SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

Bidsag til SpBrgsmaaBet om Runeetenenes T i d s f ~ s t e l s e ,

f sit store R ~ n e v z e r k h a r Ludv. Ja'immer givet e n om- trentlig TidsfzsteHse af alse i hans Tid kendte danske Munxe-

r n i n d e s n ~ ~ r k e r med de yngre Runer,

O m

Grunidlaget fos. denne Dateri~ng skriver hail i Hndledrsingen (DWlH. B g), C I X X I X ) :

» F ~ r s i og fremmest har vi eg antal mlndesinzrker, der med fuldkomnnen silikerhed eller med den Baojesiie grad af sandsynlighed omtales i å s t ~ r i s k I~ekendfe person- ligheder og begirenheder, nemlig de 48 rlinestene, sosn jeg af den grund h a r samlet under titlen » D e historiske rune- min-adesmzsker».p>

Derpaa opregnes de enkelte SIindesmzrker l, hvorefter !Vin?-

Over disse gives fc$lgeiide ResrnrnE: »Trigtigst e r seivroigeiig de t o . f i p ! -

lirige-slerie med Gorms, T y r e Danlebods og Harald blitands iinvrie. Haraids navr, finder vi ligeledes p i dels af liarns h u s t r u rejste Sar~dea. I'issing-sten I. HJike miandre inileressante e n d Jreliinge-skenerie e r de t o Véclelspang-slem . . . f r a forste halvdel af det 10. arla, -- Cdin begiveinlmederile i irliuiidredets d u t - riiiig u n d e r Sven tjugeslizegs regering fortgeller Daileuir1;e- o s I f e d e ! ~ y - s f e ~ z e ~ i ~ Errortil o g s i e t ruinestensbrudstykke i Arirlis ( A ~ r h i r s - s f e ~ i e ~ m I) ni& antages a t sliitte sig. Til dem in,rrkeligste begivenhed i Norden i sidste fjicrdedel af s a m m e irlmuildrede, slaget p i Fysisvolde~ae, sigtes Ikke blot de t r e A i i l l e ~ l u ~ r l - stene og Sjöriap-sterieii i Slikse, men efter mina meiiing a g s i deri jyske drs-sien. - Tii SvoldessYaget h e n t y d e r uden tvivl tileni store Arhus-sleni (Arhins-stenen 41)

og Kolind-stenen, og k o r t efter si. 1000 m a d e r vi pi S$cellc-sirnerz Sigvalde jarls iiarii. Disse 1(i minidesinrerlier Inder sig sililieit d i e r tiin:erriielsesris

10-8 Lis Jacobsen.

»Idet vi er istand til for nogle a f d e historiske mindes- mzerliers ~edliommesade at iastslg tiden for deres tilblivelse med fuldstzndig, for de andres vedkommende i hvert til- f A d e med tilnaerniie8sesvis sililterhed, h a r -vi Bierved fhel faste ho%depeiri%iter for reaneándskrifteraaes krons9ogE i det hele taget.»

Af de 18 Abir~desmzr%ier er der 6, der Sader sig tidsfaeste gennem vor historiske Viden o m de h r s o n e r , des omtales i Hndskrifterne, nemlig de to Si-ene efter l i o n g Sigtrygg, GnGpns Srrrz (Tedelspang- og Gottorp-Stenene), Ko119 Gorn7's Sten efter hans Hustru Tyre (Lille Jelling-St.), Kong Haralds Sten efter GQI-111 og Tyre (Store Jelling-St.), Stenen i Sseder \'is-

sing, der er rejst af Tove, lllstives Datter, hvor Harald &IE

Gode Gor~iissmrz nLcrnes, og hlindesteiaena over a r k e g i s k o p Absalon og lEsiq,jmrn lBPslle (Asimm-st.). Dateringen af disse s e s ;\l%lndesnaxaker kan - ligesom de ndf. a i i h r t e IndskriAer paa Gunhald-Korset og Gisiko-Gemmet - betegnes som direkte hlslorisln.

De andre Iladskrifter kan kun tidsfzstes, naar Inara :td sproglig \'ej Bsar bestemt, hvilken Tid de tilharer. Disse Stenes Datering er derfor (i bedste Fald) kun indirekte iiis%orIsk.

Vi skal ian fars& tnridersage deni Bille Gruppe af direkte daterbare Iladskrifter.

H min Afh. om Je%ling-3borieisnaealterwe (Seandia IlT. 231 -69) h a r Jeg i TiBs1ulrai~mg t18 Prof. 1,a~aPQz IYeihuh% fremsat og s ~ g t at begrunde den Hypotese, at saavel Kong Gorms Mindesmzrke efter hans Hostru Tyre som Kong HaraPds

sikkert henfore ti! bestemte i r .

.

de s t r i ~ l i l i e s sig over tiden fra omtr. i r

93.i (940) til s i n t r . Br 1010. Til eia senere tid, midten af 11. arli., bcarer den bornholmske SIJ Larskei-sfen I, som en son a l den bekendte .Jomsvil<lng Sigurd k i b e h a r rejst f i l riliride om sin son

.

. og endelig forer isrim-sienel-< med zerkebiskop Absalons navn as laeit ried til kiegyndelseai af det 13. irla.))

eCier hans Fader og Moder var ak opfatte :;om Sejrsn~orast- menter o \ ~ s Stenrejserne l, - d e r n z s t rat de Begivenheder, dei. sigtedes Q19 med %'dtr~-kbet D a n n r a r k a ~ hot, »deil eler heii badet Danmark)), paa Gorms Sten og »es S E R Eukerrnn Da1111ad1.k

trhbce», »som vandt sig Danmark helt», paa Haralds Sten, var

Kong Gorms Sejr over Galupa ca. 933 og, Kong Haralds

endelige Tilbageerobrinag af des gamle Granseland 983, hvor- efter de to Jellismg-Stene kunde Brenf~res til Midten af 930'erne og hJldieri af 980'erne. Dette maa dog med vor n a a v ~ r e n d e Viden ona Datiden forblnae en Hypotese, som det vilde v z r e uforsvarligt at bruge so111 Grundlag for e n ~~b~nrndehig Tids- f~~rstelse af Vlkiaagetideass Runestene; haaci vi derimod kan vide er, at Kong Gorms Sten e r rejse efter Tya es og ïar Gorms Dsd, d. x. s. at Indskriften tilharer farsle Halvdel af 10. Aarh., - og at Konng Haralds Sten er rejst efter I<nsteradommens Hndf~relse og Korges Erobring og f.an. Kong Haralds Dsd, d, v- S. a & liidski-iftesa paa denne Sten maa stamme fra Tiden aaaellem ca, 970 og ea, 983. Der ligger saa~ledes mindst e1 I ~ a r b og ciaarere et halvt ,Aarhtzazdrede imellem ,48Fdttelsen af de to bersmte Iiadskriften..

Deiine 19endsgerniaag er (-fr. Scandia TV. 269) vkesentlag til Oplysning om Renneindshrifternes relatave ICronologa.

E n

rnno8oglsIa og sproglig Sammenligiiing aazellesn den a.Bdre og jizgre Jelling-Sten vil nemlig wse, at der o ~ ~ e r h o ~ e d e t i k k e kan koiastuteres nogen Udvikling iinellenl dem,

Runeformerne er paa begge aa~jagtig ens, og i 13reigen1 af dem er der ingen Forslnel. - Sprogforn~arne er (paa en W v e r f o r d e n Fiemstibliiig, les hai givet a t dette &oiliold, liat foisi,ai- Leqe aii%m,erkede Forskere mundtligt og brexligt gjort gzldende, a t M o i ~ u m e n - t e r n e po efter Indslirifterr~es O i d l l d ei Mindestene efter 1Pode, ikhe Selasreilt. loi Levende Dette ei indlyseiirie rigfngt; jeg hari helt slutte mig bal er1 &';i-

talelse nerom af E x p h d F. 0111~ i e t B l e \ , som leg meci lialis lalladelse s n m r e r j).

.

eflei pda \Ioiiurneiiteri~e betgelel dog »til i l i n d e o m » el hgii ,

iostnelt e r InrlsLrifáerrie l i s t e t efter Dnde, og de forlanges a t tages paa Ordet

oqsaa reelt Dette Isaridier jo iIthe, a t den rriilre, del 1ig)ei bag Selisten, i l a r

1 *i et a t tordiellige de bea ende, Stelir ejsen e s e l \ , og ciesride7i at b@\ ishe, a t de dude, glade ejer ,it milides, sknizlde give de l e ~ e t l d e Held - eller r e n t

106 Lis Jacobsen.

enkelt Undtagelse nEr, se ndf.) helt igennem de seamme, Det

Ban eaempelivis navvnes, a t Nasaliteten er opgivel paa begge Sten: fcrnnzarkct~ paa Gorms Sten, Irs~~nlnerrk Pac# Baralds Slerm, overfor fanninrkrr paa den i adskillige H e n s e e ~ ~ d e r

A d r e Skiveana-Sten (Haandudg. Er. 3). W ~ ~ n e r n e s An-

bringelse mellem en nedre og en m7re Ramnnestreg e r ens, og Addkillelseri mneBIena Ordene \-ed dobbelle Punkter den sbi117me l.

Hvis Iiadi-ioldet af de to Aloaienmenter intet oplyste om disses indbyrdes AIdessforHio3d, maatte man derfor slutte, at d a Sprog- og Runefornier viste samme Udviklingstrin, var Ilidskrifterne saradsy~-ilig\lis samtidige. Dog - som n z v n t - der findes 611 ZTndtagelse: i det eneste Ord paa Stenene, der oprindelig h a r T v e l ~ d : Nea~tr. PIur,

p&usl

af H4ronominet sási »denane», er i dela ene diadsltrift den gamle T\relydsbetegnedse 1

pas~si

bevaret, medens Ordet P den anderi Indskrift ex gen- givet med Retegnielse for Ewlieltlydo pusi. Det kan tilfajes, a t Skriftformen

pcrrrsi

fi~icles paa de jydske Stene fra Gun- derup og Slaivaam, som af %TTirnnmer henfares til Beg. af

10.

Aarh,, Formen persi paa den jydske Skzrn-Sten, af JJ7hmasaer tidsfiestet til ca. 1000. SEculde man derfor drage Slutning ona Indskrifternes SYdsf~lge udfra disse Former, rnaalte Slat- ningen blive, a t Stenen med prrsi var yngre end Stenen med pnrrsi. Ingen lian. fremsat en saadaii Slutning. Xarsageiia er,

Naar TVimrner (DRM H py. 16) olin Sl<illete$iiene siger, at de »paa den miiidre sten svarer til de fra zc1di.e s t e n e areikeaadfe 2:irigagtige smistreger, m e d e n s deil s t n r r e sten b a r de y n g r e iiidskrifters auiicie pi~rnkter)), maa delt forlilares ved, a t d e t t e e r slirevet paa e t t i d s p u n k t , d a \\"i'irnmeïs Keiidsknla til d e darisl<e Riiiiennindesm:crlier r a r beg'rsenset; ruilde Peiailiter fiiides nemlig i indslirifter, som l%rirniner l i e r i f ~ r e r t i l Beg. af 10. Aarh., fx. &reborg-Stenen (Hd. Udg. Nr. i), langagtige P u n k t e r eller Streger i Indskrifter, som af Wian~m-irr lienfores tii 11. B a r h . , fx. Grensten-Stenen (Hd. Cdg, Nr. 58). Hovrigt e r For- sl<eiieii melienn riinde og laiige Puiai;ier ilil<@ gerinemfcan-t paa Jelling-Stenene,

se Geiigivelseii Scaiidia l[', Pl. I og IlT. - 4 lndledninigen t11 DRhI, d e r !>lev

skrevet tilslut, liar TVimrner modificeret sin Teori; Ban tilfejer iler ( E p. SIS): »Det skyides .

.

cleil teliniske udfc3relse, a t peiamkrerne pan nogle s t e d e r i senere indskrifter h a r fanet en langagtig form». Katurligvis Ilar »deni telirilske Cd- ferelse» r z r e t rnedl>esteminendc for Skilletegi~enes Form s a a r e l ved de s l d r e sona vecl de ynigre Indsl<riWer.

1'il;irigeticteils ~)laistarislae» danske Runeindsirrifter. 181 at Stenene ved deres IiadhoPd giver Oplysá-si~ag om deres Aldels- forhold, og nu er det just den d d r e Sien, Gorms Moireameant, der har den yngre Sprogform prrsi, og den yngre Sten, Haralds lionumeni, der har den A d r e Form: pansi,

Den I x r e , man laeraf kan drage. es, at det er vansEneJigë paa Grua~dlag af Raane- og Sprogfor~mser at bestemme Rune- ia~dskrifiernes re1alla.e Alder, endsige deres absolutte. JITl~ma~aei. naar ti% et modsat Resitliat.

og

da dette bygges paa en Op-

fattelse, der er Forudsntnlngen for hans YieEsfzstelses-Prin- cipper, og som ermdnin er alminadelig rsaadende, skal jeg -- idet jeg anser denne Bpf2itelse som uforenelig med en ratlosle1 Sirsnologi -- smge ab vise deras e'8aoldbarhed.

Om Sprogformerne &ersi og parrsh ad%~Ber FYimrner (DEJI. I p. 131, ,a% det »nceppe kan v z r e ta7Lv%somt~~ at jausi el- err

»gaminel si<riuem8de» fos den nye Udtale e, og at

harse'

er en af filf:~;Pldige B31adsforhold bestemt Skriuiemaade for den gamle Udtale (iu - med andre Ord deal Reanerister, der Rar udfnrt Gorms ?vlorlumen%, har haft den xtdre Udtale med

aez,

men skrevet rz, og den Rister, der har endfart Bar,-a%ds Jfollumenf, har haft den yngre e'dtale med 0, men bevaret den gamle Sk~.ivernezc~de, Af Skriftformerne ];an man derfor ikke - ihlge ITirnn~er - I dette TPBfzlde beslemme SBe~zelzes Alde~sforskel, som h a n a n s t ~ t t e r til 50 X a r i Slntningenn af Gorms og Slutriingen af Raralds Regeringstid; aneal - heddel. det - »dog rover Jeg nied starste bestemthed at pist;, a t mIndesmcilrker~aes hele Iiaral;Ber nodvendigg~r anfagelsen af en sadan)); divorpaa hara sluttes.: »Selv om vi havde s r k t overfor et par iklie-historiske mindesm;~rlcer, vilde jeg derfor intet ~jeblil; have \.>?ret i I v i d om, at den niindre Jzeliiomge- sten naaatte he1lfns.e~ til farste halvdel af 18 ir$,, nzsmese ved slutningen end ved begyndelsen, den S ~ O B ' T ~ derimod til a l - hunadredets araden Saalvdel, Ilgeledes nza-mesl ved slutningen». - -

Soin Fotografiet ( S c a i i d ~ a II'. 1'1. 1%') riwi, e r det s d a langt fra. atcdei ikke \alde h a l e l a r e t I'iads i Liojeii ti1 bausr, ak d e n n e S k r i r c m a a d e t\<ey.:-

imod 1 ilde iial e passet bedre til Tii<fskrifte~~s gen~ieinsnillige Sogsiavbrec~de

e n d deia uforiiolds~n~essige Ilredde. Itiri~eriie i bnsi h a r tanet for a t acifyide L i n j e n

108 Lis Jacobseir,

BTTlmmer praktiserer her eai Teori, som hani i Die Runen- schrifk ( g . 301) laar givet et alment LTdtryka »die nahere be- stimmung des gegenseitigeii altersverlailtiiisses berubat natur- 61ch, wo uns niclat sprachllche oder pa%aographische grtinde kiten könaien, auf elner seliiitzeang iiach den1 ganzerz cha-

rcrkter der de~zkmhler ~ 1 7 d inschriiffelo l, der J a Liberhaupt bel

der feststelili~ng des alters solcher derakmiiler kelne geringe rolle spielen darib. Dette Skori - hedder det - er ~>welt ~rersclaieden von losen verineatiangenin.

Bet er uomstridellgt, al et filIiridesnlcerPaes hele Karakter unaiiddelbart vil meddele den liyndige Rlanolog et Indtryk af hIinidesmaerHaets Alder, ligesom dera m e d e I ' a l ~ o g r a f ~ inden Iaan foretager eia eiaermere Ui~dersnge%se af et Haandskrift, vik have et almindeligt Skmi om dets Datering. Slwnnet beror dog ikke paa en n~ystlsBi Intuition, men paa en Aflej- ring og SammensmeStnlng i Iagttagerens Bevidsthed af de "endommeligheder ved de enkelte Reiner og Skrifttrzk, ved Stenens eller Pergamenteis Behaildling osv,, der kende- tegner den Periode, h a Imvilken Haandskriftet eller %I%indes- m z r k e t stammer. B. v. s. det sagkyndige Sbnn huller paa H<endskab til ganske lionlirete Eiikeltheder. Hvor saadanne KaraBateristika mangler eller er ufi~idkomne, vi$ det enesfe Eioldbare S k m -v;ere: Dokbimentet Bader sig ikke n ~ j e r e tidsfzste.

Ser m a n bort fra C'dsmykningen af dela store JeIHPnmg-

Sten sons et fremmed Element, og tager inan for sig selve Indslirifterne, rnaa den liyndige uhildede Iagttager skanne, a% der ikke er nogen L41dersfsrskel mellem dem, eller - om h a n tlllaegger den monoftongerede Form jusi syerfor Diftong- Betegnelsen pausi Vaegt - a l den mindre Jelling-Sten er deli yngste; men vi, der .ir&$, al der er. en ABdessforskel, af den

mindre Jellii~g-Steaa er et kvart eller e% halvt Aarhundrede :elclre end den store, kan heraf slutte, at Epigrafien ikke har ~ ~ n d e r g a a e t riogen ,Bndring fra Goraiis 111 Haralds Runemester, hvIEk~et betyder, at en endog uresentlig Fossked i vore Rerne- iildskrifters Affatbelsesild i1iP1e belraver at give sig pal~eogrco-

--

fisht eller sprogligt e'dtryk. Denne paa sikiirert Grundlag hvilende Slutnilag er af afgorende Betydniiag for Spri~ags-

maalet oin il;l;e direkte elaterbare I~idskrifters TXdshstelse.

3, Swliaer-Vissing Stenen.

Denne Sten, de^. beretter, at Tore, Mistives Datter, Harald deir Gode Gormssaiis Kone, Isd g6rre AHindesm;en.- ].;et efter sihi I\%oder (se Scandia, IBT 262 E), rnaa naturligt henfores til Kolig Harald Gormss(3n - s ~ e l r o m det ikke kan siges at v z r e ersniiligi-, at der dengang Baar Ievet en an- den danslc JIanrd ved PIJavn Hal-ald, lavis Fader hed Gorm, og setv om Táoiag Haralds Hustru ifalge de !historiske Kilder ikke hed 'Fo-ve, og selr oin vi Intet ved om, at Harald "arsen- tede sin Dronning fra Tenderne,

Vi

regner altsaa enled Identiteten niellem Stenens »Harald G o r m s s ~ n den Gode» i

og »Kong Harald» og kun laerefter tidsfzste Indskriften til 2. Halvdel af 10. Aarlm, - Indslcriilens Sprogform svares til de ko Jelling-Stenes, dog har S. Vissing-Stenen Prwp. »efter» i de11 sjzldnere Form irft, Jeliing-Stenen i den a9mIndePlgere Form

nfi. Meget paafaldende er Erugen af A-Kunen for C% ( i ) , a n Brug der er iryppig i Testergcitlanad, nien ikke kendes fra dumaske I\lirrdesmsrlier; det e r saaledes ikke arsanr2sysn- !lig!, at Steneii er artlfart af eii se-eaisk Rister Z-

4.-%. Vedelspang-Gottorp-Bteneile, "

Disse Stene er rejst efter Kong Sigtrygg, Grrispn's Ssn, af Sigtrj-ggs Moder hsfrid, Odiamkars Datter. Da det er

l Tilcaviiet »den gode. e r ikke ellers lijernaet. S a a r lioskildekroniiieni

iralder tiaralcl ~i~itissiniiis, e r dette solil IIoctsrvtaairigsu.dtry1i til Gorm, 14er stemples som c~~zr<lelissirrzzis (Script. Miri. I, 48: »Gorm, crudelissirnus rex, se- dem regni a p u d Seiaiidiam co~istituil-. Huius filius niitissimns Hnaobd f u i r , i p i priaiius apiid Selaiid ecelesiaru conistruxitf. - Til Forklaring af Til-

navnet siirirer n'imrner, at m a n i l'iifojelseii den gode »vel t o r se e t vidnes-

b y r d olir det liivrlige forhold, cler har hersket niellem Itomgeii og dronningen;) (DItM. 1 p. 7 9 ) ~

"aninrile Rriig af /g\-ll,uileii findes paa Hobro-Stenen (Haalidudg. SY.

249), d e r ined Sikkerlied liaii i i e i l f ~ r e s til en .\.estergötlanidsli Rister.

110 Lis Jacobseri.

Moderen, der lader 38indesmzrket udfare, maa Faderen paa de% Tidspnnkk v z r e dsd, d, v. s. at Stenene i lae7e-t

Fald er yrigse end 934, det h a r Henrili I g ~ 0 r d e Gneipa skatsliyidig og paatvaag Slam Daaben, Et andet Holdepunkt er den store Jelling-Siens Meddelelse om, at Kolag Hai-ald har » v ~ ~ n d e t sig Danmark helt)); paa det Tidspunkt maa Hede- byriget vsere erobret. Man kan paa dette Griariddag trygt anbringe disse Stene mellem den Bille og clen store Jel- Eng-Sten, hvad der passes godt med, at det er Moderen Asfrid, l3~1st1-k~ til Gniipa, Eioiag Gorms sanaatidige? der har rejst AJlndesm=rBet

'.

Soan psaavist af JVimmer er T T e d e l s p a ~ g - e ristet af en svensln Runemester og kan derfor ikke bruges som Grussai-

lag v e d ein Tidsf~siiese af de danslie H3unaeinindesrn~rIier~ Gottorp-Stenen skyldes derimod en dansk Rister. Detas Rune- og Sprogformer stemmer paa alle Poroikter med Jelling-Ste- nenes

og

bidredgen- saaledes til at bakrzfie vor Opfattelse af? at der i 10, Aarh. P Jylland var en fiestaiet epigrafisk Form. De fremtr~delade Kendetegn for derine Form, d e r er r e j a = - senteret s.ed de tre danske (jydske) Isistoriske Iaidskrlfter - deri mialdre Jelling-Sten, Gottorp-Stenen og den store Jelling- Sten - er fdgende:

l.

Sammenlignet med de aeldre danske IndskriRer (Kai-

Ier~ip, Snoldelev etc.) har »Jelling-Gruppeil)) - som jeg har betegilet disse MándesmaerHier " g e r a i ~ e n ~ f ~ r t Brug af 16- Tegns F~~gParken; af de gamle for 24-Tegns Ful~an-kera s=-- -p.p

omstridt, i d e t &Viminer Leser de to sidste Ord g u $ : i;niibu, livilliet Ynai~ tol- k e r mi Gnzipu, m e d e ~ i s Prof. E. Wadstein (Studier fil A. No~%eeil, I ( t O t , p. 282 E.; Arkiv f. nord, Fil. 40, 1924, p. 257 ff.) I z s e r anY : linribri, »og Giliipas~. Wimaners Lxsriii~g, e r blevet bekrceftef reti en niylig uf Professor S'ogt, Iiieb, foretaget Undersagelse af Originalen (velvillig brevlig Aledd.); ogsaa \I'immers Papaftryk synes mig a t tale for Lresnirigeu y u i ; dog lader ToEl~ilingeii qnk sig opretholde ved Antagelse af, a t Risteren liar glemt Bistaven i Y , k ,

'

I »SveniskevzIdets Fald)) Ilar jeg sogt a t niiderbygge deil gamle Hy- potese om Kong Sigtx-yggs Identitet med deil Setslcus, d e r 913 faldt i Nor- rna~ildiei (o. c. p. 47 f., 5 3 E.); e r denne Hypotese rigtig, ilar JIodereii vel rejst Mindestenen, da huri Iiar erfaret S o i ~ a ~ e i i s Dad - - a l t s a : ~ saiadsynligvis e n Gang i 940'errne.

egne Z h ~ n e r er enhver Rest fors~rialaden. -- Saaiizl~aenllg~~ei med den f ~ l g e n d e Gruppe )>Efter-Jelling»-Stenene laar det

10. Xarha9s AbBndesm,.erker ikke et eneste Exempel paa de ny-ezdeiklede stungne Runer ( i = e, h =

y,

Y

-

g) ellee. andre yngre Runeformer.

2. Sprogligt h a r Jelling-Gruppen - i :\lods,?effraing iBB 13Fsr-Je88inag)a-Steneoae - genalerfifart O~ergangeal af R ti11 u-

efter Deastal: Raralbr paa den st. Jelling-Sten overfor - psrr- r ~ l r a f r z paa Nsrre Saeraa-Stenen, og opgivet det slcarpe Skel mellem Betegnelsen af msaleset og Piske-nasalerel l7obaE; Zxernpler findes baade paa Brugen af a for ,?eBdre Sasalvo- Pial (se ovf p. 106) og paa Brngeai af G f o r ikke-nasaleiefi i'olaal Q ~ r f f , »efter» Gottorp-Stellen, s . 9 ~ »sig» St. Se9k.-St.).

3. 1 ydre Form h a r ,Jelling-Gruppen i Xlocls,?etnllig tik den ivldie Gruppe g e n n e m f ~ r t Kammestreger og Skilletegn (IaaigaglPge eller runde Punkter), men endnu ikke som i den yngre Gruppe indfest det Bille Kryds ( x ) eller Dobbelt- kryds

Q;),

Med de Forbehold, der altid maa tages overfor typo- logiske Tidsfiesielses. (Runeristersles starre elilen' mindre Kan-

servakisme, deres specielle individuelle Ejermdonnna1ekBg11ede1- etc.), vil det r z r e forsvarligt at henfa:e Ruaaesfeaie laed o%~ei;n~?vn8e roniske og sproglige KarabterisiiK;a tik Jelling- Gl.rn"]iperi: det

10.

Aarh. ~ e s t d a n s b e Indskriftel-.

6.-8, Asurar-Stenen, samt Gnmihlld-Korset og Gisikcs-Gemmet.

Den sidste af 'al'imn~ers direkte daterbare historiskse Rnnemindesm~sltex. - ,Zsum-Stenen - farer os helt ned %i3 13, ,Aarh.jindrede, Denne Indskrift 'Byder:

i- k r i s % i 117ario j si113 j B~Papi

I

P e m ,?er i k i r a ; ~ i ipesi i g e r b o :

ab salon^ QerBa i bisksnp o k E z ~ i b i o s n m u l i i

\-I h a r her en til det latinske Alfabet svarende a'cóldit ~ d v i k i e i Runefapark {%Igessn-b i Rsrnehaandsliriftet af Skeranske Lovl. Spiogec i Indskriften udviser et noget d d r e Trin e n d S p r ~ g e l i Sk,

T,.,

hvilker passer gcdf med den Tidsfxstelse man ad historisk Vej er naaef ail: farste 'Fjerdedel af 13 laarh. (se 9 W M e I g). 167 K)"

1 b2 Eis Jacobsen.

Endaiu kan to historiske Indskrifter nzvnes: Gunhild- Korset, som Tvimmer ikke han- medtaget, og Gisiko-Gemmet, som hos

BT.

fmst er kommet til senere,

Gtanhild-Korset (Nationalmuseet i Kbh.), som Svend Esfridssris Datter Gunhild (Helena) har kadet udfare, b z r e r - foruden en latinsk Indslirift, der fostzller om Udfarelsen af det smukke I<ors - Gunbllds Xavn, skrevet Y h P t l % l , altsaa med stinngent g (rmien aastiingenif I for d) og med ensidede Rune- former for ra og t , Korset kan dateres til omkring 1100.

Gisilco-1ndsl;riftenn findes gaa et Lille Reliquie-Gemme fra Stokkemarfie-Hclrke (Lollaaid), Indskrifteni Pserpaa Byder: I B ! 4 ~h l .Y 4l

+ s v ~ ,

~ ~piscoples gisiko, ~ d. e, Kavn og 'Titel paa Odensebispen Gisiko, der dade 8384, se DRM.

HY

p. 146. Som det vil ses, syarer Muiieformerne i alt \7,-sentBigQ til de paa Xsum-Stenen Borugfe.

Af de tre her anforte sene Imlstoriske HamdsP~rifier giver Xavnet paa Gunhild-Korset os Oplysnirig om, at ved Aar 1180 van- ensidede I-Ptaner, der findes paa daraske Monter fra Alidteim af 11. Aari~., taget i Brug ogsaa paa andre Geristaa~de; Asum-~ndskrifien oplyser os om, a% ved Aar f2(90 var der ~idv1kIet en Rainaeful~arla svarende ti% det latinske Alfa- betet, og Gisiko-Gemmet viser, ab denne FeiIxirB endnu var Hcenidt og brugt ved Aar 1300. Alen %il Tidsf~stelsen af Pi- kingeiidens Runesiene er disse sene Indskrifter af ringe Vzn-d.

III.

H det flg. skal Indskrifterile paa de tolv ik6te direkte daterbare »historiske» 3Hindesm~sker komliseiiteres, adet jeg belxmdler dem i den Orden, i hvilken n'inlmer har gruppere% dem om besfernie I-BlslsrIsl;e Begivenheder og Persones-

9.-11, Bedeby- og Daaevirke-Stenene. Aarhus-Stenen1 I.

Igedeby-Sfeneris ' F a t er flg. i

u b ~ a r l f x rislji x s t i n Y Pq~"sSi x 1 x h a m b i g i x s u l n s x eftiab x e r i k x f i l a g a Y s i n x i a s x laarp i s t a u r ~ r :c

P r

.< t r e k P a ~ I s a t i l x unm u h a i p a h

$u

\ i a n : h a n : iaas : s t u r i : m a t r t r e g n x h a r p a r

kuhr

x

d. e. )>Tola. rejste dcnane Sten, Svens Hirdmand, efter Erik sin Rzlle, som fandt Daden, da Drenge ssid 01x1 Hedeby;

nnen han var »Styresmandu, en velbyrdig »Dreng)) l.

Her omtales altsats en Belejring af Hedeby, som - da 11adsI;rifteaa er dansk - mas formodes at halve fundet Sted

fra dansk Side, hvad der forhads,rtter en fremmed Besavttelse af Blen.

Enm

historisk Fastszttelse af denne Begivenhed er ikke paa Grundlag af det B<iBdea~nateriaBe, vi er i Besiddelse af9 mulig. Rampe omkring Hedeby (og Slesvig) h a r f ~ r n d e t Sted under Gorraa, Harald, Srend Tves8txg, Aáagnras d. Gode Svend Estridsan; Byen er blevet angrebet a l SvenisP~ere og

N o r d m z n d , af Sakser og Vender.; men de Efterretninger, va har o m disse H<ampe, er ikke af den Art, at m a n med Sila- kerhed kan slutte, hvor omfakteimde Angrebene har vzset o m det laar drejet sig OP-W virkelige BesztteHser med p a a f ~ l -

gende Belejringer og Befrielser eller om Slag i Byer~s S z r h e d e3B. lign. Historisk er der intet til Hinder for, at danske Drenge kan have »siddet om)) Hedeby i 1;aanpea~e saavel 9

18. soan i 11. Xarh,, og Bedeby-Stcnen er da ogsaa af de mange forskellige Forskere, der h2r omtalt deaane Sten, blevet henfart til meget forskellige Begive~lheder

"

Heller Ikke kan de gode Rilzewd, der rrm7raes i Indslasafteri, identificeres med historiske Personer. Stenrejseren I o l u véd vi Bfgesaa Bidt noget oni aiadetstleds fra soarn o m Styres~asaildein Eril;, efter hvem Stenen er rejst. Og naar m a n h a r ~illetiideaiikifi- eere dera i Endskriften nzevnte Hovding Suiot~, 110s hvem Tolv er Hirdmand, nned en af Danmarks Sven-Konger, saa savner ogsaa denne Antagelse tilstrzkkeiig Hje~naw~el. Grund- laget for Hypoteseai er Textena paa Dnneuirke-.Stenen:

: s t i i n : kianerkri : s a t i : s t i n i i i f t i n o s l i a r p a

,

s i n :

hina~piga : i a s : u a s : r f a r i n D ugosir : i q n : aea i : ~ a a r j ~

: P a u b r i a t D h i p a : b11

Om Ueixdraiaigen af »Dreng)), s e S v e n d Aakjmr i 1~4~1iS. IB. p. 1-30,

"en iiyerr Litteratur herom en aiafmrt af V i l l i . In C:our 1 hans fortrirt-

114

is ,Qacowsen,

»Sven Konge satte Sten efter Skarde s i 3 Hdrdnnand, som -irar faret vestpaa, men n u fandt Daden -ved Medeby>b.

JZana er gaaet ud Ira, a% dera Belejring, der omtales prna Hedeby-Steiae~a, .s.ed hvillien Erik Styresmand faldt, er s a m m e B e g k ~ n h e d , soan den des h a r %<rzea.et Rirdmaridera Sliardes kiv, og at den Kong Sven, der rejste Daneé-irke-Stenen efter SEaarde, er identisk med deia Harding, hvis Hirdmand Tolv nUe%rnes paa Hedeby-Stenen, Herom ved vi isnidleriid intet.

For det fmste ban. y1 Bragen Ret ti% al identificere Hedehy- 9tenens r~Sveaa» nled Danerlrlie-Stenens »Saven Konge)), Sven

var jo ingenluiade et S a v n , des var forbeholdt Konger, Eaa

smtr, samtidig Sten fra SBiaane, l'lllie-Stenen ( R d . Udg. bt'e., 103) er rejst over »Sven Baile~wgs San, den farste af Tl-reg~se))~

og Rejseren af en anden skaansk Steen, Holmby-Steneih med del smukke "i'lliinge-Skib QHd. Edg. Nr. 128) b z r e r %ige%edes Navnet paa en skacaalsl~ Hovding Sven. Heller M i e e l det et iráongeprdvilegium at laave Hirdmziad Qhérnjegl);

det er tllstrciikkeligt at mievne, at Sjnriwg-Sleners (Hd. Udg,

Kr,

38) er rejst over @gaaaundi, FPrns-an&~rs Hirdmand

(hin~bikl

finkelfs>+ og at af Hailestad-Stenene er dan rejst efter .Erre, som var Tokes Hirdmand (hi~~la~jilai), eaa anden ab Bsbjarim, ligeledes era af Tolies Hirdmznd. - Fos hele Sg~rgsmaaiek o m ~>%aistoriskea) Isadskrifter er det af f~lndaai~ental Betydning, ah man gsr sig lilari-, at samme Xavn ikke dzklier samme Person - en Forestiliing, som h a r v z r e t Edgangspunktet ikke bHot for ITimmers, men ogsaa for hans Efkerfdgeres Blistoriske Hypoteser. %ri skal i del falgende se nok af Exem- pder Bserpaa. Her skal det blot nmrnes, at vore Runestene h a r adskll%lge IyBdnesbyrd om, at flere samtidige B w d i n g e h a r haft samme X a ~ n ; anfares kan f. Ex. Indsltriften paa HaPle- stad-Stenen III: ~Asbjmrn, Tokes Hirdmand, satte denne Sten efter Toke sin Broder»: hvor Stensejsereaa ikke engang har fundet Anlednilag ti1 at séeriegne de to Toker (Samtiden vidste jo god nok Besked o m dem). Hvorfor B Alverden skulde derfor den Havding Svend, laas hvem Tolv var Hirdinand, vcpre den s a m m e som den danske Konge - sela. om Stenen omhandlede samme Begivenhed, Og e r dette Tilf~iidet?

4 .d

-

Vikingeridens »hisborislie» cia;iske Ru~ieiric!sliiiftei. k $ 3

i ~ cc % r a a n er gaaet iid fra, at den 'FiIdragelse, red h ~ i l l i e n

DailevirIie-Stcnaears Sk,aa.de faaiidt Datden, var den Belejring, der osxalales paa Wedehp-Stenen, saa er Aarsagen, at Persora- navnet Sven og Stednzva~etHedeby findes pac begge Stene. laen ligesoni vi ingen Ret har til at identidicere de to Per- soner, der h a r heddet Sven, saaledes mangler vi Hjenzraael ti1 at ide~-atifieere de to Beglyenheder, der h a r firradet Sled ved Eedelsy, Dane~irke-S&enerme-e meddeler jo blot, a t Skarde, der van- yendl tilbage fra et Englandstogt (».var faret vestpaa))) i > ~ a U wara dbar at H&aaby~>. Hrorfor slcanlde dette w r e r e d en Belejring af Byen? Hvis e n Mand e r dod ReSted~rden gaa Togt, i Viking, i I<amp, sar, plejer Ilmdskrifteraze Ikke al fortie det. Ligesom Medeby-Stenen heretler, at Erik fandt Ijodera, »da Drenge sade o m Hedebj),, saaledes meddeler Aarhus-Stenen (Hd. Cdg, Xr. 311, a t »Ful1 k~aadt D d e n

.

.

.-

da Konger licginpede», Tirsted-Stenen (Hd. Vdg. Nr. 98, jfr. >>hawenske~cela?i& Fald» p. ISO), at >>Frede Frzride fandt Dnden i Sritjod som den fniste 1 BBarnpesa)~, Slesvig-SSeasefi (Bd. Gdg,

Kr,

250), at ~)Halfdain Se11kesei-s fandt Doden 1 H<samp»,

liolind-Steneal (Hd. Ldg. Nr. 331, a t »Tosle fandt Daden E

Togt a s l p a a ~ , B'ppalcra-Stenen (Hd. &'dg. Xr.

129),

at ))Toke iandt Doden i Togt vestpaali, Sts.6-Stenen (Hd, Udg. X r - 10071,

at »Asses h n d t D ~ d e n nordpaa i Vikingil o. s. .iy. -

E r

derimod blot Dadsstedet angivet, kan vi intet vide o m , a6 nogen Kamp har fundet S t e d . Exeinlaler paa saadanaze Indskrifter afgive1

Fraglie-Stenen (Hd. Cdg. Y?-. 131). rejst efter en Aland, der »fandt Daden paa Gotlantla), AEejBby-Stellen (%Id. Q-dg.

Sr.

17) rejst efter >)Askel. der fandt Daden sammeis nned 'rore i Uresund» (vel ved et Forlis), Sander Kirkeby Stenen ( H d , Cdg, Xr. 88) eftei ,Aslitel (laok en Askel!), »som fandt Daden i »KLID o.

fl.

Med disse sidste Stene m a a Danevirke-Stenei~jc%"vnf~res, d. v, s.: der er intet Holdep~ankt for, at Skarde er faldet i Kamp; lian Ban lige saa godt r z r e osrakommet vecl &'lykke eller dod af Soi E

Xzrheden af Hedeby, da Hzan vendte tilbage f r a s i t Togt - den

Daad, som er BerrrmmePsesn~otiret i Iaadskriftera. Den eneske

Forskellige Tolliilinger e r givet paa d e t t e Stednavn, udela at er] afgu- i.eiide IAzsaikaig e r linaet.

116 Lis Jacobsen,

historiske Oplysning, Danevarkestenen giver, e r da, at Kong

Svelids Hirdmand h a r v ~ r e & paa Englandstogt og er draget tilbage ti1 Danmark, men et saadant ' h o t kana have fundet Sted saavel under Svend Tveskzeg som under Svend "strid-

smi; vi kan derfor iPn%re ad historisk Vej tidsfaesle Stenet-, nErmese erid P11 en af disse Kongers Regeririgstid. Det bliver herefter HunoSogens Sag at afgase, om m a n k a n datere de to Indskrifter paa Grui~dlag af deres Skrift- og Sprogforn~er.

Forinden skal vi Imidlertid omtale den tredje af

TV'irn-

mers Medeby-Stene: Aarhus-Sfenien

H.

Af denne er kun et Hrudstykke bevaret, paa Biari%ket m a n laeser

(Kd.

Udg, Nr. 28):

d. e. ».

. .

r Okse

. . .

.

- a l denne (efter) ilam~asade

. .

.

. . .

.

Hedeby))

Det er ikke usandsynligt, at \,'immer h a r Ret B cnt nd- fylde detle: »lp;. X - med Tilnavnet Okse rejste denne Sten efter ,%amtrnde sin ,

. .,

som fandt D ~ d e n ved Hedeby». Der-

imod ses det Ikke, hvorfor der skulde lyaere nogen Forbin- delse mellem Aameandes Dsd og den Belqjrirag af Hedeby, d e r omtales paa Hedeby-Stenen (jfr, Lauritz Jiyeabull, Kri- tiska undersökningar, 1911, s. 103-106) l. -- Som Professor von Friesen venligst h a r Bienledl min Opmzrksomhed paa, findes paa Bjösltlinge-Stenen i UppPaald en Runeinclsltrift, som era Kvinde Hi?ige%og lod hugge efter sin Ssn, der »fandt Dsden 8. Hedeby» (d6 i h z i d a b f ) uden derfor. (saa ridt ai-

des) at Baave er-ret med ved nogen Belejring af B y e ~ i ,

--p

\iTimrners Iiommewlar til Aarln~os-Stenens fragnaeratarislce inidslirfft: ».

.

Okse

. .

deilile .

.

Aamunide

.

. . Hedeby», e r saa '.aaralrter?siisk for Inam og deil Sliole Iaaii dannede, a t jeg i k k e vil inildiade a t a n i f ~ r e deiai »Medenas kong Sven og Torlv fik lejlighed til a t rejse ia7indesm;~rkerne efter hiïdrnaraden cg staldbroderen p i selve kanappiadsel~, blev Kmundes sten rejst langt fra det sted, livor Iiari var falden. Danevirke- og Hedeby-stenen stod sikkert som mindestene p5 eller ved de f a l d ~ e heltes grave; men f j r e r ~ i t fra Amriii<~es grav rejste den I~jernveiici,ie fzYle ellen en slzegtniiig den stem], tien skiilde bsimige rerineiis eller f r z i ~ d e n i s navn og mindet om h a n s Eielteci~d i Bianlpen ved Hedehy til efterverdenen)> (DRhH. 9 p. 124).

Tilbage Imar vi da at vnderssge de rxanologiske Kriterier $or en Tndsfzsaelse. Herom skriver XTirnmer (DRM

I,

118):

»Rune- og sprogformer alene afgiver et sikkert belris tor, a t indskriften [paa Bedeby-Stenen] med et rundt tal til- h r e r a r 1000.

. . .

I t bzgge stene [Hedebj- og Dataevirke- Skelaenej er samtidige

. .

er h m e t over enhaer tvla7i»,

Oam Aarhus-Stenen hedder det (o. c. p. 124): »da alle tre n~indesmaerker er samtidige, m i XrRaus-stenelil sigte ti1 samme begivenhed som de to andre».

De Oplysninger ielve Indsiirifterne g i w r er fslgende: aqe tre HradskriBer viser, at Epigrafien~ fra ,Je81i~zg-$rra1j-p irar naaet et nyk Udviklingstrin, Idet stkangne R?-iner er ind- h r t , Paa Danevirlie-Stenen filades

4,

e i {resir, og Y, g i

ItEaiakign, men I for e og k' for

g

er bevaret i 6 Tilkelde; paa Hedeby-Stenen synes Cdviklsngen ~ i d e r e frerazs$credet, her el-

* brugt 1 4 Ord, !' i 3. overfor 8 naed Bevaraiag af de g a d e

Tegn. F3aa ,?aarhus-Slenel-9 fiaades Y 4 1 Ord, mederas 1 = e e r bevaret i 2, men af da: ganske faa $ilbaige$le\ne Ord i denne Indskraft kan jo lidet sluttes. Hedeby-Stenen vidamer ogsaa ved Hndf~reZse af det nye Kors-Skilleleg11 ( x ) om et yngre CdviB%ingstrPn. Endvidere k a n det nzvnes, a t Xarbus- Stenen %sar en lalag m-Poim, og, at a41e l i e Stene - i hZiods,~.li~ing ti1 Jellialg-Gruppen -- h a r de yngre akengere) Former for ))efter)): L B ~ ~ & K , e f t i ~ ,

i

,

.

, li (Jelling-Grtnppe, afi7

Naar man betxnker, hvon fast EpBgaafien Hidar vzeret det halve Xarherndred Jelling-Grtappen s t r z b k r r s ~ g over, maa man slutte, at Danevirke-, Hedeby- og Aarliits-Steiaene, d e r er fra samme Egne som Jelling-Gruppeal (saa der ikke kan

r 7

a a e l ale o m en stedlig Forskel), tilhorer en adskillig senere '-lid; med andre Ord: ud fra rent ranolsgiske Ilriterier - og forudsat en ensartet og rolig Udvikling -- rnaafte man snarere fidsfzste disse ragre Ir3dskrifter et Bialvt Aarh. eftea Kong Maralds Jelling-3lsniament end (soia~ T~TSa-asm~r) ombi- sarniidig med dette l. Endvidere n ~ a a t t e man datere Stenene kil forskellig, ikke fil samme Tid: Danevirke-Stenen soaam den t ~ l d s t e , Hedeby- og Aarhus-Stenene som yngre eaad BsPaa.

-

Jeg mener ilnidlertid Pklie, at de epigrafiske og sprog- Lige Ejendomrile~lghedes.domeieder ved Buneindsitrifierne, naar det Ikke drejer sig o m meget vide Tidsgrznser, kan bruges som sikkert Grundlag Pos Tldsfzestelsea~ af Monumenterne, eller settere: jeg anser det for bevisligt, at vi wned vort nnyceipen- de Kendslidb til de danske R ~ ~ a i e n ~ i n d e s m ~ r k e r ~ ikke kan naa -videre end til en meget grov typologisk Iniddeling.

%'H

har

derfor i OjebPBli.ket Intet ?\giddel til at afgare, om Indskrifter af Bedeby-Stenenes Type tilhorer f.

Ex.

Tiden omlnr. 1000

eller Tiden omkr. 1050.

12.-13. Aarhus-Stellen PI o g Kolirid-8teiien"

Deis ~irrste jodske Gruppe af historiske Reanestene

nd-

gmes af to 1Iindesrnxrker Ra harlius og Randers Amt, som begge herifares til Aas 1008. IndskriReraie paa disse Stene lyder Pf, Wirnmer.

bBa~'h9g~ 11:

.

X X X X :<

X

kianiaalfa x a u k a u g u t r a u l i asHcik~

.

a u &

ri alf^

2

r i s p l i x s l i n l j a n s i e f t i ~ x f u l

i:

f e l a k a

c

x X X X

s i n x : , Isara

.

i l a r p

z

u s l r

.

u t i

2

Bnbr x

?

Sieannkai< x h a r b u s l c

2

»Giinanlo og @-gat og Aslak og Rolf' rejste denne Sten efter Puil deres FzeE%e, som fandt do des^ astpaa paa Havet, da Konger kzrnpede med hinainden.))

Hiolind-Stenen

X

t u s t i

G

r i s b i

5

sti11 1 r>qnsl

E

i f t t a f a

.

i s

'

u a r k :

f u p r u s t r ó b u r b r i r s i n s r n i g ~ r

X

G S U ~ ~ ~ R »Toste - hsveds »Smed» - reiste denne Sten efter Tove, sin Broder, sorna fandt Dsdeii paa Tog"eosfpaa»,

Rune- og Sprogformer paa ,"sarh~is-Stenen henfarer -

Bigesoni deal srnamermtale k'dsiiiyknnlng - dette Lkdindesm~rke t41 en msent%lg yngre Sid end JelBi~~g-Gruppen og til et se- nere 'FPdspuiakt erad Hedeby-Stenene, %'ed

Siden

af den t11 Redeby-Bndskriftm svarende Brug af O og Y og den Ixngere

Form efiie frzfler vi af yngre KiaraBcterAstika Pronominal- !ormen b a ~ for z!dre ie8~ (is), XIonoftol~geria~g

E

Ordet t ~ , @ (daar) overfor Irr~mjr. paa Hedeby-Sbeneine, og som Skilietegn genanemfart

X.

Dette Skilletegn er ogsaa brirgi paa Biolind- Stenen, der ligeledes laar gelaraemfort ldonoftongerkng, men paa andre Prnaikter er denne Iiidskrilts Former afgjonk z ~ l d r e enad Aarlsns-Stenens: szerBYg maa det m r n e s , at I<olirad-Sfe- nen ikke h a r en eneste slxrnge~s Maaaie, at deai har den :eBdre korte Form

ift

)»efter» og den -Idre Pr~snomina3form is.

desuden h a r dela rigtig elymoBogKsk Rreig af :a-Runen:

pnsasr',

qsu@ax overfor Aarhus-Stenens: parrsi, casEuk~, nn- 9x1, - Skal%

anan derfor udfra Rune- og Sprogformer datere de Lo Ind- slcrlfter. vil I<slinmd-Sfeiien Blive at anbringe mellem Jelliag- Gruqspm og Hedeby-Stenene, Aarhus-Skenen efter disse, m e a en rulad Tidsangivelise hei~laoldsvis ved Begyndelsen og \.ed AIidtei~ af

11.

Aarhundrcde. - TzsentkigR for den tyg~oIogiske Dafering el I<onstaleringen af de krydsende Sen-onoilogiske

1B;erkeiinjer. Paa Hedeby-Stenes: udbredt Brug af shungiie Rra~nes, den yngre Przp.-Form e f f k , a-Runen for r2asaleref 9 (iran, anair. ofl.) overfor- IColinad-Stenens geraneimfarte Brug

af 3, den =idre Form

ifb.

ikke stnngiae Runer, - og saa ved Siden heraf: paa IioIPnd-Stenen den vngre gciineanforte 31s- noftongeringi é far d d r e (ri, ,CF Isa* A d r e Gu, o ~ e r h r Hede-

by-Stenens haiba-,

tarrpr.

Yngre og celdre Sprogformer kryd- ser altsaa lainanden: én Reonemesier, é n Rislerskole, Pn Egn

i Idandet Wcan a7zre B~onsei'vatir paa et Ptl~ikt, nymoderas paa andre og omvendt; det er med andre Ord ikke muligi ak bygge en sikker relativ l<roaao8ogi ;3aa hestemte r~anolo- giske l<endem,lerkeir, derimod kan man grel laok E store T r z k f a s t s ~ t t e den relatire I<ron:ologl. naar 3ensys-a Lages R11 samt- 1 i g ~ , [ e n d o m r i i e l i g % e d e r , saaledes solla jeg bar gjort v e d den ovf- anforte Tidsfzxxsheise af I<ollnd-, Aaihaas- og B e d e b - - Stenenes indbyrdes kronologiske ForBeoid.

Det Res~aBtat, jeg her er naaet til, stemmer ikke nned clen gzngse paa Win~aaaniiea-s Datering h ~ i l e n t l e Opfattelse af harhils-Stenen. Om dennes Indskrlit hedder de& i Hune- m r k e t : »Rune- og sprogforn~er viser nsed fuldkommen si!<-

6 20 Lis Jacobsen

kerhed, at den store Arhus-sien med et rtnndt BaH tilhorer ar

1000)) (DRAi.

B.

p. 833).

Til denne Tidsi'aesfelse turde Wianmer v z r e naaet iidfra sin Tolkning af Stenens SIiltwlng, som %yder: )>hvilken anden kamp skalde der vel menes med det s ~ s l a g , harori en dansk mand r e d i r 1000 faldt sstpaa, da kongesne kzmpede med hinanden, end selve kongeslaget red Svolder».

Fortidsaetningen for denne ToBPcnlrig er L~sningera iusfr

rlti, »sstpaa paa Havet» af Stedet mellem

~zark

og Suljr; dette Sted er imidlertid saa medtaget (og har - soni Wag- nus Petersens Tegaairig 1879 hos %horsen viser - r z r e t det ogsaa f ~ ~ r Witaamers Tid) at en blot tilnae~melsevls slk- ker Eaesning af de sparsomme Ra~nerester er umulig, Kran en eneste Hune staar kraftigt og klart, det er f ~ r s t e Rune k Wimmers uli, og heraf ses, at \Vimmers hele Lzsning er uholdbar, Hraa-reii er nemlig ikke h, i r , anen R y

'.

Ordet kan derfor ikke .;=re irfi. Efter den bevarede 'Text maa SSartleB mellem irark og f~z,br, hvor der formentlig Iiar staaet en h a l v Snes R~irietegna, Bndho%dsmzssigt bestemmes ti% el PrzpositlonsHed hesfaaende af Przp.

+

et S~zbshantia. (Sted- navna, Personnavaa eller Artsnavn).

Om det er 1nu91gt gaa Grundlag af den bevarede Rune

EJ at udfylde Lalaunera, sYial jeg lade usagt; med Svalder-

Slaget turde harlaus-Sleneia d hvert Fald vaere uden For- bindelse (Jfrb.. Lauritz IYeibull, Kritislca U~idersoknirigar, 1911, p. 128--129)

l IVirnnlers Kemcerl;iiing jl>PlhP. I. p. 131) om, a t Fordybningen » e s e t

raaturligt h u l å s t e n e n , iltlie e t hugget ptiiilit)) e r -- efter hvad e n iridgaaeride Unaders@gelse af Stenen (1931) viste - ilciie rigtig. P u n k t e t Iiani efter siil Yia-

r a k t e r (den glatte Riaiid etc.) og u n d e r Hensyn til Stenarten (Granit) ikke were eii iiaturlig Fcrdybniilg eller e n filf:eldig Lzderiilg9 irien inaa rzere hugget, hvad ogsaa s t e m m e r med dets .&nhriiigelse i h-22uaens Midte. - Herved markeres yderligere Aarlius-Stenens rliilologisk tinge Alder; det sturag:ae

x

aaseder v i ellers f n r s t paa SjzlPe-Steneni.

T Deil Aliiligtied skal antydes, a t U d t r y k k e t ))by kiznul~gccit ~ a ~ . B a s k ) a tilhfirer e t fast poetisk Barveiitar og er ~ a e d a r r e t fra en Tid, d a Konger ikke belinvede a t vcere Landslianger, meai k u n d e v z r e SmaaIionger eller Vikinge- Inonger, S a m m e h:dtrylr findes p a a en Ste:r i Rada KErlie i V5stesgOtPand

E PaIodsztszing 912 Aarhus-SBeraen liaai-nde Kolind-Steaaeaa uden Wanmskellghed henfmes til »,med et rundt tal ar 80630», men da dennes Indskrift foriaeller om en M~aad. d e s faldt paa Togt » ~ c t p a a l ) - et k'dtryk, der vjshob. (atdomme efter svenske Runeindskrifter) har vzret en fast 'l'errnineás for %<]g 61 Gandarige eller MikYagaaddg ligesom »vestpac~>> nok er fast Udtryk for Tag til de britiske @es. - og da der i hvert

Fald ikke her er Tale om noget Sss%ag og heller iIike om noget Icongesiag, fattes Graandlaget for at knytte denne Sten til en dgesteant historisk Tildragelse (Jfr. kirit. Cnders,

1- c)*

14. Sjalle-Stenen.

Den sidste af de jyclslie historiske Rranie1azindesrnzrYie1- h a r - efter Wimmer - flg. Ordlyd:

r f u a y s t a i n : s a t i : s t a i n : p e n s i r u f l i g y r l ~ : l a g a :

m a n siia b s u k , u r : s i g ~ i a i t a : ( i a n : h a n )

.

. .

. ,

(wa) : t r e k i a : a : i u m s : ep1 I

»Fraj~staein satte denne Sien efter Gyrd Lange sin Hirdmand, Sigvaldes Broder, men liara. [var gze~esáj af de tapre M z n d ajaa Joms-Eda:.

Indskriftens Sprog- og Runeformer viser if. YVlrnrnea.

JDRM 1 pp. 148), at Sjzlle-Stenen er »lidt yngre» end Aar- hus-Stenela (der jo benfsres til A a r SOBO), )tnxeax at den un- der ingen omstcendighed tar srrzttes senere end i r k090»,

Derefter identificeres Stenens Sig\~aPde -med JomsviBinger.a Sigralde Jarl, Stenens Navn paa Broderen Gyrd j;rzvnfmes. n-ned Sagaens paa Sigvaldes S@n Gyrd. TIBna~rnet nden lange» faar sit Sidestyblie i Tilnavnaet gma Sjgcaldes Broder »Tor-

kel den hoje», og Stednavnet Joms-Ed bliver den Landtunge paa Den J ó m , hvor Jsmsborg sláai have ligget (DRSE,

P$'.

p, LSXXVI),

Som jeg udfarlagt har gjort Rede for i en dfh. 1927 (Torin Kr. 34): ~'i'Eioïliil satte riensiie Sten efter Guiane, sirr S ~ i i , som f a n d t

122 Lis Jarobsein.

(Festskrift ti8 ]<r, Erslev, p. 8.5-106) er det sidste Stednavn ensikkeri, men Eian dog sikkeri ikke lxses irrrns: l. endvidere

er L'rekEa fejllaost for fuekiee » r ~ v z g g e » , StyBsket mellem traffa

og fuekia er saa afslidt, a t det n q p e Ban rekonstrueres,

lags er fej91z~st for lags, saa Talen ikPte er om en Gyrd Larsge,

men om Gyi-d, Froyrst~ins %crgsmannr

"

Indskriften som Bel- Bred maa altsaa gengives:

» F r ~ y s t z l n satte denne Sten efter Gyrd sin Lagsmand, Sigvaldes Broder [men han fandt Daden i?] Tvxgges [Fdge?]

yaa

. .

.

Bede (Ed?)».

Enm

Identifikation af Sigvalde med Sigvalde Jarl savner da Hjeannaei H In$s$~rlRera, hvortil kommer, at dennes Kune-

s g

Sprogforiner ikke henviser 39indesm~r%<e% tå1 Tiden omkr,

1000, men snarere til b\o[ldtera af I l . Xarh. med Indskriftens saa godt som gennernfarte Brug as sttanigne Runer, se Festska.,

Erslev p. 93.

15.-19. Hallestad-Stenene 1-111, "öranp-Stenen, Bars-Stenen,

Af R u n e m i n d e s m ~ r k e m paa Oerne er ingen af n'lnmnaer henfart %il historiske Personer eller Begiveaaheder 3, medens \%T. grisppemriire skaanske >!iiadesn~é~-rker om Rampen paa Fyrissletten, Pi% Is~iIken Kamp sgsaa desr jydslie Aars-Sten hen fares,

Disse kendte fem IndsB<rlf%er lyder: RGlHestad

H :

: a s k i l i s a t i i s t i n i ' p a n s i : lfti[n] I a t u k a : ketrms :

sean : saR r h u l a n : f r u t i l a : s a n : f l u a i g i : a t : 41b : I : saBurn

-s : epi n a a a r i s t desodeli s n a r e r e tollies »-s Hede» elid »-s Ed».

"ette Ord l i a i jeg i deri aiifoite A f h . tolket »den, m a n e r i Lag med» = %lagi, FreSle; Ordet Inar dog - som i ~ a ~ v n i t af Erik >Io?tl;e (;hPbS. 1'11. p. 93) - - e n noget a n d e t Brug end F:elle, der altid h.;uges om Forlrobdet til en1 Ligestillet, ned el is lagsmannr ogsaa (og ofte) bruges oin F ~ r h o l d e t t i l deil, i livis Fwlge naaia er.

V ~)Sveizskevreldeis Fald» e r d e t forswgt a t saildsyiiliggare, a t cien 101- Pandslte Sredii~ge-Stem s t a a i i Forbindelse med Syddanernes Frigcrrelse for Sa-ei~sliei~zehdet omkr. 940.

'i'ilii~~getideris »Iaistorislie>~ danske Runeindskrifter. 123 s a k u : s r i l ~ a ~ : i f t i n : s i n : b ï u ~ b ( r ) stisa :

:a

: h i a r l c i

.

s t ~ i g ~ a n : r u n u m a 13ln k u r m s . : BvBa : k i k n : nistis, »Askel satte dermiie Sien efter Soke Gorms

Son,

ham een I-ILPB~ Drot, Hari flyede ilalne ed gppsala, - Satte Drenge efter deres Broder Sten 2aa 3JLjerg. stod$ med Runer, de Gorms Tolke gange n ~ e r r n e s t ~ .

Hidlestad 19 :

: :lslca,kr : r i s t p i : s l i n s baxasi : (:) i f t i ~ : akrar, :

br])nr r s i n : i a n : : saa: : n a s : h i m i Pikk Luka I

nu : : s k a l r siat;] : skin : q

.

b l a r k i :

»Asgot rejste deaine Sten. eiter iEn~-e, sin Broder, men Bnarr arar Tokes H l r d n ~ a n d . - Xu skal stande Stea paa Bjerg»

i :!sbi~arn i H-aiiai : l j a k l o t u k a : s a i i : stiaa "grask :

i f t i n : traka : u r u p a i r : s i n o

jjAsbjsrli, Tokes Hlrda~aaamd, satte denne Sten efter Soke sin Bnodert~.

saksk : s a % i : sti11 : 1)as.i : hui'tin : : I S ! S B U H ~ : s i n : filsag:!

: iiuka(s)

r:

s u n - 1 s a n : f l a : aBi : a(t)ul;,a r s,aIn.em : Q , B E .

Ira : i n a ) : a n i b i a h ~ r : a f l l i ,

IjS~E:se satte denne Stefi efler Asknjorn sial FcelRe, Tokes Sqn, Hala flyede ikke vecl Upps:1Cn, men rsg, san I;ienge h a n har- de a'eiaiuen)).

a s u r I s a t i s t i n : b q n s i : a f % : n a i i t a k a : truti: s

I x s i n u stila :

krzask

: h i r s i : s d ~ r , l a : i q k i : saR : r t a l t u k a

.

I

x u a r s ~ a : na6'1sl

»Asser salte denne Sten efter Yaitoke, sin Drot, ske ni en^ siger, ni den vi1 stande her Ixnge, Den give ValtskesVasde Ry))

'"

124 Lis Jacobsen.

Wimrnes har (DRM, I 97) paa Grundlag af Rune- og

Sprogformer l l d s f ~ s t e t alle disse Indskrifter ti% »sPutnliigeiz af del 10, arh.», hvorefter han konkluderer, at »Kampen s.ed ii'psala

. .

kenn kan vacre det store slag p2, Fyrisarolclene niellem kong Erik og hans brodersmn SkyrBaJörn~. Dette S%ag kan ifmlge %Vlrnmer ikke t i d s f ~ s t e s imnjagtigt: »vi må ilejes med

:\t srette det mellem 980-985)). Begirenheden »skaffede kong Erik tilnavnet sejrsae%»,

Om delsiie ST'immers og andre - A d r e og yngre - Forslieres $dentiAceriimg af det \9idtbevsrxlite Slag paa Fyris- ~isBdene med den paa de skaanske Runestenle omtalte Kamp

ved U p p s a h er der freinltommet to kritiske Belaandlinger: Lauritz WeibbaP%'s Redegarelse for )~S%aget p$ Fyrbsvallarrse~) Y Iáritiska h;ndess6itnlngar, 4911, p. 76-89 (jfri.. Historisk- kritisk >fefod, f913 p. 9-19) og Curt I\TelBiiill's Essay om samme Emne i »Sverige s c h dess aaordisksn granramakler» P921 p. 54-75. - I »IiriiisBa e'radersökaningar)) viser For- fatteren, at hderi8ificeringer~ mellem det i Sagaberetni~sgem (med dertil diarende SItjaldereas) omtalte Slag paa Fyris- aruldene og Ruliestenenes Kamp ved Uppsala mangler Hjem- mel, en Opfattelse der underbygges i »Hist.-l~rlfisk 1\8etod». - Forf. af »Sverige och dess grawnmakter)) vi% derimod h ~ v d e , at Slcjaldedigtningeils Beretning om Eriks Sejr paa Fyrisvoldene henviser til samme Begivenhed som Rhsa~este- nenes Omtale af Kampen .s.ed cppsala, hvorimod Saga- og

Kroilikeberetnlngernes Henlreggelse af %iyrb~jörns%aget til Fyris- voldeime er uhistorisk og skyldes senere Lokalisering. -- For- holdet imellem Sl<jaldeversene s i i a Fyrisvold-Slaget og de senere Beretlianger herom i Sagaerne og hos S a m skal jeg ikke Btomnae ind paa, da jeg risener, at %deil%lficeririgen af den i de skaanske Runeindskrifter og i de islandslte SltjaBdevers omtalte Kamp ~nar-igler fornudeist Grundlag. De ITers det drejer sig om er P~rarabdr Hjaltason's %o Strofer ona~ FjrBs- ~~oldslaget, i hvilke de6 hedder: ak Erik har stillet Clvenes

uorpa lqki hirsi, s a R ual tialia ~iafiai» e r b a a d e af ruaioiogiske, stilistislie og syntaktiske Grui~cle usandsyllig. Indskriften vil blive iiiernlere hel~ansdiet a n d e t s t e d s .

Seilt i Iiampen paa PyrisvoPdeiie, at slet var det gaaet de Iri&iiager, der var draget hjemmefra (»helwaan») ti9 Svitjod for a t vinde Rigdom: af deres failose H m 7dar kun de, der flygtecie, forblevet i Live; »de liavde stsrre Skarer end vi, men de var lette a t faa Ram paa» i. Versene, der kun kendes

fra sene Sagatester, I-neaifares 1 ~S~jaBdedigtningem til omkr. 985, og erklzres B Jorisson's Eltterat~arhistorie for ?>uden a11 tvivl =(>te» (kit, H p. 533). - Jeg skal ikke bes%ride Rigtig-

heden hverken af 3 g t h e d e n eller Tidsfzstelsen, men ser ikke nogen t ~ l n g e n d c Forbii~delse me%Bemn disse Vers og Hndskrif- terne. Curt VeibuH's Beris for Identiteten er flg.:

8 , Stridsplatseti ar densamma, ei~dast n5rnald med s'lika namn. 2. deal tid, ti11 viBY;en inskrifterna ocEa verserna och d5rrne.d 5 ~ e n handelserna kunwa hanf6ras, 51: likaledes den- samrna. 3. Iazskrifkernas s a h versernas korta beratlelser

.

.,

6arerensst5mma s5 langt de'rta laped hiinsyn ti11 deras helt sSaH1da karalctar kan vanlas. - Dette sidste Perlikt specali- seres: a) de tala b i d a oeei kïigare som fran friirnmarrde land - fr5n Skarae ocla »hernifrins ti%l Sverige» - daagit fil1 Vpp- sala oeli Fyrisa.allasnaa, b) de ha dar Ildit ett nederlag OCLI

s6soraa %;araktairistisk% f6r deita ailf6a.e~ angruparalas flykt. Det er (ad 1) sandt, at Fyrissletten ligger ved VppsaPa,

og a t EPan~ppBadsen, forsaavidt soan den if. IndsBriResiie iaa

)>at Uppsalumn, lian v n r e den samme. Det er derimod {ad 2) n z p p e rigtigt, at den Tid Inror den i 'Byersenae og i Indskrif- terne omtalte Begivenhed liar fundet Sted er den samme,

og det er (ad 3) urigtigt, at Hndskrifternes og Versenes Be- retning steilinier overens - seH~ om Hensyn tages til Beret- n i n g e r n e ~ forskellige I<c~rak%er.

Hvis vi med Forf. gaar ud fra, at Versene er affattet i Sltataalnger~ af 10. A9arBi.

"

bliver Spargsmaalet hvilke Beviser

L J O I ~ S S O I ~ , Siajaldedigtiiing I. B, p. 114.

? C u r t iK7eibull slrriver, a t de islandske Sagaer sztter Slaget til W-8J,, men tilfwjer, a t iiaar d e t drejer sig ))oiIl dessa for d e islindska sagamiar- n e n aviiigsiia t i d e r

. .

inåste m a n riöja sig med att tidsiitia dem [Irerserre o m Slaget] tiEl slutet av d e t 10, a r h u n d i a d e t n . -- 11, H. t. S p ~ r g s m a a l e t om T7eiseiies .Egtiled slarirer Forf., a t de ne~iligf irad kaaliiare a r den norsii-

126 Lis Jacobsen

vi har for, at RunelndskriRerne er fra denne Tid. -- 13rs- fessor Lauritz 1JTeibu%l skrev allerede i 1911, at eri saa snrearer

r 7 .

Bldsafgrznsnhng si%ilnert ikke e t mulig, livorti! Bornn-rer »att J'STiarnmer fOr att k~asina

f&

r~anslenrcriae i Hellestad

OCEB

q o r u g f6rlagda jaasl. ti11 deasna lid, Ziar mast skapa det ej oviktiga faktum, at runslnriftens ritveckling forslggått något hastigaae i det 6 s h Danmark, i Skåne, an i det vastra p5 Jyllazad seli

p5 6carn.e~

(K.

LTs p* 89) l. - Dette er rigtigt: n'immers Da- tering af Hallestad-Stenene til 980-83, altsaa samtidig med den store Jelling-Sten, lader sig kun opretholde, hvis man antager, at Cdviklingen i Skaaiie har r z r e t meget hurtigere end i Vest-Danmarlz, Herom n:-vner lYtTirnmer intet, da han H i, Bind af R~inevcerkef tidsfaester Indskrifterile, rilen 1 For-

ordet 81% 3. Bind, hvor eaa Oversigt gives over de skaanske Stenes Kronologi, bringer hatr Orden i Velviklingen ved a% fastslaa >)dens vigtige Bei~dsgernlng~, at k'duililinigen har fore- gaaet extra hiartigt i Skaane, Imidlertid hviler denne Iiends- gerning udelnkkende paa IYimrners Datering af Hallestad- Stenene og Sjhïup-Sterien. Om selve Skriftens forskellige Udyaklilig i Ost- og Yest-Danmark ed ara intet; derimod er det et Faktum, at Sprogformerne var mere lionservalive 1

SBiaane end i Jylland, Xaar man derfor paa eni af Hallestad- stenene trzEer Formen t r i k a ~ , d r c ~ . n g a ~ , overfor dein gamle Form &91"(engjsa~ paa I j e d e b y - S I e ~ ~ e ~ l ~ sabt kider detie ikke blot paa, at. Hgllestad-Stenem er yngre, men at de er meget yngre end Hedeby-Stenen, Dette styrkes ved Formen

risibi

paa Hallestad

II

overfor z l d r e

risbi.

og dertil Iiommer saa den yngre m-Farm (y> overfor dejydslie Stenes A d r e m-Form

9

Af Rune- og Sprogformer yngre end JeSlinig-Gruppeil Ban yderligere nzvnes F, g, for =Idre F, 1; og

ifli~, h ~ ~ f f i i ?

for nIdre

ifLs6,

iiff, E n Tidsfzslelse af Hallestad-Gr~~ppen efier

-

~ s l a n d s k a shaldediktnzingen u t t a l a , utan alli tvlvel a r o :ibtri», h ~ o r r f t e r der

(1). 57 Fodtt.) henvises ti1 JUnssoris Lit. hist , m e n deaiiie Heiivis~iiiig s r z k k c s

lidt r e d , a t det liengere fremme om et Skjalde\ers o111 Styrlyicjrii, der ligeledes

af t ? 6 ~ i ~ s t s i ~ e r e r l t l z r e t for @e, siges, a t det maa Bletragtes soni l)retensiiapligt o b r u h h a r t o ( o . c. p. 68 Fodn.).

clelas sproglige og iuaioiogiske Eje~aeBomligheder naaa derfor afgjort henfare disse IndslirEfte~. til 11. Aarbilndrede.

Flyis Slaget paa Fyrissletten har fundet Sted H B ~ B I V ~ Q T 985, kan Talen paa Hallestad-Stenene, der efter deres Ig~sdhold s r rejst i nnaiddelbar Silk~syBnBng til %'ppsa1a I i a ~ n p e ~ a , da i k k e dreje sig om de daaaskes Flugt i Fyrisvold-Slageli. Alen jeg ser hel- ler ikke, at der 1 Indskriftesnes Beretning er aamdeai Lighed her- med end en ganske overfladislo. At himgribernir k o m )»hjeaalrnac- fra)) er ikke es~sbeaydende med, at de i;om ))fra Skaaxae~, og at SejrPierre~a slog de overvundne paa Flaag8, er ikke noget s=r- egent for Slaget paa Fyrissletten, lelen det centrale er, ak den O~rerensstemmeXse om Kampeales For%&, man Hzar villet tsdlzse af IndskriRerne, w q p e existerer. - Saga- o g Skjalde- sproget bruger med Forkza-lighed den Bilotiske Udiryksform, ved h ~ i P k e n m a n i Stedet for de& positive Udtryk vzlger en

Xegatioun af dets laIodscetning. Det klassiske Exen~peB paa Litatenr e r ClaImZone's Ord tPI Cid. »Je a;e te hals point!», del- er D~ekHne for det sazrke positive Cdtryiia: »jeg elsker dig amt», Bavo~irnod der ikke 4 Sztniiagen ligger iiogel &~odszsli- ~ I S ~ I ~ S ~ O ~ P T B I O ~ ~ til andre Personers Sialelser: jeg hader dig Ikke (scil. som de andre g""). Fra Sla.jaEdesproget kan - for af razvne et Exempel fra samtidige I<an~pskildslnger - anfares el Udtryk soiii »hrafn n6 s~.altat», Ravneal sraltede iiilie, ( B 6ttars BSnáatsdriilja, 1026), der er at forslaa: »Ra~neane s ~ x l - gede I l%acii», - Ekke: >>Bavnene sultede Ekke, soas1 karnene gjorde)>. Med Cdtryksforrner som disse i Alinde kan man Ikke náese Tvivl om, L-ia.orledes Ordene A ~ B R fl0 egin skal kslkes; p)l-iari flygtede ikke)) er litotisk Udtryk for vhan stor- mede frem». Denne F o r m svarer aldeles ti1 de yndede lito- tiske AgOjeHáklvkr for »liektemodig», som flóbis/(j\:járr, fld t8stggg17.

przgstyggq )>den, d e r skyer H;li~gI». S a a r Hallfred Vandraa- deskjald i sst 61afsdr;ipa kalder Olaf 'B'ryggressn »)flugstygg~- s o m T r y g g v a ~ , vi% han hermed akene prise CBHafs Tapperlaed, - der ligger i EdLryBaket ingen hamtydnhaog af. aat 01afs Kamp-

Cxiler var fejge. J171mmes slrriver (DRhH,

I

p. 99): »af ud- Iay%ilie% »SAR f16 @gi at UppsaIurn)~ olremgarpr det klart, at de daiiskes flugt X slaget paa Fyrisvoldene rnaa haive rcerel alminz-

delig, dia Indsltrifterne ellers ikke vilde h a r e freaaihzvet det sonn en scrirlig zidmzrkelse af Tolne og hsbjorn, a$ de ikke flygtede)a. Denne Tolkning, der e r blever

fulgt

af alle senere Foislnere, Historikere saavel som Filologer, es ntrippe hold- bar; det e r fiPologisIn elrigtigt af Udtrykket »SAX fló é g i ~ (= »SAR was flotistygg~))) at slutte, at der h a r vzset et $fod- sztnlngsforhold mellem Toke Gormsan og A s b j ~ r n Tokesan paa den ene Side og deres Folge eller Ksarnpfzller paa den anden.

Den Begl~enlred, der omhandles i P ~ r v a l d r Hjaltasons JTers o m de Vikinger, der var blevet slaaet paa Flugt af Erik 4 Kampe11 paa Fyrissletten, og R~mnestenenes Beretning o m de sliaanske Ravdinges, der ikke flyede e.ed e'ppsala, men k;~mpede saa fznge de havde Vaaben, mener jeg da ikke man h a r Ret til at identificere.

Hallestad-Stenens og Sjöreip-Stenens HndsBcrifter f'ortze%- .ler Intet o m 67i%tYngehzrens Flugt, de forherliger alene de faldne Hsvdlngers heltemodige I i a n ~ p .

Xarsstea~en som %'immer v11 henfare ti8 det paa Hálle- stad-Stenene omtalte Vppsala-Slag laar hverken tidsnmsslg eller indhsldsnaazssig nogen Forbindelse hermed.

Indskriftela paa denne laornholn~slne Stens lyder

Ef,

\Vilramer:

kobee : staaira : r a i s t i : s t a i n : b i n a : aftia. : h a u s a :

s ~ a n : s i n : t r [ i k : Bubaln-n i b a n : Is : t r i b i n : i l a r p r å

u r o s t u : a t : tat r lasakau : k u b : t r u t i n o BiPa1Li : h a n s

o n t : a u l i : s a t a : m i k i a l

ajKaabe-Sarend rejste dernn~e Sten efter Bose snn S m , en g ~ e v YimgPiang, sonr blev d r z b t 1 S ~ s l a g e t ved Vdlznge. G u d Her- ren og Sankt hlikael h j d p e hans jj-l>a.

Xavrnet I<aahe-Sverad tolker Bda'i~~~lsmer som Sve~id, San af Sigord Kaabe, og efter Rune- og Sl~rogformea dateres Ind- skriften da %i% 1040-4iCd (DWhiS. III p. B57 f-). Sicridformen

1,9%):r kat1 clog ogsaa udlxses %;o%>ez, hvorefter Iuavnaet bli- ver »K~pu-s\v6nl-n~> l , Et N a ~ n b > % i ~ % ) s f ~ e l i d ~ vilde ganske

svare til det baade i Test- og Wstnordisk som JPaiadsnsvn brugte dirruplzra(dr, i{~prarnn. (Onn andre JIulzgheder se Brani- daaiaz-ia'ielsens Grammatik i, c.). Jlena % i e r m ~ d bortfalder det historiske Grundlag for IYimmers Datering.

Ikke des mindre tiirde derte sidste ak de »historiske» Ruaremlndesrn:er1cer v z r e af Y;erdi for det hictorislce og ru- i~ologislie Studium. Dette hIIndesilixrke beretter jo, rat et Slag h a r fuilridet Sted ved Udlznge - eta lille &p mellem Bleking og BornEas~m. Intet kan .se] v z i r mere historisk sikret, end at denne Kamp 1ntr.r Skandeb Sted. naen lllddela4- derens Sagaer og Kr~rallier er tavse deroan. Heraf I z r e r TQ,

hvad adskillige Filologer og Historikere synes at betvivle, at

Historieas er rigere end den \'iden o m Tildragelserne. de kan hente E deres Aktstyklier. Havde vi bevaret fiere Rt~naesteile, Bmavde ri utvia7lsomt bevaret flere X\'avne paa ukendte Slag,

og man havde a-naaaslse da betzrskt sig en Sninle mere paa at identificere enhver i Indslcrlftel-lae omtaBt Kamp med de Iidampe, der med storre eller inindre TiHfieldighed er blevet bevaret i senere a~~iddePalderEige Sagaer og I h n i k e r - disse Kilder der stadig er Indehavere n% Privilegiet paa at bringe zgfe ilistoriske Beretnilager.

Den her hretagaae t;en~aemgaia%g af de d:nnslie Runemin- desmxrl;er, som JYimrner i si% store liatrnexerk har r~dltaa- ret som historiske. og paa hvilke han derefter har opfart hele deia Krsi~ologt, som Forsklaingeii siden du: har bygget

videre paa har formentlig vist, at Grundlaget for denne

l Broriduin-Xielserr, G a m m e i d a i ~ s k Grammatik. 4938. p. 134.

Kritiske Historikere har tidligt: indset, a t den m i r a a i i ~ s r 'ii'idsfzeste\se, som r a r angivet i Rurievzerliet ildae lod sig opretl~oid.e, a t man ilrlie paa Skrift- og Sprogformer alene lc~ande datere et ;\Iindesm;erl<e paa .5 eller 1 0

Bar, rrien man har m e n t , a t Systemet Iioldt, iiaar man gjorde Afgrcensalngen 9

8 30 Eis Jacobseii.

I<ronoIogi e r uholdbarl; ikke fordi de givne Tidsgrrenser er for praeclse, Inen fordi hele Sysiemet hviler paa en Fiktion, den nemlig, at nsari har et b%lddei til at bestemme Ldvllc- dingeras Yarlghed, fordele de ilike-historiske S%onumenier mellem faste historiske HoXdepeinkler. - De Holdepunk- ter, r i har, ligger alle i dela ene Emde af &'clviklingens \-ej, vi er derfor hade at Stand til a.ed %aelp af Runenaindes- rnzrlierne at slutte, hvor lang denne Vej er, o m Vdviliilngen h a s uzeret hurtig eller l a n g s o m , j ~ v n e'ller springende. !'i kealder 3 vestdanske Indskrifter, der kan tidsizestes til BO. ,Sarh., strnk- kende sig overe 2-3 Snese 'har; inden for dette Tidsrum kan ingen Udvikling laonstateres.

Eh

ka-art Xartusinde efter Baar vi det nzeste hlsforislie HoPdepunkl: Lisram-~tenen, Absalon og Esbjarn Ilule. ?tlel%ern denne Indskrift og de sprogligt og r~anologisk yngste egentlige JIiiidesrnzrker er der et Sprlnig i eidvik%ingen, Alen hvor stort? Spargsmaalet kan ikke besvares paa det hidtidige Grundlag; m e n dermed e r det ikke sagt, at der ikke findes andre JIPdlertiI dets 1.m-

ning. Der findes fra Xdidtera af 11. Aarh. en Del liorte men daterbare Ruiaeindslirifter: de danske Manier. Ruaieforrnerne paa disse er

B

mange Herzseewder langt mere fremsliredne end paa Pilindesmzrkerile (navnlig P Brugen af stungrie Rra-

ner), men oldantomskrifterne med deres s t ~ r k e angelsaxislie Paavisknlng lian ilrlie bruges ail en direkte kronologisk Jmni-

farelse med den gamle danske konaservatire Egigrafi paa iclindesmnrkerne; dog kan de vistnok gire os et Fingerspeg ti1 Bestemmelse af Ldviklingsgai~gen. E t andet vigtigt Mol- depunkf Bnar vi i JHiddelaIdereras latiilslie Gravstene, der aflo-

ser Runestensskilcben, og som kan clateres fra f ~ r s t e Halv- del af 1%. Aarhuiidrede.

Mali tnr gaa ud fra, at Rtinesteineale h a r strakt sig op

Bil Cravsieinenes Tid, eller ret%ere, at den gamle S z d 1 de mere konservative Egise er vedblevet ind i deil ny S z d s Periode. JIeia derined er ogsaa i store T r d n Svaret givet

rummeligere: ))Slutnii~gei~ af 10. Aarli.)), »AIidten af I l . A a r l a . ~ olgra. Ise f, Ex. C u r t W'eibull, ovf. aiif. Skr. p. 5 6 ) .