H i s t o ~ l s
ved
Kabenhavns Universitet 1587-1937,
Det T<abei%&avns C-nla~erskteb, der genoprettedes 1537, havde ikke brug for nogen professor i laistorie. Det Irar ela teologskole, der skulde forsyne landet med sogneprzster, somrar rettroende proteskaiater, kyndige H de:, hellige skrift 0s kortolk~ningen deraf og dertil nnsgeïi%unde ve% o p l ~ s t e i he- Israisk, g r z s k og l a f i n . desuden i skriftlig og mundtlig breag ;al' de! danske sprog, h ~ i l k e i . m a n med et Grit gan~nnePt 03-d
laalclte retoriki. eller veltaiienhcd, Det kunde knibe nok m5.d :it naa dette riaaa9, men det \,ar det, der var sat for d'en tin- dervisning, der skulde gives af d e otte proiessorer- i dei teolo- giske og filosofiske fdii~ltei. Karin fordi m a n ogsaa ansailc errr professor 8: i-etsvidenskab og to i lzegea idenskab, kunde m a n tillade sig at kalde denne l-reaiaasialt et rrnaiseisiias ona- nium littercrum, el l ; ~ r . e s ~ d e f o r alle videnskabei-.
Forsi hundrede aar efter raini~ersitelets geraopreateIqe, o
6639. korn det farste professorat I Imistorie, soan i k k e Eja slsrae hetydaaing, f@r det 1730 blev besat med k,~~&i!&iig Molhery. i de
sidste tredive aar af 19, :iarh. Bmavde Edoclrd Holrsz det, der- efter 2".
A.
t7~>irdericitr Ri1 sin d& 1012, og i d 2 sidste 1yue 2ar siden 1911, har professor Krilrci I~c~bricSsrs r:ere% indehaarer a f dette A d s t e hisroriske professorar,Holberg havde slaaet Bil lyd fon*, ak d e r burde 1.1ridea.- vises ved tuniversitelet i helt n-soderne. aarntidig vecdeiashis- b r i e , 3g
d782
blev et nyt gn-6~fessora.L oprettet heri for dei unge Fa.. Ssl~edorfi; og so111 et prolesssra\ 5 a i m ~ n d e l i g vel.- denshistorie opretholdtes den li9 Schierrts d ~ d1882,
sats b k s det i tie og tredive aar, 1883-1916, lir.-. Ersleus professoratpersoi~PEghed, S'erder-ishistorien blev begraenset ti% nsiddelal- deren o; 16. aarh., rnen kerneyunlrtet i Erslevs Bzrergerning Slev genaaiernf~reiseni af den metodisk-kritiske historieforsk- ialng. Jeg blev efter Erslevs opiorGrlng hans efterf~lger og laar i de nitten aar, jeg har indehaft dette professorat, til 1933, efter bedste evne b e s t r ~ b t mig fos at opretholde dets store traditioner. Side11 1936 er det overgaaet ti4 prof. AF- bel$ Olsers, hvorved det atter ei- blevet eri laerestol i rnocierlae laistorie, men med fasfhslden af dets melodisl;-kritiske Lca- rakt er.
Endelig kom IS35 el tredje professorat i historie, opret- tet vecl privat Initiatbv, af en kapital, Frederiir Rostguard, elm meget historisk interesseret embedsmand paa Frederik 4,s tid, havde udsat til oprettelse af en laererpost ved unlversi- fefet snrllg i Danmarlis historie og ,)nordiske antlqbaifeter)), Insrllket val sige nordiske reis- og samftindsforl-aold i oldtid
og middelalder. 6yelscRorv, Allen, Ccaspar Puiudnrm-Jbuiber, .Johs. Steensfraql og Aage Friis liar irit2ehaft dette professorat, som jeg i 15133 har overtaget, Soin de% fremgaar af denne nananer~kke er dette rosfgardianske professorat den sarllge og specifilie Inrestol i Danmarks %nislorie,
Faste regler for pïofessorers ansl-ritelse og afgang har Kobenhavns uaiiversitet farst faaet 1918 og 1919, $'ed a t aabiae sikker adgang til Bisnlitarremsee mellem ansogerne om et ledigt professorat ilar a a n sikret, at et saadant virkelig tilfalder den bedst Ea~~alifieerede, og lige saa vigtigt er det, at tjenestemam-idslovens aldersgrze~ase ogsaa gnHder professoren-, der skal gaa, naar de er fyldt 70 aar, og heller end gerne maa gaa, naar de fylder 63. Det liair iPiite mere ske, som i 1872, at en mand paa 67 aar "niaver ~ ~ d n z v n t til professor i historie, Disse hestemmeiser er begge af hajeste vaerdi for de meget faa unge historikere, der vover at an%;@gge deres s%udier efter embedseltsan?e~~ rned en universite%si~rerger~sings maal for oje.
Paa dette ptrrmlnt kan man som gammel historieprofessoi. ved á<@benhav~is srrrirersitel iiake undlade at aldtryklse sin glae- de over, at det er lylikedes i de sidste aar, siden 1930, a t
fait oyrelkel to nye k,~~"erpsster
P
historie, et ,>ra,fecsoraf og et d o c ~ n i u r , ved det saa straak'ende I~egyr~dYz. Aarhus s.ersitet,Den histornske professors arbejde ed J<obenLPa~.ns nui- rersitet har i de sidste halvhundrede a a r foraladset sig ganske
betydeligt fra, hvad det var i de foresdgaaelide 230 aar, Det
var fra fars% ah faget, man .pilde nasre rep~sermflc~et s-ed v n i - uesslteted, Emen der van ingen sinderende, og e.ar der eladelig en eller to, bles. de meget bedre u ~ d e r v i s l ved samtaler hjemme i pïsfessoreias dagligsine end ved foreEzesniaag p a r nniverslietet, P1Bgtsi;yBdlgst ao,nmo~~.cei.ede A4rxa% ;!lagnansson og
Ludvig Ho1Bsei.g i 18. aarln. a a r efter aar 60aeI:es~i~g~et- i Hel;- kaonsdsataioget, men o111 cde nogensinde blev holdt, el kajst
:ishkiáeii. 1
19.
a a r h , fik man i den saakaldie store phlio!a- gicum en slioleeix bedselisamesm,h%
orn hvskorie dog Iren var eet af fire h g , mel; selv nu f d t e p m k s ~ o r e r n e ~ i g i i < l e for- pligBe% Bil at tage sig videre af studenternes enndarvisniang. De iroldt n u Esaere s.egelm;~ssipk forelzsnnnger, men disse \.ar i virkeligheden beregnet, ikke paa d e sindereadc, men 19aa "nalmendclnnet ti$B~arerkreds, der, arel s ~ r l l g eker af Georg ilrarades havde gjort ral saa via-ki1ingsl.8al2 reklame for ~rniver- sitetet, var begyndt ah snge B a l dets Iorelzsnixger, szrilig dets h i - r t ~ r h k e forelzesnlngeo. af iorskellkg arL. 14aedsene liar- ikke snore, men der skulde heller ikke ret mange kreiysfate unge
piger",zldre
kererinder og gamle pensionister ti1 for a % fylde rrniven-sitetets smaa auditorier. Der Fiona op til "r0 tilharese til ErsBe1;s iorelzsnlnger o r e r renzssancen rl Italien, h w r a i k u n ti var studenter, sopa h a ~ d e vansiieiigt nok lyed a t finde plads. S;~rZlg Edvar( L
H O ~ I B Z elace;Ierede 2 denne art af fore- I:csnasager syer arerdenshistorie, soin han holdt hldsazndsg h i l nden optegnelser af aogen arl. Som uriiversiteasiinder- visiaing betragtet faldkommer ~Iorsvarlig.Eir a x d r i a ~ g heri kom aned indfarelsen af eaz F-AJ skule- eenbedse!csamela i 1883, der kszvede et anere fast og aybt- gaaende studium af tre
h g ,
r i hoi-edfagog
la bifag. Eilksiosie naaaite efter sin omiakbende og szrllge karakterd
LorT~oId ti1 spmgge~e nxsien altid dsli~e r~s~:ed%ag for de sludeuenae, dervalgte det, og da man samtidig B hovedfaget stillede %<s-aa t 3 stsrre skole i forskning, matte s~ndervisningen af de stude- rende faa et helt andet omfang erid far, Det .;ar denne a~nder~rasning, Ersle-v fmst organiserede; han begyndte med %<ritiske avelser, samlede efterhaanden et passende elisempel- materiale sammen, udarbejdede en lille oversigt, »grxa.ncEs~t- aainges for %~isfaris%i liildekritik», og gennem forel~sminger fik han ridarhejdet Bcorfasfttede I ~ r e b a g e r i a nid del alder ens og $6. aanh,s historie, Da Friderlela aflaste Holm i 1899, skete det samme for verdenshistorien siden 1600 og endelig bragtes da fog. et kort ~ j e b l i k universitetets uwder~iswlng H verdenshis- torie jour, medens den i 6890erne standsede ved 1870 og i de senere aar n q p e er naaet udover verderaslirigen, Steen- sirup skrev laogle sanaa Iaereboger I historiske bifag, men brugte fornrrig% ...l$ens haandbog i Danmarks historie som lzwebog,
Arbejdet pas denne fastere tilrettel~gniiaag af u n i ~ e r s l - teteas ~ a ~ d e r ~ i s n i n g er siden d a stadig blevet fortsat; i de sidste 25 aar ed et udmzrket samarbejde meH%em professo- rerne og studenterraadets medlean for historle; regelm~ssigt "azifes der n u aftaler om, hvad studenterne i n z s k semester s ~ r l i g maai-se onske a% faa taget igennem. Forel~sningsformema er -vel bewret for de tlEfnlde, haror et mere omfattende stof? der fra nyt af er genneméorbejde; af prskssoreri, skal tages Lgennela, men de almPndePig anvendte arnder~isni~agsformer er avelsen, eksaminatoriet, og na og da skriveavelsen. &'w-
der denne udarikling forsvandt de ikke studerelide tilharere faa auditsrlera-ae; de laar ogsaa faaet erstatning, farsi ved fol- BeunHversitetet og i vore dage saa rigeligt ved radioen. Det var ogsaa iladvendigt, at de forsvandt, for at der Bul~de bhve plads for det meget hurtigt voksende antal af I~lslokestt~de- reiade. Hvor der i 988lPeraae Yar 10-20 studerende, $Hev der efter aarheindredskifet 40-50, o m r e d 1920 90 og der en siu ISO studerende med historie som hovedfag og mea hver sit s ~ r l i g t studerede speciale. Disse tal g s r det Bel forstaaeljgl, a t k u n med store anstrengelser har underv1~~1Ings- og eksa- ai~ensarl~ejdet for helt al se bort fra dokto~afhandliimgex~~e Badet
Historie r e d I<c?beahavils I::riiersitet 1T,3?-li)31. ,l
sig genaaexsmf~re af de atadigr:eIs TILI s o m fur handrede assr sidela kun tre uaiversit~tsla;ren.e, ligesom piadsforholU og 11r;- der~rlsiaingsa~~idbea. er aldeles ~stiPslrz1;kellge.
Man iegnmer, a& de to tredjedele af disse store haHstetde- rende har genne~a-aimrd deres st~adëer - og des. er dog ]Aeret terhejde for dem- GymnasieskuBesne har Is~rnnei tage 9 a n g ~ flere, end naan i sin Bid regnede med, der er blevet saa nlalmge flere af deloi- Ro.jskolerne har A stigende oixfzng les- .@ universHie"bssiddannede Izerere, c;irrKig historikere, i deres tjeneste, ogsaa handelsskolernze has haft b i u g for dem. R i g s ~ r - kivet og landsai,.kiverame Lager atter i starre omfang historikere
[il medarbejder^, efter at m a n har opgivet rigsarkivar Srchers Izre oim, at historikere er de sletteste arkaaembedsna~nd Lordi de er mere $iPb~jlige %H1 at Izse i alirerne end ti1 a t ordne deln. Alen dertil Iiar der aabnet sig eia hel u o r r ~ ~ k k e sril%inger for d6insBe historikere, lige fra ndeuirigsn~asister og direktsr Ior ~ ~ a t i o a a a m u s z e t tiY foredragsholdere i radiaen. Savnlig har preqsen kunnet aftage et anseeligt antal magistie og calad. mag.-er P historie og kunnet give dem langt hajere Imnaainger, end de ~isgesiisinde k u r d e have opnaaei som pro- fessorer Det e r lidt kedeligt, at disse k r d e junrnalister, der dog er universitetets ssnner, ikke altid viser deres al1112 rnôter og hendes beskikkede kerere en rimelåg og snnlig re- spekt - det er saa langtfra,
Men lad os fra denne aukid vende :ilbage ti9 eani~easiie- teis genoprettelse 1.937 for at b r m ~ r l r e , as der dengang var endnu en megel -cxgtig aarcag til, at man ikke oprettede na-
gen 8 ~ r e r p o s i E Imislorie derved Den d a ledende statsmaaad, kansleren ,rólaa~? f i i k og hans efterfa1gea.e soall ledenge stats-
:rsznd i de cillanslce l~erremandsregeringer, Peder. OGse, ,ATi~i's lC%'ans og l+'rik-Barreb;~, mente, ak Dalin~arkshistorie a7ár alde- les ikke et universitelsfag, De mente, som alle s i a f s n l ~ n d aitid har ment, og SODA den store oRentilghed ogsaa E vsl-e dage mener, lnaaslse endda i hajer@ grad end nogensinde is-,
al historien er ikke ande[ end politfl~ens ~.sastkur~~mer, ssnn
Cleiare~zeechrr ogsaa i \or tid has sagt det. Et larads nisrorie- forskrzir~g og Iaistorieskrivr%Eng hai. intet andet eller hojere
6 Erik Ariip.
formaal end -ed airae argumenter a t siatte den til enhver Bid siddende regerings altid nkptionale politik og gendrive indre og ydre cingx*eks derpaa. Johan Friis vilde Iicive skrevet en Danmarltshistsrie, der farte op fra h ~ o i Sakse slap 1 31183 hi1 hans egen ticl, hvoraf det fremgik, at han Ilgesaavel som ,-Ihsalon var en nystifter af Danmarks rige, og som1 k~riade overbevise dek daalske folir om, at Iiele dets %ilsborPe hcavde f ~ r t op Iserop til Johan Friis regering som dena bedste, det nogensinde hzi.s.de haft. Dertil kunde 81an Ikke bruge en ~nniversHtetsprofess~ir~ rilen en tilstrzkkelig Icerd historiker, der kunde staa til raadigbed for regeringen, naar den %)e- h~rvede historislie arguiiaenter mod sine udenrigslae modstan- dere, dengang scr;.rlig Sverige.
Derfor udnzrvnte han 1.555 Hans Svkrlzing til kgl. dansk historiograf3 ganske som Irejser CarI 3. 8536 laavde trdnaevnt en liejserlig historiograf, og han kom d a ogsaa straks i ar- bejde. Det er helt snsgmuntert at hige den farste presse- kcimpagne mellenr Denmarla og Sverige, ledet af begge landes f ~ r e n d e politikere, Den synies 0s saa ~aei~de%ig naiv og lige- gyldig, men den a.ar ind%edningen til syvaarskrigen. Saaledes vil ogsaa vor tids pressekampagner, vor tids ledende stats- m z n d s taler og B~erde 81isiorEografea-s a-umenstatisner synes vore efterkommere oan 400 aar saa temmelig naive og lige- gyldige, mein spnrgsmaalet er ogsaa blot, hvad de farer op til i hvert givet ajebiilr.
Den hariseataske udenrlgspollt;i;er ,iiiberf K r a n f t havde skrevet en fremstillilag af de nordiske rlgers historie, der ud- li0111 1 trykken
1546.
Iler blev Danmark paa enhver m a d e Sremhwi~et som lao-oredlandet i Sorden, og forfabterena frem- satte en beaiazrknlng om. at fra perserkongen CJFUS fld fil kejser A 4 ~ a g u ~ Z ~ ~ tid fandt han intet stort eller beremmeEigt at vxse s i r e t i Sverige, » h ~ o r a d jeg slufter, a % de svenske paa den tid snarere har v ~ ~ r e t tinder havdinge end haft esa konge og rnaaske liar de betalt skat til Bansimark~a, (Sueeia I, cap. 24 og 36). Det var som svar herpaa, a t svenskeren Joh, ;lJaga,i~rdarbejdede sin Sveriges historie, som broderen OEaus Magni udgav i Rom l53 h: denne Rar en s~ensl: Baoiager;@Btke helt
op ti% Xoas s o m e s a n IJlagogs iid, der gi\ er de sver~ske konger Erik og Carl deres hoje talnt~rnre, og iaadeholdt Iorrigt vold- sarnnle asagreb paa Danmark, V ~ e r ï e var, at den danske riniks-unike, coilm Gotfred af GBmemeas kavde trykt
%$!)S
se2111 sir1 forste bog pas dansk, 8335 blev optrykt i n y n d g c ~ e med en tilfqjet kong Hans historie, som i~adel~oldt skarpe angreb paa Syerise. Man maa forstaa, al. den tids mennesker, selv d c storste af dem, var uendelig sensible for angreb i presseni. de; var elm saa ny kunst. Dengr~wg virkede et saadasa-k pres- seangreb pak Sverige direkte paa selue ltouig Grrslrrf i á s a .Han blev d j b t forbitret; han satte sin historiograf I)eder* Ssr~cas.1 til 83.78 af g i á ~ el groft gensyar paa den danslie kronike, »ther inne i%ie Svenske bllffhiét fas% grofluelighen OCdl meti osaniiing antasteden. Det ?'ar rettet meget direkte n1001 Johan
~~
biiss, der n u paa sirr side tog sig dette angreb saa a3: hala endog udarbejdede et srnzdedigt o m lacang G~msiaif* men saa tog laan sig dog i det og lod Hans S~~ankrag trykke en frem- stillilag af kong Hans historie paa latin1 og en gendriveise af de svenske fornzrniie2ser.
Jeg har Bortalk denne episode i dansk håstoriesHtri\rnaing, fordi den er som et paradigina, et sko%eeltsempeil paa al deis ophiclsePsesBanapagne melleni folkene, som historien og bis- torikere til alle tider er bles.et brugt til af de ledende s t a w r n ~ i l d .
J o l ~ a n Friis forlangte soan sagt ogsaa, af Svaning sFaulde s%trive Danmarks historie. Svnning skrev clen som Sakse paa batin, men E 16. aarb. var znveardeisen af nationalspras- gene trzngt saa hastigt Hgennena, at det ogsasa for regeringen blev klart, af den nye og helt tidssvarende Danmarks historie maatte s k r h e s pna dansk. Derfor mente regeïings%credser?ie. a t S ~ a n i n g s arbejde ikke kunde brages, JTan saa en ny miri- lighed i drzcde~s Sarensen Tédel, der saa glimrende havde oversat Sakse til dansk, han maatte Bilrine ;Isnire den rage Danrnaal~s historie paa dansk, hfen Tedel kunde dog ikke arbejde saa husligt, som regeringen onskede det; han synates a t det at sbiri~e Danmaa-Has historie 8irzvede nogen oa~esvejeHss, det var il;lre saa Bet et arbejde at faa fra haariden.
Og saa-
(9 Erik A r u p .
Iedes blev det da til, a t ikke den dertil udnaevnte og bestal- tede kongelige laistoriograf, men erz af regeringens egne anaend, n-igsl~ansBerelz ,-8rlld Euiffeld, paaeog sig at skrive den Dan- marks krmarike, som regeringen Bxa-\.de saa haardk. brug for. Den gav en paa era rnmngde trykte og eatrg-&te dokumenter skattet fremstillia~g af Danmarks historie op til 15.59, skrevet paa dansk og helt i den aand, regeringen snskede det, faist og fremmes% med en skarp fordommelse af Christiern 2. Vi maza til alle tider prise Rvitfeld for, at han fik dette store arbejde genamemf~rt i B ~ b o t af kun II :%ar. bilen rigtignok gjorde han derved B-iistecaic~grafernbedet overflsdlgt H sina egen tid og eei lang fremtid, Det ~edbPev dog di
beskaa og fik efterilsaan~den nye opgaver. Fsrst at przstere al den kongeforherligelse, soim enevzldeas forlangte, m z r k e -
%!g&
nok h a r dog ingen kongelig historiograf kunnet yde det helt tilstrz%;kellge k saa henseende, alle deres arbejder for- blev utrykt, Bura ,4ndrens Msier fik, efter at ban a7ar afske- diget som laistorisgraf skrevet og tsv%ef Frederik 4,s endog i~glorwurdigstes leberwr. Fsrst Edvard Holm lykkedes det i hans stose r,-er% om IS, aarh. at tegne Ilelk. tilfredsstillende Isilleder af enei~ol$s8<sngir1ae og deres fornemme tyske mi- nistre, szrllg BernsborfTerrne.Den opfattelse af det danske folks ardvikling og Dari- marks historie, som endnu er den herskende
a
Danmari:, er sloaht af dlderzs fortrinlige h a a n d h g i Danmarks historie,Biakses oldsagu, af ramantiken, szrlig soin den fremtmdei. P Ingen~«~-nrzs romaner og er fuldendt i Agnes S l ~ t f - ~ I ~ ~ l l e r - s historiemaleri, og endelig og fremfol aPa af den dybe og bitre strid mellem dansk og ioslii nationali'sel-, som forsi blev frem- kaldt af enevatlldens tyske ministre, men voksede op %il den store kamp onn Slesvig.
Her blev der mere end aaogensinde f ~ r brug for de hi- storiske og slatsreillge argtimeamter og bevisfarelser. Den sid- ste visEsePige kosmge%Ige historiograf og geheimeirrchivak. kan- Cerensraad JVeiegerzel; korn her i hojeste vlrkasmhed~ Men ogsaa Iiobsenhavns universitet tog kraftigt de2 i dette forsvar Boe. Danmarks ret og den danske regering. Under den ~iik.1-
diske professor Kriegers ledelse fremkom de Antislesvig-ho3- steilske Fragmenter
1848-1
831, en samling afhar~dl~isger, cler sbcialde afgarende bevise Danmarks ~ B d g a m l e ret tEH Slesrig lige til Ejdereai. ,42Ieii og P\>o.lii~lfJ'var de mest fremhrzderttle bidragydere ab de historiske professorer, og da lyegener g;3ae i i som kongelig historiograf 18800, Bunde man roligt lade
h~storiografembedet staa uhesaf, as,i;i~~rsB.ie4sprofessorer?~e Ed- vand Holm og Jobs. $teenstrup stod j~:is"at til a l io~ertage dets fc~rpEigteBser,
Merr imidleitid havde ejdergolitiken lidt det bitre nec'er- lag i
18%
i, da latale Slesvig trods al ret blev k b % -- og deiefkerFulgte n ~ s t e n tyse aars t a ~ s h e d , h~obgi det dailske folk vaz opf-jldt af vrede og had kil sejrherren. Hvorledes genvinder et besejret falk sin stolthed og = r e ? Enten
.ad
at vedhllá~e a t paastaa, at del havde haft ret, m e n at mag& o v e r ~ z l d e d e ret, eller \-ed at finde enny
forstaaelse af sig sele.. Det be- gyndte at gaa op for det danske folk, a t fordi det havde ville's paas'iaa sin ret tll hele Slesvig, \ a r det danske Nord- slesvig gaaet tabt. 18. maj 1883 kom A. 11. Jgl-gerasenr lige a.,d fra Kriegers studeaerzrelse 148 et dlsknssionsmade i Sha-det~terforenaiirgenr, hvor Eian kam til ak staa oveafo; dlen uosge historiske professor B i r = Erslev, der tiklod sig at udtale en kvE~~l om3 at Slesvig vil-9ieBig
1-21
v a r blevet inkonporeret, indlemmet, 3 Danmark, hvad dengang var en nationaral tros- s ~ t n i n g , A,D.
Jargewsena gik, som han sels. siger i sin \>Re- degsrebse ior mit Forfatterskahn, fra mcadei med eia fas! over- bevisning o m , a% h a c sxaatte genoptage forsvaret 60r de gamle reissiandpunkter. Erslev forisatte ganske simpelt sit !~cri*,Es&e nrbejde med de historiske dskumenxer, der h r t e liano til at bevise, at adskillige af de slesa~igB1o8s%eInsk yaasfaande havde - I r ) L I t ,,ret rigtige nok, ogsaa l4ugustenborge~nes as-vekrav= De#-- ved banede han vel mere ~~irBiningfe~ldt endX,
D, J a ~ g e n s e n f o ~ deha mening, des efberlaaanden biev det c f a ~ s k e folks 96eB1esmenlng, og som i praktisk politil; fandt glimrende gen- nernf63rea.e HH.
1'.
CICIUSPIZ ogH.
P,H ~ I E S S ~ P Z ,
af Danmarks ret gila ikke viderr, end den ~ ~ o r d s i e s ~ i g s k e b e f s l ~ ~ n i i ~ g s fzEles- fdelce med det danske folla ralire - nemhg til iien grnnseder blev sat 1920. TrisIi~de iamoiiver rar medayir%rende li1 denne afg~relse, men vlstnsk var dog Erslers rnaighige knch- Elydelse paa det if~rste hold af hans elever, der som H, V~
Clcr~zserm, Jdackeponng, 17ii~rsch og
Friis
var saa dybt sanderjysk Interesserede, af starste betydning fos deres stallinglageni.Men for den britiske 8aistorsske forskwings fremadskriden var defie spnrgsmaal om SIesvig Bein et enkelttilfaelde Den liritiske historiske fsrslaning h a r kun det maal: at tandersage a.ed hvilke midler og ad P ~ ~ i l k e \?eje vi kan s a a frem t11 si%- 4tes viden om, livad der er sket fon- tusinder af aar siden eller blot for et ~ ~ j e b l i k sideir. Des er I og for sig Ingen videnskab, der Bredder historie. Der er ganske vist viden- skaber, der kaider sig Birkebisiorle, Bandbr~ngsBalstorie~ han- delshistorie, filosofiens historie, men det er i samme forstand, som naturhistorie er den samlede sum af raden om lat til ren; saaledes er ilandbrugsliistorien den samlede sulal af vor viden om landbruget I fortid og nutid. De sociale videnskaber er mangfoldige og maa alle bringe den historisli-kritisk me- tode til ~ u r d e s i n g af deres kilder. Ogsaa I~gevidenskab og ayslk naea tBB sin forskni8ng bruge liistoriske kilder, Iseskrivel- ser af tidligere forekomanende tiIiPzBcie. Hvad vi silerderer og oxasker at fossge -vor viden om, er alene natenren og menne- sket, og s-rlig Prvorledes dette reagerer i forslcellige f ~ r l ~ o H d , hvori det bliver stillet, klimatiske eller religinse, nationale eller sociale, InikonomlsI;e eller. psykiske, ABSe id en skaber, der v11 udforske naf~arens og menneskets reaktloiaer i disse mangfoldige forhold, maa ilil sit steadium beiiyite historiske kilder: beretninger, vidneudsagn, levninger af fortidige inen- ileskers handlinger, Den metodisk-kritiske historiske forsk- ning I z r e r os, hv1Iken uzrdi vi b a r tillzgge disse fsrslrellige arter af kilder, og med hvllkeam kritik vi bor betragte d e m Endnu helt s p til Tor tid har man ikke fors%aaei, a t lernlngela, Lige fra Petersklrlien selv 811 den falske veksel, er en saa langt sikrere kilde %id videli o m fortiden, end en beretning om Peterskirkens bygirlngshistsrie eller vekselfa%sBnerens beret- ning om hans szïlige filf~lde.. For den farste t ~ s l i e kritik og for Erslev var l<ildePiritiken, udredningen af forholdet mel-
Historie ved Iiobea~liaviis Clii~-ersiteet I3:>7-1$?37,
11
lem beaetni~lgesaae indb: sdes, h o ~ ~ e d e n i n e t for dero kritiske forskning. Det gjaldt om at naa saa langt sona muligt frem til ojenvldneberelni~~gem som aamaatte v ; ~ r e helit a t stole paa. Alen retspraksis og psykisk forskning har vist os, aE selv ajeas~.idnea78erePniglge~~ lian man I%ihe fivste Pid til; kran Ioi. ganske kort tid siden var der h e r i Danxnark % en mordsag Ikke mindre end ti af hverandre aldeles itafh:engige vidner, der aned bestemthed fastholdt, at d e haxvde set og talt med deni dame, der bevisligt var blevet myrdet to dage far. Del: biistorislae itritak arbejdes. henimod at give menneskene stedse sikrere mealighed for a t e-urdere kilderne saaledes, at bet sikreste resraltat om, hvad der er ske[ H fortiden. Stan frein- Isomme. Det er sandt, at naturside~askabernae bar her over- for aaaselsvidenskaberne den sto~-e fordel, at forskerne kag bevise rigtiglaedemi af deres meninger ,ged forsag,T
B
h a r lPasieurfilrnen f a e t et gribende Lndtrlk af den store forskers sejr, hans inoeukerede faar J.eser, medens glans rnodstan- deres ligger dode. Ela saadan sejr Haan en kritisk historie- forsker aldrig vinde ovee- den forstokkede niodstander eller dlHetlanten, han kan ikke faa deres fazr ti1 at ligge d d e Som en a7en af mig, proiessor P farmaboSsgi, engang formu- lerede denne betragtning: »en mand kan h a ~ e lige saa mange urigtige meninger om historie og Ilteralurhisborle soan del behager ham, det g m ingen paavislig skade, selv om de urig- tige meninger f2sflzoldes af ham Ilge til hans d ~ d , men h ~ i c jeg frernsztter en urigtig mening om g~ftstecsflerne, vi1 denne
nrigtige mening faa ~jeblikkelige -cir.ksxinger».
Dette er aaaiurlig~is se& fra er udpsxget ~lators~idenskabe- ligt synspiinbl. Selve I;endsgerl~lasgen burde dog gare alle forskere i de sociale og historiske videnskaber meget forsig- tige overfor deres ~jeblikBáeS~ge Bilskvndelser kil med starsk mulig slcarphed aC afvise alle nye forskningsresultater9 soil? fren~szebtes af andre forskere og synes dem ubehagelige af a n eller andeli grund, Meea ogsaa delte er saa langt fra.
Kritisk hlstsris8s forskning el= ikke bundet til tid e l h sted, tro eller politiske anskt~elses. naiionalitets eller -ase- fordon-8. Deal er lige begyndt at arbejde, og der ligger c &
ks!ossalk arbejde for den. Det hidtil betragtede historiske materiale er ktan en yderlig ringe del af det forhaandear- \-*rende og er ofkest kun lige gennemset af en eller 'ro for- skere, h4.js.i fire eller fem. De% maa after og atter gennem- prsves, og der er overalt kolossake rn~azgder af materiale, som forskerne endnu slet ikke hzr set paa. ForsP<ningens farste arbejde er at samle d e rigtige kendsgerniingeo- og ud- skille alle de nrngtige, saa at samrnenstih8e de rigtige kends- gerninger
i
betragti~ingsomraader~ des vil sige a~idenskaber, saa at afveje disses betydning indbyrdes. Dela Irrifiske histori- ker maa, som ffep12.s GI-crin sagde n~ec% en o v e r s ~ t t e l s e af etCicerscltat, »have mod Lil at udelade alt, sons er urigtigt og Ilave mod til a& sige alt, som er rigtigt». T z n k &"it paa, hvilket kolossalt felt den @konorniske \.ide%iskab er, lavor ?id$ vi ved om, hvilke de rigtige kendsgerninger ]-ser. indenfor
es, og I-svorIedes de skal forstaas. ,411Pges7el skzidea- dags- pressens historisk l z r d e journalister, saa sfie de ser deres
snit dertil, ud paa ~isget, de kalder den materialistiske hi- storieopfattelse; det e r den af d e videnskabelige forskere P historie ag nataona8skonomP Hauia lige paabegyndte under- mgelse af, i lmvibket omfang oko~nomisBce forhold bestemazaer menneskenes politik og meninger, Hvad redkommer stor- politikens og journalisternes fraser forslteren, som staar midt i dette store arbejde?
I Dan~narlr, har der dog Izez~ge h e r s k e t r o og ensrebtet- hed indenfor his"sorieopfatte!sen. Det kan m a n ezndsg fare et ganske direkte bevis for, Steenstrup skrev med tredive aars mellemrumg 1897 og 1927, en frenstH11Bng af Danmarks middelalderhistorie uden a l forandre det ringeste i opfattelsen derair, sSc~nt der dog var fremliommet e n og anden ny r z r d l - f~tEd sremdáe dertil, og skowt den hele almindelige historiske opfattelse var saa totalt cr'lmdret, Han var hele sit liv e n lafor- troden bekzraaper af a9 kritisk forskning, hvad b a d e Erslev, A. D. Jsrgensen og Troels-Lund fil{ at m ~ r l i e . Rena~a sagde om en af sine kritikere: il a rerarde Ha critique pendant @in- qaaante ans, han har forslnlcet Inritiken
E.
90 aar, dette gaelder sg- saa O ~ P Sleenstraxps forhold til dansk kritisk historisk forsk-niog. Da Skeenstrup dtrde 15)35, over $10 aenr gamrn~ii, viir ]man h u % d s t ~ n d i g sejahert e, fordi det n,-sie og n ~ s t n x s t e s % ~ e g ~ - !ed af danske historikere s%~rltede helt op om h a m og Boa n a m P de sidste ti aaa af hans 1 4 ~ aldeles beherske V ~ D F ~ ene-
ste arideraskabelige hisborislte tidsskrift. Naar Daensk NBstorSsl; Foreriing, der udgiver del, 1939 slial bolde 100-aaas fes!, maa denne blive en =resfest for Johs, clteenstrup, scsm i de
541
a a r af de S6i0 var den ledende aand i Dansk historisk Tids- sBiriR. Hvis ikke Laarrifa I17eibaa/f 1928 var begyndt at udgive sit tidsskrift Scandia e E,kand, vilde dansk itritisli forskning ikke have haft noget sted. hvor den kunde komme til orde. Steenstrntps konserwatf~e og ga1nmebnationa1e opifattedse af Danmarks historie, des ssgte at gare denne "Al en slags engang for alle faslslaaet d~gmelcaordom~ har udaax~et en uhyre iridfi~rdelse Y den danske Ezrde verden, i der \ridt udbredie danske Slologiskao og lolialhistoriske arbejde lige il% den sene dilet%antisme, ja s:crBig der, E de11 dariske sBsIe og den daa-asks presse; overalt fastholder man stadig i det store og kele hana dogmatik. De nynationale danske his20ra1iere9 der s e h ansua sig for at vzere Erslevs elever, men, som en naturlig fdgsaf deres hele astndelige indstilling, I aarenes Isb alltge~ei d u t - tede op om Steenstiup, er n u og da h l e ~ e t n o g e t f o r f ~ r d e d e over, hvad det sar, de arbejdede med til, saer8'ig i de aar, d a aaatlonalismen i de nyere f o ~ m e s af fascisme og naazisn~e saa l r ~ ~ j s t via-knángsfuldi. trzngte sig frem iiil anagt, Sa;: $e- gys~dte de med det rygstod, som ifo%ke%oniusuandet kunde :ifgive, at arh.ide for en revision af de i Jaadenes Iolkesl;oles almia2- dealgi brugfe historleb~~ger; disse skulde onlarbejdes i videar- skabelig og fredsvenlig aand, )Jan tor ikke reanle sig stol-e resultater af dette arbejde. Satnrligv?s kan man iniercatio- naBt komme tiH enighed om de stridssporgsmaal, mellem
401-
kece, der h a r miste!. enhver a4ttuali%et, mel1 de, der endnri er levende, vil man blive nsdt t41 a t lade staa rilast, Saa-
ledes ogwa hvad aaipaar revisionen af de indenfor hvert en&e%"sfollc, a n ~ e n d t e kerebager i hishorae i IslkeskoIen; ogsasi her er der en grznse for, hvad f*arskellEge politiske parh- ainskuelser ti1 enla\e,- tid \,il Iiuisne bliá~co enige ot-ili4, Desu-
14 Eril; Arup.
den ligger der i natrrr%ig i'orfscettelse af denne tanke om eim revision af histouiePzrebwgero7e, inheraiaBisaaaPt eller indenfor hvert enkelt land, den uhyggelige tanke o m en stadig fortsat censur deraf, der sikkert til e n h ~ e r kid 9.!1 foreliomnxe alle nogenlunde frisindede hajst forkastelig.
Det a.ilde vaere langt bedre, om man helt opgav at m- dervise I fsHke- og mellemskole % Gedrelandshisforle i gam- meldags iiatio~ial forstand, og omformede denne underyis- ning li1 en hjemstavnzsP;cre, hvad allerede mange dygtige danske fo%%;eskoEel~@rere er begyndt paa. Saaledec burde sko- jens ander\~ls~ii~mg i ~erdewshistorie ogsaa omformes til en ~erdensl;iere, en simpel meddelse af kundskaber o m , Sivor- Bedes den verden ser rad, som de unge netop skal %rade ind i med hrslaellige tilbagebliln osrer, he-orledes den har set lid k tidligere tider. Det er riaar alt B;ornrner ti1 2Bt ikke Izre- b ~ g e r n e , der skal forandres, men ff~restoffet, lzrerne og gen- nem dem burnene, og saaledes kerntidens men~ltesker.
Dette bor 3. Xordern so111 overalt ikke ske ared 2va~sg, men kran ved, 3t de nosdis%ae landes bajeste Saereanstaller, deriblalidt I<i?$enhavras universitet, ser deres erieste maa'b for deres arbejde med historie som med alle aiidre videnskaber i den fra eih-vert ~ivedliommende hensyn aldeJes frlgjorke kritiske forsknirig over historieass kilder, og hvad disse over- hovedet lian gire os af sikker videra om fortiden. Kran der- fra kan og maa forcyelsen af skoleundervisningesie komme - gaaiske af sig se%\-.
1 en tale Erslev holdt som riniversiteYsreB<fo~- 1911 gav Inan era oversigt over sit s l ~ g t l e d s arbejde i dansk historie. Den var meget optlmistis!i og forsoidig, som det netop Z det c3jeblili den blev holdt, lige far verdenskrigesi, er fors%atieiigt: elen sagte at k g g e et s i m r af enhed og enighed over dansk historisk forskerarb.jde, der, som han fremstillede det, af alle hans samtidige var tidfart
t
d e n rette Irritiske fors&n!ngs aarid. Baggrianden var, at s l q t l e d e t s samarbejde unsgtellgt ogsaa harde fundet et stsrslaaet ndtrgli i fren~akonas%en af DannaarYis Riges Historie i aarelie om aarhundredskfflet Denne tale ble.: genoptrykt 1923 til hans 70-aarsdag; denkunde d a r n s ~ k i g ~ i s easann i n s e s med gode foahaabnrsager,
Ku, B 1938, n a n den kun med erkendelse af, at det billede af dausk P~isforieforskn~tlg~ h a n Hatide sogl at give, i sirkeliglaedea~ var falsk, og aned vemodig uiadsen over en
samndew tid, lavor saran kunde lade som o m er saadai-nt sam- .arbejde overlro% ede",var muligt, Terden har foi-a~~~dret sig s%en da ogsaa i DannrarPi;,
D e n Xarftiske hastorieioi-sker vil i disse aar af l"ji30erne site faa elr fdeEse ab, af han e r en AreFainiedes, des sedder
og tegner cirkler i sandet, og atdeal romerske soldat naar- somheSsl bcaa: dniiike sy3 E. dosacnbningen for at forskyra-e den;
--
L pur si 7nuos.e - og dog gaar den kritiske histosieforsk- ning Rean og y41 vedblive at gaa frem" ogaaa \ e d Koben- havns unriiersitet,
