SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Niels Refskou

Det

retslige

indhold

af de

ottonske

diplomer

til

de

danske bispedommer

H 1931 bragte Scandia en artikel af Sture Bolin "Danmark och Tyskland un- der Harald Gormsson. Grundlinjer i dansk historia under 900-talet", hvori han bl.a. gjorde op med tidligere historikeres tollcninger af Otto 1's og Otto III's diplomer fra 965, D O I 294, og 988, D O III 42,' til de danske bispe- d@mrner, og her iszr tolkningen af D 8 I 294. D e synsvinkler, som Bolin anlagde i sin artikel, har siden vzeret bestemmende for danske historikeres behandling af de to diplomer, for selv om de måske ikke har vzret enige med Bolin i tolkningen, har de dog på et afgØrende punkt bGjet sig for hans autoritet, idet de uden nzrmere prØvelse har godtaget hans bestemmelse af diplomerne som immunitetsbreve, der i såvel indhold som formulering skulle ligge helt på linie med de Øvrige immunitetsbreve til bispedeimmer fra denne periode.'

Det er bemzrkelsesvzrdigt, at Bolin ikke iiiddrager et eneste diplom i

sin analyse til stotte for disse pastande, men alene bygger på henvisninger til Waitz' Deutsche Verfassungsgeschichte og Stengels Die l m ~ l u n i i a t in Deutschland samt på krØniker og annaler. Bolin s@ger heller ikke at be-

stemme det retslige indhold af de to diplomer nzermere, men stiller sig til- freds med ltonstateringen af, at der er tale om immunitetsbreve, hvilket han tolker således, at i alle tilfzlde Otto I m5 have haft overh~jhedsrettigheder i Danmark. Savnet af en nzrrnere analyse af diplomernes retslige indhold er så meget mere foleligt, som heller ikke nogen senere dansk his- toriker har foretaget en sådan analyse. Dette indebzrer, at man i virkelig- heden har benyttet disse to diplomer som kilder til belysning af forholdet mellem Danmark og Tyskland uden at vide, hvad der egentlig står i dem. Man har i forlangelse af Bolins argumentation hzftet sig ved formuleringen in marca vel regno Danorum i D 0 1294, der er blevet ~ n d r e t til in regno Danorum i D O III 41, og man har diskuteret den tyske kejsers ret til at ud-

stede immunitetsbreve i Danmark, hvilket på baggrund af diglomernes retslige indhold er fulstzndig forfejlet.

Den fdgende analyse, som vil s@ge at råde bod g i denne peccaturn ornis- sionis, vil blive koncentreret om de tre mest betydningsfulde formuleringer

(2)

168 Niels Refskou

i DO I 294 - ab omni censu vel servitio nostri iuris absolvimus, absque ulla comitis vel aliculius fisci nosmri exacroris infeslatione og sub nullius banno vel disciplina illos nisi sub illarum ecclesiarum advocatis esse volumus - da det er disse formuleringer, der angiver art og omfang af de tilståede privilegier, og dernzst om de nytilkomne privilegier i DO TB1 41. Men forinden er det ncódvendigt at tage stilling til Bolins pistand om, at diplomerne er immunitetsbreve, og hans tolkning af DO H 294's formulering in marca vel

regno Danorum, der g i r ud p:, at anvendelsen af marca implicerer, at der

var blevet oprettet et markgrevskab omfattende dele af eller muligvis hele Danmark.

Under karolingerne indeholdt immuniteten flg. hovedpunkter: i . Forbud mod inrroitus iudicum, hvilket betcód, at den statslige embedsmand, d.v.s.

greven eller hans embedsmznd, var forment adgang til immunitetsområ- det i embeds medfcór. 2. Forbud mod exactio, d.v.s. inddrivelse af fiskale

afgifter ved offentlige embedsmznd. 3. Forbud mod districtio, d.v.s. an-

vendelse af offentlig embedsmyndighed mod dem, som beboede immuni- t e t s ~ r n r å d e t . ~ Dette medfgrte, at sivel de gejstlige immunitetsområder som de verdslige adelbandsområder blev til selvst~ndige retsområder, som i realiteten var uakzngige af kongedgmmef. Efter 814 betegner immuni- fas, defensio, tuitio og mundeburdium den samme retsinstitution," og spe-

cielt forbindelsen mellem immuniras og mundeburdium, som ud over be-

tydningen "beskyttelse" ogs5 indeholder betydningen "ejendomsret", betyder en binding til kongen af forfatiningsmzssig karakter, idet denne der- med opniede en principiel ejendomsret hil kirkens gods, fordi bispedcóm- merne blev indlemmede i det feudale system.5 Den karolingiske immunitet indebar altså gå den ene side en jurisdiktionel uafizngighed af kongemagten, men på den anden side en principiel binding t91 samme af ejendoms- retsm~ssig karakter.

Det centrale i den ottonske immunitet er besiddelsen af den fulde jurisdiktion over kirkens gods; altsi ikke blot en beskyttelse mod statslige orga- ners virksomhed, men ret til selv at udOve den statslige Jurisdiktion. Den umiddelbare forbindelse mellem den karolingiske og den ottonske immunitet er sikringen af kirkens gods, men måden, hvorpå dette sker, er vzsensforskellig i de to tilfzlde. Her bcór det i gvrigt understreges, at det bide under karolingerne og ottonerne kun er rigskirkerne, der får tilstiet immunitet. Den ottonske immunitet indebar imidlertid et fulstzndig nyt forhold til riget og kongemagten, idet de ledende i det gejstlige hierarki i kraft af immunitetstilsige1sen tridte ind i rzkken af rigsfyrster.6 Den ottonske immunitet indeholdt altså ikke blot et introitusforbud mod greven, men det medfairte direkte, at grevens myndighed overgik til kirken for

(3)

De danske bispedamer 169 imrnunitetsområdets vedkommende, således at advocatus ecclesiae over-

tog iudex publicus' f ~ n k t i o n . ~

D a immunitas, defensio, tuitio og mundeburdium fra 814 betegner den

samme retsinstitution, er det n~dvendigt at inddrage ikke blot de egentlige immunitetsbreve, men ogsa tilsagnene om kongelig beskyttelse i underso- gelsen, da det ikke er muligt at drage skarpe eller absolutte grznser mellem immunitet og kongelig beskyttelse. Af Otto 1's diplomer kan 101 betegnes som immunitetsbreve eller tilsagn om kongelig beskyttelse - der ses her bort fra D O 1294, som Sickel heller ikke karakteriserer som et immunitetsbrev - og af disse 101, som hovedsageligt har gejstlige adressater, er 25 gi-

vet til bispedommer, -kirker eller til biskopperne personligt. Af disse 25 er 15 mere eller mindre ordrette bekr~ftelser af tidligere givne privilegier, men to af disse, D O H 68 og 310, har faet t i l f ~ j e t så vzsentlige, nye formuleringer i immunitetstiPsigelsen, at de vil blive behandlet sammen med de 10 nyudstedelser, der ganske naturligt må pikalde sig den storste interesse i denne sammenhzng.

Som det fremgår af bilag l a , er et eller flere af substantiverne immunitas, defensio, tuitio eller mundeburdium blevet benyttet i 9 af de 12 diplomer.

De tre unc gelser er D O H 254,341 og 378, som alle har italienske adressater, og når de overhovedet er taget med her, skyldes det, at Sickel i over- skrifterne til dem har karakteriseret dem som immunitetsbreve; herom kan der dog rejses berettiget tvivl.

Ser vi forst på de immeinitetsbreve, der har tysk adressat, d.v.s. DO H 11, 68, 86, 128,227,310 og 379, er det karakteristisk for dem alle, at deres primzre formål er at tilsige immunitet, for D O I 6 8 og 310's vedkommende at bekrzfte denne. Dette understreges med al onskelig tydelighed i dispositio i de enkelte diplomer, og forbudet gzlder - men undtagelse af D O l[ 11, der

kun har forbud mod introitus iudicum - introitus iudicum, exaceio og distric- tio. At D O I 11 skiller sig ud, er der ikke noget bemzrkelsesvzrdigt i, da

det er skrevet af Simon E alias Adaldag, hvis stil var s t ~ r k t afvigende fra kancelliets normale, og vi kan derfor se bort fra D O I 11 i denne sammenhang og konstatere, at vi i immunitetsbreve til bispedommer i den tyske del af kejserriget som hovedregel har immunitetstilsigelsen klart formuleret i dispositio, og at forbudet gzlder såvel introitus iudicum som exactio og districtio. Desuden gzlder det, at immuniteten i alle ovennzvnte tilfzlde er

givet til bisped~mmet som institution - for D O I I l ' s vedkommende til klo- strene under Hamburg - og ikke til biskopperne personligt.

Hvad angår de fem diplomer med italiensk adressat, DO 1254,431,348, 357 og 378, er forholdet straks noget anderledes, idet tilsigelsen af immrnu- nitet, hvor denne forekommer i dispositio, hvilket vil sige i D O I 348 og 357, for det fØrste ikke er diplomernes eneste eller primzre formål, og for det andet bliver immuniteten eksplicit givet til nzvnte personer eller per- songrupper. Det primzre forrnål med disse fem diplomer er bekraftelse af ejendom, D O I 254 og 357, overdragelse af ejendom, D O I 341 og 378,

(4)

170 Niels Refskou

eller begge dele, DO 11 348. DO l[ 254, 341 og 348 har ingen tilsigelse a f im-

munitet i dispositio, og nir Sickel karakteriserer dem som irnmunitetsbre- ve, må det vzre på baggrund a f introitusforbudet, der, som Stengel har på- peget,' i visse tilfzlde kan vzre det eneste, der bestemmer et diplom som et immunitetsbrev, men samtidig understreger Stengel, at netop i forbin- delse med overdragelse a f ejendom, som det er tilfzldet i DO H 341 og 378, indgår introitusforbudet som en del af overdragelsesformu1aren, og det har

i sådanne tilfzlde ikke inimmunitetstilsigende funktion. Vi kan derfor uden videre lade DO l[ 341 og 378 ude a f betragtning i denne sammenhzng. Tilbage er så DO H 254, som b e k r z f e r besiddelserne for bispedØmmet ku-

ni, men d a forbudet her alene gzlder exactio, kan der ikke vzre tale om im- munitetstilslgelse, men blot om at bispedGmmets ejendomme bliver frita- get for afgifter. Hvis man vil bestemme et ottonsk diplom som et immuni- tetsbrev alene p i baggrund a f introitusforbudet, m i dette gzlde inrroitus iudicum, d a overdragelsen a f jurisdiktionen i immunitetsområdet til den, der

far

tilsagt immunitet, er hovedhjGrnestenen i den ottonske immunitet. Hvis der ikke som et absolut minimum er forbud mod introitus iudicum, er der ganske enkelt ikke tale om immunitet under ottonerne.

Vi kan derfor konkludere, at hvad nyudstedelser a f immunitetsbreve til bispedmnrner under Otto H angår, er det en ufravigelig regel, at tilsigelsen af immunitet er formuleret i dispositio, og hvad angår bispedØmmerne i den tyske del af kejserriget, fdges dette om a f et forbud mod såvel introitus iudicum som exactio og districtio, nir vi ser bort fra DO II P l .

Som det fremgår af bilag Ib, understreges denne konklusion til fulde af de bekrzftende immunitetsbreve, hvor det er en ufravigelig regel, at im- rnunitetstilsigelsen er formuleret eksplicit i dispositio, samt at imrnunitets- tilsigelsen fØlges op a f i alle tilfzlde et forbud mod introitus iudicum. De to eneste undtagelser er DO H 238 for Lucca, som alfs5 har italiensk adressat, hvor vi ogsi blandt nyendstedelserne havde de

fa

undtagelser, og DO 1421, som Sickel karakteriserer som fuldstzndig afvigende fra kancelliets prak- sis, og som Stengel anser for at vzre en f ~ r f a l s k n i n g , ~ hvilket er ensbety- dende med, at vi kan se bort fra dette diplom

i

denne sammenhzng.

MonkPusionen, at immunitetstilsigelsen bliver eksplicit formuleret i dis- positio, bekrzftes - som det fremgir

a f

bilag IC - af de 76 immunitetsbreve med Pkke-biskoppelig adressat, idet kun seks a f disse, DO I 1.5, 24, 143, 242, 373 og 382, som alle af Sickel er karakteriseret som immunitetsbreve, afviger fra denne regel. DO II 143,273 og 343 har alle italiensk adressat, og der er i alle tre tilfzlde tale om bekrzftelse af besiddelser, og DO H 143 fri- tager desuden for visse afgifter samt told. Når disse tre diplomer karakteri- seres som immunitetsbreve, skyldes det forbudene, der alle gzlder intro-

itw iudicum, og i DO I 273 desuden exactio, og i DO H 3'73 desuden distric- tio. DO 1 I5,24 og 382 har alle tysk adressat. DO I 15 overdrager indtzgter fra opkrzvning af told til St. Morizkirken i Magdeburg og indeholder desu- den en passus o m , atfamilia eovum corarn nisi advocato eorum iusticiam se-

(5)

D e danske bispedarner i71 cularem cogantur agere. Denne passus er o v e r f ~ r t fra DO % 14, der eksplicit giver St. Moriz immunitet: utsciant in rnundeburdio regis se esse, og den er

derfor at sidestille med et forbud mod introitus iudicum. DO H 24 giver non-

nerne i Herford valgret, bekrzftelse af besiddelser samt flg. privilegium:

nec akiquis iudex publicus licentium habeat in hominec, ndprefatum monas- teriurn pertinentes ullam iudiciariam exereere potesratem, sed omnis eorum res coram advocato ipsorum defineatur, der er at sidestille med et forbud

mod introitus iudicurn. Der skulle derfor ikke vzre noget i vejen for at be-

stemme disse diplomer som immunitetsbreve, selv om immunitetstilsigelsen ikke eksplicit forekommer i dispositio.

Hvad angår DO 1382, stiller sagen sig straks noget anderledes. Dette diplom giver St. Johannes' kloster i Magdeburg valgret og frita else for to-

F0

tius mundane servilutis. Denne passeis er efter Stengels mening overtaget

fra DO H 294, hvor den forekommer for f@rste gang i de ottonske diplomer. Absolvimusformelen har sin oprindelse i den formular, der blev benyttet ved frigivelse af trzlle og livegne, men derudover bruges den under karolingerne også ved fritagelse for afgifter, og den m2 derfor her ligestilles med et forbud mod exactio, hvilket ikke er tilstrzkkeligt til at bestemme dette diplom som et immunitetsbrev.

Som nzvnt hzevdede Bolin, at Otto 1's diplom til de danske bispedGm- mer i formulering, opstilling o.c.v. skulle stemme fuldstzndi overens med de nvrige, samtidige immunitetsbreve til klostre og stifter.lBResultatet af denne gennemgang af Otto 1's imrnunitetsbreve e r , at denne opfattelse ikke er holdbar. DO 1 294 har ingen immunitetstilsigePse i dispositio, og derved adskiller det sig a f g ~ r e n d e fra Otto 1's ~ v r i g e imrnunitetsbreve til bispednmmer i savel Tyskland som Italien, der alle uden undtagelse har immunitetstilsigelsen eksplicit formuleret i dispositio. DO I 294's forbud gzlder alene exaciio, og det kan derfor ikke alene begrunde, at DO B 294 bestemmes som immunitetsbrev. Det eneste, der kunne pege i retning af immunitetsbrev, er formuleringen sub nuilius banno vel disciplin0 illos nisi

sub illarum ecclesiarzsm advocatis esse volumus, som man med henvisning

til DO I 15 og 24 kunne hzvde skulle gore det ud for et forbud mod intrortus

iudicum, men som det vil fremgi af afsnittet om denne formulering, er det-

te ikke muligt, og denne antagelse styrkes yderligere af de statsretslige konsekvenser, som fritagelsen for census og servitium medfØrer.

Kardinalpunktet i Bolins tolkning af DO I 294 ligger i formuleringen in

marca vel regno Danorurn. Bolin hzvder, at alene den omstzndighed, at

ordet marca bliver brugt, implicerer, at den saksiske kongelkejser har haft

overh~jhedew over i alle tilfzlde en del af Jylland, der skulle v z r e blevet omdannet til markgrevskab og på et eller andet tidspunkt mellem 934 og

(6)

Niels Refskou

965 inddraget som en del af det saksiske rige. Imidlertid har Bolin ikke s@gt at underbygge sin pastand med henvisning til andre diplomer fra Otto I; han ville i så fald have konstateret, at brugen af marca på ingen måde er en-

tydig.

Udover i DO I294 forekommer marca i 16 af Otto 1's diplomer, DO 116, 40,41, 65, '76,95,99, 103,105,133,134,209,216,248,269 og 379. Vi kan her se bort fra DO I 7 6 og 133, der begge er forfalskninger,12 samt fra DO H 248 og 269, der begge drej er sig om italienske forhold, da vi ikke umiddelbart kan drage slutninger fra italienske forhold, hvor vi har marca både i

betydningen "markgrevskab", og "grevskab" og "afgrxnset område", til saksiske forhold.

H syv af de resterende 12 diplomer har vi mavca i betydningen "afgrxnset

område" med angivelse af det grevskab, i hvilket området er beliggende, DO H 16, 41, 65, 95, 134, 209, og 379. H DO 1 4 0 , 99, 103 og 216 er betydningen ligeledes "afgrxnset område", men uden angivelse af grevskab; dog fremgir det af konteksten, at betydningen "markgrevskab" ikke er mulig. Kun i et tilfxlde har vi marca 1 betydningen "markgrevskab", D O I 105, grundl~ggelsesdiplomet for bisped@mmet Brandenburg, der var beliggende i Geros markgrevskab.

På denne baggrund kan vi ikke umiddelbart slutte, at formuleringen in

marca vel regno Danorum skulle implicere, at der var oprettet et mark-

grevskab mellem Tyskland og Danmark. S v ~ r t i m o d må vi konstatere, at det er undtagelsen, nar marea i saksisk sammenhzng bliver brugt i betyd-

ningen "markgrevskab". Denne konklusion stottes til fulde, hvis vi ser på brugen af marca i diplomerne fra Ludvig den Tyske frem til ~ r n u l f , ' ~ idet de f5 di lomer med italiensk adressat også her klart skPlBer sig ud fra de @vrige,lPder enten bruger marca i betydningen "afgrenset omr5de9'15 eller

lader det indgå soin en del af et stednavn.16

At det er undtagelsen, når mwrca bruges i betydningen "markgrevskab",

stcittes af, at den normale betegnelse for de saksiske markgrevskaber i Otto 1's diplomer er comitatus. Der er 14 xgte diplomer, som omtaler saksiske

markgrevskaber, og heraf omtaler P3 Geros markgrevskab, DO I 14, 21, 40,56,74,75,79,105,130,293,298,304 og387. Af disse anvender kun D O I 105 benxvnelsen marca Geronis. D e resterende 12 bruger alle comitatus Geronis. Det sidste diplom, D O H 303, omtaler Billungs markgrevskab som comitatus Bilingi. Vi kan derfor slå fast, at det for Otto 1's kancelli har vx-

ret den normale praksis at b e n ~ v n e et markgrevskab eomikatus, hvorfor vi

vel ogsi kan slutte, at der nxppe har vxret nogen forfatningsmzssig forskel

p5 markgrek~skab og grevskab.

Set fra en filologisk synsvinkel er BoPins tolkning af formuleringen in

marca vel regno Daveorum også sxrdeles betxnkelig. Bolin går ud fra, at marca og regno Dansrum er to adskilte stgrrelser, således at der i D O I 294

bliver sigtet til såvel et markgrevskab, der skulle omfatte gramseområdet mellem Danmark og Tyskland, som et kongerige Danmark, men brugen af

(7)

De danske bispedamer 173 den disjunktive konjunktion vel udelukker en sådan skelnen. H rniddelal-

derlatin har vel den samme betydning som i klassisk latin. Madvig siger om

brugen af vel:" "Vel betegner en Forskjel, hvorpaa det ikke kommer an

eller blot ligger i et Ord.

. . .

hos de xIdre Skribenter isxr, hvor et mere passende Udtryk tilfoies." Dette er ensbetydende med. at marca og reg- num m i vzre beslxgtede begreber, eller at de dxkker samme begreb, hvil-

ket medfgrer. at regnum bedst kan forstås som en prxcisering af rnar- ca. Det er evident, at hvis der havde vzret tale om to vxsensforskellige eller

uforenelige stGrrelser, som et markgrevskab og et kongerige e r , ville man ikke have brugt vel, men aut. Den naturligste tolkning af in marca vel regno Danorum er derfor, at der spilles p i navnet Danmark, som vi p2 dansk

grund har bevidnet for forste gang på den lille Jellingesten. der formentlig kun er få årtier xldre end D O I 294.

Sammenfattende kan vi slå fast, at kancelliets egen praksis med hensyn til brugen af marca og benxvnelsen comitatus for markgrevskab taler imod

Bolins tolkning af in rnarca vel regno Danorum. Hertil kommer, at hvis der

virkelig havde vxret tale om et markgrevskab, matte man på baggrund af kancelliets praksis have forventet, at man ikke ville have benyttet vendingen marca Danorum, der i langt heijere grad stemmer overens med brugen

af rnarca i forbindelse med stednavne i de karolingiske diplomer. men deri-

mod marca

+

genitiv af navnet på den markgreve, der stod for områdets administration. Desuden må vi ud fra en filologisk vurdering afvise Bolins tolkning. Formuleringen in rnarca vel regno Danorum betyder, at der er

om ikke identitet så i alle tilfzlde ingen uforenelighed mellem marca og regnuri, og det vil vzre det naturligste at antage, at de dxkker samme om-

råde, cf. Uuangariorum marcha i Ludvig den Tyske 101. Det er da også be-

tegnende, at Niermeyer bruger netop DO 1294 som eksempel på, at marca

i betydningen "afgrxnset område" ogsa kan bruges om et konged@mrne.18

Ab omni censu vel servitio wostri inris absolvimus

D O 1 294's eksplicite formil bliver udtrykt i absolvirnusformelen, af hvilken det fremgar, at de danske bisped@rnmers besiddelser bliver fritaget for

census og servitiurn nostri iuris, medens servi og coloni alene Hiver fritaget

for servitium nostri iuris. Desvxrre er kildematerialet til census og servi- tium i 10. årh. sxrdeles sparsomt, hvilket for census' vedkommende bety-

der, at det er umuligt nzrmere at bestemme art og omfang i det konkrete tilfxlde, men det ser ud til, at der i almindelighed har vxret tale om en årlig afgift, og da den er lagt på bisped~mmernes besiddelser og ikke på de undergivne, er der formentlig tale oin en parrallel til den census, der omtales

i D O I 4 2 og DO II 274 og 303, der bekrzftes af DO III 42, og som i DO IH 274 benxvnes regius et imperialis census og i DO

Hl[

303 census nostri iuris.

(8)

174 Niels Refskou

Det er ikke muligt at afgare, om census for de danske bispedammers

vedkommende skulle ydes i naturalier eller penge. Vi has eksempler på begge dele, men ingen af eksemplerne italer om census fra bispedcammer,

hvorfor de på baggrund af forskellen i ydelsen af servirium fra klostre og

bispedommer må tages med alle mulige forbehold.

TL

DO I 42 er census

opgjort til en årlig afgift p i 80 sokidi, og i DO IH 274 er census blevet erlagt i naturalier, hvert andet år en okse og hvert andet år to okser.

Fritagelsen for census er yderst sjzlden, idet de ottonske diplomer for

bispedommers vedkommende ikke frembyder andre eksempler end de danske. Hvad klostre angår, er der Möllenbeck, DO II 189, Fulda, DO II 244, og Reepsholt, DO IH 303, der b e k r ~ f t e s af DO III 42.

Desuden fritager DO I294 de danske bispedornmers besiddelser og undergivne for servitium nostri iuris, der er identisk med servitium regis. Den

kirkelige servitiurn ytrede sig på to mider. For rigsabbediernes vedkom-

mende indebar den en forpligtelse t91 at forsyne hoffet med naturalier, og der var her tale om fastsatte, arlige ydelser. For bisped@mmernes vedkommende indebar servitium regis en forpPigtelse til at huse og bevzrte

kongenlkejseren, når denne på rejse gzstede et bispeszde. En nzrrnere bestemmelse af bispedammernes sevvitium regis

4

10. årh. bliver vanske-

Iiggjorf af, at vi for den tyske del af kejserriget ikke kar nogen angivelse overhovedet af dens stcarrelse, eller hvor ofte den blev k r ~ v e t l y d e t . Heu- singer og Brchl har hver iszer unders@gt de tyske kejseres itinerarier, og af disse fremgår det, at ottonerne p r i m ~ r t gjorde brug af krongodset som opholdssteder under deres rejser,19 og det var ogsi tilfzldet, når de bes@g- te byer med bispeszder som fx. ~ a g d e b u r g . ~ " Denne politik, der gik ud på at skine bispeszederne, blev radikalt zndret under salierne, som hindhze- vede en systematisk udnyttelse af kirltegodset, og fra deres tid flyder kil- derne til en bestemmelse af st@rrelsen af serviiium regis rigeligt. Men netop

påbaggrund af den radikale andring, der skete i udnyttelsen af kirkegod- set under salierne, vil det vare uforsvarligt at foretage tilbageslutninger om st~rselsen af servitium regis under ottonerne.

Vi kan imidlertid få et indblik i , hvad servitium regis har kunnet bestå af.

I DL II 14 hedder det: Er quidquid d e praefatae ecclesiae rebus iusfisci exi-

gere porerat, id esr annona, vinum, caesurn, pulli, ova, castaneae fvuctuswe messis atque Eentibus gignitur pluratica, cnlcem venationes vel ceterorum alia in integrum

. . .

concedimus

. . ."

H Gvrigt mener BriPhl at kunne fastslå om bispedommernes pligt til at yde

servitium regis 4 18. årh. at det har stået kongenlkejseren frit for at bestemme sivel omfang som hyppighed af den servitium, der skulle ydes ham, Idet

vi for bispedamrnernes vedlcomrnende på intet tidspunkt h@rer noget om bestemte terminer for ydelserne. Derudover kunne kongen/kejseren g@re krav på, at den enkelte biskop ydede servitium også udenfor sit bispeszdes

grznser, således at han havde mulighed for at udnytte samtlige bisped@m- mers pligt til at yde s e r ~ i t i u m , ~ ~ og dette indebzrer, at serviiium fra bispe-

(9)

De danske bispedomer 175

d@mmer ikke blot har vzret en pligt til at huse og bevzrte kongenikejseren, men at der ogs5 kan have vzret tale om naturalieydelser.

Hvad angar fritagelsen for servitiurn regis for bispedeimmer, har en gen-

nemgang af de ottonske diplomer kun afslaret et eneste eksempel, de danske bispedeimmer. Det nzrmeste. vi ellers kommer d e t , er D O

LHI

115, som fritager den biskoppelige kirke i Passau for at yde hertugen servitiidm, men

som samtidig udtrykkeligt fastholder bispedammets pligt til ae yde kejseren servitium. Derudover er der nogle ganske få eksempler på klostre, som

bliver fritaget for at yde servitium, Oeren B Trier, DO II 55. Herford. DO

HI 234, og Geseche, DO III 29.

Nu bliver der n D O I 294 ikke talt om servitiuna regis, men om servitium

nosfri iuris. Der kan dog ikke vEre tvivl om de to begrebers identitet, da

vendingen ius nostrum i de ottonske diplomer specielt betegner et ejerfor-

hold. Kejserens ius betegner det, som han som kejser har ret til, har rådig- hed over, hans ejendom, hvilket tydeligt illustreres af de diplomer, der overdrager regalerne band, m m t , marked og told." Et andet eksempel har vi i de diplomer, der b o r t s k ~ n k e r ejendom, som kejseren ad rettens vej, ved konfiskation er kommet i besiddelse af, eller som bortsktenker gods, der er blevet inddraget under kronen p.g.a. manglende arvinger."

l u s nostrim kan ogsa betegne den kongeligelkejserlige ejendomsret i al-

mindel~ghed,~' og endelig bruges ius nostrum i forbindelse med overdra-

gelse af ejendomret i vendingen de nostro lure in eiiu ius et dominium aans- fundirnus H forskellige ~ a r i a t i o n e r . ' ~ Vi må p i denne baggrund slutte specielt med bagtanke p2 brugen af ius nosfrum i forbindelse med overdragel-

se af regalerne band, m@nt, marked og told, samt D 0

IH

303, der fritager

klostret Reepsholt for census: insuper et omnes resprefite ecclesie ab omni censu nostri iuris absolvimus - at servitiuvvz nostrr iuris i DO I294 er identisk

med servitium regis.

Det er D 0 1294's eksplicite formål at fritage de danske bisped@rnmers besiddelser for census og servttium regis, men rnzrkvzrdigvis er der med

undtagelse af C . A. Christensen og H. Nielsen ingen danske historikere, som kommer nxrmere ind p2 de statsretslige konsekvenser, som denne fritagelse får. D e fastslår, at man ikke skal opfatte DO 1294 "som et udslag af tysk imperialisme, men som et afkald fra kejserens side på gennem sin overhojhed over Hamburg-Bremen stiftets verdslige besiddelser at ud- straltke denne myndighed til de nyoprette s u f f aganblspedldmmer i Dan- mark.

Naturligvis er det rigtigt, når fx. Inge Skovgaard-Petersen fremhxver, at vi p i baggrund af D O I 2 9 4 ikke kan slutte, at den tyske kejser har opkrzvet census og servieium i ~ a n m a r k , ' % e n dette er i forhold til en vurdering af diplomets retslige indhold en mindre v ~ s e n t l i g konstatering, for diplomet beskarftiger sig ikke med, om der defacto er blevet opkrzvet census og servitium til den tyske kejser i Danmark, men om muligheden for de jure

(10)

P76 Niels Refskou

sig i D O I 294 retten til at inddrive census og servitium regis fra de danske bispedarnmers besiddelser. Dette er diplomets normative indhold, og det er dette indhold, som må ligge til grund for enhver tolkning af diplomet i dets historiske s a m m e n h ~ n g .

Fritagelsen for census og servitium regis får imidlertid nogle s ~ r d e l e s af- g ~ r e n d e konsekvenser af statsretslig karakter, som man i de danske tolkninger af D O J[ 294 ikke tidligere har vzret opmzrksom på. Bruhl anfarer,

at forpligtelsen til at yde servitium nok rent principielt hvilede på alle un-

dersåtter, men at praksis var, at det kun var stormznd som hertuger, grever, biskopper og abbeder, der kom i betragtning.29 Desuden understreger Bruhl, at pligten til at yde seïvifiunz implicerer rigsumiddelbarhed, hvilket

er ensbetydende med, at de, som skulle yde serviliurn, var rig~fyrster.~'

Hörger giver udtryk for samme opfatelse blot i negativ form, idet han på- peger, at tab af rigsismiddelbarhed medfarer, at der ikke Iangere skal ydes

servitium til riget.31 Denne n z r e forbindelse mellem pligten til at yde servi- tiurn og rigsumiddelbarhed er af st@rste vigtighed for forstielsen af det retslige indhold af D O 1294, for det betyder, at Otto li ved at fritage de danske baspedammers besiddelser for servitiurn regis også giver afkald på sine

overh@jhedsrettigheder, hvadenten disse nu har vzret principielle eller re- elle, over dem, idet bispedammerne ved fritagelsen for servitiurn regis mis-

ter deres rigsumiddelbarhed. De danske bisped~mmer er efter udstedelsen af DO I294 ikke Iangere at betragte som en del af den tyske rigskirke, og deres biskopper er ikke langere - hverken principielt eller reelt - tyske rigsfyrster

.

Karakteren af Otto 1's afkald på fiskale fordringer på de danske bispe- dammer§ besiddelser bliver yderligere understreget af verbet absolvere,

der her forekommer for f ~ r s t e gang i de ottonske diplomer. Absolvimus- formelen blev oprindelig brugt i forbindelse med frigivelse af t r d e og livegne, og i denne sammenhang finder vi den også i de ottonske diplomer,32 men allere.de i de karolingiske diplomer har vi eksempler p i , at den også bliver brugt i forbindelse med fritagelse for den kongelige census,33 mili-

t ~ r t j e n e s t e , ~ ~ og biskoppelig census og servitium. 35 I DK H 18 bruges absol- vimeisforme8en til at erklzre klostret Lorsch for uafizngigt af fremmed myndighed. Under ottonerne har vi absolvimusformelen for f@rste gang i

DO I 294, og derefter finder vi den i DO I 382, der fritager St. Johannes' kloster i Magdeburg for alle verdslige ydelser. Dette diplom er ligesom DO B 294 skrevet af Liuitolf H, hvorfor det er nzrliggende at antage, at denne har haft netop D O I294 i tankerne, da &an udformede DO 1382. Under Otto II[ mader vi absolvimusformePen dels i regulzre frigivelsesbreve og dels i fritagelser for census og ~ e r v i t i u r n ~ ~ samt offentlig myndigheds- bidovelse af savel jurisdiktionel som fiskal karakter,37 og i denne betydning finder vi den også under Otto 1111.~~

Ser vi p i brugen af absolvimusformePen udenfor frigivelsesbreve under ottonerne, er det imidlertid klart, at den her er a f h a g i g af dels DO I294

(11)

De danske bispedflmer 177 alene og dels DO H 294 kombineret med formuleringen i frigive~sesbreve,~~ som man har givet et mere alment og uspecifikt przg, hvor det ikke eksplicit gzlder fritagelse for census og servitium. Dette gor det imidlertid meto-

disk set uacceptabelt at slutte fra brugen af absolvere under Otto H H til brugen under Otto I , og vi m i derfor se brugen af absolvere i DO I294 i for- lzngelse af brugen i de karolingiske diplomer.

Under Ludvig den Tyske, Karl III og Arnulf finder vi absolvimusformelen primzrt i frigivelsesbreve, men vi har også enkelte eksempler p i fritagelse for kongelig census, militzrtjeneste og biskoppelig census og servi- tium. Brugen af abs~IvimusformePen er i perioden inden D O H 294 specifikt rettet imod afståelse af dels ejendomsret og dels regale og episcopale rettigheder, altså opl@sning af bindinger af ejendomsretmxssig karakter, og det er i denne betydning, vi har absolvimusformelen i DO 1294, hvor Otto H afslår fra retten til at opkrzve census og servitium nostri iuris fra de dans- ke bisped~mmers besiddelser.

Absque ulla comitis vel alieuins fisci nostri exaetoris infestatione H introitusforbudet, som er atypisk, bliver det understreget om de danske kirker og deres besiddelser, at episcopisprescriptarum ecclesiarum absque ulla comitis vel alicuius fisci nostri exactoris infestalione servianl et succum- bant. Comes vel aliquis fisci nostri exactor udg@r altså de rövrighedsperso-

ner, som får forment adgang til d e danske bispedGmmers besiddelser, og da netop introitusforbudets opregning af hvilke personer og funktioner, der i det enkelte diplom bliver givet beskyttelse imod, er af helt afgorende betydning for privilegiets omfang, må det vzre en absolut n~dvendighed at undersØge hvilke funktioner, der skjuler sig bag formuleringen comes vel

aliquis fisci nostri exaclor.

Hvad comes angår, har vi desvzrre kun meget få oplysninger om de gre-

velige befröjelser i 10. og 11. i r h . Under merovingerne var greven den vig- tigste embedsmand med jurisdiktion og inddrivelse af skatter som embeds- område, men den stadig st@rre mzngde af immunitetsprivilegier udhulede efterhånden embedet helt. Under karolingerne blev en genoprettelse af grevskabsorganisationen udnyttet som et våben i kampen mod hertugerne, og den karolingiske greve var at betragte som en universalembedsmand, der dog, så vidt vi ved, ikke stod for administrationen af krongodset. 1 be- gyndelsen af 9. årh. var hele det frankiske rige uden nxvnevzrdige undtagelser inddelt i grevskaber, men i Mbet af 9 årh. mistede greven sin karakter af embedsmand under indtryk af den lensretlige udvikling.

~ o n r a d " har beskrevet greven i 10. og 11. årh. som en kongelig embedsmand, der havde forvaltning og jurisdiktion som embedsomride. Samtidig understreger han, at i hertugdommerne :ar greven underordnet hertugen, og i grevskaber, der var blevet overdraget til kirken, blev greven udnzvnt

(12)

178 Niels Wefskou

af kirken. Kun i områder under kongelig administration var greven underordnet kongen. Imidlertid medf@rte den tiltagende territoriale opsplitning en stadig stzrkere indskrznkning i grevens rettigheder, medens der samtidig også skete det, at flere grevskaber blev samlet på en hånd, hvilket nØd- vendiggjorde indszttelsen af undergrever.

Schlesinger har lage de kongelige og kejserlige diplomer til grund for sine undersogelser, og efter at have understreget, at kildematerialet er yderste inangelfuldt, hvilket g@r det umuligt at give en tilbundsgående beskrivelse af de grevelige befgjelser 1 10. og i l . årh. fremdrager han tre diplomer fra ~ e r s f e ~ d , ' ~ der beskriver greven som den, der f@rer forszdet i retten. Disse diplomer er dog alle fra sidste halvdel af BI. årh. DH II 199 viser, at grever- ne havde ret til at indkalde forsamlinger fil bekendtggrelse af befalinger og til at fzlde dom under kongeligt band, men vi ved ikke hvem, der var pligtige ti8 at m@de op til disse forsamlinger."'

Schlesinger definerer grevskabet således: ""Die Grafschaft ist iogisch ein Personenverband; sachlich aber erstreckt sie sich ëiber den von diesen Per- sonen angebauten Grund und Boden, ist somit ein riiumlicher Bezirk. Der raumlicher Bezirk isé also nicht das Substrat, wohl aber das Korrelat der G r a f ~ c h a f t . " ~ ~ "Die Grafschaften waren Gebiete unmittelbarer könig- licher Herrschaft in denen er sich durch Grafen vertreten lies. Die Grafrn 9ibten ausserdem auch Herrschafh eigenen Rechte

au^."'^

Under Henrik H var der ikke sket nogen forandring i grevskabets vzsen i forhold til den sidste tid under karolingerne. Som grever r n ~ d e r vi stadig medlemmer af de store herskerslzgter, og det vil nzppe vzre rimeligt at kalde disse for Henrik 1's embedsgrever. Men ved siden af disse optrzder under Henrik II og Otto H iszr i det saksiske omride en rzkke grever, som det ikke er muligt at identificere nzrrnere, og det er derfor nzrliggende at slutte, at der i forbindelse med den genoprettelse af krongodset, som fandt sted under Henrik I og Otto I, er blevet udnzvnt grever til at forvalte dette gods.'' Dette betyder, at grevskaberne ikke mere radgjorde territoriale enheder, men på saname måde som det kongelige gods dels udgjorde storre, samlede enheder og dels lå spredt i enkelte gårde, forholdt det sig med de grevskaber, der skulle administrere

Desuden påpeger Schlesin er, at de erobrede, slaviske områder blev betragtet som kongeligt gods$ medens de markgrever, der skulle administrere dem, normalt blev betegnet comites i diplomerne. Betegnelsen mav- chio er ~ n d t a g e l s e n . ' ~ Denne iagttagelse får dog ingen betydning i denne sammenhzng, for som det er pivist, er der intet i DO 1294, der tyder p i , at der var oprettet et markgrevskab i Danmark. Desuden bliver der i introi- tusforbudenes opregning af de @vrighedspersoner, der bliver forment adgang til immunitetsomrAdet> skelnet konsekvent mellem marchio og CO-

mes.

Betegnelsen exactov forekommer ialt 29 gange i Otto B's diplomer og

(13)

De danske bisped@mer 179

bliver exactor nzrmere bestemt enten ved adjektivet publicus, DO H 261,

263,335.353 og 372, eller ved en genitivkonstruktion. reipublicae exactor,

D O 1[245b, 254, 259, 260, 262. 271, 334. 353, 356. 357, 374, 407 og 413,

publicae partis exactor, D O I 234 og 378, fiscl exacror, D O II 294, 317,325

og 329, eller vectigallium exacror, D O H 86.

Det er her af afgclrende betydning, at hovedparten af de nzvnte diclo- mer har italienske adressater og er skrevet af italienske notarer. It. B , som har virker 962-973," har med sikkerhed skrevet D O l[ 239,334,357,413 og muligvis også DO H 373, der alle har italienske adressater, og derudover har han skrevet D O H 356 til klostret Hersfeld i Hessen. Dette er det eneste af de nzvnte diplomer, som er skrevet af en italiensk notar, og har adressat nord for Alperne. Ht. C, som var tilknyttet det tyske kancelli fra november 968 til 970. hvor han var under pivirlinhg af LiutoHf er forfatter til DO I 254,259,260,262,263 og 271, og endelig har It. D skrevet DO H 335,353, 372,374 samt rnuligvis ogsi 378. Tilbage af diplomer med italienske adressater har vi DO I245b, der muligvis er en forfalskning, DO 1234, der er en bekrzftelse af D Ugo nr. 1 ,5' og som derfor

mi

formodes at stamme ira det italienske kancelli. samt DO H 407, hvis forfatter ikke lader sig bestemme, men som bzrer przg af It. B og It. E. Dette betyder., at betegnelsernepub-

licus exactor, reipublicae exactor og publicae partis exactor alene forekom-

mer i diplomer med italienske adressater og sitrevet af italienske notarer, og man m i derfor formode, at der her er tale om italienske betegnelser.

Tilbage har vi D O I 86. der er skrevet af Brun A , som virkede i årene 941-953, og D O H 89, der er skrevet af Brun B , som virkede i årene 940- 949. Endelig har Liutolf G , der virkede 965-968, skrevet DO H 317 efter et fransk forlarg. Liutolf H, der er bevidnet i årene 961,965-970 og 973-975. har skrevet D O 1[ 294 og 300, og LiutolEK, der er dokumenteret i Arene 965,

970, 975,977 og 980. har skrevet DO H 325 og 329.52 Vi har således to diplomer med exactor, D O I 89 og 300, fire med fisci exacror, D O H 294,317,

325 og 329, og endelig et med vectigalium exactor, DO I 86, ialt syv, der har

adressat nord for Alperne, og som er skrevet af tyske notarer. Det er ka- rakterisktisk, at brugen af exactor her en knyttet til to grupper af notarer, der indbyrdes står hinanden n m i stilistisk henseende: Brun A og E samt Liutolf G , H, og K .

Ser vi på rzkken af de avrighedspersoner, der bliver ramt af introitusforbudet, er det karakteristisk, at der til exacror i de fleste tilfzlde ud over en

eventuel nzrmere betegnelse bliver &jet et indefinit pronomen, aliquis, quislibet eller ullus, hvilket p i den ene side indebzrer, at exactor kan opfat-

tes som dzkkende de e m b e d s m ~ n d eller avrighedspersoner, der ikke eksplicit rammes af introitusforbudet, hvad der igen urnuliggeir en nzrmere bestemmelse af exactors funktion i de enkelte tilfzlde, da denne kan skifte fra diplom til diplom, men på den anden side kan det også betyde, at om ikke alle så i alle tilfarlde en del af dem, der bliver narvnt, er exactores.

(14)

180 Niels Refskou

que ab aliquo exactore publico per antiquam consuetudinem exigi solet, vi- delleet a comite vel vicecomite a scukdasio ve/ decano a slatario vel vicario I @virigt fdlger rzkken af de Gvrighedspersoner, der bliver ramt af introi- tusforbudet, et ganske bestemt mclnster, idet de mest betydningsfulde bli- ver nzvnt f@rst, og derefter folger de Qvrige efter rang, fx. DO 1 356: nullus imperator sive rex dux maschio comes vicecomes aut quislibet rei publicae exactor seu quevis magna rernissaque persona, eller DO I245b: nullus rex dux princeps marchis comes vicecomes gastaldeus sculdais vel akiquispubli- cae rei exactor. På baggrund a f D Ugo nr. X V cltulle man kunne slutte, at rzkken fra comes og nedefter har vzret exactores. Hertil kan man indven- de, at vi lige har set, at brugen a f exactor hovedsageligt goelder italienske forhold, og at det kan vzre betznkeligt at slutte fra forhold i Lombardiet til forhold i det tyske kejserrige, men p i den anden side kan man ikke se bort fra, at vi i de tyske diplomer finder de samme embedsmznd eller ovrighedspersoner. som nzvnes i D Ugo nr. X V , fx. DO I 254 sculdascio,

D@ I 300 viewrius og DO H 378 decanus, og intetsteds rangerer disse over comes. Denne antagelse, at rzkken fra comes og nedefter har vzret exacto- res, stemmer også godt overens med de iagttagelser, som Schlesinger har gjort, at fra og med Henrik I finder vi comes brugt om embedsmxnd, der stod for administrationen a f krongodset.

Den type exactor, hvortil der farst og fremmest er knyttet et indefinit pronomen, er rei publicae exactor, i 10 af de 12 tilfxlde, hvor betegnelsen forekommer i opremsningen af ~vrighedspersoner, DO I 245b, 254, 259, 262, 271, 353, 356, 357, 374 og 407, og i de to sidste tilfzlde, DO 11 260 og 413, er det indefinite przg bibeholdt, idet der i DO H 260 er tilfajet adjekti- vet reliquus, og i DO H 413 bliver det nullus, der indleder opremsningen, gentaget foran rei publicae exaccor. Derudover bliver der i opremsningen to gange knyttet et indefinit pronomen til exactor, hvor dette står uden nzrrnere betegnelse, DO I 89 og 334, til publicus exaclor en gang, DO H 372, og tilfisci exactor en gang, DO H 294. Ecaclor uden nzrmere betegnel- se optrzder en gang i opremsningerne uden indefinit pronomen, DO 1300, publicus exactor ligeledes en gang, DO H 335, publicae partis exactor de to gange, det forekommer, DO I 235 og 376, fisci exactor tre gange, DO I 317, 325 og 329, og endelig vectigalium exactor den ene gang, det forekommer, DO I 86. Medens det italienske kancelli som hovedregel har brugs exactor med indefinit przg - den eneste absolutte undtagelse er publicae partis exactor - es det undtagelsen i det tyske kancelli, hvilket formentlig hznger sammen med, at man i det tyske kancelli som hovedregel har specificeret exactors myndighedsområde ved hjzlp af genitivkonstruktionerne fisci exactor og vectigalium exactor.

Den opregning a f @vrigEredspersoner, som vi finder i introitusforbudet, er ikke uden betydning, idet det har vzret magtpåliggende for den notar, der har udfxrdiget det enkelte diplom, at opregne netop de Ovrighedsper-

(15)

De danske bispedgmer 181

soner, der kunne tznkes at true det givne privilegium, og derfor afspejler denne opregning o g s i de snrlige forhold, der har gjort sig g ~ i d e n d e ved det enkelte diploms t i l b l i ~ e l s e . ~ ~ Hvad, der imidlertid er nok så vzsenligt, er den prncisering af de pigzldende @vrighedspersoners myndighedsom- råde, der f ~ l g e r umiddelbart efter opremsningen. idet denne pracisering giver den bedste mulighed for en ncljagtig bestemmelse af det enkelte privi- l e g i u m ~ omfang. Selv om det mange gange er de samme @vrighedspersoner, der bliver narvnt, kan deres funktion skifte fra diplom til diplom, eller vi skulle måske snarere sige, at der bliver lagt vzgt p i forskellige sider af deres funktion. Det kan vnre den @konorniske, administrative, D O 1254, eller det kan v z r e den jurisdiktionelle, DO 1259, eller det kan vzre begge dele, DO I 262.

Vi har derfor p i baggrund af opremsningerne af @vrighedspersoner i in-

troitusforbudene ikke nogen mulighed for en narmere bestemmelse af

exacfors funktionsomride i de enkelte tilfzlde. S p ~ r g s m i l e t er s i , om vi g i baggrund af de introitusforbud, der kun indeholder konstellationen co- mesexactor, har en mulighed for at nzrmere os en sidan bestemmelse. Ud

over DO I 294, har vi comes-exnctor i DO

T

89 og 334, og af disse fremgår det, at exactor, der i begge tilfzlde star uden nzerrnere bestemmelse Itan ha-

ve såvel @konorniske, administrative som jurisdiktionelle befeijelser. l[ D O

I 89 har vi k g g e slags befgjelser, i D O I 334 Økonomiske. administrative, og tager vi D O IH 230, der er det eneste yderligere eksempel p i comes-exnc- tor udover de tre fra Otto IL under ottonerne. er der alene tale om juridik-

tionelle b e f ~ j elser.

Der er dog også enkelte diplomer, som cpecificerer exaciors funktions-

område nzrmere. Af DO I 86 fremgir det, at exactor vectigalium har

opkrzvet tribut og afgifter samt pålagt arbejdsydelser. I DO H 239 tales der om harurn rerurn exactores, og af konteksten fremgår det, at der har vzret

tale om notarvirksomhed. Af D O H 24% fremgir det, at rei publicae exactor har opkrzvet markedsafgift, told ved byporten, brotold, afgift ved

brug af s a l i g e bygninger samt lignende former for skat - disse afgifter er

alle former for theloneuna. I DO I334 bliver det oplyst, at reipubiicae exnc- tor har haft myndighed tili at udpante eller konfiskere, til at sammenkalde

til forsamlinger ebler retssager samt til at krzve mandebod eller b@de. Hvad reipublicae exactor angir, kan vi slutte, at denne m i have vzeret en

kongelig embedsmand, idet en del af haris funktionsområde har vzret inddrivelse af regalet theloneum, men derudover har han også haft jurisdiktio-

nelle befØjelser. D e r har altså vzret tale om et funktionsonnride med et bredt spektrum, der har dzkket samme omrider som comes i flg. Schle-

singers unders~lgelser

.

Samtidig er det også klart, at exactor vecrigaliurns funktionsomride har

vzret indskrznket til at opkrzve afgifter og ydelser, og på samme m i d e må vi formode, at fisci exaclors funktionsomride har vzret indskrznket til fis-

(16)

3 82 Niels Refskou

mus, quemfisci exaetores de villa Medenheim

.

in regiurn et irnperialoe ius redigere sokitifuerarzz

.

.,

har vi den eneste narmere beskrivelse i de oeton- ske dip%omer af fisci exacfors funktionsomride, og det fremgir heraf, at det har omfattet inddrivelsen af den kongelige og kejserlige census. Her vil det v z r e nzr'liggende atter at henvise til DL I I 14: Et guidquid deprefale eccle- sie rebus ~usfiscz exigere poterat .

. .

Ganske vist er der her tale o m det ita- lienske fodrum, men det er identisk med servitium regis. j4 Begrundelsen for at yde fodrum er altsi ius fisci, og man m i derfor antage, at fisci exac- tors funktionsområde har omfattet inddrivelsen af census og servieium re- gis, som DO I294 netop giver fritagelse for.

Vi har imidlertid ogsåfisci exactor i DO 1 317,325 og 329. Den sidste del af dispositio samt introitusforbudet i DO I317 er en ordret bekraftelse af et diplom fra Lothar Vestfranken, medens landsbyerne Douchy og Crom- brugge, som immuniteten goelder, er blevet indfgjeh af kancelliet. Fisci exacror er altsi her af fransk oprindelse, siledes som Stengel og kiliencron ogsi har påpeget, idet de begge er af den opfattelse, at fisci exactor i DO H 294, der her optrzder for f@rste gang i de ottonske diplomer, må stamme f a dette diplom, der p i det pigzldende tidspunkt har befundet

sig

i kan- celliet." Det b@r dog pipeges, at der i DO H 294 bliver brugtfisci nostïi ex- acfor, medens der i D 0 H 347,325 og 329 brugespublicusfis~i exactor. Det- te er n z p p e uden betydning, selv o m kiliencron sager at bagatellisere det, idet hun anfsrer, at publicus er faldet ud af DO H 294 ved en fejltagelse. Den zndrede formulering i DO I 294 m i hznge naje sammen med de sarr- lige forhold, der har gjort sig gzldende i forbindelse med udstedelsen af dette diplom. Som pivist ovenfor, er der intet i DO 1294, der tyder på, at Otto l[ har haft overhØjhed i Danmark i statsretlig forstand, og der under- streges netop a f , at publicus, der angiver. at den person, som det knyttes til, er Itongelig embedsmand, er blevet skiftet ud med det mere neutrale nostri. Det er nzppe tankeligt, at det kejserlige kancelli har sleiset med for- rnuleringerne, eller at man kritiklast har brugt det ene diplom som forlzg for det andet uden at tage hensyn til de szrlige forhold, der har gjort sig gzldende ved hvert enkelt diploms udstedelse. Dette fremgir også tydeligt

af DO I 317,325 og 329, der formuleringsmzssigt flere steder er identiske, men hvor der alligevel er afg@rende forskelle, der peger p5 de szrlige om- st~ndigheder ved hvert enkelt diploms udstedelse.

Speirgsmilet i denne sammenhzng er, o m der er specielle t r z k ved de tre diplomer, der kan betinge brugen af publicus fisci exaclor fremforpublicus exactor eller gublicwe partis exactor? U d fra en formel bed@mmelse er det karakteristisk, at i de opremsninger af avrighedspersoner i introitusforbu- dene, hvor fisci exactor forekommer, er den @verste ovrigkedsperson co- mes 1 de tre tiPfzPde, DO 1294,317 og 329, og iudex i det fjerde, DO P 325, medens det i de to tilfxlde, hvor publicus exactor forekommer, er dux, DO I335 og 372, og de I1 gange reipubl'icae exactor forekommer, er den @vers- te i DO l356 imperator, i DO I254,259,262,271,353,357,374,407 og 414

(17)

De danske bispedamer 183

er det dux. Kun i DO I260 er den @verste comes, og af formuleringen frem- g i r det, at der med ïeipublicae exacfor i dette tilfzlde ikke kan varre tale

o m en bestemt embedsmand. Som nzvrit er det karakteristisk for reipi~bli- eae exactor, at denne betegnelse som hovedregel bzrer et indefinit przeg.

Kun i to diplomer har vi reipuhlicae exacfor uden indefinit prceg, DO 1334.

hvor han har jurisdi.ktionelIe befgjelser, og DO 1[ 245b, hvor han star for inddrivelsen af theloneurn.

I DO I325 og 329 er der utvetydigt tale om Otto 1's personlige ejendom, der bliver givet til henholdsvis nonnerne i Essen og bradrene ved Morizkir- ken i Magdeburg. I DO I 317 har landsbyen Grombrugge tidligere tilh@rt Otto 1's s a t e r Gerbirgis, der så har skznket den til klostret Blandigni, Douehys tidligere ejerforhold h@rer vi ikke noget om. H DO H 325 og 329 har ejendommene tilhklrt fiskus, hvilket kan v z r e forklaringen p5 brugen

affjsci exactor i disse diplomer. Dette kan man imidlertid ikke umiddelbart

slutte for DO 1317's a~edfommende. DO I31? er imidlertid en bekrarftelse,

ogftsci exactor blev brugt 1 det diplom, der skulle bekrzftes, medens nav- nene p5 de to landsbyer er blevet t i i f ~ j e t at Liutolf G . kiutolf K, som be- nyttede DO d 317 som forlarg for DO I325 og 329, lian have bibeholdtpuh-

iicus fisci exactor, fordi det passede ind i den samrnenhzng, i hvilken DO

I 325 og 329 blev givet. Det vil derfor v z r e rimeligt at antage, at publicus

fisci exactors funktionsområde har omfattet administrationen af fiskus.

Dette ville v z r e en antagelig forklaring på brugen af publicz~~'fisci exactor

i DO I325 og 329, men natilrligvis er intet bevist, hvilket jo fremgår af den omstzndighed, at vi har en r z k k e andre diplomer, der bortgiver kejserlig ejendom og giver immunitet, men som ikke nzvner publicus fisci exactor.

Antagelsen stklttes i ivrigt af, at der i de diplomer, som nzvner fisci exacfor

i introitusforbudene, ikke forekommer czivrighedspersoner, dex rangerer h ~ j e r e end comes, hvilket må skyldes, at de i forvejen ikke har haft myn-

dighed i de områder: som tilharte fiskus, hvorfor det ikke har vzret n@d- vendigt at nzvne dux og mauchio i introituslorbudene.

Sub narillins bianno vel disdplilna illos nisi snb illarnm ecdesiarum .nra%dvoscaQis esse volumus

Denne formulering er det eneste, der kunne pege i letning af, at DO I 294

skulle v z r e et immiinitetsbrev, da man med nogen velvilje kunne opfatte denne formulering som et om end noget atypisk forbud mod knlroitus iudi- cum og muligvis også mod districtio. Hovedvzgten vil i det flg. blive lagt på

en principiel definition af urdvscaius eccl'esiae-institutionen under ottoner-

ne, da en n@]ere udredning af. hvorledes advocatus ecclesiae i praksis har

fungeret i det saksiske kejserrige er uinteressant i vor sammenhzng; hvad dette angar, kan henvises til ~ a a s , " 6 0 e t o ' ~ og ~ c ~ e s i r i g e r . " Desuden vil

(18)

184 Niels Refskou

der blive lagt vzgt på immunitetstilsigeIsen i forbindelse med overdragelsen af kongeligt band til advocatus eclesiae.

Under karolingerne var advocatus ecclesiae en kirkelig embedsmand,

hvis opgave det var at reprzsentere den kirke eller det kloster, som han var tilknyttet, ved offentlige retssager. Under Otto I skiftede advocatus ecclesiae-institutionen fuldstzndig karakter, idet den under indflydelse af egen- kirkeretten smeltede sammen med patronatet, og for rigskirkernes vedkommende skete der desuden det, at den kongelige jurisdiktion som en del af immunitetsiilsigeisen blev overdraget til den pagzldende biskop eller abbed. hvilket i praksis vil sige til advocatus ecclesiae for immunitetsområ-

dets vedkommende.

Sammenstillingen advocatus-patronus finder vi i DO 1'1 253, i flg. hvilket

folkene under den biskoppelige kirke i Luni kun kan f@res for retten af kir-

kenspatronus eller radvocatus. En af patronens vzsentligste opgaver var at

beskytte den kirke eller det kloster, der stod under hans patronat, og vi har da også eksempler p i sammenstillingen advocarus-defensor. Det mest

markante har vi i D O I 174, hvor Otto I erklzrer, at han er advocatus ae de-

fensor for nonnerne i Fisbech. li $40II 75 får nonnerne i Schildesche det privilegium, at de ikke skal vzre under nogen greves eller dornmers myndighed bortset fra den, som de har valgt som defensorem seu wdvocatum.

En meget vzsentlig baggrund for forstielsen af advocatus ecclesiaes myn-

dighed har vi P sammenstillingen advocatia-mundeburdium i D O I 392,

hvor Otto I erklzrer, at klostret St. Maximin i Trier har stiet under hans forg~ngeres mundeburdia er advacatia, idet rnundeburdium indebaerer en

principiel ejendomsret til den lokalitet, som skal beskyttes. Sammenstill- Ingerne advocatus-patronus og advocatira-mundeburdium betyder, at advo- carus er blevet identisk med egenkirkeherren, at han har ejendomsret til

kirken som sådan, og at han har overejendomsret til dens besiddelser, samt at kirkens prEster og undergivne står under hans myndighed og beskyttelse. Dette betyder for rigskirkernes vedkommende, at kongenikejseren gennem sine embedsmxnd, in casu advocati ecclesiarum, ud@vede patro-

nale rettigheder over rigskirkerne og deres ejendom. Dette er ikke ensbetydende med, at rigskirkerne formelt var kongelige egenkirker,'' men det betyder, at rigskirkernes forhold til kronen havde paralleller i egenkirke- vzsenet - det gaclder fx. spolie- og regalieret samt ydelsen af servirium, der

alle har deres begrundelse B patronatsretten.

Fra og med Otto I er der en ubrydelig forbindelse mellem immunitetstilsigelse til kirker og klostre og advocatus ecclesiae, idet immuniteten blev

udformet således, at advocatus ecclesiae indenfor immunitetsomradet kom

til at gxlde som iudex publicus. Dette finder i immunitetsbrevene udtryk 1

formuleringen: ut nullus iudex publicus

. . .

nisi advocatus, hvorved den

myndighed, som tidligere 15 hos iudexpublicus blev overdraget ti1 advoca- fus ecclesiae. 60 H dette forhold har vi den helt a f g ~ r e n d e forskel på den karo-

(19)

De danske bispedeimer 185 eksemption fra den kongelige Jurisdiktion, der gjorde immunitetsområdet til et jurisdiktionelt selvstzndigt område, medens den ottonske betgd, at den kongelige jurisdiktion indenfor immunitetsomridet blev overdraget til kirken, hvilket statsretligt fik den konsekvens, ac lederne i det kirkelige hierarki trådte ind i rzkken af rigsfyrster. P i den måde fik advocatus eccle- siae-institutionen fra og med Otto H en dobbelt funktion: for der f@rste beskyttelse, defensio, tuitio og mundeburdium, som 1 i i patronatet, og for det andet kongelig jurisdiktion, som l i i advocatus ecclesiaes overtagelse af iu- dex publicus' rolle.61

Under Otto I blev retten til fri valg af advocatus ecclesiae en ofte fore-

kommende bestanddel af immunitetstilsigelsen, og det kom normalt til udtryk i en relativsatning efter nisiformelen. der overdrager jurisdiktionen til biskoppenlabbeden ved dennes advocatus ecclesiae. Dette er dog ikke

ensbetydende med, at kongen ikke havde det afggrende ord at skulle have sagt ved udnavnelsen af advocatus ecclesiae, for i praksis betgd denne ret

kun en indstillingsret. Kongen skulle stadig stadfzste valget og overdrage det kongelige band til advocatus ecclesiae, hvilket var en absolut ngdven-

dighed, for at denne kunne udave Jurisdiktion i i m m u n i t e t ~ o m r å d e t . ~ ~ I Øvrigt kan bannus enten alene eller sammen med et af de andre sub-

standtiver, der betyder immunitet, karakterisere et diplom som immunitetsbrev, og baggrunden herfor har vi netop i den ornstzndighed, at advo- catus ecclesiae ud@vede jurisdiktion i kraft af det kongelige band.63 Stengel

anfeirer fem diplomer fra ottonerne, hvor bannus alene bruges synonymt

med immunitet, D 0 I 2 7 og 300, D O II 198 og 22 samt D O III Man bgr her ! ~ g g e mårke til, at Stengel ikke regner D O H 294 med til denne gruppe, og grunden hertil er tydelig, når man ser nzrrnere på brugen af

bannus i de nzvnte diplomer.

I DO 1300, DO IH 198 og 222 samt D 0 III 66 er der eksplicit tale om kongeligt band, og i DO I 2 7 fremgår dette tydeligt af konteksten, der udelukker de tre grever, som normalt ville have haft jurisdiktion i området. Des- uden bliver overdragelsen af band i alle tilfzlde fulgt op af et forbud mod

introitus iudicum med efterfeilgende nisiformel. Dette er ikke tilfzldet i

D O I 294, hvor vi ikke har noget forbud med introitus iudicum, men kun mod exactio.

Dertil kommer at formuleringen banno vel disciplina i D O I 2 9 4 er szr-

deles vag i forhold til de formuleringer, vi finder i de nzvnte diplomer, som alle utvetydigt taler om kongeligt eller kejserligt band. Nu er bannus ikke

noget entydigt begreb,65 men selve grundbetydningen er "en h~jtideligt bekendtgjort ordre stammende fra en offentlig autoritet",66 og når bannus

i D O I 294 bliver forbundet med disciplina med den disjunktive konjunk-

tion vel, der sidestiller de to begreber, må det betyde, at vi her har at gore

med bannus i sin grundbetydning og ikke den sarlige betydning "kongeligt

band".67 Bannus må derfor her betegne den almindelige myndighed, som advocatus ecclesiae i det enkelte danske bispedØmme havde over bispe-

(20)

186 Niels Refskou

d@mmets undergivne i sin egenskab af biskoppens embedsmand, og ikke den jurisdiktion, som han kunne ud@ve i kraft af det kongelige band. Der er altsi intet i formuleringen sub nullius banno vel disciplina illos nisi sub Ellarumm ecclesiarum advocatis esse volumus, der taler for, at de danske

biskoppers advocari ecelesickrum sad inde med kongeligtikejserligt band.

Tvxrtimod må sammenstillingen af bannus og disciplina betyde, at det

ikke kan have vxret tilfxldet.

Fritagelsen for servitium regis betkid, at de danske bispedkimmer formelt

blev frataget deres status som medlemmer af den tyske rigskirke, og dette har medf@rt, at Otto I ikke kan have givet de danske bisped@mmer Brnmu- nitet, da det kun var rigskirkerne, der fik tilsagt immunitet.@ Som eksempel p i d e t t e nzvner Otto, at da klostret Waldkirch i D O HHH 157 hevedatio

iure tilfaldt kongen, altsi blev rigskirke, fik det fuld dispositionsret over sin

ejendom, fri valg af abbedisse og fri valg af advocatus. Alle tre punkter

horte da med til rigskirkernes forfatningsmzssige ~ e t t i g h e d e r . ~ ~ Ingen af disse rettigheder bliver nxvnh i D O 1294, miske lige med undtagelse af den f@rste, som man med lidt god vilje kan lzse ind i, at de danske bispedammers besiddelser alene skal tjene biskopperne, og at servi et coboni kun skal

vxre undergivet de kirkelige advokaters myndighed. Men vi mangler valg- privilegier for biskopper og advokater samt forbud mod introitus iudicum,

hvilket sidste er en absolut betingelse for at karakterisere et ottonsk diplom som imrnuanitetsbrev. Der er intet i DO 1294, der antyder, at der skulle vzre tale om et immunitetsbrev, hvilket hznger sammen med, at fritagelsen for sevvitium regis har umuliggjort en immunitetstilsigelse. Man kan

heller ikke Izse imperialistiske tendenser ind i DO li 294; tvzrtimod frasi- ger Otto I sig her ethvert krav og enhver rettighed af fiskal karakter, som han i sin egenskab af verdsligt overhoved for zrkesxdet Hamburg-Bremen måtte kunne fremfklre overfor de danske bispedklmmer.

Nytilkomne privilegier B D 8 HHI 41

DO III 41 er for det f@rste en bekrxftelse af DO 1294, og for det andet giver det de danske biskopper tilladelse til emendi agvospossessiones etprae- dia in omnibus regni nostripartibus ubicunque vellint autpossint. Dette pri-

vilegium er unikt i de ottonske diplomer, og vi har derfor ingen mulighed for at sammenligne det med tilsvarende, men da det taler for sig selv, skulle det ikke v-re nadvendigt.

Derudover giver D O IHH 41 et toldfrihedsprivilegium, som desvxrre er mangelfuldt overleveret. Sickel gengiver Huitfelds tekst uforandret, men g@r opmxrksom gå, at det ikke er muligt at henvise til en sikker rettelse af den syntaktisk diffuse tekst: Ad haec ekiam omnesfideles nsstri dignoscant, quod nos Folgberti nuntii ecclesiae episcopi fogatu omnes etiam inquilinos sive qualicunque pwratu euntibus in noskri vegni finibus theloneum grorsus

(21)

D e danske b i s p e d ~ m e r 184

perdonavimus. Eappenberg70 gengiver teksten efter et brzndr chartular:

A d hoc etiam fideles nosiri dogrzoscant, qusd nos Folgberti, - ecclesiae epi- scopi, -sive qualicunqueparatu eunlibus in nostri regnni firzibus theloneuni prorsus perdonavirnus. kappenberg giver flg. rettelser: efter Folgberti in-

fajes Sleswicensis, og efter episcopi inhif~jes rnercatoribus. Han anf@rer

ikke, om der hindskriftsmzssigt belzg for denne rettelse, eller om den står for hans egen regning. Syntaksen i Huitfelds tekst er diffus7' og kan forstas som et forsag p i at udfylde lakunerne i Eappenbergs tekst, men da dennes forlzg er brzndt, er det umuligt at itontrollere dette. Man bar i denne sam- menhaeng bemzrke, at Lappenbergs rettelser har et vaesentligt mindre omfang end Huitfelds. Ud fra en tekstkritisk b e d ~ m m e l s e vil det mest forsvar- Inge vzre at benytte kappenbergs tekst, hvilket er ensbetydende med, at

omnes etinm Minquilinos falder bort. I @vrigt tyder sive quilicunque

. . .

p i , at ornnes etiam inquilinos ikke kan vaere oprindeligt, da man på baggrund

af brugen af sive snarere mitte forvente en nnrmere prmisering af de for-

hold, hvorunder toldfriheden skulle traede i kraft, på linie med qualicunque paratu euntibus in nostri regnifinihus. Bortfaldet af omnes etiam inquilinos

betyder, at vi ikke f i r nogen tekstmaessig angivelse af, hvem toldfrihedspri- vilegiet gzlder, rnen da bestemmelsen om k@b af jord og ejendom g ~ l d e r de danske biskopper,

mi

det vnre rimeligt at antage, at det samme er tilfzldet her.

Regalet rheloneum kan bedst defineres som en ornsztnings- og trans-

portafgift. Omfanget af theloneum karl illustreres dels af et diplom fra Karl

den Skaldede fra

870."

hvoraf det fremgar, at rheioneum har omfattet bro-

told, vogntold, trafiktold, der skulle kompensere for skader på marker og enge, drikkepenge, grzsningsafgift, saletold o . a . , og dels af D 0 I 245b, hvor der er tale om markedsafgift. told ved byporten, brotold, afgift ved brug af szrlige bygninger, kroer? o . a . Alle med undtagelse af pilgrimme har vzret pligtige at betale theloneum, og når man tager afgiftens rnangfol-

dighed i betragtning, har det vnret en ikke u v ~ s e n t l i g indtzgtskilde for kronen.

For at give et overblik over de ottonske toldfrihedsprivilegier er disse skematisk opstillet i bilag 2a-c, saledes at gruppe 1 er de diplomer, der giver toldfrihed i hele riget, gruppe 2 de diplomer, der giver partiel toldfrihed, og gruppe 3 de diplomer, der giver toldfrihed uden nzrmere bestem- melser, men hvor man m i antage, at toldfriheden alene berarer de nzvnte klostreslkirkers ejendom. Samtlige ottonske toldfrihedsprivilegiier er med- taget, dog siledes at kun det diplom, som enten giver toldfrihed f@rste gang eller er farste ottonske bekrzftelse af xldre diplomer, bliver fart fuldt ud i skemaet; senere ottonske bekrzftelser, angivet med B, er sat umiddelbart efter det belcrzftede diplom. For god ordens skyld skal det bemzrkes, at der med Tyskland menes hertugd@mmerne Saksen, Franken, Schwaben. Baiern samt @vre og Nedre ksthringen. Modtagerne er a n f ~ r t efter deres statslige tiiharsforhold og ikke efter deres kirkelige; siledes er klostret

(22)

188 Niels Refskou

Murbach i Elsas anf@rt som tysk, selv om det kirkeligt set horer ind under Besancon.

H vor sammenhzng er det nyudstedelsen af toldfrihedsprivileg& under ottonerne, der må pikalde sig den storste interesse, og det fremgir af bilag 2d, at der er udstedt iaPt 25; af disse har 10 tysk adressat, to har fransk, 12 har italiensk, og et har dansk adressat. Vi har altså en stor overvzgt af modtagere udenfor den tyske del af kejserriget. Ser vi på nyudstedelsen af toidfrihedsprivilegier til bispedommer, er der ialt seks, og af disse er tre til tyske bispedommer, D O H 6, der fritager biskoppen i Utrecht for told af montslagning, DO I 392, der giver Peterskirken i Worms toldfrihed formentlig Indenfor eget område, og DO 1210, der giver den biskoppelige kirke i Lëittich toldfrihed indenfor eget område. Derudover er der to italienske, DO IB 144, der fritager bispedommet Pavia for told formentlig indenfor eget område, DO III 250, der fritager den biskoppelige kirke i Piacenza for told i selve byen og et omride i en vis afstand fra den, og endelig har vi det til de danske biskopper, D O III

41,

der fritager dem for told indenfor rigets grznser. D O III 41 er uden sammenligning det mest omfattende toldfrihedsprivilegium, der er udstedt som nyt under ottonerne, idet det er det eneste, som eksplicit giver toldfrihed overalt indenfor rigets grznser, et privilegium, der tidligere kun er givet til bisped@mmerne Trier og Strass- burg, og da disse begge har deres r@dder tilbage til karolingerne, er D O III 41 som nyudstedelse betragtet unik under ottonerne.

Diplomerne som historiske kilder

Nar man Hieser de forskellige tolkninger, der i tidens ]@b er givet af dette diplom, må man undre sig over, at der aldrig er blevet foretaget en analyse af diplornets ophavssituation, hvilket er en stzrk medvirkende årsag til de mange fejltoikninger, der er blevet fremsat om diplomets indhold og intentioner, og for den nyere forsknings vedkommende skyldes dette formentlig, at man stort set ukritisk har bojet sig for Bolins autoritet og accepteret hans formelle karakteristik af diplomet uden at gå hans argumentation naermere efter i sommene.

Allerede udstedelsessted og -dato, Magdeburg den 26. juni 965, sztter diplomet ind i en ganske bestemt politisk situation, som er af afgorende betydning for en vurdering af dets indhold og intentioner. Den 20. maj 965

var rnarkgrev Gero d@d, og Otto I var i den anledning taget til Magdeburg for at omorganisere den saksiske ostmark, som siden 937 helt og holdent havde stiet under Geros administration. gstmarken var et område, der var przget af konstant uro, og Otto I har haft god grund til at frygte, at der når som helst efter Geros d@d kunne udbryde opstande blandt de under-