SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Henrik Zip

Sam

Kriminalitet

og

fremmedangst

-

politiets foahold til

svenske

indvandrere

i Kabenhavn

1868-

1898

ra midten

af

det 13. århundrede voksede indvandringen

af

svenskf~dte ti8 Danmark. Der har så l a n g tilbage vi har palidelige kilder vxrer svenske, som for en kortere eller langere periode af deres liv opholdt sig i Danmark. Tilgangsli- sterne i kirkebagerne, som er mere eller mindre kontinuerligt og kvalitetsbevidst f ~ r t siden 1812, antyder i det mindste, ae det også i begyndelsen af det 13. år-

hundrede var almindeligt, at svenske undersaltter &a de sydsvenske landskaber i relativt stort tal udgjorde en del af arbejdsstyrken saerlig i landbruget og fiskeriet på Bornholm, i den Ostlige del af Nordsjaelland, K~benhavnsområdet og mere pletvis pal Sydsjxlland, Lolland og Falster. Det var ufaglaert arbejdskraft. Faglzrte importeredes stort set ikke fra Sverige, hvorimod vi i farste halvdel af forrige

k-

hundrede finder enklaver flere steder, hvor man gjorde brug

af

andre tilvandrere. Holstenske eller slesvigske smede bosatte sig med deres familier i stort tal ved bl.a. fabrikkerne i Hellebzk, Brede, Frederiksvzrk og Usser~d.

P

den sydlige del af

Jylland var der - naturliguis - txttere mellem netop sådanne enkiaver.

Det var altså ikke noget nyt faenomen med flerkulturel sameksistens. Man kan måske endda sige, at den danske helstat - så lange den eksisterede - ligefrem både

accepterede og stimulerede et flerkulturelt samfund. Det var almindeligt med fremmede dialekter og sprog i såvel by og på land i et omfang, som vi mkke i den nationale historieskrivning i det 20. århundrede har - bevidst eller ubevidst -

overset eller fortraengt'. At det var almindeligt - narmest naturligt - at tage arbej-

de i Danmark for sydsvenske, understreges formodentlig også af det forhold, at svenske arbejdsvandrere med kurs mod et dansk ophold udprxget undod at fo- retage den pligtige anmeldelse til de svenske myndigheder2. Et arbejdsophold i

Danmark var i almenmenneskelig forståelse ikke en rigtig fraflytning, måske netop fordi det var det normale, som man havde vzret vant til i generationer.

Anden halvdel af det 19. århundrede blev en periode, hvor en rzkke udvik- lingstraek grundlaggende forandrede det danske samhnd.

Til

disse udviklings- trak harer vandringen fra land til by, som hang snaevert sammen med industriali- seringen i byerne og opbygningen af et kapitalistisk indrettet landbmg med pro-

(2)

duktivitet og rentabilitet som fremstående mdsztninger. Vandringen ha opland til

by

og fra mindre byer til starre byer forlcab samtidig med en v z h t i arbejds- vandringen til Danmark fra primaeir: Tyskland og Sverige. På den baggrund kan det ikke undre, at der hos de danske myndigheder opstod stigende canske om en licpntrol af vandringerne som var direkte parallel med de politiske og olisnorniske magthaveres behov for sikring af ro og orden. Derfor var frygten for l~sgzngeri og anden kriminalitet udbredt og derfor sDgte myndighederne med forskellige initi- ativer at begrznse uorden. Bag gennemfcarelse af tyendeloven i 1854

1%

onskec om kontrol. Det var frygt for uorden, som lå til grund, når et cirkulzre i P855 advare- de de lokale myndigheder mod at svenske arbejdsvandrere ofte havde alt for dårlig legitiniation og det v a ~ kravet om intens kontrol af opholdssted til brug for både bestemmelse af forsmrgelsesret og disciplinerende vaerhcajer til oprethoPdelse

a

f

politimaessig ro og orden, som var rigsda-maendenes tankegang i det lovinitiativ, som endte med vedtagelsen af den sakaldte fremmedlov P 18753.

Sakaldte "politimaessige behov" stader man tit på, når man laeser rigsdagsdebat- ter og de forskellige cirl~ulzrer, som udsendtes fraJustitsministeriet i sidste halvdel

af det 19. århundrede. Der kan derfor vaere

d

mulig !grund til at formode, at der var tale om en periode med

adb bredt

uro, siden plitie; hele tiden havde behov for styrkelse af sine muligheder for at opretholde ro og orden.

Politiet var opm~rksomme på, at der i era urolig tid med megen vandring rundt

i landet var både indlaendinge og udhndinge. "Lovens lange arm" forstod at sondre. Man firte statistik, som indgik i beretningerne til Justitsministeriet. For- modendig var politiet mere opmaerksomme end andre p2 sondringen mellem egne borgere og fremmede. De tal, man korn frem til i sine beregninger over kriminaliteten i Knbenhavn, gav da også grundlag for bekymring4:

h e s t e r e d e s v e n s k f ~ d t e i K~~,be&ava~, siget, tiltalt eker d e m for Kminelle hani&ngr. Procent af s m d i g :

Antallet af svensuadte i Danmarks hovedstad udgjorde i denne periode oftest under fire procent, nemlig 2,4 % (1870), 3,8 % (1880),

4,1

% (1890) og 3,3 %

(P90B)5. Umiddelbart var der altså god grund til bekymring hos Kabenhavns Po- liti og der forekom at vaere talmzssig bePzg for en sondring, mellem ind- og udlaendinge.

(3)

af den svenske arbejdsvandring til Danmark i en nu klassisk bog indenfor dansk indvandrerhistorisk forslrning fra 1383. Willerslev forsagte - for mig at se - at

bortforklare de nzvnte tendeilser. Hail havde sikkert de bedste intentioner, når han påpegede, at folketzllingernes opgarelser over tilstedeverende svenske i K@-

benhavn ikke kunne sammenholdes med ksiminalitetstallene, fordi sidstnazvnte var opgjorte for hele året, mens folketzllingerne blev foretaget i februar. Dette argument skulle ifalge Willerslev blive så meget desto mere vazgigt, når netop den svenske indvandring udprzget havde karakter

af

sazsonvandring. Desuden frem- hazvede Willerslev, at den samlede svenslre befolkningsandel i Kabenhavn var meget ung, hvilket var almindeligt kendetegnende for arbejdsvandrerne og det skulle sammenholdes med det almindeligt kendte forhold, at kriminaliteten generelt er mest udbredt blandt yngre. Samme argument fremfarte Willerslev endelig

i forbindelse med en konstatering

a6,

at der var forholdsvis flere maend end h i n - der blandt de svenske arbejdsvandrere.

Som antydet, så lod Willerslev tallene fra Kabenhavns Politi bortforklare gennem en meget overordnet argumentation, hvor han reelt ikke imadekorn de faktiske empiriske tendenser. Det forekommer mig imidlertid at svzkke hans samlede argumentation. Det bliver ikke bedre, når Willerslev henholder sig til, at svenskerne i Kdxnhavn - og i Danmark - ikke var verre end andre indvandrere gen-

nem tiderne. Indvandrergrupper har altid h& en starre kriminalitetsfrekvens end den indfadte befolkning! Willerslev mente og&, at årsagen til faldet i procentan- delen

af

svenske blandt de loriminelle i de officielle opgaselser fra politiet skulle tilslirives det forhold, at de indvandrede blev mere bofaste og efterhånden koin 81

at iigne den indenlandske befolkning mere. Det argument forekommer imidlertid at stemme dårligt overens med, at der fortsat var tale om nye arbejdsvandïere, som

- sUedes som Willerslev også selv har konkluderer - var en gruppe kendetegnet af

evig ungdom!6

I det falgende vil jeg fors~ge mig med et mere nuanceret studie af svenskerne og kriminaliteten i Kabenliavn.

Da straffeloven fra 1866 i det store hele stod uforandret frem

tal

det 20. år- hundrede, skulle man forvente, at politiets arbejde på grundlag af denne skulle afspejle en tilvcekst i antallet af anholdte og sigtede, som modsvarede den stigende sociale uro i et land med stadig flere omvandrere. Man skulle gennem en najere undersagelse af de anholdtes baggrund kunne

fi

et indtryk a t om der var forskellige profiler i anholdelsesårsager og måske ordensmagtens syn p i forskellige sam- fundsgrupper.

Kllden

"Politieftenreeningea"

Fra 1867 udsendte Kabenhaviis Poliridirekt~r de såkaldte "Politiefterretninger" til alle landets politiavrigheder. Der var tale om et initiativ, som skulle gare efter-

(4)

lysninger og lignende mere effektive. Justitsministeriet bifaldt ideen og bevilgede den 18. september 1867 ekstra midler til K~benhavns Politidirektm, saledes at skriftet kunne indeholde landsdaekkende politioplysninger og kunne distribueres tjenstligt - og gratis - til alle politimestre.

Der var på ingen måde tale om et sxrligt dansk initiativ. Skabelsen af et internt politiblad med tjenstlige meddelelser kendes fra flere lande i Europa p5 denne tid. Fra slutningen af 1867 var "Politiefterretningern skabt i den form, som skulle holde sig de nzste mange år. Bladet var delt i to hovedafdelinger på hvert sit blad, som udsendtes med ca. 150 numre årligt. Det ene blad - kaldet "kosterbladet" -

indeholdt alene oplysninger om bortkomne og stjålne effekter. Det andet blad var delt i afdelingerne "Almindelige efterretningern og "Kabenhavnske ekerretning- er". Under de k~benhavnske meddelelser finder man bl.a. Pister om anholdte -

med de pågxldendes navn, alder, f~dested og anholdelsens årsag - de som blev lasladte af retten ved grundlovsforhmr - med de pågaeldendes navn, alder, f~dested

og adresse efter l~sladelsen samt de, som havde udstået deres straf.

På grundlag af disse oglysninger, er det muligt at komme lidt dybere ned i den k~benhavnske kriminalitet end der er mulighed for i politiets egen statistik til brug for beretning til Justitsministeriet.

Jeg har gennemgået Politiefterretninger for årgangene 1868, 1878, 1888 og

1898 med henblik på de anholdte og de som blev losladte ved grundlovsforharet'. De fire årgange er valgt ud fra dels onsket om at få mest muligt af den svenske indvandrerepoke med, dels i denne forbindelse få den xldst mulige hele årgang med i unders~~elsen og endelig ligge txt på tidens folketaellinger, som fandt sted i 1870,1880, 1890 og 1901.

Det generelle billede &himinditeten og de femmede

i

K~benhavn

Ser man på fordelingen

af

anholdte opdelt efter f~dested som danskere, svenskere og andre udxndinge fik fdgende billede8:

1868 % 1878 % B888 % 1898 %

Anhokdteialt: 1.467100,O 1.430100,Q 2.473 100,O 3.084100,O

- danskere 1.259 85,8 1.298 87,1 2.147 86,8 2.779 90,l

- svenskere 137 3,3 11 1 7,5 225 9,P 204 6,6

-andre udizndinge 71 4,9 81 5,4 101

4,P

101 3,3

Tallene for anholdte her forekommer ikke at vxre i n x v n e v ~ r d i ~ modstrid med politiets egne indberetninger til ministeriet. Fratrxkker man de personer, som retten laslod ved grundlovsforhar, så får man en opg~relse over sigtede:

(5)

1868

?h B878 % P888 % B898 ?h S &tede i alt: 675 100,O 816 100,Q 1.663 100,O 2.172 100,O

- danskere 600 863 700 85,7 1.432 853 1.966 30,5 - svenskere 65 9,4 69 8,5 179 10,7 145 6,7

-andreudlaendinge 30 4,3 47 5,8 58 3,5 61 2,8

Sammenholder man opg~relserne af anholdte og sigtede vil der ses en tendens -

som er kontinuerlig og sikker om end svag - til at netop svenskerne udgjorde en

storre procentdel af de sigtede end af de anholdte. Det betyder, at der var en tendens til, at der var en lidt starre sandsynlighed for at blive sat på fri fod i

forbindelse med retsfrernstilling for

alle

andre end netop svenskerne. Ikke kun

danskerne slap lidt lettere, men også andre udlzndinge.

Til

de andre udlzndinge regnes forst og fremmest en del slesvigere og andre tyske undersåtter. Hvad er de

overordnede generelle tendenser da for de svenskbdce?

Hvis vi sammenholder de anforte procenttal for sigtede med befolkningssam- mensaetningen gennem bdested fås en sammenlignelig opstilling overfor Willer- slevs beregninger af poPitiindberetningePne':

S B

S

B S B S B

P848 P870 1878 1880 B888 B890 1898 B901 I alt: 100,s 100,Q 100,O 100,Q 100,Q 100,O 100,Q 1Q0,O

- danskere 863 92,6 85,7 92,0 853 92,5 90,5 32,7 - svenskere 9,4 2,4 8,5 3,8 10,7 4,l 6,7 3,9

-andreudlaendinge 4,3 5,0 5,8 4,2 3,5 3,4 2,8 3,4 S = Sigtede i Kobenhavn B = Befolkning i Kobenhavn

Der er ikke på dette sammentzllings- og beregningsniveau starre udsving i forhold til politiets egne indberetninger og dermed Richard Willerslevs vzsentligste kildegrundlag for betragtninger over de svenske indvandrere og kriminaliteten.

Der forekommer at vzre to tendenser, som aftegner sig i kriminalitet~op~arel- serne for Kobenhavn for så vidt angår de svenskf~dte. For det forste kommer der over denne 30 år lange periode en gradvis nzrmere overensstemmelse mellem befolkningsandel og kriminalitetsandel

-

idet vi her tillader os på absolut ikke juridisk vis at regne de sigtede for kriminelle. For det andet forekommer udsvinget

i såvel befolkningsandel som kriminalitetsandel for svenskerne i 1888 at stemme meget godt med en almen bedommelse

af

toppen for den svenske arbejdsvandring9.

Ser vi på de svenskes karakteristika i forhold til andre udlzndinge, er det slåen- de, at der både i 1868, 1878, 1888 og 1838 er en relativt stor overensstemmelse mellem befolkningsandel og kriminalitetsandel for andre udlzndinge. Som tidli-

(6)

gere omtalt er der hovedsageligt tde om slesvigere - med såvel dansk- og tysk-

klingende slegcsnavne - og andre tyskere. Måske var der her ede om en mere

integeret befolkningsgruppe end for den svenske. Forst fra I880'erne udgor de svenskfodte en lidt starre andel

af

Kobenhavns befolkning end andre udlaendinge og sidstnaevntes procentuelle befolkningsandel såvel som himinditetsandel er vigende - om end numerisk stort set uforandret.

Disse generelle iagttagelser kan måske som det vigtigste bruges til at slå fast, at den svenskfndte befolkning i hovedstaden - som var i kraftig vzkst &em til slutningen d I88O'erne - saerligt indtil da faktisk havde en storre andel af involverede

i kriminalitet.

Men mere kan man heller ikke sige ud fra disse generelle opgarelser. Skal vi videre, er vi nodt til at oplase ovenstående i grupperinger efter såvel kriminalitetens art, de kriminelle eker k m og alder samt den altfor brede masse af"danskere" efter f~dested.

kiminditetens karakter

Kriminaliteten var ikke en konstant uforanderlig foreteelse i anden halvdel af det

13. århundrede. Den udviklede sig både samlet i opadgående retning og dens sammensaetning blev anderledes. Langt det meste kriminalitet kan henfares til enten berigelsesforbhydelser eller forbrydelser knyttet ti1 seksualiteten.

Med denne undersogelses sigte for aje vil det vzre hensigtsinzssigt ar underop- dele de to hovedgrupper noget. For det farste må vi lave en opdeling, som tager hensyn til, at visse forb~~delser har haft - og måske har - forskellig grad af almen

moralsk forkastelse knyttet til sig. Beriglsesforbrydelser er ikke bare berigelsesforbrydelser. Måden, hvorpå man - om end ulovligt - tilegner sig andres materielle

midler, er ikke underordnet. Det har straffelovens sanktionsforskelle ogsa vzret udtryli for1'. Emgzngeri og det hertil knyttede betleri var udsat for h&ig mo- rdsk bekaempelse og var udråbt til en samfeindssvnbe, men Iosgaengeriet bzrer også et fattigdomstegn over sig, ligesom tiggeren på en eller anden måde har asso- cieset til histen naestek~rli~hed. Anderledes med tyveri, raveri, bedrageri osv. Her var der tale om kriminelle handlinger, som ikke umiddelbart forekom at kunne finde moralsk forståelse, om end disse handlinger ligeså vel som lmgzngeriet og betleriet kunne vaere affodé af fattigdom. Det 13. århundredes egen kriminologi var selv yderst opmaerhorn på sammenhaeng mellem berigePsesforbvdeIser -- men

nok saligt tyveri - og fattigdom. Palvisning

af

parallelitet mellem udsving P be-

rigelsesforbrydelser og kornpriser over laengere perioder harte til de centrale forsk- n i n g ~ e m e r ' ~ . Forbrydelserne luiyttet til sehuditeten kan på samme måde deles i

voldshandlinger, prostitution og rufferi samt andre ulovlige handlinger lmyttet til seksualiteten.

Ti1

de sidste harer blodshm og homosehuditet som naevnte anhsP- delsesårsager i kildematerialet. Vi kan herefter i faktiske tal se folgende trzk i den kabenhavnske kriminalitet, hvor vi tillige tager hensyn til de anholdtes fadested'?

(7)

B868 KabeAavn Kabstzder Landsogne Sverige Udmd Pav. Berigeiseforbydelser: - tyveri o.l. 480 132 323 117 61 - 10sgxilgeri 0.1. 33 5 23 2 1 Sexualitet$rbrydeiser: - vold 8 4 4 2

O

- prostitution og rufferi 2 I 6 0 1 - anden sexualiretsrefateret 19 3 4 3 O Andet: 68 8 34 11

O

1878 Kobeham Kabstzder h d s o g n e Sverige Udanid nav;

Ber~eLe,f.r6r3/deiser: - tyveri o.l. 474 P 64 305 66 62 - l~sgxngeri o.l. 100 I6 47 12 6 Sexuulitetsforb ydeiser: - vold 3 1 9 23 I

n

4

- prostitution og rufferi I b 7 I6 13 4 - anden sexualitetsrelateret 12 12 9 4 2 Andet: 23 9 19 6 2

B888 K a b e d a m K&stzder Landsogne Sverige Udmd iav~ Berigelse$orbydeiser: - tyveri 0.1. 558 214 372 83 63 - hsgzngeri 0.1. 232 8 1 163 46 20 Sexualitetsforb ydelser: - vold 64 32 59 10 9 - prostitution og rufferi 102 64 87 55 5 - anden sexualitetsrelateret 17 13 1 0 4 1 Andet: 40 15 34 27 3

1898 Kobenhavn Kabstzaeden Randsogne Sverige Udmd Bav* Berigelse$rb ydelser: - tyveri o.l. 688 183 312 53 49 - Imgengeri o.l. 420 176 315 77 27 Sexualitetsf.rbydelse~,: - vold 134 4 1 93 25 7 - prostitution og rufferi 124 66 84 32 G - anden sexualitetsrelateret 16 6 18

7

I Andet: 60 16 25 7 1 1

(8)

Sammensztningen af berigelsesforbrydelserne såvel som for forbrydelser knyttet til seksualiteten aendredes P perioden. Generelt b n vi se, hvordan antallet

af

anholdte for lasgaengeri og bederi gennem perioden kom til at udgare en stachg starre andel afberigelsesforbrydelserne. På samme måde kom prostitution og rufferi til at udgore en meget stor del

af

sexualitetsforbrydePser. Her skal man dog erindre sig, at en lovcendring i 1874 ulovliggjorde selve prostitutionen, hvorfor tallene fra 1868 på dette område ikke er sammenlignelige med tallene for 1878 og derefter. Den naermest ehplosionsagtige stigning i både Iasgzngeri og betleri samt prostitution og rufferi forekommer generelt at udgore den vigtigste baggrund for stigningen i antallet af anholdte.

Jeg vil her antage, at dette forhold forklares

af,

at de to kriminalitet~~rupper -

Iosgaengeri m.v. og prostitution m.v. - har forekommet mindre moralsk forkaste-

ligt for folk i relativ nnd end £eks. almindelige beri~lsesforbrydelser. På den baggrund er det ikke så overraskende, at det er netop disse kriminalitetsarter, som har vokset i en periode med en ganske overvaeldende vandring til storbyen Koben-

havn. Denne antagelse forekommer at ligge i direkte forlaengelse

af

den nyere kriminologis egne forMaring~model1er'~. _- _-

Ser vi naermere på den d k s k e befolkning i hovedstaden ved folketaellingerne i

henholdsvis 1870 og 1901 for de enkelte hovedgruppers fadested i forhold til andre grupper

f"as

folgende samrnensaetning i faktiske tal samt den forholdsmaessi- ge v z h t med 1870 sat til I00l5:

Fsdesáed: 1870 1901

*

Kabenhavn 100.429 P 00 215.396 214

*

Kabstaeder 27.802 100 71.494 257

*

Landsogne 38.937 100 1 14.126 293

*

Danske bilande 534 100 1.178 22

P

*

Sverige 4.293 100 17.256 402

*

h d r e udlande 9.173 1 00 15.027 164

Den kraftigere vzkst i indbyggere i hovedstaden med fadested andre steder i Dan- mark end for den del af befolkningen, som var f ~ d t i Knbenhavn betad, at mens indfadte kabenhavnere udgjorde 60,1 % af daniskerne i hovedstaden i 1870, så var denne andel faldet til 53,7 % i 1301. Sagt på en anden måde, så var det ikke blot svenske, som vandrede til Kabenhavn i de sidste årtier

af

det 19. århundrede; det gjorde danskerne fia provinsen også. Tilvaeksten fra landsognene var endog starre end fra byerne. Allerede samtiden var opmaerhom på, at den danske landbefolkning var i kraftigt

Sammenholder vi nu disse iagttagelser med opgarelserne over anholdte for hi-

(9)

regning af anholdte per tusinde indbyggere i K~benhavn efter fadested og anhoi- delsesårsag for 186811 870:

18681 B 870 K~benhavn Kabsi-=der Lmdsopaae Sverige Udand kv.

Berigelse$rbrydelser:

- tyveri o.l. 4,s 4,7 8,3 27,3

6 6

- l~sgzilgeri o.l. 0,3 0 2

o&

0,5 Q, l Sexualitet$rbrydeIser:

- vold @ l 0, 2 0, 1 Q5 Q,O

- prostitution og rufferi O,Q 0,Q 0 2 0,0 Q, 1 - anden sexualitetsrelateret 0,2 0, 1 (3,1 0,7 &o

Andet: O,7 0 3 0,9 2 6 0,Q

Mest iajefaldende forekommer det at vzre, dels at den svensk indvandrede befolkning til K~benhavn i szrlig grad var mistznkte, når det drejede sig om almindelige berigelsesf~rbr~delser og dels det forhold, at indvandrede til hovedstaden fra de danske landsogne - om end i mindre udstraekning end for svenske indvandrere -

også havde en tydeligt starre kriminalitetsfrekvens end både indfadte og tilflyttede bymennesker.

Tilsvarende opg~relse

af

anholdte per tusinde indbyggere i hovedstaden efter fadested og anholdelsesårsag viser for 18981 130 1 falgende traek:

B 8981 B 90 1 Keabenaiavna K~bstaedea Laandsogne Sverige Udand i ~ v . Berigelse$orbrydelser:

- tyveri o.l. 3,2 2 6 2,7 3,o 3 3 - lasgengeri o.l. 1 3 2,5 2,s 4,5 1 3 Sexualitet$rbrydelser: - vold &G Q,G 0,s 1,4 Q,5 - prostitution og rufferi 0,6 0 3 0,7 1 3 0,4 - anden sexualitetsrelateret0,1 0, 1 0 2 0,4 0, I Andet: 0 3 Q,2 0,2

Q,4

Q,7

Der er sket en del forandringer på de 30 år.

P

vores sammenhzng synes de mest i~jefaldende at vaere dels det forhold, at de svenske indvandrere ikke mere forekommer at vaere szi-ligt involverede i almindelige berigelsesforbrydelser som tyveri, r ~ v e r i og bedrageri. Dels kan vi se, at svenskerne er en del mere involveret d forbindelse med alle andre former for kriminalitet. Dette er saerlig tydeligt i forbindelse med !mgzngeri o.l., prostitution samt vold i den nzvnte rzkltefdge.

(10)

grupper, kan det desuden slås fast, at den gruppe, som Pignede svenskerne mest i kriminalitetssammenhxng, var de, som var fodt i de danske landsogne. Sagt på en anden niåde så synes det som om, at svenskerne i endnu hajere udstrxkning end Leb. den d a n s k landbefolkning, som tog kortere eller lengere ophold i stoibyen Kobenhavn var sårbare og som sådanne Bettere end andre "faldt" igennem og blev delagtige i en Piriminel tilvzrelse. Denne iagttagelse forekommer vaesentlig, når vi sammenholder den med luimindicetens art. Svenskerne - og den danske landbe- _-

folkning - i Danmarks hovedstad var iszr i overhaengende fare for at blive resgek- tivt losgzngerelbetlere og prostitueredelruffere.

Ser vi nzrmere på befolhingguppernes andel i disse kriminelle forhold ud fra den procentuelle fordeling af anholdte, kan vi tydeliggore, hvordan f.eks. svenskerne på linie med andre tilvandrede til storbyen trxder szrligt frem i den umiddelbart synlige kriminalitet1':

8898 Kabeharn Kabstaeder Lmdssgne Sverige h d r e u d .

*

L0sgzn-ri o.l. 41,4 17,3 31,O 7 6 Z 7

*

Prostitution og rufferi 33,7 21,2 2 6 9 103 1 3

"

Vold 447 P3,7 31,O 8,3 2,3

*

Kriminalitet generelt 46,8 158 27,5 6 6 3 3

*

Befolkningsandel (190P)49,6 1 6 5 2 6 3 5 9 3,4

Som det fren~gar her, så er det for alle andre grupper end de indfadte kobenhavne- re og andre udlzndinge end svenskerne sådan, at andelen i det man kunne kalde den meget synlige kriminalitet almindeligvis var smrre end for andelen i kriminalitet i det hele taget. For tilvandrere fra kdktaederne gxlder det szrligt deltagelse i

losgxngeri og prostitution; for tilvandrere fra landsognene gaelder det Iasgxngeri og vold og for de svenske indvandrere gxlder det bade Bosgzngeri, prostitution og vold. Det skal sammenholdes med det forhold, at svenskerne Pigesom tilvandrere &a de danske landsogne var de eneste befolkningsgrupper - i en opdeling efter

fadested - som havde en

bajere

deltagelse i kriminalitet, end deres faktiske befolk

ningsandel kan forldare.

Det synes altså som om, vi kan konstatere, at de svensk indvandrere i krirnina- litets sammenhaeng havde en a&xrd, som generelt ligner andre tilvandaede til storbyen Kobenhavn og i sxrdeleshed minder om de tilvandrede fra lander.

Kdxnhavns politi var opmzrksom på, at de svenske indvandrere i hovedstaden udgjorde en sxrlig kriminditetstruet gruppe. Hvis vi atter vender os mod de anholdte og ser på antallet afsigtede som procentdel af disse, så får vi et billede af politiets "succesrate":

(11)

Sigtelde i procent af

d o l d t e :

B

868

1878 B888 B898

*

danskere 47,6

533

6 6 7

70,7

*

svenskere

47,4

62,2 7 3 6

71,B

"

andre udlzndinge 42,2 58,O

57,4

60,4

Vi kan ikke bare se, at det kobenhavnske politi generelt blev "bedre" til at vurdere en anholdelses mulighed for ae Mare en fremstilling i retten. Fra under halvdelen blev det to tredjedele

d

de anholdte, hvor "lovens lange arm" ramte rigtigt. Det fremgår ogsa, at politiet almindeligvis var bedst til at få sigtet svenskerne. Dette skulle således både afspejle det forhold, at svenskerne generelt var mere kriminelt aktive end den ovrige befolkning i hovedstaden og at politiet havde et szrligt ije

til dem - endog en egenskab hos politiet som forekommer at vzre blevet skzrpet i perioden.

De

kriminelles

k m

og dder

Fordelingen af lovovertrzdelser efter k m er vzsentlig, når vi sammenholder fordelingen med de pågzldende anholdtes fadested. Gennem konsfordelin-n kan vi

Ea

en forsigtig antydning af integrationsforhold. Hvis der ingen forskel er efter en fodesteds- og k~nsopdelt opgirelse over anholdte, skulle det betyde, at de enkelte menneskers oprindelse ikke spiller nogen stmre rolle for risikoen for lui- minalitet, hvorimod forskelle på den anden side kan antyde, om oprindelsen spiller en rolle.

Ser vi på fidested og kon i forbindelse med de anholdte i Kobenhavn for 1868, 1878, P 888 og 1898 fas filgende opdeling'':

K ~ b e A a m Kabstzder Lzundsogne Sverige Andet m d .

m k m k m k m k m k

1868 424 169 85 64 286 105 100 31 46 23

1878 526 133 140 77 323 95 73 38 59 22

1888 780 219 282 137 531 195 119 106 82 18

1898 1.191 252 369 119 655 192 138 65 87 14

Omregner vi tallene til en procentuel fordeling indenfor hver fodestedsiiategori,

(12)

K~benhavn Kb~pbstaeder Landsogne i h&t ud. m

K

nz

K

m

K

m k m K P868 72 28 57 43 73 27 76 24 67 33 P878 80 20 65 35 77 23 66 34 73 27 1888 78 22 67 33 73 27 53 47 82 18 6838 83 I7 76 24 77 23 68 32 86 14

Også ved fokuseringen på kansopdelingen af kriminalitet synes svenskerne at skil- Be sig ud. Ligesom tidligere viser andre udlzndinge - hovedsageligt tyskere - ikke

de svenske indvandreres karakteristika.

Der forekommer at vzre forholdsvis for mange kvinder blandt de kriminelle svenskfadte i sammenligning med de nvrige grupper. Når det viser sig, at de til-

vandrede fra de danske provinsbyer har en kmslig kriminalicetsopdeBing, som ligner svenskernes noget, så savner det umiddelbar forklaring. Vaesendigt er det i

nzplrzrende smmenhzng, at svenskerne i den lmnslige fordeling ikke viser Sam- menlignelighed med fmst og fremmest de tilvandrede fra de danske Pandsogne.

Sammenholder vi yderligere med befolkningens smmensaetning i Koben- havn, viser det sig, at svenskerne generelt ligner både de " indfadte" knbenhavnere og de tilvandrede fra både land og by i kanslig opdeling. Det normale i hele perioden var - i foPketzllingerne - at mellem

44

og 47 procent var mznd og modsat

mellem

53

og

56

procent var hinder. Her adsluller svenskerne sig fktisk ikke. Det betyder, at Richard WillersPevs Porsmg p5 at "bortforklare" den relativt haje svenske kriminalitersfrekvens gennem tilstedevaerelsen af forholdsvis for mange mand ikke kan holde. Naturligvis skal her erindres det forhold, at der kan vaere tale om årlige szsonudsving, men det vender vi tilbage til.

En generelt Pinjere BtriminalitetsfrePcvens blandt mznd end kvinder er blandt de mest almindelige påvisninger i himindstatistik og har vaerer det gennem hele himinoQogiens faghistorie". Med det i baghovedet må vi her konstatere, at der er forholdsvis for mange h i n d e r blandt de anholdte svenske i K~benhavn for de eindersogte ar under et. Går vi nzrmere ind på de enkelte år, kan vi se, at ved begyndelsen af perioden var der starre overensstemmelse med den avrige befolkning i hovedstaden. Da indvandringen af svenske steg betydeligt i 1870'erne og kulminerede i 188O'erne og det er de samme perioder, hvor vi har en tydelig foragelse af de svenske indvandrerkvinders andel af de anholdte, kan her fås en mistank om, at de svenske indvandrerhinder udgjorde en befoBhinagsgruppe i

s a l i g farezone i perioden. Imidlertid kendes det almene forholdstal mellem tilste- devaerenmde svenske h i n d e r og mznd i Kabenhavn ikke i perioden.

Vender vi os mod aldersfordelingen af de anholdte for de udvalgte år, kan vi på samme måde komme tatere på en forståelse

4

om de anholdte svenske indvandrere adskilte sig vaisentligt fra avrige grupper i hovedstaden.

(13)

Aldersfordelingen blandt de udvalgte undersagelsesgrupper efier f~dested er som f@lger i faktiske tal2':

K~beai4iavra Kobsbaeder Landsogne Sverige Andet u d .

-13 20-43 50- -19 20-49 50- -19 20-43 50- -19 20-43 50- -13 20-43 50-

1868 152 403 38 13 124 12 23 329 39 7 119 5 6 57 6 1878 228 394 37 42 162 13 46 332 40 7 95 9 10 65 6 1888 268 669 62 74 315 30 111 547 68 26 174 25 12 74 14 1838 450 908 85 89 359 40 93 660 94 10 151 42 10 83 8

Omsztter vi disse tal til procentuel fordeling indenfor hver fadesteds relaterede gruppe fås:

KabeaaEraam Kobstzder Landsogne Sverige Andet u d .

-19 2049 50- -I3 20-49 50- -13 20-43 50- -13 20-43 50- -13 20-43 50- 1868 26 68 6 9 83 8 6 84 10 5 91 4 9 82 9 1878 34 60 6 19 75 6 11 79 10 6 86 8 13 80 7 1888 27 67 6 18 75 7 15 75 10 12 77 11 12 74 14 1898 31 6 3 6 1 8 74 8 1 1 7 8 1 1 5 7 4 2 1 10 82 8

Det er ikke så mzrkeligt, at de kabenhavnsk indfadte anholdte har en markant starre andel - omkring en tredjedel - som er yngre end 20 ar. Det hznger natur-

ligvis sammen med, at yngre mistaenkte for kriminalitet blandt alle éilvandrer- grupper simpelt hen ikke er i hovedstaden i tilstraekkeligt omfang i de helt unge ar. Her ud over bemzrkes den relativt kraftige stabilitet i fordelingen ddersgrupperne imellem for alle andre grupper end netop de svenskf~dte. For netop svenskerne er der tre vzsentlige tendenser at bemzrke. For det farste forekommer de i både 1868 og 1878 at have en starre koncentration af anholdte i den almindelige ar-

_-

bejdsfxe alder end andre tilvandrergrupper og for det andet ser det ud til, at svenskerne på det tidspunkt, hvor arbejdsindvandringen til Danmark er den

haf-

tigste - i 18801erne - da er der også en starre gruppe helt unge, der anholdtes.

Endelig for det tredje er de svensH0dtes anholdelsesmaessige tilnaermelse til de avrige til~andrer~ruppers procentuelle fordeling, som ses i P898 også et udtryk for, ae der er blevet en betydelig s t ~ r r e andel afzldre svenske indvandrere - mere

end 50 år gamle - som mistaenkes for kriminalitet.

Sidstnzvnte iagttagelse er i modstrid med en anden af de hidtidigt anvendte forklaringer - på den alment faldende tendens for de svensk indvandreres andel i

kriminalitet, som tidligere er anfart. Om end de "evigt unge" arbejdsindvandrere fra Sverige skulle vzre blevet aeldre i I ~ b e t af de sidste årtier af det 19. århundrede,

(14)

s5 udgar netop de zldre svenske arbejdsvandreïes andel af de anholdte faktisk en voksende del af de svenskfadte anholdte i dt.

Samlet synes en k ~ n s - og aldersrnzssig opdeling af de anholdte i Gabenhavn at antyde dels en stmre andel af kvindelige rnistaznkte end for andre grupper og dels en ddersmaessig koncentration i den arbejdsfare alder frem til 1880'erne, hvoref- ter de svenske indvandrere ddersmaessigt i stigende grad fordeler sig på dders- grupper nogenlunde analogt til andre tilvandrergrupper.

Giminditeten

og

sxsonudsving

Formalet med at opdele kriminalitetsopgmeIser i mindre perioder end et år er at

forsage

at afdxkke eventuelle szsonmzssige udsving. Sådanne tidsbundne udsving kan vaere szrligt interessante, når perspektivet er den tilvandrede arbejds- krafts kriminalitet.

Opdelt i kvartaler i undersagelsesårene, kan filgende udsving ses i de faktisk tal:

K&e&avw Kobstzder Emdsope Sverige h d e t u d .

Sazrligt hos de indfadte kabenhavnere og hos de tilvandrede fra Bandsognene blandt de anholdte ses en ret rydelig tendens til det man kunne opfatte som fattig- domsrelateret vaekse i himinditeten i vinterhalvåret. Denne tendens ses stort set

(15)

ikke hos de indvandrede fra andre udlande end Sverige eller hos tilvandrede fra de danske provinsbyer. Ser vi endelig på de svenskfadte forekommer den nazvnte tendens tidligt i vores underseigelsesperiode, men netop i 1880'erne, hvor indvandringen af svensk arbejdskraft til Danmark formodes at have vzret mest inten- siv, da er den szsonmaessige tendens omvendt.

Når der foreliommer flere anholdte svenskere i sommerhalvåret i 1880'erne end i vinterhalvåret, så er det oplagt at relatere til netop saesonindvandringens vzsen. Selv om der var mest behov for svensk indvandret arbejdskraft i sommer- halvåret, hvor både landbrug og stmre anlaegsprojekter feirst og fremmest var i

fulde omdrejninger med benyttelse af enorme maengder af manuel arbejdskraft, så var der - måske - ikke tilstrzkkelig med arbejdspidser til at kunne opsluge hele

den arbejdskraft, som var til rådighed.

De

svenske indvmdrere

og

Bu-iminditeeeaa

-

nye tolkninger

Der er ingen grund til at betvivle, at de svenske indvandrere i Keibenhavn havde en forholdsvis haj andel i kriminaliteten i de sidste ca. 30 år afdet 13. århundrede, såiedes som det ogsa blev indberettet i en st0rre redeggrelse fra polirietzl.

Imidlertid forekommer denne kriminalitetsandel at have en razke plausible forklaringer, samtidig med at det herefter bliver interessant, at politiet både forekommer i szrlig grad at have holdt aje med denne indvaildrergruppe og gennem udarbejdelse af szi-lige statistikker og indberetninger om netop denne gruppe på grund af de allestedsvzrende "politimzssige behov" var med til at sztce navn på en udvalgt gruppe i samfundet. Det er naturligvis svzrt eller umuligt umiddelbart at skanne over, hvilke konsekvenser sidstnzvnée politimaessige indsats kan have haft, om end det er nzrliggende at associere til senere tiders forhold.

Den relativt store anholdelsesfrekvens blandt de svenske indvandrere, som opholdt sig i Kgbenhavn i slutningen af forrige århundrede finder både nogle ret nzrliggende overordnede forklaringer og desuden nogle enkle forkiaringer på mere specielle karakteristika, som er påvist ovenfor. P i det overordnede plan kan man starte med at slå fast, at en indvandrergruppe kun sjzldent kan sammenlig- nes med de indfadte uden at falde uheldigt ud i £eks. kriminalitetsmålinger. Det _- siger sig selv, at når man beregner de indfeidte keibenhavneres kriminalitetsfrekvens, så må resultatet se mere positivt ud end for de indvandrede arbejdere fra Sverige, fordi der til de indfeidte medregnes en totalbefolkning, hvor i både indgir spaedbeirn, oldinge og i!&e mindst samfundets mere heldigt stillede, for hvem det ikke har vazret nkh&digt at begå kriminalitet for at overleve i hovedstaden. En sammenligning med en g u p p e må vzre med andre tilvandrergrupper. Her viste opgeirelsen, at svenskerne naermest lignede tilvandrede fra danske hndområder og

i det hele taget har en del til faelles med alle andre grupper af tilvandrere i storbyen

i kriminalitets sammenhaeng.

(16)

fylder relativt for meget i forbindelse med den "synlige" himinditet som Iasgzn- geri eller betleri samt prostitution. Det er desuden påvist, at denne tendens blev

-

stadig mere tydelig i Iabet af perioden. Prostitutionen har vaeret i en raekke under- sagelsers fokus tidligere. Det er påvist, at de svenske kvinders andel af de prostituerede ikke blot var relativt stort

P

Kabenhavn men tillige i f.eks. &husz2. Intet tyder

på, at denne tendens skulle mangle i nogen starre by i Danmark i sidste fjerdel af forrige århundrede. Tinne Vammen har i sine studier af den kabenhavnske prostitution vist, at langt hovedparten af de prostituerede dér havde en kortere eller laengere karriere bag sig som tjenestepiger. Sammenholder man hendes resultater med de århusianske undersagelser, er det nzrliggende ar: forvente, at en sådan karriere også har vaeret den typiske for de svenske prostituerede2'. Vi ved mindre om de mandlige svenske anholdtes baggrund. Dog kender vi til de helt domiaie- rende erhverv for de svenske indvandrede maend i perioden. Tjenestekarl, jernba- nearbejder og teglvaerksarbejder er de ord, vi nzsten udelukkende stader på i av- righedens arbejdsregistreringer og kun relativt sjaeldent ser vi en håndvzrker- svend. Ikke mindst i Nordsjzlland - som er det område, hvorfra en meget stor de8

vandrede videre til Kabenhavn efter tjenesteophold - udmaerker sig ved dette24.

Jeg har vovet den påstand i naervaerende undersagelse, at det forhold, at den "svenske kriminalitet" i Kobenhavn saerligt var gzldende for Iasgaengeri og prostitution, måske var udtryk for en "lettere" belastende adfzrd end andet. Hvis den påstand om disse forseelsers relative lettere moralsk fordammelse i forhold til £eks. tyveri - den i almindelighed helt dominerende anholdelsesårsag - så saetter det den forholdsvis store svensk andel blandt de anholdte i nyt lys. Og det giver måske grundlag for en omvurdering af nutidens himinalstatistik.

Easgaengeri var måske overgangen til både betleri for arbejdslme mznd og til prostitution for arbejdslase kvinder. Denne antagelse passer med både alderssam- mensztning for anholdte i Kabenhavn blandt de svenske indvandrere og med den stigning i disse anholdelsesårsager, som ses i 1880'erne, hvor den svenske arbejds- indvandring nåede sit klimaks. Men Icasgzngeri var ogsal i szrlig fokus hos de danske myndigheder efier indfarelsen af lov om tilsyn med fremmede, rejsende m.R. i

1875.

I medfnr af denne lov skulle de danske politiavrigheder i szrlig grad vzre på vagt overfor fremmedes Basgzngeri, for at imndegå problemer i forbindelse med den offentlige forsargelse. Netop i 1880'erne var de svenskfindte Basgaen- gere den gruppe, som udgjorde den srarste gruppe udviste fra Danmark iht. denne fremmedlov og netop politiet i Storknbenhavn stod for den mest massive ud- visningspolitikZ5. Generelt kan der dog ikke påvises en intensivering i politiets indsats overfor Iasgaengeri og betleri, hvilket synes at underbygge en antagelse

af,

at det ganske enkelt blev et stadig mere udbredt problem, som synes at have vokset helt parallelt med vandringen fra land til

by.

For prostitutionens vedkommende forekommer det samme at gme sig gzldende, når ses bort fra indfarelsen af det påbudte sundhedseEtersyn i 1

57426.

(17)

I videre forstand kan man med Iasgzngeriet - og hvad deraf kunne f ~ l g e - da

tale om en overlevelsesstrategi for de svensk indvandrere til Danmark, som ikke bestandigt fandt ny tjeneste, når deres ansaettelseskontrakter udlab. Tidligere undersagelser har påvist, at de svenske udvandrere til Danmark i slutningen d det

19. århundrede typisk var socialt noget dårligere stillet end de svenske udvandrere til Nordamerika. Formodentlig er de svenslie arbejdsvandrere til Danmark sammenlignelige med de svenslie, som sagte arbejde i det nordlige Tyskland og i @st- fold i Norge i samme periode. Samlet giver det mening, når man i det sydlige Sverige i folkelig omtale kaldte Danmark for "Fattigmands Amerika". Men heller ikke i Danmark fandt alle "lyliken". Ikke alene var der procentuelt formodentlig tale om, at kun ganske få af det samlede antal arbejdsvandrere scagte varigt ophold

i Danmark- kun ca. 6.500 svensHodte sagte inden 1914 dansk indfodsret - men

forholdsvis mange faidt igennem til den sociale bund. _-

I lyset af fremmedlovens anvisninger vedr. behandlingen af ikke forsargelsesbe- rettigede arbejdsl~se og det statistiske grundlag for det kabenhavnske politis indberetninger til regeringen forekommer det her antydet og delvist demonstreret, hvordan det danske samfund lukkede sig om sig selv gennem den legale produd tion af "fremmede" - som man kunne påvise ikke kunne leve op til det regelsaet,

den moderne nation opbyggede.

Noter

1 Uffe Dstergård: "Hvorfor hader vi svenskerne? Danmarkshistorierne mellem svensk og tysk" i Nationella identiteter i Norden - ettfillbordztprojekt? redigeret af Anders Linde- Laursen og Jan Olof Nilsson, 199 1 og Anders Linde-Laursen: Det nationales natur - Studier

i dansk-svenske relationer, 1995.

2 Gorm Ahlqvist: "Sydsvensk utvandring till Danmark - Fallstudie av en i Kyrliobockerne oregistrerad utvandring", Scandid 1976:42 og Agnes Wirén: "Den glomda utvandringen i nytt perspektiv" i dvergyanser - Festsky$ till Birgitta Odén, Lund 1987.

3 Tyendelov af 10.05.1854, Justitsministeriets cirliulxre af 24.12.1855 samt Lov om Tilsyn med Fremmede, Rejsende m. m. af 15.05.1875.

4 Beregning på grundlag af beretning til Justitsministeriet fra Kobenhavns Politi, som sam- menregnet og fremstillet i Richard Willerslev: Den glemte indvandring - den svenske ind-

vandring til Danmark 1850-1914, Icobenhavn 1983, p. 168, tabel 13.

5 Folkeczllinger~ie udferces dog i februar måned, hvorfor man nantrligvis - som udgangs- punkt for sine tolkninger - skal vxre opmcerksom på den mulige store ekstra indvandring af svenske i sommerhalvåret. Politiets opgorelser findes dog kun indberettet helårsvis. 6 Richard Willerslev: "Tilvandringen af svenske arbejdere 1840-1918", i Fremmede i Dan-

mark - 400 årsjemmedpolitik redigeret af Bent Bludnikow, Kobenhavn 1987, p. 125. 7 Jeg har i noget grovere form analyseret den kobenhavnske kriminalitet for andre år i perio-

den og har ikke fundet, at de fire udvalgte år viser sxrlige tendenser. Der skulle vzere tale om typiske år for det kobenhavnske politi.

(18)

8 Der er alene medtaget anholdte for forbrydelser foregået i Kabenhavn. I sammenregninger- ne for såvel 1868, 1878, 1888 som 1898 er Frederiksberg medregnet til hovedstaden. 9 For sammenlignelighedens slryld er Frederiksbergs folketal medregnet til I<abenhavns. For

befolkningstaller 1901 - som her bruges til sammenligning for kriminalitetsoversigten 1898 - skal man dog vzre opmzrksom på, at Sundbyerne er medregner i folketallet men ildte i kriminalitetstallet. Der slmnnes dog alt i alt ar vzre tale om en meget beskeden usildterhedsfaktor.

10 Henrik Zip Sane: "Indvandringen til Nordsjzlland - brudstyliker' i Kulturhistorisk samar-

bejde omkring @resunar- konferencerapport, redigeret a f Bjarne Birlrbak, Farum 1998. 11 Netop straffeloven fra 1866 var i h0j grad przgea af det synspunlrt, at straf idamtes for at

straffe og ildre så meget for ar s0ge nogen preventiv effekt eller s0ge "forbedring " eller socialisering af de krirriinelle.

12 K. O. Christiansen og S. Hunuitz: fipirninologi, bd. II, 3. ed., Knbenhavn 1971. 13 I opgarelserne hér er ikke medregnet personer i forbindelse ined anholdelser, for hvem

anholdelsens årsag ogi<:ller personens fod~elsmzssi~e kategori ikke har kunnet fastslås nar- mere. Under "andet" findes primzrt "foragt for ovrighed".

14 Flemming Balvig: Den tyvagtige dunsker - Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem

tre Brhundredecfia IZ25 ti12025 Kabenhavn 1987.

15 Daninaks Statistik: St:atistisk Tabelvark, 4. række, Litra A., rir. 3, Kabenhavn 1883 og

Statistisk Zbelvcerk, 5. rakke, Litra A., nr. 4, Kabenhavn 1904. I begge år er hér medregnet Frederiksberg. For 190 1 indgår desuden Sundbyerne.

16 Statistisk Tdbelvcerk, 5. række etc. op. cit., p. 23. På grundlag affolketzllingen 1901 bereg- nede man, at under halvdelen af de, som fadtes på landet forblev i f~desogriet. Dette stod endnu i modsztning til adfzrden hos byernes befolkning.

17 Nar befolkningsandelene generelt ildre summeret giver 100 procent hænger det sammen med, at den del afK@benhavns befolkning som var fadt i de danske bilande - Gronland, Fzrnerne og Island - ikke er medtaget i rizrvzrende undersogelse. Det har ikke vzret muligt at basere i~zrvzrende tabel på de sigtede, hvilket givet ville give en lidt anden fordeling.

18 I nzrvzrende tabel er akne medtaget anholdte, for hvem både fodested og Iron kendes. Det er årsagen til, at tabellen ikke helt stemmer overens ined tidligere opgmelser i artiklen. Der forekommer dog iklie a t vzre starre usikkerhed for hverken et kan eller e11 szrlig fodested- skategori, som kan spille nogen vzsentlig rolle i form a€ saïlig statistisk udsikkerhed. 19 Flemming Balvig: Den tyvagtige dunrkr - Brudspkker af k7,iminalitetens udvikling gennem

tre 2rhundreder ..., op.cit. og Jens Haugaard Jensen: "Kriminaliteren i slutningen af det 19. århundrede" i Ib Gejl (red.): fiaiminalitet, prostitution ogfattigdom i Arhus 1870-1906,

&hus 1975.

20 P oversigten er alene medtaget sådanne, hvor både alder og fadested er oplyst.

21 "Beretning til Justitsministeriet angaaende Kjeibenhavns politie, afgiven af Policidirecteu- ren", 1869-1900.

22 Jens Haugaard Jensen: IGiminalireten i slutningen af der 19. århundrede og Erilr Hansen: "Prostitutionen 1878--1906" begge i Ib Gejl: Kriminalitet, prostitution o,qfattigdom i Arhus 1870-1906 op.cit. samt Tinne Vammen: Rent og urent - Hovedstadenspiger ogfruer 1880-

(19)

1920, K0benhavn 1986. Opmarrlrsomheden henledes dog på, at begrebet tjenestepige be- nyttedes rela8vt bredt i perioden. Således var et betydeligt antal tjeiiestepiger ildie tjenestepiger i landbruget i alin. forstand, men i virkeligheden specialiserede malliepiger. EII numerisk overraskende stor gruppe tjenestepiger var medarbejdere pi datidens mange bevaert- ninger. Studier i de11 svenske indvandring til Nordsjzlland visej-, at netop de sidstnarvnte meget ofte tog videre til Knbenhavn efter tjeneste. Det er uldart, hvad de egendig ville i hovedstaden - oin de ville sage tjeneste dér, tage "hjem" via Malrno eller om de skulle k ~ b e billet til deil egentlige store udvandring.

23 Dog påpeger Richard Willerslev (op.cit.), at ildie så få af de anholdte sveilslie kvinder i K~benhavn var fadt i Stockholm og formodentlig var tidligere syngepiger o.l., som var faldet i gennem det sociale sikkerhedsnet.

24 WeilriliZip Sane: "Indvandringen til Nordsjarlland ...", op.cit. og sammes "Indvandringens historie eftei- ca. 1800 - en introdulttion", Farum 1997.

25 Aene i 1888 udvistes således 122 svenskere fra Danmark, heraf ikke inindre end 78 i Knbenhavns Amt og By. I alt udvistes 203 ikke for~nr~elsesberettigede fra Danmark iht. fremmedloven og straffeloven det pågarldeilde år. Oplysningerne stammer fra undertegne- des artikel om freminedloven og udvisilingspraksis, som forventes publiceret i det danske "HistorisliTidsskriW i 1999.

26 Antagelsen bygger på en gennemgang af samtlige relevante cirkulzrer og mii~isterielle slui- velser, som de findes i "Ministerialtidende" samt poliridirektareils dagsbefalinger i "Politief- terretninger".