Svzrdet der star
ud
af munden
En
danslc-islandsk
altertavle fra i650
ra det 14. århundrede og frem til 1944 var Island, symbolsk eller i realiteten, under dansk styre. U n d e r k a m p e n o m selvstaendighed og langt frem i det 20. århundrede har der varet e n tilbajelighed hos d e islandske forskere til at se alt o n d t k o m m e fra D a n m a r k , m e n i d e seneste år har denne synsvinkel vaeret taget o p til revision. Der er for eksempel blevet peget p i hvor uahaengigt landets politiske styre o g kultur var, og at sproget i virkeligheden aldrig var i nogen fare.' H v i s m a n sammenlignek- m e d Eng- Bands overvaeldende dominans a f Irland, k a n m a n tydeligt se e n stor forskel. E n a f d e overordnede forklaringer på dette er helt enkelt d e n store afstand m e l l e m d e t o Bande. E n anden er d e n respekt s o m d e Iaerde m a n d i Europa havde for d e n islandske oldtids- keiltur, der i blandt D a n m a r k . D e n tredje forklaring k a n v a r e at Danmarks o g Islands naeringsveje var så forskellige at interesserne k u n i beskeden u d s t r a k n i n g kolliderede.
Danskerne dannede aldrig nogen koloni på Island. D e n personlige k o n t a k t m e l l e m d e t o nationaliteter i det 17. århundrede, denne artikels periode, bestod a f embeds- o g handelsmapnds sommerbesag på Island, islapndinges studier i Kabenhavn o g nogle enkelte personers permanente bosapttelser i begge lande. Udover disse forbindelser var der andre a f e n mere upersonlig karakter, s o m i k k e desto m i n d r e k u n n e v a r e dybde- gående, P litteraturen, troen og d e rådende ideologier. Islandinge o g danskere laeste d e n s a m m e katekismus, frygtede d e n s a m m e djarvel og drak det s a m m e braendevin. Embedsmaendene forstod hinanden.
På grund a f disse omstapndigheder er det m u l i g t at finde et kondenseret kulturpro- d u k t fra m i d t e n a f det 17 århundrede, e n altertavle i e n islandsk kirke u d e p i Bandet, og
i d e n finde tråde s o m er dansk-islandske, nordemropaeiske og faelleskristne. Disse tråde er i k k e k u n religiase, o g d e snoes s a m m e n til et budskab. Trådene og budskabet er dog i k k e åbenbare, o g der kraeves e n smule detektivarbejde for at afdapkke d e m . For at forsti d e n argumentation s o m herefter falger, behaver lazsesen blandt andet at f% information o m e n bestemt begivenhed der skete p i Island året 1627.
Foråret 1627 h m sorovere (korsarer, kapere) fra Nordafrika sejlende til Island. D e angreb landet fire steder og t o g cirka 4 0 0 mennesker til fange. D e fleste a f fangerne var islaendinge, m e n der var nogle danske k ~ b r n a e n d og somaend deriblandt. Videre draebte d e cirka 5 0 mennesker o g plyndrede meget a f v z r d i . D e t vaerste angreb var på Vest-
mannaoerne s o m ligger syd for fastlandet, da der i k k e findes mange flugtveje på e n lille o. Korsarerne solgte fangerne s o m slaver i Algier og Salé i Marokko, m e n de fleste var samtidig til "gensalg" til d e m der ville betale losepenge for d e m . Christian d e n Fjerde stod for indsamlingen i det danske rige i faellesskab m e d kirken, efter at h a n var k o m - m e t sig over tabet i kejserkrigen, og cirka 50 mennesker blev losladt a f "tyrkens" greb, D e fleste andre dode a f sygdomme eller konverterede til d e n islamiske tro og forsvandt ind i m z n g d e n .
Dette store soroverangreb, Tyrkertogtet, s o m er d e n eneste blodige militzre invasion s o m islzndinge har v z r e t udsat for (Briterne besatte landet i P940 p i e n fredelig m å d e ) , er kendt a f alle islzndinge, selvom det er ukendt i udlandeta2 N u vil det vise sig hvad det har m e d e n altertavle at gore.
Kirken
p3
Mrsss
Kross er e n lille kirke ude p i d e n islandske landsbygd. D e n ligger i egnen Austur-Lad- dleyjar på sydlandet hvorfra der en kortest til Vestmannaoerne fra fastlandet.
I
dag tager det ca f e m minutter at flyve mellem de t o steder. I gamle dage k u n n e det i ugevis v z r e ufremkommeligt mellem fastlandet og Dernei
d e Abne robåde. Der har ligget e n kirke på Kross i lang tid m e n d e n n w z r e n d e kirke er 150 år gammel. Altertavlen er zldre, og m a n behover i k k e at soge laenge for at finde ud a f dens alder3 eller h v e m gi- veren er, for under tavlen star m e d tydelig skrift:Denne Sa$e Hafluer CGus Eyjolfisson
och Niels Clementsson firarid til Kras$ Kirkie Vdi Land Eijen.
A" 1650. Giverne er kendte personer. Klaus Eyjolfsson skrev e n a f Paovedfortaellingerne o m THjrrkrtogtet, og Niels CBementsen var e n dansk kobmand p i Vestmannaoerne der stod for genopbygningen a f Landakirken efter at tyrkerne havde braendt d e n gamle ned. Motivet er i de store traek tydeligt. Altertavlen har sidefelter, men t r z e t er groft bearbejdet og har ingen udskaeringer. Over d e n i et mindre felt svzver d e n hellige i n d billedligt i form a f e n due. Midtfeltet viser Kristi opstandelse. D e t venstre sidefelt viser d e n Pidende Kristus, men p i det hojre sidefelt er der et problematisk motiv. D e t er helt klart Kristus, m e n h a n har nogle ejendommelige attributter, blandt andet et svaerd der står u d a f m u n d e n . Efter e n smule efterforskning er det åbenbart hvor h a n k o m m e r fra, nemlig indledningen a f Johannes' Abenbaring i det N y e Testamente. D e t var e n god begyndelse, m e n så hober sporgsmålene sig op. Hvad Bå der bagved dette motiv? Hvad pravede giverne, Niels Clementsen og Klaus Eyjolfsson, at fortaelle m e d altertavlen? V a r det sandsynligt at de ellers havde noget m e d tavlens indhold og udforelse at gore? Altertavlen måtte vaere dansk, i det mindste k o m m e fra Danmark. Svarene burde findes i Kobenhavn.D e n farste opgave var at orientere sig bedre o m billedmotivet. Opstandelsen s o m ho- vedbillede i m i d t e n burde i k k e lcoranme s o m nogen over~askelse. D e t er et alminddigt
Altertavlen i sognekirken Kross på Islands sydlige kyst.
brugt billedmotiv i Danmark i denne periode, dog ikke i midtfeltet, men det var det mest brugte motiv P topfeltetm3 Ved et hurtigt ~jeltast virker det som om opstandelsen er tegnet som szdvanligt, men ved en sammenligning med andre lignende biileder kman- mer noget uszdvanligt frem. Soldater viser sig i åbningen af hulens gravvaelvinger, og de ser ud som om de er ved at angribe. Nmsten uden undtagelse er dette andre steder
blevet tolket s o m at vogtere viger tilbage d a Kristus viser sig opstanden, forudsat at d e har stået (eller siddet, måske endda so- vet) og vogtet hans lig,
D e t venstre sidefelt viser Kristi marty- rium. Her star Kristus m e d korslagte og b u n d n e haender og r u n d t o m k r i n g h a m er der symboler på hans lidelser. Dette biPPedmotiv s o m a f danskerne blev kaldt "smertensmanden", brugtes meget i d e n senere del a f middelaPderen, m e n forekom sjzldent derefter.* G a n s k e vist fik dette m o t i v renaessance på Christian d e n Fjer- des tid. Kongen var til morgenban i Roth- enburg slot i Nordtyskland d e n 8 . decem- ber P625 da et s y n åbenbarede sig h r h a m
- Kristeis siddende m e d tornekrone, m e d
et braekket spanskrcor i h å n d e n og blodet strammende u d a f sårene. Dette billede genspejlede kongens b e k y m r i n g over d e n krise s o m hele d e n evangeliske kirke be- "Smertensmanden"@ altertavlenr venstre fandt sig i. D e n n e vision blev for Chris-
sidefelt. tian d e n Fjerde e n d n u e n tilskyndelse til at
forsvare protestanternes sag m e d sin egen h z r i m o d d e katolske styrkera5 D e n krig tabte h a n , m e n s tyrkerne plyndrede Island.
Duebilledet s o m symbol på d e n hellige i n d i topfeltet over tavlen er også et sjzldent motiv, m e n billedet p i altertavlens hajre sidefelt er dog det s o m overrasker mest. D e t er taget direkte fra Johannes' Abenbaring ( J o h .
Ab.
1, 9-28). Der taler Johannes i farste person og fortaeller at Kristus har vist sig for h a m opstanden m e d e n s t e m m e s o m lyden a f e n basun og i stor stråleglans. Hans hoved og har var hvidt s o m d e n hvideste uld o g videre står der i skriftet: H a n s udseende var s o m solen i al sin styrke. H a n havde cojne s o m luende ild, et guldbaelte o m brystet, o g e n s t e m m e s o m Pyden a f v z l d i g e vande. I hans omgivelser viser der sig også symboler p i Bys og m a g t - s y v lysestager, stjerner i Kristi hajre hånd og et svaerd der star u d a f hans m u n d .Intet andet kirkebillede gå Island har dette motiv. D u n k l e symboler og et sjaeldent budskab er her bragt i e n kirke på Islands sydkyst engang i m i d t e n a f det syttende århundrede. Dette billede er m i s k e naglen til e n forståelse a f aPteréavlen i sin helhed. H v i l k e n betydning havde Johannes' Abenbaring i denne periode? H v i l k e n betydning k u n n e d e t o indflydelsesrige rnaend s o m m a d t e h i n a n d e n på Island, have Bagt i skriftet? For at finde svarene på d e sgorgsmål må m a n sage sin viden P troslaere, eksegese og i
SVÆRDET DER STAR UD AF MUNDEN
Opstandelsen p2 alter- tavlens midtfelt med indskriften om giverne og en datering, 1650.
billeders symbolik udover at have en almen forståelse af det syttende arhundredes sam- fund og kultur. Findes der maske en forbindelse mellem altertavlen og Tyrkertogtet B627!
Johannes' Abenbaring er dramatisk og frygtindgydende, fuld af djzvle, mystiske krzfter og katastrofer. Kernen i den er en forberedelse p i og enn beskrivelse af domme- dag. Den har haft en blandet popularitet blandt kristne mznd. Da de apokalyptiske idéer var staerkest - og det gaelder middelalderen ud - h a d e den sangbund. Den var kilde til billedmotiver helt fra den fornkristne periode, bland andet blev den meget brugt i bogillustrationer i Nordafrika og Spanien, hvor der kunne mzrkes en vis ara- bisk indflydel~e.~ Gengivelsen af Wbenbaringsbogen i billeder nåede sit h~jdepunké med ABbrechts Diirers rzkke af traesnit som blev udgivet 1498. Det er fjorten stzrke og idérige illustrationer af valgte steder i skriftet. Den farste er Johannes' Kristeissyn: der troner Kristus i hajszdet på en regnbue sammen med Johannes, og de er omgivet af skyer. Få år efter at Durer tegnede Johannes spaidom, var der store konflikter i den kristne kirke i Europa. Mon ikke hans truende ord var gået i opfyldelse!
Luthers
brydekamp
med Johannes' Abenbaring
For at få klarhed over de nordiske lutheraneres forstaelse af Joh. Ab. er det fornuftigt at naerme sig den mand som har givet denne religiase bevzgelse sit navn, Martin kuther, og som gennem sine skrifter blev meget indflydelsesrig i de nordiske Pande. Hans for- tolkninger af biblen, deriblandt Joh. Ab., blev trykt i de nordiske bibeludgaver helt frem til den fiarste del af det syttende inhundrede.
Luther kampede lange med Abenbaringsbogen og andrede flere gange synspunkt og lagde forskellig vaegt p2 den, alt efter hvilke begivenheder der fandt sted i hans samtid.
Til
at begynde med havde han ikke nogle problemer med at henvise til skriftet og bruge lignelser fra det, som Eeks. Babylonshoren som han sammenlignede med den romerskkatolske kirke. Senere begyndte Ran at tvivle, dels på grund af uroligheder i samfundet og dels p i grund af forskellige bevaegelser som h a d e et skjult profetisk og mystisk budskab. Euther vendte sig imod disse bevaegelser og indså at deres budskab ikke var så forskelligt fra Johannes' Abenbaring. Dette skrift er også fuld af et uklart billedsprog, ikke klar og tydelig som apostlene, skrev han i det såkaldte septembertes- tamente 1522. Peter, Paulus og Kïistus taler ikke i billeder og syner som der er gjort her, sagde Luthere7Man kan diskutere om Mristus er uden billedsprog, f.eks. i bjergpraediken, men Luthers holdning til dette afspejler snarere hans Baeggen vaegt på ordet og hans be- graensede interesse af billeder generelt, selvom han i k k var imod dem og ansal dem for brugbare til at oplyse almuen. Euther ville ikke fjerne Johannes' Abenbaring fra sin bibeludgave, men han lod sin tvivl om denne komme til orde gå samme mide som hans personlige holdning:
"Ich
sage was ich ftihiihle".'Senere aendaede Luther endnu engang holdning. Han begyndte at kzmpe med oversaettelsen af Daniels bog h o r Johannes' Wbenbaring henter meget fra. Arbejdet med dette gjorde sit, men starre betydning havde det at der fandt begivenheder sted i Europa som truede kristendommen. Tyrkere traengte sig frem i Midt- og Qsteuropa, besejrede ungarerne 1526 og belejrede Wien i efteralret 1529. Euther blev optaget af "tyrkerfaren", publicerede en praediken mod tyrkerne og tolkede nu Johannes' Aben- baring P lyset af dem. H tyrkerne s i han folkeslagene Gog og Magog (Es. 38, 14-22 og
39,
Q; Joh. Ab. 20,3-9) som angriber p2 opfordring af Satan og som vil draebe de kristne, men som til sidst selv galr under i en flamme fra himlen. Luther så i grunden to store verdslige farer der arbejdede imod en verdenskristendom, nemlig tyrkerne og pavedammet. H en periode mente han ligefrem at Gog og Magog snarere henviste til katolikker end tyrkere.? O m disse kristendommens h e r der naerrnede sig, skrev han en salmeB542
som indeholder folgende visdomsord: "ErhaPé uns, Herr, ben deinem Wortlund steur' des Pabsts und Tiarken Mord." Denne salme blev spredt viden om og den blev Paenge sunget i islandske og danske kirker.1° Luthers tyrkerfortolkning af Johannes' åbenbaring blev også spredt vide omkring sammen med hans fortolk- ningea som fulgte bibeloversaettelsen. Sidst det var muligt at laese disse på islandskSVÆKDET DER SI-AR U D AF M U N D E N
var i biskop Porlákur Skulasons bi- beludgave i Hólar
1644."
Svzrdet der
stalr ud
af munden
Johannes' HCristussyn i skriftets be- gyndelse er fuld af symboler og nogle af dem er kendte selvom sammen- hengen er usedvanlig og dunkel. Svzrdet der stiir ud af Kristi mund, drager straks opmerksomheden til sig både i teltsten og billederne som er la- vet af det. I den vesterlandske kultur- kreds
fik
sverdet hurtigt en symbolsk verdi som tegn pal magt. Kongen slog sine undersitter til riddere med sver- det. Derfra er der ikke langt til tan- kerne om retferdighed og straf som var udbredt P middelalderen. På dette tidspunkt begyndte kirkens m e n d også at hzvde at der fandtes et andet slags svzird, Andens svzrd, gladius spiritualis, som modvegt til det verds-lige svzrd, gladius corporalis. De fandt
steatte for denne fortolkning i apostlen Det mest usadvanlige motiv på altertavlens hmjre
paulus' brev hvor han op- side$% - synet af den bsende fistur med svardet
fordrer forsamlingen til at forberede ud af munden& Johannes Abenbaring. sig med det åndelige svaerd mod Guds
riges uvenner (EL 6,17). 1 en periode spredtes teorien om de to svaerd, duo
gladii, i Europa, da dens repraesentanter, paven og kejseren (senere den franske konge), tvistede om hvilket af de to svmrd der var det vigtigste. Fdgen blev at Knistus i Jo- hannes' vision fik to sverd i munden, og sverdfzsterne vender ud; Kristus er ved at overrzkke sverdene. Kun i Norden, og da mest på Sjzlland og
i
Skåne, er der stadlgvaek bevaret billeder af Kristus i hajsedet med de to sverd. P det 14. arhundrede forsvinder disse symboler, og tosvzrdsteorien mister sin vzrdi. Kristus p i dommedagen bliver da i Norden tegnet med setferdighedens sverd og nådens lilje ligesom mange andre steder i Europa. Kristus i Johannes' syn er, i det mindste fra det 15. irhundrede, tegnet med et sverd der står ud af munden, og odden vender som regel udloL2Johannes9
Abenbaring
gir ud
af mode
I det syttende irhundrede h a d e Joh.
Ab.
i k k e s a m m e gyldighed s o m far, da troen p i e n snart k o m m e n d e verdensundergang m e d tiden var blevet svmkket. D o g fortaelles e n d n u i e n periode o m visse symboler og forunderlige t r z k , for eksempel flammer p i h i m l e n o g vanskabte b a r n og dyr. Efterfalgend blev disse tolket s o m spådomme og senere i hoj grad s o m advarsler i m o d menneskets synder. Lignende fortolkninger o g troen på verdens undergang var stort set u d e a f historien i England og Frankrig cirka 1600, m e n levede noget laengene i Tyskland. Dette skyldtes sandsynligtvis krigssam- menstadene på t y s k grund, s o m i k k e holdt o p formelt far m e d B'redssiieitningen i W e s t - falen 1648.13 D e n n e mndring a f indstilling viser sig også i billedstilen. Dommedagsbi1- lederne bliver faerre o g er da a f mere a l m e n natur, i k k e direkte efter beskrivelserne i Johannes abenbaring.I norske k i r k r er der efter reformationen k u n nogle få eksempler på billedet a f lam- m e t m e d Herren i hajsmdet, et billedmotiv taget fra Johannes' åbenbaring. firkeenglen Mikael der d r z b e r dragen ( J o h . Ab. 121, forekommer o g s i p i norske ItirkebiPleder.14 H udskårne og huggede billeder i danske kirker er dommedagsbilleder generelt sjmldne. Derimod oges antallet a f d e m i e n periode efter reformationen, og der forekommer d e o f t e s o m det sidste billede i e n r z k k e på praedikestole. D o m m e d a g e n er der overleveret
i e n a l m e n forstielse, s d v o m det o g s i er muligt at se pivirkning fra dommedagsbeskri-
velserne i Johannes' Wbenbaring (14,14-20 og 20,IP-15). Nogle a f d e m er u d f a r t m e d DiPrers trmsnit s o m forbillede. Der er i k k e anfart nogle u d s k i r n e eller huggede d o m - medagsbilleder efter 1615.15 P i t o praedikestole, s o m anses at k o m m e fra Eilers Schra- ders vaerksted, er d o m m e d a g e n vist i malede billeder. På begge er Kristus i h a j s z d e t p i e n regnbue o g apostlen Peter o g Moses m e d tavlerne på e n anden regnbue. D e t t e anses s o m e n betydelig afvigelse fra Johannes' Abenbaring. Disse billeder er d e sidste i e n raekke s o m viser Kristi liv ifalge Katekismen. D e falger dermed d e n tyske ikonografi, s o m i D a n m a r k er sjmldent forekommende. Dette k a n taenkes at vmre gjort i overens- stemmelse m e d giverens anske, adelskvinden J y t t e Gyldenstjerne.16V i har dermed set at motiver fra Johannes' Abenbarinmg er k e n d t på kirkebilleder i det dansk-norske rige efter 1600, sePvom d e i k k e er almindelige. D o m m e d a g e n var det m e s t sejlivede motiv, selvom heller i k k e d e n var almindelig. Johannes' syn, s o m Krosskirken k a n prale m e d , er usaedvanlig. Nogle fi norske eksempler k a n nmvnes s o m
i et billede fra 1640'erne i Borgunds kirke på M o r e n s o m brmndte 1904. P i e n malet al- tertavle i Sauherad fra 1643 er Mristus gengivet m e d udstrakte arme, m e n m e d svaerds- spidsen s t u k k e t ind i m u n d e n p i middelalderlig manér. H a n sidder i e n endimensionel flade m e d Bysestagerne på hver sin side a f sig og h a n har ingen stjerner i h i n d e n . I det hele taget ser tavlen i k k e u d s o m o m d e n er lavet a f e n Baerd maler. % Blakerkirken findes et udskaret relief hvor Kristus' ene hånd haenger ned langs m e d siden, m e n s h a n har stjerner B d e n anden. Lysestagerne rager o p over h a m p i hver side a f h a m , o g Johannes knzPer ved hans fadder. U n d e r relieffet er der henvist til Bibenbaringsbogen. Relieffet
rtavlens $rlq - Nye mentets'titelside i den
ike udagave fm 1647.
er kunstfzrdigt skåret, men det er naeppe gjort af en uddannet BPilPedskzrer." Langt senere optog del: en billedskzrer fra Mare at vise Kristus med udstrakte arnne og Byse- stager på hver side af ham og lade ham trone over sine altertsirler. Sådan sen han ud i kirken i Edoy,la men nu er irstalleë blevet 1730, og disse billeder viser kun at mindet om Johannes' syn dukkede op på nogle enkelte steder frem til det 18. århundrede. Et dansk eksempel P Hyllinge kirke i Sora Amt fra 1688 som fakticli minder om Krosskir- kens billede kan ~ ~ z v w e s . ~ ~ Vi gemmer endnu et eksempel til senere.
Altertavler i enkelte kirker spreder sig kun til et begrznset publilteam, mens billeder i bibeludgaver nar ud til et stmre publikum. Bibler med illustrationer fra Luthers dage var endnu i omlab og blev s t a d i g v ~ k genudgivet. 1625-27 udkom nogle tyske bibler med mange billeder af en dygtig kunstneb; som hed Maëthiius Merian. Disse bille- der blev meget indflydelsesrige og blev brugt som forlaeg i kirkekunst, for eksempel R
Bibler udkom også i Danmark. Den rettroende konge, Christian den Fjerde som med svzrdet havde forsvaret den tros sag som han ans; for at vazre den eneste sande, sltuPBe nok sarge for det. Hans bibler er ikke så billedrige som L~ithers udgaver, men de Isar velil8ustrerede titelsider hvor man kan udlzse mange budskaber, specielt
folio-udgaven fra 1633, d a m a n ved meget o m denneeZ1 M a n ved misadre o m udgaven fra 1647, s o m findes i m i n d r e format. D e n bygger på e n tidligere oversxttelse og u d - gave fra 1607, og universitetets professorer fik til opgave at gennemgå o l e r s a t t d s e n o g revidere M a n ved intet om billedernes tilblivelseshistorie, m e n d e findes p2 fire s m u k t forarbejdede kobberstik på h e s t binds titelside. T r e bind spander over det gamle testamente, m e n s det nye testamente r u m m e s i et bind. Titelsidernes forfatter, H a n s Andreas Greys, har skrevet sit n a v n p i det farste bind.23
D e t interessante er at Mester Greys' titelside i
Christian den fierdes
Nyetestamente er
ligesom tagetfra altertavlen i Kross.
Eller o m v e n d t snarere, da bibeludgaven er dateret tre år far altertavlen. Billedmotivet og r x k k e f a l g e n er d e n s a m m e så h n g t det er muligt i d e forskellige medier: titelside og altertavle. T i l venstre findes d e n Bidende Kristus m e d spanskrar o g b u n d n e h a n d e r over indskriften Hamilitas ( y d m y g ) , najagéig s o m i Kross. T i l hajre er Johannes' syn, d e n lysende Kristeas, m e d flammer der står u d a f ajnene, udstrakte h a n d e r og s y v stjerner i d e n ene h å n d , syv lysestager bag o m sig, et bmite spaendt for o w r taljen o g et langt svmrd der stir u d a f m u n d e n og straekker sig helt ind i teksten i midten. U n d e r Kristeissynet står indskriften Gloria (aere). P m i d t e n er opstandelsen, på s a m m e m å d e s o m i Kross, m e n det har o g s i vaeret nwdvendigt at flytte d e n laengere ned og gere d e n mindre a f format, da d e n hellige bogs titel tager al plads i midten. E n r a m m e der ligner udskiret t r a , i k k e meget anderledes end på e n altertavle, indrammer alle billederne. O v e r det hele svaever e n d u e , ligesom p i tavlen i Kross.En
k~bnaiand
og en bondes gave
N u er spwrgsmålet o m k e b m a n d Niels Clementsen og b o n d e n Klaus EyjoPfsson, t o maend der selv h a d e oplevet Tyrkertogtet, har siddet over et olkrus i d e danske han- delshuse på V e s t m a n n a ~ e r n e , Bad os sige sommeren 1648, og diskuteret e n altertavle s o m d e k u n n e forxre Krossláirken i Klaus Eyjolfssons hjemstavn, o g k o b m a n d e n har t r u k k e t Christian d e n Fjerdes helt nytrykte bibel m e d d e s m u k k e titelblade frem. Må- ske var Klaus Eyjolfsssn sal heldig at h a n k u n n e Pmgge e n anden nyligt u d k o m m e t bibel, pLii"SandsBs, p i bordet s o m var fardigtrykt i biskop Porlákur Skéalasons trykkeri
i HóPar
1644. D e havde set at titelsiden i kongebiblens nye testamente var et godt for-
billede: Kristi m a r t y r i u m rimede godt m e d d e lidelser Tyrkertogtet havde forvoldt, og opstandelsen skulle selvfalgelig vaere p i midtfeltet. M e n det hejre sidefelt, Mristus m e d svardet der star u d a f m u n d e n , var der nogen fornuft i det? Vi går u d fra at d e har un- dersagt hvor biliiedmotivet k o m fra, o g d a k u n n e d e laese selve doktor M a r t i n Luthers udlaegninger a f Johannes' Abenbaring. Disse h n d t e s i k k e Bmngere i d e n nye danske bibel, m e n biskoppen i HóBar havde beholdt udlaegningerne s o m hans morfar biskop Guabrandur Porláksson trykte ferste gang 1584. O g ved at Bmse d e m fik d e hjzelp til at se, hvis de i k k e allerede vidste det, at Johannes' Wbenbaring henviste til tyrkerne.Hvilke fo~udsmtnainger har Niels Glementsen h a f t for at k u n n e t x n k e i disse baner? M a n ved i k k e meget o m h a m s o m person. Biskoppen på sydlandet, Brynj6'lfur Sveins-
son, n z v n e r h a m i et brev til professer ViPPum Lange i Kabenhavn, hvor h a n vil sende h a m d e n a n m o d e d e annal "per Nicolaurn Clernentium, e i v e m Hafniensem, rnercats- r e m @ r b a c z ~ m . " ~ ~ H a n er aktiv i kandakirkens genopbygning efter at tyrkerne havde b r z n d t d e n ned o g betaler e n anselig s u m dertil s a m m e n m e d andre k o b m z n d o g skippere fra Mabenhavn, o g h a n er d e n eneste der er anfart at have s k z n k e t kirken inventar:
... haffuer ieg underschreffuen forzrret til Guds hus Landekirchen Ett Rotc alterklede En
Messeslriortt. Noch de thuende Loffter sem ehr giortt i kirchen. Niels Chlemedtzon2j
Vi ved mere o m Klaus EyjoPfsson. Mest b e m ~ r k e l s e s v a e r d i ~ er hans beskrivelse a l 'Hjrrkertogtet. H a n skrev d e n n z r m e s t s o m e n journalist efter beskrivelser fra danske flygtninge fra oerne. Disse var k a b m a n d e n , kaptajnen o g deres falge s o m m e d nod og n z p p e reddede sig i land i robåde. Udover det tog h a n selv til Vestmannaoerne og beskrev stedet og talte m e d folk s o m var undsluppet. H a n s beskrivelser er for det meste hurtige o g u d e n taven, m e n Klaus Eyjolfsson er dog påvirket a f sin tid. H a n s beslirivelse a f drabet på pastor J ó n Porsteinsson er i legendestil o g ligner mere Kristi martyrium. 1[ enden gar h a n Tyrkertogtet lig m e d Jerusalerns adelzggePse, og i t o a f d e zldste afskrifter a f historien enden d e n m e d overvejelser o m Gilds straf og menneskets anger.z6 D e t er sandsynligt at der oprindeligt har v z r e t flere a f sådan nogle overvejelser og udlmgninger, m e n problemet er at oaiginaBteksten er gået tabt, o g d e n e l d s t e beva- rede afskrift er skrevet n z s t e n hundrede år efter at Klaus Eyjolfsson skrev historien.
I kilderne står der e n smule o m Klaus EyjoPfsson s o m e m b e d s m a n d . Han var med- l e m a f lovretten på Altinget og m o d t e samvittighedsfu8dt på Tingvold (Pingvellir) d e fleste år i perioden B622 til 1671, i n z s t e n et halvt århundrede. H a n var opvokset 4 et rigt lazsdomsmiljo da t o a f hans farbradre var przster. D e n ene var pastor O l a f u r Egils- son og fra h a m har m a n e n anden hovedkilde til Tyrkertogtet. D e n anden er J ó n Egils- son der sltrev e n annal o m biskopperne i SkáBhoPt.27 D e n n e Pzrdomstradition fortsatte da t o a f hans sonner blev przster, o g hans datter giftede sig m e d e n p r ~ s t . ~ ~
D a Klatis Eyjolfsssn og Niels Clementsen forcerede Krosskirken altertavlen, var luth- eranerne holdt o p m e d at anse det for at v z r e katolsk at s m y k k e kirker m e d billeder. H D a n m a r k ved m a n at d e t blev mere aPmindePigt at give kirkegaver e k e r
162OZ9
hvilket blev anset for ar vmre behagelige gerninger for G u d , da d e blev nazvnt i iigprzdike- ner. A n l e d n i n g e n til gaverne k u n n e v z r e skelszttende i menneskers o g samfiandets liv, Leks. bryllup, dod eller krigsslutning. E e n s m z n d o g andre velhavende m z n d h n d t e s blandt giverne. K a b m e n d er nazvnt, selvom der iklte er forsket meget i hvor aktive d e var P Danmark.70D e t er muligt at det var mere almindeligt m e d kabmandsgaveï til kirker på Island.
Et
eksempel er predikestolen s o m danske m o n o p o l k a b m e n d gav Brynj61iFskirken B Skálholt 1651.31 E n islandsk forsker, Kolbeinn Porleifsson, hair gennemgået gaver fra kobmaznd o g praster til I-Hólrnakirken i ReySiarfjöraur p i landets astBPge k y s t o g i det mindste fundet e n k o b m a n d ved n a v n M a r t i n Nielsen (1634-1961, s o m gav e n ptedi-kestol til kirken
1665
og en klokke tyve år senere. Martin var en religias mand, belzst i teologi og kunst på engelsk, tysk og latin, og han oversatte religiase og historisk t e k ster, bl.a. under sarejsen til og fra bland.1
Kobenhavn Mev han borgerreprzsentanne-.32Praesten på Kross har selvfaPgeQig også haft noget at sige om gaven. Dengang var det Eirikur Porsteinsson, som var slzgtning til Gisli Oddsson, biskop i SkálkoBt. Biskop- pen skaffede ham przstekaldet, og da havde Skálholt i ca. et halvt arhundrede ejet om- kring halvdelen af Krosskirken, far den kom i &emdens eje. Pastor Eirákur Porsteinsson var bådfirer, og han var en ivrig fisker. Han tog over efter 56n Bergsson som var przst p i Kross i 20 ar. Sidstnaevnte kom til at gare sin kones slzgtning gravid og mistede dermed retten til at vzre przst, men fik den igen senere og tog over i Breiaabólstaa. Przsterne Eirikur Porsteinsson og Jón Bergsson var kammerater. På en seddel der er bevaret, har Jón Bergsson skrevet at Ran ikke kunne huslite om han havde lovet en eller anden Bergur Gislason ti alener for velkomstviser for sin san der kom fra Danmark "fordi jeg var fuld af pastor Eiriks b r ~ n d e v i n " . ~ ~
Vennerne Klaus Eyjolfsson og Niels Clementsen har nxppe haft problemer med at komme i kontakt med et vzrksted med snedker og maler som kunne påtage sig op- gaven at Pave en altertavle. Vestmannaoerne havde god kontakt med Kabenhavn og, udover det, var en anden af giverne en dansk kabmand.
Hvilke bevisgrunde findes der for at Klaus EyjoPfsson og Niels Clementsen ville forbin- de deres gave til Krosskirken i Eandeyjar med Tyrkertogtet? For det forste har de uden tvivl vzret faQslelsesmzssigt invo%verede P disse begivenheder som har berort dem meget. Selvom ingen af dem oplevede selve plyndringen, så ankom de til de rygende ruiner. Klaus Eyjolfsson kunne se Qstmannaaerne fra sit vindue og tog imod de forfzrdede og meget trztte flygtninge fra aerne. Han tog derefter derud og midte dem der var blevet reddet, nogle med n i d og nzppe. Mange havde mistet deres elskede og havde set vanskzbnen ramme dem. Klaus Eyjolfsson så selv slemt tilredte lig, forbrxndte oldinge, og Landakirken og de d a n s k handelshuse 15 i ruiner. Mange som han havde kendt, var borte, deriblandt pastor Olafur EgiPsson som var hans farbroder. I kalvandet efter dette skrev han en beskrivelse af plyndringen og denne er mzrket af sin tilblivelse som var falelsesladet og heftig.
Kabmand Niels CPementsen overtog handelen og administrationen pal Vestman- namrne kort efter plyndringen. Loddet faldt på ham at Pede Landakirkens genop- bygning og dermed at sarge for at a b e r n e gav sin del til gen~pbygnlngen.~~ Han or- ganiserede også aernes forsvar, og i forbindelse med det embede gav han b@ssesláytte 9611 Olafsson "Ostindiefarer" udtalelsen, at han havde "forholldid sig her fromachttig Erligen og vel Til Ord og Giernningar" da han tjenede i skansen. Der er en mild tone i ombudsmandens35 udtalelse men den siger ikke noget om Jón O1afssons egentlige krigstjeneste. Denne var på dette tidspunkt handikappet efter udPandstjeneste i den
danske haer og havde e n k o n e s o m var ved at blive sindssyg a f vantrivsel pal V e s t m a n - n a ~ e r n e . ~ ~ Selvfalgelig har plyndringen varet meget i Niels' tanker og praeget hele hans tilvaerelse på aerne.
M a n g e a f d e ledende m e n d på Island havde på d e n ene eller anden m å d e oplevet Tyrkertogtet. E n a f d e m var d e n danske statholder (havedsmand) Holger Rosenkrantz der stod ansigt til ansigt m e d tyrkerne da Ran forhindrede saraverlederen Murat Reis i at erobre hans residens på Bessastaair. Straks derefter skyndte h a n sig til Pingvellir for at tage sig a f landets styre. Der m a d t e h a n Klaus Eyjolfsson, og kort tid senere voldte tyrkerne e n d n u mere skade i n z r h e d e n a f Klaus' hjem. Naturligvis havde Holger Ro- senkrantz og Klaus Eyjolfsson meget at tale o m d e n n e sommer og d e n n e s t e .
Holger Rosenkrantz havde e n k e n d t slegtning o g navnebroder i Danmark, Holger d e n Laerde. H a n boede på et a f rigets m e s t fornemme hovedsaeder, Rosenholm i Jy1- land. D e n n e aet var e n a f d e rigeste i D a n m a r k , o g dens mecllemmer besad hoje e m - beder, f.eks. rigsråd, l e n s m z n d o g diplomater." Udover det var d e veluddannede ved både indenlandslte og udenlandske universiteter, o g både Wollger d e n Laerde og hans san Erik havde teologi s o m hovedfag. Holger d e n L z r d e udviklede sin egen teologi s o m mange a f professorerne i Kabenhavn og Christian d e n Fjerde syntes k o m til at fravige d e n rette lutherske tro lidt for frisk da h a n fremlagde e n teori o m dobbelt forsoning, nemlig é n for tro o g é n for handling. H a n var vel bekendt m e d Johannes' Abenbaring og var klar over behovet for at forklare den.38 Der findes ingen klare kilder til hans egen forståelse a f skriftet, m e n det virker dog s o m h a n har forstået det s o m (en samling lignelser og i k k e e n historisk forudsigelse o m begivenheder og dateringer.39
Måske havde Holger Rosenkrantz, sá-atholder på Island, et a f sin laerde slzgtnings religiase skrifter m e d sig o g diskuterede sagen m e d Klaus Eyjolfsson. Ingenting skete u d e n b e t y d n i n g i disse m e n d s tanker. G u d havde Bmftet sit pegefinger o g straffet, både på Island o g i D a n m a r k . Aret P627 var d e n sande tros i l d p r ~ v e . Tyrkeren, hedningen og afgudsdyrkeren havde h z r g e t gå Island o g fangerne var nu "vnder Tyrkiens tyran- nie o c h der b f h e r tuijngis att negte C l n r i s t ~ r n " . ~ ~ Samtidig besatte d e n katolske kej- serhaer Jylland, o g d e n romerske kirke talte o m at påtvinge indbyggerne d e n katolske tro.*'
Kunstnerisk %'aemgangsmåQe
I
slaegten Rosenkrantz kirke, Hornslet i Jylland, haenger e n altertavle s o m blev til i alret 1672 på Holger d e n Laerdes' san Eriks side4' På sidefelterne er t o a f billedmotiverne d e s a m m e s o m på tavlen i Kross, "smertensmanden" o g Johaniles' u s ~ d v a n l i g e Kristussyn. Lysestagerne o m k r i n g Kriséus er opstillet i raekke på e n lignende måde. Ingen bog k a n ses, og ingen Johannes ved Kristi fadder. D e t der måske vaekker mest opmaerksomhed, er at stjernerne er i Kristi venstre hånd på begge billeder, selvom det var almindeligt at lade d e m vaere i h ~ j r e hånd på denne t y p e billeder hvilket ogsa var i overensstemmelse m e d beskrivelserne i Johannes' Abenbaring.M e n forskellen på disse t o billeder er også indlysende. Altertavlen i Hornslet er sen- gotisk i oprindelse, lavet cirka 1525, m e d rester a f engelsk aBabasterudsmykning s o m er e n d n u zldre. Begge sidefelter er delt i t o dele, og der er blevet malet på d e m 1672, sand- synligvis over nogle z l d r e billeder. Kristussynet er på e n a f disse sidefelter. Kristus står på e n udefinerlig teatersky s o m ligger på jorden (lignende d e n i Christian d e n Fjerdes' bibel fra 1647'). Konturerne er klare, overfladen jzvn, o g farverne klare. På billedet i Kross er d e t hele luftigt, penselstragene synlige, og overfladen grov. Ingen udskzringer smykker altertavlen. "Hirdkirken" for e n a f Danmarks mest fremtraedende adelsslaeg- ter, Rosenkrantzerne, o g e n sognekirke på Island k a n her i k k e sammenlignes.
Maleren er i k k e blevet betalt for mange ugers arbejde m e d tavlen i Kross. Der er i k k e blevet givet tid til at pudse overfladen, male over, z n d r e og dekorere. N å r det gzlder arbejdsindsatsen, ligner billedet på nogle punkter e n skitse m e d hurtige pensel- strag. Torturredskaberne er tegnet m e d enkle linjer, o g der er tilfart lysere små strióg på valgte steder for at vise Bys og stråleglans. M e n det er f a g m z n d der har arbejdet her. O g netop på grund a f d e n hurtige arbejdsmåde får v z r k e t e n bestemt magi s o m et billede m e d bearbejdet overflade i k k e ville have h a f t . Kristussynet bliver oplyst og luftigt, Byse- stagerne bagved h a m er tegnet P et strag og flammerne står i fine o g halvgennemsigtige lange linjer u d a f Kristi ajne, anderledes end på noget andet billede m a n kender m e d disse motiver. Maleren har i k k e v z r e t bange for at låne a f andre, m e n stilistisk står h a n naermest manieristerne m e d d e n opstandne, dansende Kristus, d e store armbevzgelser o g d e udstrakte ansigter.
Flammen der står u d a f Kristi ajne er e n smart Pasning. 1 d e store t r z k er d e n lånt. Her må m a n naevne grafiske billeder a f Matthaus Merian fra 1624, hvor iójenflammen Rar e n anden funktion. Der står flammerne end a f iójnene på et naturvaesen s o m ligner e n gammel kone, o g d e bruges for at illustrere m o t t o e t der står under billedet: "Gsicht hat das Feld
..."
Uorden har et ansigt/ajne).43 Disse flammer er i k k e formet på s a m m e m å d e s o m flammerne på altertavlen i Kross. D e er snarere påtraengende o g står lige ud a f ajnene ligesom e n trefork og er i k k e i balgebevzgelse. Deres f o r m k a n i store t r z k fares tilbage til tegningerne i M a r t i n Luthers bibeludgaver fra 1522, 1523 ( t o udgaver) o g1534
hvor ophavsmendene er Lucas Cranach d e n zPdre, H a n s Holbein d e n yngre, H a n s Burgkmair o g e n anonyma4* a j e n f l a m m e r n e i disse bogi1Pustrationer har seIvfa1- gelig fundet deres forbillede i Dëirers kendte t r ~ s n i t . ~ ~ Kristi iójnei
Kross bra-nder på e n anden måde.Stilen på altertavlen i Kross - og dens datering - minder o m t o andre kirkebilleder
på Island. D e n ene er praedikestolen i d o m k i r k e n i Skálholt s o m e n dansk k a b m a n d foraerede kirken 1651.46 D e n anden er e n mindetavle for O l a f u r Einarsson, pastor på Kirkjubaer, s o m s a m e n digteren o g przsten Stefán OPafsson havde m e d sig fra Ka- benhavn. Dette var efter at h a n havde besluttet i k k e at f z s t e sig s o m antikvar hos d e n franske konge og blev sognepraest på Hsland i stedet for. Tavlen har sidefelter, og på midtfeltet er s l z g t e n samlet o m k r i n g Kristus på korset. Stefán er d e n eneste der kigger ligefrem o g hos h v e m m a n k a n se d e personlige trci-k, da h a n helt sikkert har siddet
model. På det ene sidefelt er der et martyrbillede a f Kristus, og på det andet sidefelt et billede a f opstandelsen. ArstaBPet er skrevet på bagsiden a f tavlen, 1648. Billederne på sidefelterne og billedet på praedikestolen 1 Skálholt ligner hinanden m e s t m e d h e n s y n til penselstrog o g overflade, m e n s det midterste billede på mindetavlen er glattere og finere.
D e t laorer til historiens luner at kort f5r S t e f i n Olafsson sad model for billedet P
K ~ b e n h a v n , skrev h a n nyheder h j e m o m at der var k o m m e t otte islzndinge til Moben- h a v n s o m havde vaeret i muhamedanernes fangegreb P AfrikaO4'
D e t hmvdes i k k e her at lovretsmanden Klaus Eyjolfsson o g kobrnanden
p i
V e s t m a n - naaerne Niels Clernentsen har h a f t de teologiske, Itunsthistoriske og menneskelige fo- rudsztninger for at vide og k u n n e forsti alt s o m her er t r u k k e t f r e m o m Johannes' i%ben$aring, illustrationen a f Johannes' Mristussyn, Luthers fortolkning a f tyrkerne og s8 fremdeles. En eller anden k u n n e u d e n tvivl h e v d e at k a b m a n d CBementsen helt en- kelt havde vendt sig til det naermeste malervmrksted i Kabenhavn og bedt o m e n billig altertavle. Motivet blev siden valgt ved e n tilfaeldighed.Der findes ingen m å d e at bevise at siledes har det
ikke
v z r e t . M e n der er her peget gå nogle tråde i d e n mentalitetshistoriske, ideologiske og kulturelle s a m m e ~ l h m n g s o m billedet og dets givere befandt sig i. Hvor tmtte disse tråde er snoede er e n skonssag. M e n u n z g t e l i g t er der e n forbindelse m e l l e m d e m , og d e danaler e n kontinuitet, glider s a m m e n og i k k e fra hinanden.Oversatrning: Pernile FoMmann
Noter
1 En undersngelse af de islandske syslemznds selvstzndighed i forhold til kongeveldet i det 18 århund- rede kan man finde hos den svenske historiker Harald Gusrafsson, Mellan kungoch alhoge. Ambetsrnan,
beslutsprocess och infytande på 1700-talets Island, Stockholm 1985. Det nemmest tilgzngelige skrift på
dansk om Islands historie bzrer przg af den tidligere sngen efter danske syndere. Björn Thorsteinsson,
Island (Politikens Danmarks Historie), Knbenhavn 1985.
2 Der er ikke skrevet meget på dansk oin denne begivenhed. En af de få er Sigfus Blondal, "Algierske Snrnveres Tog til Island Aar 1627, Nord og Syd", II. 1899, s. 193-208. Optrykt i Islandske Kulturbilleder, 1924, s. 52-72. For nylig har vi fået Jens Riise Kristensen, Barbariet tur og retur, Mcjbenhavn 2003. Ved- rarende hzndelsens historiografi se Porsteinn Helgason, "Historical Narrative as Collective Therapy: the Case of the Turliish Raid in Iceland", Scandinavian]ournal ofHistory, 1997:4, s. 275-289.
3 Eva de la Fuente Pedersen, Kirkeinventar i 0stdanmarkpå Christian IVs tid med hovedv~gtenpå alter- tavler, bd. 1, 1991, s. 4 og 47-50.
4 Sigrid Christie, Den lutherske ikonograj i Norge inntilI800, bd. 2, Oslo 1973, s. 120-121.
5 Mange har skrevet om dette, inen den grundigste redegarelse findes hos Holger Rasmussen, "Chri- stian 4.s syn", Fynske Minder, III, Odense Bys Museer 1957-59, s. 60-75.
6 Rudolf Chadraba, Apokalypsedes Johannes. Lexikon der christlichen Ikonographie, bd. 1, Rom-Freiburg- © Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se
Basel-Wien, 1968, s. 127.
7 Hans-Ulrich Hofmann, Luther unddie Johannes-Apokalypse, Tiibingen 1982, s. 252. 8 Sst.
9 Ssr. s. 575.
10 Jón Porkelsson (red.), Tyrkjarániaá islandi 1627, Reykjavik 1906-1909, s. XVI.
11 BibPia. Det er/ @II Heilog Hiitninglutlegd a Norrznu. Med Formaalum D. Marth. Euth, Hólar 1644, s. CXVIa.
12 Torkel Eriksson, "Ecce duo gladii hic. De två svarden i dansk medeltidskonst", i Mereth Lindgren (red.), Det iconogrphiske blik. Festskrift til Ulla Haastrap, Kebenhavn 1993, s. 59-74.
13 Der er skrevet om dette i Im Zeichen der Krise. Religiositat im Europa des 17. Jahrhunderts, Gottingen 1999, specielt i ro artikler: Philip Soergel, "Die Wahrnehmung der Endzeit in monströseiil Anfangen", s. 33-51, og Benigna Krusenstjern, "Prodigienglaube und Dreigigjahriger Krieg", s. 53-78.
14 Sigrid Christie, bd. 1, s. 120-121 og 137-138.
15 Karen & Jergen Boye Petersen, Kirkelig Skulptur i Danmark, bd. 3, Kebenhavn 1999, s. 163-164. 16 Eva de la Fuente Pedersen, s. 25-26.
17 Sigrid Christie, bd. 2, s. 180. Beskrivelsen af vierkerne og konklusionerne kommer fra mig (PH). 18 Sigrid Christie, bd. 1, s. 165-166.
19 DanmarksKirker. SOM Amt. 2. halvbind, Kebenhavn 1988, s. 1050. 20 Sigrid Christie, sst., 39-98.
21 Carsten Bach-Nielsen, "Christian den Fjerdes foliobibel og dens ikonografi, i Kirkehistoriske sam-
Gnger 1390, s. 61-90.
22 Holger Fr. Rmrdam, Om Bibelarbejderne i Christian IV? Tid, Ny Kirkehistoriske samlinger, 6. bd., Icmbenhavn 1872-73, s. 294-324 og 417-463.
23 Biblia Paa Danske ... EBer vor allernaadigste Herris K. Christians den 1117. Shriftelige Befnlning,
Hcebenhavn 1647.
24 Jón Helgason (red.), Ur bréfabókum Brynjólfs biskups Sveinssonar, Kmbenhavn 1342, s. 115. 25 Tyrkjarániaá islandi 1627, s. 406.
26 Tyrkjaránia á hlandi 1627, s. 73-74. Se også Porsteinn Helgason, "Historical Narrarive as Collec- tive Therapy: the Case of the Turkish Raid in Iceland", Scandinavian Journal ofirpistory 1997:4. 27 Sigféis Johnsen, Kláus Eyjólfsson logsagnari og Tyrkjaránia i Vestmannaeyjum. 3 0 0 Ara minning, Rey- kjavilc 1927.
28 Fitjaannáll. Anndlar 1400-1800, bd. 2, Reykjavilr 1927-1932, s. 294. 29 Eva de la Fuente Pedersen, s. 99.
30 Ssr. s. 7-33.
31 Höraiur Aghstsson, Skálholt. Kirkjur, s. 61.
32 Kolbeinn Borleifsson, "Hólmakirkja og Reyaiarfjaraarkaupmenn 1665-1743", ~ r b ó k hins zilenka firnleifafélags 1972, Reykjavik 1973, s. 99-130.
33 &enzktfornbréfasafi (Diplomatarium Islandicum), bd. 3, Kehenhavn 1890, s. 191. 34 Tyrkjardniad hlandi 1621, s. 397-409.
35 Sst. s. 316.
36 Tyrkjavdniaá Alandi 1627, s. 315. Se også Jón dlafsson, "Ostindi~arersnselvbiograj, Jon Ola$sons Oplevelser, nedskrevne afham selv. Overszttelse ved. S. Blmndal. Kebenhavn 1905-1907.
37 Erik Rosenkrantz rejste sammen med Hannibals Sehested til Spanien da denne blev sendt som ambassader dertil 1640-41. Med dem var også Hans Ulrik Gyldenleve, Christian den Fjerdes sen. Bmg- gild C. O. Andersen, "Rosenkrantz, Erik", i Dansk Biograjsk Leksikon, bd 20, Kmbenhavn 1941, s. 55.
H forbindelse med denne mission opstod idéen om at undersoge muligheden for at rejse en anden vej i gennem Spanien for at frikmbe islandske fanger i Algier.
slag om undervisning i Johannes' Abenbarings betydning. J. Oskar Andersen, "Rosenkrantz, Holger", i
Dansk Biograjsk Leksikon, bd 20, Kobenhavn 1941, s. 84.
39 Jens Glebe Moller, Doctrina Secundum Pietatem. Holger Rosenkruntz den Lardes teologi, Kobenhavn
1966, s. 21 og 58. Forfatteren hzvder at Holger Rosenkrantz direkte har advaret mod at studenterne skulle have noget at gsre med Johannes' Abenbaring.
40 Christian deil Fjerdes brev til Holgers Rosenkrantz, 4. mars 1630. Tyrkjaráni8 á hlandi 1627, s.
384.
41 Boggild C. O. Andersen, s. 86
42 Merete Bergild & Jens Jensen, "Rosenkrantzerne som kunstmzcener", i Frits Nicolaisen Randers
(red.), Rosenholm, 1991, s. 103-130.
43 Catalogzu Ausstelhngen i m Museum fur Kunsthandwerk Franckfurt am Mayn ... Frankfurt arn Main, s. 105-106.
44 Gerthrud Schiller, Ikonographic der christlichen Icunst, bd 5: Die Apokalypse desJohaiznes, Bildteil,
Gufersloh 1990. Bildteil. Billeder nr. 908, 909, 910 og 979.
45 Billede nr. 894.
46 Biskop Brynjólfur Sveinssons brevboger, Landsbókasafn, handritasafn, Lbs. 1090, 4t0, s. 342-343.
47 Stefán ~ l a f s s o n s brev, 6. mai 1646, Bréfabók Stepháns prófasts Qlafssonar i Vallanesi 1642-1657,
Landsbókasafn &lands, handrirasafn, Lbs. 282 fol .
Samtidshistoriska
studier
Reter var
nya serie som ger den
historislca bakgrunden
ti91
dags-
aktuella fragor.
Serien vander sig tiII studenter i
samh~llsvetenskap
sch humaniora
liksom til1 gymnasieelever sch
deras larare.
Se
mer
p6
v6r
hemsida
www.studentlitteratur.se
Fr&n skattemissnaje tili etnisk asatisnaiism
ww.studentlitteratur.se/32185
Europeiska visisner sch natisneilt egenintresse
w~.stesde~atl%tteratu~-.se/32009
V2iilfardssteltens skrapvind www.sfudentlitteratur.se/32193
Studentlitteratur AB, Bo): 141, 221 00 Lund, te1 046-31 20 00 © Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se
