xapoleois 111's slian~iiiiavisbe Planer. 3 7 Fouraaier [den Franske Gesandt] synes l a a g e at h a ~ e beskrzbt 41g for aa h i n d r e Uaadertegnelsen af Traktaten [med Dananark]
. .
.
og jeg h a r G i u n d til sab tro, s a l H a n s Svenske hfa,jesl,-ct 98% nogle Vger slden modtog e t Brei- fra den franske Bejser affattet i en lignende A.and l.
Lord CowIey begjndte ap",Biossgme under $rejr med, ~ B V M ~ der var
P
Grere, da han el-# af de farste December-Dage for- handlede med Drouyrz de Lhuys. Efter lisans eget Refeiat talte Udenrigsminåsteren Iil~n å ABn~iaadelPgbed om, hvordan Frankrig paa den ene Side maatte !age Helasyn ti1 det gande Ve~askab med Danmark og London-Traktatens Forpligtælseu, paa den anden$3
Sadl-etadåglieden a i al slan sig godt medTyskland og at regne med Befolkningens O~-nsker i Bertaag- dsrnmera~e. Blligevel anede Lord Csw%ey, hvor det h a r heri Man t i l f ~ j e r :
Maaslce f s r e s r z r e r d e r 31. Droe8-n de Ehesys Syner cm Muligheden sif et skawdånax-åsk Kosagerige, om den lyske Del at'
Slesvlgs San~mea-nlca?gn~ång med Elolsten og o m 'H'errltorialfor- andringer fremkaldte paa denne hIaade, d e r kunde ndnyttes li1
Gonsi for franske Fordringer andet Steds. Jeg k u n d e Ikke d r a g e 1:o;era positiv Slutning af H a n s Escelleneas Sprog i Dag
'.
Dette Indtryk
fik
Co\v$egr imidlertid en Ugestsd seneie belirxflet, d a Kejseåen selv, under Samialen i Compiegoae, for1bHarede ham, h ~ a d han havde sagt til Arveprinsen af Retass, d e r havde sagt ham i Paris for a @ tale Hertugen nfA8agusteii- borgs Sag; og CowBey beklagede under Samtalen at have »rn;erBcet. ai deal Tanke, son2 syntes a t m a d e å li9ejsere1asJeraiirigliariis Depeche !l.SH.k863 (F.0. 13 Swecleri). - Iioilg Iiarl u d - t a l t e e t P a r d a r efter: Iiejsareii blef inåssietB af siima rådgifyare; iian liåiidrade mig a t t ing5 fijrbund med D a n m a r l ~ ; Iieim Iåtåt det stympas. (Poslliun~rrs: Ur niininet ocln daghoiieii X1 47). Alanderstrom sl;rev til Hnmiltcsi~ 2. December 1863, cjue les Gabineis de 1,oilcdres e t d e Paris verraieilt avec g r a n d d6plaisir Ea coi~clnsioir d'un t r a l l & ( H a ~ i i i l i o s r : .liileeliningas rorande f6rliållandet 831~1- lail Sverige og Daaitnarlr 134). Iletie e? I i z p p e nigtigt for Engiaiitls Iredltoin- nileride: og SapoPeo~i 1x1 m a a ufrivlsornt personlig b z r e ,Insvare& for den franske l'olitik, m e n begge Cdtalelser b e k r z f t e r Jerruårrgha~ras Forklaring.
Hjæriie, m r Dalimelsen ar" et skandiniavisli åion-igeråge og d e n fuIdslzndlge Xfsfaaelse af Holsåen tå1 TysIiland
'.
Og endelig ga%- Sapo%eoaaIPB
h a m i Begyndeksel~ a8' Vranaaai l864 ren Beslced:Han udtalle kort og godt, Bamd Ilan i ~ r i ~ å c raaallt9eb 1 Cow- påegile, at dera kosning, h a n ~aasiiede a % se, v a r Slesrig-Holsteais Adsi<illeise fra Danmark, dets eniizng med Ty~iiianid o; Dari-
inarlis Forening med Sverige og Sorge.
Go~vlep spui-g%@, oan h a n ikke Iicia.de o ~ e r v e j e t B'anrske- Pigliederale h e r ~ e d , og om det virkelig v a r i Europas Inte-
resse, a i aldelte gamle [danskel blonarlii sle81edes af Hioslet I-ed fremmede R e r o % u å å o n i s m ~ i ~ d s Ilanavrer>:= Det lijalp Ebke
naget :
Kejsereii svarede, a & der u t ~ i v l s o m t vålde b l i w Taraskelåg- heder a t oa-ervinde, silen De [Lord Rnssrll] k a n segne så&i<ert ined, at d e f l c er. den Plan, der n u raader i hans H j ~ e r n e , og ssrii tilskyndes af D r o u y ~ a , rif Preussen og t i l ela -vis Grad a f Sverige
'.
Formod:~lngen 0112, at Drouyn d e Llnaays nu delle Håqj-
serens Opfatfelse, blev be&rzRe% genneri en senere SamfeBe mellem 41am og CaswIep 3.
Og
ForestlD%iwgen om, at S~emskea-ne havde enn Haand med i Spillet var r o d f ~ s t e t paa engelsk Side; Lord Palmerskoa~ mente ganske bestemt, a t det varE a r l
XY,
som Yokkede Xapoleon III frem 4, og Lord Claren- d o n gail under London-1;onfereneen k'dtryk for eas lignende Synsmaade j. Deaa Ildåslro T a r dog razicppe berettiget: der van- ingen Tllbajeliglsed for en saadan I,anderh\rervelse i svenske Regerilagdkredse, og Kong Karl afvåsie \ed Nyfaarsfld rned Hiorfzerddse en Foler fra Berlån, der fråslede til Deling af D a n m a r k-P
-C o \ ~ i e y s Depeclie l l.XIl.1863 ( F . 0 . 2.7).
C o n i e y t i l Riassel1 7.1.1864 ( C o ~ v l e y I'apers 231). C o w l e i s Depeciie 1.5 1.1864 @.O. 2 7 ) .
I'alrnersto~~ til Riissell S.d.1851 (Reissel; Papers - I'.R O - Gifts aiid Weposits
"
16).liabi11et~inemoranc1i~m 5.\'.lSr;a (it.. 21).
låen hvad ~~menPe aiaan invrigt paa den engelske Side a f I<aualen?
Gowleys Beretninger synes denne Gang Ifikc' a t ilsrve
fremkaldt eia Drafielse nnelle~n de engelske XIirulstre af Iig-
neaade A r t som 1 1856 og PS%/, der var mere nsat'rliggeaide S p ~ r g s n ~ a a B a t o v e r ~ e ~ j e ved Aarssl;ifiet 186i3-64 end Kejcer Napoleons skal~dinaviske Dr~rnealerier. Desuden d ar Yden-
rigsmånisterea~, J o h n Russell, besienli imod alle d e n Slags Pl2ner
',
og Pullilersion i n e n k i~avsigh rnu, 3t ))det vilde rumrne en F a r e for engelske Intel-essen-, aaaar B;Jste:.ssens Sagler 1<0nm å en endcek Magis Konaider l . D e r i ~ ~ a o d illi nogle ezf KejsereiisTanker, hesynderlågt noli, en gunstig Rlodiugelse i et polillsl; saa jordbundet Sinmd som Dronning Tietorlas. Den
80.
J a n u a r 1864 overserndte Sir Charles IPhipps (the ICceper afB.
31.sPrivate Purse) et b4enaiorandoan til Lord GrairriBle, ssasa Drous- ilingen selv I-saa7d.e eidcnrbejdetr H ~ r n uer s t ~ ~ a ' l i t Bilb~jeBY g "8;
at Bro, a t denne skandinaviske Ide B~ar gare eii Ende paa denne [dansk-tyske] Stridu,
Ben Lwsnårig, Dronnflogeili an-bejdede med, v a r inlidler- iid exa nogek a n d e n erid Kejser Napoleons. H u n 4zien8t8e sig enn ."l.:gleslaalssforbE~~deise anellem Prins Frederik a i Daiaaa~arlo og Prinsesse Lovåsa ar Sverige-Xorge,, saaledes a t de bre Blgers Kroner ed CBnrEstica~~ IS'S Dcrd forenedes paa det unge Psrs Hoveder; lierved blev der ogsua sat en forsvsrlig Bom mod RusBarad, )>og Hertngdnmn~errae k a n d e saa b1is.e bi.ag6 u n d e r deres lovlige Hertugl~" 499eBte sidsle v a r og bler en Hjzrte- sag for Dronning Viciorla, og h u n mente herved ai handle helt
B
sin afdade iEgtefzlles A a n d a. Men l %f%odsztnlng ti8 Biejser Xapoleon 'rænkie hiiin sig allsaa Skandinavåsmen vIr-ICrieger t11 Xotirad 18.11'.:864 (Ilanslae AIagasiii i.lII,166).
Palinerstoii til ISrorinirig Victoria 22.11.1864 ( L e t t e r s 2. Seaies H. 164-65). Det vigtigste af d e t t e , h k t ~ t y l i k e e r a f t r y k t i Fiirr~iazzsice: Life of Earl Gl.aiiville E 456 smlgn.: Sliaridiiiavisl~ S t r ~ b e n c g svensli PolitiI; 3 3 5 , - Xogct liar altssiia tidligere vreret k e n d t o m Sagen, nrieli ~ i e S o p lier s e r m a n , i ~ r o r c i a i i det iatrylrie hlateriaie stiller dena å d e t rigfige P e r s p e l ~ t i v .
Deriiliasdi m e n t e i o r r i g t . a t d e t r a r S r o g e r e r ~ , H e r l u g E r n s t nS C o i ~ b ~ r g , d e r liarde faaet Droili-rilag I'ictoria laid priti Taillaei: (Aris d e m Lebeai T11. r.
lteliggjort under Muset Glyksborg, og derfor udtalte herades trofaste Sekreim, General Grey, sig ogsaa senere voldsomt o m de dailske >lånistres Holdniing efter Danevlrkes Rsmnåiag; den syrales rirlrels'g )>at bekrcefte Forestillingen on], at [de] havde solgt sig ai1 Kongen af SverHgs, der kura kan iaaa sit
Illaal [Rigernes Forening] gennem en Forfszttelse af Krlgennl. Palmerstoam fik her, saadan sel, Rel med en tidligere Bemxrk- ning om, a l Drslaningen n u havde »Famllieånteresser» p s a begge Sider i Forholdet anellem Dannaark og Tpklcanei 2.
%mid%er%id Baavde Dronning Victoria, som n m n t , ogsaa en anden Rensigt med Planen: a t szfte en Bom for Cear- magtens Sndflydelse: dette passer garasine ånd å Imendes a l m j a - delige slorpo%i%isl;e ForeståSIlragsl;re$s, og det randerstreges yderligere ed en Tilfqjelse af Sir Charles Phipps tål Plendes hlemo~.andeim. D r o n n l i ~ g e i ~ s Upfattelse em., hedder det Paer, a i saafremt den skandinaviske Ensaning vårkeligg~res:
1.11 det v z r e wnsl<eligt, a t deam a y e Alage skulde trade aad 1 Livet snarere under Englands end under Frankrigs Anspicier, d a det ikke pld de a z r e ~rsslieligt, a t sidsin:evnte [AIagl] sktilde faa en r n ~ g t l g ForbaandslalBe I de i~ortliske Have bunidet tål sig
med saa stzrlie Saknemlighedsbaand 3.
Det er deaa aldrig slumrende engelske Mistro til Fraa-ak- rlg, vi Baer rnnder et nyt &:c%sle~g af3 samtidig med at For- staaelsera mellem Vest-&lagåerne v a r og ])lev de% faste Pirnlit H Xapoleona 111's Strzben.
%,ord Golvle' delte fraldt ud deaa engelske filislznksom- Imed overfor deai kejserlige PoEåtPk; den 3, Februar eadtalte hara P en Depeche, at Udviklir~gen havde B~ebr-ftet hans For- modning o m , at Kapoleon PI1 siet ikke snslcede en fredelig
l General G r e i tii Dronniing T'ictoria 14.H1.1864 (Royal Archives !Vind-
sor-Cchieswig-Hoisteiii I 94); imidlertid er hail ililie belt paa d e t r e n e m e d sin Herslceiiiides Tanliehaner; 22,'23.1\'.8864 m e n e r Pian ilenillg, a t DarirnarB vil gan op i Sverige (ib. 96).
'
Palmerstoli til Kussell 21.S1.1863 (Russell I'apers 14).Graliville I'apers, I<.Ik.O., G. & 11. 2 9 / 3 1 - smigii. General Grey til GranvilIe 2 6 . T71~1864 ( i b ~ ) .
Napoieoni 111's slraiacliriavislie Planer.
6
1Vdl~seming n f Spxmdlngeas mellem Da~inzark og Tysliland og var skuffet orer, at London-Regeringen ikke arilde g i ~ e Dans- kerme materåel Rjae%p, Han forlilasede det saaledes, at I a ~ i s Stor-Rrltani~ieai og Sheråge-Xorge gre%, 4md i Krigen, vilde liejseren staa som Sitriationens Herre og blive i Staaid li% at geilrzemf~re sine skandinaviske Planer
'.
Ganske rztvi~lsomt vchr der] bejserlige Poliååk langt nde ved denne Tid. Den ~reuc;såsHie Gesandt, ar. d. Goltz, bereiter, hvordan Dro~ayn de 1,Bn~iig.s faa-st 4 spagende Form, senere mere alrorligt, foreslog, at Pretassen rasneiede sine Besiddelser af ved at tage Herkugdomnneraae; tå4 Getigacld skealde Franmkrig have Laaidudridelser ved Rhinen. Rail ~ i n r a i e d e ogsaa, at saafrernt en skandinavisk Lnlon blev danalet, maatte denm samarbejde nmed Nord-'ryskland, solai paa den Maade raden Besvaer viide faa en Flaademagt? 'hå1 Lord Cowley sagde laan:
.
.
.
Dannelsen af e n d n u en 411ie Stat i Tyskland og Dan-marlis S a m m e n s l u t n i n g naed de andre t o nordiske Riger ~iNde ikke forrylike hfagtbalancen i Europa, uden for saa vidt d e n ~ i r l c e d e som lafodvzgt m o d Rusiands Indflydelse. Han geniog, a t en saadan L ~ s n i t a g af det dansla-lgske Spmgsrnaal laa nde
l Fremtiden, men laan Baaaade i k k e se, a t d e r T a s woget at ne-
klage, Bmvis den blev bil Virkelighed, og h a n k u n d e ikke fatte, a l den rålde forurolige Herades I%lajest~Ps R e g e r i ~ g ~ ~
Spargsmaalei droftedes nea ogsaa rask ~ c e k B Presseni, og »The Tirnes)) stållede sig (Il.hrI,BSG4) paa inagen APsaade afrisenzde overfor en skandi~iavisk IAasnlng, Det officåe8le Ea-ugland saa den som en ikke alt for fjzrntliggende Mulig- hed: i ek %~ahine;isnmemsrnnde~m fra Sltainingen af Baasr~cur ard- taler Lordkansleren, Lord Tia'estb~rry, saaledes deii (lpfattelse, at hyås Slesvig og Holsteni %osråres fra Danmark, vil Resien af >fonarklet gaa til et sliandånarisk Konigerige j, og Hertugen
--
' co\\leg.s Depeclie 5.11.1864 (F.Q. 27).
%T. d. G o l t ~ s Depeelic 9.IE.1864 (M. Oarclietz: Die Rlreinpolitil, S a p o l e o ~ l
111's. I 28-32).
Co\\keys Depeche 1 9 II.19@4 (F.O. 2 1 )
"
Se f. Eks. )>Aftoaibladetn 19.II.BS64, »h%ornirig PosPn 1,IP.1864, »Le Temg>s)> 26 IIE,B864 og »La Francen 31.YII.186i.af Canibridge (ilne Cona~n~ander in Chief) ~neag%e, a l saaaåemt D n ~ z ~ ~ a a r k ildie fik materie1 HjastYp, vilde ei1 saadan Holdnibag fra Englands Side »frernn-de de Planer, som De Franslies
-7
aejser og Svenaskeriae l m g e iiar rimet om et sPc:i~idinavlsk HBon-rgea-ige» l . Ugsaa bland og 3larid Irnelienaa drsftedes Sa-
gen 2. - I'ed Ididten af JIarhs inente Lord Cowley årnidieriid, a t en Depeckae fra den franske Gesandt å Stockholnm laarde virket afkmlende paa Cdenrigsministerlets I r e r , F o ~ ~ r n i e a haar- de nemlig her forklaret, a l »i~atcl Parli, h~ea-lcerr i Sverige eller Norge, var steamat for el sliandinavisk Rige; aile ønskede
at. Bsevase deres n z s l e n Insenlzcre Stilling, hier gom. dem uaf- Iacea-~gige af en3 saadan Strid som den, der aau truer Danmarks v 7 .
.i ilvccrelsex 3.
Men med a4k dette var og blev deal slcandinariske Emning stadig ela llailighed, der %aa et h n g e r e eller Biortere Stykke lilbage i Slatsnaxndenes FIjzriier. Da Londoas-I<onferenceaa s k u l d e træde sammen, overraskede Lord CBarendon sinder e n af d c forberedende Dreftelser de danske befuldmzgtigede med bl. a, at spørge: » E r der i Sverrig og Danmark nogera Yillbe tål a t have eean Konge»'? Dansltera-ae svarede: »C'est une quesåiorm au-dessus de oos f o r c e s ~ . Hvorledes (vålde det x e r e ) mulågt ~nden den store Krig a l s&le dette Sp[argsJm[aal] paa Dagsordenen))? Den z d l e Lord bed lade pua dette og sagde saa nogeå om russisk lfodsfauad 4, - F r a d e n anden Side pravede deam svenske befuldmwgtigede, Grev W'aehtmeisber, paa Ksnference~i at holde ~ o h n RusseBB fast ved hans ][,after innder Henvisning til, at Danamarli vålde $Båre drevet o r e r i den slicxndånavislie Forbindelse, Blvis Vest-Ilagåerne ganslie svlgtecie j,
Og ennder Forhandlåilgerne angaaende de forskelllge Pla- ner for Deling af Slesvig meldte Spørgsmsalet sig stadig om,
lsvorvldt den resterende De% af Danmarli hei-efter vilde al;r.re
.P
-'
Lord Torringtoz~ Pil Delalle 1I.ISI 1864 (Dasent J. TBi. Delaile I I 98). Hcrlrlrnu~i: A mid-victoriai~ 13epys.Cowieys Depeciie 14.III.ISG4 (F.O. 2 1 ) . Iiriegers Dagbogen. - 12.17' 1864 (111 116). Se ib. 5.VP.ISG4 ( I I I 157).
Snpoleoii I l l ' s skairdinariske 13!aner.
63
siaisligt levedygåig, hverrldt den i%ike vilde glide oyer 1 en For-bindelse alred S w r i g e - X o r Disse Spek~nIalåonea fila rrzc.re praktisli-polålksii Grcindlag, da der n-ed S e g y n d d s e n af Z i ~ n i !,lea. Tale O I I I ~ at cgsar, hIoosarlilebs danske HoayeddeS 1tr:nde ga" B:rd H Det Tyske Forbuold. Zdsagten~ til ~iogeb saadnrlt
slirccmmede, Yest-Ilaglerne lop. Den fraznske Gesandt, Ka Tour d'Auvergne, spaargte nei: Lood iilarssell o m , »&lvorvKdt Hendes MajestceLc Regering .;.ar rede til a t samvirke med Frhir3kr;g i
:!Jodsta~ld axod
1
en saadan Gd\ikålr.agj - [ogsaal med S'aaben- mag!, ha-is det blev r - r ~ d v e n d i g t ~ ? Kussell svarede, at Dnn~-nlaa.ks indtrxdeei i Forhuaidet ikke vilale v z r e Lonidon-Regerlnzgessenånsdre ingod e n d Frankrig; den mnsl;ede Iv~~rtlia-,od, a t Dan-
m a r k s k u l d e v z r e eri kanfhæiigig Saai ))og hverbien udgmre en
Del a$ 'b'yskland eller a k e t skandie~avisk Kongerigeu
<
Ilei.rar ei af de mange Forssg paa a i faa etknaask-engelsk Sam- at-bejde i SLaasd sutaden. Krisen og Iirigein, 5863-
64,
m e n det forlsb s o m alle de andre, d a det viste sig at vEre blåaad Alarm med Plraaaela o m Caasxalarks Ophagelse I Forbundel, XYLerecåe Dagen efter maathe Lord Coavlel melde k a sinn Såde, 31 der intet hJd$nomme v a r niled I k j s e r S a p o % c o n :Haja fastholder sin Beslutning on1 I k k e a l vove ea.o Krig for Danmarks Tr~teresser
.
.
.
han Smar sine egne Xleniagee o m a t s8iLle Tysliland tilfreds. . .
og om DairneBsen af et s k a n d i n a ~ i s kIbos-rgerige; og disse faal- haen tå1 m e d Lågegyldighed a t se paa det d a n s k e Alonarlais Oplnsnlaag 2.
Vest-Jlagteri~e var alåsaa Blge vid!. J%en Spargsmaaleå oan Dniimarks Fremtid Z r ~ ~ n g t e sig stadig paa, og BeByma-irigerne a.ol;sede, efterhaandeim som det v i s k sig, at der ikke blev Tale o m Slesvigs Deling, men om Herkugdsmnaernes hfstaa- else sonn Helhed. JHen Interessen svandt for Sagen, d a det ogsaa viste sig, a t de tyske Ilagter havde t a g d Fredsforhand- Iåeagerne f ~ ~ l d s t æ n d å g t i deres egen Haand.
--A
-- --
i Hii\sells In\truiation t11 C o u l e l 9.V9.1864 (F O. 2 1 ) - smlgn. Origine.;
diylornatiques d e ia guerre 1810-8871 111 1 9 0 - 9 3 , Coule' til Mussell 9.VI.1864 (Cov.Ie5 I'apers "21).
Imidlertid havde Isele Sagen selvsagt ogsaa en anden Side, Vi h a r fulgt og har rei ramje launnet EaIge Eiejser Napo- Iesns Drøftelser med de engelslae XIPnåstre ona en Deling af Danmark mellem Tydclarid og Sverige. Det e;. en given. Ting, at h a n heller ikke h a r arcirret $avs angaaende sine Planer over- for Frankrigs astlåge Xcel~oer, der maatte have en ganske s = ~ -
Iig Interesse å dem. Som allerede n z v n t omtalte Droaayn de
Limuys I J a n u a r 1864 disse bfuligheder for den j~re~%ssiske GesandB, m e n det er e n zf de forlmolds~ås sjc~ldwe LejEåghed- der, hvor sri faar I-iaandgribe%ige Oplysninger om Tankend- vekslingerne n-aellern Paris og Berlin. Til Stor-Brltsansaien stod
De Franskes Kejser stadig i et rist Tillidsforhsld. helenings- slaåftei krande her h r e g a a geniiem London-Regeringens offici- elle Reprzsentaaat ved Kejserhoffet, k o r d Cowley, og tage skriftlig Forram, Overfor tyske Fyrster og Statsledere Tas en anden Fremgaaagsrnaade nudvendlg, ogsaa fordi de% her drejede
sig ikke blot o m almen politisiie Over~ejelser, Paaen oni at
glve og tage, Tilbad Napoleon III Preussen Iiertugdømnaerne og det halve ICoaigerige, ventede hali noget igen. Han sagde
det Barmglfra altid, men Tanken var vedvarende i laans H j a i s e :
og de Henslgåer vidste m a n udmcprket Besked om hinsides Rhinen l, Posslgtighed arar altsaa bydeaide iasdvendåg. Det
mindst mulige blev fvshnet til Papiret. liejseren talte selv eller Bod sine Budbringere tale. Hes -virkede hans Secreb, hans personlige og laemmelige Diplomati.
Vi ved folge!Bg Pangb n~iamdre on2 hans tyske end om haiis engelske Forblnadelser,
E11 seIvbestaItet, ena~ssvarlig 3Ie%Bemmand som Eæfferen, Prins Sapokcsn snakkede naturligvis løst og fast under sit Besøg i Berlin 183" Danmark som Del af e n skandinavisda
"e11 latidflygtige Slesvig-Holstener Carl S a m n e r , s o m var i Hertug Ernst af Coburgs Tjeneste, slirirer saaledes 21.1\'.1858: Louis Xapoleon l i a t die positive Absicht EIolsåein I-'reussæpi zu uberBassen, e r liat es angeboten..
. .
Ich habe ihil [den Plaii] sehori seit Jalireii geliannt (Heinz Raisreiaherg: \Iris \rolleii D e u t s c l ~ e blelben, Briefe zusn Iiampf Schleswig-HoPsleåns urn seiil rientsclies Sciaåeksal 1855-1863 - Sehriften z u r politisclien Gesc8iiehte lind Rassenkunde Schleswig-Holsteins I 6939).Stat. Elen-kugdonnmeraze mlåaaslie tål Priiis C834Bsaian, m e n Ylake tå1 Preussen
'.
Brnidlertid henviser Bismarck i d c samrne &>age t i l e e i l Ben.~zrksaiiip af Drouyn d e L h n y s on-n. a t Frandcsig>)eaiader becken~te 0msB;cndlgheder 1;unde lade os faa Her-kng- darnnaaernen 2 ,
De& v a r det r e n e V;ieseaa, Og Aar.et efter aner vi n y e Tålb~sd for n i vinde Preussens Neutralitet under desi Krig, der foreslod rnePBeni Frankrig og Ostrlg: d e u danske Gesandt i Paris, Dirkir~clr-Holniafeld fil< den Forklaring, at den anden Paris Fordringer haveie ~ n r e t »å den Grad yderlbggaaeiide, at laans hlcajestzt [Kejserenj åMtHie has indlcede sig
paa den 'l'ralasaliti~n)>, son1 k;denrigsn~inisteren~ F\TaHen.sXai Invrigt >>vas ganske badenfor>> 3 , K-sle A a r 1860 sagde
Kiejseren under en Samtale med dera preussåske Gesandt om Prankrigs Erlavervelse a l Xizza og Saroyenr, at h a n gerane saa andre opnaa lignende HCompensatåonee., Pretasseai fo Elis. S1esvig-Holsten 4.
Blot et lialalt A a r frem f Tiden er det seire den engelske UdenrlgsmIssiste~ son1 advarer Danmark. Vnder en af den dassslae Sendemands tairige Samtaler nied laam om I<onBik$en med Tyskland paapegede Tarben Bille, at hvis det endie med Krig, maatle anan v w e forbereåt paa, at Frankrig og Prens- seti k u n d e finde hinemnden P Forslacaelse om et Landebytie, JsB~rn Rsnssell svarede: Forhandlingerra@ om et saadnnt er allesede å Gang, den danske Regerång maa snarest se a t faa Striden afsXsaftet 6.
Kille tijfajer, a t Eord J o h n ogsaa h a ~ d e talt m e d deal svenske Gesandt, Grer Platen o m Sagen, og Dagen efter bekmi'- iede UndessLat~selraet~nen~ Lo-d TBJodeå~oase, hvadi h a n s
h---
-Eord Loftus ti2 Ciartndoaa 15.1' 8857. (Loft'iirs Daploinatic Keminiisceuicei
f 2 8 4 - 8 5 ) ~ Smlgni. o i f ,
'
Bismarclr tå1 Xhanteiiffei 18 V.1857. (B~smar~k-Sa3~ibpdc11 1 87). DårhincBi-Kolmfeids Depeclae 1.IIH,?859 ( U ~ ;\I Sager til J o u r ~ ~ a l A LSr,H 1856-63. WoS~i. Fosfatiiinagssag 1V - D. R . X.) Smlgni. V a l l e r : UrsmarcB, e t
son Semps 1 431-36 m e d Henvksnnnger og H. K o i f t : Bssmarclt 91 flg. "oaartalCs's Depeche 11.111.1860 (Dke alisnartige Politili Preusses-s Il,
l , 220-21.)
j Billes Depeclie 'i.XP.1860 (D 11. A.).
Ei6
Clief laa.i.de sagt l. Der Iirsnmde ildie tynre ' r a k om Xls-
fQrstaaeBse.
Lord IVodeSmo~rse ednsaa de2 imrEgi for udePeiåeBcet, a t man fra åysli Side uålde gaa In~d paa eta saadan Handel, og selv
nsernie Biile det samme. Mela den de~,nslie Regering bles. dog
raogek opskrxmt. t'denrigsnnlnister Hall forespkargte, hvor- vidt Sagenn vas- Bendt å Petersbsrg, og anmodede genliem Gesandten, v. Plessen, Fyrst Gortchakov oan at p r w e at faa
deis opli$arei 2. H a n forespurgte i Paris. Han ndfrgkte tål
Bille 1 I,ondon sin Fos-bavselse over, at WussePI havde talt om de fraaask-preussåske ForEaandlingsr som nogeii almånde-
Pig kendt, mederas den daraslne Regerång var ganske rividende o m d e m : Baan liaeldede tål den Opfattelse, at d e t var gamle I.:fterretnis7ger om esa lignende Oveaiensksmst under Krim- lirigen, son1 aiu gili Igen, og gav Bille Analåsnåsig om a & badtale
Tviv9 angaaende Rigtlgbeden aC:, hvad Lord J o h n lica\.de sagt 3.
Efterhaandela indløb S17arene. &fol%ke-Hvitfem d Paris naente, at en saadan Plan i og forn. slg stemte med Kejsei- Napoleons Politili overfor Preussen, nmen h a n vidsle person- lig Ikke nsget. Dek viste sig sealere, a % ogscza Lord Cowley intet h a r d e hari, den russiske Gesandt, Kisseler heller ikke; laan mente iøvrlgt, a l det var nogle alrnindelige Ben~=r%;ozlnger af Xapoiesra
IIH
under bladet med den p r e ~ ~ s s i s k e Prinsregent i Badeal-Baden (medio Juni 18603, der havde give? ånledrniaig til Rygkerne? 1 Petersi)org kivlede mana, mel8 foretog de rrnslåecie Sliridt P Berlåra og Paris til Opredning af Sammen- I-a~ilgera j. Paa den nilaade blev d e n franske Cdeaarågsnsainlsten.,r 7
l %lourenel opanzrksona paa Historien. Han aanderrettede 10. December Gesal~dten 1 liobe~ahavir o m dens C'dvikiing og
tilfajede, at han n;eppe havde niødigt a t sige, at et saadant
P
-Hilles Depeche S.XI.1860 (I). K. A.) Hail til Otto \~ Plesseil 1S.XI.PSGO (il).).
WaIB til Biile Iti.SF 1 8 6 0 (D. N. A.),
~,\loitl;e-H\itfeldtsoietfldt Ilepeclier IS. '20. og 22,SI s a m t (l.SII.IS60 (D. R. A.)
- Napoleozi I I I h a r d e forovrigt i I3aden-Ratleii fralagt sig alle Planen om
Erlivervelse : ~ f vest-t' sk Laiidomraade.
PIapoieoii Ill's sii~iiriii3avislie Plarier. 6 /
Rygge ingen T1PYro fortieute, og a & desi d a n s k e Regering :like b e h m e d e at s k x n l t e det laogeii 0pm:wksosnalaed; i Stedet for
a t henveasde sig ti1 tredjc I l a g t for at faa Sagen oplysh, %lande
man vzere gaaet direkte til det franaslie Ral~ilaet. - »De Bcvi-
sea, VI h a r gåiret deli danslse Begering paa vor Interesse, be- rettiger o s til at beklage, at deil i k k e has. foreirnrBBet [at folge] densse 17ej, og at deg, ikke h a r skafkt o s Lejlåghed til selv a i give dema Oplysninger om saa usandsg.rzlige Forniodningers
'ThonveneE var tydelig n08a k-s;~nI;et, Inen d e 2 d y b e r e
(;rund tål HårzrnkeSser? var T ~ P S I B Z O ~ , ah han frygtede for selv at h a v e x';wet holdt t ~ d e n f o ~ Sagera. Hail h a v d e nebop s a m r n e
Ufteraar gjort s l e m m e Erfaringer angaaeeåde Kejsei Sapoleoals
ford;pi%c%e DobbeStsl1i1 med Ca\ aur ;aiider Garibaldis Tog ?ri Sieilaen og Syd-Ilalien
'.
Den danslie Regering f~iiae sig 1 Yial.:eHigheden heller
ikke beroliget ved d e frar-eslce Erklzriaager 3. D e p a r t e m e n t s c l ~ e i
B7edeB s k r e v hen gsaa E'oraaie8 privat tål a%,lollAae-M~åtfeldt, at
[det] ainerede [er] ulayggelågt noli f o r og, a t deam franske Rege-
rings Bensigter og Anskuelsrr aaagaaende Tore polltlsåie Forhold
ere saa dunkle. Det ligger Ikke i den kejserlige PolitPk at ssvne Initåati~eS saa lidt som i dens S z d v a n e at betragoe et politisk Sprrrgsmaal ai' 'bTi,pbig2ied for S u t i d og Prernztid sorn det d a n s k e rned ILgegyPdBge ajame, J e g frygter for, a t slet ligger langt n;cr- m e r e å denne hemn~lelighedsftlrde Tanshed at see et slet For- varsel, og, som De ~ e e t l , ere s a a ~ e l i Madea-Baden som a n d e l Steds, ridlågere og sildigere. Ytringer faldne, som tyde paa, a i den Tanke ilike vilde v z r e meget fjern a t bruge Danmark solal Skålleemynt ved OpgjnreBseaz af en stsrre Rrgnings DifYere~ts i~
'
'Thonveaiel til D n t k ~ a c 1 0 SII."i860 (Quaj d'Orsa1 -hri,åx et). Hall l i a l de forrr\rigt selv reist Spnrgsrnaalet o r e i f o r Dothzae, msar i I < o ~ i v e r s a t i o i ~ s t o i r e : Eii bien, l a F r a i ~ c e iie l e u t p a s notis @Loen. B la P r u s s e ? og iued F i l f ~ j e l s e , ~ f , a t liam a l d r i g lia\ d e t r o e t paa Historie11 og i k k e \ illet ulejlåge TEionx.e~iel (DotbzacsI>epeclie 30.S11.18(iO - 1. c . )
VI, 'Tlioiivei~el: Le secret de l ' e i x ~ p r ~ e u r 1 43G flg.
Aleliem Tedels IJapiier finides ei1 Sainmeiisiilliilg (fra SButi~iiigeii aS
1860) aF D a t a o m , h s a d d e r \ a r s k e t i Sagen. Smlgii. 1iriegei.s Dagbogea IT
185-87.
"edel t11 \lollke-IivitfeBclt 13.65'.1861 (!ioaiccpt i U . AI. Sager til Jotirrial h Lrr. H. Xlolst. Forfatiiiiigssag.).
68 Erik Mclller.
Yedel anser de[ for meget beåxnlielågt, hvis 'r%aoua.ene% stadig tiei med Sagen.
?IIaallgvis havde deai: fraiaske Cdenrågsn~inisters Tavshed ogsaa n u en andeam Forklaring. kord Cowley skrev i hvert Fald en Jlaaaiiedsiid senere fra Paris:
Hemaaaeligheden med T h o u ~ e n e l s Bet:cnIaelighed ved a % gåve den danske Krone en Garanti for be sådd el ses^ ai' SBes~ig er, a l Kejserela i k k e vil gr1i.e ~zsget, d e r k a n Bsli~e drejet o m i11 et
h n g r e b paa Xatisraa8itelem-~1e, og hala tror, at Slesaigers~e eai
s k u i i a ~ e Dag vil h y d e deres- Maaslie er d e r s g s a a en i ~ n l i g Tanltc, ssni h a n Ikke rågtig sil % = r e ed, a t Holsten o! Slesvig
er1 slinnane Dag kumleke bHBw Z<ompei~saiioaa for Rbainen '.
Cow9ey a n f ~ r e r i ei1 senere Depeche en Bem:~rlnniang af TRsuveneH, der gik ud paba, »at det var I k j s e r s n meget om at gere ikke at mishage Prenssen i delte Spargsn~aal})
Det er stadig den s a m m e Historie.
I
nogle Xar er der nal amaere Ståahed o m Sagen, maaske strejjjfes den Iåge, da I<ejserinde Esrgenie i Febreiar 1863 ud- viklede nogke fantastislte Påaner angaaende en Oiaalegaiing a f Europas Kort overfor den ostrågske Gesandt, Grev 3Ietlernalch 3, meia saa mader vi den atter, aldeles paaviseligt i Januar 186-6 runder Drslsyn d e Lhaays tidligere omtalte Drsffelce nied v. d . G o l t z " , Jletternic%a Biar dengang ogsan faaet Fmtea-r af9 å2v;mdder r a r i Gc?er-e; laan opfaiter det imidlertid saaledes, at BSerlirw- Regeringen h a r gjort Tilbad om Siatfe ti2 fransk Polåtik, hvis Preenssen faar Hertagdarnn~erne, og H<oaagerige% gaar til Sverige 6 s
Alen rrd over personlig TanPaeudvekskilag og dåplon~aååske Sonderinger kona disse iWnskedromme dog aldrig,
Der blev altsaa forelslsig ikke Tale o m xrideregaaende ,Endringer af Erisopas Tbort, og da de kom, e% P a r Aar senere, var det en anden end Xapoleon HII, som besfemte. Prins
Cowley Bi! Rassell (privat) IO.f.ltiG1 (Cowr-Bey Papers, Fos. Ot 519 2 2 5 ) .
L Samme 13.P.1861 (I. c . )
N. Oiickela: Die Rlneiiipolltlk Iiaisei Eapoleon IHP, I 4.
Srnlgn. ovf.
