SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

Erkebispevalget 1 Lund 1 177.

Brodrene Lauritz ag C ~ r r i n'eibulls kildekritiske forskning

af dansk Inistorie i 12. %-hundrede har ikke miiicist haft geiinem- griheiade betjdriinq kor deil kirkehisloridie iorstaelse af pesio- dein. Ssofecsor La;rritz 4TTcib~all har i eii rziike akhaiidli~iger fast- \laet zrkehiskop I2skils epokegorende betydning som I o r k ~ m p e r

i o r de gregoriaiaske ideer om forholdet i~ielleiii stat og kirke 02

rom foril-iidler a t deia nye Iranske froriihed, der lialillig ikyldes ci5tercienseriie og Iremior alt E~iail\ bojlcngiede celdre lein. Berii- hard af Clairr nu\. Esliil s8ar dermed soni sin tids s t ~ r s t e kirkelige 1x1 ~ m l i g h e d . - CLEI': 1ITeiboi1ls doktordi+pu!als 191 5 i FIistorisk 'kldskrifl [Ur Slcanclnrid, 1 I ) belyste p6 gruildlregge~ide iniiide Saxos historiske forlatterakab. HIan k,zrakteriserede haini soni1

en stuelcerd ko~npilator af literzere kilder der teradentiost far- lierligc.de Hvide-slzgten og nnk-ialig Absaloir. Ikke mindst Saxos rer~vasHinlng :rf Taldemar I og Absalon for deres forliold til det kirkelige skisma er et typisli eksempel pa Saios forfalskelide 3iistorieskririzii1g. Det ciartirnr g d d e r h a n i ( i Piherzier henseende s5 beïoiiltej skildring af ~rltelsispe.r,aiget 1177. Hali lader her Es- liil f r e m l ~ g g e Lo falske pavelsreve, haoraf idet ferste tillader Eskil a t nedlk~gge siE emhede. det andet hernyildiger ham soin paa7elig legat fil a l u d i i ~ r i i e siii etterfoleer (eller som SRXO ogs5 siger » l %age, hvem haii 1 il ) ) . Deriiie henlyridigelse, der altså giver Eskil eni ubegraenset prol isionsrel, stricier ililidleriid af- gjort nied delagang aiierlieiidl lianoiiisli ret og med bispebeskik- kelserile i E ~ r r o p a og specielt i Daiiliiark. Det p a v e b r e ~ . soiii P'riedherg i sili u d g a ~ e ~ T L P 1881 af Gorpus Suris Caiionici 11. ior Zarste gang offeiitliggjorde i dets laelhed. faslslar delte utvivlsomt. Paven tillader galaske vist Irods store hetceiikeiiglieder Eskil a t iledlzgge ellibedet, ilieii pabycber h a m ogsa a t korhaildle iiied kongen og rerdslige og gejstlige reprfeselikanter olli eil rferdig ef- terfdger, samt 0111 hans eget fremtidige uiiderliold. Resultatet af

iorhandlingeriie skal f o r e l ~ g g e s paveii, dcr forbeliolder si; a t siadfzste deli valgte. Her er således tirerkcn tale om at fratage kongen hans ret til indflydelse pa efterfolgerens ralg eller om a t

give Esliil en proaisicpiisret sorar pal eiig lega:. Sa\o har salniaren- v%\ et sin beskrit eise a l a alget l 1 5 7 under 1~rug :tf del z g l e pave-

brev til sit loregivne I ~ r s t e brev. meil det andet er i r i konstruh- Lioii dels uclfra hans brirg a l den kilde til I<iiyilinigesagaeri. sorii lT\T'eibull har sa store iortjeniester a f at h a l e patlist, og dels ~ i d i r a Saxos opfattelse af purenas 1,leaiipot~re magt. Haais \kilclrilag af

Eskils forl~old til kong l'aldeniar og til .hbsalon, der strider Biehl illed hans tidligere nedrakning .\i Eskils personlighed og a Erlce. er betegnende for hans opdigtning. 1161- det gzlder korherligeisela

af Ii,iiis f:l\oriteï, Et egentlig ialg huiicie imsigh overhovedet

ihhe linde sted. d;i ,ibsaloii ~ i i i iuligt.re~icbe biskop I i u i ~ ~ I I I I ~ ~

po5ttileres. rraeii T 1 T ed, n i pe1~1 en tillod Iraiii \enere samirheii o ~ e d

z r l i e s ~ d e l vedblil-elide ah bel~oide Koskilcle liilt. Et Iorsog 1:" :it iidakille salide ?riheltheder i Sa\oa riled de lo, pavc41xc-T e n@je s:zninienli%rigeiide iremstillis-(q er iiiiiulig. Det hairer kun lijpo- teser. soin intet Iiar al g ~ r e iried ide~141y:ib~I:q ior~kninfis lielid\- g~rllillger.

Fra 51ensli side iremsatte 1938 deia nir aidnde 1 Hrlgcsco~z (i Fe5lsRriltet til professor theol. hl. PIanrlel-isZill) p i ! clrss a r for

Sn\os Ireiiislilliiag a i rerkebispe~ alget 1171. Ilel z q t e pil &;e\,

so111 lian o i erszetter c; koininelaterer. h;*.\ der 1iaia s

har-

ikiae, \o111

Lut-i l17eib~ilil vil. i reel modsztliirig til Saxos heretrming, Helges-

$0115 l;ori~melitai- til det ~ g l e palehrev parripr- lo ? ighige t i ~ a g ~ T i Foreliggende zeldre udgaver af kirkeretlari (tier i geaigivelw n1 b~reqor deii IX's decreialer Luri Iseil'-ttedc y:i\ ehrei eis sfircte af- sirit. der o:#faties soiai el afslag pa eia anscpgiiing om iredl~ggel- se) h a r nbviyeiide liesemader, somi sierkere poiniterer pal enis frygt

for den skisinniislce teiideiis i cleru5. Tved s i t ioPi,e Imemaden irr«eccns (i stedet for iiiceciens) i afmittets 5idste del. soin pa'izfi- s e r Eskil p,i lisse betingelsea a l lorh:rildle ined Piongea~ og andre oili siil eflerfnlger. bringer Aelgessorm virkelig ilieiaiaig i stykket.

50111 taler om. at en stridsi~m:~nd hun vil afiore sig siim kamptid-

rustiliiig elter sejren. Denne koiistafering af forskellige la'sema- der g o d t g ~ r ~ a t og55 slutningsstykkel (so111 ultsa Ikke har paral- leller i det nrr freindragiie fealdstzradige par eI~revi X t r s z Iiavc fore- ligget ined lie\eilil$der. 5on1 1. eks. kunde lette overszliclsen af dek hesvzrlige s t j like. soiii opregner de rorskelligc. icprhalidl;ngsi-~~~- hgliecler. soin p a l eii opfordrer Eskil til at hrriqe srrscrptu oy)orirr- nitnie; (Aelgesso~i foreslar dog iiigeia teBistrette?ser i dette af- i . - "$ HHelgeswil bebrejder iilake helt ~ i i e d rette) Ciirt á"(P'eP-

hul1 fos ni lraii helt ser lmrt Ira nielleirisiyliket isidstc del af af-

siiiltet der synes at udelukke pavens killadclse til nedlieggelsei.

i alt fald s r ~ k k e r n'eibull palens argunaentatioil. Deriile Izarde lorst hehrejdct Eskil, at han f o r l a n y f e at iiecllzgge embedet: nu

e r k l ~ r e r hain, at Eshil iina vide, at »liaris pinger er buridlie)). I<iiii med pavens tilladelse kali Iaaii ifolge kirkeretteil og hans lydig- hedspligt overfor paven »flygte til o r k e ~ i e a » (d. T-. s, g5 i kloster)

-

alleredc dette viser.. at pa\ en ikke vi1 give l-iaiii era egentlig billadelse li% a t abdicere. l-iaii tillader ham ~ E I I I at begynde ior-

liandli~iger nled koligen og de avrige n ~ v n t e . bade om en eeTen-

tue1 efterfnlger og om lilans egeb fremhidige underliold. Reswl- talet at disse forliai-idli~iger skal iorelzegges pa\-eii, der sa vi? Iiaiadle r i r jtrclo. l i v o r ~ e d et tilfred5stilleride resultat kair korriine

P sealid. - Piclfra deniae ior\i&else af pavebrevet hxvder Helges-

5011. at cler ma Eia~e foreligget en videre br.euvekslinr( araecl paveil,

og det er cieii_~ie Saxo h e ~ i d i l e r . nieii ha11 citerer ikke de to pave- hrele; hali reieïerer kun deres .-mentlige inadliold. d\lige\-el g3r Helgesson ikke brug af sin hypotese 09x1 deir videregaeiade korres

~ ~ o ~ d e n i c e , da kiali rrieiier a l huiliie pcrvisr. at '&J7eibulYs pastalid oin

n~odszliiiiigen nmseliem det zenfe pavebrev og Saxos r e d e g ~ r e l s e er uhnldb:ir, Jeg har I eiislieiiglied ved a i f ~ 1 g e hami heri, og hans

Iristoriske redegarelse for. liror'edes hispevalgene I Sverige og Blaii-

mark liidtil loregili, er n q p e Iioldbar. Han nmeizen. at Curt Weibull liar uret. nar 11~111 h;13\ der., ai en s-algforsamlilig irziagte sig siden

1124 ind i koiaqcns gaiille ret li1 at b e s ~ t t e bispestole. Selv ineiaeï

han, at det er kongerne. soni siden 413-1 soger at ber-nve cle kiilir-

lige vai,gfoisamlinger deres gamle ret.

Helgessoni nierier :iifsa. al Curt Ix;eibuE%s gaslaiad om iiiod- szkiidi~gen inelleni del fligte pacehret og Saxos fremstilling falder 1mi-i. nar iilaïi erbcnbier, at Sax0 kun refererer de to pavelsrexe. Er1 r z k k e formelle lighedsq~iiazkier ined det zegte pavebrev godt- hor I ~ v r i g t Saxos ior\te brevs \ n.sentlige rigtighed. Om det andet

\:;ises fSelges5ons t 1 emstilling niBg ikke helt klar. Han forkasler

13ii5taiiden om en iorialskniiig og fastholder. at Eskil som legat

( p a opfordriilg ogsa at lioiigeii\ l~orii til a l lede ralge?. Alen har

pa.i7en give: hani eia proviaioiisret. som Saxo i sit »referat > killsegger

hani' TCciiimer \,i i~deri olil, ak Eskil ved i i f ~ l g e Saxo) a t vzqre sig \ e d at benytte païea'rrcïeis bemyaidigelse indirekte bevidiier

c i t dette pavebrev er en opdigtelse iscifrenit det zgte pai-el~rev iorst f orel5 kort f m P 177 I

F r a dansk side laar Eril, --LI.LzP) i sin Dannlarksliistorie I,

199.5 fuldt ud givet C u r t IVeihull reb i hani, oplatlelse af valgel 1 1 7 7 . Ganske vist i~zdladcr hail sig ikke pa sporgsmalei. a3111 S:~xo

liar forfalsket pavebreve: men han erklaerer, at Saxos fremstilling er ),lielt urigtig)). Ti kan derfor » k u n gzttex liled heiisyn til valgets f o r l ~ b , og -irup gzlter da, at det var konge11 og hans i Lund til-

stedevaerende »hirdmagt», som fik den afgoreiide betyrlriiilg. Hai3

loli Li1 stiitcts biskop. Der lod kongen iormelk kirkens reprzsen- lanrter raelge. rraen af frygt for kongens krigsmagt valgte kanni- kerne inigerr at de tre af dein foreslaede kandidater, men eikstem- lirigt Aibsaion. I Lenud gav deir afizeldige Eskil )ined 5v3g og sSi~1- ~ e i i d e skiilriae)) Albsakon sin slelraiiie af f q g t tor kongen. skmit han @liskede siar brocleo-soli doiaaprovshen, algt. og samtlige v-l-

gele Istemte rabet Absalon ai samme grund. Alhsaloiis modstand og appel kil pavcii linr sin ~ g e n L l i g ~ g r ~ ~ l l d i Iinrrs zrgenrigliacl:

han oiiske:be at forerae Roskilde og L m r d ~ stiáter, og p;i\ eir ],illi-

gecFe delte,

Eiz sierlig :~fharrdliiig oiir valget 11 l / har deir r_iuv~reind~- professor Mai Koch fisrelagt P938 i Klrkehistorishe Samliiigei- 6. r k . I Ligesoiiin $Ielgesson vil ban iorsvare Salo. illeir hgri e r k k - rer at B~elgcssons :~iliandling trods betydningsfulde spro::bige ]?e- iiiaila~rialger. ) i det store og hele er forfejlel . Skejnt hail ser ]ro-

gef Iseretkiget i I-Ielgessorms Lormodaing ol11 eii iorlsni I n e ~ veks- ling ined p:rr.eim. hz)rvder han, a t det z g t e pavebrer er udstedt sa ieiit. ah nran af tidsnaizessige grunde lila ezdelrtkke nye breve Ilen gemrieilrgar inan Saxos f o r t ~ l l i ~ r g (ideb anan fomelobig ser bort Prn

dek mdeE h r e l . so111 jo ikke ilh nogen reel betydaiing bor selïe valget, da s h i E gaa alhaEd

p5

at Pse~nyLte del1 myndighed, det gav hami, m& niair erkende al Saxos isemskilliarg er sa ?alidelig. a l

man ligefrem lian sige, at deai star sorir et ! I « I * C ~ C ~ ~ ~ P I Z « PR, ha-orlede5

et middelalderlig1 bispevalg loregik p6 den kid. TtHaii lila olcrho- vedet antage, at Sax0 enten selv var ~ z c ~ r u c ~ r e ~ ~ t l e i i 8,~aizd 117.) eller a t Iaaim har sine meddelelser kra en p58idellg beretter. dur2

IVeibtill har uret nar Iraar hmdel-. a l Saxo hi111 bygger p: di. n%\-nte breve og p5 den iraed I<iayt?ingesage~en f d B e ~ , hilde. saml pa sin egen orerlserisniaag o111 pa\ en3 absolute injiidighed Det er kiPdekritisIa ulmoldharb at se hork Ira Saxo som personlig iiled-

deler eller beaaytier a l p81idelige meddelelser-. O m en pavelig legals kompetence h a r a i fra tideir ikke silire ineddelelser: nieii :$l rimelighed taler for. af T algforsamliiigeimm (iimliclansi~e liormgeni Piar opfordret Eskil som den afgGede zerkebiskop og parens legal

til a : foresla efterfolgeren. Valgret B egentlig forstand havde Inana ~ k k e sciili at"gAel. men Pian o p t r ~ d e r heller ikke sorai \ ~ P g e r .

&\f

respek1 ior B-iaiis personlighed aizskede maxi Biarri Iraiic 9.0- tuna, og dette .ianmdk så alirrinidelig tilslutning, a t valget karl siges

tal ske per i n s p i r a t i o n e n . B'eaider rnan sig d e r e f t e r ti11 Saxos :mclrt

brev. som Weibull erklairer o r forEaBsIáaainig. er de& i virkelighe- den k u n udkryck for en nzisforstdelse af den ikke saerlig kirkerels-

Iiyladige liistorieskrires. Han troede

p5

paven5 absolute kirkemagt. Derined er rriisforstAelsen forklaret. - )$e11 forela der et hrea-9

l o r t kendskab til lioiigemagtens davzrende forhold til kirken. TT'eibull rrierier, a t der herskede en »disnarnioiii», inen Iioch h z v - der nied god begruridelse. ae der r a r Endtradt en afgorende for alidring. siden Valdeinar iiodies til at lijeiiiknlde Eskil fra hans 6-7 5rige laildflygtiglied, der var fremkaldt ved Icongeiis deiita- gefse i det kirkelige sliisnia p 5 modpa\ e Victor I\"$ side. hlen da konge11 henvendte sig til p a r e .Ilesarider 111. br0d han afgjort ined skis~i~aiikerne. Alesalider nojedes imidlertrd ililie iiaed at

iilglre den angrende skismatiker. han forlangte. al kongen til- Jmpekaldte Eskil oq »%rede haiim som en fader ). EskiP vendte da 1iJeii1 som eii sejrherre. og de sltisiiiatislie bisliopper i S l e s ~ i g og Odense matte forsviride Ilen danske kirke og cleii danske konge stiir siden c. 4 168 i fuld enighed nied Eskil, irnialldeni. sorii repr=- senterede de iiye kirkelige ideer og den franske froinhed. Hali\ deltagelse i del herointe tog til Rygen riste ikke alene. a l hari

i ar lorsoné! ined koilgen iiieii ogsa r a r \-illig til efter for lalidets

lizeder. ;\Ieni pa 5~rBig aigareiide ilrngde faclsIAs pagten lanellem stat og kirke 8 ed deri store kirkel'est i Ringsted i juni 1170 hvor

Eskil skrinlagde og deriiled helgenkronede Valdemars lader,

Knud Eavard. saiiil s a l ~ e d e og kronede deri lille I<iiud. Tidligere iral de Eskil modsat sig i7aldemars egeniai~gtlge skrirnPzgge6se af

faderen. r1a foretog hari nied paveiis billigelse. som sikkert netop slij Idtes ham. den lairkegyldige skrinlzggelse. soni1 i virkeliglieden ogsa hetod. at kii-keii relsigiiede 'I'alderiiars og Knuds konge- magt. At Boiigeii randt nieget red Esicilr to handlinger, er ufrivl- somt, men Eskil er horedni-iar~deli, og harmollien riiellem siat og

kirke er sideli 4170 en keiidsgaorliinig. Ud herfra m 5 ri se pa \-al-

get 1177. Saxo, hvis had til Eskil tidligere \-ar klart ilok. og som ikke viser norstGelse tor helydiaingen af 1170, har riii~ttet baje sig for kendsgzriiiilgerne og girer derfor Eskil fornoderi opre&~iini 1117.

P en afliaildliiig 1954 i Scandia X S I I fastholder L«uritx Sl'eh-

1)~ziZ afgjort Fsrodereiis opfattelse af Saxo som deli tendentime lii5torieforfalsker a l begivenliederne 1177. Hani giver forst en for- trzeffelig sreaisk overszettelse a l p 5 g ~ l d e n d e afsnit hos Snxo og fa'tsl5r derefter. a l dennes skildring, d e - ulsselig h z n g e r sam- iiien med balis alidet parebrev. star i afgjort modszfiaing til det zegfe pareI3rer. so111 riu foreligger i si11 helhed, og som Eskil h a r i~iodtaget korl for valget. Det giver gaaiske rist meget uvilligt Eskil ret til at re\igi~ere, men palzegger hani forhaildliriger. ilavli- lig med koiigeii. oin efterfolgeren. iiien aldeles ikke soli1 legat, ti

Iians legation o p h ~ r t e ined hans resignation. Heller ikke er der tale 0111 nogeii provisionsret. - Saxos referat af det f0rsl-e brev

,Erliebispe~olycl i Lund 1117. 107

aisiilt liar Pian jorscetligf sX.udt fil side og ersLul2ei ined det iiazgte andet hrex, som ganske ser bort ima dt' forliaiidiiiiger, paven fore- skïer skal \kp iiadenn hans afborelse af valget. b ~ i s karakter som eli postulalioli. eftersom kandidaten er bisliop. iorlies. Saxos hele beretning hziiger iicnje aariiliieii med det opdigtede andel- b r e ~ der tiilzegger p:rveia eii prorision5magt. som iorst kan parises en ~iaeanneskealder efter -\lesasader III's papat. Eskils leantisii. sum aEts& er ophort iiied hans n r d l q g e f i e , forklarer Eskils korsog pa 111t.d x-ol< ni i i ~ t r o ~ i i s e r e Ihsnloii og hiii~s senere IrisEeEser ai den- ile.

-

Rleii Saxos asadel b r e ~ , der Ijzerer hele 11ams beretning. kider sig ikke hag:itellisere eller, sciiii Hal Báocli siger. I'oiklarr 5 s n a es1 niisforstaeise. 'il hender jo ixa Saxos limde a h skrive historie p a . og Iiaiis shildiisin n i de t i c Iiovedpersoiiei. i i \ e r og55 Eclarl iiok ten- rleiiseii i liai7s Rereiiiiilg izriiii. wiii t i i i l i g e ~ c er !iiiidhierii<iei 5oni ern uirdsi~ndet oprcrrer, er nu J'aldensiars og A%bsnlons t;o 8 en.

Bioilge~i er blevet p i l retfacrdig LirheIigsiiidet hersker ekker Urere- frlnr C:rcrtS«zli's ior5taelse ni rii s:~i?dl fjrsle. Han bojer <,ig derfor

luldud for Eskil. da li:rsi forelzgger Iaam paven\ b r e ~ e . Absalonis sjzelsstorhcel i i ~ l i ~ er ~ n e a ieii o i er,neiiiiesP~elig I ed haris nfi isiiiug af fiistels~riie til =re. iiiaqi og hercnininelce. Slukteli; tegner

Lauritz TiTei8~tall qsniieiii et Esaei Ira abbedeis i 9ct. Heini ti1

ALsaloai, efter :LL deiinne har tiltrndt ~ r k e s z d e i . e t billede a f de virkelig herslieiide lorhoId i Ikraiie. so111 lailgifra 6 iser Iiar~nolai

niellem gregoriansk kirkeiiraj:t og slaten. Brei \Biriverein Bmar siti viden fra deal Iajemreiidte missiolishisiliop Fiilco. som Eskil harde \tuttet sa varmt. Ku radede langt ii-n deri enhed og begejstring. h ~ o r r i i e d Sk:'iiie nylig - ei ter Saxo - Banrde valgt Absalon. -

nil lider A'hh\aloil om iilakkabc~ertiinens iorfalgelser 30

Guds IOT og forinaner ham i1idti:~ngende til n[ v e r n e om kirkens rel. HIeiier ikke i4:ixos skilc2ri;ig :ii enhederi itaelleiin Eskil og &\b- salon kan :ilha godtages.

Jeg render inig n u ti1 en iiiidersagel5e a f det ~ g t e pavehreir. aona både Crir6 IVenl~ull. Helgesson og Hal Iáocla I~:ET optrykt i

dets liellaed. Da det jo iiiaiigier Is&de dato og Brstal, lna uaiderra- gelsen fcnrst dreje sig om tidspunktet for deis rndstrdelse. Bsrtsel fra Helgesson hersker der eniished om at henfare det til kort f ~ r

iatgei 1177. Selv Helgessoni ser i 5lt forsvar for Saso b o r t f r a sin

forinodi~i~ig 0111. at brevet foriidsztter en fnlpeaide brevvek5lins med paven. Heri iiienier jeg. a t han h a r uret. Jeg peger da fcnrst på. davad der taler ior deii iorlsatke brev\-elaslisis, og dermed p5

Kun bre\ ets begjridelsesafsiiit Irar for i881 bendl fra Grc- gor IS'S deltretalsamliiag. 0111 modtage~.ela Ilar der ikke vzret strid, sclr oin aiigi\ elseri af hatis eriihedssled er i'or~almsket. Med grund opfatter man det soimi et afslag p& Eskils maske oni al fratrzde. i dekret:dsamFingen siar ciet soi-u et paradigma pii pa- vens r e t l ~ r d i g e og myndige oplr~cleii. laår han trods ansBgereii~ alder og ssaglied og hail? udmxxkede enibedsforretlelse alslar lian? rebignalioim af Imensyri til. hvad der nytter kirlreiz. Vor frem- ragende historiker fra 18. arli. 1'. F. S~lhnm satte da dets :efiattel- sestid tiTI ca. 11'73. banske sist \.;lites brevets ornt~ale af den her- skende foslolgelse a i kirken at pege pa det forudggende sk?srnab tid; men da ansBgcren s& st~irriit urgerer sin alder og a i f ~ l d l g h e d . !,ko111 Eskil dengang stod i sin iirlde kraft, Itan brevet ikke h m - fares t44 sliisinaets ar, nien senere ene? ca. 1173 kan dei heller ikke a ~ t t e s , da aislétgct foa-tndsctlter en eay a n s ~ g n i n g og et aiyt imc?dekomimle~ide si ar. -- Da det nau foreliggende fulds's~aadige brev siia opfattes som en -- qaaiske si5t betinget -- tilleidel~e ti1

nlsiied. sjries imidlertid talen om eii iortsat brevveksling forfej- le[ %k&e deslo ~miiiidre har alria HeSgesson genoplaget tanken, os jeg meiier, laan h a r rel- deri.

Klart er i alt fald, at clen Ilcmlagende liender al" pavebre~e, Ileiaiiundirs de Peiaiialorke, som 1234 udgav Gregor %X's dekretal- s~analiiip. og som sikkert kciidte det hele B~rer, ikke fandt cIsitniiig- e~a strideride 11iod beg>ndclseargeimel?teme for et afslaq. Nu er del ganske ~ i s l kendt. a t Reinainand Isadc udelod og forkortede pawbreve a i Bieiisymm til sit forinal. a l forlserlige og Easls98 pal ens ahiagh.. Dek forrnodec, derfor. at haii forszetilg iiar iideiadt bre- veks ilutnilig og d e n e d forfalsliet bre\ eic, virkelige I~zdhoBcI. 5Hen siiitiaingen betoner i al$ faIcE megel stzrkt netop pavens afgorende myndighed. h.*-orfor begrundelsen f o l udeladelsen falder bort. bien laar nian sa ikke ret i, som C u r t T'i'eibull a t h ~ i - d e en absolut ~i~oc',szti?lng iiielle~in brrvels 10rste og sidste stykke3 Bttiiiiii~rid

Baur i alk fald ikke selv opfattet det saledes. og selve I ~ r e s skrivereil paye -4leuander III kan ikke liave opE:ittel sit brer siiledes. Haii var bekendt soair sin tids me<t Irernrragei~de liirkeretskeiider og soni eii u d l i i ~ r k e t logiker, der i akt iaEd ikke vrollede, Han liar a l l s i ikke fundet nogen iiiodsigelse ~ilel%em sine argtinienler for Eskils forisatte ~irksoinkied og de foïlmaimdlinger, han p i l ~ g g e r hain at i ~ r e om a t foresla paven en eftermand. Deiine skore for- kaiinper for kirken? selvstziidighed, soin akgjort mei~te. a t gejst- lighedeil aleiic binrcle vmlge ved biskopsledighed. har d a heller ikke i h r e ~ e t s slutiii~zg mecl en stalelse talt om valg eller orntali vælgere. Alene af hensyn til L41exander III's kaiioniske indsigt og bekendte klogskab bar mnil derfor prove. om liaas inidr~rninelse

LErl;cltisl)eralgd i Lund 1177.

109

til Esliil betegner niere end rent przeiimiiiære forhandlinger. SOLX Iiaii forlanghe sig forelagt, for d e r hunde bLPse tale om hand-

ling in iacto. Dette s% niegel mere. soin han jo heller ikke aned el ord erklzerei. sig forpligtet til at folge Ediils forslag om en ef ler- icalger. Hali iorlieholder sig selv at trzekfe eii afgoirelse. som bade han og Esliil Irexaltidig ikke skal angre ikke hioi a t conIirmcre et 1 a l g .

Hvad siger rierlalig bret e t ' I forsle del m a jeg gire Hel- gesson reb i a t paven rwher sln kr~2nhelse over formen i del b i - e ~

linla liar iiiodiaget Ira Eshil. %el\ om denne ogsi h a r gilei udtryk

tor sila Inr~igiveniieii ovcïlor pai en. Alexander 111 brhreltlcr Pilart i i o l Eshil. at 9aaii ligeirem I I I ' C ~ U C ~ P SPII hilbagetr~deii. og byad i-rerre er, ser hork Ira. In1 ad der tjener kirkens ng tle (Contraria exigei3ani [Piierz] ccclesi:~ ntilitatibins cessionern 1 . e l l ~ r , som del qeirtages 1 direkte tale t48 Eskil: Te tamqunna eiraeriluiza postulat, r e l a u r i . Bre1 et har srnertci pal en, s& hari endog frygter, at dets

smertepil ) skal sare deii 1.21 ende kmlighed i hans bryst til Zsliil

( S e igit~ir Eiiajus doloris asuleub visridam chrca te nostri pectoris vuli~erel enritalem I . F det idgende betoner derfor paven, at hans

betingede i m a d e ~ o e d c4ial opfattes som eii ren nadehevis- i ~ a l ~ g (jir. Bridillgeimusj. - Selv om de aaiforte alrorlige ord ikke

ligeisein krrerer en unmdsl<;iIdende 60rkBaring f r a Cskil, m5 nian dog 1eP Pi~cir~nairie. ~ s t de ma have bevaeget ham stærkt, da hail jo satfe sit velaskab nned parei-s s: hajt. I alt lald taler de ikke ismod et nyk brex. sona i wmineligere form udbad sig embedsihedlatggel- \en soin eii pavelig nHdesbevisaiing, ide% hail samtidig med starre :ilror pegede pa sisi, tiltageimde legemlige svaghed og sirae sjaeleii~v ~iiotivcr til ak ga i Isloster i Glairraera. som han havde lovet deres laelles andelige lader, Rerrmhns'd af CBairvaux. - Vender VI os sa li1

de $elaen8ie8igheder, paven linr ved at belillige en sa forljent z r k e - biskop. som trods al legerillig svaghed besidder Andskraft og =gie trosnidlaærined, ak nedlzegge sit embede, bennzrker niaii fmrst bre-

r e t c arritale af den herslielide ondskab og forfolgelse a-1 Siirkeia

itanta esl dlei nmmalitia et coiatra ecclesiana dei tam gralis tam ilieituriia perseqsitloiiir instanlia). Paven m& selvfnlgelig her tren- Le p5 clctnske iorliold, da europaeisk kirkefje~mdskab ikke kiinde hegrunde n~dveridigheden af Eskils forbliven i embede. AHuligvis m5 her foretages deri af Helgesson nzerizte rettelse a i diei ti1 eleri da deli bade er bevidnel. og det folgende diuturlia tilstrælikeli,: betoner det ~ j e b l i k k e l i g t nzeri =rende. 1 s& fald taler brevet nltsa

om ondskaben (selvf0lgelig vendt niad de gregoriai~ske ideer) 1 dela daliske elerus. der el kali \ = r e tznkelig Srods kirkefreden

IliO. Hvorvidt Helgessnia har ret i, at paven med ildtrykket: Si tuam sedem conligesit siabire defeelinm. tænker

p2

eii ligefrem skis-

lilatiker som Eskils erelituelle efterfolger. er vel muligt. I alt fald betoner pareil. at kirken Iiar storre sikkerlied red at styres »uii- der skyggen af dit ilaril». elid Iivis eii ny og ukendt person in ianto discriiiiiiie fik stiret. Derfor fornzaner l-iaii Esliil (rnoiiemu3

te igitinr) til, a t hari i )disw tider)) ikke besvaerer 5ig med denne sag (super hoc). Hail stempler endog EskPls frairaeden sorn ganske usornmelig, da en kricer jo ikke Inser sit haelte, far hail har sejret. (Helgessons tekstrettelse af ii~cedeils til1 indecens har bade telist-

hevidlaelse og er ~iodvenclig, da brerets ord ellers Irvver meilings- I@se uden et non indfojes.) Og nu iolger en direkte be,fulincy til

EsBiE. hvortil p a ~ e r i soin begrundelse fajer en alrorlig religias advarsel: Kznip videre soin en god Kristi stridsmand trods be- kyxliringen \ e d dit erilbede, ti din laenigsel elter hvilen kan koin- n ~ e til a t betyde, at det dig betroede pund tages fra dig. Sluttelig lyder clet ined fuld pavelig miridighed: »DLI ~ C I B I r~verhovedet ikke bruge dille viriger til a t flyve ind i arkenen. ti de er b u n d n e

ved den forpligtelse, som bade dein kanoniske ret og dit lydig- liedslafte overfor mig p å l ~ g g e r dig)). Der er unzgtelig i det her relerede adskilligt, der matte friste en aerekm inalid som Eskil iil et protesterende srar. I alt fald iiiåtte bebrejdelsen for ikke a t aer re en sand Kristi stridsinand &re ham p% det clinfindtiigste, og pavens misforstdecle opfattelse af de danske kirkenorhold matte

virke piiiligt p å den rnaiid, som antagelig opfattede fredsdemsii- strationen inellem stat og kirke P170 i Ringsted for sit livs s t ~ r s t e

sejr. \'ar ikke forlrciigst skismatikerne uddrevet fra deres bispe- sæder. og T-ar der nogen sandsynlighed Ior, al der Bunde rzIges en iiduelig, etidsige en skislilatiker. ti1 haris efterfolger? B'ar ikke en loreilde klosterberzegelse i rig udvik'iiiig? Ja, inålte ikke, Pie~id der var opnået for kirken ved de sakaldte skåiiske og sjae'ilaiidske kirkeretter. opfattes soin afgjorte fremskridt, selv om man heto- ilede indr~iilmelseriie til kirkeejernie3

Harde Eskils brev saret pave ,ilexaiider,

matte

s5 ikke dette srar \ ~ l i l i e bikre folelser hos dels lilodtager. da det Jo, trods de anerkenderze ord i hrerets begyridelse, og trods pavens onsi. %e om hans forbliveil i embedet. dog reelt synies at betragte resultaterne af hans r i r k e sorn uiiderordnede'? Jeg sg iles a t parehrereis f ~ r s t e del ligelreni X-rceue~. et forklarende svar. og dermed fastslies, at vort pavebrev ni5 r E r e xldre elid ca. 1 i 7 7 .

Men udelukker ikke slutningen ined dens indr~maiielse ti4 Eskil om at udse sin efterfolser en videre brevveksling'? -- Ser man net pa dette brevnf\riAi, in5 man forst beklage, at det alene foreligger i deri an- Friedberg forelagte fekstfsrrn, hvis sproglige raimskeligheder ririleligvis kunde lettes, hvis vi isorim bil begyndel- sen) h a r d e adgang til alidre Izsemader; nien v i ni15 a",&& ho9de os

til deil koieliggelide leln4ti'orm. De foïste sztiiiiiger lyder: Ceie- ruiii, ile, frater, te iiitollerabilliter nos gramre causeri5, clvi rimeliu.

tui potes tairi aniini debilitatc~li nosse qram coiporis, Iioc tandem tibi (si judicio c o n s c i e i i t i ~ tuae res id prorsus exigit). i~idulgerner5 lit etc. Dette hari ve1 gengixes saledes: > Snxrigt, broder. for aZ dti

ikke skal I~eskyEde os Ior a l I s e s v ~ r e dig p5 utalelig made, clu. som bedre Iorin&r- at kende sal el din sjaels som dit legelins s\ ,?h-

kelse, bevilliger ri dig 5luttelig - s åfreniit sagen absolut k r ~ ; er det eller din saiiivittiglieds doaii - at» o. s. 1 . Her stiller paTei? nlt-

s5 ein afgoreiicIe personlig betingelse for sagens optageise o\ erlso- red. Han p a l q p e r Eskil, som han i n d r ~ m m e r iira kende sin svzh- iielse bedst. eii alvorlig saiiirittigheds prove. oiri sagen lirlcelig er harim s6 imod~e~idig. Dette toder i alt fald stzrkt

p5

et sucue fr'k

Eskil.

P de folgende sztiiiiiger. som giver os iridholdet af pal pils berriliirig til Eskil, er forstaelseim al, hvad paveri meiies med inin per te yvam per p r i i ~ c i p e ~ i i terrze etc. det algorernde Bmoredpe~nkit i undersagelsen. Tekslerns ordlyd er folgende: Iiidulgemus. ul sus- ccpta oporkunitaie tam per te qvaran per priiieipern lesrze r-el etium litteras tuas

. .

.

. .

de substiiinenda sir persona solliciius et talem inveiaire satagas successorermm qui non a fidei claritate dege- Ineret iieqve a trainite rectitudicis et lionestatis aberret.

-

Nar

paven bruger udtrykket indulgerneis. uiiderstreger lian allerecte klart, al der P foreliggei~de eilfzlde er tale om noget ur ege li il^+ sigt, 50111 k r ~ i - e r iiidulge~rs af pal eaa allsg en ligefrem iaAdebe\ il- ling. Verbet styrer et tit. som atter styrer sis solliciius, som tydr-

lig[ tilkelidegiver, a t belilliingen alene gzelder Esliil, h\ ad jo ogsu dela uiiiiddelbart folgelide opfordriiig til Eskil oiii a t finde (inve- nire) en et t e r f ~ l g e s , som ikke srigter i troeiis klarhed eller maiig- ler retf~rdigliied og lizdeïlighed, understreger. Bade ved sis solli- citiis og satngas inrenire 1zgger payeli absolut opgaveia at iidpegc

en e f l e r f ~ l g e r , i Eskils hand. Han skal jo og55 garantere pal en tor ~edkoiuimrendes tro og szedelighed.

Ilen paven forlanger ogs5, at Eskil skal iorliaildle oni sil forslag niaed forskellige i i m n t e personer. 6:iniske rist synes de led, som opregnes ved prqositioiieam per. at 5th i raoje forhold til suscepta oportunitate. saleder at og%a de n~zvnte beriybteï en sriiii- tig lejlighed Li1 at drofte spoïgsii~alet. Alen dette ?iver jo ingeii meiiirig. Paw11 ~zeiakte p5 iorharmdliager Biidledt a i Eskil, s e l v o ~ l ~ hail. da hali skrev det farsle per, ikke Bziikie pa at lejlighederi kunide tages dels af Eskil dels af kongen. B alt f'ild, nar per ikke

blot sijref- literas (slet brei-, h\ ori pal en ogsa Biaéi tziike sig Eshil rejse sagen. hvis han h ~ e r l i e n \-il eller k a n personlig f r e m i z t i e den) og idolieos iiuiitios l Eshils seileierii~rid\, men elidog illitis reg-

ni religiosos Ihlosterfolk) et ind~askrios (vel fremragende lzegfolk), sr-t 111a det blot dreje sig om forliaiid8inger, hvad enten der inangler et I ei-balied i teltslen eller ikke. og dette bekrnites klart nok af clet i d g e n d e stykke, soiii taler om, a t Eskil og32 skal forhandle

(tinctare el deliberare) med de sctmlsme personer om sit frenaitidige

iiilderkold. S1ea-i ,4lexai-ider 411, ior h\ em e t bispevalg blev Besani-

tei. h t i s Iægfoik blandede sig i \alnet, og sona allerede 1170 havde lorbelioldt det nye domliapitel i lTiborg eneret til at rzBge biskop, taier alt§& E sit brev ikke med et ord olri, at de Iazesnte personer skal vEre 3aelge1-e. Han \-il Ituil, at Eskil skal. forelzgge dem sit

loislag ti1 kidfalelse. og nar han seEl Elar Laet disse udtalelser fore- lagt. 191 hail handle in facto. N u kunde Inan lzealke sig dern mulig- lacd. at Eskiils forslag Ikke randt bifald endsige alinindelig Bilslut-

ning Og" &t andet iorhc~aidlingseme. palen liar krrtvet sig iorelagi, libnde m ~ d e modseand. Hvad s&' Paven udtaler sig ikke heroni. meri dei er klart. at han betragter de foreskrerrie lor- 1i:irrdlinger som noget rent prxiiriiinzrt. og det k:fn t i l f ~ j e s . a t de

laza-aite pel soner BasGppe rilde blive hort B Danmark om s p ~ r s m 2 - let oni E\Piils iremtidige urideirhold. Der vilde antagelig her blot blive tale om Lunds domkapitels stillinig. T1 ltaii iolaidlerticl kun sigi'. :it pavebrevel klart k m v e r . at sagen forelzgges paven ti1 endelig nfgmelse. li slukniaigei~ lyder: ut quum riobis haee oiliiiia talil tiize quana iilor-biiii fuerint assertisi~v comperta. ita pioride ac secure possimus i11 facto procedere quod aieqve ilos neqve te ipsuili oporteat hujus operis iia posleriim poeliitere Om han, efler at have orerrejet indberetningen. tænker p2. at man i Lund skal vzlge Eskils efterfolger. er ga~islie vist ikke udeliiklret, men sa~idsyliligst forekoriliner det ililg. a t paven, nar lian efteral h a r e modtaget svar, gav Eskil sini endelige tilladelse til a t ned- Ixgge, selv vilde ~idiiælne efterfelgeren. Udtrykliet provide et 5ecui-e tyder virkelig pa. a t Alexander III tzilkte p5 a t providere eSteri@lgereil med embedet. A t man forst senere har vidaiesbyrd om pavens provision, udelukker ikke. med vort keiidsItab k i l

Alexander 111's persoillighed, a t Ilan allerede harde tankeri oin eri sadan udnzevilelse i et ckstraordinzrt tilfa'lde. hIen dette \edro- rer jo ikke resultatet af uxldersogelseri af pai-ebrevet. Dette be-

krzefier efter min opfattelse IIelgessons hypoteqe, a t der er foregaet en folgende korresponiderice iiied paveil iniden 1 1 7 7 ? hvoïfor vort brevs udstedelestid m a sættes $5 tidligt. a t der er inulighed for Eskils nye aiisagniirig og for pavens svar (circ:t I I 7 3 ? ) .

Om Eskils nye ansegning kan man vel pasta, :it den h a r lirift den al' paven oilskede form. og at den ncermere h a r gjort rede for hans helbredstilstand og lzngseI efter klosterhi~et, rime-

IPgvis med paher2delse af hans l o f k tili Bernhard. Ai~tagelng har deil ogsk rede for de t-irkelige kirkelige f orlaold i Dannimark, og tidelirkhet forekommer clet mig ikke, at Esliil hzr Iiei~ledt pa- a-ens o p m ~ r k s o m h e d p& APss~lon som rin bedste elterf~lger. 1Ren om EskiBs forhandlinger med de af paven n z r n i e personer ved

_~.

a r inlet, Akuligvis har EsBiX lorestillet patern. at en sadan nore- s p ~ r g s c l vilde vzekke tiro og i ~ a s i ~ e inodskaiid mod Pr~nms egen Baiididai. Detie karm h a i e sléiltrfi palen i talikei~ slim al providere eller givie Zslail en szalig Lf~llclmagt. - Alen alt dette mangler bel isliglleder, a z ~ r man truk~endei Sal-o euilii er berettigelse som kilcle. Jeg er I del liel@ eniq need Curt V'eibr~ll i I-railr l~ednrnmelse

af Yaxo som Ssi5ioriesliriver. Ogsa hans bei-etmnilmg orzm begiven- heden 117'7 er la!ari riok przget af lialis tcndensiose forherligelse af ,$l~saiolz og ",'aldemar. Meia jeg gi6 er H:il Koch ret i . ,?i Saxos be-

retning ioiudsziter en saglig medelelelse. soin lian gairske vist hearlsej2er brit og delvist bar forvanr6eS. 3Peim efter iniri iorerd refe rede ~ i n d e ~ s ~ g e I s e er det ikke udelukket. a t 31:191 kaii h a l e ret i, a t

-7

iuskil liar fremlagt bo ski ivelser i r a pnx en. ei, afsk~dsbevilling o s eri meddelelse 31 elm vis nirv~idiglied sori1 pavens legat li4 at

brezge t e d det efhel-fnlgende .salg. Vi \ e d jo faklisk sare lidt om, hvad myndiglaed elia pavelig legat dengang havde. og om det er- givet. al den lorsvirider ved Eskils ern"xscdskmedlzgge1~~ Alen jeg vil antage, at ,Irlesander III har Iilciielt Eskil elm ehstraordlnm kompelence ved vaa'gek af hans efterinlger. 1 alt falid tror jeg ikke,

at Sal05 aiodei pavehrev er en forfalslinl~zg. eridsige en fri opdig- telse. Kelop

rar

dct treinhzeves, at Saxo tillagde psaien eri pPeni- potzer liirken~agt. er det lidet saiidsyailig&. at Iran uorede sig li1 a1 lorialske cller opdigte pavebreve. Tidligere i sin krormike udtaler han da ogs5 sin Eorast ior enn hrerforfalskrmiiig. Jeg kan tro alt i retning af tendensins freinstlllinig hos S n o , men ixan savner al

berettigelise til a t kalde ham en 1,rerfosfalsker. Til en vis grad

billiger jeg alis; Hal liochs iale oin inisforsk5else lios Saxo men ikke med liensyn til. a t der klar eksistere! et aindet paveldrev, der billagde Eskil en vis iim'i~diglred. han Ikke gjorde brug af. Fer in8 inaii vzlge et af to. og det os foreliggende parebrev Lyder p;, at S a m har ret i selve kendsgzrriiiige~a iom et parebrev).

Sluttelig udtaler jeg armin Coru~mdrii~g over, a t h i erkeia Curt eller L a n r i t ~ JTaeib~i18 -vil Lage noget hensyn til den e p o k e g ~ r e n d e fsrl~yelse i forholdet mellem sEat og kirlie. som indledtes med kong i7a8de~mm's tilbagekaldelse af Eskil og fik en hojtidelig he- krzikelse t ed kirkernndet 1170 i Ringsted. Mal Koch heliriser i sin alhandling med grund til sniize forelzsi~inger om dansk kirke- historie i middelalderen. - Lillerede i 1903 betonede jeg meget shzrkl beiydniiagenz af denne Iiirkefest - iovrigt ogs2 I s z d e l s ~

henseende, da de[ Jo sikkert h a r r a k t s t ~ e r k forbavselse blandt mange tilstedevzrersde. at 'l'aldeai~ars roksne og tapre, men u z g t e sQiim Chriskofer blev skudt 118 side for den lille Knud. Ser man pa. dansk forudgsende historie (for ikke at tale om Ncrges), fosstar man, at kongernes frilleborii ansas for liges5 berettigede til tronen som z g t e bmn, nar de h a i d e valgtzkke. 11 70 genisenitvarig qB11 en a f p r e n d e fornyelse af synet pa zgteslcrabets ret og dets hellig- hed. - 1830, da man atter kioldi kirkefest i Ringsted. og kir- kens przest betonede. ak man 1170 fejrede freden og IYoreleils kir- kelige enhed. skrev jeg en 1~nager.e artikel, som i alt iald er offenk-

liggjort i et jydsk biad, Jeg bel arer, hvori Jeg Iseloaiede den histo- riske betydning af 11'70, ganske sons Hal Hhscli senere gnr d e t ,

rnen jeg gjorde opnazrlasom p&, at en fredsfest i ydre forstand var

det ikke, da krigen nilod syd stadig a-ar i fuld gang. og forhol- det til de nordiske riger iiai~gtfra var fredeligk. Den tiisiedc~zren- de zrkebiskop af VppsaPa var fordrexet Ira sik e~nbede. og bi- skoppen ai Oslo var sendt rietop soin fredsrorhaiadier mellem kong S'aBdernar og Erling Skakke. 31en for kirkeforholderae i Danmark var 11'70 a i g ~ r e n d e , og uden deniae begivenhed iorstår anan ikke Eskils stilling 1197 og dermed del rzesentlige i Saxos Iseretning. HerpB skal jeg imidlertid ikke indlade mig i denne afhandll~sg.