Kong
Svend
223
Biografi,
Mitiilen a l 11. aarla., kideii Ii-a 101'2 til 108(i, er siklcert
l-aolc det bidsrrana af Dannnarlis Baistorie, hvis m m k e det er
~aasskeiiigsk for der1 lijstsriske Forslitea. at genaxemtrxriggo. ]tier svigtei. arkxologieui og deem fund liam ganske; sanahidigc Eje- retninger, skrevet 1 Dariramark, findes ikke; dela dans%;e Iiagio- uret Q i begyiadcr i s r s t riied Odeiasetraditiotae1i 01x1 HQneid 2.s n
drab 1086, dniask hisLorieskrivrairif?; SmsL 1140 niied Rosltildc- lai-~nikera; deS ferrslc danske doliiaineiit e r K n u d 2.s overetis-
kornst med 1,~liideklrken af l085 "%. irlaj. Det er da be- syraaderligl nok, at ud af dette dybe anwrlic: trxder os P snsde i klar og skarp belysnniiig selve aarhaindi-edels eeritrale skik- kelse, kong Svend 2., U l k og Estrlds SMII. I siil fine og ind- tnriiagende uiiderssgelse han. 1'.
(:.
(:. Ilariseii fmk lacaiaa oglians moder Estrld, til overflod desiideii I%oslitiTldehisperrne Villaelm og .isser levende fieiia Ior OS \-ed enm steiciie over
derors dade Ilen I. Vi h a r Baeraf a l vide, Imvorledes disse uaen-
iaeskei saa ud. F. C.
(l.
Haiiseii iiiener al k u n n e aftegne deres profiler for os, ja endog at kirline vejletle os Li! esi vur-deraang a i deres aanciskraft, Rivis den s:-cttiaii~g Bsr I-ncave iiogeii gyldighed, at des s t r ~ i - e hjerneruinhng, des storre intelligens. NuBidsenrop;~erenms geainei~isnitlige Hnjerner~amfang er 1500 c m d
for mtentl, 1300 cm7 h r Bivirader; disse grundtal tnaa marn
ved sammenligiiir~g sidestille. ('sivet er, at for de tre laa lajernesaninfarigeI over geianemsnittet; bisp Villaelans tal e r 1580 eria3, anen for Il:slrid er de% ikke iriindre c ~ a d 1160 cm" og fos kong Sveard eradog 1665 cn-a3. Derimod nnaa bisp
E r i k Arup. ICoiig Svend 2 , s Biografi. j/
Asser IiBjes ined Is", cm3, hvilliet dog blot viser, at Ilman Invad hall ~ ~ d d e l e r og ofte lader h a n h a m i siil tekst direlrte ogsaa dengaiig kulide iiaa op til de hojeste stillinger, ialtfald selv tale. &'i maa gaa langt ned i tiden for at trzfle en danslC
i liirken, ined et meget beskedent hjeriierilmfang. konge, h i s personlige udtalelser i et saadant omfalig er
J3enundea.sogelse~a giver os i del hele h e n d e og faste skrevet af el .orerldney ganske som de f d d t . JIe]jeill os j
forestillirl,oer o m disse fremragende persoilligheder. 20. aarh. og liong Svend i I I . aarh. er der kun et eneste mel-
Estrid er dad i en alder af 'i0 aar eller lioget dei.o17er- lerilied: Adam af Bremenr igennem Adams skildring staar llende \rar, som laos saa illange betydelige kvinder, aan- kong Svend os n z r m e r e end mangfoldige I-iistorislie personer fra
delig ilclre forenet med legemlig sk<-inhed. Der langt senere tider. Bernl-m. Schaineidler h a r 1917 paal;' ud-
yar en skzvlied i lieildes hele konstruktioii, som viste sig givet L 4 d a n ~ s historievzrli og naturligvis givet indtil da ved, at vea1sti.e side af ansigtet r a r stzrkere og bredere ud- mulige oplys~linger oili det og o m ham selv. Deraf ved viy at viklet end hajre; lluri harde s t z r k t fremstaaende f o r f ~ n d e f og Adam var el1 fraiilrer "Ta egnen om \\'urzburg, at Ilan havde hjarllefa3nder, s ~ r l i g i overmunden. R u n h a r dertil v z r e t lært i Bamberg, en af tldeils bedste skoler, at han derfra var ]ideilde en typisl; scoliotisk skzvlled; hele hvirvels@jlelr bleret kaldt til Bremen, hvortil h a n er komniet i erl;ebisp h a r vreret s l i z r , og dette h a r medfart el1 h ~ j t s t a a e n d e hasire Adaberts 24. aar, alisaa i tiden mellen1 beg. :,f maj 1066 og sliu]der og venstre liofte med e n tilsvarende krulnili~ig :ir sl~t1-i. a l april 1067
'.
Da hail n u selv siger, at det var Iiort hrystl;asse, skiilderskelet og brekken. Hovedet Ilar huli holdt efter hans anliomsi til Bremen, at hari tog sig pas at rejselioget bagtil rned Iaftet hage. til den danske konge, da m a n vel tor antage, at det ililie var
Disse u r e g e l i ~ ~ z s s i g h e d ~ h a r lilendes soli tildels arvet. ved villierlid, inen en sorrmrner, h a n rejste til Dallinark, Hali liar v ~ r e t en kraftig mand, af g a r d e r h ~ j d e , 2 nl., m e n og da lian 1069 11. j~iiii i Bremen skriver og uildersliriver et oosaa Ilan llar holdt hovedet lidt til liojre og bagtil, fordi brev soni illagister scolarum, er det rimeligst at
\.enstre kzbeparti var bredere end hajre, i overmunden hal' hans rejse til Danmark til somll-ierell 1068.
ogS"a llairi en kraftig venstre 11.jarnetaiid \'Eret freni- Den, der opmzrksomt gennenalzser Adams sliildririg
stnaende. Til gengzld Iiar venstre liofte og laarben været af Dallmarlr i hans histoi.ierzrlis 4. bog, vi] snart se, at der spinklere end 1iqii.e og ~ e ~ i s t r e bens iiiuskulatur derfor sra- er adskillige t i ~ k deri, der m a a bero pas se]vsyn; det er gere end 11aji.e belis. Iioiig Sieiid Ilar izeret platfodet og klart ilol<, at Adam i sin 4. Isog, Descril,tio Iilsularum Aqlli- lioget k a l v e k n ~ e t , lian har berkeget sig i en uskoli, rokkende l o l i a r i ~ l m ~ h a r indsat ogsaa de erfaringer, hail seIV som rei- gsllg. T r e ribben i venstre rygside el* engailg bleret hrildt, selide havde gj0i.l. Han f o r t d l e r : fra Ejdereri har rnan mod yistnol< pas engang og da vel i k a m p ; gigt i .i.ellstre albuled 'lord tre dages rejse, hvis m a n vil til Fyen; saalznge lliall liar yarisl<eliggiort ham brugen af yerislre arni. Han er rejser 013 gennem Jylland, rejser m a n niod nord, nleli llaar
i aldereri melleii~ 50 og 60. mal1 gellnenl Fyen vil til Sjzllaiid, rejser inan sti]< ost. ~ l t
Ligesom vi saaledes er i stand til at iagttage liolig Syenas dette er rigtigt nok, fordi Adan1 af egen erfarilig r e d det;
legemlige saa iioje, som det ellers kun er til- mal' hail videre meddeler, at fra Slesvig til Aalborg llar man
fEldet persoilligheder fra langt senere tidsaldre, San-
ledes 1 z l - e ~ vi ]lans aaildelige personliglied nnje at Itellde, hIaglstri A l d a m Bi'eineiisis G e i t a H a m r i ~ a h u r g e i i s i ~ ~~~l~~~~~ poiitificum ed. 13eril. Scllmeidler 1917 I d e t fcllgeiide citeres delitie udgave som &idam, naar vi opmEi.lisomt studerer Adani af Bremens Iiistorie\.*rl~.
bogei1 aiifr.rrt i r o m e r t a l , 1kal)itlet m e d a r a b i s k taltegn, desuden efter Scllmeidler Adam Ilar personligt vcrret sanlmell med og talt ined 1~01% sidetallet l liaris udgave.
Eiilc i l u p I<oiig ST etid 2.s Biografi. 39
fem dages rejse, er del allerede af den valilende s@ og truffet kong Svend i Skaane l . Her. er hail som deia
tidsangivelse klart, at deil distance har han ikke persoilligt bremiske erkebisps sendebud blevet vel n.iodtaget af kongen,
gemenlrejst. Halis rigtige sliildring af Lillebzelt som et hug- der gerne og ofte har underholdt sig med ham om mulige
[et sund9 der naar helt op til Aarhus, viser derimod, al Lille- liirltelige 0% l-iistoriske emner, vel oftest pas tomandshaand, hce]t har han selv set. Ted overfarten fra Fyeii til Sjzlland inen, som det frenigaar af Adams tekst, ogsaa naar andre
g,,, Adaiil haft daarligt vejr, thi han siger, ai havet dcrer altid var tilstede, naar samtalen efter et taf&] fBrtes frit og
er oprwrl; under overfarten har nogle drevne s o m ~ e n d for- utvungent melleni kongen, hans lioffolli og det breInislie ialt llam 1, at Sprog@, som han ikke kunde uiidgaa at se, var
el1 ssr@verrede; det v z r e nu sandt eller usaiidt, Adalil hai. i&- Saa beriget nied sjeldeii historisk ]rundskab falte Adam fald iledfzldet f o r t ~ l l i n g e n derom i et scliolion til sin telist sig, da ha11 i efteraaret 106s rejste tilbage til Bremen, a t vi nlaa x z s t e gang vi sporer Xdain persoillig er, da lian n=vner3 forlaisde, at han da fattede beslutningen om at skrive sit store at Roskilde er de danslie liongers szede, og at ?;ordsj=lland historievaerk. Saturligvis maatte dettes gruildsynspunlit blive
er r12sten ubebygget. Adam kender sililier1 af selvsyn Xord- de8 augusti~iske, der dengang beherskede kirken og som i Adam
sj811ands kyst og @resundet. Han taler orn Skaanes forberg, havde en sjeldent renlivet reprzesentant. Det var den stadig hvor byen Liind ligger; det kali .i7Eere Rullen, lriell er vel staaende lianlp mellem guds rige og qjsvelens rige; derudfra silarere deli fra N o r d s j ~ l l a n d s ~ s t l i y s t synlige h@.jde ved betragtede Adam den historislie virlielighed, han kunde iagttage, IAandSlirona. Bestemtere taler lian o m overfarteli fra Sj=l- og vilde skildre denne ud derfra. Her msdte hail da den van- laild til Skaane: den er liortesl til Helsingborg, livor S j ~ l - slieliglied, at den virkelig store oplevelse i hans liv var m@- land lian ses fra Skaane; vistnok har Adam da selv pas de% irned og i :i1 beskedenhed samarbejdet med erkebisp Adal-
Helsingoret afventet en fcergebaad til Helsirigborg 3.
A f
disse bert af Bremen. Denne naands mzgtige, uafhzngige og op- jlans illeddelelsei. o m sin rejse niaa ~i slutte, at hail har op- rindelige personlighed greb den beskedne, men forstaaende- -- Adam; han kom til at elske og beundre er]<ebispen i deli
I it h d a m liar Ileiltet siile eftei ietiiiiiger ogsaa fra scmceiid, viser liaii5 grad, at hans hele v x r k samler sig i dets tredje bogs skildring
l,em:cilLiliiig 11, 32, "ni, at niall, sicut iiauta. referuilt, Som slcipl)ere sigcl, af Adalbert. Denne tredje bog er helt helliget h a m ; inel?
l<ail sejle f r a I)alimarl, til 1a:ngland i t r e dage Sclimeidlei. 113
~ ~ l108. i n t e r Seland et F u n e m iiisula e s t p a r v ~ i l a ~ ~ l i ~ ~ ~ quanl b l j r ~ g - den has ildie til hensigt at lovprise h a m ; t v ~ r t i m o d , det er
dicullt, ea est spcluilca Iatronum, magiius tiinor oiiiriiiim t r a n s e u n t ~ u n l en
a
al ydmyghed uafhaengig niand, der heri udtaler sin dom,icliineidlei 23:). over den store erkebisp ud fra et principfast augustinsk syns-
I Adan1 11, 40: est a1itenl I,relis trajectus Ualtici maris apud Helsiilg- punkt. Hans skildring kunde trods al beundring <e blive
l,iiig iri loco selaild a ~ c a n i a videri possit, Sclimeidler 1 0 0 J f r . I ~ a u r i t / gulistig; det er sikkert rigtigt, naar Beinlich ud af ~d~~~
\xreibull: Ile pan1la nordbornas vaderstreclcshegrepp Scandia 1, 295-298;
l i r i s d e t min lzerde Tens mening, at inaii af liaiis iidvilrliilg h o r drage deil skildring af Adalbert har lcest, at han i augustinske vendinger --
slutnillg, a t 4dam ildre er iiaaet Icengcre end t i l F ~ e i i , hall jeg dog, som d e t af
'
Adam Il', 1, 4, 6 Seland i i i s n l a . ..
ah o r t u respicit prolnuilctoriuni teksten frenlgaar, il,lie r z r e enig med liain h e r i J e g anforer lier til st@iiei ~ r l t e blot ;\dains omtale af Sprogm, ineii Adam IV, 1, Selimeidler 232 a t l e l o
pei F~~~~~~ traIiseuiiti a d Seland orieiis i n fnciem occiirrit og Adam Il', 21. ilohis stipulantibus Adam 1, 48, Sclimeidler 48, er r i ~ p p e et hevis for,
sclimeidler 250 trause~iiitibus insulas Daiiorum :ilter m u n d ~ l s alleritiir l U i a t l<ol%!eli liar lienvendt sig til flere end Adam selv, da d e t ltall
forfatter-
~~~~~~i~~~ der sJiles mig a t lise, a t denne geililemre.j~er F;eiiIlenl F ~ e n pluralis, men: retuiit etiam eirc~imstaiitihus, Adam J , 5 5 , ~ ~ l ~1 3 3 , ~ ~ i d l ~ ~
sjRllarid og gennein d e danske cler lige til Slcaaiie er \dam sel\. 'feli jeg risen* a t !LO[~B Svend fortalte o m sit fmrste \ilringee\entJ1 til e11 ltreds af
ICoiig Svend 2.s Biografi
E r i k Arup. 6 l
kompositionen af Adams tredje bog h a r ogsaa vnref, at det fOrst trods sin beuildi.iilg for lian1 viser den store erkebiskop ben
lisii. efter n1aj 1066, at Adam konz til Brenien og 1 ~ i . t ~ Adalbei.t blandt de fortabte '.
Dellile Adams tl.edje bog indeliolder LIII adskillige af a t kende. Herpaa beror nemlig en anden, omend il&e saa
iajii'wfaltlende, tvedelitmg af tredje bog: en sondring mellem de
ILong Svends ytringer og ogsaa fra anden side modtaglie
begiveilheder af Adalberts liv, som Adarn personlig har iagtta- Illedde]e]ser 0111 Daiimarlr, og inden vi l@r LldliJ'tte dem, mas
vi derfor danile 0s et begreb o m , efter I-i~il!iela plan denli@ get og deltaget i, og delli, hvorom han kun liar 11mr.t berette. Dette forliold har ogsaa avet sin indflydelse pas tredje Adanis trerlje bog er slirevet. Schmeidier h a r allerede pas- bogs i;omposition og er rrizrlibart red, at kap. 37-46 ltun olil- ileget, at planeli for deil ilrke, som for Adams to farste bager,
haladler begivenl~eder i Adalberts lir niellem 1063 1066; er det yei2t ki.onologisl; fremadskrideride, nien e1-i saglig, eller
f@rst med liap. d7 begynder skildringel1 af deaa udvikling, snarere en kuilstnerisl; komposition
*.
S c l i ~ l ~ e i d l e r g@r op-Adam selv Ilar iagttaget. Dette har sin betydiling ogsaa for in;er]rsoill
pas,
at Adams tredje bog oprindelig er slirevet i70 liapiilei. med et dertil Irriyttet
n.
k a p , der dog blot er kompositioneil a f bogens f@i3ste halvdel. Denne liar nemlig iklte, soin mal1 efler dens gralidplan sliulde rente, liuiI be- er1 afslLittende henvendelse til lnseren. Endliderepas,
a tsj. og 36. kap, iiideli~ldei. to sidestillede Icaraktersliildringer gireillieder indtil 1063 for 0je, inen deil indbefatter en skila- ring af begivelilieder saa langt ned som til 1066, foi.saavidt af Xdalberts hitre modstander, I<olnererltebisperl Anno og
iiemHig disse begivenlieder kan tjene ti] at illustrere Xda]berts
.\dalbert Frenideles, at denne karal~terskildring af
b e s t r ~ h e l s e r i den rigtige retning, hans besti.zhelsen. til guds hdalbert i 36. kap. er bogens anden, efierson~ en forste gives
riges freinnle, ellei. fol-hold, der staar i forbindelse dermed. i bogens to forste liallitler, nien at der er en alL70r1ii: lilod-
K u l 1 de sider a f Adal1)erts vi~.iisornlied i aayene 1063-1066,
sketnilig inellelam clisse to l ~ a r a k t e r s l i i l d r i i i ~ af AAdalbert, idet
den farsle vzseiitlig fi.e~iil-i~uer alle de trzlr af hans liaralcter, der tyder pas det Ixgyiideiide forfald, er efter korn]positioilens gru~ldplaii llelllngt t i l liall. 37-46. )Jan mas derfor forsbaa, der belyser hans storhed og fremragende evllei., medens den
at del1 sltil(!l'ilig, der gives i farste llalvdel a f Adailis tredje andeil er m@rltere, antydende alle de sider af hans YEsen,
bog onlfalter alle de bibgiveiilieder i tidell 1043- 1066, der der maaite fare til llans for\riidelse, livis ~ i d e r e udvililiilg der-
lian
~~~~~~~~~es
til Acial1)ei.L~ arbejde for guds riges fremme. efter sl;ildres i ljogeils anden lialvdel. Sled rette hallOg atter herindenfor IWlger Adam en ganslie fast plaila Efter derllzst o p m ~ ~ i . l < s o m
pas
det psyl~ologiske firlsyll 110s Adamyden f o r e l ~ b i g e karalili.rislik a! Xdalbei.t liap. 1-2 skild- <ier lader liarn f r e m l i ~ v e som aarsag til Adalberts forvildelse
ringen af hans \.ii.li~omlicd i ilele delte tidsrum 1043-1066 ikl;e liaris politisl;e fald i de f ~ r s t e dage af 1066, illeri derimod
for., lirad Adam lialder res doinesticct: ]cap. 3-10, det er Ilnns politis]<e ophajelse 1063 27.jiini til rigsforstallder sammen
farsi bygtli~igen : t f I;irkct-
og
lilostre jtap. 3-4, dernzst hailsliled AIiilo. 1 hans verdslige o p h ~ ~ j e l s e , ikke i hans politislie
l~alllp for at sil\i.e kii.i<ens LPl~ertas og immuiiitas ved Inod
fald laa spiren til hans forvildelse. de sachsiske iiei.tuger og mod greverile at siatte sig til og
@reline hetragtilillg af Adams tredje bog h d e r sig inlidler-
Pas elil1vc.r tnaatie den iiajeste forbiildelse med liejser- tid fare videre end af Schnieidler antaget. >ledvirliende til
- - Inagien kap. 3-8, elitieiig hans oprettelse af llrovstier, der
1 ,jolianIies 1 3 ~ ~ i 1 l ~ c l ~ : » i e ~)ei.soriiicliheit Erz1)iscliofs Adalbert Iilailg tager Iiellsyn til Iiele Xda1bei.t~ ei.l;ebispetid kap. 9-10. Der-
1)iss. Rreslau 1918. n=S[ falgei. i kap 11 -23 Iians arbejde for missionell, ende-
2 Sc]inleidler l-lanl])iirg-Bre~~~eii u n d S o r d o s t - E u i o p a v0111 9. 1 ~ 1 s 11 lig som fl-ebie Iiorrdakiiit skildriiigen af lians egentlige bislie-
, ~ ~ l ~1918, 118-192. ~ l ~ ~ ~ Die I<omposition des drittel] Riiclies. ~ d ~ ~ t I det gerning til stiftels f'l.emrne ]tap. 14-34.
Erik Arup. ~ ( Q I I ~ Sveiid 2,s 13iografi. 63
os
iilteresserer farst og fremmest afsnittet o m boritages grundlaget for d e konjektiirer, hvorved den liidtidigeniissionsgerningen, fordi det indeliolder 'Idanis efterretninger forskning h a r segl najere kronoiogisic at tidfEste de
ogsaa oin Danniarli i tiden 1043-1066. begivenheder, livorom Adam i denne del af sit vzrk berettere
Ogsaa her falges indtil de mindste detailler fasi plaii, Disse tidsfastelser er foretaget r e d gaiislre li]kaar]ige sammeil- og atter vel at nl=rke ilike en kroriologis%, men en sag- siiljiilber af Adams meddelelser med enkelte andre efterret- lig plan, ~~~~t anfares i kap. 11 eii cirkularsl~rivelse, som ninger i forskellige samtidige kilder u d fra det syilspLiiik~, hdalbert udsendte til alle de lande, der var h a m miderlagty ai Adam ogsaa i sili tiedie bog givei. en lironologish freiii-
ved sin tiltr=delse, derliiest $$\'es i kapa 12 jrieddeiel- adskridende beretning; liaai. detle synspunlCts urigtighed forsl
forst o m Dailmarks forhold til Norge, Sverige OE; E%- er ~ a a u i s t , falder ogsaa de lionjekturer, der er
land ved Xdalberts t i l t r ~ d e l s e og sl;ildring af Svends bygget Op dei'paa, til jorden, selvom endilu Sehnleidler i siiie skilsmissesag og senere iegteslcabelige forhold, der tydelig' margiilale tidsangivelser fastholder dem 1.
liok tager sigte
pas
tiden lige ned til 1066, i !lap- 13 skildres Fra disse ulmiildelige betragtninger over Adams vzrl< det Politiske forliold iiielleni Harald Haalderaade og Svend niaa jeg irende mig til et forsag pas ild herfra at giveogsaa lige til 1066, i kap. 14 forholdene i Ei1glalld i Edw'ai'd en af lcolig Sreiids biografi, ilaturligvis under
Confessors regeringstid, altsaa ogsas til 10667 i liap. I5-l6 helis~ntageli til, livilke bidrag alidre kilder delati]
forholdelie i Slrerige ogsaa til ned i 1060-erlle, i kan yde. Forst kommer da efterretilingerne om det Egte-
en slrildring rif forh01deile i X0rge i Haialds skab, hvis fri@ OgSaa kong Syend var. Adam
elidende med den skarpe konflikt mellem Iia1n ('g ))Kn~'d overtog J3thelreds kongemagt og halis husiru \,ed
i 10öj, i l<ap. 18 faar v i deriinrst skildringeii af forsoningeli navn Enlma, soni var srrster til normailnernes greve ~ i k ~ ~ d . mellem .idalbert og S\~end ved m ~ d e t i Slesvig. Derefter Til ha111 gav de danskes konge siri ssster Alargrete 3 for fol.-
forlades de iiordiske forhold, og i linp. 19-23 skildres buildets skild, hvem K I ~ L I ~ derefter, da h u n blev forsmaaet $ivenliederne i d e veiidislie lande i s a m m e tidsrum. af greven, gav til den engelske hertug \Volf, og denne y,rOlfs
Allerede af denile flygtige genneingang vil det sBster gav han i nrgteskab til en anden heriug C;odwin, adet
-Idam i de l o fnrste boger. af sit I'zrli falger en leir! han regnede med, at allglerne og llormarinerne \Ted ~iroIiologis~i plan, j n v n t fremadskridende fra kapitel til kapitei- disse agteskaber vilde blive 1nei.e trofaste mod danslierile, er dette saa langt fra t i l f ~ l d e t i tredje bog, at ilan her hvori hail Ileller ililie tog fejl. )len grev Rikard rejste for imod grLipperer d e kendsgerninger, lian h a r at Ilerette, kapitel- at undgaa Iinuds vrede til Jer~isaleiil og dade efter-
. ~- p~
vis i e,i saglig orden Saaledes, at hvert hapite1 i f,@rsie lial'-
del deraf regel ollifatter det hele tidsi.un1 1043-1066: mod den Ilidtidige historieforskiiiiigs i~iaiigfoldige og forskellige liornbilia- liali i l h e i det f ~ l g e n d e iiidgna pas en llolelniir i eiilceltheder alene lisp. 18 gar e n undtagelse, idet liali indleder tioilei'+ dels fordi en minutins mi ol er nik vilde ljI,inge inil, afl,andling til a t med ordene: his a l > ~ l d Nortmaoiiiam gestis, og dermed 'li- OP til el1 Ilel bo$, dels fordi jeg anser en saadan polemik foi. aldeles saa selv sioger, at livad der n u fortielles i tid ligger for;eldet og utaalelig for Iteseren. Jeg mas gas fra, at fagfieiler tiltror livad h a n h a r fortalt i det foregaaende lcapitel, der gaar op mig et ll@je keiidsliah til tidligere fremsatte formeiiillger, jeg l<uii ,,u
og da polemiserer mod d e m ; af g e i l n ~ l n f ~ r e ~ s e i l af m i n egen uiiderssgelse
Inaa b'rldige fagfrelle kunile udliese iriirie grunde til, a t jeg forliasler delii.
"dani II, 54 cf. scliolioii 64; Sclimeidler 114, 1 5 1 .
-.
I Aldam 111, 1 7 ; ~ , . l ~ ~ ~ i d l e r 160, alirn. 3. Ilehio: Gescl1ichte des Er'- Ilette e r sililiert nok et dobbeltiiavii f o r Estiid. ]>ailsli ~ , j ~ t , ~ ~ l ~ ~ .
E r i k . k r ~ l p . I<oiig Svend 2 , s Biografi. 65
ladeilde sig i sorinalidiet smnneii Robert, livis Sall er deli konlmet i tvivl rigtigheden af Lappenbergs resultat,
y\'illlelm, som frankerne kalder Bastarden)). Inden jeg vur- E a ~ ~ e n b e r g heftede sin opm~erksornl-ned paa Adams
derer delte kildested, mas jeg illiidlerlid allfore et sted ~n-rlcning om, at hertug Rikard 2. for at undgaa Iinuds
iios deil fransl<e historilier Rasul Glaber, Radbilfas Glaber, vrede drog til Jerusalem, og at Raoul Glaber beretter, at
solil tidligere forskere h a r tillagi l~etydniiig forfollcniilg heriug Roberl 2. drog til Jerusalem og havde sl<i]t sig fra
deraf: ,>da arog ogsaa normannerries hertug Robert e
-
til Icntlds ast ter. Dai1ei Raoul Glaber, der lerede c. 983 til Jerusalem. Pari tilbagevejen d11de liall i x i c z a og blev 1045 staar begivenheden iicermere i tid end a d a m , mente gravet d ~ r . Hali Illev iiaardt bedamt af sit folli, fordi Ilaii Lallpenberg efter bedste melode at niaatte slutte, at Esirid 1 efterlod liogel1 ;egieson til at o ~ e r t a g e landets slJ'relse9 var blevet forstodt ilrlie af Rikard, men af Robert, lien onlendslioilt det er beliendt, at hail laavde cegiet en I~a1)l)enbel.g Ilar herved faaet fat i deil foi.lrei.te ende aftraa-
til anglerlies 1;onge Lilirid, li\~eiii lian hadefuldt Ilavde skilt deil. Cluniaceilsermuiilien R a o ~ l l Glaber fra
auxerre
i B ~ ~ ~ -sig f r a ; nied el, frille liarde lian dog avlet soilliel1 r i l h e l m gogl-ie er blot en selv for 11. aarh. us=dvanlig overtroislnilormaiinisl;e hertuger, cler her n~eviies, af Adalli solli og fantastisk og derfor helt igennem hajst ~ipaalidelig beretter 1,
grever, er Rikard
-.,
der var liertiig (196-1QZF og hans soii han ogsaa rent stedligt Xorniandiets hislorie saa fJernt,Robert
z.,
der eildiiii var en gails1;e Lllig mand, d a lian Ted at selv en henvisning til hans bekendtskab med abbed Vil- broder Rikard 3,s d(+cl 6. aug. 1027 blev llertufi, og sol11 helm af F6camp'
ikke kan gire 0s en starre tiltro til hanssaa selv dmde i S i c z a i juli 1035. yiden pas dette punlif. Alle andre liilder til hertug Roberts
Disse to liildesteder blev for liui-idrede aar siden for pjlgrinlsfærd indelmolder intetsomhelst om, at den blev fore- fr,rste og eneste gang saniiiieiistillet og vurdei.et iiiod hin- taget for at undgaa hcernen fra kong E(nLld, der selv dade arideil af IAappeiibel-g
'.
Det lieiier Dahlmaiins kritiske Salls sainme sar som hertug Robert 3. Herinlod staar Adains be- til =re, at hail Lirniddelbai.i efter, i 1840"
tillod sig at mene, reinillg9 som ganske vist er tredive sar senere, niel1 som at IAappeiibergs resultat var ~ilioidbart, fordi el1 fejltagelse tit%.il'lsomt er taget fra kong Svends egen millid. Sliuldelios *%dam ;egteskabernes rx1il;ef~lge var u s a l i d s ~ l l l ~ g . 1;otlg Svend ikke rigtigt kunne berette o m r=kkefa]gen af sin ~ 1 allclre llistoril;ere, (ler senere h a r omtalt Estrids =@e- 1 ~ egen moders ~ g t e s l i a b e r ? Tilsidst i det folgellde kapitel, der slraber, i1ar ildeil bet;cnkning fiilgt Lappenberg, Freenian
'
handler 0111 Knuds arbejde for kristeildommen i Danmarli, saayelsom A , D. ,Tmrgensen',
Steeiistrup "g ':=der7, do& siger a d a m udtrylclieligt: »delle fortalte dansliernes 1<oiige mas det frelnll;pr.ves, at Steeiistrup, da hail i siil h@j;ij@ alder- 0s om si11 onlcel»; det gzlder sikkert ogsaa indholdet af det dom velidte tilbage til studiet af Xormandiets liistorie '9~ s l ~ a b e r l i e s Selsltahs Skrifter, Fil.-liist. lilasse, 7 H. IT., 02(j-227, livor liall ,jog
I ilad. (;laber ,=<t. l'roii: (:olleciioii d e Textes Il', (i, I('S. 'conkluderer: ))men vist e r det, a t A d a m og Saxo, d e eneste l;ilder, vi liar a t
2 L ~ ~ , ~ , ~ ~ ~ ] , ~ ~ ~ ; ~ ~ ~ ~ l ~ i c l i t e Eiiglaiids I (18:31), 4'79 s:crliB anill. 2 ()g II liolde 0s til, l a d e r rrelikefolgen af E s t r i d s :egtefzller "rere den o m v e n d t e , fmrst
,(1S3i), 42. liobert og e f t e r a t lluri e r forsltudt af l i a n Ulf». Det e r tilstrzkjteligt a t be-
" ~ ) ~ l ~ l m a i i i i : (;escliiclite voii 1)iiieiilaric 1. 106, ni'. 1 . lnrcike, a t forf. c i t e r e r aldeles galt, tlii b a a d e Adam og e f t e r h a m salise
q 1 : ~ ~ e 1 l l a 1 l : S o r m a i i (;oii<luest I , 521--522. Hi1iai.d og aldeles ililre R o b e r t som. I.:stri<ls forste :egtefzlle. ~ ~ ler , ~ ~ t
,; A , 1). ,jo,.geilseli: I)ejl ilordislie Iiirlics (;ruiidl:cggelse 443, allii1.; l<uli liistorikernes lioiijelitur.
505--508.
'
O m vurderingel] af Iiaoul Glaher se Boucluet: I{ec, des Iiistoiieris d e0 Steeilstrlip: 1)aiisl; I ~ i o g ï . 1,exicoii l\', ($0:). I7rance X, 13-11.
; ~ ~[ ) a i i i l l a ~ l ~ d u n d e r Sveiicl Estridseii og lialis Solliler ~ ~ : 2 8 . S t e e l l s t r u p : Norniandiets Historie 227, 1'72.
Eril< L i r u p . i c o i ~ g Svend 2,s Biografi. 67
foregaaende kapitel 1. Da Adan1 skrev, var ei1dilu mindet filii ursi, medens JVilEiam Ramsey, der slirev kort efter
eil ilormannish llertugs pilgrimsfierd til Jerusalenl levende; iiiidteii af
12.
aarh., har: Crsus g e n ~ i t Spra{lingum, sprat-om de( er Adam, der h a r sat den i forbindelse med for- liilgus Ulsiuln, Ulsius Beorn
'.
Aksel Q]rik har bemZrket,af Estrid, eller oni det er kolig Svend der at dette Ulsius niaa X'iere e n latinisering af det angelsachsiskc
til sin moders ære h a r gjort det, faar staa hen. Fyulfsige, ikke af et dansk Ulf Hans faders navn spracling
~~~d disse liilder ]<an det naturligvis aldeles ildie er simpeltlien et ai~gelsaehsisli inandsna\rn; saaledes liedder
liomme i betragtning, at <len to hundrede sar Yngre IinJ't- oSsaa af Edward Cunfessors mnntmestre 3. ~ v ~ l f ~ i ~ ~
lingasaga lader ~ l f v;ei.e gift ined Estrid allerede, d a I ~ o n g @ligives endnu af Adam som Wolf og blev pas dansk t i l g n u d drog afsked fra Danmark i 1013 for at erobre Eng-
LIfj
men Ulf har. ogsaa til Danriiarli medfart sit fadernavn, laild z . \.i nlaa deraf, at Adams meddelelse er hentet fra selye og dette er bleret erindret i Danmark. Knytlingasaga valder,iiong Svend, udlede den kendsgerning, at samtidig med a' idet den fmi.st kalder h a m Ulfr jarl ~ ~ ~ ~ l < ~ l ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ ,
l i n u d E m m a , formodentlig i 1011, blev der aftalt et ;egte- senere siger, at Svend var soil Ulfs jarls ~orgilssonar spraka- Esirid og E m m a s broder hertug Riliard 2.9 dei. leggs, og saaledes Sprakalieg til et tilnavn til ]ians fader
da var blevet efter sin forste hilstru Jildith 'rorgils f syen Aggesen g0r Sprakalzg til et tilnavn til ~ l f
~ in u il;lie fandt beliag i den intelligente mel] skceye ~ ~ t ~ ~ ~ ~ ~ at Salise mener, at Ulf var af svensk afitamnjiig, kali östrid og seildte Ileilde tilbage igen til Iioiig I(iiud, var be- naturligvis ikke komme i betragtning 6 ,
klageligt, men l,unde efter de givne politiske omstiendigheder Ilet er d a ikke mzrkeligt, at det e n d n u ikke er lykke- ikke foranledige noget storre vredesudbrud fra Iinuds side. des at give en u d fra nordiske sprog forstaaelig etymologisk li hvad der siges derom, Jorsalsfxrdeii i sierdeleshed, er forl~laring af Sprakalceg som tilnavn, skant adskillige er for- senere kombinatioil, ogsaa hos Adam. Naar Adan1 sfi:i~ sagt, sidst mel1 tvivlende af Finnui. Jdnsson som ,iknagben » i .
stadig efter Sang Sveiid, fortieller, at derefter bortgiftede kong Da navnet garlske simpelt er et angelsachsisk personnavn, ~~~d Estrid til deil engelsl;e hertug \\.alf, hx7is s ~ s t e r blel. er det derfor uforklarligt ud fra nordisk. \viilfsige
sprac-
nied en anden hertug u o d \ ~ i n , ligger heri, hvis d a Adallis linSs@n h a r som Godwine vieret en lavzttet angelsacliser, forl{larilig om ~ ( ~ ~ ~ d s kloge iegteskabspolitili skal Ilave nogell der har tjent sig op i Knuds 1 1 ~ r .
melling. at Ilan \\'alf som en angelsachser. Be*zrlie1- Florentius og ITilliam Ramsey er enige om, at ulfs
sesyrerdigt og betegnende er det ogsaa, at Svend aldeles intek bedstefader hed Bjarn, og detie navn h a r maaske vzret for- liar hati at fortrelle .%dam o m sin fader. Clfs l~er*io11lst anledningen til, at den nordiske tradition, som vi
faar vi forst noget at i7ide lios Florenee af \yorcester (d. Illi eller 1118), der betegner han>: comitis Ylfi, filii Spraclingi9
.
-- l Florelltii Tlrig0i.nensis Chroii. ed. Tl]oipe 1, 202. script. rer. D ~I I I , 288. ~ .
1 Adam II, 55, Sclimeidler 11(;. S Aksel Olrili: Arcliiv for Kordisk Filologi XIX, 220.
2 ~ ( ~ ~ed. c a r l af Peterseiis og Emil Olsoil (1919-19'25)3 ~ t l i ~ ~ ~ ~ ~ ~ ~ "{eari: Catalogue of Eilglisli Coins 11, 332, 408, 451, .153, 460, 473.
,,ar Var fyrslr u l f r j a r l Sprakaleggssoii, mbgi. Ilr1is, lla1ln
Pi
*Astridi'
I(n~.tliligasaga ed. Carl af Peterseiis og Emil olsoIi (1919-1925), 36, 65,sveiiisdottur, s y s t u r iiiiiits koiiuilgs. .' Sveli ilgåesen: ciiiiis pater e s t i t i t UH, Sprakeleg cognol,,ine, Gertz:
.
Q
~
~
~~
~~
~Historie~
~~
l i i . ~~
I-Ivoi. iilioldbar Ilele talilteil ~~
~~
~,
d:
i ~ t ~Script. biin. I, 124, 125.o m e t ;egteslcal, mellem Estrid og R o b e r t '2. er, ses bedst af Steelistrups for- " Sax0 ed. hfiiller 512: Ulvoriem clilendam, e svetia accersitum. Deraf
at bringe orerensstemnlelse mellem kilderile tilveje red 227 a t ol>stille liommer Langeheks failtastislie lioiijektur om, a t r l f s bedstefar rar den
. lórinodl,iiig, a t d e t var e t aftalt b a r n e z g t e s k a b , d e r laa for~l'1 for IC)15. syeiislie Stgrbj 0 r n .
Iioiig S ~ e r i d 2.s Biografi
I.:ril~ Arup. 69
llos Sakse, til Ulfs forfcedre linyttede det alnilindelige ud- den liar hevaret erindringen om, at l<ongen lod sin svoger
bredte vandresagn o m en slzgts nedstamning Ir.a en virke- drzbe. Roskildekr~nikeii fortæller: Enud gav Rikard sin
lig bjnrn i samleje med en hortfort ung livinde; Ilensigtel1 soster Estrid til Egte. Forslcudt af ham q t e d e hun hertil#
dermed er at give en mand, der er lcomn1ei O P Ulf uden broderens samtylike. Da I<nud harte dette, blev
uden kendte forfzdre, en CILI~S~-forneEl mistisli opi.illdelse l. liall i den grad Qe~ldtlig mod ICIf og sin smster, af han enid-
Den stErkeste grund til at antage, at navnet Bj@rn er fore- ogsaa jog dem ud af riget. Ved manges banner og hjceip blev
kommet blandt Ulfs f o r k d r e , er den, at l-ialls sikkert ~ l d s t e hail vel tilsyneladende forsonet, mel1 ililie Icenge efter lod han Uf d r z b e i Roslrilde kirke, d a han gili til mrgenrnessen 1
med Estrid fik aiavnet Bjm-11. Adam siger, at Klf med
ICnuds s ~ s t e y fik sannerne hertug Bjarn og kollg Svend2* Det e r givet, at Rosliildeltr0niItens forfatter h a r ]<endt saa at Bjoril n;riliies for Svend; ogsaa Arnórr kalder i Adams r72rk9 0.: det lian derfor v2l-e tvivlsoill Iioli, oin han,
der skrev mere elid hundrede a a r senere, foi.uden selve kends- \Iagnlisdrapa Svend for Bjorns broder 3. Videre sigei. Adalny
at GodIyins sonner sammensvor sig mod lioiig Svends brodre, gerningen, Ulfs drab, h a r haft for sig ogsaa en dansk tradition
var hertuger i England, den ene, R j ~ r n , d r ~ h t e de7 de* om, at aarsagell dertil var Icnuds forbitrelse over sasterens aliden, AsMorn, udjog d e og med liam alle deres folk fi.a ægtesliab, eller o m ikke dette var hans egeil konjeictiir. fZdrelandet 4. Der kan iiceppe vEre nogen tvivl om, at Bjorn
Om Saltse9 der skrev igen et halvhundrede sar senene, Og hsbj@rn llar v z r e t Clf og Estrids ældre smiler, som endnu kan det sikliert siges, at lian ialtfald ikke ]<an liave haft h a r hiinnet be~mytte deres faders forbindelser i England og liogen oprindelig dansli mundtlig tradition til sin raadigherf, deres fcetters kong Hardelrnuds indflydelse til lidligt at OPnaa men at han i sin store fantasifuldhed Iiun yderligere hai.
udarbejdet s~ljettet, sonl h a n kendte fra A d a n og Roskilde- stillinger som hertuger d ~ r ,
om
sin faders og moders cegtesltab iiajes kolig Svend kr@niken. Hos ham hedder det, at Irun ved svig opnaaedeined at foit=lle Adam, a t det var bragt i stand af lioiig Knud Uf ~ g f e s k a b med Estrid, som l i n u d havde sendt hjem til selv, n e t er forstaaeligt, at h a n ganske fortav, at korig K ~ l u d Danmark, efterat hertug Rikard havde forstgdt ]leilde. Sakse
havde ladet hans fader myrde ved lnorgenlllessen i Roskilde overrzlder Ulf med de Iiaardeste beskyldninger for forraderi
1027. For hal11 gjaldt det o m at lade Adam forstaa, at han9 lnod kong linud, ligetil at lian beskylder h a m for delagtig- kolig SIreild, var i enliser lienseende den iixrmeste helt legi- Iled i det krigstog, den norske Itong Olal. og den svenske
tiine arvtager til Danmark. ]<Q% An~llld foretog mod Danmarli, livilket forte til slaget
Deil senere danske tradition giver et gaiislie andet billede i Helgeaa; deraf kom da Iinuds d r a b af Ulf L, Silikert e r af forholdet mellem ltong Knud og Iians Svoger Ulf, fordi ]tun, at Estrid efter 1017 rejste lljein til Danmarlr, og at hun
- -- ~ ] t a b t e sig et gods i Skaane; de 50 bol, h u n senere s1i,7enkede
1
saxo
ed. hluller ,j12-513. o m dette bjori~esagil szelllg C o s c ~ u ~ l ~ ' Rosliildeliirlien 3, iaa i ~ a n g e herred, de indtil da og senere<:ontes populaires de ~ o r r a l i i e 1, 1 -27 (Jean de I'Ours); Feilherg: Ordbog mest uopdyrkede egne pas Sliaanes og Blekings grznser.
o>er ,jyske dlmuesmaal l\', 4 2 ; Aksel Olrili, hrchix for Nord. Fil. X I X , 20'J-
2 2 3 ; ~ ~ lAnmerl<. t ~ : zu den Iiinder- u n d Hausmarclieli der Bruder Snarest mas vel Adams og kong Svends meddelelse om, at
11, 300 ff; Hans Elleliilde Vore danske Fo1lte:cventyr ( 1 9 2 s ) 119-120. kong Knud stralis, da hans ~ 0 s t e r var blevet forskudt af
2 Adam II, 54, scliolion G4, Sclimeidler 115, 1.55
Chronicoil Hosltildeiise ed. Gertz: Script. Aliil, 1, "-21,
3 F~~~~~~ ~ b n s s o ~ i : Sl<jaldedigtiling B I , 3 1 1 : slceidr toli B j a r n a r h r o a n r Sauo ed. Muller 5 1 6 - - 5 2 5 . Ilallr Skonunga allar.
4 *darn 111, 1 4 , Selimeidler 1 5 5 ; belrr'cftet af Ailglosaxoll Cl1ro1licle
E r i k Arup. Iioiig Svend 2,s Biografi. / 1 iiormailnerhertugen, h a r sarget for at fas hende gift ''led 3028-1039- Dellne antagelse f ~ l g e r Sclimeidler, og h a n
heriug Wiilfsige Spraclingsan og derefter h a r selidt dem s ~ t t e r derfor OgSaa ved Adams nuper i en ailmzrkriiiig et stort
Danmark, staa til troende. udraabstegn l, fordi han niener, at det dog er besynderligt,
De kendsgerninger, jeg udleder af det foregaaellde, er: at ak Adam bruger i~dtryliliet nuper oin et tidspiinlit, der ligger ~ ~ t ~ i d 1017 blev givet bort fil hertug Rikard 2.3 at llun blev mere end fJ'ri.etyve aar tilbage i tiden. Sehnleidler vilde have g,jort bedre i at betragte de tilfzlde, hvor Adam ellers bruger nuper; han vilde deraf have set, at det er om tiden omved 1060 2, som llatllrligt er i en samtale, der fares i 1068. ~~i~ min f ~ r e g a a e n d e ~ l d v i l ~ l i n g om tiden for Estrids =%teskab og ileli- sit fzdreland England og d m blev hertug, at Ilendes to andre des s@nllers f@dsel er rigtig, er det jo ogsaa ganslie udelulrliet,
var Asbjrirli og Svend -- rimeligvis var Svend den at Syencis hirdniaiidstjeneste i Srlerige kan ligge i aarene
yngste, siden det eildllu lykliedes Aslijarn m e n ililie Svend at 1028-1039; han vilde da ved sin tiltr;edelse deraf rreir hajsi
opnaa en Ilertugstilling i England. De tre s@nner nlaaq efter- 8 sar gammel. Det er klart, at de tolv aars Ilirdmands-
som u l f d r z b t e s antagelig 1027, v z r e fadt indenfor aarene 1°18 kjeileste i Sverige falder paa ei langt senere tidspunlrt af til 1028 s o m yderste g w n s e r . Svend Ban tidligst viere f a d t i lUL0; Svends liv, endende engang omved 1060.
hermed steminer ogsaa godt, a t han, d a han dode 1074 28* apr.y Her inaa vi kort betragte de l;endsgerninger, ~d~~
sikkert ikke var 60 sar gammel, m e n tidligt i 11alxrtredserne. iavrigt giver 0s om Svend, i kronologi& rzkkefBlge. f)el er
~~~~~d stilles vi imidlertid overfor det \.igtigste SPargs- som rTiliingel-isvding, den unge Svend holder indtog
maal, som Adams efterretninger om kong Svend i det 'lele historiens sltueplads. Han h a r selv morsomt og som det
rejser. pas to steder meddeler Adam, at kong Svend har synes ikke uden selvironi fortalt Adam og andre
fortalt ham, a t hail i tolv sar gjorde krigstjeileste i Sverige staaellde o m dellile sin f ~ r s t e iingdomsople\relse.
under den l ~ o n g Anund Jakob, livad sikkert Pas vej til England, iiat~~rligvis den szdvanlige langs
sige, at lian i tolv sar var den s ~ e n s k e konges hirdnlaiid, Op- vestkyst og gennem vadellavet, da han laridede for
rindelig alltaget dertil af kong A n ~ i n d Jakob. ))I:nder at strandhug i Hadeln. Nu sl;iilae det trzfie sig saa
siger Adam, avar den yngre Sxrend, u l f s San, hirdmaiid i uheldj@, at der netop lier las riogle af erkebisperis vttere, rige i tolv sar, og han sagde mig, at under Jalcohs regering som straks tog Svend til fange og saa farte ham til
B~~~~~
blev kristendommen i Sverige)). I sin fjerde t i l erlcebisp Alebrand. Bremen var siltltert den farste starre
beskrivelsen af Nordens geografi, siger Adam yderligere : Og Alebrand den farste erkebisp, Sven(] havde set for sine
om fortalte den meget Iryndige danske lconge illig, at Sorge 'jne; endnu saa mange aar efier vidner Ilans slii]dring deraf
kan m a n n z p p e gennemrejse
pas
e11 maalledq inedens de[ livor dybt et indtryk syilet af erkebispens rigdom ogtager mindst to nlaaneder at gennemrejse Sverige. Og det forneml-ied Ilar gjort paa hani 3. Deraf ligesom af Ilele det
kan jeg selv bevidne, sagde han, soni for kort tid siden under Sclimeidler 250, ailnl. 2.
kong Jakob h a r gjort krigstjeneste i de egne)) Dette Se Sclimeidlers sagregister 343 og d e tidspunl<tei, hvortil ~d~~~ nuper kort tid siden» e r en overS83ttelSe af Adams nL1per. Den Iieiiviser, d e t e r tide11 o m k r i n g 10GO, saaledes ~d~~ II,, 2, 8, Sch,l,eidler Ilidtidige historieforskning vil imidlertid, at kong Svends j2- 2 3 0 j Sch'l'eidler 23ó: m Q r t u 0 n u p e r \Tal, n n p e r vero m o r t u o 60 skal si1ikei.t henfores til corouatus ~ \ . o c o n e . N~~~~ Adam I, 63,
og ogsar, Adams for-
aarige krigstjeneste i Sverige skal have fundet sted i aarene
Erik Arup. I ~ O I I ~ Svend 2,s Biografi. 73
angreb mener jeg at turde slutte, at Svelld da betydende ilerso~lliahed h a n lige fra sin farste fremtrEden
liom pas sin forste f;erd hjemmefra, a b e n d t v e l ~ i d r u s ~ ~ ~ ns liavde vieret. Deri efterfolges snart efter fortZlliiIgen
moderen for at forsage pas, o m liall ikke ligesom br@drene a t Icong Edi\.ard af
fwt
for det I<i:lv, Sveiid kunde rejse kunde sliabe sig el1 vej i England. b t dette ikke Iykliedes den engelske lirolle9 indgik paa det forlig med ham, at S r ~ e n dham, sl;ant det Iyklredes dem, niaa forl<lares \'ed, at Svend skulde v z r e den Ilzrlileste arving til Englaild, h i s ~ d ~ ~ ~ ~ d
forst ilaaede til El1gland i soinnieren 1042 efter Hardeknuds dade, og det selvom denne efterlod sig sonner. , ) ~ ~ ~ ~ ~ i l d ~ t ~
dod 8. juni og EdkVards valg til konge umiddelbart efter- er *Adam naiv nok til at sige, ))ved denne aftale vendte s v e n d u n d e r de for dansl<e da vanskelige forllold har Iljein ti1 Danll~ark)) l. Svend var sikliert nol- a f amst;eiidig- illaaslie kun 20-aarjge ilheldige unge viking aldeles ikke kun- liederne nadt til hurtigst muligt at rejse lljem til sill mor
ilet liomiiie i betragtning. igen. Sin fremstilliiig af forholdet til kong Edward har svend
Adam Ilar ganske \rist af Svends beretning faaet det inlidleriid senere endog slizrpet. Nan har overfor ~d~~~~
indtryk, at han kom til Englaild, endnu medens Hardeliilud fremstillet sig som den, der ved &lagnus 1047 besad t o
lerede, nlaaslie i 1040, at den norske liollg %lagnus da lio%eriger og d a var i kerd med at udruste el1 flaade for
havde angrebet Danmark, at Hardelmiid straks gjorde Svend at erobre Ogsaa England. Men »eftersom den hellige kong
til storadnliral for den danske flaade, og at det forst E d ~ y a r d salid gudsfqgt styrede sit liongerige, valgte liail admiralen besejret af &Jagnus liom tilbage til England, at ogsaa da freden Og tilbod sejrherren)) - d * e. deil i kanllien
Ilan fandt Hardelinud l. Da m a n ikke sejlede eller nied Magnus atter og atter besejrede Svend - Del1 aarlig
om vinteren, nlaatte &Jagnus sejr over Svend da v z r e i 'o'1. slcat, idet hali, soni far sagt, erkendte ham sonl til Herimod er der n11 straks et par argume1itei.s Den danske riget efter sig)) 2. Disse fortiellinger ilar jo aldeles ingen rod tradition i ~ ~ ~ l ~ d ~ l ~ ~ o ~ i l i e n er saa bestemt p a a ~ at &I~agn''~ i yirlcelighederi, saalidt som Svends fortElling til Adaili om,
ii<ke angreb for efter
hard el in ud^
d d , at deli deraf endog- at Harald Haarderaade ved sin tilbagekoiiist fra fiyzans fandthar dannet den sil<l<ert urigtige efterretning oln en Svend som regerende konge i Danmarl<, at han derfor
inellem de to lionger eller deres ledere om, at den aflagde troskabsed til »sejrherren», og a f ham modtog sit fad-
levende sl<ulde arve den andens rige
'.
Og den efterretning ''elle kollgerige til len soni hertugdomme, men saa ganslie vist o m asl<nl;ends \likiilgeanfald, som Adan1 h a r fra bremisli ogsaa snart, da haii mzrkede, at nordmEndene sluttede sig liilde, og som vistnok med rette antages at \'Ere Svends til ham i trosliab, rejste dem til o p r a r mod den danskeangreb, s;etter hail samtidig med Hardeknuds lioilge 3. Der er noget roreride ved, at liong Sveiid, den altid
over<~lndney Ilar s@gt gentagne gange at fremstille sig for
n e t vigtigste argilment imod, at Svend allerede s'ia' *Adam sejrherre i saadanne enlielte ajeblil;ke; ban har
v a r e koniinet til Eiigland inden H a r d e l ~ n u d s er at dog* soin det i@irrigi fremgaar af Adams beretnilig, iklie
Svends fortElling oln, at Hardelinud gjorde til admiral sandheden, som var, at h a n altid var blevet besejrel.
over flaadeil mod Magllus, sikkert er den f@rste af de llOjst cilliddelbart efter fortnllingen o m Haralds leiised og opror, fantastislie liistorier om sig selv, hvormed kollgell h a r sagt at der farte ti1 plyndring af Aarhus og Slesvig, falger llos Adam :
bibringe Bremesl<lcrl;ell en forestilling om, hvillien politisli Adan1 II, 77, ~ c h m e i d l e r 133.
~ ~ ~ 0 ~ 1 ~ . hed. Gertz: Script. Min. ~ ~ ~I, 22. ~ . "dam II, 12, Schmeidler 152.
I b n g Sveiid 2 s Biografi.
-
E i i k Arup. / 2
»snein re\ terga \lertit», kong Svend reildte - 'Orn de Svelid k u n d e dog ikke tage det op med Harald, som fni,
brzlileede ribbeil i liong Svends endnu e r et liorporligt sagt; ha'i havde en lliermagt og en flaade, men nlaatte dog
Tidnesbgrd om - »og imellem Harald og Svend der vende Opgav h a n da ikke for en tid sin sag? D~~
k a m p alle deres livs dagen l. I l e n i 1068, d a alt dette wr forbi- s?nes, 0111 Ilan d a ined siil lille vikingehaer er gaaet gangeilt ~ ~&d, llar Svend, ikke fortielide sandheden ~ ~ l d !laa langfart; 1049 skal Iiaii med sin \.ikiiigeflaade h a v e del-
om sit lirigerliv, dog sagt a t pynte en Ilel del
Pas
Iiegiven- taget i hejser Heinrich 3.s angreb pas llertug ~ ~ l d \ ~ i ~ a f der nl, las tyvesar
tilbage i tiden, for at Bremerlelerken Flaiidern, red den lejliglied skal ]iail Ilave svoret liejsereilgive sin store herre Adalbert et indtryk af, a t den troskabsed. Sel1ei.e besogte han endBli eiigang leejseEn i danske var og altid havde u z r e t e n meget stor herre. llerseburg i paasben 1053 1.
svend altsaa 1042 tilbage til Danmark, og behovede dog ikke at sege Fan vidt ud som til
samtidig beretning, Adams og Anglosaxon Chronicles9 kejsereil. A d a n siger, at saa ofte Syend hler besejret,
som den senere nordisl;e tradition ved at fortzlle, at de ban som Sin filflilgt til kolig Anund i
sverigp
P.gende 7-8
sar
for 1lam blev en stadig liaml> med de Over- Steenstrup har allerede, se1 efter Knytliiiga, den rig-mrrgtige norske konger, som han farte, fordi Ilan ilcke d- bem=rlcning, at Selvom sagaerne synes at Skildre os
,,indeligt, meil rundtomkriiig i Danmark fandt foJlc9 der mellem Svend og Harald som en genneln -tten
sig kil ham mod de fremmede. hfen hvad bet@d stadig staaende kamp, turde dog sliildringerile af alle
i \.irkeligheden? S"end Ilar sikkert niaattet fnre sin k a m p disse s0lcaml)e 110re Iljemme i sarelle 3048-1030 og i at sige pila egeli eller rettere sin moders belcostning: hans aarene 1060-1062, ))der synes at h a r e \,=ret en tiaarsllvile,
n;eppe hans uduelighed, snarere
pas,
at hans udrust- efter den llorske konge paang tog kampen 3.var ringere end de rige og mzgtige modstanderes. Det er Qgsaa dette resultat, hvortil mit studium
Det T,ar vel i 1 0 0 , al Harald Haarderaade kom lijern Adam Ilar fart mig. Tideii fra 1030 til slaget i Nisaa 1062
fra B~~~~~~ og med sine rigdomme bragte sin broderson er et gab i Svend 2.s historie, et for alle ]<i]deefterreiniiiger
\lagilus ell lCierl<ommen stette. Anglosaron Chronicle om 1 ~ 0 % Svend i Danmark ganske blottet tomrurn. det da
lilaaske for aaret 1046 eller 104i, at Svend d a bad Olny at 50 ilaturligt at udfylde dette tomrum Svends gentagne
maatte bli\re sendt fra England til h a n s 11,izlp.
))Men
'lele illeddelelser til Adam om, at lian i tolv sar gjorde krigstje- folket syntes, at var utiliaadeligt, OB det blev derfor forhindre', lieste 4 Sverige, val. hirdmand i Sverige? Sveild var, da han saa fordi >fagnus Ilavde e n s k r k snmagl. Og Ilall slog da "ld- sig koilgemagten i Danmark bereuet af Harald Haarderaade, st;ondigt Syend og validt landet med stort inanddrab? og 'lue for at finde sig en anden passende stilling i livetedanskerne helalte ham mange penge og tog ham gjorde sig til ltejsercils m a n d i 1049, men fili aabenbart intet
og
sammesar
dode \lagnus)). San riilge indflydelse I l a r d e lid deraf; saa brod h a n overtvsrt, rejste op til sin gainletil England i England selv
'
of Tvoi.cester ed Tliorpe I, 203, 1049:suanus
*aanl
liar en nieddelelse om, at Svend red en hertug 'ln* imperator llli mandaret,C L I ~ sus classe ihl affult et ea vice
~~f~ lijslp h a r besejret Magiiiis inden dennes d@d i m ~ e r a t o r i juravit. O m Rlerseburgermodet liun i Herimanili
ChrO". 1053 (11. apr.): imperatore in Saxonia allud \ ~ comme- ~ ~ ~ ~ b ~ ~ ~
i Adam 111, 1 3 : inter Haroldum et sveiii prelillin fliit omnibus diebus c'im rege Dallorum l~asclia egit. Jfon Germ. SS, V, 132.
v i t z eorum. Adam 7 8 toclens S~ieiii r i c t ~ i s a d regem sueoniim fugielIs l,er-
J ellit Aiiundum.
2 Anglosaxon Cliroizicle ed. Tliorpe 1, 30° f ,
Erilr Arup.
Iiong Svend 2,s Biografi. '77
ven ~~~~d Jakob og blev hans og Sveriges llirdmand.
blot faaet l~endsl<ab fil kongens mange lirerJighedsforhold3 her tilsmilede Ig1<l<en h a m da for farste gaiig; Anand som Ilan gentagne gange beklager, m e n han har agsaa lErt dade engang i l05Qer1le9 og hans enke Gullllild =@ede d a deil rigtige llofsladder at kende, idet del er blevet ham for- den kong Svend og bragte h a m i medgift store gods- tali, a t en af l<on@ns elslierinder, Thore, harde foiairet
besiddelsere Derved fzngsledes h a n endnu mere l;o%ens legitime Ilustr~l, dronning Gude 1. Denile historie
til Sverige, lian glemte niesten helt, at h a n r a r dansk konge* har kOnf~lnderet Adam noget.
I Adams vel 107.2 rensltrevne Histodkerne h a r ofte anstillet betragtniriger over Svend$
xr*r%9 dedikation~elcsem~laret til Lieniar, n;evnes liLin ~ ~ ~ h i l d ,
:egteskabelige forliold og h a r her fundet en i ~ i for m ~ ~ Anuiid ~ ~ ~ ~ ~
eilke, som Svends legitinle hustru; men da deres skarpsiildighed. Det r a r forstaaeligt, saal=nge der endnu Adan1 derefter arbejdede \lidere pas sit \';pr]<, bemzrkede ~ ~ ~Lililarlled over den rette betragtning af ~ ~ l < ~ d ~ lial19 at denne historie, som h a n hallde tilfajet i et scholiey
saa m a n aiisaa Snorre og Sakse for lige saa gode primZre
PJ'
dronningen navilet Gude. hlaaslie var da nayiletkilder som Adam. alierkeligere e r det, at ogsaa Sc111neid1er3 lliid farkert: og Adam indsatte i sit arhejaseksemplar navnet
der dog selv liar bidraget saa meget til udredning af Sakses Gude over Gunhild.
hlen r e d najere overvejelse blev han
forllold til Adain, Iiar skrevet e n liel afliandling om Si'ends saa o~maorlcsom pas en kendsgerning, som Scllmeidler iegteskabssag, hvis resultat er, a l spOrgsmaalet er meget siile overvejelser ikke hai. tillagt tilsfrnl;kelig vaogt, ilemlig skeligt, maaske ulaseligt 1. Ogsaa en kritisk historiker kali
:lt den s o m Var blevet forgivet, ikke liunde v z r e
undertiden speliu]ere for meget Over eilkle og ligefremme
som den, der var bleiret skilt fra kong SIrend. kildemeddelelser *dani Iiar naturligvis i dette tilfzlde il<l<e
Derfor tilfOjede Adam sit korrigerende scllolion 66: ))eeil)) -
siIi \,iden oill Svends =gteskabelige forllold fra denne sely;
liemlig af Svend.9 legitime droilninger - »var Gunhild, Aiiiinds det jo ogsaa v;ere lidet passende, o m 1 ~ 0 % Svend selv en andeil Gude, som Thore d r i e b t e ~ . .idani sagte da
havde udredet deni for Bremerl<lerken. Hvad hdalll \red at forene siile efterretninger ved alltagelsen
at s v e n d derom, har han hast i B r e n ~ e n . Farst at l ~ o n g Svend liavde
\'=ret to gange gift; i.iiiieli,or~is \ilde liaii JinlTe gjort
=giet en sverlsl< dame, som lian var beslzgtet med, m e n klogere i helt at se bort fra ~ I a d d e r h i ~ t ~ ~ i ~ ~ ~ om Gudes dwd, lian af erkeliisp Adalbert blev tvunget til at slcille sig fin
Det er alene fra Adani r i 1<an heiite a f p r e n d e kends- helide, hvad der hans rasende \'rede mod erl<ebispeil ' a
gerni~lger o m Svends aogteskabsforl~old. Hvis mal1 kan an- ~~~~~~l at sendef8rd fra erkebispen til del1 s ~ e ~ i s k e liong at Snorre Stiirleson liar liaft nogle gamle genealogier for ~ ~i spidsen for llvill<en stod hdalward, af Stellkil r a r ~ ~ d , si% da han sitrev, kan m a n finde
Gunhild bekraeftet blevet fort gelinem d e svensl-e bjerge til den meget froniiiie
i e d 9 at ogsaa Snorre b e n a m e r Sveilds dronnilig saaledes 2.
dronniilg Gunhild, soiii skilt fra den danslce konge paa grrind Den overle~ei'iiig ]<an ]<onlme i betragtning,
af slzgtskab ni1 levede
pas
sine godser udenfor Danmark;fordi den er heit selrunda3i, idet der1 hai. hentet siiie efter- i det dertil knyttede scliolion meddeler lidam \'idere. a t
retilinger derom fra Adams liistorievZrl< i dettes saakaldte
Gunliild var Anund Jakobs enke J. d.
y. s. i deII Skil<ke]se som Adams arbejdseks- under sit opllold ved Svends liof Iiar Adsni imidlertid
e l l l ~ l a r fik, da hail efter ~ ~ d a r b e j d e l s e ~ af Lieillarrenskriften
i Scbmeidler ~~~~b~~~~ ,305- 312: Die Elle des Svend Estridseil. 'laide arbejdet med del i de folgende sar indtil sin dod,
mi,le hemzrbniilger Dansk liist. Tslrr. 9 R. VII, 264, fornientlig
-
1081, tilsat alle scliolierne og gjort betydelige2 Adam 111, 12, Sclimeidler 152-153.
'
Adam sclioliori72, Sclimeidlei. 164.
3 ~d~~~ 111, 1 5 og scholioi1 66, Schmeidler 1 5 G - - l j i .
Eril< A r ~ i p . Iioilg Svend 2 . s Biografi.
7
$1rettelser og tilfojelser til selve teksten. Af Sclinieidlers ud- &aber, og al der ogsaa i niiddelalderen var ulylilielige aegte- redninger fristes m a n nresten til at tro, at det ikke er en sliaber nok, der traengte til o p l ~ s n i n g . Ben katolske kirke, afskrift af Adams arbejdselisemplar, inen selve dette, der, der officielt l-icevdede ægteskabets uoplaselighed, brugte klogt efterat den for Nordtyskland s m e g n e afskrift, C-affattelsen, de zldgamle forestillinger oni, at mellem for ncerbeslaegtede var taget rnellem 1085 og 1090, paa en eller anden rnzerlte- burde aegteskab ikke finde sted, til at tillade oplssniiig af lig maade er lismmet til Daliniark; h ~ i s det e r en afskrift, alle ~ g t e s l i a b e r mellem sforaettede folk, hvor deri ene part liar afskriveren ialtfald aldeles nojagtigi afskrevet Adams ar- forlangte det, blot m a n B ~ i n d e regne et for nzert slcegtskah
hejdsgrund~lirift~ saa mcerlieligt det end saa ud. Sakse er ud. Bet er muligt, at dronning Gunhild allerede havde
ganske a f h ~ n g i g af Adams B-tekst; h a n kalder Svends dron- oplxtaet lovformelig sliilsmisse fra Iiong Svend, da h u n ved
iling Gyda efter Adams overskrivning; hans »Suetico rege hdalwardsendekerdens ankomst sad blot som godsejerinde
genifa» er sililtert liuii en ornslrri~ning af Adams » a Suedia l)aa sine svenske godser, men det er sandsynligst, a t h u n da duxit uxorena)), betegnende for l-ians afhxngigl-ied af Adam fmst fil< lejlighed til for erliebispen at indbringe siil skils- er vel ogsaa, at Sakse Balder kongens forhold til hende for missesag, solil hun misliede afgjort til fordel for sig.
et skin~egtesliab l. JIan h a r ad forsliellige veje forsogl at fastslaa tidspulik-
Adam fortæller, at dronning Gunhild ~ n o d t o g den bre- tet for oplosningen af Svends ægteskab. Der er et pavebrev, inislie sendefcerd med uhyre ~ e r e soiii om de var sendt som opfordrer den danske konge til al lyde pavens bud onl fra gud og sendte erliebispen mange gaver med dem Det sliilsniisse; det siges udstedt af Clemens 2., der dode oktbr. viser os ialtfald, at den fraskilte dronning var erkebispeii 1047; men det er rigtignok falsk! Sclirneidler erkender, at der talinemlig for hans indgriben. Sandsynligst er det dog \7istno%i, ikke er bevaret noget pavebrev om denne sag
Y
&;Clen hall at denne efterretning fmer os tilbage til et ei-idnia tidligere f ~ l g e r Deliio i et forsag paa en tidsfæstelse, der ret slaaende stadium, da dronningen ved sine gaver sagte at forman viser, hvor urigtigt det er i Adams tredje bog at ville finde en erliebispen til at tage sig af hendes sag, til at fremkalde den fremadskridende Iironologisk beretning. I slutningen af kap. lovformelige sliilsmisse fix kong Svend, som h u n vel allerede 14 har Adam fortalt o m God\vinsonnernes d r a b af hertug Bjoril, i realiteten havde geiinemfmt, men som endnu lirævede der efter Anglosaxon clironicle lian tidfxstes til 1049 3. I be-liirliens sanktion. Det er jo iklre besynderligt, at dronning gyndelsen af kap. 16. f o r t d e r Adam om, hvorledes guds Gunhild, efter alt hvad der enstemmigt siges oni kong Svends straf kom over svenslrerne, fordi de havde afvist Adalwards privatliv, h a r lilixinet onske sig fritaget for at sliulle fortsceiiie f ~ r d : kongens sari Anurid og hans haer omkom paa hcerlog et samliv med ham. Hans Olrilr tror i sin elskelige riaivetet, mod Amazonerne d. v. s. kvaerierne, derncest blev Sverige at liirliens forbud mod cegtesliab mellem for ~iærbeslcegtede li,jemsagt af tarrlre og hungersnsd. Det er altsaa et ininde altid har været en haard dom og en bitter sorg for derni, om ,Egyptens ti plager vi her ser dukke op. Men Dehio det gik udover 3 ; lian forstaar iltlte, at den Iratolske kirke og Schmeidler bager dette alvorligt; de ser sig om i verden dermed aabnede sig en adgang til at oplase ulylilielige ~ g t e - og. finder da, at den \viirzburgslte lirstiilte om aaret 1056 meddeler, at der da var hungersnod i mange egne, riatiirlig-
Saxo ed. AIuller 55i-558, Scliineidler Hambiirg 306. Jfr. Deliio, Iirit.
Ausf. 7 2 - i 3 . Trylrt Meihom Script. Ker. germ. II, 39.
Adam III, 15: E a legatos c u m iiigeiiti hoilore qriasi a Deo missos "climeidler 153, aiim. 6.
recipieils magila p e r eos xeiiia misit archiepiscopo. Sclimeidler 1 5 5 ; Ariglosas. C!iroiiicle ed. Tllorpe 11, 138-140; Florent.
Eril< Arup. I(ong Svend 2,s Biografi. 81 vis i Sydtyskland, og at de islandske a a r b ~ g e r under samme vendiske fyrst Godskalk, der var eller maaske da blev hans sar noterer, at der da var mangel paa k o r n i Island ' 3 hvad svigers@l-i, h a r deltaget i et l-izrtsg mod den slaviske stamme
d e vel kunde have noteret for ncesten hvert eneste sar i de Circipanerne, der boede vest for Peiiefloden. Felttoget siges aarlluildredei.. Deraf slutter Dehio glat v ~ k , at saa
mas
at have vzret sejrrigt, nien furte, soiil Adann med bekla- der i 1056 ogsaa liave v m e t hungersnud i Sverige, deli som gelse meddeler, kun til, at Circipanerne maatae betale 15000,\dam ud fra hans helt fantastiske ganimeltestamentlige tro Pas nili., Bon1 liristendommens ~ldbredelse var der ikke tale,
direkte og hzvnende indgriben har ladet giid tilfajc
a sejrherrerne sagte alene bytte». Denne begivenhed har Adana
landet som el1 straf for dets afvisning af Xdalwards sende- bragt pas tale overfor kong Svend, og denne var d a stralis fzrd. Denne Ilar Adan1 omtalt i kap. 15, hvis begive~lllede~ 7-illig til af. indrumme ham, at det var hajst beklageligt, at efter denile Sclinleidlers lironologi i niargi~ierl altsaa n3aa dette felttog ikke havde medfart, at de ovei.vuildne vender vEre fore[aldet mellen1 1049 og 1056. Det m>erkelige er llu, lilev kristnet. Iiongen var saa enig med Adani i Ilans
at schnleidler giver os det afgurende arguiiient til at pulllit, at hall endog udtalte, at dengang havde inan utvivl.. Inodbevise hans ege11 kronologi. Adam siger 0111 AdalLvard, sonit haft det i sin haand a t omvende vendernes folli til a t h a n var fordum vort klosters dekan, nien dengang, da liristendommen; naar det ikke skete, maatte grunden dertil
lian var leder af seildefzrden til Sverige, ordineret bi- imidlertid sages i sachsernes begærlighed. )]Thi deres tanke- for det folk
'.
Blot to sider 1;Pngere l1el1li62 gang)), hai. kong Svend sagt, »er mere reltet paa at o p k r z v e meddeler Sclllneidler selv, at Xdalward endnu som dekan skattebetalillger end paa at oiiiveride follieslagene». Derlile ondedegner et Irrev af 1060 21 apr. hdalmards rejse til Iiolig Slrends udtalelse giver Adam anledning til adskillige Sverige, h ~ ~ o r h a n efter at v z r e blevet afvist af den sirenske nloralslce betragtninger over, hvorledes sejrllen.i.ernes begaer- lionge fartes til Gunhild, falder da ialtfald efter 1060 21 alir., lighed og grusomhed overfor de over-vundlle har rejst disse siklrert farst i 1061. Det er jo n u ogsaa udeluliket, at skils- til oprar, medeils de, hvis de havde kristilet dem, vildemissesagen lian ligge tilbage i 1040erne, naar Svend forst virlielig overvundet dein l. Det er nu et s p , ~ i . g s ~ ~ ~ a l , om
efter Anuild Jaliobs d a d engang i 1050erne =@ede halls enke kong Svend vilde liave udtalt sig helt pas s a m m e rnaade, livis
Gunhild. Adam havde truffet ham ikke 1068 i Skaane, men ti sar far
Svends egeil virksomhed i 1030erne lian alene Adam finansieret af dronning Gunl-iild og i fuld viliingeBampsteni- hrtsclle 0s noget, nemlig, a t han engang i aarene fror 1039 iling ved Penefloden; da vilde kong Sveild ogsaa noli have
sammen med hertug Bernhard af Sachseil "g del1 kristile lilaget over saclisernes begærlighed, men n:eppe saa meget
. --- ]ja8 kristendommens vegne, sorn fordi den gav hans egen
1 ~ ~1, 195; l Scllmeidler 1 ~ i ~ji alinl. 8 : Das Cliron. Wirzil)urg. meldet
1056 (SS, V I , 31): F a ~ n e s multas proviiicias afflixit. Egestas et ~ e n ~ l r i a ulidic~ue deltagelse i felttoget inindre udbytte, end h a n havde ventet.
prevaluit; die Anil, Islandici Iiaben 1056 (Langebeli, SS. rer. Dall. II1$ 44): Ogsaa som dronning Gunhilds ~ e l s t a a e n d e zgtemage fortsatte
annonae caritas. Svend saaledes sit vikingeliv.
2 *dam 111, 15, schmeidler 156: c~iioriim potissimus fuit Adalwardus Sl~ilsmissen rykkede imidlertid grunden bort for hans
seilior, "lirn ilostri claustri decaniis, veruin tune Sveonum $eilti ordiilatiis til.ciærelse SOnl s ~ e i l s l i godsejer; intet under at han rasede
episcopus.
q d h r n e i d l e r l js, aillll. 1. Brevet siettes af Sclimeidler til 1059, medens mod denne erliebisp, der kaldet af hans ]lustrll indblandede
i h. C B I, nr. 82 e r l i e i 1 f ~ r t til 1061. Lauritz Weibull liar velvilligt sig i llans llrivate forhold. Han nlaatte imidlertid baje sig
illeddelt mig, a t d e t rigtige a a r er 1060.
4 dode 1059. Scliiiieidler 165, a n m . 1 foreslaar 1037. Adam III, 22-23, Schmeidler 163-166.
G
