SCANDIA : Tidskrift for historisk forskning

(1)

Rlck. Willerslev

Den svenske

indvandring til

Bckrnholm

B

850-

1'9

14

)>Bornholm er Bori~holm)) hedder det, uriderforstiet, at Borrnholm er sig selv og noget for sig selv. Og sandt er det, at Bornholm navnlig tidligere fremviste mange f m k i erhvervsliv, adanhistration og politiske forhold, som understregede @ens egenart og forskellighed fra de8 ovrige Danmark.

Phfaldende nok indtager Bornholm ogsi en szrstilling, nar det drejes sig om ud- og indvandring i anden halvdel af 1800-tallet. Mellem E 868 og 1300 blev der saledes registreret godt 5000 bornholmske udvandrere til overssiske lande, hvilket set i relation tik Dens befolhingstal b e t ~ d , at B o r ~ o l m havde en storre udvandrifig til Amerika end noget andet dansk amt eller ~mdsdel.%en i del: samme tidsrum - aitsa i perioden 1868-l900 - var der tale om en piifaldende sitor indvandring af svenskere tii Bornholm - en indvmdring, som sat i relation til @ens befolltning var slosre e-id P noget ande t amt.

At dette var tilfddet, f r m g i r af den danske foBltetzl2ing for 1981. Far der rede- gores for denne tzliings resultater med hensyn til den svenske indvandring, skal det fmst nEvnes, at den officielle danske statistik dengimg ikke gav nogle opPyssianger sin indl~andring overhovedet. Det naermeste m m kommer en oversigt over indvandring es de oplysninges, folketadlingerne giver om de registrerede personers fadested. Fodestedsangivelser findes farsfe gang i fobketz?lingen B850 og herefter farst fra og med Aret 1840. Det skal tilfajes, af de danske foketzilinger fandt sted hvert tiende ar, og det s k d i szrlig grad understreges, at de blev afholdt den 9.

februar. Naia det er vigtigt at understrege datoen, er forklaringen den, at p i dette hidspurnkt havde de udenPmdske - herunder ogsi de svenske - s~sonaabejdexe for st@rstedeien forladt landet og var taget tilbage til deres hjemland.

Indtil folketmllingen P901 var de personer, der bllev registreret som fode i ud- landet, summarisk fordelt mellenz Kobenham, provinsbyerne og Iznddistrikterne. Men i 1953 blev de desuden registreret for hvert enk:elt amt, og antallet af svensk- fadte blev h i - Bo:nhslm opgjort til 2.594 eller S,O4 pct af Dens samlede i:efo&aring. 2 Denne andel var hojere en8 for noget andel amt - selv i I<obenhavn, hvor ved 5: -hunairedslciftet nzesten halvdelen a.E de i Danmark bosatte svenskere havde sl5et sig ned3 15 procenten betydeligt under den boraihs!xske, nemlig p5 3,82 pct.

At lem procent af den bornholmske befolkning i 1966 var fadt 1 Sverige er ogsi set med nutidens ojne ret o\lerraskende. 1 siuhingen af 1870erne adgjorde antallet

(2)

af udenlandske statsborgere i Sverige således ca 6 pct. For Dan~narks \ledkommen- de var procenten langt Pavere. Selv i I<obenhavensomr~det eller hovedstadsomridet, h o s udlzndinge er relativt stzerkest rep~aesenteret, B5 procenten under 5 - helt eksakt p5 4,& %. Og antallet d de »egentlige» fremmedarbgdere koan selv for dette omr$de ikke op på en hojere procent end 1,7 %."

Det kan saledes fastslås, at de fem procent svenskfodte p& Bornholn t 1901 målt såvel med datidens som nutidens milestok var og er opságtsvzkkende, ikke mindst når mm tager i betragtning, at der van t d e om et lille, ret isoleret o-samfund, som

havde absorberet dette fremmedelemenl.

Yderligere es forho1det det, at andelen af svenskfodte p& Bornholm efter aE sandsynlighed var simre i 8890 end i 1901. Dette var i alle h i d tilfkddet for Danmark som helhed og sii&ert ogsa for Bornholm - jvf side 55. Endelig ma det ti&f@jes, at de ved fol!cetzllingen 1901 registrerede 2.594 svenskf~dte pk Bornholm ikke omfatter alle de svenskere, der var bosat pfi @en i 1901. Antallet af svenskere var starre, idet barn af svenskere - fadt p& @en - naturligvis ikke blev registreret som fadt i Sverige. Men de var lige godt svenske statsborgere, med mindre de hse-ide opniet dansk End- fodsret.

De m f ~ r t e oplysniazger fra foiilietzliingen i 1901 er et Haril vidnesbyrd om, at der far århundredskiftet m i have vzret tale om en ganske betydelig indvandring af svenskere til Bornholm. Men h:rornhr denne indvandring er begyndt, hvor stor den har v ~ r e t , og hvilke fluktuationer den har v ~ r e t underkastet, giver 1901-tzlliagen ikke nogen som helst oplysning om. Den officielle statistik lader os dog ikke ganske i stikken med hensyn til spargsrnalet om, 1-voïnix deane indvandring begyndte. Som overnfor naevnt giver folketzliingen af E850 oplysninger også om befokningens f@desteder. Ganske vist blev svensltere og nordrnznd i denne lzlling fra B850 &et sammen ti1 en og samme gruppe, men de tyder på, at de svensltere og nordmznd, som her blev registreret p2 Boinholm, alle eller s& godt som alke, has v m e t svenskere. Der findes nemlig ikke noget som helst vidnesbyrd om norsk indvandring til Danmark ved midten af 1800-tallet og for den sags skyld heler ikke i 1860enne og 1370eme. Uden at beg5 nogen storre fejl kan mm derfos regne med, at de i 1850 registrerede svenskere og nordmznd alle var svenskere.

Folketzllixgen af 1850 registrerer 218 svenskfodte p5 Bornholm, hvoraf to trediedel var m ~ n d og en trediedei kvinder. Bet store flertal af disse svenskere var @ensyn.Pigt indvandret for nylig. Herpi tyder aidersfordedingen, idet betydeligt over halvdelen af de registrerede svenskere var mellem P0 og 30 ar, hvorimod aldeasklas- seane over 50 år var szrdeles sparsomt r q r g ~ e a t e r e t . ~ E 850-tzllingen understreger altsa, at der for I850 m& have fundet en? vis, omencl efter

4

sandsynlighed gacske beskeden indvandring sted til aen.

Hvorniir indvandringen faktisk begyndte, kan de for Rlanne bevarede pasprotokol- Per, som indledes med &et 1837, m h k e bidrage til at belyse.6 Roenne var ind- og ud- faldsporten til og Ga Danmzk og den avxige verden. Storstedelen af de rejsende til og fra BornlioBm har passeret byen. De bevarede pasprotoltolPer registrerer de rejsende, som rned pas har forladt Den. Antallet af de sveasicere, som for 1846 rejste til Sverige var meget ringe og ~eprzsenteredes fortrinsvis af h&ndlizrkeie, navnlig

(3)

Den svenske indvandring til Bornhc~lm 1850- 19 14 55 b ~ d k e r e . Der er nok grund ti1 at antage, at disse RAndvzerkerrejsea har gamle t r d i - tioner. Men det er ikke denne traditionelle ind- og udvandring, der ipiteressexe~ os i denne forbindelse, men forekomsten af jzvne arbejdsfolk og tyende, for det es disse grupper, som senere, da massetilvandringn af svenskere tog fart, kom til at udgoae indvandringens altdominerende element. Disse gruppe1 optrzden i protokollen f ~ r s t e gang i i 846, hvor B 1 svenskere blev forsynet med pas, og af disse var de tre tjeneste- karle samt en arbejder og en tjenestepige. For Arene 1848-53 er pasprotokollen sjusket fort og på det nzrrneste uanvendelig. Men for hene efter 9853 fremgir det klart, at der blev udstedt pas til stadig flere svenskere, og at tjenestefolk og arbejds- f018 fk stadig starre vagt.7

At udvandringen fra Sverige til Bornholm tog ti% i lsbet af 1850erne, og at denne udvikling fortsatte det fdgende tiår, fremgår af Agnes Wiréns undersngelse af udvandringen 6 a Blekinge mellem 1850 og 1840. Bogen B;LE~P den idylliske titel: ))Uppbrott från Ortagard), og udkorn i 1874. Udvandringen fra dette len er af saxlig interesse P denne forbindelse, idet Blekinge og Kristianstads len P $kane var eller blev hoved- rekuterPngsomr&derne for de svenske bornholmsfar6:re. Hblge Wirdn var der i 1850- erne % d e orn en udvandring til Bornholm på 76 og i k860erne p& 95, og disse i dt

175 var ligeligt fordelt mdlern mgnd og kvinder.' Der er grund til af haefte sig ved denne ligelige Itsnsfordeking, Idet den senere blev aesitiret nok s& radikalt.

Som det fremgaï af Wirdns t d , var udvaiadring;en fra BSekinage til Bornholm i 185Oerne og I86Berne af beskedent omfang. Sandi;ynligvis kom den store udvandring fra Blekilage til Danmark - herunder Bornholm - f ~ r s t rigtig B gang fra omkring 1880, hvorimod den fra Kristianstads len tog fart allt:rede fra omkring 18'70.~ Og for Bornholm specielt er der grund til at antage, at hdvaa~dringsb~Egen steg stzerkt i Isbet af 187Oerne. Dette synes at fremgå af en upubliceret underssglse over den svenske indvandring til @$ter herred p& Bornholm ved Henning Bech Johansen. P& gundlag af de utrykte foiketzllhgslister given han fs1gen.de tal for den svenskf@dB befoBPsnBng k %ter herred E tidsrummet 1845 til B901

.'"

Tabel l . aster Herred. FoBketelPinger 1845- 4 90 1.

Samlede indbyggerantal og antal svenskfodte.

Det var således et meget beskedent antal svenskere, der blev registreret ved foke- ;=Biingerne mellem 1845 og 1860. I B~bet af 1860erne ns8 hadwmdripigen varre steget en del, men den store indvandringsbalge kom bast i labet d 187Oerne og 1880erne. 1 1890 kulminerede antallet af svenskere bade i absolutte og relative tal, idet de svenskfodte ved denne folketzPling udgjorde 4,7 pct d befolkningen. Mellem 1890 og 1901 fddt antallet af svenskf@dte, og nettotilvmd~ingm til henedet har forrno-

(4)

dentlig vzrel negativ. Det skal parentetisk tilfojes, at man ved nettotilvandrkng for- star den samlede indvandring m h u s udvandring.

At der i 187Oerne og 1880erne vas tale om en meget betydelig indvandring til Bornholm af svenslcere, bekrzeftes også af de for Wekso, Svaneke og Hasle bevarede ophoBdsbo@ournaler.

Journaler over opholdsboger skulle ifdge loven af 4. maj 1875 om tilsyn med fremmede og rejsende m m fores ved alle landets politikredse. kfolge Boven skulle alle udenlmdske arbejdere vzre forsynet med en opholdsbog. Den eneste undtagelse var de udenlandske arbejdere, som havde erhvervet forsorge!sesret i landet", men bortset herfra gjaldt lovens besbemme8ser sivel for de arbejdere, som fandtes i landet f ~ r lovens ilaafttrzden, som for arle nytilltomne. Den fonte kategori - de, der ved lovens Ekrafttraeden fandtes i Imdet - skulle inden en vis dato henvende sig til politiet for mod fremgsning af legitimationspapirer at få udleveret opholdsbogen. De nytilkomne skufle -ligeledes mod frenvPsning af legitimationspapireï

-

sarge for at f5 en opholdsbog udleveret enten ved indrejsen eller i den politikreds, hvor de sagte eller fik arbejde. Som legitimationspagirer for svensltere gjaldt i reglen de przstebeviser, som enhver svensker, der forlod sit svenske opholdssogn, skulle vzre forsynet med.

Opholdsbogens hovedhensigt var at kontrollere den endenIandske arbejders fzaden

i Danmark. Hver gang udlzndlngen forlod en po'iitiitïeds for at arbejde eller ssge arbejde i en anden, mitte han henvende sig til politiet og f i sin opholdsbog pategnet. Arbgdsgiveren var under strafansvar forpligtet til at sikre sig, at hans udenlandske arbejdskraft var forsynet med opholdsbog. I hvor haj grad dette krav fra rnyndlghe- dernes side blev efterlevet, kan mm naturligvis ikke udtale sig om. Men det var i alle fald t i l h l d e t med ejeren af Brzndegaard, som med en papMap, som Pigger lnst f Svaneke opholdsbo@onrnal, sendte Mathilda Johansdatter Bil fuldm-gtig Host i Swneke med opfordring ti8 at udlevere hende en opholdsbog. Papiret er dateret 2.8. 1886. Bide arbejderen og arbejdsgiveren var yderligere under bodestraf forpligtet til at s i h e sig, a"lopiioldsbogenz var b e h ~ r i g t påtegnet. Undertiden måtte der en p5- mindelse fra myndi&ederne til for at sikre, at bestemmelsen blev overholdt. Dette var saledes tilfzldet med Jakob Mrmtz på Rabzl~kegård i Vester herred, der ifolge forlangende af herredsiogeden, den 66.8. 8882 sender 49 opholdsboger til sande-

mand Skruid for at f8 dem påtegnet og samtidig anmoder om, at bsgerne returneres med det samme.

Det er for D m m a k som helhed ret bega-nset, hvad der er bevaret af opholdsbog- journal er^ For Bornholms vedkommende drejer det sig som n-vnt om tre, nemiig fra Svaneke, Neksa og Hasle, i sidstnzevnre tilfzlde dog kun fra 1896. Men disse tre opPioldsbo@ourna9er er imidlertid mere detaillerede og udf~rlige, end 411fz1det var de fleste andre steder. Som oftest giver opholdsbo~ournaZer oplysning om ud- I~ndingens savn og f@dselsdato, fodested sg/eiler opholdssted - dvs de steder hvor legiiimafáonspapirerne er udstedt - eventuel'[ ogcg om BegitimalenspapBlernes art. Men herudover anfarer de bornho1mske journaler bi a opholdsbogens niimmer, arbejderens bopal eller logi, hvorhen han har i sinde a t rejse, hvorfra Ran er kommet samt hans profession. Foruden disse opholdsbo~ournaler findes for Bornholm yder-

(5)

Den svenske indvandring til Bornho~lrii i 850- i 9 l 4 5 7

ligere bevaret flere a n m e ~ d e ~ s e s p r o t o i ~ o ~ ~ e ~ ~ alts2 en fortegnelse over de arbejdere, der s0gke elher f& arbejde efter at vzre ïejst fra en politikreds tiir cn anden. For Neks5s vedkommende fandt denne p~otokollering sted i et szrlligt afsait i ophoY,dsbogjour- naien under titlen: Opholdsboger udstedt ved fremmede jurisdiktioner. For Basle, Svaneke og Vester herred foreligger oplysningerne i szriige proteko:iee.'4 De data. der i disse protokoller gives om de enkelte arbejdere, svarer stort set t93 dem, des findes i ~pholdsbogjouraalerne~ Men herudover gives oplysning om opholdsbogens nummer, hvilket er af synderlig interesse for en vurdering af indvandringens storrelse. af svenskere, der blev registreret i Nekso, Svaneke og Hasle fremgår af bilaget, soliir er grundlaget for figur i .

-__ Svaneke

---_ NeI<sb ... Hasle

Figur 1

Ved betragtningel1 af ovenstaende kurver over antal registrerede m i man forst gora sig klart, at disse ikke er udtryk for det samlede antal svenskere, der indvandrede til nzvnte byer. Registreringen omfatter kun dem, der fik opholdsbog, altsi kun dem, der for forste gang tog til Bornholm fra Sverige. a e svenskere, der rejste til @en pa en tidligere udstedt opholdsbog, giver kurven og bilaget ingen oplysning om. Sandsyn- ligheden taler imidlertid for, at kurverne kan betragtes som en strampik for den samlede indvandring, altså s8ve2 farstegangs-rejsende som )>gengangere>>.

Yderligere rna det understreges, at registreringen i 1375 kun fandt sted i arets anden hdvde! - forordningen blev som anfort fmst udstedt den 4. maj 19875. NBr re-

gistreringen trods dette n i r et Zn@jdepua?kt netop i 1875, er forlslzri~igen den, at hen- (C) Scandia 2008 www.scandia.hist.lu.se

(6)

amod halvdelen af dem, der dette iii f& opholdsbog r Wekss og Svaneke, havde opholdt s- pa Bornholm, inden forordningen eradte I kraft Men som nzvnt skulle ogs2 disse som segel erhverve en opholdsbog.

Betragtes kurverne for peraodea som helhed, k m der aagtlages en fzEBes langt~ds- trend, for sA vpdt som det !dart Gemgir, at den store sndvmdrmg fandt sted s

B

870er- ne og E880erne, hvornmod der a 1890erne var tale om et brat fald. Kurverne be- krzfter med andse ord de Iconldusaones med hensyn hi sndvandrangens flaaktuatnoner,

som blev draget på grundlag af andet materlale.

Hzfter man srg imidlertnd ved kurvernas fodab fra ar ti1 ar, er der hyppigt fale om

afvngelser. Porltlaringen m i eftea al sandsynlsghed vzre den, at andvandrerne har ud- taget opholdsbog der, hvoi der fandtes arbejde, og at arbejdsmr~laghederne kunne varrere stzrkt ~ n d e n for de forskellige politkredse

Den samlede BndvmdrCog 1185-80

Alsitallet af registrerede svenskere i. Neksn og Svaneke og fra 1896 T Hasle giveï naturligvis ingen mulighed for at beregne den samlede svenske indvandrangs stcarrelse. Der er imidlertid mulighed for - omend i ret grove " c ~ k - at vurdere, hvor stor den samlede svenske indvandring var mellem 1875 og B 880.

Som ovenfwr nzvnt skulle enhver udkending, der rejste fia en politikreds tai en anden, anmelde sig hos politiet og fa sin opholdsbog pitegnet. På Bornholm blev disse rejsende specielt protokolEeret. H disse anmeldeksesprotoko19er blev bl a anf@rt, hvor og hvoanir den udenlandske arbejders opholdsbog var udstedt samt opholdsbogens nummeï. Det var nemlig almindelig praksis p5 Bonlhoïrn, at opholdsbagerne blev nummereret. Som regel var der tale om en FortF~bende nummerering, saledes at forsti, at en ny nummerering ikke indledtes hvert i r , men fortsatte gennem hele perioden lige op ti% 1914. Ba undtagelse

P

s& henseende var dog SvaneKes byfoged, idet nummereringen her var begramset til Y<;alecder&ret, og ved hvert Arsskifie begyndte nummereringen PBrfra. Imidlertid synes skriverne af ms3meldeisesprotoEtoE~e~- ne med tiden at m r e blevet traette af denne detaillerede bogfwing. En konsekvent anfmsel af opholdsbogens nummer ophsrer fra omkring 1880, og det bliver herefter stadigt sjzldnere at finde opkysning herom. Men indtil omkring 1880 er anmeldelses- protokollerne en i sin art enestående kilde til en redegorelse for antallet af udstedte opholdsboger p4 Bornholm. Men der er tale om et kildemateriaie, der ikke er uden problemer. Et af probkmerne er, at nummerering af opholdsbager ikke blev kon- s e h e n t gennemfort ved udstedelsen. i Svaneke anme4delsesprotoPhsL anfones således et par ganger at der mangler nummer for opholdsboger udstedt i Ronne. Men disse g-ldent forejtommende tilfzlde influerer n z p j e i synderlig grad $4 dec bolgende beregning. Det helt afg~rende problem es irnidlerbiid, om byfoged- og herredsfoged- kontorerne B fzl?esskab udstedte opholdsboger med k1Ees numrne~ering, eller om disse to kontol-er udstedte hver sit s z t opholdsboger 1~1ed sôrrsXiHt nummerering. Det er imidlertid helt klart, at byfoged- g herredsf~gedkosilorern~e i henholdsvis Rsnne og Vester herred hver udstedte apho9dsboger med hver sin nummerering, og det sam-

(7)

Den svenslte iridvancl~ing til Bornholm 1850-1 914 59 me var tilfzeldet for Svafieke byfoged og aster herreds foged. Nar dette Ltan siges med siHcerhed, er grunden den, at byfogedens nummerering af opholdsb@ger var be- g r ~ n s e t til et 1\ialender2r, hvorimod herredsfogedens nummerering var fortlabende. Det er sandsynligt, at heller ikke Hasle og Norre herred havde f d l e s nummeiesing, kvorirnod dette synes at have vzret tilfavrdet fos NeKso og S,~nde: herred.'"

Den folgende oversigt giver antallet af de opholbsbager, der var udstedt

E

de forskellige bornholmske politikredse omkring 1880. l6

Tabel 2. Antal udkendinge registreret pi Bornholm fra 1875 til ca 1880

Politikreds Dato og t S alt registreret

Xanne Vester herred Hasle Narre herred Hôlmmesshus birk Svaneke @ter herred Nekm og Sdr. herred k h k e b y I alt registreret 4.842

Der blev altså i disse 5 112 Ar p5 Bornholm udstedt sa 4.900 opholdsboger, dog bliver tallet reduceret til godt 4.100, s5Pheml Hasle byfoged og hessedsksntoaet i N ~ r r e herred havde fazlles nummerering - jvf note 1'6 i moteappaxatet. Disse ta8 ligger

formentlig i underkanten, idet den sidste oplysning, der kunne f~:iremskaffes fra Aicirkeby politikreds, stammer fra maj 1877. Der er formentlig kommet nye 818- vandrere til mellem P 874 og Z 880.

De anforte 4.900 eEler godt 4.400 var ikke d1e nytilkomne udlzndinge. Som tidligere anfiart skulle også de personer, som opholdt sig pi Bornholm, Enden looren om tilsyn med fremmede blev udstedt 4 mqj 1875, anmelde sig til politiet og nnodtage opholdsbog.

P&

den andren side blev de udenlands.ke arbejdere, der optaidie som »gengangere» - dvs rejste til Bornholm p i en tidlige:re modtaget ophoJ.dsbog - ikke

registreret. Endelig ma det tdfajes, al ikke alle udl~mdinge, der modtog opholdsbog, var svenskere, men svenskerne udgjorde dog det helt dominerende element. Dette fremgar Mart af opK~$dsbo~ourn~Jeanp for iaiekso og Svaneke. Af de melen 1875 og i888 i Nekso og 3,viiaeke registrerede udlaendinge var svenskernes andel henholdsvis 91 ug 98 pct. Det kan derfor p i grundlag af de frennl-te data nappe v-re forkeri at slutte, at der n~ellem I B75 og 1880 var tale om en indvandring af svenskere p5 omkring 4.0SG? og at dette tal formodentlig ligger i underkanten, b3 a fordi »gen- gaiigerec ikke er medtaget á beaegningen.

(8)

Et td på ornhing 4.000 indvandrede svenskere i Bsbet af 5 11% k er overraskende stort, og mm undrer sig over, at @en - hvis indbygertal i 1880 var 35.400 - har vzaet i stand til for Ptortere ellex Szngere tid at absorbere en sadan mas~eindvaomdriaag~ Ganske vist var udvandringen ti1 oversoiske lande fra Bornholm relativt boj, men der bkv dog for hele perioden 1868 til 1900 ikke registreret mere end godt 5.000 udvandrere. $2 den anden side må man erindre, at indvandrer- og undvandrerstrommen var af forskellig struktur, for så vidt som den sidste bestod af personer: der som regel varigt tog ophoPQ i det fremmede, hvorimod den svenske indvandrerstrsm i vzsentlig grad var przeget af szsonarbejdere, som efter en sommers ophold p5 oen tog tilbage til Sverige.

Det var rnzndene, der domherede indvandringen til Bornholm. Mellem 1894: og 1910 segnede mmdkcxinet sig for herholdsl~ls 4 B og 73 pct af samtlige registrerede i Nekss og Svaneke, og for Hasle w r andelen mdlem E896 og 1910 endda hele 86 pct. Den mmdlige dominans blandt de svenske indvandrere var ikke noget specielt bornholmsk fznomen, omend det nok horer til undtagelserne, at den var s& udprzget. De for det ovrige Smmark opbevarede ophsPdsboglournaPek- viser i reden et flertal for mmsndlige Indvandrere, dog med undtagelse af Lolland-Fdster. For K~benhavns vedkommende registrerer ophoidsbsgerne s3edes mellem E875 og 1940 56 j c t m z n d og 44 pct Icvknder. Pai trods af den mmdlige svervzgk blandt indvandrerne registrerer follte- tzllingerne fra og med 1880 et flwttal af kvinder, bosat i Danmark, SaSedes fandtes ifdge folketallingen P H901 35.600 personer, f ~ d t i $verige, og heraf var de 22.308 kvinder eller 63 pct. For Ksbenhavns vedkomme~~de var andelen endda 65 pct. Den svenske officie16e statistik registrerer Bigeledes en domhans af kvinder." Forkla- ringen p i disse tilsyneladende modstridende oplysninger m2 vzre den, at de personer af svensk herkomst, som optdtes ved fo"caletz3lingerne i overvejende grad omfattede de mere permanent boende. De egentlige saesoncarbejdere, der fortrinsvis var m a n d , havde p5 dette tidspunkt forladt kmdet. Saesonarbejdesne blev heller ikke indfanget af den oflicieile svenske statistik.

Det ser ud til, at Bornholm med hensyn ti3 konnenes fordeling indtager en szrstilling. Ganske \rist kender vi ikke fordelingen mellem svenske m a n d og kvinder p% @en som helhed i 1901, men kun k~nsrelationen for Oster herred samme Ar. Her udgjorde mwndene 63 pct af samtlige ved folketzllingen registrerede svenskere.'%er er ingen grund ti9 at antage, at relationen var vzse~atlig anderledes i Bor-.lholms ovrige tre herreder,

HndvanQrerne - rnzndene sive1 som kvinderne - var, som det mitte forventes, ovesvejende unge mennesker. Et vistnok typisk billede af Indvmdrernes aldersforde- IBng giver opholdboaoi?rnaPen for Nekso i 1585.

(9)

Den svenslte indvandring til Barnliolm i 850- 19 j 4 Tabel 3. De registrerede i Nekso 1885: A4idersfordeling

15-19 i r

20-24 "

25-29 "

30 " og derover

H alt 2 9 4 3

Det fremgir af oversigten, at 64 pct af de regist~eaede var under 25 i r , og kvinderne relativt yngre end rnzndene. At de kvindelige ir~dvmdrere gennemgaende var jrng re ertd m ~ n d e n e bekrzftes af en sandersngelse over gennemsnitsa!deren for de E Svaneke mellem 1875 og 1889 registrerede ia~dvandaere. Dennie varierede f ~ r m z n - clene mellem 23 og 3% år og for kvinderne mellem 22 og 30 ar.'%& m~ndeoies gennemsilitsalder val diojere end kvindernes beroede det i ovrigt ikke alene p$ den kendsgerning, at det i vid udctrzkning var ganske unge kvinder, der tog til Bornholm, men ogsi p; de indvandrede mznds ofte hoje alder. Blandt mzndene fandtes hyppigt perso~e:, som i hvert faid milt med datidens rnaestoic, m2 betegnes som temmelig alderstegne, Blandt de registrerede m z n d i tabel 3 var der sAiedes to, der var rnr?Hem

40 og $9 ar, og hele fem, der: var melkm 50 og 60 ir. Derimod var ddersprzside~aten. blandt kvinderne kun 40 3.

Opholdsboaournalerne giver lagen oplysning om, hvorvidt indvandrerne var gift eller ugift, om de kom med deres familier e l e ~ individuelt. hfslge der, ofEcielle svenske statistik var nlellem 9 og 10 pct af Ce kvinder og melem 60 og 14 pct af de aneend, som i arene 1871 /i 4900 indvandrede ti4 Elanmark gift.2o Isen den svenske statistik omfatter stort set ikke szsonarbejdere, og det turde akne af den gmcd v m e tvivlsomt, om disse procenter kan anvendes pi. dela bornhohZ<ie ir~dvandring. At fa- mdieindvmdring forekorn, er dog givet. 3 E848 omtales un Bengt 'Thomsen Gsterberg med hustru og hele fem barn." Oplysninger fra Oster herred pi, g~andlag af folla- tzlllngslisterne tyder p&: at fmEoieeadvandrPIig var en hyppigere fareteelse i 4840- erne og 1870erne end senere. De ved folketaallingr~rne registrerede E Sverige fadte b0rn var nemlig i stadig aAagen. De O til 15-Slige udgjorde ve2 folkceb~Blingen i 1840 14,5 pcf af de registrerede svenskere, i P880 var aindelen faldet til 11,s pst og 25 i 1890 så som 5 pct.22

Det altdominerende flertal af de svenske indvandrere var fgdt P !anddistrikterne og kom fra landdistrikterne. Det wa Iandbouingdo~nnien~ som var 4 opbrud. Af de 143, som blev registreret i Svaneke i 1871, var kun fire fadt i en provinsby, og Ic~sn fem havde en provinsby 4 SkAne eller Blekinge som sidste opholdssted. Af de 0030, som mellem 1835 og 1910, blev registreret E Svaneke, var Iiun 60 fadt i provinsbyer - aBtd6 pct - hvorimod resten var Bodt i 9anddi~trikterne.~'

For de geste af disse bornholrnsfcnrere var sejlturen tiisyneiadercde den forste rejse ud over sognegrznsen. Det fremghr afopl?oPds5o~oa.malen for Svaneke, som noterer

(10)

savel fade- som sidste opholdssted, dvs det sted, hvor Regitimationspaptrerne er ud- Emdiget. For de 143, der som n ~ v n t blev registreret her i 1875, k m fode- og op- holdsstedet Bokaliseres for de 9 12. Af disse I I2 opholdt de 69 sig i f@desognet og de 43 i et andet sogn end fodesognet. I ovrigt kunne det se ud til, at de, der korn fra BIekinge, i hojere grad var stationzre P Podesognet end de, der kom fra andre !en 1

Sverige. For blekingebserne km det nemlig konstateres, at for 23 var fode- og opholdssogn identislte, hvorimod kun fem opholdt sig uden for bdesogrueis grzn-

At det i s-rlig grad var Eandboungdommen som rejste sandsynliggsi på forhind, at der fremfor d t var tale om ufaglzrt arbejdskraft. At dette var tilfzidet herngir da ogsi af nedenstiende oversigt, som kun omfztter de registrerede m z n d , idet kvinderne uden undtagelse rnA henregnes .til de nfaglsrte.

Tabel 4. Fagkerte og ufaglzrtie mznd registreret i Weitsa og Svaneke B 845

Nekse Svaneke

Uf aglaerte

Eusmzend Håndvzrkere Stenhuggere

Medtages stenlauggere soin faghate - de optrader i ovrigi: kun i Nekss - var kun 18 pct af de registrerede fragzrte arbejdere og fohgelig 8 2 pctufagkerte. Det er be- rnzrkelseswrdig~ at der i Svaneke registreres fem personen, der kalder sig 1~dsrnm-d. Der er formentlig her tale om fo1Pc, der var kemmet til @en inden P 875 og havde haft held til at erhverve sig et sty*&e jord. Blandt de 30 Bahcbj-rkeae var smede, boditere og skrzddere i flertal. De talte P alt 24 og var nogenlunde ligeligt fordelt mellen de tre professioner. Af skomagere og n-nurere optï2dte i dt seks, ligeligt fordelt mellam de t o fag.

Bandv~rkervandringexne havde, som tidligere pavist, gamle traditioner og spZlede alt&. endnu en ikke ubetydelig rolle ved 1870ernes midte. Men detser ud tid, at hind- vzrkervandringerne til aeri bliver en stadig sjaeldwere foreteelse 1 de falgende ir. H alle fald var det tilhldet for Svanekes vedkommende. 1 3880 faadles siledes blandt 25 registrerede kun to hindvzrkere, en smed og an smedeiarrling. I 1885 b i e k o m blandt 74 registrerede Itsarr, en f'agl~rt, en snedker, og i 1890 af 41 registrere& 2cke en eneste fagBart, med mindre m m ilil regne en sp--i7mpves=lgel- til denne kategori.

Det dt overvejende flertal af de svenske Endvandreze kom fra Skånes to len: Malmöhus og ICristlanstads len s a x t Ga BPekinge. Den fdgenda oversigt angiver fade- stedet for de 1.030 svenskere, som blev registreret i Svaneke melleril, 1875 og 1910.~"

(11)

Den sve~~slre indvandring til Bornholm 1850- 19 14 63 Tabel S . Fadesteder, fordelt Pensv~s, for d e I Svanelte 1875/? 9 E 0 seglstiel-ede.

Antsil Procent

Maifi16hus Pen F 30 P 2,6

Mrislianslads len 521 50,6

Blekinge len 286 27,8

Smilafid {JOnkOpi~~gs, Kroirobergs

og Kalnar len) E 8 1 ,l?

Andre len og ikke EoEtaiiserede '7 5 7 "2

Godt hdvparten af de i Svanekce registreïede indvandrere var fodi i Kristianstads Pen. Bleknge tegnede sig for nzesten 28 pct og Malmöhus Ien for knap i3 pct. kUt i zlt var 91 pct af indvandrerne fndt i disse tre len. De resterende 9 pct fordelte sig over andre landslcaber eiles har BPce Siun~iet lokaliseres. Bet er lasnidlertid bemzrkel- sesvzrdigt, at kun knap 2 pct koni fra Smaland og s5 at sige ingen fra Kronobergs len i dette landskab. Bernaerkelsesvarrdig.6 fordi netop dette len var karakteriseret ved en meget stor udvandring til Danmark i

m . .

n

alvandringen til Bornhoim :rar saledes i meget stort omfang geografisk bestent, for só! vidt som de hen, der

LA

@en nzrmest, ydede det aitdomiqerende hovedkontin- geni. Det er imidlertid pafaldende, at indenfor de her a n f ~ s t e tre len var redvzndring- en i szrPig grad koncentreret id bestemte herreder. Saledes iegrrede Ingelstad herred i Kristianstads len sig alene for godt en trediedel af den samlede svenske tadva~mdring, som blev registreret i Svaneke. Eister og Braltne herreder I Blekinge stod tilsammen for godt 20 pct. Men indenfor herrederne synes udvandringen yderligere at halre vzreé koncentreret, td enkelte sogne. Det mest outreaede eksempel er ivljallby sogn i Lister herred i Blekinge. Udvandringei~ fra detre sop. til Bomho!m havde gamle taacll- tionerm7, og fra dette sogn registrerede Svanekes byfoged mellem I S 4 5 og 1910 iL&e

mindre end 120 pers~iier. Disse 630 personer udgjorde hele 74 pct af herredets udvandring og P 1,4 pci af samtlige registrerede svenskere i ~vaneke.'"

Det helt overvejende 5erzai af de svenske arbejdese kona til Bornholm p i d;ixpskibet, som regelmzssigt trafikerede ruten Ystad-Rome. Enikelte kom me6 en opholdsbog i B.om.erz fra b<@benhavn, men det hcrte til sjze;idenbederrie efter anzmePde?sesprot.o- kollerne at d@r~?rne. Og de fleste, der korn fra K@berih~-in, var ~ ~ ~ n k u o v e s z l g e r e . ~ ~

Andre kan ?=re kommet med en af de svenske fiskerbide, som ofte anlob Bornhoim, Det store fiertai kom som i~zvn-i med rutebaden "dshad-Ronne. Bi1let;piisen for en enkelt rejse var i 1878 3 kr3'> hvilket ikke lyder af meget, men ikke desmindre b e t ~ d et ganske kraftigt indlhuehg i den svensbie arbejdere pelgepiang. I I877 og 1848 var den gennemsnitlige daglsn for en m z ~ d i i g daglejer på laridet i Krisiianstads len henhoids-

(12)

~s 1,36 kr og 1

,B

5 kr3' og en billet fra Ystad til Ronne kostede altså mellem to og tre daglanninger. Bertil må liegges eventuelle omkostninger for rejsen til Ystad.

Der var flere kanaler, ad hvilke den svenske landarbgder kunne f i oplysnhg om arbejdsmulighederne p& Bornholm. Det er sandsynligt, at de vidtberejste spankurve- szlgere, hvoraf flertallet stammede fra Orkeiaed sogn i i s t e r 60inge herred i Kristian- stads len3', har vzeret kontaktled mellem de arbejdssaigende og arbejdsgiveïne. Og det samme har troligen voeret tilfddet med de mange mandlige szsonarbejdere, som ofte i r efter %r rejste til B o r h o l m i sommerhdviret (se side 66). Det er aazrliggnde at antage, at den phfddende koncentration af udvandrere til bestemte sogne I Sverige netop forklares gennem denne kontakt. Herudover var et vzseamtligl trawsmissions2ed fzstekontoret i Ranne og et eller flere kommissiesnskontorer i Ystad. Det er abenbart, at en hel del svenske arbejdere p& egen h8nd tog til Rsnwe for at sage arbejde her eller andetsteds p i aen. Martin Andersen Nexm, som voksede op i Nekso i sirene L877 - 4 883, hap P »)Pelle Erobreren)) givet en mdende og formodentlig selvop- levet sYddaing af landgangen: )>Landgangen er Har, og de hdvtredáe E.sundrede pas- sageren- str~rnmer fra borde - stenhuggere, havneaïbejdere, tjeneslepiger, mandlige og kgindelige daglejere, en og anden ensom lille vogterdreng og elegante skazddere, der holder sig langt fra de svrige. Der er ranke m m d , s& ranke og velskabte, som de ikke fostres p i Den her og sekler s5 filrakkede af did og savn, som de aldrig bliver herhjemme. Der er endog ansigter insrellem, som Pyser af aben ondskab og andre, den gnistrer af energi eEler skaemnmes af stose ar.): Med disse f5 ord har den store forfatter tegnet et billede af de ankomne svenskere, s2 levende og $2 varieret, at det i Pange ti- der bliver hzngende i lzsernes bevidsthed.

De indvandrere, der var taget over pi egen hånd, s&ledes sorn Pelle og gamle far Lasse 1 »Pelle Erobreren)), blev ofte staende p5 h z ~ n e b y g g e n , hvortil bondes og andre valfartede for at tage folkene i ojesyn. N Nielsen, der var borgmester i Wanne fra 19113 t31 1942, har E sin bog om Rainne berettet, hvorledes !andboerne gik rundt mellem de ankomne og wrderede deres fysiske styrke og t i h e d pravede deres rnirskre- laina ved at tage dem p& armene." De fysisk dirligst udrustede

-

som Pelle og far Lasse - blev sidst afsat. ándwandseïnes Andelige habitus var m m formodent1ig mindre interesseret i. Far Lasse kunne hverken Isse eller skråve, og han var ikke nogen undtagelse. Skrive- og E~sefaerdighedea? har n w p e helles: interesseret de skrivere, der farte 0 p h 0 ~ d s k s o ~ o ~ r n a ~ e r n e . Dog meddeler opholdsbo@ournden for Nekss ei., enkelt gang - det var i &et 4 8'76 - at der var fem arbejdere, som ikke kunne izse. Det er ikke usandsynligt, at der wï flere, thi seHv B anden halvdel af 1800-tdlet forekommer ikke sjzBdent Iconlrdcter i Sm3and med forkortelsen m.h.p.p., hviBBet er uglagt: med h h d e n pa papiret eller med Bzhden p5 pennen Torparen fik kontrakten oplzst, eg derefter skrev bogholdereem hans navn, medens torparen holdt R h d e n på d o h - roentet. Et sidant radfzsdiget papir var juridisk

bind ende^%

De svenske arbejdere, der ise blev s t b n d e p4 havnelcajen i for~~entning om at blive afsat, henvendte sig t g fzestemmden i Rosine for at hore, hvilket arbejde han havde at tiroyde. En del var sikfet arbejde 3 forvejen, eateïi p& f~sternandens rejser tal Ystad eller via kommissionskonioret sammesteds. Sivel kommissionskontoret som

(13)

(14)

tion. Dette m i man have i tankerne ved Pasningen af nedenstiende oversigt, som falgelig angiver et mirmimum for udstedte flytteattester.

Tabel 6. Antal personer med flyttebelils blandt de i Nekse og Svaneke registrerede.

Neksa Svaneke

Registreret Heraf mecl Registreret Heraf med i alt fly ttebevis i alt flyttebevis

Antallet af flyttebeviser er relativt storst for k e t 1875, og dette er ikke noget tilfzlde, idet skiverne i dette Ar har gjort sig storre umage med en omhyggelig bog- f ~ r i n g af attesterne, end tilfaddet blev de folgende B. Sitriveren i Svaneke henforte således B 4 836 alle attesterne under den generelle betegnelse przstebeviser. Omend bogforingen med tiden blev mere og mere sbset - der forekommer sgledes efter bokfa"ngeia af en arbejdsattest eller en flytteattest mange do. do. - og det er langt fra sikkert, at der .i virItelig4aeden var d ~ l t n i n g for disse do. do. - s i turde oversigten kunne b ~ r e den konklusion, at en vaesentlig del af de indvandrede svenskere h a d e forsynet sig med flytteattester og derfor sandsynligvis fra f ~ r s t e f z r d havde tznlzt sig et mere langvarigt ophoBd p2 Bornholm.

S-sonarbgderne ville nok som regel udtage en arbejdsattest hjemme i Sverige. Men hvor mange af indvandrerne, der havde arbejdsattester, kan som fdge af den hyppige betegnelse »prsstebevis» ikke opgsres. Men givet er det, at szsonarbejde på

Bornholm var en meget hyppig foreteelse. En statistisk opgerelse lader sig som antydet ikke foretage, men som eksempel blandt ganske mange kan anfores foi- gende xedegarelse fra ogholdsba@ournalen i N e k s ~ for Aret 8878. Der synes både i Nekss og Svaneke at have vzaet en vis tendens til szrBig omhyggeligt at journalisere havnearbejderne, som nok var et element, der farte en temmelig orni"dal&ende tilvz- rejse, hvilket i myndi&edernes q n e i sig selv sikkert var noget suspekt. I N e k s ~ blev der således fra april ti% juni incl i B 878 registreret

21

havnearbejdere, hvis fmrd i 1048

og de nzrmeste par år derefter vi i grove traek kan fdge. Af disse 20 var der: 7

-

som tog tilbage til Sverige i 1 878.

2 - som tog til Sverige i % 839-4 880.

8 - som tog andetsteds hen p5 BornhoBna i

1878.

á - som tog til Kdxnhavn i 1878. i - som tog til Amerika i 1883. 3 - hvis f ~ r d e n er uoplyst.

Som nzvnt kan m m blot Colge disse indvandreres fzerden i ganske grove t r s k . Men så meget turde stå fast, al mindst syv af de 21 havnearbejdere tog tilbage til

(15)

Den svenske indvandring til Bornbolrn 1850- 1924 67

Sverige samme i r , som de Ak opholdsbog - altsh i 1878 - og yderligere to drog

til Sverige et eller to 81 senere. Men af disse ni veridte ifdge ophoPdsbodoiarnalen de seks senere tilbage til Bord~olrn. Det harte t11 sj;zIdenhederae, at svenskerne p5 Bornho?n rejste videre ti? Kobenhavn - i det ovennminte eksempel drejer det sig som anffirt om en havnearbejder. Men endnu sj-ldnere forekom det ifdge opholds- bogjournalerne, at en svensker tog til Bornholm for herefter at fortszetke til Amerika. Ganske vist var der undertiden en riis forbindelse mellem svenskernes arbejdsrejser til Eanmaibc og senere udvandring til Amerka, for si vidt som opholdet i Danmark k u m e benyttes til opsparing tii kob af bilbetter over ~ t l a n t e r h a v e t ~ ~ , men som oftest ville indvandreren p5 Boraholm nok tage tilbage til Sverige for a t tage afsked med slzgk og venner far arnerikarejsen.

De:

findes eksempler på s~sonarbejdere som efter Ar kom Olhage til Bornholm efter en vinters ophold hjemme i Sverige, men f& var s% vednoldende som Masten Eundgren, f a d t i Borrby i Skine i 1828. Bzn modtog sin opho1ds"og 1 Hasle den 20.7. H845 i en alder af 47 ar. Det er derfor vel muligt og endda sandsynbgh, at hans bornholmske szsonrejser begynder allerede Em 1875. Men i dPe tiifzbde star $2 meget fast, at han anmeldles :il Swnebe den 1 B .4. 18'97, og .hans fzrden herefter illustreres i varsentlige t r z k af folgende oversigt:

Anmeldt til: Svzneke Neksoi Sverige N e k s ~ Sverige Neksa Sverige Nekso Klemensker 8.5. L880

Neksa (fra Sverige) 26.4. E881

Klemensker 11.6. -

Nekso 13.5. - (lakune)

Nekso (fra Sverige) 28.4. 1891

Sverige 30.11. -

Fra 1887 til L891 tilbragte Måaten Eundgren sommerhdvkoret p i Bornholm og vinterhalvåret i Sverige. 1 188 1 opharer necide?elseine i Neksa anmeldelsesprotoko4, men han duicker og p2 BornhoL~ igen i 189 E i en alder af 43 år. Hermed synes hans bornholmske odyssé at vEre slattet. Ban tager tilbage t.il Sverige samme i r og genfin- des ikke mere i j~urnaien.~"&ten 12u,rsndgrens arbejdspladser var efter journalen at domme af en mere fast karakter: i alle tilfzlde var de b e g i ~ n s e t til Mlernensker og

Nekss. Men anme?deisesproto~<o11erne vrimler med eksempler pa sveaslcecere p& jagt e£- ler arbejde fra sted ti! sted. De ~rrbriceres i protokollerne enten som arbejdssagende eller scm villige til 3t pitage sig legemligt arbejde.

(16)

De unge svenskere, der tog til Bornholm, stammede for mere end 90 pc8.s vedkommende fra landdistrikterne. De var fattigere, bom af torpare, backstuwsittare og in- hyseshjon, hvilke betegnelser nogenlunde svarer til de danske husmand med og uden jord og til indsiddere. De var nzesten alle ufaglzrte. Det gzlder niesten til 100 pct for kvinderne. Kun en gang dukker der undtageisesvis blandt disse en vzverpige op. Ogsi de mandlige indvandrere var for det store flertals vedkommende ufagtzrfe, og de ufag4-rte Itom P stadig hsjere grad til at przege ind\landrerskaren i B88Oerne og 1890erne. Hvilke mulig4eder foar erhverv havde disse "insadler i et lille, delvis isoleret samfund som Bornholm? FOB kvinderne var der stort set kun et erhverv, der stod dem gbent: som tyende pa landet eller i byerne. Også en stor del af de mandlige Indvand- rere tog tjeneste som tyende. Svenske tjenestefolk må h m varret en udbredt foreteel-

se i irtiexne fra omlai~iing P860 til 1890. Hvor stor deres andel har vaeret af tyende- gruppen, er der nok ingen mulighed for at vurdere p& grundkag af tiPg~ngePige kilder. Men et vist fingerpeg herom far mm dog af den bevarede tyendeprotokol fos Ronne. Forholdet var det, at tyende skralle have sin skudsmdsbog pategnet, hver gang en ny stilling forte til, at sognegrznsen blev overskredet. I tyendeprotokollen for Ronne noteredes i 1866 8 8 personer, hvoraf de 25 var svenslcere. I P875 gjaldt noteringen i d t 210 personer, og heraf var de 47 svenskere. i begge til-f-Ide var i ovrigt det svenske tyende domineret af r n z r ~ d e n e . ~ ~

En ildte ubetydelig del af den mmdlige arbejdskraft s@gte tiil offen"hPPge arbejder, navnlig havnearbejde. Hvor mange, der var tale om: kan heller ikke her konstateres, men opholdsbo@ourizalerne og anmeldelsesprotokoi1erne afslorer sbr~rnmen af svenske arbejdere, nas havnene blev udvidet eller repareret, hvilket sidste var tilfzldet for n-sten samtlige bornhoPm&e havne efter stormfloden i begyndelsen af 1870erzae. Og i 1890ernes begyndelse f m d t flere stsrre havneudvicielsei sted.4o Som illustration kan anfsres, at Hasle ameldelsesprotoko! i 1845 noterer 5 5 mandlige svenske arbej- dere, hvoraf 36 udtrykkelig angives at vzere hmnea:bejdere. I Nekss var de tilsvarende tal for B878 48 og heraf 28 havnearbe~dere, 1 1891 henholdsvis 35 og 32.

En del af havnearbejderne var stenluggere eller stenarbejdere, som foruden til havnene blev rekrutteret til aens stenindustri, sandsynligvis fortrinsvis fra Blekinge, som var et af hovedområderne for den svenske stenindustri. På Borinholm var der i slutningen af 1800-tallet et steriiiuggeri, som skak have beslmftiget omkring 400

mand, heriblandt en del svenskere.""

Af andre industrier, som rekrutterede en starre eller mindre del af deres arbejdskraft fra Sverige, kan nzvnes kul- og teglva~kerne ved Hasle. 1 anmeldelsesprotokol- len for Hasle omtales i 1893 32 svenske mandlige arbejdere. hvoraf de 19 var knyttet ti% kul- og teglv~rlcer.

En anden betydelig industrivirksomhed, ligeledes beliggende i Vester herred, var Rabzkkegård og Wabzkkevzrket, som bi a udnyttede de davzrende kaolinlejer. I 4882 arbejdede her misidst 49 svenske arbejdere, som i dette 5r

f&

deres opholdsbog pategnet (se side 56). Det kan tiK@jes, at ifdge si, optegnelse fra Loderup, Hngel- stads herred i ICristianstads len, rejste en del fra sognet b1 a til Wabakkevzrket, og tilfajer optegnelsen: »Der var nok mange, der blev bosatte d e r ~ . ~ ~

(17)

Den svenske indvandring til Bornhoim ! 85 0- L9 14 69 Mange af de her naevnte arbejdere var nok for en stor del szsonarbejdeae, men som det antydes i ovennzvnte optegnelse, var szson.arbejde ofte indledningen til en varigere beskadtigelse. Et interessant spsrgsmal es unzgteligt dette: Hvad beskarftige- de de svenskere sig med, som var mere eller mindre stationarre på oen? For aster herred kan der på grundlag af folketzllingslisterne gives en oversigt over wenskernes e r l ~ v e r v s u d v i ~ i n ~ . ~ ~

Tabel 3. Erhvervsfordelingen i procent for voksne rnaend og kvinder i Oster herred ifc4lge fobketzllingerne. M. Kv.

M

KPT. M~ K v ~ M~ Kv~ Daglejere, arbejdsmznd og tyende 50 56 61 4.5 63 46 43 B4 Busmznd og gkdrn-nd l i - 12 - 17 2 29 - Håndvzrkere 64 - 13 - 1 2 3 9 Z Stenarbejdere og stenhuggere 14 - 3 - 4 - 14 - H u s m ~ d r e - 40 - 50 - 46 - 83 ~ a t t i ~ l e r n m e r " aftzgk 5 4 2 - - - 3 2 H @magt 6 - 5 ?i 4 3 2 -

I alt l a o 1.00 i00 l o 0

noo

loo ioo

ioo

Antal 44 29 135 71 1 8 1 109 B28 45

Antd1et

xf

svenskfodte var i Bster herred i hvert fald i 1901 relativt mindre end for Bornholm som helhed. Og for f o 1 K e ~ ~ ~ l i n g s i i e l IX40 er de absolutte tal så smd, at det nok vil \:=re rigtigst at se bort fra procenttalisene dette i r . Men i @tirigt kan hovedtendenserne i tabellen sammenfaites under fslgerrde fire punkter:

1. I 1 S80 og 1890 beskzftigedes et ovemzeldende 12ertaA af svenskenne som daglejere, arbejdsmznd og tyende. Men mellem d 890 og

P

90P, hvor indvandringen er stil- net af, reduceredes denne gieappes andel af den svenske befoU<ning meget betydeligt og for kvindernes vedkommende markant, idet den andel af kvinderne, som var beskzftiget som tjenestepiger inellem 18'90 og 3901 faldt fra 43 til 14 pct.

2. Det er abenbart, at denne drastiske erhvervsznclring for kvindernes del sted i forbindelse med en overordentlig kraftig forogelse af P-iusrnadrenes antal. Deres andel af kvinderne stiger fra 1890 til B901 frz 46 til 83 pct - en naturlig bage af, at mange af kvinderne ;?u er gift.

3~ Hhdvzerkerne var under hele perioden i relativ tilbagegang, et t r z k , der has- monerer godt med de oplysninger, des kunne fremdrages af opholdsbogjournalen

for Svaneke (se side 62). Derimod varierede antallet af ste.&uggere kraftigt fra tzlling til Ladling.

(18)

4. Efter 4880 og navnlig efter H890 fAr en stadig s t ~ r r e del af de mandlige indvandrere held til at erhverve sig storre eller mindre jordlodder og figurerer i folketzllingslisterne sona husmznd eller g å r d m ~ n d - de sidstes antal var dog forsvinden- de lille, i 1890 s ~ e d e s kun en enkelt.

Det er nzppe sandsynikgk, at denne oversigt for Bster herred han generel gyidl&ed for Boanholm som helhed. Der kan vzre grund til at antage, at stenarbejdere og stenhuggere spillede en starre sokle i andre herreder og husrnzend maske en mindre. I alle tilfaelde var svenske husrnznd og Bmda8-bej$ere i dele af det lyngklzedte Oster Marie sogn d talrige9 at omridet blev kaldt »Ny ~ v e - r i g e ) ) . ~

Disse fattige og hårdfare svenskere p& lyngen gjorde et vist indtryk p& samtiden, idet de vist nok er den eneste gruppe svenskere, hvis stazbsomme og fattige liv har sal sig spor i samtidens litteratur. Mest kendt er noli Martin Andersen Wexs's skild- ring i Pelle Erobreren: »Men inde i lyngen, hvor selvsået btrk og asp stod og flimrede uroligt i sommerdagen, 45 de ode nybyggerhuse med nagne, klinede vzgge uden si meget som en bulmeurt i vinduet eller en stump gardin. Markerne omkring dem var stenede som en nysketrvet vej, og sadlen skreg gudqmaqerligt tik himlen, den var kun to til tre tommer he3J i strået og allerede i aks. Folkene herinde var illesammen svensk tyende, som havde sparet lidt sammen og nu sad her som jordejere.)) Husene var ofte til at begynde med nzrmest en fåre- eller gedestalde $op de skildres mere iwdggende af hjemstavnriforfatteren F Ban i en novelle fra 1892, som netop bzerer titlen »Ny Sverige)): >)Musene er Minet af ler med smasken imellem, tagene på disse nye hjem er af gammel halm eller Bg~ng, foran huset star nogle kå1,ls:okke og en stump gzrde, som aldrig er blevet fzrdig og derfor allerede er begyndt at ramle ned igen - og alle disse smi sultne barneansigter mod den sprukne rude, n k en vogn rarnier forbi.))

Den sk-bne, som disse nybyggere gik i mode, var i fdge F Bsn hard og som regel knusende: )>Sunde og raske er de, arbejdswnte p2 dårlig kost, de kommer med t o m e mwer og ingen kBzder, men der er en Bang sommer for, maverne fyldes, et s-t kia~der kommer >-A kroppen . .

.

de begynder at bryde lyng, kzmper For Sivet og p& livet, for sjzldent sejrer han,))

De

indfodte5 reaktion

Den svenske masseindvancPiing til Dmmsuk blev fra myndighedernes side s~.,@dt med en ambivalent h o l h i n g og fra arbejderside ofte med Abenlys fjendtlighed eller i hvert fald modvilje. Myndighederne var n-ppe blinde for de fordede, som indvandringen kunne medfore for samfundet i almindelighed og arbejdsgiveri~e B szideFes- hed, men på &&.n anden side var de nerwse for h~dvandriragens ~~Jcoskningside i

form af forngede udgifter til fattighjaelp. Dette er faktisk en vzsenflig baggrund for fremkomsten af den omtalte lov om tilsyn nned fiarnrnedr J 1875, hvorefter opholdsbogen blev gjort oblgatorisk for s i at sige alle udenlandske arbe§dete, og som yderligere gav politiet vidtgående befojelser ti9 al udeinse iklce-onskv~rdige

Uviljen fra arbejderside skyldtes frernhr aTt den sandsynligvis ikke reberettigede frygt for, at indvandrerne skuYle trykke Eonnen far de dernske Itolleger, Dela tidligere

(19)

Den svenske indvandring til Bornholm 1850-19 E4 7 4 omtalte borgmester i Riolnne, N Nielsen, som var velkendt med den faglige og p l i - tiske arbejderbev~gelses fremkomst og udvikling p& Bornholm, anfmer i sin bog om Ronne: »En vanskelighed for såvel den faglige som politiske bevaegeise var bornholmske arbejderes uvilje mod de svenske arbejdere. Der var i 189Oe.ane megen bil- terhed mod svenskerne, ogs5 fordi de beskyldtes for at hjzlpe arbejdsgiverne med at holde lonnen nede. APligevei ser mm blmdt de ivrigste organisationsfok i denne periode en n ~ k k e svenske arbejdere. Men helt hen i det nye irhundrede mzrkedes dette fiendskab inden for arbejdernes r ~ e k l i e r . ) , ~ ~

[Jviljen mod de svenske indvandrere var naturligvis ikke begrznset til arbejder- kredse dene. h g e n i Hasle, J Carlsen, gav i en artikel B »Ugeskrift for lieger» i 2886 klart udtryk for sin kritiske holdning over for indvandrerne. Ban hzvdede, at born- holmerne m h t deres private liv indtog et noget hBPgere standpunkt end befokningen mange steder i Danmark, og at fattigdommen intetsteds p5 Den niede sA ekstreme grader, som tilfzldet var andetsteds, på grund af befoLkni.ngens nojsommelighed og sparsomme8i&ed og den lette adgang ti1 fisk. Men tilfajer han, »det ved indvandring voksende, ikke ubetydelige svenske element truer dog med at p5tryHce befolkningen et mere fremtrzdende p w g af fattigdom og urenlighed».* Antallet af persccner under fattigv~senet VaF ifolge forfatteren meget beskedent, og storsteparten af disse fattidemmer var svenskere. En sjZePden gang kunne modviljen mod svenskerne antage former, som påminder om Sydafrika eller Nazityskiand. Der mgtes til et aveatissement E Bornholms Tidende for den 20. februar 1889, hvor en restaurant i W ~ n n e sogte en pige til at gme rent og vaske op. Men »svenskere ~raba:des».~~

Bortset fra enkelte tilfadde af denne art tar m m imidlertid formode, at aibejdsgi- vere p2BornPiolrn som andetsteds i landet så med sympati på den svenske indvandring. H ~ r d arbejderne så på med misnoje: Et vist ni:dadg&ende pres pi Zmniveauet, bod arbejdsgiverne naturligvis ve8konnmen. Kritik af indvandringen fra arbejdsgiversi- de stoder man sjzldent ph. En undtagelse er )YLJgesE<:rift for Landmzrad» i 1889, hvor en indsender, der må formodes at vzre landmand, betegnede indvandrerne som ))Nor- defis kinesere)), og udtrykket var ikke hzenkt som nogen ros. Men det er nok sA be- tegnende, at bladets redaktion tog Mart afstand Da. angrebet. Den kendte okonom

V Falbe Hansen, der vel ikke ligefrem kan betragtes som et taleror for arbejdsgiverne, men desuagtet må formodes at st& disse kredse naer, slcrev allerede P 1869, at den svenske indvandring i ~konomisk henseende hwde sine tyse sider. Ssnl fdge af 1 ~ n - trykket stimulerede den produktionen og udvidede eftersp~rgslen efter arbejde, og »i de egne, hvor der er allerflest svenske arbejdere, "w forholde? ofte udviklet sig således, at kun det allergroveste arbejde udfores af dem, medens vort f o k Peder ar- bejdet som arbejdskarle eller som vzr~tstedsbestyrere)).~~

Den reserverede holdning fra myndighedernes side og den ofte udtalte modvilje fra arbejderside til trods, blev de mere fastboende svenskese dog hurtigt og alkrede i forste generation akklirraatiseret og indpasset 4 de"e&ornholmske som B det iolvrige danske samfund. T/idnesbyrd herom var den staerke nedgang i antallet af svenske kvinder, der tog plads som tyende i @s're~ herred -se tabel 8. Men fremfor alt kan den stzerkct faogede gifi;eran8sf1ekvens mellem s~msk;l,ere og borni-no8n;ere betragtes

(20)

som de svenske indvandreres tilpasning ti8 de born?holm&e forhold. På grundlag af en studie af folketzJlingsliste~ne for Oster herred bar Henning Bech Johmsen givet [olgende oversigt over svenskernes civilstand i @sten herred mellem 1878 og 1901.~" Tabe? 9. Svenskernes civilstand i Bster herred 1 procent

heraf med h e r d med Gifte bornholmere Gifte bornhol~~~ngere

Som tidligere nmmt, er talm;lá(erlaiet for B 870 nok for spinltelt til, at der er rime- lighed i at lzgge dette til grundlag for en procentberegnkg. Men bortset fra 1870 viser oversigten en stigende gifteamdsfekven for bade m z n d og kvinder, og en stadig starre del af zgteskaberne blev indgiet mellem svenskere og bornholmere, blandt hvilke der dog findes nogle enkelte, der kom fra de"svrige Danmark. Efter oversigten at dsrnme var mzndene mest glade ved de bornholmske kvinder, men her dorde de maske nok en dyd af nodvendi&eden, idet udbuddet af svenske piger jo viir rat begrznset. Derimod ser det ud tal, at de svenske piger, der havde et stoare udbud af svenske m z n d at v d g e imellem, foretrak deres Bandsmimd. Men h m e r v z k var nzs- ten hdvdelen af de svenske gifte kvinder i 4901 gift ånd i bornholmske familier.

Baggrunden for ind- og udvandahg

BorndaoPm havde mellem $868 og 1900 i forhold ti9 befo;Jlkningens shorrelse savel en stcarre udvandring kil ovesssislte Imde som en storre indvandring af eadlaendinge end noget andet amt i D m m x l ~ . Hvad er forMaringen? og hvilken sammenhzng er der mellem udvandring og indvandring? For så vidt sen enhver form for vandring under fredelige forhold og p5 frivilligt grundkag i farste r-kke en ~konomisk betinget, er det indlysende, at et vaesentligt udgangspunkt til besvarelse af dette Iorste spargs- mil m i vzre at studere Eonforhoidene p2 Bornholm dels i relation til det ~wrige Danmark, dels E, relation til de omdder i Sverige, hvorfra storstedeleen af de svenske aridvandrere kom. En tilbundsgående unders~gelse af disse sporgsmhl er ddrig fore- taget. Den kraver en arbejdsindsats af et omfang, som det ikke er muligt at foretage

i forbindelse med denne artikel. I denne sarnmenhzeng kary kun inddiages de forholdsvis f2 og maske ikke saxligt pAtide!ige officielle oplysnhger, der stat ti9 r2dighed.52 Hvad Ionopgivelser for de bsrn?ao!rnske kobstzder angir, stil- man ganske svagt, hvorimod der for Punddistrikterne dog foreligger et vist talmateriale. 1 den folgende oversigt over daglejer- og 'iyendelonning i de bornholmske landdistrikter mellem

(21)

Den svenske indvandring til Bornhr~lin 3850-19 14 73 3872 og 1899 anfores udelukkende, hvorvidt lsnningerne for de forsitellige grupper gi Bornholm ligger h@jere eller lavere end landsgenr~eiaasrnitiiet~~~

Tabel 10. Arbejdslonnen i Bornholmrar landdistrikter jzevnfort med gennemsnitslori-

nen for hele landet uden Bornholm.

Tyende F. Faste daglejere Faste daglejere A yende

p% egen kost p i gardens kost M ~ n d ICvinder

P 872 hnjere lavere

1888 hojere hojere 1892 hojere hojere

1897 - lavere

ingen forskel lavere h ~ j e r e lavere Pavere lavere hojere hajeae

Tabellen understreger, at B~nniveaeaet p9 Bornholm som oftest 1A hojere end til- f ~ l d e t var for Danrnak i ovrigt. Den v~sentligste a~ndtagelse er I ~ n n e n for kvinde- ligt tyende, som efter tabellen at dsmme B en lzngera: arrzitke 1 i lavere. Miske passer det billede af P~nudviuarigen for henholdsvis BornhoPrn og det ovrige Danmark, som tabellen aftegner, ikke dårligt ind i vor viden om den bornholmske udvandring. Fak- tisk var udvandringen ti1 avers~iske omrider fra de B,ornhoSrr,sl<e landdistrikter tem- aelig beskden, idet kun en trediedel af den bornholmske udvandring stammede herfra, hvorimod det for de ksvrige landsdele drejede sig om meïem 56 op 77 T det hele taget synes bortvandringen fra de born.holmske landdistrikter - s&ek udvandringen til Amerika som bortvandringen til byer i og uden for Bornholm - far 1890 at have l a r e t af forholdsvis ringe omfang, idet stigningen for den boxnhoLmske Bandbefoolhing i 4860erïne og i870erne var vzsentlig starre end for IandbefoEningen i Danmark i ovaigt. H 1888erne 39 vzksten p& landsgennemsnittet og farse i 1890erne langt under. 55

Man kender ikke antallet af svenske indvandrere, som blev beskzftiget p i landet. Af de mere permanent boende svenskere på Bo~nl.YoL~i-a var det som tidligere omtalt ti16~3det med 45 pct i 1901. Det er klart, at de svenskere, som arbejdede gi landet, har set deres fordel ved at vsre beskzftiget her frem for at blive hjemme som arbejdsmznd eller tyende. Men hvor stor var fordelen udtrykt i ksoner og me? En sam- menligning af janforholdene fra land til land er dtid en vovelig affzre, Bke mindst nar det drejer sig om lanelarbejderl@nninger, h ~ o r natura1ieydePser o f k var af storre eller mindre omfang og tilmed hyppigt varierende fra Ar til 51. Den folgende oversigt over årslonnen er for faste landarbejdere p5 egen kost - den gruppe, der giver det bedste sammenligningsg1.wnd1ag - hviler for Bornholms veclkomrxende p i den officielle statistik, hvor 5rsl~nnen er beregnet p i grundlag af en sommerdag~on pA 150 dage og en vinterdaglon ligeledes pA 4 50 dage. &d beregningen af den samlede k s - fortjeneste er der til den egentlige daglejerlc3n lagt et tillzeg p i %O pct, som antoges at vzre den nierfortjeneste, som dagleje-en oppebar geninem akkordarbejde. For Kris- tianstads len - men ikke for Blekinge - forefindes de sikaldte rnarkegingst&ster, soim

(22)

b1 a angiver daglanne for en daglejer p i landet i gennemsnit for hele lenet. For at

f&

et rimeligt sammenligningsgrund1ag er denne daglcsn multipliceret med 300 og yder- ligere forklojet med 18 Der er grund til at understrege, at save8 for den born- Erolarmske som den svenske arbejder er der tale om en beregnet irsfortjeneste, men beregningsgrundlag& er det samme for begge grupper.

Tabe: E l . Beregnet årslm for daglejer pi egen kost i Mristianstads len og pi Bornholm.

Ibistianstads len Boreaholm Forskel

B

peh 1872 323 k i 1/54 kka 4 1

1888 373 " 478 " 28

P892 465 " 5 4 5 " 2 2

Efter denne oversigt al domme launne en landarbejder i Kristianstads len, forudsat han havde arbejde hele &set rundt, under de samme forud§-trihger på Bornholm tjene ca 40 pct mere i E 872. 1 6 888 var differencen begrznset til 28 pct. og i 1892 til 22 pct. Tallene er nok for usikre til, at man tor hzfte sig for fast ved disse diffe- rencer, men tendensen: aftagende fol-del for den svenske arbejder ved at sage be- skzeft'ligelse p& Bor&oPm turde nok vaere nogenlunde sikker. Den relativt stigende aflsnning i Kristianstads len er nok en vzsentlig forklarhg p&, at den svenske indvandring stilnede af P lnbet af B 890erne.

For at vende tilbage til den bornholmske udvandring til Amerika tegnede byerne på Bornholm sig for t o trediedele af denne udvandring - en procent, som savner pardleller i det avrige Danmxk. Bet er Abenbart, at vi8 mm finde irsagerne til den ekcaptionelt store udvandring fra Bornholm, må sagejgiset rettes mod de bornholmske kobstzders okonomiske udvikling. Hvad bybefolkningens stiarrelse angir, indtog Bornholm en saerstilling, idet ~~abstadsbefoB~mingeli her udgjorde en stDrre andel end i noget mdet dansk amt. % 1860 tegnede den bornholmske k@bstadsbeSoPltnhg sig fol- 35 pct af aens indbyggertd, i 1901 for nzsfen 45 pct. De tilsvarende procenter for Danmark som helhed - endda Knbenhwn includeret - w r 23 og knapt 39 pct. Men befo41mingsudvikihgen i de bornholmske kobslzdeï holdt i anden hdvde8 af 1800-tallet ikke trit med landets ovrige provinsbyer. Den irlige tilvzlast for k@$- stadsbefolhingen på Bornholm var mellem 1855 og 1902 kun 1,3 pci, hvorimod denne for mrxes kobstzedei I2 på 1,447 pst og for de jyske endda p3 2,56 For s& vidt var den bornholmske bybefolkning i relativ tilbagegang, hvilket unzgteligt Pyder p&> at de bornholmske byerhverv ikke var i stand til at h i g e med i den moder- niseringsproces, som kendetegnede erhvervsudviklingen i flertallet d landets provinsbyer. BAndvmker- og industriarbejerlianninger i de borshohske kobstzder Ia da ogsi både i 8872 og 189'2 - de eneste i r , hvorfra oplysninger haves - betydeligt under de ovrige provinsbyers. i 1892 var der tale om en forskel p i flere kroner ugentlig i indtzgken for en rzMte fag.58

(23)

Den svenske indvandring til Bornholm 1850-1 914 75 hensyn til dampkedles og deres hestekraft i i 897 kunne notere noget

a

retning af e n b ~ n d r e k o r d . ' ~ De her anforle fonhold gDr det sa13dsynligt, at lonniveauet i anden RdvdeZ af 1800-tdlet har ligget Pavere i de bori~holanske ltabstzeder, end tilfzldet var i provinsbyerne generelt, og der er så meget mere grund hi! at antage dette, som hovedparten af de mere perinzment boende svenskere nned deres beskedne lankrav i hvert fald o m b i n g 1900 netop havde slaet sig ned i de bornjnoLnske byer.

Til sidst sporgsmdet: Hvilken forbindelse er der mellem udvandringen til Amerika og den svenslte indvandring? Var det saedes, at s~renskerne som foige af Ionpresset s i a t sige o m ikke fordrev, s& dog stimulerede indvandringen. eller var det omvendt således, a t svenskerne udfyldte de huller, som emigranterne efterlod? i den samtidige litteratur finder m a l begge pastande artikuleret.@

At den relativt ringe fremgang for byerhvervene i forbindelse med e l vist nedad- gående pres på Ionningerne kan have stimuleret den oversoiske udvandring er en

mu-

Bghed, som med d e t forhandenvzrende materiale hverken

kan

ahises eller bekmfhes. Men at der p i den anden side blot skulle v z r e tale oxn, at svenskerne udfyldte de huller, som emigranterne eft"cePlod, er usandsynligt, al den stund indvmdringen mellem 0875 og I881 var langt storre end udvandririgen.

Swedish immigration t o D e n m a k by artisans, workers and servants stai-ted o n a smal1 scale in t h e l 8409s, increased considerably in t h e 1860's and culrninated during the

C

i o i l o w i ~ g l t w o decades. A branch of this immigration aefected Bornholm which

strangely enougln was able t o register b o t h a relatively grea'rer immigration than a n y otheï Danish cozanty, and an immigration of a rather specific chzractef.

The relevant official Danish statisties, wnich begin only in i 90 B , show a minimal Svvedish population in tha island - a littbe more than five per cent of the population of Bornholm was then born: in Swedrn. TPis is a minimum number of Swedes, however, as children born of Swedish parents in Bornholm, although they were Swedish

citizens, were not registered in the Danish censases as Swedes.

I n 1835 it becamr Yaw that al1 foreign citizens - ihose to Se forand before 9875

as well as all newcomers - should have a residence certificate. This should be signed by the employer and s t a n p e d b y tlze police master iiz t h e police district where the worlter was employed. Sesides functioning as a meaiias of control, the ceatificate also was a kind of passport; a certificate t h a t had been issued once did not have t o be re- newed bhol p e r a l t t e d an indefinite rinmber of entrances t o Denmaïk.

'The registers of residence cercificates in Bornholn: are more frequent and c o n t a h more detaded information o o the individual kvorláer and Iris behavior ;h.an is tPne case

in oliher Danish provinces. F r o m t h e regislered preserved if is possible t o estimate rather accurately t k niamber of fkst t i m e Swedish irnmigrants to Bornholm between 1835 end 880. These were approximatelj 4.800 individuaás, an astonishingly great nramber, a:ld t o this one rnight zdd those Swedes re-i.mmigrating t o "e islanci using a

prsviousiy Isssied cerlificate.

m.

i h e mzjority of the Sviedis11 immkïants -gere men, and the overwlaelmbng m4o- ricy of ificse, as well as ?.Il v ~ o z e n ~ were unskilied ~vt~orkers. The number of skiiled

(24)

76 Rich. Wiglerslev

workers was low and continuously decreasing. The immigration was clearly geographi- cally determined, being concentrated t o three source counties: Kristianstad, Blelthge and Malmöhus. In contrast, nobody came from the county of K r o n o b e g in Småland. Shis is stiilcing, as a n important part of t h e rest of t h e immigration to Denmark strmmed from there. It can be asserted h r t h e r m o r e that the immigration from the three Swedish counties mentioned above was recruited t o a large extent from parti- cular parishes in them.

An important part oS t h e male Swedish immigrarits were seasonal worlters who spent t h e summer half-year in Bornholm working as clockers, brick factory workess, stowe cutters and agricultural hands. A few of t h e Swedec who settled in Bornholm more permanently managed t o buy farms after some time, a minor portion becarne tenants i n t h e stony and moorish lands, but t h e majority were and remained workers and hands. There were a o choices for t h e women. They becarne servants and ceased t o be so, if t h e y were lucky, onHy when they mapried.

The main motive behind t h e Swedish immpration seems t o be crystal clear. T h e Swedish farm worker could get a considerably higher wage in Bornholm than in Sweden. But the difference between Swedisal and Bornholm wages was reduced over time, and this is probably t h e main cause for t h e strong reduction of immigration t o Bornholm aftes 9 890 and its cessation after t h e t u r n of t h e century.

SPie reaction o n t b e part of t h e Bornholmbns towards the Swedish Pmmigrants was mixed. The employers were, as a rule, positi-vely inclined towards t h e Swedes with their modest wage demands, wh!e there was a certain bitterness among the politically and professionally organized Bornholm workers. The enmity was not especially deep, however. Tkiis is obvious from t h e fact that from t h e very beginning mixed marriages were far from few, and they became progressively more common

(25)

Den s~ienslre indvandring ti! Bornholm 18.50-19 1 4 Udstedte o p h s l d s b ~ g e r t11 svenskere af Nekse) og Svaneke byfoged 12375-1910

Nekw Svaneke