SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Demos, ethnos, oikos

-

en nordisk historie fra

mellemkrigstiden

er hersker i dag i den l ~ b e n d e samfundsdebat en udpraeget velvillig konsensus omkring demokratibegrebet. Det anshes positivt, og det anskues énry- d i g . Demokratiet bruges som absolut referent, der altid Rar ret i sidste instans. Når det bringes på banen, må alt andet vige. Om demokratiet som sådant kan der i grunden ikke diskuteres. Det fungerer som et mantra, hvorom man ubesvaeret samler sig.

Dette kan nok give anledning til undren, for sådan har det ikke altid vaerer-. skal ikke mere end en 2-3 generationer tilbage, far situationen var ganske ander- ledes. Det er nok vaerd at huske på, at selv efter demokratiets formelle indf~relse i Norden efter 1. verdenskrig var der periodisk overalt i Norden stzrk tvivl om det frugtbare ved demokratiet, fremf~rt af anti-demoknatiske og demokrati-skeptiske haefter; til hnjre og til venstre.

Men omvendt: hvad angår éntydigheden, har der tilsyneladende aldrig hersket tvivl. Her er der - uanset om demokratiet anskues positivt eller negativt - fortsat tale om en udpreget faelles opfattelse af demokratiet: at det er en m~jsommeligt tilkaempet ret, som den brede befolkning har fravristet aristokrati og samfundseli-

v _{te. Intet har grundaeggende aendret ved den éntydige forståelse}_d_demokPatiets

vcesen: at det er en herlig ret og en tilkazmpet ret.

Det er derfor naerliggende at stille sig spnrgsmalet om, hvorfor demokratiet i lobet af de sidste to-tre menneskealdre påny har vaeret i stand til at befaeste sin situation så markant. Hvilke omstzndigheder har givet demokratiet en så haj grad af legitimitet, at enheden afpositiv opbakning og éntydighed er genetableret?

Svaret kan selvsagt findes i eksterne årsager, ncermere bestemt de dårlige erfaringer med fascisme, nazisme og kommunisme, der trådte demokratiet under fode. De sejrendes historie er den rette historie; også i dette tilfaelde. Og kampen mod nazismen er ofte blevet udlagt som en kamp for demokratiet. Hvad den formodentlig også var.

P

det mindste hvis man med demokrati mener respekt for universalistiske principper.

P

så fald kan man opfatte universalisme-demokratiet som et angreb på det, der er blevet betegnet som nazismens "orgie i partikularisme".'

Eksterne faktorer kan dog naeppe forklare alt. Der er også interne faktorer pal faerde. Den gzngse udaegning er, at der fundamentalt har vaeret enighed om, at

(2)

demokrati er noget, borgerne har tilkempet sig; dvs. at demohati er noget, borgerne skulle og kunne forsvare over for andre, der måtte true det. Det vaere sig enevaelden, anti-demokratiske haefier eller statsmagtsovergreb. Demohati er med andre ord blevet anskuet som en ret, der må forsvares med n e b og klar. Af alle - til gavn for d e . Selve demoliratiets universalistiske karakter - efierhånden omfattende alle voksne samfundsborgere - betragtes i sig selv som et gode. Som det er blevet formuleret i et stort verk, shevet

af

nordiske forskere, om den glob- ale nationalisme: "Förutsattningen f ~ r at den politiska nationen skdl kunna vara demokratisk ar naturligvis Pika Bllgång til1 medborgerliga rattighetern,2 med den underforståede praemis, at dette er et resultat, der forst er opnået eher en besvzrlig kamp.

Imidlertid kan der nok vzre grund til at nuancere denne kampopfattelse. Mani kan nemlig for ca. halvdelen af 1900-tdlets vechkommende med lige så stor rimelighed hxvde, at demokratiet ikke er noget borgerne har tilkaempet sig, men noget de har fået tildelt, og noget som de så samtidig skal gore sig fortjent til. Dvs. at demokrati ikke er en ret, men en gave - med tiihmende pligt til at behande denne gave ordentligt. Borgerne skal enten i taknemmelighed over de demokratiske go- der eller i solidarisk ansvarlighed over for samfundet leve op til en demokratisk standard. Demokrati har således vaeret Pedsaget af dels et opdragelses- og oplys- ningssigte, dels et krav om en "rigtig" adfxrd som demokratisk borger og sam- hndsmedlem. Demokrati er ikke kun noget, man har tilkxmpet sig, men også noget man får tildelt, og som _- mani kontinuert skal kvalificere sig til; ikke så meget i politisk, men snarere i social og adfaerdsmessig henseende.

Det er denne kvalificering som demokrat, der her skal ses nxrrnere på. N e m e - re bestemt er det tesen i denne artikel, at den naevnte kvalificering også betegner en overgang - der tager sin begyndelse i mellemkrigstiden - fra borgeren som producent til borgeren som konsument, og at kvalificeringen first og fremmest skal ses i lyset af ens a&erd som samfeindsmaessig forbruger. Det er som forbruger, - der forbruger på den rigtige måde, man finder anerkendelse i det politiske demohati; i den nordiske samfundsmodel. Og det er kun den, der her er i sogelyset.

Demohati i Norden har vaeret ledsaget af dels et opdragelses- og oplysningssig- te, dels et krav om en "rigtig' adfaerd som demokratisk borger og samfundsmed- Pern. Demokrati er noget, som man kontinuert skal kvalificere sig til; ikke s% meget i politisk, men snarere i social og adfaerdsmessig henseende. Det er grundsyns- punktet i to af de bogen; der har betydet mest for den nordiske samfundsmodel, nemlig h a og Gunnar Myrdals Kontakt med Amerika og Hal Kochs Dagen og

Kjen. Begge boger blev skrevet under 2. verdenskrig.

Hd

Kochs bog udkom 1942; Myrdalernes verk udkom p5 dansk i 1346 i en udgave, der også indeholdt andre dele end den oprindelige svenske udgave. Bogerne er således baseret på politiske erfaringer fra det foregående tiår og visioner vedr. det kommende.

(3)

borgeren som konsument og samfundsmxssig forbruger. Derfor har en vxsentlig del af det demokratiske skolingsarbejde bestået i dels at trzne medborgeren som forbruger, dels at kvalificere denne forbruger. Den demokratiske borger er den, der på bedste vis kan tage fra og modtage, forbruge og tage del i det, der tilbydes fra dels markedet, dels det offentlige: star, amt og kommune. Den nordiske demo- h a t har siden 1. verdenskrig vzret en social demokrat.

H

tre betydninger: dels som politisk ligeberettiget modtager af det sociale demokratis ydelser (dette vedrarer -

jf.

artiklens tiiel - demos-aspektet), dels som en demokrat der opfarte sig socialt i s m h n d e t , dvs. udviste samfundsssind mod andre medborgere i det folkelige fzl- lesskab (dette vedrarer ethnos-aspektet) - og endelig opfirte sig socialt som pri- vatmenneske i hjemmet og husholdningen i form af en loyal honorering af ydeP- serne og yderne (dette sidste vedrarer oikos-aspektet).

Demohatiet i fare

Overordnet må det slås fast, at demokratiet i de nordiske lande i mellemkrigstiden grundlxggende ikke var truet. Hverken af nazisme, fascisme - eller kommunisme. Det kan der angives en raekke grunde til, hvor man kan haefte sig ved i det mindste fire centrale:

For det farste, at meget af den kulturelle og symbolske gods, som fascinerede så mange mennesker i mellemkrigstiden overalt i den vestlige verden, og som bevirkede at de fandt interesse i fascisme og nazisme, i Norden blev brugt af politiske grupperinger som nok stod på hajre &j, men som samtidig var pro-demohatiske og ikke-fascistiske. Disse mennesker, der _- i Danmark var reprxsenteret af ikke mindst hajskolebevzgelsen, kunne i deres foredrag og politiske indlzg tiltale den usamtidige bevidsthed, som i 'PjrsMand blev skarriredet af nazisterne. At netop disse politiske grupper kunne bruge samme kulturelle og symbolske materiale som de "rigtige" fascister og nazister, bevirkede, at dette farlige kuiturgods blev neutraliseret og afvxbnet, idet det fik en salonfihig legitimitet. Paradoksalt nok var det den omsczndighed, at grundtvigianerne og fascisterne langt hen talte samme symbolsprog, som forhindrede fascismen i at vinde politisk foåfzste. Pladsen var allerede optaget, men af folk med et helt andet politisk formål end at gare Danmark fascistisk.

Det samme gjorde sig gxldende i Sverige. Her var der en ogsi grobund for en nazificering, for såvidt som den svenske bondebev~~else nok kunne fale sig fristet af racetanker (anti-semitismen var ikke stzrk i Sverige, men den var dog til stede i visse hajborgerlige kredse). Men faren drev over, dels fordi de mest hajrerabiate - -

svenske gårdmznd allerede var selvsézndigt organiseret i Bondeförbundet, som selv sargede for idealiseringen af bondekulturen,' dels for& den kulturnationde _- _- Biut-und Boden-ideologi i Sverige isxr var repraesenteret af Höger, hvilket i sin tur stod i vejen for en masseudbredelse. Forehavendet blev opfattet som elitzrt og gjorde ikke stirre indtryk på den menige borger.4

(4)

Meget af dette gaelder også for det mere facisme-potentielle politiske klima i Finland i 192O'erne og 1930'erne. Det

fik

givetvis stor betydning, at det var den konservative praesident Svinhubud, der stoppede og opl0ste den ultra-hajre Lag- po-bevaegelse i 1932. Hans Begdistiske grundholdning, som måtte resultere i et resolut forsvar for det finske demokrati, gjorde et staerkt indtryk på de politiske kredse, der ellers filte sig fristet til ab: fdge de voldelige Eappo-b~nders dystre f~rehavende.~

For det andet må det påpeges, at de nordiske lande som helhed var stabile og solide samfund. Det skyldes farst og fremmest den omstzndighed, at alle de nordiske Bande var praeget af den staerke demokratiske tradition, som var et resultat af det "foreningsenevaelde", der blev s h b t i anden halvdel af 1800-tdlet. Her blev folk fra barnsben skolet i demokratiske ledelsesprincipper, hvor megen potentiel utilfredshed og oprarskhed takket vaere dialogens elastiske membran og de prakti- ske opgaver, som skulle lises, blev kanaliseret ind i politisk-kulturelle baner, hvor man havde fornemmePse d indflydelse og medansvar. Det staerke fascistiske vå- ben: at isolere og atomisere individet, havde vanskeligt ved at vinde fodfaeste i samfund, der bestod af tusindvis

d

associationer, foreninger og forbund.

For det tredje var der i i l e nordiske lande et vist samarbejde mellem land og by, mellem bander og arbejdere: _- Z Danimark havde der siden 1929 vaeret en koali- tionsregering mellem Sociddemolaatiet og Det rdikalie Venstre, dvs. et middel- Masseparti med en udpraeget konsensus-taenhing, som også repraesenterede visse landbobedse.

P

Sverige regerede Socialdemokratiet siden 1932 sammen med Bondepartiet, eker farst at have friet til de frisindede folkepartister i årene 1929-30 i håb om et nzrmere samarbejde med venstreflajen af de borgerlige pari-iei:

I

Norge skete det samme i 1935, dahbeidergatiet ofrede sin traditionelt markante arbejderklassepoPitik og

blev

et landsfaderligt "nationalt ansvarligt" re- geringsparti, og da Bondepartiet samtidig fik kolde fadder i forhold til et sarmiar- bejde med Quisling og blev mere tiltrukket af de redpolitiske mu8igheder i et samapbejde med Arbeiderpartiet.6 Ganske vist blev det ikke Bondepartiet, men Venstre, som indgik

i

de store "rcldmlaldsforlig" mellem arbejdere og bander, men Bondepartiet v d g e trods alt demokratiet og ikke nazismen. P Finland

fik

Social- demokraterne plads i Cajander-regeringen i 1337. Her havde regeringerne med enkelte undtagelser i B92O'erne ellers vaeret domineret af bander og erhvervslivs- kredse.

Denne konsensus-politik blev sammenfattet i begreber "Folhemrnet", der var blevet udformet allerede omkring ar P900 af den socialkonsewative professor og hcajrepolitiker Rudolf KjelPén. Idéen hertil havde han formodentlig fra Norge, naermere bestemt

P A.

Jensens Lasebog for Folkeskolen og Folkehjemmet fra P 863

med dens betoning af den taette forbindelse mellem hjem og nation centreret omkring autoritets- og lydighedsrelatisnet7 H 133O'erne blev begrebet omfortol- ket i retning af en national sociddemokratisme, med vzgten lagt p; et socialt

(5)

demokrati, hvor det i Norge hos bl. a. folkeoplysertn Erling Kristvik i h ~ j e r e grad havde vaeret konciperet som led i skabelsen af et folkeligt-kulturelt, vaerdioriente- ret kulturelt demokrati, som nu imidlertid kom under voldsomt pres.'

Den svenske udgave af folkehjemsforestillingen adskilte sig i politisk og s m - fundsmxssig henseende ilske meget herfra. Heller ikke den levnede megen plads til radikale l ~ s n i n ~ e r på hverken hcajre eller venstre

f l ~ j

og skabte grundlaget for en nationalisme, der som "velfaerds-nationalisme" stod i modsztning til fascisternes og nazisternes "krigs-nationalisme", men som samtidig havde en ny kocollektivisme som omdrejningspunkt. I Sverige kunne både radikalere som digterne "De fem Unge", der sluttede op om det nye, moderne socidistiske Sverige, og konservative hugai'er som

fx

Sten Selander gå ind for både Stockholmsudstillingen 1930 og "systemsolidariteten' som et grundlag for at bygge en ny slags faellesskab og solida- ritet. Selander hyldede i en kantate skrevet til udstillingens åbning de nye tider på fdgende vis:

"Så h n det forgångnas flojtspel forsonas med motordån och maslunernas gny Och dog dar skönhet, som ej kunde slonas,

Få våra fabrilier skapa en ny."

Selv von Heidenstam, der ellers havde vaeret én af den svenske oscarianske natio- nalromantiks bannerfixere helt tilbage fra 1890'erne, lod sig rive med af bade jernbaner, flyvemaskiner og radio som ny-hrolinske forbr~drin~smekanismer. Med sin lille Fiat kunne han rejse, hvorhen han ville, og derefter vende hjem til sit elskede Ovralid ved Vatterns bred, der nu fremstold for ham som verdens midt- punkt.''

Denne udviklingsoptimisme var i Sverige båret af dels de kommunikationstek- niske fremskridt, dels af en stigende grad af samh~righed og arbejdsdelings-ratio- nalitet. Tabet af Norge i 1905 kunne nu for alvor opvejes ved at "lill-Sverige" blev tamret bedre samnaen.

P

1303 rullede den farste svenske bil ud af Gottfried Lind- ströms vzrhted i Tidaholm, Monark-fabrikken i Varberg var begyndt at lave cykier allerede far 1. verdenskrig, og Volvo begyndte sin store bilproduktion i 1927. Samme år blev Motala-senderen oprettet. Også den bidrog til at forbinde centrum med periferi, det lokale med det nationale: totredjedele af Sveriges befolkning kunne i 1930'erne lytte til den samme nationale radiokand. Her som andre steder indgik radioen som en vzsentlig byggesten i det store nationale fzl- Pesltab; båret af universalisme-homogenitet. Radioen skabte statsborgere. Både den, bilen, +en og togtrafikken gjorde sit til at ildvide nationen Sverige til at vzre andet og mere end et "imagined conirnunity".

Nu

blev den i stigende grad også et erfaret faellesskab. l 1

Endelig må det fastholdes, at dyrkelsen &den h~jrepopulistiske nordiske helt - der ellers var så populxr i mellemkrigstiden - aldrig fik politiske konsekvenser. Denne heltedyrkelse var opstået som en konsekvens

af den opdagelse af kroppen,

(6)

der fandt sted i Norden i årene op mod 1. verdenskrig.12 Tydeligst kom den til udtryk hos den danske gymnastikbrer og ungdomsleder Niels B u h . Som folkelig bevaegelse var Niels Buldas gyninastik stzrk, men måtte omvendt også sl& med et stort dilemma. På den ene side var der tale om en fascination

af

far-moderne kultur med en åbenlys hOjtideligPmoldelse af gamle nordiske vardier såsom zre, energi, h a k og styrke, som man kunne se den i den nordiske mytologi og i viking- euniversets myter. Denne fascination delte man med de "rigtige" nazister.13 P i den anden side stod en helt igennem moderne Puopskultur med en tydelig desinteresse i historien, for så vidt som hoppen her blev objektiveret og de-konrebtudiseret i sin institutionalisering som ren kropslighed. Fortidsdyrkelsens retorik om den stolte og individuelle frimand stod i skzrende kontrast til det moderne urbant _- praegede masseopbud af kroppe ved gpnastikstzvner og faneindmarcher etc. Denne konflikt mellem de tradition og modernitet blev delvis last i kulturel henseende, men ikke i politisk; i det mindste ikke af Niels B u h , der mere eller mindre n ~ d m n g e n t blev

ridt

til at nedtone sit direkte politiske budskab14 - og da slet ikke af de nordiske nazister, der dtid kun udgjorde et mindretal; når der ses bort fra enkelte lokde områder med en vis succes: Skine, hjemmeryslrerne i Son- derj ylland, Vestmanna~erne og Stavanger. l 5

Men indirekte korn den nye fascistiske og nazistiske hajrepopulisme til at

fa

en vis indflydelse, for s i vidt som demokratiets fmntkaempere ikke forblev upivirke- de af den. Dels måtte man kzmpe mod den, dels kunne man tage ved laere afden. Det er hos de nordisk Socialdemokratier - og nok tydeligst i Sverige - at vi ser en politisk vellykket integration af h o p , tradition og modernitet.16

M~se-golitik

fra hajre til venstre

Ikke mindst de nordiske Socialdemokratier kunne bruge kampen mod anci-demohatiet til et forsvar for et nyt demokrati. Men samtidig var man interesseret i at trzkke på erfaringerne fra en raelake af de totditaere moderne massemobiliseringer. Flere norske historikere har citeret H&on Lie for felgende udsagn: "Vi finleste

Mein Kampf

for i se hvilke metoder de tyske nazistene brukte for å rive folk med sig"." Det danske SocialdemoPuatis chefideolog m. h. t. demokrati Hal Koch, hvem ingen ellers med rimelighed kan beskylde for totditarisme, skrev i bogen

Dagen

og

y e n

fra 1942:

"Nogle Aar tilbage opholdtjeg mig adskillige Maaneder i Italien. Nu varjeg ikke paa Forhaand sympatisk indstillet ovefor Mussolinir styre, men der var eet Punkt, hvor det imponerede mig> det var naar Talen drejede sig om Ungdommens Opdrageke. Med en beundringsvardig Energi havde man taget hele dette Problem op. Og hvad man ikke har gjort i Italien, det er gjort i 7jskland og Rusland, ogdrbejdet har saa vist ikke varet uden Frugt. Ikke altid en Frugt, vi misunder dem, men en Frugt der ikke er til at tage fe1 .j-".'"

(7)

styres fornemste forsvarere, men inspirationen fra totalitzre styreformer, der fos- rnåede at begejstre, forandre og udvikle deres befolkninger, er ikke til at tage fejl aK De totalitzre styreformers ungdomsopdragelse med dens dyrkelse af energi, offer- vilje og dynamik, var nok- i sin form - vzrd at tage ved lzre a6 Her er man langt fra det Pegalistiske rettighedsdemokrati, baseret på "demos"-forestillinger om befolkningen som vzrende lig med frie og lige individer, som

Hal

G c h også ved flere lejligheder senere i sit politiske forfatterskab tog afstand &a som vzrende for minimalistisli. O m end en conditio sine qua non. Langt mere interesserede han sig for et "proces-demokrati", hvor gryden skulle holdes i kog og befolkningen mobiliseres. Ikke imod demokratiet som ved fascisme og nazisme, men for demo- liratiet. Men trods det var der her kortere afstand til de nye massemobiliserende hajrepopulismer end til de traditionelle reaktionaere, der både foragtede masser og demokrati og derfor satsede på demobilisering af masserne. Fascisterne derimod signalerede respekt for masserne og "folket" og levede af at mobilisere nedefra; i gropagandistislie forestillinger om folket som "ethnos", dvs. som andet og mere end enkeltindividernes sum. Snarere opfattede man (eller tilstrzbte at fremstille) befolkningen som et synergetisk, organisk kulturfaellesskab. Fascismen herte grundzggende til i en aera med demokratisk og folkelig politik, hvor folket maj- sommeligt havde tilkzmpet sig demokratiet og derfor ikke ville give slip på det.19

Sådan var situationen også i Norden; her var demokratiet tilkaernpet og havde, trods angreb fra hajresiden, stor legitimitet. Men man havde - udover Niels

B&

og den kortlivede Lappobevzgelse i Finland - ikke en politisk kultur i begyndelsen af 1930'ernes Norden, som kunne mobilisere masserne som "folk". Og da slet ikke i demokratisk @jerned; til et "folkeligt" forsvar for demokrati og parlmenta- risme. Det blev derfor en vzsentlig opgave for demokrati-apologeterne at skabe en sådan. Det var ikke nok at slå vagt om demokratiet som formelt system. Der var også brug for en social og kulturel tilslutning. Eller sagt på en anden måde: det statsborgerlige begreb "demos" og det kulturelt borgerlige begreb "ethnos" måtte forenes med et tredje begreb, som man kunne kalde "oikos" til betegnelse af den familizre opslutning bag demokratiet i hverdag og fest, som de social-liberale krzfter ivrede for. Demokratiet skulle brede sig på gader og straeder, men også nå ind i alle hjemmets porer.

På

den baggrund er det nok en tanke vzrd, om il&e de nordiske landes moder- niseringsprogrammer i sidste halvdel af 1930'erne og igen efter

1945

er vidnes- byrd om, at man ikke kun lagde afstand til fascismen og nazismen, men også tog ved lzre. Det er bl.a. tesen i Mark Mazowers bog Tbe Durk Kontinent (sv. overszt- telse: Den mörku kontinenten), hvor han i én af bogens przgnante formderinger s12 fast, at i virkeligheden passede Det tredje Riges besathed af kontrol og norma- litet ganske godt ind i et bredere europzisk perspektiv med dyrkelse af "social renhed".'O I f ~ r s t e rzkke vedr~rte dette spargsmålet om eugenik, men Mazower argumenterer videre for den normalt uharte tanke, at dette også havde et bredere

(8)

politisk perspektiv. De fascistiske velfaerdsstater laerte dernokraterne, at individuel frihed ikke er nok til at sikre befolkningens loyalitet i massepoliti&ens aera. Mas- seloyaliteten måtte også sikres ved dels at slå på tromme for et organisk folkfaeael- lesskab (ethnos) med vaegten lagt på tradition, sprog og kultur (i Tysmiland også

race), dels ved at de moderne mellemkrigsstater retfaerdiggjorde deres kontrollerende indgreb i privatlivet (oikos) ved at henvise til ekspertise, professionalisme og apolitisk k ~ m p e t e n c e . ~ ~

Normalt er det grundtvigianerne i Danmark og de rektionaere hcajskolefolk i Norge, der må stå for skud om beskyldninger om "den brune Exe". Men måske er sagen den, at også andre, tilsyneladende mere progressive haeher, Izngere til vens- rre gå den politiske skda, indså styrken i det nye hajres evne til at begejstre og i inspiration heraf mobiliserede masserne i opslutning om det nationale faellesskab, som i Norden var og forblev demokratisk, men som samtidig tog ved Pxre af fascismen.

Det er nxppe nogen tilfx;eldighed, at fremtrzdende sociddemokrater som Håkon Lie i Norge og xgteparaiet Myrdal i Sverige var begejstrede tilhengere af Gallup-underscagelser til pejling af folkestemningerne.

P

bogen

Kontakt

medAme-

rika

slår sidstnaevnte fast, at pr~vedstemninger er et glimrende middel til at gme demokratiet mere "effektivt",

bl.

a. hvad angår spcargsrnål om socidforsorg. De kan bidrage til at sikre almenhedens interesser frem for saerinteresser og medvirke til - som det hedder - en "rensning" af partikularistiske tendenser i socialpolitik- k e ~ ~ . ' ~ Eller rettere sagt: i cansket om at sikre politisk legitimitet satsede man på en mobilisering af befolkningen i kombination med universelle kriterier for såvel politisk deltagelse som sociale rettigheder.23 Ligesom Myrdal'erne drog også Må- kon Lie til h e r i h for at gare sig erfaringer med, hvorledes oplysning og masse- propaganda kunne forenes i en god sags tjeneste; bl.a. i form af en effektiv parti- presse.24

Det udviMende demokrati

Det karakteristiske rcad-muldssamarbejde, der så dagens Bys i dle nordiske lande i P33Q'erne, muliggjorde en drejning bort fra rninimddemohatiet med en mini- malstat, der alene sikrede individets rettigheder. % stedet bevaegede man sig i retning af det, David Held hap kddt det udviklende demokrati. Herved forstar han en langt hcajere grad af indgriben i borgernes "oikos"-anliggenda og -adfaercl, hvor staten agerede enten direkte eller indirekte forsarger eller aktiv regulator og garant for social sikkerhed og tryghed. Dette udvildende demokrati bestrzber sig på i en sarnmenhzngende helhed at forene individuel tryghed med en stzrk stat. Om- drejningspunktet i dette forehavende er demokratiet som en selvreferientiel stcarrelse, hvor demokratiet bliver et formal i sig

Det gjorde sig ikke mindst gaddende i Sverige. Her fddt det demokratiske gennembrud med f~rfatnin~sreformen i 1318 sammen med et vigtigt politisk

(9)

kursskifte hos det svenske Socialdemokrati, som på sin ellevte kongres i 1920 vendte sig bort fra en generel socialisering i retning d e n pragmatisk politik. Det indebar, at man ikke lzngere opererede med stats- eller saranfundsovertagelse af de privatejede produktionsmidler, men med en idé om industrielt demokrati, der som sin vzsentligste pointe havde dels en fordeling af det producerede overskud, dels en bestrzbelse på at hajne (industri)arbejdets scatus. Det indebar at interessen blev rettet bort fra politiske visioner vedr. produktionen i retning af henholdsvis en teknisk-rationel produhions~~nin~spo1itik på kapitalistiske vilkår og en adrni- nistrativ politik med fordelingsambitioner gå konsumtionsområdet. Folket blev til en befolkning, der producerede flittigt og konsunlerede flittigt. Den funkions- socialistiske målsaetning var - ud fra et generalitetsprincig - at bistå alle borgere med sociale ydelse af haj kvalitet.26 Det indebar en zndring af politikens vzsen - bort fra en position som en szrlig udskalt stcarrelse, der var forum for en idédebat, i retning af mange forskellige slags administrative politikker: uddannelsespolitik, boligpolitik, familiepolitik, sundhedspolitik - og socialpolitik. Dvs. politiklier som vedrarte "oi1tos"-borgeren - og dermed fik relation til dennes Iivshisëoriske erfaringer

Det var noget befolkningen kunne lide - og forstå - for de gamle dar1ig-e tider levede stadig i mands minde. Eilert Sundt stadte i 1853 på en af sine talrige rejser rundt om i Norge på et ungt paa, der ved deres giftermål i& ejede andet end noget mel, som manden havde fået af sin bedstemor og som han havde båret hjem i sin hattepuld plus én irreske til at spise g r ~ d e n med.27 Godt tyve år senere, i 1876, gik bondestudenten h eGarborg til fods fra universitetet P Oslo mzrs over Nor- ge hjem til Jzren på Vestlandet, og selv om turen gav anledning til hjemstavns- digtning og poesi, var den digevel betinget af fattigdorn. I 1930 kunne Ivar Lo- Johansson vandre rundt på Stockholmsudstillingen og "lade det nye tiårs sol skn- ne pi sin isse" i sikker forvisning om, at han ville

fa

et bedre liv end hans far, der var en fattig bonde og analfabet. Hans forfatterkollega Harry Martinson (f&

1904) havde i sin barndom vzret udliciteret som "sognebarn". Da han efter seks års samandsliv steg i land i Göteborg i 1927, var han stadig ludfattig og vandrede derefter til fods til StockPiolm, hvor ban farst boede udenfor Skanstull i et hjem- melavet telt dsejldug og derefter, da frosten begyndte at bide, gik over til at sove i ulåste biler med det resultat, at han altid var stiv i nakken." P Danmark har vi i Peter Kismallers bog Sultepensen et bevis for, at de tider ikke lå langt tilbage, h o r fattigfolks barn led af vårhunger, og h o r smm p2 bradet ikke var et problem, men en mangelvare. Den slags mennesker kunne man godt saelge socialpolitik til; som gave - med pligter.

Bvergmgen til forbrugsdernohati

Som led i dette skift fra politisk politik til socialpolitik zndrede demokratiet samtidig karakter: nu var demokratiet ikke Izngere en ret, men en pligt.

P

Pyset af de

(10)

totalitzre farer til både hajre og venstre måtte man stå sammen om at undgå nazisme- og kommunismeflirt og om at fremme en opdragelse til demokrati. Demokrati skulle nu ikke lzngere dreje sig om en legdistisk styreform, baseret på folkets suveraeniteé, men om livsform. Som Hal Koch udtrykte det: "Folkeseyret er ikke et politisk System, men en form for menneskeligt F~1lesliv".~' Det krzvede imidlertid at tingene blev Icagt til rette for dette fzllessliv, som befandt sig i det,

H d

Koch betegnede som en "opdragelse~hise".~~ Derfor skulle der opdragelse til.

Denne var kendetegnet af to vaesenstraek: for det farste at udgangspunktet for demokrati måtte tages i vores kropslige liv, i den omstaendighed at vi alle skylder Vor Herre en d0d. Virkeligheden ligger ikke forude eller bagude, men her. "Den må p5 en elPer anden måde vaere praeget d a t vi skal $0, og den må altid have noget med medmennesket at g~re", skrev

Hal

Koch i et politisk forsvar for sin hqskole i Krogerup nogle år efier krigen." Denne tanke om et Buropsligt demokrati er i fuldgod overensstemmelse med hans tanker i den $eromte kronik "Ordet og svaer- det" fra

1945,

hvor han forsvarer Sovjetunionens satsning på det, han kalder _- "~konomisk demokrati", med, at det er en n~dvendig forudsztning for et politisk demokrati, at "mennesket får en ordentlig f d e , har sunde boliger, Mzder p2 kroppen og 0konomisk tryghed"." Det er tydeligvis "oikos"-borgeren, han her - -

har i tankerne.

For det andet i tanken om, at demokratiet var i bestandig udvikling.

H

Dagen og &en hedder det: "Grundtanken i det hele er jo netop den, at ingen

af

os har Ret".33 Dette lidt kryptiske udsagn skal formodentlig forståes på den måde, at vi som et mindstemål nok har rettigheder, men (endnu) ikke patent på sandheden. Det er en grundtanke, der er vzsensbeslzget med den Hagerstand'ske samfundsfilosofi, der fik afg~rende indflydelse på Myrdal'erne i Sverige og deres sam- fundsingeni0rkunst. Som Staffan Kdlström har pointeret,

1%

denne pragmatiske og vzrdinihilistiske samfundsfilosofi milevidt fra fx den finske formalistiske og legalistiske 1800tals-tradition, som h e l Hagerström nok kendte, men også tog afstand fra.34 Trods sit senere noget blakkede ry var H%gerströrn en ultramoderne samfundstznker og demokratiforfaegter, der på et meget tidigt tidspunkt indså ndvendigheden af overgangen til et nyt demokratisyn.

Dette samfundssyn blev via Myrdai'erne til realpolitik.

H

deres opfattelse, som i Hal Kochs, var det offentliges pligt til at varetage befolkningens tarv og tilsvarende &zve et demokratisk sindelag og en demokratisk adfaerd centralt.

H

deres bog om USA's forandring under New Deal skriver de (i dansk oversaettelse):

"Man bar akcepteret, at det Offentlige ikke blot optrader som jnansiel Mellemmand, men også omkqger og i mange EIfalde organiserer b& Forbrug og Produktion." 35

H

det hele taget er det interessant at anskue Myrdalerne som et konglomerat

af

en ny radikal amerikansk vision om et mere socialt ansvarligt demokrati og en patri- arkalsk statsorganiseret befolkningsomsorg. Grundtanken hos dem var at gore demokratiet mere "effektivt", baseret på såvel vzrdirationePPe som malrationelle

(11)

(12)

ville udvikle det samfundsmaessige masse-kollektiv &a en lavere, ubevidst form til et hajere, organiseret stade, hvor de gruppedynamiske h x k e r blev forenet med det individuelle ansvar.40

Til

det formål satsede den sociddemohatiske regimetype på en universdistisk

socidpolitik, der skulle supplere forsikringsprincippet med dets godtgarelse efter indkomst med et system, hvor alle blev stillet lige. Det skete ud fra prxrnissen, at statsmagten havde et overgribende ansvar for hele befolkningens velfizrd. H lyset herafsatsede m a n så ogsai på brede socialpolitiske initiativer, der omfattede både en arbejdsmarkedspolitilc, et boligprogram, e n k i v fritidspolitik og en statslig sundhedspolitik. Det gjorde det samtidig muligt at sende h i n d e r n e på arbejds-

S o m modydelse for deres samfundsmaessige produktionsbidrag duk- - .

kede der reproduktionssihende foranstaltninger op. De strakte sig &a tilbud o m kommunal barnepasning til indretning af kollektive vaskerier, enten på andelsba- sis oglellier med statsstatte fra den offentlige sektor eller drevet som e n regulxr kommunal virk~oanmhed.~'

731

gengald blev dette forbrugsdemokrati ogsi m ~ d t med et omfattende saet a f

h a v om adfxrdsregubing, selvdisciplin og demohatisk omtanke. Ikke k u n på

arbejdsmarkedet, m e n n o k så meget derhjemme. Man kunne af den anledning

også tale o m dornicil-demoharieeeeDet var med andre ord i hjemmet som f o r b r i

ger, m a n skdle opfare sig demohatisk.

P

forbindelse med follietallingen B 935-36

indersagte m a n boligf&o~$ene i hundrede ~andPiommuner og kunne her kon-

statere, at 80 pct. af disse savnede indagt vand, a f l ~ b og elektricitet. Der foranle-

digede h a v oni boligforbedringer for samfundets svageste, m e n gav også

indblik

i

hvorledes denne landbefolkning så på sit liv: m a n konstaterede nemlig at de prio- riterede produktionen og gårdsdriken h0jere end husholdningen og hjemmet. Landbrugerne tilharte udpreget den produktive xra, medens det, der På uden for arbejdet, var at betragte som en biting.

H

erkendelse heraf gik man så fra regering og rigsdag et skridt videre: det var

ikke nok at se på borgeren som producent; der skulle også rettes sagelys på borge-

ren som konsument. N u blev det ikke laengere de dårligst stillede, som k o m

P

fokus, med henblik på en slags reparationsarbejde, m e n befolkningen som helhed.

O g vel ar: maerke ikke så meget med henblik på infrastreikture-elle og produktivisti- ske udbedringer, m e n med henblik på det, vi i dag ville kalde livsstil. Det var ikke hygiejnen i fysisk forstand, m e n det socialhygiejniske og adfxrdsmassige aspekt, der k o m i hajsedet.

H a-råd hermed gennemfarte m a n s5 i Sverige i 1930'erne og 1940'erne tre store

PoolipaneundersageIser for at kortlaegge, hvorledes den svenske befolkning indret-

tede sin bolig. Det skete i håb om p2 baggrund af sikker viden o m de forkerte

vaner at fremme en rationel, tidsvarende og demokratisk P~sning

på

boligproble-

merne. Familiens adfaerd i hjemmet skulle reformeres for at give såvel forzldre

(13)

!gerede individer.43 Boligen måtte således gerne invitere til erotisk frisind og sanse- lighed - man var midt i bekymringen for de faldende f~dselstal - så at man, som det hed i den f ~ r s t e afboligundersagelserne, kunne forcsztte med at Bege lidt, ogsa selv om ungdomserotikkens stimulans er forbi.44 Ti1 det formål liortlagde man minutimt, hvor i boligen svenskerne sov og spiste. Den kropslige orientering var udtalt. Hjemmet blev, som Yvonne Hirdman så grundigt har påvist, bMe mål og middel for reformerne.4i Familiens konsumtion skulle styres, kontrolleres og for- bedres, både for at man kunne tage aktivt del P samfundet, men ogsa for at man kunne befinde sig godt i hjemmet: forbrugets omdrejningspunkt. Som det er blevet formuleret, var der nzppe noget iniriativ inden for mellemkrigstidens politiske områder, der kom s i t z t på folks privatliv, som netop denne boligpolitik.46 Ikke kun boligen som sådan, men også vaskemuligheder, tandbarscning og udluftning blev en del af en funktionel planlmning. Men hjemmet kunne ikke stå alene. Det drejede sig også om de konsumtive muligheder uden for hjemmet.

Forum for formiding af hjem og samfund blev nu i mangt og meget fritids- kulturen. Bilen og campingkulturen blev nu hilst velkommen som demokratiske former for rekreation og forn~jelse.~' Begge dele bandt familiefader-en til resten af familien og gjorde der: muligt for hele familien i fcellesskab at drage ud P naturen f01 at realisere de energireserver, der inkarnerede det nye pligt-demokrati med dens kropsdyrkelse, mobilisering og lyst til at prave nyt." På den store fri- tidsudstilling- iYstad i 1936 - sandsynligvis verdens farste- keinne man i avrigi se, hvordan man skulle bzre sig ad rned at holde demokratisk ferie. Og ville man hande og behandles demokratisk kunne man kobe ind i Epa eller Tempo rned deres standardpriser." 1 I930 åbnede det farste Epa med masseprodukter og stan- dardvare~ sin d ~ r e i Orebro. To år senere kom Tempo til. Det blev snart efterfulgt af flere Epa'er rundt om i Sverige, og så kunne man f a l s op med enhedspriser; en vare liostede det samme P dle Epa'erne og Sempo'erne. Den moderne massefor- bruger var ldar til at traede ind på scenen; i varehuse der var ens for dBe. Lysten til forbrug blev homogeniseret og universalistisk.

Den demokratiske fritid som led i en forbrugsregulerende socialpolitik gjorde sig også gzldende i Danmark. Her blev Dansk Folkferie oprettet i 1938 med det formil at "tilvejebringe de fornadne Kontorer for TiPretteBaeggeBse af Ferierejser, Landophold o.s.v. for den brede Bef~lkning",~' og straks efier ferielovens ikraft- traeden samme år blev der nedsat et udvalg, der

fik

til opgave at udrede mulighederne for en systematisk udnyttelse af ferien. Karakteristisk for dette udvalgs ar- bejde var, at man haeftede sig ved mulighederne for organisering af billige ferieop- hold -til staridardpris -for "Byernes Arbejdere med Familie i danske Bondehjem og for LandbefoPlmingeil i daniske Byarbejderhiem"." Land og by skulle tamres sammen i form af et rnd-muldssamarbejde på graesrodsniveau. Ogsa ferien skulle vzre rammen om en Danmark for folket-politik. Med en kraftig centrering om hjem og familie var der også her tale om et domicil-demokrati, der betonede an-

(14)

svar, Bov og orden. O m adfaerden i forbindelse med lejrliv hedder det i paragraf 10: "Alle almindelige Ordensregler paa Stedet saavel som enhver Ordre eller Henstil- Ping fra Ejeren eller denne Reprzsentant skal ubetinget eErerkommeS".52

Det ansvarlige og opdragende domicil-demokrati viste sig også på andre fri- tidsområder. P antologien"Kulturen for Folket, som Arbejdernes Oplysningsfor- bund udsendte i 1938, hedder det om radio-mediet, at der i de 14-15 år, radioen har udsendt musik, er sket en hcajnelse og udvikling af musikforståelsen. Uviljen mod "opus-musik" er l a n g mindre end tidligere, og begrebet "populaer musili" har fået et bredere indhold.53 Det hedder om radioen, at den er "Hjemmenes Teater", og at her m ~ d e s "By og Land, fattig og rig, Konservativ og Socialist". Endvidere gives der udtryk for, at det hjemmeliv, som ellers nok kunne vazre truet af smfeindsudviHinFn, her har fået en kzrkommen sadtvandsind~prcajtning.~~ Det konkluderes, at radioen ha^ vaeret med

til

at nedbryde Pdasseskellene, og at den er'én

af

de vigtigste faktorer i kampen for mere "FoPke-Lighed". Til gengaeid skulle man så også udvikle sin gode smag og gnre sin pligt. O m ferien hedder det i en tilsvarende publikation:

'Ferie med l0n er ikke blot en ret, men påhviler arbejderen som en pligt at modtage, du ferieloven også har arbejderbesky~ehesmassig karakter. Den Serieberettigede er således forpligtet til at holde jirie i det antal duge, ferieretten omj5tter." 55

Her er det ikke laengere en ret, men en pligt at tage del

i

det demokrati,

Hal

Kocb opfattede som et cakonomisk demohati.

H

Sverige hed det som led i begrundelsen for ferieloven af 1938, at man med den ville "utplåna ett Massmarken. Det skete ved hjzlp

af

en argumentation, der drejede sig om lige dele beskyttelse og social udjaevning ved hjzlg af socialpolitik. FolkRemmet skulle vzre borgernes, ligesom borgerne skulle vaere Folkhemmets.j6

G e n også i det nyeste af de nordiske demokratier, Finland, n ~ d tanken om fremme af et adfzrds- og smagsdemokrati med bastion i hjemmet fremme. Om end med en vis forsinkelse. 1930'erne havde vaeret vidne til en vis v z h t i produk tionen

d

de "nysaglige", masseproducerede niabler, men det var f ~ r s é i efterkrigs- tiden, da idedismen blev forvandet til kommerciel virkelighed, at reformeringen af det finske hjem tog fart. Det f0rste specialtidsskrift på omradet, Kuunis koti, dvs. "Det smukke hjem", begyndte at udkomme i 1948, men vi skal helt frem til slutningen af 1950'erne f01 det endelige gennembrud skete. I 1963 skrev re- daktmen af Kuunis koti: "Men vi beh6ver också en allman uppfostran och utveck- ling af smaken".57 Pligten til at Izgge sig efter den rette adfzrd kan knap nok udtales tydeligere. Det ligger på linje med et tidligt forbrugsdemokratisk syns- punkt &a Finland i 1930'erne:

"Till

demokratins natur hör att bildningen sprids, inte att den lyfts til1 h ~ j d a r n 2 . ~ ~

Som led i denne horisonéal-demokratiske bestrzbelse fredagde den finske regering, ledet af sociddemoksaten K.A

.

Fagerholm, i 1949 de sakaldte Arava-love, hvis hensigt var at skaffe billige boliger til befolkningen. Det skulle ske ved billige

(15)

statslån til enten boligforeninger eller private med en rente på 1 pct. - dog med mulighed for renteforhajelse, hvis man senere blev bedre stiller. Starrejsen på boligen måtte ikke overstige 100 kva$ratrne~er.~~ Resultatet h e r d var en rzkke nye parcelhuse og hajhuse i byernes forstxder beboet af faglate arbejdere og lavere funktionnrer, der her gjorde klar til - som Pigevzrdige medborgere - at tage del i konsum-demokratiet. Alene i Abo blev der i labet af 1950'erne opfart ca. 14.000 nye boliger med Ara~alån.~' Mange d dem var tovzrel~eslejli~heder, men var de- rud over kendetegnet ved at have standardiserede d ~ r e , garderober og li~kkenind- retning. Store vinduer og glaspartier med et maksimalt lysindtag bidrog til ind- trykket af en moderne og funktionel boligtype.

H

Norge slog de forbrugsdemokratiske bestrzbelser bl.a. igennem på kost- og ernaringsområdet; det blev lanceret som del af en ny social standard, der både var norsk og social. Overordnet var det rodfxstet i Arbeiderpartiets langtidsprogram fra 1933, der dels satsede på en stzrkere stat, dels satsede på at ~ g e produktionen for hjemmemarkedet, dvs. et 0get nationalt konsum. Norske varer skulle have fortrin _- i forbruget, for ad den vej at 0ge besk~fti~elsen og dermed den enkelte og samfundets velstand.

I

tilnytning hertil skete der også, som Anna-Lise Seip har vist, et skik i den norske debat-fra foius på produktion til fokus på forbrug

og

livsbetingelser. Det medfarte et andet skift: fra udelukkende at have haft omsorg for samfundets _- svageste, satsede man man på mere universalistiske fasninger i retning d e n samlet social v e l f ~ r d . ~ ' Det kom tydeligt til udtryk på skolebespisningsomradet.

Tanken med denne ordning var i begyndelsen at sarge for tilstrxlkkelig fade for de fattige familiers bmn. Men med udviklingen

af den snrlige "Oslo-morgen-

mad", som professor i hygiejne Carl Schiatz forestod, nndredes tingene.

I

stedet for at få tilbudt et varmt måltid mad midt pal dageri,

fik

Oslo-skoleb0rnene nu et morgenmåltid bestående af maelk, $rad, frugt og grantsage inden skoledagens begyndelse. Man ville fremme gode ernzringsvaner og give den rigtige fade. Hvor det far blev anset for tilstraekeligt at have kalorier nok i rent kvantitativ henseende blev målet nu, at f ~ d e n skulle have den rette sammensxtning, ikke mindst i henseende til vitaminer?'

Det socialistiske Laegeselskab med rod i Arbeiderpartiet, ledet af racehygiejnike- ren Karl Evang og Otto Galtung Hansen, gjorde i 1937 opmzrksom på, at det også ud fra en samfundsbetragtning var mere effektivt at s0rge for en generel sundhedspolitik med en !generel hajnelse af ernzringsstandarden end at satse på de mindst bemidlede som målgruppe. Dels vah dette dyrt, dels var effekten ringe. Arbeiderpartiet var blevet moderne og tog, som i både Sverige og Danmark, gerne eksperter og videnskab med

p%

råd i bestrabelsen på at lase, som det hed, "et frit demokratis problem, dvs. kombinere social, teknisk og akonomisk planlngning med menneskelig frihed".63 Ganske vist blev de unge socialistiske Izger madt med hakig modstand fra deres konseruative kolleger i

Det Norske Medicinske Sehkab,

(16)

som en både national og demokratisk god gerning at spise meget - og sundt. At vazre en national demokrat var ensbetydende med at vzre folkeligt sammenspist.

MsBuming

Imidlertid må man ikke glemme, at Myrdalerne ikke var politisk andfabeter, da de kom til USA. Gunnar Myrdal h a d e i sin studietid stifter bekendtskab med Rudolf Kjelléns patriotiske og statskonservaëPve tanker om, at individet måtte underordne sig staten og kollektivet i nationens navn.64 Det foranledigede allereck i 1920'erne Myrdal til at indse, at Hojres traditionelle overklassekarakter rnåtte erstattes af en politisk bevxgelse, der under bibeholdelse d e n eliter omsorg for befolkningen henvendte sig til masserne, herunder ikke mindst hinderne. Myr- dalernes epokegarende opdagelse var da at forene amerikansk teknologiseret politik med svensk bondepatriarkalisme. 1 Kontakt tilAmerika skriver de, at udgangspunktet må vazre den bondedemokratiske Pdi, at det helt almindelige Menneske begriber og behersker Politik"." MM eden vigtige tilfijejdse, at en sådan form for demokrati rnåtte udvikles, og at alle ikke kan "gaa rundt og bestemme alt i Samfundet". Befolkningen martte bade hmes og uddannes - og have dygtige ledere. Ey&mhed og vision skulle gå hånd i hånd - i erkendelse d a t malet 15 et sted forude i det "lykkelige, dvs. fornuftige samfund".

Denne kombination

d

moderne massepolitik og konservativ befoPhingsom- sorg var ikke lihin et svensk fznomen. Som Rune Slagstad bar gjort oprnxrksom på, var også situationen i Norge &n, at paternalistiske stromme fra embedsmandsstaten og Venstrestaten

flod

sammen med socialistisk p a t e ~ n d i s r n e ~ ~ ~

I ~ a n m a r k v a r Hal Koch inde på lignende tanker som Myrda~'erne. Han tog kraftigt afstand fra tanken om, at flertallet har ret." 7 det hele taget handlede demokrati, ifolge ham, ikke om ret, men om at samtale og fordele m& henblik på at opnå en videreudviMing af mennesket. "Menneske er ikke noget, man uden videre er, det er noget man bliver..

."

.68

Til

det formål var det nadvendigt ikke kun

at samtale og diskutere. Der skulle også foretages indgreb. "Det nytter ikke at blive så åndelig, at man fornxgter, at det f0rst og &emmest er de ~kononiiske forhold, som bestemmer samfundet", skrev han i en kronik i Ber1ingske Edende i

1345.69

Denne materialistiske opfattelse var led i en generel biologisering af samfundet i mellemkrigsårene, hvor menneskets kadelige tarv blev stadigt mere relevant som politisk ledestjerne og kriterium for politiske indgreb. Sam4undsborgeren fremstod som et naturalistisk menneske, der både skulle nyde godt af en medi- cinsk legitimeret socialhygiejne og en socialpolitisk omsorg for menneslienes hoppe i deres hverdagsliv. Set i lyset h e r d var det i fuldgod overensstemmelse med Hal Kochs tanker og med den socialpolitiske drejning i de ~vrige nordiske lande ( j i ovenfor), at der nu i stigende grad blev sat lighedstegn mellem demokrati, h o p og velfxrd.'O _-

(17)

tisk system. Man måtre også sikre, at borgerne ville demokratiet. Den overordne- de nnålsaetning for det nye masse-demokratiske forehavende var via opdragelse, . - oplysning og dialog - ikke via vold og undertrykkelse som i fascismen og nazismen - at lade den enlielte borger tage fysisk-kropslig del i en kollektiv forpligtelse og at gme hamlhende medansvarlig for de mal, man strzbte efter. Disse mål tog udgangspunkt i opfjklelsen af menneskelige behov, som det nu blev en universalistisk pligt at vaerne om og daekke. Og disse menneskelige behov skulle farst og fremmest dzkkes i hjemmet, der blev omdrejningspunktep: for forbindelsen mellem samfund og individ. Demokratiet blev et "oikos-demokrati".

Perspektivering

I den af Peter Aronsson redigerede antologi Mukten över minnet (udkom 2000) har Stefan Nordqvist slirevet en hejst interessant artikel. Ganske vist er han ude i et andet aerinde, men har gar sig samtidig nogle olvervejelser over den debat om velfaerdsstatens forhistorie og arv, der har s t k t s2 stxrkt i Sverige op igennem

1990'erne, og som denne artikel selvsagt også refererer til.

Nordqvist skelner her fortjenstfuldt mellem to positioner.

P%

den ene side en anskuelse, reprzsenteeet af isaer Yvonne Hirdman og Jan-Olof Nilsson, der dels betoner det nyskabende og "kulturradikale" i Myrdal'ernes forehavende, dels deres magtinteresse og ideologisk-principieue forsvar for "folkhemmet". På den anden side en anskuelse, der kommer til udtryk i Bo Stråth og Gystein Sarensens antologi She Cultural Construction ufNorden, hvor man også kunne tilfaje Göran Bexell og Henrik Stenius' antologi Vardetraditioner i Norden; begge vaerker fra 1397. Her peger de respektive bidragydere dels på den forvaltningsmxssige konti- nuitet tilbage til sockensthmorna, dels den protestantiske arv; hvor begge stram- ninger sammenfattes i en pragmatisme, der haevdes at stå i modsaetning til den mere principiele og telmohatisk-kontrollerende modernisering?'

Hvor nyttig en sådan sondring end er, lader den dog en del tilbage at anske. Nordqvist er da også selv på sporet herat idet han påpeger, at der ikke behaver at vzre et modsztningsforhoid mellem de to anskuelser. De politiske utopier beho- ver ikke nadvendigvis at stå i modsaetiling til traditionelle vaerdier. Dette er sagens kerne. Som aystein Sarensen har vist for Norges vedkommende, var Venstresta- ten langt mindre omstyrtende i forhold til embedsmandsstaten, end normalt m- taget. Sigtet var nok så statsborgerligt som folkeligt o p p o s i t i ~ n e l t , ~ ~ ligesom Venstres indflydelse i Nygårdsvold-regeringen i Norge i B330'erne var ganske be- tydelig.'Tilsvarende er det epokegarende nye i Sociddemohatiets velfxrdspoli- tik for Danmarks ve&ornmende blevet anfaegtet af Peter Baldwin, som i stedet Piar peget på Venstres sociallovgivningskompleks i P890'erne som det egentlige a f s ~ t . 7 ~

I

forlaengelse heraf har Tim G u d s e n i

h&

af en mere statscentreret til- gang end Baldwins aktarperspektiv yderligere kunnet tilbagedatere befolknings- orns~rgen.'~

(18)

H

denne artikel er for Sveriges del peget dels på MYrdal'ernes Kjellén-arv som en generel befolkningspolitisk paternalisme, dels på den teknokratiske USA-inspiration - Pigesom der i det hele taget for Nordens vedkommende er henvist til den fascistiske indflydelse p i den forte politik; de fascistiske på én gang restaurative og moderne utopier med deres massemobiPisering udfordrede og inspirerede de nordiske midterpartier - med Sociddemokraéierne som primus motorer - ti8 at reagere. Rationalisme og romantik, universalisme og partikularisme blev sam- menf~jet i en centrering omkring et nyt demokrati-begreb, der p i én gang kontrollerende og appellerende koncentrerede sig omkring hjemmet og de hopslige behov som demokratiets arnested.

Noter

1 Liedman, Sven-Eric: i skyggen affremtiden. Modernitetens idéhistorie. Kabenhavn: Gad 2000, s. 192.

2 Hettne, Bjorn, Sverker Sorlin og Uffe astergård 1998: Den globala nationalismen. Natio-

nalstatens historia ochframtid. Stockholm: SNS 1998, s. 13.

3 Torstendahl, Rolf 1969: Mellan nykonseruatism och liberalism. Ide'brytningar inom Hogern

och Bondepartierna 1918-1934. Studia historica uppsaliensia 29. Stockholm: Svenska Bok- forlaget, s. 209 f.

4 Lindstrom, Ulf 1985: Fascism in Scandinavia 1920-1940. Stockholm: Almqvist och Wik- se11 International 1985, s. 59.

5 Vares, Vesa 1999: "Saken k i sig sjalv enkel". E E. Svinhufvud OCR hans anhingares legal- istiska politik och politiska legalisrn, in: Historisk TidsskrzJtfr Finland 1999: 4.

6 Blom, Ida: Bander og blokkforhandlinger 1933-1936, in: Historisk ?tdsskrz$- Norge, bd. 51 (1972)

7 Thorkildsen, Dag: En nasjonal og moderne utdanning, in: Uystein Sarensen (red.): Jakten

på det norske. Perspektiver på urniklingen av en norsk nasjonal identitet på 1800-tallet. Oslo: Gyldendal Ad Notam.

8 Slagstad, Rune: De nasjonale strateger. Oslo: Pax 1998, s. 99 ff.

9 Her citeret fra Ingvar Holm: Harry Martinson. Myter, målningar, motiv. Stockholm: Aldus/ Bonniers 1965, s. 13.

10 Kylhammar, Martin: Frejdiga fiamstegsman och uisionara uarlaSmedborgare. Epokskijet 20-

tal-30-talgenom fem unga och Lubbe Nordstrom. Stockholm: Akademija 1994, s. 29

11 Frykman, Jonas 1993: Nationella ord och handlingar, in: Billy Ehn, Jonas Frykman og Orvar Lofgren: Forsvenskningen au Sverige. Det nationellmfórvandlingax Stockholm: Natur och kultur; Eriksen, Anne 1997: Norge - en naturlig historie, in: Historisk EdsskrijZ - Aiarge, vol. 76 (1997); Kayser Nielsen, Niels 1997: Movement, Landscape and Sport. Comparative Aspects of Nordic Nationdism benveen the Wars, in: Ethnologia Scandinaui-

ca 1997.

12 Icayser Nielsen, Niels: Maleriet og den ny krog - fire nordiske kunstnere, in: Idmtshistorisk Arbog 1999. Odense: Odense Universitetsforlag 2000.

13 Lauridsen, John T: "Nu gjalder Luren". Fortiden i DNSAPs tjeneste, in: Fund ogforskning

(19)

14 Kayser Nielsen, Niels: The Cult of the Nordic Superman - Between the Pre-Modern and

tlle Modern, in: The Sports Historian, vol. 19: 1 (1999); Bonde, Hals: Niels Bukb. En

politisk-ideologisk biograj. Kmbenhavn: Museum Tusculanum 200 1.

15 Gustdsson, Harald: Nordens historia. En euiflopeisk region under I2002r. Lund: Studentlitte- ratur 1997, s. 232.

16 Arvidsson, Håkan, Lennart Berntsson og Lars Dencik: Moderniseringocb viilfdrd- om stat,

individ ocb civiltsamballe i Sverige. Stockholm: City University Press 1994, s. 140 ff. 17 Pryser, Tore: Klassen og nasjonen 1935-1946, in: Edvard Buii m. fl. (red.): Arbeiderbevegel-

sens historie i Norge bd. 4. Oslo: 'riden Norsk Forlag 1988, s. 162; Slagstad, Rune: De

nasjonalesstrateger. Oslo: Pax 1998, s. 346.

18 Koch, Hal: Dagen og y e n . K~benhavn: Westermann 1942, s. 44.

19 Hobsbawm, Eric 1997: Ekstremernes århundrede. Erdens historie 1914-94. K~benhavn: Samleren 1997, s. 13 1 ff.

20 Mazower, Mark 1999: Den morka kontinenten. Europas nittonliundratal. Goteborg: Daida- los 1999, s. 110.

21 Ibid, s. 97

22 Myrdal, Alva og Gunnar Myrdal: Kontakt medAmerika. K~benhavn: Athenzum 1946, s. 60ff.

23 Hettne, Bjorn, Sverker Sorlin og Uffe Dstergård: Den globah nationdlisnzen. Nationalstat- ens historia och framtid. Stockhom: SNS 1398, s. 56.

24 Slagstad, Rune: De nasjonalesstrateger. Oslo: Pax 1998, s. 347

ff.

25 Held, David: Demokratimodeller. Från klassisk demokrati til demokratisk autonomi. Göte- borg: Daidalos 1999, s. 149.

26 Andersson, Bengt-Olof: Den svenska modellens stre4e kompromis. Meddelanden ffin ekono- misk-historislia institutionen vid Goteborgs Universitet 79. Goreborg 2000. s. 19. 27 Stenseth, Bodil: Eilert Sundt og det Norge hanfant. Oslo: Gyldendal 2000, s. 147 f.

28 Holm, Ingvar: Haruy Martinson. Myter, målningar, motiv. Stockholm: Aldus/Bonniers 1965, s. 26.

29 Koch, Hal: Dagen og Wjen. Kmbenhavn: Westermann 1942, s. 42. 30 Ibid, s. 41.

3 1 Koch, Bodil: Hal Koch. Et udvalg ved Bodil Koch i samråd med Per Salomonsen og K. E. Bugge. Kmbenhavn: Gyldendal 1363, s. 57 ff.

32 Ibid, s. 21f.

33 Koch, Hal: Dagen og Ejen. K~benhavn: Westermann 1942, s. 25.

34 Kdlstrom, Staffan: Filosofi och politik: Axel Higerstrom och samhallsdebacten, in: Goran Bexell og Henrik Stenius (red.): Vardetraditioner i nordzsktperspektiv. Lund: Lund Universi- ty Press 1997, s. 153 f.

35 Myrdal, Alva og Gunnar Myrdal: Kontakt medAmerika. Knbenhavn: Athena-um 1946, s. 172.

36 Ibid, 56 ff.

37 Ibid, s. 105. 38 Ibid, s. 105.

(20)

den in the 1930s and 1940s, in: Pauli Kettunen og Hanna Eskola (red.): Models, Modernity and the Myrdals. Helsingfors: Renvall Institute Publications 8. Helsingfors 1997, s. 76. 40 Berggren, Henrik: Seklets ungdom. Retorik, politik och modernitet 1300-1933. Stockholm:

Tidens forlag 1995, s. 195.

41 Sommestad, Lena: Privat eller offentlig valfard? Eco genusperspektiv på v;ilf%rdsstaternas historisla formering, in: Historisk Edskn$- Sverige 1994: 4.

42 Rosén, Ulla: Tv%ttersl<an, wattmaskinen och folkhemmet. O m watt som kvinnoarbete och tvittningens mekanisering, in: Historisk Edskrz$- Sverige 1993: 2.

43 Goransdotter, Maria: Mobleringsfrågan: O m synen på heminredning i 1930- och 1940- talens bostadsvaneundersokningar, in: Historisk Zdskr@- Sverige 1993: 3, s. 451. 44 I-Per cit. fra ibid, s. 457.

45 Hirdman, Yvonne: AE lags livet tillratta - studier i svensk@lkhernpoIitik. Stockholm. 1989, s. 195.

46 Hansen, Kjell: Valfdrdens rnotstravigd utkant. Lokalpraktik och statlig syrning i efirk~gsti- dens nordsvenska inland Lund: Wistoriska media 1998, s. 116.

47 Söderberg, Johan: Konsumtion, kon och preferencer i Sverige 1920-1965, in: Johan So- derberg og Lars Magnusson (red.): Kultur och konsumtion i Norden 1750-1950. Helsing- fors: FHS 1997, s. 21 1.

48 Frykman, Jonas: Nationella ord och handlingar, in: Billy Ehn, Jonas Frylunan og Orvar Lofgren: Forsvenskningen af Sverige. Det nationellnsf.rvandlingar. Stockholm: Natur och kultur 1993, s. 161 ff.

43 Fredriltsson, Cecilia: Ettparadisj6r alh. Epa rnellnnfolkhem ochfoforfrelse. Nordiska museets handlingar 127. Stockholm: Nordiska museets forlag 1998, s. 54.

50 KoIbjern, Ib: Ferie- og rejseliv, in: AOF (udg.): Iculturenfor Folket. En Materialesamling til Brug i Oplysningsarbejdet. Knbenhavn: AOF 1938, s. 173.

51 Ibid, s. 171. 52 Ibid, s. 155.

53 Bertolt, OluE Radioen og Folket, in: AOF (udg.): Kulturenfor Folket. En Materialesamling til Brug i Oplysningsarbejdet. Kabenhavn: AOF P 938, s. 1 15.

54 Ibid, s. 100.

55 Eaursen, Thorvald: Ferieliv, in: Oluf Bertolt, Andreas Boje, Ernst J. Borup (red.): Dansk Folkeoplysning. K~benhavn: Det danske Forlag 1950, s. 269.

56 Hellstrom, Hans: Kultur, arbete, tid. StocM~olm: Carlsson 1334.

57 Sarantola-Weiss, Minna: Det sliöna hemmet. Heminredning som en samhdlsMga i Fin- land under 1900-talet, in: Johan Soderberg og Lars Magnusson (red.): Kultur och konsum- tion i Norden 1750-1950. Helsingfors: Finska Historiska Samfundet. 1997, s. 249. 58 Pbid, s. 251.

53 Meinmder, Henrik: Finlands historia, bd. 4. Helsingfors: SchiPdts 1999, s. 302. 60 Hellman, Katja m. R: Vårt 1950-tal. Texter ur en utstallning, in: Laboratorium for folk och

kultur (udg.): Bulletin 2000: 4. Helsingfors. 2000.

61 Seip, Anne-Lise: Science and Social Policy. The Nonvegian Debate in the 1930s, in: Scan- dinavian JournalofHistoyvol. P6 (1991), s. 30 og 32.

(21)

tification of Everyday Life as Exemplified by Food, in: Ethnologia Scandinavica vol. 28 (1998), s. 72.

63 Seip, Anne-Lise: Science and Social Polisi. The Norwegian Debare in the l930s, in: Scan- dinavian Journal ofHistory vol. 16 (1991), s. 42.

64 Nilsson, Jan Olof: Aluu Ityr&l - en ui7,vel i den moderna rtrommen. Stockholm og Srehag: Rrutus Ostlings Förlag Symposion 1994, s. 133 f.

6 5 Myrdal, Alva og Gunnar Myrdal: Koiztaht medAmerika. K~benhavn: Athenzum 1946, s. 67.

66 Slagstad, Rune: De nasjonalestrateger. Oslo: Pax 1998, s. 212. 67 Koch, Hal: Dugen og I/ejeiz. Kabenhavn: Westermann 1942, s. 25. 68 Ibid, s. 27.

69 Berlingske Tidende 12. 9. 1945.

70 Kayser Nielsen, Niels: Demokrati, krop og velfzrd, in: Ove ICorsgaard, Bo Vestergaard Madsen og Niels Kayser Nielsen (red.): Idrat, krop og demokrati K0benhavn: Gad 200 1. 71 Nordqvist, Stefan: Den historielosa historiekulturen, iri: Peter Aronsson (red.): Makten over

minnet. Historiekultur ifo7*andi*ing Lund: Studentlitreratur 2000.

72 Sarensen, Dystein: Hegemonihmp om der norske, in: aystein Sarensen (red.): Jaktenpd det norske. Perspektiver p2 utuiklingen av en norsk nasjonal identitet på 1800-tallet. Oslo: Gyldendal Ad Nota111 1998.

73 Slagstad, Rune: De nasjunalestrdteger. Oslo: Pax 1998, s. 203 ff.

74 Baldwin, Peter: She Politics uf Social Solida7ity Class Busis uf the European Welfare State 1875-I975. Cambridge: Cambridge University Press 1930.

75 Tim Kiludsen: Tilblivelsen af den universalistiske velfzrdsstat, in: Tim Knudsen (red.): Den nordiskepi*utestantisme og velfa7,dsstaten. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag 2000.